Erhvervsskolen Nordsjælland

Transkript

1 Erhvervsskolen Nordsjælland ÅRSRAPPORT 2014 Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX HTX 10 KURSUS 1

2 ERHVERVSSKOLEN NORDSJÆLLAND Milnersvej Hillerød Telefon CVR:

3 Indhold Ledelsesberetning... 4 Målrapportering Anvendt regnskabspraksis Ledelsespåtegning og den uafhængige revisors erklæring

4 LEDELSESBERETNING Institutionsoplysninger Institution: Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, 3400 Hillerød Telefon: Hjemmeside: CVR-nr.: Regnskabsår: Pengeinstitut: Danske Bank Nykredit Hjemstedskommune: Hillerød Revision: Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Daglig ledelse: Direktør Inge Prip Institutionens formål: Institutionens formål er i overensstemmelse med lovgivningen at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og anden uddannelse og undervisning. Institutionen udbyder erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser m.v. inden for primært det merkantile og tekniske område samt gymnasiale uddannelser (HHX og HTX). Institutionen gennemfører i tilknytning til de uddannelser, den er godkendt til at udbyde, indtægtsdækket virksomhed i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom og de regler, som er fastsat af undervisningsministeren. Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundende foranstaltninger. Institutionens formål er endvidere at drive skolehjem omfattet af 18, stk. 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. 4

5 Erhvervsskolen Nordjællands bestyrelse pr. 1. maj 2014 Per Gotfredsen, formand Dansk Erhverv Jens-Olav Pedersen, næstformand Dansk El-forbund Ole Jacobsen Dansk Industri Kim Simonsen HK Svend Pedersen Dansk Byggeri Lars Dyrstrøm Tekniq Allan Thomsen Dansk Metal Mogens Larsen 3F Kirsten Jensen Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs og Fredensborg kommuner Marianne Thellersen DTU udpeget af bestyrelsen som selvsupplering Anders Taarnby Medarbejderrepræsentant med stemmeret Marianne Mensal Medarbejderrepræsentant uden stemmeret Mads Melchiorsen Elevrepræsentant med stemmeret Søren Kerschner-Hansen Elevrepræsentant uden stemmeret 5

6 6

7 Præsentation af Erhvervsskolen Nordsjælland Erhvervsskolen Nordsjælland blev etableret i 2003 som et resultat af en sammenlægning mellem AMU-Center Nordsjælland og Erhvervsskolen Hamlet. Siden 2007 har skolen haft navnet Erhvervsskolen Nordsjælland, i daglig tale Esnord. Esnord driver uddannelse fra 5 adresser i 3 Nordsjællandske byer: Hillerød (Milnersvej 48, Carlsbergvej 34 og Peder Oxes Allé 4), Helsingør (Rasmus Knudsens Vej 9) og Frederiksværk (Industrivej 2). I 2014 havde skolen 354 årsværk, årselever og en omsætning på 277 mio. kr. Skolens mission, vision og værdier Esnords bestyrelse, der tiltrådte 1. maj 2014, igangsatte i efteråret 2014 en strategiproces, som mundede ud i et nyt strategisk grundlag. Det var bestyrelsens ønske, at det nye grundlag skulle markere en overgang fra den genopretningsdagsorden, som skolen har været præget af i de senere år grundet en meget dårlig økonomi, til en udviklingsdagsorden. Resultatet af strategiprocessen var en ny mission og vision for Esnord, og fem nye værdier: Esnords nye mission er: Esnord skal tilbyde målrettede, attraktive, erhvervsrettede uddannelser, der gør skolens elever og kursister parate til at skabe samfundsmæssig værdi. Esnords nye vision lyder: Esnord er det naturlige valg af erhvervsrettet uddannelsessted i Nordsjælland for både unge og voksne. Esnord tilbyder et inspirerende skole- og undervisningsmiljø under devisen for dig, der vil og kan. Esnord er en kollegial arbejdsplads præget af høj faglighed og arbejdsglæde. Esnord har kompetente, kvalitetsbevidste, ambitiøse og engagerede medarbejdere. Esnord er én skole med mange muligheder. 7

8 Esnords nye værdier udtrykkes i nedenstående fem ord, og arbejdet med at implementere de nye værdier og det strategiske grundlag er igangsat primo Parate fordi vi ved, at verden omkring os er foranderlig, og vi tilpasser os, når det er nødvendigt. Esnord skal derfor arbejde strategisk med eksekvering af handleplaner, opfølgning og tilpasning til de ændrede vilkår. være klar til at ændre kurs, hvis muligheder byder sig, og hvis det passer med den overordnede vision og mission for skolen. tydeliggøre beslutninger og konsekvenser i sin interne og eksterne kommunikation. Engagerede fordi vi er bevidste om, at vi alle er vigtige brikker i arbejdet for at løfte skolens strategiske målsætninger. Esnord skal derfor give plads til forskellighed men forudsætte, at vi trækker mod samme mål. forvente et aktivt bidrag fra hver enkelt til at skabe en god kultur på arbejdspladsen socialt og fagligt. arbejde på at være en arbejdsplads, som alle kan være stolte af at tilhøre. Faglige og stolte over at være rundet af en faglighed, så vi smitter vores elever og kursister med denne stolthed. Esnord skal derfor rekruttere de bedste lærere og give dem plads til at udøve deres faglighed, så den kan inspirere eleverne. fejre vores elever, når de opnår faglige successer på alle niveauer. stræbe efter at øge kvaliteten i undervisningen ved et kontinuerligt fokus på faglighed og pædagogik. Åbne så vi deler viden med hinanden og med andre, giver plads til forskellighed både blandt elever og medarbejdere, og at vi taler åbent om det, som fungerer, og det, som kunne være bedre. Esnord skal derfor arbejde med tillid mellem ledelse og medarbejdere og med feedbackkulturen, så den bliver en integreret del af samarbejdskulturen. etablere tværgående videndelingsprocedurer på tværs af skolen og anerkende disse. styrke evalueringspraksis i undervisningen og i udviklingsprojekter på tværs af hele skolen. 8

9 Troværdige når vi gør, hvad vi siger og holder, hvad vi lover og kommunikerer åbent om det, når det ikke kan lade sig gøre. Esnord skal derfor være ærlig i sin kommunikation, så vi udtrykker os klart og viser, at vi er en ansvarlig og aktivt handlende organisation, som står inde for, hvad vi siger. kommunikere klart og signalere værdierne og deres betydning kommunikere med respekt for målgruppernes baggrund og informationsbehov. 9

10 Uddannelsesportefølje I 2014 har Esnord udbudt følgende uddannelser: 10. klasse 10. klassesundervisningen i 2014 har fundet sted i Hillerød og Helsingør under den såkaldte 20/20-model, som udbydes som et led i en driftsoverenskomst med Helsingør, Fredensborg og Hillerød kommuner. I alt 65 elever færdiggjorde deres 10. klasse på Esnord i foråret 2014, 19 i Helsingør og 46 i Hillerød, og 128 elever startede på forløbet i august HHX handelsgymnasiet HHX har været udbudt i Helsingør, hvor skolen optog 2 nye klasser i 2014 fordelt på 3 studieretninger. På skolens campus i Helsingør er HHX og HTX placeret sammen med 10. klasse, HG og EUD. HTX teknisk gymnasium HTX har Esnord i 2014 udbudt i både Hillerød og Helsingør. I Hillerød råder Esnord over en bygning på Carlsbergvej, som kun rummer HTX, hvor 8 nye klasser startede i 2014 fordelt på 6 studieretninger. På HTX i Helsingør startede i klasser fordelt på 2 studieretninger. HG - handelsskole I 2014 optog Esnord HG i Helsingør 114 elever Tekniske erhvervsuddannelser Skolen har udbud af tekniske grundforløb på fire adresser. I 2014 udbød skolen grundforløb på 8 indgange. I alt startede 607 elever inkl. EUX. EUX Skolen udbød EUX på tre områder i 2014, snedker, tømrer og elektriker. Der startede i alt 43 elever. Efteruddannelse Esnords kursusafdeling udbød i 2014 efteruddannelse i form af AMU-kurser og indtægtsdækkede virksomhedskurser (IDV). 10

11 Andre aktiviteter I 2013 etablerede Esnord et praktikcenter, som har været drevet videre med gode resultater i Skolen indgår i et samarbejde med Helsingør Kommune om et ungecenter, som blev etableret primo 2014 i skolens lokaler på Rasmus Knudsens Vej 9 i Helsingør. Endvidere er skolen vært for VEU-Center Nordsjælland og har i 2014 indgået aftale med Region Hovedstaden om at være værtsskole for etablering af en regional ungeenhed som et 3-årigt projekt med en samlet bevilling på 10 mio. kr. 11

12 Årets faglige resultater Fra genopretning til udvikling 2014 markerede året, hvor Esnord gennemførte de sidste elementer i genopretningsplanen, nemlig flytning af autouddannelsen fra Milnersvej til Peder Oxes Allé 4 og det efterfølgende salg af bygningerne på Milnersvej Autouddannelsen flyttede til Peder Oxes Allé 4, hvor der nu er indrettet et flot state of the art læringsmiljø for autoelever med moderne lifte, som kan sænkes helt ned i gulvet, så lokalerne kan udnyttes fleksibelt. Indvielsen af det nye auto-miljø blev overværet af undervisningsminister Christine Antorini. Et andet vigtigt element i genopretnings-planen var salget af skolens bygninger på Milnersvej Dette faldt også på plads i 2014 med indgåelse af en betinget købsaftale med efterskolen Alterna. Købet afhænger således af, at der kan udarbejdes en ny lokalplan for området. Skolen har beholdt et passende antal m2 af grunden til fremtidig udvikling af skolen. Esnord fik i maj 2014 en ny bestyrelse. Den nye bestyrelse har igangsat et strategiarbejde, som ud over at give skolens mission, vision og værdier et løft, også har haft og fortsat vil have fokus på, hvordan Esnord fremadrettet sikrer videreførelse og udvikling af et bredt uddannelsesudbud, som tager højde for de regionale udfordringer, og som bidrager til at skabe et uddannelsesmiljø, som gør Nordsjælland attraktiv for såvel borgere som virksomheder. Strategien, som færdiggøres i foråret 2015, udarbejdes under overskriften Fra genopretning til udvikling. Fortsat fokus på effektivisering Den nye bestyrelse har haft skarpt fokus på fastholdelse af den forsigtige og realistiske økonomiske kurs, så skolens økonomiske forpligtelser over for Undervisningsministeriet og Nykredit kan indfries, når den aftalte afdragsfrihedsperiode udløber i Denne kurs har betydet, at der fortsat i 2014 har været fokus på at nedbringe omkostningerne til at drive skolen gennem forbedring af administrative processer, indførelse af nye systemer og øget digitalisering. Et eksempel på dette er, at skolen i 2014 har implementeret et rekrutteringssystem, der elektronisk understøtter arbejdet med at administrere jobansøgninger, og ved årsskiftet har skolen udrullet et tidsregistreringssystem, som også vil forenkle en del administrative rutiner. Skolens administrative fællesskab med TEC ENIGA har i 2014 fungeret godt, og det er en kontinuerlig opgave at høste de mulige stordriftsfordele ved dette uden at miste fleksibiliteten i opgaveløsningen. Dette arbejde foregår både centralt og i lokale styregrupper. Mange udadrettede aktiviteter Skolen har i 2014 deltaget i mange udadrettede aktiviteter, som har til formål at øge kendskabet og forbedre holdningen til erhvervsskolens mange uddannelsestilbud. Inden for rammen af de lovpligtige introduktionskurser og brobygningsforløb har skolen i 2014 haft en række tilbud til grundskolerne, som har været ganske succesfulde, fx Mini Skills, hvor ca folkeskoleelever deltog i et konkurrencelignende forløb som optakt til DM i Skills. 12

13 13 13

14 Kokkeuddannelsen har igen i 2014 tilbudt et forløb for 6. klasseselever Master Chef hvor de unge konkurrerer om at vinde titlen som Master Chef. HG har tilbudt undervisningsdage for grundskolen, som kunne danne ramme for en temauge, fx om iværksætteri, og gymnasiet har fortsat undervisningen for talentspirer og kurser på folkeskolerne i emner relateret til HHX- og HTX-fagrækken. Primo 2014 afholdt Esnord traditionen tro introduktionsarrangementer på tre af skolens adresser, skolen har gennem året deltaget med stande på uddannelsesmesser i Hillerød og Helsingør, og skolens vejledere og elevambassadører har deltaget i mange informationsarrangementer på skoler i regionen. Skolen deltager endvidere i arrangementer og events som fx Skills Danmark, hvor Esnord var vært for en regionsfinale i oktober 2014, Kræmmermarkedet i Hillerød, Sildens Dag i Hundested og især gymnasieområdet deltager i en række faglige konkurrencer, hvor eleverne klarer sig rigtig godt. Introduktionsarrangementer på skolen, uddannelsesmesser og deltagelse i brede events vurderes som nødvendige for at øge den generelle viden om skolens eksistens og dens udbud af uddannelser, omend den direkte afledte effekt er svær at måle. Udbyttet af brobygningsarrangementer og deltagelse i informationsarrangementer på skoler vir ker imidlertid som en meget vigtig kilde til oplysning om Esnord og skolens udbud, og skolen sætter stor pris på det tætte og gode samarbejde med UU-centrene i regionen. Skolen har også i 2014 haft god opbakning fra den lokale presse og har endvidere deltaget i to nationale kampagner én om EUD, udarbejdet af Undervisningsministeriet og én om EUX, som blev tilrettelagt af en række skoler, der udbyder merkantil EUX. OK13 og lov 409 Implementeringen af OK13 begyndte allerede i 2013 for gymnasiet. For erhvervsuddannelserne og AMU betød starten på skoleåret i august 2014 også en overgang til nye arbejdstidsregler. Processen op til august 2014 blev gennemført i en dialog med tillidsrepræsentanterne, men der er ingen tvivl om, at ændringerne i medarbejdernes arbejdsvilkår og måden hvorpå denne ændring blev besluttet har og fortsat vil trække spor i dagligdagen på skolen. Ultimo 2014 blev der afholdt evalueringsmøder om processen for implementeringen af OK13 og Lov 409, og denne proces skal i 2015 følges op af yderligere dialogmøder. Arbejdsmiljø og trivsel En lang, hård periode, nedskæringer på personalet, økonomisk smalhals og så de nye arbejdstidsregler og oplevelsen af indskrænkning af den personlige fleksibilitet oven i. At det har været alt andet end motiverende, viste en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, som blev gen nemført i foråret Ca. 64 % af medarbejderne deltog i undersøgelsen, som påviste nogle områder, som Esnords ledelse måtte handle på. På baggrund af MTU en blev der derfor hen over sommeren udarbejdet handlingsplaner til implementering lokalt og tværgående, og i efteråret 2014 blev en af de vigtigste konklusioner fra MTU ønsket om mere kontakt til ens direkte leder adresseret i den organisationsændring, som skolen har gennemført pr. 1. januar MTU en blev også anvendt som afsæt for udarbejdelsen af et projekt med titlen Samarbejdsprojektet, 14

15 som skolen søgte og fik kr. til fra Kompetencesekretariatet. I projektet arbejdes bl.a. med feedback processer og tillidsbaseret ledelse samt kompetenceudvikling for ledere. Skolens arbejdsmiljøorganisation blev ændret i 2014, og med organisationsændringen er der pr. 1. januar 2015 ansat en arbejdsmiljø- og kapacitetsstyringsleder i skolens Ressourcecenter. Pædagogisk udvikling I 2014 har Esnord inden for rammerne af den givne økonomi fastholdt fokus på den pædagogiske udvikling. Skolens pædagogiskdidaktiske grundlag blev færdiggjort og implementeringen af det igangsat. Der er endvidere som beskrevet ovenfor igangsat et stort projekt finansieret af Kompetencesekretariatet, som ligeledes vil have fokus på pædagogisk udvikling. Elevtal I 2014 har skolen haft 122 årselever mindre end det budgetterede. Der har været et generelt fald, samt særligt et fald på AMU, HG, Auto. Skolen arbejder fortsat målrettet på at nedbringe frafaldet, og det er lykkedes i 2014 at nedbringe frafaldet på grundforløbet fra 26,3 % til 24,2 %. Praktikcentret spiller en væsentlig rolle i skolens arbejde med at sikre praktikpladser eller tilbyde skolepraktik. Praktikcentret har i 2014 intensiveret det opsøgende arbejde. Foto fra medaljereception

16 Uddannelsesområderne 10. klasse Efter etableringen i 2013 er Esnords 10. klasse vokset støt i Både i Hillerød og Helsingør tiltrækkes elever fra udskolingen af en anden måde at gøre grundskolen færdig på. Elevtallet er vokset fra 84 der påbegyndte 10. klasse i 2013 som det første år til 128 i skoleåret Det gymnasiale område Det tekniske gymnasium, HTX i Hillerød har i 2014 fastholdt den hidtidige positive udvikling, og Esnord er nu den 5. største HTX-skole i Danmark. I 2014 har HTX-elever deltaget i en række konkurrencer, hvor eleverne har klaret sig rigtig godt. I Helsingør ses også en lille stigning på HTX, mens HHX stadig har svært ved at få ordentlig fat blandt eleverne i Helsingør. Dette er derfor et indsatsområde i 2015, da potentialet er stort i Helsingør. Esnord har helt overordnet en udfordring med at få campus i Helsingør til at fungere optimalt og udnytte synergien ved et campus. Der blev derfor i efteråret 2014 nedsat en taskforce til at se nærmere på dette og komme med bud på, hvordan Campus Helsingør kan styrkes. Erhvervsuddannelserne På erhvervsuddannelserne har der i 2014 været udsving i optaget på de forskellige uddannelser. Især autouddannelserne haft en nedgang, det samme gælder HG. Skolen arbejder kontinuerligt med at tiltrække nye elever og nedbringe frafaldet. Frafaldet efter 6 måneder på grundforløbene er i 2014 faldet til 24,2% fra 26,3% i Desuden har 2014 været præget af forberedelsen til den store reform af EUD-uddannelserne, som træder i kraft august EUD-reformen vil have vidtrækkende konsekvenser, sandsynligvis også økonomiske, men Esnord har i 2014 lagt fundamentet for at kunne tilbyde et spændende ungdomsmiljø for de helt unge, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse og spændende fagretninger, der giver de unge en bred introduktion til deres valg af erhverv/fag. En stor gruppe af skolens dygtige og engagerede medarbejdere har været involveret i denne proces helt fra starten. Efteruddannelsesområdet Især på AMU-området oplevede Esnord i 2014 en fortsat hård konkurrencesituation. Beskæftigelsesreformens formodede fordele for uddannelsessektoren er ikke som ventet slået igennem i 2014, selvom skolens kursuscenter arbejder meget målrettet med at informere og oplyse om de mange muligheder for både virksomheder og personer, hvad enten de er ledige eller i arbejde. Skolens medicouddannelser er til gengæld et område i vækst og er som følge af skolens geografiske placering i Hillerød et centralt indsatsområde, men der er kapacitetsudfordringer, da lokaler til undervisning til medicoindustrien er meget omkostningstunge. Skolen arbejder på forskellige modeller for at løse denne udfordring. Projekter Skolens projektportefølje har i 2014 omfattet projekterne Fra ufaglært til faglært på rekordtid, (UFFA), og TUP Systematisk Uddannelsesløft med AMU. Disse projekter afsluttes primo I november 2014 kontaktede Region Hovedstaden Esnord om muligheden for at etablere en 16

17 regional ungeenhed i skolens regi. Denne ungeenhed har til formål at bidrage til at skabe øget samarbejde og koordinering på tværs af kommuner, sektorer og uddannelsesniveauer, så de nye reformer på uddannelses- og beskæftigelsesområdet implementeres bedst muligt, og flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Enheden etableres primo VEU-Center Nordsjælland Esnord er værtsskole for VEU-Center Nordsjælland. I 2014 gennemførte de 9 konsulenter i VEUCentret en 687 virksomhedsbesøg ud af målet på 810 besøg, dvs. en målopfyldelse på 84,4%. 17

18 18 19

19 Årets økonomiske resultat Årets økonomiske resultat for 2014 viser et overskud på 11,2 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 11,5 mio. kr. Likviditeten er forbedret fra ultimo 2013 til ultimo 2014 med 1,6 mio. kr., således at den pr udgør 68,4 mio. kr. inkl. 9 mio. kr. til henlæggelse til afdrag på skolens lån hos Undervisningsministeriet. Skolens hoved- og nøgletal Hovedtal ( DKK 000) Resultatopgørelse Omsætning Driftsomkostninger ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) Resultat af ordinær primær drift (43.10 (7.305) Resultat af finansielle poster (9.602) (6.248) (10.249) (11.483) (10.722) Årets resultat (5.574) (54.584) (18.027) Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Balancesum Egenkapital (31.694) (35.547) (69.205) (57.559) Langfristede gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet (14.745) Investeringsaktivitet (8.292) (6.185) (17.878) (14.157) Finansieringsaktivitet (30.154) (15.967) (2.918) Årets forskydninger i likvider Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad (%) 4,0 7,5 (1,8) (16,5) (5, Resultat før ekstr. poster mv. x 100 Omsætning Likviditetsgrad (%) 107,8 98,2 69,6 60,9 40,3 Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser Soliditetsgrad (%) (10,3) (10,6) (20,6) (16,9) 4,9 Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad (%) 120,3 116,4 111,3 91,1 75,4 Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver 19

20 Årselever Gennemsnitligt antal årselever inklusive kort- og deltidselever omregnet til årselever. En årselev modtager 40 ugers fuldtidsundervisning Årselever inkl. skolehjem Årselever ved skolehjem Omkostninger pr. 100 årselever Undervisningens gennemførelse Ledelse og administration Bygningsdrift Medarbejdere, årsværk Antal årsværk ekskl. ansatte på Særlige vilkår (sociale klausuler) Sociale klausuler i % af årsværk 2,0 1,7 1,8 1,5 2,0 Antal årsværk under sociale klausuler fordelt på: Fleksjob Årsværk fordelt på: Undervisningens gennemførelse 264,7 245,8 262,5 308,0 327,8 Markedsføring 1,5 1,5 1,8 2,6 2,2 Ledelse og administration 40,2 46,0 56,0 77,9 60,2 Bygningsdrift 36,1 41,9 50,7 57,8 48,5 Aktiviteter med særlige tilskud 7,2 6,0 6,3 27,0 11,2 Indtægtsdækket virksomhed 3,8 3,8 3,0 1,5 5,0 Skolehjem og kostafdeling 0,1 0,1 0,2 0,6 0,4 Årsværk i alt 353,6 345,1 380,5 475,4 455,3 20

21 Skolens hoved- og nøgletal Årsværk pr. 100 årselever: Institutionen i alt 14,1 13,6 13,9 16,1 14,7 Undervisningens gennemførelse 10,6 9,7 9,6 10,4 10,7 Markedsføring 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Ledelse og administration 1,6 1,8 2,0 2,6 2,0 Bygningsdrift 1,4 1,7 1,9 2,0 1,6 Aktiviteter med særlige tilskud 0,3 0,2 0,2 0,9 0,4 Indtægtsdækket virksomhed 0,2 0,1 0,1 0,1 0,2 Skolehjem og kostafdeling 0,0 0,0 0,0 0,0 1,3 Lønomkostninger Lønomkostninger til uddannelse ½ Lønomkostninger til øvrige Lønomkostninger i alt Lønomkostninger pr. 100 årselever Lønomkostninger til uddannelse Lønomkostninger til øvrige Lønomkostninger i alt

22 Forventninger til 2015 I dette afsnit opridses ledelsens forventninger til udviklingen i Reformernes påvirkning af elevtal Uddannelse ses i disse år som svaret på mange af samfundets udfordringer, og det vil i 2015 have stor betydning, når skolen ikke kun på planlægningsniveauet skal tilpasse sig den erhvervsskolereform som træder i kraft i august Forventningerne er, at denne reform grundlæggende har ændret eller vil ændre den måde, vi arbejder på, de uddannelser vi udbyder, den måde vi organiserer uddannelserne på og i sidste ende vores forretning. I første omgang tyder meget på, at der bliver tale om en nedgang på erhvervsuddannelserne, og ledelsen vil derfor have fokus på at tilpasse organisationen, så dette ikke påvirker økonomien på lang sigt. De nye grundforløb 1 kan potentielt blive en god indgang til de mange uddannelser og muligheder, Esnord byder på, men meget afhænger af, om eleverne vil tage imod dem, og det er et stort usikkerhedsmoment. På gymnasieområdet forventes det, at skolen kan fastholde og måske øge sit elevtal i Helsingør gennem en markedsføringsindsats med fokus på Campus Helsingør i årets første måneder. 10. klasse var i vækst i 2014, og det forventes, at skolen fastholder en stigning i elevtallet på 10. klasse, idet Esnord fra august 2015 foruden 20/20-modellen for 10. klasse også vil udbyde EUD10 som et tilbud til de elever, der ikke har forudsætningerne for at starte i den almindelige 10. klasse. På efteruddannelsesområdet er det ledelsens forventning, at de nye 6-ugers pakker til ledige vil kunne give et større volumen, efterhånden som de bliver kendt. Skolen forventer at fastholde sin styrkeposition på uddannelser til medicoområdet og til industrien. På bygge- og anlægsområdet er der indledt samarbejde med jobcentre, organisationer og bl.a. Metroselskabet om udbud af AMU-forløb med henblik på at sikre arbejdskraft til de store anlægsprojekter i regionen, herunder metrobyggeriet. Det første hold startede på byggepakken i februar Ny organisation Ved årsskiftet til 2015 implementerede Esnord en ny organisationsstruktur, som er designet til bl.a. at varetage de nye opgaver, som EUD-reformen stiller skolen. Det er ledelsens forventning, at denne nye struktur skal give mere overskuelighed, lette beslutningsgangene og skabe større fremdrift. Med den nye struktur har skolen fået uddannelsesledere, som skal stå for den daglige ledelse af medarbejderne og være tæt på dem, så der dermed bliver taget hånd om nogle af de kritikpunkter, som fremgik af MTU en. Kompetenceudvikling 2015 vil være et år, hvor vi ud over omstilling har fokus på udvikling og udvikling af kompetencer. Samarbejdsprojektet forventer skolen sig meget af. Der er nedsat arbejdsgrupper og referencegrupper, som skal sikre, at de metoder, der afprøves i projektet, bliver spredt og implementeret på tværs af skolen. 22

23 Strategi Strategiarbejdet igangsat i 2014 vil i løbet af den første halvdel af 2015 resultere i en samlet strategi for Esnord for årene Denne strategi vil udgøre en fælles ramme og retning for skolen og for medarbejderne på alle niveauer. Arbejdet med at konkretisere og implementere strategien forventes at medvirke til at skabe mere sammenhæng og følelsen af at være én skole. Forventet økonomisk udvikling Skolen budgetterer i 2015 med et overskud på 0,9 mio. kr. Resultatet er påvirket af omkostninger til ombygninger og omstillingsomkostninger som følge af EUD-reformen. Den økonomiske målsætning for Esnord er, at driften skal finansiere, at skolen kan henlægge 4,5 mio.kr. årligt til senere afdrag på likviditetslånene fra Undervisningsministeriet samt investeringer og strategiske tiltag. Ledelsen vil derfor iværksætte initiativer, der kan sikre dette, herunder effektiviseringer og resultatforbedringer, således at der sikres likviditet til at kunne afdrage på lånene fra 2017 samt genopbygge egenkapitalen. Idet Esnord i har leveret AMU-kurser til virksomheder, hvor der er risiko for, at kriterierne for modtagelse af VEU-godtgørelse ikke er overholdt, foreligger der en risiko for, at skolen skal tilbagebetale tidligere modtagne midler, hvilket på sigt kan have en negativ effekt på skolens økonomi. 23

24 MÅLRAPPORTERING Det overordnede politiske mål Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemført (mindst) en ungdomsuddannelse i Esnord bidrager til denne målsætning ved at tilbyde forskellige former for ungdomsuddannelse, informere om mulighederne, og opbygge netværk med alle de aktører som skal spille sammen, hvis målsætningen skal nås. I 2014 har Esnord igangsat arbejdet med at implementere EUD-reformen, udviklet nye GF1-forløb, som er specielt designet til at gøre overgangen fra grundskolen til erhvervsuddannelser lettere. Skolens deltagelse i informations- og brobygningsaktiviteter er udvidet, og skolen har iværksat nye initiativer til forbedring af undervisningskvaliteten gennem projekter om bl.a. klasserumsledelse og skriftlighed. Målrapportering Tabel 2 Tilgang mv. på erhvervsuddannelser grundforløb Grundforløb i alt ) Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 24,2 % 26,3 % 25,5 % 24,5 % 28,0 % Grundforløb 1031 Produktion- og udvikling ) Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 18,2 % 14,3 % 18,5 % 19,7 % 21,5 % Grundforløb 1032 Strøm, styring og IT ) Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 14,8 % 15,3 % 24,2 % 22,3 % 24,5 % Grundforløb 1033 Bil, fly og transport ) Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 15,6 % 22,0 % 19,3 % 15,1 % 19,9 % 24

25 Grundforløb 1034 Bygge og anlæg ) Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 28,8 % 31,0 % 27,4 % 26,0 % 27,0 % Grundforløb 1035 Transport ) Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 21,5 % 28,6 % 32,3 % 26,7 % 31,3 % Grundforløb 1036 Merkantil )Tilgang )Antal årselever i året )Frafald efter 6 mdr. 31,1 % 19,5 % 17,2 % 24,1 % 32,8 % Grundforløb 1038 Mad til mennesker )Tilgang )Antal årselever i året )Frafald efter 6 mdr. 26,5 % 35,1 % 28,7 % 25,8 % 31,9 % Grundforløb 1041 Bygnings- og brugerservice ) Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 0,0 % 37,8 % 40,4 % 42,9 % 50,0 % Opgjort for såvel hvert enkelt grundforløb som totalt. 2) Tilgang er defineret som det antal elever, der har udløst tilskud 1. tælledag i året (første gang eleven tælles). Tilgangen er opgjort for året. 3) Det antal årselever, som institutionen har modtaget tilskud eller betaling for, og som er undervist af institutione. Kostelever indgår ikke i optællingen. 4) Frafald efter 6 måneder (UNI-C s forløbsstatistik). 25

26 Tabel 3 Tilgang mv. på erhvervsuddannelser hovedforløb Hovedforløb i alt Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 7,3 % 6,9 % 5,0 % 6,4 % 8,9 % Hovedforløb 1031 Industrioperatør Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 4,1 % 1,1 % 2,0 % 0,9 % 1,0 % Hovedforløb 1032 Elektriker Tilgang ) Antal årselever i året w 3) Frafald efter 6 mdr. 8,8 % 9,1 % 4,8 % 10,3 % 3,3 % Hovedforløb 1033 Personvognsmekaniker Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 5,1 % 8,0 % 3,4 % 4,8 % 4,2 % Hovedforløb 1034 Tømrer, snedker, VVS og bygningsmaler Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 8,8 % 5,2 % 6,1 % 7,5 % 17,3 % Hovedforløb 1035 Redder Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 0,0 % 6,1 % 10,2 % 4,5 % 2,4 % Hovedforløb 1038 Ernæringsassistent og gastronom Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 16,0 % 9,1 % 7,1 % 5,3 % 6,4 % 26

27 Hovedforløb 1041 Serviceassistent Tilgang ) Antal årselever i året ) Frafald efter 6 mdr. 2,4 % 21,7 % 0,0 % 16,9 % 10,7 % Opgøres samlet for flere hovedforløb, der hører til et grundforløb. UNI-C s forløbsstatistik er i lighed med sidste år anvendt som grundlag. Tilgangstallet på 199 i 2013 på hovedforløb 1033 personvognsmekaniker er sandsynligvis fejlbehæftet. Skolen er i dialog med Undervisningsministeriet om dette, da det er ministeriets data. Fejlen har ikke økonomisk effekt for skolen. 2) Antal årselever, som institutionen har modtaget tilskud eller betaling for, og som er blevet undervist på institutionen. 3) Frafald efter 6 måneder (UNI-C s forløbsstatistik). Tabel 4 Fuldførelsesprocent på erhvervsgymnasiale uddannelser Uddannelse 2012/ / / / /09 HHX 67 % 71 % 68 % 73 % 74 % HTX 84 % 87 % 84 % 82 % 76 % Tabel 5 Bestand på erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Antal ÅE i året Tabel 6 Anden aktivitet opgjort på uddannelser Årselever AMU Åben uddannelse Brobrygn./introduktion Pædagogikum Skolepraktik Skolehjem Aktivitet hvor Erhvervsskolen Nordsjælland er afholdende skole eks. indlån 27

28 Tabel 7 Aktivitet udført på andre institutioners godkendelse Årselever AMU Tabel 8 Aktivitet udført af andre på institutionens godkendelse Årselever AMU Tabel 9 Optagne, indgåede og afbrudte aftaler Optagne elever HF ) Antal indgåede aftaler ) Afbrudte aftaler Antal optagne elever er antal elever med opnåede kvalifikationer til hovedforløbet 2) Antal indgåede aftaler er det antal aftaler, der har udløst tilskud fra AUB (praktikpladspræmie) 3) Afbrudte aftaler ifølge LIS Tabel 10 Antal elever med uddannelsesaftale ultimo året Antal elever med uddannelsesaftale ultimo Igangværende aftaler (ordinære) pr. 31/12 i følge LIS 28

29 REGNSKAB Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Erhvervsskolen Nordsjælland for 2014 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen (Regnskabsbekendtgørelsen), retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens paradigme for årsrapporten 2014 med tilhørende vejledning. Årsrapporten er aflagt i danske kroner. Ændring i præsentation Efter Undervisningsministeriets anvisninger præsenteres dagsværdien af afledte finansielle instrumenter nu under henholdsvis andre tilgodehavender og langfristet gæld. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip med nedennævnte undtagelser: Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen.taxametertilskud indregnes som udgangspunkt i resultatopgørelsen på modtagelsestidspunktet. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Kvartalsvise forudbetalinger af taxametertilskud vedrørende det kommende finansår, optages i balancen som en kortfristet gældspost og indtægtsføres i det finansår tilskuddene vedrører. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede 29

30 regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Leasing Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor institutionen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivitet, hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, anvendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver af- og nedskrives som institutionens øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed - IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter. 30

31 Resultatopgørelse Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes mod taget. Der foretages fuld periodisering af tilskud, jævnfør dog afsnittet Generelt om indregning og måling. Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Skolehjem og kostafdeling Administrative fællesskaber, værtsinstitution Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter samt amortisering af realkreditlån. Finansielle instrumenter Værdiregulering af finansielle instrumenter, som er indgået for at sikre en pengestrøm, reguleres over egenkapitalen. Balance Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris og med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. 31

32 Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Levetid Scrapværdi Bygninger erhvervet før 1. januar år 40-50% Bygninger erhvervet efter 1. januar år 40-50% Bygningsinstallationer 10 år 0% Undervisningsudstyr 3-5 år 0% Andet udstyr og inventar 3-5 år 0% Indretning af lejede lokaler maks. lejeperioden / 5 år ved ej fastsat lejeperiode Scrapværdier er fastsat ud fra individuel vurdering af ejendommenes konstruktion og materialer. Kunstværker, som indgår under posten andet udstyr og inventar, er værdiansat til ekstern vurderet dagsværdi. Der foretages ikke afskrivninger på skolens kunstværker. Aktiver med en anskaffelsessum på under kr eksklusive moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. Af - og nedskrivninger samt tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Varebeholdninger Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-metoden eller nettorealisationsværdi hvis denne er lavere. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisations-værdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Finansielle gældsforpligtelser Realkreditlån, lån hos kreditinstitutter og lån hos Ministeriet indregnes ved låneoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. 32

33 Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser udgøres af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og langfristet gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster. Egenkapital I henhold til Undervisningsministeriets vejledning af 11. november 1992 opdeles egenkapitalen på følgende måde: Egenkapital pr , opgjort i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af om selvejende uddannelsesinstitutioners formueopgørelse pr mv. (vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af skolens ophør skal anvendes i henhold til skolens vedtægter). Egenkapital i øvrigt (vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af skolens ophør skal anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse). Øvrige gældsforpligtelser Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. 33

34 Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger. 34

35 35

36 Resultatopgørelse for Note kr. kr. Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Undervisningens gennemførelse 4 ( ) ( ) Markedsføring 5 ( ) ( ) Ledelse og administration 6 ( ) ( ) Bygningsdrift 7 ( ) ( ) Aktiviteter med særlige tilskud 8 ( ) ( ) Skolehjem og kostafdeling 9 ( ) _ ( ) _ Omkostninger i alt ( ) _ ( ) _ Driftsresultat Finansielle indtægter Finansielle omkostninger 11 ( ) ( ) Finansielle poster i alt ( ) ( ) Årets resultat Resultatdisponering Overført resultat

37 Balance pr Note kr. kr. Indretning af lejede lokaler Grunde og bygninger Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar Materielle anlægsaktiver i alt Deposita Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Varebeholdninger Varebeholdninger Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Mellemregning CBA Tilgodehavender Likvide beholdninger Henlæggelse til afdrag på lån hos Undervisningsministeriet Likvide beholdninger i alt Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

38 Balance pr Note kr. kr. Egenkapital pr ( ) ( ) Egenkapital i øvrigt 14 ( ( ) Egenkapital i al ( ( ) Hensatte forpligtigelser Hensatte forpligtigelser i alt Gæld til realkreditinstitutter Statslån, Undervisningsministeriet Langfristet gæld i alt Næste års afdrag på langfristet gæld Skyldig løn Feriepengeforpligtelse Leverandører af varer og tjenesteydelser Mellemregning med Undervisningsministeriet Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld i alt Gæld i alt Passiver i alt Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 17 Andre forpligtelser 18 38

39 Pengestrømsopgørelse for 2014 ½½ kr. kr. Årets resultat Regulering vedrørende: Af- og nedskrivning Gevinst/tab ved salg af aktiver 0 ( ) Igangværende arbejder Regnskabsmæssig regulering af øvrige hensættelser ( ) ( ) Regnskabsmæssig regulering af amortiseringsomkostninger og kurstab Pengestrømme fra driftsaktivitet før driftskapitalændringer Ændringer i driftskapital vedrørende: Varebeholdninger ( ) Tilgodehavender ( ) Kortfristet gæld ( ) ( ) Pengestrømme fra driftsaktiviteter Køb af materielle anlægsaktiver ( ) ( ) Salg af materielle anlægsaktiver Tilbagebetaling af deposita Pengestrømme fra investeringsaktiviteter ( ) Ændring i lån fra Undervisningsministeriet 0 0 Ændring i realkreditlån ( ) ( ) Pengestrømme fra finansieringsaktivitet ( ) ( ) Ændring i likviditet i alt Likvider 1. januar Likvider 31. december

40 Noter 1. Budget 2015 For 2015 budgetteres der med et overskud på 0,9 mio.kr. og en likvid beholdning ultimo året på 73,4 mio. kr. (inkl. henlæggelse til afdrag på lånene hos UVM). En forudsætning for dette resultat er, at det budgetterede aktivitetsniveau overholdes, og at skolen sikrer stram budgetstyring, omkostningsbevidsthed samt realiserer den forudsatte og budgetterede elevtilgang. Budget 2015 skal vurderes i sammenhæng med budgetterne for årene , hvor skolen i 2017 og 2018 genoptager afdragene på lånene. I de kommende år har skolen fokus på stram økonomistyring for at sikre likviditet til at kunne afdrage på lånene. I årene skal der hvert år bindes 4,5 mio. kr. i fri likviditet til afdrag på lån hos UVM i 2017 og Den akkumulerede henlæggelse til afdrag på lån hos UVM skal derfor være 13,5 mio. kr. ultimo Den budgetterede likvide beholdning ultimo 2015 er på 73,4 mio. kr. inklusive henlæggelsen på 13,5 mio. kr. til UVM. Likviditetsbeholdningen ultimo året skal som udgangspunkt finansiere driftsaktiviteterne i efterfølgende kvartal, da der i beholdningen indgår forudbetaling af bygnings- og fællestaxameter for 1. kvartal i budgetåret. Frem til 2017 skal der skabes yderligere fri likviditet for at kunne skabe en ekstra reserve til at afdrage på skolens gæld i 2017 og Der er således fortsat behov for at have stor fokus på aktiviteter, der kan skabe yderligere likviditet for skolen i perioden frem til 2017, for at kunne servicere afdragsforpligtelserne samt skabe en likviditetsmæssig stødpude der kan imødegå evt. uforudsete omkostninger kr. kr. 2. Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter ( ) Særlige tilskud Skolehjem og kostafdeling I alt