At lægge bunden erfaringer med at implementere MTFC i Familie & Evidens Center. En intern evaluering

Transkript

1 At lægge bunden erfaringer med at implementere MTFC i Familie & Evidens Center En intern evaluering Familie & Evidens Center, København 2013

2 Denne rapport er blevet udarbejdet inden for rammen af projekt MTFC Projektet blev finansieret med midler fra Social- og Integrationsministeriets satspulje og koordineret af Socialstyrelsen, som bevilgede en del af midlerne til deltagende lokale leverandører af MTFC behandlingsprogrammet for at støtte deres arbejde med MTFC i den første implementeringsfase. Formålet med projektet MTFC 2010 var at implementere og dokumentere den evidensbaserede familiebehandlingsmetode Multidimensional Treatment Foster Care i dansk social praksis. Som en del af projektet blev der etableret to nye MTFC-behandlingsteams i to organisationer, hvoraf den ene var Familie og Evidens Center i København. Sideløbende skulle der foregå en evaluering af MTFC i dansk praksis og en formidling af projektets resultater til kommuner, institutioner m.v. Endvidere skulle projektet skabe de bedst mulige rammer for forankringen af MTFC-metoden i Danmark Som led i sit samarbejde med Socialstyrelsen foreslog Familie og Evidens Center udarbejdelsen af en intern evaluering af det lokale implementeringsarbejde i Familie og Evidens Center en proces, der dokumenteres med denne rapport. Rapporten er blevet udarbejdet af stud. cand. soc. Mette Thorup (mth@fec-dk.dk) i samarbejde med Direktør for Familie og Evidens Center Bianca Albers (ba@fec-dk.dk). 2

3 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING... 4 FAKTORER, DER OPLEVES SOM FREMMENDE FOR IMPLEMENTERINGEN AF MTFC... 4 FAKTORER, DER OPLEVES SOM HÆMMENDE FOR IMPLEMENTERINGEN AF MTFC... 5 INDLEDNING... 8 EVALUERINGENS FORMÅL... 8 MTFC- METODEN... 9 METODISK FREMGANGSMÅDE DATAINDSAMLINGSMETODE PRÆSENTATION AF INFORMANTER EVALUERINGENS TEORETISKE AFSÆT Implementeringsfaser & Implementeringskræfter IMPLEMENTERING AF MTFC I FAMILIE & EVIDENS CENTER ETABLERINGEN AF MTFC I FAMILIE & EVIDENS CENTER MEDARBEJDERNES KOMPETENCER Rekruttering af medarbejdere Træning i MTFC Vejledning DEN ORGANISATORISKE RAMME Visitationen MTFC programmet Praktiske rammer LEDELSE Den overordnede ledelse Behandlingskoordinatoren Teammedlemmerne LITTERATURLISTE

4 Sammenfatning Med udgangspunkt i Fixsens et al. (2012:80) implementeringstrekant belyser denne evalueringsrapport de erfaringer, som den overordnede ledelse, MTFC-teamet samt de understøttende led for teamet i Familie & Evidens Center har haft med implementeringen af den evidensbaserede behandlingsindsats Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC). Følgende er de faktorer, der er blevet oplevet som henholdsvis fremmende og hæmmende for implementeringen: Faktorer, der opleves som fremmende for implementeringen af MTFC På organisationssiden har det været fremmende for implementeringen af MTFC, at Socialstyrelsen har ydet økonomisk tilskud til etablering af behandlingsteamet samt støttet projektet i øvrigt. Midlerne har kunnet skabe ro i den tidlige installation og begyndende implementering af MTFC programmet, og dermed kompensere for de udfordringer omkring dels visitationen af familier til og etableringen af ideale organisatoriske rammer omkring programmet. På kompetencesiden fremstår det som en tydelig fordel for implementeringsarbejdet at rekruttere medarbejdere, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede programmer, herunder MST, da de i behandlingsdelen har kunnet overføre den grundlæggende tænkning fra disse tidligere erfaringer samt konkrete redskaber til MTFC arbejdet og dermed skabe tilfredsstillende rammer omkring deres eget arbejdsliv samt styrke fagligheden i MTFC arbejdet. I tillæg hertil synes erfaringer med målgruppen for MTFC programmet at være en fordel, når man opbygger MTFC kompetencer, da sådanne erfaringer igen virker som en form for rygstøtte i implementeringsarbejdet med MTFC. Også personlige kompetencer har en afgørende rolle for, hvordan en implementeringsproces kan lykkes. I det konkrete eksempel karakteriseres behandlingskoordinatoren som outstanding i sin evne til at have flere bolde i luften, koordinere behandlingen og løse konflikter, således at behandlingen ikke går i stå. Parret med en vellykket rekruttering af træningsfamilier, der er villige til at ændre deres egen hverdag for at tage den unge i pleje og indstille sig på at arbejde inden for programmets rammer, samt et behandlingsteam, der består af medarbejdere, der tror på programmet og dermed er motiveret til at medvirke til implementeringen, kan denne behandlingskoordinator komme langt i et effektivt behandlingsog implementeringsarbejde. Endelig kan betydningen af vejledningen som en løbende kvalitetssikring - ikke undervurderes i sin betydning for en succesfuld implementering af MTFC. Vejledningen fremhæves af samtlige aktører være dette behandlingsteamets medlemmer, træningsfamilier eller færdighedstræner som en central ingrediens i implementeringen af MTFC arbejdet, hvilket formentlig kan hænge sammen med, at MTFC er en kompleks evidensbaseret indsats, der er stærkt afhængig af løbende koordinering og en stærk kommunikation mellem parterne, 4

5 og her får vejledning en overbliksskabende og retningsvisende funktion, der skaber inspiration og motivation samtidig. På ledelsessiden ser den generelle ledelsesopbakning samt evner hos både den øverste ledelse og behandlingskoordinatoren til at skabe reflektoriske, åbne rum i forhold til implementeringserfaringerne ud til at have fremmet implementeringen. Eksempler herpå er topledelsens 14 dags møder med behandlingskoordinatoren, organisationens regelmæssige organisatoriske møder med familjeforums konsulent, behandlingskoordinatorens vejledningsstil i forhold til træningsfamilier, som føler sig både hørt og guidet i deres arbejde. Derigennem kan problemer identificeres og drøftes, fælles forståelser skabes eller også tekniske udfordringer løses. Endelig kan ledernes erfaring med implementeringen af andre evidensbaserede programmer at have påvirket implementeringen af MTFC, eftersom grundlæggende elementer eller tankestrukturer i det evidensbaserede arbejde var kendt i forvejen og i et vist omfang kunne overføres til MTFC behandlingsarbejdet dette gælder særlig på behandlingskoordinatorniveau. Faktorer, der opleves som hæmmende for implementeringen af MTFC På organisationssiden har den manglende erfaring med behandlingsprogrammet påvirket visitationen det at få skabt interessen for behandlingsmetoden, formidle behandlingsmodellen til konkrete kommuner og sagsbehandlere, regelmæssigt at vende konkrete sager med sagsbehandlere, samt at rekruttere en til MTFC passende målgruppe og derigennem været en barriere for en fra starten succesfuld implementering af MTFC. Behandlingsteamet, som idealtypisk forventedes at kunne opnå fuld case load allerede efter 8 måneder nåede denne situation først med 6 måneders forsinkelse, og dette indebar såvel økonomiske som faglige udfordringer, der lagde et yderligere pres på behandlingsteamet og Familie og Evidens Center som helhed. For at økonomisere MTFC arbejdet blev det derfor til at begynde med besluttet ikke at besætte familierekrutterer rollen fra begyndelsen men at lade behandlingskoordinatoren overtage opgaven, hvilket så viste sig at være en barriere for den videre implementering, da visitationsstrømmen var stabiliseret og behandlingskoordinatoren fik for travlt i sin dobbeltrolle hvilket organisationen så igen skulle finde en ny løsning for. I forskningslitteraturen bekræftes dette dilemma af Chamberlain (2003:311), som betegner det som en klassisk barriere for implementeringen af MTFC, at medarbejderne varetager flere opgaver samtidig. Dette bekræfter, at beslutninger på organisationsniveau uanset hvilken karakter de har får faglig og implementeringsmæssig betydning, og en organisation skal således hele tiden forholde sig til samspillet mellem programarbejdet og organisatoriske hensyn. En yderligere organisatorisk barrierer, der ikke uden videre vil kunne ryddes af vejen af nogen af de danske MTFC organisationer, er det antal team, der opereres med. Kun at have ét MTFC team, gør organisationer sårbare i tilfælde af ferie og sygdom eller ved udskiftning af medarbejdere. MTFC bygger på en streng overholdelse af de enkelte domæner, der er defineret for fx ungeterapeuten eller familieterapeuten, og der er derfor kun begrænset adgang 5

6 til at lade fx familieterapeuten varetage behandlingskoordinatorens rolle under ferien. Alt andet lige, ville det derfor give en mere bæredygtig implementering, hvis to teams inden for den samme organisation ville kunne dække ind for hinanden, men dette forudsætter en solid investering i et nyt team og en sikkerhed for, at også denne team har det tilstrækkelige antal visitationer, så teamet kan drives på en omkostningseffektiv måde. Supplerende hertil kan de mindre eksplicitte forventninger til en god implementering af MTFC behandlingsmodellen altså fraværet af en egentlig organisatorisk implementeringsmodel for MTFC, defineret af programudviklerne selv nævnes som en faktor, der oplevedes som hæmmende for implementeringen inden for FEC s rammer, da dette skabte uklarhed blandt FEC s medarbejdere og ledelse omkring, hvilke opgaver man skulle løse på hvilken måde. Beslutningen om regelmæssige organisatoriske drøftelser med den svenske vejleder var med til at mindske denne usikkerhed. Endelig bør man ikke undervurdere de praktiske rammers betydning for en vellykket implementering af MTFC. Familie & Evidens Center har haft problemer med installeringen af videoudstyr og desuden været overrasket over det store omfang af løbende koordinering og praktisk planlægning, der er nødvendig for at støtte MTFC implementeringen optimalt, og det har til tider bremset implementeringsprocessen, at videoudstyret ikke fungerede som planlagt, eller fælles kalendere først skulle indrettes. En grundig forberedelse af selv disse små detaljer, som en organisation muligvis nemt kan tro at have under kontrol i forvejen, kan hjælpe en god implementering på vej. På kompetencesiden i implementeringstrekanten kan det, der er en styrke nemlig et dybdegående kendskab til et andet evidensbaseret program som Multisystemisk Terapi (MST) også vise sig at være en svaghed, når medarbejdere ikke formår at forlige sig med, at MTFC rammerne er forskellige fra, hvad disse medarbejdere er vant til fra et andet program. Lykkes denne øvelse ikke, kan medarbejderne forblive frustrerede over ikke at blive mødt i deres faglige forventninger og derigennem miste motivationen til at arbejde i de nye rammer. Til tider har FEC s MTFC teammedlemmer være frustreret over mangler i ramme- og metodebeskrivelsen for MTFC, men en egentlig barriere for implementeringen vurderes denne frustration ikke at have været et opmærksomhedspunkt kan dette element dog være. Særlig i sammenhæng med den uddannelse og træning, der er lagt omkring MTFC, som ingen af teammedlemmerne fremhæver som særlig positivt. Behandlingsteamet oplevede ikke, at grunduddannelsen for programmet kunne klæde dem tilstrækkeligt på den har været mere informerende end færdighedsformidlende, oplyses det der efterlyses også flere og mere solide efterfølgende træningsforløb, og endelig kalder særlig færdighedstrænerleddet på mere træning og uddannelse. Endelig er behandlingsteamets vejledning ved en svensk konsulent blevet fremhævet som en faktor, der i første omgang kræver kontekstafklaring mellem det danske behandlingstema på den en og den svenske konsulent på den anden side og dermed kan være en barriere for en gnidningsfri implementering. Men denne afklaring ser ud til at være lykkedes forholdsvist 6

7 hurtigt og desuden opvejet af en vejledning, som samlet set giver teamet uundværlig støtte i behandlingsarbejdet. På ledelsessiden er det særlig behandlingskoordinatorens rolle set i samspil med andre aktører i implementeringen af MTFC der kræver opmærksomhed for implementeringen af MTFC. At respondenterne så entydigt fremhæver behandlingskoordinatorens erfaringer og personlige kompetencer som et plus for den konkrete implementeringsproces i FEC antyder omvendt, at denne position via en fejlrekruttering hurtigt kan blive til et omdrejningspunkt for en mislykket implementering. Samtidig kræver behandlingskoordinatorens rolle en særlig opmærksomhed, da al koordinering og praktisk planlægning er forankret i denne rolle, som dermed er i fare for at opleve dels et overload af ansvar, dels en forvirring omkring netop dette ansvar. Førstnævnte fordi behandlingskoordinatoren i så mange anliggender træffer den endelige beslutning, har vejledningsansvaret over for de resterende teammedlemmer, træningsfamilier og i sidste ende også for færdighedstrænerne (om end rollen her kan aflastes af ungeterapeuten). Sidstnævnte fordi behandlingskoordinatoren er den faglige leder af behandlingsteamet men skal samtidig kunne agere som et teammedlem i gruppen hvilket til tider kan give et krydspres, fordi der skal balanceres mellem leder- og kollegarollen. Denne udfordring i implementeringen af MTFC genfindes også i forskningslitteraturen, hvor Chamberlain (2003:311) fremhæver dette dilemma. Den førnævnte opbakning fra topledelsen i en MTFC organisation samt muligheden for at forholde sig reflektorisk over for adaptive problemstillinger bliver på denne baggrund endnu vigtigere og kan fungere som kompensatoriske kræfter over for de spændinger, en behandlingskoordinator oplever i sin krævende rolle. 7

8 Indledning I denne rapport præsenteres resultaterne af den interne evaluering af implementeringen af behandlingsprogrammet Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC) i arbejdet med evidensbaseret praksis hos Familie og Evidens Center (FEC) i perioden fra medio 2011 til ultimo Familie & Evidens Center er en privat udbyder af evidensbaseret familiebehandling i København, der samarbejder med kommuner i regionerne Sjælland og Hovedstaden. FEC har siden maj 2011 deltaget i Socialstyrelsens projekt MTFC 2010 til implementering af MTFC i kommuner i Danmark. Efter at have indgået aftale med Socialstyrelsen om deltagelse i projektet har Familie & Evidens Center tilbudt at dokumentere implementeringserfaringerne, hvilket danner baggrund for nærværende evaluering. Implementeringserfaringerne belyses via en implementeringsrapport, der inddrager erfaringer fra FEC s ledelse, MTFC behandlingsteamet samt teamets understøttende led. Desuden blev vurderinger af en ekstern konsulent med særlig ekspertise i implementeringen af MTFC indarbejdet i rapporten. Evalueringens formål Det overordnede formål med MTFC 2010 er at implementere en familiebehandlingsmetode, som kan forbedre samspillet i familier med unge i svære adfærdsvanskeligheder (Olesen 2010:3). Til at implementere dette behandlingsprogram i praksis udvalgte Socialstyrelsen via en udbudsproces en række organisationer, herunder Familie & Evidens Center. FEC har som led i implementeringsprocessen til opgave at dokumentere de interne implementeringserfaringer. Formålet med denne evaluering er således at undersøge implementeringen af MTFC inden for en specifik organisation samt at dokumentere de implementeringserfaringer, der gør sig gældende blandt projektdeltagerne i de første to år af implementeringen. Nærværende implementeringsrapport vil kortlægge implementeringserfaringerne set ud fra især ledelsens og MTFC-teamets perspektiv, da disse aktører er de centrale forandringsagenter ved opstarten af en ny praksis som MTFC. Det tager, ifølge Fixsen et al. (2005:14, 17), to til fire år at implementere et evidensbaseret program i praksis, og da projektet kun har eksisteret i Familie & Evidens Center siden medio 2011, og der først er opnået fuld caseload i september 2012, er der i denne evaluering ikke fokus på samarbejdskommunerne og familiernes erfaringer med behandlingsprogrammet, da erfaringsgrundlaget skønnedes at være for lille til en evaluering af såvel tilfredshed blandt samarbejdspartnere som resultater hos MTFC s målgruppe. Implementeringen af en evidensbaseret metode er afhængig af en lang række faktorer. Eksempelvis har medarbejdernes kompetencer og deres motivation, den organisatoriske ramme, og den måde hvorpå der udøves ledelse og gives ledelsesmæssig opbakning til et 8

9 evidensbaseret tiltag afgørende betydning for en succesfuld implementering (Fixsen et al. 2012:80, Olesen 2010:8-9). En evaluering af implementeringen af MTFC kan bidrage til at optimere denne proces, da den kan synliggøre eventuelle vanskeligheder i implementeringsprocessen. Med udgangspunkt i ovennævnte faktorer kan der opstilles ét overordnet spørgsmål samt tre underspørgsmål, som denne evaluering skal give svar på. Disse lyder som følgende: Hvilke faktorer har MTFC-medarbejderne oplevet som henholdsvis fremmende og hæmmende for implementeringen af MTFC i Familie & Evidens Center? o Hvordan oplever medarbejderne, at personalets kompetencer har påvirket implementeringen? o Hvordan oplever medarbejderne, at den organisatoriske ramme har påvirket implementeringen? o Hvordan oplever medarbejderne, at ledelsen har påvirket implementeringen? Tilsammen kan evalueringsspørgsmålene give indblik i, hvilke generelle barrierer for implementeringen projektdeltagerne har erfaret samt hvilke elementer, der har bidraget til at fremme implementeringen. Hermed bliver det, på baggrund af medarbejdernes oplevelser og erfaringer tydeligt, hvordan MTFC-programmet bedst implementeres i praksis. MTFC-metoden MTFC er et evidensbaseret behandlingsprogram for unge i alderen år, som er i alvorlige emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder. Specifikt henvender programmet sig til de unge, som står overfor en anbringelse på fx en institution, og som har flere af følgende kendetegn: Aggressiv adfærd, indadvendt eller selvskadende adfærd, svært ved at få venner, svært ved at følge almindelig skolegang, involveret i kriminalitet, eksperimenterer med alkohol, narkotiske stoffer samt andre adfærdsproblemer såsom at lyve, stjæle, skabe splitting eller være i konflikt med omgivelserne. Endvidere kan MTFC anvendes som led i en hjemtagelse. Behandlingen har en varighed af 9-12 måneder (Olesen 2010:11, 13). MTFC udspringer af en teoretisk model, der er forankret i empirisk materiale (Chamberlain 2003:303, 207, Fisher & Chamberlain 2000: ). Overodnet bygger programmet på en antagelse om, at det er muligt at ændre unges adfærd ved at fjerne dem fra deres nuværende miljø for en kortere periode. Der findes flere foranstaltninger, der placerer de unge sammen i et fælles miljø, hvorved der opstår en risiko for, at de unge blot tillærer sig yderligere afvigende adfærd. Ud fra dette perspektiv kan der således identificeres et behov for etableringen af alternative indsatser. MTFC kan anses for værende et alternativ til de indsatser, der anvendes til unge med svære adfærdsmæssige vanskeligheder, og programmet har vist sig særligt effektivt over for antisociale unge (Fisher & Chamberlain 2000: ). MTFC er udviklet på Oregon Social Learning Center og tager udgangspunkt i social læringsteori koblet med en kognitiv og systemisk tilgang (Westermark et al. 2010:3, 8). 9

10 I behandlingsforløbet anbringes den unge indledningsvis i en træningsfamilie, hvorefter der arbejdes med træningsfamilien, den biologiske familie samt den unge. Træningsfamilien er uddannet i MTFC-programmet og udgør således en væsentlig del af behandlingen over for den unge. Træningsfamilien modtager ugentlig vejledning hos behandlingsteamets koordinator. Den unges biologiske forældre eller omsorgsgiver modtager familiebehandling, der skal forberede dem på, at den unge flytter hjem igen efter endt behandling. Den unge får tilknyttet en ungdomsterapeut og desuden en færdighedstræner, der agerer rollemodel (Fisher & Chamberlain 2000: ). Denne behandlingsform retter sig således ikke blot mod den unge men også mod det system, den unge er en del af. Forinden MTFC-behandlingen kan finde sted, skal der etableres et MTFC-behandlingsteam bestående af følgende roller: Behandlingskoordinator Behandlingskoordinatoren har til opgave at koordinere behandlingen. For at følge med i og fremme den unges udvikling har behandlingskoordinatoren ugentlige vejledninger med træningsfamilien. Her vendes konkrete udfordringer, som træningsfamilien oplever i sit arbejde med den unge, og træningsfamilien får konkrete redskaber til at støtte den unge i dagligdagen og til at håndtere udfordringer. Koordinatoren leder også de ugentlige behandlingsteammøder med ungeterapeuten og familieterapeuten, hvor teamet vurderer status for behandlingsprocessen, planlægger næste skridt for den efterfølgende uge og koordinerer det løbende teamsamarbejde. På baggrund heraf har behandlingskoordinatoren ansvaret for at planlægge den videre behandling (Chamberlain 2003:305, Fisher & Chamberlain 2000:160, Olesen 2010:12). Familieterapeut Familieterapeuten har til opgave at arbejde med den biologiske familie, som det er hensigten, at den unge skal flytte tilbage til efter endt behandling. Støtten til familien ydes én til to gange om ugen i enten individuelle terapisessioner med de biologiske forældre / omsorgsgiver eller i sessioner, hvor også den unge og dennes ungeterapeut deltager. Familieterapeuten fungerer desuden som de biologiske forældres kontaktperson og har ansvaret for at holde familien opdateret om behandlingen af den unge (Chamberlain 2003: , Olesen 2010:12). Ungeterapeut Ungeterapeuten har til opgave at varetage den unges perspektiv i behandlingsforløbet. Ungdomsterapeuten mødes med den unge én-to gange om ugen til terapisessioner, hvor der specifikt arbejdes med at forberede den unge på enten at vende hjem efter endt behandling eller at overgå til en mindre indgribende foranstaltning end en anbringelse (Chamberlain 2003:306, Olesen 2010:12). Indholdet i disse sessioner knyttes desuden til færdighedstrænernes arbejde, således at den unge får mulighed for at arbejde med de udfordringer, der er blevet identificeret i ungeterapien når han / hun er sammen med færdighedstræneren. Specifikt øves der positiv social adfærd og problemløsning i bestemte situationer via rollespil (Chamberlain 2003:306, Olesen 2010:12). 10

11 Behandlingsteamet understøttes i sit arbejde af flere aktører, der har supplerende funktioner for at lykkes med behandlingsprocessen. Denne gruppe af personer omfatter: Træningsfamilien Den unge anbringes i begyndelsen af behandlingen hos en uddannet MTFC-træningsfamilie, hvor denne opholder sig i 9-12 måneder. Træningsfamilien har kun én ung anbragt ad gangen, og det er familiens opgave at skabe en struktureret hverdag for den unge med udgangspunkt i den unges individuelle behov. I træningsfamilien tages der udgangspunkt i den unges ressourcer, men der stilles samtidig klare forventninger til den unge, som hvis de ikke opfyldes - medfører iværksættelse af konsekvenser i forhold til den unge. Gennem kontinuerlig positiv forstærkning, klar og konsekvent grænsesætning og fortløbende vejledning af træningsfamilierne er det målet at udvikle en alderssvarende og positiv adfærd hos den unge (Chamberlain 2003:305, Olesen 2010:13). Færdighedstræner Hver ung, der henvises til MTFC får tilknyttet en færdighedstræner, som er et yngre menneske ofte studerende der er sammen med den unge ca. 5 timer om ugen for at være såvel rollemodel som sparringspartner for den unge i MTFC. Færdighedstræneren og den unge afprøver sociale situationer sammen fx det at gå på café, melde sig ind i et fitness center og deltage i individuel og holdtræning taler sammen om vanskelige ting i den unges liv eller har anden form for samvær, der kan understøtte behandlingsforløbet. PDR-interviewer PDR-intervieweren har til opgave at følge op på den unges adfærd ved træningsfamilien én gang om dagen. Dette gøres ved hjælp af en Parent Daily Report, som PDR-intervieweren gennemgår telefonisk med træningsfamilien. Denne indtastes direkte i et elektronisk behandlingsdokumentationsprogram. Familie & Evidens Center benytter Journal Digital som dokumentationsprogram. Ved at følge den unges fremskridt dagligt kan MTFC-teamet kvalificere tilrettelæggelsen af sin behandling på sine ugentlige opfølgningsmøder (Fisher & Chamberlain 2000:161, Olesen 2010:13). Træningsfamilierekrutterer Træningsfamilierekruttereren har til opgave at rekruttere træningsfamilier, der egner sig til at deltage i MTFC-behandlingen (Olesen 2010:13). I udgangspunktet forudsættes der ingen særlig uddannelse for at arbejde som træningsfamilie, men træningsfamilier skal have egnede rammer i hjemmet, være indstillet på at arbejde med udgangspunkt i MTFCs behandlingsprincipper og i tæt dialog med behandlingskoordinatoren og deltage i de ugentlige vejledninger. Endelig skal træningsfamilien have en gyldig plejegodkendelse, og at sikre, at disse forudsætninger er opfyldt ved ansættelsen af en træningsfamilie er recruiter ens kerneopgave Det er denne persongruppes erfaringer med implementeringen af MTFC, der vil være omdrejningspunkt i denne evaluering. 11

12 Metodisk fremgangsmåde Da fokus i denne evaluering er på implementeringsprocessen, er der hentet inspiration i procesevalueringens principper. I en procesevaluering undersøges de processer, som foregår for at implementere og forvalte en indsats. Her stilles der specifikt spørgsmål til, hvordan indsatsen udføres i praksis (Falcher 2008:14, Bundesen 2008:38). Dataindsamlingsmetode Evalueringen er designet som et kvalitativt studie med dybdegående semistrukturerede interviews som dataindsamlingsmetode. Det ontologiske genstandsfelt centreres omkring medarbejdere, der indgår i implementeringen af MTFC-programmet i en organisatorisk kontekst. Med de valgte evalueringsspørgsmål søges det at få indsigt i subjekternes oplevede verden, og derfor findes det hensigtsmæssigt at foretage en interviewundersøgelse, da denne er særligt velegnet til at skaffe information om personers oplevelser og synspunkter (Thagaard 2007:14). Dette kan give en dybdegående viden om medarbejdernes oplevelser og erfaringer med implementeringen af MTFC. Via de semistrukturerede interviews har medarbejderne endvidere mulighed for at inddrage forskellige temaer undervejs (Thagaard 2007:87-88), og da det blandt andet er den subjektive vurdering, der søges indsigt i, er denne metode velegnet. Der er både gjort brug af enkeltinterviews samt gruppeinterviews i indsamlingen af data. Der er på forhånd udarbejdet en interviewguide 1, der er opdelt i en række temaer, som skal berøres for at besvare evalueringsspørgsmålene, men interviewene er præget af en åbenhed, og der er ikke fastlagt en spørgsmålsrækkefølge. Dette giver mulighed for undervejs at udforske medarbejdernes subjektive oplevelser med implementeringen af MTFC (Kvale & Brinkmann 2009:144). Forinden gennemførelsen af interviewene har medarbejderne fået tilsendt interviewguiden bestående af temaoverskrifter og tilhørende spørgsmål. Dette valg er foretaget for at forberede informanterne på de temaer, der er omdrejningspunkt for interviewene for derigennem at fremme reflekterede svar. Præsentation af informanter Der er i evalueringen foretaget ni interviews med i alt ti personer, som fordeler sig over fire forskellige medarbejdergrupper, herunder den overordnede ledelse, MTFC-teamet, de understøttende led for MTFC-teamet samt en udeforstående konsulent. Et af interviewene er foregået som gruppeinterview, mens de resterende er foregået som enkeltinterviews. Gruppeinterviewet er foretaget med ledelsen bestående af to personer. Enkeltinterviewene er foretaget med én behandlingskoordinator, én familieterapeut og én ungdomsterapeut, der alle er en del af MTFC-teamet samt én færdighedstræner, én PDR-interviewer, én træningsfamilie 1 Der blev udarbejdet differentierede interviewguides, der blev tilpasset den specifikke rolle, den enkelte medarbejdere har interviewguidene kan i givet fald rekvireres hos FEC (info@fec-dk.dk) 12

13 og én træningsfamilierekrutterer, der alle er en del af MTFC-teamets understøttende led. Det sidste enkeltinterview er fortaget med en konsulent fra Familjeforum 2, hvis opgave er at vejlede og træne MTFC-teamet med henblik på at certificere Familie & Evidens Center, således at organisationens behandlingsarbejde kan kvalitetsstemples af programudviklerne bag MTFC metoden, TFC Consultants 3. Evalueringens teoretiske afsæt Evalueringens analytisk-teoretiske grundlag er hentet i den forskning og teoridannelse, som The National Implementation Research Network (NIRN) har forestået i de forgangne ca. 10 år. Centralt omdrejningspunkt i denne forskning er antagelsen om, at implementering foregår inden for rammen af dynamiske og overlappende processer, bestående af (a) implementeringsfaser, (b) implementeringskræfter og endelig (c) implementeringsteams som en faciliterende støttestruktur, der kan styrke enhver implementeringsproces. Samlet betegnes denne model som Active Implementation Framework (AIF). I denne evaluering er det særlig implementeringsfaserne og implementeringskræfterne, der danner det analytiskstrukturelle afsæt for fremstillingen af FEC s MTFC implementeringsproces Implementeringsfaser & Implementeringskræfter Når en metode i socialt arbejde skal implementeres, foregår dette ifølge Fixsen et al. (2005:15) i dynamiske faser. Der kan identificeres seks faser i implementeringsprocessen, herunder udforskning, programinstallation, begyndende implementering, fuld implementering, innovation samt bæredygtighed. I denne implementeringsproces eksisterer der såkaldte implementeringskræfter, der udgør den egentlige forandringsmotor bag en implementering (Fixsen et al. 2012:80). Til besvarelse af ovenstående evalueringsspørgsmål vil implementeringskræfterne i Fixsens et al. (2012:80) implementeringstrekant blive anvendt som styringsredskab. Implementeringstrekanten indeholder gensidigt afhængige faktorer, der tilsammen påvirker implementeringen. Disse faktorer udgør kompetencer, organisationen samt ledelse. Nedenfor illustreres implementeringstrekanten, og de enkelte elementer gennemgås i henhold til implementeringen af MTFC-programmet. 2 Nærmere information om familjeforum fremgår af organisationens hjemmeside: 3 Nærmere oplysninger og TFC Consultants rolle som certificeringsorganisation på MTFC området fremgår af organisationens hjemmeside: 13

14 (Fixsen, Albers & Månsson 2012:80) Kompetencer Når et nyt tiltag skal implementeres i praksis, kræver det nye måder at arbejde på, og medarbejderne skal ved hjælp af træning og coaching indvies i disse nye arbejdsmåder. Dette er et kriterium for at udvikle organisationens kompetencer (Fixsen et al. 2012:80). Det er således af stor betydning for implementeringen, at medarbejderne i Familie & Evidens Center har kendskab til MTFC-programmet, og hvordan dette skal udføres i praksis, samt hvorvidt medarbejderne løbende vejledes heri. Organisationen Den organisatoriske ramme har også indflydelse på implementeringsprocessen. For at optimere implementeringen må der opbygges en støttende organisatorisk ramme, der gør det muligt for medarbejderne at udføre den ønskede forandring (Fixsen et al. 2012:80). Socialstyrelsen har på forhånd opstillet en række kriterier, som organisationen skal leve op til i forbindelse med etableringen af MTFC-behandlingen. Disse kriterier afspejler også en række af MTFC-programmets egne specifikke kvalitetskrav til behandlingen. Kriterierne udgør tilsammen den organisatoriske ramme. Det drejer sig eksplicit om følgende: - Der skal ansættes et MTFC-team bestående af ovennævnte medarbejdere. - Der skal være adgang til behandlingslokaler. - Der skal være adgang til videoudstyr, som skal bruges i forbindelse med certificering og vejledning af MTFC-teamet. 14

15 - Der skal etableres en IT-løsning, som understøtter brugen af det elektroniske behandlingsdokumentationssystem, Journal Digital. Behandlingsmæssigt skal Familie & Evidens Center endvidere opfylde følgende: - Behandlingstiden må maksimalt vare 12 måneder. - Plejefamilierne må kun have én ung anbragt ad gangen. - Den unge skal have terapi med ungeterapeuten min. én gang pr. uge. - Den biologiske familie skal have familieterapi med familieterapeuten min. én gang pr. uge. - Behandlingskoordinatoren skal have vejledning med træningsfamilien min. én gang pr. uge. - Den unge skal mødes med færdighedstræneren min én gang pr. uge. - Der skal være vikarer for behandlingskoordinatoren, færdighedstræneren, unge- og familieterapeuten ved ferie, sygdom mv., der varer længere end én uge. - Der skal indhentes PDR-lister fra træningsfamilierne hver dag. - Behandlingskoordinatoren, familie- og ungeterapeut skal mødes til klinisk møde min. én gang om ugen, hvor alle sager gennemgås. - Der skal udarbejdes behandlingsplaner i overensstemmelse med MTFC for hver enkelt ung (Socialstyrelsen & Familie & Evidens Center 2010:5-7). Udover oprettelsen af et MTFC-team der lever op til ovennævnte kriterier, er det målet med MTFC-programmet at: - Reinforce normative and prosocial behaviours - Provide the youth with close supervision - Closely monitor peer associations - Specify clear and consistent limits and follow through on rule violations and nonviolent consequences - Encourage youth to develop positive work habits and academic skills - Support family members to increase the effectiveness of their parenting skills - Decrease conflict between family members - Teach youth new skills for forming relationships with positive peers and for bonding with adult mentors and role models (Fisher & Chamberlain 2000:157) Sammenfattes disse mål kan programmet siges at bygge på tre mekanismer, som indeholder en proaktiv tilgang som reducerer problemadfærd, vedligeholdelse af et konsistent miljø samt separation og opbygning af rollemodeller. Disse mekanismer bidrager alle til en succesfuld behandling (Fisher & Chamberlain 2000:156). Det er i projektperioden målet, at Familie & Evidens Center skal certificeres, således at organisationens behandlingsarbejde kan betragtes som kvalitetssikret af programudviklerne. Det tager omkring to år, fra teamet har haft den første unge i behandling, til der kan opnås en certificering (Olesen 2010:6). Denne certificering foretages af en MTFC konsulent fra 15

16 Familjeforum i Sverige. Konsulenten vurderer ud fra videooptagelser og behandlingssessioner, om Familie & Evidens Center kan certificeres. På baggrund af interviewet med denne konsulent fremgår det, at følgende kriterier skal være opfyldt for at opnå en certificering: - Der skal være fuld caseload som udgør 8-10 sager, og disse skal gennemføres med succes. - Træningsfamilierne skal kunne forstå, anvende og udfylde The Parent Daily Report (PDR). Denne er en beskrivelse af adfærden, som skal være en hjælp til teamet, således at de kan intervenere korrekt. - Træningsfamilien skal udfylde et pointskema hver aften. Dette pointskema skal være forståeligt for den unge, således at denne ved, hvad der skal arbejdes med. - På fire uger skal ungeterapeuten og familieterapeuten have mindst tre terapier. Derudover skal behandlingskoordinatoren have én vejledning pr. uge med træningsfamilien. - På møderne mellem behandlingskoordinatoren og træningsfamilierne vurderes det, om der er en god atmosfære, der giver træningsfamilierne mulighed for at sige, hvis behandlingen ikke forløber tilfredsstillende. Endvidere vurderes det, om behandlingskoordinatoren formår at få adfærdsbeskrivelser af træningsfamilien samt om træningsfamilierne kan forstå og anvende PDR- og pointskemaerne. Desuden vurderes det, om træningsfamilierne er målfokuseret, og om de positivt bekræfter den unge. - På de kliniske møder internt i teamet vurderes det om teamet er målfokuseret, gode til at intervenere, om de taler godt om den unge, om de anvender PDR- og pointskemaer, og om disse anvendes i terapien, samt om der laves en plan for den efterfølgende uge. Desuden vurderes atmosfæren, og om behandlingskoordinatoren er i stand til at vejlede teamet. Disse faktorer vurderer konsulenten på det månedlige vejledermøde. Faktorerne gennemgås ikke slavisk men fungerer, ifølge konsulenten, som en tjekliste i certificeringsprocessen. Det er organisationens opgave at skabe et miljø, der gør det muligt at efterleve alle ovennævnte kriterier. Dette kan blandt andet gøres via en faciliterende administration, der tilpasser praksis og skaber de fornødne forandringer (Fixsen et al. 2012:80). Hvis Familie & Evidens Center har formået at tilpasse organisationen, således at den lever op til ovennævnte kriterier, må det siges at være fremmende for implementeringen af MTFC. Ledelse En succesfuld implementering kræver endvidere ledelse. Det er ledelsens opgave at hjælpe organisationen med at møde henholdsvis tekniske og adaptive udfordringer (Fixsen et al. 2012:81). Ifølge Heifetz et al. (2009) vil man løbende møde tekniske udfordringer, som minder om noget, man har mødt før, og derfor løses med udgangspunkt i allerede etablerede rutiner i 16

17 organisationen. Problemet løses således ud fra erfaringer med lignende problemstillinger, og fordi man i sit repertoire har metoder eller standard operating procedures (SOP) til at løse disse. Omvendt kan man i en implementeringsproces også møde adaptive udfordringer, der kræver en respons, som ligger uden for organisationens repertoire af løsninger og rutiner. I disse situationer er der brug for alternative og nye løsninger, hvilket forudsætter, at organisationen har et eller flere reflektoriske rum, der inviterer medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere til at diskutere of udvikle nye løsninger, svar og rutiner. Dette stiller krav til ledelsen og medarbejdere om at gå nye veje og skabe rum for læring og om ikke at møde adaptive udfordringer med tekniske svar, da disse svar i de fleste tilfælde ikke vil kunne imødekomme behovet for fornyelse og kreativitet og dermed ikke være adækvate og bæredygtige løsninger (Heifetz 1994:1). Kravet om at kunne møde adaptive udfordringer kan således skabe problemer, når nye tiltag skal implementeres. Da MTFC er et nyt behandlingstiltag i Familie & Evidens Center, hvor udfordringerne ikke kendes på forhånd, er det væsentligt at undersøge, på hvilken måde der ledes, da dette således har indflydelse på implementeringen. I implementeringen af MTFC i Familie & Evidens Center foregår ledelse på tre niveauer. Overordnet styres implementeringen af MTFC af Familie & Evidens Centers to direktører. Herefter følger behandlingskoordinatoren, der står for den faglige ledelse og den daglige personaleledelse af MTFC-teamets medlemmer. Derudover har den enkelte medarbejder også et ansvar for at lede sig selv, da MTFC-programmet lægger op til, at der i mange henseender arbejdes selvstændigt. Dette hænger unægteligt sammen med, at hver medarbejder har et specifikt ansvarsområde i behandlingsforløbet (Chamberlain 2003:305). For en succesfuld implementering stilles der således krav til, at alle tre niveauer skal kunne møde både tekniske og adaptive udfordringer. En helt afgørende faktor for implementeringen af MTFC er endvidere den ledelsesmæssige opbakning til projektet (Olesen 2010:9). Der vil i evalueringen derfor også blive set på, om medarbejderne oplever en opbakning til projektet fra ledelsens side. Sammenfattende kan det fastslås, at ovennævnte gensidigt afhængige implementeringskræfter tilsammen påvirker implementeringen af MTFC i Familie & Evidens Center. På kompetencesiden i implementeringstrekanten kan træning i MTFC-programmets principper samt den løbende vejledning fremme implementeringen. På organisationssiden kan et miljø, der gør det muligt for medarbejderne at leve op til Socialstyrelsens og MTFC-programmets kriterier virke fremmende for implementeringen. På ledelsessiden kan en ledelse, der både formår at møde og løse tekniske og adaptive udfordringer være fremmende for implementeringen af MTFC. 17

18 Implementering af MTFC i Familie & Evidens Center Med udgangspunkt i ovenstående faktorer i implementeringstrekanten vil det ved hjælp af empirien i dette afsnit blive undersøgt, hvorledes de gensidigt afhængige faktorer har påvirket implementeringen af MTFC i Familie & Evidens Center. Indledningsvis vil der blive redegjort for etableringen af MTFC i Familie & Evidens Center, da denne også har haft betydning for implementeringen. Etableringen af MTFC i Familie & Evidens Center Forinden programmet for alvor gik ind i implementeringsprocessen, gjorde Familie & Evidens Center sig visse overvejelser om deltagelse i projektet. Familie & Evidens Center ønskede ifølge ledelsen at udvikle organisationen og udvide dennes repertoire til at indeholde flere evidensbaserede behandlingstiltag, og da organisationen via arbejdet med programmet Multisystemisk Terapi (MST) i forvejen tilbød et evidensbaseret forældreprogram til familier med unge i alderen år, var MTFC et oplagt valg, da programmet supplerer MST som et mere indgribende program, henvendt til familier der ikke kan profitere af en MST-behandling. Efter denne overvejelse befandt Familie & Evidens Center sig i udforskningsfasen i implementeringsprocessen (Fixsen et al. 2005:15). De besvarede Socialstyrelsens udbud med et tilbud om at oprette et MTFC-team. Herefter fulgte formelle skidt såsom godkendelse, udarbejdelse af en parathedsundersøgelse med Socialstyrelsen og Familjeforum samt parathedsundersøgelsesmøder mellem disse parter. Herefter bevægede Familie & Evidens Center sig ind i programinstalleringsfasen (Fixsen et al. 2005:16). I København var der på daværende tidspunkt allerede etableret ét MTFC-team (MTFC Hovedstaden), men da det skulle nedlægges, overtog Familie & Evidens Center en familie fra denne organisation og begyndte dermed sin implementering hurtigere end oprindelig planlagt og bevægede sig ind i den indledende implementering (Fixsen et al. 2005:16). Denne fase var således ikke kun præget af de vanskeligheder, der kunne forventes i lyset af opstarten af et helt nyt tiltag men også af vanskeligheder med at møde forventninger samt kutymer og rutiner fra den MTFC organisation, hvis familie FEC havde overtaget til MTFC behandling. Blandt de centrale udfordringer i denne fase var især det at sikre et tilstrækkeligt antal egnede familier til MTFC behandlingen at udvikle og sikre gode samarbejdsstrukturer med henvisende kommuner at rekruttere egnede træningsfamilier, der var indstillede på at arbejde inden or MTFCs metodiske rammer og havde de rette forudsætninger for arbejdet med unge i adfærdsvanskeligheder De første to punkter hænger unægtelig sammen, og vanskelighederne handler særlig om en vanskelig brobygning mellem på den ene side at ville tilbyde et nyt og på Sjælland endnu relativt uafprøvet evidensbaseret tiltag og på den anden side at være afhængig af netop allerede gode erfaringer, der kan åbne døre og skabe interesser hos henvisende kommuner. 18

19 Nedenstående tabel, der sammenfatter udviklingen af case load for FECs MTFC behandlingsteam i perioden december 2011 maj 2013, afspejler dette og tillader antagelsen, at første erfaringer med metoden fører nye henvisninger med sig, der igen skaber erfaringer, der kan anvendes i opbygningen af case load. Med andre ord: Det er indledningsvist yderst udfordrende at ville sælge en vare, man endnu ikke har på sine hylder, og at implementere et nyt program forudsætter, at der findes kommunale first movers, der er indstillede på at gå den lidt bumpede første del af implementeringsvejen sammen med en leverandør, således at denne kan samle erfaringer og generere viden, der kan hjælpe med at skabe en bredere interesse og dermed henvisninger til behandlingsteamet. Socialstyrelsens tilskud til etablering af programmet har i denne proces haft afgørende betydning for implementeringen, da midlerne kunne afdæmpe de økonomiske udfordringer, der var forbundet med ikke at have fuld case load så hurtigt som forventet. En implementering uden tilskud til opstarten af teamet ville unægteligt have reduceret mulighederne for at bevare tålmodigheden med udviklingen af case load særlig i perioden april august 2012, hvor sagstallet så ud til at stagnere omkring de 4 familier og behandlingstemaet oplevede sammenbrud i nogle af sine anbringelser og dermed ikke kunne stabilisere sit case load i denne periode. Efter den indledende implementering følger endnu tre faser i implementeringsprocessen, som udgør fuld implementering, innovation og bæredygtighed (Fixsen et al. 2005:15). I disse tre faser befinder Familie & Evidens Center sig for øjeblikket, idet der fortsat arbejdes hen imod en certificering og der endnu mangler at blive gennemført et antal sager med succes og en stabilisering af arbejdet med behandlingsprogrammet. Inden for denne kontekstuelle ramme bør de følgende afsnit læses. 19

20 Medarbejdernes kompetencer Rekruttering af medarbejdere Når et evidensbaseret behandlingsprogram skal føres ud i praksis, må der indledningsvis udvælges en række medarbejdere, der skal varetage denne opgave. Valget af medarbejdere, der skal bære programmet ud til brugerne, er afgørende for implementeringsprocessen, og rekrutteringen af disse udgør på lige fod med træning og vejledning en implementeringskraft på kompetencesiden i implementeringstrekanten (Fixsen et al. 2005:36-37). I Familie & Evidens Center er MTFC-teamet blevet sammensat af en behandlingskoordinator og en familieterapeut, der begge har en MST-baggrund samt en ungeterapeut, der har en pædagogisk baggrund. Både behandlingskoordinatoren og familieterapeuten tilkendegiver, at det har afgørende betydning for deres arbejde med MTFC, at de har erfaringer fra MST, da MTFC-programmet ikke giver direkte redskaber til behandlingsarbejdet, men blot tilvejebringer en overordnet ramme for behandlingen. En af medarbejderne udtaler i denne sammenhæng: Jeg ville være på herrens mark, hvis jeg ikke havde de erfaringer at trække på. Ledelsen tilkendegiver desuden, at der i udvælgelsen af medarbejdere til MTFC-teamet er lagt stor vægt på, at behandlingskoordinatoren og terapeuterne har en MST-baggrund, hvilket af konsulenten fra Familjeforum fremhæves som en styrke: Jeg synes, det er en fantastisk fordel, og jeg har sagt det mange gange til teamet i FEC hun forstår ting på en helt anden måde end andre behandlingskoordinatorer både i Sverige, Norge og Danmark. Hun har et andet kundskab, fordi hun har arbejdet længe i MST. Ungeterapeuten anvender ligeledes erfaringer fra sit tidligere arbejde som kontaktperson. Og også træningsfamilierekruttereren samt færdighedstræneren der knyttes til programarbejdet i et omfang på 6 timer ugentligt beskriver, at de trækker på tidligere erfaringer i deres arbejde. Jeg trækker både på mit nuværende studie pædagogisk psykologi hvor vi selvfølgelig har lært om bestemte tegn. Og så trækker jeg meget på jeg har en uddannelse som coach fra RUC, og der har jeg brugt utrolig mange spørgeteknikker for at komme omkring den unge, og det har faktisk fungeret rigtig godt. Altså simpelthen brugt det konkret, når de har stået med en udfordring, som jeg ved de unge ikke har brudt sig om der har jeg meget sådan en positiv tilgang via forskellige spørgsmål, og det har fungeret rigtig godt. (færdighedstræner) En sammensætning af et team, der har kendskab til dels arbejdet med unge og deres familier, dels evidensbaseret familiebehandling kan således siges at have betydning for implementeringen af MTFC, da det giver medarbejderne de konkrete behandlingsredskaber, som MTFC-programmet ikke selv tilbyder. Det faglige niveau i behandlingsarbejdet kan derigennem højnes. Medarbejderne erkender imidlertid også, at erfaringerne fra programarbejdet med MST har fået dem til at søge tilsvarende klare rammer i arbejdet med 20

21 MTFC, som dog ikke kunne findes, og dette har til tider skabt frustration. Der har således også været et behov for at aflære kompetencer og justere forventninger. I udvælgelsen af behandlingskoordinatoren er der ikke blot lagt vægt på de faglige kompetencer men i lige så høj grad på de personlige kompetencer. Behandlingskoordinatorrollen kræver, ifølge FEC s øverste to ledere, en person, der kan have mange bolde i luften og samtidig bevare overblikket, og derfor er der i udvælgelsesprocessen også taget højde for de personlige kompetencer. Topledelsen understreger, at behandlingskoordinatoren har været helt afgørende for implementeringen af MTFC i Familie & Evidens Center, og dette udsagn tilslutter konsulenten fra Familjeforum sig. Hun betegner behandlingskoordinatoren i Familie & Evidens Center som outstanding og er overbevist om, at det er hendes personlighed samt hendes MST-baggrund, der gør, at hun er i stand til at varetage behandlingskoordinatorrollen på et så højt niveau. Konsulenten tilkendegiver endvidere, at teamet er sammensat af medarbejdere, der alle er motiveret og tror på programmet, hvilket har haft en positiv indflydelse på implementeringsprocessen. Det er ifølge forskningslitteraturen afgørende for implementeringen af evidensbaserede programmer, at medarbejderne er motiverede for at skabe de nødvendige forandringer (Fixsen et al. 2005:42). Motivationen for at implementere MTFC er ifølge konsulenten konkret kommet til udtryk i vejledningen. Her har hun opstillet en række ændringsforslag, og disse er altid blevet afprøvet af teamet inden næste vejledning. Udvælgelsen af træningsfamilierne har ligeledes betydning for implementeringsprocessen (Fisher & Chamberlain 2000: ), hvilket bekræftes af hele behandlingsteamet, som vurderer, at træningsfamilien er afgørende for en god MTFC behandling. Ifølge træningsfamilierekruttereren ansøger træningsfamilierne indledningsvis deres bopælskommune om at blive plejeforældre. Bopælskommunens plejefamilieteam vurderer dernæst, om familien kan godkendes som plejefamilie. Herefter skal familien på et lovpligtigt familieplejekursus, hvorefter familien får en plejetilladelse. Når familien har modtaget en plejetilladelse, aflægger træningsfamilierekruttereren familien et hjemmebesøg. I udvælgelsen af træningsfamilier lægger træningsfamilierekruttereren vægt på, at familien er fleksibel og villig til at stå til rådighed for den unge 24 timer i døgnet. Familien skal være parat til at rykke egne aftaler, hvis der opstår vanskeligheder med den unge, da den unge skal have en følelse af, at der hele tiden er en voksen til rådighed. Derudover skal familien være indstillet på at skulle køre meget med den unge, når denne skal til terapi, være sammen med færdighedstræneren eller har andre aftaler. På hjemmebesøget vil træningsfamilierekruttereren stille spørgsmål, der kan afdække, hvorvidt familien besidder disse kvaliteter. Endvidere vil træningsfamilierekruttereren vurdere miljøet og familiens livsstil og værdier, når hun er på hjemmebesøg. Familien må gerne have egne børn, men den skal have ressourcer til at kunne varetage opgaven som træningsfamilie samtidig. Afslutningsvis skal familien deltage i et træningsfamiliekursus, førend den kan godkendes som træningsfamilie. 21

22 Træningsfamilierne i Familie & Evidens Center udgør både tidligere plejefamilier samt familier, der ikke tidligere har haft børn og unge i pleje. Ifølge Fisher og Chamberlain (2000:157) er tidligere plejefamilier ikke nødvendigvis egnet som træningsfamilier, da man som træningsfamilie skal arbejde mere struktureret med den unge. Denne problematik kan behandlingskoordinatoren nikke genkendende til, men hun oplever dog samtidig, at den faste struktur kan være en fordel for tidligere plejefamilier, når disse netop har efterspurgt en ramme for arbejdet med den unge. Samtidig kan det være en fordel for behandlingsforløbet, at familierne har kendskab til arbejdet med unge. Denne oplevelse er træningsfamilierekruttereren enig i. Hun tilkendegiver endvidere, at MTFC-programmet tilbyder træningsfamilierne et sikkerhedsnet i form af løbende vejledning, som de som almindelig plejefamilie har måttet være foruden. Træningsfamilierekruttereren vil dog ikke vælge træningsfamilierne ud fra, om de tidligere har været plejefamilie, da begge familietyper kan besidde de nødvendige kompetencer. I udvælgelsesprocessen vil der således først og fremmest være fokus på, at familien besidder ovennævnte kompetencer, da disse anses for væsentlige, hvis den unge skal lykkes med behandlingen. Træning i MTFC For at opnå en succesfuld implementering af et evidensbaseret program må medarbejderne være tilstrækkeligt informeret om det program, der skal føres ud i praksis (Fisxen et al. 2005:47). Behandlingskoordinatoren, familieterapeuten og ungeterapeuten har deltaget i et fire dages kursus, udbudt af Familjeforum i samarbejde med den danske Socialstyrelse, hvor MTFC-programmets principper og de forskellige roller er blevet gennemgået. Dette har givet indsigt i rollefordelingen, men teamet er enig om, at træningen i sig selv ikke har rustet dem til arbejdet med MTFC. Der modtages kun undervisning i ens egen rolle én af dagene, og det er ifølge en af medarbejderne ikke tilstrækkeligt. Der efterlyses endvidere en bedre basisviden, som med fordel kunne tilvejebringes via træningen. En anden af medarbejderne udtaler, at man kunne styrke træningen og uddannelsen i MTFC ved at have nogle afsluttende eksaminer, have mulighed for efteruddannelse eller at der var en form for løbende uddannelsesopfølgning: Hvis jeg skal sammenligne med MST, så er MTFC arbejdes med den del altså ikke så godt. Altså jeg synes, man bliver bedre rustet i MST regi, fordi der er kontinuerlige booster og træningsdage og dér mangler der noget i MTFC det synes jeg ikke er suverænt. Træningsfamilierne på deres side har deltaget i et to dages kursus, hvor de er blevet introduceret til MTFC-programmets principper. Træningsfamilien fortæller, at de desuden er blevet godt informeret om, hvordan de skal modtage den unge, og hvordan de konkret skal arbejde med den unge ved fx at komplimentere den unge, når denne udviser en ønsket adfærd. Fremover er det også intentionen, at træningsfamilierekruttereren skal afholde informationsmøder for de familier, der har vist interesse for arbejdet som træningsfamilie. Hermed kan de allerede fra begyndelse blive klædt på til arbejdet med den unge. 22

23 Endelig er færdighedstrænerne af ungeterapeuten blevet introduceret til MTFC ved ansættelsesstart denne efterlyser dog et mere indgående kendskab til rollen som færdighedstræner, programmets principper samt en introduktion til værktøjer, der kan bruges i det konkrete arbejde med de unge: Jeg har faktisk ikke fået særlig meget (uddannelse). Jeg blev ansat som færdighedstræner og på det tidspunkt arbejdede ungeterapeuten som min primære kontakteperson. Og jeg blev kort oplært i MTFC metoden og vi snakkede om, hvad jeg kunne lave af aktiviteter og ting med de unge. Og dér er det, at jeg faktisk bare springer ud i det og mødes med en ung og jeg har ikke fået efterfølgende træning. Vi havde én temaaften for lang tid siden blandt os færdighedstrænere, og det var med stor succes, men det kunne jeg rigtig godt tænke mig igen for ellers bliver der ikke rigtigt fulgt op på, eller lært videre ud i nogle teknikker, metoder eller ting vi kan lave. Vejledning Træning i sig selv er dog ikke nødvendigvis vejen til succesfuld implementering af et evidensbaseret program. Medarbejderne må være i stand til at inkorporere træningen og deres viden der fra i praksis og dermed ændre deres adfærd, hvis det skal lykkes at implementere et program i praksis (Fixsen et al. 2005:43). Dette stemmer overens med medarbejdernes opfattelser af træningen, som isoleret set ikke har rustet dem til arbejdet med MTFC. I MTFC gives der vejledning på flere niveauer. En svensk ekspert i behandlingsmetoden vejleder MTFC teamet én gang månedligt. Behandlingsteamet holder desuden ugentlige kliniske behandlingsmøder, hvor det er behandlingskoordinatorens ansvar at sikre, at unge- og familieterapeut får den nødvendige vejledning for at planlægge næste kliniske skridt for den efterfølgende uge. Og endelig vejleder behandlingskoordinatoren træningsfamilierne i FEC sker det i to grupper á fire træningsfamilier hver uge i arbejdet med de unge i træningsfamiliernes hjem. Vejledningsniveauerne er skitseret i nedenstående diagram. Ungeterapeut Færdighedstræner Konsulent Familjeforum Behandlingskoordinator Træningsfamilier Familieterapeut 23