Censorformandskabet for Det merkantile fagområde... 2 Indledning... 2 Hvad har fyldt i året... 2 Andet... 3

Transkript

1 Indhldsfrtegnelse Censrfrmandskabet fr Det merkantile fagmråde... 2 Indledning... 2 Hvad har fyldt i året... 2 Andet... 3 Første del... 3 Resume Censrkrpset sammensætning (jf. 22 g 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder: Årets arbejde i Censrfrmandskabet (jf. 27), herunder: Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutinerne g censrfrmandskabet Grundlaget fr eksamen (jf. 30) Prøvefrmerne Infrmatinen fra uddannelsesinstitutinerne (jf. 24 stk. 2) Overensstemmelse med mål g øvrige krav fra bekendtgørelser g studierdninger Ensartet g retfærdig behandling Klager g ankesager (jf. 25, 4. pkt.) Evaluering af skabelnen... 9 Anden del... 9 Dkumentatin g refleksin ver det indsamlede materiale fra censrerne... 9 Fakta ark... 0

2 Censrfrmandskabet fr Det merkantile fagmråde Årsberetningen dækker periden fra den. august 205 til den 3. juli 206. Indledning Årsberetningen er blevet til på baggrund af studerende, der har været til eksterne prøver/eksamener. Censrfrmandskabet har ikke adgang til antal STÅ i periden, så frmandskabet har ingen tal på, hvr mange der i samme peride har været til intern prøve i et fagmdul. Årsberetningen fra censrfrmandskabet er en af de vigtige pgaver, sm censrfrmandskabet er frpligtet på. Årsberetningen samler p på de særlige frhld, der har haft betydning fr uddannelsen i årets løb. Den er baseret på både eksaminatrer g censrers rapprter fra gennemførte prøver g eksaminer inden fr det merkantile fagmråde, samt med fkus på de temaer, sm ministeriet ønsker, vi skal undersøge, samt emner censrfrmandskabet løbende arbejder med. Det merkantile fagmråde mfatter følgende AU uddannelser: Akademiuddannelse i finansiel rådgivning Akademiuddannelse i internatinal handel g markedsføring Akademiuddannelse i internatinal transprt g lgistik Akademiuddannelse i kmmunikatin g frmidling Akademiuddannelse i plevelsesøknmi Akademiuddannelse i retail Akademiuddannelse i skatter g afgifter Akademiuddannelse i øknmi- g ressurcestyring Hvad har fyldt i året I censrfrmandskabets årsberetning er der psamlet frskellig viden m uddannelserne. Beretningerne kan bruges sm baggrundsviden i det faglige fællesudvalg fr mrådet, uddannelsesinstitutinernes ledelse eller i faggrupper på de enkelte uddannelsessteder med det frmål at løfte kvaliteten i uddannelserne g vilkårene fr censrernes arbejde. Frmandskabet har bemærket afleveringen af censrrapprter er næsten 00 %, men det halter lidt mere med afleveringen af eksaminatrrapprterne. Det er især fagene Erhvervsøknmi g Erhvervsret der halter. Her mangler tæt på 50 % af eksaminatrerne at aflevere rapprten. Det skal indskærpes, at der skal indberettes både eksaminatr g censrrapprter samt karakterindberetning fr alle prøver/eksamener. Censrrdningen har gennem en årrække været en hjørnesten i den eksterne kvalitetssikring af de danske videregående uddannelser. Den eksterne censur har bl.a. til pgave at sikre, at uddannelsens prøver er i verensstemmelse med de fastsatte læringsmål g kriterierne fr at pnå dem. Samtidig skal den bidrage til at sikre, at de studerende får en ensartet g retfærdig behandling i vurderingen af deres præstatiner. Censrkrpset var beskikket i periden. juli juni 206. Det har betydet, at en del af censrfrmandskabets pgaver i fråret 206 har været en gennemgang af samtlige ansøgninger m censrbeskikkelser inden fr fagmrådet fr en ny 4-årig peride. Både gen-ansøgninger g nye ansøgninger, da bekendtgørelsen kræver, at der ved hver ny beskikkelsesperide udskiftes mindst en fjerdedel af censrerne i censrkrpset. Censrfrmandskabet skal påse, at det er sandsynligt, at vi ikke beskikker flere, end der er brug fr. Hvert år tælles alle beståede eksamener sammen g mregnes til årsstuderende (STÅ). Hver STÅ udløser så en bestemt prtin penge til uddannelsesinstitutinen afhængig af, hvilken takst den pågældende uddannelse mdtager. Èn STÅ svarer til 6 studerende på en akademiuddannelse, sm er en Videregående VksenUddannelse på deltid. 2

3 Der ud ver har der været afhldt det lvpligtige valg til censrfrmandskabet. Censrfrmandskabet fr fagmrådet har knstitueret sig. Censrfrmandsskabet er sammensat af én frmand, Pia Lindkvist fra UCN act2learn g én næstfrmand, Kent Riis fra Regin Midtjylland Sædvanligvis fungerer allkeringen uprblematisk fra censrsekretariatet i Aalbrg. Der er generel rs g tilfredshed i rapprterne fra censrerne til sekretariatet. Censrfrmandskabet vil derfr gerne benytte lejligheden til at sige tak til censrerne, de faglige fællesudvalg, censrsekretariatet g øvrige samarbejdspartnere fr et gdt samarbejde. Andet Statistiske data fr periden anvendt i denne rapprt er hentet fra censrsekretariatet database. Første del Resume De vigtigste knklusiner vedrørende årets arbejde i censrfrmandskabet fr fagmrådet, viser, at uddannelsernes faglige niveau har et tilfredsstillende akademisk niveau, der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål g de samlede mål fr læringsudbytte, g uddannelserne lever p til arbejdsmarkedets krav g eventuelt videreuddannelse jfr. knap 98 % af censrerne (se nedenstående figur). Nget af frklaringen kan måske findes i, at der mange steder frventningsafstemmes inden prøven/eksamen jfr. nedenstående figur (g kmmentar). Rlleafklaring g frventningsafstemning giver en gd start: der blev hver dag afhldt en halv times frmøde ang. niveau på prjekterne. det var rart at knstatere at karaktergivningen næsten var ens Afviklingen af prøver g eksaminer samt Censrfrmandskabets anbefalinger WISEflw Censrfrmandskaberne fr fagmrådet ser stadig lidt udfrdringer ved anvendelsen af IT-platfrmen WiseFlw. Implementeringen af elektrnisk aflevering, bedømmelse g censurering af rapprter g pgaver er i gang på alle institutiner g WISEflw er nk gdt på vej, men der er dg stadig enkelte censrer, der kmmenterer på dette. Se uddrag af censrernes kmmentarer (se nedenfr) viser, at der stadig er et udviklingsmråde. 3

4 det er vanskeligt at håndtere dkumenterne elektrnisk så man kan få et rdentligt verblik ver sammenhænge i besvarelserne. Svært at dwnlade pgaverne. Der sku' mange frsøg til Censrernes arbejdsbetingelser Censrerne giver udtryk fr, at uddannelsesinstitutinerne tilbyder meget frskellige betingelser at arbejde under (se kmmentarer nedenfr). Så gså på dette mråde er der frbedringsmuligheder. Firmaet, sm pgaven var verdraget til, virkede uerfarent g med mangel på verblik g engagement i eksamenstilrettelæggelsen. ½ døgn før eksamen var der ikke kmmet tidsplan eller andet praktisk. Jeg måtte selv rykke fr den, g et strt frafald af eksaminander betød, at vi måtte frhandle lidt m tidspunkterne fr eksamensafhldelse. Det endte med et tilfredsstillende resultat, men det krævede lidt vertalelse at nå et gdt kmprmis. Til rette vedkmmende eller instans Erhvervscases sendes efterhånden meget sent ( 3 arbejdsdage før eksamen) Rimeligt vil være en arbejdsuge før en given eksamen. Mener gså at det vil være rimeligt at transprttid blev afregnet. Vi er trds alt en del eksterne censrer, der efterhånden må frer en dag eller 2 på transprt uden aflønning. Ved nærværende censur måtte jeg så selv kntakte sklen g efterlyse blanket til afregning hs sklen. Da jeg så mdtg blanketten, std der, at der skulle afregnes digitalt, men ikke nget m hvrdan. Jeg kntaktede igen sklen, g fik at vide, at når man er ekstern censr, kan man ikke afregne digitalt. Generelt er der bare alt fr meget rd, uklarheder, g alt fr mange frhld, man selv skal søge løst eksamen alene fr medarbejdere i Nrdea, hvrfr deres skriftlige pgaver i ngen grad bar præg af interne frhld i Nrdea, sm jeg sm censr af gde grunde ikke havde kendskab til. Eksaminatr var en ledende medarbejder i banken, g enkelte elever var præget heraf i frbindelse med eksaminatinen Det skal dg fr gd rdens skyld nævnes, at der gså er rigtig mange gde kmmentarer til uddannelsesinstitutinerne jfr. nedenstående kmmentarer: Gdt tilrettelagt g gennemført eksamen. Her må gså fremhæves eksaminatrs meget klare g præcise tilbagemeldinger til de studerende i.f.m. karaktergivningen Eksaminatinen frløb i et behageligt g prfessinelt klima g min plevelse var at eleverne har fået gd g relevant vejledning. Eksaminatr var rigtig gd til at eksaminere g gav de studerende meget præcise tilbagemeldinger i.f.m. karaktergivning. Sklen havde pyntet p med flag Eksamen fulgte alle retningslinjerne, g der var enighed mkring niveauet samt karaktererne, hvrved alle kursister fik en gd plevelse. Censrkrpset sammensætning (jf. 22 g 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder: Censrkrpsets sammensætning er: Frdelingen af intern/aftager censrer beskikket til det merkantile fagmråde frdeler sig således: Der ser ud til at være en ngenlunde ligelig frdeling af interne censrer (kaldes gså sklecensrer ) g aftagercensrer, dg med en lille vervægt af interne censrer. Så knklusinen må være, at der leves p til eksamensbekendtgørelsen. 4

5 Hvis man ser på censrernes sammensætning på baggrund af køn, ser det ikke ud til, at der er sket en ændring siden sidste år. Frdelingen af censrer frdelt på køn er strt set uændret. Censrkrpset lever dermed stadig ikke p til eksamensbekendtgørelsen, så der skal stadig arbejdes på, at få flere kvindelige censrer ind i matriklen. Figuren illustrerer censrerne frdelt på både køn g alder. Det er dg mere iøjnefaldende at tæt på halvdelen af censrerne er uden allkering i det fagmdul, de måtte være beskikket til. Hvis man kigger bag tallene, kan man se, at ét sted hvr der er allkeret flere censrer end der er brug fr, er eksempelvis på afgangsmdulerne på alle akademiuddannelserne inden fr fagmrådet. Eksempelvis har 98,6 % af de 72 censrer, der har beskikkelse til afgangsmdulet på akademiuddannelsen i Oplevelsesøknmi aldrig brugt den. Frmandskabet kan kun undre sig ver, at så få går til eksamen i afgangsprjektet, da undersøgelser har vist, at faglærte kan banke deres livsløn p, hvis de tager en videregående uddannelse. Gentagen g gensidig censur Det er ikke frmandskabet bekendt, at der skulle have fundet gentagen g gensidig censur sted i periden. 2. Årets arbejde i Censrfrmandskabet (jf. 27), herunder: Censrfrmandskabet har deltaget i Uddannelses- g Frskningsministeriets årlige møde fr censrfrmandskaberne ultim nvember 205, ligesm censrfrmandskabet sm en del af kvalitetsarbejdet har afhldt t strmøder fr censrer. Et i henhldsvis vest Danmark g et i øst Danmark. 2. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutinerne g censrfrmandskabet Dialgen med uddannelsesinstitutinerne m udviklingen i uddannelsen eller faget/fagmrådet mv har været gd. Frmandskabet deltager via frmanden i møderne i det Faglige Fælles udvalg fr fagmrådet, g har på den måde en tæt kntakt til de gdkendte udbydere af uddannelserne. I frbindelse med sidste års censrindberetningerne bemærkede frmandskabet bemærket tre udfrdringer, der har været vendt henhldsvis i det Faglige Fælles udvalg fr mrådet eller ved direkte henvendelse til eksamensafhldende institutinen. Det er derfr med beklagelse, at frmandskabet må knstatere, at én af de udfrdringer stadig bliver nævnt i censrrapprterne, nemlig frskellen på det antal studerende man bliver allkeret til g det, der reelt er. Situatinen i det frløbne år ser ikke ud til at have frbedret sig jfr. nedenstående udsagn: Der er rigtig mange der IKKE går til eksamen. Man kan byde ind på en pgave hvr skal til eksamen g ende med 5 - g vi endte med 3! 5

6 Til rette vedkmmende: Prblematisk er det, at når man sm censr accepterer prøven, så er det ud fra et antal kursister (her 6), g når eksamen prinder, så er der i dette tilfælde kun, der går til eksamen. Øknmisk er det helt håbløst at rejse fra Randers til Kbh fr at være censr fr kursist! Ingen bemærkninger. Og dg - der var kun 4 eksaminanter, hvr allkeringen lød på 9 Jeg måtte rykke fr pgaverne, g mdtg kun 6 ud af 8 pgaver. De km tirsdag g eksamen var trsdag i samme uge. Allkeringsmeddelelsen fra Censrsekretariatet mfattede 8 studerende. Der var imidlertid kun een studerende, sm gik til eksamen. Og den studerendes kunnen blev vurderet til -03. Jeg har spildt en hel dag nu i den travle censrperide, hvr jeg kunne have haft censur fr et mere seriøst hld. Eksaminatr havde valgt at lave en tvungen eksamenscase med 3 hvedspørgsmål, da flertallet af de studerende ikke havde en praktisk baggrund, så de kunne vælge en case fra deres arbejdsliv. Der var endvidere ikke angivet ngle krav til frm g mfang, hvilket betød at besvarelserne varierede fra 4 sider + bilag til ca. 20 sider, hvr nrmen på en eksamenscase i dette fag er 2 sider + bilag. Dette har en række uheldige knsekvenser sm f.eks. meget ens besvarelser g utilstrækkeligheden med 5 min. frberedelse pr. case Med venstående udfrdring har det været knstruktivt, at censrfrmandskabet har deltaget i det Faglige Fælles udvalgs møder fr fagmrådet merkantil, hvrefter de enkelte uddannelseschefer har kunnet bære udfrdringerne hjem i egen institutin g til diverse samarbejdspartnere. Endnu et led i kvalitetssikringen af uddannelserne inden fr fagmrådet er, at censrfrmanden får studierdninger i høring jfr. Bekendtgørelsen. Der har ikke været sendt studierdninger i høring inden fr dette fagmråde i periden. 3. Grundlaget fr eksamen (jf. 30) Frmandskabet er ikke bekendt med udfrdringer på fagmråder, der har betydning fr uddannelsernes eller eksaminernes kvalitet. 3.2 Prøvefrmerne Censrkrpset bliver spurgt i censrrapprten m det faglige niveau tilfredsstillende i frhld til arbejdsmarkedet g evt. videreuddannelse? Hertil er der svaret ja fra hvedparten: Hvis man ser på ngle af kmmentarerne fra censrerne, lyder det: Det faglige niveau er særdeles relevant i frhld til arbejdsmarkedet. En enkelt ville læse videre. Gdt praksisrettet med det rette teretiske niveau Et par prcent har dg svaret nej med følgende kmmentarer: Mange studerende mangler basale matematiske frudsætninger, sm er nødvendige fr at frstå pensum, Dette resulterer i meget lave karaktergennemsnit ved eksamen. 6

7 Deltagerne, sm alle er ledige, havde læst en lærebg g kunne dermed en del udenadslære. Salg ja, men intet m, hvrdan faget salgspsyklgi kan bruges til at kmme videre til et jb. Censrerne bliver gså spurgt m prøverne er relevante g dækker fagets/emnets væsentligste læringsmål? Hertil bliver svaret: Igen er det glædeligt med den høje svarprcent g de mange kmmentarer sm censrerne har ulejliget sig med at skrive. Se uddrag nedenfr: Prøverne dækkede virkelige prblemstillinger fra virksmheder, hvr de studerende udmærket demnstrerede teretisk viden g analytiske færdigheder. Det er min pfattelse at institutinen gør en meget kvalificeret indsats i frhld til at sikre det praksisnære indhld i uddannelsen, men kunne med frdel arbejde yderligere med at sikre et tilstrækkeligt metdisk niveau i frhld til afsluttende prjekter. Opdeling i videns- g færdighedsmål giver i udgangspunktet et gdt verblik ver, hvad det er de studerende skal vurderes på. Men der er dg gså censrer, der påpeger, at i eksamenssituatinen betyder pdelingen på kmpetencemål g videns- g færdighedsmål, at målene fremstår fragmenterede. Ngle censrer finder det således udfrdrende at matche kmpetencemål med knkrete vurderingskriterier. Og påpeger, at en særlig vanskelig situatin freligger, når der gennemføres et fagmdul ver 6 uger eller 8 uger. Andre censrer nævner gså en fr krt eksaminatinstid sm en hindring fr, at censrerne kan nå at vurdere de studerendes kmpetencer. Det er derfr frmandskabets antagelse, at der stadig behv fr at udvikle eksamensfrmerne, så censrerne reelt kan udprøve de studerende på de fte kmplekse g krævende kmpetencemål. 3.3 Infrmatinen fra uddannelsesinstitutinerne (jf. 24 stk. 2) Censrerne bliver gså spurgt m de har fået den nødvendige infrmatin fra uddannelsesinstitutinen inden prøven? Der har været kmmentarer på censrindberetningerne til punktet, sm bekræfter frmandskabets anbefalinger; at der stadig er udviklingspunkter mkring censrernes arbejdsfrhld på enkelte uddannelsesinstitutiner. Nedenstående er et udpluk: Jeg synes jeg har fået meget dårligt infrmatin. Jeg fik et cirkulære m aflønning men ikke udtrykkelig infrmatin m timeantal g sats herfr. Jeg er træt at man selv skal sidde g lede i rigtig mange frskellige dkumenter fr at finde ud af de frskellige ting, der er relevante i frhld 7

8 til eksamen. Derudver fik jeg ikke case'en, den måtte jeg selv bede sklen m at lægge ind i wiseflw. Derudver havde sklen glemt at lægge 4 pgaver ind, disse måtte jeg gså selv efterlyse. Derudver finder jeg trsdag eftermiddag (hvr første eksamensdag er m mandagen) ud af pgaven jeg har mdtaget i wiseflw er frkert g der er en nye versin med bl.a. rettede dater i. Dette bevirker jeg få dage inden eksamen må rette de 20 af pgaverne igennem igen. 3.4 Overensstemmelse med mål g øvrige krav fra bekendtgørelser g studierdninger Det er censrfrmandskabets vurdering af, m prøver g eksaminer har været afhldt i verensstemmelse med mål g øvrige krav, sm er fastsat i bekendtgørelser g studierdninger. Der har ikke været særlige kmmentarer til dette punkt. 3.5 Ensartet g retfærdig behandling På spørgsmålet m de studerende har fået en ensartet, pålidelig g retfærdig behandling, ser censrernes svar entydige ud: Der har været enkelte kmmentarer til dette punkt: Underviseren var særdeles gd til at give de studerende en fyldestgørende tilbagemelding på den givne karakter 4. Klager g ankesager (jf. 25, 4. pkt.) Der er i frhld til både antallet af afhldte eksamener samt i frhld til antallet af klager et meget lavt niveau af ankesager. Der har været en ankesag på fagmrådet i akademiuddannelsen Finansiel Rådgivning i fagmdulet Erhvervsjura i den finansielle sektr. Klager klagede ver karakteren 00. Et enigt ankenævn gav ikke klager medhld. Censrfrmandskabet ser dette frhld sm meget psitivt g vurderer, at både eksaminatrer g censrer gør et strt arbejde ud af ikke blt at afgive en bedømmelse, men gså at begrunde bedømmelsen på en fyldestgørende måde. 5. Årets temaer Er gruppeprøver g eksaminer afhldt i verensstemmelse med reglerne fr gruppeprøver, sm de er fastsat i bekendtgørelser g studierdninger, g hvrdan fungerer gruppeeksamen? Censrfrmandskabet har ikke belyst årets tema gruppeprøver da dette er irrelevant fr fagmrådet. 8

9 Frmandskabet ser dg en udfrdring i ngle censrers måske manglende kendskab til studierdningen. Hvis man ser på spørgsmålet: er gruppeprøver beskrevet i studierdningerne?, så svarer censrerne således i indberetningerne: Det er en udfrdring fr frmandskabet, hvrledes vi skal tlke det, at 44 % svarer ja, fr der findes ikke gruppeprøver i studierdningerne fr det merkantile fagmråde. Ngle af kmmentarerne til spørgsmålet lyder således: Skriver ja, fr det håber jeg, men ved det ikke præcist Ved ikke, det var ikke aktuelt Ikke relevant i denne sammenhæng. Det trr jeg, men det ved jeg faktisk ikke - det var ikke aktuelt ved denne eksamen Da der var tale m individuelle afgangsprøver har jeg ikke fundet det relevant at undersøge m gruppeprøver er beskrevet i studierdningerne Ved ikke, men der var ingen gruppeprøver til eksaminatinen Det mener jeg, men der var ikke ngen, der havde lavet nget i grupper. Årets andet tema, karaktergivning herunder læringsmål, er beskrevet under pkt Evaluering af skabelnen Skabelnen har fungeret tilfredsstillende. Skabelnen har gjrt årsberetningerne mere ensartede, g skabelnen hjælper censrfrmandskabet til, at vi kmmer igennem alle relevante punkter. Fakta arket er ligeledes et gdt skridt på vejen til frenkling af dataindsamlingen i frbindelse med udarbejdelse af årsrapprten. Anden del Dkumentatin g refleksin ver det indsamlede materiale fra censrerne Bekendtgørelse m prøver g eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser indehlder de bestemmelser, herunder fastsætter de krav, der gælder fr Bedømmere (censr g eksaminatr ) g ved Bedømmelse. Bekendtgørelsens bestemmelser danner grundlaget fr de prblemstillinger g spørgsmål, sm censrfrmandskaberne skal frhlde sig til i frbindelse med deres årlige censrindberetning til Styrelsen fr Videregående Uddannelser. Overrdnet set fungerer det nuværende system med censrindberetninger gdt. Statistik, cases mv. der underbygger knklusinerne i årsberetningen er indsat i rapprtens første del sm grafiske elementer. 9

10 Fakta ark AU - Merkantil 206 Censrfrmandskabet på AU - Merkantil Pia Lindkvist Censrkrpsets sammensætning - 22 Antal Evt. sidehenvisning i årsberetningen. Antal mænd i censrkrpset Antal kvinder i censrkrpset 99.3 Antal aftagercensrer 99.4 Antal censrer der er beskæftigede på uddannelsesinstitutiner, der udbyder uddannelsen.5 Antal censrer i alt (fra udbyder institutiner + aftagere) Antal allkeringer af censrer til prøver med ekstern censur 729 Gentagen g gensidig censur - 28, stk. 2, 3. pkt. JA=/NEJ=0.7 Er det ved frdelingen af censrarbejdet sikret, medmindre særlige frhld gør sig gældende, at de samme bedømmere ikke sammen medvirker ved censur inden fr en peride på 2 år ud ver én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår? (Ingen gensidig eller gentagen censur) JA= NEJ=0 2 Årets arbejde i censrfrmandskabet - 27, stk 2 JA=/NEJ=0 2. Er der siden ktber 203 afhldt censrmøde med censrerne i censrkrpset? JA= NEJ= Er der siden ktber 203 afhldt kntaktmøde mellem uddannelsesinstitutinerne g censrkrpset? JA= NEJ= 0 Antal 2.3 Antal indberetninger fra censrer af væsentlige prblemer 0 på uddannelserne 2.4 Antal studierdninger til høring i år Evt. sidehenvisning i årsberetningen Evt. sidehenvisning i årsberetningen Evt. sidehenvisning i årsberetningen De næste spørgsmål skal besvares med censrfrmandskabets samlede vurdering på baggrund af tilbagemeldingerne fra censrerne i censrrapprter, indberetninger mv. Alle svarene skal være underbygget g begrundet i årsberetningen, så det er tydeligt, på hvilken baggrund en samlet vurdering er fretaget. 3 Grundlaget fr eksamen - 30 JA=/NEJ=0 3. Er det faglige niveau tilfredsstillende i frhld til arbejdsmarkedet g evt. videreuddannelse? JA= NEJ= Er prøverne relevante g dækker de fagets/emnets væsentligste læringsmål? JA= NEJ =0 3.3 Har censrerne fået den nødvendige infrmatin fra uddannelsesinstitutinen inden prøverne ( 24, stk. 2)? JA= NEJ= Er prøver g eksaminer afhldt i verensstemmelse med mål g øvrige krav, sm er fastsat i bekendtgørelser g studierdninger? JA= NEJ= Har de studerende fået en ensartet, pålidelig g retfærdig behandling? JA= NEJ= 0 Evt. sidehenvisning i årsberetningen 4 Klager g ankesager - 25, pkt. 4 Antal Evt. sidehenvisning i årsberetningen 4. Antal studerende, der har været til prøver med ekstern censur (antal allkeringer gange antal studerende ved de enkelte allkeringer) 4.2 Antal klagesager censrerne har været invlveret i (udfyldes på baggrund af den viden, der er tilgængelig fr censrfrmandskabet)

11 4.3 Antal ankesager i alt 4.4 Antal ankesager med medhld 0 5 Årets temaer JA=/NEJ=0 Evt. sidehenvisning i årsberetningen 5. Er gruppeprøver beskrevet i studierdningerne? Ja= Nej= Er evt. gruppeprøver g eksaminer afhldt i verensstemmelse med reglerne fr gruppeprøver, sm de er fastsat i bekendtgørelser g studierdninger? JA= NEJ= 0 Ingen gruppeprøver=m 5.3 Er målbeskrivelserne fr fagene/emnerne tilstrækkelige præcise til at sikre en gd karaktergivning? JA= NEJ= Er der verensstemmelse mellem læringsmålene i fagets/emnets målbeskrivelse g læringsmålene fr uddannelsen? JA= NEJ=0 6 Evaluering af skabelnen JA=/NEJ=0 6. Fungerer årsberetningsskabelnen? JA= NEJ= 0 0 Evt. sidehenvisning i årsberetningen