ÅRSBERETNING Årsregnskab for 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSBERETNING 2011. Årsregnskab for 2011"

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2011 Årsregnskab for 2011

2 Læsevejledning Formålet med regnskabet er at redegøre for udviklingen i regnskabsåret set i forhold til den forventede udvikling, da budgettet blev vedtaget. Aflæggelsen af regnskabet for 2011 er opbygget i forhold til den politiske og organisatoriske opdeling samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmeldte formkrav til årsregnskabet. Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at: indtægter er angivet med minus og udgifter er angivet som positive tal afrundinger til hele tusind eller mio. kr. i de anførte tal- og tabelopstillinger kan medføre, at tallene ikke summerer til totalen Ajourført: 12. april 2012 Økonomi & Løn Østergade Bogense 1

3 Indholdsfortegnelse Årsberetning 2011 side Indledning Kommuneoplysninger 3 Borgmesterens forord 4 Påtegning 5 Generelle bemærkninger Generelle regnskabsbemærkninger 6 Hoved- og nøgletal 18 Anvendt regnskabspraksis 20 Regnskabstal Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) 24 Finansieringsoversigt 25 Balance pr. 31. december 26 Noter til regnskabstal 1-2 Skatter og generelle tilskud Udvalgsspecifikationer Specifikation af aktiver og passiver Garantiforpligtelser 38 Sektorbeskrivelser Arbejdsmarkedsudvalget 40 Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget 48 Erhvervs- og udviklingsudvalget 58 Familieudvalget 64 Socialudvalget 78 Teknik- og miljøudvalget 94 Økonomiudvalget 106 2

4 Kommuneoplysninger Kommuneoplysninger Kommune Nordfyns Kommune Østergade Bogense Telefon Telefax Hjemmeside Hjemsted Bogense Regnskabsår 1. januar 31. december Kommunalbestyrelse Direktion Revision Morten Andersen, Borgmester Steen Brydegaard Tessa Gjødesen Kim Johansen Ole Taustrup Hansen Bent Olsen Jens Otto Dalhøj Mette Hjort Kim Jørgen Jensby Jørgensen Dorte Schmidt Brown René Lundegaard Gert Rasmussen Kurt Christensen Helle Waagner Mogens Christensen Børge Nielsen Bent Soelberg Anne-Lise Sievers Benno Frandsen Bent Erik Hansen Jytte Madsen Ingmar Madsen Mads Hintze Dinesen Freddy Andersen Arne Kruse Morten V. Pedersen, kommunaldirektør Ulla Andersen, direktør, social og arbejdsmarked Susanne Ebdrup, direktør, børn og kultur Henrik Boesen, direktør, teknik og miljø BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Fælledvej Odense 3

5 Borgmesterens forord I oktober 2010 vedtog en enig kommunalbestyrelse sit første budget gældende for 2011 og overslagsårene. Regnskab 2011 udtrykker således denne kommunalbestyrelses reelle økonomiske styring i forhold til et sammenhængende budget og regnskab. I 2011 har der været stort fokus på den løbende økonomiske styring for at undgå pludselige besparelsesrunder i løbet af året. Som en del af imødegåelsen heraf blev der i budget 2011 afsat en reservepulje, så der var midler, der kunne anvendes, hvis der opstod uforudsete udgifter. I så stort et budget vil der selvfølgelig være uforudsete udgifter men alligevel er det lykkedes ikke at bruge reservepuljen men tværtimod at forøge årets budgetreserve. Det er med glæde, at jeg konstaterer, at det er Nordfyns Kommunes første regnskab med et overskud på det skattefinansierede område og jeg håber, at det er udtryk for, at Nordfyns Kommune i tråd med den nyligt vedtagne økonomiske politik fremover vil fremlægge et regnskab med balance imellem indtægter og udgifter. Regnskabsresultatet er bedre end det oprindelige budget for 2011, hvilket skyldes flere faktorer. En stram økonomisk styring hvor alle er opmærksomme på at yde den bedste mulige service for færrest mulige ressourcer har igennem de seneste år været i fokus og det ser ud til at denne ekstraordinære indsats er lykkes. Derudover er der ved inkluderende tiltag sket en opbremsning i tilbud uden for kommunen, idet borgerne tilbydes et servicetilbud i kommunens eget regi. Endvidere har decentrale institutioner har efterlevet anmodningen om at holde igen i forhold til anvendelsen af deres budgetter. Samlet set er det vigtigt at konstatere, at Nordfyns Kommune har været i stand til at overholde rammen for serviceudgifter i Beskæftigelsesreformen som blev vedtaget i december 2010 har i løbet af 2011 været med til at skabe usikkerhed omkring den økonomiske opfølgning og styring, idet reformen omfattede en større refusions omlægning. Men også dette område har takket været god økonomisk styring været holdt indenfor det reviderede budgets rammer. På anlægssiden har der ikke været særlig stor aktivitet, idet der med baggrund i de politiske forhandlinger omkring skolestruktur har været etableret anlægsstop indenfor daginstitutionsog skoleområdet har dog budt på udvidelse af Børnehaven Kernehuset i Morud, ligesom der har været arbejdet med nedrivning af udtjente ejendomme. Herunder er det utroligt positivt at det i 2011 er lykkedes at få erhvervet og nedrevet det tidligere Søndersø Centret og rammerne for en forskønnelse af Søndersø By er skabt. I 2011 har der været arbejdet intens med at få skabt rammerne for en ny skolestruktur og arbejdet mundede ud i at der d. 9. januar 2012 blev indgået forlig om en fremtidig skolestruktur. En skolestruktur der også fremadrettet sikrer et attraktivt undervisningstilbud i Nordfyns Kommune. Kommunalbestyrelsen har ligeledes vedtaget en digitaliseringsstrategi gældende for hele kommunen, og det forventes, at med strategien i hånden vil alle arbejde aktivt for at gøre Nordfyns Kommune mere digital til gavn for alle borgere, virksomheder og medarbejdere. Et regnskab er et tilbageblik i forhold til det forgangne år og det er således vigtigt at erfaringerne fra styringen af regnskab 2011 bliver viderebragt i forhold til en optimering af Nordfyns Kommunes største aktiv er vores medarbejdere, som alle bidrager og fortsat vil bidrage aktivt til at yde optimal service til gavn for borgere, virksomheder og alle vores brugere. Morten Andersen Borgmester 4

6 Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 18. april 2012 aflagt årsregnskab for 2011 for Nordfyns Kommune til kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til Styrelseslovens 45 overgiver Kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision. Nordfyns Kommune, den 26. april 2012 Morten Andersen Borgmester Morten V. Pedersen Kommunaldirektør 5

7 Generelle bemærkninger Generelle regnskabsbemærkninger Budgetgrundlag mv. Driftsbudgettet for 2011 blev lagt på grundlag af budgettet for 2010 med de forudsætningsændringer mv., som var kendt i foråret I forbindelse med budgetlægningen kunne det konstateres, at kommunens driftsudgifter steg mere end driftsindtægterne. For at kunne finansiere udgifterne til anlæg og afdrag på lån var det derfor nødvendigt at tilpasse driften. En enig kommunalbestyrelse indgik en budgetaftale, som bl.a. indeholdt driftsog anlægsbesparelser for 40,1 mio. kr. i 2011 i forhold til administrationens budgetforslag. Derudover indeholdt budgetaftalen et ekstra skatteprovenu på 20,4 mio. kr., som Nordfyns Kommune havde fået tilladelse til af Indenrigsministeriet. Som noget nyt indeholdt budgettet for 2011 en budgetreserve på 5,4 mio. kr. Budgetreserven skulle anvendes til at finansiere eventuelle budgetoverskridelser i det samlede driftsbudget. I løbet af året viste det sig, at der ikke blev behov for at anvende denne budgetreserve. Dels var budgettet lagt på et realistisk grundlag, dels opstod der ikke væsentlige uforudsete udgifter. Flere af fagudvalgene kunne ved budgetopfølgningerne konstatere mindreudgifter, som blev overført til budgetreserverne. Ved årets udgang udgjorde budgetreserverne derfor 17,7 mio. kr. Budgetreserverne fordeler sig således: Udvalg Oprindeligt budget Tillagt i forb. med kvartalsvise budgetopfølgninger Tillagt i forb. med øvrige budgetreguleringer Samlet budgetreserve Arbejdsmarkedsudvalget 0 kr. 3,0 mio. kr. 0 kr. 3,0 mio. kr. Socialudvalget 0 kr. 3,3 mio. kr. 2,5 mio. kr. 5,8 mio. kr. Økonomiudvalget 5,4 mio. kr. 3,7 mio. kr. -0,2 mio. kr. 8,9 mio. kr. I alt 5,4 mio. kr. 10,0 mio. kr. 2,3 mio. kr. 17,7 mio. kr. Udover budgetserven kan det konstateres, at der er mindreudgifter på mange driftsområder. Det skyldes bl.a. ansættelsesstop, mindre forbrug af vikarer og almindelig tilbageholdenhed. Det ses også af budgetoverførslerne til 2012, som er steget med 18,6 mio. kr. i forhold til overførslerne fra 2010 til På anlægsområdet blev der indført et anlægsstop på dagpasnings- og skoleområdet pga. usikkerheden om den fremtidige skolestruktur. Der overføres derfor uforbrugte anlægsbeløb for 32,4 mio. kr. til

8 Regnskabsresultatet jf. regnskabsopgørelsen Hovedtallene ser således ud: (mio. kr.) Oprindeligt budget Generelle bemærkninger Korrigeret budget Regnskab 2011 Tilskud og skatter incl. kvalitetsfond , , ,5 Driftsudgifter 1.583, , ,9 Renter 6,9 6,6 3,4 Resultat af ordinær drift -30,8-15,9-90,3 Anlægsudgifter incl. kvalitetsfond 23,5 64,2 29,9 Jordforsyning -3,0-3,0-5,2 Skattefinansieret resultat -10,4 45,3-65,6 Forsyningsvirksomheder 0,0 6,0 4,3 Resultat i alt -10,4 51,3-61,3 Negative beløb angiver indtægter. Positive angiver udgifter. Nordfyns Kommunes regnskab udviser et samlet overskud af drift og anlæg på 61,3 mio. kr. Der var i det oprindelige budget forudsat et overskud på 10,4 mio. kr. Overordnet set er der følgende store afvigelser mellem regnskab og oprindeligt budget: resultat af ordinær drift er 59,5 mio. kr. bedre end budgettet de skattefinansierede anlægsudgifter er 9,4 mio. kr. større end budgettet resultat af jordforsyning er 2,2 mio. kr. bedre end budgetteret resultat af forsyningsområdet er 4,3 mio. kr. dårligere end budgettet Det er primært den ordinære drift, der bidrager til det store overskud. Årsagerne til driftsoverskuddet er bl.a.: Finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet har medført, at Nordfyns Kommune har fået flere indtægter end oprindeligt budgetteret. Det forventes derfor, at kommunen skal tilbagebetale en andel af det modtagne beskæftigelsestilskud for Tilbagebetalingen beregnes af Indenrigsministeriet og meldes ud i sommeren Kommunens institutioner og afdelinger har fulgt kommunalbestyrelsens anmodning og har generelt været meget tilbageholdende med at bruge budgettet for De samlede budgetoverførsler fra 2011 til 2012 er derfor næsten tredoblet i forhold til året før. De kvartalsvise budgetopfølgninger har vist et forventet mindreforbrug på en lang række områder. Disse mindreforbrug er løbende blevet overført til særlige budgetreserver, som har kunnet anvendes til finansiering af eventuelle merforbrug andre steder i budgettet. Budgetreserverne er ikke blevet anvendt. Kommunens likvider er i 2011 blevet forøget med 21,5 mio. kr., hvor der oprindeligt var budgetteret med en forøgelse af likvider på 0,1 mio. kr. På de efterfølgende sider er nærmere redegjort for de største afvigelser. Derudover henvises til noterne. 7

9 Serviceudgifter overholdelse af servicerammen Generelle bemærkninger Kommunens serviceudgifter defineres som de samlede nettodriftsudgifter fratrukket nettodriftsudgifterne til lovpligtige sociale overførsler (kontanthjælp, pensioner, sygedagpenge, boligstøtte, aktivering mv.) nettodriftsudgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet nettodriftsudgifterne til forsyningsområdet (brugerfinansieret) Kommunerne skal under ét overholde de oprindeligt budgetterede serviceudgifter, jf. økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Nordfyns Kommunes serviceudgifter for 2011 ser således ud: Beløb i mio. kr. Oprindeligt budget Regnskab 2011 Nettodriftsudgifter i alt 1.585, ,4 Fradrag Lovpligtige sociale overførsler 362,1 387,3 Aktivitetsbestemt medfinansiering 54,8 56,9 Brugerfinansieret område 0,0-3,5 Serviceudgifter i , ,7 Som det fremgår af ovenstående har Nordfyns Kommune overholdt aftalen om serviceudgifterne for 2011, idet serviceudgifterne i regnskabet er 47,4 mio. kr. mindre end i det oprindelige budget. Indtægter incl. kvalitetsfonden Indtægterne fra skatter og generelle tilskud blev i 2011 ca. 37 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret. Dette skyldes primært finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet, hvor beskæftigelsestilskuddet blev forhøjet, mens statsrefusionen af overførselsudgifterne på beskæftigelsesområdet blev reduceret. Derudover var der oprindeligt budgetteret med, at der skulle tilbagebetales tilskud vedrørende kvalitetsfonden. Kommunen har ikke tilbagebetalt kvalitetsfondstilskud i 2011, men har i stedet deponeret ca. 6 mio. kr. som ikke anvendte kvalitetsfondsmidler. Deponeringen er en del af finansforskydningerne i finansieringsoversigten. 8

10 Driftsudgifter på det skattefinansierede område Driftsudgifterne fordelt på fagudvalg ser således ud (i mio. kr.): Udvalg Oprindeligt budget Generelle bemærkninger Korrigeret budget Regnskab 2011 Arbejdsmarkedsudvalget 201,9 251,0 243,5 Sundheds- kultur- og fritidsudvalget 101,7 105,3 104,2 Erhvervs- og udviklingsudvalget 6,1 6,5 5,0 Familieudvalget 529,1 527,6 514,1 Socialudvalget 512,5 499,3 476,7 Teknik- og miljøudvalget 59,6 66,9 61,1 Økonomiudvalget 172,8 179,5 160,2 I alt 1.583, , ,9 De efterfølgende afsnit indeholder udvalgsopdelte redegørelser for væsentlige afvigelser mellem korrigeret budget og regnskab. Væsentlige afvigelser vurderes som afvigelser på 1 mio. kr. og derover. Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets samlede økonomi for 2011 ser således ud (i mio. kr.): Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2011 Jobcenter 195,3 241,4 237,0 Overførsel til 2012 Aktiveringscenter 6,6 6,6 6,5 0,1 Udvalgets budgetreserve 0 3,0 0 I alt 201,9 251,0 243,5 0,1 Den store afvigelse mellem oprindeligt og korrigeret budget skyldes primært budgetændringer som følge af finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Statsrefusionen af kommunens udgifter er nedsat. Til gengæld er beskæftigelsestilskuddet øget. Beskæftigelsestilskuddet konteres under generelle tilskud. Regnskab 2011 udviser et mindreforbrug på 7,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der er overført 0,1 mio. kr. i mindreforbrug til budget Budgetoverførslen er på aktiveringscentret. Der er ikke budgetoverførsel på jobcenter, da udgifterne her primært er sociale overførselsudgifter. En del af mindreforbruget skyldes, at budgetreserven på 3,0 mio. kr. ikke er udnyttet. Derudover er der følgende større afvigelser: Jobcenter Et mindreforbrug til dagpenge til forsikrede ledige på 2,1 mio. kr. som skyldes færre ledige end forventet Et mindreforbrug til driftsudgifter til beskæftigelsesområdet på 1,8 mio. kr. som følge af færre udgifter til kurser og offentlige løntilskud 9

11 Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget Generelle bemærkninger Sundheds-, kultur- og fritidsudvalgets samlede økonomi for 2011 ser således ud (i mio. kr.): Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2011 Overførsel til 2012 Sundhed 2,7 3,2 3,2 0,1 Frivilligt socialt arbejde 0,9 0,9 0,9 Aktivitetsbestemt sundhed 60,0 63,4 62,9 Tandplejen 10,5 9,9 10,1-0,2 Fritid 14,4 14,5 14,2 0,1 Bibliotek 11,3 11,4 11,0 0,4 Kultur 1,9 1,9 1,9 I alt 101,7 105,3 104,2 0,4 Regnskab 2011 udviser et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der er overført 0,4 mio. kr. til budget Til sammenligning var budgetoverførslen fra 2010 til budget 2011 på 0,4 mio. kr. Til aktivitetsbestemt sundhed (hovedsagelig betaling for behandling på sygehuse) er der et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., som primært skyldes færre behandlinger sidst på året end forventet. Erhvervs- og udviklingsudvalget Erhvervs- og udviklingsudvalgets samlede økonomi for 2011 ser således ud (i mio. kr.): Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2011 Erhvervsfremme og turisme 4,1 4,1 4,0 Overførsel til 2012 Branding og information 1,1 1,1 0,7 0,2 Udvikling 0,3 0,1 0,1 Initiativ- og aktivitetspulje 0,5 1,2 0,3 1,3 I alt 6,1 6,5 5,0 1,5 Regnskab 2011 udviser et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, heraf er 1,5 mio. kr. overført til budget Til sammenligning var budgetoverførslen fra 2010 til budget 2011 på 0,4 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært planlagte projekter, som endnu ikke er igangsat. Derfor overføres mindreforbruget til

12 Familieudvalget Familieudvalgets samlede økonomi for 2011 ser således ud (i mio. kr.): Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Generelle bemærkninger Regnskab 2011 Overførsel til 2012 Undervisning 326,8 329,8 322,1 5,9 PPR 15,7 16,7 16,0 Dagtilbud 110,6 110,1 108,2 3,3 Børn og unge 76,1 71,0 67,8-0,2 I alt 529,1 527,6 514,1 9,0 På områder med decentraliseringsaftaler er der overført netto 9,0 mio. kr. i overskud fra 2011 til Til sammenligning var budgetoverførslen fra 2010 til budget 2011 på 1,2 mio. kr. Regnskab 2011 udviser et mindreforbrug på 13,5 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. På Undervisningsområdet har de væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget været: Til befordring af elever er der et samlet merforbrug på 2,5 mio. kr. Hovedparten af overskridelsen vedrører befordring af elever til vidtgående specialundervisning uden for kommunen. Til almen undervisning er der et mindreforbrug på 2,3 mio. kr., som skyldes færre udgifter og flere indtægter vedr. betaling for undervisning af elever mellem kommuner. Til fællesudgifter er der et mindreforbrug på 1,1 mio. kr., som skyldes tilbageholdenhed i forhold til fælles uddannelsesinitiativer mm. med baggrund i skolestrukturen. Under folkeskoler og SFO er er der netto et mindreforbrug på 7,9 mio. kr., hvoraf hovedparten overføres til Der har været indført anlægs- og indkøbsstop samt et fleksibelt ansættelsesstop med baggrund i skolestrukturen. Der har desuden været øgede indtægter fra forældrebetaling i SFO erne. Ungdomsskolen har et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., som skyldes ikke budgetlagte betalinger fra andre kommuner vedrørende Floravængets ungdomsboliger. På dagtilbudsområdet har de væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget været: Børnehaverne har tilsammen haft et netto mindreforbrug på 2,9 mio. kr. Institutionerne har generelt været tilbageholdende med at anvende de overførte budgetmidler fra 2010 til Der har desuden været indført anlægs- og indkøbsstop samt et fleksibelt ansættelsesstop med baggrund i skolestrukturen og en kommende ny daginstitutionsstruktur. På Børn og ungeområdet har de væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget været: Til plejefamilier og opholdssteder er der et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært færre anbringelser end forventet pga. inklusion i egne tilbud. Til forebyggende foranstaltninger er der et mindreforbrug på 2,4 mio. kr., som skyldes rettidig opfølgning på enkeltsager og et mindreforbrug til økonomisk støtte. Til handicapydelser er der et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., som primært vedrører større indtægter fra statsrefusion af dyre enkeltsager. 11

13 Socialudvalget Socialudvalgets samlede økonomi for 2011 ser således ud (i mio. kr.): Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Generelle bemærkninger Regnskab 2011 Borgerservice/ydelseskontoret 23,4 21,9 21,8 Overførsel til 2012 Handicapområdet 121,1 119,5 116,5 1,0 Myndighedsområdet 159,0 148,0 148,0 Aktivitet og træning 11,5 12,6 11,2 1,4 Hjemmeplejen 87,4 84,3 79,1 2,6 Plejecentre og køkken 110,0 107,3 100,1 7,2 Udvalgets budgetreserve 0,0 5,8 0,0 I alt 512,5 499,3 476,7 12,3 Afvigelsen mellem oprindeligt og korrigeret budget skyldes først og fremmet ændrede skøn af udgifterne til førtidspensioner og hjælpemidler i forbindelse med budgetopfølgningerne. Regnskab 2011 udviser et mindreforbrug på 22,6 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, heraf er 12,3 mio. kr. overført til budget Til sammenligning var budgetoverførslen fra 2010 til budget 2011 på 2,7 mio. kr. En del af mindreforbruget skyldes, at budgetreserven på 5,8 mio. kr. ikke er udnyttet. Derudover er der følgende større afvigelser: Handicapområdet Et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. til botilbud, som bl.a. skyldes flere indtægter fra andre kommuner samt at en større del af plejecenter Vesterbo er blevet anvendt som botilbud i forb. med inkluderende tiltag. Denne løsning har været billigere end forventet. Til kontaktpersoner og ledsagerordninger er der et mindreforbrug på 2,0 mio. kr., som skyldes færre udgifter til betaling til andre kommuner samt ekstra indtægter fra statsrefusion af dyre enkeltsager for Aktivitet og træning På træningscentrene er der et mindreforbrug på 1,8 mio. kr., som skyldes mindreforbrug af vikarer samt at budgetoverførslen fra 2010 ikke er anvendt. Hjemmeplejen Mindreforbrug på 1,9 mio. kr. til frit valgs områderne, som primært skyldes ekstra indtægter fra lønrefusioner samt færre udgifter til vikarer og uddannelse. Et mindreforbrug til elevuddannelser på 2,5 mio. kr., der vedrører ekstraordinært tilskud fra staten samt efterregulering af AER-refusioner for Plejecentre og køkken Mindreforbrug på 7,3 mio. kr. vedr. kommunens 5 plejecentre. Plejecentrene har bl.a. vist stor tilbageholdenhed og har desuden haft et mindreforbrug af afløsning og vikarer. Hertil kommer også her et ekstraordinært tilskud fra staten samt efterregulering af AER-refusioner for 2010 for eleverne. 12

14 Teknik- og Miljøudvalget Generelle bemærkninger Teknik- og Miljøudvalgets samlede økonomi for 2011 ser således ud (i mio. kr.), opdelt i skattefinansieret og brugerfinansieret område: Skattefinansieret område Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2011 Overførsel til 2012 Driftsafdeling 48,7 54,7 49,5 0,9 Energibesparende foranst. -0,7 0,1 0,1 Redningsberedskab 7,6 7,9 7,5 0,3 Miljøforanstaltninger 4,4 4,7 4,5 Havn marina -0,4-0,4-0,5 0,1 Skattefinans. område i alt 59,6 66,9 61,1 1,3 Regnskab 2011 udviser et samlet mindreforbrug på 5,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der er overført 1,3 mio. kr. til budget 2012, og til sammenligning var budgetoverførslen fra 2010 til budget 2011 på 3,4 mio. kr. Driftsafdeling Driftsafdelingen udviser et samlet mindreforbrug på 5,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Der er mindreudgifter på 1,9 mio. kr. til vintertjeneste pga. mild november/december. Mindreudgifter til vejafvandingsbidrag på 1,7 mio. kr., som skyldes at Vandcenter Syd har afholdt færre anlægsudgifter til kloakrenovering end forventet. Under driftsafdelingen er det kun vej og park, der har overførselsadgang mellem årene. Ovenstående mindreforbrug overføres derfor ikke til Brugerfinansieret område Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2011 Driftsresultat renovation 0,0 0,0-3,5 Overførsel til 2012 Brugerfinansieret område i alt 0,0 0,0-3,5 0 På det brugerfinansierede område udviser regnskab 2011 et mindreforbrug på 3,5 mio. kr., hvilket skyldes flere indtægter på genbrugsstationerne end forventet. færre udgifter end forventet til bortskaffelse af dagrenovationen. Ved budgetlægning for 2011 var det forventet, at råvarepriserne ville falde på grund af finanskrisen. Det viste sig imidlertid, at markedspriserne holdt sig på et meget højt niveau gennem hele 2011, hvilket gav en merindtægt i forhold til budgettet på 0,8 mio. kroner. 13

15 Generelle bemærkninger På grund af en uafsluttet sag omkring forbrændingspriserne på Fynsværket er der tilbageholdt en del af betalingen, som muligvis skal udbetales senere. Dette har betydet, at forbruget til forbrænding ligger 0,8 mio. kr. under budgettet. Det resterende mindreforbrug på 1,9 mio. kr. svarer til ca. 7 %. Økonomiudvalget Økonomiudvalgets samlede økonomi for 2011 ser således ud (i mio. kr.): Afdeling Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab 2011 Politisk administration 6,8 7,0 7,1 Overførsel til 2012 Administrationsudgifter med overførsel 131,4 133,9 128,6 4,9 Administrationsudgifter uden overførsel 29,3 29,7 24,6 1,7 Udvalgets budgetreserve 5,4 8,9-0,1 I alt 172,9 179,5 160,2 6,6 Regnskab 2011 udviser et mindreforbrug på 19,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget, heraf er 6,6 mio. kr. overført til budget Til sammenligning var budgetoverførslen fra 2010 til budget 2011 på 4,5 mio. kr. På området Administrative udgifter med overførselsadgang udviser regnskabet et mindreforbrug på 5,3 mio. kr., som primært kan henføres til færre lønudgifter til administrativt personale pga. flere vakante stillinger samt ekstraordinære gebyrindtægter i forb. med merarbejde ved opførelse af plejecenter Møllehaven samt overførsel af opkrævningsopgaven til Vandcenter Syd. På området Administrative udgifter uden overførselsadgang udviser regnskabet en mindreudgift på 5,1 mio. kr., som primært skyldes, at en del lønpuljemidler til decentral lønforhandling mv. ikke er brugt i 2011 under forsikringsområdet har udgifterne til arbejdsskader været lavere end forventet, hvorfor de overføres som henlæggelse til senere brug. En del af disse beløb overføres derfor til Derudover er budgetreserven på 8,9 mio. kr. ikke udnyttet. Renter Der har i 2011 været netto renteudgifter på 3,4 mio. kr. Det korrigerede budget udviste en nettoudgift på 6,6 mio. kr. Forskellen skyldes primært færre renteudgifter til lån. Ca. halvdelen af kommunens lån er variabelt forrentede og her har renten været noget lavere end forventet. Derudover har staten i 2011 ydet et ekstraordinært tilskud til dækning af renteudgifterne på lånet i det nye plejecenter Møllehaven. Beboerne betaler renteudgifterne via huslejen, men renteudgifterne skal bogføres i kommunens regnskab, da det er et kommunalt ejet plejecenter. 14

