Vi har behov for en diagnose

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi har behov for en diagnose"

Transkript

1 Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for betydningen og nødvendigheden af, at man i Danmark får en officiel anerkendt definition af begrebet dyskalkuli, således at det er muligt at foretage en nødvendig skelnen mellem det brede begreb matematikvanskeligheder og dyskalkuli. I Region Nordjylland er der i august 2012 igangsat et projekt Unge med matematikvanskeligheder dyskalkuli. Projektet har deltagelse af folkeskoler og ungdomsuddannelser i regionen og vil i en 3-årig periode teste 2000 unge for matematikvanskeligheder. Projektet er begrundet i en erkendelse af, at der i ungdomsuddannelserne og i folkeskolens afsluttende trin opleves et stigende behov for at støtte unge, der trods motivation og interesse har vanskeligheder med at honorere de faglige krav i matematik. Det overordnede formål med projektet er at udbrede og styrke indsatsen overfor unge med massive matematikvanskeligheder. I tilknytning hertil har projektet som formål at søge at rette fokus mod

2 nødvendigheden af en præcis definition og afgrænsning af begrebet dyskalkuli i forhold til matematikvanskeligheder. Manglende fælles forståelse Det er projektets opfattelse, at det af flere årsager er nødvendigt at kunne skelne mellem matematikvanskeligheder og dyskalkuli. Begrebet matematikvanskeligheder er - som vi ser det - især knyttet til en beskrivelse af vanskeligheder med faget matematik og dermed de matematiske færdigheder, der erhverves i uddannelsessystemet. Som følge heraf betragtes og beskrives matematikvanskeligheder ofte som indlæringsvanskeligheder (learning difficulties). Dyskalkuli kan være en medvirkende faktor til disse indlæringsvanskeligheder; men bør herudover beskrives og opfattes som en funktionsnedsættelse (learning disability) - og dermed implicit et specifikt handicap knyttet til evnen til at udvikle og erhverve matematiske færdigheder. På nuværende tidspunkt findes der ikke i Danmark nogen anerkendt og alment accepteret definition af dyskalkuli forstået som en funktionsnedsættelse; men begrebet anvendes mere eller mindre uklart til at beskrive massive matematikvanskeligheder. Vi finder, at det er afgørende, at få startet en diskussion af begreberne matematikvanskeligheder og dyskalkuli, da en mere klar og entydig forståelse af begreberne og de bagvedliggende årsagsforklaringer vil være medvirkende til, at personer med vanskeligheder tilbydes den rette støtte og undervisning. I Danmark har der været modvilje mod at gå ind i en diskussion omkring en afgrænsning mellem det mere brede begreb matematikvanskeligheder og et mere snævert begreb dyskalkuli. Begrebet dyskalkuli har været genstand for kritik, der primært har været rettet mod begrebets menneskesyn og defektorientereing samt det forhold, at den matematik, der er knyttet til dyskalkulidiagnosen, er et for snævert område at vurdere elevens forståelse for matematik på. Manglende enighed omkring anvendelse af begrebet dyskalkuli medfører, at det for de enkelte uddannelsesinstitutioner kan være vanskeligt at argumentere for og motivere ansøgninger rettet mod unge med matematikvanskeligheder. Det er projektets erfaring, at mange PPR-kontorer undlader at vurdere og beskrive elevens vanskeligheder med matematik, da man mangler en anerkendt og officiel definition af begrebet. På samme måde kan det være vanskeligt at motivere ansøgninger

