Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel"

Transkript

1 Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel I denne sidste artikel i serien om kontoplanen vises det, hvordan det aktivitetsbaserede omkostningsregnskab konstrueres. KONTOPLAN Af professor, Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet, erhvervsph.d.-stipendiat, Lars Grubbe Dietrichson, Dansk Fjernvarme og Deloitte-stipendiat, Daniel Harritz, Aalborg Universitet I denne artikel vil vi præsentere de grundlæggende principper bag en aktivitetsbaseret omkostningsmodel. Det vil sige en model for, hvorledes omkostninger, der vedrører flere formål, kan fordeles til de enkelte formål ved en simpel totrins-metode: Først fordeles fra fællesomkostninger til de aktiviteter, de vedrører herefter fordeles fra aktiviteter til formål. Den praktiske betydning af en sådan model er blandt andet, at omkostninger, der i en forsyningsvirksomhed er konteret på fællesformål (f.eks. administration), på en relativt nem og præcis måde kan fordeles til andre omkostningsformål (f.eks. produktion og distribution). Ved anvendelse af denne type omkostningsmodeller som en del af virksomhedens økonomistyring opnår man, at man på den ene side kan nøjes med en forholdsvis simpel kontering med udgangspunkt i omkostningsarter (f.eks. løn, benzin, rejse etc). På den anden side kan man samtidig med tilstrækkelig præcision opgøre omkostningerne ved en række forskellige formål, f.eks. investeringer, tilslutning af nye brugere, distribution vs. produktion etc. Det betyder altså, at man i praksis, vil kunne arbejde med en kontoplan, der internt passer til den enkelte virksomhed, samtidig med, at kontoplanen indeholder eksterne konti, der er afstemt med f.eks. Energitilsynets web-baserede indberetning og Dansk Fjernvarmes model for en standardkontoplan. Derfor kan man udarbejde det eksterne regnskab og rapportere funktionsopdelt - samtidig med, at man i kontoplanen har det primære fokus på afdelinger og omkostningsarter. Denne type omkostningsmodeller anvendes i kommercielt drevne virksomheder f.eks. til at beregne lønsomheden ved forskellige produkter og kunder. Desuden anvendes de ofte i store koncerner som en del af budgetlægningsmodellen til at fordele omkostningerne ved fælles støttefunktioner som it, bygningsservice, HR etc. til andre afdelinger i virksomheden. Endelig er det også denne type modeller, som mange store virksomheder anvender, når der aflæg- Bygningsservice HR-afdeling Andre indirekte afdelinger indirekte delmodeller Trin 1: Fordeling fra indirekte delmodeller Produktion Distributionsafdeling Andre direkte afdelinger direkte delmodeller Trin 2: Aktivitets cost drivere Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Aktivitet 4 Aktivitet 5 Aktivitet 6 Direkte omkostninger Omkostningsobjekterne: Distribution vs. produktion, kunder, projekter, nøgletal til brug for benchmarking etc. Figur 1: Omkostningsmodel i praksis. Principskitse, hvor ikke alle detaljer er tegnet ind. F.eks. er delmodellernes inddeling af omkostninger i ressourcepuljer ikke vist. 48