16 Anlægsudgifter excl. jordforsyning Generelle bemærkninger På det skattefinansierede område har der været afholdt nettoudgifter for 29,9 mio. kr. Det korrigerede budget udgjorde 64,2 mio. kr. Det oprindelige budget udgjorde 23,3 mio. kr. I 2011 er der givet tillægsbevillinger på 40,9 mio. kr., primært overførsel af uforbrugte anlægsmidler fra 2010 samt til en anlægsreserve på baggrund af besparelser til afdrag på lån. De 3 største anlægsposter er Nedrivningspuljen, hvor der i alt er brugt 4,7 mio. kr. i 2011 Udvidelse af børnehaven Kernehuset. Hertil er der afholdt 3,9 mio. kr. i Energibesparende foranstaltninger, hvortil der er brugt i alt 3,2 mio. kr. i Der overføres uforbrugte budgetbeløb for igangværende anlægsprojekter for i alt 32,1 mio. kr. til De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget er: Sundheds-, kultur- og fritidsudvalgets område Den uprioriterede anlægspulje til fritidsområdet på 2,5 mio. kr. afventer beslutning om, hvorvidt foreningerne vil overtage klubhusene. Anlægsbudgettet til træningsfaciliteter i Bogense på 2,5 mio. kr. afventer de endelige planer for benyttelsen af Solgården som sundhedshus. Familieudvalgets område Anlægsbudgetter på 7,1 mio. kr. til udbygning og renovering på skoleområdet har afventet beslutningen om ny skolestruktur. Udvidelsen af døgninstitutionen Langebyhus har måttet afvente andre myndigheders godkendelse, hvorfor anlægsbudgettet på 2,8 mio. kr. ikke er brugt. Socialudvalgets område De samlede bruttoanlægsudgifter til byggeriet og etableringen af plejecenter Møllehaven er 4,4 mio. kr. mindre end budgetteret. Teknik- og miljøudvalgets område En budgetteret salgsindtægt på 3,8 mio. kr. vedrørende materialegårde er ikke realiseret i Udgifterne vedrørende nedrivningspuljen er 2,3 mio. kr. mindre end budgetteret. Økonomiudvalgets område Den budgetterede anlægsreserve på 9,0 mio. kr. har afventet beslutningen om ny skolestruktur I note 9 er der et sammendrag af anlægsudgifterne. Oversigter over anlægsprojekterne, opdelt på afsluttede og igangværende projekter, findes i bilaget til årsregnskabet. 15

17 Kvalitetsfondens områder Generelle bemærkninger På kvalitetsfondens områder har Nordfyns Kommune i 2011 modtaget 10,7 mio. kr. i tilskud fra staten til medfinansiering af anlægsudgifter. Det er en forudsætning, at kommunen anvender samme beløb, som modtages i tilskud. Anvender kommunen et mindre beløb, skal der ske deponering af en forholdsmæssig andel af tilskuddet. Kvalitetsfondens områder omfatter anlægsinvesteringer på følgende områder Dagtilbud Folkeskoler incl. SFO er Ældreområdet excl. ældreboliger Idrætsfaciliteter for børn og unge Nordfyns Kommune har i 2011 afholdt anlægsudgifter for i alt 13,7 mio. kr. på kvalitetsfondens områder. På den baggrund er kommunen berettiget til at modtage 50 % af 13,7 mio. kr., i alt 6,8 mio. kr. Forskellen mellem de modtagne 10,7 mio. kr. og 6,8 mio. kr., i alt 3,9 mio. kr., skal kommunen deponere. Der er i december 2011 forlods deponeret 5,7 mio. kr. på baggrund af forventet forbrug. Jordforsyning Kommunen har i 2011 afholdt udgifter til køb af jord og byggemodning for 0,7 mio. kr. De samlede salgsindtægter udgjorde 5,9 mio. kr. Der har således været et nettooverskud på jordforsyning på 5,2 mio. kr. Der var budgetteret med en nettoindtægt på 3,0 mio. kr. Der er i alt solgt 15 parcelhusgrunde i 2011, hvilket er mere end dobbelt så mange som i Forsyningsvirksomheder Det brugerfinansierede forsyningsområde omfatter udelukkende renovation, idet spildevandsområdet blev overført til særskilt aktieselskab pr. 1. januar Det var ifølge det korrigerede budget forventet, at området gav et underskud på 6,0 mio. kr. Regnskabsresultatet viser et samlet underskud på 4,3 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært større indtægter på genbrugsstationerne samt færre udgifter til bortskaffelse af dagrenovationen. 16

18 Budgetoverførsler Generelle bemærkninger Kommunalbestyrelsen har den 29. marts 2012 godkendt, at der fra 2011 til 2012 overføres følgende budgetbeløb: Udvalg DRIFT ANLÆG Arbejdsmarkedsudvalget 0,1 0,0 Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget 0,4 4,1 Erhvervs- og udviklingsudvalget 1,5 0,0 Familieudvalget 9,0 8,9 Socialudvalget 12,3 2,9 Teknik- og miljøudvalget 1,3 6,1 Forsyningsområdet, renovation 0,0-0,3 Økonomiudvalget 6,6 10,4 I alt 31,2 32,1 Låneoptagelse og afdrag på lån Der er i 2011 ikke optaget nye lån. Kommunen har samlet en række mindre lån i ét nyt lån. Det nye lån er optaget med første afdrag i 2012, hvorfor 2011 har været et delvis afdragsfrit år. Besparelsen på afdraget er budgetmæssigt overført til en reservepulje under anlæg. 17

19 Generelle bemærkninger Hovedtal og nøgletal (mio. kr.) Regnskabsopgørelsen Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Resultat af ordinær drift -13,4-1,2 10,2-42,0-90,3 Resultat af skattefinansieret område 16,7 48,3 51,4 31,1-65,6 Resultat af forsyningsområdet -9,6-3,2-5,8-2,5 4,3 Balanceposter Anlægsaktiver i alt 1.216, , , , ,1 Omsætningsaktiver i alt 14,8 15,3 64,2 33,0 55,4 Likvide aktiver incl. obligationer 78,0-2,5-1,9 40,6 62,1 Mellemvæ. med forsyningsområdet - spildevand (gæld) - renovation (gæld) -19,2-5,1-22,1-5,4-26,8-6,5-11,9-8,9-10,8-4,7 Langfristet gæld - heraf vedr. ældreboliger Hensatte forpligtelser Kortfristet gæld -263,2-132,2-177,7-78,8-246,0-129,5-179,4-151,3-243,1-126,6-168,5-205,7-325,6-158,3-171,2-98,8-311,4-153,4-163,1-124,2 Egenkapital i alt -789,2-643,0-621, , ,9 Gennemsnitlig likviditet ifølge kassekreditreglen (hele året) 106,5 91,2 28,4 88,3 138,8 Likvide aktiver pr. indb. (i hele kr.) Langfristet gæld pr. indb. (i hele kr.) Skatteudskrivning Budgetteret udskrivningsgrundlag pr. indb. (i hele kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat 25,51 25,5 25,5 26,0 26,1 Grundskyldspromille 24,18 25,18 25,18 25,18 31,98 Antal indbyggere (ult., folkereg.) Negative beløb i regnskabsopgørelsen er overskud. 18

20 Generelle bemærkninger Personaleforbrug PERSONALEFORBRUG (fuldtidsstillinger) Arbejdsmarkedsudvalget 47,8 52,9 62,0 109,5 105,9 Erhvervs- og fritidsudvalget 29,7 30,4 27,6 Sundheds- kultur- og fritidsudvalget 42,2 39,8 Familieudvalget 995, , ,1 997,1 974,6 Socialudvalget 650,5 665,5 669,0 675,3 665,3 Teknik- og miljøudvalget 88,5 91,9 91,6 97,6 80,2 Økonomiudvalget 218,1 220,3 217,3 220,8 222,2 I alt 2.029, , , , ,0 Samlede lønudgifter i mio. kr. 688,9 731,8 776,1 803,3 781,2 Fra 2009 til 2010 er der sket en del ændringer i opgavefordelingen og dermed også personaleforbruget mellem udvalgene. Fra 1. januar 2011 er Otterupgården konteringsmæssigt flyttet fra Arbejdsmarkedsudvalget til Socialudvalget. Oversigten viser det faktiske personaleforbrug pr. fagudvalg, omregnet til fuldtidsstillinger. Forbruget er incl. medarbejdere, der er syge og på barsel. Personer i jobtræning, fleksjob og andre tilskudsjobs indgår også i opgørelsen. De samlede lønudgifter er ligeledes incl. løn udbetalt under ferie, sygdom, barsel mv. Ud af de samlede lønudgifter er der i 2011 udbetalt ca. 4,0 mio. kr. i honorar og vederlag til politikere. De væsentligste ændringer i personaleforbruget fra 2010 til 2011 vedrører følgende områder: Arbejdsmarkedsudvalgets område Otterupgården er flyttet til socialudvalget. Der har været en stigning i antallet af personer i diverse løntilskudsjob og seniorjob. Sundheds-, kultur og fritidsudvalget Der har været færre medarbejdere på bibliotekerne og under sundhedsfremme. Familieudvalgets område Der har været færre medarbejdere i skolerne og i dagplejen. 19

21 Generelle bemærkninger Socialudvalgets område Otterupgården er flyttet fra Arbejdsmarkedsudvalget. Der har i 2011 været færre medarbejdere på plejecentre og i køkkenet samt færre elever. Teknik og miljøudvalgets område Pr. 1. januar 2011 overgik lønudbetalingen til medarbejderne på spildevandsområdet til Vandcenter Syd. Økonomiudvalgets område Der har været flere medarbejdere i løntilskudsjob i administrationen. Anvendt regnskabspraksis Generelt Regnskabet er udarbejdet i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystemet. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Årsberetningen suppleres af et mere detaljeret regnskab indeholdende en række obligatoriske oversigter til årsregnskabet. Regnskabet kan rekvireres i Økonomi og Løn på Bogense Rådhus og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Fra og med 2010 er kommunens regnskabsaflæggelse korrigeret i henhold til ministeriets ændrede krav til regnskabsaflæggelsen regnskabet består udelukkende af et udgiftsbaseret regnskab, hvor resultatet fremgår af regnskabsopgørelsen. Den omkostningsbaserede resultatopgørelse med tilhørende oversigter er udgået. Kommunens balance indeholder stadig anlægsaktiver. Der skal også fortsat beregnes afskrivninger af anlægsaktiverne. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret beskrevet i et bilag til Principper for økonomistyringen i Nordfyns Kommune. God bogføringsskik Kommunens bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk indenfor bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystemet samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. 20

22 Driftsregnskabet Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Generelle bemærkninger Indtægter og driftsudgifter indregnes i det regnskabsår, de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Indtægterne er medtaget i det år, hvori retten erhverves eller optjenes. Driftsudgifterne og omkostningerne indregnes i det år, de vedrører, forudsat at de er kendte for kommunen inden sidste posteringsdato. Lønudgifter indregnes i den periode, hvor lønnen udbetales. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i året, hvori anlægsudgiften afholdes. I balancen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endeligt færdigopført og klar til anvendelse. Præsentation i udgiftsregnskabet Præsentationen af kommunens årsregnskab tager udgangspunkt i det udgiftsbaserede regnskab. Årsregnskabets primære funktion er at kunne sammenholde regnskabet med budgettet. Drifts- og anlægsudgifterne vises på udvalgsniveau. Bemærkninger til regnskabet Ifølge styrelsesloven skal årsregnskabet i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem budget og regnskab. De væsentligste afvigelser mellem budget og regnskab er beskrevet på udvalgsniveau under de generelle bemærkninger. Derudover indeholder årsberetningen en række noter til regnskabstallene, der nærmere specificerer budget- og regnskabstal. Endelig er der på hvert udvalgsområde udarbejdet en sektorbeskrivelse, som bl.a. beskriver årets fokusområder og konsekvenser af ændringer i udvalgets økonomi. Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort hhv. ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er i Budget- og Regnskabssystemet fastsat krav til, hvad balanceposterne skal indeholde og hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver på over kr indregnes i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Afskrivningerne foretages lineært over følgende forventede levetider Bygninger år Tekniske anlæg, maskiner mv år Inventar, IT-udstyr mv år For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. 21

23 Generelle bemærkninger Der afskrives ikke på grunde, ligesom der ikke afskrives på materielle anlæg under udførelse, men først når anlægsprojektet er færdigt. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, mv.) samt ikke-operationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelsesformål) indregnes ikke i balancen. Grunde og bygninger Bygninger anskaffet før 1. januar 1999 er pr. 1. januar 2007 indregnet til ejendomsvurderingen pr. 1. januar Aktivet er fratrukket afskrivninger fra anskaffelsestidspunktet. Grunde anskaffet før 1. januar 1999 er indregnet til ejendomsvurderingen pr. 1. januar Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for anlægsaktiver, hvor kommunen overtager ejendomsretten ved kontraktens ophør, registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen og afskrives over den forventede levetid. Immaterielle anlægsaktiver Med virkning fra regnskab 2005 indregnes immaterielle anlægsaktiver og de måles til kostprisen. Afskrivningerne foretages lineært over følgende forventede levetider Software, edb-programmer og lign år Finansielle anlægsaktiver Andele i selskaber, som kommunen har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. Omsætningsaktiver Der optages ikke varebeholdninger i balancen, hvorfor udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Grunde og bygninger til salg er i balancen medtaget til salgspris. Værdipapirer er optaget til kursen pr i regnskabsåret. Hensatte forpligtelser Ultimo hvert år hensættes et aktuarmæssigt beregnet beløb til dækning af pensionsforpligtelser vedrørende tjenestemænd, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket. Der forudsættes en pensionsalder på 62 år. 22

24 Generelle bemærkninger Fra og med regnskab 2008 indregnes hensatte forpligtelser vedrørende miljøforurening, retssager og erstatningskrav på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Fra og med regnskab 2010 indregnes hensatte forpligtelser vedrørende arbejdsskader, da kommunen er blevet selvforsikret på dette område pr. 1. januar Ændringer i forpligtelserne foretages direkte på balancen. Langfristet gæld Restleasingforpligtelsen vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtelse. Nedskrivning af gældforpligtelsen foretages direkte på balancen. Restgæld på lån er optaget til nominel værdi på balancetidspunktet. Markedsværdien af eventuelle swap-aftaler indregnes efter reglerne i Budget- og Regnskabssystemet og reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til penge- og kreditinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Fra og med regnskab 2010 indgår kommunens feriepengeforpligtelse ikke længere i regnskabet. Tilgodehavender Tilgodehavender afskrives som hovedregel ved forældelse eller ved konstaterbare uerholdelige beløb. Tilgodehavender er optaget til nominel værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Anvendt regnskabspraksis er som konsekvens af nye udmeldinger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet ændret på følgende område: Tilgodehavende med statsrefusion Fra og med regnskab 2010 skal kommunerne optage restancer vedrørende tilbagebetalingspligtig hjælp med statsrefusion som et aktiv under langfristede tilgodehavender, mens statsrefusionen af restancen skal optages som et passiv under kortfristet gæld. I regnskabet for 2010 indeholdt disse poster i balancen kun tilbagebetalingspligtig bistandshjælp. Fra og med regnskabet for 2011 indeholder posterne også restancer for underholdsbidrag, jf. revisionens præcisering af reglerne. Bortset fra foranstående ændringer er regnskabet aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. 23

25 Regnskabsopgørelse Note (i 1000 kr.) Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Indtægter 1 Skatter Tilskud og udligning incl. kvalitetsfond Indtægter i alt Driftsudgifter (excl. renovation) 3 Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og udviklingsudvalget Familieudvalget Socialudvalget A Teknik- og miljøudvalget Økonomiudvalget Driftsudgifter i alt Renteindtægter Renteudgifter Renter i alt Resultat af ordinær drift A Anlægsudgifter (excl. renovation) Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget Familieudvalget Socialudvalget Teknik- og miljøudvalget Økonomiudvalget Anlægsudgifter i alt B Jordforsyning Grundsalgsindtægter Byggemodning Jordforsyning i alt Resultat af skattefinansieret område, overskud Forsyningsvirksomheder (renovation) 8B Driftsindtægter B Driftsudgifter C Anlægsudgifter Forsyningsvirksomheder i alt OBS! Resultat i alt, overskud Negative beløb angiver indtægter. Positive beløb angiver udgifter. 24

26 Finansieringsoversigt Note (i 1000 kr.) Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab 12 Anvendelse af likvide aktiver Årets resultat Afdrag på lån Optagelse af lån Ændring af kortfristede tilgodehavender og gæld samt langfristede tilgodehavender Anvendelse af likvide aktiver i alt Kursregulering af likvide obligationer 483 Ændringer af likvide aktiver Likvide aktiver primo Likvide aktiver ultimo

27 Balance Aktiver (i hele kr.) 1. jan dec Passiver (i hele kr.) 1. jan dec Note Note 13 Materielle anlægsaktiver 19 Egenkapital Grunde og bygninger Takstfinansierede aktiver Tekniske anlæg Selvejende institutioners aktiver Inventar Skattefinansierede aktiver Anlæg under opførelse A Finansiel egenkapital Materielle anlægsaktiver i alt Egenkapital i alt Immaterielle anlægsaktiver Hensatte forpligtelser Finansielle anlægsaktiver Langfristet gæld 15 Langfristede tilgodehavender Langfristet gæld vedr. lån Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder Gæld vedrørende leasede aktiver Finansielle anlægsaktiver i alt Langfristet gæld i alt Anlægsaktiver i alt Kortfristet gæld Nettogæld vedr. fonds, legater mv Omsætningsaktiver 23 Kortfristet gæld, i øvrigt Grunde og bygninger til videresalg Kortfristet gæld i alt Kortfristede tilgodehavender Værdipapirer, pantebreve Omsætningsaktiver i alt Likvide aktiver Aktiver i alt Passiver i alt Følgende beløb indgår ikke i balancen: Nordfyns Kommunes indskud i Landsbyggefonden og kommunale ældreboliger Nordfyns Kommunes garantiforpligtelser for lån, optaget af andre Nordfyns kommunes leje- og leasingforpligtelser Detaljeret oversigt over kommunens forpligtelser fremgår af bilaget til årsregnskabet. Skyldig købsmoms vedrørende udstykninger 485 Momsen vil blive afregnet i

28 Noter Note (i 1000 kr.) Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab 1 Skatter Kommunal indkomstskat Selskabsskatter Dødboskat mv Grundskyld Dækningsafgift I alt Generelle tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Momsudligning - regulering vedr. tidl. år I alt Arbejdsmarkedsudvalget Jobcenter Projekter og Seniorjob Produktionsskoler og EGU Flexjob og ledighedsydelse Jobtræning Beskæftigelsesordninger Sygedagpenge Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge forsikrede ledige Beskæftigelse af forsikrede ledige Integrationsudgifter Revalidering Servicejob og andre særlige stillinger Driftsudgifter på beskæftigelsesområdet Jobcenter i alt Aktiveringscenter Udvalgets budgetreserve I alt arbejdsmarkedsudvalget

29 Note (i 1000 kr.) 4 Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Noter Regnskab Sundhed og forebyggelse Sundhedspuljer Frivilligt socialt arbejde Aktivitetsbestemt sundhed Tandplejen Fritid Bibliotek Kultur I alt sundheds-, kultur- og fritidsudvalget Erhvervs- og udviklingsudvalget Erhvervsfremme og turisme Branding og information Udvikling Initiativ- og aktivitetspulje I alt erhvervs- og udviklingsudvalget Familieudvalget Undervisning Fælles undervisningsudgifter Særligt tilrettelagt undervisning Befordring af elever Bidrag til privat- og efterskoler SFO vedr. vidtgående handicap Vidtgående specialundervisning Specialforanstaltninger Folkeskoler og SFO'er Ungdomsskolen Musikskolen Klubber I alt undervisning PPR PPR Støttepædagoger Ergoterapeuter I alt PPR

30 Noter Note (i 1000 kr.) Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Dagpleje og daginstitutioner Fælles pasningsudgifter Dagplejen Kommunale børnehaver og legestuer Tilskud til private børnehaver Specialbørnehaver I alt dagpleje og daginstitutioner Børn og unge Nordfyns Børn- og Familiecenter Plejefamilier og opholdssteder Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Handicapydelser til børn og unge Sundhedsplejen I alt børn og unge I alt familieudvalget Socialudvalget Borgerservice/ydelseskontoret Boligydelse Boligsikring Diverse udbetalinger I alt borgerservice/ydelseskontoret Handicapafdelingen Herberg og krisecentre Behandling af misbrugere Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Botilbud Otterupgården Hjælpemidler og befordring Forebyggende indsatser Kontaktperson og ledsageordninger Øvrige sociale formål I alt handicapafdelingen

31 Note (i 1000 kr.) Myndighedsafdelingen Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Noter Regnskab Sundhedsudgifter Boplacering af flygtninge Ældreboliger incl. ydelsesstøtte Pleje og omsorg af ældre Hjælpemidler og plejevederlag Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Personlige tillæg til pensionister Førtidspensioner Omsorgstandpleje Øvrige sociale udgifter I alt myndighedsafdelingen Aktivitet og træning Træningscentre Aktivitetscentre Ekstern genoptræning I alt aktivitet og træning Hjemmeplejen Frit valgs områderne Sygeplejen Elevuddannelser I alt hjemmeplejen Plejecentre og køkken Fælleskonti Beboeres betaling Plejecentre Køkken Servicearealer I alt plejecentre og køkken Udvalgets budgetreserve I alt socialudvalget

32 Note (i 1000 kr.) 8 Teknik- og miljøudvalget 8A Skattefinansieret Driftsafdelingen Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Noter Regnskab Vej og park Vintertjeneste Vejafvandingsbidrag Gadelys Kollektiv trafik I alt driftsafdelingen Energibesparende foranstaltninger Redningsberedskab Miljøforanstaltninger Havn og marina Skattefinansieret drift i alt B Brugerfinansieret Renovation og genbrugsstationer Driftsindtægter Driftsudgifter Driftsresultat renovation Brugerfinansieret drift i alt I alt teknik- og miljøudvalget Økonomiudvalget Politisk administration Admin. udg. med overførselsadgang Admin. udg. uden overførselsadgang Udvalgets budgetreserve I alt økonomiudvalget Renter Under renter konteres ligeledes afkast af værdipapirer og indskud i selskaber samt kurstab/- gevinster i løbet af året. Forskellen mellem korrigeret budget og regnskab skyldes primært færre renteudgifter end forventet. Dels har de variable renter været meget lave, dels har staten i 2011 ydet ekstra tilskud til renter af nyt lån i plejecenter Møllehaven. Beboerne betaler renteudgifterne via huslejen, men renteudgifterne skal bogføres i kommunens regnskab, da det er et kommunalt ejet plejecenter. 31

33 Noter Note (i 1000 kr.) Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab 11 Anlægsudgifter 11A Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget Igangværende anlæg Afsluttede anlæg I alt Familieudvalget Igangværende anlæg Afsluttede anlæg I alt Socialudvalget Igangværende anlæg Afsluttede anlæg I alt Teknik- og miljøudvalget Igangværende anlæg Afsluttede anlæg I alt Økonomiudvalget Igangværende anlæg Afsluttede anlæg I alt Igangværende anlæg i alt Afsluttede anlæg i alt Skattefinansierede anlæg i alt B Jordforsyning Byggemodning og køb af jord Salg af jord I alt C Brugerfinansieret Renovation Netto anlægsudgifter i alt Anlægsudgifterne er nærmere specificeret i oversigterne over igangværende og afsluttede anlægsopgaver, som findes i bilaget til årsregnskabet. 32

34 Noter Note 12 Kortfristede tilgodehavender og gæld samt langfristede tilgodehavender Posten vedrører ændringer i kommunens tilgodehavender og kortfristede gæld, herunder mellemregninger mellem årene. Afvigelsen mellem budget og regnskab skyldes primært ændringer i mellemregninger mellem årene, de såkaldte periodeafgrænsningsposter. 13 Materielle anlægsaktiver ( i mio. kr.) Grunde og bygninger Teknisk Anlæg, mv. Inventar mv. Materielle anlæg under opførelse Total Kostpris 1. jan ,8 37,0 42,2 75, ,1 Tilgang 2,8 4,7 0,0 4,5 12,0 Afgang -1,9-4,1 0,0 0,0-6,0 Overført 73,4 0,0 0,6-74,0 0,0 Kostpris 31. dec ,1 37,6 42,8 5, ,1 Afskrivninger 1. jan ,9-22,5-36,5 0,0-342,9 Årets afskrivninger -44,6-4,2-2,2 0,0-51,0 Af- og nedskrivning afhændede aktiver 0,8 3,5 0,0 0,0 4,3 Ned- og afskrivninger 31. dec ,7-23,2-38,7 0,0-389,6 Regnskabsmæssig værdi 31. dec ,4 14,4 4,1 5,6 697,5 Heraf finansielt leasede aktiver 0,0 4,0 0,0 4,0 Heraf tilhørende selvej. institutioner 33,5 0,0 0,0 0,0 33,5 Afskrives over antal år Immaterielle anlægsaktiver (i mio. kr.) Total Kostpris 1. jan ,7 Tilgang 0,1 Afgang 0,0 Overført 0,0 Kostpris 31. dec ,8 Afskrivninger 1. jan ,1 Årets afskrivninger -1,4 Af- og nedskrivning afhændede aktiver 0,0 Ned- og afskrivninger 31. dec ,5 Regnskabsmæssig værdi 31. dec. 11 5,3 33

35 Noter Note ( i kr.) 15 Langfristede tilgodehavender Langfristede tilgodehavender består af følgende poster: Indskud i selskaber mv. opgjort til indre værdi 31. dec jan. 11 Indskud i Naturgas Fyn Aktier i Tarco Aktier i Fjernvarme Fyn Indskud i FAKS Indskud i Grundkort Fyn Indskud i Odense Lufthavn Indskud i Nordfyns Spildevand A/S (Vandcenter Syd) Indskud i selskaber mv. opgjort til nominel værdi Indskud i Søndersø Erhvervsselskab Andre tilgodehavender Udlån til beboerindskud Udlån til ejendomsskat Lån til boligindretning Lån til handicapbiler Tilbagebet. pligtig hjælp med statsrefusion *) Andre langfristede udlån mv., bl.a. lån til selvej. haller Deponerede beløb jf. lovgivning I alt *) konteringspraksis er ændret, så tilbagebetalingspligtig hjælp med statsrefusion skal registreres under tilgodehavender og statsrefusionen under kortfristet gæld. 16 Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder Udlægget kan specificeres således: 31. dec jan. 11 Mellemværende med Vandcenter Syd vedr. spildevand Opsparet drifts- og anlægsoverskud vedr. renovationsområdet I alt Beløbet er en gæld for kommunen. 17 Kortfristede tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender består af følgende poster: 31. dec jan. 11 Refusionstilgodehavender hos staten Restancer der opkræves via IT-systemer Andre restancer og tilgodehavender Forudbetalte omkostninger Forudbetalt statsrefusion Skyldige poster vedr. foregående år Tilgodehavender vedr. delingsaftalen I alt De samlede restancer, der opkræves via IT-systemer udgør ultimo ,3 mio. kr. Heraf er de 35,7 mio. kr. overført til inddrivelse ved SKAT. 34

36 Noter Note ( i kr.) 18 Likvide aktiver Kommunens likvide aktiver er forøget fra 40,7 mio. kr. pr. 1. januar til 62,1 mio. kr. pr. 31. december I den likvide beholdning indgår imidlertid en række poster, som ikke tilhører kommunen. Derfor bør den faktiske likvide beholdning korrigeres. Den korrigerede likvide beholdning kan opgøres således: 31. dec jan. 11 Den likvide beholdning udgør (faktisk beholdning) I beholdningen indgår følgende beløb, som ikke er kommunens: Gæld til Vandcenter Syd Gæld til renovationsområdet Mellemværende med staten vedr. restrefusioner gl. år Gæld til kirkerne Nettogæld vedr. deposita, fonde mv Henlæggelser vedr. ældreboliger Mellemværende med staten vedr. sociale udgifter/refusioner I alt beløb som ikke er kommunens Korrigeret likvid beholdning Den korrigerede likviditet er således forbedret med ca. 56,7 mio. kr. i Kortfristet formue/gæld En anden måde at gøre kommunens korrigerede likviditet op på, er begrebet "kortfristet formue/gæld", hvor kommunens kortfristede tilgodehavender og gæld lægges til de likvide aktiver. Den kortfristede formue/gæld har ændret sig således: 31. dec jan. 11 Den likvide beholdning udgør (faktisk beholdning) Kortfristede tilgodehavender netto Kortfristet gæld netto Kortfristet formue/gæld Ifølge denne opgørelse er likviditeten forbedret med ca. 25,4 mio. kr. Den gennemsnitlige likvide beholdning beregnet efter kassekreditreglen har i 2011 udgjort 138,8 mio. kr. mod 88,3 mio. kr. i Egenkapital 31. dec. 11 Saldo pr. 1. jan Ændring i modposter til anlægsaktiver Ændringer i finansiel egenkapital Saldo pr. 31. dec

37 Noter Note ( i kr.) Specifikation af finansiel egenkapital 19A Finansiel egenkapital 1/ Årets skattefinansierede resultat, jf. regnskabsopgørelse Kursreguleringer af obligationer 941 Kursreguleringer af lån og renteswaps Regulering af aktier til indre værdi mv Afskrivning af tilgodehav. vedr. delingsaftalen Regulering af tilgodehavende vedr. almene boliger Regulering af div. tilgodehavender og gældsposter Regulering af mellemv. med boligforeninger Optagelse af nye leasingaftaler Afdrag på leasingaftaler Regulering af henlæggelser vedr. ældreboliger Regulering af hensættelser til pensionsforpligtelser Regulering af hensættelser til arbejdsskader -458 Regulering af statens andel af restancer, jf. nye regler Saldo pr. 31. december Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser består af følgende poster: 31. dec jan. 11 Tjenestemandspensioner Arbejdsskader Åremålsansatte Hensatte forpligtelser i alt Langfristet gæld vedr. lån Gæld pr. 31/12-11 Gæld pr. 1/1-11 Lån vedr. selvejende institutioner Hypotekbanken 0 4 Kommune Kredit Pengeinstitutter I alt Gæld vedrørende ældreboliger Langfristet gæld i alt Lån vedr. den selvejende institution Bogense Børnehave er nulstillet i 2011, da driftsoverenskomsten med børnehaven er opsagt. Af den samlede gæld er ca. 41 mio. kr. optaget i fremmed valuta. 31,8 mio. kr. er optaget i euro, mens 9,2 mio. kr. er optaget i schweizerfranc. Der er i 2011 ikke optaget nye lån. Der er afdraget for ca. 7,1 mio. kr. 36

38 Noter Note ( i kr.) I 2011 er 6 lån omlagt til 1 nyt lån i Kommune Kredit. Det nye lån har samme løbetid som de gamle lån havde i gennemsnit. Det nye lån er optaget med første afdrag i 2012, så 2011 har været et afdragsfrit år for dette lån. Jf. den finansielle strategi er der indgået rente- eller valutaaftaler på en del af kommunens lån: Swap-aftaler Der er pr. 31. december 2011 indgået følgende swap-aftaler: Aftale Rente Rest Hovedstol Restgæld Mark.værdi løbetid DKK DKK i DKK Renteswap, fra variabel til fast rente 3,72 0, Renteswap, fra variabel til fast rente 5,68 5, Renteswap, fra variabel til fast rente 4,20 11, Renteswap, fra variabel til fast rente 3,51 14, Renteswap, fra variabel til fast rente 4,99 16, Renteswap, fra variabel til fast rente 4,50 17, Valutaswap, fra DKK til CHF 0,43 2, I alt Alle swapaftaler er indgået med Danske Bank som modpart. Ovenstående restgæld og markedsværdier er opgjort ud fra valutakurserne pr Jf. de kommunale regnskabsregler er markedsværdien af valutaswappen bogført som en del af kommunens samlede restgæld pr Værdierne af renteswappene er ikke bogført som en gæld, da de alene er renteaftaler. 22 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver Gæld pr. 31/12-11 Gæld pr. 1/1-11 Havnekran, bådstativer og vaskemaskine til marinaen Bogbil Hjemmeplejebiler Rådhusbil Hjælpemidler til ældreområdet Køkkenudstyr til centralkøkkenet IT-udstyr på skolerne Kopimaskiner Gæld vedr. finansielt leasede aktiver i alt Der er i 2011 indgået følgende nye leasingaftaler: Aktiv Beløb Løbetid Bådstativer til Bogense Marina år 17 biler til hjemmeplejen år 1 bil til rådhusservice år Kopimaskiner til Særslev Skole 47 4 år 37

39 Noter Note ( i kr.) 23 Kortfristet gæld i øvrigt Gæld pr. 31/12-11 Gæld pr. 1/1-11 Byggekredit vedr. opførelse af nyt plejecenter, Møllehaven Kortfristet gæld til staten - ny konteringspraksis Mellemværende med kirkerne Skyldige regninger Henlæggelser vedr. kommunale ældreboliger Diverse mellemregninger Kortfristet gæld i alt *) konteringspraksis er ændret, så tilbagebet.pligtig hjælp med statsrefusion skal registreres under tilgodehavender og statsrefusionen under kortfristet gæld. 24 Garantiforpligtelser 31. dec jan. 11 Garantier vedr. boligbyggeri og boligindskud Hæftelse vedr. lån i Naturgas Fyn Hæftelse vedr. lån i Odense Lufthavn Garantier vedr. forsyningsselskaber Garantier vedr. selvejende institutioner, foreninger mv Skyldig købsmoms vedr. udstykninger Garantiforpligtelser i alt Garantiforpligtelserne er specificeret i bilag til årsregnskabet. 38

40 Noter 39

41 Arbejdsmarkedsudvalget ARBEJDSMARKEDSUDVALGET (side 40-47) 40

42 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets opgaver Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver vedrørende arbejdsmarkedsforanstaltninger, herunder virksomhedskontakt jobanvisning forsikrede ledige kontanthjælp aktiv beskæftigelsesindsats lov om aktiv socialpolitik (dog ikke kap. 10 og 10a) syge- og barselsdagpenge revalideringsforanstaltninger produktionsskoler integration danskuddannelse for voksne udlændinge drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område LBR (Lokalt Beskæftigelses Råd) Aktiveringsafdelingen Medlemmerne af udvalget er: Steen Brydegaard (F) - Formand Børge Nielsen (Løsgænger) - Næstformand Ole Taustrup Hansen (V) Anne-Lise Sievers (F) Jytte Madsen (C) 41

43 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab for 2011 viser en samlet udgift på 243,5 mio. kr. Nedenstående diagram viser hvordan den samlede udgift fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2011 på hovedområder Arbejdsmarkedsudvalget Aktiverede og Kontanthjælp 17% Sygedagpenge 22% Forsikrede ledige 38% Produktionsskoler 2% Jobtræning, beskæft.ordninger mv. 1% Ledighedsydelse 5% Løntilskud flexjob 7% Aktiveringsafdelingen 3% Integration 0% Revalidering 3% Driftsudgifter til beskæftigelse 2% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for

44 Arbejdsmarkedsudvalget Jobcenter Der har været flere store udfordringer inden for Arbejdsmarkedsudvalgets område i Den største udfordring er den fortsatte finanskrise med en stor ledighed til følge indenfor forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og personer, som er godkendt til et fleksjob. En anden stor udfordring har været refusionsomlægningen. Refusionsomlægningen omfattede: ændrede refusionssatser på forsørgelsesydelserne (sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering og ledighedsydelse) kommunerne blev medfinansierende af 6 ugers selvvalgt uddannelse indførelse af et fælles driftsloft for alle målgrupper. De ændrede refusionssatser blev først godkendt i november 2010 og trådte i kraft fra den Ændringerne havde store økonomiske konsekvenser for kommunerne. Refusionssatserne blev nedsat og den høje refusion bortfaldt i forbindelse med vejledning og opkvalificering. Fra den gives kun høj refusion i forbindelse med virksomhedspraktik og uddannelse. I forbindelse med refusionsændringerne er der givet en kompensation til kommunerne. Kompensationen for ændringen af forsørgelsesydelserne er fordelt på de enkelte målgrupper. I forbindelse med refusionsomlægningen er Jobcenter Nordfyns aktiveringsstrategi ændret i forhold til, at der er lagt større vægt på virksomhedsrettet aktivering og uddannelse. Dette er gjort ud fra, at der er den største grad af selvforsørgelse ved brug af disse redskaber samt de ændrede refusionssatser. Der er sket en revurdering af tilbuddene i Jobcentrets Aktiveringsafdeling. Det har blandt andet medført, at tilbuddene til sygemeldte er blevet reduceret, ligesom der er nedlagt et projekt for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. I 2010 blev kommunerne medfinansierende af understøttelsen, som udbetales til forsikrede ledige. Der er en karenstid, inden kommunerne er medfinansierende. Denne karenstid er i 2011 nedsat fra 18 uger til 12 uger. Efter denne karensperiode er kommunerne medfinansierende. Kommunerne er medfinansierende med 50 % i forbindelse med virksomhedspraktik og uddannelse. I øvrige tilbud samt i perioder, hvor der ikke er iværksat tilbud, er kommunerne medfinansierende med 70 %. Fra 2011 får kommunerne ikke refusion af den udbetalte understøttelse, såfremt et tilbud om aktivering ikke iværksættes rettidigt. Dette sker automatisk i forbindelse med samkøring af oplysningerne fra a-kasserne og jobcentrene. Det har været en stor udfordring for alle Jobcentre at leve op til en høj rettidighed. Det er ikke muligt at opnå en 100 % rettidighed. Der har været store problemer med samkøringen af data fra A-kasserne og Jobcentrene, ligesom EDB-udbyderne ikke har kunnet levere korrekte søgelister til at finde de ledige, der skal i et aktiveringstilbud. Jobcenter Nordfyn ligger på en rettidighed på %, hvilket vurderes at være det højest opnåelige. 43

45 Produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelser Arbejdsmarkedsudvalget Nordfyns Kommune har i 2011 betalt for 62,8 årspersoner, som har været optaget på en produktionsskole. Der var oprindelig budgetteret med 67 årselever. På trods af, at der har været færre årselever, svarer udgifterne til det budgetterede. Dette skyldes, at der er betalt for flere elever over 18 år, som har en højere takst end de elever, som er under 18 år, end der var forudsat i budgettet. Der har i løbet af 2011 været i alt 34 personer, som har været i gang med en EGUuddannelse. Der har været oprettet 7 forløb i kommunale institutioner, hvor Jobcentret har refunderet institutionen lønudgiften. Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) Der er bevilget midler til uddannelse af mentorer i virksomhederne, drift af et frivilligt mentornetværk samt uddeling af en virksomhedspris. Der er købt et projekt for udfaldstruede a-dagpengemodtagere ved en privat udbyder. Forløbet er startet den Der er et lille mindreforbrug, som overføres til Ledighedsydelse Der er sket en stigning i antallet af ledige, som afventer et fleksjob. Stigningen er primært sket i 2010, hvor der hen over året var en stigning fra 76 til 89. Det store antal ledige har stort set været konstant over hele I andre år plejer der at være en nedgang i antallet ledige fra april/maj til oktober måned. I december 2011 var der 98 ledige, der afventede et fleksjob. Der har været budgetteret med gennemsnitlig 80 modtagere i Der har i gennemsnit været 90 modtagere. Antallet af ledige med en varighed på mere end 18 måneder (efter 18 måneder ophører statsrefusionen) har ligget meget konstant på ledige. Der har været budgetteret med 10 ledige med en anciennitet på mere end 18 måneder. Der har i gennemsnit været ca. 24 ledige. Løntilskud til fleksjob Antallet af fleksjob er stort set konstant over hele I januar 2011 var der etableret 317 fleksjob. I december 2011 var der 314 fleksjob. I løbet af 2011 er der sket et fald i antallet af fleksjob med 50 % refusion, medens der har været en stigning i antallet af fleksjob med 2/3. Der har været budgetteret med i alt 355 fleksjob i Der er tale om et mindre forbrug i forhold til det korrigerede budget. Jobtræning Nordfyns Kommune har en kvote på 125 årsværk i I januar 2011 var der et forbrug på 115 pladser. I december 2011 var der et forbrug på 95 pladser, svarende til et forbrug på 75,8 %. 44

46 Der var oprindelig budgetteret svarende til 122 pladser helårspladser. Arbejdsmarkedsudvalget Årsagen til faldet i brugen af løntilskudspladser i det offentlige skyldes dels, at de offentlige løntilskud nu kun aftales for ½ år mod tidligere 12 måneder. Hertil kommer, at effekten af offentlige løntilskud generelt ikke er så god, hvorfor der forsøges at finde andre tilbud. Der er områder, hvor der er god effekt af offentlige løntilskud f.eks. inden for ældreområdet. Ældreområdet rekrutterer ofte elever via offentligt løntilskud. I stedet for offentligt løntilskud anvendes især virksomhedspraktik i private virksomheder, ligesom der har været købt et forløb for ledige i intensiv aktivering (ledige i mere end 123 uger) Beskæftigelsesordninger I forbindelse med refusionsomlægningen er denne funktion ændret væsentligt. Funktionen omfatter stort set kun udgifter i forbindelse med mentorer. I løbet af 2011 har Jobcentret haft 8 virksomhedscentre (med 4 kandidater), hvor der er ydet et fast beløb til hvert virksomhedscenter for at yde mentorstøtte til de kandidater, som kommer i virksomhedspraktik. Hertil kommer, at der er bevilget mentorstøtte til primært indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Der er et merforbrug i forhold til det korrigerede budget, som skyldes større udgifter til mentorer samt tilbagebetaling af flaskehalsbevilling vedrørende Sygedagpenge Der har i 2010 og 2011 været stor fokus på sygedagpengeområdet, især på de langvarige sager. I 2010 var sygedagpengesager med en varighed på mere end 26 uger et ministermål. Det er det ikke i 2011, men da der er tale om et økonomisk tungt område, skal der være fokus på området. Det samlede (fra 5. uge, hvor kommunerne bliver medfinansierende) antal sager fra uge 1 til uge 52 i 2011 har stort set været konstant. Antallet af langvarige sager (efter 26. uge) er faldet i løbet af 2011 fra 195 sager til 184 sager. Antallet af sager med en varighed på mere end 52 uger er faldet med 8 sager i løbet af året. I løbet af 2011 har antallet af sager med en varighed på over 52 uger været stigende frem til uge 38, hvor der var 104 sager. I uge 52 var der 73 sager med en varighed på mere end 52 uger. Der forventes en yderligere nedgang i antallet af sager efter 52. uge i Der har været budgetteret med 406 sager efter 5. uge. Der har gennemsnit været 429 sager i Udgifterne til sygedagpenge er større end oprindelig budgetteret. Der er et mindre forbrug på ca. 0,5 mio. kr. i forhold til det korrigere budget. Siden den har Jobcenter Nordfyn deltaget i det store TTA-projekt (Tilbage-Til- Arbejde). Projektperioden er på 1 år. Der er modtaget 3,5 mio. kr. fra Forebyggelsesfonden til projektet. Pr. den har Jobcenter Nordfyn ansat en faglig koordinator til sygedagpengeområdet. 45

47 Kontanthjælp og aktivering af kontanthjælpsmodtagere Arbejdsmarkedsudvalget Der har i gennemsnit været 321 på passiv kontanthjælp i løbet af 2011 samt 247 i en aktivitet, i alt 568 ledige i gennemsnit. Der er tale om en stigning i forhold til Der har været tale om en aktiveringsgrad på 43,5 %. I forbindelse med refusionsændringerne har mange jobcentre reduceret graden af aktivering. Jobcenter Nordfyn har stort set opretholdt aktiveringsgraden. Der er sket en ændring af aktiveringen, således at der i højere grad satses på virksomhedsvendt aktivering, medens vejledning og opkvalificering er neddroslet. I 2011 har der været stor fokus på virksomhedsvendt aktivering for såvel jobkklare kontanthjælpsmodtagere som indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. I 2011 har Jobcenter Nordfyn rådet over 32 pladser i virksomhedscentre til indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Dagpenge forsikrede ledige Fra 2011 er kommunerne medfinansierende efter 12. uge. Der medfinansieres med 70 %, hvis den ledige er passiv eller i vejledning og opkvalificering. Der medfinansieres med 50 %, hvis den ledige er i virksompraktik eller uddannelse. I forhold til det korrigerede budget er der et mindre forbrug på ca. 2,1 mio. kr. Det skal bemærkes, at der har været udgifter på ca. 4,7 mio. kr. på grund af manglende rettidighed på trods af, at jobcenter Nordfyn har en rettidighed på tilbud på %. Dette beløb forventes reduceret væsentligt i 2012 på grund af forbedrede søgelister samt ændring af lovgivningen, idet intensiv aktivering er ophørt pr. den Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige På denne funktion afholdes udgifter til aktivering af forsikrede ledige i form af primært løntilskud (både private og offentlige) samt udgifter til personlig assistance og hjælpemidler. Der har været et mindre forbrug på ca. 8 mio. kr. på løntilskud til offentlige arbejdsgivere på grund af, at der var budgetteret med et forbrug svarende til 122 årspladser. Det faktiske forbrug var på 95 pladser. Øvrige udgifter til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige er udgiftsført under driftsudgifter, beskæftigelsesindsats. Introduktionsprogram På grund af flere flygtninge end budgetteret har grundtilskuddet og resultattilskuddene udgjort et større beløb end budgetteret. De afsatte udgifter til aktivering og danskuddannelse til udlændinge har været mindre end oprindelig budgetteret. Samlet er der tale om et mindre forbrug. 46

48 Introduktionsydelse Arbejdsmarkedsudvalget Der har været budgetteret med i gennemsnit 21 personer, som var berettiget til introduktionsydelse. Der har i gennemsnit været 36 personer på introduktionsydelse. Dette skyldes en højere kvote for 2011 på 34, som ikke var kendt, da budgettet blev lagt. Forbruget svarer til det korrigerede budget. Revalidering Der har været budgetteret med 58 revalidender under uddannelse. Årsresultatet viser, at der i gennemsnit har været 53 revalidender under uddannelse. Der er således tale om et mindre forbrug i forhold til det oprindelige budget. Der er budgetteret med 30 personer i virksomhedsrevalidering. Der har gennemsnitlig været 25 personer i virksomhedsrevalidering. Der har specielt i den sidste del af 2011 været et fald i antallet af personer i virksomhedsrevalidering. Driftsudgifter beskæftigelsesindsats I forbindelse med refusionsomlægningen blev der oprettet en funktion for driftsudgifter for alle målgrupper (a-dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, personer på ledighedsydelse, revalidender og personer på forrevalidering). Kommunerne får 50 % statsrefusion af driftsudgifterne, hvis udgifterne holder sig inden for et loft på kr. gange antallet af årspersoner. For Jobcenter Nordfyns udgør loftet (overgrænsen for modtagelse af 50 % refusion) 29,7 mio. kr. Driftsudgifterne til aktivering excl. udgifterne til forløb i Jobcentrets egen Aktiveringsafdeling har udgjort ca. 17,5 mio. kr., heraf udgør udgifterne til a-dagpengemodtagere ca. 10,3 mio. kr., når udgifterne til 6 ugers selvvalgt uddannelse medregnes. Udgifterne til projekter i Jobcentrets Aktiveringsafdeling udgør ca. 6,5 mio. kr. 47

49 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget SUNDHEDS-, KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET (side 48-57) 48

50 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning af tværgående udvikling og planlægning på forebyggelses-, sundheds og fritidsområdet, herunder forebyggelse og sundhedsfremme kommunal tandpleje frivilligt socialt arbejde aktivitetsbestemt betaling til sundhedsvæsenet folkeoplysning biblioteker idrætsanlæg m.v. museumsforhold teaterforhold øvrige kulturelle foranstaltninger drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område Udvalget fastsætter regler for: udlån og udleje af lokaler inden for udvalgets område, og for tilskud til foreninger m.v. Medlemmerne af udvalget er: Helle Waagner (F) - Formand Arne Kruse (A) - Næstformand Jens Otto Dalhøj (I) René Lundegaard (O) Mads Hintze Dinesen (F) 49

51 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalgets regnskab for 2011 viser en samlet udgift på 104,3 mio. kr. Nedenstående diagram viser hvordan den samlede udgift fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2011 på hovedområder Sundheds-, kultur- og fritidsudvalget Aktivitetsbestemt sundhedsvæsen 60% Tandplejen 10% Frivilligt socialt arbejde 1% Puljer - Sundhedsfremme og Sundhed og forebyggelse Forebyggelse 2% 1% Kultur 2% Bibliotek 10% Fritid 14% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for

52 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Sundhed Sundhedsafdelingen I forbindelse med kommunevalget og den heraf ændrede udvalgsstruktur ændrede Sundhedsafdelingens organisation og kerneydelser sig pr til at omhandle følgende kerneopgaver: Sundhed og forebyggelse forebyggende hjemmebesøg Puljer vedr. forebyggelse og sundhedsfremme Frivilligt socialt arbejde Aktivitetsbestemt sundhedsvæsen Tandplejen Overordnet har 2011 handlet om 5 områder: Sundhedsaftalen , sundhedspolitik, sundhedscenter, tandplejen og besparelser. I januar 2011 indgik 21 kommuner og Region Syddanmark sundhedsaftalen for I 2011 har det handlet om at implementere visionen og de mange tværsektorielle mål, som aftalen indebærer, herunder Samarbejdet omkring FAM Fælles Akut Modtagelse, Kronikerindsatsen og opgaveglidning. Arbejdet fortsætter i Sundhedspolitikken er under revision. Efter afholdt borgermøde og drøftelse i fagudvalgene blev udkast til den reviderede sundhedspolitik sendt i høring ultimo Sundhedspolitikken for perioden forventes vedtaget i 1. kvartal Nordfyns Kommune har sammen med Region Syddanmark i 2011 fået et forhåndstilsagn på 11,1 mio. på at etablere et sundhedscenter på Solgården i samarbejde med de praktiserende læger. Arbejdet fortsætter i Tandplejen har haft fokus på tandlægemangel og fået alle ledige stillinger besat i 2. halvdel af Tandplejens struktur har løbende været drøftet politisk og forventes afklaret i Besparelser har også ramt sundhedsafdelingen, hvilket har betydet afskedigelser og omlægning af arbejdsopgaver, som specielt har ramt det forebyggende arbejde. Der er øget fokus på at skabe mere synergi mellem fagprofessionelle for at undgå større huller i det forebyggende net i forhold til borgerne. Sundhed og forebyggelse Fra den har en ændring af 79 i lov om social service betydet, at kommunen fremadrettet kun skal tilbyde ét årligt forebyggende hjemmebesøg for de +75 årige imod tidligere 2. Denne ændring har indgået i besparelserne for 2011 og har betydet afskedigelse af en forebyggelseskonsulent. For stadig at opfylde lovgivningen om, at kommunen skal tilbyde hjemmebesøg, arbejdes der med dato-breve og ej dato-breve. Forebyggende hjemmebesøg for de +75 årige Der er tilbudt borgere et forebyggende hjemmebesøg, 777 borgere (41 %) har taget imod et eller flere besøg i løbet af I 2010 tog borgere imod besøg. Årets tema har været Uden mad og drikke om mad, drikke- og spisevaner. Sundhedscaféer I Bogense har der været afholdt 8 sundhedscaféer, i Otterup 7 og i Søndersø/Veflinge 6. Emnerne har haft et bredt sundhedsmæssigt sigte. Efterlevende besøg 51

53 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Fra 2011 bliver aldersgrænsen hævet til 75 år jf. besparelse for borgere fik efterlevende besøg i Puljer vedr. forebyggelse og sundhedsfremme Puljen har støttet følgende projekter i 2011: Kræftrehabiliteringsprojektet Vindmøllen Projektet har gennemført tre 8 ugers og to 12 ugers kurser i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Projektet slutter i 2011 og overgår til en ny form til drift i Motion på Recept træning og uddannelse af borgere med livsstilsproblemer Der har været afviklet 5 hold i Mange fastholder tilknytningen til fysioterapien og benytter sig af deres træningstilbud efter motion på recept. Projektet stoppede MAKS projektet forebyggelse af nedslidning hos plejepersonalet. Projektet sluttede april 2011 for kommunens vedkommende. Endelig rapport er udfærdiget medio SPACE forskningsprojekt omkring strukturelt fysisk aktivitet Otterup skole er SPACE skole og via fondsmidler er der i sommeren 2011 blevet etableret et aktivitetsområde på skolens område for at styrke unges fysiske aktivitetsmuligheder både i fritiden og i skoletiden. Otterup skole har i 2010 igangsat og fortsætter med mange forskellige aktiviteter i skolegården og i frikvartererne mellem lærere og elever og eleverne selv. Der mangler refusion fra Lokale- og Anlægsfonden vedr. færdiggørelse af aktivitetsområdet på Otterup Skole. Den manglende refusion, der udbetales i 2012, udgør kr Projekt Rygestopinstruktør I 2011 har der været afviklet 10 hold. 102 borgere deltog, 77 gennemførte og heraf var 71 røgfrie umiddelbart efter afslutningen af kurset (92%). Ved 3 mdr. opfølgning var 40 ud af 63 borgere røgfrie (63 %) og ved 6 mdr. opfølgning var 15 ud af 30 borgere røgfrie (50%). Projektets opfølgningsprocenter ligger langt over andre rygeprojekter jf. Sundhedsstyrelsen, som for 3/6 mdr. er på henholdsvis 25% /20%. Tilbuddet har effekt og fortsætter indtil videre frem til Frivilligt social arbejde Der har været afholdt Dialogmøde mellem kommunen, Frivilligcenter Nordfyn og de frivillige sociale foreninger. Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget har udmøntet 18 midler for I løbet af 2011 har der været dialog mellem Frivilligcenter Nordfyn og Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget omkring implementeringen af samarbejdsaftalen. 52

