Passagerer med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Passagerer med særlige behov"

Transkript

1 Passagerer med særlige behov Fuldmægtig Niels Harne, Transport- & Energiministeriet Seniorkonsulent Lykke Magelund, Tetraplan A/S Transport & Energiministeriet har gennemført en udredning af transportvilkårene for mennesker med handicap med særlig fokus på blinde og svagtseende. Paperet er en bearbejdning af sammenfatninger fra udredningens to publikationer (se kilder bagest). Kollektiv transport og andre kørselsordninger har stor betydning for mennesker med handicap. Hvis man, som f.eks. blinde- og svagtseende, ikke har mulighed for at køre selv, er kvaliteten af det kørselstilbud, der gives, afgørende for mobiliteten. Baggrund For mennesker med handicap er det, ligesom for alle andre, forbundet med bedre livskvalitet selv at kunne vælge hvor, hvornår og hvordan man kommer rundt mellem dagligdagens gøremål og de aktiviteter, man ønsker at deltage i. Det er ofte blevet kritiseret, at infrastrukturen og transportsystemet er utilgængeligt for grupper af mennesker med handicap. De barrierer de møder er af meget forskellig karakter afhængig af grad og type af handicap og afhængig af, hvilken del af transportsystemet der er tale om. Der findes en række af forskellige kørselsordninger, som skal kompensere for manglende tilgængelighed. Ordningerne er forankret hos mange forskellige myndigheder, forvaltninger og organisationer og retter sig hver især mod specifikke aktiviteter og/eller grupper af mennesker med handicap. Transport- og Energiministeriet har gennemført en udredning, der skal bidrage til at danne et overblik over mangfoldigheden af kørselsordninger, som findes for mennesker med handicap. Den er tænkt som et bidrag til den løbende diskussion af, hvordan tilgængelighed kan forbedres for mennesker med handicap. Derudover er der gennemført en kvalitativ analyse af blinde- og svagtseendes særlige transportvilkår. Begge udredninger er gennemført under initiativet Nye og nemmere veje, der er igangsat af Socialministeren og finansieret af midler fra Satspuljen Handicap, transport og tilgængelighed Betegnelsen handicap betyder tab eller begrænsninger af muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Den beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser Sådan lyder definitionen på handicap i FN s standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Det er en definition, der gør op med tidligere tiders syn på handicap som et individuelt problem. En funktionsnedsættelse er en objektivt konstaterbar nedsættelse af fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsevne. Handicap relaterer sig til omgivelserne og opstår først, når en person med funktionsnedsættelse oplever begrænsninger for udfoldelse på lige fod med andre. Dette syn på relationen mellem funktionsnedsættelse og handicap går under betegnelsen det miljørelaterede handicapbegreb. Begrebet tilgængelighed står i dag helt centralt i den handicappolitiske diskussion. Tilgængelighed anvendes som et bredt og omfattende begreb, der handler om at tilpasse og Trafikdage på Aalborg Universitet

2 tilrettelægge samfundets aktiviteter, så de i videst muligt omfang også inkluderer de behov, som mennesker med en funktionsnedsættelse har. En god tilgængelighed er, når også handicappede kan benytte samfundets faciliteter på samme måde som alle andre. På transportområdet bruges tilgængelighed i en lidt anden betydning, nemlig som et mål for med hvilken lethed man kan nå forskellige destinationer. Begrebet har en lang faglig tradition, men har i de seneste årtier været trængt i baggrunden som et bredt begreb. Tilgængelighed associeres i dag ofte snævert med fysisk tilgængelighed. Begrebet har på det transportpolitiske område endvidere i en årrække stået i skyggen af begrebet mobilitet. Der findes ikke én entydig klassificering og opgørelse over, hvem og hvor mange danskere der har et handicap og med hvilken sværhedsgrad. Spørger man danskerne selv svarer 20 pct. af de årige, at de har et handicap eller længerevarende helbredsproblemer. Ikke alle med funktionsnedsættelse eller helbredsproblemer har imidlertid særlige tilgængeligheds problemer. Personer uden funktionsnedsættelse kan også opleve tilgængelighedsproblemer. F.eks. hvis man har meget bagage eller en barnevogn med på en rejse med kollektiv transport. Der findes ikke opgørelser over, hvor mange personer med funktionsnedsættelser, der har et tilgængelighedsproblem, fordi det almindelige transportsystem ikke imødekommer deres særlige behov. Alene at opgøre antallet af personer med funktionsnedsættelser volder vanskeligheder. Man kan ikke umiddelbart sætte lighedstegn mellem funktionsnedsættelse og tilgængelighedsproblemer. Nogle typer af handicap har større indflydelser på tilgængeligheden end andre. Og for alle former for handicap er der en sammenhæng mellem sværhedsgraden af handicappet og tilgængeligheden. Samlet set må det konstateres, at der savnes en større viden om tilgængelighedsproblematikken. Det gælder både den kvalitative side: Hvad skaber tilgængelighedsproblemer? Og den kvantitative side: Hvem og hvor mange har tilgængelighedsproblemer? Kørselsordninger økonomisk omfang Støtteordninger til transport administreres via et sektoransvarlighedsprincip. I forhold til transport af handicappede fortolkes det rent praktisk således, at den sektor der har ansvaret for en aktivitet også har ansvaret for, at alle borgere kan komme derhen. F.eks. skal man i undervisningssektoren sørge for, at specialklasselever kan komme i skole, i sundhedssektoren at man kan komme på sygehuset, i socialsektoren at handicappede kan komme til og fra bo og beskæftigelsessteder, i transportsektoren at infrastrukturen er indrettet, så den er tilgængelig for flest muligt osv. De fleste sektorer har deres egne særlige regler for til hvad, hvordan og på hvilken måde handicappede kan tilbydes transport. Det betyder, at der findes en lang række love, bestemmelser, bekendtgørelser mm ifølge hvilke handicappedes transportbehov søges imødekommet i det følgende kaldt paragrafkørsel. Der anvendes i dag betydelige midler på området. Der er således identificeret paragrafkørsel for samlet set mindst 1,7 mia. kr. pr. år. Ikke al kørsel er af handicappede, da nogle ordninger også tilbyder transport til andre f.eks. ældre. I tabel 1 er vist en oversigt over paragraffer, ansvarlige myndigheder samt skøn over årlige udgifter. Trafikdage på Aalborg Universitet

