Træk Trrek af musiklivet i København K.,;benhavn i perioden ca , med særligt srerligt henblik på pa populærmusikken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træk Trrek af musiklivet i København K.,;benhavn i perioden ca. 1890-1914, med særligt srerligt henblik på pa populærmusikken"

Transkript

1 Træk Trrek af musiklivet i København K.,;benhavn i perioden ca , med særligt srerligt henblik på pa populærmusikken populrermusikken Claus Røllum-Larsen R(j)llum-Larsen Nrervrerende Nærværende artikel rummer ikke en samlet gennemgang af den københavn k(j)benhavnske populærmusik populrermusik omkring århundredskiftet; ärhundredskiftet; behandlingen er derimod samlet om nogle emner, som har forekommet repræsentative reprresentative for en påvisning pävisning af periodens str(j)mninger. strømninger. Der er helt afstået afstäet fra analyser af den i tidsrummet spillede musik, eftersom artiklens hovedformål hovedformäl ikke har været vreret at vurdere og kommentere de enkelte sangnumre, danse m.m., som har stået stäet på pä programmerne, men snarere, ved at tage sit udgangspunkt i de forskellige lokaliteter hvori musikken har fungeret, at påvise pävise udviklingen i de»musikalske miljøer". milj(j)er«. Forsøger Fors(j)ger artiklen altså altsä ikke at trænge trrenge ned i musikken, så sä bestræber bestrreber den sig på pä at belyse forholdene omkring den - og netop her ligger en vigtig intention: at sammenholde den by- og samfundsmæssige samfundsmressige udvikling med forholdene i de udvalgte musikalske miljøer. milj(j)er. Indledning a) Afgrænsning Afgramsning af lokaliteten København K(j)benhaun K(j)benhavns Københavns geografiske udstrækning udstrrekning i perioden ca må mä defineres som Københavns K(j)benhavns kommune og er i det følgende f(j)lgende betragtet ud fra midten af perioden (januar 1904), da byen strakte sig på pä et areal af69,37 km 2.' Der var dog langtfra tale om et bebygget areal; tværtimod tvrertimod var store yderområder, yderomräder, således säledes Brønshøj- Br(j)nsh(j)j- og Valbydistrikterne, udprægede udprregede landbrugsarealer, som først f(j)rst ved love i året äret 1900 (med virkning fra 1/1 1901) indlemmedes i K(j)benhavn. Anderledes forholder det sig med de såkaldte säkaldte brokvarterer, beliggende uden for de tre søer, s(j)er, Skt. Jørgens J(j)rgens Sø, S(j), Sortedamssøen Sortedamss(j)en og Peblingesøen. Peblinges(j)en. Disse var blevet frigivet til bebyggelse efter tilbagerykningen af de militrere militære demarkationslinier (ved lov af 6/11852), og allerede i 1890 var de enkelte, ofte relativt Køben små smä grunde her overvejende bebyggede. Brokvartererne prægedes prregedes af såvel sävel udstraktekarrekomplekser som store og små smä industrier, som på pä denne måde mäde var integrerede i boligområderne. boligomräderne. Imellem søerne s(j)erne og den ældre reldre by anlagdes voldkvartererne; disse er beliggende på pä det voldterræn, voldterrren, som ved demarkationsliniernes endelige ophævelse ophrevelse var gjort frit til bebyggelse. Endelig omfatter den ældre reldre by de kvarterer, som indtil Københavns K(j)benhavns ophør oph(j)r som frestningsby fæstningsby havde udgjort staden. Der er hovedsagelig tale om den gamle by, 1. J. P. Trap: Kjøbenhavn Kjlilbenhaun og Frederiksberg. Tredje omarbejdede Udgave Udgaue under virkning afv. arv. Falbe-Hansen og R. Westergaard udarbejdet arr. afr. Weitemeyer. 1906, s. 16. (Hvor intet trykkested er angivet, er dette København). Meduirkning K~benhavn).

2 6 Claus Røllum-Larsen R(Jllum-Larsen som findes syd for Gothersgade, den nyere bydel (det såkaldte säkaldte Gammelholmskvarter) samt den del dei afbyen, som ligger på pä Amager (Christianshavn og de fra 1/ indlemmede Sundbyer). En særlig srerlig kommunal enhed udgør udg~r Frederiksberg (selvstændig (selvstrendig kommune siden 1858 og at betragte som købstad k~bstad fra 1899), som dog er inddraget i behandlingen, eftersom dette bysamfund og København K~benhavn danner et organisk hele, hvorfor en udskillelse af området omrädet har forekommet uhensigtsmæssig. uhensigtsmressig. b) Afgrænsning Afgrrensning af begrebet populærmusik populrermusik iden i behandlede periode Der skelnes traditionelt imellem kunst-, folke- og populærmusik, populrermusik, men det er dog forbundet med betydelige vanskeligheder, da grænserne grrenserne imellem dem er flydende. Ved benyttelsen afbegreberne»brugsmusik«,»trivialmusik«,»lettere musik«eller»underholdningsmusik«opnås opnäs til dels forskellige afgræns afgrrensninger fra kunstmusikken og folkemusikken, eftersom hvert begreb fokuserer på pä sin del dei af et bredt spektrum. At betegnelsen gneisen populærmusik populrermusik er valgt i nrervrerende nærværende arbejde, skyldes säledes således ikke at denne er vel afgrænset, afgrrenset, men i første f~rste række rrekke at der ikke knytter sig noget kvalitetspræg kvalitetsprreg til dette begreb; ordet angiver egentlig blot at musikken appellerer til et bredt udsnit af en befolkning - at mange mennesker gerne hører h~rer den (og dette kan være vrere en kvalitet i sig selv) - og som sådant sädant kan det anvendes i denne sammenhæng. sammenhreng. Et væsentligt vresentligt træk trrek ved populærmusikken populrermusikken iden i behandlede periode er dens overvejende anvendelse i ikke-musikalske sammenhænge, sammenhrenge, som i vid strækning strrekning omfatter servering. På Pä dette punkt adskiller populærmusikken populrermusikken sig i høj h~j grad fra kunstmusikken, idet denne netop pr. tradition- i hvert fald iden i behandlede periode - päh~res påhøre s under intens lytning uden forstyrrende elementer. Det er således säledes karakteristisk, at der ikke ved de af Joachim Andersen ledede»palækoncerterpalrekoncerter«i årene ärene omkring århundredskiftet, ärhundredskiftet, ved hvilke der ud fremførtes fremf~rtes et alsidigt filharmonisk repertoire, fandt servering sted. I Tivolis åbne äbne pavillon, derimod, dyrkede man et populært populrert repertoire, og i forbindelse hermed var der servering. Som et overgangsfænomen overgangsfrenomen mellem meilern disse to lokaliteter kan nævnes nrevnes Tivolis koncertsal, hvor repertoiret spændte sprendte fra det populære, populrere, lette, til det filharmoniske, seriøse. seri~se. Koncertsalen stod omkring århundred ärhundredskiftet i en vis forbindelse med restaurationsvirksomhed. Velvidende at undtagelser har kunnet forekomme, synes det dog forsvarligt at antage, at lærmusikken lrermusikken i meget vid udstrækning udstrrekning har været vreret knyttet til servering. At samtiden var opmærksom opmrerksom på pä dette forhold viser følgende f~lgende citat: popu [---l [---] ved»promenade-koncerterne«i England, som svarer til vore Palæ Palrekoncerter, kan man spise sin Aftensmad, mens man hører h~rer udmærkede udmrerkede Kompositioner blive opførte. opf~rte. Et Tæppe Treppe skiller Salen fra Estraden, og naar et Musik-Stykke er begyndt, vil vii ingen tænke trenke paa andet end at skænke skrenke Kunstnerne al den Opmærksomhed, Opmrerksomhed, de kan gøre g~re Fordring paa. Det er praktisk, som alt engelsk er, men det samme eksisterer i Tyskland, fremfor alt i Berlin ved»de filharmoniske Koncerter«, uden at nogen føler f~ler sig genert derved.

3 Træk Trcek af ar musiklivet musikliuet i K~benhaun København 7 Er her ikke et Forhold, som fortjener at undersøges, unders~ges, og vilde dette ikke være vrere en Maade, hvorpaa man kunde drage det Publikum, som ellers møder m~der i Varieteerne, til vore Koncertsale? Man gør g~r sig ingen Forestilling om, hvilken mægtig mregtig Indflydelse det vilde have, hvis Publikum kunde faa sin Appetit tilfredsstillet samtidig med at høre h~re Musik. 2 Man får fär her et indtryk af den opfattelse, som herskede omkring varieteerne: deres formidling af»dårligdärlig«musik og måske mäske ligefrem også ogsä»därligdårlig«smag 3 (eller moral) burde imødegås im~degäs ved at vinde tilhængere tilhrengere for den seriøse seri~se musik, kunstmusikken - en tendens som tillige giver sig udslag i folke- og arbejderkoncerter. At sådanne sädanne bestræbelser bestrrebelser både bäde var udtryk for et ønske ~mske om en kulturel demokratisering, og, antagelig, et vist kulturhovmod, som uden videre deklasserede variete- og pavillon-publikummets fornøjelser, forn~jelser, er i denne forbindelse mindre interessant. Men midlet til at hverve tilhørere tilh~rere skulle altså sä netop v~re serveringen. De anførte anf~rte eksempler belyser nogle af musikkens forskellige funktioner, afhængighrengige af de sammenhænge sammenhrenge hvori den optræder. optrreder. I bestrrebelsen bestræbelsen på pä at sondre mellem meilern musik som optrreder optræder autonomt, og musik som indgår indgär i en ikke-musikalsk sammenhæng, sammenhreng, anvendte Heinrich Besseler i en diskussion af bl. a. emnet»die Gebrauchsmusik«idealbegreberne»eigenstandigeigenständig«og»umgangsmassig«.4 Det sidste refererede til»die Gebrauchsmusik«, hvorved Besseler mässig«.4 ønskede ~nskede at betone musikkens sekundære sekundrere stilling i en situation, dens tionspræg. Denne iagttagelse afmusikkens funktion i et givet miljø milj~ er væsent vresentlig i behandlingen af populærmusikken, populrermusikken, som i vid udstrækning udstrrekning var funktionsmusik; at behandle den som et autonomt fænomen frenomen ville således säledes næppe nreppe funktionsprreg. vrere være hensigtsmressigt.5 hensigtsmæssigt.5 Populærmusikken Populrermusikken indgik som oftest i ikke-musikalske sammenhænge, sammenhrenge, hvor der ikke forventedes nogen større st~rre mærksomhed henvendt på pä den. h 2. Frank Cholsy (red): Musiken. International Ugerevy, Ugereuy, 1. årg., arg., nr. 9, 29/ , 1896, s »Vore Varieteer staar som en Slags borgerlige Institutioner, hvor navnlig Folk af Mellemstanden SjIJger søger med deres Familje, fordi man her, for en moderat Betaling, kan spise og drikke, to vigtige Omstrendigheder. Omstændigheder. Hertil byder man dem en Underholdning, der er vel skikket til at fordærve fordrerve den gode Smag og at influere uheldig paa den ofte meget naive Fantasi hos det Publikum, her samles.«(frank Cholsy (red.): Op. cit., loc. loco cit.). 4. Heinrich Besseler:»Grundfragen des musikalisehen musikalischen Harens«, Hörens«, Rudolf Schwartz (udg.): Jahrbuch der Musikbibliothek Peters fur für 1925,32. årg. arg. Leipzig 1926, s. 37ff. 5.»Funktionale,»umgangsmåssigeumgangsmässige«Musik werde nicht als Gegenstand, sondern als Teilmoment einer ausser-musikalisch bestimmten Vorgangs wahrgenommen«(carl Dahlhaus: Trivialmusik und åsthetisches ästhetisches Urteil, Carl Dahlhaus (udg.): Studien zur Trivialmusik Triuialmusik des 19. Jahrhunderts. Studien zur Musikgeschichte des 19. Jahrhunderts. VIII. Forschungsunternehmen der Fritz Thyssen Stiftung. Arbeitskreis Musikwissenschaft, Regensburg 1967, s. 14). 6. Martin Tegen: Musiklivet Musikliuet i Stockholm Monografier utgivna av Stockholms kommunalforvaltning, kommunalförvaltning, Stockholm 1955, s. publikumsopmrerksomhed 130.