54 Aktivitetsbestemt sundhedsvæsen Årsregnskab 2011 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Ved budgetopfølgning tilførtes området 3,4 mio. kr. Årsagen er en højere produktion end forventet af ydelser på sygehusene, specielt på Fyn. Kommunerne har ytret stor kritik af den manglende rammesætning for sundhedsvæsenets finansiering. I 2011 har kommunerne fået øget adgang til sundhedsdata vedr. ydelser på sygehusene og praksissektoren. Der er forhandlet en ny finansieringsmodel på plads fra 2012 vedr. den Aktivitetsbestemte sundhed betaling til sygehusene og praksisområdet vedr. sundhedsydelser. Grundbidraget på ca. 45 mio. kr. bliver nedlagt og midler overført til det eksisterende aktivitetsbestemte bidrag på ca. 60 mio. kr. og som fremadrettet består af ca. 105 mio. kr. Samtidig vil en stor del af afregningstaksterne blive enten for- eller tre-doblet. Da disse sygehusydelser således ofte er mere omkostningstunge end omkostningerne ved forebyggende indsatser i det nære sundhedsvæsen og idet indsatser i det nære sundhedsvæsen oftest er bedre for borgeren, kræves en fortsat stor opmærksomhed omkring forebyggelsen af (gen)indlæggelser. Samtidig med de nævnte ændringer, har Regionerne fået pålagt et loft over deres produktion, hvilket i tilfælde af overproduktion kan medføre mulighed for tilbagebetaling til kommunerne. Dette er dog betinget af, at der generelt på landsplan finder overproduktionen sted. Tandplejen Den kommunale tandpleje foregår på 4 klinikker. Tandplejen omfatter ca børn og unge under 18 år startede med et underskud på knap kr Underskuddet er næsten indhentet i 2011 pga. manglende tandlægedækning. Det resterende underskud forventes indhentet i Underskuddet er i al væsentlighed indhentet som følge af færre lønudgifter. Tandlægemanglen har betydet øgede ventelister på de fleste behandlingsområder. Det har i 2. halvår af 2011 været mulig at ansætte tandlæger og specialtandlæge op til normeringen, hvilket betyder, at forventningen er, at ventelisterne ikke øges i Dette under forudsætning af, at den nuværende bemanding fastholdes. I 2011 har børn og unge fået foretaget en almindelig undersøgelse, har modtaget cariesbehandling og 944 har modtaget profylaksebehandlinger. 250 børn og unge har modtaget ortodonti (bøjle) behandlinger. Venteliste: pr pr Aktivitet Antal Antal Cariesbehandling Undersøgelse Profylakse Ortodonti visitation Ortodonti behandling Et fokusområde i 2011 har været udeblivelser, og bl.a. ved øget brug af sms er antallet af udeblivelser faldet med 23 % i forhold til Området vil stadig have Tandplejens fokus i 2012, da udeblivelsesprocenten i 2011 var på 10 % af alle behandlinger. 53

55 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Kultur og Fritid Fritid Der er 123 godkendte Frivillige Folkeoplysende Foreninger i Nordfyns Kommune, som tilbyder en mangfoldighed af forskellige aktiviteter: Atletik Golf Lystfiskeri Spejder Badminton Gymnastik Motion & Velvære Svømning Basketball Hockey Motorsport Teater Billard Hundedressur Musik Tennis Bordtennis Husflid Petanque Ungdomsklub Bowling Håndbold Pileflet Volleyball Brevduer Jagtskydning Pokémon Walkieklub Computer Judo Ridning 4 H klub Cykling Kajak Roning Fodbold Kenpo Rulleskøjteløb Folkedans Keramik Ræveløb Friluftsspil Krolf Sejlsport Go Kart Line Dance Skydning De lokaler og udendørs anlæg, som foreningerne udøver deres aktiviteter i, er lige så mangeartede og forskellige som aktiviteterne. Der arbejdes fortsat på at harmonisere og lave lige vilkår for foreningerne på lokaleområdet og på baneanlægsområdet. Det indebærer, at der arbejdes på at overdrage alle kommunale klubhuse til foreningerne, og at der foretages eftersyn med efterfølgende vurdering og prioritering af alle kommunale baneanlæg i kommunen. Kommunalbestyrelsen vedtog i april måned 2010 en budgetreduktion på lokaletilskudsområdet på kr. Denne reduktion er også indarbejdet i budgettet for Som en direkte følge af reduktionen har foreningerne kun fået udbetalt 15% i lokaletilskud i 2011 for aktiviteter for medlemmer over 25 år i 2010 var tallet 60% Konsekvensen har bl.a. været en nedgang i foreningernes anvendelse af de selvejende haller med deraf færre lejeindtægter til følge. Det kan i den forbindelse oplyses, at Otteruphallerne i 4. kvartal anmodede om forhøjelse af det kommunale driftstilskud. Det blev i den forbindelse besluttet at gennemføre en samlet analyse af hallernes økonomi. Analysen gennemføres inden udgangen af 2. kvartal Der er 10 aftenskoler i kommunen, som tilbyder en bred vifte af undervisning og kulturelle tilbud. Aftenskolerne får tilskud efter Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning i Nordfyns Kommune. Fritidsafdelingen administrerer lønudbetalingen for de mindre aftenskoler og udbetaler tilskud til alle. I forbindelse med budgetaftalen for 2011 blev budgettet til voksenundervisning reduceret med kr. Effekten af budgetreduktionen kendes ikke på nuværende tidspunkt, da foreningerne endnu ikke har indsendt regnskab for aktiviteterne i Som følge af ændringer i Folkeoplysningsloven i 2011 skal der udarbejdes en Folkeoplysningspolitik og oprettes en Udviklingspulje under Folkeoplysningsområdet. 54

56 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Udarbejdelse af Folkeoplysningspolitik er påbegyndt i 2011 og forventes færdiggjort i første halvår Fritidsafdelingen indgår i arbejdet med Fjordens Dag, der er et årligt tilbagevendende projekt, med deltagelse af rigtig mange frivillige foreninger. Alene på aktivitetsstedet i Klintebjerg kommer besøgende på denne ene dag. Nordfyns Kommune var i 2011 vært for en delegation fra Skt. Petersborg, som kom for at se og høre om, hvordan vi tilrettelægger og afvikler et naturarrangement af den størrelse. En gang om året afholdes der et arrangement for at hædre Fyns- og Danmarksmestre og påskønne alle de frivillige foreningsfolk, der lægger et stort stykke arbejde i de af Nordfyns Kommune godkendte Frivillige Folkeoplysende Foreninger. Bibliotek Nordfyns Biblioteker omfatter 3 lokalbiblioteker i henholdsvis Bogense, Otterup og Søndersø. Alle 3 lokalbiblioteker har samme bibliotekssystem. Nordfyns Biblioteker samarbejder i driftsfællesskabet Fynbib med flere fynske kommuner og er en del af den nationale biblioteksdatabase: bibliotek.dk. Nordfyns Biblioteker er bidragyder til flere nationale it-portaler, eksempelvis Kunstportalen og Pallesgavebod m.fl. Såvel kommunens borgere som eksterne brugere kan frit låne på alle tre lokalbiblioteker. Materialeforsyningen foregår bl.a. ved daglig lokalkørsel mellem de tre lokalbiblioteker og forsyning fra øvrige danske biblioteker sker via den regionale og nationale kørselsordning. Nordfyns Biblioteker er elektronisk tilgængelig 24 timer i døgnet for reservering, fornyelse, bestilling og check af lånerstatus. Nordfyns Biblioteker afholdt i 2011 en del kulturelle børne- og voksenarrangementer. Nordfyns Biblioteker indgår i samarbejdet om udgivelsen af Kulturposten, der uddeles til alle husstande i Nordfyns Kommune. Biblioteket har i flere år sparet op via driftsmidlerne til selve indretningen af de 3 lokalbiblioteker i forbindelse med automatisk udlån- og aflevering samt åbne biblioteker. Anlægsudgiften til chips og udlånsmaskiner er afsat som en anlægsbevilling i Nordfyns Biblioteker havde planer om i 2011, at nyindrette Bogense Bibliotek bl.a. med ny hovedindgang med henblik på etablering af automatisk udlån og aflevering samt åbent bibliotek. Dette blev sat i bero og afventer den endelige beslutning om Sundhedhusets indhold. Ressourcerne til nyt indgangsparti fremkommer bl.a. ved overførte midler fra Nordfyns Biblioteker har igen i 2011 sammen med Kommunikationsteamet deltaget i markedsføringen af Borger.dk. I forbindelse med budgetvedtagelsen blev det besluttet, at der skulle foretages følgende besparelser: Rammereduktion på 2 %, svarende til kr. Rationalisering ved digitale udlån fra Nordfyns Biblioteker har som følge af Budget 2011 reduceret personalet med kr. pr. 31. december Reduktionen sker på baggrund af indførelsen af automatisk udlån og aflevering i 2012 og deraf følgende rationalisering. Reduktion fremkommer på baggrund af aftale om naturlig afgang med 2 personaler. De 2 stillinger genbesættes ikke. 55

57 Kultur Årsregnskab 2011 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget Søndersø Museum (Hannes Hus) er stadig ikke solgt, hvilket betyder, at Nordfyns Kommune fortsat har udgifter forbundet hermed. Nordfyns Kommune har i 2011 lavet samarbejdsaftaler med Nordfyns Museum, Lokalhistorisk Arkiv, Søndersø samt Vandtårnets Venner. Vedtægter for Vandtårnets Venner og Otterup Museum blev godkendt. En ny kulturaftale (KulturRegion Fyn) blev indgået mellem alle 10 fynske kommuner for perioden 2011 til Aftalen medfører bl.a., at kommunerne bidrager med 7½ kr. pr. indbygger, hvilket for Nordfyns Kommunes vedkommende giver et samlet bidrag på kr. i Kulturmidlerne yder tilskud til kulturelle arrangementer og er understøttende i forhold til et alsidigt, udviklende og spændende kulturliv i Nordfyns Kommune. Retningslinjerne blev revideret i begyndelsen af Kulturposten udkom for 5. gang i Det afsatte budget afholder ikke alle udgifter i forbindelse med udgivelsen, hvorfor hver deltagende forening incl. Nordfyns Biblioteker fordeler udgiften mellem sig. Kunstudvalget har afholdt Nordfynske Kunstdage i september

58 Sundheds-, Kultur- og Fritidsudvalget 57

59 Erhvervs- og Udviklingsudvalget ERHVERVS- OG UDVIKLINGSUDVALGET (side 58-63) 58

60 Erhvervs- og udviklingsudvalget Erhvervs- og Udviklingsudvalget Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning og udvikling, og opfølgning, på indsatsområder, der går på tværs af kommunens politiske udvalgsområder, herunder erhverv lufthavn turisme markedsføring Medlemmerne af udvalget har i 2011 været: Kurt Christensen (V) - Formand Ingmar Madsen (Løsgænger) - Næstformand Bent Soelberg (V) Benno Frandsen (A) Bent Erik Hansen (V) 59

61 Erhvervs- og udviklingsudvalget Erhvervs- og Udviklingsudvalget Erhvervs- og udviklingsudvalgets regnskab for 2011 viser en samlet udgift på 5,0 mio. kr. Nedenstående diagram viser hvordan den samlede udgift fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2011 på hovedområder Erhvervs- og udviklingsudvalget Erhverv og turisme 79% Initiativ- og aktivitetspulje 5% Udvikling 1% Branding og information 15% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for

62 Erhvervs- og Udviklingsudvalget Erhverv og udvikling I 2011 har udvalget igangsat en lang række initiativer og projekter. Udvalget har også i 2011 haft meget stor fokus på, at projekter og events afvikles i tæt samarbejde med private aktører. Også i 2011 har udvalget bygget videre på Kommunalbestyrelsens visioner og strategier fra Planstrategien og Kommuneplanen. Erhverv og turisme Indsatsen indenfor erhverv og turisme følger Plan for oplevelsesøkonomi, erhverv og turisme (POET-planen). Denne plan forventes at skulle revideres i 2012/2013. I 2011 blev der underskrevet resultatkontrakt med turistforeningen og Erhvervsrådet. Det var et politisk ønske, at der kom mere gennemsigtighed i opgaveløsningen. Arbejdet har været særdeles konstruktivt og positivt, hvor såvel foreninger som udvalg har brugt kontrakten aktivt. Arbejdet med resultatkontrakten har i meget høj grad øget samarbejdet. Som følge af resultatkontrakten er der igangsat udarbejdelsen af en vækststrategi for erhverv. Dette sker i tæt samarbejde med erhvervsrådet. Nordfyns Kommune er som følge af beslutningen i 2010 ikke medlem af Udviklingsforum Fyn, men ved udgangen af 2011 blev der underskrevet en samarbejdsaftale med Udvikling Fyn, som omhandler Miljøforum Fyn, Sportevent Fyn og den fælles fynske markedsføring på turistområdet. Fisketurisme, som af udvalget er udpeget som et fokusområde, blev i 2011 blandt andet begunstiget med et tilskud fra staten. Det betyder, at der fra sæson 2012 vil være 7 særlige fiskesteder i kommunen. Arbejdet med Blå Flag blev påbegyndt i efteråret 2011 med henblik på at være klar til sæson Flaget vil blive placeret ved Hasmark/Perlen. I 2011 indledte udvalget et tættere samarbejde med Landdistriktsrådet, som udvalget ser som en stor ressource, når der skal skabes kontakt til lokalrådene. Samarbejdet forventes at blive mere forpligtigende gennem en samarbejdsaftale. Og i 2012 forventes samarbejdet også at udmønte sig i konkrete projekter. Branding og information I 2011 blev en ny brandingstrategi vedtaget. Strategien bygger videre på den gamle strategi, men hvor målgrupper og hovedbudskaber er blevet enklere og mere tydelige. Ved udgangen af 2011 blev det besluttet, at TV-spots skal være en væsentlig del af brandingen i Udviklingsbussen blev solgt i For udvalgets indsatser har den været en stor succes, men den blev ikke anvendt i større omfang udenfor udvalgets eget område. I sommeren 2011 blev gennemført 3 fødevareevents, ét i hver af de 3 største byer. Eventen blev afholdt i meget tæt samarbejde med erhvervsråd og handelsstandsforeningerne i de enkelte byer. Eventen var en succes og et eksempel på, hvor mange kræfter der ligger i samarbejdet mellem kommune og de private erhverv. Elbil-projektet kører på 2. år, og 3. hold familier kører nu rundt på de nordfynske veje. Projektet er en stor succes, og hver gang der skiftes familier er der god mulighed for at 61

63 Erhvervs- og Udviklingsudvalget aflevere kommunens budskaber fra brandingstrategien. Projektet køres i tæt samarbejde med private virksomheder, og samarbejdet fungerer godt. Udvalget deltog såvel økonomisk som på medarbejdersiden aktivt i forbindelse med afviklingen af Rosenfestivalen. Udvikling Udviklingen af Hasmark/Perlen gik ved udgangen af 2011 ind i anlægsfasen, hvor udvalgets indsats i 2012 og fremefter skal føres ud i praksis. De første fysiske ændringer af området forventes at kunne ses til foråret. I de første indsatser er tilgængeligheden for handicappede i fokus. Nyby Bredbjerg har ligget højt på dagsordenen i udvalget. Analysematerialet er nu udarbejdet og har været præsenteret for Naturstyrelsen. Dialogen har været positiv, og administrationen er ved at udarbejde supplerende analyser. Analysematerialet indgår i det kommende kommuneplanarbejde. Planmæssigt forestår udvalget Havneudviklingsplanen, som blev opstartet i 2009 med borgermøde i UPN, Bogense. Forslag til planen blev ultimo 2011 videresendt til behandling i Økonomiudvalget. Planstrategien, hvor en udviklingskonsulent har været projektleder, blev godkendt i efteråret Planstrategien er, som det også var tilfældet med den gamle unik i sin form, hvor kortmetoden på en ny måde lægger op til udvikling og innovation. Ultimo 2010 igangsatte udvalget udarbejdelsen af et debatoplæg, som skulle sætte fokus på den Nordfynske infrastruktur. Debatoplægget dannede også i 2011 grobund for gode politiske drøftelser om fremtiden for Nordfyn. Udover debatten om den regionale infrastruktur, som nu er afsluttet i regionen med en enig indstilling til trafikministeriet, så gav oplægget også anledning til drøftelser om lufthavnens fremtid, ring 3 omkring Odense og gevinsten med den nye Odins Bro. Udvalget iværksatte i 2011 udarbejdelsen af en bosættelsestrategi. Der blev indledningsvist afholdt to temamøder med Kommunalbestyrelsen. Strategien forventes godkendt 1. halvår Udvalget har sammen med private aktører arbejdet på at etablere ét naturrum/formidlingscenter, hvor den nordfynske kulturarv og natur kan formidles. Yderligere en virksomhed har meldt, at de også gerne vil bidrage med et formidlingscenter. Dette arbejde pågår i Odense Lufthavn Odense Lufthavn, som ejes af Odense Kommune, Kerteminde Kommune og Nordfyns Kommune er sikret fortsat drift efter tilskuddet fra staten er blevet forlænget. Kerteminde har officielt meddelt, at kommunen udtræder af ejerskabet, men vilkårene er endnu ikke endeligt afklarede. Udvalget har taget initiativ til, at arbejdet med en udviklingsplan for lufthavnen påbegyndes. Lufthavnen oplevede i 2011 en fremgang, og det ser ud til, at denne fremgang fortsætter med nye afgange og etablering af nye virksomheder på arealerne. Behovet for en udviklingsplan presser derfor på. 62

64 Erhvervs- og Udviklingsudvalget 63

65 Familieudvalget FAMILIEUDVALGET (side 64-77) 64

66 Familieudvalget Familieudvalget Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale (for børn og unge), sundhedsmæssige, undervisningsmæssige og kulturelle opgaver, herunder opgaver vedrørende folkeskolen ungdomsskolen samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område fritidsforanstaltninger for børn og unge (f.eks. svømmeundervisning) musikskolen drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område dagpleje og daginstitutioner for børn pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) døgnpleje og døgninstitutioner for børn og unge individuelle foranstaltninger vedrørende børn og unge (for personer til og med 23 år) (Lov om social service 36 og 52) sundhedsplejen forebyggende sundhedsordninger for børn og unge (for personer til og med 23 år) institutioner og foranstaltninger for børn og unge med handicap SSP ungdommens uddannelsesvejledning (UUO) Langebyhus Floravængets ungdomsboliger. Medlemmerne af udvalget har i 2011 været: Tessa Gjødesen (V) - Formand Mette Hjorth (A) - Næstformand Dorte Schmidt Brown (N) Bent Soelberg (V) Anne-Lise Sievers (F) 65

67 Familieudvalget Familieudvalget Familieudvalgets regnskab for 2011 viser en samlet udgift på 514,1 mio. kr. Nedenstående diagram viser hvordan den samlede udgift fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2011 på hovedområder Familieudvalget Undervisning 63% Dagtilbud 21% PPR 3% Børn og unge 13% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for 2011 Undervisningsafdelingen og dagtilbudsafdelingen blev pr. 1. april 2011 sammenlagt, og udgør nu skole- og dagtilbudsafdelingen. Hermed skabes en sammenhæng imellem skoler og dagtilbud. Desuden er PPR fra den 1. januar 2012 organiseret i skole- og dagtilbudsafdelingen. Fra sommeren 2011 har der været iværksat et midlertidigt og forebyggende ansættelsesstop på skoler og i daginstitutioner med henblik på at minimere antallet af eventuelle afskedigelser i forbindelse med skole- og dagtilbudsstrukturen. Ansættelsesstoppet indeholder dog muligheden for tidsbegrænsede ansættelser, og fortsætter frem til august

68 Familieudvalget Undervisning Skole- og dagtilbudsafdelingens ansvars- og arbejdsopgaver omkring undervisning omfatter folkeskoler inklusive alle former for specialundervisning, skolefritidsordninger med tilknyttede klubber, ungdomsskole, musikskole og dagtilbudsklubber. Skoleområdet har i 2011 været præget af skolestrukturarbejdet. Usikkerhed omkring fremtiden har præget skolernes dagligdag, men der har i høj grad været udvist samarbejdsvilje og loyalitet i forhold til den politiske proces. Budget 2011 betød i det hele taget en stor udfordring for undervisningsområdet. En budgetreduktion på godt 10 mio. kr. betød, at der i 2011 blev reduceret med ca. 24 fuldtidsstillinger i folkeskolerne svarende til ca. 9 procent af normeringen. En stor del af provenuet blev hentet på en ændring af den lokale arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere, som trådte i kraft 1. august Projekt Sikker Start På Søndersøskolen er der i 2011 oprettet et 10.klasse center. Dette er sket i forbindelse med vedtagelsen af Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.. Loven trådte i sin helhed i kraft den 1. januar 2011, og den forpligter unge i aldersgruppen 15 til 17 år til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, som sigter mod gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Sideløbende hermed er der sket en stor stigning i antallet af 9. Klasses elever, som har søgt 10.klasse. Årsagen kan ikke umiddelbart påvises, men antagelsen er, at det store fokus på uddannelsesparatheden og de unges uafklarethed i forhold til de påkrævede uddannelsesplaner, kan have haft indflydelse på stigningen i søgningen til et 10. klasses tilbud. Nordfyns Kommune har i skoleåret 2011/12 derfor iværksat et projekt målrettet de unge i kommende 10. klasse, som vurderes at være i risiko for ikke at blive vurderet uddannelsesparate, når vi nærmer os skoleårets afslutning. Projektet SIKKER START skal styrke de unges både faglige og personlige forudsætninger for at opnå en succesfuld start på den valgte ungdomsuddannelse. Som led i disse bestræbelser skal den unges netværk inddrages i og støtte op omkring processen. Der er i forbindelse med projektet ansat en projektleder, som skal opbygge en relation til de unge, og som skal styrke og udvikle engagerede netværk omkring den enkelte elev. Projektet evalueres primo Skole- og dagtilbudsafdelingen ansatte i august 2011 en tosprogskonsulent, som nu varetager den særlige og vigtige indsats for kommunens tosprogede elever. Befordring af elever Omfatter både almindelig skolekørsel og kørsler til eksterne og interne specialtilbud. Den almindelige skolekørsel forestås af FynBus. Entreprisen vedr. kørsel til eksterne specialtilbud blev sendt i EU udbud i februar Der forventedes en reduktion af udgiften. Kørslen har imidlertid vist en markant budgetoverskridelse, og området analyseres derfor pt. Desuden beskrives procedurer og serviceniveau. 67

69 Ungdommens uddannelsesvejledning (UUO) Familieudvalget Vejledningen fik i 2010 tilført midler i forhold til opgaverne omkring den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). I budget 2011 er der gennemført en 5 procents budgetreduktion. UUO s opgaver omlægges i 2011 som følge af implementeringen af Ungepakke 2. Kommunen er via bloktilskud kompenseret for de nye opgaver. Specialundervisning Skolestrukturen Usikkerheden omkring den kommende ny skolestruktur samt usikkerheden omkring etableringen af en specialskole, som meget sent i foråret 2011 blev besluttet ikke iværksat, har vanskeliggjort processen omkring nedbringelse af udgifter på specialundervisningsområdet. Usikkerheden omkring hvilke skoler, der skal bestå eller ej i en kommende ny skolestruktur, har haft den betydning, at hjemtagelser af elever fra eksterne tilbud ikke endnu med rimelighed har kunnet foregå. Der er i de fleste tilfælde tale om sårbare børn, som det ikke vil være fagligt forsvarligt at give flere skoleskift end det ene, der vil være tilfældet ved en hjemtagelse. På den måde har skolestrukturen haft indflydelse på andre områder end de almindelige folkeskoler. Interne og eksterne visiteringer På det specialpædagogiske område er der dog i løbet af 2011 sket en udvikling i retning af, at flere børn nu får et tilbud i kommunen, og omvendt, at færre børn visiteres til eksterne tilbud. I 2010 var 95 børn visiteret til et eksternt undervisningstilbud. Dette tal er i 2011 reduceret til 89. Udviklingen forventes at fortsætte også i 2012, bl.a. understøttet af Inklusionspuljen og ansættelsen af en inklusionsleder og heraf følgende styrkelse af indsatsen af den røde tråd og sammenhængen imellem skole- og dagtilbudsafdelingen og PPR. Samarbejdet med UCL indenfor projektet Helhed og Inklusion forventes også at understøtte udviklingen af en inkluderende pædagogisk praksis, da en meget stor del af det pædagogiske personale og ledelsen har deltaget på et fælles uddannelsesforløb i Visitationsprocedurer De visitationsprocedurer, der har været praksis for frem til sommeren 2011, har betydet visitationer uden tidsbegrænsning, men dog med årlige opfølgninger. Dette viser sig at være uhensigtsmæssigt, da tendensen så er, at elever sander til i specialundervisningstilbuddene. Der indføres derfor nye visitationsprocedurer. De nye procedurer betyder, at ingen visiteringer sker uden tidsramme, som typisk er imellem 3 mdr. og 12 mdr. Dette giver anledning til at vurdere indsatsen løbende, således at de, der har behovet også er de, der har tilbuddet. I løbet af januar og februar 2012 gennemgås alle elever, der pt. modtager intern specialundervisning eller specialpædagogisk støtte med henblik på evaluering og afslutning eller tidsbegrænsning af specialundervisningsforløbet. I vid udstrækning har procedurerne for visitation til vidtgående ekstern specialundervisning været de samme som til den interne specialundervisning. Dvs. uden tidsbegrænsning, men dog med opfølgningsmøder med de modtagende skoler. Disse møder har været en PPR opgave. 68

70 Inklusionspuljen Familieudvalget I 2011 blev inklusionspuljen anvendt cpr. nr. afhængigt, hvilket har vist sig at være en uhensigtsmæssig disponering, da midlerne er tildelt som en visitation til intern specialundervisning. Således har midlerne fra starten af 2011 været bundet op på enkelte elever med vanskeligheder af en karakter, hvor et enkelt års indsats ikke har været tilstrækkeligt. I realiteten har inklusionspuljen derfor ikke været anvendt som et forebyggende tiltag, men som decideret specialundervisning, hvorfor udgifterne til den interne specialundervisning er steget omtrent svarende til inklusionspuljens ramme. Der er for året 2012 foretaget en væsentlig opstramning på anvendelsen af inklusionspuljemidlerne. Der er til alle skoler og dagtilbud/klubber/sfo udsendt retningslinjer for ansøgning og anvendelse af inklusionspuljen. Af disse retningslinjer fremgår det, at puljens anvendelse er til inkluderende tiltag for grupper af børn eller klasser eller til målrettede projekter og tiltag. Midlerne tildeles for en 6 mdrs. periode, og tildelingen sker efter fremsendelse af ansøgning med udførlig handleplan og med krav om evaluering ved tildelingsperiodens ophør Budget og regnskabsmodel Der indføres et nyt styringsredskab. Hidtil har der ikke været anvendt en budget- og regnskabsmodel, hvorigennem det har været tydeligt på cpr. nr. niveau, hvorledes budgetforudsætning og faktisk udgift har kunnet afstemmes. Der er i efteråret 2011 udarbejdet en detaljeret budgetmodel et dispositionsregnskab -, hvor udviklingen kan følges månedsvis såvel på hele området som på enkelt barns niveau. Modellen udarbejdes som styringsredskab til såvel intern som ekstern specialundervisning. Denne model tages i anvendelse fra 2012, og giver således mulighed for detaljeret styring på området både i forhold til den interne og den eksterne specialundervisning og specialpædagogiske foranstaltninger. Fælles udgifter skoler Fælles udgifter skoler udgør budgettet med puljer, der udmøntes fra centralt hold i undervisningsregi. Der har i 2011 pga. debatten om skolestrukturen været tilbageholdenhed i forhold til udgiftsniveauet til indkøb og kursus. Ansættelsen af en to-sprogskonsulent har også sat fokus på tolkebistanden, hvilket har ført til færre udgifter sammenlignet med sidste år, da to-sprogskonsulenten administrerer tildelingen af tolkebistand. Heldagsskolen Heldagsskolen har i hele 2011 haft indskrevet elever udover normeringen. Der har fra midten af 2011 være fokus på Heldagsskolens funktion, da visiterede elever typisk har meget lange skoleforløb på skolen. I forhold til målsætningen om en øget inklusion og i lyset af områdets økonomiske udfordringer, vil der i stigende grad være fokus på visitationsperioder og indsatser på Heldagsskolen, således at undervisningen foregår som tidsafgrænsede indsatser med det mål hurtigst muligt at inkludere eleverne i den almindelige folkeskole igen. Heldagsskolen, værkstedsklasserne, klubområdet og Ungdomsskolen er blevet analyseret og en endelig kortlægning af områderne med forslag til fremtidig organisering fremlægges for Familieudvalget i starten af

71 Familieudvalget Jf. forliget om den nye skolestruktur, skal Heldagsskolen fremover eksistere i Horsebækskolens bygninger og hermed samles på en enkelt matrikel i stedet for de nuværende to matrikler. Dette imødekommer Heldagsskolens behov for bedre fysiske rammer. Værkstedsklassen Værkstedsklasserne er et specialundervisningstilbud, der er sammenligneligt med Heldagsskolens tilbud. Værkstedsklassernes nuværende fysiske placering er ikke tilfredsstillende. Den fysiske placering indgår i det analysearbejde, som også omfatter Heldagsskolen, klubområdet og Ungdomsskolen. Ungdomsskolen Ungdomsskolens virksomhed omfatter almenundervisning, aftenklubaktiviteter og SSP arbejdet. I Nordfyns Ungdomsskole er driften af kommunens SSP samarbejde placeret. Kommunen har 2 SSP medarbejdere ansat. Fra 1. januar 2012 har Ungdomsskolen ikke længere ansvaret for driften af Floravængets Ungdomsboliger. I 2011 flyttede Nordfyns Ungdomsskole hovedkontor fra Søndersø Skole til kommunens gamle aktiveringscenter på Industrivej 2 i Søndersø. Ungdomsskolen har herefter satellit kontorer på Otterup og Søndersø skoler. Heldagsskolen, værkstedsklasserne, klubområdet og Ungdomsskolen er blevet analyseret og en endelig kortlægning af områderne med forslag til fremtidig organisering fremlægges for Familieudvalget i starten af Dagtilbudsklubber De 3 klubber er selvstændige institutioner oprettet i henhold til Dagtilbudslovens og har som primær målsætning at drive klubvirksomhed for børn og unge i Nordfyns Kommune for børn på klassetrin. Klubberne skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbuddet skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber og derigennem fremme en alsidig personlig udvikling gennem et varieret aktivitetstilbud. Klubberne skal også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med særlig behov for støtte og gennem sit virke arbejde forebyggende og inkluderende. Særligt i 2011 I 2011 har de 3 klubber særligt arbejdet med at opprioritere efteruddannelse i Inklusion af børn med særlige behov. En fælles pædagogisk dag med eksterne konsulenter, flere medarbejdere på efteruddannelse ift. diverse diagnoser og senest med alle, ledelse som medarbejdere, som deltagere på inklusionskurserne arrangeret af Partnerskabet. Alle 3 klubber har medarbejdere, der er i færd - / færdige med Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik alle 3 klubledere enten er i gang / har afsluttet Diplom i ledelse. I 2011 har alle 3 klubber et stigende antal af medlemmer og fremmødet er stigende. 70

72 Familieudvalget PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning yder rådgivning og vejledning til forældre, ledere og personale vedr. børn, der i skoler, daginstitutioner eller dagpleje har behov for særlig hensyntagen og støtte til deres udvikling. PPR rådgiver på 3 niveauer, individ, gruppe og organisation. PPR rådgiver også om almenpædagogiske tiltag. PPR s faggrupper er psykologer, tale-hørekonsulenter, logopæd, læsekonsulent, ergoterapeuter og pædagoger. I forbindelse med PPR Chefens fratræden i januar 2012, og PPR s fremtidige organisering i skole- og dagtilbudsafdelingen, ansættes en Inklusionsleder, der i samarbejde med skole- og dagtilbudschefen intensiverer indsatsen for inklusionen og styring af udgifterne til specialundervisning og specialpædagogiske foranstaltninger. Dette samarbejde knyttes desuden til Børn og Unge afdelingen. Pt. er de psykologiske vurderinger og anbefalinger ikke knyttet op på den budgetmæssige ramme, hvilket vanskeliggør styringen, da faglige vurderinger ikke er ledsaget af den økonomiske indsigt og ansvar. Det vil derfor være den kommende inklusionsleders ansvar, at faglighed og økonomi går hånd i hånd, hvilket rent praktisk er realiserbart, da PPR ikke fremadrettet vil have eget budget. Budgettet placeres under skole- og dagtilbudsafdelingen, hvorved der skabes balance imellem budget og visitation. For småbørn gælder det, at der efter folkeskolelovens 4 tilbydes specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. I bekendtgørelse nr. 356 af beskrives, at specialpædagogisk bistand kan være specialpædagogisk rådgivning, særlige pædagogiske hjælpemidler, undervisning og træning af barnet. Den specialpædagogiske bistand ydes af eller foranstaltes af PPR. Det mest almindelige er talepædagogisk bistand og psykologisk vejledning på grundlag af forudgående undersøgelser foretaget af PPR. På skoleområdet gælder, at der til børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte, gives specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand (folkeskolelovens 3 stk. 2). For at specialundervisning og specialpædagogisk bistand til både småbørn og skolebørn kan iværksættes skal der laves en pædagogisk psykologisk vurdering af barnets behov. (BEK nr af og BEK 356 af ) Den pædagogisk psykologiske vurdering skal være skriftlig og forældrene inddrages i udformningen. Fra ændredes lovgivningen således, at skolerne selv i samråd med forældre kan iværksætte specialundervisning i enkelte fag, selv om PPR ikke har foretaget pædagogisk psykologisk vurdering. I forbindelse med denne lovændring har PPR sammen med undervisningsafdelingen arbejdet med, hvorledes børnenes udbytte af denne specialundervisning kan kvalitetssikres og evalueres. Forældre kan frit henvende sig til PPR. Pædagogisk personale på skoler og i dagtilbud indstiller i samråd med forældre. Der gives herefter konsultativ bistand, rådgivning og vejledning. Hvis der er behov, foretages en undersøgelse af barnets forsætninger. Hver fagperson i PPR er fast tilknyttet et distrikt med skoler og dagtilbud. Hvert distrikt har således et fast team tilknyttet, hvor arbejdet i området og med det enkelte barn koordineres. I teamet er psykolog, talepædagog og ergoterapeut. Læsekonsulenten deltager efter behov. Rådgivning, vejledning og andre konsultative ydelser gives løbende, ligesom der foretages psykologiske og talepædagogiske undersøgelser efter behov. Der arbejdes også tværfagligt og tværsektorielt i det forebyggende arbejde. PPR arbejder både individ- (den konkrete sag 71

73 Familieudvalget indstillet til PPR,) gruppe- (vejledning og supervision til f.eks. lærerteam, pædagogteam, klassearbejde, klasseledelse m.m.) og organisationsniveau(udvikling af en skoles kultur, børnehave miljøer, samt kommunal struktur og organisering). Arbejdet på de forskellige niveauer er både forebyggende, foregribende og indgribende. Dagtilbud Området dækker dagtilbud til børn i alderen 0 6 år i dagpleje, kommunale og selvejende børnehave og puljeinstitutioner og tilskud til pasning af børn i alderen 0 2 år, samt børn i specialbørnehaver. Desuden afholdes udgifter til søskenderabat og tilskud til fripladser af socialpædagogiske årsager. Der er frit valg henover kommunegrænser, derfor rummer området betaling for pladser i andre kommuner samt betaling fra andre kommuner. Daginstitutionsområdet står overfor en omorganisering/ny struktur i forlængelse af den nye skolestruktur. Kernehuset blev i 2011 udbygget, så alle indskrevne børn kan rummes på samme matrikel. Tilbygningen er indrettet multifunktionelt og skal på sigt rumme dagplejens legestue mm. Den 1. april 2011 blev den første private integrerede institution Bogense private børnehus Sct. Anna i Nordfyns Kommune godkendt. Den 1. august 2011 blev endnu en privat integreret institution Skovbørnehuset Langesø i Morud godkendt. Fællesudgifter Den væsentligste del af fællesudgifterne inden for området vedrører fripladstilskud og søskendetilskud. Derudover er der mellemkommunale afregninger for betaling af børnehave og dagplejepladser i andre kommuner samt specialbørnehavepladser, ligesom Nordfyns Kommunes indtægter fra andre kommuner registreres her. I 2011 var der gennemsnitligt 1,3 børn fra andre kommuner i dagpleje og 5,4 børn i dagtilbud i Nordfyns Kommune. Fra Nordfyns Kommune var der gennemsnitligt 1 barn i dagpleje og 3,5 børn i vuggestue samt 18 børn i daginstitution i en anden kommune. Dagplejen Området omfatter den kommunale dagpleje med dagplejekontor og dagplejere. Dagplejerne er organiseret i legestuegrupper, som mødes i forskellige legestuelokaler hver eller hver anden uge. Legestuerne har lokaler 10 steder fordelt geografisk over hele kommunen. Lokalerne er i børnehaver, på skoler, i haller, klubber, borgerhuse og Spiren i Morud. Pga. en meget presseomtalt pædofilisag i dagplejen i maj/juni 2011, har der igennem året været stor fokus på dagplejen både i forhold til fagligheden, notatpligten og forældresamarbejdet. I dagplejen er der i forbindelse hermed ansat en socialpædagog med henblik på en faglig optimering af den tidlige indsats og fokus på børn med særlige behov. Dagplejen var i 2011 normeret med 592 pladser. Børnetallet er beregnet efter de aktuelle børnetal i marts 2010 samt prognosetal for Den forventede udnyttelsesgrad er beregnet til 98 %. Ved budgetlægningen er der taget udgangspunkt i følgende forudsætninger: Fællestillidsrepræsentant er frikøbt og har ikke faste børn, 2 dagplejere har seniorordning. Ved 72

74 Familieudvalget ansættelse af nye dagplejere og ophør af dagplejere opstår der tomme pladser. Ligeledes er der afsat ressourcer til oplæring af nye dagplejere. I 2011 er der i gennemsnit brugt 533 pladser. Der har i gennemsnit været passet 513 børn. I forbindelse med budgetvedtagelsen blev det besluttet, at der skulle foretages besparelser på dagplejens område. Der er indregnet en besparelse i dagplejen ved lukning af dagplejen i 2 uger om året, hvilket giver en besparelse på kr. Det var forventet at 75 % af dagplejerne ville holde fri i uge 28 og 29 og at antallet af børn i pasning ville ligge på 25 %. Det har i opgørelsen vist sig, at gennemsnitligt holdt 76,35 % af dagplejerne fri, mens tallet for børn i pasning i ugerne var 21,03 % i gennemsnit. Der er indregnet en nettobesparelse på kr. ved ændring af pasningsmulighed ved dagplejernes fravær. Der regnes med sparede plejevederlag på kr. og merudgifter ved egenbetalingsgodtgørelse på kr. Afholdte hjemmedage fratrækkes forældrebetalingen. Det betyder, at der pt. ikke kan tjekkes op på, hvorledes eller om de kr. er blevet brugt, da der ikke er lavet særskilte opgørelser for området. KMD arbejder på at kunne lave opgørelsen. I 2011 er gæstepladserne ved småbørnsgrupperne i Skovhuset, Mælkevejen og Poppelgården blevet nedlagt. Antallet af børn, som passes i godkendt privat pasning har været jævnt med et gennemsnit på 39,8 børn. Forudsætningen var 35 børn i privat pasning. Børnehaver Området vedrører kommunale og selvejende børnehaver. Der er ikke medtaget to puljeinstitutioner samt to Landsbyordninger med førskolebørn. Der gives ressourcer til den enkelte børnehave med udgangspunkt i følgende forudsætninger: Ledelsestid: Hver institution tildeles ½ ledelsestime pr. barn dog minimum 22,5 time og maksimum 37 timer pr. institution. Ressourcetildelingen fastsættes med udgangspunkt i antal børn pr. institution. Der reguleres månedsvis i forhold til det faktiske antal børn. Bundgrænsen for en institution er 30 børn svarende til 4,5 fuldtidsansat medarbejder. Denne normering er absolut minimum til sikring af driften. Samtidig øges vikarbudgettet til 6,16 %. På budgetoverførslerne ses der tydelig tegn på, at de små daginstitutioner har svært ved at få resurserne til at slå til. De meget små budgetter giver ingen fleksibilitet, og bliver derfor for sårbare. Grundlæggende får institutionen 4,8 time pr. barn pr. uge eksklusiv ledelse og eksklusiv sprogstøtte, skovbørnehave og sommerferieåbent. Heri er fraregnet, at der er lukket tre uger i sommerferien. Ressourcetildelingen beregnes for den enkelte institution for 52 uger. Ressourcetildelingen forudsætter en ens åbningstid på gennemsnitlig 52 timer. Der er sommerferieåbent i fem institutioner. Institutionerne får 4,8 timer pr. barn pr. uge til dækning af denne ferieåbning. Småbørnsgrupper tildeles ½ ledelsestime pr. barn samt 9,6 timer pr. barn pr. uge. Lønbudgetterne er beregnet med udgangspunkt i nuværende personalesammensætning og timeprisen hertil. Den budgetmæssige fordeling mellem pædagoger og medhjælpere er 60/40. I 2011 blev antallet af pladser i Tigerhuset ved Birkemose Børnehave udvidet fra 10 til

75 Tilskud til private børnehaver Familieudvalget Nordfyns Kommune har to puljeinstitutioner, der tildeles tilskud efter drifts-overenskomst. Tilskuddet varierer efter antallet af indskrevne børn. Der var i 2011 budgetteret med 66 børn i Spirevippen og 17 børnehavebørn + 6 småbørn i Dragen i 2011 Der har i gennemsnit været en belægning i Dragen på 18,75 børnehavebørn pr. måned og 7,46 småbørn pr. måned i I Spirevippen har den gennemsnitlige belægning været 66 børnehavebørn pr. måned i Dragens børnetal er meget lavt, og de afsluttede 2011 med et samlet underskud på 0,3 mio. kr., som er Nordfyns Kommunes tilgodehavende, og afdrages med kr. om måneden. I 2011 er to Private integrerede institutioner godkendt i Nordfyns Kommune. Det er Bogense Private Børnehus Sct. Anna og Skovbørnehuset Langesø. Specialbørnehave Området vedrører pladser i særlige daginstitutioner kaldet specialbørnehaver, der modtager børn med vidtgående fysiske og sociale udviklingsforsinkelser. I 2009 blev der etableret en specialgruppe Tigerhuset ved Birkemose børnehave, normeret til 10 børn med specialpædagogiske behov. Gennemsnitsbelægningen i Tigerhuset var i ,75 børn pr. måned. I 2011 var der budgetteret med 11 børn i perioden 1. januar -31. juli, resten af året med 7 børn i specialinstitutioner i andre kommuner. Det gennemsnitlige antal børn i specialbørnehave var 9,33. Sundhedsplejen I 2010 er der ansat en sundhedsplejerske som varetager ind- og udskolingsundersøgelserne og iværksætter sundhedsfremmende tiltag. Sundhedsplejen organiseres fra 2012 i Børn og Unge afdelingen. 74

76 Familieudvalget Børn og Unge Børn- og Ungeafdelingen har i 2011, haft fokus på radikale omlægninger og forandringer i forhold til at støtte udsatte børn, unge og deres familier. Fokus og en udfordring har været inklusion af udsatte børn og unge frem for eksklusion i form af foranstaltninger udenfor Nordfyns Kommune. Formålet med forandringerne er en stærk overbevisning om, at Nordfyns Kommune kan optimere støtten og indsatsen i form af tilbud i egen kommune og samtidig nedbringe omkostningstunge sager, specielt hvor børn og unge anbringes udenfor eget hjem. Formålet er, at udsatte børn, unge og deres forældre hurtigst muligt bliver i stand til at klare sig uden offentlige foranstaltninger. Børn- og Ungeafdelingen har i 2011 reduceret de samlede udgifter med 10 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget for Omlægningen betyder, at børn og unge bør støttes i nærmiljøet og benytte eksisterende tilbud i form af skole/uddannelse, fritidsaktiviteter, aktivering eller anden form for beskæftigelse i det nære miljø. Baggrunden for denne tænkning er at skabe konsensus for de pågældende børn og unge, og dermed sikre, at de modtager tilbud i nærmiljøet, fordi der altid er ressourcer at hente her for den unge. Denne holdningsændring er en kulturændring hos alle medarbejdere i organisationen, som samarbejder omkring udsatte børn og unge. Socialforskningsinstituttet har fremlagt flere undersøgelser, som understøtter, at der bør ske en radikal ændring i den tænkning, som tidligere har præget fagprofessionernes tilgang til at støtte udsatte børn og unge. Forventningen i 2012 og kommende år er fortsat i samarbejde med eksterne og interne samarbejdspartnere at udvikle nye prototyper af støtte til gavn for udsatte børn og deres familier. Barnets reform trådte i kraft 1. januar Udfordringen var at få implementeret de lovændringer og tiltag, som specielt plejefamilieområdet skulle gennemgå. Nordfyns Børn- og Familiecenter Kommunalbestyrelsen traf i efteråret 2011 afgørelse om, at de tre decentrale institutioner skulle sammenlægges pr. 1. januar Fremover benævnes de tre institutioner som Nordfyns Børn- og Familiecenter. Langebyhus Langebyhus er Nordfyns Kommunes døgninstitution. Institutionen er normeret til 9 børn. Målgruppen er normaltbegavede børn og unge med personlige og sociale problemer. Børnenes opvækst har været præget af massiv omsorgssvigt. Børnene har ofte en dyb mistillid til voksne og har dermed svært ved at kende, håndtere og udtrykke egne følelser. Tidligere har Langebyhus solgt ledige pladser til andre kommuner. Der er to årsager til, at dette ikke længere er aktuelt. Dels ønsker andre kommuner ikke at købe pladser hos andre leverandører, og dels ønsker Børne- og Ungeafdelingen at benytte pladserne til egne borgere i Nordfyns Kommune. Udfordringen og udviklingen på institutionen er at ændre anvendelsen af stedet. Tænkningen skal således vendes fra at være en foranstaltning med fast målgruppe til et tilbud, som vurderer, hvad man kan bidrage med i forhold til det enkelte barn. 75

77 Familieudvalget Familiehuset Familiehuset betegnes som en decentral institution. Familiekonsulenterne anvendes som en foranstaltning i henhold til Lov om social service 52 stk. 3 nr. 2. til udsatte børn og deres forældre. Udviklingsperspektivet har været at ændre metoden, som familiekonsulenterne anvender. Udfordringen i 2011 var, at støtten i langt højere grad skulle foregå ude i familiernes eget hjem frem for at modtage forældresamtaler i Familiehuset. Der eksisterer satellit-funktioner i Otterup og Bogense, således at borgerne kan betjenes tæt på deres bopæl. Floravænget Kommunalbestyrelsen besluttede medio 2009 at foretage en omlægning af Floravængets ungdomsboliger. Omlægningen bestod i ansættelse af tre pædagoger, som fører tilsyn med de 7 unge, som har ophold på Floravængets ungdomsboliger. Målgruppen er unge i aldersgruppen fra 14 til 18 år, som anbringes med samtykke jf. Servicelovens 52 stk.3, nr. 7 med mulighed for efterværn jf. Servicelovens 76. Målgruppen er karakteriseret som ikke behandlingskrævende unge med begyndende problemstillinger i forhold til udadreagerende adfærd, begyndende kriminalitet samt dropouts fra skole/uddannelse osv. Målgruppen er ligeledes kendetegnet ved ressourcesvage familier og private netværk, som sammen med ovenstående skaber bekymring for den unges fremtidige liv. Plejefamilier og opholdssteder Familieudvalget besluttede på møde den 1. februar 2011, at administrationen skulle have fokus på familieplejeområdet. Fokusområdet er med baggrund i Barnets reform, som trådte i kraft den 1. januar Reformen har udmøntet nye lovpligtige serviceydelser til plejefamilier, specielt i forhold til uddannelse og supervision. På den baggrund udarbejdede administrationen en analyse på familieplejeområdet som blev politisk behandlet 9. august I henhold til Lov om Social Service 142 stk. 1 nr. 1 skal kommunalbestyrelsen godkende og foretage opfølgning og tilsyn med plejefamilier. Normeringen er 2 medarbejdere på fuld tid og en medarbejder ansat 28 timer ugentligt. Der arbejdes ihærdigt på at godkende tilstrækkeligt med plejefamilier, så det står mål med efterspørgslen. Nordfyns Kommune har indledt et større samarbejde med de øvrige ni kommuner på Fyn. Formålet med samarbejdet er en harmonisering af tilbud og indsatser i kommunerne som anvendes i forhold til plejefamilier. Vedrørende opholdssteder har budgetåret 2011 været præget af lukninger af kommunale døgnpladser for børn som anbringes udenfor eget hjem. Tendensen er landspolitisk og skyldes, at kommunerne ikke i samme omfang som tidligere efterspørger højt specialiserede ydelser på døgnbehandlingshjem i andre kommuner. Forebyggende foranstaltninger Servicelovens 52 giver mulighed og fastsætter nøje rammer for, hvilken form for forebyggende foranstaltninger der kan tilbydes udsatte børn og deres familier. Forud for en bevilling skal der udarbejdes en undersøgelse, som har til formål at beskrive den mest hensigtsmæssige støtte til et barn, således barnet/den unge hurtigst muligt kommer ind i en positiv udvikling. 76

78 Døgninstitutioner Familieudvalget Der er her tale om meget specialiserede institutioner, hvor børn anbringes på grund af adfærdsmæssige vanskeligheder eller på grund af nedsat fysiske eller psykiske vanskeligheder. I forbindelse med kommunalreformen overgik disse institutioner til Regionen eller beliggenhedskommunen. Landets kommuner er delvist ophørt med at anvende disse institutioner i forsøg på at iværksætte andre foranstaltninger. Konsekvensen er, at en del af disse institutioner lukkes pga. manglede efterspørgsel fra landets kommuner. I 2011 har Svendborg Kommune besluttet at nedlægge døgninstitutionerne Hjortøhus og Stendyssehaven. Middelfart Kommune har besluttet at lukke Udby behandlingshjem. Sikrede døgninstitutioner Kommunen har kun delvist indflydelse på forbruget af pladser på de sikrede institutioner, idet politi og domstole har den afgørende beslutningskompetence. Anbringelse på de sikrede institutioner kan enten ske som led i en afklaring og undersøgelse eller som afsoning af længere varighed. Den 1. juli 2010 ændrede kriterierne sig således, at kommunerne fremadrettet afholder en større udgift i forhold til det reelle forbrug af døgninstitutionspladser. Afregningen af ophold i undersøgelsesfasen betales efter de objektive kriterier. Efter domsafsigelse skifter finansieringen til kommunal finansiering. Denne ændring har betydet, at Nordfyns Kommune har fået stigende udgifter til sikrede døgninstitutioner med baggrund i flere anbringelser i 2011 end forventet. Handicap ydelser Børn og Unge I henhold til Lov om social service 41 yder Nordfyns Kommune dækning af nødvendige merudgifter til børn under 18 år med betydelig og varig nedsat funktionsevne. I henhold til Lov om social service 42 yder Nordfyns Kommune dækning til tabt arbejdsfortjeneste til forældrene, som forsørger et barn i hjemmet med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. 77

79 Socialudvalget SOCIALUDVALGET (side 78-93) 78

80 Socialudvalget Socialudvalget Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale (for personer fra 18 år) og sundhedsmæssige driftsopgaver, herunder borgerservice hjemmesygepleje og ældrepleje psykiatri social service institutioner og foranstaltninger for ældre og voksne med handicap genoptræning og vedligeholdelsestræning offentlige pensioner børnetilskud og familieydelser omsorgstandpleje opgaver vedrørende kommunens ældreinstitutioner samt private og selvejende institutioner, som Kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser efter social- og sundhedslovgivningen, og som ikke er henlagt til noget andet udvalgs område misbrugs- og alkoholbehandling rådgivning af kontanthjælpsmodtagere i relation til Lov om aktiv socialpolitik, 7 enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere boliganvisning for kommunale boliger boligindskud boligstøtte begravelseshjælp drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område Otterupgården. Medlemmerne af udvalget har i 2011 været: Gert Rasmussen (A) - Formand Børge Nielsen (Løsgænger) - Næstformand Arne Kruse (A) Mogens Christensen (V) Freddy Andersen (V) 79

81 Socialudvalget Socialudvalget Socialudvalgets regnskab for 2011 viser en samlet udgift på 476,7 mio. kr. Nedenstående diagram viser hvordan den samlede udgift fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2011 på hovedområder Socialudvalget Handicapafdelingen 24% Myndighedsafdelinge n 31% Plejecentre og køkken 21% Hjemmeplejen 17% Aktivitets- og træningsområdet 2% Borgerservice og ydelseskontoret 5% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for

82 Socialudvalget Borgerservice Børnetilskud og familieydelser Børnefamilieydelsen ændrede pr. 1. januar 2011 navn til Børne- og Ungeydelsen samtidig med ændret lovgivning om, at unge fra år skulle være i enten uddannelse eller arbejde for, at forældrene kunne få udbetalt ungeydelsen. Det gav lidt ekstra udfordringer først på året. Sygedagpengeområdet i Ydelseskontoret Ydelseskontorets arbejde med sygedagpenge har været præget af en øget digitalisering, hvor det pr er blevet obligatorisk for arbejdsgivere at indberette sygefravær og anmodning om refusion digitalt via Det har medført meget vejledning af arbejdsgivere. Ydelseskontorets arbejde med kontanthjælp og enkeltydelser har været præget af travlhed. Der har været en konstant høj mængde af både ansøgninger om kontanthjælp og enkeltydelser efter Lov om aktiv socialpolitik. Regres på sygedagpengeområdet I august 2011 blev det besluttet at indgå samarbejde med en advokat, der er specialist i arbejdet med regres på sygedagpengeområdet. Det har været et koncentreret arbejde med udsendelse af krav på brutto kr i 2011 er der brutto indtægtsført kr ,34 og det forventes, at der i løbet af 2012 vil indløbe betaling for de øvrige stillede krav. Samarbejdet med advokaten løber til udgangen af 2012 og indeholder også en oplæring af en medarbejder på området. Afdelingen vil derfor være godt rustet til fremtiden på dette område. Handicapafdelingen Kerneydelserne er hjælp til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, og er lovgivningsmæssigt forankret i Servicelovens afsnit V, (kapitel 14-20, ), Servicelovens 114 (biler til handicappede) samt Sundhedslovens (behandling af alkohol- og stofmisbrug). Kerneydelserne Behandling af stofmisbrugere, Servicelovens 101. Behandling af alkoholmisbrugere, Sundhedslovens 141. Beskæftigelsestilbud, Servicelovens 103. Aktivitets- og samværstilbud, Servicelovens 104. Botilbud, midlertidig ophold, Servicelovens 107. Botilbud, længerevarende ophold, Servicelovens 108. Socialpædagogisk støtte/hjemmevejlederordning, Servicelovens 85. Borgerstyret Personlig Assistance, Servicelovens 96. Ledsagerordning, Servicelovens 97. Støtte-/kontaktperson, Servicelovens 99. Støtte til handicapbil, Servicelovens

83 Socialudvalget Formålet med indsatsen er: At forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter servicelovens bestemmelser. Nordfyns Kommune har siden 2010 udbygget paletten/viften af lokalt forankrede tilbud til voksne fysisk/psykisk handicappede med 2 døgndækkede længerevarende botilbud, til henholdsvis senhjerneskadede og ældre udviklingshæmmede borgere, ligesom kommunens egne midlertidige botilbud i flere konkrete tilfælde er benyttet som alternativ for dyre længerevarende botilbud i andre kommuner. Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har i 2011 besluttet at sætte særlig fokus på indsatsområder indenfor psykiatrien. Nordfyns Kommune ser et stigende antal borgere med såkaldte dobbeltdiagnoser, hvor der er stigende krav til støtte/dag- og botilbud. Der har hen over året været en tæt og løbende opfølgning samt tilpasning af budgettet. Botilbud for midlertidig og længerevarende ophold Regnskab 2011 på de længerevarende botilbud viser et mindreforbrug, som opvejes af et tilsvarende merforbrug på midlertidig botilbud. I det omfang, en borger kan profitere af et mindre indgribende tilbud i form af socialpædagogiske støtte i eget hjem, er det en sådan foranstaltning som iværksættes. Køb af dag- og botilbud indenfor psykiatriområdet forventes at være faldende i årene fremover, som følge af at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har sat fokus på at optimere indsatsområderne indenfor psykiatrien, med en bred vifte af kommunale tilbud til målgruppen. Dette set i relation til de udfordringer, kommunen står overfor i forhold til færre sengepladser indenfor psykiatrien, tilgang af personer med psykiatriske lidelser/dobbeltdiagnoser, ligesom målet også er at sikre borgerne en bedre livskvalitet og ikke mindst en bedre udnyttelse af de personalemæssige og økonomiske ressourcer i egne lokale tilbud. Der pågår et bredt tværsektorielt samarbejde, og der er nedsat 3 arbejdsgrupper, som har til opgave at fremlægge forslag til at kvalificere og optimere aktiviteterne. Arbejdsgrupperne arbejder med fokus på bo- og dagtilbud, opgangsfællesskab, nathotel, netværkscafe, hotline og social aktivering m.m. Den forventede positive effekt er, at målgruppen gradvis bliver inkluderet i et af kommunens egne tilbud, og dermed tilfører målgruppen en øget livskvalitet. 82

84 Socialudvalget Socialpædagogisk støtte Også i 2011 har handicapafdelingen oplevet et øget pres på socialpædagogisk støtte til personer som har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Indsatsen/visitationen sker på 3 niveauer: Kommunens Udeteam, består af 3 fuldtidsansatte, og dækker ca. 28 brugere. Særbevilling. Der er i alt 38 personer, som er bevilget socialpædagogisk støtte, og hvor opgaven løses gennem kommunens 3 bostøttemedarbejdere og af konkrete enkeltmandsansættelser. Ekstra støtte, dvs. opnormering af eksisterende personale ved kommunens bofællesskaber. I 2011 er der 5 personer, som har en ekstra bevilling, hvoraf 3 borgere er udenfor botilbuddene. Der forventes i årene fremover at blive et øget pres på området, dels vægtes mindst indgribende princippet, ligesom der hen over årene har været en tilgang af borgere, som er bevilget socialpædagogisk støtte, som alternativ til botilbud i/udenfor kommunen. Borgerstyret personlig assistance Bevillinger på BPA revurderes 1 gang årlig, og der er hen over året 2011 sket en reduktion på enkelte bevillinger. Endvidere er en refusionsborger overgået til anden foranstaltning, ligesom en refusionsberigtigelse fra tidligere år forklarer et mindreforbrug. I de seneste år har antal af borgere med en BPA-bevilling været rimelig konstant. Myndighedsafdelingen Myndighedsafdelingen omfatter visitation af kommunens kerneydelser indenfor Servicelovens og Sundhedslovens område. Man har ligeledes valgt at pensionsområdet inkl. tildeling og administration af pensioner plus sager vedrørende hjælp i særlig tilfælde til pensionister, boligplacering af voksne samt special- & omsorgstandplejen hører under Myndighedsafdelingen. Kerneydelser med visitation og/eller medfinansiering: praktisk bistand personlig pleje ældre & plejeboliger sygeplejeydelser hjælpemidler omsorgstandpleje specialtandpleje genoptræning pasning af alvorligt syge og døende medfinansiering af færdigbehandlede patienter under fortsat sygehusophold & hospiceindlæggelser De fortsat skarpe retningslinjer for indlæggelser/udskrivninger fra sygehus dialogbaseret udskrivning(sam:bo) giver til stadighed et stort pres på visitationsopgaven i forhold til 83

85 Socialudvalget hjemmehjælp, hjemmesygepleje, aflastning, genoptræning, plejebolig m.m. Således blev der i 2011 alene på hjemmehjælpsområdet foretaget hele visitationer via myndighedsafdelingens visitatorteam mod i 2009 og i Dette er en stigning på 621 visitationer, svarende til godt 28 %, fra 2010 til Ændret praksis ved udskrivninger i form af hurtigere færdigbehandling/hjemsendelse af plejekrævende og stærkt funktionsnedsatte borgere udløser fortsat et øget behov for visitering af hjælp. Overordnet set er der tale om en løbende opgaveglidning fra region til kommune på dette område. Kvalitetsstandarder, tilsyn og tidsstudier indenfor ældreområdet samt sekretariatsbetjening af Ældreråd har ligeledes været centrale kerneopgaver for Myndighedsafdelingen i Disse kerneområder har været vigtige med henblik på dels at beregne de rigtige takster for praktisk bistand og personlig pleje og dels at sikre den fornødne gennemsigtighed og retssikkerhed indenfor ældreområdet. Andre sundhedsudgifter Andre sundhedsudgifter består af udgifter til hospice og plejetakst for færdigbehandlede patienter. I 2011 blev der oprindeligt budgetlagt med betaling for 275 sengedage til hospice og 439 sengedage til færdigbehandlede patienter. Det faktiske forbrug er 29 sengedage til hospice og 157 sengedage til færdigbehandlede patienter. Der er således tale om et mærkbart fald. Den primære årsag til udviklingen på hospiceområdet er, at langt de fleste af kommunens terminale borgere ønsker pleje i eget hjem frem for ophold på hospice. Forklaringen på det lavere antal sengedage for færdigbehandlede patienter er et smidigt og effektivt visitations- & plejeberedskab i kommunen. Boplacering af flygtninge Målet med boplacering, garanti af de enkelte flygtninges kontraktlige forpligtigelser overfor udlejer samt kobling til lokalområdets frivillighedsnetværk er at sikre en hurtig og smidig forankring/integration. Udmeldingen for 2011 via udlændingeservice var en kvote på 34. Der er modtaget 22 flygtninge til boplacering i Nordfyns Kommune. En varslet tilflytning af 10 burmesere er endnu ikke effektueret fra Udlændingeservice. Udmeldingen fra Udlændingeservice for 2012 er en uændret kvote på 34 flygtninge til Nordfyns Kommune. Der har således fra 2010 og gennem hele 2011 været et stigende krav til tilvejebringelse af egnede boliger, tilrettelæggelse af modtagelse samt sikring af en optimal start på integrationsforløbet i Nordfyns Kommune. Med den uændrede kvotetildeling i 2012 på 34 forventes administration og beredskab fortsat at være under pres på denne opgave. Pleje og omsorg af ældre og handicappede Især betalinger til/fra kommuner for borgere placeret i/udenfor kommunen i plejecenter/ældrebolig udviser regnskabsmæssigt en klar nettoudgift frem for en budgetlagt nettoindtægt. Således var der oprindelig anslået 87 borgere på plejecentre og/eller ældreboliger omfattet af betalinger til/fra kommuner. Det faktiske niveau i 2011 er 70 borgere. Faldet i antal borgere vedrører primært borgere fra andre kommuner placeret i Nordfyns Kommune. Der har været en række dødsfald i 2011 blandt denne borgergruppe. Herudover er der en mindreindtægt fra andre kommuner som følge af effektivisering på Nordfyns Kommunes 84

86 Socialudvalget egne plejecentre(faldende takst pr. plejecenterplads). Desuden er nordfynsborgere placeret i plejecentre uden for kommune blevet dyrere/mere plejekrævende(en række andre kommuner (re)visiterer løbende hjælpen til borgeren). Endelig er der en efterregulering til andre kommuner vedrørende tidligere regnskabsår. I 2011 er antallet af private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje samt madservice uændret 6. Omvendt er der en fortsat markant stigning i selve efterspørgslen på hjemmehjælp udført af private leverandører. Der var forlods kalkuleret med hjemmehjælpstimer i privat regi. Det endelige tal for 2011 blev på leverandørtimer. Til sammenligning var tallet i timer. Fra 2010 til 2011 er der således tale om et merforbrug på godt 37%, svarende til ydelsestimer. Hjælpemidler På hjælpemiddelområdet har der også i 2011 været et konstant højt aktivitetsniveau. Sikring af Nordfyns Kommunes plejepersonales arbejdsmiljø har også i 2011 haft høj politisk prioritet. Tildeling af hjælpemidler som arbejdsmiljøredskaber har derfor udgjort en stor andel af de samlede bevillinger af genbrugshjælpemidler (loftlifte, skinner, plejesenge, m.m.). Flere års tendens til stigende udgifter til høreapparater vurderes at have toppet, idet der i 2011 er bevilliget 807 høreapparater mod et budgetlagt niveau på 885 høreapparater. I 2010 var det faktiske bevillingsniveau 890. Mindreforbruget dækker over et fortsat fald i høreapparater fra private leverandører, som følge af en lovbestemt reduktion i tilskudssatsen på 10% fra og med 1. januar Endelig er der til stadighed et stigende ansøgningspres på en række af de kropsbårne hjælpemidler, såsom inkontinens- & stomihjælpemidler samt diabetesprodukter. Der er bl.a. indført ændret behandlingsform for en del type 2-diabetesborgere. Disse borgere overgår i stigende grad fra tabletbehandling til victoza-medicin, som i lighed med insulinpatienter kræver injektionsmateriale. Områderne vil også i 2012 være underlagt stærkt fokus. Dvs. myndighedssagsbehandleren vil være i tæt dialog med hjemmesygeplejens to fagsygeplejersker indenfor inkontinens- & stomi samt diabetes. Hjælpemidler, depot Driften af hjælpemiddeldepot udviser et klart merforbrug. Dette skyldes primært, at leasingaftalen vedrørende tilbagekøb af genbrugshjælpemidler fra Zealand Care A/S er indfriet i Kommunen har betalt både den almindelige leasingydelse og restkøbesummen, begge beløb på 1,7 mio. kr. Der har kun været budget til leasingydelsen. Sekundært er engangsudgifter til udskiftning af en række af kommunens nøglebokse også finansieret her. Fokuseres alene på drift af hjælpemiddeldepot i eget regi udviser de første 6 driftsmåneder et mindreforbrug på kr ,- i forhold til drift via Zealand Care A/S. Plejevederlag Målet med hjælp efter servicelovens 118 & 119 er dels at sikre erhvervsaktive mulighed for at passe nærtstående med betydelig nedsat funktionsniveau og dels at imødekomme døendes ønske om at blive plejet af nærtstående i eget hjem. 85

87 Socialudvalget I 2011 har der været et fortsat markant højt niveau af terminale patienter med pleje og omsorg i eget hjem. Således blev der i 2011 plejet og behandlet 22 terminale borgere i eget hjem mod 19 i Personlige tillæg Personligt tillæg samlet set holder budgettet med baggrund i småjusteringer ved budgetopfølgningerne. Presset har ligget på andre personlige tillæg, hvor der ydes støtte til f. eks. nye indskud og flytninger og på varmetillæg, hvor den generelle prisudvikling på varme har betydet opregulering af varmetillæg for et øget antal borgere. Førtidspension Førtidspension med 50% statsrefusion I 2011 er der et mindreforbrug, som har baggrund i en gennemsnitsafgang på de gamle førtidspensioner på 8,5% mod budgetlagt afgang på 3% fra 875 sager til 806 sager. Budgettallet er ved budgetopfølgninger i løbet af året korrigeret i overensstemmelse hermed, således at korrigeret budget er 99,7% Budget 2012 er korrigeret i forhold hertil med 6%. Derudover en merindtægt på netto kr vedr. afregning fra andre kommuner. Der er her tale om førtidspensionister, der flytter hertil på institution, men hvor en anden kommune er betalingskommune. Førtidspension med 35% statsrefusion tilkendt før I 2011 udviser dette område ligeledes et mindreforbrug, som løbende over året er korrigeret jfr. ovenstående og med samme begrundelse. Dog en mindreindtægt i betaling fra andre kommuner, idet der i år er betalt på 2 sager for 3 år til andre kommuner, der ved en fejl ikke havde fået sendt regninger. Angående udviklingen i antal se ovenstående, idet tilgængelig statistik vedr. gamle førtidspensioner ikke opsplitter i refusionsprocenter. Betaling til/fra kommuner sker, når Nordfyns kommune har tilkendt pension og borgeren flytter til en anden kommune inden 6-års perioden er udløbet, eller hvor vi har vores borgere boende på andre kommuners institutioner. Førtidspension med 35% statsrefusion tilkendt efter Der har i 2011 været en opbremsning i antallet af tilkendte førtidspensioner. Der var budgetlagt med et tilkendelsesniveau på 121 sager. Men faktisk er der kun tilkendt 94, svarende til 8,5 sager pr. måned. Altså et underforbrug på 27 sager. Samtidig har gennemsnitsudgiften pr. sag været kr mod budgetlagt kr pr. sag pr. år. Budgettallet er løbende ved budgetopfølgninger reduceret med kr netto. Budgettal 2012 er tilrettet med baggrund heri, således der er budgetlagt med 8,25 sager pr. måned. Den gennemsnitlige udgift pr. sag er i januar måned kr pr. sag pr. år. Gennemsnitsprisen pr. sag varierer ud fra om de borgere, der får tilkendt pension har egne eller ægtefælle med store indtægter eller kun har den sociale pension. Gennemsnitsprisen kan således variere over året. Merindtægt på netto kr i betaling fra andre kommuner. 86

88 Omsorgs- & specialtandpleje Socialudvalget Omsorgstandpleje er et tilbud til borgere, som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk og psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Der er indgået samarbejdsaftale med det private firma HjemmeTandlægen om udførelse af omsorgstandplejen i Nordfyns Kommune. Antallet af visiterede/tilmeldte til omsorgstandplejen har været stødt faldende i 2011 fra 54 til 42 personer. Kommunens forsyningsforpligtigelse indenfor specialtandplejeområdet varetages via en bilateral aftale med Odense Kommune. Visitation til ordningen sker via henvisning fra den kommunale tandpleje eller forstandere/ledere af institutioner for borgere omfattet af specialtandplejen(sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl.). Ved udgangen af 2011 har der været indvisiteret/tilmeldt 94 personer, heraf 16 børn. Konkret har 77 personer modtaget behandling under specialtandplejeordningen i 2011, heraf 13 børn. Der forventes ingen markant stigning eller fald i forbruget af ordningen i Træning og aktivitet Aktivitets- og træningsafdelingen er en selvstændig afdeling med 32 ansatte. Områder og kerneydelser i 2011 Træningsområdet genoptræning og vedligeholdelsestræning ( Sundhedslovens 84, 172 samt Lov om Social Service 86, stk. 1 og 2. Normering: 12,3 fuldtidsstillinger, der dækker leder, terapeuter, rengøring, pedel mm. Den vederlagsfrie fysioterapi (Sundhedslovens 140) ligger under Sundhedsafdelingen i Børn og Kultur. Aktivitetsområdet: visiterede akt. centre og tilbud (Lov om Social Service 79, 84 og 86, stk. 2) Normering: 6,67 fuldtidsstillinger uvisiterede akt. huse og tilbud (Lov om Social Service 79). Normering: 4,75 fuldtidsstillinger Demensområdet demenskoordinatorerne. Normering: 0,59 fuldtidsstilling Styringen af det samlede budget for aktivitet og træning vanskeliggøres af, at det indeholder mange forskellige typer indtægter og udgifter. Budgettet indeholder indtægterne fra: kontingent på det uvisiterede aktivitetsområde, opholdsbetaling på de visiterede aktivitetscentre, kørselsindtægter fra hele aktivitetsområdet, udførelse af genoptræning efter Sundhedsloven af udenbys borgere og refusionsborgere fra andre kommuner i forbindelse med genoptræning og vedligeholdende træning efter Lov om Social Service. Udgifterne indbefatter: betaling til vognmænd for kørsel, betaling til privat praktiserende fys.klinikker i kommunen, betaling til andre kommuner for udført genoptræning efter Sundhedsloven og refusionsborgere i forbindelse med genoptræning og vedligeholdende træning efter Lov om Social Service. Udfordringerne i 2011 har samlet set været: de fortsat stigende sundhedsopgaver hvor sundhedsaftalerne og opgaveglidningen mellem region og kommune giver kommunen driftsmæssige udfordringer. Herunder kan 87

89 Socialudvalget nævnes fortsat jævn stigning i genoptræningsplaner, udmøntingen af forløbsprogrammernes anbefalinger ift. kronikere, patientuddannelse for kronikere og rygpatienter m.m. stigning i samarbejds- og koordineringsopgaver i hele afdelingen. de budgetmæssige udfordringer samt et samlet overblik over de kørselsmæssige udfordringer og udgifter jf. kørselskontrakterne med vognmænd. Udover ovenstående udfordringer, som fortsætter i 2012, vil der være fokus på: fortsat implementering af sundhedsaftalerne og forløbsprogrammerne forsøgsperioden med rehabilitering med efterfølgende implementeringsplan for 2013 og fremad. den fremadrettede opgaveløsningen på demensområdet grundet flere demente borgere og dermed flere koordinerings- og støtte/vejledningsopgaver sammentænkning på tværs af områder, tværsektorielle tiltag/tilbud og samarbejde specielt i forhold til rehabiliteringstanken på eks. rygområdet. Træningscenter Fra ses en samlet stigning på genoptræningsplaner på 55-60%. Set i forhold til genoptræning efter Lov om Social Service ses i samme periode et fald på ca %. Dette fald skønnes begrundet i, at flere borgere nu modtager deres genoptræning efter Sundhedsloven, hvor disse tidligere ville have modtaget en ydelse efter Lov om Social Service. Trods stigning og fald opleves de enkelte borger- og genoptræningsforløb at være af længerevarende karakter, samt at flere og flere forløb kræver et øget behov for samarbejde og koordinering med hjemmeplejen, sygeplejen, Myndighedsafdelingen m.fl. grundet flere komplekse genoptræningsforløb og borgerforløb. Denne kompleksitet og udvikling i opgaveløsningen vil være i fokus i 2012 i samarbejde med sygeplejen. Størst stigning i genoptræningsplaner ses på rygområdet, som er mere end fordoblet på de seneste 2-3 år. Ca % af alle genoptræningsplaner er for borgere i den erhvervsaktive alder, hvilket sætter krav til terapeuterne om tværsektorielt samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen. (Beskæftigelsesloven kontra Sundhedsloven) I 2011 har træningsområdet også været tilkoblet kronikerprojektet, Vindmølleprojektet samt undervisningsseancer for hjemmeplejen. I 2012 er der samtidig frikøbt en fysioterapeut til forsøgsperioden med rehabilitering. Aktivitetscentre Uvisiteret tilbud I 2011 har området arbejdet med en besparelse på ,- samt nedlæggelse af aktivitetstilbuddene i fælleshusene derudover har der været fokus på rekruttering af frivillige og antal/niveauet af aktiviteter. Aktivitetshuset i Veflinge og aktivitetstilbud på cafeen på Vesterbo har i gennemsnit haft 102 betalende medlemmer pr. måned, og Huset i Otterup har i gennemsnit haft 335 medlemmer pr. måned. Visiteret tilbud Efter nedlæggelse af Fredensbo i efteråret 2010 har der i 2011 været daglige pladser fordelt på akt. center Solgården og Bryggergården, og i 2011 har disse pladser været besat og der har været venteliste. Igennem de sidste 2-3 år ses en stigning af aflastningsborgere samt 88

90 Socialudvalget flere komplekse borgere med multiple problemstillinger, hvilket stiller øget krav til personalet og samarbejdspartnerne. Derudover har 2011 båret præg af overgangen fra levering af mad fra Centralkøkken til selv at producere frokost. I 2012 igangsættes analyse på området set i forhold til, hvor meget tid der bruges på produktion af frokost og der undersøges andre hensigtsmæssige løsningsmodeller. Kørsel Efter 2 års udfordringer opleves et budget i balance. Området vil i 2012 blive taget med i den samlede analyse på kørselsområdet i Nordfyns Kommune. Demensområdet Fakta på demensområdet er, at der kommer flere og flere demente, hvilket stiller store krav til den kommunale opgaveløsning. I 2011 har demenskoordinatorerne oplevet flere borgerkontakter både i forhold til demente borger men også øget kontakt fra pårørende i forhold til håndteringen af demente ægtefæller og/eller pårørende. Mange af borgerforløbene bærer præg af et stort behov for øget samarbejde og koordinering mellem demenskoordinatorerne, hjemmeplejen, sygeplejen, almen praksis og demensklinikkerne, hvilket fortsat vil være fokusområde for Udover de konkrete borgerforløb er der i 2011 arbejdet med handleplanen for demenspolitikken, som sammen med politikken skal politisk behandles i efteråret Kommunal genoptræning For at opstarte borgerne indenfor gældende kvalitetsstandard benyttes praktiserende fysioterapiklinikker i privat regi jf. Nordfyns Kommunes kontrakt med fysioterapiklinikkerne i Nordfyns Kommune. Samlet set kan budgetrammen indeholde ca. 78 genoptræningsforløb alt afhængig af længde på forløb. I 2011 har der været 54 borgere på klinik, hvor flere af disse har fået bevilliget forløb af længerevarende karakter. Sygeplejen Sygeplejen blev i 2010 organisatorisk sammenlagt med Frit Valg og uddannelsesområdet for det samlede ældreområde. Sygeplejen yder hjælp 24 timer i døgnet og er et tilbud til alle aldersgrupper og alle borgere i kommunen. Der var i december 2011 visiteret 506 borgere til sygeplejeydelser. Sygeplejen varetager de komplekse sygeplejeopgaver, og der opleves en stigende kompleksitet i opgaverne samtidig med opgaveglidninger fra sekundære sundhedstjeneste (regionen). Med nye opgaver og opgaveglidning følger et øget behov for koordinering og samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Kommunikationen mellem involverede sektorer sker overvejende elektronisk og i henhold til gældende samarbejdsaftaler (SAMBO). De elektroniske hjælpemidler er blevet et nødvendigt arbejdsredskab i forbindelse med denne tværfaglige og tværsektorielle kommunikation. I 2011 har der været fortsat fokus på harmonisering og ressourcestyring. Sygeplejen har deltaget i flere projekter med tilførsel af eksterne projektmidler. 89

91 Socialudvalget I 2011 er der indgået leasingaftaler på 17 nye biler til sygeplejen til erstatning for de biler, som blev leaset i Budgetrammen for 2011 er overholdt, og der sker en mindre overførsel til Hjemmesygeplejen I hjemmesygeplejen varetages de komplekse plejeopgaver til alle borgere i kommunen samt specialistfunktioner inden for områderne KOL, Diabetes, Sårpleje og Palliation. Sygeplejen deltog i 2010 og 2011 i et udviklingsprojekt omkring Telemedicinsk sårbehandling i samarbejde med MED-COM og OUH. Projektet ventes videreført som fremtidig driftsfunktion fra Projekterfaringerne har været meget positive. Der var i starten af projektperioden en del tekniske udfordringer i forhold til samkørsel af sårjournaler samt kvalitet af telemedicinske billeder. Dette er senere bedret og udvikles fortsat. Fagligt er der store forventninger til fremtidige telemedicinske muligheder. Kronikerindsatsen med projekt Kronikerkoordinator gennemføres via puljemidler fra medio 2010 til udgangen af Projektet er forankret i driftsenheden sygeplejen. I 2011 har der været tilbud til borgere med KOL og Diabetes med deltagelse af i alt 105 borgere. Erfaringerne fra disse forløb danner baggrund for iværksatte interventioner i 2012, hvor fokusområderne bliver: ikke diagnoseopdelte tilbud til kronikere samt tiltag med tidlig opsporing. I 2010 kom ny lovgivning med krav til indberetning af Utilsigtede Hændelser (UTH) for alt autoriseret sundhedspersonale. Der er budgetlagt med 5 timer pr. uge til aflønning af en Risk Manager, der skal sikre koordinering af indberetninger, analyser og hjælp til forebyggelse/læring i henhold til UTHindberetninger. Fritvalgsområdet, hjemmehjælp Frit Valg området blev i 2010 organisatorisk lagt sammen med sygeplejen. Området er organiseret med 6 decentrale grupper med en gruppeleder tilknyttet hver gruppe. Området har i 2011 deltaget i projektet Ældre og Alkohol finansieret med eksterne puljemidler. Projektet overgår til driftsopgave inden for den samlede ramme fra 2012 og videreføres af særligt uddannede ressource- og nøglepersoner inden for Frit Valg og sygeplejen. Ud over dette har der løbende været lokalt forankrede kursustilbud. I 2011 blev den samlede bemanding i Frit Valg-nattevagten reduceret fra 4 til 3 medarbejdere pr. nat. Hjælpen til hjemmeboende ydes nu af i alt 4 medarbejdere 3 social- og sundhedshjælpere/-assistenter og 1 sygeplejerske. Efter behov ydes hjælp til komplekse sygeplejeopgaver på plejecentrene. Hjælpen ydes i henhold til de gældende kvalitetsstandarder og de visiterede ydelser. I 2011 har der været et fald i det samlede antal visiterede i forhold til 2010 på timer. I alt blev der i 2011 visiteret timer. Dette er et samlet fald på timer i forhold til det oprindelige budget for 2011, hvor der var budgetlagt med i alt timer. Budgettet for 2011 blev reduceret i henhold til dette, svarende til 2,7 mio. kr. 90

92 Socialudvalget I budgettet for 2012 er der indarbejdet en yderligere reduktion, idet der budgetteres med visiterede timer. Samlet er rammen for budgettet overholdt i Fælleskonto og social- og sundhedselever Uddannelsesområdet varetager årligt ansættelser og koordinerende opgaver i forhold til: 2 x 12 grundforløbselever 2 x 23 SSH-elever 9 SSA-elever 14 sygeplejestuderende forskellige uddannelsesniveauer SOSU-uddannelserne omfatter mange nye merit-muligheder De centrale krav til samlet elevdimensionering er efterlevet. I 2011 har der inden for området været fokus på kompetenceudvikling blandt praktikvejlederne med bl.a. fælles uddannelsesdag. Harmonisering og ajourføring af uddannelsesmaterialer har været prioriteret. Der er budgetlagt med mulighed for 50% voksenelever pr. optag. Der har i 2011 været et samlet mindreforbrug inden for elevområdet med baggrund i AERrefusioner, der er efterreguleret fra 2010 samt mindreudgifter i henhold til budgetterede feriegodtgørelser. Ældreafdelingen Plejecentre De store om- og nybygninger på plejecentrene er alle afsluttet. Møllehaven er i drift med 40 beboere, idet 10 lejligheder fortsat er vakante jvf. beslutning ved budgetvedtagelsen. Den ledige plejeboligenhed har gennem året bl.a. været anvendt til undervisningslokale for flere sektorer. Gambos beboere og personale fungerer nu som en fuldt integreret del af Vesterbo. Hus 9 på Vesterbo er pr ledelsesmæssigt overgået til handicapafd. (botilbud for psykisk udviklingshæmmede). Socialudvalget besluttede ud fra analyse af behov for rehabiliteringspladser og i forbindelse med lukning af Solgården pr at omdanne 12 traditionelle plejeboliger på Søbo til rehabiliteringspladser. Tilbuddet er etableret som et 2-årigt forsøgsprojekt, og vil blive midtvejs- og slutevalueret. Rehabiliteringsenheden er normeret som det øvrige plejecenterområde med time pr. borger (kl. 7-23). Personalet er tværfagligt sammensat med 2 sygeplejersker som en fast del af normeringen. Derudover er der ansat terapeut 30 timer/uge. Med baggrund i Analyse af ledelsesstruktur på ældre og sundhed blev ældreområdet opdelt i 2 driftsområder pr I analysen blev det ligeledes besluttet at indføre centerledelse i de 3 hovedbyer. De 3 centerledere tiltrådte pr Centerlederen har det overordnede økonomiske og personalemæssige ansvar for området. Derved sikres optimal ressourceudnyttelse, ligesom der ses øget mulighed for samarbejde omkring 91

93 Socialudvalget udviklingsopgaver. I budgetaftalen for 2011 er der reduceret med 1 lederstilling. Efter besættelse af centerlederstillingerne blev øvrige gruppeledere placeret på de 5 plejecentre. Ligeledes er der i 2011 analyseret på ældreområdets administrative struktur. Analysens formål har været at harmonisere den administrative opgaveløsning og give mulighed for øget samarbejde i gruppen. Der er sket ændret opgavefordeling med effektivisering til følge. I budgetaftalen for 2011 blev der reduceret med 20 sekretærtimer på Møllehaven. Dette er indarbejdet. I forbindelse med budgetvedtagelsen blev der ligeledes besluttet en reduktion på kr til fælles udmøntning på plejecentrene. Ovenstående svarer til en nedgang i ressourcetildeling på 0,28 time pr. beboer hvorved ressourcetildelingen for 2011 har været 27,22 timer pr. beboer pr. uge for dag og aften, mod tidligere års 27,5 time pr. beboer. Plejecentrene har i 2011 deltaget i projekt omkring Ældre og Alkohol. Der er uddannet et antal ressourcepersoner og udvalgt tovholdere, som nu skal sikre den videre implementering til alt plejepersonale. Projektet blev finansieret via puljemidler og er gennemført i et samarbejde med hjemmeplejen og sygeplejen. Økonomi Alle plejecentre udviser positiv balance på det decentrale budget. Overskuddene er alle steder fremkommet ud fra flg. årsagsforklaringer: Det samlede plejecenterområde har fået tilbageført 1,1 mio. kr., da elevbudgettet til SOSU hjælpere og assistenter har vist sig at være for højt for Dette skyldes flere faktorer: Ekstraordinært tilskud fra staten for at overholde kvoten. Dette tilskud var iht. politisk beslutning ikke budgetlagt, idet det skulle finansiere en øget elevkvote. Refusion for skoleophold i 2010 blev først modtaget i januar kvartal Fejl i refusionen fra AER for 2010, denne blev modtaget i Den budgetlagte pris pr. elev har været lavere end budgetteret. Området er først gjort bekendt med disse faktorer efter Centerledelse og øget brug af planlæggere i boenhederne optimerer ressourceudnyttelsen. Pga. arbejdsmarkedssituationen tilbydes et stigende antal personer løntilskudsjob og virksomhedspraktikker på plejecentrene. En del af disse er uddannede social- og sundhedshjælpere. Antallet er varierende, men der har konstant været et antal på personer på plejecentrene. Dette har stor indflydelse i vurderinger af hvornår der indkaldes afløsere. Afløserbehovet er mindsket markant. Mange ledige får positive oplevelser fra praktikken, og flere er efter en periode på plejecentret blevet optaget på social- og sundhedsuddannelsen. Jobrotationsordningen Plejecenterområdet har haft 4 personer via ordningen til erstatning for medarbejdere på uddannelse. Primo 2012 vil der blive yderligere 4 personer tildelt plejecentrene. Der er derfor nu fastlagt projekter især omkring fokus på aktiviteter, såvel med motion som fokus, men også med kost, kreativitet og hverdagsliv som omdrejningspunkt. 92

94 Socialudvalget Rettidig omhu, alm. tilbageholdenhed grundet tidligere usikkerhedsmomenter (gennemsnitsløn) har gjort, at lederne er øget omkostningsbevidste. Via besparelseskataloget blev der varslet mulighed for 3 % besparelse på området. Der blev derfor ført en tilbageholdende politik m.h.t. forbrug og nyansættelser. Øget indsats m.h.t. sygefraværsopfølgning gør, at det korte fravær er aftagende. Fraværet ses i udpræget grad som langtidssygefravær. Der er indgået store refusionsbeløb (eks. Vesterbo 1,3 mio. kr. og Kærgården 1,9 mio. kr.) Kostkasserne indgår i det samlede overskud. Busdrift ligeledes. Minimalt brug af vikarbureauer. Demensenhederne er tildelt ekstra social- og sundhedsassistentelever omkostningsfrit p.g.a. mangel på praktikpladser i psykiatrien. Planlagte tiltag Der er planlagt store kompetenceudviklingsprojekter i 2012 (kommunikation / konfliktforebyggelse /pårørendesamarbejde). Fortsat kompetenceudvikling i henhold til faglig dokumentation i elektronisk omsorgsjournal. Harmonisering af metoder ved journalføring. Projekter målrettet tilbud omkring kost, ernæring og motion. Nye personalegrupper skal indarbejdes i budgettet fra ernæringsassistenter er ansat pr ved køkkenets lukning. Der indarbejdes endvidere andre faggrupper, eks. sygeplejersker. Plejecentrene planlægger at ansætte rengøringspersonale til fællesarealer og andre traditionelle rengøringsopgaver, hvorved det uddannede personale kan fokusere på de tiltagende komplekse opgaver. Ovenstående årsager er gældende for alle plejecentre. Dog ses overskuddet på Søbo mindre, da implementeringen af rehab afd. har betydet øget fokus på uddannelse i forbindelse med personalets omstilling fra arbejde i traditionelt plejemiljø til øget fokus på den rehabiliterende tankegang. Budgetterne på Søbos plejedel og rehabiliteringsdel skal sammenholdes. Køkkenet Der var for 2011 budgetteret med en produktion på kostdage. Der er reelt leveret kostdage pr Her er indeholdt kostdage uden tilsvarende indtægt. Budgettet er løbende reguleret i forhold til den reelle produktion, og køkkenet har et underskud på kr. i Set i lyset af det faldende produktionstal og den økonomiske situation blev det i starten af 2011 vurderet, at køkkenet ikke var i stand til at sikre en rentabel drift, og Kommunalbestyrelsen vedtog på baggrund heraf, at den samlede kostproduktion skulle sendes i udbud. Udbuddet blev gennemført i et tæt samarbejde med KL, og blev afsluttet med det Danske Madhus som fremtidig leverandør af madservice fra og med 1. februar Ved køkkenets ophør 1. februar 2012 er der udarbejdet fratrædelsesaftale med leder og adm. medarbejder, 3,32 køkkenmedarbejdere er virksomhedsoverdraget i henhold til udbudsmaterialet og 3 ernæringsassistenter er overført til plejecentrene for at styrke den kostfaglige indsats. De øvrige medarbejdere har fundet anden beskæftigelse. 93

95 Teknik- og Miljøudvalget TEKNIK- OG MILJØUDVALGET (side ) 94

96 Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøudvalget Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det tekniske og miljømæssige område og på arealanvendelsesområdet, herunder opgaver vedrørende planloven (administration og lokalplanlægning) naturbeskyttelse udstykninger servitutter og deklarationer bygge- og boligforhold miljøbeskyttelse miljøkontrol kollektiv trafik trafikselskaber trafiksikkerhed havn og marina hyre, rute- og fragtbilkørsel renovationsvæsen vandforsyning vandløb badevandskontrol skadedyrsbekæmpelse energiplanlægning vejvæsen skorstensfejning samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område spildevandsområdet (myndighedsopgaven) rekreative områder, herunder parker og stier offentlige toiletter bygge- og boligforhold ved alle kommunale bygninger, herunder udvendig bygningsvedligehold rådgivning energi kommunale bygninger og anlæg, som ikke ved denne vedtægt eller Kommunalbestyrelsens beslutning er henlagt under noget andet udvalgs område. drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område. Medlemmerne af udvalget har i 2011 været: Kim Johansen (A) - Formand Ole Taustrup Hansen (V) - Næstformand Mogens Christensen (V) Bent Olsen (F) Ingmar Madsen (Løsgænger) 95

97 Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøudvalgets regnskab for 2011 viser en samlet udgift på 71,0 mio. kr. Nedenstående diagram viser hvordan den bruttoudgifterne fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2011 på hovedområder Teknik- og Miljøudvalget De skattefinansierede områder - Bruttoudgifter Driftsafdelingen 75% Havn og Marina 7% Miljøforanstaltninger 7% Energibesparende foranstaltninger 0% Redningsberedskab 11% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for

98 Teknik- og Miljøudvalget Driftsafdelingen Der opnås fortsat rationale ved at operere ud fra én samlet Materialegård, som giver fortsat bedre udnyttelse af både mandskab og maskiner. Der har i 2011 været fokus på udenomsarealerne på Materialegården, og der er opnået en fin struktur med god udnyttelse af pladsen. Vej og Park I forbindelse med budgetaftalen for 2011 blev der vedtaget en række besparelser under Vej og Park. Budgetaftalens besparelser er udmøntet som følger: Der er ikke lejet toilet til opsætning ved Glavendruplunden (Dette opstilles igen i 2012) Der er kun samlet affald 1 gang i år på indfaldsveje i byerne. Renholdelse af fortove er overladt til lodsejerne. Ændringerne er sket i bymidterne i Otterup og Søndersø, da det allerede var gennemført i Bogense. Der er omlagt fra beplantninger til græsarealer. Plejeniveauet for bøgebeplantning er ændret således, at det kun klippes hvert 5. år eller klipning af 1/5 del årligt, hvor det tidligere har været klippet løbende. Springvand ved gadekær (andedam) ved Bryggerivej i Otterup er overdraget til Andelauget. Der er efterfølgende indgået politisk aftale om, at Vej og Park refunderer Andelaugets udgifter til el. Andelauget afholder selv udgifter til drift og vedligeholdelse af pumpen Der opsamles ikke affald i rabatter, som ikke bliver slået. Overflødige skilte fjernes i forbindelse med tiltrængt udskiftning. Gadefejningen er reduceret. A-veje er reduceret til 3 årlige fejninger, vænger 1 gang årligt og B- og C-veje fejes ikke. Bymidterne fastholdes på nuværende niveau, som er efter behov. Grusveje holdes på et lavere niveau. Standere med hundeposer er fjernet og hjemtaget. Indkøb af legepladsredskaber er reduceret, så det matcher det afsatte budget. Rabatslåning er reduceret til 2 skår i efteråret. Der er ikke blevet buskryddet omkring kantpæle og træer. Der er kun buskryddet sikkerhedsmæssigt omkring oversigtsarealer og skilte. Der er reduceret i udlægningen af asfalt, og der er kun lavet sikkerhedsmæssige reparationer på fortove. Der har i 2011 været fokus på optimering og prioritering af græsklipning. Der er skåret ned i plejeniveauet, men der arbejdes på at opnå det bedste resultat med den reducerede indsats. Forsøgsvis er der foretaget en prioritering af de grønne områder ud fra områdernes beliggenhed. Ændringen slår først igennem i Der blev i 2011 fortsat optimeret på pasningen af hegn og hække det betyder, at der i større omfang foretages klipning med maskiner frem for håndkraft. Det har betydet en væsentlig reduktion af timeforbruget på disse opgaver. Det giver dog også en del henvendelser fra borgerne, da resultatet er lidt grovere. Der er indgået plejeaftaler med en lang række af kommunens institutioner om vedligeholdelse af udenomsarealer. Der udføres ligeledes legepladsinspektion for institutionerne af vores certificerede legepladsinspektør. Der har været et rigtig godt samarbejde med disse institutioner. 97

99 Teknik- og Miljøudvalget Der udføres fortsat en lang række opgaver i samarbejde med Natur og Miljøafdelingen. Afdelingen har i 2011 været inddraget i en række opgaver i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen, herunder tilsyn og akutberedskab. Opgaverne løses efter udbud, hvor Vej og Park ofte giver den bedste pris. Der er fortsat udfordringer på asfaltområdet. Vinteren 2010/2011 har været hård, hvilket tydeligt ses på vejenes tilstand. Samtidigt med en kraftig reduktion i asfaltbudgettet i 2011, så har det været svært at få de afsatte midler på asfaltområdet til at dække behovet for reparation og vedligeholdelse på det store vejnet. Der arbejdes fortsat på optimering af vejvedligeholdelsessystemet, for derved at få et overblik over vejenes tilstand og den løbende udvikling. Det kan mærkes på antallet af klager, at vejenes tilstand forringes. Der holdes fokus på det overordnede vejnet A-vejene da vejkapitalen forringes hurtigst på disse veje. Vintervedligeholdelse Også i 2011 har samarbejdet med Odense Kommune om udkald til den præventive saltning fungeret godt. Januar, februar og marts 2011 har igen budt på store mængder sne. Erfaringerne fra tidligere vintre har gjort, at beredskabet er optimeret, og trods meget sne har der været en fin standard på vintervedligeholdelsen. Ændringen af niveauet på vintervedligeholdelsen, med hyppigere saltninger og tidligere indsats med sneplovene, har vist sig at være god. Også I 2011 er der afholdt licitation på snerydning, og der er fortsat en del private aktører i sneberedskabet. Det har fungeret godt. Sidste halvdel af vinteren 2011 har vist sig fra sin gode side. Der har været foretaget en del præventive saltninger på A-vejene, men kun få udkald med saltning på både A- og B-veje. Der har ikke været sne i 2. halvår af Gadelys I budgetaftalen for 2011 blev det vedtaget at slukke gadelysene fra kl til kl Tænde- og slukketiderne for gadelys blev i sommerperioden ændret i forhold til budgetaftalen. Det forventes, at ændringerne kan holdes indenfor budgettet. Drift og vedligeholdelse af gadelyset er fortsat udliciteret, og Energi Fyn Erhverv varetager opgaven. Der er i 2011 igangsat undersøgelse af mulighederne for fornyelse af gadelysanlægget, som forberedelse til, at alle kviksølvslyskilder udfases af markedet i Anlægsudgiften til udskiftningen anslås at udgøre ca. 20 mio. kr. Kollektiv trafik Den kollektive trafik administreres af FynBus. De lokaler busruter er udliciterede, og der er indgået kontrakt frem til afslutning af skoleåret 2015/2016. Indbygget i kørslen er sikret transport af elever til kommuneskolerne, Nordfyns Gymnasium samt til 10. klasse, der er samlet i Søndersø. Planlægning og kontraktstyringen håndteres fuldt ud af Fynbus. 98

100 Telekørsel Telekørslen er et supplement til den kollektive trafik. Teknik- og Miljøudvalget Telekørslen administreres af FynBus og der kan køres efter individuel bestilling i dagtimerne på hverdage, helligdage og i weekender. Brugen af telekørslen er begrænset. Der var i 2011 budgetteret med kr til telekørsel, men der er kun anvendt kr til telekørsel. Energibesparende foranstaltninger Energikonsulenterne har i 2011 arbejdet målrettet på at iværksætte tiltag, som kan nedbringe kommunens energiforbrug. Der er opnået rigtigt gode resultater. Der er i samarbejde med ekstern rådgiver udarbejdet rapporter for de enkelte kommunale bygninger, som beskriver, hvilke energibesparende tiltag der med fordel kan iværksættes og som har en tilbagebetalingstid på 8 år eller mindre. Der har været rigtig godt samarbejde med kommunens institutioner, som har taget godt i mod energikonsulenterne og de nye tiltag. Der er fra august 2009 til og med 2011 igangsat og realiseret energibesparende foranstaltninger med en forventet årlig besparelse på ca. 1,2 mio. kr. (el og varme) svarende til en samlet reduktion af CO 2 udledningen på 12 % i forhold til basisåret Nordfyns Kommunes målsætning er at nedbringe CO2 udledningen med 10% ved udgangen af I oktober 2009 indgik Nordfyns Kommune en kurveknækkeaftale med Elsparefonden, nu Center for Energibesparelser. Målet er, at elforbruget med udgangen af 2011 vil være reduceret med 6 % i forhold til basisåret I november 2010 indgik Nordfyns Kommune en tillægsaftale vedrørende reduktion af varmeforbruget. Målet er at varmeforbruget med udgangen af 2011 vil være reduceret med 2 % i forhold til basisåret Med de realiserede energibesparelser, udført i 2009, 2010 og 2011, forventes de årlige besparelser på henholdsvis el og varme at blive på 10 % og 13 % i forhold til basisåret Bygningsvedligeholdelse I planlægningen af bygningsvedligeholdelsen anvendes vedligeholdelsessystemet RamByg, som efterhånden er ved at være tilrettet, og er blevet et godt værktøj i dagligdagen. Året har været præget af, at der blev indført bygge- og anlægsstop på alle skoler og institutioner i forbindelse med strukturdebatten. Det har betydet, at kun det allermest nødvendige er lavet på disse bygninger. Udgiften til vedligeholdelse af de kommunale bygninger i 2011 udgør jf. RamByg kr , og der var i 2011 afsat kr til bygningsvedligeholdelse. Den afsatte pulje til vedligeholdelse af kommunale bygninger anvendes til vedligeholdelse af ca. 80 ejendomme på i alt ca kvadratmeter, hvilket svarer til et afsat beløb på ca. 24 kr./m². Puljen var i 2011 overført til anlæg og bestod af kr til bygningsvedligeholdelse generelt, og kr med særligt fokus på energi. 99

101 Teknik- og Miljøudvalget Puljen skal afholde udgifter til udvendig vedligeholdelse samt gulvbelægninger. Øvrig indvendig vedligeholdelse samt vedligehold af tekniske anlæg ligger decentralt. Der er fortsat stort fokus på de energibesparende tiltag i samarbejde med Energikonsulenterne. Havn og Marina Bogense Havn og Marina startede efter en lang og kold vinter allerede op med søsætning af de første lystbåde den 24. marts. Havnevæsenets efterfølgende arbejde med henholdsvis søsætning og optagning af både forløb rigtig fint, hvor ikke mindst man oplevede en positiv effekt af det nye stativsystem, som i 2011 havde 230 både med i ordningen. Der kunne, for første gang i flere år, registreres en lidt faldende tendens i udlejningen af faste bådpladser fra 1. halvår til 2. halvår med et minus på 11 bådpladser, hvorimod tidligere år faktisk har vist en stigning fra 1. til 2. halvår på ca. 20 både. Bogense Havn og Marina fik i samarbejde med Hjerteforeningens lokalkomite Nordfyn etableret en helt ny udendørs Aktiv Strandfitness i området ved legepladsen på marinaen. Det gode sejlervejr, først på sæsonen i maj og juni måned, betød anløb af rigtig mange gæstesejlere, men desværre var vejrguderne ikke helt med sejlerne i juli og august måned, som i forhold til året før bevirkede et fald i gæsteanløb fra til både, hvilket var en tilbagegang på 349 overnatninger (4,6 %). Til sammenligning var faldet for hele Fyn på (6,4 %). Arbejdet med renoveringen af broer og bolværk ved slæbestedet i gl. havn blev delvist udført, og udskiftningen af pæle på bro 10 og bro 21 samt en renovering af anløbs- og kranbro blev startet op, således at det kan stå færdigt sidst i marts måned Plan, Byg og Beredskab Afdelingen består af et byggesagskontor, beredskabet og planlægning. Organisatorisk blev sammenlægningen af Plan og Byg med Beredskabsafdelingen fuldt ud gennemført i 2011, hvor Beredskabschefen gik på pension. Chefen for Plan, Byg og Beredskab blev udnævnt til Beredskabchef således, at afdelingen kun har en chef. Byggesagskontor Bemandingen blev i 2010 nedjusteret i byggesagskontoret på grund af faldende sagsmængde. I forhold til 2010 er der fortsat et fald i antallet af indkomne sager jævnt fordelt over året. Antallet af registrerede forespørgsler er dog uændrede i forhold til Der er meddelt 540 tilladelser efter bygningsreglementet ud af 776 indkomne sager i I 2010 var tallet 614 ud af 865 indkomne sager. Planlægning Revision af kommunens Planstrategi blev afsluttet i august Trods finanskrisen er der i 2011 udarbejdet 13 lokalplaner og 5 kommuneplantillæg. Lokalplaner udarbejdes fortrinsvist af eksterne konsulenter, som de private ansøgere antager. 100

102 Teknik- og Miljøudvalget Redningsberedskab Der er uddannet 1 ny indsatsleder i 1. kvartal Indsatsledervagten har således fra 2. kvartal 2011 været bemandet med 4 personer. På grund af udfordringer med at rekruttere en kvalificeret medarbejder med beredskabsfaglig baggrund i en vakant stilling, har afdelingen måttet købe følgende eksterne ydelser: 18 kurser i elementær brandbekæmpelse fra Odense Brandvæsen, 30 ud af 158 brandsyn fra Odense Brandvæsen, Udarbejdelse af udbudsmateriale til brandkontrakt for perioden 1. januar december 2015 fra NIRAS. Der arbejdes på en permanent løsning på ressourceudfordringen. Beredskab - forebyggelsen Kontrakt på brandslukning m.v. har været i udbud i Der er indgået kontrakt med Falck på brandslukning m.v. for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015 med option på yderligere 2 x 2 år. Samlet kontraktsum lyder på kr. Beredskabet har i 2011 fået tildelt kr. fra TRYG-fonden til indkøb af termiske kameraer og hjertestartere til de 3 brandstationer samt VHF-radiomateriel til kommunens 2 redningsbåde. Aage V. Jensens Fonde har i 2. kvartal investeret i slukningsmateriel for kr. til brug ved brandslukning på Æbelø. Samtidig har Fondet indrettet lokaler til opbevaring af udstyr samt stillet køretøj til rådighed til Beredskabets brug ved eventuelle indsatser på øen. Natur og Miljø Tilsyn Kommunen har i 2011 overholdt tilsynsforpligtigelserne for industri og landbrug. Derudover har industriområdet været præget af en række miljøgodkendelser på større virksomheder, der har været tilpasset virksomhedernes tidsfrister. Det ser ved årets udgang ud til, at sagsbehandlingen på landbrugsområdet vil falde i løbet af Der blev i 2011 gjort en ekstra indsats for at afslutte en række indvindingstilladelser til erhverv. Det er fortsat et indsatsområde at nedbringe sagsbehandlingen på vandforsyningsområdet. Affald og spildevand, myndighed I forhold til affald og spildevand fortsætter arbejdet med udførelse af spildevandsplanen planmæssigt, både i forhold til offentlig kloak og forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Også 2011 har været præget af genbrugspladsgebyr, hvor der blev behandlet mange ansøgninger om fritagelse. Natur og Miljø s kvalitetsstyringssystem er blevet recertificeret med ros, og har fortsat et godt udviklingspotientiale. 101

103 Vedligeholdelse af vandløb Teknik- og Miljøudvalget Sommeren 2011 var meget våd, og der var ekstraordinært meget fokus og sagsbehandling på vandløbsområdet. Der er lavet mange kontrolopmålinger og taget initiativer til at sikre pumpernes drift. Der er blandt andet etableret ny grødeoptager på pumpen i Horsebækken til kr. Der vil i de kommende år blive foretaget en revision af vandløbenes regulativer. Revisionen vil udover at opdatere grundlaget for vandløbsvedligeholdelsen også indarbejde målsætningerne i vand- og naturplanerne viser tydeligt, at dette arbejde vil medføre en del dialog med interessenterne. Særligt for de vandløb, hvor rapporter viser, at en vandløbsvedligeholdelse som tilfredsstiller alle parter, er meget vanskelig at gennemføre. Restaureringsprojekt Kragelund Møllebæk er gennemført i 2011 med stor miljøforbedrende effekt. Der er i 2011 udarbejdet et idéforslag til afhjælpning af nogle af generne ved Bogense Bybæk. Forslaget forventes bearbejdet yderligere i 2012 med henblik på en politisk drøftelse. Udskiftning af faskinerne ved Bogense Bybæk fortsætter efter fastlagt plan. Naturforvaltning Der er udarbejdet udkast til VVM-redegørelse og udkast til tillæg til kommuneplanen på projektet ved Gyldensteen Strand. Tidsplanen er indtil videre overholdt. Som forberedende arbejde til ny kommuneplan er beskyttede naturarealer i kommunen ved at blive registreret. Arbejdet er delt over 2011 og Skadedyrsbekæmpelse Kontrakt om rottebekæmpelse er forlænget til 30. juni 2012, hvor opgaven udbydes via Fællesindkøb Fyn. Ydelsen er brugerfinansieret. 102

104 Teknik- og miljøudvalget - Brugerfinansieret Teknik- og Miljøudvalget Regnskabet for 2011 på det brugerfinansierede område viser en samlet nettoindtægt på 3,5 mio. kr. på driften. Nedenstående diagram viser hvordan bruttoudgifterne fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2011 på hovedområder Teknik- og Miljøudvalget Det brugerfinansierede område - Bruttoudgifter Dagrenovation 45% Genbrugsstationer 55% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for

105 Teknik- og Miljøudvalget Renovation Genbrugsstationer og Dagrenovation Affaldsmængderne for 2011 blev på niveau med Indtægterne fra salg af genbrugelige materialer holdt sig, på trods af finanskrisen, på et højt niveau hele året igennem. Der har især været stor efterspørgsel fra det kinesiske marked. Bygningerne på Bogense genbrugsplads blev udvidet i Det har givet bedre mandskabsfaciliteter og mere plads til det administrative personale. Samtidigt er der blevet plads til et undervisnings/informationslokale til brug ved besøg af skoleklasser og lignende. I Søndersø har genbrugspladsen overtaget en værkstedsbygning fra den tidligere spildevandsafdeling. Dette vil give mulighed for bedre mandskabsfaciliteter og plads til opbevaring af udstyr. Udenomsarealerne på genbrugspladserne i Bogense og Otterup er i løbet af 2011 blevet udvidet. Det vil give bedre mulighed for behandling af haveaffald og træ. Med udgangen af 2011 er anlægsarbejderne afsluttet, og der mangler kun de sidste godkendelser før udvidelserne kan tages i brug. I samarbejde med Bogense Forsyning er der i 2011 blevet kørt forsøg med at neddele haveaffald til forbrænding i det nye biobrændselsanlæg i Bogense. Den optimale neddelingsproces er endnu ikke fundet, men forsøgene fortsætter i Der er i 2011 blevet indkøbt et nyt system til administration af dagrenovationen. Systemet vil, i løbet af 2012, erstatte KMD-FAS. Der forventes en væsentlig besparelse ved indførsel af det nye system. Der vil blive en bedre service for borgerne, som får mulighed for at henvende sig digitalt, og samtidig vil de kunne betjene sig selv med mange flere løsninger. Det vil ligeledes give en stor administrativ lettelse i forhold til dialog og dataoverførsel til vognmanden. Erhvervsgebyrer Gebyrerne for erhvervsaffald blev, ganske som i 2010, en stor opgave. Der var mange virksomheder, der søgte om fritagelse for gebyret og der kom også en del henvendelser fra virksomheder, der endnu ikke havde betalt gebyret for 2010 og nu havde modtaget rykkere. Samtidigt kom der sidst på året en ny affaldsbekendtgørelse, som gav en del travlhed med at få nye ordninger på plads til 1. januar Det forventes, at der i 2012 bliver ryddet en del op i gebyrerne af hensyn til såvel virksomheder som administration. 104

106 Teknik- og Miljøudvalget 105

107 Økonomiudvalget ØKONOMIUDVALGET (side ) 106

108 Økonomiudvalget Økonomiudvalget Jfr. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager. Udvalget varetager endvidere den umiddelbare forvaltning af kommunens budget og regnskab køb, salg og pantsætning af fast ejendom drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets område kommunalt ejede selskaber kommuneplanlægning og en samordnet løsning af planlægningsopgaver politisk administration administrationen på de 3 rådhuse Medlemmerne af udvalget er: Morten Andersen (V) - Formand Kim Johansen (A) - Næstformand Steen Brydegaard (F) Jens Otto Dalhøj (I) Kim Jørgen Jensby Jørgensen (C) Dorte Schmidt Brown (N) René Lundegaard (O) 107

109 Økonomiudvalget Økonomiudvalget Økonomiudvalgets regnskab for 2011 viser en samlet udgift 160,2 mio. kr. Nedenstående diagram viser hvordan den samlede udgift fordeler sig på de hovedopgaver, der ligger i udvalgets regi. Fordeling af udgifterne for 2011 på hovedområder Økonomiudvalget Administrationen 77% Politisk administration 5% Fællesudgifter og -indtægter 3% Forsikringer 1% Lønpuljer 7% Tjenestemandspensioner 7% Kilde: KMD-Opus Økonomi - Nordfyns Kommunes regnskab for

110 Økonomiudvalget Politisk administration Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsens møder er i 2011 løbende blevet videooptaget med henblik på visning for publikum i de tilstødende lokaler til byrådssalen. Kommunalbestyrelsens arbejder er i løbet af 2011 blevet gjort mere digitalt i forhold til sagsbehandlingen og bærbare pc er mm. I 2011 er der desuden gennemført forsøgsordninger med anvendelsen af Ipad s i mødesammenhæng og hermed adgangen til det elektroniske system til de politiske dagsordener og referater (pol-web). Ved årets udgang blev der med virkning fra 1. januar 2012 omkonstitueret således at Familieudvalget fik ny formand samt at der blev ændret i udvalgenes medlemssammensætning. Valg og afstemninger Den 15. september 2011 gennemførtes valg til Folketinget. Nordfyns Kommune hører i denne sammenhæng til Middelfart Kredsen, hvorfor optælling m.v. blev foretaget i fællesskab med Middelfart Kommune. Valget udmærkede sig i særdeleshed ved branden på Søndersø Rådhus den 5. september, hvor 121 brevstemmer gik tabt. De berørte borgere blev vha. KMD-udtræk kontaktet og orienteret om deres muligheder for at afgive ny brevstemme. Indenrigs- og Sundhedsministeriet blev løbende orienteret og havde ikke bemærkninger til håndteringen af den ekstraordinære situation, udover at kommunen havde gjort, hvad den kunne og i øvrigt korrekt. Ydermere blev der i 2011 valgt nye personer til det politisk udpegede grundlisteudvalg, som består af personer, som anses for egnede til at virke som domsmænd og nævninge. 109

111 Økonomiudvalget Administrationsudgifter med overførsel I forbindelse med budget 2011 blev der indarbejdet besparelser for 3,95 mio. kr., dels som en rammebesparelse, dels som besparelser ved øget digitalisering. Besparelsen blev udmøntet ved at 6,1 vakante stillinger blev nedlagt samt ved at alle ledige stillinger i administrationen skulle være vakante i mindst 3 måneder. Informationssikkerhed I april 2011 godkendte Kommunalbestyrelsen kommunens politik for informationssikkerhed omhandlende hvordan informationer og data behandles på en lovmedholdelig og sikker måde, samt at kommunens IT beskyttes mod utilsigtet nedbrud og misbrug. Politikken suppleres løbende med administrative vejledninger. Digitaliseringsstrategi I oktober 2011 godkendte Kommunalbestyrelsen Nordfyns Kommunes digitaliseringsstrategi for Formålet med strategien er at give borgerne stadig bedre service for pengene ved øget brug af IT-baserede løsninger. Strategien vil danne udgangspunkt for den fremtidige digitalisering i Nordfyns Kommune. Strategien beskriver 5 pejlemærker, som arbejdet frem mod 2015 skal orientere sig efter. 1. Nordfyns Kommune ønsker at udvikle og implementere et digitalt kodeks for kommunen 2. Nordfyns Kommune ønsker tværgående at arbejde med vidensudvikling på ledelsesniveau til at fremme digital udvikling og forandring 3. Alle digitaliseringsinitiativer skal understøttes af en business case samt en aftalt proces for evaluering. 4. Al kommunikation med borgerne og erhvervslivet skal foregå digitalt 5. Alle arbejdsprocesser i Nordfyns Kommune skal løbende vurderes i en digital kontekst bl.a. for at sikre optimal brug af de enkelte systemer Til at understøtte arbejdet med digitalisering er der nedsat et digitaliseringsudvalg. Som understøttelse af digitaliseringsstrategien deltog Nordfyns Kommune i KL s landsdækkende tælleuge i uge 43 for at få et overblik over, hvor stor en andel af kommunikationen, der foregår digitalt. Resultatet for Nordfyns Kommune fremgår af nedenstående. I løbet af 2012 vil Nordfyns Kommune deltage i nye tællinger i foråret og i efteråret for at følge op på udviklingen i digitaliseringsgraden. 110

112 10% Fordeling af indgående henvendelser Uge 43 (2011) - 35 KLE-numre 10% 5% 22% 15% 14% 24% Økonomiudvalget Digital post (eboks) indgående indgående Hjemmeside Papirbrev indgående Personligt fremmøde Direktion Direktionen består af 4 direktører. Den 31. december 2011 fratrådte Kommunaldirektør Erik Larsen og gik på pension. Den 2. januar 2012 tiltrådte Morten V. Pedersen som ny kommunaldirektør. Teknik- og miljødirektøren servicerer udvalgene Teknik og Miljø samt Erhvervs- og udviklingsudvalget, Social- og arbejdsmarkedsdirektøren servicerer Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget og Børn- og Kulturdirektøren servicerer Familieudvalget samt Sundheds-, Kultur og Fritidsudvalget. Kommunaldirektøren servicerer Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Borgmesterkontor Borgmesterkontoret er en stabsenhed og består af en række grupper, som løser opgaver inden for Forsikringsadministration, HR-Udvikling, Kommunikation, Erhverv- og Udvikling, Rådhusservice og Sekretariatet. Forsikringsadministrationen I 2011 blev kommunens forsikrings- og risikostyringspolitik gennemført og godkendt i Økonomiudvalget. Det fremgår af politikkerne, at man i højere grad vil gå i retning af selvforsikring frem for forsikring, og dermed en langt højere fokus på risikostyringen. Med udgangspunkt i de besluttede politikker blev kommunens samlede forsikringsportefølje udbudt. Forsikringsselskabet Gjensidige blev valgt som fremtidig samarbejdspartner de næste 5 år, hvor kommunen fastholdt at være selvforsikret på området for arbejdsskader og som noget nyt også på området for løsørestyveri. Som resultat af udbuddet fortsættes der med en aktiv risikostyring på alle områder og det tilstræbes, at alle i kommunen får ejerskab i forhold til de opgaver, der skal løses. I 2011 blev ligeledes gennemført uddannelse i et nyt elektronisk system til anmeldelse af skader (ISAP). Målgruppen var kommunens almindelige brugere i institutionerne, som anmelder skader og understøtter målet om øget digitalisering. 111

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006

Tommerup Kommune Årsregnskab for 2006 Tommerup Kommune Årsregnskab for Indholdsfortegnelse Indledning...3 Årets resultat og den økonomiske status...4 Udgiftsbaseret regnskab...5 Omkostningsbaseret regnskab...7 Anvendt regnskabspraksis...10

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012. Årsregnskab for 2012

ÅRSBERETNING 2012. Årsregnskab for 2012 ÅRSBERETNING 2012 Årsregnskab for 2012 Læsevejledning Formålet med regnskabet er at redegøre for udviklingen i regnskabsåret set i forhold til den forventede udvikling, da budgettet blev vedtaget. Aflæggelsen

Læs mere

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat.

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Generelt Jammerbugt Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for kommuner.

Læs mere

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat.

Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Generelt Jammerbugt Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og regnskabssystem for kommuner.

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE

Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Nordfyns Kommune Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Årsregnskab for 2007 INDHOLD Påtegninger Ledelsens påtegning 2 Bestyrelsens påtegning 2 Revisionspåtegning 3 Årsregnskab 2007 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

Administrativt Budget 2016

Administrativt Budget 2016 Administrativt Budget 2016 samt overslagsårene 2017-2019 Læsevejledning Indledning Den efterfølgende budgetredegørelse er opbygget i forhold til den politiske og organisatoriske opdeling. Formålet med

Læs mere

Nordfyns Kommune. Indholdsfortegnelse

Nordfyns Kommune. Indholdsfortegnelse ÅRSBERETNING 2008 Indholdsfortegnelse Årsberetning 2008... side Indledning Borgmesterens forord...... 2 Kommuneoplysninger... 3 Påtegning... 4 Anvendt regnskabspraksis... 5 Generelle bemærkninger Generelle

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser

Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser Bilag Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser m.v. Følgende afrapporteringer og supplerende redegørelser er resumeret i de efterfølgende afsnit: Priser på fritvalgsområdet (pleje og praktisk

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Nordfyns Kommune. Indholdsfortegnelse

Nordfyns Kommune. Indholdsfortegnelse ÅRSBERETNING 2007 Indholdsfortegnelse Regnskab 2007... side Indledning Borgmesterens forord...... 2 Kommuneoplysninger... 3 Påtegning... 4 Anvendt regnskabspraksis... 5 Generelle bemærkninger Generelle

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR).

Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR). KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-02-2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR). Sagsnr. 2014-0256279

Læs mere

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013

Budgetopfølgning. Pr. 31. marts 2013 1 Budgetopfølgning Pr. 31. marts 2013 2 Indeholder opfølgning for følgende områder: 1. Samlet konklusion for hele budgettet 2. Udvikling i serviceudgifterne og driftsudgifterne uden for serviceudgifterne

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

4.6. Afstemning af statuskonti mv.

4.6. Afstemning af statuskonti mv. 4.6. Afstemning af statuskonti mv. Retningslinjer for afstemning De enkelte centre skal iværksætte afstemningsprocedurer, der sikrer, at der løbende foretages afstemninger, kontroller og fejlrettelser

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

2.5.1. Principper for anvendt regnskabspraksis

2.5.1. Principper for anvendt regnskabspraksis Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 6. oktober 2011 Sagsnr.: 201106827-1 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5037 Fax +45 8888 5501

Læs mere

Forord. Anlægsniveau svarende til det oprindelige

Forord. Anlægsniveau svarende til det oprindelige Regnskab 2012 Regnskab 2012 2 Indhold Forord...4 Ledelsens påtegning....6 Revisionspåtegning.... 7 Anvendt regnskabspraksis....9 Resultatopgørelse (Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse).... 12 Balance....14

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

115,1 170,6 55,4. Samlet Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Budget 2010 Budget 2010 Forskel. Beskæftigelsesordnin. Introduktionsprogram

115,1 170,6 55,4. Samlet Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Budget 2010 Budget 2010 Forskel. Beskæftigelsesordnin. Introduktionsprogram Budgetseminar Budgetseminar 17. august 2009 Samlet Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Budget 2010 Budget 2010 Forskel Beskæftigelsesråd resultat Løntilskud 115,1 170,6 55,4 Beskæftigelsesordnin 105,8 160,7

Læs mere

Kommunernes Revision A/S. Langå Kommune

Kommunernes Revision A/S. Langå Kommune Langå Kommune Årsregnskab for 2006 INDHOLD Påtegninger Ledelsens påtegning 2 Revisionspåtegning 3 Side Kommunens årsregnskab 2006 Anvendt regnskabspraksis 4 Driftsregnskab: Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret)

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

1.7 Regnskabsopgørelse 2011

1.7 Regnskabsopgørelse 2011 1.7 sopgørelse Note i årets priser (+ = Indtægt, - = Udgift) Korr. Oprindeligt Afvigelse ifht. opr. SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 1) Driftsindtægter Skatter 3.722,5 3.929,8 3.901,4 3.902,5-27,3 Generelle tilskud

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Ved udgangen af maj måned var der en kassebeholdning på 140,1 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Ved udgangen af maj måned var der en kassebeholdning på 140,1 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 31. maj 2014 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2014 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

STRUER ~- KOMMUNE. Ved udgangen af februar måned var der en kassebeholdning på 127,2 mio. kr.

STRUER ~- KOMMUNE. Ved udgangen af februar måned var der en kassebeholdning på 127,2 mio. kr. IFT!' ii& STRUER ~- KOMMUNE Likviditet og resultater 28. februar 2015 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Foreløbigt regnskab 2014 5 Forventet

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB

FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB Tlf: 63 12 71 00 odense@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Fælledvej 1 DK-5000 Odense C CVR-nr. 20 22 26 70 FYNSK ERHVERV ÅRSREGNSKAB 2013 CVR NR. 35 14 81 16 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 137,4 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 137,4 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 30. november 2012 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2012 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

RANDERS KOMMUNE. Beretning nr. 2 (side 12-26) Revision af kommunens åbningsbalance pr. 1. januar 2007. Delberetning for regnskabsåret 2007 730.

RANDERS KOMMUNE. Beretning nr. 2 (side 12-26) Revision af kommunens åbningsbalance pr. 1. januar 2007. Delberetning for regnskabsåret 2007 730. RANDERS KOMMUNE Beretning nr. 2 (side 12-26) Revision af kommunens åbningsbalance pr. 1. januar 2007 Delberetning for regnskabsåret 2007 730.000 Side 12 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...................................................

Læs mere

Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014

Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014 Model til 60 fællesskabets årsregnskab 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 WWW.BDO.DK Forord Ajourført Model til 60 fællesskabers

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

1. Forord. Hermed foreligger Ballerup Kommunes årsregnskab for 2009.

1. Forord. Hermed foreligger Ballerup Kommunes årsregnskab for 2009. Indholdsfortegnelse side 1. Forord 3 2. Ledelsespåtegning 5 3. Revisionspåtegning 7 4. Kommunens årsberetning til regnskabet (generelle bemærkninger) 9 5. Anvendt regnskabspraksis 13 6. Kommunens årsregnskab

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Årsberetning 2014 Årsregnskab for 2014

Årsberetning 2014 Årsregnskab for 2014 Årsberetning 2014 Årsregnskab for 2014 Læsevejledning Læsevejledning Formålet med regnskabet er at redegøre for udviklingen i regnskabsåret set i forhold til den forventede udvikling, da tet blev vedtaget.

Læs mere

Lån, renter og balanceforskydninger

Lån, renter og balanceforskydninger 15. Lån, renter og balanceforskydninger 15. Forventet låneoptagelse i 2012-2016 Pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere kan indefryse deres ejendomsskatter. Dette indebærer, at de kan

Læs mere

Bilag 1 - Regnskabspraksis

Bilag 1 - Regnskabspraksis Bilag 1 - Regnskabspraksis Aarhus kommunes regnskabspraksis beskriver den gældende praksis for registreringerne af udgifter og indtægter i Aarhus Kommunes regnskab. - 91 - Regnskabspraksis for indregning

Læs mere

Bilag 1c Udvalgsgennemgang og specifikation af 2. forventet regnskab

Bilag 1c Udvalgsgennemgang og specifikation af 2. forventet regnskab Bilag 1c Udvalgsgennemgang og specifikation af 2. forventet regnskab Dette bilag indeholder en kort gennemgang af 2. forventede regnskab på det skattefinansierede område. For det brugerfinansierede område

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af oktober måned var der en kassebeholdning på 127,9 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af oktober måned var der en kassebeholdning på 127,9 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 31. oktober 2012 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2012 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Udkast til: Åbningsbalance pr. 1. januar 2010

Udkast til: Åbningsbalance pr. 1. januar 2010 1. UDKAST 28.10.2009 Svendborg Affald A/S under stiftelse Ryttermarken 21 5700 Svendborg Udkast til: Åbningsbalance pr. 1. januar 2010 Indhold: Påtegninger Ledelsespåtegning Revisionspåtegning Ledelsesberetning

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/3-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 143,8 mio. kr.

STRUER KOMMUNE. Kassebeholdningen Ved udgangen af november måned var der en kassebeholdning på 143,8 mio. kr. STRUER KOMMUNE Likviditet og resultater 30. november 2014 Indhold: Side nr. Likviditet og kassebeholdning 1 Mer-/mindrebevillinger og forventede afvigelser 3 Forventet regnskab 2014 5 Lønbudget og - forbrug

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune.

Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab 2013 for Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til ØU Dette notat indeholder en orientering om de overordnede tal for regnskab for Københavns Kommune. et forelægges for ØU den 1. april 2014 og for BR den 10. april 2014, hvor

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Aabenraa Selvhjælpscenter CVR-nr: 25 55 81 62

Aabenraa Selvhjælpscenter CVR-nr: 25 55 81 62 Aabenraa Selvhjælpscenter CVR-nr: 25 55 81 62 Intern årsrapport 1/1-31/12 2011 Indholdsfortegnelse Side Institutionsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning... 4 Den uafhængige revisors påtegning... 5 Daglig

Læs mere

Ligeledes indregnes alle udgifter, der vedrører året, hvis udgifterne er opgjort og blevet faktureret.

Ligeledes indregnes alle udgifter, der vedrører året, hvis udgifterne er opgjort og blevet faktureret. Bilag 8 Retningsliner for omkostningsregistrering Regnskabspraksis Anvendt regnskabspraksis Det omkostningsbaserede årsregnskab for Kalundborg Kommune aflægges i overensstemmelse med budget- og regnskabssystem

Læs mere

Hedensted Kommune Halvårsregnskab 2013 - Regnskabsoversigten 8/13/2013

Hedensted Kommune Halvårsregnskab 2013 - Regnskabsoversigten 8/13/2013 Hedensted Kommune Halvårs - Regnskabsoversigten 8/13/ 1. halvår Forbrug pr. 30. (incl TB for juni Byråd U 3,312,713 53,026 3,365,739 1,660,638 3,210,542 I -3,312,713-53,026-3,365,739-1,660,638-3,210,542

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.7 Regnskabsopgørelse 2012... 9 1.8 Finansieringsoversigt... 10

Indholdsfortegnelse. 1.7 Regnskabsopgørelse 2012... 9 1.8 Finansieringsoversigt... 10 Indholdsfortegnelse Side: Indledende afsnit 1.1 Hvordan gik det i... 3 1.2 De samlede driftsudgifter... 4 1.3 Indtægterne i regnskab... 5 1.4 Anlægsudgifter... 6 1.5 Befolkningsudvikling... 6 1.6 Låneoptagelse

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Likvide aktiver Kontante beholdninger 1.619.226. Indskud i pengeinstitutter mv. -8.886.080. Realkreditobligationer 34.635.

Udvalg Økonomiudvalget. Likvide aktiver Kontante beholdninger 1.619.226. Indskud i pengeinstitutter mv. -8.886.080. Realkreditobligationer 34.635. REGNSKAB 2004 Bevillingsområde Udvalg Økonomiudvalget 22 Likvide aktiver Likvide aktiver Kontante beholdninger 1.619.226 Indskud i pengeinstitutter mv. -8.886.080 Realkreditobligationer 34.635.294 Statsobligationer

Læs mere

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk Halvårsrapport 2013 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

Rapportering 2014. Økonomisk rapportering pr. 30. juni 2014/ halvårsregnskab. Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Rapportering 2014. Økonomisk rapportering pr. 30. juni 2014/ halvårsregnskab. Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering 2014 Captia sag 016596-2014 Økonomisk rapportering pr. 30. juni 2014/ halvårsregnskab Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Økonomisk

Læs mere

Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT 2013. Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25.

Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT 2013. Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25. Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT 2013 Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25. februar 2014 Michael B. Jensen Dirigent PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Norddjurs Kommunes årsregnskab 2011. Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

Norddjurs Kommunes årsregnskab 2011. Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. Fremtidens kommune Årsregnskab Årsberetning Udbyhøj Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indholdfortegnelse Norddjurs Kommunes årsregnskab Kommuneoplysninger... 1

Læs mere

8 Balanceforskydninger

8 Balanceforskydninger Budget- og regnskabssystem for kommuner 3.8 - side 1 Dato: Juli 2010 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2010 8 Balanceforskydninger FORSKYDNINGER I LIKVIDE AKTIVER (22) 8.22.01 Kontante beholdninger 8.22.05 Indskud

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/5-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Finansiel årsrapport 2012

Finansiel årsrapport 2012 Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende

Læs mere

Svendsens Hotelservice ApS Midtbyen 15 5700 Svendborg. CVR-nummer: 12345678. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5.

Svendsens Hotelservice ApS Midtbyen 15 5700 Svendborg. CVR-nummer: 12345678. ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5. Midtbyen 15 5700 Svendborg CVR-nummer: 12345678 ÅRSRAPPORT 1. januar - 31. december 2012 (5. regnskabsår) Godkendt på selskabets generalforsamling, den 20. maj 2013 Hans Knudsen, advokat Dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Likvide aktiver Kontante beholdninger 438.241. Indskud i pengeinstitutter mv. 114.233.051. Realkreditobligationer 10.576.

Udvalg Økonomiudvalget. Likvide aktiver Kontante beholdninger 438.241. Indskud i pengeinstitutter mv. 114.233.051. Realkreditobligationer 10.576. REGNSKAB 2006 Bevillingsområde Udvalg Økonomiudvalget 22 Likvide aktiver Likvide aktiver Kontante beholdninger 438.241 Indskud i pengeinstitutter mv. 114.233.051 Realkreditobligationer 10.576.642 Kommunekreditobligationer

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse

Udvalg Økonomiudvalget. Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Budget Tillægsbevilling Regnskab Afvigelse REGNSKAB 2008 Bevillingsområde 80.84. Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter afdrag på kommunens langfristede gæld. Resultater Årets samlede resultat

Læs mere

Roslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. Møllebuen 1 7870 Roslev. ÅRSRAPPORT 1. juli 2006 til 30. juni 2007. Cvr.nr. 41160128

Roslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. Møllebuen 1 7870 Roslev. ÅRSRAPPORT 1. juli 2006 til 30. juni 2007. Cvr.nr. 41160128 Roslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. Møllebuen 1 7870 Roslev ÅRSRAPPORT 1. juli 2006 til 30. juni 2007 Cvr.nr. 41160128 Ordinær generalforsamling afholdes på Roslev Kro torsdag den 27. september 2007 kl.

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Årsregnskab 2009. Årsberetning

Årsregnskab 2009. Årsberetning Årsregnskab Årsberetning Indhold Indhold Forord................................... 3 Anvendt regnskabspraksis........................ 5 Generelle bemærkninger........................ 11 Regnskabsopgørelse..........................

Læs mere

Sammenlægningsudvalget Nyborg, Ørbæk & Ullerslev Kommune. Årsberetning 2006

Sammenlægningsudvalget Nyborg, Ørbæk & Ullerslev Kommune. Årsberetning 2006 Sammenlægningsudvalget Nyborg, Ørbæk & Ullerslev Kommune Årsberetning 2006 Økonomiafdelingen, den 24. april 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. LEDELSENS FORORD... 3 2. REVISISIONSPÅTEGNING... 4 3. SAMMENLÆGNINGSUDVALGETS

Læs mere

Budgetsammendrag i Hovedsekvens

Budgetsammendrag i Hovedsekvens 1 Drift 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 22 Jordforsyning 01 Fælles formål 1.456.800 0 1.447.800 0 2.143.900 0 2.143.900 0 02 Boligformål 0 0 0 0 25.000 0 25.000 0 03 Erhvervsformål 0 0

Læs mere