3 Tabel 1 Oversigt over støtteordninger til transport af handicappede Sektor Socialsektoren Bilstøtte Ældre Voksenhandicappede og specialbørnehaver Ledsagerordning i kollektiv transport Personlige tilskud efter forskellige paragraffer Sundhedssektoren Patienter til sygehus Ældre til læge/speciallæge Undervisningssektoren Vidtgående og kompenserende specialundervisning Beskæftigelsessektoren Skøn over offentlige Udgifter per år 350 mio. kr. 210 mio. kr. 140 mio. kr. 5 mio. kr. > 45 mio. kr 400 mio. kr. 55 mio. kr. 240 mio. kr. Personer i revalidering eller aktivering? Transportsektoren Individuel handicapkørsel 223 mio. kr. Transportformer I det følgende beskrives kort forskellige transportformer i relation til handicappede: Den almindelige kollektive transport, den individuelle handicapordning, bilstøtte og taxakørsel. Dertil kommer at nogle mennesker med handicap kan komme rundt på egen hånd i nærmiljøet til fods eller med specielcykler/knallerter. Private kørselsordninger spiller også en rolle for mange. Almindelig kollektiv transport Handicappedes tilgængelighed til den almindelige kollektive transport handler ikke kun om, hvorvidt den er fysisk tilgængelig. Det handler også om, hvorvidt den er økonomisk overkommelig, samt hvilke muligheder der er for at få personlig assistance undervejs. Der er stor forskel på hvilke grupper af handicappede, der har hvilke tilbud i forskellige dele af den kollektive transport. Det gælder ikke alene på tværs af transportformerne (fly, færge, tog, metro og bus), men det gælder også på tværs af samme transportform. Den mest benyttede ordning er DSB s såkaldte ledsagerordning. På fjernrejser kan handicappede og en eventuel ledsager rejse til halv pris. Desuden kan man på størstedelen af stationerne få assistance af personalet. Visitering sker efter et behovskriterium. Størstedelen af brugerne er blinde og svagsynede. DSB solgte i rejser i ledsagerordningen. Udfordringen er at sikre god gennemskuelighed i ledsagerordningerne, så den enkelte handicappede let kan planlægge sin rejse og få den hjælp han eller hun har brug for. Individuel handicapkørsel Ca svært bevægelseshæmmede er optaget i ordningen. Sigtet med ordningen er at give personer, som er afskåret fra at benytte den almindelige kollektive transport et Trafikdage på Aalborg Universitet

4 transporttilbud til fritidsformål. Visiteringen sker ud fra type og grad af handicap og ikke ud fra en vurdering af behov. Man kan lokalt vælge at visitere andre grupper af handicappede, hvilket i begrænset omfang sker. Ingen steder kan blinde/svagsynede benytte ordningen. De samlede bruttoudgifter til handicapordningen var i 2005 ca. 279 mio. kr. Heraf blev 223 mio. kr. dækket i form af offentlige tilskud, og resten blev betalt af brugerne. 75 pct. af brugerne er over 65 år og 69 pct. er kvinder. I gennemsnit foretager en bruger 24 ture om året. Den gennemsnitlige turlængde er på 16 kilometer, hvilket dækker over mange korte og få lange ture. Minimumsserviceniveauet er fastlagt ved lov og danner udgangspunkt for de forskellige definitioner af serviceniveauer, der er rundt om i landet. Det har i arbejdet med udredningen været centralt fra handicaporganisationernes side at fremhæve, at det er en række svagheder ved ordningen, herunder at den eksempelvis alene kan anvendes til fritidsformål. Endvidere at der som nævnt ikke er ensartede ordninger på tværs af de regionale myndigheder. Transport- og Energiministeriet vil i den sammenhæng se på prisniveauet i ordningerne, når kommunalreformen er faldet på plads. Bilstøtte Personer med en varig og betydelig funktionsnedsættelse har mulighed for at få støtte til at købe en bil. Støtten gives som en grundstøtte i form af et rentefrit lån til køb af en fabriksny bil på indtil maksimalt kr. Andelen af lånet, der skal tilbagebetales, er afhængig af indtægt. Udskiftning af en bil med støtte kan først ske, når bilen er seks år gammel. Nettoudgiften til ordningen er ca. 350 mio. kr. pr. år. Bestanden af handicapbiler, hvortil der er opnået billånsstøtte i 2006, er Det svarer til 1 pct. af den samlede bestand af personbiler til privat brug. Typerne af biler, der gives bevilling til, fordeler sig på 81 pct. såkaldte trivselsbiler, 16 pct. erhvervsbiler og 3 pct. uddannelsesbiler. Ser man på nyansøgere til ordningen er der nogenlunde lige mange mænd og kvinder, og gennemsnitsalderen er 51 år. Det har i arbejdet med udredningen været centralt fra handicaporganisationernes side at fremhæve, at reglerne for handicappedes køb af biler bør være mere fleksible med henblik på imødekommelse af brugerønsker, herunder muligheder for køb af brugte biler. Taxakørsel Taxa er for mange handicappede en velegnet transportform. Men som hyppigt brugt transportmiddel, så er taxakørsel omkostningstungt i forhold til andre transportformer. Derudover er ikke alle køretøjer indrettet på en måde, så de er tilgængelige for handicappede. Samlet set kan der set ud fra handicappedes perspektiv identificeres følgende begrænsninger i det frie taxamarked: Køretøjssammensætningen er ikke hensigtsmæssig set fra bevægelseshandicappedes perspektiv. Særligt i de større byområder er der for få vogne, der kan transportere en person siddende i kørestol eller medtage større kørestole. Adgangen til taxakørsel med tilskud er meget begrænset og gives kun til specifikke formål og handicapgrupper. Der findes ikke taxakortordninger med tilskud til at rejse på selvvalgte ture. Taxakørsel er en velegnet transportform for blinde og svagsynede, der som oftest ikke har behov for særlige køretøjer. Set fra dette perspektiv er problemet derfor overvejende, at selvom der findes en velegnet transportform, så er det dyrt at bruge taxa, hvilket er et vilkår, der sætter en naturlig begrænsning for, hvor meget blinde kan benytte denne transportform. Trafikdage på Aalborg Universitet

5 Blinde og svagtseende - problemer Kørselstilbud til blinde- og svagtseende er begrænsede. Udredningen er bl.a. motiveret i en erkendelse af de særlige problemer som knytter sig til blinde- og svagtseendes transport. For at få en bedre baggrund for at foreslå forbedringer er der gennemført kvalitative interview med 22 blinde og svagtseende. I fem fokusgrupper er der ført samtaler om behov, erfaringer og ønsker i forhold til transport og færden. Grupperne er sammensat så forskellige livsfaser og geografiske områder er dækket. Der er en kvalitative tilgang, dvs. det er problemstillingernes karakter og sammenhæng mere end det er problemstillingernes udbredelse, der beskrives. Temaer og udsagn fra samtalerne er systematiseret og formidlet, så de kan give andre et indblik i, hvilke typer af udfordringer blinde og svagtseende står overfor, når de skal mellem forskellige lokaliteter. At færdes til fods De fleste blinde og svagtseende opøver evnen til at færdes på egen hånd i nærmiljøet og andre konkrete lokaliteter. Vanskelighederne opstår som regel, når man skal finde frem til steder, man ikke har været før. Nogle ser det som en udfordring, men for de fleste er det forbundet med vanskeligheder, som de gerne var foruden. Den konkrete udformning af veje, stier, stationer mm har stor betydning for, hvor tilgængelig et område er for blinde og svagtseende, som er henvist til at orientere sig og skabe et billede af helheden ud fra et kendskab til detaljen. Tilstedeværelsen af vertikale kende-mærker er vigtigt. Rundkørsler og mange byfornyede områder er ofte udformet uden, at overgange mellem fortov, cykelsti og vejbane er markeret tydeligt. Hver tredje blind eller svagtseende føler sig utryg ved af færdes i trafikken. For de fleste handler utrygheden om at være bange for at blive kørt ned af cykler og biler. Den hvide stok er både et hjælpemiddel og en markering til omverdenen. Ca. halvdelen af alle blinde og svagtseende benytter stok, når de færdes. Det er en generel oplevelse, at man får mere hjælp af omgivelserne, når man bruger stokken. At rejse med tog Handicapordningen i tog indebærer, at der kan rejses til halv takst, også for en evt. ledsager, samt at man kan få personlig assistance på de større stationer. Ordningen opfattes som god, særligt prisen betegnes som attraktiv. Muligheden for at få personlig hjælp på stationer benyttes kun i begrænset omfang af de interviewede, bl.a. fordi forudbestilling to dage i forvejen betragtes som en stor begrænsning. Flere stationer er indrettet med ledelinier, hvilket kan være en stor hjælp. Ledelinier er imidlertid ikke altid tænkt ordentligt til ende, så der opstår nogle gange usikkerhed om, hvor de egentlig fører hen. På perronerne efterlyses en klarere markering ved perronkant. Desuden efterlyses en større ensartethed i design samt flere taktile skilte f.eks. med information om perronnumre. Blinde og svagtseende er meget afhængige af pålidelig højtalerinformation. Særligt i forbindelse med forsinkelser eller andre uregelmæssigheder er det vigtigt at få information, som det er muligt at handle korrekt på baggrund af. Manglende eller upålidelig højtalerinformation beskrives i interviewene som et stort problem. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 At rejse med bus Den første udfordring, når man skal med bussen, er at finde stoppestedet. Stoppesteder er forskelligt udformet og har sjældent tydelige markeringer til blinde og svagtseende. Mange stationer er nu ombygget, så der ikke er faste holdepladser. Det gør det vanskeligt for blinde og svagtseende at finde frem til den rigtige bus. Den næste udfordring er at komme med den rigtige bus. Måske kommer der flere buslinier til samme perron, men blinde og svagtseende kan ikke aflæse bussernes destinationsskilte. Ved landeveje eller mindre stoppesteder kan blinde have problemer med overhovedet at få stoppet bussen, før den er kørt forbi. Når man er kommet ind i bussen og har fundet en plads, er udfordringen at komme af på det rette sted. Flere interviewede betegner det som det absolut største problem. Man kan ikke stole på, at chaufføren altid giver besked. Men man kan heller ikke altid selv følge med i, hvor bussen er på ruten. Nogle ruter har ingen tydelige markeringer, og det er uforudsigeligt, hvilke signaler og stoppesteder der standses ved. Der er stor forskel på udbuddet af kollektiv transport i store byer, mindre byer og landområderne. I de tyndere befolkede områder er det største problem, at man vanskeligt kan basere et aktivt liv på at bruge bus. Det var en generel opfattelse blandt de interviewede, at særligt den kollektiv transport i de tyndere befolkede områder er forringet i de senere år. Det samme kom ikke til udtryk om den kollektive transport i større byområder. De interviewede opfatter det som en god støtte, at man som blind kan benytte busser til halv takst i det meste af landet. Det omtales som et stort praktisk problem, at der er meget forskellige ordninger rundt omkring. Det kræver af og til mange ressourcer at finde ud af, hvordan de forskellige systemer er sammensat. Der efterlyses et ensartet landsdækkende takst- og billeteringssystem. Taxa Som transportform betragtet betegnes taxa som optimalt - på højde med at have egen bil. Det er imidlertid af og til et problem overhovedet at få en taxa i de tyndere befolkede områder, hvor vognene store dele af dagen er optaget af faste opgaver. Det samme problem omtales ikke for større byområder. Prisen sætter grænser for, hvor meget blinde og svagtseende kan køre i taxa. Bestillingsgebyret betegnes som en særlig urimelig del af prisen. Som blind er man nemlig helt afhængig af at kunne bestille en taxa, da man ikke kan praje fra vejsiden. Privatbil Flere havde privatbil i husstanden. Nogle af de interviewede havde fået billånestøtte - i alle tilfælde begrundet i deres erhverv. En forudsætning for at kunne nyttiggøre en privatbil er, at der er en frivillig chauffør i det nære netværk. Nødvendigheden af at have en privat chauffør i det nære netværk sætter grænser for, hvor mange blinde og svagtseende for hvem en privatbil er en realistisk mulighed. Fly Servicen ved flyrejser beskrives generelt som god. Alle lufthavne og flyselskaber har ordninger, hvor man kan få hjælp i lufthavnen og flyet. De største problemer relaterer sig til den service, man får i selve lufthavnen, hvor man godt kan blive nervøs for, om man bliver glemt. På vej til og fra flyet er blinde og svagtseende derimod helt sikker på at få al den hjælp, der skal til for at komme det rigtige sted hen. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Individuel handicapordning Relativt få af de interviewede kendte til den individuelle handicapordning, hvilket er naturligt nok, da den ikke kan anvendes af blinde og svagtseende, medmindre de også er svært gangbesværede. Interessen for at kunne anvende den individuelle handicapkørsel var blandet. Nogle så det som en oplagt mulighed og en klar forbedring af transportmulighederne. Andre var forbeholdne overfor de restriktioner, der er i form af, at der skal bestilles i god tid, og man kan komme ud for omvejskørsel. Blinde og svagtseende mulige forbedringer De interviewede og deres transportbehov er meget forskellige. Interviewene giver derfor ikke belæg for at pege på én enkelt forbedring, som vil komme alle blinde og svagtseende til gode. Der er mange tiltag, som på forskellig vis vil gavne forskellige grupper. Interviewene efterlader det indtryk, at det set fra blinde og svagtseendes perspektiv vil være den bedste løsning at arbejde med forskellige former for tilbud, således at den enkelte kan opnå en højere grad af valgfrihed til at vælge den løsning, som passer ham eller hende bedst. Alle blinde og svagtseende skal ikke tvinges ind i de samme ordninger. Vi har meget forskellige behov. Der skal i stedet gives en række forskellige tilbud og mulighed for at vælge præcist det, der passer én bedst på et givet tidspunkt i livet. Blinde skal f.eks. ikke presses ind i store biler sammen med kørestolsbrugere, hvis det er nemmere med en taxa. Men omvendt skal blinde kunne bruge handicapkørsel, hvis de har nytte af det (citat fra interview) Taxa er suverænt den transportform, der fremhæves som den bedste. En ordning med en eller anden form for støtte til taxakørsel var et hyppigt fremsat ønske i interviewene. Der var forståelse for, at en taxaordning må begrænses til et bestemt antal ture, kilometer eller kroner. Men alt andet end ingenting betegnes som en hjælp. Adgang til den individuelle handicapordning vil være et relevant tilbud for nogle, men ikke alle. Flere nævnte, at der kan være forskellige livsfaser eller bosituationer, hvor den individuelle handicapordning kan være relevant. Ordningen har et særligt potentiale i forhold til ældre blinde, som måske har behov for en ekstra hjælpende hånd fra chaufføren. Men også andre kan have kortere- eller længerevarende transportbehov, som kan indpasses i ordningen. Efterspørgslen efter individuelt tilpassede kørselsordninger i form af taxa eller handicapkørslen kom tydeligste frem blandt de interviewede udenfor de største byer. Udbuddet af kollektiv transport er i mange tyndt befolkede områder tilrettelagt efter skoleelevers behov og er ikke tilstrækkeligt til, at man kan basere et aktivt liv alene på bus som eneste transportmulighed. I de store byer er problemet overvejende de praktiske problemer med at anvende den kollektive transport. Mindre stressede chauffører med bedre overskud til at hjælpe anses ikke for realistisk. En mulighed er derfor bedre information ved stoppesteder og i busserne f.eks. annoncering af næste stoppested via et GPS baseret system. Der var forventninger til, at problemet med de mange forskellige former for klippekort og billetyper bliver mindre, når de formentlig harmoniseres indenfor de nye store trafikselskaber. Problemet med rent praktisk at finde ud af, hvor og hvordan man køber og anvender billetter, var der ligeledes forventninger til kunne løses, når det landsdækkende rejsekort er introduceret i hele landet i Det kræver problemstillingen tænkes ind i systemet allerede fra starten. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Videre arbejde Transport- og Energiministeriet har igangsat et arbejde med at udarbejde en handicappolitik på transportområdet, som bl.a. skal være med til at understøtte grundlaget for at udvikle transportmulighederne for blinde og svagsynede. Arbejdet gennemføres i dialog med handicaporganisationerne herunder Dansk Blindesamfund. Transport- og Energiministeriet undersøger i øjeblikket mulige pilotprojekter, der kan belyse, hvordan blinde og svagsynedes transportmuligheder kan forbedres eventuelt i form af en ordning i tilknytning til de individuelle kørselsordninger. Et pilotprojekt vil kunne bidrage til at afklare blinde og svagsynedes efterspørgsel efter individuel transport, og resultaterne vil kunne indgå som grundlag for fremtidige politiske beslutninger. Selve politikken vil blive formuleret som næste skridt, når pilotprojektet er sat i gang. Formålet med projektet er primært at formulere centrale principper for handicappolitikken samt synliggøre en række tiltag, som allerede er taget (eller er i pipelinen) med henblik på at forbedre tilgængeligheden for handicappede. En handicappolitik på transportområdet handler om, at få opstillet nogle retningslinjer, tilgange og prioriteter, der kan være med til at pege på initiativer efterhånden som der afsættes midler til det i forbindelse med investeringsplaner, indkøb af banetrafik og konkrete infrastrukturprojekter, togindkøb, mv. Ministeriet har påbegyndt drøftelser i koncernen om udformning og indhold, og påregner, at kunne offentliggøre en handicappolitik på transportområdet inden udgangen af Kilder Tetraplan for Transport og Energiministeriet: Kortlægning af kørselsordninger for mennekser med handicap. April Kan hentes på ministeriets hjemmeside Tetraplan for Transport og Energiministeriet: Blinde og svagtseendes transport. Maj Kan hentes på ministeriets hjemmeside Trafikdage på Aalborg Universitet

Kortlægning af kørselsordninger for mennesker med handicap

Kortlægning af kørselsordninger for mennesker med handicap Kortlægning af kørselsordninger for mennesker med handicap April 2007 Kortlægning af kørselsordninger for mennesker med handicap April 2007 Forord For mennesker med handicap er det, ligesom for alle andre,

Læs mere

Blinde og svagtseendes transport En kvalitativ interviewundersøgelse

Blinde og svagtseendes transport En kvalitativ interviewundersøgelse En kvalitativ interviewundersøgelse Maj 2007 Blinde og svagtseendes transport En kvalitativ interviewundersøgelse Maj 2007 På den ene side skal man som blind turde indrømme, at man har nogle begrænsninger.

Læs mere

Kvalitetsstandard Handicapkørsel

Kvalitetsstandard Handicapkørsel Sundhed og Omsorg Kvalitetsstandard Handicapkørsel 2012 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 KVALITETSSTANDARD Indhold KVALITETSSTANDARD... 3 1. Hvad er ydelsen

Læs mere

Ringsted Handicapråds høringssvar vedrørende sammenlægning af de tre kørselsordninger under Movia

Ringsted Handicapråds høringssvar vedrørende sammenlægning af de tre kørselsordninger under Movia Trafikselskabet Movia Flextrafik Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Att.: Maj-Britt Fahnøe Sendes pr. mail til mbf@movia.dk Ringsted den 02. april 2008 Ringsted Handicapråds høringssvar vedrørende sammenlægning

Læs mere

Den gode kørselsordning

Den gode kørselsordning Den gode kørselsordning Set fra ældre funktionshæmmedes perspektiv Af civ. ing, phd. Lykke Magelund, TetraPlan A/S Ældre Sagen har, som input til de kommende drøftelser i de nye kommuner, ønsket at give

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. december 2015 Jens Peter Langberg 09 Forsøg med Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, at Allerede iværksatte forsøg med Flextur videreføres

Læs mere

Handicapkørsel. i Sydtrafik

Handicapkørsel. i Sydtrafik Handicapkørsel i Sydtrafik Gældende fra marts 2010 05 Velkommen til Handicapkørsel i Sydtrafik 06 Bestilling sådan gør du! Bestillingsfrist Oplysninger til Sydtrafik Jul og nytår Flere i én vogn Kirke,

Læs mere

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR Handicapkørsel i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR 2015 Handicapkørsel i Sydtrafik (5. udgave) 05 Velkommen 06 Bestilling sådan gør du! Ture i bil/liftbus Lange rejser og landsdækkende rejser Oplysninger

Læs mere

Forslag til Visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn kommune

Forslag til Visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn kommune Side 1 af 5 sider Forslag til Visitationsstandard for Flexhandicap i Frederikshavn kommune 1. Ydelsens lovgrundlag Lov om trafikselskaber af 24. juni 2005, 11 om individuel handicapkørsel 11 Trafikselskabet

Læs mere

Kvalitetsstandard for handicapkørsel

Kvalitetsstandard for handicapkørsel Kvalitetsstandard for handicapkørsel September 2012 1 KVALITETSSTANDARD Handicapkørsel 1. Hvad er ydelsen lovgrundlag? Lovgrundlaget er fastsat med hjemmel i 11 i Lov om trafikselskaber, nr. 582 af 24/6

Læs mere

Trafik og tilgængelighed. Danske Ældreråd onsdag den 9. november 2016, Vingstedscentret