4 8 Claus Røllum-Larsen R0llum-Larsen Uafhængigt Uafhrengigt af Besselers begreber har forfatteren til nærværende nrervrerende artikel udarbejdet et ordningsprincip, som sorn i form af en primært prirnrert situativ klassifikation inddeler den musikalske rnusikalske virksomhed virksornhed efter de ydre rammer rarnrner inden for hvilke den udfolder sig. Denne inddeling betoner er vekselvirkningen by/musik by/rnusik i modsætning til genre- eller besætningsmæssige besretningsrnressige opdelinger, hvorved artiklens rnodsretning hovedformål hovedforrnäl her kommer kornrner til udtryk. Klassifikationen er tænkt trenkt anvendt i en større st~rre kortlægning kortlregning af musiklivet rnusiklivet inden for et geografisk afgrænset afgrrenset område, ornräde, men rnen den meddeles rneddeles her, da den i følge f~lge sit ordningsprincip sondrer mellem mellern situationer som sorn er primært prirnrert musikalske, rnusikalske, og situationer hvor musikudøvelsen rnusikud~velsen indtager en sekundær sekundrer position. Ved anvendelsen af kriteriet»»servering / ikke servering«opnås opnäs dermed derrned en sondring mellem, mellern, groft sagt, populærmusik populrerrnusik og kunstmusik. Primært Primrert situativ klassifikation af den offentlige musikud0velse. udøvelse. (Forenklet opstilling indeholdende de vresentligste væsentligste lokaliteter) I. På Pä lokaliteter med servering; A (med scenisk optræden); optrreden); 1) Sangerindepavilloner 2) Varieteer 3) Revyer B (uden scenisk optræden); optrreden); 1) Restauranter (ink!. (inkl. dans) 2) Parker og lign. II. H. På Pä lokaliteter uden servering; A (med scenisk optræden); optrreden); Teatre (opera, operette ballet m.m.) rn.rn.) B (uden scenisk optræden); optrreden); 1) Koncertsale 2) Kirker 3) Parker og lign. I. Det københavnske k0benhavnske bysamfund i årene arene ca Med de betydelige fæstningsarealers frestningsarealers frigivelse til byggeri i 1850erne var grundlaget for en voldsom voldsorn byrnressig bymæssig ekspansion lagt. Hvor hidtil udbygningen af den ældre reldre boligmasse m.m. rn.rn. havde måttet rnättet foretages inden for det voldkransede område, ornräde, forelå forelä nu muligheder rnuligheder for at lade udvidelserne finde sted på pä de da relativt!andlige landlige og.äbne åbne jorder uden for voldene. Nyt boligbyggeri blev der i høj h~j grad brug for, hvis byen skulle huse det store antal tilvandrere, som sorn søgte s~gte til hovedstaden som sorn følge f~lge af den omlægningsfase ornlregningsfase landbruget befandt sig i, forårsaget forärsaget af udenlandsk konkurrence.7 At Køben K~benhavn formåede formäede at aftage de store arbejdskrafts-ressourcer, som sorn hovedsagelig p.g.a. industrialiseringen i landbruget var blevet uden beskæftigelse, beskreftigelse, skyldtes i første f~rste række rrekke den udvidelse og vrekst, vækst, sorn som de store byerhverv oplevede i disse 7. Axel Holm og Kjeld Johansen (red.); K~benhaun København Det københavnske k~benhaunske Bysamfund og Kommunens 0konomi Økonomi ued ved A. H. og K. J. 1941, s. 41.

5 Træk Trrek af musiklivet i K~benhavn København 9 år. är. Adskillige store handelsforetagender og ikke mindst industrivirksomheder så sä dagens lys i årtierne ärtierne op mod århundredskiftet, ärhundredskiftet, og disse var ligesom betydelige kommunale arbejder (bl. (bi. a. omlægningen omlregningen af voldterrænet) voldterrrenet) i stand til at aftage en stor arbejdskraft. Den voldsomme tilstrømning tilstr~mning aflandarbejdere til byen vakte dog fra flere sider bekymring, ikke mindst i årene ärene da tilvandringen kulminerede med en årlig ärlig tilvækst tilvrekst på pä 3,58 pr. 100 indbyggere. x Ikke blot de gode bykonjunkturer lokkede landbefolkningen til hovedstaden, landbrugets kriseforhold var som nævnt nrevnt en væsentlig vresentlig årsag ärsag til denne vandring. Befolkningsmæssigt Befolkningsmressigt medførte medf~rte tilvandringen naturligvis et betydeligt fødsels f~dselsoverskud, og mange tilflyttere blev nu selv initiativtagere til erhvervs- og boligmæssig boligmressig ekspansion.9 Efter år är 1900 må mä tilvandringen dog siges at være vrere minimal, bl. a. grundet de ved næringslovens nreringslovens ophævelse ophrevelse opståede opstäede muligheder for erhvervsmressig erhvervsmæssig vrekst vækst uden for købstæderne; k~bstrederne; befolkningstilvæksten befolkningstilvreksten måtte mätte da næsten nresten alene tilskrives fødselsoverskuddet. f~dselsoverskuddet.lo IO Også Ogsä på pä det økonomi ~konomiske plan indtrådte indträdte en stagnation, nemlig i 1908 da krisen forårsagede forärsagede et fald i boligbyggeriet. En væsentlig vresentlig faktor i perioden politiske liv blev den københavnske k~benhavnske arbejderklasse, som gennem socialdemokratiet i 1893 havde fået fäet repræsentation reprresentation i Københavns K~benhavns bystyre; i 1903 blev en socialdemokrat, Jens Jensen ( ), finansborgmester. Vigtig var endvidere opbygningen afkooperative virksomheder, som etableredes etabieredes som led i et fagforeningsledet, økonomisk ~konomisk grundlag som modvregt modvægt til den trussel eventuelle lock-outer- som den alvorlige i kunne medførey medf~rey I praksis steg socialdemokratiets indflydelse i den køben k~benhavnske kommunalpolitik i takt med nedsættelsen nedsrettelsen af den "økonomiske,,~konomiske retsgrænse«, retsgrrense«, ved hvilken en stadig større st~rre del dei af arbejderne og andre borgere med lave indkomster sikredes stemmeret. 13 Ved valget i 1909 var socialdevalg 8. Axel Holm og Kjeld Johansen (red.): Op. cit., s Idem. 10. Idem. 11. Gunnar Olsen: Københavns Kfiibenhavns fiikonomiske økonomiske udvikling, Johannes Brøndsted Brfiindsted (red.): Danmark før ffiirog nu. Redigeret af J. B. under medvirken afsvend Aakjær Aakjrer og Jens Sølvsteen, Sfiilvsteen, III, 1957, s. 63 sp. 2f. 12. Sigurd Jensen: Frigørelsel1 Frigfiirelsel , Johan Hvidtfeldt, Ib Koch-Olsen og Axel Steensberg (red.): Danmarks historie. Udgivet af historikergruppen ved J. H., I. K.-O. og A. S., 11, II, 1951, s. 251f. Kjeld Winding: Partiudviklingen i Københavns Kfiibenhavns Kommunalpolitik , Poul Nørlund, Nfiirlund, Erich Struckmann og Ejnar Thomsen (red.): Kfiibenhavn København , 1948, s.c. 13. I begyndelsen afden behandlede periode fordredes en årsløn ärslfiin på pä mindst 1000 kr. for at erhverve valgret; for at sætte srette dette krav i perspektiv kan nævnes, nrevnes, at en arbejdsmand i 1892 havde en årsløn ärslfiin på pä ca. 992 kr. (lfiinopgfiirelse Oønopgørelse foretaget afnationaløko afnationalfiikonomen Marcus Rubin - cf.: Ernst Christiansen: Den københavnske kfiibenhavnske Arbejder, Poul Nørlund, Nfiirlund, Erich Struckmann og Ejnar Thomsen (red.): Op. cit., s. 371).

6 10 Claus Røllum-Larsen R(Jllum-Larsen mokratiet blevet Borgerrepræsentationens Borgerreprresentationens største st~rste parti med 20 pladser mod de konservatives 16, og i 1917 opnåede opnäede partiet absolut flertal. 14 I4 I takt med den gradvise aflastning af den gamle bydels boligmasse foregik en bebyggelse af N~rrebro Nørrebro og Vesterbro og for såvidt sävidt Østerbro. 0sterbro. En af de første f~rste samlede bebyggelser, som i vresentlig væsentlig grad formåede formäede at afhjælpe afhjrelpe boligmangelen og derved naturligt aflaste den indre by, var Gammelholm, som omkring 1880 var fuldt udbygget. 15 Men byggeriet på pä»broerne«skred dog hurtigt frem, ikke mindst i form af kompakt boligbyggeri,»spekulationsbyggeri«, som i henseende til hygiejniske forhold selv dengang har måttet mättet anses for utidssvarende. Ikke alt flereetages boligbyggeri fra årene ärene op mod år är 1900 kan dog karakteriseres som ringe; flere af de ejendomme, som opførtes opf~rtes afk~benhavns Københavns Boligselskab og Arbejdernes Byggeforening rummede efter tidens forhold gode boliger. 16 Ved år är 1900 var bebyggelsen af brokvartererne N~rrebro Nørrebro og Vesterbro så sä fremskreden, at disse områder omräder alene husede ca indbyggere. 17 Fra 1880 havde den gamle bydel afgivet over indbyggere, hvilket bl. a. skyldtes store saneringer i tætbefolkede tretbefolkede kvarterer. I 1880 boede personer inden for den gamle voldlinie - i 1911 kun IN De store yderdistrikter, som indlemmedes i København K~benhavn ved århundredskiftet, ärhundredskiftet, fik snart befolkningens bevågenhed, bevägenhed, således säledes at der i disse tidligere landbrugsdominerede sogne skød sk~d såvel sävel karre- som villabebyggelser op i årene ärene før f~r og efter år är Indlemmelsen afyderdistrikterne bet~d betød,, at der viste sig et behov for en kommunal overtagelse af sporvejsdriften, sdriften, som da også ogsä fandt sted i Siden indlemmelserne var driften blevet kraftigt udvidet, og ligeledes på pä det trafikale ale område omräde havde automobiler siden ca gjort sig greldende. gældende. Hestene fortrængtes fortrrengtes dermed i det københavnske k~benhavnske gadebillede - eksempelvis elektrificeredes sporvejen til N~rrebro Nørrebro allerede i Idet cyklen som transportmiddel vandt hurtigt frem i årene ärene op mod århundredskiftet, ärhundredskiftet, og bestræbelserne bestrrebelserne på pä en regulering af de københavnske k~benhavnske jernbaneforhold netop i tiden efter 1900 kronedes med anlægget anlregget af den nye hovedbanegård hovedbanegärd (indviet 1911) og førelsen f~relsen af det store boulevardbaneprojekt, bane kan man konstatere en bevidst udvidelse afmulighederne for kommunikation inden for de kommunale græn grrenser i København. K~benhavn. Udadtil mod det øvrige ~vrige Danmark virkede disse udvidelser naturligvis også, ogsä, ikke mindst efter at Kjøbenhavns Kj~benhavns Telefon(aktie)selskab i 1896 havde overtaget en stor del dei af de sjællandske sjrellandske telefonselskaber. 19 gennem Københavns K~benhavns stilling som international handelsby styrkes med den tiltagende skibstrafik.20 I næringslivet nreringslivet dukker omkring århundredskiftet ärhundredskiftet et nyt fæno- freno- 14. Kjeld Winding: Op. cit., s. Clf. CIf. 15. Axel Holm og Kjeld Johansen (red.): Op. cit., s Axel Holm og Kjeld Johansen (red.): Op. cit., s Axel Holm og Kjeld Johansen (red.): Op. cit., s Axel Holm og Kjeld Johansen (red.): Op. cit., s Sven Henningsen: Den moderne storby, Harald Jørgensen J!6rgensen (red.): K~benhavn København fra boplads til storby, II, 1948, s. 536ff. 20. Emil Westergaard: The M aking of af a M Modern City. T he Development ofcopenhagen during the last Thirty Years, Edinburgh ca. 1911/12, s. 32ff.

7 Træk TrfEk af musiklivet musikliuet i Krjbenhaun København 11 men rnen op: stormagasinet, storrnagasinet, der straks fremkalder frernkalder mishagsytringer rnishagsytringer hos de handlende som sorn frygter, at disse nye koncentrationers»omsiggribende»ornsiggribende Virksornhed Virksomhed vil vii betyde Undergang for store Dele af Byens selvstændige selvstrendige Middelstand.«21 Ekspansionen i handelslivet må rnä bl. a. ses pä på baggrund af den lønstigning hmstigning der opnås opnäs i perioden. Det er således säledes karakteristisk at lønninger hmninger forbedres i en sådan sädan grad, at fødevare- fj6devare- og beklredningsudgifters beklædningsudgifters (inkl. vask) procentuelle andel af indkomsten indkornsten falder i tiden op mod rnod den Første FJ6rste Verdenskrig, hvorved posten»andre udgifter«styrkes.22 Denne udvikling var et resultat af organisationernes arbejde, ligesom ligesorn naturligvis reduktionen i arbejdstiden der opnå opnäedes for mandlige rnandlige arbejdere: i årene ärene en nedgang fra 10,1 til 9,2 timer tirner daglig. 23 Den udvikling der mærkedes rnrerkedes i KJ6benhavn København i perioden, må rnä betegnes som sorn en videreførelse viderefj6relse af de udbygningsbestræbelser, udbygningsbestrrebelser, som sorn havde præget prreget byen efter voldenes sløjfning slj6jfning - en udvikling som sorn afgørende afgj6rende var blevet fremskyndet frernskyndet ved afholdelsen af de store udstillinger i hhv og Særligt Srerligt Den store nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888 kan ses som sorn symbol på pä denne udvikling, og den fornemmes fornernrnes som sorn en mægtig rnregtig optakt til det efterføl efterfj6lgende kvarte århundrede, ärhundrede, præget prreget som sorn det blev af et større stj6rre og videre udsyn til den J6vrige øvrige verden - først fj6rst og fremmest frernrnest selvfølgelig selvfj6lgelig til de store europæiske europreiske stater. København KJ6benhavn må rnä på pä denne måde rnäde have følt fj6lt sig nrerrnere nærmere knyttet til det Europa, som sorn var vokset frem frern i løbet IJ6bet af det 19. århundrede: ärhundrede: kendetegnet ved centraliseringer af den militære rnilitrere magt, rnagt, bl. a. ved grundlreggelsen grundlæggelsen af nye nationalenheder som sorn Østrig-Ungarn 0strig-Ungarn og Tyskland - men rnen i højeste hj6jeste grad også ogsä det Andet Kejserdømmes KejserdJ6rnrnes Frankrig. Netop den voldsomme, voldsornrne, bymæssige byrnressige omkalfa ornkalfatring i Paris må rnä have tjent som sorn et af forbillederne for byfornyelsen og lægningen lregningen i forbindelse med rned Københavns KJ6benhavns omlægning ornlregning fra en»stor provinsby«til en rigtig metropol. 11. II. Aspekter af musikerstandens 0konomiske økonomiske og organisatoriske forhold Til belysning af den ud vikling der foregik inden for musikernes fagforeninger er Københavns KJ6benhavns Orkester-Forening valgt som sorn udgangspunkt, bl. a. fordi den perioden igennem igennern vedblev at præge prrege udviklingen på pä området. ornrädet. Foreningen -plan bestræbte bestrrebte sig særligt srerligt på pä en udbygning afrnusikernes musikernes sociale tryghed, eksem eksernpelvis gennem gennern oprettelse af såkaldte säkaldte»100 Mands Foreninger«, af funktion som sorn sygekasser. Den første fj6rste så sä dagens lys den 25/ og var oprettet på pä initiativ afforeningens senere formand, forrnand, kapelmester kapelrnester Julian Olsen. Oprettel- 21. Protestnote i R. Kuhl Kühl (red.): Hotel-Revue. Central Organ tor for Hotel- og Restaurationsindustrien samt den skandinaviske Kellnerstand, 17. årg., ärg., nr. 10, 6/ Gennemsnitsindkomsten for en arbejderfamilie var i kr. mod 1140 i 1897 årligt. ärligt. Skønt Sk~nt der for fødevarer f~devarer var tale om en nominel stigning i udgifterne falder disses %-andel fra 49 til 45 - %-andelen for udgifterne til beklædning beklredning (inkl. vask) fra 15 til 12 (Svend Aage Hansen: 0konomisk Økonomisk vækst vrekst i Danmark, 11: II: , 1977, s. 84ff). 23. Svend Aage Hansen: Op. cit., I: , 1972, s. 257.

8 12 Claus R~llum-Larsen Røllum-Larsen sen var dog stødt stj!sdt pä på en vis modstand fra formanden, musikdirektør musikdirektj!sr H. Th. sådanne opgaver lä lå uden for foreninwitzansky, som var af den opfattelse at sädanne gens omräde. område. Men i de fj!slgende følgende äå r oprettedes fiere flere»100 Mands Foreninger«;»Musikernes 100 Mands Forening II«den 5/11895,»Musikernes 100 Mands Forening III«den 20/ og endelig den 9/81907»Civile Musikeres 100 Mands Forening«, som ikke optog militrermusikere militærmusikere og medlemmer af afdet Det kgl. Kapel. Disse smä små sygekasser blev nu konkurrenter til»musikerforeningen i Kj!Sbenhavns«Københavns«sygekasse, som havde eksisteret siden 1867 og lrenge længe vreret været standens eneste. Alene af økonomiske j!skonomiske grunde var medlemskab af en»100 Mands Forening«særdeles srerdeles fordelagtigt. Således Säledes kunne»musikerforeningen«kun udbetale 70 øre j!sre om dagen, hvorimod»musikernes 100 Mands Forening Nr. 1«I «kunne udbetale 2 kr. i sygehjrelp sygehjælp daglig i op til 100 dage, hvorefter beløbet srenkedes belj!sbet sænkedes til 1 kr. de fi!slgende følgende 100 dage. Gennem den behandlede periode forhøjedes forhj!sjedes disse beløb belj!sb dog ved flere fiere lejlighedery Da JJulian ulian 0 Olsen Isen var blevet foreningens formand i 1901 toges der hurtigt h urtigt skridt til oprettelsen af en musikerbj!srs, musikerbørs, som fungerede fra 1/ til 9/12 samme år.25 Grunden til den korte funktionstid var bl. a., at det viste sig umuligt at fä är. få på musikerbj!srsen musikerbørsen när når de havde fäet fået engageledige musikere til at melde sig pä ment. Denne vanskelighed vedblev at gøre gj!sre sig greldende gældende ogsä også efter retableringen af bj!srsen børsen den 3/ I Julian Olsens tid som formand indfj!srtes indførtes endvidere obligatorisk optagelsesprj!sve optagelsesprøve til foreningen Alexis Jonsson (red.): K~benhavns Københavns Orkester-Forening April 1924, (uden årstal), s. 35. ärstal) Musiker-B~rs «, hvis 25. Allerede i 1898 var der dog taget initiativ til en >, Dansk Musiker-Børs«, forretningsfører forretningsf~rer var den betydelige teater- og koncertagent Biltzing. Børsen B~rsen funjævnligt udkornrnende udkommen de blad, til hvilket ledige musikere rnusikere kunne gerede sorn som et jrevnligt henvende sig. I følgende f~lgende uddrag af orntalen omtalen afmusikerbørsen afrnusikerb~rsen fär får man et indtryk af dennes forbindelse med rned den stadige ængstelse rengstelse for udenlandske musikeres rnusikeres indtrængen pä tramgen på det danske marked rnarked - sä så meget rneget desto mere rnere paradoksalt, eftersorn eftersom som i stor stil forrnidlede formidlede Biltzing var en af de betydeligste danske impresarioer, sorn engagementer til udenlandske kunstnere pä engagernenter på danske etablissernenter etablissementer - : Bladets Formaal er at anvise danske Musikere Arbejde her og i Udlandet, specielt Sverig, Norge og Finland. Efter at Varieteforestillingerne er forbudte i Sverig, indforskrives aarlig hundreder af aftyske Direkt~rerne ikke ved tyske Musikere, og Grunden dertil er, at Direktørerne hvor, eller til hvern, hvem, de skal skai henvende sig for at engagere danske Musikere, Musiker-Børse og Fagblade. hvorimod Tyskerne har deres Musiker-B~rse hvorirnod»dansk Musiker-Børs«Musiker-B~rs «vii vil gratis blive tilstillet ethvert Koncert-Lokale, ligesom Bladets Bureau uden Vederlag henviser Abonnenterne Pladser, ligesorn saavel for længere Irengere Tid sorn som for enkelte Aftner. Enhver Musikdirektør, Musikdirekt~r, Etablissernents-Indehaver, Etablissements-Indehaver, Forenings-Formand etc. kan henvende sig til Bladets Bureau og derigennem derigennern engagere Musikere, dette be~rger besørger Bureauet gratis for begge Parter. (Dansk Musiker-Børs, Musiker-B~rs, nr. 2 og 3: Gazetten, januar-rnarts januar-marts 1898, januar, no. 1). 26. Nogen modstand rnodstand swdte stødte musikerbørsen rnusikerb~rsen ogsä også pä på i sin retablerede skikkelse, idet nogle medlemmer rnedlernrner frygtede, at den ville skabe indbyrdes konkurrence im imellem ellern medrnedlemmerne (Carl Behrens (red.): Orkester-Foreningens Medlemsblad, 8. ärg., årg., nr. 11, lernmerne (earl november 1908, s. 117). 27. Alexis Jonsson (red.): Op. cit., s. 23f.

9 Træk Trcek af musiklivet i K~benhavn København 13 Som nævnt nrevnt blev der fra begyndelsen af 1890erne taget skridt til en sikring af orkesterforeningens medlemmer i tilfrelde tilfælde af sygdom, og den 15/ dannedes endelig en musikerfond som grundlag for en egentlig pensionskasse. Denne fond fik sine midler gennem kontingenter (3/R (l/r af disse) samt indskud foruden gennem indtægten indtregten fra bøder, b~der, gaver, koncerter og lign. Fonden eksisterede i denne form i 9 år, Ar, og i forbindelse med den afholdtes bl. a. en række rrekke sommerkoncerter i Kongens Have. 2R Sluttelig formåede formaede foreningen fra den 23/41902 at udgive sit eget medlemsblad, somdog den 1/ sammenlagdes med»dansk Musikertidende«under navnet»københavns»k~benhavns Orkesterforening og Dansk Musikerforbunds Medlemsblad«for fra den 1/ at udkomme under navnet»dansk Musikertidende«. Københavns Kj3benhavns Orkester-Forening var ikke nogen regulær regulrer fagfonming i socialdemokratisk forstand, men i J ulian O Olsens Isens formandstid forsøgte fors~gte et medlem, O. A. Røder, R9lder, med iver at få fa foreningen omdannet til en fagforening under socialdemokratiet. Forsøget Fors~get mødte m~dte dog resolut modstand i foreningen, og til trods for at Røder R9lder trofast mødte m~dte frem pa på generalforsamlingerne efter århundredskiftet Arhundredskiftet for at tale sin sag, havde han kun ringe held til at påvirke pavirke de øvrige ~vrige medlemmer -»hans robuste og blodrige Arbejdertype, saavelsom hans voldsomme og ukultiverede Sprog, hensynsløse hensynsl~se Paagaaenhed og fuldstændige fuldstrendige Mangel paa Respekt for Foreningens ledende Mrend Mænd br~d brød for stærkt strerkt med de tilvante, faldt de fleste for Brystet.«29 Hvad naturligvis i særlig srerlig høj h~j grad beskæftigede beskreftigede Orkester-Foreningen var musikernes ansættelsesforhold ansrettelsesforhold og løn. l~n. Allerede i 1891/92 havde der været vreret et sammenstød sammenst~d mellem meilern formanden og en kapelmester om benyttelsen af gratister i etablissementerne: formanden August Petersen havde således saledes anmeldt kapelmesteren i»national«, J. F. Vater, for at have suppleret sit orkester med gratister, men i forsøget fors~get pa på at komme denne uheldige praksis til livs slog Petersens argumenter dog ikke til, og sagen endte med at Vater slet og ret meldte sig ud af foreningen. Efter August Petersens afgang som formand anmodede Vater om at blive genoptaget som medlem, hvilket han blev efter at have betalt en bøde b~de pa på 10 kr. for overtrædelse overtrredelse af foreningens love. 30 Danske musikeres ansættelsesforhold ansrettelsesforhold var stærkt strerkt truet af den store mængde mrengde udenlandske musikere som søgte s~gte engagementer i Danmark.31 For at skabe en 28. Alexis Jonsson (red.): Op. cit., s Alexis Jonsson (red.): Op. cit., s. 29. Røder ~der blev senere formand for Danske Musikeres Landsforbund (0. (O. Kruse-Andersen (red.): Dansk Musiker-Forbund gennem femogty ve Aar, 1936, s. 16fT.). 30. Alexis Jonsson (red.): Op. cit., s. 21f. 31. Et tydeligt eksempel på pa den indignation der prægede prregede debatten om de udenlandske musikere er et indlæg indlreg i»dansk Musiker-Børs«Musiker-Bf,lrs«, nr. 1 (1898), hvor man under overskriften»musikdirektørposten»musikdirektf,lrposten i Tivoli«kan læse Ire et veritabelt angreb på pa Georg Lumbye, som havde optrådt optradt på pa det nye»la Scala«i spidsen for et tysk orkester. Tidligere, i midten af 1880erne, var problemet dukket op i»national«, hvor ledelsen havde afskediget de danske musikere og engageret et wienerorkester: (noten fortsættes fortsrettes nreste næste side)

10 14 Claus R~llum-Larsen Røllum-Larsen opinion mod de fremmede musikeres og orkestres s stadige optrreden optræden i de kø kfllbenhavnske etablissementer, inviterede Orkester-Foreningen i sresonen sæsonen 1900/01 pressen til en middag, ved hvilken problemerne problernerne forelagdes; men, som det udtrykkes,»pressen kom, men Opinionen udeblev«.32 Situationen var så sä alvorlig, at formålsparagraffen formälsparagraffen i KjlJbenhavns Københavns Orkester-Forening fastslog, at det bl. a. var foreningens opgave at varetage medlemmernes interesser ved at modarbejde indkaldelse af fremmede musikere.33 I 1903 gjordes der status i Kfilbenhavns Københavns Orkester-Forening over problemet med de udenlandske musikere. Man kunne konstatere, at en væsentlig vresentlig årsag ärsag til at udlændinge udlrendinge ofte blev foretrukket frem for danske musikere var, at de var billigere (hvorpå vorpä foreningen foreslog en»klækkelig»klrekkelig Afgift paa Koncertering af Udlændinge«), Udlrendinge«), men også ogsä spørgsmålet spjljrgsmälet om uniform kunne have en vis betydning (»de danske Musikere holder bestemt besternt paa den civile Dragt, og deri gør gfllr de ret«). Den væsentligste vresentligste årsag ärsag var derimod nok, at»assistancevæsenetassistancevresenet«havde fået fäet et voldsomt opsving blandt danske musikere (»ofte kommer der Folk, som er bestilt paa 3dje, 4de Haand, og som Dirigenten slet ikke kan være vrere tjent med«34) - og endelig trangen til at holde pauser. Over for disse forhold kan det næppe nreppe undre, at der ofte blev bestilt udenlandske musikere frem for danske. Efter på pä denne måde mäde at have gjort status over problemet, rettede foreningen i september 1903 en henvendelse til Københavns KjlJbenhavns politidirektjljr, politidirektør, E. Petersen, hvori man med hentydning til de udenlandske og ofte kvindelige ensembler i uniform fremhævede, fremhrevede, at publikum i de senere år är havde ytret trang til»den gode og sunde Musik«, men at denne nu risikerede at»fortrænges»fortrrenges ved IndførelsreIse af Præstationer, Prrestationer, hvor Orkesternavnet kun er et Skalkeskjul for Pirringsmidler, der intet har med Musik at gøre. gjljre. «35 Fra socialdemokratisk side blev denne henvendelse i øvrigt jljvrigt stærkt strerkt misbilliget, idet man mente, at IndfjlJ for- Dette vakte en saa almindelig Forbittrelse, at det uskyldige Orkester blev udpebet efter eiter alle Kunstens Regler, uagtet de bl.a. - særdeles srerdeles dygtigt - spillede»den tapre Landsoldat«.. Da Demonstrationerne Demonstrationeme vedbleve, maatte man tilsidst - da der kun maatte pibes i Pauserne Pauseme - engagere en Mand til at spile splle paa Flygel, medens Orkestret pauserede, men tilsidst fortrak Publikum mesten næsten aldeles, saa man atter maatte engagere det danske Orkester. (Paa Farten! - Tivoli. - Etablissementet National. Circus Renz. - Concert du Boulevard. Frederiksberg Morskabstheater. Zoologisk Have. Billeder og Text, uden årstal Arstal [1888], s. 20). 32. Alexis Jonsson (red.): Op. cit., s Love for Københavns K0benhavns Orkester-Forening. Stiftet den 25. April 1874 (revideret 1907, trreder træder i Kraft 1. Maj 1908). Det kgl. Bibliotek, Danske Afdeling (småtryk), (smatryk), i det følgende f~lgende forkortet: KB-småtryk. KB-smAtryk. 34. Citaterne Citateme er hentede fra Julian Olsen (red.): Orkesterforeningens Medlemsblad, 2. årg., Arg., nr. 4, 12/ Senere fremkom ønsket ~nsket om en beskatningslov for udenlandske musikere, i lighed med en svensk lov med virkning fra 1/ (Carl Behrens (red.): Op. cit., 8. årg., Arg., nr. 9, september 1908, s. 100 samt 9. årg. Arg. nr. 1, januar 1909, s. 10f.). 35. Julian Olsen (red.): Op. cit., 2. årg., Arg., nr. 5, 17/

11 Træk Trcek af ar musiklivet i København K(jbenhavn 15 eningen burde være vrere gået gaet den faglige organisations vej og taget sig selv til rette i stedet for at»raabe paa Politi«.36 Mange udenlandske ensembler bestod som nævnt nrevnt afkvindelige musikere, og netop disse opnåede opnaede stor popularitet, så sa stor endda, at kvindelige restaurationsmusikere i tiden op mod den Første F~rste Verdenskrig var almindelige i provinsen og på pa Frederiksberg. O. A. Røder R~der fandt denne udvikling forargelig, fordi der efter hans mening var tale om en»skammelig Udbytning afkvindelig Arbejdskraft.«37 I København K~benhavn måtte matte der på pa restauranter kun anvendes mandlige musikere med undtagelse afde udenlandske ensembler, hvad Røder ~der fandt kritisabelt nok:»man er heller ikke længe lrenge om at opdage, at det for det meste staar lige skralt til saavel med de musikalske som med de moralske Begreber i disse Dameensembler«.3x Musikernes lønninger l~nninger var i perioden langtfra ensartede. I musikforeningerne betaltes således saledes 5 kr. for hver koncert og 1,50 kr. for den første n~rste time af en pr~ve prøve og 25 øre ~re for hvert følgende f~lgende kvarter.39 På Pa teatrene fik primospillerne 4 kr. og secondspillerne 3,50 kr. Betalingen ydedes for 5 ugentlige forestillinger for secondspillere, og desuden forpligtede musikerne sig til at deltage i 8 timers pr~ve prøve pr. måned maned uden betaling. Betalingen var for primospillerne i koncertorkestrene (f. eks. i Tivoli) med fast engagement 4,25 kr., for secondspillere 3,75 kr. pr. spilleaften med 12 timers vederlagsfri pr~ve prøve pr. måned. maned. En særlig srerlig udtalt underbetaling fandt sted på pa balmusikkens område. omrade. At en sådan sadan underbetaling kunne forekomme skyldtes, efter Københavns K~benhavns Orkester-Forenings mening, at musikerne manglede»sammenhold og Solldaritet,<, og at mange stod uden for foreningen. Man forlangte en mindstebetaling på pa 4 kr. for en aften, og desuden påtænkte patrenkte man at udgive en liste over de restauratører, restaurat~rer, som betalte efter tariffen.»det maa komme dertil, at Restauratørerne Restaurat~rerne af Hensyn til deres Gæster Grester ligefrem ikke tør t(jr byde Musikerne 1 Kr. for en Aftens arbejde.«40 Gode balmusikere kunne dog opnå opna 8 kr. for et bal bai fra kl. 8 aften til kl. 5 morgen med en times pause fra Undtagelsesvis kunne restaurationsmusikere tjene 1,50 eller 2 kr. for en aften, i de store restauranter på pa Strøget Str~get 36. Georg K. Hansen (red.): Orkesterforeningens Medlemsblad, 2. årg., Arg., nr. 6, 7/ Paulli Jørgensen J~rgensen (red.): Hotel- og Restaurationstidende, 8. årg., Arg., 21/~ 1915, s Paulli Jørgensen J~rgensen (red.): Op. cit., s. 29. Kvinder kunne i øvrigt ~vrigt ikke optages i Københavns K~benhavns Orkester-Forening (se f. eks.: Wilhelm Fischer og Ernst Christiansen (red.): K~benhavns Københavns Orkesterforenings og Dansk Musiker Forbunds Medlemsblad, 10. årg., Arg., nr. 2, februar 1910, s ). 39. Til sammenligning kan anføres, anf~res, at de gennemsnitlige detailpriser (for året Aret 1905) for vigtige forbrugsartikler som sødmælk, s~dmrelk, flresk flæsk og rugbrød rugbr~d var hhv. ca. 15 øre ~re pr. l, I, 53 øre ~re pr. pd. og ca. 7 øre ~re pr. pd.; det kan endvidere nævnes, nrevnes, at den gennemsnitlige årsindkomst Arsindkomst for en arbejderfamilie i 1909 var 1300 kr. (Statistisk Aarbog; 12. årg., Arg., 1907, s. 84 samt Svend Aage Hansen: 0konomisk Økonomisk vækst vrekst i Danmark, 11: II: , 1977, s. 86). 40. Dansk Musiker-B~rs, Musiker-Børs, nr. 2 (Gazetten), Denne og de foregående foregaende oplysninger om musikernes lønninger l~nninger er hentede fra Hans J. Larsen: Fra Gry til Kvæld. Kvreld. Erindringer, 1940, s. 51. Oplysningerne gælder grelder forholdene o

12 16 Claus Røllum-Larsen Rflllum-Larsen endog 3 Et EI. 3,50 kr.42 Helt anderledes var betalingen af kapelmestrene; Orkester-Foreningens formand i 1890erne, musikdirektør musikdirekt~r H. Th. Witzansky, havde som kapelmester og musikdirektør musikdirekt~r på pä»phønixph~nix«to parter, og eftersom en søndagspart s~ndagspart kunne beløbe bel~be sig til40 Et EI. 50 kr., vil vii man forstå, forstä, at hans indtægt indtregt var ganske betragtelig.43 Københavns K~benhavns Orkester-Forenings bestræbelser bestrrebelser for at sikre sine medlemmer en rimelig indtægt indtregt gav gay sig bl. a. udslag i udarbejdelsen af en priskurant, som grundigt orienterede om foreningens krav til betaling af sine medlemmer. I kuranten for 1910 er betalingen for pr~ver prøver væsentligt vresentligt højere h~jere end de før f~r (afhans J. Larsen) meddelte; aftenprøver aftenpr~ver (mellem (meilern og 24) skulle således säledes betales med 5 kr. pr. time for indtil3 3 timer, og 25 øre ~re for hvert derudover påbegyndt päbegyndt kvarter.44 Det fremgår fremgär af priskuranten, at månedsgager mänedsgager skulle ligge på pä 150 kr. for 1. primovioliner og pianister, 135 for andre primoinstrumenter og for secondinstrumenter 130 kr. for 4 timers spilletid på pä hverdage til kl. 12 og fra kl , med en times pause på pä søndage.4s s~ndage. 45 I biografteatrene skulle betalingen være vrere 140 kr. pr. stemme pr. måned mäned for 4 timer på pä hverdage og 8 timer på pä søndage s~ndage - så sä skulle hver musiker dog også ogsä have mindst et kvarters pause hver fjerde time(!).46 På Pä teatrene gjaldt engagementer for mindst een sæson sreson (i 1910), og koncertmestre skulle aflønnes afl~nnes med 150 kr., primoinstrumenter med 135 kr. og secondinstrumenter med 120 kr. om måneden. mäneden. Størstedelen SWrstedelen af særligt srerligt underholdningsetablissementernes koncert- og øvrige ~vrige musikaktivitet varetoges af musikere eller ensembler engageret gennem impresariater (eng~g~ring!'l-, koncert- eller kunstnerbureauer). I årene ärene efter århundredskiftet ärhundredskiftet virkede flere sådanne sädanne i København. K~benhavn. Et af de betydeligste og ældste reldste var»biltzing's Bureau«, som var grundlagt i november 1890 af Hans Kristian Biltzing ( ).47 Dette bureau blev stærkt strerkt kritiseret af Kø K~benhavns Orkester-Forening, idet det i sine reklamer tydeligvis opfordrede etablissementerne til at engagere udenlandske ensembler og musikere. Kun meget få fä afbureauerne synes at stamme fra tiden før f~r år är 1900, hvorimod deres antal tager betydeligt til i årene ärene op mod krigen. Ved grundlæggelsen grundlreggelsen af»internationalt Koncert Bureau<, Bureau«ved R. Conne i 1910 udtalte musikforlægger musikforlregger Alfred Wilhelm Hansen til dagbladet Politiken:»Kunde han [Conne] udrette noget ved at sende alle de tyske Agenter ud af Landet, vi oversvømmes oversv~mmes jo af fremmede Agenter, der ordner Engagementer for udenlandske Kunstnere, vilde det være vrere i sin Orden.«48- Der var således säledes en relativt stor aktivitet inden for agentvirksomhed i forbindelse med musiketablissementerne, musiketablissementeme, hvilket var 42. Social-Demokraten, 15/ Alexis Jonsson (red.): Op. cit., s K~benhavns Københavns Orkester-Forening stiftet den 25. April Priskurant. Minimumsbetaling, 1910, s. 8 (KB-småtryk). (KB-smätryk). 45. K~benhavns Københavns..., s. 8f. 46. K~benhavns Københavns..., s. 1l. Il. 47. Kraks Legat (udg.): Danmarks ældste reldste forretninger 1950, 1950, s Politiken, 27/ eiteret Citeret efter koncertbureauets katalog (KB-småtryk). (KB-smätryk).

13 Træk Trcek af musiklivet i København K"benhavn 17 en følge ff,llge af væksten vooksten i byens musik- og f,lvrige øvrige forlystelsesliv iden i behandlede periode. Endnu to nydannelser i periodens sidste halvdel skal skai omtales. Ved lov af 13. maj 1911 indførtes indff,lrtes i Danmark den såkaldte säkaldte forlystelsesskat som et led i ministeriet Berntsens forsøg forsf,lg på pä at afhjælpe afhjoolpe de finansielle vanskeligheder, som var opstået opstäet under ministeriet J. C. Christensen. 49 En sådan sädan lov føltes ff,lltes berettiget udfra den forestilling, at man her havde med undværlige undvoorlige nydelser at gøre, gf,lre, men at visse forlystelser havde en åndelig ändelig værdi voordi kompenserede man for ved skattefastsoottelsen. skattefastsættelsen. 50 Loven ramte alle former for forlystelser; således säledes beskattedes koncerter og teaterforestillinger, men ogsfl koncertvirksomhed i forbindelse med beværternæring bevoorternooring var indeholdt i loven: for disse udgør udgf,lr Afgiften 50 0re Øre pr. Døgn Df,lgn for hver af de ved Koncerten m.v. medvirkende Personer. Afgiften bortfalder dog i det Omfang, i hvilket Koncerten m.v. er foranstaltet af det offentlige. Er Musikydelserne af mekanisk Art, svares 1 Kr. pr. Døgn Df,lgn eller 24 Kr. pr. Maaned, saafremt Orkestrion eller mekanisk Piano benyttes, og 50 0re Øre pr. Døgn Df,lgn eller 12 Kr. pr. Md., saafremt andre Instrumenter bliver anvendte.5 5 I \ To trediedele af det beløb, belf,lb, der gennem forlystelsesskatten inddroges i Køben Kf,lbenhavn, indbetaltes til statskassen, medens een trediedel tilfaldt Københavns Kf,lbenhavns kommune, når när undtages afgiften fra Det kg!. kgl. Teater, som ubeskåret ubeskäret gik til statskassen. Loven erstattede på pä sin vis den lov om afgift ved skuespil og kunster, som ved fattigplanen af 1. l. juli 1799 var blevet gennemført, gennemff,lrt, og hvis oppebärne bårne afgifter tilfaldt Københavns Kf,lbenhavns fattigvæsen.52 fattigvoosen.52 Forlystelsesloven vakte stor harme hos musikere og komponister, men allerede et år är efter lovens gennemførelse gennemff,lrelse ophørte ophf,lrte beskatningen af orkesterm usik i cafelokaler og beværtninger. bevoortninger. Den lette musik måtte mätte dog stadig bære boore et stort læs, loos, idet loven påbød päbf,ld varieteer, danselokaler, biografteatre m.m. dobbelt tarif. Det staten tilfaldne beløb belf,lb ved forlystelsesskatten var allerede det første ff,lrste år är ganske betydeligt, og under den Første Ff,lrste Verdenskrig steg beløbet belf,lbet mærkbart. moorkbart.53 Indførelsen Indff,lrelsen afforlystelsesskatten forlystelsesskatten medførte medff,lrte som noovnt nævnt voldsomme protester, ikke mindst fra musikere som frygtede at loven ville sende 200 musikere ud i arbejdsløsheden, arbejdslf,lsheden, og der holdtes en lang række rookke offentlige møder mf,lder om sagen, ligesom et stort protesttog arrangeredes i februar Povl Engelstoft: Mellem Mellern Systemskiftet Systernskiftet og Verdenskrigen , Aage Friis, Axel Linvald og M. Mackeprang Maekeprang (red.): Schulz' Danmarkshistorie. Vort Folks Historie gennem Tiderne skrevet skreuet af danske Historikere, V, 1942, s. 452f. 50. Cordt Trap: Forlystelsesskat, Chr. Blangstrup (red.): Salmonsens Konversations Konuersationsleksikon, VIII, 19192, s. 474 sp F. Molde: Historiske Meddelelser om København Kebenhaun udgivne udgiune af Københavns Kebenhauns Kommunalbestyrelse ued ved Dr. V.C., 111, III, 1911/12, s F. Molde: Op. eit., cit., s Statistiske Oplysninger IX om København Kebenhaun og Frederiksberg udgivet udgiuet af Københavns Kebenhauns Magistrat, 1919, s Axel Breidahl og Axel Kjerulf: Københavnerliv Kebenhaunerliu Gemt og Glemt ialvor ialuor og Skæmt, Skremt, 19672, s. 243.

14 18 Claus Røllum-Larsen RfJllum-Larsen Endelig må rnä nævnes nrevnes en trussel mod rnod musikudøvelsen rnusikudfolvelsen på pä etablissementerne, etablissernenterne, som sorn så sä at sige kom fra udenlandsk hold, nernlig nemlig Berner-Konventionen, sorn som Danmark tilsluttede sig den 1. juli 1912 i dens reviderede skikkelse. Køben Kfolbenhavns Orkester-Forening havde været vreret skeptisk ved udsigten til. at Danmark skulle tiltræde tiltrrede konventionen; man frygtede at den ville vrere være en trussel mod rnod danske musikeres rnusikeres erhverv, og det kom til stærke strerke meningsbrydninger rneningsbrydninger meilern mellem kornponister komponister og musikere rnusikere p.g.a. modstridende rnodstridende interesser. 55 Efter at konventionen var tiltrådt, tilträdt, viste der sig store vanskeligheder med rned at få fä de nye afgifter indførte indffolrte i musiklivet, rnusiklivet, idet de mødte rnfoldte stor modstand rnodstand hos musikerne, og flere etablissementer etablissernenter protesterede åbenlyst äbenlyst ved at indskrænke indskrrenke deres musikaktivi rnusikaktiviteter og desuden undgå undgä at spille værker vrerker af de komponister, som sorn i følge ffollge Berner-Konventionen var afgiftsberettigede. En væsentlig vresentlig lettelse var dog, at Tivoli akcepterede at betale en, ornend omend ringe, afgift for frernffolrelser fremførelser afkornpositioner af Dansk Komponist-Forenings Kornponist-Forenings medlemmer. rnedlernrner. 56 Der er i det foregående foregäende påvist pävist en tiltagende faglig aktivitet inden for mus i kerstanden - en aktivitet som sorn søgte sfolgte at sikre standens medlemmer rnedlernrner arbejde, løn lfoln og trygge sociale kår kär ved hhv. etableringen afmusikerbørser afrnusikerbf<lrser (bi. (bl. a. i rnodstand modstand kom rnod mod invasionen af fremmede frernrnede musikere), rnusikere), udarbejdelsen af priskuranter og oprettelsen af syge- og pensionskasser. Rent folkonornisk økonomisk viste der sig mulighe rnuligheder for grundlæggelsen grundlreggelsen af talrige impresariater, irnpresariater, hvoraf flere i vid udstræk udstrrekning modarbejdede rnodarbejdede de danske musikeres rnusikeres folnsker ønsker om orn en sikring af arbejdspladser for danskere. Musiklivet var for alvor ved at blive et marked, rnarked, der, stort og forgrenet som sorn det var, kunne udses til at bære brere byrder i forbindelse med rned statens almindelige alrnindelige skattepolitik. III. Nodeudgivelse og mekanisk musikreproduktion Skal SkaI man danne sig et indtryk af strømningerne strfolrnningerne iden i danske musikforlags rnusikforlagsverden, må rnä blikket naturligt falde på pä firmaet Wilhelm Wilhelrn Hansen, som sorn ved opkøb opkfolb af sine konkurrenter opnåede opnäede dominans dorninans på pä markedet.57 rnarkedet.57 Blandt forlagets betydeligste publikationer iden i behandlede periode var en række rrekke serieudgivelser, bl. bi. a. subskriptionstilbud på pä populære populrere komponisters kornponisters vrerker, værker, sorn som udkorn udkom iden i første ffolrste snes år är af dette århundrede. ärhundrede. Det drejede sig om orn noder til fordelagtige priser: Edvard Griegs samlede sarnlede sange (i 46 leveringer il a 40 folre), øre), Hartmanns melodier rnelodier (udgivet af Malling / Sfolrensen Sørensen - 11 llleveringer leveringer il a 40 folre), øre), Lange-Mul Lange-Müllers samlede romancer og sange (3 bind: pr. stk.: 1,50-2,00 kr.) m. rn. fl. Denne tendens til udgivelse af prisbillige noder havde sin baggrund i den store ekspansion inden for instrumentfabrikationen som sorn følge ffollge af det tiltagende behov for fritidsbeskæftigeiser fritidsbeskreftigelser - afhvilke dyrkelsen af musik hørte hfolrte til de mest rnest 55. earl Carl Behrens (red.): Op. cit., 9. årg., Arg., nr. 4, april 1909, s. 49f. 56. Sigurd Berg: Dansk Komponist-Forening , uden årstal, Arstal, s Særligt Srerligt eiter efter købet kfjbet af»kgl. Hof-Musikhandel«i 1910 (Axel Kjerulf: Hundrede Ar mellem Noder. Wilhelm Hansen, Musik-Forlag oktober -1957, s. 111).

15 Træk Trcek af musiklivet musikliuet i København K0benhaun 19 respektable, som endvidere gav gay social prestige og mulighed for»socialt avancement«.5~ De billige nodeudgivelser var i særlig srerlig grad velegnede for de middelklassehjem, som havde ladet anskaffe klaver. De tekniske krav var i de fleste af udgaverne forholdsvis beskedne, og repertoiret meget vidtspændende, vidtsprendende, fra klassiske værker vrerker til ren salonlitteratur. litteratur. I det følgende fßigende skal skai gives eksempler på pa forlagets annoncer og reklamer ved udsendelsen af nogle populære populrere publikationer. I 1880erne udgaves det såkaldte sakaldte»50 0res Øres Bibliothek«, som sammen med»nordisk 25 0res Øres Bibliothek«og»Nordisk 10 0res Øres Bibliothek«opnåede opnäede stor yndest langt ind i 1900-tallet.59 I en annonce hed det om»50 0res Øres Bibliotheket«: Wilhelm Hansens 50 Ørs 0rs Bibliothek er en Suite af MusiksamIinger, Musiksamlinger, hvis Indhold er hentet saavel fra den klassiske som den moderne Musiklitteratur i Lighed med de i Boglitteraturen fremkomne prisbillige»»folkebibliotheker«og bestaaende ligesom disse af lutter udsøgte, udsßgte, yndede og populære populrere Ting. I nogle citerede pressekritikker hedder det: Det er Hensigten med denne Anthologi afklassisk Musik i rigt Udvalg at give det store Publikum Lejlighed til for en forholdsvis ringe Bekostning at skaffe sig et godt lille lilie Musikbibliothek. (Berlingske Tidende 15/ ) [-- -] Det er de billigste Noder, der endnu har været vreret solgt hertillands. Det er en fast utrolig Masse, der faas for Pengene [- --]. -j. (Politiken 16/ ) Bestrrebelserne Bestræbelserne på pa at tilfredsstille et marked med prisbillige nodeudgaver blev stedse mere udprægede udprregede hos Wilhelm Hansen, i hvert fald bliver reklamerne i tiden op mod den Første Fßrste Verdenskrig mere pågående. pagaende. Som eksempler på pa dette skal skai anføres anfßres forlagsomtale af de to meget populære populrere samlinger»hvermands Eje«og»Musik for Alle«. Den første fßrste var en 96-siders publikation rummende 37 klaverstykker (pris: 1,10 kr.):»hvermands Eje«er uden Sammenligning samtidig de bedste og billigste Noder der nogensmde er udbudt her hjemme. Af den grund vil vii de virkelig kunne blive hvad de også ogsa skal skai være: vrere: Hvermands Eje. 58. E. D. Mackerness: A Social History of English Music, Norwich , s De anvendte oplysninger antages at være vrere generelle for perioden. Zugleich wird die kompensatorische Funktion der Hausmusik mit der sozialen Herkunft begrundet: begründet: es ist das Kleinburgertum, Kleinbürgertum, das die Beschaftigung Beschäftigung mit solcher Musik als Chance zum sozialen Aufstieg betrachtet (Sabine Schutte: "Kunstmusik und Trivialmusik. Eine Problemskizze«, Ivo Supicic (red.): International Reuiew Review ofthe Aesthetics and Sociology ofmusic, IV, nr. 1, Zagreb 1973, s Det har ved henvendelse til Wilhelm Hansens Musikforlag ikke været vreret muligt at tilvejebringe oplagstal for de i teksten omtalte nodeudgivelser - forlaget ligger ikke inde med sådanne. sädanne.

16 20 Claus Røllum-Larsen Rf)llum-Larsen Men»tonen«bliver noget voldsommere i reklamen for et bind af»musik for Alle«- reklamen er trykt på pä en plakat (66 x 92 cm):60 Wilhelm Hansens Hansen.»Musik for Alle«har saa at sige revolutioneret Musik-Anskaffelsen i de tusinder afhjem, hvor Musikken ikke dyrkes som en raffineret Kunst for nogle faa Finsmagere, men hvor den er som Livsglædens Livsglredens daglige Brød Brjlld for de tusinder af Musikdyrkende. Vi har derfor grund til at tro, at ligesaa mange - ja, endnu flere fiere - vil vii begejstres over det tredie Bind, der mindst staar paa Højde Hjlljde med, ja, næstendels nrestendels overgaar de to andre baade hvad angaat Udvalgets Kvantitet og Kvalitet. Saa meget for saa lidt er næppe nreppe før fjllr tilbudt. Der er denne Gang anvendt særlig srerlig Umage paa at vælge vrelge ikke blot det, man ønsker jiinsker at synge, men ogsaa det, man ønsker jiinsker at høre. hjllre. [---l [---] De, der har 1ste lste og 2det Bind, vil skynde sig at komplettere dem med 3die. De, der ikke har dem, bør bjllr skynde sig endnu mere for endelig en Gang dog at komme med og faa begyndt. 3die Bind vil, ligesom 1ste lste og 2det, ikke senere blive genoptrykt. Foruden, selvfølgelig, selvfjlligelig, at være vrere prreget præget af en veludviklet forretningssans, har denne reklame en næsten nresten»nedadsnobbende«tone: nu gælder grelder det ikke musiknyderne, de få fä (»finsmagerne«), men den brede masse, som har et mindst lige så sä nært nrert forhold til kunsten. Forlaget har været vreret ganske bevidst om det store behov der eksisterede for denne slags publikationer, og man har i reklamen strakt sig vidt for at nå nä»forbrugerne«- så sä langt endda, at man har annekteret en passus,»livsglædens»livsglredens daglige Brød«, Brjlld«, som hører hjllrer mere hjemme i en socialt engageret tekst end i en reklame fra et musikforlag. Disse få fä eksempler skulle gerne give et indtryk af de muligheder forlagene, her det betydeligste, øjnede jiijnede iden i tiltagende musikudøvelse musikudjllvelse i hjemmene. Endelig skal skai omtales det nye felt feit i musiklivet, som udgøres udgjllres af apparater til mekanisk musikreproduktion, hvoraf flere fiere bliver almindeligt udbredte i perioden. I årene ärene efter århundredskiftet ärhundredskiftet var udbredelsen af grammofoner og fonografer så sä stor, at der udsendtes righoldige kataloger - selv på pä dansk - over grammofonplader og fonografvalser. Der synes at være vrere et fald i priserne på pä grammofoner op mod verdenskrigen; i hvert tilfælde tilfrelde kunne man i 1903 anskaffe sig en grammofon (afmærket (afmrerket»grammophon«) for imellem 55 og 270 kr., hvorimod priserne omkring 1910 lå lä på pä imellem 25 og 400 kr. (for modellerne»standard«afmærket afmrerket»columbia Phonograph (Graphophoner)«) - vel at mærke mrerke var der muligheder for at erhverve luksusrnodeller luksusmodeller i prisklassen helt op til 1150 kr. (»Herkules Stærkton-Maskine Strerkton-Maskine (85 kg)«), men de har mindre interesse i denne forbindelse. 61 Priserne på pä grammofonplader var omkring 1910: 12//: 4 kr., 10//: 2 kr. og 7//: De citerede tryksager befinder sig på pä Det kg!. kgl. Bibliotek (KB-småtryk). (KB-smätryk). 61.»»Grammophon«. Grammophoner og Tilbehør Tilbeh(Jr 1903 og»katalog over Graphophoner. Columbia Phonograph Magasin«(ca. 1910), KB-småtryk. KB-smätryk.