3 om studiestøttetimer under SPS-ordningen. Tildeling af støtte kræver, at man som ansøger kan argumentere for og begrunde, at der er tale om en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder i en sådan grad, at du har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen på lige fod med andre elever. Manglende fælles forståelse for baggrunden til matematikvanskeligheder medfører, at det er de enkelte uddannelsesinstitutioner, der selvstændigt og uden officielle kriterier definerer og beskriver vanskelighedernes karakter, hvilket medfører risiko for, at støttetildelingen sker tilfældigt og på vidt forskelligt grundlag. Matematikvanskeligheder og dyskalkuli. I den internationale litteratur om matematik og matematikvanskeligheder er der efterhånden bred enighed om, at der er et medfødt neuralt grundlag for matematisk tænkning The Number Sense. The number sense betegner det nyfødte barns medfødte evne til at diskriminere mellem mængder, intuitivt afgøre mindre mængders størrelse og foretage (meget) simple aritmetiske operationer (1+1 og 2-1). Dette medfødte neurale grundlag har betydning for vores evne til senere i barndommen gennem modningsprocesser i hjernen og som følge af (in-formel) læring - at erhverve grundlæggende matematiske færdigheder - herunder især dannelsen af en indre mental tallinje samt talforståelse. Dette er igen forudsætningen for senere i uddannelsessystemet at erhverve mere specifikke og formelle matematiske færdigheder. Erhvervelse af mere formelle matematiske færdigheder bygger på det medfødte neurale grundlag samt en række kognitive funktioner, hvor forhold omkring arbejdshukommelse, opmærksomhed, sprog, begrebsdannelse, læsning, planlægningsevne mm. har betydning. Erhvervelsen af formelle matematiske færdigheder er udover de individuelle forhold naturligvis også bundet til den (undervisningsmæssige) kontekst, færdighederne erhverves i. Det anslås, at omkring % har vanskeligheder i forhold til at opfylde fastsatte fagmål. Vanskelighederne bliver ofte beskrevet med udgangspunkt Oluf Magnes flerfaktormodel, hvor matematikvanskeligheder karakteriseres som en sammensat indlæringsvanskelighed, der opstår i samspillet mellem individets indlæringspotentiale, matematikkens indhold og undervisningen.

4 Oluf Magnes definition/afgrænsning er tæt knyttet til de matematiske færdigheder, der erhverves i uddannelsessystemet. Definitionen og årsagsforklaringen er derfor især værdifuld i forhold til et udredningsarbejde med henblik på pædagogiske støttetiltag, da den betoner, at flere faktorer kan være årsag til vanskelighederne. Hermed er der implicit en forståelse af, at det er nødvendigt at analysere alle faktorer for at få et dækkende billede af årsager(ne) til vanskelighederne. Hvor begrebet matematikvanskeligheder således kan opfattes som en bred og samlende betegnelse for vanskeligheder med matematikkens emneområder, kan og bør begrebet dyskalkuli betragtes mere snævert. Dyskalkuli er kendetegnende ved massive og vedvarende vanskeligheder med at forstå og arbejde med selv simple talfakta, og vi har i projektet som et første forsøg valgt at definere dyskalkuli som følger: Dyskalkuli er en funktionsnedsættelse af neuro-genetisk oprindelse, der skyldes medfødte vanskeligheder med den intuitive forståelse af mængder og antal. Dyskalkuli er kendetegnet ved vanskeligheder med talforståelse og nedsat evne til at tilegne sig grundlæggende matematiske færdigheder og procedurer. Vanskelighederne er ofte uventede set i forhold til andre kognitive og indlæringsmæssige færdigheder. Konsekvenserne af dyskalkuli viser sig som problemer med matematisk forståelse med deraf følgende manglende evne til at anvende matematik funktionelt. Dyskalkuli en funktionsnedsættelse Med vores forsøg på at nærme os en definition ønsker vi at betone, at dyskalkuli i lighed med læsevanskeligheder - er en afgrænset funktionsnedsættelse, der er begrundet neuro-genetisk. Samtidigt er der med vores forslag til definition søgt at tage højde for, at handicappet har følgevirkninger i forhold til erhvervelse af matematiske færdigheder, hvilket har vidtrækkende konsekvenser for den enkeltes livssituation. På baggrund af ovenstående giver det mening at skelne mellem to former for vanskeligheder. En snæver forståelse og beskrivelse af vanskelighederne, hvor vanskelighederne defineres ud fra et forudsætningsniveau dyskalkuli - og en mere bred forståelse og beskrivelse, hvor