2 ges segmentregnskaber i henhold til IFRS-reglerne. Disse anvendelser kan naturligvis også være relevante i fjernvarmevirksomheder, men når vi i denne artikel sætter fokus på aktivitetsbaserede omkostningsregnskaber, er det ikke for at udvikle en mere avanceret og præcis økonomistyringsmodel (vi tænker her på det interne regnskab, idet vi som vist i FJERNVARMEN 2/2009 skelner mellem internt regnskab/økonomistyring og det eksterne regnskab), men derimod fordi fjernvarmevirksomheder skal indberette omkostninger fordelt på funktioner, eksempelvis produktionsomkostninger, til Energitilsynet til brug for prisloftsberegninger. Ligeledes vil branchens arbejde med benchmarking være afhængigt af, at omkostninger til forskellige formål kan beregnes præcist og fleksibelt. Dette kan opnås med en aktivitetsbaseret omkostningsmodel. Vi har i tre tidligere artikler her i FJERNVARMEN skitseret, hvorledes det eksterne regnskab og det interne regnskab, begge tager udgangspunkt i registreringer i virksomhedens kontoplan, og vi har vist, hvilke elementer det interne regnskab, dvs. økonomistyringen består af. I denne artikel går vi så i detaljer med et af elementerne i økonomistyringen, nemlig omkostningsmodellen, hvor vi viser, hvordan det aktivitetsbaserede omkostningsregnskab konstrueres. Artiklens konklusion er, at hvis man vil sikre en retvisende regnskabsaflæggelse i de enkelte fjernvarmevirksomheder og konstruere gode omkostningsnøgletal til brug i benchmarking, så er løsningen ikke at ensrette konteringerne af bilag og de interne (registrerings)kontoplaner. Det er derimod et spørgsmål om for det første at fastlægge, hvilken struktur den eksterne rapportering skal have, således at disse regnskabsdata er sammenlignelige. Denne struktur kan man eventuelt benævne en ekstern kontoplan. For det andet er det et spørgsmål om at opbygge simple omkostningsmodeller, der både er anvendelige i de enkelte virksomheder og kan give en Personaleafdeling Ansættelser Lønadministration Kurser og uddannelse MUS-samtaler rekruttering Produktion medarbejder Fjernvarmevirksomheden Distribution Figur 2: Aktivitetsbaseret omkostningsmodel for en personaleafdeling i en samlet forsyningsvirksomhed. Illustration af princippet for én enkelt delmodel. ensartet og sammenlignelig rapportering eksternt. Sagt på en anden måde, så implementerer man ikke en fælles (ekstern) kontoplan ved at implementere en fælles intern kontoplan, men derimod ved at opbygge en omkostningsmodel, der i hver enkelt virksomhed efter ensartede principper kan skabe en oversættelse mellem det specifikke i den enkelte virksomheds økonomimodel og det fælles i den eksterne rapportering. Omkostningsmodellens rolle En omkostningsmodel, således som begrebet vil blive anvendt i denne artikel, indebærer for det første, at der tages udgangspunkt i omkostninger frem for periodens udgifter eller udbetalinger. Dvs. vi adresserer ikke forskellen mellem et udgiftsbaseret og et omkostningsbaseret regnskab, men vil blot bemærke, at der ikke er principielle forskelle mellem at lave en model for fordeling af udgifter og en model for fordeling af omkostninger. En sådan model kunne vi have betegnet en udgiftsmodel, men da modellen normalt laves på omkostningsdata, bruger vi betegnelsen en omkostningsmodel. For det andet er det underforstået, at der er tale om model for, hvorledes omkostninger henføres eller fordeles dels mellem forskellige omkostningssteder, hvor disse omkostninger er registreret, og dels mellem omkostningssteder og omkostningsobjekter. Kursusdag Renovationsvirksomheden Omkostningssteder kan i praksis forstås som den afdeling, man konterer omkostningen på, mens omkostningsobjekter er en generel betegnelse for det, man vil vide, hvad koster f.eks. tilslutningen af en kunde, distribution af fjernvarme eller aflæsning af forbrug. En mere præcis terminologi kunne have været omkostningsfordelingsregnskab eller man kunne, som det ofte også gøres, blot have talt om et fordelingsregnskab. Men i denne artikel har vi valgt at bruge betegnelsen et omkostningsregnskab eller en omkostningsmodel, underforstået at der er tale om en model for fordelingen frem for en særlig rapportering. Konstruktionen af et omkostningsregnskab er afhængig af, hvad omkostningerne skal fordeles til, eller hvad formålet er med omkostningsregnskabet. Formålet med et konkret omkostningsregnskab kan eksempelvis være, at der kan opstilles afdelingsregnskaber, som er mere retvisende, end hvis de blot baseres på de omkostninger, der er direkte registreret i afdelingerne. Et omkostningsregnskab kan også danne grundlag for, at omkostninger ved projekter kan for- og efterkalkuleres og et omkostningsregnskab kan benyttes til at dokumentere, hvad det koster at levere specifikke ydelser etc. (Fortsættes næste side) Samtale 49

3 (Fortsat fra forrige side) Modellens struktur Principperne i en aktivitetsbaseret omkostningsmodel er ganske enkle og intuitive, idet der tages udgangspunkt i, at hovedparten af de aktiviteter, der gennemføres i virksomheden, har til formål at sikre produktion og distribution af ydelser til kunder og derfor bør opfattes som produkt- eller kundeomkostninger. Omkostningerne til aktiviteterne vil derfor normalt blive henført til produkter, kunder eller andre omkostningsobjekter i forhold til deres træk på aktiviteterne. Men inden for rammerne af denne kortfattede beskrivelse er der rum til mange forskellige implementeringsmåder og designvarianter med forskellig kompleksitet og præcision i omkostningsvurderingen. Det grundlæggende princip bag modellen kan illustreres ved figur 1. Selvom det detaljerede design natur- ligvis er mere kompliceret, er udgangspunktet, at omkostningerne inddeles i puljer (typisk med udgangspunkt i at de er konteret ud fra art og sted) og via en deltaljeret specifikation af konkrete aktiviteter henføres til endelige omkostningsobjekter i form af kunder, produkter, funktioner etc. Delmodellernes rolle Modellen struktureres omkring delmodeller. I større virksomheder kan dette være separate afdelinger, mens det i mindre virksomheder blot kan være en gruppering af omkostninger til analyseformål. Strukturen i figur 1 viser en forsimplet principskitse. Det skal i særdeleshed bemærkes, at man inden for de enkelte delmodeller skal forestille sig en ABC-model med ressourcer og aktiviteter. Vi anvender betegnelsen delmodeller for at markere, at disse udgør en gruppering af omkostninger, der henføres til andre elementer i modellen som en del af modelleringen, således at de enkelte delmodeller i praksis er separeret fra resten af modellen. Der er, som vist i figur 1, defineret et antal aktiviteter inden for hver af de direkte delmodeller. På tilsvarende vis er der inden for de indirekte delmodeller ligeledes defineret aktiviteter, selvom disse ikke er angivet i figuren, således at omkostningerne fra indirekte delmodeller først henføres til direkte delmodeller. Delmodellerne vil oftest svare til organisatoriske afdelinger, der i kontoplanen vil være afspejlet som separate omkostningssteder. Men omkostningssteder kan også være mere afgrænsede dele af en afdeling, f.eks. den del af en samlet distributionsafdeling, der varetager registrering og afregning af kundernes varmeforbrug. Herudover kan det være hensigtsmæssigt at samle nogle grupper af omkostninger inden for ét omkostningssted i en delmodel (f.eks. afskrivning på bygninger Dykker eftersyn af akkumuleringstanke inklusiv støvsugning og tilstandskontrol Tankinspektion baseret på know-how og mange års erfaring. Deres GARANTI for driftssikkerhed og miljøskader. DYKKER- OG ENTREPRENØRFIRMA 50

4 Vi tager ansvar for dit affald og jorden FJERNVARMEN sammen med el, varme og vand, der forbruges i disse bygninger samt vedligeholdelse af bygningerne, jf. figur 1). For at markere, at opdelingen af delmodeller er en del af konstruktionen af omkostningsmodellen, bruges i denne artikel begrebet delmodel frem for blot omkostningssted. indirekte omkostninger etc.), idet de ressourcekategorier, der via direkte kontering, måling eller på anden måde kan henføres til omkostningsobjekter, ikke omfattes af delmodellerne. Hvis omkostningsobjekterne er tilslutning af nye fjernvarmebrugere, vil der være direkte omkostninger i form af materialer, komponenter etc. samt eventuelt arbejdsløn efter timesedler, der ved andre registreringer eller i kontoplanen er registreret præcist. Sådanne omkostninger vil ikke være omfattet af delmodellerne, hvilket er angivet i figuren ved boksen direkte omkostninger. som kan anvendes til at fastlægge disse fordelingsnøgler. Den typiske måde at beregne en fordelingsnøgle på er at opgøre de samlede omkostninger ved at udføre en aktivitet (f.eks. lønadministration) samt hvor mange gange denne aktivitet udføres (antal medarbejdere), således at der kan beregnes en fordelingsnøgle (kr./medarbejder), som anvendes til at fordele omkostninger til de afdelinger eller funktioner, hvor disse medarbejdere er tilknyttet. Da vi i denne artikel blot har villet skitsere de overordnede principper og klarlægge omkostningsmodellens formål, vil vi ikke her gå yderligere i detaljer med dette. Aktiviteter og omkostningsfordelinger Aktiviteterne defineres, konkret for den enkelte fjernvarmevirksomhed med iagttagelse af, hvad formålet med at udvikle modellen er. Modellen indrettes, således at det i trin 2 muliggøres at henføre omkostningerne til aktiviteter, der på forskellige niveauer vedrører produkterne (de enkelte enheder, produktet eller produktgruppen), kunderne (den enkelte kundeordre, kunden eller kundegruppen) etc. i forhold til deres træk på aktiviteten. Det skal pointeres, at modellen, der er vist i figuren, fokuserer på Det andet trin i modellen drejer sig om at henføre aktivitetsomkostningerne til omkostningsobjekter på baggrund af deres træk på aktiviteten udtrykt ved en fordelingsnøgle (aktivitets cost driver). Fordelingsnøglen skal afspejle omkostningsobjektets reelle ressourcetræk, og der findes kapacitetsomkostninger (overhead, forskellige principper og metoder, (Fortsættes næste side) Et simpelt eksempel Betydningen af en omkostningsmodel kan nok bedst illustreres med et eksempel. Vi forestiller os i figur 2 en kommunal forsyningsvirksomhed, 51

5 (Fortsat fra forrige side) som er etableret med nogle fælles funktioner, herunder en personaleafdeling, og som i særskilte selskaber varetager forskellige forsyningsområder. I vores eksempel fjernvarme og renovation. I regnskabssystemet vil personaleafdelingen have traditionelle konti for forskellige omkostningsarter, f.eks. løn, it, porto, kontorartikler etc. - og afdelingens omkostninger vil som udgangspunkt være fælles administrationsomkostninger for de to forsyningsområder. Omkostningsmodellen specificerer typisk 3-7 hovedaktiviteter, som alle afdelingens omkostninger fordeles til (der er altså ikke yderligere aktiviteter, der hedder møder, efteruddannelse, ledelse etc.). Fordelingsnøglen for lønadministration vil typisk blot være medarbejdere, således at der fordeles et beløb til dels de to forsyningsvirksomheder på baggrund af, hvor mange ansatte de har og dels specificeres denne fordeling internt i fjernvarmevirksomheden til de afdelinger, som denne måtte være opdelt i. Her i vores eksempel produktion og distribution. Tilsvarende princip anvendes for de andre aktiviteter i personaleafdelingen; og tilsvarende princip anvendes for andre fællesfunktioner. Resultatet af denne procedure er, at man i de enkelte afdelinger kan nøjes med at registrere omkostningerne på traditionel vis på arter, når man bogfører, mens omkostningsmodellen holder styr på, hvad dette har af konsekvenser for, hvorledes omkostningerne fordeles til de enheder, man aflægger regnskab for. Man skal altså hverken tidsregistrere eller fordele bilag ved konteringen. Hvis man vil sammenligne forskellige fjernvarmevirksomheders omkostningsnøgletal i en benchmarking, er det med denne procedure ikke afgørende, om de anvender de samme kontoplaner i deres regnskabssystemer, eller om de har defineret konti på samme måde. Hovedsagen er, at de hver for sig har opbygget en simpel omkostningsmodel, der afspejler den måde arbejdet i de enkelte virksomheder er organiseret. I eksemplet ovenfor kunne vi forestille os, at fjernvarmevirksomheden skulle sammenlignes med andre fjernvarmevirksomheder, der var organiseret med egne administrative funktioner. Hvis administrationsomkostningerne skal sammenlignes, er det afgørende, at der indgår de samme aktiviteter, og dermed omkostninger, i administration. Men når virksomhederne er forskellige, vil den nødvendige ensartethed ikke kunne skabes ved at definere (interne) konti og kontoplaner. Ved at anvende retvisende omkostningsmodeller i de enkelte virksomheder vil der kunne skabes et ensartet sammenligningsgrundlag, som både vil kunne anvendes til at dele erfaringer på basis af de omkostningsmæssige konsekvenser af forskellige måder at arbejde på, og som vil kunne anvendes til i reguleringsøjemed at vurdere effektiviteten af virksomhederne. Afslutning En god omkostningsmodel giver en række ledelsesmæssige fordele i de enkelte virksomheder. Ud fra et økonomistyringsperspektiv gør det eksempelvis budgetlægningen nemmere. Hvis vi øger aktiviteten i fjernvarmevirksomheden ved at tilslutte 400 husstande yderligere, hvad betyder det så for budgetterne i fjernvarmevirksomheden og i de fælles administrationsenheder? Svaret ligger i omkostningsmodellen: Hvad er omkostningerne i distributionsafdelingen pr. tilslutning? Hvor mange ekstra medarbejdere svarer det til? Og dette er samtidig svaret på, hvorledes personaleafdelingens aktiviteter skal udvides, når andre afdelinger udvider deres aktiviteter. Der findes specielle softwareløsninger, som kan anvendes til at 52

6 lave sådanne modeller, men disse er forholdsvis dyre og for de fleste forsyningsvirksomheder, som bare har brug for at kunne aflægge retvisende regnskaber (opdelt på distribution, produktion etc.), kunne adskille omkostninger til forskellige formål (f.eks. varme og fjernkøling etc.) og beregne nøgletal til benchmarking, er der ikke behov for mere end en regnearksbaseret model. Man kan i praksis forestille sig et regneark, hvor modellens input er omkostningerne, som de er konteret i bogholderisystemet, og hvor output er aktivitetsomkostninger og fordelinger af omkostninger til de funktioner, der skal aflægges regnskab for. En sådan model kan i en mellemstor fjernvarmevirksomhed opbygges på 5-20 dage afhængig af, hvor detaljeret man ønsker den skal være. Man kan diskutere, om det er meget eller lidt besvær, men budgetlægning og regnskabsaflæggelse bliver nemmere og mere præcis og grundlaget for benchmarking bliver væsentlig forbedret. Ligeledes er en mere præcis omkostningsinformation grundlaget for at kunne foretage effektiviseringer og organisationsudvikling. Man kan også anskue projektet ud fra de krav, der stilles og vil blive stillet til fjernvarmevirksomheders regnskabsaflæggelse. Hvis alternativet til at opbygge en omkostningsmodel er at implementere et nyt regnskabssystem og udvikle en ny og kompliceret kontoplan, så vil det givetvis være både mere præcist og nemmere at udvikle en god økonomistyringsmodel med afsæt i en omkostningsmodel, således som vi har skitseret det her i artiklen. DANSK FJERNVARME TILBYDER DANSK FJERNVARME TILBYDER KURSER, MØDER OG TEMADAGE maj Gasteknik/gasmotor (Modul A.2.3) 12. maj L-AUS/El-sikkerhed, opfølgning og andre sikkerhedsemner (Modul A.2.8) 12. maj Bestyrelsens og forsyningsudvalgets dag (Modul A.0.6) Selandia-CEU, Slagelse Aalborg Kom. Forsyningsvirksomhederne Best Western Golf Hotel Viborg maj Erfra-træf energibesparelser 14. maj Varmt arbejde brandforanstaltninger v. gnistproducerende værktøj (Modul A.1.5) 14. maj Møde for decentrale kraftvarmeværker Comwell Rebild Bakker maj Halmgruppens 25 års jubilæum Hotel Griffen, Bornholm maj Grundkursus kontrol af fjernvarmeanlæg (Modul A.3.2) 26. maj Praktisk anvendelse af værktøjet procesbenchmark (Modul B.0.11) maj Kunde- og forbrugerservice, trin II (Modul A.3.1) 3. juni Temadag om tariffer og standardkontoplanen juni Afkøling lavere returtemperatur (Modul A.3.5) 4. juni Informativ rapportering (Modul A.4.3) 11. juni Konference for offentlige værker og forsyningsselskaber 18. juni Restanceinddrivelse for varmeforsyninger (Modul A.4.4) aug. Gasteknik/gasmotor (Modul A.2.3) 3. september Bestyrelsens og forsyningsudvalgets dag (Modul A.0.6) 9. september Bestyrelsens og forsyningsudvalgets dag (Modul A.0.6) Construction College Aalborg AMU SYD, Ribe Selandia-CEU, Slagelse Scandic Hotel Aalborg Comwell Roskilde Dansk Fjernvarmes uddannelseskatalog for efteråret 2009 og foråret 2010 bliver sendt ud sammen med juni-nummeret af FJERNVARMEN. Se flere tilbud, beskrivelser og programmer på, hvor du også kan tilmelde dig. Alle er velkomne! 53

Økonomistyring. Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Økonomistyring. Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Økonomistyring Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet

Time-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet Time-Driven ABC Time-Driven ABC nemmere og mere effektive ABC-modeller af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning 1 Sammen med modeller til budgetlægning og resultatopfølgning

Læs mere

Konteringsvejledning AAU

Konteringsvejledning AAU 1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.

Læs mere

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem

Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning aktivitetsbaseret

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Budgetproces Alm Brand

Budgetproces Alm Brand Budgetproces Alm Brand SAS forum 2. juni 2010 1 Dagsorden Baggrund Finansiel koncern opdelt i juridiske selskaber og organisatorisk i afdelinger. Krav om opfølgning på en række dimensioner (selskab, afdeling,

Læs mere

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC

De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC Af Per Nikolaj Bukh November 2005 Der er nu mere end 15 år siden, at Activity Based Costing (ABC) blev introduceret; og modellen har i sin grundstruktur

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT

Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Udarbejdet af Inna Pankratova Gruppe 9 AKØ Vejleder: Daniel Harritz 1 Indholdsfortegnelse Executive summary...

Læs mere

ØKONOMISTYRING ANNO 2009

ØKONOMISTYRING ANNO 2009 Kursus i København d. 10. & 11. juni 2009 Kursus i Århus d. 15. & 16. juni 2009 Early bird rabat tilmeld dig inden 24. april og få 15% i rabat ØKONOMISTYRING ANNO 2009 de nye teknikker og metoder Økonomistyringens

Læs mere

ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR

ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR Seminar på SAS Falconér, Frederiksberg, den 14. og 15. april 2008 Opnå resultatforbedringer ved ny økonomisk indsigt og brugbar viden ACTIVITY-BASED COSTING OG TIME-DRIVEN ABC SEMINAR Nye ABC-modeller

Læs mere

DETTE DOKUMENT ER ET UDPLUK FRA KONTERINGSVEJLEDNING FOR NET- OG TRANSMISSIONSVIRKSOMHEDER, UDARBEJDET DECEMBER 2001 I REGI AF DANSK ENERGI.

DETTE DOKUMENT ER ET UDPLUK FRA KONTERINGSVEJLEDNING FOR NET- OG TRANSMISSIONSVIRKSOMHEDER, UDARBEJDET DECEMBER 2001 I REGI AF DANSK ENERGI. DETTE DOKUMENT ER ET UDPLUK FRA KONTERINGSVEJLEDNING FOR NET- OG TRANSMISSIONSVIRKSOMHEDER, UDARBEJDET DECEMBER 2001 I REGI AF DANSK ENERGI. 6. Indberetning til Energitilsynet Netvirksomhederne skal på

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?

Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt

Læs mere

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.

I tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres. VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 2.6 - side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 2.6 Moms Det er hovedreglen i det regionale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter

Læs mere

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010 Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation København den 17. juni 2010 Agenda 09.30-09.40 Velkomst Anders Christiansen, KL 09.40-10.30 Organisationsformer Line Markert, HORTEN 10.30-11.15 Kalkulation og håndtering

Læs mere

Værdikompasset ABM model til beregning af lønsomhed og omkostninger i PFA Pension. November, 2011

Værdikompasset ABM model til beregning af lønsomhed og omkostninger i PFA Pension. November, 2011 Værdikompasset ABM model til beregning af lønsomhed og omkostninger i PFA Pension November, 2011 Agenda Introduktion til PFA Hvorfor ABM? Transformationskortet Fremdrift i modeldesign Værdikompasset Koncept

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider

HD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider 1 af 1 sider Opgave 1: DAN A/S er et profitcenter. Definitionen på et profitcenter er at, det er et resultatcenter som også sælger til eksterne. Ledelsen i profitcentre pålægges en række ansvarsområder

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune Notat Emne Til Direktøren Kopi til Den 28. august 2006 Det skal indledningsvis bemærkes, at der i revisionsberetningen ikke er forhold vedr. Magistratens 5. afdeling, som Byrådet skal tage stilling til,

Læs mere

Vejledning til kontering af udgiftsbilag

Vejledning til kontering af udgiftsbilag Vejledning til kontering af udgiftsbilag - til bogholderen i den mindre virksomhed Version 2.0 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Råd før læsning:... 3 Fremgangsmåde ved kontering af udgiftsbilag:... 4 1)

Læs mere

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED

TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED TDABC I EN RENGØRINGSVIRKSOMHED Uddannelsessted: Aalborg Universitet, HA almen 4. semester, forår/sommer 2012. Fag: Videregående Økonomistyring og IT Vejleder: Daniel Harritz Afleveret: 21-05-2012 Anslag

Læs mere

Bilag 3: Løn- og omkostningsfordeling

Bilag 3: Løn- og omkostningsfordeling Bilag 3: Løn- og omkostningsfordeling August 205 INDLEDNING Potentiale for større gennemsigtighed Gennemsigtighed i økonomien opnås ved, at der er bedre kendskab til de samlede omkostninger ved den faglige

Læs mere

Vejledning om konteringsplan ved eksternt finansierede projekter

Vejledning om konteringsplan ved eksternt finansierede projekter Vejledning om konteringsplan ved eksternt finansierede projekter PROJEKTØKONOMI Version 1.0 P R O J E K T Ø K O N O M I M A J 2 0 1 3 Version Udgivelsesdato Ændringer 1.0 Maj 2013 Ny 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

MBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen. et seminar om nye teknikker og metoder

MBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen. et seminar om nye teknikker og metoder MBCE seminar d. 22. 23. september 2008 på Hotel Scandic Copenhagen BEYOND BUDGETING et seminar om nye teknikker og metoder HOVEDUNDERVISER Fra Beyond Budgeting til effektiv budgettering Per Nikolaj Bukh,

Læs mere

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Rungsted Havn Økonomistyringsmodel PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Økonomiudvalget i Hørsholm Kommune har på møde den 18. september 2014

Læs mere

BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013. Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning.

BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013. Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning. Vallensbæk den 26. november 2013 BESTYRELSENS BERETNING 2012/2013 Som formand for varmeværkets bestyrelse skal jeg hermed aflægge bestyrelsens beretning. REGNSKAB Årsregnskabet, som er det 48. regnskab,

Læs mere

Bogføringsgrupper. Indholdsfortegnelse: August 2006 version 1.0

Bogføringsgrupper. Indholdsfortegnelse: August 2006 version 1.0 Bogføringsgrupper Indholdsfortegnelse: Begrebet bogføringsgrupper... 2 Virksomhedsbogføringsgrupper... 4 Produktbogføringsgrupper... 5 Debitorbogføringsgrupper... 6 Kreditorbogføringsgrupper... 8 Bankbogføringsgrupper...

Læs mere

Retningslinjer for administration af helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter og andre projekter mv.

Retningslinjer for administration af helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter og andre projekter mv. Retningslinjer for administration af helt eller delvist eksternt finansierede forskningsprojekter og andre projekter mv. Indledning Nærværende retningslinjer er gældende for administration af eksterne

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Placering af resultat- og balancekonti 45965

Placering af resultat- og balancekonti 45965 Lektionsplan Placering af resultat- og balancekonti 45965 Bemærk: Der er her tale om uddrag af materialet. Du finder hele materialet med lærebog, opgaver og løsninger i Undervisningsbanken. Placering af

Læs mere

Lønsomhedsanalyse af ProHockey

Lønsomhedsanalyse af ProHockey Lønsomhedsanalyse af ProHockey Titelblad Uddannelse: Titel: Kursus: Semester: Vejleder: Erhvervsøkonomi, HA Lønsomhedsanalyse af ProHockey Videregående Økonomistyring & IT 4. semester Jakob Vangsgaard

Læs mere

Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger

Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDLEDNING Nærværende bilag udfolder den statslige definition af. Der skal anvendes to principper til at fastslå, om en omkostning er en del

Læs mere

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget

Investeringsbudget. Indhold. Definition - investering. Definition - Investeringsbudget. 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget 1 Procesbeskrivelse til investeringsbudget Investeringsbudget Hensigten med dette dokument er, at gøre opmærksom på kravene til de investeringer, der skal indarbejdes i Investeringsbudgettet for Aalborg

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

REGNSKAB. Grundlæggende AMU PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE

REGNSKAB. Grundlæggende AMU PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE AMU Grundlæggende REGNSKAB PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE Vi udbyder bl.a. korte kurser indenfor følgende: -Regneark, anvendelse, design og automatisering -Placering af resultat- og balancekonti

Læs mere

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard

Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement

Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Indledning Deloitte Revisionsaktieselskab har som led i forberedelsen af den kommende revision for 2009 gennemført en interviewbaseret

Læs mere

Varme er godt fjernvarme er bedst.

Varme er godt fjernvarme er bedst. GILLELEJE FJERNVARME JUNI 2011 VÆRDIGRUNDLAG, STRATEGI OG HANDLEPLAN FOR GILLELEJE FJERNVARME VÆRDIGRUNDLAG Gilleleje Fjernvarme arbejder efter mottoet: Varme er godt fjernvarme er bedst. Vore kerneværdier

Læs mere

Bilag 1. Tværgående. OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser

Bilag 1. Tværgående. OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser Bilag 1 Tværgående OPGAVEN UDFØRELSE FORVENTNINGER TIL FONDEN Udarbejdelse af forretningsgangsbeskrivelser indenfor ges efter CØP udarbejder forretningsgangene Revisionen indra- Evt. honorarer til revision

Læs mere

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 40 %

VEJLEDNING 2014-2020. Til anvendelse af konti for budgetter under. Socialfonden, 40 % VEJLEDNING 2014-2020 Til anvendelse af konti for budgetter under Socialfonden, 40 % Erhvervsstyrelsen, 19. september 2014 Udgifter Udgifter til projektgennemførelse 10 Projektarbejde, standardsats 20 Projektarbejde,

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

1 KY-kontering 26.11.2013

1 KY-kontering 26.11.2013 1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (varmeforsyning) Klage fra [...] over afgørelse af 6. september 2000 fra om gebyr for måleraflæsning af forbrug af

A F G Ø R E L S E. (varmeforsyning) Klage fra [...] over afgørelse af 6. september 2000 fra om gebyr for måleraflæsning af forbrug af ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Den 25. juli 2001 J.nr. 97-2311-0017 /JDA A F G Ø

Læs mere

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06 NOTAT, den 27. september 2011 Benchmarking med Sønderborg Fjernvarme Indledning Der har været en debat i medierne omkring prisniveauet for Varmeværk i forhold til andre varmeværker blandt andet Sønderborg

Læs mere

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Budget- og regnskabssystem 4.4 - side 1 Dato: 1. september 1999 Ikrafttrædelsesår: Budget 2000 Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende amtskommunernes

Læs mere

FOTdanmark er stadig efter det første år i gang med at etablere de nødvendige regnskabsprocesser og budgetpraksis.

FOTdanmark er stadig efter det første år i gang med at etablere de nødvendige regnskabsprocesser og budgetpraksis. Bilag 3 Til FOTdanmarks repræsentantskab FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 33 70 www.fot.dk Driftsbudget og forbrug FOTdanmark 2008-2010 Direkte: 33 70 33 70 e-mail: twm@kl.dk ref:

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Regnskabsmæssige udfordringer ved mix-scenariet v/ Klaus Kvist Rasmussen

Regnskabsmæssige udfordringer ved mix-scenariet v/ Klaus Kvist Rasmussen ved mix-scenariet v/ Klaus Kvist Rasmussen DAKOFA, 7. marts 2011 Formål Grundlaget for selskabet og stiftelse Grundlæggende regnskabsadskillelse Overvejelser ved selskabsdannelsen 2 Footer 1 Regnskabsmæssige

Læs mere

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

ERP. Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Uddrag af artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET

SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET SPORBESKRIVELSE FOR ØKONOMISTYRINGSSPORET Sporbeskrivelse for Dokumentkontrol Revisionshistorik Ændringer: Ændrings dato Hvad er der blevet ændret 11062008 Dokument oprettet Distribution Dette dokument

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv.

Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Silkeborg Kommunes forsyningsvirksomheder mv. 28. februar 2011 Notat vedr. undersøgelse af muligt salg af en eller flere af Kommunes forsyningsvirksomheder mv. I Kommunes budget for 2011 er der afsat 1 mio. kr. til undersøgelse af muligheden for eventuelt

Læs mere

Modeller til håndtering af regnskab 2012

Modeller til håndtering af regnskab 2012 Modeller til håndtering af regnskab 2012 6. maj 2013 / Af: Jonna Holmgaard Larsen 1. Registrering af ressourcebrug 2012 I rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed er det aftalt i kapitel 8.1 at centralbiblioteket

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder.

Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige områder. K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dirkoor 11. jan. 2010 LT 13. jan. 2010 Høring hos PWC 5. februar 2010 Effektivisering af økonomistyringssøjlen på KU status 2009 og mål 2010 indenfor syv væsentlige

Læs mere

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 252743 Brevid. 1981093 Ref. MAWA Dir. tlf. 46 31 30 67 Mariewaar@roskilde.dk NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets

Læs mere

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I. Retningslinjer

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I. Retningslinjer Københavns Kommune forvaltningen Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I Retningslinjer Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål... 3 2 Generelle regler for bogføring... 5 3 Balancekonti... 5

Læs mere

2010! Vær klar. Eksklusive kundetilbud: Bliv mere effektiv med nye kurser. Udnyt ny funktionalitet. Ekstra. brugerlicenser

2010! Vær klar. Eksklusive kundetilbud: Bliv mere effektiv med nye kurser. Udnyt ny funktionalitet. Ekstra. brugerlicenser Vær klar TIL 2010! Bliv mere effektiv med nye kurser Viden er en sikker investering Læs mere side 4 Udnyt ny funktionalitet op til 75% på opgradering af din løsning Læs mere side 3 Ekstra brugerlicenser

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen

Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen 4/0120-0220-0005 /CF Indledning Norddjurs Kommune har i mail af 2. marts 2008 til Konkurrencestyrelsen redegjort for kommunens beregning af priser til private

Læs mere

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 14-05-2012 Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 I medfør af VEJ. nr. 13 15/02/2011

Læs mere

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring Fredericia Kommune Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring 2014 Indledning Daginstitutionsområdet skal pr. 1. januar 2014 overgå til lønsumsstyring. Dermed overgår området fra at styre

Læs mere

Kan benchmarking fremme læring og videndeling?

Kan benchmarking fremme læring og videndeling? Kan benchmarking fremme læring og Kan benchmarking fremme læring og videndeling? af adjunkt Karina Skovvang Christensen, kschristensen@econ.au.dk, Aarhus Universitet og professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com

Læs mere

I denne emnebeskrivelse kan du få hjælp til at håndtere omposteringer i SLS

I denne emnebeskrivelse kan du få hjælp til at håndtere omposteringer i SLS Ompostering i SLS Side 1 af 10 I denne emnebeskrivelse kan du få hjælp til at håndtere omposteringer i SLS Indhold 1. Kontostreng... 2 2. Ompostering... 3 3. Løndele til ompostering... 4 4. Ompostering

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v.

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v. side 1 Regnskab i årets løb Slettet: Rammebilag - I henhold til Kasse- og regnskabsregulativets punkt 2.7 fastlægger Økonomiforvaltningen i et rammebilag de generelle principper for regnskab i årets løb.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

NOTAT OM KOMPETENCEFORDELING OG BESTYRELSESSAMMENSÆTNING

NOTAT OM KOMPETENCEFORDELING OG BESTYRELSESSAMMENSÆTNING Bilag 2: Notat om kompetencefordeling og bestyrelsessammensætning 27. marts 2015 version 1.0 Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 165947

Læs mere

Videnregnskabets elementer

Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer af BDO professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor Jan Mouritsen, jm.om@cbs.dk, Handelshøjskolen i København

Læs mere

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden.

Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. Nordfyns Kommune Centraladministrationen 15. maj 2007 Nordfyns Kommunes rengøring i fremtiden. 1. Status. Tidl. Bogense Kommune: Rengøring af langt hovedparten af arealerne foretages af Toprengøring A/S

Læs mere

Regnskabsinstruks. Indledning

Regnskabsinstruks. Indledning 1 Regnskabsinstruks for kommuners indberetninger i henhold til bekendtgørelse nr. 1212 af 14/10/2010 om kommunernes indberetninger og erklæringer efter lov om kommunernes afståelse af vandforsyninger eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole HHX VØ B Carsten

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Procedure for ansættelse af nye medarbejdere

Procedure for ansættelse af nye medarbejdere Procedure for ansættelse af nye medarbejdere Formål Denne procedure beskriver retningslinjerne for, hvordan Hotel- og Restaurantskolen håndterer: rekruttering af nye medarbejdere annoncering af ledige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen

Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Rudkøbing Varmeværk A.m.b.a. Strandlystvej 123. 5900 Rudkøbing. Tel.: 6251 2142 www.rudkoebingfjernvarme.dk Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Økonomi- og omkostningsstyring

Økonomi- og omkostningsstyring Økonomi- og omkostningsstyring Nye vinde i økonomistyringen Et intensivt og målrettet kompetencegivende kursus for økonomimedarbejdere i de nye regioner Kursus i Århus forår 2007 52629_AAU_nye vinde.indd

Læs mere

Omkostningssystemer ABC vs DB

Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Omkostningssystemer ABC vs DB Uddannelsessted: Studieretning: AalborgUniversitet HA Almenerhvervsøkonomi Semester 6.semester Projektperiode: 04.02.2008 29.05.2008 Temaramme:

Læs mere

Grundlæggende regnskab

Grundlæggende regnskab Grundlæggende regnskab (6 ugers jobrettet forløb) NYE KURSUSHOLD Se nærmere på KURSUSCENTRET 6 ugers jobrettet regnskabsforløb Grundlæggende regnskab Ønsker du at lære bogføring fra bunden Skal din regnskabsviden

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Vejledning til a rsberetning om intern overva gning pa elomra det

Vejledning til a rsberetning om intern overva gning pa elomra det Vejledning til a rsberetning om intern overva gning pa elomra det Indhold Vejledning til årsberetning om intern overvågning på elområdet... 3 0. Gennemførsel og kontrol af IO program... 4 Generel gennemgang

Læs mere