17 Træk TrlEk af musiklivet i K('Jbenhavn København 21 kr.»luxus«-plader, som var dobbeltbespillede (altså (altsä indspillede på pä begge sider) kostede i tilsvarende størrelser: st91rrelser: 5, 3 og 1,50 kr. 62 Ca. 7 år är tidligere var priserne 2,50 kr. for 17 cm-, 5 kr. for 25% cm-plader og endelig 10 kr. for koncertplader afmærket afmlerket»red Seak63 De sidst anførte anf91rte priser gælder glelder antagelig enkeltbespillede plader, men der spores under alle omstændigheder omstlendigheder et markant prisfald - selvom en vis variation i priserne på pä de forskellige fabrikater tages i betragtning. Et væsentlig vlesentlig billigere apparatur var fonografen, som kunne erhverves for fra ca. 7 kr. (i 1910) - valser af mærket mlerket»edison-bell«kostede kun 1 kr. (1910).64 Ønskede 0nskede man mekanisk musik i sit hjem, kunne man også ogsä vælge vlelge de apparater som markedsf91rtes markedsførte s under betegnelsen betegneisen»libellion«- et spilleværk, spillevlerk, som blev drevet af en perforeret papirstrimmel. Priserne for modellerne varierede fra kr. afhængigt afulengigt af deres udstyr og hvor lange strimler de kunne afspille (fra 6-24 alen).65 Fra en reklametryksag for»libellion«skal skai her citeres et afsnit om de fornøjelser forn91jelser et sådant sädant apparat vil vii berede ejeren: Man kan genopfriske Oplevelsen af en Opera eller et Bal BaI hos en Familie, som man staar paa venskabelig Fod med [- --]. N aar Mennesket iden i mere modne Alder kun lever i sine Erindringer, hvor skjønt skj91nt er det da ikke, naar ITlan med den samme Node hører h91rer de Drengesange, de Studentersange, som man har sunget, de Soldaterviser, som man har fløjtet, fl91jtet, de Fædrelandssange, FlEdrelandssange, som man har tiljublet, saa at man i Aanden kan lade sit hensvundne Liv i Toner drage forbi! Hvor dejligt er det ikke for HustIiuen Husttuengjennem Libellion'en i Toner atter at kunne gjentage sine Barodomsglæder, BarodomsgllEder, sine Dansetimer og Balaftner, Marschen paa Bryllupsdagen, Vuggesangen for sit første f91rste Barn, ak, maaske ogsaa den afdøde afd91de legteflelles Ægtefælles Yndlingsvise, ved at høre h91re den bløde, bl91de, behagelige, sympathetiske Musik opløser opl91ser Smerten sig maaske lettende i Taarer, som bringe Trøst Tr91st for det syge HjlErte Hjærte og lade det slaa roligere. Man tilgive os disse Bemærkninger, BemlErkninger, de bleve imidlertid førte f91rte os i Pennen af Erfaringen og i almen Interesse 9lnske ønske vi at kunne bringe dem til enhvers Kundskab. 66 Man vil vii se at der gjordes brug af et indtrængende indtrlengende reklamesprog, som, i modsætning modsletning til det under nodeudgivelse omtalte, appellerede til kundernes følelser. f91lelser. SlErligt Særligt falder den sidste sætning sletning i citatet i 9ljnene: øjnene: man har erfaring for disse virkninger, og de oplyses»i almen Interesse«! 62.»Katalog over Graphophoner... «63.»» Grammophon«. Grammophoner... «64.»Katalog over Graphophoner... «65.»Libellion. Kortfattet Kort{attet Beskrivelse af a{ et tor for ethvert Hjem passende Musikinstrument med mekanisk Drivværk Driuurerk og lange Noder til ua/kortet Gjengivelse Gjengiuelse af a{ hele Kompositioner (F. Ad. Richter & eie., Rudolstadt (Thuringen). (Thüringen). Eneste Fabrikanter). småtryk smätryk (indgået (indgäet 14/8 1903). 66. Ibid. 67. R. Kuhl Kühl (red.): Hotel-Revue. Skandinaviens ældste reldste Organ tor for Hotel- og Restaurationsindustrien, 29. årg., ärg., nr. 43, 23/10 KB 1910.

18 22 Claus R~llum-Larsen Røllum-Larsen Hvor de nævnte nawnte apparater i vid udstrækning udstrrekning var fabrikerede til privat brug, produceredes pianolaer og lign. først f~rst og fremmest med offentlige udskænk udskrenkningssteder for øje. ~je. Firmaet»Chr. Winther. Dansk Musikværk- Musikvrerk- & Automat Manufaktur«havde fra slutningen af 1890erne leveret såvel sävel automatiske som almindelige klaverer, og såkaldte säkaldte orkestrioner- en slags portativer som kunne efterligne orkesterinstrumenter - forhandledes af» C. U. Steenstrup«. Anskaffede en restauration et orkestrion, kunne den lade det fungere som automat, idet publikum ved indkast af10 øre ~re fik mulighed for at vælge vrelge et stykke musik. Alene prisen på pä sådanne sädanne instrumenter må mä have sat en grænse grrense for udbredelsen; i 1910 kostede eksempelvis et»piano-orkestrion. 8 Mands«ca kr., hvilket var en betragtelig sum penge, srerlig særlig i betragtning af at priserne på pä klaverer (i 1908) var kr. (salonpianoer) og kr. (koncertpianoer). 6~ Der var dog en stigning i antallet afrestauranter m.m. med tilladelse til musikautomater, grammofoner og lign.: således säledes mere end syvdobledes antallet fra (fra 52 til 384), hvorpå hvorpä det i de følgende f~lgende år är faldt nogenlunde jrevnt.69 jævnt.69 Som det vil vii vrere være fremgäet, fremgået, udfoldedes der i perioden stor virksomhed inden for udgivelsen af noder. I forlagsverdenen havde man forståelse forstäelse for behovet for billige nodetryk - et behov som var affødt aff~dt af den tiltagende musiceren, ikke mindst i middelklassefamilier, der, som følge f~lge af den økonomiske ~konomiske bedring i de lavere indkomster, og den øgede ~gede fritid, havde fået fäet mulighed for dels at anskaffe klaver, dels at tage klaverundervisning. Også Ogsä >,den mekaniske musik«henvendte sig til denne sociale gruppe, men bestemt besternt i lige så sä høj h~j grad til de bedre stillede familier. I de anførte anf~rte eksempler ses tydelige tegn på pä bevidst markedsføring, markedsf~ring, i det mindste på pä området omrädet serieudgaver i nodeudgivelsen. Sluttelig må mä nævnes nrevnes den betydning de mekaniske reproduktionsapparater havde i forbindelse med spredningen af musik; en spredning som bragte danske musiklyttere i kontakt med strømninger str~mninger i det internationale musikliv, idet en altovervejende del dei af grammofonplader, fonografvalser m.m. var indspillet i udlandet. IV. Udviklingen i nogle udvalgte musikalske miljøer milj0er A. Sangerindepavilloner En bred folkelig appel havde de såkaldte säkaldte sangerindepavilloner, som i tiden omkring 1850 fandtes istort i antal i så sä at sige alle byens kvarterer. 7o 70 Disse»etablissementer«var afyderst forskellig karakter, spændende sprendende fra det almin- 68.R. Kiihl Kühl (red.): Op. cit., 29. årg., ärg., nr. 9, 27/ og 27. årg., ärg., nr. 1,5/ Statistiske Oplysninger om K~benhaun København og Frederiksberg: VI, 1903, s. 191, VII, 1908, s. 212 og VIII, 1914, s Ang. danseboder, sam som havde været vreret kendt i København K~benhavn længe, Irenge, se: Carl C. Christensen: Fra Grønnegade-Kvarteret, Gr~nnegade-Kuarteret, Valhallas og Dansebodernes Tid. Minder fra en gammel Bydel afc.c.c., 1922, s

19 Træk Trcek af ar musiklivet i København Kfjbenhavn 23 deligt folkelige til det nærmest nrermest berygtede. 71! Selvom der både bäde på pä Østerbro 0sterbro (f. eks.»alleenslyst«, kaldet»ved Gravens Rand«, ved indgangen til Holmens kirkegård) kirkegärd) og Nørrebro Nj1Irrebro (f. eks.»tre Hjorter«på pä hjørnet hjj1lrnet affrederiksborggade o~ Nj1Irre Nørre Farimagsgade 72 ) fandtes sangerindepavilloner, er det dog i særlig srerlig grad de frederiksbergske og vesterbroske, der har sat deres præg prreg på pä forlystelseshistorien. 73 Allerede italiensk-svejtseren Giovanni Caber Monigatti (ca ) havde i sin pavillon i Frederiksberg Alle sangerinder, men hvad særligt srerligt tiltrak publikum, var de udenlandske kunstnere han fra tid til anden engagerede. 74 Sådanne Sädanne kunstnere ankom i form af små smä sangerselskaber, og bl. a. tyrolere var på pä denne måde mäde med til at skabe interesse for Monigattis pavillon. 75 Monigattis virksomhed skal skai ses i sammenhæng sammenhreng med den forlystelsesaktivitet, som udfoldede sig på pä det landlige Frederiksberg i Frederik den Sjettes regeringstid- - en aktivitet som i øvrigt j1ivrigt til en vis grad var præget prreget afindvandrere. Noget egentlig typisk eksempel på pä begrebet sangerindepavillon kan Monigattis pavillon nu ikke siges at have været, vreret, dertil må mä dens præg prreg have forekommet for eksklusivt, alene derved at der betaltes en mark i entre.76 Dens betydning for udbredelsen og udviklingen af musikpavillon-institutionen har derimod antagelig været vreret stor, bl. a. fordi Monigatti formåede formäede at engagere nogle af samtidens bedste kunstnere, eksempelvis sangerne Perecini, brj1ldrene brødrene Heilmann, familier Bauer, det steyrmarkske musikselskab, Joseph Zella samt Salomon og Nathan Rosenbaum.77 Monigattis pavillon nedlagdes i 1856 og ligger altså altsä uden for perioden; at den er nævnt nrevnt i denne sammenhæng sammenhreng skyldes dens markante forsøg forsj1lg på pä en kombination af konditorivirksomhed og udsøgt udsj1lgt musikalsk optræden optrreden og, som nrevnt, nævnt, 71. Som eksempel på pä det sidste: Fra Sangerindeknejpernes Sangerindeknejpemes Tribune med deres halvnøgne, halvnj1lgne, sygelige, sminkede, i usle Silkepjalter klædte klredte Piger med sprukne Stemmer, med uanstæn uanstrendige Vittigheder paa Læberne Lrebeme og frække, frrekke, indbydende Gebærder Gebrerder gaar Vejen til de offentlige Huse, hvor Lasten indgaar legteskab Ægteskab med Morskaben og avler Brøden Brj1lden og Undergangen (John Bøkelund Bj1Ikelund og Jacob Jacobsen: Hvor Huor man morer sig i Kjøbenhavn, Kjt1lbenhaun, 1885, uden paginering). 72. Carl C. Christensen, Louis BoM Bobe og Fr. Weilbach: Frederiksberg. Vejen gaar, min Tro, over ouer Vesterbro, 1937, s Knud Bokkenheuser: Vejen gaar min Tro over ouer Vesterbro. Vandringer paa det gamle Vesterbro og Frederiksberg (De suandt svandt de svandt suandt...! IV), 1913, s Jj1Irgen Jørgen Hørbøll: Hj1Irbj1l11: Frederiksberg fra Bondeby til tit Storstad, 1945, s Eiler Nystrøm: Nystrj1lm: Offentlige Forlystelser i Frederik den Sjettes Tid. Kildeforlystelser K i Dyrehauen Dyrehaven m.m. Et bidrag til dansk Kulturhistorie, 1913, s. 128f. 76. Eiler Nystrøm: Nystrj1lm: Op. cit., s Til sammenligning kan anføres anfj1lres priserne priseme på pä nogle forbrugsvarer(1835): 4 sk. sko (!/4 (1/4 mark) foretfranskbrød foretfranskbrj1ld på pä 14 lod Iod (knapethalvt pd.), 27 sk. sko for et pd. melis samt 17 sk. sko for et pd. (marmoreret) sæbe srebe (J. Jetsmark (red.): Kjøbenhavns Kjt1lbenhauns kongelig alene privilegerede priuilegerede Adressecomptoirs Efterretninger, 77. årg., ärg., nr. 95, 24/4 1835, upag. [s. [so 8] og nr. 178, 31/7 1835, upag. [s. [so 1]. 77. earl Carl C. Christensen: Fra Værnedamsvejen Vrernedamsuejen til Jostys Pavillon, Pauillon, 1925, s. 133.

20 24 Claus R(lJllum-Larsen Røllum-Larsen dens historiske betydning. Anderledes folkelige og livskraftige var den række rrekke afrestauranter, som fra 1834 havde afløst afl~st hinanden på pä grunden Allegade 9, ligeledes på pä Frederiksberg kunne Carl Julius Otto Kehlet her åbne äbne sin»cafe chantant«, som bl. a. rummede sangerindepavillon. Gennem Kehlets annoncer kunne man erfare, at der i cafeen var»»optrreden Optræden afn N ordens skønne sk~nneste Kvinder«, og det lykkedes da også ogsä Kehlet at gøre g~re»cafe chantant«til et af Frederiksbergs populæreste populrereste forlystelsessteder. Siden 1840rne havde pavillonsangerinder optrådt opträdt i selve byen, og derfra havde institutionen bredt sig til N~rrebro Nørrebro i 1855, hvorefter hurtigt man finder sangerinder i nresten næsten ethvert forlystelsesetablissement på pä Vesterbro. 78 Efter Treårskrigen Treärskrigen var interessen for de tysksyngende sangerinder dalet stærkt, strerkt, og med de danske sangerinders overtagelse af institutionen faldt kvaliteten mærkbart.79 mrerkbart.79 Selve den musikalske side afen sangerindepavillon varetoges af6 il a 8 damer, som, siddende på pä en lav tribune, afventede det tidspunkt, da de efter tur skulle fremføre fremf~re deres sange til akkompagnement af et klaver.8o so Et forsøg fors~g på pä at omdanne sangerindepavillonen (»Cafe chantant«) hos Kehlet til en litterær litterrer variete optog forfatteren Holger Drachmann, og efter Laurentius Feilbergs ( ) overtagelse af etablissementet i 1896 indledtes en omlægning omlregning af driften, således säledes at syngepigerne lidt efter lidt gled ud af foretagendet. Den tidligere sangerindepavillon kom nu til at hedde»operetten«og endelig»riddersalen«, efter at Feilberg havde opkøbt opk~bt nabogrundene nr. 7 og 11, hvorved forlystelsesetablissementet»lorry«var blevet en realitet. Det havde været vreret Feilbergs ønske ~nske at omdanne sangerindepavillonen til en kabaret og derved højne h~jne stedets virksomhed.sl 81 Det er karakteristisk at Feilberg nu søgte s~gte at introducere kunstnere som violoncellisten Henry Bramsen, skuespillerinden Charlotte Wiehe-Bereny og sangerinden Ayoe Willumsen i den forhen temmelig platte sangerindeatmosfære. sangerindeatmosfrere.82 Den her beskrevne omlægning omlregning af en sangerindepavillon er symptomatisk for tiden omkring år är 1900, da store dele af Københavns K~benhavns forlystelsesliv antog et stadig mere internationalt præg. prreg. Overgangen fra syngepige-kulturen i»cafe chantant«til den fint pointerede kabaretkunst foregik gradvis, hvilket må mä tilskrives Feilbergs sans for forretning, for der kan næppe nreppe herske tvivl om, at 78. Viggo Lindstrøm: Lindstr~m: Kjøbenhavn Kj0benhavn i Tredserne. Srerlig Særlig Byens Forlystelser. Med et Forord af Carl earl Muusmann, 1913, s Erik Bøgh: B~gh: Dit og Dat fra Feuilletoner af E. B., 1868, s Om Bøghs B~ghs positive syn på pä de franske cafes chantants se: E. B.: Dit og Dat fra Feuilletoner af E. B., 1862, s. 122f. 80. Christensen, BoM Bobe og Weilbach: Op. cit., s Atmosfæren Atmosfreren i sangerindemiljøet sangerindemilj~et er indfanget afholger Drachmann i romanen»forskrevet" (udg. 1890), der som sin hovedfigur har»edith", alias forfatterens muse, sangerinden Amanda Nilsson. 81. Robert Neiiendam: Forlystelsernes Alle. De frederiksbergske Teatres Historie,. 1958, s. 232f. 82. Christensen, BoM Bobe og Weilbach: Op. cit., s. 221.

Det er velkendt, at Det Kongelige

Det er velkendt, at Det Kongelige Fra revyviser til filmhits Spændende nodesamling er nu katalogiseret af seniorforsker, ph.d. Claus Røllum-Larsen Det er velkendt, at Det Kongelige Bibliotek har en stor og interessant samling af småtryk,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK 1 Selskabet er stiftet 26. marts 2009 er et andelsselskab A.m.b.a., hvis navn er N0debo Vandvrerk. Selskabet har hjemsted i Hillef0d Kommune formal 2 Selskabets formal er

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Tisvildelejeforeningen

Tisvildelejeforeningen Dagsorden Generalforsamling Tisvildelejeforeningen 22 juni kl. 10.00 Tisvildeleje 1. Valg af dirigent og referent. Tisvildelejeforeningen 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Forelæggelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Genoptagelse som medlem af folkekirken

Genoptagelse som medlem af folkekirken Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte

Læs mere

Ophavsret og det der ligner

Ophavsret og det der ligner Ophavsret og det der ligner Case: Sankthansaften i Byparken Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitetscenter

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation

Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation - 1 Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation m. v. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen www.v.dk Skatterådet har i en afgørelse

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Fornyelse af medlemskabet - og forårets forestillinger

Fornyelse af medlemskabet - og forårets forestillinger Nyhedsbrev nr. 24 22. januar 2012 Fornyelse af medlemskabet - og forårets forestillinger I den kommende uge vil alle medlemmer af Silkeborg Teaterkreds modtage en opkrævning fra os. Vi håber naturligvis

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Inger Stender. Fra www.danskefilm.dk: Født 7. juni 1912 i Kbh. død 26. juni 1989.

Inger Stender. Fra www.danskefilm.dk: Født 7. juni 1912 i Kbh. død 26. juni 1989. Inger Stender Fra www.danskefilm.dk: Født 7. juni 1912 i Kbh. død 26. juni 1989. Inger Margueritha Stender var datter af bagermester A. Koefoed-Stender fra Valby og blev uddannet på Komediehusets og Det

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem.

Medlem af KODA. Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. Medlem af KODA Før du bliver medlem Her kan du læse om de praktiske forhold, der er gode at kende til, både før og når du er blevet medlem. koda Hvornår er det en god idé at blive medlem? Det er en god

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Indtræden af skattepligt for personer, der har eller erhverver bopæl her i landet - afgrænsning af forudsætning om kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende - SKM2011.300.SR Af

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

20 års jubilæum 1989-2009

20 års jubilæum 1989-2009 VENØ MUSIKFORENING 20 års jubilæum 1989-2009 Venø Musikforening - 20 år En flok venøboere Initiativgruppen - søsatte Venø Musikforening. Initiativgruppen talte Søren Baggesen, Jørgen Anker Jørgensen, Ellen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

VEDTÆGTER. for. KRAKS FOND (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-14

VEDTÆGTER. for. KRAKS FOND (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-14 VEDTÆGTER for KRAKS FOND (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-14 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Fondens navn er Kraks Fond. 1.2 Fondens kontor og hjemsted er i Københavns Kommune. 2. STIFTELSE, SAMMENLÆGNING

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Tekst Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Kildetype: Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende 6. maj 1872 1 Afsender: Avisen Berlingske Tidende. I 1749 blev avisen grundlagt, og var

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Markedsmuligheder i Sverige

Markedsmuligheder i Sverige Markedsmuligheder i Sverige Sverige er vores næststørste eksportmarked 23% af DKs eksport går til Norden og Baltikum (2010) svarende til små 200 eksportmilliarder Sverige aftager 13-15% af Danmarks samlede

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer

1. Navn 2. Formål 3. Medlemmer 1. Navn Stk. 1: Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vingeager", dens hjemsted Glostrup kommune. Stk. 2: Foreningens vedtægter vil være at godkende af kommunalbestyrelsen for Glostrup kommune, ligesom

Læs mere

Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Web adresse: www.trans-danmark.dk Lørdag den 26. april 2003 I Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Navn

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42

KO D A ET PO RTR ÆT koda_dk_c.indd 1 koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 21/06/05 15:29:42 KODA ET PORTRÆT koda_dk_c.indd 1 21/06/05 15:29:42 koda_dk_c.indd 2 21/06/05 15:29:46 KODA ET PORTRÆT 02/03 KODA ET PORTRÆT KODA er en non-profit medlemsforening. Vores medlemmer er ca. 28.000 danske komponister,

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen.

01970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00. Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt. Domme. Taksationskommissionen. 01970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01970.00 Fredningen vedrører: Veksømose - Udsigt Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfred ningsnævnet 28-01-1954 Fredningsnævnet 04-01-1953 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen

Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der

Læs mere

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København

LIVTAG #3 2011. Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København 34 Jeg kom ude fra landet i Finland, så det var jo helt fantastisk med alt det jazz og rock, som vi kunne gå ud og høre i København Når hjælperen bliver en ven Af Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK. a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÆRØSKØBING VANDVÆRK a.m.b.a. Navn og hjemsted Ærøskøbing Vandværk, der er stiftet den 22. maj 1951, er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) 1 Selskabet har hjemsted i Ærøskøbing

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Afrapportering: Tønder Festival som Kulturelt Fyrtårn 2013-2014

Afrapportering: Tønder Festival som Kulturelt Fyrtårn 2013-2014 Afrapportering: Tønder Festival som Kulturelt Fyrtårn 2013-2014 Udarbejdet af Tønder Festival, november 2014 Foto 1: Ard Jongsma, Still Words Indholdsfortegnelse AFRAPPORTERING: TØNDER FESTIVAL SOM KULTURELT

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

Anmeldelser. Tanker i forbindelse med Nils Schiørrings»Musikkens Historie i Danmark" Danmark«

Anmeldelser. Tanker i forbindelse med Nils Schiørrings»Musikkens Historie i Danmark Danmark« Anmeldelser Tanker i forbindelse med Nils Schiørrings Schü;rrings»Musikkens Historie i Danmark" Danmark«Nu har vi i snart fem fern år ar haft professor Schi(3rrings Schiørrings danske musikhistorie; et

Læs mere

Hornslet Vandværk A.m.b.a. Vedtægter

Hornslet Vandværk A.m.b.a. Vedtægter Hornslet Vandværk A.m.b.a. Vedtægter Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 24. august 1928, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er HORNSLET VANDVÆRK A.m.b.a. Selskabet har hjemsted

Læs mere

Referat af Generalforsamlingen den 15. juni 2003. I. Valg af dirigent. Bestyrelsesberetning. Behandling af forslag. Forelæggelse af årsregnskab

Referat af Generalforsamlingen den 15. juni 2003. I. Valg af dirigent. Bestyrelsesberetning. Behandling af forslag. Forelæggelse af årsregnskab Referat af Generalforsamlingen den 15. juni 2003 I. Valg af dirigent II. III. IV. Bestyrelsesberetning Behandling af forslag Forelæggelse af årsregnskab V. Forelæggelse af budget VI. VII. VIII. Valg af

Læs mere

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker VEDTÆGTER for LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER 1 Navn Sammenslutningens navn er LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER. 2 Hjemsted Lodsejersammenslutningens

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget

Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Vedtægter for grundejerforeningen Silkevænget Navn, medlemmer og formål 1. Foreningens navn er Grundejerforeningen Silkevænget og dens område omfatter de arealer og parceller som er angivet på vedlagte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013 Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013 Dagsorden for bestyrelses møder i Fredericia f.f. 1 Gennemgang og godkendelse af sidste referat 2 Nyt fra

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er: Eldrup v/jens Rønholt Akelejevej 11 9800 Hjørring Foreningens område og medlemskreds: 2. Foreningens hjemsted er Farsø

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere