CVR-nr BOFAMIKO Bofællesskabet Egeparken 62

Transkript

1 CVR-nr BOFAMIKO Bofællesskabet Egeparken 62 Anmeldt tilsyn Den 23. Marts 2009

2 Dette anmeldte tilsyn på Bofamiko, Bofællesskabet Egeparken 62, 5772 Kværndrup blev udført af eksterne konsulenter Ruth Bunk og Vivian Elkjær den 23. marts Deltagere Ledelsesrepræsentanter Forstander Steen Jensen Stedfortræder og ledende hjemmevejleder Mie Camille Klausen, Distrikt Sydøst Medarbejderrepræsentanter Hjemmevejleder Linette Fakkenor, pædagog Hjemmevejleder Henriette Andersen, pædagog Alle medarbejdere var orienteret om tilsynet, og repræsentanterne var blevet bedt om at deltage. Beboer- og pårørenderepræsentanter Ung mand, 22 år Ung kvinde, 34 år To pårørende til hver sin kvindelige beboer med erfaring fra bofællesskabet siden opstarten i 1999 Beboer-pårørenderådet var blevet orienteret om tilsynet og havde aftalt, hvem der skulle deltage. Én beboer var blevet forhindret og i stedet deltog en anden beboer, som havde mulighed for at være med. Indledning Bofamiko er en fælles og overordnet paraply for otte bofællesskaber og to støttecentre for voksne personer med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau, svarende til udviklingshæmning. Bofamiko er i gang med en ændring af organisationen, hvorfor ét bofællesskab og to eksterne teams, som henvender sig til en målgruppe med hjerneskade og blandede problemstillinger, forventes således omorganiseret ca. 1 maj Tilbudet i Bofamiko ydes i henhold til Lov om Social Service 85, 104, 107 og 108. Bofællesskaberne er tilbud, hvor beboerne bor sammen og modtager støtten fælles og indvidiuelt. I støttecentrene er indsatsen delt mellem støtte i centret og individuel støtte i egen bolig. Bofamikos overordnede organisation er inddelt i tre distrikter, hver med en ledende hjemmevejleder, en tillidsrepræsentant og en sikkerhedsrepræsentant. Der er fælles MED-udvalg på tværs, ligesom der er etableret forskellige tværgående udvalg med differentieret indhold og formål. Bofællesskabet Egeparken 62 er et tilbud til ni beboere i alderen 21 til 33 år fordelt på fire mænd og fem kvinder. Bofællesskabet er opstået på baggrund af 2

3 et initiativ fra en gruppe forældre og etableret af Ryslinge Kommunen, og således yderligere omorganiseret til Bofamiko i den nye Faaborg-Midtfyn Kommune den 1. januar Hver beboer har en to-værelses lejlighed med eget køkken og bad samt udgang til fællesfaciliteter, som rummer to køkkener og to opholdsstuer den ene indrettet som tv- og hyggestue og den anden indrettet med poolbord, airhockey og musikinstrumenter. Der er ansat fire fuldtids og fire deltids medarbejdere, og bofællesskabet har sovende nattevagt. Fagsekretariatet for Sundhed og Handicap i Faaborg-Midtfyn Kommune har i samarbejde med Bunk & Elkjær udarbejdet dette tilsynskoncept, som har fokus på forhold relateret til brugerne af bo- og aktivitetstilbud inden for handicap og psykiatri. Tilsynet forberedte sig til tilsynsbesøget via kommunens hjemmeside og Tilbudsportalen. Bofamiko har indberettet til Tilbudsportalen, men fremgår ikke ved søgning. Tilbudet havde fremsendt servicedeklaration, værdigrundlag og beskrivelse af Bofællesskabet Egeparken 62 til konsulenterne inden tilsynsbesøget. Endvidere fik konsulenterne midleritidig adgang til Bofamikos intranet. Program Rundvisning og fremvisning af to beboerlejligheder Interview og dialog med ledelsen Interview og dialog med medarbejderrepræsentanter Interview og dialog med beboerrepræsentanter Interview og dialog med pårørenderepræsentanter Opsamling og afrunding med ledelsen. Tilbudets kvalitetsområder At medarbejderne er faglige og nuancerede i forhold til det indviduelle fokus. At der er en god indsigt i egne styrker og barrierer blandt medarbejderne. At selvstændigheden for beboerne prioriteres, og at den kan ses, både konkret og i holdninger, tilgangen og etikken. At der er lavet en fyldestgørende instruks for medicinhåndtering. Tilbudets udviklingsområder At opdatere Tilbudsportalen og sørge for at data lægges ind i portalen igen. At bruge medarbejdernes kompetencer indenfor f.eks. neuropædagogik mere i forhold til kerneydelsen. At lave en tjekliste som kan bruges i forbindelse med visitationsforløb. At prioritere udviklingen af pårørendesamarbejdet i praksis i forlængelse af udviklingsforløbet i Bofamiko. 3

4 Indhold Kerneydelse Medarbejderne beskriver deres vigtigste kerneydelse som støtte til beboerne med fokus på deres handlekompetencer og ressourcer, så de ikke bliver tilskuer til eget liv. Målet er, at beboerne bliver herre i eget liv og får mulighed for en så selvstændig tilværelse som muligt ved hjælp af støtte og vejledning, som passer til den unge beboergruppe. En vigtig indsats er at tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og drømme og medvirke til at gøre disse så realistiske som muligt. Medarbejderne har respekt for individuelle ønsker og samarbejder relevant med andre eksperter og fagfolk, såsom politi, læger og den kommunale myndighed om at omsætte ønskerne, så det svarer til det, der kan lade sig gøre i forhold til beboernes funktionsniveau. Én beboer har f.eks. taget kørekort, og en anden er flyttet til en mere selvstændig boform. Nogle af medarbejderne har en neuropædagogisk uddannelse, men anvender den ikke optimalt i forhold til kerneydelsen. I stedet er det overvejende tilgangen den anerkendende samtale, som er den anvendte teori og metode i kerneydelsen. Alle medarbejdere har deltaget i et eksternt kursusforløb og arbejder for at få supervision etableret som en fast del af den interne udvikling i medarbejdergruppen. Spørgsmålet om supervision bearbejdes i en udviklingsgruppe, som er nedsat på tværs af botilbudene i Bofamiko. Der samarbejdes med bl.a. Oligofreniteamet, og der er en generel vilje til at bruge eksperterne til det, som de er eksperter i, med henblik på at supplere den pædagogiske indsats, så det skaber en helhed for den enkelte beboer. Bofællesskabet har en sovende nattevagt, som er afgørende for beboernes tryghed. Særligt fremhæves behovet i forhold til beboere med livstruende sygdom, beboere med særlige fysiske risici eller som er angste i utrygge situationer. Den sovende nattevagt øger således trygheden for både beboere, de pårørende og medarbejderne. Én beboer har envidere en klokke, som vedkommende kan kalde en medarbejder på efter behov. Klokken er medvirkende til at øge beboerens tryghed, og på den måde er der opmærksomhed på at understøtte beboernes behov for tryghed gennem anvendeligt teknologi og systemer. Hver beboer har en kontaktperson og planlægger hjemmedagens aktiviteter i fællesskab med vedkommende. I lejlighederne hænger der synlige aftaler om, hvad der skal ske på hjemmedage, og hvilke aktiviteter der er planlagt. Medarbejderne er opdelt i to kontaktgrupper, således at hver kontaktgruppe har fælles ansvar for de tilknyttede beboere og deres handleplaner, private økonomi og indholdet på hjemmedage. Det fungerer positivt for medarbejderne at dele ansvaret i kontaktgrupperne, og beboerne giver tilsvarende udtryk for, at de også er glade for, at flere medarbejdere er 4

5 tilgængelige for den enkelte beboer. Én beboer er økonomisk umyndiggjort, og det er en pårørende, der er indsat som værge. Samarbejdet fungerer godt, og for de øvrige beboere samarbejdes der individuelt med den enkelte og eventuelt med pårørende afhængig af de aftaler, der er indgået omkring beboeren. Der lægges vægt på, at beboerne får så stor indflydelse som muligt, og hvis beboerne selv kan administrere sin økonomi uden støtte fra medarbejderne, respekteres dette. Én medarbejder har ansvaret for budgetter og regnskab, og der laves skriftlige samtykke blanketter, hvis medarbejderne skal hæve penge på beboernes vegne. Alt hvad, der kan betales elektronisk, er varetaget via netbank. Størstedelen af beboerne har arbejde i dagtimerne; to arbejder på en privat arbejdsplads, mens resten arbejder på beskyttet værksted i enten Ringe eller Svendborg. Én af beboerne er aktuelt på højskole. Medarbejderne gør en stor indsats for at støtte beboerne i at danne netværk, også udenfor huset, at opbygge venskaber og at være kærester. Tidligere var der flere aktiviteter i weekender, men nu er de fleste aktiviteter centreret i hverdagene. Nogle går f.eks. til ridning, skydning, hockey eller korsang i kirken, mens andre deltager i et klubarrangement mandag aften i Svendborg. Derudover har der været mulighed for at gå til madlavning på værkstedet i Ringe. Beboerne støttes i egne interesser og i at deltage i de forskellige aktiviteter, som er omkring dem. Handleplan Bofællesskabet Egeparken 62 er på lige fod med de øvrige tilbud under Bofamiko ved at implementere det fælles handleplanskoncept, som er vedtaget i Faaborg-Midtfyn Kommune. Indtil videre er konceptet blevet anvendt i to tilfælde, og det har været positivt at inddrage beboerne gennem interviews i handleplansarbejdet. Der er ligeledes afhold to opfølgningsmøder, hvor både de pårørende og myndigheden har været inviteret med. Der er lavet en overordnet plan for gennemførelsen af handleplansarbejdet og opfølgningsmøderne. Medarbejderne synes, at målene og delmålene er anvendelige som fælles arbejdsredskaber, og at beboernes indflydelse er blevet bedre med det nye koncept, da de nu inddrages fra starten. De nye koncepter er lagt ind i Bosted System, og der arbejdes ikke længere efter de gamle koncepter. I henhold til konceptet planlægges der opfølgningsmøde hvert andet år, men i det omfang det skønnes relevant, er der mulighed for hyppigere møder, som ligeledes kan involvere beskæftigelsestilbud eller den kommunale myndighed. Visitation sker gennem Fagsekretariatet for Sundhed og Handicap i Faaborg- Midtfyn Kommune. Sidste visitation var i september Dengang foregik visitiationen og indflytningen ud fra en individuel planlægning, som indebar 5

6 flere besøg og støtte fra en lærer, som beboeren havde tillid til. Tilsynet anbefaler en tjekliste til brug for visitationsforløb, da en sådan kan være med til at højne samarbejdet mellem bofællesskabet, den nye beboer og dennes pårørende, og ikke mindst sikre en visitation baseret på kvalitet, information og en helhedsbetragtning. Magtanvendelse Bofællesskabet Egeparken 62 har ingen indberetninger om magtanvendelse, hvilket bekræftes efterfølgende af forvaltningen. Retningslinjer og procedurer er tilgængelig på Bofamikos intranet, og tilsynet vurderer, at medarbejderne har relevant fokus på magtanvendelse og konflikthåndtering, og at de kender loven og vejledningen i forhold hertil. Episoder eller situationer drøftes på teammøde en gang om ugen, og såfremt det er relevant bringes indholdet af drøftelserne videre på personalemødet, som lægger i forlængelse af teammøderne. En del af drøftelsere tager udgangspunkt i hverdagens oplevelser og dilemmaer og handler ofte om omsorgspligt contra omsorgssvigt og om konflikthåndtering i konkrete situationer. En af lejlighederne har en alarm monteret, som aktuelt er slået fra, idet den blev monteret i forhold til en tidligere beboer. Formelle klager adresseres til forstanderen og sagsbehandles sammen med den ledende hjemmevejleder. Afhængigt af klagen søges indholdet imødekommet gennem individuelle aftaler om dialog og gerne ved at øge mødehyppigheden med afsenderen af klagen. Medicinhåndtering Der er udarbejdet en fyldestgørende medicininstruks for Bofamiko, her under Bofællesskabet Egeparken 62. Instruksen var ikke tydelig omkring håndkøbsmedicin, der altid bør ordineres af en læge, hvis medarbejderne administrerer medicinen for beboerne. Forstanderen har efterfølgende tilrettet medicininstruksen, så den lever op til gældende regler omkring håndkøbsmedicin. Medicinlisterne er i Bosted System, men registrering af udlevering foretages i papirform en tid endnu. I Egeparken 62 opbevares medicin i aflåste skabe i den enkelte beboers lejlighed. Endvidere er der mulighed for at opbevare ekstra medicin og lignende i et lille aflåst skab i en mellemgang ved personalekontoret. Hovedreglen er, at beboerne gør det, de kan selv, og det gælder også i forhold til medicin. I praksis betyder det, at flere beboere selv kan bestille medicin ved lægen og dosere, når blot de har en medarbejder ved deres side. Hvis beboerne ikke kan forholde sig til medicinen, ordner medarbejderne det for dem. I forhold til en enkelt beboer er hjemmeplejen ansvarlig for medicinen, idet der er udlagt kompetence til at ændre dosis i forhold til behov. 6

7 Medarbejderne, som tilsynet talte med, fremviste lægemappen, som er inddelt med faneblade, så der for hver beboer er plads til at registrere fejl og andre utilsigtede hændelser ved medicinhåndteringen. Det er planen, at lægemappen skal overføres til Bosted System, således at det bliver muligt at trække en oversigt med oplysninger om sådanne hændelser. Forstanderen oplyser efterfølgende tilsynsbesøget, at der er fulgt hurtigt op på tilsynet og at der nu er taget initiativ til at bringe ovenstående i orden i forhold til Bosted System. Brugerindflydelse Beboerne har indflydelse på eget liv gennem indsatsen i kerneydelsen og handleplanerne. Brugerindflydelsen på bofællesskabet varetages på beboernes husmøde, som afholdes hver anden uge. Her kan fælles aktiviteter, post, ønsker og forhold drøftes, og i det omfang, det er nødvendigt, samler medarbejderne op på indholdet individuelt efterfølgende. På tavlen i det ene køkken hænger der en oversigt over de medarbejdere, der er på arbejde, og de aktiviteter, der er planlagt herunder i forhold til madlavning og pligter i køkken-alrummet. På samme tavle hænger der en dagsorden for husmøderne, og der laves referat af møderne. Beboerne fortalte tilsynet, at beboerne kan skrive ønsker til madplanen i en bog, og de, der skal tilrettelægge madplanen, kigger så i bogen. Ofte planlægges madlavningen om eftermiddagen, og typisk deltager én beboer i madlavningen, mens en anden dækker bord, og endnu en anden hjælper med oprydningen efter spisning. Beboerne udtrykker tilfredshed med at bo i bofællesskab sammen med de andre beboere, men synes, at der generelt er for lydt mellem lejlighederne. Bofamiko har lavet et fælles udviklingsforløb, som også omfatter pårørendesamarbejdet. Indtil videre har fem ud af 11 botilbud deltaget i eksternt møde, hvor mål for pårørendesamarbejdet blandt andet har været i fokus. Bofællesskabet Egeparken 62 har deltaget i udviklingsforløbet, og de pårørende fra bofællesskabet har deltaget med et oplæg om forventninger. Resultatet er indtil videre blevet oprettelsen af et Beboer-pårørenderåd, hvor der deltager to beboere, to pårørende, en medarbejder og den ledende hjemmevejler. Formålet med rådet er at styrke informationsniveauet og pårørendesamarbejdet i bofællesskabet, og møderne holdes på skift hjemme hos beboerne i deres lejligheder. Beboerne synes, at det er positivt med Beboer-pårørenderådet, men de pårørende oplever at det mere har karakter af et orienteringsmøde uden mulighed for drøftelser og reel indflydelse. Bofamiko afventer i øjeblikket et fælles initiativ fra Faaborg-Midtfyn kommune i forhold til etablering og indhold i pårørenderåd. Når dette er vedtaget, er det planen, at der ligeledes skal etableres et formelt pårørenderåd i Bofællesskabet Egeparken 62, tilsvarende de øvrige botilbud under Bofamiko. 7

8 Da bofællesskabet er startet som et forælderprojekt, har forældrene haft en særlig aktiv involvering i tilrettelæggelsen af bofællesskabet. De pårørende, som tilsynet talte med, fortalte om arbejdet og om processen i at give beboerne mulighed for en selvstændig tilværelse udenfor forælderhjemmet. I dag eksisterer forælderforeningen fortsat og kalder sig Aktiv. De pårørende har overvejelser om, hvorvidt den pædagogiske indsats med fordel kunne suppleres af social- og sundhedsassistenter, da denne faggruppe menes at kunne dække et behov for omsorg, pleje og rengøring hos beboerne. Ligeledes synes de pårørende, som tilsynet talte med, at der bruges for lidt tid sammen med beboerne, og at beboernes udvikling ikke har været så stor som forventet, da de flyttede hjemmefra. I sammenhæng hermed har de pårørende overvejelser om omsorg og omsorgssvigt, tilsvarende medarbejdernes overvejelser, men det er tydeligt for tilsynet, at nuancerne og tilgangen til dilemmaerne og udfordringerne heri er forskellige. De pårørende er dog enige om, at beboerne trives i bofællesskabet, og at det er det vigtigste. 8