Trafik og tilgængelighed. Danske Ældreråd onsdag den 9. november 2016, Vingstedscentret Trafik og tilgængelighed Danske Ældreråd onsdag den 9. november 2016, Vingstedscentret Agenda Hvornår bliver kommunale kørselsordninger interessante og nødvendige for ældre og handicappede Oversigt over

Læs mere

INTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK. V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik

INTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK. V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik INTRODUKTION TIL FLEXTRAFIK V./ Michael Aagaard, afdelingschef Sydtrafik Nordisk Transportpolitisk Netværk 8. nov. 2016 Agenda Hvad er flextrafik? Flextur behovsstyret kollektiv trafik Den Samlede Rejse

Læs mere

Kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel

Kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel Lov om trafikselskaber - individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede 2015 0 Indledning Fredensborg Kommune

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser

Læs mere

Kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel

Kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 11 Kvalitetsstandard for individuel handicapkørsel Lov om trafikselskaber - individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede 2017 1 Indledning Fredensborg Kommune

Læs mere

Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger

Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger Sammenfatning og anbefalinger 1. Kapitel 0 Sammenfatning og anbefalinger Udvalget om erhvervsmæssig personbefordring har gennemgået og analyseret den erhvervsmæssige persontransport med køretøjer med mindre

Læs mere

Vejledning Sydtrafiks handicapkørselsordning for Haderslev Kommune

Vejledning Sydtrafiks handicapkørselsordning for Haderslev Kommune 1/5 Vejledning Sydtrafiks handicapkørselsordning for Haderslev Kommune Hvem kan blive medlem af ordningen? Sydtrafiks handicapkørselsordning er et kørselstilbud til svært bevægelses - handicappede borgere,

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Handicapstatistik. Statistik, Regnskab 2015

Handicapstatistik. Statistik, Regnskab 2015 Handicapstatistik Statistik, Regnskab 2015 19. september 2016 3 Handicapstatistik Indledning Indhold Indledning 4 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 4 5

Læs mere

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015 BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER Den danske banekonference 5. maj 2015 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Formål Skal rådgive regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale

Læs mere

Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland

Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland Gældende fra 1. november 2008 Denne vejledning forklarer om vilkårene for at bruge Sydtrafiks handicapkørsel og opdateres en gang årligt i forbindelse

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Transportministeriets tilgængelighedspolitik. Transportpolitik for mennesker med et handicap

Transportministeriets tilgængelighedspolitik. Transportpolitik for mennesker med et handicap Transportministeriets tilgængelighedspolitik Transportpolitik for mennesker med et handicap 2. Transportministeriets tilgængelighedspolitik Transportministeriets tilgængelighedspolitik Transportpolitik

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

handicap kørsel i sydtrafik

handicap kørsel i sydtrafik handicap kørsel i sydtrafik 1 Handicapkørsel i Sydtrafik 05 06 08 14 velkommen Hvordan bestiller du? Rejser med bil/liftbus Rejser med bil/liftbus og tog Sådan kan du rejse Rejser med bil/liftbus Rejser

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Information om Handicapkørsel

Information om Handicapkørsel Information om Handicapkørsel Indhold Kørselsordning for svært Bevægelseshæmmede FLEXTRAFIK 1 Side Velkommen 3 Til glæde for mange 3 Det kan du køre til Hvornår kan du køre Du må køre 10 enkeltture om

Læs mere

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden Værd at vide om Flextrafik Handicapkørsel 2015 Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden Velkommen Trafikselskabet FynBus, Flextrafik, har en kørselsordning, som omfatter transport af svært bevægelseshæmmede

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer PIXI-UDGAVE

Læs mere

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik. NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i

Læs mere

Dansk Handicap Forbunds brugerundersøgelse er fra sidste år.

Dansk Handicap Forbunds brugerundersøgelse er fra sidste år. Hvilken kvalitet i transporttilbuddet efterspørger brugerne? Dansk Handicap Forbunds medlemmer er typisk kørestolsbrugere og andre bevægelseshæmmede. Dansk Handicap Forbund har undersøgt medlemmernes oplevelse

Læs mere

Formål. Ordningen er opdelt således at:

Formål. Ordningen er opdelt således at: Kvalitetsstandarder Flexhandicap 2015 1 Indhold Formål... 3 Ansøgning:... 4 Visitation:... 4 Serviceniveau... 5 Lovgrundlag:... 5 Klagevejledning:... 6 NT s handicapkørsel:... 7 Bestilling og åbningstider:...

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Udvikling af Flextrafik Takstændringen, hvad har den betydet. Jens Peter Langberg

Udvikling af Flextrafik Takstændringen, hvad har den betydet. Jens Peter Langberg Udvikling af Flextrafik Takstændringen, hvad har den betydet Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk Køge 14. juni 2013 Oversigt Hvordan har Flextrafik udviklingen været Hvor er der Flextur nu Flexturs

Læs mere

Blinde og svagtseende i den individuelle handicapkørsel - Evaluering af et forsøg

Blinde og svagtseende i den individuelle handicapkørsel - Evaluering af et forsøg - Evaluering af et forsøg Februar 2010 - Evaluering af et forsøg Februar 2010 Dato: 23.2.2010 Udarbejdet af: LM/CBO/SFJ Kontrolleret/godkendt: LM Filnavn: S:\1100852.Blindeforsøg\Afsluttende rapport\final1.doc

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Handicapstatistik. Statistik, Regnskab 2013

Handicapstatistik. Statistik, Regnskab 2013 Handicapstatistik Statistik, Regnskab 2013 15. oktober 2014 3 Handicapstatistik Indledning Indhold Indledning 4 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 4 5 Økonomiske

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Jammerbugt Kommunes. Handicappolitik

Jammerbugt Kommunes. Handicappolitik Jammerbugt Kommunes Handicappolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 22.-3. 2012 BAGGRUND I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken

Læs mere

HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT

HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT HANDICAPPOLITIK I JAMMERBUGT Baggrund I juni 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at Jammerbugt Kommune skulle udarbejde en handicappolitik. Politikken skal være med til at understøtte visionen om, at

Læs mere

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND SÅDAN BESTILLER DU - Ring til midttrafik på 87 40 83 00 (tast 1) - Bestil online på midttrafikflextur.dk - Hent app "flextrafik - flextur, teletaxa og handicapkørsel"

Læs mere

Danske Handicaporganisationers svar til Movia s høring vedrørende sammenlægning af de tre handicapkørselsordninger i Østdanmark

Danske Handicaporganisationers svar til Movia s høring vedrørende sammenlægning af de tre handicapkørselsordninger i Østdanmark Bilag 08.4 Maj-Britt Fahnøe Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby Hvidovre, 4. april 2008 Sag 08/220 Dok. 3837/08 CAG/kft Danske Handicaporganisationers svar til Movia s høring vedrørende

Læs mere

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden 10-10-2011 FlexDanmark 1 Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden v/ NTL@flexdanmark.dk Teletaxi Patienttransport Kommunal service kørsel Handicap kørsel Flextrafik Institutions kørsel Grundtanken

Læs mere

Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2010

Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2010 Rapportering om udviklingen i - April 2010 28. april 2010 3 Rapportering om udviklingen i Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2010 vedrørende udviklingen i takster,

Læs mere

Movia Flextrafik. Flextrafik koordinerer flere forskellige kørselsordninger for kommuner og regioner. Det giver stordriftsfordele

Movia Flextrafik. Flextrafik koordinerer flere forskellige kørselsordninger for kommuner og regioner. Det giver stordriftsfordele Movia Flextrafik Flextrafik koordinerer flere forskellige kørselsordninger for kommuner og regioner. Det giver stordriftsfordele Movia Flextrafik Movia Flextrafik står for kørsel for borgere, der af forskellige

Læs mere

Hvem kender Flextur? Mikael Hansen, konsulent og freelancejournalist IMAGITA Kommunikation

Hvem kender Flextur? Mikael Hansen, konsulent og freelancejournalist IMAGITA Kommunikation Hvem kender? Mikael Hansen, konsulent og freelancejournalist IMAGITA Kommunikation Ældresagens blad: Tema om kollektiv trafik Det her er en af de daglige afgange mellem Tønder og Højer, der er blevet færre

Læs mere

Movias tilgængelighedspolitik og strategi

Movias tilgængelighedspolitik og strategi Movias tilgængelighedspolitik og strategi Trafikbestillerkonferencen 2013 Projektleder Jesper Fønss Trafik- og Rådgivningscenter 02.07.2013 / København Dok.nr. 132365 Disposition 1. Hvad er baggrunden

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

baggrundsnotat til kommunebreve - Administrationens begrundelser for indstillingen til bestyrelsen

baggrundsnotat til kommunebreve - Administrationens begrundelser for indstillingen til bestyrelsen Notat Til: Kommuner med Flextur Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 21. april 2016 baggrundsnotat til kommunebreve

Læs mere

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Gribskov Kommunes Handicappolitik Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5

Læs mere

DSF s transportnotat 2013

DSF s transportnotat 2013 DSF s transportnotat 2013 Transportnotatet beskriver den kollektive transport i hovedtræk, samt studerendes brug heraf og prisudviklingen i de seneste år. Desuden beskrives de ændringer det medfører, at

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 På baggrund af 7. følgegruppemøde den 3. juni 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2014 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,

Læs mere

Præsentation af Ankestyrelsen

Præsentation af Ankestyrelsen Præsentation af Ankestyrelsen 2014 Hvem er vi? Oprettet i 1973 som en selvstændig styrelse under Socialministeriet Kontor i København og i Aalborg 520 ansatte og 40 lægekonsulenter 90 beskikkede medlemmer

Læs mere

Handicapkørsel i Region Midtjylland Gældende fra juni 2012 HANDICAPKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND

Handicapkørsel i Region Midtjylland Gældende fra juni 2012 HANDICAPKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND Handicapkørsel i Region Midtjylland Gældende fra juni 2012 HANDICAPKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND RING TIL MIDTTRAFIK PÅ 87 40 83 00 Vi sidder klar ved telefonerne på følgende tidspunkter: Korte rejser (op

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Handicappolitik Thisted Kommune

Handicappolitik Thisted Kommune Handicappolitik Thisted Kommune Indledning... 2 Formål... 2 Grundprincipper... 2 Indsatsområder... 3 Tilgængelighed... 3 De fysiske omgivelser... 4 Information... 4 Uddannelse... 4 Arbejde og social sikring...

Læs mere

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114

Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 2011 2009 Støtte til køb af bil handicapbil Servicelovens 114 Hvem kan søge Du kan søge om støtte til køb af bil eller særlig indretning af bil, hvis du eller dit barn har en varigt nedsat fysisk eller

Læs mere

E t s k r i d t f o r a n. nogle er kommet længere end andre

E t s k r i d t f o r a n. nogle er kommet længere end andre nogle er kommet længere end andre E t s k r i d t f o r a n Et skridt foran Kolding som foregangskommune Kolding kommune har siden 1996 arbejdet med implementeringen af FNs Standardregler ud fra princippet

Læs mere

Midttrafiks kvalitetsstandard for handicapkørsel 2009

Midttrafiks kvalitetsstandard for handicapkørsel 2009 1-47-70-2-07 20. november 2009 MLN Hvem visiterer og hvem visiteres Kommunerne visiterer og Midttrafik indlægger data i IT system. Ankemulighed Der er ikke mulighed for at anke visitators afgørelse, men

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

ANDICAP ØRSEL EGION MIDTJYLLAND

ANDICAP ØRSEL EGION MIDTJYLLAND ANDICAP ØRSEL EGION MIDTJYLLAND RING TIL MIDTTRAFIK PÅ 87 40 83 00 VI SIDDER KLAR VED TELEFONERNE PÅ FØLGENDE TIDSPUNKTER: KORTE REJSER (op til 100 km) alle dage 8.00-17.00 FASTE REJSER alle hverdage 8.00-16.00

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB

Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB MINISTEREN Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB Dato J. nr. 2010-1762 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportministeriet

Læs mere

Passagerpulsen. Mette Boye TØF 1.10 2015

Passagerpulsen. Mette Boye TØF 1.10 2015 Passagerpulsen Mette Boye TØF 1.10 2015 Formål: Konkrete forbedringer for passagererne i den kollektive transport tager udgangspunkt i passagerernes behov og ønsker fokus på passagerernes samlede rejse

Læs mere

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011 Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL. EGION MIDTJYLLANd

Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL. EGION MIDTJYLLANd Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL EGION MIDTJYLLANd Ring til Midttrafik på 87 40 83 00 Vi sidder klar ved telefonerne på følgende tidspunkter: Korte rejser (op til 100 km) alle dage 8.00-17.00

Læs mere

- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI

- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI - Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive

Læs mere

Byrådsindstilling. Krav ved fremtidige busanskaffelser. Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 5. Afdeling. Århus Kommune Teknik og Miljø

Byrådsindstilling. Krav ved fremtidige busanskaffelser. Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 5. Afdeling. Århus Kommune Teknik og Miljø Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 5. Afdeling Den 16. januar 2006 Århus Kommune Teknik og Miljø Krav ved fremtidige busanskaffelser 1. Resume I henhold til EU-direktiv 2001/85EF

Læs mere

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik

Esbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik 1 2 Esbjerg Kommunes Handicappolitik Handicappolitik på forkant med udviklingen Handicappolitikken er ledelinje for fremtidens indsats

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED 17. marts 2015 SAMSPIL MELLEM MIDTTRAFIK, AARHUS KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Aarhus kommune bestemmer serviceniveau og finansierer bybuskørsel og har indtil

Læs mere

Handicappolitik. (udkast)

Handicappolitik. (udkast) Handicappolitik (udkast) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Handicappolitiske grundprincipper... 2 Kommunal opgaveløsning... 3 Boliger og tilgængelighed i fysiske omgivelser... 4 Børn og unge... 5 Uddannelse

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

Åben dagsorden. til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 23. november Mødet er aflyst.

Åben dagsorden. til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 23. november Mødet er aflyst. Åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen i Midttrafik 23. november 2007 Mødet er aflyst. Meddelelsespunkter udsendes, mens beslutningspunkter udsættes til mødet i Bestyrelsen 21. december 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kørselsordninger August 2013

Kørselsordninger August 2013 Kørselsordninger August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fribefordring kørsel til egen læge og speciallæge 2. Kørsel til genoptræning (Sundhedsloven) 3. Kørsel til træning (Serviceloven) 4. Kørsel til Tale-,

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

Handicapstatistik. Statistik, Regnskab 2014

Handicapstatistik. Statistik, Regnskab 2014 Handicapstatistik Statistik, Regnskab 2014 12. august 2015 3 Handicapstatistik Indledning Indhold Indledning 4 Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Nøgletal for rejser og transportarbejde 4 5 Økonomiske

Læs mere

Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By

Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By Af: Annie Højriis, Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Mogens Møller, Via Trafik Indledning Med vedtagelsen af Københavns Kommunes handicappolitiske

Læs mere

Handicapkørsel Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel

Handicapkørsel Nøgletal for økonomien ved handicapkørsel Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7044 Fax 3338 1439 mni@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Handicapkørsel 2009 Den individuelle handicapkørsel udføres af erne, som jf. Lov om er, 11,

Læs mere

I medfør af 7, stk. 4, i lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, fastsættes:

I medfør af 7, stk. 4, i lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015, fastsættes: Udkast Bekendtgørelse om finansieringsmodel for samarbejdet om den offentlige servicetrafik, der udføres inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område I medfør af 7, stk. 4, i lov om trafikselskaber,

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Bedre stoppesteder påfyn og Øerne

Bedre stoppesteder påfyn og Øerne Bedre stoppesteder påfyn og Øerne Præsentation TØF 2. oktober 2012 1. Om projektet -forudsætninger Interviews med involverede parter(fynbus, kommuner, operatører, DSB, AFA) 2.904 stoppesteder, ca. 1.400

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Visiteret befordring i Ringkøbing-Skjern Kommune

Visiteret befordring i Ringkøbing-Skjern Kommune Visiteret befordring i Ringkøbing-Skjern Kommune Gældende pr. 01-08 2015 servicekatalog Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Baggrund... 3 Ringkøbing-Skjern Kommunes arbejde med befordring i 2014... 3 Overblik

Læs mere

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013

Udviklingen i sektoren for den kollektive trafik 2. halvår 2013 Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2013 December 2013 3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering i efteråret 2013 vedrørende udviklingen i

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere