Passagerer med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Passagerer med særlige behov"

Transkript

1 Passagerer med særlige behov Fuldmægtig Niels Harne, Transport- & Energiministeriet Seniorkonsulent Lykke Magelund, Tetraplan A/S Transport & Energiministeriet har gennemført en udredning af transportvilkårene for mennesker med handicap med særlig fokus på blinde og svagtseende. Paperet er en bearbejdning af sammenfatninger fra udredningens to publikationer (se kilder bagest). Kollektiv transport og andre kørselsordninger har stor betydning for mennesker med handicap. Hvis man, som f.eks. blinde- og svagtseende, ikke har mulighed for at køre selv, er kvaliteten af det kørselstilbud, der gives, afgørende for mobiliteten. Baggrund For mennesker med handicap er det, ligesom for alle andre, forbundet med bedre livskvalitet selv at kunne vælge hvor, hvornår og hvordan man kommer rundt mellem dagligdagens gøremål og de aktiviteter, man ønsker at deltage i. Det er ofte blevet kritiseret, at infrastrukturen og transportsystemet er utilgængeligt for grupper af mennesker med handicap. De barrierer de møder er af meget forskellig karakter afhængig af grad og type af handicap og afhængig af, hvilken del af transportsystemet der er tale om. Der findes en række af forskellige kørselsordninger, som skal kompensere for manglende tilgængelighed. Ordningerne er forankret hos mange forskellige myndigheder, forvaltninger og organisationer og retter sig hver især mod specifikke aktiviteter og/eller grupper af mennesker med handicap. Transport- og Energiministeriet har gennemført en udredning, der skal bidrage til at danne et overblik over mangfoldigheden af kørselsordninger, som findes for mennesker med handicap. Den er tænkt som et bidrag til den løbende diskussion af, hvordan tilgængelighed kan forbedres for mennesker med handicap. Derudover er der gennemført en kvalitativ analyse af blinde- og svagtseendes særlige transportvilkår. Begge udredninger er gennemført under initiativet Nye og nemmere veje, der er igangsat af Socialministeren og finansieret af midler fra Satspuljen Handicap, transport og tilgængelighed Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsninger af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser Sådan lyder definitionen på handicap i FN s standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Det er en definition, der gør op med tidligere tiders syn på handicap som et individuelt problem. En funktionsnedsættelse er en objektivt konstaterbar nedsættelse af fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsevne. Handicap relaterer sig til omgivelserne og opstår først, når en person med funktionsnedsættelse oplever begrænsninger for udfoldelse på lige fod med andre. Dette syn på relationen mellem funktionsnedsættelse og handicap går under betegnelsen det miljørelaterede handicapbegreb. Begrebet tilgængelighed står i dag helt centralt i den handicappolitiske diskussion. Tilgængelighed anvendes som et bredt og omfattende begreb, der handler om at tilpasse og Trafikdage på Aalborg Universitet

2 tilrettelægge samfundets aktiviteter, så de i videst muligt omfang også inkluderer de behov, som mennesker med en funktionsnedsættelse har. En god tilgængelighed er, når også handicappede kan benytte samfundets faciliteter på samme måde som alle andre. På transportområdet bruges tilgængelighed i en lidt anden betydning, nemlig som et mål for med hvilken lethed man kan nå forskellige destinationer. Begrebet har en lang faglig tradition, men har i de seneste årtier været trængt i baggrunden som et bredt begreb. Tilgængelighed associeres i dag ofte snævert med fysisk tilgængelighed. Begrebet har på det transportpolitiske område endvidere i en årrække stået i skyggen af begrebet mobilitet. Der findes ikke én entydig klassificering og opgørelse over, hvem og hvor mange danskere der har et handicap og med hvilken sværhedsgrad. Spørger man danskerne selv svarer 20 pct. af de årige, at de har et handicap eller længerevarende helbredsproblemer. Ikke alle med funktionsnedsættelse eller helbredsproblemer har imidlertid særlige tilgængeligheds problemer. Personer uden funktionsnedsættelse kan også opleve tilgængelighedsproblemer. F.eks. hvis man har meget bagage eller en barnevogn med på en rejse med kollektiv transport. Der findes ikke opgørelser over, hvor mange personer med funktionsnedsættelser, der har et tilgængelighedsproblem, fordi det almindelige transportsystem ikke imødekommer deres særlige behov. Alene at opgøre antallet af personer med funktionsnedsættelser volder vanskeligheder. Man kan ikke umiddelbart sætte lighedstegn mellem funktionsnedsættelse og tilgængelighedsproblemer. Nogle typer af handicap har større indflydelser på tilgængeligheden end andre. Og for alle former for handicap er der en sammenhæng mellem sværhedsgraden af handicappet og tilgængeligheden. Samlet set må det konstateres, at der savnes en større viden om tilgængelighedsproblematikken. Det gælder både den kvalitative side: Hvad skaber tilgængelighedsproblemer? Og den kvantitative side: Hvem og hvor mange har tilgængelighedsproblemer? Kørselsordninger økonomisk omfang Støtteordninger til transport administreres via et sektoransvarlighedsprincip. I forhold til transport af handicappede fortolkes det rent praktisk således, at den sektor der har ansvaret for en aktivitet også har ansvaret for, at alle borgere kan komme derhen. F.eks. skal man i undervisningssektoren sørge for, at specialklasselever kan komme i skole, i sundhedssektoren at man kan komme på sygehuset, i socialsektoren at handicappede kan komme til og fra bo og beskæftigelsessteder, i transportsektoren at infrastrukturen er indrettet, så den er tilgængelig for flest muligt osv. De fleste sektorer har deres egne særlige regler for til hvad, hvordan og på hvilken måde handicappede kan tilbydes transport. Det betyder, at der findes en lang række love, bestemmelser, bekendtgørelser mm ifølge hvilke handicappedes transportbehov søges imødekommet i det følgende kaldt paragrafkørsel. Der anvendes i dag betydelige midler på området. Der er således identificeret paragrafkørsel for samlet set mindst 1,7 mia. kr. pr. år. Ikke al kørsel er af handicappede, da nogle ordninger også tilbyder transport til andre f.eks. ældre. I tabel 1 er vist en oversigt over paragraffer, ansvarlige myndigheder samt skøn over årlige udgifter. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 Tabel 1 Oversigt over støtteordninger til transport af handicappede Sektor Socialsektoren Bilstøtte Ældre Voksenhandicappede og specialbørnehaver Ledsagerordning i kollektiv transport Personlige tilskud efter forskellige paragraffer Sundhedssektoren Patienter til sygehus Ældre til læge/speciallæge Undervisningssektoren Vidtgående og kompenserende specialundervisning Beskæftigelsessektoren Skøn over offentlige Udgifter per år 350 mio. kr. 210 mio. kr. 140 mio. kr. 5 mio. kr. > 45 mio. kr 400 mio. kr. 55 mio. kr. 240 mio. kr. Personer i revalidering eller aktivering? Transportsektoren Individuel handicapkørsel 223 mio. kr. Transportformer I det følgende beskrives kort forskellige transportformer i relation til handicappede: Den almindelige kollektive transport, den individuelle handicapordning, bilstøtte og taxakørsel. Dertil kommer at nogle mennesker med handicap kan komme rundt på egen hånd i nærmiljøet til fods eller med specielcykler/knallerter. Private kørselsordninger spiller også en rolle for mange. Almindelig kollektiv transport Handicappedes tilgængelighed til den almindelige kollektive transport handler ikke kun om, hvorvidt den er fysisk tilgængelig. Det handler også om, hvorvidt den er økonomisk overkommelig, samt hvilke muligheder der er for at få personlig assistance undervejs. Der er stor forskel på hvilke grupper af handicappede, der har hvilke tilbud i forskellige dele af den kollektive transport. Det gælder ikke alene på tværs af transportformerne (fly, færge, tog, metro og bus), men det gælder også på tværs af samme transportform. Den mest benyttede ordning er DSB s såkaldte ledsagerordning. På fjernrejser kan handicappede og en eventuel ledsager rejse til halv pris. Desuden kan man på størstedelen af stationerne få assistance af personalet. Visitering sker efter et behovskriterium. Størstedelen af brugerne er blinde og svagsynede. DSB solgte i rejser i ledsagerordningen. Udfordringen er at sikre god gennemskuelighed i ledsagerordningerne, så den enkelte handicappede let kan planlægge sin rejse og få den hjælp han eller hun har brug for. Individuel handicapkørsel Ca svært bevægelseshæmmede er optaget i ordningen. Sigtet med ordningen er at give personer, som er afskåret fra at benytte den almindelige kollektive transport et Trafikdage på Aalborg Universitet

4 transporttilbud til fritidsformål. Visiteringen sker ud fra type og grad af handicap og ikke ud fra en vurdering af behov. Man kan lokalt vælge at visitere andre grupper af handicappede, hvilket i begrænset omfang sker. Ingen steder kan blinde/svagsynede benytte ordningen. De samlede bruttoudgifter til handicapordningen var i 2005 ca. 279 mio. kr. Heraf blev 223 mio. kr. dækket i form af offentlige tilskud, og resten blev betalt af brugerne. 75 pct. af brugerne er over 65 år og 69 pct. er kvinder. I gennemsnit foretager en bruger 24 ture om året. Den gennemsnitlige turlængde er på 16 kilometer, hvilket dækker over mange korte og få lange ture. Minimumsserviceniveauet er fastlagt ved lov og danner udgangspunkt for de forskellige definitioner af serviceniveauer, der er rundt om i landet. Det har i arbejdet med udredningen været centralt fra handicaporganisationernes side at fremhæve, at det er en række svagheder ved ordningen, herunder at den eksempelvis alene kan anvendes til fritidsformål. Endvidere at der som nævnt ikke er ensartede ordninger på tværs af de regionale myndigheder. Transport- og Energiministeriet vil i den sammenhæng se på prisniveauet i ordningerne, når kommunalreformen er faldet på plads. Bilstøtte Personer med en varig og betydelig funktionsnedsættelse har mulighed for at få støtte til at købe en bil. Støtten gives som en grundstøtte i form af et rentefrit lån til køb af en fabriksny bil på indtil maksimalt kr. Andelen af lånet, der skal tilbagebetales, er afhængig af indtægt. Udskiftning af en bil med støtte kan først ske, når bilen er seks år gammel. Nettoudgiften til ordningen er ca. 350 mio. kr. pr. år. Bestanden af handicapbiler, hvortil der er opnået billånsstøtte i 2006, er Det svarer til 1 pct. af den samlede bestand af personbiler til privat brug. Typerne af biler, der gives bevilling til, fordeler sig på 81 pct. såkaldte trivselsbiler, 16 pct. erhvervsbiler og 3 pct. uddannelsesbiler. Ser man på nyansøgere til ordningen er der nogenlunde lige mange mænd og kvinder, og gennemsnitsalderen er 51 år. Det har i arbejdet med udredningen været centralt fra handicaporganisationernes side at fremhæve, at reglerne for handicappedes køb af biler bør være mere fleksible med henblik på imødekommelse af brugerønsker, herunder muligheder for køb af brugte biler. Taxakørsel Taxa er for mange handicappede en velegnet transportform. Men som hyppigt brugt transportmiddel, så er taxakørsel omkostningstungt i forhold til andre transportformer. Derudover er ikke alle køretøjer indrettet på en måde, så de er tilgængelige for handicappede. Samlet set kan der set ud fra handicappedes perspektiv identificeres følgende begrænsninger i det frie taxamarked: Køretøjssammensætningen er ikke hensigtsmæssig set fra bevægelseshandicappedes perspektiv. Særligt i de større byområder er der for få vogne, der kan transportere en person siddende i kørestol eller medtage større kørestole. Adgangen til taxakørsel med tilskud er meget begrænset og gives kun til specifikke formål og handicapgrupper. Der findes ikke taxakortordninger med tilskud til at rejse på selvvalgte ture. Taxakørsel er en velegnet transportform for blinde og svagsynede, der som oftest ikke har behov for særlige køretøjer. Set fra dette perspektiv er problemet derfor overvejende, at selvom der findes en velegnet transportform, så er det dyrt at bruge taxa, hvilket er et vilkår, der sætter en naturlig begrænsning for, hvor meget blinde kan benytte denne transportform. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Blinde og svagtseende - problemer Kørselstilbud til blinde- og svagtseende er begrænsede. Udredningen er bl.a. motiveret i en erkendelse af de særlige problemer som knytter sig til blinde- og svagtseendes transport. For at få en bedre baggrund for at foreslå forbedringer er der gennemført kvalitative interview med 22 blinde og svagtseende. I fem fokusgrupper er der ført samtaler om behov, erfaringer og ønsker i forhold til transport og færden. Grupperne er sammensat så forskellige livsfaser og geografiske områder er dækket. Der er en kvalitative tilgang, dvs. det er problemstillingernes karakter og sammenhæng mere end det er problemstillingernes udbredelse, der beskrives. Temaer og udsagn fra samtalerne er systematiseret og formidlet, så de kan give andre et indblik i, hvilke typer af udfordringer blinde og svagtseende står overfor, når de skal mellem forskellige lokaliteter. At færdes til fods De fleste blinde og svagtseende opøver evnen til at færdes på egen hånd i nærmiljøet og andre konkrete lokaliteter. Vanskelighederne opstår som regel, når man skal finde frem til steder, man ikke har været før. Nogle ser det som en udfordring, men for de fleste er det forbundet med vanskeligheder, som de gerne var foruden. Den konkrete udformning af veje, stier, stationer mm har stor betydning for, hvor tilgængelig et område er for blinde og svagtseende, som er henvist til at orientere sig og skabe et billede af helheden ud fra et kendskab til detaljen. Tilstedeværelsen af vertikale kende-mærker er vigtigt. Rundkørsler og mange byfornyede områder er ofte udformet uden, at overgange mellem fortov, cykelsti og vejbane er markeret tydeligt. Hver tredje blind eller svagtseende føler sig utryg ved af færdes i trafikken. For de fleste handler utrygheden om at være bange for at blive kørt ned af cykler og biler. Den hvide stok er både et hjælpemiddel og en markering til omverdenen. Ca. halvdelen af alle blinde og svagtseende benytter stok, når de færdes. Det er en generel oplevelse, at man får mere hjælp af omgivelserne, når man bruger stokken. At rejse med tog Handicapordningen i tog indebærer, at der kan rejses til halv takst, også for en evt. ledsager, samt at man kan få personlig assistance på de større stationer. Ordningen opfattes som god, særligt prisen betegnes som attraktiv. Muligheden for at få personlig hjælp på stationer benyttes kun i begrænset omfang af de interviewede, bl.a. fordi forudbestilling to dage i forvejen betragtes som en stor begrænsning. Flere stationer er indrettet med ledelinier, hvilket kan være en stor hjælp. Ledelinier er imidlertid ikke altid tænkt ordentligt til ende, så der opstår nogle gange usikkerhed om, hvor de egentlig fører hen. På perronerne efterlyses en klarere markering ved perronkant. Desuden efterlyses en større ensartethed i design samt flere taktile skilte f.eks. med information om perronnumre. Blinde og svagtseende er meget afhængige af pålidelig højtalerinformation. Særligt i forbindelse med forsinkelser eller andre uregelmæssigheder er det vigtigt at få information, som det er muligt at handle korrekt på baggrund af. Manglende eller upålidelig højtalerinformation beskrives i interviewene som et stort problem. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 At rejse med bus Den første udfordring, når man skal med bussen, er at finde stoppestedet. Stoppesteder er forskelligt udformet og har sjældent tydelige markeringer til blinde og svagtseende. Mange stationer er nu ombygget, så der ikke er faste holdepladser. Det gør det vanskeligt for blinde og svagtseende at finde frem til den rigtige bus. Den næste udfordring er at komme med den rigtige bus. Måske kommer der flere buslinier til samme perron, men blinde og svagtseende kan ikke aflæse bussernes destinationsskilte. Ved landeveje eller mindre stoppesteder kan blinde have problemer med overhovedet at få stoppet bussen, før den er kørt forbi. Når man er kommet ind i bussen og har fundet en plads, er udfordringen at komme af på det rette sted. Flere interviewede betegner det som det absolut største problem. Man kan ikke stole på, at chaufføren altid giver besked. Men man kan heller ikke altid selv følge med i, hvor bussen er på ruten. Nogle ruter har ingen tydelige markeringer, og det er uforudsigeligt, hvilke signaler og stoppesteder der standses ved. Der er stor forskel på udbuddet af kollektiv transport i store byer, mindre byer og landområderne. I de tyndere befolkede områder er det største problem, at man vanskeligt kan basere et aktivt liv på at bruge bus. Det var en generel opfattelse blandt de interviewede, at særligt den kollektiv transport i de tyndere befolkede områder er forringet i de senere år. Det samme kom ikke til udtryk om den kollektive transport i større byområder. De interviewede opfatter det som en god støtte, at man som blind kan benytte busser til halv takst i det meste af landet. Det omtales som et stort praktisk problem, at der er meget forskellige ordninger rundt omkring. Det kræver af og til mange ressourcer at finde ud af, hvordan de forskellige systemer er sammensat. Der efterlyses et ensartet landsdækkende takst- og billeteringssystem. Taxa Som transportform betragtet betegnes taxa som optimalt - på højde med at have egen bil. Det er imidlertid af og til et problem overhovedet at få en taxa i de tyndere befolkede områder, hvor vognene store dele af dagen er optaget af faste opgaver. Det samme problem omtales ikke for større byområder. Prisen sætter grænser for, hvor meget blinde og svagtseende kan køre i taxa. Bestillingsgebyret betegnes som en særlig urimelig del af prisen. Som blind er man nemlig helt afhængig af at kunne bestille en taxa, da man ikke kan praje fra vejsiden. Privatbil Flere havde privatbil i husstanden. Nogle af de interviewede havde fået billånestøtte - i alle tilfælde begrundet i deres erhverv. En forudsætning for at kunne nyttiggøre en privatbil er, at der er en frivillig chauffør i det nære netværk. Nødvendigheden af at have en privat chauffør i det nære netværk sætter grænser for, hvor mange blinde og svagtseende for hvem en privatbil er en realistisk mulighed. Fly Servicen ved flyrejser beskrives generelt som god. Alle lufthavne og flyselskaber har ordninger, hvor man kan få hjælp i lufthavnen og flyet. De største problemer relaterer sig til den service, man får i selve lufthavnen, hvor man godt kan blive nervøs for, om man bliver glemt. På vej til og fra flyet er blinde og svagtseende derimod helt sikker på at få al den hjælp, der skal til for at komme det rigtige sted hen. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Individuel handicapordning Relativt få af de interviewede kendte til den individuelle handicapordning, hvilket er naturligt nok, da den ikke kan anvendes af blinde og svagtseende, medmindre de også er svært gangbesværede. Interessen for at kunne anvende den individuelle handicapkørsel var blandet. Nogle så det som en oplagt mulighed og en klar forbedring af transportmulighederne. Andre var forbeholdne overfor de restriktioner, der er i form af, at der skal bestilles i god tid, og man kan komme ud for omvejskørsel. Blinde og svagtseende mulige forbedringer De interviewede og deres transportbehov er meget forskellige. Interviewene giver derfor ikke belæg for at pege på én enkelt forbedring, som vil komme alle blinde og svagtseende til gode. Der er mange tiltag, som på forskellig vis vil gavne forskellige grupper. Interviewene efterlader det indtryk, at det set fra blinde og svagtseendes perspektiv vil være den bedste løsning at arbejde med forskellige former for tilbud, således at den enkelte kan opnå en højere grad af valgfrihed til at vælge den løsning, som passer ham eller hende bedst. Alle blinde og svagtseende skal ikke tvinges ind i de samme ordninger. Vi har meget forskellige behov. Der skal i stedet gives en række forskellige tilbud og mulighed for at vælge præcist det, der passer én bedst på et givet tidspunkt i livet. Blinde skal f.eks. ikke presses ind i store biler sammen med kørestolsbrugere, hvis det er nemmere med en taxa. Men omvendt skal blinde kunne bruge handicapkørsel, hvis de har nytte af det (citat fra interview) Taxa er suverænt den transportform, der fremhæves som den bedste. En ordning med en eller anden form for støtte til taxakørsel var et hyppigt fremsat ønske i interviewene. Der var forståelse for, at en taxaordning må begrænses til et bestemt antal ture, kilometer eller kroner. Men alt andet end ingenting betegnes som en hjælp. Adgang til den individuelle handicapordning vil være et relevant tilbud for nogle, men ikke alle. Flere nævnte, at der kan være forskellige livsfaser eller bosituationer, hvor den individuelle handicapordning kan være relevant. Ordningen har et særligt potentiale i forhold til ældre blinde, som måske har behov for en ekstra hjælpende hånd fra chaufføren. Men også andre kan have kortere- eller længerevarende transportbehov, som kan indpasses i ordningen. Efterspørgslen efter individuelt tilpassede kørselsordninger i form af taxa eller handicapkørslen kom tydeligste frem blandt de interviewede udenfor de største byer. Udbuddet af kollektiv transport er i mange tyndt befolkede områder tilrettelagt efter skoleelevers behov og er ikke tilstrækkeligt til, at man kan basere et aktivt liv alene på bus som eneste transportmulighed. I de store byer er problemet overvejende de praktiske problemer med at anvende den kollektive transport. Mindre stressede chauffører med bedre overskud til at hjælpe anses ikke for realistisk. En mulighed er derfor bedre information ved stoppesteder og i busserne f.eks. annoncering af næste stoppested via et GPS baseret system. Der var forventninger til, at problemet med de mange forskellige former for klippekort og billetyper bliver mindre, når de formentlig harmoniseres indenfor de nye store trafikselskaber. Problemet med rent praktisk at finde ud af, hvor og hvordan man køber og anvender billetter, var der ligeledes forventninger til kunne løses, når det landsdækkende rejsekort er introduceret i hele landet i Det kræver problemstillingen tænkes ind i systemet allerede fra starten. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Videre arbejde Transport- og Energiministeriet har igangsat et arbejde med at udarbejde en handicappolitik på transportområdet, som bl.a. skal være med til at understøtte grundlaget for at udvikle transportmulighederne for blinde og svagsynede. Arbejdet gennemføres i dialog med handicaporganisationerne herunder Dansk Blindesamfund. Transport- og Energiministeriet undersøger i øjeblikket mulige pilotprojekter, der kan belyse, hvordan blinde og svagsynedes transportmuligheder kan forbedres eventuelt i form af en ordning i tilknytning til de individuelle kørselsordninger. Et pilotprojekt vil kunne bidrage til at afklare blinde og svagsynedes efterspørgsel efter individuel transport, og resultaterne vil kunne indgå som grundlag for fremtidige politiske beslutninger. Selve politikken vil blive formuleret som næste skridt, når pilotprojektet er sat i gang. Formålet med projektet er primært at formulere centrale principper for handicappolitikken samt synliggøre en række tiltag, som allerede er taget (eller er i pipelinen) med henblik på at forbedre tilgængeligheden for handicappede. En handicappolitik på transportområdet handler om, at få opstillet nogle retningslinjer, tilgange og prioriteter, der kan være med til at pege på initiativer efterhånden som der afsættes midler til det i forbindelse med investeringsplaner, indkøb af banetrafik og konkrete infrastrukturprojekter, togindkøb, mv. Ministeriet har påbegyndt drøftelser i koncernen om udformning og indhold, og påregner, at kunne offentliggøre en handicappolitik på transportområdet inden udgangen af Kilder Tetraplan for Transport og Energiministeriet: Kortlægning af kørselsordninger for mennekser med handicap. April Kan hentes på ministeriets hjemmeside Tetraplan for Transport og Energiministeriet: Blinde og svagtseendes transport. Maj Kan hentes på ministeriets hjemmeside Trafikdage på Aalborg Universitet

Kortlægning af kørselsordninger for mennesker med handicap

Kortlægning af kørselsordninger for mennesker med handicap Kortlægning af kørselsordninger for mennesker med handicap April 2007 Kortlægning af kørselsordninger for mennesker med handicap April 2007 Forord For mennesker med handicap er det, ligesom for alle andre,

Læs mere

Blinde og svagtseendes transport En kvalitativ interviewundersøgelse

Blinde og svagtseendes transport En kvalitativ interviewundersøgelse En kvalitativ interviewundersøgelse Maj 2007 Blinde og svagtseendes transport En kvalitativ interviewundersøgelse Maj 2007 På den ene side skal man som blind turde indrømme, at man har nogle begrænsninger.

Læs mere

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR Handicapkørsel i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR 2015 Handicapkørsel i Sydtrafik (5. udgave) 05 Velkommen 06 Bestilling sådan gør du! Ture i bil/liftbus Lange rejser og landsdækkende rejser Oplysninger

Læs mere

Information om Handicapkørsel

Information om Handicapkørsel Information om Handicapkørsel Indhold Kørselsordning for svært Bevægelseshæmmede FLEXTRAFIK 1 Side Velkommen 3 Til glæde for mange 3 Det kan du køre til Hvornår kan du køre Du må køre 10 enkeltture om

Læs mere

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden Værd at vide om Flextrafik Handicapkørsel 2015 Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden Velkommen Trafikselskabet FynBus, Flextrafik, har en kørselsordning, som omfatter transport af svært bevægelseshæmmede

Læs mere

Transportministeriets tilgængelighedspolitik. Transportpolitik for mennesker med et handicap

Transportministeriets tilgængelighedspolitik. Transportpolitik for mennesker med et handicap Transportministeriets tilgængelighedspolitik Transportpolitik for mennesker med et handicap 2. Transportministeriets tilgængelighedspolitik Transportministeriets tilgængelighedspolitik Transportpolitik

Læs mere

Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland

Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland Gældende fra 1. november 2008 Denne vejledning forklarer om vilkårene for at bruge Sydtrafiks handicapkørsel og opdateres en gang årligt i forbindelse

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden 10-10-2011 FlexDanmark 1 Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden v/ NTL@flexdanmark.dk Teletaxi Patienttransport Kommunal service kørsel Handicap kørsel Flextrafik Institutions kørsel Grundtanken

Læs mere

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND SÅDAN BESTILLER DU - Ring til midttrafik på 87 40 83 00 (tast 1) - Bestil online på midttrafikflextur.dk - Hent app "flextrafik - flextur, teletaxa og handicapkørsel"

Læs mere

Hvem kender Flextur? Mikael Hansen, konsulent og freelancejournalist IMAGITA Kommunikation

Hvem kender Flextur? Mikael Hansen, konsulent og freelancejournalist IMAGITA Kommunikation Hvem kender? Mikael Hansen, konsulent og freelancejournalist IMAGITA Kommunikation Ældresagens blad: Tema om kollektiv trafik Det her er en af de daglige afgange mellem Tønder og Højer, der er blevet færre

Læs mere

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel Værd at vide om Flextrafik Handicapkørsel 2 / Værd at vide Velkommen Trafikselskabet Movia, Flextrafik har en kørselsordning i Østdanmark (Sjælland, Lolland, Falster, Møn og brofaste øer), som betyder,

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Handicapkørsel i Region Midtjylland Gældende fra juni 2012 HANDICAPKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND

Handicapkørsel i Region Midtjylland Gældende fra juni 2012 HANDICAPKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND Handicapkørsel i Region Midtjylland Gældende fra juni 2012 HANDICAPKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND RING TIL MIDTTRAFIK PÅ 87 40 83 00 Vi sidder klar ved telefonerne på følgende tidspunkter: Korte rejser (op

Læs mere

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 2011 2009 Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 Hvem kan søge Du kan søge om støtte til køb af bil eller særlig indretning af bil, hvis du eller dit barn har en varigt nedsat fysisk eller

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL. EGION MIDTJYLLANd

Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL. EGION MIDTJYLLANd Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL EGION MIDTJYLLANd Ring til Midttrafik på 87 40 83 00 Vi sidder klar ved telefonerne på følgende tidspunkter: Korte rejser (op til 100 km) alle dage 8.00-17.00

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING

HANDICAP OG LIGEBEHANDLING HANDICAP OG LIGEBEHANDLING - ET REFLEKSIONSPAPIR DET CENTRALE HANDICAPRÅD UDGIVER DET CENTRALE HANDICAPRÅD BREDGADE 25 SKT. ANNÆ PASSAGE, OPG. F, 4. SAL 1260 KØBENHAVN K TELEFON 33 11 10 44 TELEFAX 33

Læs mere

KØRSEL KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

KØRSEL KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET KØRSEL KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Kørsel Kvalitetstandarden giver dig generel information om kørsel. Du vil i nogle tilfælde kunne få arrangeret kørsel eller få betalt dine udgifter

Læs mere

Information om Ledsageordning

Information om Ledsageordning Information om Ledsageordning Indholdsfortegnelse Hvad er en ledsageordning... 3 Hvordan søges ledsageordning... 3 Hvem er omfattet af ledsageordningen... 3 Hvem er ikke omfattet af ledsageordningen...

Læs mere

Værd at vide om Flextrafik

Værd at vide om Flextrafik Værd at vide om Flextrafik Handicapkørsel, 19. januar 2014 Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby 05.14. Movia Design/M. Malling Foto: Movia/J. Carlberg Tlf. 36 13 14 15 www.moviatrafik.dk

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Det gode kørselstilbud. - Set fra ældre funktionshæmmedes perspektiv

Det gode kørselstilbud. - Set fra ældre funktionshæmmedes perspektiv Det gode kørselstilbud - Set fra ældre funktionshæmmedes perspektiv Maj 2005 Det gode kørselstilbud - Set fra ældre funktionshæmmedes perspektiv Maj 2005 Dokument nr.: 3960011. Version 1.3 Revision nr.:

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil

Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Fredericia Kommune Vejledning i forbindelse med ansøgning om støtte til køb af bil Sagsbehandling og afprøvning af biler Hjælpemiddelafsnittet, Vesterballevej 4-6 Økonomi og beregning af lån og gældsbreve

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, www.sydtrafik.dk

Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, www.sydtrafik.dk Banegårdspladsen 5, 6600 Vejen, www.sydtrafik.dk Udgiver: Sydtrafiks sekretariat tlf: 7660 8600 www.sydtrafik.dk Ansvarshavende redaktør: Direktør H.C. Bonde redaktion: Informationsmedarbejder Karen Stoustrup

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

PRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Variabel kørsel 1.3_23.05.2014

PRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Variabel kørsel 1.3_23.05.2014 Kørselstyper Lukkede kommunale befordringsordninger af variabel karakter med forudgående visitation. Fx kørsel til læge/speciallæge og individuelle genoptræningsforløb. Med variabel kørsel menes, at der

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Referat fra Fagligt Forum 09. december 2013

Referat fra Fagligt Forum 09. december 2013 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 11. december 2013 [journalnr.] Per Elbæk pel@midttrafik.dk 8740 8328 Referat fra Fagligt Forum 09. december 2013 Sted Mødetidspunkt Mødedeltagere Dagsorden Mandag

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Ledsagerordningen i Haderslev Kommune

Ledsagerordningen i Haderslev Kommune Ledsagerordningen i Haderslev Kommune Hvad er en ledsagerordning? Formålet med ledsageordningen er, at du med nedsat funktionsevne kan deltage i aktiviteter efter eget valg uden for dit hjem. Ifølge Servicelovens

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Priser Ystad - Rønne 2015 inkl. 1,7 % oliepristillæg

Priser Ystad - Rønne 2015 inkl. 1,7 % oliepristillæg Priser Ystad - 2015 inkl. 1,7 % oliepristillæg Standardbillet enkelttur DKK Voksen 197 197 Barn 12-15 år 98 98 Barn 0-11 år a) 0 0 Længde maks. 6 m, højde maks. 1,95 m 1152 1152 Længde maks. 6 m, højde

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor?

Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor? Side Hvilke af følgende beskrivelser passer bedst på det sted du bor? Mand Køn Kvinde - - Alder - - + Et landdistrikt En by med under. indbyggere En by med mellem. og. indbyggere En by med mellem. og.

Læs mere

Referat fra Kvalitetsudvalgsmødet

Referat fra Kvalitetsudvalgsmødet Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 31. januar 2014 2014 1-15-0-75-2-13 Dorte Møller dm@midttrafik.dk 87 40 83 32 Referat fra Kvalitetsudvalgsmødet Sted Mødetidspunkt Mødedeltagere Afbud 28. januar

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Serviceydelser på centrene: Retningslinje for befordring af brugere. 5. udkast. 1 Regelgrundlaget.

Serviceydelser på centrene: Retningslinje for befordring af brugere. 5. udkast. 1 Regelgrundlaget. N O T A T Til Kopi Fra Arbejdsgruppen vedr. retningslinjer Emne 5. udkast - Retningslinje Befordring Voksenhandicap og Socialpsykiatri Telefon 99 74 15 68 E-post tove.sanderhoff@rksk.dk Dato 4. oktober

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk PRINCIP VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk Program Hvad er NT? - forretningsområder - Organisering og økonomi Mål og resultater Strategi og handlingsplan Nordjylland 580.000

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Materielle værdier/ting: hjælpemidler, biler og minicrosser Immaterielle værdier: socialt samvær og gode familierelationer Forbedringer

Materielle værdier/ting: hjælpemidler, biler og minicrosser Immaterielle værdier: socialt samvær og gode familierelationer Forbedringer !" # $ !" # Forbund af personer med funktionsnedsættelse i bevægeapparatet - Personer med fysisk handicap Stiftet i 1925 - del af DH Lige muligheder for alle Henvendelser til relevante instanser og støtter

Læs mere

Den Gode Genoptræning

Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale

Læs mere

Forslag om nedlæggelse af områdebetjent teletaxa i Hedensted Kommune

Forslag om nedlæggelse af områdebetjent teletaxa i Hedensted Kommune Hedensted Kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 11. december 2014 Rikke Rasmussen rr@midttrafik.dk 8740 8248 Forslag om nedlæggelse af områdebetjent teletaxa i Hedensted Kommune Midttrafik

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt Velkommen i Metroen Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt rundt på en bæredygtig måde. Billetter

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen

Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Side 1 af 5 Kap4: Velfærdseffekten af prisdiskriminering i flybranchen Når flyselskaberne opdeler flysæderne i flere klasser og sælger billetterne til flysæderne med forskellige restriktioner, er det 2.

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm.

Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. Social-, børne- og integrationsministeriet Att.: Tina Hansen Holmens Kanal 22 1060 København k Høringssvar ændringer i serviceloven vedr. borgerrettet personlig assistance (BPA) mm. 20. januar 2014 Høringsbrevet

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Spørgeskema til ansøger

Spørgeskema til ansøger Spørgeskema til ansøger Formålet med at udfylde dette skema er at sikre, at din ansøgning om støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 kan behandles hurtigt, og at udfaldet af din sag bliver så korrekt

Læs mere

Befordring i landdistrikter

Befordring i landdistrikter Befordring i landdistrikter udfordringer og muligheder Resultater fra Favrskovundersøgelsen Niels Agerholm Niels Agerholm Ph.d., Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Arkitekt,

Læs mere

TØF Oktober 2002 Kollektiv transport på landet Indlæg af Lykke Magelund, Ph.D, civilingeniør, TetraPlanA/S

TØF Oktober 2002 Kollektiv transport på landet Indlæg af Lykke Magelund, Ph.D, civilingeniør, TetraPlanA/S TØF Oktober 2002 Kollektiv transport på landet Indlæg af Lykke Magelund, Ph.D, civilingeniør, TetraPlanA/S Jeg har tænkt mig at bruge det meste af min taletid til at fortælle tre hverdagsberetninger. De

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Handicappolitikken for Varde Kommune fra 2010 udtrykker følgende visioner: Varde Kommune sætter mennesket før handicappet. Kvalitetsstandard Støtte til køb af bil efter Servicelovens 114 Indhold 1. Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen 1. Rammer 1.1 Formål Formålet med at yde støtte til bil og/eller

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes. Information. Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230. pris er20 13. midttrafik.

Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes. Information. Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230. pris er20 13. midttrafik. Information Priser Gyldig fra 20. januar 2013 til ny prisliste udsendes Midttrafik Kundecenter Telefon 70 210 230 pris er20 13 midttrafik.dk Indhold Side Priser Øst, Syd og Midt 3 Favrskov Hedensted Horsens

Læs mere

At orienteringen om brugerundersøgelse 2014 i Flextrafik og de påtænkte tiltag tages til efterretning

At orienteringen om brugerundersøgelse 2014 i Flextrafik og de påtænkte tiltag tages til efterretning Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 19 Brugerundersøgelse i Flextrafik 2014 Indstilling: Administrationen indstiller, At orienteringen om brugerundersøgelse

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

Taxaregning på 807 kr. i henhold til Rejsegaranti, hvoraf Movia alene vil refundere 300 kr.

Taxaregning på 807 kr. i henhold til Rejsegaranti, hvoraf Movia alene vil refundere 300 kr. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2013-0116 Klageren: XX 2200 København N Indklagede: Movia CVR: 29 89 65 69 Klagen vedrører: Taxaregning på 807 kr. i henhold til Rejsegaranti,

Læs mere

Forretningsplan 2014-2017

Forretningsplan 2014-2017 Forretningsplan 2014-2017 Nye rammer og forventninger Movias forretningsplan 2014-2017 sætter retningen for, hvor langt Movia skal nå de kommende fire år med de mål, som er aftalt i Trafikplan 2013. I

Læs mere