5 vanskelighederne primært anskues som vanskeligheder med at erhverve faglige færdigheder matematikvanskeligheder. Hvorfor men ikke hvordan Med ovenstående afgrænsning af begreberne har projektet et udgangspunkt til at forklare, hvorfor, elever har vanskeligheder med matematik i uddannelsessystemet. Meget forenklet kan vanskelighederne enten skyldes en medfødt funktionsnedsættelse eller en eller flere faktorer i samspillet mellem elevens (faglige) forudsætninger, undervisningens indhold og den sociale kontekst, eleven befinder sig i. Ovenstående afgrænsning af begreberne fortæller derimod ikke noget om, hvordan man gennem test kan skelne mellem de to grupper - ligesom der heller ikke gennem afgrænsningen er forklaringer på, hvorledes undervisningen for de to grupper skal tilrettelægges. Det er her afgørende, at der udvikles testmaterialer, der på kvalificeret vis kan medvirke til at identificere de to grupper, således at den enkelte elev kan tilbydes den rette støtte og undervisning. Efter vor opfattelse findes der i dag ikke dansk testmateriale, der på fagligt og veldokumenteret vis kan anvendes til at skelne mellem de to grupper. De kommende måneders arbejde i projektet vil derfor i første omgang centrere sig omkring udvikling af testværktøjer, der muliggør en adskillelse af de to grupper, efterfulgt af forslag til pædagogiske tiltag for de elever, der af forskellige årsager har det svært med matematik. Projektet hører derfor gerne fra forskere eller andre interesserede, der vil medvirke til at udvikle relevante testmaterialer. Referencer: Butterworth, Brian et al: From Brain to Education. Science 332, 1049 (2011). DOI: /science Dehane, Stanislas et al: Three pariental circuits for number processing. Cognitive neuropsychology 2003, 20 (3/4/5/6) Dehane, Stanislas (u.å): Précis of The number sense. Mind and Language Kaufmann L, von Aster M.: The diagnosis and management of dyscalculia. Dtsch Arztebl Int 2012; 109(45) DOI: /arzebl Lunde Olav (2010): Hvorfor tall går i ball. Info Vest forlag

6 Shalev, Ruth S: Developmental Dyscalculia. Download jcn.sagepub at UNIV ARIZONA LIBRARY aug

Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose?

Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose? Dyskalkuli en nødvendig og mulig diagnose? Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I Region Nordjylland er der i august 2012 igangsat et projekt Unge med

Læs mere

Nordjysk Læse og Matematik Center

Nordjysk Læse og Matematik Center Vajre elev har rätt att få den pedagogiske hjälp han behöver alldeles oberoende av formell diagnos. Lundberg & Sterner (2009): Dyskalkuli finns det? Unge med massive matematikvanskeligheder dyskalkuli

Læs mere

UDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER

UDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER AARHUS AU UNIVERSITET UDDANNELSE TIL MATEMATIKVEJLEDER PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER Identifikation af og støtte til studerende med specifikke matematikvanskeligheder Foto: Søren Kjeldgaard, AU Kommunikation

Læs mere

Pædagogisk-didaktisk, organisatorisk

Pædagogisk-didaktisk, organisatorisk Funktionsnedsættelse Udvikling Konsekvenser: Pædagogisk-didaktisk, organisatorisk The Long Term Costs of Numeracy Difficulties (2009): Sammenhæng mellem matematikfærdigheder og BNP. Overrepræsentation

Læs mere

Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb

Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg Matematikvanskeligheder - et relativt begreb I artiklen søges begrebet matematikvanskeligheder indkredset, og der præsenteres en mulig model for en

Læs mere

Nordjysk Læse og Matematik Center

Nordjysk Læse og Matematik Center Tak for i dag! Problemstillinger - Udfordringer Matematikvanskeligheder - Dyskalkuli? Test Screening Udredning Støtte Dumpeprocenten er et udtryk for, at de studerende har vanskeligheder med matematik.

Læs mere

LINU-MATEMATIKSCREENING

LINU-MATEMATIKSCREENING Forord til ny udgave af LINU-matematikscreening. Denne screening er en videreudvikling af den LINU-matematikscreening, der i 2010-2011 blev udviklet af Læseafdelingen, Taleinstituttet, Region Nordjylland.

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Mange definitioner 07-05-2015 PISA. Om talblindhed. WHO har defineret

Mange definitioner 07-05-2015 PISA. Om talblindhed. WHO har defineret 2 Om talblindhed PISA År < niveau 1 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Niveau 6 2012 4 13 24 29 20 8 2 2009 5 12 23 27 21 9 3 2006 4 10 21 29 22 11 3 2003 5 11 21 26 22 12 4 30 25 20 15 10 5

Læs mere

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad

Læs mere

Evaluering test screening udredning. Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug.

Evaluering test screening udredning. Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug. Evaluering test screening udredning Observationer Det kognitive niveau Det neuro-genetiske niveau Udredning Øvelse: Udredningsmateriale til eget brug. Der findes ingen absolut sandhed kun fortolkninger

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -

Læs mere

Konference Unge med matematikvanskeligheder På Hjørring Gymnasium og HF. Onsdag den 18. september 2013

Konference Unge med matematikvanskeligheder På Hjørring Gymnasium og HF. Onsdag den 18. september 2013 Konference Unge med matematikvanskeligheder På Hjørring Gymnasium og HF Onsdag den 18. september 2013 Hvorfor denne interesse Efter 20 år væk fra skolen så jeg at Elever kan ikke 7 tabellen, 3*7 regnes

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Implementering af dele af Uddannelsesstrategien fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser

Implementering af dele af Uddannelsesstrategien fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser Bilag 1 Implementering af dele af Uddannelsesstrategien 2012 - fokusområdet Forankring, konceptudvikling og udbredelse af effektfulde tidligere indsatser I Uddannelsesstrategien 2012-2013 blev der peget

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Den 2. Hjørring-konference om Dyskalkuli / Talblindhed

Den 2. Hjørring-konference om Dyskalkuli / Talblindhed Den 2. Hjørring-konference om Dyskalkuli / Talblindhed Hvorfor dette projekt Efter 20 år væk fra gymnasiet ser jeg Elever kan ikke 7 tabellen, 3*7 regnes på lommeregner De tæller på fingrene De kan ikke

Læs mere

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring For ganske mange børn og voksne er læreprocesserne i forbindelse med basale færdigheder som det at lære at læse, skrive og regne forbundet med komplikationer. Men det kan der gøres noget ved. Mange børn

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

PSP screening dansk og matematik

PSP screening dansk og matematik PSP screening dansk og matematik Af Speciallærer Rasmus Hasselbalch, Taleinstituttet Region Nordjylland Indledning Som hjælp til at identificere elever med vanskeligheder i dansk eller matematik har vi

Læs mere

P r o j e k t. Unge med matematikvanskeligheder Hjørring Gymnasium og HF-Kursus. Skolevangen Hjørring

P r o j e k t. Unge med matematikvanskeligheder Hjørring Gymnasium og HF-Kursus. Skolevangen Hjørring P r o j e k t Unge med matematikvanskeligheder - + Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Skolevangen 23 98 Hjørring ET GYMNASIUM MED MANGE MULIGHEDER tlf.: 9892 2433 www.hj-gym.dk Udgiver af publikation Hjørring

Læs mere

Specialundervisning i matematik. Undervisning af elever med særlige behov

Specialundervisning i matematik. Undervisning af elever med særlige behov Specialundervisning i matematik Undervisning af elever med særlige behov Fælles Mål 2009 Matematiske emner Kompetencer Fælles mål Ud fra hvilken begrundelse? Hvilke kompetencer skal der undervises i? Fælles

Læs mere

Hvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte?

Hvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte? Hvad er matematikvanskeligheder og hvordan kan arbejdet med elever med vanskeligheder ske med udbytte? Matematik er en del af livet. Den findes rundt omkring os og griber ind i vort hverdagsliv - idag

Læs mere

Indhold. Side 1 af 29

Indhold. Side 1 af 29 Indhold Indledning / emne begrundelse... 2 Lærerfaglig problemstilling... 3 Metodeafsnit... 3 Matematik undervisningen, hvad kræves der, at eleverne skal lære?... 4 Hvad er matematikvanskeligheder?...

Læs mere

Talforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv

Talforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv Talforståelse undersøgt fra et kognitivt perspektiv Mit første møde med matematikken Odense 09.02.17 Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo DPU, Aarhus Universitet Program Hvad er et kognitivt perspektiv? Hvad

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Dyskalkuli & Matematik FRA TEST TIL TILTAG. Björn Adler

Dyskalkuli & Matematik FRA TEST TIL TILTAG. Björn Adler Dyskalkuli & Matematik FRA TEST TIL TILTAG Björn Adler Indhold Dyskalkuli forskning & diagnos Udredning af dyskalkuli/matematikvanskeligheder Tolkning af testresultater Kognitiv træning i Matematik Tallinjetræning

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a.

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning. VUE Projekt 2.1.a. Identifikation af unge med særlige behov for vejledning VUE Projekt 2.1.a. Kvalificering af begrebet Hvad skal der overhovedet forstås ved begrebet unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN

PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever I matematik

Undervisning af tosprogede elever I matematik Undervisning af tosprogede elever I matematik 4. Sproget ind i matematikken målrettet skole Kl. 11:30-12:15 ved cand. pæd.psyk. og lektor i matematik og psykologi, Professionshøjskolen UCC. Michael Wahl

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring...

www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... www.munkholm.cc PAS Pædagogisk Analyse System - vurderer potentialet for effektiv læring... Pædagogisk analyseredskab kortlægger elevens potentiale I hver skoleklasse sidder der gennemsnitligt fem elever,

Læs mere

Dyskalkuli er det et overset problem?

Dyskalkuli er det et overset problem? Lene Østergaard Johansen, Ph.d. Studielektor ved Aalborg Universitet. Dyskalkuli er det et overset problem? I de senere år er vi i Danmark begyndt at søge viden om elevers vanskeligheder med at lære matematik;

Læs mere

Udviklingsprojektet TALBLINDHED DYSKALKULI

Udviklingsprojektet TALBLINDHED DYSKALKULI Udviklingsprojektet TALBLINDHED DYSKALKULI Indhold Udviklingsprojektet talblindhed/dyskalkuli........... 3 Anbefalinger, synspunkter og foreløbige konklusioner............................. 4 Om talblindhed/dyskalkuli..............................

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Pernille Pind. Pernille Pind. Tidlig matematik. Hvad er matematik? Hvorfor lære matematik? Det sorte hul!

Pernille Pind. Pernille Pind. Tidlig matematik. Hvad er matematik? Hvorfor lære matematik? Det sorte hul! Pernille Pind Cand. Scient. i matematik 1991 Studier USA, NZ, Australien Ansat ved Danmarks Lærerhøjskole, DPU, JCVU, VIA 1995-2005 Selvstændig konsulent, forfatter.direktør 2005- Mormor 2013 og snart

Læs mere

CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE. Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH

CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE. Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH CI OG FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Oplæg til workshop på PCN fagkonference 2016 Pia Solholt, CDH INDHOLD Udviklingshæmning og CI Overvejelser og problematikker i relation til valg af kommunikation GENEREL UDVIKLINGSHÆMNING

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kognition og IT ved Brian Olesen Midtsjællands Gymnasieskoler

Kognition og IT ved Brian Olesen Midtsjællands Gymnasieskoler Kognition og IT ved Brian Olesen Midtsjællands Gymnasieskoler DASG-kursus: Matematik, IT og fagdidaktik Torsdag d. 1. februar, 2013 Liselund, Slagelse Brug af IT i matematik Orienteringsmøde for kommende

Læs mere

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Informationsmøder om Ordblindetesten Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Program for informationsmødet Baggrund for og intentioner med Ordblindetesten Trine Nobelius, Center for Udvikling af Folkeskolen,

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling

Læs mere

Klar til at lære. Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.

Klar til at lære. Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom. Klar til at lære Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.dk 1 Anette Søndergaard Læreruddannet 1986 Der er et behov for en særlig

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Kortlægning. Hvis en test skal være i orden så. Illustration af reliabilitet og validitet

Kortlægning. Hvis en test skal være i orden så. Illustration af reliabilitet og validitet Kortlægning 1 Hvis en test skal være i orden så Skal den være valid gyldig. Er det man undersøger også det man ønsker at undersøge. Finder man fx elevernes idrætsevner ved at observere, hvordan de smider

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 6 26 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv neuropædagogisk tilgang Generel definition: faglig tilgang, der har fokus på hjernens funktion med det

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning

Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Jeppe Sørensen, sundhedspolitisk konsulent i Danske Handicaporganisationer Undersøgelsens

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt 14. november 2014 Undervisningsministeriets initiativer med fokus på ordblinde og talblinde elever For mange ordblinde og talblinde

Læs mere

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet

Læsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Vejledning: Læsning i Matematik At lære at afkode og læse: tekster af autentisk karakter, hvori matematik

Læs mere

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza

Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers

Læs mere

Klaus Fink nu på Borgen

Klaus Fink nu på Borgen Mikael Skånstrøm Lærer på Statens Pædagogiske Forsøgscenter til 2007 Medlem af Undervisningsministeriets opgavekommission i matematik for grundskolen Medlem af udvalg: Fremtidens matematik i Folkeskolen

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Kerneydelse i Center for Børn med Handicap

Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Socialforvaltningen CBH - Center for Børn med Handicap 1. februar 2013 Kerneydelse i Center for Børn med Handicap Indledning Center for Børn med Handicap (CBH) rummer København Kommunes døgn- og aflastnings

Læs mere

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring

Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring Øget bevægelse i skolen kan fremme trivsel og læring Webinar 24 september 2014 Nanett Borre nanettborre@gmail.com Nihil est in intellectu quod non prius fuerit in sensu ( Aristoteles 300 f.kr.) Nothing

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

faglig tilgang neuropædagogisk tilgang strukturpædagogisk tilgang konsekvenspædagogisk tilgang relationspædagogisk tilgang

faglig tilgang neuropædagogisk tilgang strukturpædagogisk tilgang konsekvenspædagogisk tilgang relationspædagogisk tilgang 1 af 5 15-01-2015 13:31 Artikler 26 artikler. faglig tilgang fagligt eller teoretisk system, der udgør en ramme for, hvordan et arbejde skal udføres i kraft af et bestemt fokus og formål Formidlingsversion:

Læs mere

Dyskalkuli & Matematik

Dyskalkuli & Matematik Dyskalkuli & Matematik FRA TEST TIL TILTAG Björn Adler Indhold Dyskalkuli forskning & diagnos Udredning af dyskalkuli/matematikvanskeligheder Tolkning af testresultater Kognitiv træning i Matematik Tallinjetræning

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund 2013 - Viden i fællesskab Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Lise Bregnhøj Bodil Christensen Marie Louise Christiansen Kristina Kragelund Trine Lundgaard Helle Frost Sørensen Mathilde Rygaard Sørensen Redaktion: Tanja Miller

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere