1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING FORSKNINGSOVERSIGT REKRUTTERING AF BARBARER FØR KONSTANTIN DEN STORE...7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...5 3. REKRUTTERING AF BARBARER FØR KONSTANTIN DEN STORE...7"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING FORSKNINGSOVERSIGT REKRUTTERING AF BARBARER FØR KONSTANTIN DEN STORE BRUGEN AF BARBARER FRA KONSTANTIN TIL ADRIANOPEL HÆREN UNDER KONSTANTIN DEN STORE HÆREN EFTER KONSTANTIN OG FREM TIL ADRIANOPEL ÅRSAGSFORKLARINGER PÅ BRUGEN AF BARBARER I DET 4. ÅRH NEDGANGEN I BEFOLKNINGSTALLET OG BETYDNINGEN AF DENNE REKRUTTERINGSMÆSSIGE VANSKELIGHEDER OG BETYDNINGEN AF DISSE BRUGEN AF BARBARER FRA ADRIANOPEL TIL ROMS FALD ADRIANOPEL OG THEODOSIUS FREDSAFTALE MED GOTERNE GERMANSKE FELTHERRER FOEDERATI-ENHEDERNE OVERTAGER ÅRSAGSFORKLARINGER PÅ BRUGEN AF BARBARER I DET 5. ÅRH KONSEKVENSER AF NEDERLAGET VED ADRIANOPEL BARBARISERINGENS BETYDNING FOR DET ROMERSKE MILITÆR BARBARISERINGSPROCESSEN FRA KONSTANTIN TIL THEODOSIUS BARBARISERINGSPROCESSEN FRA THEODOSIUS TIL ROMS FALD KONKLUSION

2 9.1 ÅRSAGER TIL REKRUTTERINGEN AF BARBARER KONSEKVENSERNE AF BARBARISERINGEN FOR DET ROMERSKE MILITÆR LITTERATURLISTE ARTIKLER BØGER KILDER

3 1. Indledning og problemformulering Dette projekt beskæftiger sig med barbariseringen af den romerske hær, et fænomen der først blev tydeligt i det 3. århundrede. Brugen af barbarer indenfor det romerske militærvæsen kan dog spores langt tilbage i tiden 1, men det var ikke i en større udstrækning. I tiden fra Konstantin den Store og frem, synes brugen af barbarer dog at skifte fra en noget sekundær til en mere betydningsfuld rolle for den romerske hær. Denne antagelse baserer vi på bl.a. J.H.W.G. Liebeschuetz og Alexander Demandt, der hver især har skrevet værker, der behandler barbariseringen af den romerske hær. Liebeschuetz mener, at anvendelsen af fremmede tropper kan spores langt tilbage, men at der i perioden med tetrakiet, og specielt under Konstantin (kejser 306/ ), skete et brud med den hidtidige praksis. I denne periode blev barbarerne i romersk tjeneste angiveligt den primære slagkraft i det romerske militær, pointerer Liebeschuetz 2. Ligeledes skriver Demandt, at med Konstantin fik germanerne en større og større betydning for den romerske hær 3. Demandt anvender ikke barbarbegrebet, men germanerne må betragtes som en undergruppe af barbarerne. Som det fremgår af ovenstående, så anvender Liebeschuetz begrebet barbarer, hvorimod Demandt i sin behandling af emnet holder sig til germanerbegrebet. Det skal her gøres klart, at når vi i projektet omtaler germanere, så mener vi også barbarer. E.A. Thompson skriver i sin bog Romans and Barbarians, at man kan opdele barbarerne i to grupper, hvor germanske folkefærd udgør den ene gruppe 4. Den anden gruppe af barbarer blev udgjort af alanere, hunnere og folk fra fjerntliggende regioner udenfor rigets grænser. I dette projekt anvender vi den definition, der kan findes i værket A History of Western Society. Her kan man læse, at romerne betragtede alle folkeslag udenfor grænserne, undtagen perserne, som barbarer 5. Dermed må vi også konstatere, at barbarbegrebet er et flydende begreb op igennem tiden, alt efter, hvilke områder romerne besad. At perserne ikke betragtes som barbarer skyldes deres højtudviklede kultur. 1 Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side 7 2 Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side 7 3 Demandt, Alexander; Die Spätantike; side Thompson, E.A.; Romans and Barbarians; side 3 5 McKay, John P., m.fl.; A History of Western Society; side 207 3

4 Når den romerske hær bliver barbariseret, må der altså være tale om en hvervning af folk fra områder udenfor rigets grænser. Det havde helt tilbage fra Augustus været udbredt at hverve soldater i provinserne, men disse blev til en vis grad betragtet som værende romaniserede og dermed ikke barbarer. Det nye fænomen, der opstod i det 3. århundrede og for alvor blev tydeligt under Konstantin den Store, var, at den romerske hær nu hvervede soldater udenfor imperiets grænser. Dette blev klart under Konstantin og hans efterfølgere, hvor man integrerede barbarerne i den romerske hær, men der skete sidst i det 4. århundrede under kejser Theodosius (k ) et skifte i anvendelsen af disse barbarer. De blev tidligere anvendt under romerske feltherrer, men sidst i århundredet og frem til det vestromerske riges politiske opløsning, blev barbarerne anvendt som såkaldte foederati-enheder, hvor de ofte var under ledelse af egne feltherrer. I sin bog, The Later Roman Empire, tilskriver Averil Cameron dette skifte, at opdelingen af imperiet i øst og vest gav barbarerne bedre muligheder for at spille de to riger ud imod hinanden. Eksempelvis forsøgte den romerske feltherre Stilicho ( ) først at udnytte Alaric, hvorefter han i stedet måtte gå i kamp mod ham 6. Skiftet i anvendelsen af barbarer skal også ses i lyset af de ændringer, der skete indenfor det romerske imperium i slutningen af det 4. århundrede. Fremmede folkeslag havde slået sig ned indenfor rigets grænser, men på trods af, at de var bosiddende indenfor riget, så blev de ikke betragtet som en integreret del af det romerske samfund;, de blev derimod stadig anset for at være barbarer. De folkeslag, der bosatte sig i riget, var dog ikke de eneste indenfor riget, der blev betragtet som værende barbarer. Således blev efterkommere af krigsfanger, der var ført til riget, også anset for at være barbarer, på trods af at det kunne være flere generationer siden deres ophav var blevet ført ind i riget 7. Det ovenstående afføder flere spørgsmål. Først og fremmest vil en undersøgelse af, hvorfor romerne under Konstantin pludselig fik barbarer til at udgøre størstedelen af den romerske hær, være interessant. Der må have været nogle incitamenter for denne barbarisering, og disse ønsker vi at belyse. Derefter er det interessant at undersøge, hvorfor man pludselig begyndte at anvende barbarerne på en helt ny måde i slutningen af det 4. århundrede og frem. 6 Cameron, Averil; The Later Roman Empire; side Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side 12 4

5 Hvervningen af barbarer måtte dog uden tvivl få nogle konsekvenser for det romerske militær, både af positiv eller negativ karakter. Det hævdes eksempelvis i Arther Ferrills bog, The Fall of the Roman Empire: The Military Explanation, at barbariseringen af det romerske militærvæsen undergravede militærets effektivitet, da Theodosius gik over til anvendelsen af foederati-soldater 8. Fokus vil i det 5. århundrede være rettet primært mod vest med enkelte sammenligninger i forhold til øst. Ovenstående leder os hen til følgende undersøgelsesmål: Hvilke motiver kan tænkes at ligge til grund for den øgede hvervning af barbarer i tiden fra Konstantin den Store og frem til omkring Det Vestromerske Riges fald? Hvilken betydning fik barbariseringen for det romerske militær? Undergravede disse barbarer det romerske militærvæsen, eller blev det styrket? Vi har bevidst undladt at redegøre for de mere præcise metodiske overvejelser, der ligger til grund for dette projekt. I stedet vil disse være inkorporeret i starten af hvert enkelt kapitel. Dette er gjort ud fra en betragtning om, at denne fremgangsmåde er med til at skabe en bedre forståelse for, hvorledes de enkelte kapitler er blevet konstrueret. 2. Forskningsoversigt Intentionen med denne forskningsoversigt er at give et overblik over, hvilke litteraturvalg, der er foretaget i projektskrivningsprocessen. Vi har i løbet af vores litteraturudvælgelsesproces truffet en række valg og fravalg, og dermed fået indsnævret litteraturudbuddet markant. Det første problem, vi stødte på, var den store mængde litteratur, der er skrevet om det romerske militærvæsen i den nævnte periode. I og med, at vores ønske var at behandle barbariseringen af den romerske hær, kunne en stor del af bøgerne omhandlende det romerske militær ret hurtigt sorteres fra. Der er således et utal af bøger omhandlende den romerske krigsmaskine. Disse bøger fokuserer ofte på udrustning, materiel og lignende, hvilket vi ikke har fundet relevant for vores problemformulering, der ikke netop lægger op til en gennemgang af militært materiel. De materielt orienterede bøger er dog ikke de eneste, som vi har fundet irrelevante. Der er ligeledes en stor mængde militærtaktiske 8 Ferrill, Arther; The Fall of the Roman Empire: The Military Explanation; side 85 5

6 og -strategiske bøger, der omhandler hærformationer, fæstningskonstruktioner og andre aspekter af taktiske/strategiske overvejelser - disse er ligeledes irrelevante for vores problemformulering. Ud af det store udvalg fandtes dog enkelte bøger omhandlende det romerske militær, der var anvendelige. Elton Hughs Warfare in Roman Europe og The Late Roman Army af Pat Southern og Karen R. Dixon fandt vi anvendelige, idet de bl.a. behandler selve hvervningsprocessen i Romerriget. Tidligere har vi nævnt militærværket The Fall of the Roman Empire: The Military Explanation (1986), et værk der på visse felter er kontroversielt i forhold til den resterende forskning. Vores søgning efter litteratur rettedes dog også mere målrettet mod værker, der mere direkte omhandler barbariseringen af det romerske militær. Således har vi anvendt Barbarians and Bishops (1990) af Wolfgang Liebeschuetz, Barbarians and Romans (1983) af Justine Davis Randers-Pehrson. Hertil kommer nogle mere generelle værker for perioden, men flere af disse har kapitler, der decideret omhandlet barbarer. Et af disse værker er bogen Germanentum und Spätantike (1965), der er forfattet af Karl Friedrich Stroheker m.fl. Denne bog er en artikelsamling, og to af disse omhandler henholdsvis frankiske feltherrer og alemannere i romersk tjeneste. Dertil kommer andre store værker, som måske ikke direkte har kapitler omhandlende barbarer, men som ved gennemlæsning af kapitler omhandlende hæren, også giver et indblik i barbarernes betydning for denne. Af disse værker kan nævnes Alexander Demandts Die Spätantike (1989), ligesom vi også har anvendt The Cambridge Ancient History, bind 12 og 13. Man kan i Roger Collins Early Medieval Europe (1999) og Averil Camerons The Later Roman Empire (1993) ligeledes finde kapitler, der er anvendelige i forhold til vores problemstilling. Udover den ovennævnte litteratur, er også anvendt kilder til at belyse barbarerne i romersk tjeneste og datidens opfattelse af disse. Vi har valgt at anvende Ammians (græker, ca ca. 400) Res Gestae, der på dansk er udkommet som Femogtyve år af Roms historie. Derudover har vi fået fat i Sidonius (galler, ca ca. 489) digte og breve og Claudians (egypter, 370- ca. 404) tekster, der findes i Loeb-samlingen. Desværre var det ikke muligt at skaffe Ammians beretning fra Loebsamlingen, der er mere korrekt oversat end den danske oversættelse fra 1877, som vi har anvendt i dette projekt. Det bevarede af Res Gestae (del 14-31) omhandler perioden Ammian havde selv været en del af hæren, hvor han havde gjort militærtjeneste, så fokus i hans historieskrivning er ofte rettet imod krig, ikke mindst fordi han også var til stede ved flere af felttogene. Han er derfor en god kilde til belysning af de slag, der fandt sted i den anden halvdel af det 4. århundrede. Desuden er Ammians omfattende værk også en betydelig kilde, som mange forfattere baserer en 6

7 stor del af deres forskning på. Sidonius, der var biskop, beskæftiger sig med det 5. århundrede, hvor han anskuer samtiden fra sin plads i aristokratiet. Han beskriver bl.a. Aetius felttog i Gallien. Claudian beskæftiger sig med overgangen mellem det 4. og 5. århundrede, hvor han skriver en del om den romerske feltherre, germaneren Stilicho. Valget af disse kilder er sket ud fra en betragtning om, at de kan formidle samtidens syn på barbarerne i det romerske militær, barbarerne i grænseområderne og barbarerne, der flyttede ind i riget. Omtales barbarerne i romersk tjeneste negativt, så kan det være en indikator for, at de undergravede militærets kompetence, hvorimod en positiv omtale eller ligestilling med romere vil modbevise dette. 3. Rekruttering af barbarer før Konstantin den Store Dette kapitel har til hensigt at redegøre for den stigende anvendelse af barbarer i romersk tjeneste, en anvendelse, der fandt sted helt tilbage fra Cæsar i det 1. århundrede f.kr. og frem til Konstantin den Store, der besad magten i årene , hvoraf han var enekejser i riget fra år 324. Perioden efter Konstantin var også præget af et stigende antal germanere i romersk tjeneste, men denne periode vil blive behandlet i kapitlerne indeholdende analyser. Det vil desuden skinne igennem i dette kapitel, at det primært er germanske barbarer, der bliver behandlet, men det skyldes den forholdsmæssigt store andel, som disse udgjorde af den samlede styrke af barbarer. Hvervningen af barbarer til romersk tjeneste kan spores længere tilbage end Konstantin den Store. Således anvendte Cæsar germanske hjælpetropper i grænseegnene af riget 9. Det kan sågar spores længere tilbage, dog har vi besluttet at begrænse os, ved at stoppe ved Cæsar, idet hans periode var den sidste inden Augustus (k. 31 f.kr.-14 e.kr.) kom til, hvor hæren blev reformeret. Datidens romerske hær blev indkaldt til specifikke opgaver, men da Augustus kom til, blev dette ændret. Riget var blevet stort, og det var ikke ligetil at indkalde tropper til opgaver i yderområderne af det romerske imperium. Augustus løsning på det ovenstående problem var oprettelsen af den professionelle hær, så man undgik at skulle indkalde tropper til specifikke kampagner, men derimod havde en fast hær som kunne anvendes. Størrelsen af den romerske hær har medført megen diskussion, men det bud Mark Hassall giver i The Cambridge Ancient History ligger i nærheden af, hvad der også kan findes i andre værker. Således estimerer Hassall, at den regulære romerske hær (legionen) i begyndelsen af 9 Demandt, Alexander; Die Spätantike; side 268 7

8 det 2. århundrede udgjorde omkring soldater, hvorimod hjælpetropperne (auxiliatropperne) udgjorde op til 50 procent mere, hvilket medfører en samlet styrke i omegnen af soldater 10. Det er dog vigtigt at pointere, at størrelsen af hæren i Romerriget altid skal tages med forbehold, da der er stor uenighed blandt forskerne om denne. Den regulære hær bestod af romere (folk med romersk borgerret), hvorimod auxilia-tropperne bestod af soldater fra provinserne, der kunne få romersk borgerret efter 25 års tjeneste. Auxilia-tropperne blev dog hvervet indenfor imperiet, og der var derfor ikke tale om hvervning af barbarer fra den anden side af grænsen. Efter år 212 blev forskellen mellem legionen og auxilia-tropperne dog sværere at få øje på, da Caracalla (k ) udstedte borgerret til alle imperiets indbyggere 11. Dermed blev alle soldater hvervet indenfor riget betragtet som romere. Det var dog i dette århundrede, at romerne begyndte at anvende germanere i langt større udstrækning og på forskellige måder, hvilket sandsynligvis skyldtes et stigende pres på grænsen til Germanien, bl.a. fra alemannerne i år 235. Det fik kejser Serverus Alexander (k ) til at tage til Mainz, hvor han tilbød alemannerne penge for at standse deres plyndringer. Ikke desto mindre skulle alemannerne lave flere erobringer i løbet af dette århundrede 12. I de efterfølgende år hører man dog om germanernes betydning for romerne, således anvendte kejser Gordianus i år 243 gotiske og vestgermanske folkeslag i kampen mod perserne 13. Det var på dette tidspunkt, at barbariseringen af den romerske hær tog sin begyndelse. Det skulle angiveligt være den efterfølgende kejser, Filip (kejser ), der begyndte at tillade germanere i auxilia-tropperne 14. Det er lader sig dog vanskeligt slå fast, hvornår disse germanere blev indlemmet i auxilia-tropperne for første gang, grundet den store mangel på kilder fra det 3. århundrede. Forfatterne virker dog enige om, at det var i omkring midten af det 3. århundrede, at barbariseringsprocessen for alvor gik i gang. Konsekvensen af germanernes aktive deltagelse i hæren og romernes stigende våbenhandel med germanerne i 200-tallet var ifølge Demandt, at romernes våben- og taktikforspring i forhold til de germanske barbarer forsvandt i løbet af dette århundrede Hassall, Mark; The army i The Cambridge Ancient History Volume XI; side Haynes, Ian; Military service and cultural identity in the auxilia i The Roman Army as a Community; side Stroheker, Karl F.; Germanentum und Spätantike; side Demandt, Alexander; Die Spätantike; side Alföldi, A.; The crisis of the empire i The Cambridge Ancient History Volume XII; side Demandt, Alexander; Die Spätantike; side 39 8

9 4. Brugen af barbarer fra Konstantin til Adrianopel Som det blev belyst i dette projekts problemformulering, skete der i løbet af det 4. århundrede en ændring i brugen af barbarer indenfor det romerske militærvæsen. Således vil dette kapitel indledningsvist give en kort redegørelse for brugen af barbarer i perioden fra Konstantin den Store og frem til slaget ved Adrianopel. Vi vil i de følgende afsnit ikke beskæftige os indgående med de generelle justeringer, som skete indenfor den romerske hær. I stedet vil fokus være rettet imod på hvilken måde, samt i hvilket omfang, brugen af barbarer fandt sted i denne periode. 4.1 Hæren under Konstantin den Store Allerede i forbindelse med de interne magtkampe, som i sidste instans ledte frem til at Konstantin blev enehersker over det romerske imperium i år 324, brugte han tropper som var hentet udenfor riget. Således skriver Southern og Dixon, at Konstantins hær under disse magtkampe bestod af tropper hentet fra blandt andet Bretagne, Gallien, samt germanere fra grænseområderne omkring Rhinen. Da han ikke ville svække den nordvestlige grænse, og derved risikere angreb på denne, kunne han ikke bruge alle tropper fra denne front. Dette afstedkom, at den hær, Konstantin rådede over, ikke var at betragte som specielt stor. Således fremfører Southern og Dixon, at der angiveligt var mænd færre i Konstantins hær, i forhold til hans rival Maxentius (k ) hær 16. På trods af dette, lykkedes det for Konstantins hær at besejre Maxentius hær i et blodigt slag ved Milvian-broen i år 312. Det er vores formodning, at denne bedrift kan have indvirket positivt på Konstantins syn på barbarer som soldater, hvilket igen kan have været et incitament til at påbegynde barbariseringsprocessen. Liebeschuetz er af den opfattelse, at det udslagsgivende skridt imod en barbarisering af hæren faktisk allerede blev taget, da Konstantin udbyggede den mobile felthær til det interne opgør med Maxentius. At Liebeschuetz er af denne opfattelse, ses blandt udtrykt i, at han skriver, at størstedelen af denne hær var rekrutteret blandt barbarer. Dele af disse var rekrutteret blandt krigsfanger, som var blevet bosat i Gallien under Diocletian (k. 284/ ). Andre var rekrutteret blandt de fanger, hans hær selv havde taget. Og endeligt indgik der frivillige fra den anden side af grænserne Southern, Pat og Dixon, Karen R.; The late Roman army; side Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side 7 9

10 Efter at Konstantin havde vundet den interne magtkamp, og derved sikret sig tronen, fortsatte han det reformprogram indenfor hæren, som var blevet startet af Diocletian. Han havde primært sat sin lid til et direkte forsvar af grænseområderne, hvilket blandt andet skete med de såkaldte limitanei (grænsetropper), der kan betegnes som soldater placeret på eller i umiddelbar nærhed af rigets grænser. Sammen med diverse fæstningsværker udgjorde disse limitanei i vid udstrækning rygraden i rigets forsvar 18. Ved siden af denne faste stationering af tropper i grænseområderne, havde Diocletian det, som Lee omtaler som en mindre felthær. Hvor effektive disse limitanei var, hersker der delte meninger om i litteraturen. Ifølge Hugh Elton fremstilles limitanei ofte i litteraturen som ineffektive bondesoldater, som var mere optagede af at passe deres afgrøder end af at kæmpe 19. Denne tolkning er Elton ikke enig i. Således mener han, at der ikke er bevis for, at limitanei-tropperne skulle være dårlige soldater 20. Noget, der kan være med til at understøtte Eltons påstand, er, at der er eksempler på at limitanei-enheder overførtes til felthæren (comitatenses). Således nævner Liebeschuetz, at der blev overført 21 limitanei-enheder til felthæren i Gallien, hvor de var med til at stabilisere situationen (år ) 21. Det er dog svært at sige med sikkerhed, hvor effektive soldater disse limitanei helt præcist var. Sidstnævnte eksempel kan dog efter vores mening indikere, at limitanei-enhederne ikke må formodes at være af ringere karakter end dem, som befandt sig i felthæren. Hvor Diocletian foretrak at placere sine tropper langs grænserne, så var Konstantin mere tilhænger af det, der kan betegnes som et dybdeforsvar. Et dybdeforsvar er baseret på den antagelse, at man ikke kan danne en perimeter ved grænserne, som er uigennemtrængelig. I stedet skal forsvaret koordineres imellem soldater, som er placeret ved grænsen (limitanei), og mobile tropper, som er placeret bag ved grænserne (comitatenses). Disse tropper, der er placeret i anden række, har så til opgave at træde til, hvis fjenden trænger igennem det første forsvar 22. Denne nye tilgang til rigets forsvar indebar, at Konstantin udbyggede rigets mobile felthær. Ledelsen af den mobile felthær var splittet op imellem embeder, som blev bestredet af to feltmarskaler. Det ene embede var 18 Lee, A.D.; The army i The Cambridge Ancient History Volume XIII; side Elton, Hugh;Frontiers of The Roman Empire; side Elton, Hugh;Frontiers of The Roman Empire; side Liebeschuetz, Wolfgang; The end of the army in the western empire i War and Society in the Roman World; side Ferrill, Arther; The Fall of the Roman Empire: The Military Explanation; side 45 10

11 ansvarlig for infanteriet (magister peditum). Det andet embede var ansvarlig for rytteriet (magister equitum) 23. Comitatenses var opdelt i tre forskellige typer af regimenter: 1) Rytterienheder (vexillationes). Hovedparten af soldaterne, som indgik i disse enheder, var primært rekrutteret blandt ikke-romerske borgere 24. Vi formoder, at grunden til anvendelsen af primært ikke-romerske borgere i rytterienhederne skal findes i, at der ikke var en lang tradition indenfor den romerske hær i at anvende rytteri. Dette var derimod mere udbredt indenfor dele af de forskellige grupper af barbarer. Dette stemmer overens med Cheesmans udsagn. Han skriver således, at den romerske hær stort set var gået bort fra at benytte rytteri allerede omkring det 2. århundrede 25. 2) Infanterienheder (legiones), hvoraf hovedparten af personellet var rekrutteret indenfor riget. 3) Og slutteligt var der en ny form for infanterienhed. Denne blev omtalt som den nye auxilia. Denne nye udgave af auxilia bestod udelukkende af infanterienheder og havde ikke noget at gøre med den gamle form for auxilia, hvori der indgik alae (rytteri) og kohorter (infanteri), som kan føres tilbage til tiden før Kristi fødsel 26. Ifølge Lee var denne nye udgave af auxilia blevet oprettet af Maximian (k ). Han fremfører endvidere, at personellet i den nye auxilia primært var blevet hvervet blandt germanere fra den anden side af Rhinen 27. Southern og Dixon anfører, at hovedparten af folkene i den nye auxilia enten havde meldt sig frivilligt 28, eller også indgik som et led i en fredsaftale, som var indgået mellem romere og besejrede barbarstammer 29. Lee bemærker videre, at Konstantin, efter han var kommet til magten, udvidede rekrutteringen blandt germanerne, hvilket efter hans mening medførte, at de germanske tropper i auxiliaen kom til at udgøre rygraden i felthæren 30. Arther Ferrill understøtter dette, idet han ligeledes tilskriver barbarerne en fremtrædende rolle under Konstantins styre. Således er han af den 23 Ferrill, Arther; The Fall of the Roman Empire: The Military Explanation; side Lee, A.D.; The army i The Cambridge Ancient History Volume XIII; side Cheesman, G.L.; The auxilia of the roman imperial army; side 9 26 Cheesman, G.L.; The auxilia of the roman imperial army; side Lee, A.D.; The army i The Cambridge Ancient History Volume XIII; side Southern, Pat og Dixon, Karen R.; The late Roman army; side Marcellinus, Ammianus; Res Gestae XVII 13 i Femogtyve år af Roms Historie; side Lee, A.D.; The army i The Cambridge Ancient History Volume XIII; side

12 opfattelse, at Konstantins forkærlighed for germanske tropper førte til, at han havde barbariseret den romerske hær 31. En pointe som Liebeschuetz ligeledes fremdrager 32. Som det fremgår af ovenstående, synes der at være udpræget enighed blandt forskerne om, at brugen af barbarer under Konstantin var ganske fremherskende, i hvert fald set i forhold til, hvad der tidligere havde været normal praksis i den romerske hær. Men hvor mange barbarer, der præcist indgik i hæren under Konstantin, lader sig vanskeligt vurdere med sikkerhed. Det er dog værd at bemærke, at den primære rekruttering i denne periode skete udenfor rigets grænser 33. Således opgives der ganske forskellige tal i litteraturen. 4.2 Hæren efter Konstantin og frem til Adrianopel Hæren under Konstantin II (k ), Constans (k ) og Constantius (k ) fortsatte stort set under samme organisation, som det havde været tilfældet under deres far, Konstantin den Store. Derved fortsatte de med opdelingen imellem en mobil felthær (comitatenses) og en mere stationær placering af tropper i grænseområderne (limitanei) 34. Denne organisering af hæren bevaredes i store træk frem til efter slaget ved Adrianopel. Hvad der efterfølgende skete vil vi således først komme nærmere ind på i kapitel 6, som bl.a. omhandler organiseringen af hæren efter slaget ved Adrianopel. I den sidste del af Konstantin den Stores regeringsperiode og tiden herefter, skete der en regionalisering af felthærene. I det sidste årti af sin regeringstid uddelte Konstantin således det regionale ansvar for dele af hæren til hans tre sønner og hans nevø Dalmatius. Dette medførte, at der skete en opsplitning af felthæren i mindre enheder. Selv efter at Constantius var blevet enehersker i starten af 350 erne, bibeholdt han en opsplitning af felthæren. Lee mener, at dette, rigets størrelse taget i betragtning, var en naturlig konsekvens, ligesom det var en langsommelig proces at flytte store troppestyrker Ferrill, Arther; The Fall of the Roman Empire: The Military Explanation; side Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side 7 33 Cameron, Averil; The Mediterranean World in late Antiquity; side Lee, A.D.; The army i The Cambridge Ancient History Volume XIII; side Lee, A.D.; The army i The Cambridge Ancient History Volume XIII; side

13 Brugen af barbarer i romersk tjeneste i tiden efter Konstantin den Store og frem til slaget ved Adrianopel synes ikke at have været mindre, end det var tilfældet under denne 36. Således udgjorde barbarer stadig en stor del af de nye auxilia-enheder 37. Valentinian (k ) og hans bror Valens (k ) skulle, ifølge Burns, have taget vigtige skridt i retning af anvendelsen af nye troppe-typer, hvoraf mange af disse skulle være af germansk oprindelse. Disse skulle ofte have været under kommando af deres egne ledere 38. Dette må formodes at være forløberen for de såkaldte foederati tropper, hvilke vi vil komme nærmere ind på i kapitel 6. Burns mener derved, at Valentinian og Valens må have igangsat en række militære processer, som ellers traditionelt set først formodes at have startet efter slaget ved Adrianopel Årsagsforklaringer på brugen af barbarer i det 4. årh. I den del af forskningslitteraturen, der omhandler det, man kan betegne som barbariseringen af den romerske hær i perioden fra Konstantin den Store og frem til slaget ved Adrianopel (378), gives der en række forskellige bud på, hvilke årsager, der kan formodes at ligge til grund for denne barbarisering. Det er dette kapitels formål at give en præsentation af en række af disse bud. Kapitlet vil beskæftige sig med årsagsforklaringer på brugen af barbarer, som primært var hvervet udenfor riget i den skitserede periode. Således vil årsagsforklaringerne på hvervningen af barbarer indenfor rigets grænser ikke blive undersøgt nærmere i dette kapitel; dette dog med undtagelse af brugen af krigsfanger, som blev bosat indenfor riget og rekrutteret herfra. Rekrutteringen af andre grupper af barbarer indenfor riget vil i stedet blive analyseret i det efterfølgende kapitel. Det skal her bemærkes, at på trods af, at de årsagsforklaringer, der er genstand for nærmere behandling i nedenstående afsnit, sættes i direkte forbindelse med perioden fra Konstantin og frem til slaget ved Adrianopel, så er det dermed ikke sagt, at de ikke også spillede en rolle i forbindelse med rekrutteringen af barbarer i tiden efter slaget ved Adrianopel. Dermed må de årsagsforklaringer som bliver præsenteret i nedenstående ligeledes formodes at have spillet en rolle i forhold til tiden efter slaget ved Adrianopel. 36 Elton, Hugh; Warfare in Roman Europe - AD ; side Cameron, Averil; The Later Roman Empire; side Burns, Thomas S.; Barbarians Within The Gates Of Rome; side 2 39 Burns, Thomas S.; Barbarians Within The Gates Of Rome; side 2 13

14 5.1 Nedgangen i befolkningstallet og betydningen af denne Arthur Boak skriver i sin bog, Manpower shortage and the fall of the Roman Empire in the west, at en af de væsentligste forklaringer på den øgede brug af barbarer i romersk militærtjeneste, var en mangel på rekrutter indenfor riget. Grunden til dette skulle være, at der var sket det, der i litteraturen omtales som en ødelæggelse af grænseområderne i det 3. århundrede. I kølvandet på disse ødelæggelser skulle der være sket en delvis affolkning af disse områder. Denne affolkning skulle især have været markant i områderne langs Donau og Rhinen, og skulle have resulteret i, at grænseområderne kun i yderst begrænset omfang var i stand til at stille med rekrutter til den romerske hær 40. Der er dog i litteraturen delte meninger om, hvorvidt der faktisk skulle være sket en nedgang i befolkningstallet for den romerske befolkning i perioden fra det 4. til og med det 5. århundrede. Således skriver blandt andre Averil Cameron, at der især i den østlige del af riget var en betydelig befolkningstilvækst i perioden fra slutningen af det 4. århundrede, og mere udtalt i det 5. århundrede. I den vestlige del af riget skulle der dog ikke have været tale om en egentlig befolkningstilvækst i det 5. århundrede. Dette skulle blandt andet skyldes politiske forhold 41. Cameron skriver dog samtidig, at der kan have forekommet et fald i befolkningstallet i visse områder i den vestlige del af riget 42. Liebeschuetz synes heller ikke at være ubetinget enig med Boak i, at en nedgang i befolkningstallet var den primære årsag til den øgede hvervning af barbarer. Således mener han, at der, på trods af et fald i befolkningstallet i visse regioner, stadig burde have været tilstrækkeligt med mandskab til at udgøre et tilfredsstillende rekrutteringsgrundlag indenfor rigets grænser. Dette begrunder han med, at befolkningstallet i Nordafrika og Bretagne ikke faldt i det 4. århundrede. Liebeschuetz nævner endvidere, at Spanien kan sidestilles med Nordafrika og Bretagne, da denne region stort set var uberørt af krige. Men han skriver, at der dog er visse indikatorer, som peger i retning af en mindre nedgang i befolkningstallet i Spanien fra omkring midten af det 4. århundrede Boak, A.E.R.; Manpower shortage and the fall of the Roman Empire in the west; side Cameron, Averil; The Later Roman Empire; side Cameron, Averil; The Later Roman Empire; side Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side 19 14

15 Samtidig afviser hverken Liebeschuetz, Dixon og Southern, at der kan have været tale om en nedgang i befolkningstallet i visse egne af riget. I den forbindelse fremhæver de ligeledes områderne omkring Donau og Rhinen 44. En af de ting, der kan indikere en nedgang i befolkningstallet i visse områder af riget, er, at der findes eksempler på, at krigsfanger af barbarisk herkomst blev bosat i disse føromtalte områder omkring Rhinen og Donau. Dette mener Liebeschuetz skete for netop at opveje et fald i befolkningstallet i disse grænseområder. Liebeschuetz skriver endvidere, at omfanget af bosættelsen af disse krigsfanger faktisk var så stort, og strakte sig over så langt et tidsmæssigt spænd, at det er ganske bemærkelsesværdigt, hvor stort omfanget af affolkningen af grænseområderne må formodes at have været 45. Disse krigsfanger blev benyttet som arbejdskraft indenfor landbruget, hvilket ofte skete under slavelignende vilkår. Herudover blev de udskrevet til militærtjeneste, såfremt der var behov for dette. Faktisk mener Liebeschuetz, at en af bagtankerne bag bosætningen krigsfanger i disse regioner var den mulighed det gav, for at rekruttere dem til hæren 46. Betegnelsen for de krigsfanger, som var blevet bosat indenfor riget og rekrutteret til hæren var laeti. I praksis var disse laeti altid i farezonen for at blive udskrevet til hæren såfremt, der var brug for dem. I modsætning til andre grupper af barbarer, som var bosiddende indenfor riget, var det ikke muligt for disse laeti at opnå romersk borgerret. Således gjorde de som hovedregel sjældent tjeneste i det, man kan karakterisere som den regulære romerske hær. Liebeschuetz skriver dog, at man ofte så bort fra denne praksis, såfremt der var mangel på rekrutter til den regulære hær. Grupper af laeti fra det samme geografiske område kom derved ikke nødvendigvis til at tjene i den samme enhed. I stedet blev de oftest brugt til at udfylde huller i de forskellige afdelinger af hæren. Ifølge Liebeschuetz var dette en praksis, der gjorde sig gældende i store dele af både det 4. og 5. århundrede 47. Brugen af krigsfanger i den romerske hær var således ikke kun et fænomen, som var forekommende i det 4. århundrede men fortsatte ligeledes i det 5. århundrede. Som et eksempel på dette kan man nævne, at Stilicho, efter at have besejret Radagaisus i år 406, efterfølgende skulle have overført de krigsfanger, der blev taget i forbindelse med denne strid, til romersk 44 Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side 11 og Southern, Pat og Dixon, Karen R.; The later Roman army; side Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side 14 15

16 tjeneste. Grunden til brugen af så store mængder af krigsfanger, som der er tale om i ovennævnte eksempel, kan dog forklares med, at der var tale om en nødsituation, eftersom Alaric truede Italien 48. Set i lyset af ovenstående, synes det at kunne konkluderes, at der ikke er entydige indikationer, der peger i retning af, at der skete et generelt fald i befolkningstallet i det romerske rige i det 4. århundrede, som Boak ellers fremdrager. Samtidig synes man dog ikke at kunne afvise, at der var et fald i befolkningstallet i visse egne af riget. Således afviser hverken Liebeschuetz, Dixon og Southern, at det til dels var en affolkning af visse områder indenfor det romerske rige, som udgør en del af forklaringen på den øgede indlemmelse af barbarer i den romerske hær. Men Liebeschuetz, Dixon og Southern understreger dog samtidig, at dette kun kan betragtes som værende en del af den samlede forklaring på fænomenet 49. Således er både Liebeschuetz, Southern og Dixon enige om, at der ikke er tale om en overskyggende årsagsforklaring på den øgede rekruttering af barbarer til det romerske militærvæsen, ligesom Boak hævder 50. De mener i stedet, at man skal forsøge at finde svaret på ovenstående i en række nuancerede årsagsforklaringer. Endvidere mener Liebeschuetz, at på trods af muligheden for at identificere nogle af de udslagsgivende faktorer, som må formodes at ligge til grund for hvervningen af barbarer udenfor riget, så er det ganske svært med sikkerhed at identificere alle de årsager, der kan formodes at ligge til grund for, at det romerske militærvæsen i så høj grad kom til at baseres på brugen af barbarer. Det kildemæssige grundlag er efter hans opfattelse for spinkelt til dette 51. De divergerende meninger i forskningslitteraturen om, hvorvidt der kan spores et generelt fald i den samlede romerske befolkning i det 4. og 5. århundrede, kan tænkes at udspringe af det, tidsmæssige spænd, der eksisterer imellem de forskellige kilder. Boaks værk er således fra 1955, hvorimod Liebeschuetz værk er fra 1990 og Southern og Dixons er fra Det indikerer en tilbøjelighed til, indenfor det, man kan betegne som ældre forskning, at der især argumenteres for, at der var et generelt fald i den romerske befolkning i det 4. og 5. århundrede. 48 Elton, Hugh; Warfare in Roman Europe - AD ; side Southern, Pat og Dixon, Karen R.; The late Roman army; side 68 og Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side Boak, A.E.R.; Manpower shortage and the fall of the Roman Empire in the west; side Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side 11 16

17 5.2 Rekrutteringsmæssige vanskeligheder og betydningen af disse Liebeschuetz mener, at også det romerske riges rekrutteringsapparat må formodes at være en af forklaringerne på, at man i det 4. århundrede begyndte at bruge barbarer i en større udstrækning end tidligere. Således skriver han ; It is significant that there no longer seems to have been machinery for the mass call-up of a national army. 52 For at skabe en forståelse af de konsekvenser, de rekrutteringsmæssige problemer medførte for den romerske hær, finder vi det nødvendigt at beskrive, hvorledes det romerske rekrutteringssystem var indrettet. Dette vil således ske løbende i resten af dette afsnit. Der var primært to måder, hvorpå man skaffede personel til hæren indenfor riget. Den første måde var ved at benytte frivillige. Hvor mange individer med romersk borgerret, der meldte sig frivilligt til militærtjeneste, er svært at sige med sikkerhed. Således fremhæver Elton, at der ikke er ført deciderede lister over, hvor mange frivillige, der meldte sig til den romerske hær. I stedet foreligger vidnesbyrdene herfor mere i form af anekdoter omhandlende enkeltpersoner 53. Ifølge Liebeschuetz var mængden af frivillige ganske begrænset. Dette begrunder han med, at der i det senromerske rige var en ganske begrænset imperial patriotisme blandt de romerske borgere. Således skriver han, at borgerne i krisesituationer ofte foretrak at blive i deres hjemegn og forsvare denne, frem for at lade sig rekruttere til hæren og drage til fjernere egne af riget og forsvare disse 54. Af dette synes man at kunne udlede, at den udbredte opfattelse, især blandt befolkningen på landet, var, at man var mere interesseret i at kæmpe for ens eget lokalområde, frem for at kæmpe for en fælles sag, som vi antager ellers tjente mere i rigets overordnede interesse. Langt hovedparten af de soldater, som var i den romerske hær, var indrulleret ved decideret udskrivning. Denne udskrivning havde flere former. En af disse var blevet indført i år 313. Fra da af var sønner af soldater forpligtet til at indtræde i hæren, såfremt de var fysisk egnede 55. Det er vores formodning, at bagtanken med implementeringen af dette udskrivningsmæssige tiltag var at sikre et forholdsvist konstant rekrutteringsgrundlag til hæren. Konstantin den Store ændrede dog denne 52 Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side Elton, Hugh; Warfare in Roman Europe - AD ; side Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side Southern, Pat og Dixon, Karen R.; The late Roman army; side 67 17

18 praksis i år 326. Således kunne sønner af soldater frit vælge imellem at gøre tjeneste i deres lokale curia, hvilket nærmest må betegnes som en slags landmilits, eller i den regulære hær. Det viste sig dog hurtigt, at det ikke var en gavnlig praksis, hvorfor man ændrede lovgivningen, og returnerede til den lovgivning, der var blevet indført i år Mængden af frivillige og sønner af soldater var dog ikke tilstrækkelig til at dække behovet for soldater. Derfor var det nødvendigt med en fast årlig udskrivning. Denne form for udskrivning fungerede mere eller mindre på samme vilkår som indsamlingen af skatter gjorde, hvilket vil sige, at hver landsby og jordbesidder var forpligtiget til at stille X antal personer til militærtjeneste. Som Pat Southern og Karen Dixon understreger, så var forpligtelsen til at stille folk til militærtjeneste i høj grad en pligt, som påhvilede landbefolkningen. Dette afstedkom da også en del utilfredshed hos denne. For at dæmpe denne utilfredshed blev der derfor taget en række forholdsregler, der skulle modvirke dette. En af dem var bl.a. at nedsætte byrden for de mindre jordbesiddere. Dette skete som en følge af, at det var en ganske tung byrde årligt at skulle udspare en eller flere personer til militærtjeneste, hvilket bevirkede, at det stort set kun var de store jordbesiddere, der var i stand til at gøre dette. Derfor blev det tilladt, at jordbesidderne gik sammen i de såkaldte consortia. Dette indebar, at de jordbesiddere, der indgik i de enkelte consortia, indgik i det, man kan karakterisere som en slags turnusordning. Derved var de små jordbesiddere ikke forpligtede til, hvert år at skulle stille med folk til militærtjeneste 57. Der var dog også en ulempe ved disse consortia; ofte var de folk, de stillede til militærtjeneste blevet presset til at gøre dette, hvilket bevirkede, at de rekrutter, de stillede ofte var særdeles modvillige overfor at skulle indtræde i hæren 58. Denne modvilje mod at forrette tjeneste må formodes at have bevirket, at der kan stilles spørgsmålstegn ved deres effektivitet. Barbarer derimod havde, i modsætning til de folk, der var stillet af de forskellige consortia, ry for at være gode soldater 59. Ud fra denne betragtning er der nok ikke noget at sige til, at man i højere grad gik over til at benytte barbarer i stedet for de mindre effektive folk som blev stillet af consortia erne. Et andet tiltag til at lette byrden for de mindre jordbesiddere var, at de kunne betale sig fra at skulle stille folk til militærtjeneste. Denne ydelse skulle betales til en lokal embedsmand, som i 56 Southern, Pat og Dixon, Karen R.; The late Roman army; side Southern, Pat og Dixon, Karen R.; The late Roman army; side Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side Cameron, Averil; The Mediterranean World in late Antiquity; side 52 18

19 stedet betalte en anden for at indtræde i hæren. Derved synes der at kunne drages paralleller imellem denne praksis og det, der omtales som stillingsprincippet. Dette går ud på, at man betaler en anden for at træde i ens sted i forbindelse med aftjening af militærtjeneste. Der var dog en række problemer forbundet med denne praksis. Således forlangte de lokale embedsmænd ofte ganske anseelige beløb, hvoraf en stor del havnede i deres egne lommer. For bl.a. at gøre beskatningen af de mindre jordbesiddere mere retfærdig, og for at komme denne udprægede korruption til livs, fastsatte kejser Valens i 375, at prisen for en rekrut var 30 solidi, hvortil kom et beløb på 6 solidi, hvilket skulle dække udgifterne til udrustning 60. Disse penge blev i øvrigt som hovedregel brugt til at hverve barbarer frem for romerske borgere, der, som tidligere nævnt, var mere villige til at indgå i romersk krigstjeneste end mange af de romerske borgere var. Generelt må der siges at have været en ganske betragtelig modstand hos jordbesidderne til at lade deres landarbejdere indgå i hæren. Som et eksempel på dette nævner Liebeschuetz, at da Gildo, som var en rebelsk kommandant over Nordafrika, lukkede for fødevareforsyningen til Rom, hvilket skete i år 357, lykkedes det for adskillige romerske senatorer at forhindre, at deres landarbejdere blev udskrevet til militærtjeneste for at løse denne konflikt 61. Dette finder vi bemærkelsesværdigt, eftersom Claudian skriver, at resultatet af Gildos handlinger medførte store kvaler for store dele af den romerske befolkning 62. Dette tolker vi som et bevis på, at nogle af de romerske senatorer var mere interesseret i egen maksimering frem for at handle i forhold til det, der må karakteriseres som værende i rigets overordnede interesse. Averil Cameron nævner, at da jordbesiddernes position i samfundet blev mere og mere magtfuld i tiden fra det 4. århundrede og frem, så var det ganske enkelt nemmere at rekruttere barbarer i stedet for at skulle tage magtkampen op med jordbesidderne, for at få dem til at afgive bønder til militærtjeneste 63. Liebeschuetz angiver som en af forklaringerne på, at jordbesidderne udviste stor modvilje mod at lade deres landarbejdere indgå i hæren, selv i tider, hvor de selv var i farezonen for at komme blive angrebet af udefrakommende aggressorer, at jordbesidderne håbede på at få en aftale i stand med angriberne, som kunne sikre deres egne og deres landarbejdernes interesser på en forholdsvis tilfredsstillende måde 64. Dixon og Southern angiver i deres bog en 60 Southern, Pat og Dixon, Karen R.; The late Roman army; side Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side Claudian; The war against Gildo, I i Claudian, Vol. I; side Cameron, Averil; The Mediterranean World in late Antiquity; side Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side 21 19

20 anden forklaring på denne adfærd. Således mener de, at dette kunne skyldes, at jordbesidderne ikke længere ville finde sig i at deres bedste arbejdskraft blevet taget fra dem med det formål at bruge dem i hæren. For det var kun muligt for jordbesidderne at garantere deres egen økonomiske sikkerhed såfremt de havde kompetent mandskab til at arbejde på deres jorde 65. En af forklaringerne på, at der var en stor modstand hos både jordbesiddere og landarbejdere imod henholdsvis at lade deres landarbejdere indgå i hæren og selv indgå i hæren, kan være det faktum at tjenestetiden i den romerske hær var fastsat til at være 24 år 66. Tager man dette i betragtning må man sige, at det ikke er så underligt, at jordbesidderne udviste en vis modvilje imod at afgive deres arbejdskraft til hæren, da det havde lange udsigter, før landarbejderne kunne arbejde for jordbesidderne igen. Som tidligere nævnt, så var der blandt borgerne i det romerske rige en ganske betragtelig modvilje mod at forrette militærtjeneste. Således er der eksempler på, at nogle individer var villige til at udøve skade på sig selv, for at slippe for at forrette militærtjeneste. Således skulle det for eksempel have været forholdsvist udbredt, at nogle personer skar deres egne tommelfingre af, for at slippe for militærtjeneste. I et forsøg på at komme dette til livs, blev der indført en række love. Således indførte Valentinian i år 368, at de individer der gjorde dette, ville blive brændt levende. I 381 kom Theodosius til den erkendelse, at en person uden tommelfingre trods alt var bedre end slet ingen, de blev derfor ikke fritaget for militærtjeneste - på trods af deres selvbestaltede handicap. Var der endvidere tale om, at det var en handicappet person, som var stillet til rådighed af skatteborgerne, så skulle de i stedet stille to mand i stedet for en 67. Endvidere var desertation ganske udbredt indenfor den romerske hær. Dette på trods af, at der var yderst strenge straffe til desertører. I et forsøg på at komme desertation til livs, indførte man blandt andet, at rekrutter blev brændemærket 68. Pat Southern og Karen R. Dixon nævner, at desertation altid havde forekommet i den romerske hær, men at det aldrig havde været så stort et problem, som det blev i tiden fra Konstantin den Store og frem. Således mener de, at det faktum, at man fandt det nødvendigt at bruge 65 Southern, Pat og Dixon, Karen R.; The late Roman army; side Southern, Pat og Dixon, Karen R.; The late Roman army; side Southern, Pat og Dixon, Karen R.; The late Roman army; side Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side 20 20

21 lemlæstede mænd i hæren, er et bevis på, at der var en mangel på rekrutter og ikke udelukkende et udtryk for harme over deres vanærende handling 69. Både Liebeschuetz, Dixon og Southern er enige i, at borgernes modvilje mod at indgå i hæren, resulterede i, at man var nødt til at kigge sig om efter alternativer til den gængse form for rekruttering blandt romerske borgere. Og her var brugen af barbarer et ganske udmærket alternativ Brugen af barbarer fra Adrianopel til Roms fald Der skete en betydelig ændring i anvendelsen af barbarer efter år 378, hvor slaget ved Adrianopel fandt sted. Dette kapitel har til hensigt at beskrive, hvordan denne anvendelse af barbarer ændrede karakter. Den tidsmæssige afgrænsning spænder altså fra 378 og frem til det, som man kan kalde Det Vestromerske Riges opløsning, der kulminerede med afsættelsen af den sidste vestromerske kejser i år Adrianopel og Theodosius fredsaftale med goterne I år 376 havde kejser Valens (k ) ladet en stor mængde gotere bosætte sig i riget 71. Kejseren havde flere intentioner med indlemmelsen af disse goter. Han ønskede, ifølge Ammian, at forene sine egne soldater med disse nye gotere, så de sammen kunne skabe en stærk hær. Disse soldater kunne desuden aflaste provinserne for at stille rekrutter til rådighed, så provinserne i stedet kunne betale større summer til kejseren 72. Det endte dog med, at de nybosatte gotere gjorde oprør imod de romerske autoriteter, hvorefter kejser Valens gik goternes hær i møde ved Adrianopel. Resultatet af dette blev et stort nederlag for den østromerske hær, der mistede op til 2/3 af dens samlede styrke samt kejser Valens, der døde på slagmarken 73. Romerne sluttede fred med goterne under Theodosius i år 382, hvor goterne fik tildelt Dakien og Thrakien. Som modydelse for det land, som goterne var blevet tildelt, skulle goterne tilbyde 69 Southern, Pat og Dixon, Karen R.; The late Roman army; side Southern, Pat og Dixon, Karen R.; The late Roman army; side 69 og Liebeschuetz, J.H.W.G.; Barbarians and Bishops; side Cameron, Averil; The Later Roman Empire; side Marcellinus, Ammianus; Res Gestae XXXI.4 i Femogtyve år af Roms Historie; side Ferrill, Arther; The Fall of the Roman Empire: The Military Explanation; side 63 21

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Hvis I har kommentarer til hjemmesiden eller ønsker at dele jeres erfaringer med andre, så skriv til marlene.kramm@natmus.

LÆRERVEJLEDNING. Hvis I har kommentarer til hjemmesiden eller ønsker at dele jeres erfaringer med andre, så skriv til marlene.kramm@natmus. LÆRERVEJLEDNING Jernalderen startede, da bronzealderen sluttede, og sluttede, da vikingetiden startede. Man snakker altså om jernalder fra år 500 f.kr. til år 800 e.kr. Hjemmesiden fokuserer på den tid,

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget)

Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Oluf Engell Årlig redegørelse fra tilsynsudvalget vedrørende politiets og forsvarets efterretningstjenesters behandling af personoplysninger (Wamberg-udvalget) Partner Tlf 33 34 50 00 oe@bruunhjejle.dk

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr.

Klagerne. København, den 6. december 2010 KENDELSE. ctr. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Uffe Jeppesen og Lars Lyster Nielsen v/ Chartis Europe S.A. Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Nævnet har modtaget

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Bisidder - begreb og indhold

Bisidder - begreb og indhold Bisidder - begreb og indhold At være bisidder indebærer at hjælpe en anden person med dennes forhold og relation til omverdenen, f.eks. til offentlige myndigheder, til sundhedsvæsenet og andre væsener.

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Justitsministeriet Sendt på mail jm@jm.dk og tcm@jm.dk 14. august 2015 Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Tak for muligheden

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Danish Stem Cell Society (DASCS)

Danish Stem Cell Society (DASCS) Danish Stem Cell Society (DASCS) Vedtægter Indholdsfortegnelse 1. Navn, hjemsted og formål 1 2. Foreningens medlemmer 1 3. Bestyrelsen 3 4. Generalforsamlingen 3 5. Regnskab og formue 4 Notice: For a English

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159978 TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 1. INDLEDNING Vordingborg

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere