HANDLEKATALOG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDLEKATALOG 2012-15"

Transkript

1 HANDLEKATALOG AUGUST 2011

2 Lyngby-Taarbæk Kommune HANDLEKATALOG Total 1 SKOLER BØRN FRITID IDRÆT FOLKEOPLYSNING BIBLIOTEK KULTUR ÆLDRE HANDICAPPEDE SUNDHED GRØNNE OMRÅDER OG KIRKEGÅRDE TRAFIKANLÆG MV MILJØ OG NATUR BEREDSKAB ADMINISTRATION PULJEBELØB TIL SÆRLIGE FORMÅL KOMMUNALE EJENDOMME BESKÆFTIGELSE I ALT Ejendomssalg Effektivisering Total J=Ja D=Delvis N=Nej I alt Bemærkninger: Forslag, der udgør alternativer, er nummereret med bogstaverne a, b, osv. I summerne for de enkelte aktivitetsområder er der medtaget det mest vidtgående forslag.

3 Handlekatalog SKOLER N SK 1 Nedsættelse af undervisningstimetallet fra LTK timetal til Undervisningsministeriets minimumstimetal J SK 2 Sammenlægning af klasser ud fra max 28 pr. klasse N SK 3 Deletimeressource - dansk og matematik klasse D SK 4 Ændring af faktortid - kortere elevpause D SK 5 Omstrukturering af undervisningen i 2. fremmedsprog N SK 6 Reducering af skolernes vikarbudget med 25 % J SK 7 Ny organisering af undervisning og fritid for klasse J SK 8 Forsøg med undervisning af storhold på klassetrin (2 skoler) J SK 9 Ændret ledelsesstruktur på PPR området N SK10a Ændret fritidstilbud specialområdet klasse N SK10b Ændret fritidstilbud på Sorgenfri skole, bortfald af aftenklubben N SK 11 Ændring af normering i SFO i forbindelse med tidlig SFO-start N SK 12 Reducering af undervisningstimetallet til 10. klasse J SK 13a-c Partnerskabsaftale på skoleområdet N SK 14 Salg af Ulse Lejrskole 1) N SK 15 Reduceret kapacitet - SFO I ALT Note 1: Der forventes herudover en indtægt fra ejendomssalg på 2,25 mio. kr Ejendomssalg Effektivisering J=Ja D=Delvis N=Nej I alt

4 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK1 Nedsættelse af undervisningstimetallet fra LTK timetal til Undervisningsministeriets minimumstimetal I Undervisningsministeriets vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen nævnes, at det er kommunerne, der fastsætter serviceniveauet for undervisningen i folkeskolen dog således, at minimumstimetallet skal overholdes. Det vejledende timetal og minimumstimetallet opgøres dels i fagblokke (humanistiske fag, naturfag, praktiske/musiske fag og klassens tid) og dels i undervisningstimetallet pr. afdeling (indskolingen 1. 3., mellemtrinnet og udskolingen klasse). Dette svarer til trinmålenes opdeling. Udgangspunktet for nedenstående beregning er klasseantallet for skoleåret 2011/2012. I beregningen medgår alle folkeskoler inkl. Sorgenfriskolen og gruppeordningerne, men ekskl. Heldagsskolen og 10. klassecenteret. Ved Budget blev det besluttet at tilbageføre 5 ugentlige lektioner (150 årlige timer) i forhold til den nedsættelse af undervisningstimetallet, som blev besluttet op til Budget Dette forslag nedsætter LTK undervisningstimetallet fra 0. til 9. klasse (7305 årlige timer, skoleåret 2011/2012) fra et niveau svarende til lidt under Undervisningsministeriets vejledende timetal til Undervisningsministeriets minimumstimetal. (Andre kombinationer imellem disse er selvfølgelig også mulige). 1 ugentlig lektion i 40 uger koster i gennemsnit kr. inkl. de dele af lærernes arbejdstid, som er bundet op på undervisningstimetallet (opgaver i forbindelse med undervisningen mv.) Vejledende timetal: LTK 2009/2010 LTK* 2011/2012 Forslag LTK 2012/2013 UNV. VEJL. 2011/2012 UNV. MIN 2011/ klasse klasse klasse I alt * skoleåret 2010/2011 var magen til skoleåret 2011/2012 Forskellen mellem LTK s nuværende timetildeling på i alt 7305 årlige timer og Undervisningsministeriets minimumstimetal på i alt 6960 årlige timer er 345 timer, svarende til 11,5 lektioner pr. uge pr. spor (1. 9. klasse). Reduceringen fordeler sig med 3,6 lektion for klasse, 2,1 lektion for klasse og 5,8 lektion for klassetrin.

5 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK1 Det skal bemærkes, at der ifølge Folkeskoleloven skal tilbydes et bestemt antal årlige timer i dansk og matematik på klassetrin (svarende til det vejledende timetal). En nedsættelse af timetildelingen i indskolingen til minimumstimetallet skal således findes i de øvrige fag indenfor de to fagblokkes øvrige fag på de tre klassetrin (engelsk, historie, kristendom og natur/teknik). Tilsvarende skal der på klassetrin tilbydes et bestemt antal årlige timer i historie (svarende til det vejledende timetal). En nedsættelse af timetildelingen på mellemtrinnet til minimumstimetallet skal således også her findes i de øvrige fag indenfor den humanistiske fagblok på de tre klassetrin (dansk, engelsk, kristendom). En reduktion af elevernes undervisningstimetal vil alt andet lige påvirke den samlede indlæring, idet færre undervisningstimer forventeligt vil betyde, at elevernes samlede, generelle, faglige niveau vil blive påvirket. Dette skal tillige ses i lyset af, at de bindende fælles mål for hvert fag pr. klassetrin er uforandret, hvilket vil betyde et øget pres på lærerpersonalet i forhold til at skulle kunne nå den samme mængde faglige stof på færre lektioner. I valget mellem at reducere antallet af undervisningstimer eller tildelingen til deletimer (SK3) foreslås det, at reducere timetildelingen og beholde deletimeressourcen set i lyset af de relative høje klassekvotienter kommunens skoler har. Sondringen er her, at kvaliteten i den enkelte time bibeholdes ved at fastholde deletimeordningen, hvorimod færre deletimer til det samme timetal over en bred flade vil give flere udfordringer for den enkelte lærer. For SFO gælder, at færre lektioner i undervisningen vil betyde børn i flere timer i SFO en. I denne beregning er SFO kompenseret for en øget åbningstid på ca. 0,9 time pr. uge, svarende til en merudgift på ca. 1,9 mio. kr. Besparelsen vil først kunne implementeres fra august 2012, idet skolerne planlægges deres aktiviteter pr. skoleår. En ændret tildeling af undervisningstimer skal forelægges høringsberettigede fora, men skal ikke forhandles med de faglige organisationer. Udgifter Indtægter I alt

6 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK1 6. mæssige konsekvenser Kr Årsværk -3,26-7,83-7,83-7,83 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 460 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Nej. Ja.

7 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK2 Sammenlægning af klasser ud fra max 28 pr. klasse Ifølge Undervisningsministeriet må klassekvotienten max. være 28 elever. Ved den 29. elev skal klassen deles i to klasser. Der kan dog søges om dispensation for denne regel. Som besparelse foreslås en kommunal max. klassekvotient på 28 elever. Med udgangspunkt i elev / klasseantallet den 1. marts 2011 kan man ved max. 28 elever i klassen sammenlægge klasser på følgende skoler: Fuglsanggårdsskolen, 3 x 7. klasse i alt 55 elever sammenlægges til 2 x 8. klasse aug Hummeltofteskolen, 3 x 6. klasse i alt 53 elever sammenlægges til 2 x 7. klasser aug Lindegårdsskolen, 3 x 4. klasser i alt 54 elever sammenlægges til 2 x 5. klasser aug Lundtofte Skole, 3 x 5. klasse i alt 55 elever sammenlægges til 2 x 6. klasse aug Udgangspunkt for ovenstående er elevtallet pr Der skønnes en samlet besparelse på 0,4 mio. kr. pr. klassesammenlægning, idet den del af udgiften, som er elevafhængig, stadig eksisterer og desuden udløser en højere klassekvotient deletimer efter den kommunale styrelsesvedtægt. Der skal gøres opmærksom på, at elevtallet kan ændre sig på de nævnte skoler i løbet af skoleåret 2011/2012, således at ikke alle klassesammenlægninger kan foretages, der kan dog også komme andre skoler / klasser i spil, såfremt elevtallet på disse ændrer sig. Alt andet lige vil en stigende klassekvotient får konsekvenser for både elevernes udbytte af undervisning og lærernes arbejdsvilkår. Sammenhængen mellem antal elever pr. klasse og de fysiske rammer på de enkelte skoler skal desuden nævnes, idet opmærksomheden henledes på, at det på nogle skoler kan betyde trange forhold. En klassesammenlægning skal foretages via gennemførelse af en grundig udarbejdet proces, hvorfor dette ikke kan gennemføres hurtigt. Dertil kommer, at skoleåret planlægges for et år ad gangen, dvs. at de personalemæssige konsekvenser af en klassesammenlægning først kan implementeres fra næste skoleårs begyndelse august Forslaget skal politisk behandles, idet det bryder med den i Styrelsesvedtægten for kommunens skolevæsen nævnte beslutning om max. 24 ved dannelse af klasser.

8 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK2 Udgifter Indtægter I alt mæssige konsekvenser Kr Årsværk -1,45-3,48-3,48-3,48 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 460 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Ja. Ja.

9 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK3 Deletimeressourcer dansk og matematik klasse Den nuværende deletimeordning indeholder deletimer på: 1. klassetrin deletimer i dansk og matematik 2. klassetrin deletimer i dansk og matematik 3. klassetrin deletimer i dansk og matematik Ved klasser på mere end 17 elever tildeles ekstra lektioner pr. uge, jo højere klassekvotient jo højere antal deletimer (max 8 lektioner), flest deletimer på 1. klassetrin i forhold til 2. og 3. klassetrin. Fjernes alle deletimer givet i indskolingen til dansk og matematik skoleåret 2011/2012 vil det give en samlet årlig besparelse på 4,2 mio. kr. Sorgenfriskolens særlige deletimeordning er ikke med i besparelsen. I takt med at skolernes klassekvotienter er svagt stigende grundet klassesammenlægninger og flere klassedannelser på mere end max. 24 elever, vil der fortsat være brug for deletimeressourcen. Denne giver mulighed for at undervise eleverne i mindre gruppe eller for tolærerordning i en del af timerne. Behovet for flere lærerressourcer i klasser med høje klassekvotienter kan både være affødt af en stor faglig spredning i klassen eller fordi elever har brug for ekstra social støtte for bedre at kunne opnå læring. Det foreslås, at deletimeressourcen reduceres med 20%, svarende til 0,84 mio. kr. Skolerne kan fremover vælge at anvende andre og billigere faggrupper i undervisningen, f.eks. pædagogisk uddannet personale / undervisningsassistenter i forhold til at takle problemstillinger omkring adfærd, kontakt og trivsel hos det enkelte barn. Den øgede undervisningsopgave til elever med faglige udfordringer skal fortsat varetages af læreruddannet personale. Skolerne har fortsat mulighed for at sætte ekstra ressourcer på specifikke klasser / elevgrupper og via en bredere faglighed hos medarbejderne desuden mulighed for at målrette de rette faglige ressource til de udfordringer eleverne har. Generelt kan der være tale om en serviceforringelse, idet den samlede økonomi afsat til deletimer reduceres, hvorved der vil blive færre lærerressourcer til den samme elevgruppe. Besparelsen vil kunne implementeres fra august 2012, idet skolerne planlægger deres aktivitet for et skoleår ad gangen. Udgifter Indtægter I alt

10 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK3 6. mæssige konsekvenser Kr Årsværk -0,76-1,83-1,83-1,83 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 460 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Nej. Ja.

11 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK4 Ændring af faktortid kortere elevpauser Lærernes arbejdstid er organiseret i en undervisningsdel, en faktordel (opgaver i forbindelse med undervisningen) og tid til andre opgaver. Faktordelen indeholder bl.a. den arbejdsopgave, som handler om tilsyn med eleverne i frikvartererne. Det foreslås at reducere elevernes pauser med 5 min pr. dag. Den samlede besparelse udgør i alt 2 mio. kr. med udgangspunkt i det kommende skoleårs aktivitetsniveau. Forslaget får konsekvenser for lærerpersonalet, idet en fuldtidsansat lærer som konsekvens af forslaget vil få en lavere faktordel. Det betyder, at det bliver muligt for den enkelte lærer at varetage en større undervisningsopgave. For eleverne betyder forslaget, at tiden til fysisk aktivitet reduceres, hvilket kan have konsekvenser for deres indlæring. Forslaget kan enten implementeres ved at eleverne møder senere om morgenen eller ved at de får tidligere fri. Vælges sidstnævnte løsning vil det betyde 5 min. øget åbningstid i SFO uden kompensation. Forslaget kan indføres fra august 2012, idet skolerne planlægger deres aktiviteter for et skoleår ad gangen. Forslaget skal forhandles med den forhandlingsberettigede organisation, Kreds 22 / Kommunelærerforeningen. Udgifter Indtægter I alt

12 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK4 6. mæssige konsekvenser Kr Årsværk -1,81-4,35-4,35-4,35 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 460 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Delvis. Ja.

13 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK5 Omstrukturering af undervisningen i 2. fremmedsprog Ifølge folkeskoleloven skal eleverne tilbydes et 2. fremmedsprog fra og med det 7. skoleår. Dette 2. fremmedsprog skal være tysk og kan også være fransk. På samtlige skolerne i kommunen ekskl. Taarbæk Skole tilbydes både tysk og fransk i klasse. Da elevfordelingen mellem disse to sprogfag oftest fordeler sig skævt udløser dette ekstra sprogfagstimer. Dette kan f. eks ske, hvis de 64 elever i 3 klasser på 7. klassetrin fordeler sig med 31 tysk elever og 33 fransk elever. Der er til skoleåret 2011/2012 afsat i alt ekstra sprogressourcer for 0,9 mio. kr. Det foreslås, at alle elever i klasse fremover tilbydes tysk på egen skole eller fransk på kommunens Ungdomsskole. Konkret oprettes de nødvendig franskhold alt efter søgemønsteret på Ungdomsskolen. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med skolerne / Ungdomsskolen og tænkes afviklet f.eks. som 2 x 2 lektioner fra mandag til torsdag i tidsrummet mellem På denne måde organiseres undervisningen i 2. fremmedsprog på en mere rationel måde, hvorved de ekstra ressourcer kan spares. Ressourcen til de elever, som vælger fransk på Ungdomsskolen, flyttes fra skolen til Ungdomsskolen efter den faktuelle søgning pr. skoleår. Kommunen vil fortsat kunne tilbyde både tysk og fransk til udskolingseleverne. Konsekvensen for den enkelte elev er, at undervisningen i fransk vil komme til at foregå om eftermiddagen / aften, men her kan man forestille sig, at skolerne samarbejder med Ungdomsskolen i forhold til at planlægge afviklingen af undervisningen mest hensigtsmæssigt for eleverne. Forslaget vil give skolerne nogle skemamæssige bindinger, ligesom det lærerpersonale, som underviser i fransk, kan komme til at skulle arbejde to steder. Man kan ikke på forhånd vide om denne ordning vil få indflydelse på elevernes valg af 2. fremmedsprog. Forslaget kan implementeres fra august 2012, da skolerne planlægger deres aktiviteter for et skoleår ad gangen.

14 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK5 Udgifter Indtægter I alt mæssige konsekvenser Kr Årsværk -0,82-1,96-1,96-1,96 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 460 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Delvis. Ja.

15 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK6 Reducering af skolernes vikarbudget med 25 % Ressourcen til skolernes vikarbudget beregnes som 1,5 % af den samlede lønsum ekskl. ledelse. Det foreslås at reducere denne tildeling med 25 %, svarende til 0,75 mio. kr. Den efterfølgende ressourcetildelingsprocent udgør herefter 1,1 %. Udgangspunktet for denne beregning er afsat vikarbudget 2011, specialundervisningsområdet er undtaget. Konsekvensen af forslaget er, at skolernes mulighed for at vikardække akut opståede fravær af lærerpersonalet grundet sygdom mindskes. Det foreslås derfor, at skolernes i deres vikarplanlægning prioriterer vikardækningen på klassetrin, mens eleverne i udskolingen i højere grad forventes at kunne arbejde alene eller sendes hjem. Forslaget kan implementeres fra januar Udgifter Indtægter I alt mæssige konsekvenser Kr Årsværk -1,63-1,63-1,63-1,63 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 460 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Nej. Ja.

16 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK7 Ny organisering af undervisning og fritid for klasse Forslaget omkring ny organisering af undervisning og fritid for eleverne fra klasse er et udviklingsprojekt, som vil medføre et effektiviseringspotentiale. Forslaget lægger op til en pædagogisk udvikling af hele dagen for indskolingseleverne og beskriver en ny form for heltidsskolen, hvor lærere og pædagogers samarbejde omkring læring og social udvikling hos eleverne udvikles yderligere til gavn for eleverne og for de to gruppers fagligheder. Nedenstående forslag er en 1. beskrivelse af en fremtidig ny organisering af en heltidsskole for f.eks. én 1. klasse: Kl Kl Kl Kl Kl Morgenpasning ved pædagogisk personale. Undervisning, primært dansk, matematik (boglige fag). Lærerne er primære her, mens lærere og pædagoger deles om opgaven omkring særlig støtte, AKT timer mv. alt efter elevernes behov. Fritid for eleverne ved pædagogisk personale (frokost, leg, udendørs aktiviteter mv.) Lærere og nogle pædagoger vil kunne bruge middagstimerne til mødevirksomhed mv. Undervisning, primært musisk-kreative fag. Her er pædagogerne primære, men lærerne deltager med deres faglighed i planlagte forløb. Eftermiddagspasning ved pædagogisk personale. De foreløbige beregninger vedr. effektiviseringspotentiale giver ca kr. pr. klasse. For en 3- sporsskole ville dette give kr., for alle kommunens indskolinger ca. 6,1 mio. kr. I denne beregning er den nuværende forældrebetalingsordning i SFO indregnet, idet der ikke er taget stilling til, om ordningen kan fortsætte efter ændret organisering. Forslaget skal beskrives yderligere i forhold til de pædagogiske udviklingsmuligheder, fordele, ulemper ved forslaget, samt på hvilken måde det kan understøtte / forstås som en del af inklusionsstrategien. En ny organisering af skole fritid for indskolingseleverne forventes at give positive resultater for elevernes indlæring. Forslaget kan gøre skoledagen mere afvekslende og beriges af flere faggruppers deltagelse i undervisningen, ligesom den lange pause midt på dagen vil kunne bruges til fysisk aktivitet, leg eller bare en lille lur. Tæt på 100 % af eleverne benytter sig af SFO i dag, så skoledagens længde forventes ikke at blive så meget anderledes for eleverne. Der er dog elementer i forslaget, som ikke er færdigvurderet. Her tænkes på, hvorledes den nye organisering kan fungere sammen med elevernes fritidsinteresser, samt spørgsmålet omkring forældrebetaling til SFO efter en reorganisering af skole / fritid.

17 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK7 Det er vigtigt, at forslaget får tid til at blive videreudviklet i et tæt samarbejde mellem forvaltning, ledelse og medarbejdere fra de berørte faggrupper, ligesom forældregruppen er en vigtig medspiller. Forslaget implementeres på 2 (3-spors) skoler fra august 2012, således at erfaringer fra disse skoler kan indarbejdes i et endeligt forslag for alle kommunens skoler. Indfasning på de øvrige skoler finder sted fra august Nedenstående økonomiske beregninger, hvor forslaget i august 2013 er fuldt indfaset, forudsætter en relativ gnidningsfri implementering. Udgifter Indtægter I alt mæssige konsekvenser Kr Årsværk -1,30-7,42-13,43-13,43 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 460 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Ja. Ja.

18 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK8 Forsøg med undervisning af storhold på klassetrin (2 skoler) Der etableres forsøg på 2 skoler med storhold på op til 100 elever fra udskolingsafdelingen. Der arbejdes med mulighederne i IT-baseret undervisning både indholdsmæssigt og strukturelt. Det store potentiale i it-understøttede læreprocesser ligger i muligheden for at være uafhængigt af tid og sted. Med den rigtige didaktisering af læreprocesserne vil det være muligt at gennemføre den faglige del af undervisningen med op til 30 % mindre fysisk tilstedeværelse i skolen. Det kan betyde et opgør med timetallet som grundlaget for undervisningens omfang. Omtrent 50 % af elevgruppen fra klasse forventes efter eget ønske at melde sig til sådan en ordning. Lærermæssigt headhuntes et storteam, som får frie hænder til at tilrettelægge undervisningen indenfor kravene af fælles mål. Effektiviseringspotentialet opnås ved at flere elever kan undervises samtidig ved brug af anderledes tilrettelæggelse af undervisningen, suppleret ved digitale undervisningsløsninger. Det skønnes, at der på en 3-spors skole kan effektiviseres med ca. 2 lærerstillinger indenfor den samlede klasse / elevgruppe fra klassetrin. Alle elever skal have en bærbar computer som det primære arbejdsredskab. Forsøget bør basere sig på elevernes egne computere, da skolernes computerbestand ikke vil kunne dække behovet. Forsøget vil fordre, at eleverne kan håndtere de nye undervisningsformer. Ikke alle elever vil være minded på dette eller kunne mestre den ansvarlighed for egen læring, som dette forslag også indeholder. Derfor startes forsøget med en forventet tilslutning på 50 %. Der kan være visse lokalemæssige problemstillinger ved ovenstående forslag, ligesom den IT baserede undervisning også ville skulle udvikles. Der findes allerede en række didaktiserede digitale læremidler på det danske marked til priser, der er sammenlignelige med udgiften til bøger. Frem mod 2014 vil der blive udviklet en række nye digitale læremidler, hvis den nuværende regerings udspil, om at afsætte 500 mio. kr. til dette formål, gennemføres. Fremadrettet vil der være en potentiel besparelse ved udelukkende at basere undervisningen på digitale læremidler. Forsøg med storhold på op mod 100 elever kræver, at der er faciliteter til at samle alle til oplæg, igangsættende aktiviteter, gæsteforelæsninger mv. Her er der som minimum tale om møblerede fællesrum, da man må forestille sig daglige samlinger. Forsøget bør derfor etableres på skoler, der råder over denne type lokaler. Nedenstående økonomiske overslag indeholder indførelsen af forsøget på 2 tresporsskoler fra august Udgiften til udbygning af den digitale undervisningsflade er medtaget, mens behovet for fysiske bygningsændringer eller øgede inventarbehov ikke er medtaget, idet forsøget tænkes etableret på skoler, som lokalemæssigt kan håndtere større undervisningsgrupper.

19 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK8 Til gennemførelse af forsøget må lærerne være digitale. Det betyder, at de skal råde over egen bærbar computer, egen smartphone samt være online hvor som helst fra. Udgiften anslås til i anskaffelse og i årlig drift (abonnementer) pr. lærer, ved 12 lærere svarer dette til kr. i anskaffelse og i årlig drift. En massiv anvendelse af computere vil betyde et større behov for at kunne koble til el-nettet periodevis. Etablering af 8 10 nye el-udtag i klasserum vurderes af Teknisk forvaltning at beløbe sig til ca kr. eller i alt for forsøget ca kr. Det trådløse net skal kunne håndtere både den større mængde og koncentration af bærbare computere samt den stigende datamængde, som digitale læremidler anvender (lyd, billede, video). En opgradering af skolernes infrastruktur i relation til forsøget (to skoler og 3 klassetrin) vil skønsmæssigt beløbe sig til i anlægsudgift. Økonomioversigt Besparelse 2 lærerstillinger pr. skole Anskaffelse PC lærerne Drift lærer PC Ekstra el udtag mv Opdatering infrastruktur i alt Udgifter, drift Udgifter, anlæg 300 Indtægter I alt mæssige konsekvenser Kr Årsværk -1,67-4,00-4,00-4,00 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 460 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Ja. Ja.

20 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK9 Ændret ledelsesstruktur på PPR området Skoleafdelingens PPR-del har i dag en faglig leder samt en deltids souschef for skolepsykologgruppen og en faglig leder for talehøre lærergruppen. Den samlede medarbejdergruppe består af 26 medarbejdere. Det foreslås at omstrukturere ledelsesstrukturen i PPR, således at PPR fremover har én fælles leder for psykologer og talehørelærere et samlet PPR. Desuden foreslås det, at der i tilknytning til denne oprettes en deltids stedfortræderstilling, som også fungerer som faglig leder for talehørelærergruppen. Lederen af PPR skal også kunne fungere som faglig leder for psykologgruppen. Nedenstående besparelse udgør ca. én lederstilling. Omstruktureringen vil ikke få negativ indflydelse på serviceniveauet, idet det forventes at den nye struktur vil medføre en større sammenhængskraft mellem de to faggrupper. Et øget kendskab og samarbejde personalegrupperne imellem vil kunne have en positiv effekt på servicen overfor borgerne. På grund af opsigelsesvarsler foreslås besparelsen gennemført med virkning fra 1. juli Udgifter Indtægter I alt mæssige konsekvenser Kr Årsværk -0,50-1,00-1,00-1,00 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 500 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Ja. Nej.

21 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK10a Ændret fritidstilbud på specialområdet klasse På Sorgenfriskolen er der etableret SFO fra klasse, samt et aftenklubtilbud. SFO havde en tilslutning på ca. 92 % i skoleåret 2010/2011. På kommunens 3 skoler med gruppeordninger er der ligeledes et SFO tilbud. Gruppeordningerne har elever fra klasse. Hummeltofteskolen har de ældste elever, idet ca. 2 / 3 af disse går på klassetrin. Heldagsskolen har ingen fritidstilbud for skolens ældste elever. Det foreslås, at specialområdet harmoniseres med almenområdet således, at elever fra klassetrin på kommunens specialskoler / klasser ikke fremover tilbydes et SFO fritidstilbud. Disse elever tilbydes i stedet et mere fleksibelt og mindre ressourcekrævende klubtilbud, dels på skolen og dels i samarbejde med kommunens andre fritidstilbud, dvs. ungdomsklubberne og Ungdomsskolen. Forældrebetalingen vil højst udgøre samme betaling som almenområdets ungdomsklubbetaling. I forslaget er der afsat 25 % af de nuværende ressourcer fra SFO klasse på Sorgenfriskolen og gruppeordningerne på Hummeltofteskolen til denne nye ordning. I forbindelse med vedtagelse af Inklusionshandleplanen på skoleområdet foråret 2011 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udvikle et klubtilbud for denne aldersgruppe gældende for både Sorgenfriskolen, Heldagsskolen og gruppeordningerne. Aftenklubben på Sorgenfriskolen bortfalder med dette forslag. Den manglende SFO forældrebetaling er indregnet i det økonomiske overslag. En del af de ældste elever på Sorgenfriskolen og i kommunens specialklasser har ikke samme kapacitet og formåen som almenskoleelever i forhold til at udfylde deres eftermiddag med meningsfulde aktiviteter, ligesom en del af disse elever ved siden af deres læringsmæssige handicap har en mindre social kompetence. Klubtilbuddet for denne gruppe elever skal derfor kunne motivere og lære eleverne at udfylde deres fritid med meningsgivende aktiviteter, som kan udvikle deres sociale kompetencer og være med til at bryde en eventuel isolering fra deres kammerater. Der nedsættes en arbejdsgruppe fra relevante faggrupper, hvori repræsentanter fra Klub Lyngby og Ungdomsskolen også deltager, i overensstemmelse med beslutningen jf. Inklusionshandleplanen. Arbejdsgruppen skal udvikle et ens tilbud for alle udskolingselever i kommunens specialskoler / klasser. Arbejdsgruppens forslag skal være klar til implementering skolestart 2012, hvorfra besparelsen vil kunne opnås.

22 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK10a Udgifter Indtægter I alt mæssige konsekvenser Kr Årsværk -4,22-10,05-10,13-10,13 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 380 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Nej. Ja.

23 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK10b Ændret fritidstilbud på Sorgenfriskolen, bortfald af aftenklubben Det foreslås, at Sorgenfriskolens nuværende aftenklubtilbud for skolens ældste SFO-elever afvikles, og at eleverne i stedet henvises til kommunens øvrige ungdomsklubber / Ungdomsskole. Forslaget er en mindre ændring i forhold til forslag SK10a Ændret fritidstilbud på specialområdet klasse, idet dette forslag kun afvikler aftenklubtilbuddet for klasseelever på Sorgenfriskolen. Sorgenfriskolens aftenklub har åbent en aften om ugen i 40 uger og arrangerer desuden et månedligt arrangement ud af huset. Der er afsat 0,8 fuldtidsstilling og et materialebudget på kr. til denne aktivitet, som blev indført i forbindelse med Budget Klubben er fortrinsvis for eleverne fra klasse, i alt ca elever fra august Forslaget betyder, at Sorgenfriskolens SFO harmoniseres med det øvrige specialområde, idet hverken Hummeltofteskolens gruppeordning eller Heldagsskolens ældste klasser har et aftenklubtilbud. En del af de ældste elever på Sorgenfriskolen har ikke samme kapacitet og formåen som almenskole elever i forhold til at udfylde deres aften med meningsfulde aktiviteter, ligesom en del af disse elever ved siden af deres læringsmæssige handicap har en mindre social kompetence. Det skønnes dog, at der med en fornuftig overgangsordning etableret mellem Sorgenfriskolens SFO og de nærliggende aftenfritidstilbud i løbet af elevernes 6. skoleår kan skabes mulighed for, at disse elever kan få lyst til og drage fordel af at benytte kommunens aftenungdomstilbud. Forslaget fordrer, at eleverne i løbet af deres 6. skoleår introduceres til kommunens aften ungdomstilbud. Denne introduktion bør skabes i et samarbejde mellem Klub Lyngby, Ungdomsskolen og specialskolerne fritidstilbud. Forslaget vil kunne implementeres januar Forslaget bortfalder, hvis SK10a finder anvendelse. Udgifter Indtægter I alt

24 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK10b 6. mæssige konsekvenser Kr Årsværk -0,80-0,80-0,80 0,80 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 437 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Nej. Ja.

25 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK11 Ændring af normering i SFO i forbindelse med tidlig SFO-start I forbindelse med budget 2011 blev det besluttet, at børnehavebørnene fremover skulle starte i SFO pr. 1. maj i stedet for som tidligere pr. 1. august. Det indgik ligeledes i beslutningen, at SFO erne i perioden 1. maj 31. juli skulle tildeles timer svarende til børnehavenormering. Det foreslås, at normeringen i de tre måneder reduceres til normal SFO normering, svarende til normeringen den resterende del af året, hvorved der opnås en årlig besparelse på 0,58 mio. kr. Forslaget har konsekvenser for serviceniveauet, idet det alt andet lige vil betyde færre voksne pr. barn. Forskellen i belastningsgrad (antal børn pr. voksen) er på i alt 2,44, idet belastningsgraden på børnehaveområdet er 11,86 børn pr. voksen, mens SFO s anvendte belastningsgrad er 14,30 børn pr. voksen. Forslaget kan implementeres med fuld virkning i Udgifter Indtægter I alt mæssige konsekvenser Kr Årsværk -1,59-1,59-1,59-1,59 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 365 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Nej. Ja.

26 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK12 Reducering af undervisningstimetallet til 10. klasserne I Undervisningsministeriets vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen nævnes, at det er kommunerne, der fastsætter serviceniveauet for undervisningen i folkeskolen dog således, at minimumstimetallet skal overholdes. For 10. klassetrin gælder, at den enkelte kommune skal tilbyde et basistimetal på 840 årlige timer svarende til 28 lektioner pr. uge. Den nuværende ressourcetildeling til 10. klasse udgør årlige timer ved en klassestørrelse på 24 elever pr. klasse. Det er historisk betinget, at tildelingen ligger noget over Undervisningsministeriets basistimetal, idet 10. klassecenteret ved siden af grundfagene opererer med en linjestruktur, som alt efter elevernes valg af linje kan betyde en skæv fordeling de 7 linjer i mellem og derfor en fordyrelse af den samlede aktivitet. Hertil kommer, at den typiske elev til 10. klasse enten fagligt ligger i den svage halvdel af sin 9. klasse eller har personlige udfordringer, som påvirker skolegangen. Der er derfor i skolens struktur indarbejdet flere tolærerforløb, ekstra faglige kurser for mindre grupper af elever og valgfagshold. På baggrund af ovenstående foreslås det, at timetildeling reduceres med 180 timer om året fra til 1020 timer. Den årlige timetalstildeling ligger således stadig noget over basistimetallet og skolen har stadig mulighed for, dog ikke i sammen omfang, at etablere linjeopbygningen og understøtte eleverne fagligt som socialt. Udgangspunktet for nedenstående beregning er anslået elevtal marts 2011 for 10. klasse skoleåret 2011/2012. En reduktion af skolens muligheder for særligt tilrettelagte undervisningsforløb kan alt andet lige påvirke den samlede indlæring for de berørte elever. Dog vil den enkelte 10. klasseselev ikke opleve at få væsentligt færre timer, da de ekstra timer er blevet brugt til at få strukturen omkring antal elever pr. linje og behovet for tolærerordninger / valgfag til at gå op i en højere enhed. Konsekvensen af en ændret timetildeling vil derfor primært blive, at planlægningen omkring grundfagene contra linjefagene bliver vanskeligere og særlige undervisningsforløb vil blive færre. Besparelsen vil først kunne implementeres fra august 2012, idet 10. klassecenteret planlægger deres aktiviteter pr. skoleår. En ændret tildeling af undervisningstimer skal forelægges høringsberettigede fora, men skal ikke forhandles med de faglige organisationer.

27 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK12 Udgifter Indtægter I alt mæssige konsekvenser Kr Årsværk -0,48-1,15-1,15-1,15 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 460 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Nej. Ja.

28 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK13a-c Partnerskabsaftale på skoleområdet Det foreslås, at kommunens 12 skoler får mulighed for øget indtjening via sponsorater. Den enkelte skolebestyrelse får kompetencen til at vurdere og beslutte, hvilke sponsorater skolen skal modtage. Skolebestyrelsens beslutning omkring det enkelte sponsorat skal være i overensstemmelse med kommunens Politik og retningslinjer for reklamefinansiering i Lyngby- Taarbæk Kommune samt markedsføringsloven. Det skal i den forbindelse undersøges, om der er behov for en opdatering af nævnte politik, så denne også omfatter sponsorater / problematikker i forhold til denne udvidelse af praksis. Besparelsespotentialet fremkommer ved, at hvér skole beregnes at have indtægter fra sponsorater på: Model a kr. i 2012 stigende til kr. i Model b kr. i 2012 stigende til kr. i Model c kr. i 2012 stigende til kr. i Det kan overvejes, om der skal differentieres mellem skolestørrelserne. Der vil ikke være umiddelbare konsekvenser for skolens primære serviceniveau. Opgaven er forholdsvis ny for både skoleledelse og bestyrelse, men vil efter den første indkøringsfase være overkommelig. Forslaget kan implementeres fra januar 2012 og foreslås indfaset over tre år. Model a Udgifter Indtægter I alt

29 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK13a-c Model b Udgifter Indtægter I alt Model c Udgifter Indtægter I alt mæssige konsekvenser Model a, b og c Kr Årsværk 0,00 0,00 0,00 0,00 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 460 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Ja. Ja.

30 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK14 Salg af Ulse Lejrskole Ulse Lejrskole og kursusejendom er beliggende ved Haslev på Sydsjælland. Lejrskolen benyttes primært af klasser fra skolernes indskoling, ligesom der afholdes trafikskole og mindre kurser for skolernes elevråd mv. Herudover benyttes stedet også til interne kurser / konferencer på skoleområdet. Lejrskolen er kommunens eneste lejrskole. Ulse Lejrskole består af en hovedbygning i 2 etager, sidebygning med værelser samt en pavillon med undervisningslokale. Specielt hovedbygningen trænger til indvendig renovering for fremadrettet at kunne danne de optimale rammer for lejrskole, kursusvirksomhed og private arrangementer. Lejrskolen har frem til 2011 været drevet via en forpagtningsaftale, således at forpagteren dels var forpligtet til at afvikle kommunens lejrskoler og kursusarrangementer og dels kunne drive private selskabsarrangementer. I 2011 har kommunens lejrskoler været afviklet ved hjælp af en ansat økonoma i perioden april september. Det foreslås at sælge lejrskolen, hvorved der opnås en engangsindtjening på 2,25 mio. kr., svarende til den offentlige vurdering Selve driften af lejrskolen udgør netto 0,5 mio. kr. Hvis lejrskolen sælges, vil skolerne fremover selv skulle undersøge mulighederne for ophold i forbindelse med planlægning af lejrskole for indskolingsafdelingen, trafikskole og elevråd. Det skal i den forbindelse nævnes, at søgningen til Ulse Lejrskole har været på ca. 75 % i perioden april september Den tidligere forpagtningsaftale blev opsagt, da forpagteren ikke kunne opfylde den økonomiske del af aftale grundet konsekvenserne af finanskrisen specielt i Der har i 2011 været en del private henvendelser for benyttelse af stedet, men som nævnt ovenfor vil der skulle investeres en del i vedligeholdelse, før stedet vil være optimalt for en kommende forpagter. Forslaget kan tidligst implementeres fra 2013, da det erfaringsmæssigt tager ca. et år at sælge en sådan ejendom. I salgsperioden skal der være økonomi til opvarmning, el, skatter osv. Udgifter Indtægter I alt

31 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK14 Hertil kommer den forventede indtægt på salget som er estimeret til 2,25 mio. kr. 6. mæssige konsekvenser Kr Årsværk 0,00 0,00 0,00 0,00 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Nej. Nej.

32 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK15 Reduceret kapacitetstilpasning - SFO Dette forslag skal ses i sammenhæng med tilsvarende forslag på dagtilbuds- og klubområdet. Det er på SFO-området praksis, at der på baggrund af antallet af børn i SFO pr. 1. marts i budgetåret samt befolkningsprognosen foretages en kapacitetstilpasning i såvel budgetåret som overslagsårene. I beregningen af kapacitetstilpasningsbehovet indgår udgifter til løn, andre driftsudgifter samt indtægter fra forældrebetaling. Beløbet som indgår i kapacitetstilpasningen pr. barn udgør i 2011 ca kr. Antallet af børn i kommunens SFO er blev i foråret 2010 anslået til børn august 2011, hvilket var en stigning på 21 børn i forhold til det faktiske antal i Dette tal danner udgangspunkt for beregning af kapacitetstilpasningsbehovet og der vil på baggrund heraf skulle forventes en regulering på 23 børn i 2012, 10 børn i 2013, 2 børn i 2014 og 26 børn i Kapacitetstilpasning Det foreslås at reducere kapacitetstilpasningen med 50 pct. I praksis vil en reducering af kapacitetstilpasningen på 50 pct. betyde, at man i forbindelse med beregning og tildeling af ressourcer til institutionerne vil regulere på belastningsgraden for antallet af børn pr. voksen, således at den manglende regulering på 50 pct. fordeles over samtlige børn i SFO - hvorefter det fremtidige budgetbeløb pr. barn vil være lavere. I en periode med stigende børnetal vil der ske en forringelse af serviceniveauet i form af en højere belastningsgrad, såfremt institutionerne kun reguleres med 50 pct. i forhold til det opgjorte kapacitetstilpasningsniveau. Forslaget skal forhandles med de faglige organisationer, men kan implementeres fra januar Når der fremover skal beregnes kapacitetstilpasning, vil der skulle tages højde for, at beløbet pr. barn/serviceniveauet er forskelligt i de enkelte år, hvorved det vil blive administrativt mere kompliceret. Udgifter Indtægter I alt

33 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Skoler SK15 6. mæssige konsekvenser Kr Årsværk -0,67-0,30-0,05-0,76 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 365 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Nej. Ja.

34 Handlekatalog BØRN N BØ 1 Ændret definition af børnehavebørn N BØ 2 Reduktion i de børnetalsafhængige personalerelaterede udgifter (tidligere belastningsgrad) N BØ 3 Bortfald af budgettet til skovgrupper N BØ 4 Bleer J BØ 5 Flere anbragte børn og unge i familiepleje J BØ 6 Øget fokus på forebyggende foranstaltninger frem for anbringelser N BØ 7 Generel reduktion af grundåbningstid i dagtilbuddene J BØ 8 Investering i bedre forebyggelse og opfølgning - mere forebyggelse og anbringelse i plejefamilie frem for institution N BØ 9 Reduceret kapacitetstilpasning - dagtilbud N BØ10 Tilpasning af dagpleje taksten J BØ11 Reducering i antallet af dagplejevikarer N BØ12 Tilpasning og ændring af tilsynsregler i dagplejen J BØ13 Bedre udnyttelse af tomgangspladser i dagplejen I ALT Effektivisering J=Ja D=Delvis N=Nej I alt

35 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Børn BØ1 Ændret definition af børnehavebørn Definitionen på et børnehavebarn ændres fra en alder på 3 år til en alder på 2 år og 10 måneder. Ved budgettildeling tæller vuggestuebørn dobbelt i relation til løn og halvanden i relation til øvrige børnetalsafhængige udgifter set i forhold til børnehavebørn. Ved at ændre definitionen på et børnehavebarn, så den fremover er 2 år og 10 måneder, kan der således foretages en budgetreduktion på 3,2 mio. kr. vedrørende løn og øvrige børnetalsafhængige udgifter. Dertil kommer en tilsvarende besparelse i puljeordningerne med vuggestuepladser med ca. 0,2 mio. kr. Den samlede besparelse udgør brutto 3,4 mio. kr., netto 2,6 mio. kr. Resultatet af besparelsen er færre medarbejdere til at varetage det pædagogiske arbejde og passe børnene i dagtilbuddene. Der skal påregnes opsigelsesvarsler med 6 måneder, ligesom besparelsen skal forhandles med de faglige organisationer. Forudsat at besparelsen varsles inden , vil besparelsen kunne foretages med virkning fra Udgifter Indtægter I alt mæssige konsekvenser Kr Årsværk -5,77-9,89-9,89-9,89 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 341 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Nej. Ja.

36 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Børn BØ2 Reduktion i de børnetalsafhængige personalerelaterede udgifter (tidligere belastningsgrad) Det foreslås at reducere de børnetalsafhængige personalerelaterede udgifter med brutto 5,2 mio. kr., netto 3,9 mio. kr. Budgettet dækker over udgifter til løn, uddannelse, vikarer, stillingsannoncer m.m. Dagtilbuddene vil få lavere personalenormering. Det personalerelaterede, børnetalsafhængige enhedsbeløb pr. barn falder fra kr. til kr. Der skal påregnes opsigelsesvarsler med 6 måneder, ligesom besparelsen skal forhandles med de faglige organisationer. Forudsat at besparelsen varsles inden , vil besparelserne kunne foretages med virkning fra Udgifter Indtægter I alt mæssige konsekvenser Kr Årsværk -8,83-15,14-15,14-15,14 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 341 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Nej. Ja.

37 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Børn BØ3 Bortfald af budgettet til skovgrupper Seks dagtilbud har selvstændige skovgruppeordninger med dertilhørende lønbudget. De tildeles kr. pr. skovgruppe. Følgende seks dagtilbud tildeles tilsammen kr. på grund af skovgrupper: - Brede Børnehave: kr. (for to børnehavegrupper) - Børnehaven Prinsessehøj: kr. - Børnehuset Rosenlyst: kr. - Børnehuset Humlehuset: kr. - Børnehuset Taarbækdal: kr. - Børnehuset Vandpytten: kr. Det foreslås, at budgettet til skovgrupper bortfalder, og derved opnås en besparelse på brutto 1 mio. kr., netto 0,8 mio. kr. Begrundelsen for de ekstra personaleressourcer er, at skovgrupperne har et ekstra ressourcetræk, da de skal ud af huset. Realiseres forslaget kan institutionerne i princippet fortsat fungere som skovbørnehaver/grupper, men børnene vil sandsynligvis komme mindre i skoven. Besparelsen skal forhandles med de faglige organisationer. På grund af opsigelsesvarsler foreslås besparelsen gennemført med virkning fra Udgifter Indtægter I alt

38 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Børn BØ3 6. mæssige konsekvenser Kr Årsværk -1,57-2,69-2,69-2,69 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 380 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Gennemsnitslønnen er baseret på pædagogtimer. Nej. Ja, der skal foretages høring af MED og forældrebestyrelse.

39 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Børn BØ4 Bleer Hidtil har kommunen sørget for bleer til børn i de kommunale dagtilbud. Det foreslås, at forældrene fremover selv medbringer bleer og derved spares brutto kr., som er det skønnede forbrug på bleer. Dertil kommer en tilsvarende besparelse i puljeordninger med vuggestuepladser på kr. Tages der højde for et afledt fald i forældrebetalingen, kan der netto spares kr. Forældrene vil fremover selv skulle medbringe bleer. Forslaget kan implementeres pr. 1. januar Implementering vil kræve orientering af forældrene. Udgifter Indtægter I alt mæssige konsekvenser Kr. 0 Årsværk 0,00 0,00 0,00 0,00 Gennemsnitsløn (1.000 kr.) 381 Beløbene er i 2011-niveau (-=personaleafgang, +=personaletilgang) Nej. Ja.

40 Børne- og Ungdomsudvalget Handlekatalog Aktivitetsområde Børn BØ5 Flere anbragte børn og unge i familiepleje I kombination med en generel nedbringelse af antallet af anbringelser og dermed færre indgribende foranstaltninger følger samtidig en øget fokus på brug af plejefamilier frem for institutionsanbringelser. Enhedsprisen på en plejefamilieanbringelse koster typisk kun 1/3 af enhedsprisen på en institutionsanbringelse, og det vurderes derfor at der vil kunne indhentes et provenu ved en øget satsning på plejefamilieanbringelse. Det er ikke muligt på forhånd at fastlægge en fordeling mellem institutionsanbringelser og familieplejeanbringelse, idet det afhænger af den konkrete sag, og hvorvidt det er muligt at matche barnets behov med en plejefamilie. Effekten af aktiviteten kan derfor ikke umiddelbart opgøres, hvorfor provenuet skønsmæssigt er opgjort til 1 mio. kr. De lavere enhedsomkostninger ved en familieplejeanbringelse betyder ikke, at serviceniveauet forringes, idet der ikke er sammenhæng mellem omkostningerne ved de forskellige anbringelsestyper og kvaliteten af indsatsen. Udmøntningen af forslaget vil ske i takt med den indsats, som familieplejekonsulenterne skal løfte i forhold til at finde frem til egnede plejefamilier, som gør det muligt løbende at erstatte institutionsanbringelser med plejefamilier. Forslaget forventes at få fuldt gennemslag fra 2012 og frem. Der er ikke personalemæssige konsekvenser forbundet med forslaget. Udgifter Indtægter I alt

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk

Folkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 250209 Brevid. 1825639 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 8. januar 2014 Folkeskolereformens

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april/maj 2015, 1.000 kr. Nr. Emne 2016

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 270302 Brevid. 2115211 Ref. GIMN Dir. tlf. 46 31 52 11 gittemn@roskilde.dk NOTAT: notat SBUs budget 27. maj 2015 Notatet viser Skole- og Børneudvalgets budget og oplister

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole Kommuneqarfik Sermersooq Reduktionskatalog Udvalget for Børn, Familier og Skole 1 Indholdsfortegnelse 1 BESPARELSER KONTO 41 BØRN OG UNGE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2 BESPARELSER KONTO 50 - DAGINSTITUTIONER..

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

De samme regler gælder ledelse, når antallet af ledige stillinger tillader det. Erfaringsmæssigt er det dog vanskeligere at omplacere ledere.

De samme regler gælder ledelse, når antallet af ledige stillinger tillader det. Erfaringsmæssigt er det dog vanskeligere at omplacere ledere. Notat vedr. personalemæssige konsekvenser NOTAT HovedMed og Byrådet har i forbindelse med den igangværende drøftelse af Direktionens sparekatalog for 2011 spurgt til de mulige personalemæssige konsekvenser

Læs mere

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011

Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Status Strøby og Skelbæk afdelingerne juni 2011 Baggrund. Strøbyskolen og Skelbækskolen blev sammenlagte 1. august 2010. De sammenlagte skoler hedder Strøbyskolen. Strøbyskolen består af: Indskolingshuset,

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år)

Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år) Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år) Emne Udvalget for Børn og Unge har på mødet d. 4. maj 2011 besluttet, at principper for ny resursetildeling for dagtilbud skal

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet.

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. 8.maj 2007. Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet. Dagpasningsgruppen har på sit møde den 9.maj sammenfattet høringssvarene. Der er indkommet høringssvar fra 25

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget den 13-10-2010, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kultur- og Fritidsudvalget Protokol Onsdag den 13. oktober 2010 kl. 08:30 afholdt Kultur- og Fritidsudvalget møde i Udvalgsværelse

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Budget og økonomiske rammer for skoler og SFO er

Budget og økonomiske rammer for skoler og SFO er Budget og økonomiske rammer for skoler og SFO er Indhold 1. Opbygning af budgetterne... 2 2. Centrale budgetpuljer... 2 3. Overførselsadgang... 3 4. Årshjul for budgetarbejdet... 4 5. Tildelingsmodellen

Læs mere

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune CPR/CVR: SVA RPOSTKA SSE:[4638] SVA REMNE :[13735] DE STINATION:[EBOK SKMDP RINT] POST:[B] FORM:[1 A lm brev duplex S/H] DIALOG[1] Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune Vejle Kommunes

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af repræsentant til bestyrelsen for Historisk Værksted i Giver 10 Åben - Meddelelser

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Børne- og Familieudvalget

Børne- og Familieudvalget Børne- og Familieudvalget Nr. Børne- og Familieudvalget (1.000 kr.) 2012 2013-> BFU Politikområde 1: Dagtilbud 1.2 Hæve dagpleje pædagogernes tilsynsforpligtelse 416 416 A til 26 dagplejer 1.5 Spare nyindkøb

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbud - børn

Børne- og Undervisningsudvalget. Dagtilbud - børn Dagtilbud - børn Området kan opdeles i: Opgaver vedr. dagpasning kan opdeles i en række delområder. De enkelte delområder er oplistet herunder. Fælles formål Dagplejen Børnehaver Integrerede institutioner

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen

Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen Muligheder og vilkår for lokal indflydelse og forhandling af folkeskolereformen -med fokus på skoleniveauet KICK-OFF TIL SKOLEREFORMEN Leder/TR-møde d.11.12.13. 2 historier fra Jylland Hjørring-modellen

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Undervisningsudvalget

Undervisningsudvalget Undervisningsudvalget , Undervisningsudvalget Nummer Beskrivelse SER/OVF 2016 2017 2018 2019 UU01 Fælles skolestruktur Tre Falke SER -1,0-1,8-3,0-3,5 Skolen og Skolen på La Cours Vej (eller anden skole)

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 NOTAT Emne: Til: Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Byrådet Dato: 14. april 2011, revideret 4. maj 2011 Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Store

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere