Risø-R-1233(DA) Risøs årsplan 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risø-R-1233(DA) Risøs årsplan 2001"

Transkript

1 Risø-R-1233(DA) Risøs årsplan 2001 Forskningscenter Risø, Roskilde December 2000

2 Resumé: Denne årsplan fastlægger rammerne for Forskningscenter Risøs virksomhed i Risø hører under Forskningsministeriet og udfører naturvidenskabelig og teknisk-videnskabelig forskning. Formålet er at fremme en værdiskabende og miljømæssigt forsvarlig teknologisk udvikling inden for sektorerne energi, industriel teknologi og bioproduktion gennem forskning, innovation og rådgivning. Forsidebillede: Risø udvikler såkaldte diffraktive optiske elementer til billig sprøjtestøbt polymeroptik, der er velegnet til massefremstilling af fx optiske sensorer. I diffraktiv optik bruges et fint gittermønster til at bryde lyset. Når det optiske gitter er beregnet, laves en master enten på Risøs nye nanoplotter eller med Risøs nye interferrometriske skriveopstilling. Det optiske gittermønster i masteren skrives dermed ind i et fotofølsomt materiale. Dette fremkaldes og kopieres efterfølgende over i en nikkelafstøbning, der kan bruges som indlæg i en polymerstøbeform. Herved kan man fremstille polymeremner, som indeholder overfladestrukturer helt ned til få nanometer, det vil sige, man kan fremstille polymeroptik ved en simpel og billig sprøjtestøbningsteknik. I midten ses sådanne optiske elementer. Øverst tv. ses forsker Henrik C. Pedersen med master, nikkelafstøbning samt sprøjtestøbte polymeremner af optiske testgitre, som skal bruges til udvikling af minituarisede sensorer. Nederst th. er Henrik C. Pedersen i gang med at betjene polymersprøjtestøbemaskinen. ISBN ; (Internet) ISSN ISSN Afdelingen for Informationsservice, Risø, december 2000

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 FORORD 4 1. INDLEDNING OG HOVEDLINIER 5 SKEMA 1. RESULTATOPGØRELSE SKEMA 2. DIMENSIONERINGSPLAN (ÅRSVÆRK) SKEMA 3. INVESTERINGSPLAN DEN FAGLIGE PLAN FORSKNINGSPLAN TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE STØTTEFUNKTIONER 34 AKRONYMER OG FORKORTELSER M.V. 38 Risø-R-1233(DA) 3

4 Forord I Risøs årsplan for 2001 er der opstillet en overordnet plan for virksomheden. Risø er i en omstillingsfase: 2001 er det sidste år i den nuværende resultatkontrakt med Forskningsministeriet, bestyrelsen har besluttet at tage forskningsreaktor DR3 ud af drift, og Forskningsministeriet har planer om at overdrage opgaven med nedlæggelse af de nukleare anlæg til en selvstændig organisation. Bestyrelsen har fastlagt en ny strategi for Risø med angivelse af de nye nationale opgaver Risø kan løfte inden for energi, industriel teknologi og bioproduktion. Strategien vil indgå i en international evaluering af Risø i starten af 2001 og vil danne grundlag for forhandlingerne om en ny resultatkontrakt med ministeriet for perioden Grundlaget for planlægningen i 2001 er et fortsat ansvar for de nukleare anlæg samt opfyldelse af de krav, som gennem resultatkontrakten med Forskningsministeriet er stillet til Risø i perioden Nye sigtelinier er fastlagt gennem arbejdet med den nye strategi, og planen indeholder tillige 3-års budgetter for personale (dimensioneringsplan) og for den overordnede økonomi. Al virksomhed på Risø er organiseret som projekter under et forskningsprogram eller en opgave. For hvert programområde/afdeling er resultatkravene i resultatkontrakten med Forskningsministeriet anført, og for hvert program og opgave er der til den overordnede plan udvalgt milepæle, som i 2001 vil være af central betydning for fremdriften mod opfyldelsen af resultatkravene. Ud over en række faglige resultatkrav er det aftalt i resultatkontrakten, at Risø skal intensivere samarbejdet med omverdenen, specielt erhvervslivet, hvilket også afspejles i planerne for Forskningsafdelingernes faglige perspektiver, samfundsnytte og kompetencer er præsenteret sammen med planer for programområdernes forskning og samarbejdsrelationer. De kvantitative data, som danner udgangspunkt for planlægningen, findes på en række budget-, investerings- og resultatmålskemaer, der er samlet i en elektronisk, intern publikation Mål og rammer Jørgen Kjems 4 Risø-R-1233(DA)

5 1. Indledning og hovedlinier Strategi og resultatkontrakt Denne plan for 2001 tager udgangspunkt i Risøs Strategi (1996) og resultatkontrakten med Forskningsministeriet for perioden Risø udfører naturvidenskabelig og teknisk-videnskabelig forskning, der tilfører det danske samfund nye teknologiske udviklingsmuligheder og har en særlig rolle som videncenter for og rådgiver om nukleare forhold. Risø har i dialog med eksterne interessenter udarbejdet en ny strategi, som skal indgå som grundlag for den internationale evaluering af Risø i begyndelsen af 2001 og de efterfølgende forhandlinger med Forskningsministeriet om en resultatkontrakt for Den nye strategi tager højde for beslutningen om at tage forskningsreaktor DR3 ud af drift og planerne om at overdrage ansvaret for nedlæggelsen af de nukleare anlæg til en selvstændig organisation. Den fastlægger dermed en række nye nationale forskningsopgaver, som Risø kan påtage sig inden for energi, industriel teknologi og bioproduktion. Den nye strategi har også givet sigtelinierne for virksomheden i Planerne for overdragelse af de nukleare anlæg forventes godkendt i begyndelsen af Indtil da har Risø ansvaret for anlæggene, og deres drift indgår derfor også i nærværende plan for Risøs virksomhed i Risøs forskning foregår inden for nedennævnte syv programområder, og der er for hvert område angivet en markant udvikling i Som et nyt initiativ startes et tværgående programområde, der skal skabe synergi i den langsigtede forskning på tværs af Risø bl.a. inden for nanoteknologi. Afdelingsstrukturen ændres 1. januar 2001, idet der oprettes en ny afdeling for polymermaterialer, som er Risøs del af samarbejdet med DTU om Dansk Polymercenter, og den øvrige del af den hidtidige Afdelingen for Materialers Fysik og Kemi samles med den hidtidige Afdelingen for Materialeforskning i en ny afdeling. 1. Industrielle materialer Der igangsættes pilotproduktion af komponenter til SOFC-baserede mikrokraftvarmeværker i samarbejde med dansk og udenlandsk industri. Et nyt elektronmikroskopicenter tages i brug, og der påbegyndes opbygning af røntgenudstyr til strukturundersøgelser, der kan supplere brugen af udenlandske synkrotron- og neutronkilder til delvis erstatning for DR3 2. Nye funktionelle materialer Opbygningen af Dansk Polymer Center fortsættes. En vigtig milepæl er demonstration af en holdbar aktuator (kunstig muskel) på basis af en fungerende laboratoriemodel. 3. Optik og sensorsystemer Det nationale og internationale samarbejde inden for biomedicinsk optik udbygges bl.a. med Lasercentret i Lund. En lovende bioteknologisk anvendelse er knyttet til udvikling af et optisk system til styring af flere optiske pincetter til studier af levende cellers funktion. 4. Planteproduktion og stofomsætning Samarbejdet med DLF-Trifolium (THOR-projekt) om styring af stængel- og blomsterdannelse (biologisk indeslutning) i rajgræs ved hjælp af transgene planter vil nå til fremstilling og evaluering af de første planter med hæmmet blomstring. Første resultater af det tværfaglige samarbejde inden for Center for Bioetik og Risikovurdering om genspredning fra genmodificerede planter publiceres. Centeret kombinerer bioetik, samfundsvidenskab og biologisk baseret risikoforskning i tilknytning til anvendelse af genteknologi. 5. Systemanalyse De internationale aktiviteter vil blive udbygget i forbindelse med FN-energi topmødet i 2001 under Commission on Sustainable Development (CSD) med særlig vægt på integration af udviklingsaspekter i energi- og klimapolitik. Risø vil opnå status som nationalt referencelaboratorium for risikoanalyse af industrielle anlæg. Risø-R-1233(DA) 5

6 6. Vindenergi og atmosfæriske processer Programområdet udbygges med nationale alliancer, for at vindenergiforskningen i Danmark fortsat kan ligge i front og præge den internationale udvikling på området. Det nye vindenergicenter påbegyndes med etablering af tidssvarende fysiske rammer og forskningsudstyr og prøvepladsen til store møller ved Høvsøre tages i brug. 7. Nuklear sikkerhed Der opbygges ekspertise i nedlæggelse af nukleare anlæg, og samarbejdet med Københavns og Lunds universiteter om radioøkologi og sporstofstudier udbygges. Tværgående område På det nye tværgående område vil der i 2001 iværksættes de første projekter inden for design, syntese og karakterisering af nano-strukturerede materialer med henblik på at opnå nye optiske, elektrokemiske og biologiske egenskaber. Resultatkontrakten med ministeriet stiller en række resultatkrav til Risø som institution samt faglige mål for hvert programområde, og den angiver de nøglekompetencer og nøgleteknologier, der skal videreudvikles. På dette grundlag er der fastlagt delmål og milepæle for hvert af de i alt 33 programmer, som skal føre til opfyldelsen af resultatkontrakten mål jævnfør den faglige plan i kapitel 2. For hvert program er der tillige fastlagt kvantitative indikatorer for resultatproduktion og eksternt samarbejde samt budgetter for indtjening og forbrug. Dette planlægningsmateriale er samlet i det elektroniske bilag Mål og rammer 2001 og synliggør produktionen af resultater inden for fire områder: forskningsverdenen, erhvervslivet, undervisning og myndighedsrådgivning. Samarbejde med erhvervsliv, forskningsmiljøer og myndigheder Risø vil fortsat fokusere på at samarbejde med private og offentlige virksomheder, som er indstillet på at indgå længerevarende aftaler. Aftaler kan f.eks. indgås i forbindelse med fælles deltagelse i nationale og internationale programmer eller med tilbagevendende aftagere af Risøs kommercielle ydelser. Risø har gode erfaringer med at overføre resultater og teknologi til denne gruppe både med og uden udveksling af medarbejdere som led i samarbejdet. Risø har ligeledes gode erfaringer med virksomhedssamarbejde om ErhvervsPost- Docs og vil videreføre det fælles program med ATV. I 2001 planlægges et udvidet samarbejde med Haldor Topsøe A/S om udvikling af komponenter til SOFC brændselsceller med sigte på kommercialisering. Der er opnået støtte fra EFP, EU s 5. rammeprogram og elselskabernes nye PSO-pulje til den fælles forskningsindsats. Et præpilotanlæg tages i brug i På programforskningsområdet deltager Risø i 58 projekter i EU regi og i 5 centerkontrakter i Erhvervsfremme Styrelsens regi samt i andre nationale centersamarbejder inden for bioteknologi, energi og materialeforskning. Risø planlægger med en fortsat udbygning af den markedsstyrede virksomhed. Det sker for at sikre, at resultater af forskningen bruges innovativt, for at skaffe indtægter og for at bidrage til sikring af forskningens relevans. Den markedsstyrede omsætning fordeler sig især på projekttyperne: - Produkter, ydelser og service - Salg af rettigheder - Salg af forskningsbaseret viden. En væsentlig del af den planlagte vækst hidrører fra en øget efterspørgsel efter prøvning, hjælp til udvikling og anden rådgivning på vindenergiområdet, bl.a. med udgangspunkt i faciliteterne i Sparkær og den planlagte prøveplads for store møller ved Høvsøre. Udnyttelse af disse muligheder kræver betydelige investeringer i måleudstyr. Der planlægges med en fortsat stigning i den kommercielle omsætning for alle programområder. Risø vil fortsætte udbygning af det strategiske samarbejde med DTU, KVL, DMU, DJF og TI inden for rammerne af aftaler på institutionsniveau. Der er indgået en aftale med AAU om et fælles program om elektrisk design og styring af vindmøller. Dette samarbejde vil sammen med et tilsvarende med DTU om fluid dynamik danne kernen i et nyt initiativ for vindenergi (tværgående forskergrupper). De gode erfaringer med et særligt kursus i ledelse af forskning og innovation for ph.d.-studerende og unge forskere på Risø fortsættes i samarbejde med Handelshøjskolen (HHK). Kurset er et led i REMAP-samarbejdet om forskningsledelse, hvori også indgår Analyseinstitut for Forskning (AFSK) og seks danske virksomheder. 6 Risø-R-1233(DA)

7 Risø deltager i den nye bioteknologiske forskningsenhed i København, BRIC, som vil styrke samarbejdet med KU, KVL og DTU på det bioteknologiske område. Samarbejdet med DTU på områderne polymermaterialer, og biomedicinsk optik udbygges, og der tages nye initiativer for at styrke samarbejdet på materialeområdet med udgangspunkt i den nydannede afdeling på Risø og starten af det nye mikroskopcenter. Risø deltager i et GTS-centersamarbejde med TI om overfladekarakterisering og har et samarbejde med FORCE, DELTA og TI i to nye centre under Erhvervsfremme Styrelsens sensorinitiativ. Inden for systemanalyse videreføres samarbejdet med DANIDA og UNEP om udvikling og anvendelse af metoder og opbygning af institutionel kapacitet i udviklingslande til planlægning på energi- og miljøområdet. Risø deltager i EURATOM-programmerne med forskning i materialer og plasmafysik under fusionsprogrammet. Der indgås aftaler med udenlandske anlæg om neutronbestråling af prøver til fusionsprogrammet til erstatning for DR3. Med lukningen af DR3 ophørte Risøs deltagelse i EU's program for udenlandske gæsteforskeres udnyttelse af store nationale faciliteter. Risø forhandler med udenlandske reaktorer om overflytning af det bedste udstyr fra DR3 og indgår derfor stadig i netværksdannelser med neutroncentre om udvikling af særligt udstyr og standardiseret software til kontrol og simulering af de videnskabelige eksperimenter. Risø deltager fortsat i planlægningen af European Spallation Source, ESS, som kan blive den kraftigste neutronkilde i verden. Risø har udstationeret en medarbejder, der leder et fælles projektteam i Jülich. Projektet skal udarbejde det endelige forslag om bygningen af ESS til forelæggelse for de europæiske regeringer i Der planlægges en ny generation af den måleopstilling til brug for materialeforskning, som Risø har etableret ved synkrotronfaciliteten, ESRF, i Grenoble med støtte fra STVF og SNF. Dimensionering og organisationsudvikling Risøs samlede antal medarbejdere (skema 2) har gennem årene ligget nogenlunde konstant. Udskillelsen af de nukleare anlæg og overførsel af en del af medarbejderne til den nye organisation har betydelige personalemæssige konsekvenser. Ophør af driften af DR3 medfører bortfald af opgaver med afskedigelser til følge. Risø har givet de direkte berørte medarbejdere en garanti for indkomst fra Risø frem til udgangen af 2001 og vil i øvrigt yde hjælp i henhold til Risøs personalepolitik. Fra 2002 planlægges en udbygning af staben i medfør af den ny strategi og resultatkontrakt. Det vil især dreje sig om videnskabeligt personale, der kan bidrage til de nye forskningsmål og understøtte den øgede markedsstyrede virksomhed og samarbejdet med erhvervslivet. Risø er indstillet på at udvikle sin deltagelse i forskerskoler som anbefalet i evalueringen af det danske ph.d.-uddannelsessystem med støtte fra det nye Forskeruddannelsesråd. Antallet af ph.d.- studerende og post docs planlægges øget allerede i 2001 som led i den nye strategi. Risø ønsker at tiltrække og fastholde erfarne forskere på internationalt niveau og vil derfor udvide antallet af stillinger som forskningsspecialister samt udnytte de nye muligheder for at opslå forskningsprofessorater gerne i samarbejde med universiteterne. Der henvises til dimensioneringsplanen i skema 2. Der følges op på undersøgelsen af medarbejdernes tilfredshed i år Det sker bl.a. gennem øget dialog og indførelse af et nyt koncept for meddarbejderudviklingssamtaler, der i højere grad kobler organisationens- og medarbejderens udvikling. Desuden anvendes resultatkontrakter, ledervurdering og lederuddannelse. Sikkerhedsstyring indgår i planlægning og opfølgning på lige fod med andre aktiviteter og rapporteres bl.a. i Risøs grønne regnskab. De lokale beredskaber vedrørende brand, personskader og uheld med radioaktivitet er blevet strammet op i forbindelse med at Risøs lokale brandvæsen er nedlagt. Der er gennemført en række tiltag, der kan mindske risikoen for fejlhåndteringer af radioaktivt materiale. Standardiseringen af Risøs IT-udstyr fortsættes. IT-kompetencen styrkes ved, at yderligere 70 medarbejdere går i gang med at gennemføre en hjemmeuddannelse, som afsluttes med et pckørekort. Det bringer det samlede antal medarbejdere, der vil have gennemgået dette forløb op over 225. Risø-R-1233(DA) 7

8 Risøs administrative system, Føniks, blev i slutningen af 2000 opgraderet til den nyeste version af standardsystemet SAP R/3, som har en væsentlig forbedret brugergrænseflade og giver en række nye muligheder for forenklede arbejdsgange. I 2001 gennemføres opsætning af elektronisk procedure for decentrale indkøb samt for planlægning og budgettering. Planlægning og benchmarking Denne årsplan er resultatet af en proces, hvor planlægningsgrundlaget er udarbejdet og drøftet på internatmøder med afdelingscheferne, programlederne og hovedsamarbejdsudvalget samt i hovedsikkerhedsudvalget før behandlingen i Risøs bestyrelse. Som et nyt element i planlægningsprocessen har afdelingerne gennemført en selvevaluering inden for rammerne af en ledelsesmodel, der ligger tæt op af den europæiske Excellence Model. Modellen stimulerer en systematisk diskussion på ledelsesniveau og munder ud i prioriterede forbedringsforslag for planlægning, indsats og resultatproduktion, der indgår i planerne på afdelingsniveau for Afdelingernes bidrag til nærværende plan er drøftet på møder med direktionen før den endelige fastsættelse af de faglige og økonomiske mål, der fremgår af de efterfølgende kapitler. I forbindelse med planlægningen har de enkelte afdelinger haft konsultationer med deres vigtigste samarbejdspartnere, og der er afholdt møder såvel bilateralt som på brancheniveau med industrielle og andre samarbejdspartnere. Tre afdelinger har etableret permanente rådgivende paneler, som er blevet brugt i denne proces. De relevante elementer fra planen er endvidere blevet drøftet på de regelmæssige møder med de institutioner, som Risø har formaliserede samarbejdsaftaler med. Risø benytter desuden benchmarking som led i vurdering af arbejdsgange, produktionsprocesser og tjenesteydelser for at identificere bedre måder at drive virksomheden på. Det sker regelmæssigt hvad angår ejendomsdrift med brug af data fra Dansk Facility Management. Tilsvarende vil Risøs brug af IT blive vurderet gennem sammenligninger af udvalgte IT-funktioner med de bedste på området. Risø indgår regelmæssigt i internationale projekter med benchmarking imod søsterorganisationer. Økonomi Risøs økonomi i 2001 (skema 1) vil være anstrengt på grund af, at DR3 er taget ud af drift. På planlægningstidspunktet er der ikke fuld klarhed over de økonomiske konsekvenser af den planlagte overdragelse af de nukleare anlæg til en ny, selvstændig organisation (Dansk Dekommissionering). Der sigtes mod en overdragelse i begyndelsen af 2001 med godkendelse fra tilsynsmyndigheder og bevilgende myndigheder. Indtil disse godkendelser foreligger planlægger Risø kun at afholde de nødvendigste udgifter til drift af de nukleare anlæg og til forberedelse af overdragelsen med nedlæggelsen som den langsigtede rettesnor. Bortfald af indtægter fra bestråling og forskning ved DR3 belaster økonomien i 2001 idet udgifter til personale ikke umiddelbart kan reduceres bl.a. fordi Risø har udstedt en garanti for indkomst frem til udgangen af 2001 for at sikre driften i overgangsperioden, planlægningen af nedlæggelsen og rådighed over kvalificerede medarbejdere hertil. Risø er i sidste fase af et stort ombygningsprogram, som bl.a. indebærer indretning af et nyt vindenergicenter i bygninger ved laboratoriepladsen. Programmet følger budget og tidsplan. Sammen med påtrængende investeringer i apparatur og måleudstyr (bl.a. i forbindelse med prøvepladsen ved Høvsøre) fører det til samlede investeringer på ca. 70 mio. kr. i 2001 (skema 3). Væsentlige investeringer, bl.a. i forbindelse med den nye strategi og til understøttelse af de nye satsningsområder efter lukning af DR3, har måttet udskydes til Den igangværende strategiproces ventes bl.a. at klarlægge et investeringsbehov inden for nanoteknologi på op imod 100 mio. kr. i kontraktperioden Det er tilfredsstillende, at basisbevillingen til Risø igen er på det niveau, der blev aftalt i resultatkontrakten i 1997 for Den markedsstyrede omsætning er vokset hurtigere end budgetteret i 2000 og påregnes i 2001 fortsat at overstige de mål, der blev lagt til grund for 1998 handlingsplanen til trods for at omsætningen fra bestråling af silicium er bortfaldet. Det er især vindområdet, der tegner sig for den stigende omsætning. Hvad angår programforskning budgetteres med en stigning i forhold til niveauet for 1999 og Risø påregner at kunne konkurrere sig til en del af de nye PSOmidler på energiområdet og er med i opløbet om den nye runde af bevillinger fra Grundforskningsfonden. EU bevillinger budgetteres på et fortsat højt niveau. 8 Risø-R-1233(DA)

9 På grund af omstillingen og de nødvendige investeringer budgetteres med en samlet underskud på ca. 20 mio. kr. i 2001, som sammen med et tilsvarende forventet underskud i 2000 vil betyde en negativ formue saldo af større omfang. Den planlægges udlignet gennem overskud i 2002 og 2003 under den forudsætning, at Risøs basisbevilling til forskning fastholdes på det nuværende niveau efter udskillelsen af de nukleare anlæg. Personalenormeringen i 2001 afspejler alene den nødvendige rekruttering til at klare den øgede eksterne omsætning og rummer ikke nye initiativer i lyset af den nye strategi. Det betyder, at egenforskningen i 2001 vil ligge betydeligt under det niveau, der er krævet for den langsigtede fornyelse og dermed også for Risøs internationale konkurrenceevne på sigt. Det forventes der fra 2002 at kunne rådes bod på efter overdragelsen af de nukleare anlæg inden for de budgetter, der er angivet for 2002 og Disse fastholder et højt investeringsniveau til nye forskningsfaciliteter og en ekspansion af forskerstaben inden for alle kategorier, men især af yngre forskere (ph.d. og post docs) må således betegnes som et omstillingsår med et ikke tilfredsstillende budget. For at forbedre den generelle økonomiske situation gennemfører Risø løbende tilpasninger og effektivitetsforbedringer af hele virksomheden. Per overdrages de centrale trykke- og kopieringsopgaver til en ekstern virksomhed efter en udbudsproces, der har muliggjort væsentlige besparelser. Risø udnytter mulighederne for at købe el på det frie marked og indgår løbende aftaler om levering af 75% af elforbruget via detailhandel på den nordiske elbørs. Resten af elleverancen købes af NE- SA som prioriteret forbrug. Renset for afgifter er Risøs el-regning på ca. 1,3 mio. kr., hvilket indebærer en reel besparelse i forhold til tiden før liberaliseringen. Fastholdelse af en sund økonomi på længere sigt forudsætter at Risø får mulighed for at øge den mere langsigtede forskningsindsats og foretage de nødvendige investeringer i faciliteter og udstyr, herunder udbygningen af vindenergiforskningen og omstillingen af dele af materiale- og optikforskningen til syntese af nano-strukturerede materialer. Der er oparbejdet betydelige underskud i både 2000 og 2001 som følge af lukningen af DR3. Fastholdes basisbevillingen på det nuværende niveau, vil Risø hurtigt kunne nå et samlet aktivitetsniveau, der sikrer fuld udnyttelse af bygninger og infrastruktur til gavn for Risøs brugere og til opfyldelsen af de mål, der er indeholdt i den nuværende resultatkontrakt med Forskningsministeriet og i den nye strategi. Risø-R-1233(DA) 9

10 Skema 1. Resultatopgørelse Løbende priser til og med Regnskab Regnskab Prognose Budget Budgetoverslag Herefter faste 2001-priser Indtægter 498,2 509,2 524,1 565,9 579,9 594,9 Bevillingsstyret virksomhed Kontrakt med Forskningsministeriet 262,8 264,3 267,5 284,9 284,9 284,9 Yderligere bevilling jf. kontrakt 0,0 0,0 10,0 0,0 0,0 0,0 Dispositionsbegrænsning ,1 0,0 0,0 0,0 Øvrige kontrakter 175,2 171,6 173,3 189,4 195,0 200,0 Markedsstyret virksomhed 46,3 58,6 72,3 91,6 100,0 110,0 Markedsstyret, silicium 13,9 14,7 4,1 0,0 0,0 0,0 Driftsudgifter 457,4 470,8 486,3 516,5 485,0 508,0 Løn 283,9 290,5 298,7 314,2 290,0 304,0 Drift 165,5 162,6 187,6 192,3 195,0 204,0 Reaktorbrændsel, bortskaffelse og køb 8,0 17,8 0,0 10,0 0,0 0,0 Driftsresultat 40,8 38,3 37,8 49,4 94,9 86,9 Investeringer 46,5 38,0 58,0 69,9 80,0 75,0 Investeringspulje 33,1 23,8 21,8 25,0 55,0 60,0 Vindenergicenter, jf. yderligere bevilling 0,0 0,0 22,0 25,0 10,0 0,0 Afdelingsinvesteringer 13,4 14,2 14,2 19,9 15,0 15,0 Nettoresultat -5,7 0,3-20,2-20,5 14,9 11,9 Formue 14,1 14,4-5,8-26,3-11,4 0,5 10 Risø-R-1233(DA)

11 Skema 2. Dimensioneringsplan (årsværk) Regnskab Prognose Budget Budgetoverslag A-medarbejdere i alt (1) 335,0 332,0 356,7 367,5 386,1 Heraf Chefer 63,0 61,4 56,6 55,6 Forskningsprofessorer 1,8 6,1 9,5 13,0 Forskningsspecialister 7,0 10,9 16,0 20,0 Seniorforskere 123,7 129,1 141,3 147,8 Forskere 49,4 60,3 61,0 64,0 Andet videnskabeligt personale 48,9 48,3 43,3 45,9 Tekn. / adm. personale 38,1 40,6 39,8 39,8 D-medarbejdere i alt 119,0 115,8 127,3 135,4 147,9 Heraf Post docs 54,0 51,1 54,7 56,8 60,3 Ph.d.er 65,0 64,6 72,6 78,6 87,6 Andre medarbejdere i alt 411,0 411,4 401,4 322,3 326,3 Heraf Tekn. / adm. personale 384,0 378,4 368,4 289,3 293,3 Elever, lærlinge etc. 27,0 33,0 33,0 33,0 33,0 Medarbejdere i alt 865,0 859,1 885,4 825,2 860,3 Note 1. Spec. af A-medarbejdere er anderledes i regnskabet end i årsplanen. Risø-R-1233(DA) 11

12 Skema 3. Investeringsplan (mill. kr. løbende priser) Totalbudget 2001 Direktionens pulje Flytning af NUK og VEA, bygningsændringer (BAS) 56,9 24,9 34,9 Mindre investeringer vedr. Sparkær og Høvsøre 4,8 4,8 Mindre byggearbejder m.v. (BAS) 6,1 16,1 Overførte/ fortsættende investeringsprojekter i alt 35,8 55,8 Renoveringsopgaver (BAS) 1,0 5,4 Etablering af prøvestation ved Høvsøre 20,0 8,0 20,0 Sammenflytning af AFM s aktiviteter 7,0 Rentrumsfacilitet til bioteknologi 6,0 Udbygning af vingeafprøvning 12,0 Bygningsinvesteringer i alt 9,0 50,4 I alt Afdelingsinvesteringer I alt Fræser til Risø-værksted (BAS) 1,2 Udstyr til optisk lagring med UV og blåt lys (OFD) 0,7 0,7 Lab. til analyse af laseres frekvensspektrum (OFD) 1,0 Femtosekundlaser (OFD) 2,5 LS/MS-udstyr (PBK) 1,2 1,2 MALDI-TOF-MS (DPC) 2,2 SAXS (AFM) 1,0 1,0 Pulver røntgendiffraktometer (AFM) 0,8 0,8 Udstyr til røntgenlaboratorium 10,0 Laboratorium til superledning 5,0 Laboratorium til nanostrukturering af polymerer 8,0 Udstyr til biofysik 5,0 Udstyr til aeroelastisk design 4,0 Andre apparaturanskaffelser 26,2 19,9 49,9 Øvrige investeringer i apparatur m.m. 3,7 68,8 19,9 49,9 Overførte og ansøgte investeringer i alt 48,5 175,0 19,9 49,9 Investeringspulje ,0 12 Risø-R-1233(DA)

13 2. Den faglige plan Dette afsnit beskriver de enkelte afdelingers programområder, programmer og opgaver samt resultatkrav og forskningens fagdisciplinære grundlag. Forskningsprogrammernes formål og vigtige milepæle, som skal nås i 2001 bl.a. af hensyn til opfyldelsen af resultatkontraktens resultatkrav, er opført i tabelform. Der er ligeledes anført vigtige milepæle for de tekniske og administrative afdelingers funktioner. Afsnittet redegør for de enkelte programområders perspektiver og samfundsnytte. Der redegøres endvidere for forskningsafdelingernes kompetencer lige som udviklingsmuligheder og nye tiltag identificeres. Endelig listes afdelingernes målgrupper, afdelingernes deltagelse i vigtige danske og internationale forskningsprogrammer samt deres vigtigste samarbejdspartnere. Årsplanen er baseret på afdelingernes detaljerede planer med delmål og hertil knyttede milepæle. Disse er samlet i en elektronisk intern publikationer, hvoraf også fremgår forskningsprogrammernes og opgavernes budgetter og indikatorer for indsats og resultater, som er rettet mod henholdsvis viden/forskningsmarkedet, erhvervsmæssig udnyttelse, uddannelsesvirksomhed og myndighedsbistand. Risøs organisationsdiagram RISØS BESTYRELSE DIREKTION BYGNINGS- OG ANLÆGSSERVICE INFORMATIONS- SERVICE IT-SERVICE ADMINISTRATION MATERIALEFORSKNING SYSTEMANALYSE POLYMERER VINDENERGI OPTIK OG FLUID DYNAMIK NUKLEAR SIKKEHEDSFORSKNING PLANTEBIOLOGI OG BIOGEOKEMI NUKLEARE ANLÆG* * Planlægges overført til nyoprettet organisation i 2001 Risø-R-1233(DA) 13

14 Programområder, afdelinger, programmer og opgaver Direktion Administrerende direktør Vicedirektør Jørgen K. Kjems Jørgen Honoré Programområder (formål) Afdelinger Programmer Opgaver Industrielle materialer Afd. for Materialeforskning (AFM) Materialemodeller og materialestruktur (MMS) Lokal struktur og egenskaber (KSE) Strålingsbeskadigelse, defekter og fusionsmaterialer (FUS) Materialemekanik (MMK) Kompositmaterialer (KPM) Pulverteknologiske materialer (PTM) Brændselsceller (BRC) Nanostrukturer (NST) Superledende materialer (SUP) Allan Schrøder Pedersen (kst.) Torben Leffers Dorte Juul Jensen Bachu N.Singh Povl Brøndsted Hans Lilholt Allan Schrøder Pedersen Allan Schrøder Pedersen (kst.) Robert Feidenhans'l Niels Hessel Andersen Nye funktionelle materialer Afd. for Polymerer (POL) Basispolymerer og polymeroverflader (BPO) Funktionelle polymerer og molekylære materialer (FPO) Ib Johannsen Kell Mortensen (kst.) Kristoffer Almdal Optik og sensorsystemer - Afd. for Optik og Fluid Dynamik (OFD) Optisk diagnostik og informationsbehandling (ODI) Optiske materialer (OMA) Plasma og fluid dynamik (PLF) Administration af fusionsassocieringen (EUR) Jens-Peter Lynov Steen Grüner Hanson Per Michael Johansen (kst.) Jens-Peter Lynov (kst.) Jens-Peter Lynov Planteproduktion og stofomsætning - Afd. for Plantebiologi og Biogeokemi (PBK) Plante-mikrobe symbioser (PLS) Plantegenetik og epidemiologi (PLG) DLF-Risø bioteknologi (PLI) i samarbejde med DLF-Trifolium Planteprodukter og genanvendelse af biomasse (PLP) Biogeokemi (PLK) Planteøkosystemer og næringsstofkredsløb (PLE) Jens Kossmann Hans Thordal-Christensen Hanne Østergård Klaus K. Nielsen Søren K. Rasmussen Lennart Rasmussen Gunnar Gissel Nielsen 14 Risø-R-1233(DA)

15 Systemanalyse - Afd. for Systemanalyse (SYS) Sikkerhed, pålidelighed og menneskelige faktorer (SPM) Energisystemanalyse (ESY) Energi-, miljø- og udviklingsplanlægning (UCC) Teknologiscenarier (TES) Hans Larsen Nijs J. Duijm Frits Møller Andersen John Møbjerg Christensen Per Dannemand Andersen Vindenergi og atmosfæriske processer Afd. for Vindenergi (VEA) Vindkraftmeteorologi (VKM) Atmosfærefysik (ATM) Vindmøller (VIM) Aeroelastisk design (AED) Elektrisk design og styring (EDS) Vindmøllediagnostik (VMD) Sparkærcentret - vingeprøvning (SPK) Høvsøre etablering af prøveplads (HØV) International rådgivning (INR) Vindmølleprøvning (PRV) Erik Lundtang Petersen Lars Landberg Søren E. Larsen Peter Hjuler Jensen Flemming Rasmussen Peter Hauge Madsen (kst.) Jørgen Højstrup Carsten Skamris Peter Hjuler Jensen (kst.) Jens Carsten Hansen (kst.) Søren Markkilde Petersen (kst.) Nuklear sikkerhed - Afd. for Nuklear Sikkerhedsforskning (NUK) Radioøkologi og sporstofstudier (RAS) Strålingsbeskyttelse og reaktorsikkerhed (STR) Bestråling og isotopservice (BIS) Radioøkologisk overvågning (ENV) Dosimetri (DOS) Anlægshelsefysik (AHF) Benny Majborn Sven P. Nielsen Anders Damkjær Ulf Jacobsen Sven P. Nielsen Arne Miller Per Hedemann Jensen Nukleare anlæg - Afd. for Nukleare anlæg (NUA) Anlægs drift (RDV) Behandlingsstationen (RAF) Mogens Bagger Hansen Kirsten Hjerrild Nielsen Knud Brodersen Risø-R-1233(DA) 15

16 Tekniske og administrative afdelinger Afdelinger Opgaver Administrationsafdelingen (ADM) Direktionssekretariat (DIR) Personalefunktion (PER) Sikkerhedssekretariat (SIK) Økonomifunktion (ØKO) Direktionen Lisbeth Grønberg Ulla Rasmussen Hanne Troen Minna Nielsen Bygnings- og Anlægsservice (BAS) Drift og vedligehold af bygninger og byggeri (BYG) Drift og vedligehold af installationer (DVI) Drift af arealer, lagre, portvagt og distribution (DAD) Ejendomsforvaltning (EJD) Risø Værksted (RVK) Freddy Mortensen Mogens Tangaa-Andersen Anders B. Møller Allan Schösler John Mosegaard Freddy Bruus Afdelingen for IT-service (ITA) IT-service (ITA) Erik Kristensen Jørgen Bundgaard Informationsservice (BIG) Information og biblioteksservice (BSE) Dokumentation og rekvirerede opgaver (DOK) IT-anvendelse til information, kommunikation og administration (ITI) Public relations og pressecheffunktion (PUB) Birgit Pedersen Hanne Alvi Line Nissen Hans Peter Ærstrøm Leif Sønderberg Petersen 16 Risø-R-1233(DA)

17 2.1 Forskningsplan Industrielle materialer Afdelingen for Materialeforskning Programområdets formål: Udvikling og karakterisering af materialer og materialeteknologier med henblik på effektiv og sikker anvendelse i industrielle produkter, især energitekniske anlæg. Resultatkontraktens resultatkrav: 1. Udvikling af nye mikromekaniske modeller som grundlag for design af komponenter 2. Opbygning af en eksperimentel synkrotronstrålingsfacilitet til brug ved måling af 3-dimensionale fordelinger af indre spændinger 3. Industriel modning af avancerede kompositmaterialer 4. Udvikling af nye pulverteknologiske metalmaterialer 5. Udvikling af nye keramiske materialer til brændselsceller og superledende kabler 6. Fastlæggelse af struktur og dynamik af magnetiske og superledende materialer 7. Videreførelse af brugerprogram ved DR3 (Resultatkravet bortfaldet med lukningen af DR3). Programmer/formål Materialemodeller og materialestrukturer Materialers mekaniske opførsel og strukturudviklingen under deformation til mesomekaniske og mikromekaniske modeller. Lokal struktur og egenskaber Kvantitativ karakterisering og modellering af mikrostruktur og lokale krystallografiske orienteringer til forståelse af termomekaniske processer samt mekaniske og fysiske egenskaber. Strålingsbeskadigelse, defekter og fusionsmaterialer Defekters produktion, vekselvirkning og akkumulering og disse processers indflydelse på materialeegenskaber. Materialemekanik Destruktive og ikke-destruktive materialeprøvnings-teknikker til karakterisering af materialers mekaniske egenskaber og skadesforhold samt levetidsanalyser af industrielle komponenter. Kompositmaterialer Karakterisering og optimering af mekaniske/fysiske egenskaber af kompositmaterialer på metal-, polymer- eller keramik matrix med fibre af uorganisk, polymer eller naturbaseret grundlag. Pulverteknologiske materialer Udvikling, optimering og afprøvning af nye materialer og procesteknologier med henblik på forbedrede anvendelsesmæssige egenskaber. Brændselsceller Udvikle fastoxid brændselsceller baseret på keramiske materialer til direkte omsætning af brint, kulgas og naturgas til el. Nanostrukturer Nanostrukturering af materialer undersøges baseret på Risøs særlige eksperimentelle ressourcer. Eksperimentelle muligheder inden for biofysik på nanometerskala etableres. Superledende materialer Superledende og magnetiske materialers grundlæggende egenskaber bestemmes med henblik på udviklingsprojekter, som sigter mod teknologiske anvendelser. Vigtige milepæle for 2001 (Resultatkontrakt resultatkrav) Etablering af elektronmikroskopcenter. (1) In-situ 3D-røntgen målinger og modellering af orienteringsændringer under deformation. (2) Effekt af varmebehandlinger og neutron bestråling på de mekaniske egenskaber af CuCrZr (Outokumpu) legeringen. Start af vindenergiprojekter med fokus på overvågning samt mekaniske egenskaber og skaleringseffekter i vingematerialer. (1) Højstyrkekompositter med plantefibre (spec. hør og hampfibre) med styrke over 200 MPa vil være fremstillet. (3) Numerisk simulering af real emnegeometri under sprayforming baseret på bl.a. dyse position i forhold til emnet; substrat rotation, hastighed og masse fordeling. (4) Etablering af præpilot facilitet for DK-SOFC celler afsluttet. (5) Etablering af røntgenlaboratorium. (2) Etablering af fælles nationalt og europæisk projekt om udvikling af coated conductors superledermaterialer. (6) Risø-R-1233(DA) 17

18 Programområdets perspektiver Forskningen skaber muligheder for nye højteknologiske produkter gennem udvikling af helt nye materialetyper. De nye materialetyper genereres bl.a. ved at give materialer nye funktionelle egenskaber gennem specifik ændring af deres struktur på nanometerskala. Forskningsindsatsen rettes endvidere mod at skabe grundlag for at forbedre eksisterende materialer, som allerede anvendes i industrien (f.eks. til brændselsceller, energilagring, superledende materialer og materialer med høj styrke og varmebestandighed). Samfundsnytte Nye og forbedrede materialeegenskaber bidrager til løsning af bl.a. de energiteknologiske udfordringer, som det internationale samfund står over for. Der er behov for at sikre en bedre udnyttelse af de fossile brændsler og at kombinere dette med en fortsat udvikling af teknologier, der udnytter vedvarende energiformer. Forskning og udvikling i brændselsceller vil bane vejen for væsentlige reduktioner af det samlede CO 2 -udslip, og på vindenergiområdet er der et uopfyldt behov for udvikling af nye materialer til vindmølleproduktion, men nok så vigtigt til energilagring i forbindelse med de fluktuerende vedvarende energikilder. Arbejdet med superledere sigter mod at udvikle materialer med forbedret ydeevne og mulighed for nye anvendelser. Kompetencer I den nydannede Afdelingen for Materialeforskning er samlet ekspertise inden for en række områder, der kan karakteriseres ved følgende nøgleteknologier og kompetencer: - materialestrukturer og materialemodeller - destruktiv og ikke-destruktiv materialeprøvning - lette og stærke materialer - komposit- og elektrokeramiske materialer - procesteknologi og procesmodellering - nanostrukturer - superledende materialer. Udviklingsmuligheder og nye tiltag Afdelingens forskning og udvikling bevæger sig i en retning, hvor der er et voksende eksternt behov for resultaterne. Denne udvikling er bl.a. betinget af afdelingens mulighed for at kombinere grundlæggende og anvendt forskning inden for forskellige fagområder, således at forskningsresultaterne hurtigt kan overføres til praktiske anvendelser. I 2001 vil der blive lagt vægt på følgende udviklingsmuligheder: - Anskaffelse af et 300 kv elektronmikroskop og oprettelse af et nationalt elektronmikroskopicenter. Den løbende undervisningsvirksomhed vil kunne udføres sideløbende med mikroskopicentrets aktiviteter i samarbejde med DTU. - Pilotanlæg til brændselsceller forventes at stå færdig i foråret 2001, og celler til afprøvning vil være klar i Sigtet med de første produktioner er at gennemprøve cellerne i udenlandske anlæg og - antagelig i samarbejde med elværkerne i Danmark - få opstillet små brændselscelleanlæg til afprøvning i Danmark. - Gennem de seneste år er der startet en indsats inden for amorfe og nanokrystallinske legeringer. Arbejdet, der falder i forlængelse af tidligere projekter om hurtig størkning, har ført til resultater af såvel videnskabelig som teknisk karakter. Der er således etableret et stærkt samarbejde med to institutter på DTU, og desuden undersøges patenterbarheden af resultaterne. Arbejdet vil danne kernen i afholdelsen af 22. Risø International Symposium on Materials Science. - Bestræbelserne på at styrke afdelingens undervisningsengagement vil blive fortsat. Et samarbejde mellem Risø, undervisningsinstitutionerne og dansk industri vil blive søgt fremmet, f.eks. gennem valg af projekter, der vil være industrinære. Undervisningsaktiviteterne vil omfatte forskerskoler og universitetsog gymnasieundervisning, hvor fjernundervisning vil blive taget i brug. Målgrupper og samarbejdsparter Afdelingen samarbejder med virksomheder og forskningsinstitutioner, bl.a. i forbindelse med projekter, der kombinerer Energiforskningsprogrammerne (EFP) og Public Service Obligation (PSO) midler. Den industrielle og den energiteknologiske materialeforskning er fortsat højt prioriteret i EU, hvor afdelingen finder en stor andel af de internationale samarbejdspartnere og finansiel støtte til forskningen. Endvidere deltager afdelingen i europæiske programmer som EUCLID, EUREKA og COST, der alle har en betydelig indsats på materialeområdet. Ud over det nævnte samarbejde har afdelingen samarbejde med AU, AAU, DTU, KU, KVL, SDU og RUC samt med TI og en lang række industrivirksomheder. 18 Risø-R-1233(DA)

19 Nye funktionelle materialer Afdelingen for Polymerer Programområdets formål: Design, syntese og karakterisering af polymerer med nye fysiske og kemiske egenskaber. Resultatkontraktens resultatkrav: 1. Forbedring af styringen af konventionelle polymermaterialers egenskaber 2. Udvikling af metoder til molekylær kontrol af overfladeegenskaber 3. Molecular engineering af nye organiske sensor-materialer 4. Udvikling af forbedrede materialer til aktuatorer og informationslagring. Programmer/formål Basispolymerer og polymeroverflader Design, syntese og karakterisering af polymermaterialer med henblik på opnåelse af grundlæggende forståelse af egenskaber ud fra materialernes molekylære opbygning. Vigtige milepæle for 2001 (Resultatkontrakt resultatkrav) Etablering af nyt SAXS til bl.a. studier af polymer strukturer på mesoskopiske længdeskala. (2) Kalibrering af ultra-shallow dybdeprofilering i SIMS ved hjælp af røntgenreflektivitet af lagdelte blokcopolymersystemer. (1) Funktionelle polymerer og molekylære materialer Design, syntese og karakterisering af funktionelle polymermaterialer og andre molekylære materialer med henblik på fremstilling af materialer til specifikke anvendelser (funktioner). Demonstration af en aktuator fremstillet som en holdbar anordning baseret på fungerende laboratorieaktuatorer. (4) Demonstration af et fluorescerende strain sensor system i en polymer. (3) Fremstilling af en demonstrationsanordning for en supramolekylær sensor. (3) Programområdets perspektiver Polymerafdelingen skal styrke dansk forskning, uddannelse og industriel udvikling inden for udnyttelse og udvikling af molekylære materialer. Der lægges vægt på forståelse og design af polymermaterialer udfra eksperimentel fremstilling, karakterisering og teoretisk modellering med fokus på den molekylære og supramolekylære struktur. Samfundsnytte Polymerbaserede materialer er en forudsætning for det moderne, højteknologiske samfund de findes i alt fra emballage og maling over medicinske produkter til moderne elektronik. Det informationsteknologiske gennembrud er baseret på intensiv brug af polymermaterialer, og udnyttelsen af polymerer er således væsentlig for såvel den teknologiske som for den økonomiske udvikling af samfundet. Anvendelsen af polymerer som konstruktionsmateriale giver ofte lettere og ressourcebesparende løsninger, og nye udviklinger inden for bioteknologisk baserede plastmaterialer åbner for yderligere miljøfordele. Endelig giver muligheden for at styre den kemiske og strukturelle opbygning af polymererne uendelige muligheder for at indbygge helt nye funktioner, som ikke kan opnås på anden vis. Kompetencer Afdelingen kombinerer materialeudvikling, processer, strukturundersøgelser og modeldannelse (teori) fra nanometer- til mikrometerskala. Afdelingen har en særlig indsats på området mellem molekylær selvorganisering og mikroprocessering. Forskningsindsatsen er rettet mod materialer, der nærmer sig den høje grad af specificitet og funktionalitet, som kendes fra biologiske materialer. Indsatsen fokuseres på de to overordnede områder, hvor der er etableret styrkeposition inden for: - Basispolymerer og polymeroverflader, herunder videreudvikling og udnyttelse af avancerede karakteriseringsmetoder. - Udvikling af avancerede funktionelle materialer, Risø-R-1233(DA) 19

20 hvori der indbygges funktionelle egenskaber på molekylært niveau. Aktiviteterne inden for polymeraktuatorer, optiske lagringsmedier og sensormaterialer vil fortsætte i tæt samarbejde med danske virksomheder. Udviklingsmuligheder og nye tiltag Inden for afdelingens styrkeområder udvikles forskningen på følgende nye felter: - Nye metoder i grænseområdet mellem molekylær selvorganisering og mikroprocessering - karakteristisk længdeskala i området nm - med henblik på anvendelser i medicinske, bioteknologiske og analytiske systemer - Polymerbaserede solceller - Udvikling, karakterisering og forarbejdning af biopolymerer - Udvikling af præcisionsteknikker til fremstilling af flerkomponent mikrostrukturer - Forskning i tidlige nedbrydningsforløb af polymerer vil blive gennemført i et nyt centerkontraktsamarbejde med industrien. Målgrupper og samarbejdsparter Risøs indsats på området sker inden for rammerne af Dansk Polymercenter. Centret er etableret som et strategisk samarbejde mellem Risø og DTU på baggrund af et udbredt ønske om at styrke dansk polymerforskning, forbedre uddannelsestilbudene og skabe nye udviklingsmuligheder for danske virksomheder. Afdelingens institutionelle samarbejdspartnere i Danmark omfatter: DTU, AU, KU, Danmarks Farmaceutiske Højskole, KVL, RUC og UNI-C. Internationalt har afdelingen et udbygget samarbejde med en lang række universiteter og forskningsinstitutioner. Samarbejdet med industri og industrielle laboratorier inkluderer: Nunc, Novo Nordisk, NKT, LR- Plast, Danisco, Hempel, Cray Valley, Ferring - Malmø, FiberVision, Wolf & Kaaber, DSM- Holland, Dutch Polymer Institute, Molecular Simulations Inc. POLYMER 2000 Consortium, Danfoss A/S, Man B&W Diesel A/S, Lucent Technologies A/S, Coloplast A/S, Danish Separation Systems A/S, Alfa-Laval A/S, Novadan A/S, Arla Foods A/S, Radiometer Medical A/S, Image Metrology Aps og Philips-Holland. 20 Risø-R-1233(DA)

21 Optik og sensorsystemer Afdelingen for Optik og Fluid Dynamik Programområdets formål: Udvikling af systemer, strukturer og materialer til optisk måling, diagnostik, informationsbehandling og bearbejdning baseret på diffraktiv optik og ikke-lineær dynamik. Resultatkontraktens resultatkrav: 1. Udvikling af grundlaget for nye typer af opto-elektroniske mikrosensorer 2. Opbygning af det teknologiske grundlag for fremstilling af polymeroptiske komponenter til sensorog målesystemer og informationsbehandling 3. Demonstration af en ny type energieffektive systemer til frembringelse og overførsel af billeder og mønstre m.v. 4. Demonstration af diffraktive optiske systemer til måling og diagnostik inden for energikonverteringssystemer 5. Udvikling og demonstration af en numerisk, elektromagnetisk model for nanodiffraktion 6. Udvikling og demonstration af udvidet anvendelse af fluidmekaniske metoder til analyse, modellering og design af mikroflowsystemer. (Afsluttet) Programmer/formål Optisk diagnostik og informationsbehandling Udvikling og udnyttelse af optiske metoder til måling og informationsbehandling med henblik på industrielle anvendelser. Optiske materialer Udvikling, fremstilling og undersøgelse af optiske materialer til sensorer, displays og lasersystemer. Plasma og fluid dynamik Udvikling af metoder til beskrivelse af ikke-lineære strømninger og udbredelse af elektromagnetisk stråling samt ultralyd i systemer med kompleks geometri med henblik på industrielle anvendelser og fremtidig fusionsenergi. Vigtige milepæle for 2001 (Resultatkontrakt resultatkrav) Forevisning af første demonstrator i MINOS centersamarbejdet. (1) Implementering af programmérbart 'optical tweezer' system baseret på en rumlig lysmodulator. (3) Udvikling af kommerciel polymeroptisk surface-plasmonresonance sensor. (2) Detaljerede eksperimentelle målinger af turbulens i W7-AS stellaratoren i Garching med forbedret lasersystem og nyt detektorsystem. (4) Udvikling af numerisk kode baseret på analytisk kontinuation til hurtig analyse af tredimensionale transmissionshologrammer. (5) Programområdets perspektiver Forskningen i Afdelingen for Optik og Fluid Dynamik skaber ny viden om ikke-lineære og stokastiske processer i optik, plasmafysik og fluid dynamik samt om lys-stof vekselvirkning med fokus på skalaer mindre end den optiske bølgelængde. Samfundsnytte Forskningsresultaterne udnyttes til udvikling af helt nye typer af produkter og systemer med industrielle og biomedicinske anvendelser såsom: - Udvikling, demonstration, formidling og anvendelse af nye koncepter for industriel udnyttelse af optik med tilhørende signalbehandling samt af nye materialer til sensorer, smart cards, displays og lasersystemer - Design og optimering af nye ultralydssensorer samt af diffraktive optiske elementer - Udbygning af nye og udnyttelse af eksisterende kalibreringsfaciliteter. Afdelingens kompetence i ikke-lineære dynamiske processer i såvel plasma og fluid dynamik som i optiske materialer danner grundlaget for Risøs deltagelse i Forskerskolen i Nonlinear Science sammen med DTU og KU. Afdelingen bidrager endvidere til kandidatundervisning gennem Risø-R-1233(DA) 21

22 afholdelse af kurser i plasmafysik (DTU), biomedicinsk optik (DTU) og laserfysik (KU). Kompetencer Forskningen er en kombination af naturvidenskab og teknisk videnskab med følgende kernekompetencer: - Optiske sensorer Lysudbredelse i komplekse systemer. Diffraktive optiske komponenter. Fasekontrast. Laseranemometri. - Optiske materialer Polymerer. Optisk lagring. Diodelasersystemer. Laserablation. - Biomedicinsk optik Vekselvirkning lys/væv. Optical tweezers. IR spektroskopi. - Numerisk modellering og informationsbehandling Plasma og fluid dynamik, optik, ultralyd. Videnbaseret processering. Billedbehandling. - Ikke-lineær dynamik Selvorganisering, turbulens, parametriske processer, hvirveldynamik, fotorefraktive materialer. - Fusionsplasmafysik Teoretisk plasmafysik. Laserdiagnostik. Til forskningen knytter sig følgende nøgleteknologier: - Mikroteknologi til optiske systemer Fremstilling af masters til diffraktiv optik. Mikrosprøjtestøbning. UV-lak replikering. - Optisk karakterisering Måling af lasersystemers effektivitet. Bestemmelse af materialeoverflader. - Temperaturkalibrering og IR måleteknik Akkrediteret temperaturkalibrering. Udviklingsmuligheder og nye tiltag Afdelingen viderefører i 2001 to centerkontraktaftaler under ErhvervsfremmeStyrelsens sensorinitiativ vedrørende henholdsvis miniaturiserede optiske sensorer og optoakustik. Begge giver anledning til ekstra forskningsopgaver uden for centrene i form af kommercielle opgaver og muligvis også i form af et nyt EU-samarbejde vedrørende optisk detektion af ultralyd. Den nye, flerårige strategiske alliance med firmaet Optilink har revitaliseret forskningen i optisk informationslagring og har samtidig udvidet forskningsindsatsen til også at omfatte optisk kryptering. Arbejdet med optiske pincetter udgør en del af indsatsen inden for biomedicinsk optik, der også omfatter forskning i nye diodelasersystemer, i optisk kohærenstomografi (OCT) og i fotodynamisk terapi (PDT). Et tæt samarbejde er blevet opbygget med Lasercentret i Lund, og i 2001 vil det nationale og internationale netværk inden for biomedicinsk optik blive udvidet. Arbejdet i fusionsplasmafysik under associeringsaftalen med Euratom er i faste rammer med en hovedindsats inden for plasmaturbulens og turbulent transport. Der er fortsat spin-offs fra denne forskning til områderne scientific computing og laserdiagnostik af luftstrømninger. Endelig vil forskningsindsatsen inden for infrarød måleteknik blive yderligere udbygget i Målgrupper og samarbejdspartnere Afdelingen deltager sammen med danske og udenlandske industrivirksomheder i flere EUstøttede forskningsprojekter, herunder det fælleseuropæiske forskningsprogram for fusionsenergi. Flere aktiviteter modtager støtte fra forskningsrådene. De vigtigste danske samarbejdspartnere er DTU (Fys. Lab., IMM, Institut for Energiteknik, MIC, COM), KU, AU, Syddansk Universitet, Danmarks JordbrugsForskning, TI, hvortil kommer en række danske og udenlandske hospitaler og industrivirksomheder samt adskillige udenlandske forskningsinstitutioner. En del af DTU-samarbejdet foregår inden for rammerne af: 1) en forskerskole om ikke-lineær dynamik, 2) Center for Biomedicinsk Optik, BIOP, og 3) Dansk Polymercenter. En del af industrisamarbejdet forgår under Center for Miniaturisering af Optiske Sensorer, MINOS, og under Center for on-line, berøringsfri kontrol, styring og regulering af industrielle processer og systemer, BIPS. Der samarbejdes med CAT og flere firmaer i centeret. Afdelingen har leveret væsentlige dele af grundlaget for flere af disse firmaer. Opgaver Administration af fusionsassocieringen Associeringsaftalen med Euratom omfatter fusionsforskning samt formidling af informationer vedrørende fusionsforskning til danske myndigheder og dansk offentlighed. 22 Risø-R-1233(DA)

Risøs treårsplan 2000-2002

Risøs treårsplan 2000-2002 Risøs treårsplan 2000-2002 Risø-R-1149(DA) Rullende 3-årsplan med hovedlinier for året 2000 og perspektiver for årene 2001 og 2002 Forskningscenter Risø, Roskilde Januar 2000 Resumé: Denne treårsplan fastlægger

Læs mere

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM)

Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM) Danish Centre for Composite Structures and Materials for Wind Turbines (DCCSM) Bent F. Sørensen Afdelingen for Materialeforskning Risø National Laboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Risøs virksomhedsregnskab 2001. Opfølgning på planerne for året 2001

Risøs virksomhedsregnskab 2001. Opfølgning på planerne for året 2001 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 29, 2016 Risøs virksomhedsregnskab 2001. Opfølgning på planerne for året 2001 Rosendahl, Lis; Aabling-Thomsen, E.; Kjems, J.K. Publication date: 2002 Document Version

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Risøs treårsplan Rullende 3-årsplan med hovedlinier for året 2000 og perspektiver for årene 2001 og 2002

Risøs treårsplan Rullende 3-årsplan med hovedlinier for året 2000 og perspektiver for årene 2001 og 2002 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2016 Risøs treårsplan 2000-2002. Rullende 3-årsplan med hovedlinier for året 2000 og perspektiver for årene 2001 og 2002 Forskningscenter Risø, Roskilde Publication

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET Den 13. november 2012 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 1 BEVILLING AF ERHVERVSFREMMEMIDLER TIL ERHVERVSPROJEKTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum bevilger

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Risø årsrapport 2002. Rosendahl, Lis; Aabling-Thomsen, Ernst; Kjems, Jørgen. Publication date: 2003. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Risø årsrapport 2002. Rosendahl, Lis; Aabling-Thomsen, Ernst; Kjems, Jørgen. Publication date: 2003. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 05, 2016 Risø årsrapport 2002 Rosendahl, Lis; Aabling-Thomsen, Ernst; Kjems, Jørgen Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases

Danmarks Tekniske Universitet Campus Service. Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Når FM skaber værdi Ledelseskommunikation i praksis illustreret gennem DTU cases Ballerup 12. maj 2014 v. Økonomi- og administrationschef Uffe Gebauer Thomsen

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Risøs Virksomhedsregnskab 1999

Risøs Virksomhedsregnskab 1999 DK0001176 r; ;/ \%J 1 Risø-R-1153(DA) Risøs Virksomhedsregnskab 1999 Opfølgning på planerne for året 1999 Forskningscenter Risø, Roskilde abution Of THIS DOClJfSf'J 1 " 1. \\>IU FOREIGN SALES FR0v^r:;n

Læs mere

Geoteknik på DTU Byg. Sektionen for geoteknik

Geoteknik på DTU Byg. Sektionen for geoteknik Geoteknik på DTU Byg Sektionen for geoteknik Sektionen for geoteknik VIP Anette Krogsbøll Ida Fabricius Ole Hededal Anders Monzurul Alam Stuhr-Jørgensen Varvara Zania PhD Ahmed Awadalkarim Ernest Mbia

Læs mere

Højteknologifonden. Forberedelse af teknologi til kommercialisering

Højteknologifonden. Forberedelse af teknologi til kommercialisering Højteknologifonden Forberedelse af teknologi til kommercialisering Få informationer om kommende ansøgningsrunder ved tilmelding til nyhedsbrev: send e-mail til taa@hoejteknologifonden.dk Trine Aabo Andersen

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Risø-R-1488(DA) Risøs årsplan 2005. Direktionen

Risø-R-1488(DA) Risøs årsplan 2005. Direktionen Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Risøs årsplan 2005 Withauthor, Risø Publication date: 2005 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation (APA):

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Torsdag den 1. marts 2012 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET VÆRE

Læs mere

SDU i Sønderborg. Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland. Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013

SDU i Sønderborg. Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland. Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013 SDU i Sønderborg Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013 Agenda Syddansk Universitet og Det Tekniske Fakultet kort sagt Dialog med

Læs mere

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed:

Medarbejderen. Til din Life Science virksomhed: Til din Life Science virksomhed: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste, potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft skarp fokus på det bioteknologiske arbejdsmarked:

Læs mere

Cand.tech i Maritim Teknologi

Cand.tech i Maritim Teknologi Cand.tech i Maritim Teknologi Indlæg om SDUs nye kandidatuddannelse Udvikling samt indhold Overvejelser, der er blevet gjort i forbindelse med at rette en kandidatuddannelse mod de maritime professionsbachelorer,

Læs mere

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology) BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU Stikord fra programmet. En vindmølle ved næppe, den er designet og godkendt til at holde

Læs mere

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015

Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Anders Laustsen, Projektkoordinator 17. Juni 2015 Netværkets organisering Hvad er vi sat i verden for? at bygge bro mellem vidensinstitutioner og produktionsvirksomheder med højværdiproduktion med henblik

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013

Centerstrategi for. Digitalisering og IT. Odsherred kommune 2013 Centerstrategi for Digitalisering og IT Odsherred kommune 2013 Strategi 2013 for Center for Digitalisering og IT Indhold Centrets overordnede udfordringer 2 Direktionens fire strategiske temaer 4 Indsats

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service

Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service Centrets overordnede faglige områder, funktioner og formål er: Centrets faglige områder og funktioner er organiseret i forhold til Facility

Læs mere

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010 Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø Udgivet januar 2010 Vejen til greenfield Dekommissionering betyder at tage ud af drift. Ved nukleare anlæg dækker det over nedbrydning og rensning af anlæggene,

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Flerårige vedligeholdelsesplaner. Planlægningsværktøj

Flerårige vedligeholdelsesplaner. Planlægningsværktøj Flerårige vedligeholdelsesplaner Planlægningsværktøj 1 Introduktion Udmøntningen af midler til funktionel fornyelse og central vedligehold er en parallel til statens investering i en omfattende udbygning

Læs mere

INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium

INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM Industriens Kompositlaboratorium 1 Nye muligheder indenfor kompositmaterialer Industriens Kompositlaboratorium (IKL) er et spændende nyt samarbejde mellem FORCE Technology,

Læs mere

Offshore Center Danmark Præsentation

Offshore Center Danmark Præsentation 1 Offshore Center Danmark Workshop d. 17 juni 2003 Genbrug fra: Gå Hjem Møde Aalborg Universitet Esbjerg Torsdag den 11. april 2002 Af Kai B. Olsen RAMBØLL Den Jysk-fynske erhvervsredegørelse Offshore

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Åbent hus på DTU Risø Campus

Åbent hus på DTU Risø Campus Åbent hus på DTU Risø Campus Program : Foredrag kl. 16.00 Vindenergi i Danmark Forskningsmøllen Den nationale vindtunnel Tur til møllerækken kl 17.15 Indvielse af møllen med forfriskninger kl. 17.40 1

Læs mere

ROBLON A/S. Halvårsmeddelelse 1998/99 (side 1 af 5)

ROBLON A/S. Halvårsmeddelelse 1998/99 (side 1 af 5) Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 15. juni 1999. Pr. telefax: 33 12 86 13 ROBLON A/S (side 1 af 5) Bestyrelsen for ROBLON A/S har på sit møde i dag behandlet og godkendt selskabets

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede

Læs mere

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006

Fremtidens Intelligente Faresti. June 6, 2006 June 6, 2006 1 Den Netværk for skal fremme innovativt samarbejde og deling af viden. Netværket henvender sig til forskningspartnere, IT virksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som udvikler stalde

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere