Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri"

Transkript

1 Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 2 Markbrug nr Ammoniakfordampningen fra landbruget medfører betydelige miljøpåvirkninger og tab af næringsstoffer. Danske undersøgelser har vist, at husdyrgødningen bidrager med hovedparten af ammoniakfordampningen, og at ca. 25% af fordampningen opstår i forbindelse med udbringning af gødningen. Der er derfor betydelig interesse for teknologi, der er i stand til at begrænse ammoniakfordampningen i forbindelse med husdyrgødningens spredning. En stor del af gødningen bringes ud i vækstperioden Landbruget udbringer en stadig højere andel af husdyrgødningen i voksende afgrøder. Udbringningen i vækstsæsonen kan øge udnyttelsen af husdyrgødningens næringsstoffer og begrænse udvaskningen af næringsstoffer, men pga. de klimatiske forhold i vækstsæsonen kan en betydelig del af husdyrgødningens kvælstofindhold tabes som ammoniak. Nedfældning den mest effektive metode Ammoniaktabet i forbindelse med udbringning af gylle kan reduceres ved udbringning med slæbeslanger og, især, ved nedfældning. Nedfældning blev tidligere foretaget i forholdsvis stor dybde (15 cm), men denne dybe nedfældning skadede afgrøden og havde en meget begrænset kapacitet. For at øge kapaciteten og begrænse skaden på afgrøden er der blevet udviklet en række forskellige nedfældertyper, som giver en mere øverlig nedfældning af gylle. En optimal nedfældning er dog betinget af en passende kompromis mellem nedfældningsdybde og ammoniakfordampning. Nedfældningen foregår ved at gyllenedfælderen frembringer riller i jordoverfladen, hvori gyllen placeres. Der findes i dag en række forskellige typer af gyllenedfældere, som hver er påmonteret et nedfældningssystem af forskellig udformning. Udformningen af nedfældningssystemet har betydning for, hvor effektivt gyllen nedfældes, og dermed for risikoen for ammoniaktab. Ammoniakfordampningen ved gyllenedfældning i græs med forskellige typer nedfældere er derfor blevet undersøgt. Undersøgelser i 2 år Da de klimatiske forhold før og under udbringningen har betydelig indflydelse på effekten af gyllenedfældningen, blev undersøgelsen udført både i sommeren 1999 og i sommeren 2. Begge år blev ammoniakfordampningen målt efter gyllenedfældning til en andenårs græsmark (JB4 - JB6) ca. 1. juni umiddelbart efter 1 slæt. Efter at græsset var fjernet, blev det nødvendige antal parceller afmærket (36 x 36 m). Hver parcel blev tilstræbt tildelt ca kg kvæggylle pr. parcel svarende til 3 tons gylle per ha. Tildelingen blev foretaget med de nedfældertyper der deltog i undersøgelsen. I 1999 deltog tre forskellige typer gyllenedfældere og i år 2 deltog fire forskellige nedfældertyper i undersøgelsen. Begge år indgik en slæbeslangeudlægger i undersøgelsen til sammenligning. De forskellige nedfældertyper De nedfældertyper, der blev afprøvet i undersøgelsen, havde følgende udformninger af nedfældningssystemet: JOS_d 24 rulleskærsaggregater, som hver består af to vinklede rulleskær. De to rulleskær rører hinanden, hvor skæringen af græssværen finder

3 Markbrug nr sted og vinklingen danner renden i jorden. UM 26 smalle rulleskær efterfulgt af vertikale nedfælderskær. Rulleskærene danner smalle riller i jorden, der udvides af de efterfølgende nedfælderskær. Harsø 3 vibrerende rulleskær. Rulleskæret skærer en rille i jorden der udvides af rulleskærets tværgående vibrationer. Målemetoden Ammoniakfordampningen fra hver parcel blev bestemt ved en mikrometeorologisk massebalance teknik. Måleteknikken består af en centralt placeret målemast, der måler ammoniakfordampningen fra parcellen, og en baggrundsmast, der måler baggrundskoncentrationen af ammoniak. Måleteknikken muliggjorde en konstant måling af ammoniakfordampningen fra udbringning og indtil fordampningen ophørte (6 dage i 1999 og 12 dage i 2). Effektiviteten af nedfældningen blev bestemt ved at måle den gennemsnitlige nedfælderdybde og rendevolumen. Nedfælderdybden blev bestemt ved måling af dybden af 2 tilfældige render på tværs af kørselsretningen, og rendevoluminet blev bestemt ved at måle tværsnitsarealet af 2 gipsafstøbninger. Resultater De klimatiske forhold var begge år forholdsvis tæt på det normale for maj måned, se figur 1, med 36 mm regn i maj i 1999 og 53 mm regn i maj 2. JOS_e 32 rulleskærsaggregater som hver er sammensat af tre rulleskær, et lige i midten, som skærer en rille i jorden, og to kuplede sideskær der åbner renden. JL-Combi 4 brede rulleskær, som danner V- formede render i jorden. Kimadan 24 smalle rulleskær, som hver er efterfulgt af en tand og et gummihjul. Rulleskæret skærer en smal rille i jorden, der udvides af den efterfølgende tand før gyllen tilføres. Renden lukkes af det efterfølgende gummihjul efter at gyllen er tilført. Dagligt regnfald, mm Dagligt regnfald, mm a) b) Dato maj Dato, maj 2 Figur 1. Daglig regnmængde i måneden, før nedfældningen af gylle fandt sted i a) 1999, b) 2. Gylle tildelingen fandt sted den 1. juni 1999 og den 3. maj 2.

4 4 Markbrug nr De klimatiske forhold under og efter gylletildelingen var omtrent ens for de to år, se tabel 1. De lidt højere temperaturer og vindhastigheder og den lavere luftfugtighed under udbringningen i 2 kan dog have øget potentialet for ammoniaktab. Tabel 1. Klimatiske forhold under og efter gylletildelingen i 1999 og 2. Værdier i parentes er standardafvigelser. Periode År Regn, Jord temp., Lufttemp., Vindhast., Luftfugtighed, mm Cº Cº m pr. sek. % Under tildelingen De følgende 6 dage (.5) 12.6 (2.9) 4.1 (1.9) 83.8 (11.5) (.7) 1.3 (1.8) 3.9 (1.5) 77.9 (7.9) Tabel 2. Sammensætning af den udbragte gylle i 1999 og 2. Værdier i parentes er standardafvigelser År Antal obs. Tørstof % ph Total N Ammonium N g pr. kg gylle g pr. kg gylle (.5) 7.7 (.6) 2.15 (.22) 1,34 (,18) (.2) 7. (.4) 3.24 (.12) 1,58 (,9) Begge år blev der udbragt omrørt kvæggylle, men der var væsentlig forskel på sammensætningen af den gylle, der blev tildelt de 2 år, se tabel 2. Det højere indhold af tørstof og ammonium i gyllen benyttet i 2 betød, at potentialet for ammoniakfordampning var væsentlig højere. N-tab, % af NH 4 tildelt a) Slange UM JOS_d Harsø N-tab, % af NH 4 tildelt b) Slange JOS_e JOS_d JL combi Kimadan Udbringningstype Udbringningstype Figur 2. Kvælstoftabet ved ammmoniakfordampning i procent af tildelt ammonium (NH 4 ) kvælstof efter udbringning af gylle til græs med forskellig udbringningsteknik i a) 1999 og b) 2. UM, JOS_d, Harsø, JOS_e, JL-combi og Kimadan er forskellige typer græsmarksnedfældere. Slange er slæbeslangeteknik.

5 Markbrug nr Nedfældning af gylle reducerede begge år ammoniakfordampningen. I 1999 reducerede den mest effektive nedfældningstype ammoniakfordampningen til 5% af ammoniaktabet fra overfladeudlagt gylle, mens den mindst effektive nedfældningstype reducerede ammoniakfordampningen til 8%, se figur 2a. Ammoniakfordampningen var betydelig højere i 2, primært pga. den udbragte gylles højere tørstofindhold, se tabel 2. Den mest effektive nedfældertype, benyttet i 2, reducerede ammoniakfordampningen til 23% af ammoniaktabet fra overfladeudlagt gylle, mens den mindst effektive type nedfældning reducerede ammoniakfordampningen til 79%, se figur 2b. Der var betydelig forskel på, hvor effektivt gyllen blev nedfældet med de forskellige typer nedfældere, se tabel 3. Der var en god sammenhæng mellem nedfældningsdybde og volumen af de dannede render, og kun nedfældertyper, der nedfældede i en dybde på over 5 cm, var i stand til at sikre en fuldstændig nedfældning af 3 tons gylle per ha. Effektiviteten af nedfældningen (dvs. hvor meget gylle de dannede render kan rumme) havde stor indflydelse på, hvor effektiv nedfældning af gylle var i stand til at reducere ammoniakfordampningen. Sammenlignet med gylle, udlagt med slæbeslanger, var den mest effektive græsmarksnedfældning i stand til at reducere ammoniakfordampningen til ca. 25%, mens ammoniakfordampningen blev reduceret til 8% ved en mindre effektiv græsmarksnedfældning, se figur 3. Tabel 3. Gennemsnitlig nedfældningseffektivitet af de forskellige nedfældertyper. Værdier i parentes er standardafvigelser. År Type Nedfældning- Rendevolumen, Afstand mellem Mængde tildelt, Andel tildelt dybde cm dm 3 /m 2 render, cm tons gylle nedfældet ved pr. ha. 3 tons/ha, % 1999 UM 3.9 (1.8) 1.8 (1.) JOS_d 4.3 (1.1) 2.2 (.8) Harsø 5.4 (1.1) 3.5 (1.2) JOS_e 2.5 (1.5) 1. (.9) JOS_d 2.6 (1.5).7 (.5) Kimadan 6.9 (1.2) 6.6 (7.2) JL Combi 3.2 (1.7) 1.7 (1.2)

6 6 Markbrug nr NH3 fordampning i fht. slæbeslangeudlagt gylle, % Volumen af de dannede nedfældningsrender, m3/ha Figur 3. Sammenhæng mellem nedfældningseffektivitet og reduktion af ammoniakfordampning ved gyllenedfældning i græs med forskellige typer græsmarksnedfældere. Kontaktfladen mellem gylle og atmosfære afgørende for fordampningen Formålet med nedfældning af gylle er at nedsætte ammoniakfordampningen under og efter gyllespredningen ved at reducere kontaktfladen mellem gylle og atmosfære. Kontaktfladen reduceres ved, at gyllen placeres i nedfældningsrender, som gyllenedfælderen skærer i jordoverfladen. Den mindste kontaktflade mellem gylle og atmosfære opnås, når de dannede nedfældningsrender kan rumme alt den udbragte gylle. Jordoverfladen i voksende afgrøder kan imidlertid være svært gennemtrængelig, hvilket betyder at en effektiv nedfældning stiller meget store krav til udformningen af nedfældersystemet. Da lerholdig jord og tørke øger modstanden mod gennemtrængelighed, kan effektiv nedfældning af gylle vise sig at være umulig i visse områder og perioder. Den bedste effekt kan opnås på de lettere jorde Hovedparten af den gylle, der nedfældes, bliver tilført til de lettere jorder (JB1 - JB2), hvor man kan forvente en bedre effekt af nedfældningen end i denne undersøgelse, hvor gyllen blev nedfældet i en forholdsvis lerholdig jord (JB4 - JB6). Regnmængden før gyllenedfældningen var i både 1999 og 2 tæt ved det normale for maj måned (49 mm), så jordforholdene for gyllenedfældning var at betragte som normale. Under disse forhold var nedfældning af gylle til græs i stand til at reducere ammoniakfordampningen til mellem 25 og 8% af ammoniakfordampningen fra gylle udlagt med slæbeslanger, se figur 3. Nedfældning af gylle er således i stand til at reducere ammoniakfordampningen og dermed begrænse landbrugets kvælstoftab, hvilket skal ses i sammenhæng med, at nedfældning forøger omkostningerne ved gylleudbringningen med ca. 5-7 kr. pr. tons gylle, der udbringes.

7 Markbrug nr Stor forskel i nedfældningsudstyrets effektivitet Der var betydelige forskelle på, hvor effektivt de forskellige typer gyllenedfældere reducerede ammoniakfordampningen. Reduktionen af ammoniakfordampningen afhang primært af volumen af de dannede nedfælderrender: Jo mindre volumen, jo større relativ ammoniakfordampning, se figur 3. Årsagen er, at ammoniakfordampningen er positivt korreleret med gyllens overfladeareal, og at gyllens overfladeareal bliver mindre, jo større andel af den udbragte gylle, der kan placeres under jordoverfladen. Effektiv nedfældning afhænger af nedfældertype og af korrekt indstilling Den største reduktion blev set ved en nedfælderteknik, der dels dannede de største render og dels lukkede renderne efter, at gyllen var tildelt. Lukningen af renderne var forholdsvis effektiv under de givne forhold, hvilket kan være medvirkende til den betydelige reduktion af ammoniakfordampningen ved den benyttede teknik. På trods af forholdsvis ens jordbundsforhold var der væsentlig variation på nedfældningseffektiviteten af de forskellige nedfældertyper, se tabel 3. Variationen skyldtes forskelle i formen af de dannede nedfælderrender, og især i forskelle i nedfældningsdybden. Nedfældningsdybden afhænger af nedfældningsskærets udformning og af en korrekt indstilling. Til eksempel deltog gyllenedfælderen JOS_d i begge års undersøgelser. På trods af, at jordbundsforholdene i 2 betingede en mindst lige så god nedfældningseffektivitet som i 1999, var nedfældningsdybden langt mindre i 2, hvilket viser, at indstillingen af gyllenedfælderen har stor indflydelse på nedfældningseffektiviteten og dermed på ammoniakfordampningen. Gipsafstøbninger af render dannet ved nedfældning med forskellige nedfældningstyper

8 8 Markbrug nr Grøn Viden indeholder resultater og erfaringer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere i videste betydning. Abonnement kan tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 5, 883 Tjele Tlf / Prisen for 21: Markbrugsserien kr. 21, husdyrbrugsserien kr. 15 og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt for de tre serier til postvæsenet. Redaktør: Anders Correll Tryk: Rounborgs grafiske hus ISSN X NORDISK MILJØMÆRKNING Nedfældning kan skade afgrøden Undersøgelser har vist, at også øverlig gyllenedfældning under visse forhold kan skade afgrøden. Skaden på afgrøden blev ikke bestemt i denne undersøgelse, men det visuelle indtryk var, at afgrøden blev mest skadet ved den teknik, der sikrede den mest effektive nedfældning. Omvendt vil forureningen af den etablerede afgrøde blive mindst mulig, når nedfældningsrenderne kan rumme den udbragte gyllemængde. Det optimale mål for nedfældning af gylle er derfor, at nedfældningsrenderne kan rumme den udbragte gyllemængde. Dette vil normalt være muligt ved en gennemsnitlig nedfældningsdybde på ca. 5 cm ved en dosering på ca. 3 tons gylle pr. ha. Konklusion Nedfældning af gylle til græs kan under optimale forhold reducere ammoniakfordampningen til mellem 25 og 8% af ammoniakfordampningen ved overfladeudbringning med slæbeslanger. Effektiv reduktion af ammoniakfordampningen ved gyllenedfældning kræver, at nedfælderen danner render, der kan rumme den udbragte gyllemængde.

Græs er velegnet til at modtage gylle

Græs er velegnet til at modtage gylle Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang

Læs mere

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi

Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Grøn Viden Markbrug Hurtig nedmuldning af fast husdyrgødning betydning for ammoniakfordampning og økonomi Martin Nørregaard Hansen og Torkild S. Birkmose En stor del af kvælstofindholdet i husdyrgødning

Læs mere

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.

Tabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30. Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske

Læs mere

Optimal anvendelse af kvæggylle

Optimal anvendelse af kvæggylle Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et

Læs mere

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet

Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Gyllenedfældning i græs og vinterhvede

Gyllenedfældning i græs og vinterhvede FarmTest - Planteavl nr. 5-2003 Gyllenedfældning i græs og vinterhvede Brugererfaringer og kvantificering af køreskader ved nedfældning af gylle i græs og vinterhvede Gyllenedfældning i græs og vinterhvede

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005

Grøn Viden. Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo. Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen. Markbrug nr.306 April 2005 Grøn Viden Jordbrugsmeteorologi i PlanteInfo Birgit Sørensen, Nina Detlefsen og Iver Thysen Markbrug nr. 306 April 2005 2 Jordbrugsmeteorologi beskæftiger sig med samspillet mellem klima, vejr og plantedyrkning.

Læs mere

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Udbringning af husdyrgødning

Udbringning af husdyrgødning Side 1 af 7 Udbringning af husdyrgødning Målet er at fordele den husdyrgødning, der er til rådighed på de planlagte arealer, således at den slår til og går til. Husdyrgødningen skal spredes jævnt både

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Markbrug nr. 286 December 23 Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning Henrik B. Møller, Martin N. Hansen og Merete Maahn Afdeling for Jordbrugsteknik, Forskningscenter

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Nedfældning af gylle i vinterafgrøder

Nedfældning af gylle i vinterafgrøder Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Generel Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Udbringning Nedfældning af husdyrgødning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Nedfældning af gylle i vinterafgrøder Resumé

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410

Læs mere

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af

Emissionsfaktorer til beregning af ammoniakfordampning ved lagring og udbringning af Emission factors for calculation of ammonia volatilization by storage and application of animal manure A A R H US Martin Nørregaard Hansen, Sven G. Sommer, Nicholas J. Hutchings og Peter Sørensen U N I

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Transport/udbringning og logistik

Transport/udbringning og logistik Transport/udbringning og logistik Claus G. Sørensen Danmarks JordbrugsForskning afd. for Jordbrugsteknik Forskningscenter Bygholm Workshop 23. November 2006 Introduktion Vurdering af miljøteknologi (separation)

Læs mere

Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning

Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning Kemiske og fysiske processer af betydning for ammoniakfordampning fra gylle og handelsgødning Sven G. Sommer Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi Syddansk Universitet Ammoniak emission Ammoniak og

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan

Læs mere

Fjerkræ nr FarmTest. Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning

Fjerkræ nr FarmTest. Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Fjerkræ nr. 7 2009 FarmTest Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Titel: Demonstration af teknik til spredning og nedmuldning af fjerkrægødning Forfatter: Jens Johnsen

Læs mere

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!

Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken! Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm

Læs mere

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

Maskiner og planteavl nr FarmTest. Sektionsvis afblænding af bom på gyllevogn

Maskiner og planteavl nr FarmTest. Sektionsvis afblænding af bom på gyllevogn Maskiner og planteavl nr. 89 2008 FarmTest Sektionsvis afblænding af bom på gyllevogn Sektionsvis afblænding af bom på gyllevogn Af Jørgen Pedersen, Jordbrugsteknologi, AgroTech Titel: Sektionsvis afblænding

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Grøn Viden. Arbejdsbehov og kapacitet for slangesystem til udbringning af gylle. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et

Grøn Viden. Arbejdsbehov og kapacitet for slangesystem til udbringning af gylle. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et Grøn Viden A A R H U S Claus Grøn Sørensen og Ole Green U N I V E R S I T E T Arbejdsbehov og kapacitet for slangesystem til udbringning af gylle Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

Baggrund for udvikling af SyreN

Baggrund for udvikling af SyreN Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler 23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Sprøjtedyser til reduktion af vindafdrift

Sprøjtedyser til reduktion af vindafdrift MARKBRUG NR. 22 MARTS 2 Sprøjtedyser til reduktion af vindafdrift Vindafdrift kan forårsage transport af pesticider til områder uden for den sprøjtede mark. Det kan betyde ukontrolleret forurening af det

Læs mere

BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION

BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION BEREGNINGSMETODER FOR AMMONIAKEMISSION Professor Sven G. Sommer Institut for Kemi, Biologi og Miljø, Syddansk Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Operationelle modeller for ammoniakemission og spredning fra husdyrhold

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Operationelle modeller for ammoniakemission og spredning fra husdyrhold Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan

Læs mere

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen

Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Gødskning i en kvotetid Leif Knudsen Dias 1 Introduktion Med et billede øverst af en vinterhvedemark med svovl mangel sidst i april og nederst billeder af moderne teknik til udbringning af handelsgødning

Læs mere

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)

Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved. anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) Husdyrbrug med konventionel produktion af smågrise (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere