Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel
|
|
- Alexander Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den aktivitetsbaserede omkostningsmodel I denne sidste artikel i serien om kontoplanen vises det, hvordan det aktivitetsbaserede omkostningsregnskab konstrueres. KONTOPLAN Af professor, Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet, erhvervsph.d.-stipendiat, Lars Grubbe Dietrichson, Dansk Fjernvarme og Deloitte-stipendiat, Daniel Harritz, Aalborg Universitet I denne artikel vil vi præsentere de grundlæggende principper bag en aktivitetsbaseret omkostningsmodel. Det vil sige en model for, hvorledes omkostninger, der vedrører flere formål, kan fordeles til de enkelte formål ved en simpel totrins-metode: Først fordeles fra fællesomkostninger til de aktiviteter, de vedrører herefter fordeles fra aktiviteter til formål. Den praktiske betydning af en sådan model er blandt andet, at omkostninger, der i en forsyningsvirksomhed er konteret på fællesformål (f.eks. administration), på en relativt nem og præcis måde kan fordeles til andre omkostningsformål (f.eks. produktion og distribution). Ved anvendelse af denne type omkostningsmodeller som en del af virksomhedens økonomistyring opnår man, at man på den ene side kan nøjes med en forholdsvis simpel kontering med udgangspunkt i omkostningsarter (f.eks. løn, benzin, rejse etc). På den anden side kan man samtidig med tilstrækkelig præcision opgøre omkostningerne ved en række forskellige formål, f.eks. investeringer, tilslutning af nye brugere, distribution vs. produktion etc. Det betyder altså, at man i praksis, vil kunne arbejde med en kontoplan, der internt passer til den enkelte virksomhed, samtidig med, at kontoplanen indeholder eksterne konti, der er afstemt med f.eks. Energitilsynets web-baserede indberetning og Dansk Fjernvarmes model for en standardkontoplan. Derfor kan man udarbejde det eksterne regnskab og rapportere funktionsopdelt - samtidig med, at man i kontoplanen har det primære fokus på afdelinger og omkostningsarter. Denne type omkostningsmodeller anvendes i kommercielt drevne virksomheder f.eks. til at beregne lønsomheden ved forskellige produkter og kunder. Desuden anvendes de ofte i store koncerner som en del af budgetlægningsmodellen til at fordele omkostningerne ved fælles støttefunktioner som it, bygningsservice, HR etc. til andre afdelinger i virksomheden. Endelig er det også denne type modeller, som mange store virksomheder anvender, når der aflæg- Bygningsservice HR-afdeling Andre indirekte afdelinger indirekte delmodeller Trin 1: Fordeling fra indirekte delmodeller Produktion Distributionsafdeling Andre direkte afdelinger direkte delmodeller Trin 2: Aktivitets cost drivere Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet 3 Aktivitet 4 Aktivitet 5 Aktivitet 6 Direkte omkostninger Omkostningsobjekterne: Distribution vs. produktion, kunder, projekter, nøgletal til brug for benchmarking etc. Figur 1: Omkostningsmodel i praksis. Principskitse, hvor ikke alle detaljer er tegnet ind. F.eks. er delmodellernes inddeling af omkostninger i ressourcepuljer ikke vist. 48
2 ges segmentregnskaber i henhold til IFRS-reglerne. Disse anvendelser kan naturligvis også være relevante i fjernvarmevirksomheder, men når vi i denne artikel sætter fokus på aktivitetsbaserede omkostningsregnskaber, er det ikke for at udvikle en mere avanceret og præcis økonomistyringsmodel (vi tænker her på det interne regnskab, idet vi som vist i FJERNVARMEN 2/2009 skelner mellem internt regnskab/økonomistyring og det eksterne regnskab), men derimod fordi fjernvarmevirksomheder skal indberette omkostninger fordelt på funktioner, eksempelvis produktionsomkostninger, til Energitilsynet til brug for prisloftsberegninger. Ligeledes vil branchens arbejde med benchmarking være afhængigt af, at omkostninger til forskellige formål kan beregnes præcist og fleksibelt. Dette kan opnås med en aktivitetsbaseret omkostningsmodel. Vi har i tre tidligere artikler her i FJERNVARMEN skitseret, hvorledes det eksterne regnskab og det interne regnskab, begge tager udgangspunkt i registreringer i virksomhedens kontoplan, og vi har vist, hvilke elementer det interne regnskab, dvs. økonomistyringen består af. I denne artikel går vi så i detaljer med et af elementerne i økonomistyringen, nemlig omkostningsmodellen, hvor vi viser, hvordan det aktivitetsbaserede omkostningsregnskab konstrueres. Artiklens konklusion er, at hvis man vil sikre en retvisende regnskabsaflæggelse i de enkelte fjernvarmevirksomheder og konstruere gode omkostningsnøgletal til brug i benchmarking, så er løsningen ikke at ensrette konteringerne af bilag og de interne (registrerings)kontoplaner. Det er derimod et spørgsmål om for det første at fastlægge, hvilken struktur den eksterne rapportering skal have, således at disse regnskabsdata er sammenlignelige. Denne struktur kan man eventuelt benævne en ekstern kontoplan. For det andet er det et spørgsmål om at opbygge simple omkostningsmodeller, der både er anvendelige i de enkelte virksomheder og kan give en Personaleafdeling Ansættelser Lønadministration Kurser og uddannelse MUS-samtaler rekruttering Produktion medarbejder Fjernvarmevirksomheden Distribution Figur 2: Aktivitetsbaseret omkostningsmodel for en personaleafdeling i en samlet forsyningsvirksomhed. Illustration af princippet for én enkelt delmodel. ensartet og sammenlignelig rapportering eksternt. Sagt på en anden måde, så implementerer man ikke en fælles (ekstern) kontoplan ved at implementere en fælles intern kontoplan, men derimod ved at opbygge en omkostningsmodel, der i hver enkelt virksomhed efter ensartede principper kan skabe en oversættelse mellem det specifikke i den enkelte virksomheds økonomimodel og det fælles i den eksterne rapportering. Omkostningsmodellens rolle En omkostningsmodel, således som begrebet vil blive anvendt i denne artikel, indebærer for det første, at der tages udgangspunkt i omkostninger frem for periodens udgifter eller udbetalinger. Dvs. vi adresserer ikke forskellen mellem et udgiftsbaseret og et omkostningsbaseret regnskab, men vil blot bemærke, at der ikke er principielle forskelle mellem at lave en model for fordeling af udgifter og en model for fordeling af omkostninger. En sådan model kunne vi have betegnet en udgiftsmodel, men da modellen normalt laves på omkostningsdata, bruger vi betegnelsen en omkostningsmodel. For det andet er det underforstået, at der er tale om model for, hvorledes omkostninger henføres eller fordeles dels mellem forskellige omkostningssteder, hvor disse omkostninger er registreret, og dels mellem omkostningssteder og omkostningsobjekter. Kursusdag Renovationsvirksomheden Omkostningssteder kan i praksis forstås som den afdeling, man konterer omkostningen på, mens omkostningsobjekter er en generel betegnelse for det, man vil vide, hvad koster f.eks. tilslutningen af en kunde, distribution af fjernvarme eller aflæsning af forbrug. En mere præcis terminologi kunne have været omkostningsfordelingsregnskab eller man kunne, som det ofte også gøres, blot have talt om et fordelingsregnskab. Men i denne artikel har vi valgt at bruge betegnelsen et omkostningsregnskab eller en omkostningsmodel, underforstået at der er tale om en model for fordelingen frem for en særlig rapportering. Konstruktionen af et omkostningsregnskab er afhængig af, hvad omkostningerne skal fordeles til, eller hvad formålet er med omkostningsregnskabet. Formålet med et konkret omkostningsregnskab kan eksempelvis være, at der kan opstilles afdelingsregnskaber, som er mere retvisende, end hvis de blot baseres på de omkostninger, der er direkte registreret i afdelingerne. Et omkostningsregnskab kan også danne grundlag for, at omkostninger ved projekter kan for- og efterkalkuleres og et omkostningsregnskab kan benyttes til at dokumentere, hvad det koster at levere specifikke ydelser etc. (Fortsættes næste side) Samtale 49
3 (Fortsat fra forrige side) Modellens struktur Principperne i en aktivitetsbaseret omkostningsmodel er ganske enkle og intuitive, idet der tages udgangspunkt i, at hovedparten af de aktiviteter, der gennemføres i virksomheden, har til formål at sikre produktion og distribution af ydelser til kunder og derfor bør opfattes som produkt- eller kundeomkostninger. Omkostningerne til aktiviteterne vil derfor normalt blive henført til produkter, kunder eller andre omkostningsobjekter i forhold til deres træk på aktiviteterne. Men inden for rammerne af denne kortfattede beskrivelse er der rum til mange forskellige implementeringsmåder og designvarianter med forskellig kompleksitet og præcision i omkostningsvurderingen. Det grundlæggende princip bag modellen kan illustreres ved figur 1. Selvom det detaljerede design natur- ligvis er mere kompliceret, er udgangspunktet, at omkostningerne inddeles i puljer (typisk med udgangspunkt i at de er konteret ud fra art og sted) og via en deltaljeret specifikation af konkrete aktiviteter henføres til endelige omkostningsobjekter i form af kunder, produkter, funktioner etc. Delmodellernes rolle Modellen struktureres omkring delmodeller. I større virksomheder kan dette være separate afdelinger, mens det i mindre virksomheder blot kan være en gruppering af omkostninger til analyseformål. Strukturen i figur 1 viser en forsimplet principskitse. Det skal i særdeleshed bemærkes, at man inden for de enkelte delmodeller skal forestille sig en ABC-model med ressourcer og aktiviteter. Vi anvender betegnelsen delmodeller for at markere, at disse udgør en gruppering af omkostninger, der henføres til andre elementer i modellen som en del af modelleringen, således at de enkelte delmodeller i praksis er separeret fra resten af modellen. Der er, som vist i figur 1, defineret et antal aktiviteter inden for hver af de direkte delmodeller. På tilsvarende vis er der inden for de indirekte delmodeller ligeledes defineret aktiviteter, selvom disse ikke er angivet i figuren, således at omkostningerne fra indirekte delmodeller først henføres til direkte delmodeller. Delmodellerne vil oftest svare til organisatoriske afdelinger, der i kontoplanen vil være afspejlet som separate omkostningssteder. Men omkostningssteder kan også være mere afgrænsede dele af en afdeling, f.eks. den del af en samlet distributionsafdeling, der varetager registrering og afregning af kundernes varmeforbrug. Herudover kan det være hensigtsmæssigt at samle nogle grupper af omkostninger inden for ét omkostningssted i en delmodel (f.eks. afskrivning på bygninger Dykker eftersyn af akkumuleringstanke inklusiv støvsugning og tilstandskontrol Tankinspektion baseret på know-how og mange års erfaring. Deres GARANTI for driftssikkerhed og miljøskader. DYKKER- OG ENTREPRENØRFIRMA 50
4 Vi tager ansvar for dit affald og jorden FJERNVARMEN sammen med el, varme og vand, der forbruges i disse bygninger samt vedligeholdelse af bygningerne, jf. figur 1). For at markere, at opdelingen af delmodeller er en del af konstruktionen af omkostningsmodellen, bruges i denne artikel begrebet delmodel frem for blot omkostningssted. indirekte omkostninger etc.), idet de ressourcekategorier, der via direkte kontering, måling eller på anden måde kan henføres til omkostningsobjekter, ikke omfattes af delmodellerne. Hvis omkostningsobjekterne er tilslutning af nye fjernvarmebrugere, vil der være direkte omkostninger i form af materialer, komponenter etc. samt eventuelt arbejdsløn efter timesedler, der ved andre registreringer eller i kontoplanen er registreret præcist. Sådanne omkostninger vil ikke være omfattet af delmodellerne, hvilket er angivet i figuren ved boksen direkte omkostninger. som kan anvendes til at fastlægge disse fordelingsnøgler. Den typiske måde at beregne en fordelingsnøgle på er at opgøre de samlede omkostninger ved at udføre en aktivitet (f.eks. lønadministration) samt hvor mange gange denne aktivitet udføres (antal medarbejdere), således at der kan beregnes en fordelingsnøgle (kr./medarbejder), som anvendes til at fordele omkostninger til de afdelinger eller funktioner, hvor disse medarbejdere er tilknyttet. Da vi i denne artikel blot har villet skitsere de overordnede principper og klarlægge omkostningsmodellens formål, vil vi ikke her gå yderligere i detaljer med dette. Aktiviteter og omkostningsfordelinger Aktiviteterne defineres, konkret for den enkelte fjernvarmevirksomhed med iagttagelse af, hvad formålet med at udvikle modellen er. Modellen indrettes, således at det i trin 2 muliggøres at henføre omkostningerne til aktiviteter, der på forskellige niveauer vedrører produkterne (de enkelte enheder, produktet eller produktgruppen), kunderne (den enkelte kundeordre, kunden eller kundegruppen) etc. i forhold til deres træk på aktiviteten. Det skal pointeres, at modellen, der er vist i figuren, fokuserer på Det andet trin i modellen drejer sig om at henføre aktivitetsomkostningerne til omkostningsobjekter på baggrund af deres træk på aktiviteten udtrykt ved en fordelingsnøgle (aktivitets cost driver). Fordelingsnøglen skal afspejle omkostningsobjektets reelle ressourcetræk, og der findes kapacitetsomkostninger (overhead, forskellige principper og metoder, (Fortsættes næste side) Et simpelt eksempel Betydningen af en omkostningsmodel kan nok bedst illustreres med et eksempel. Vi forestiller os i figur 2 en kommunal forsyningsvirksomhed, 51
5 (Fortsat fra forrige side) som er etableret med nogle fælles funktioner, herunder en personaleafdeling, og som i særskilte selskaber varetager forskellige forsyningsområder. I vores eksempel fjernvarme og renovation. I regnskabssystemet vil personaleafdelingen have traditionelle konti for forskellige omkostningsarter, f.eks. løn, it, porto, kontorartikler etc. - og afdelingens omkostninger vil som udgangspunkt være fælles administrationsomkostninger for de to forsyningsområder. Omkostningsmodellen specificerer typisk 3-7 hovedaktiviteter, som alle afdelingens omkostninger fordeles til (der er altså ikke yderligere aktiviteter, der hedder møder, efteruddannelse, ledelse etc.). Fordelingsnøglen for lønadministration vil typisk blot være medarbejdere, således at der fordeles et beløb til dels de to forsyningsvirksomheder på baggrund af, hvor mange ansatte de har og dels specificeres denne fordeling internt i fjernvarmevirksomheden til de afdelinger, som denne måtte være opdelt i. Her i vores eksempel produktion og distribution. Tilsvarende princip anvendes for de andre aktiviteter i personaleafdelingen; og tilsvarende princip anvendes for andre fællesfunktioner. Resultatet af denne procedure er, at man i de enkelte afdelinger kan nøjes med at registrere omkostningerne på traditionel vis på arter, når man bogfører, mens omkostningsmodellen holder styr på, hvad dette har af konsekvenser for, hvorledes omkostningerne fordeles til de enheder, man aflægger regnskab for. Man skal altså hverken tidsregistrere eller fordele bilag ved konteringen. Hvis man vil sammenligne forskellige fjernvarmevirksomheders omkostningsnøgletal i en benchmarking, er det med denne procedure ikke afgørende, om de anvender de samme kontoplaner i deres regnskabssystemer, eller om de har defineret konti på samme måde. Hovedsagen er, at de hver for sig har opbygget en simpel omkostningsmodel, der afspejler den måde arbejdet i de enkelte virksomheder er organiseret. I eksemplet ovenfor kunne vi forestille os, at fjernvarmevirksomheden skulle sammenlignes med andre fjernvarmevirksomheder, der var organiseret med egne administrative funktioner. Hvis administrationsomkostningerne skal sammenlignes, er det afgørende, at der indgår de samme aktiviteter, og dermed omkostninger, i administration. Men når virksomhederne er forskellige, vil den nødvendige ensartethed ikke kunne skabes ved at definere (interne) konti og kontoplaner. Ved at anvende retvisende omkostningsmodeller i de enkelte virksomheder vil der kunne skabes et ensartet sammenligningsgrundlag, som både vil kunne anvendes til at dele erfaringer på basis af de omkostningsmæssige konsekvenser af forskellige måder at arbejde på, og som vil kunne anvendes til i reguleringsøjemed at vurdere effektiviteten af virksomhederne. Afslutning En god omkostningsmodel giver en række ledelsesmæssige fordele i de enkelte virksomheder. Ud fra et økonomistyringsperspektiv gør det eksempelvis budgetlægningen nemmere. Hvis vi øger aktiviteten i fjernvarmevirksomheden ved at tilslutte 400 husstande yderligere, hvad betyder det så for budgetterne i fjernvarmevirksomheden og i de fælles administrationsenheder? Svaret ligger i omkostningsmodellen: Hvad er omkostningerne i distributionsafdelingen pr. tilslutning? Hvor mange ekstra medarbejdere svarer det til? Og dette er samtidig svaret på, hvorledes personaleafdelingens aktiviteter skal udvides, når andre afdelinger udvider deres aktiviteter. Der findes specielle softwareløsninger, som kan anvendes til at 52
6 lave sådanne modeller, men disse er forholdsvis dyre og for de fleste forsyningsvirksomheder, som bare har brug for at kunne aflægge retvisende regnskaber (opdelt på distribution, produktion etc.), kunne adskille omkostninger til forskellige formål (f.eks. varme og fjernkøling etc.) og beregne nøgletal til benchmarking, er der ikke behov for mere end en regnearksbaseret model. Man kan i praksis forestille sig et regneark, hvor modellens input er omkostningerne, som de er konteret i bogholderisystemet, og hvor output er aktivitetsomkostninger og fordelinger af omkostninger til de funktioner, der skal aflægges regnskab for. En sådan model kan i en mellemstor fjernvarmevirksomhed opbygges på 5-20 dage afhængig af, hvor detaljeret man ønsker den skal være. Man kan diskutere, om det er meget eller lidt besvær, men budgetlægning og regnskabsaflæggelse bliver nemmere og mere præcis og grundlaget for benchmarking bliver væsentlig forbedret. Ligeledes er en mere præcis omkostningsinformation grundlaget for at kunne foretage effektiviseringer og organisationsudvikling. Man kan også anskue projektet ud fra de krav, der stilles og vil blive stillet til fjernvarmevirksomheders regnskabsaflæggelse. Hvis alternativet til at opbygge en omkostningsmodel er at implementere et nyt regnskabssystem og udvikle en ny og kompliceret kontoplan, så vil det givetvis være både mere præcist og nemmere at udvikle en god økonomistyringsmodel med afsæt i en omkostningsmodel, således som vi har skitseret det her i artiklen. DANSK FJERNVARME TILBYDER DANSK FJERNVARME TILBYDER KURSER, MØDER OG TEMADAGE maj Gasteknik/gasmotor (Modul A.2.3) 12. maj L-AUS/El-sikkerhed, opfølgning og andre sikkerhedsemner (Modul A.2.8) 12. maj Bestyrelsens og forsyningsudvalgets dag (Modul A.0.6) Selandia-CEU, Slagelse Aalborg Kom. Forsyningsvirksomhederne Best Western Golf Hotel Viborg maj Erfra-træf energibesparelser 14. maj Varmt arbejde brandforanstaltninger v. gnistproducerende værktøj (Modul A.1.5) 14. maj Møde for decentrale kraftvarmeværker Comwell Rebild Bakker maj Halmgruppens 25 års jubilæum Hotel Griffen, Bornholm maj Grundkursus kontrol af fjernvarmeanlæg (Modul A.3.2) 26. maj Praktisk anvendelse af værktøjet procesbenchmark (Modul B.0.11) maj Kunde- og forbrugerservice, trin II (Modul A.3.1) 3. juni Temadag om tariffer og standardkontoplanen juni Afkøling lavere returtemperatur (Modul A.3.5) 4. juni Informativ rapportering (Modul A.4.3) 11. juni Konference for offentlige værker og forsyningsselskaber 18. juni Restanceinddrivelse for varmeforsyninger (Modul A.4.4) aug. Gasteknik/gasmotor (Modul A.2.3) 3. september Bestyrelsens og forsyningsudvalgets dag (Modul A.0.6) 9. september Bestyrelsens og forsyningsudvalgets dag (Modul A.0.6) Construction College Aalborg AMU SYD, Ribe Selandia-CEU, Slagelse Scandic Hotel Aalborg Comwell Roskilde pnb@pnbukh.com lgd@danskfjernvarme.dk dah@business.aau.dk Dansk Fjernvarmes uddannelseskatalog for efteråret 2009 og foråret 2010 bliver sendt ud sammen med juni-nummeret af FJERNVARMEN. Se flere tilbud, beskrivelser og programmer på, hvor du også kan tilmelde dig. Alle er velkomne! 53
Økonomistyring. Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Økonomistyring Artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mereKonteringsvejledning AAU
1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.
Læs mereOmkostningsregnskabets rolle i. økonomistyringen 3.1. Hvad skal ledelsen vide om økonomistyringens design. 1. Indledning
økonomistyringen Hvad skal ledelsen vide om økonomistyringens design af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet og ErhvervsPhD-stipendiat Lars G. Dietrichson, lgd@business.aau.dk
Læs mereTEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING
TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING Kom til inspirationsdag og få den nyeste viden om fremtidens økonomiske styring i kommunen. Bliv inspireret af de mest visionære og nyskabende
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereTEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING
TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING Kom til inspirationsdag og få den nyeste viden om fremtidens økonomiske styring i kommunen. Bliv inspireret af de mest visionære og nyskabende
Læs mereTime-Driven ABC 5.4. nemmere og mere effektive ABC-modeller. 1. Indledning 1. af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet
Time-Driven ABC Time-Driven ABC nemmere og mere effektive ABC-modeller af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning 1 Sammen med modeller til budgetlægning og resultatopfølgning
Læs mereBilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration
Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering
Læs mereTEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING
TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING Kom til inspirationsdag og få den nyeste viden om fremtidens økonomiske styring i kommunen. Bliv inspireret af de mest visionære og nyskabende
Læs mereØkonomistyring. Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Økonomistyring Uddag af artikel trykt i Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereVejledning om omkostningsfordelinger
Del 2: Metode og design Læsevejledning består af tre mindre vejledninger. De har forskellige fokusområder og kan læses hver for sig. Vejledningens dele Kapitler Målgruppe Del 1 Behovet for omkostningsfordelinger
Læs mereFREMTIDIG REGULERING AF DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER
ERFA-MØDE OM KRAFTVARME OG VARMEPUMPER FREMTIDIG REGULERING AF DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER 29. maj 2018 BAGGRUND Ib Larsen udvalget: Moderniseret reg. i fjernvarmesektoren (okt. 2015) Politisk stemmeaftale
Læs mereBudgetproces Alm Brand
Budgetproces Alm Brand SAS forum 2. juni 2010 1 Dagsorden Baggrund Finansiel koncern opdelt i juridiske selskaber og organisatorisk i afdelinger. Krav om opfølgning på en række dimensioner (selskab, afdeling,
Læs mereRegnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger
Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING
Læs mereFormålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.
Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages
Læs mereHovedkonto 4 Fælles formål og administration
Budget- og regnskabssystem for regioner 4.4 side 1 Hovedkonto 4 Fælles formål og administration Denne hovedkonto omfatter omkostninger og indtægter vedrørende regionens politiske virksomhed, den centrale
Læs mereDesign af et aktivitetsbaseret regnskabssystem
Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem Design af et aktivitetsbaseret regnskabssystem af BDO-Professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning aktivitetsbaseret
Læs mereErhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen, januar 2008. Økonomistyring
SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Økonomistyring Mandag den 7. januar 2008 kl. 8.00-12.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det
Læs mereHAVNEFORORDNINGEN REGNSKAB OG TRANSPARENS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
HAVNEFORORDNINGEN REGNSKAB OG TRANSPARENS FORORDNINGENS KRAV TIL REGNSKABET De finansielle forbindelser mellem de offentlige myndigheder og en havnemyndighed eller en anden enhed, der leverer havnetjenester
Læs mereSkaf viden om omkostningsstrukturen
BETINGELSEN FOR AT EFFEKTIVISERE FORSYNINGSKÆDEN Skaf viden om omkostningsstrukturen Samtidig med at vi systematisk effektiviserer produktion og logistik, f.eks. ved at indføre ny automatiseret produktionsteknologi,
Læs mereVURDERING AF ADMINISTRATIVE BYRDER FOR VARMEFORSYNINGSVIRKSOMHEDER OMFATTET AF NYE ANMELDELSESKRAV. Forsyningstilsynet
VURDERING AF ADMINISTRATIVE BYRDER FOR VARMEFORSYNINGSVIRKSOMHEDER OMFATTET AF NYE ANMELDELSESKRAV Forsyningstilsynet September 2018 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Formål og baggrund 2 1.1.1 Analysens metode
Læs mereHVAD ER STATUS FOR UDRULNING AF DEN NYE REGULERING? TEMADAG OM ENERGIFORLIGET
HVAD ER STATUS FOR UDRULNING AF DEN NYE REGULERING? TEMADAG OM ENERGIFORLIGET Michael Fibiger BAGGRUND Analyser mv. Ib Larsen udvalget: Moderniseret regulering i fjernvarmesektoren (okt. 2015) McKinsey:
Læs mereIVÆKST Økonomiværkstedet Bogholderi
IVÆKST Økonomiværkstedet Bogholderi 2012 Velkommen til Økonomiværkstedet Program 07:45 Kaffe 08:00 Bogholderi 08:30 Øvelse med Bogholderi 08:50 Pause 09:00 Case eksempler på løsning 09:20 Diskussion i
Læs mereFra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder
Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,
Læs mereStil skarpt på udgifterne
Civilingeniør Lise Tarp-Johansen, Københavns Energi Driftschef Arne Svendsen, VandCenter Syd Fem forsyninger har givet deres administrationsudgifter et eftersyn, og ved at arbejde med nøgletal og procesbenchmarking
Læs mereVejledning til kontering af udgiftsbilag
Vejledning til kontering af udgiftsbilag - til bogholderen i den mindre virksomhed Version 2.0 Indholdsfortegnelse Forord:... 3 Råd før læsning:... 3 Fremgangsmåde ved kontering af udgiftsbilag:... 4 1)
Læs mereIndbydelse til at afgive tilbud på udarbejdelse af standardkontoplan/konteringsvejledning
Indbydelse til at afgive tilbud på udarbejdelse af standardkontoplan/konteringsvejledning Kontor/afdeling Center for forsyning Dato 10. november 2017 J nr. 2017-5414 Indledning Energistyrelsen indbyder
Læs mereAnalyse af forventede omkostninger ved indførsel af konteringsvejledningen
Dansk Energi Vodroffsvej 59 1900 Frederiksberg C 22. januar 2019 Analyse af forventede omkostninger ved indførsel af konteringsvejledningen for fjernvarmesektoren Dansk Energi har bedt PwC om at udarbejde
Læs mereI tilknytning til vejledningen er der udarbejdet et regneark, hvori omkostningerne kan opføres således den samlede pladspris kan opgøres.
VEJLEDNING Opgørelse af omkostninger for pladser i plejehjem og plejeboliger Nærværende vejledning indeholder en standardmodel til brug for opgørelsen af omkostninger for pladser i plejeboliger. Vejledningen
Læs mereForretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter
Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter 1. Indledning Aktivering af udviklingsprojekter i balancen stiller store krav til styring og pålidelig økonomisk regnskabsopfølgning, fordi disse
Læs mereREUNION OG FOLLOW-UP SEMINAR OM FREMTIDENS ØKONOMISTYRING
REUNION OG FOLLOW-UP SEMINAR OM FREMTIDENS ØKONOMISTYRING Hotel Koldingfjord, torsdag d. 9. juni og fredag d. 10. juni 2016 COK afholder reunion og follow-up seminar for alle nuværende og tidligere deltagere
Læs mereDe nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC
De nye ABC-teknikker: En analyse af Time-Driven ABC Af Per Nikolaj Bukh November 2005 Der er nu mere end 15 år siden, at Activity Based Costing (ABC) blev introduceret; og modellen har i sin grundstruktur
Læs mereBenchmark for energibesparelser i 2017
Benchmark for energibesparelser i 217 ANALYSE DEN 7. JAUAR 219 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 25 Valby Tlf. 4171 54 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/15 FORSYNINGSTILSYNET
Læs mereTime-Driven Activity Based Costing
Time-Driven Activity Based Costing Hvilken påvirkning vil Time-Driven Activity Based Costing have på kundeprofitabiliteten for henholdsvis kundegruppen af Standard- og Special cykler i forhold til traditionel
Læs mereBilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.
Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...
Læs mereDETTE DOKUMENT ER ET UDPLUK FRA KONTERINGSVEJLEDNING FOR NET- OG TRANSMISSIONSVIRKSOMHEDER, UDARBEJDET DECEMBER 2001 I REGI AF DANSK ENERGI.
DETTE DOKUMENT ER ET UDPLUK FRA KONTERINGSVEJLEDNING FOR NET- OG TRANSMISSIONSVIRKSOMHEDER, UDARBEJDET DECEMBER 2001 I REGI AF DANSK ENERGI. 6. Indberetning til Energitilsynet Netvirksomhederne skal på
Læs mereIndbydelse til at afgive tilbud på udarbejdelse af omkostningsfordeling ved samproduktion
Indbydelse til at afgive tilbud på udarbejdelse af omkostningsfordeling ved samproduktion Kontor/afdeling Center for forsyning Dato 10. november 2017 J nr. 2017-5414 Indledning Energistyrelsen indbyder
Læs mereNOTAT. Demografiregulering med ny model
NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,
Læs mereAKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME
ERFA-TRÆF FOR ADMINISTRATION OG REGNSKAB AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME Birgitte Faaborg, konstitueret chef for faglig afdeling Dansk Fjernvarme GARANTIPROVISION 1. Statsstøttereglerne Kommissionens
Læs mereVirker knowledge management?
Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker
Læs mereIntroduktion til benchmarking af varmevirksomheder
Introduktion til benchmarking af varmevirksomheder APRIL 2019 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf. 4171 5400 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/7 FORSYNINGSTILSYNET
Læs mereØkonomistyring i staten
Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i
Læs mere1 KY-kontering 26.11.2013
1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5
Læs mereVejledning til løn- og omkostningsfordeling i LDV. Januar 2017
Vejledning til løn- og omkostningsfordeling i LDV Januar 2017 FORORD Statslige institutioner udfordres af stadig strammere rammer. Faldende bevillinger og stigende forventninger fra borgere og samfund
Læs mereOptimering af forsyningskæden forudsætter viden om omkostningsstrukturen¹
FOKUS: SUPPLY CHAIN MANAGEMENT Optimering af forsyningskæden forudsætter viden om omkostningsstrukturen¹ Det er essentielt at udvikle en mere præcis omkostningsinformation, som baserer sig på samme struktur
Læs mereAffaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010
Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation København den 17. juni 2010 Agenda 09.30-09.40 Velkomst Anders Christiansen, KL 09.40-10.30 Organisationsformer Line Markert, HORTEN 10.30-11.15 Kalkulation og håndtering
Læs mereAdministrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler
Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN
Læs mereAdministrative tjeklister
Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE
Læs mereActivity Based Costing
Activity Based Costing Activity Based Costing af BDO-professor, cand.oecon., ph.d, Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor, cand.oecon. Poul Israelsen, pi@iprod.auc.dk,
Læs mereTerminologi i LRAIC-modelnotaterne
Terminologi i LRAIC-modelnotaterne Nedenstående liste indeholder en oversigt over den terminologi, der vil blive anvendt i de tre LRAIC-modelnotater. Det skal understreges, at terminologien er fastlagt
Læs mereBogføringsgrupper. Indholdsfortegnelse: August 2006 version 1.0
Bogføringsgrupper Indholdsfortegnelse: Begrebet bogføringsgrupper... 2 Virksomhedsbogføringsgrupper... 4 Produktbogføringsgrupper... 5 Debitorbogføringsgrupper... 6 Kreditorbogføringsgrupper... 8 Bankbogføringsgrupper...
Læs mereBenchmarking. Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne. 1. udgave af 23. oktober 2006
Benchmarking Vejledning til indhentning af omkostningsdata m.m. hos elnetselselskaberne 1. udgave af 23. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 Side 1.1 BAGGRUND... 2 1.1.1 Benchmarking og
Læs mereFra dialog til markedsstyring til benchmarking
Fra dialog til markedsstyring til benchmarking Tredje kapitel i artikelserien om benchmarking ser på, hvorfor benchmarking kan være relevant som styringsredskab i fjernvarmesektoren. Be n c h m a r k i
Læs mereVejledning om indholdet af finansiel revision og forvaltningsrevision hos støttemodtager
Svineafgiftsfonden 5. januar 2015 Vejledning om indholdet af finansiel revision og forvaltningsrevision hos støttemodtager Når der modtages støtte fra Svineafgiftsfonden vil de særlige krav, der gælder
Læs mereService eller rentabilitet?
Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000
Læs mereBilag 1 Identificering af direkte og indirekte omkostninger
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Bilag 1 Identificering af direkte og indirekte omkostninger Januar 2015 WWW.BDO.DK Indhold 1 2 2.1 2.2 DIREKTE OMKOSTNINGER... 3 INDIREKTE OMKOSTNINGER... 4 Analysedel 1...4
Læs mereREGNSKAB. Grundlæggende AMU PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE
AMU Grundlæggende REGNSKAB PÅ KURSUSCENTRET - KØGE HANDELSSKOLE Vi udbyder bl.a. korte kurser indenfor følgende: -Regneark, anvendelse, design og automatisering -Placering af resultat- og balancekonti
Læs mereRungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31
Rungsted Havn Økonomistyringsmodel PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Økonomiudvalget i Hørsholm Kommune har på møde den 18. september 2014
Læs mereØKONOMISTYRING ANNO 2009
Kursus i København d. 10. & 11. juni 2009 Kursus i Århus d. 15. & 16. juni 2009 Early bird rabat tilmeld dig inden 24. april og få 15% i rabat ØKONOMISTYRING ANNO 2009 de nye teknikker og metoder Økonomistyringens
Læs mereEnergitilsynets Fjernvarmestatistik
Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren
Læs mereIndstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet
for Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for 30. april 2009 for Der er i løbet af 2008 og 2009 udført en række aktiviteter i med henblik på at opnå en økonomistyring
Læs mereOpstilling af administrationsbudget for de eksisterende enheder i Fælles Borgerservice Valby
++ Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Opstilling af administrationsbudget
Læs mereHD(R) 2.del Økonomistyring 30.01.2003 Ro203 Erling Kyed ******-**** 1 af 1 sider
1 af 1 sider Opgave 1: DAN A/S er et profitcenter. Definitionen på et profitcenter er at, det er et resultatcenter som også sælger til eksterne. Ledelsen i profitcentre pålægges en række ansvarsområder
Læs mereAdministrative tjeklister. Bilag 7
Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning
Læs mereHovedkonto 3 Regional udvikling
Budget- og regnskabssystem for regioner 4.3 side 1 Dato: September 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2012 Hovedkonto 3 Regional udvikling På hovedkonto 3 registreres omkostninger og indtægter vedrørende
Læs mereController i den offentlige sektor: særlige udfordringer?
Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt
Læs mereAdministration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.
Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt
Læs mereVARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for
VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------
Læs mereDato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007
Budget- og regnskabssystem for regioner 2.6 - side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 2.6 Moms Det er hovedreglen i det regionale budget- og regnskabssystem, at udgifter og indtægter
Læs mere7.7 Bilag til kapitel 7
Budget- og regnskabssystem for regioner 7.7 - side 1 Dato: Februar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 7.7 Bilag til kapitel 7 7.7.1 Bilag 1 Resultatopgørelse Budget- og regnskabssystem for regioner
Læs mereKOMMUNESTATISTIK 2010
KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands
Læs mereI medfør af 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 20. november 2006 om telekommunikation og teletjenester, fastsættes:
Selvstyrets bekendtgørelse nr. 2 af 7. februar 2014 om regnskabsregler for koncessionshavere som udbyder offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester I medfør af 15, stk. 2, i landstingsforordning
Læs mereStrategiplan 2010 2013
Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret
Læs mereVÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole HHX VØ B Carsten
Læs mereAnalyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement
Analyse af økonomistyringsniveauet i Københavns Kommune - supplement Indledning Deloitte Revisionsaktieselskab har som led i forberedelsen af den kommende revision for 2009 gennemført en interviewbaseret
Læs mereHolbæk Kommune Økonomi
BILAG I økonomiaftalen for 2013 blev det aftalt, at der i KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet fremadrettet ville have fokus på administrationsudgifterne. Økonomi- og Indenrigsministeriet har derfor
Læs mereGenerelt for eksternt regnskab
Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat
Læs mereActivity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT
Activity Based Costing HA 4. Semester 2011 Aalborg Universitet Videregående økonomistyring og IT Udarbejdet af Inna Pankratova Gruppe 9 AKØ Vejleder: Daniel Harritz 1 Indholdsfortegnelse Executive summary...
Læs mereFind vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen
Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder
Læs mereFREMTIDENS ØKONOMISTYRING
M ere end 400 kommunale økonom im edarbejdere og ledere har indtil videre deltaget på uddannelsen. Tilm eld dig efterårsholdet nu! FREMTIDENS ØKONOMISTYRING - Design og udvikling af kommunens økonomiske
Læs mereØkonomistyring. Den individuelle tilgang
Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.
Læs mere1. Baggrund og problemstilling
1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene
Læs mereDer er ikke tale om regler og krav, men om inspirationsmateriale, som I kan tilpasse efter behov.
Intern Budgettering Koncept for intern budgettering skal understøtte jeres budgetlægning og opfølgning. Det indeholder materiale om budgetprocesser, den interne kontoplan, ledelsesinformation og systemunderstøttelse.
Læs mereÆndringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 L 177 Bilag 4 Offentligt Til L 177 [Ændringsforslag stillet den {FREMSAT}] Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
Læs mereØ90 Konference 08.12.2011
Konference 08.12.2011 Resultat fra workshop: Hvordan udnytter vi produkt-porteføljen optimalt overfor: Deltidslandmænd: Overblik over likviditet Skatteoptimering Overblik over samlet økonomi for bedriften
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF VARMEREGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR 1. INDLEDNING... 3
Side 2/8 ENERGITILSYNET VEJLEDNING OM OMLÆGNING AF VARMEREGNSKABSÅR TIL KALENDERÅR INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. REGNSKABSÅR, VARMEREGNSKABSÅR OG FORBRUGERAFREGNING... 4 3. REGLER OM VARMEREGNSKABSPERIODE...
Læs mereNotat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006
Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i
Læs mereKapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen
Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,
Læs mereErhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del. Regnskab og Økonomistyring. Reeksamen, januar Økonomistyring
Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. Del Regnskab og Økonomistyring Reeksamen, januar 2009 Økonomistyring Fredag den 9. januar 2009 Kl. 9.00 -- 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det betyder bøger,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om opfølgning på notat om benchmarking af regionernes ledelse og administration. Maj 2011
Notat til Statsrevisorerne om opfølgning på notat om benchmarking af regionernes ledelse og administration Maj 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning på notat om benchmarking
Læs mereRedegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice.
Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice. I kommunens årsregnskab angives, hvorledes kommunen senest har beregnet priskrav
Læs mereDansk Fjernvarme Prissætning, prisdifferentiering, tariffer m.v.
Dansk Fjernvarme Prissætning, prisdifferentiering, tariffer m.v. 1 Det vil jeg tale om Prissætning Prisdifferentiering Tariffer 2 1 Prissætning Varmeforsyningslovens kapitel 4 Varmeforsyningslovens kapitel
Læs mere3. Meddelelser fra direktøren samt fra Sekretariatet for Energitilsynet
Referat Energitilsynsmøde den 25. oktober 2016 Dagsorden: 1. Inhabilitet på møde 176 2. Meddelelser fra formanden 3. Meddelelser fra direktøren samt fra Sekretariatet for Energitilsynet Sager til beslutning:
Læs mereSamarbejde og udvikling
Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål
Læs mereBilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger
Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDLEDNING Nærværende bilag udfolder den statslige definition af. Der skal anvendes to principper til at fastslå, om en omkostning er en del
Læs mereRegnskabsmæssige udfordringer ved mix-scenariet v/ Klaus Kvist Rasmussen
ved mix-scenariet v/ Klaus Kvist Rasmussen DAKOFA, 7. marts 2011 Formål Grundlaget for selskabet og stiftelse Grundlæggende regnskabsadskillelse Overvejelser ved selskabsdannelsen 2 Footer 1 Regnskabsmæssige
Læs mereNotat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune
Notat Emne Til Direktøren Kopi til Den 28. august 2006 Det skal indledningsvis bemærkes, at der i revisionsberetningen ikke er forhold vedr. Magistratens 5. afdeling, som Byrådet skal tage stilling til,
Læs mereEfteruddannelse og kurser til lægesekretærer Uddannelseskatalog PLA HK Privat Aftalt uddannelse
A. Sundhed Efteruddannelse og kurser til lægesekretærer Uddannelseskatalog PLA HK Privat Aftalt uddannelse Sundhedskurserne er udviklet af PLO, så de er målrettet dig og dine funktioner i praksis. Praksismanageruddannelsen
Læs mere