Sommerens undersøgelser ved Tudse Hage samt et par bemærkninger

Transkript

1 Sommerens undersøgelser ved Tudse Hage samt et par bemærkninger til den foretagne uddybning af sejlrenden uden for fjordmundingen~ I april i år skrev jeg om de observationer og fund som min kone og jeg havde gjort i det seneste halve år, vedlagt tegninger af de vigtigste fund. Desuden omtale af de muligheder af arkæologisk art, som den forestående uddybning af sejlrenden kunne give. Arkæologerne fra Skov- og NaturstyreIsen var også opmærksom på sagen, og fik en aftale istand med føreren af det fartøj, som skulle suge bundmaterialet op. - Alt materiale skulle pumpes op i et grovmasket sold, som i det mindste ville holde på grene og hjortetakker, som utvivlsomt ville dukke op når og hvis man kom i kontakt med det bopladslag, som blev truffet og rapporteret til Nationalmuseet ved en uddybning samme sted i Som det sikkert er bekendt, lykkedes det ikke at få gennemført en soldning af det optagne materiale. Angiveligt på grund af problemer med sugepumpen, men sikkert også på grund af travlhed efter flere forsinkelser. Ærgerligt nok, men naturligvis må trafiksikkerheden på fjorden gå forud for nogle gamle og måske sjældne oldsager. Desværre blev havbunden ud for Klarskov v.. Korsør Skov "forurenet" med bopladsmateriale fra Skælskør fjord. I en artikel i Sjællands Tidende d fortælles om fundet af en sjælden økse af bjergart takket være indsats fra Slagelse Sportsdykkerklub på det sted, hvor bundmaterialet fra Skælskør fjord blev dumpet. Heldigvis er dette arkæologiske materiale nu lokaliseret, men desværre er vi gået glip af at få opklaret, nøjagtig hvorfra oldsagerne stammer, d.v.s. vanddybde og afstand fra kysten. Det drejer sig uden tvivl om fund fra Kongemosekulturen, der - som Henning Nielsen siger - udgør en periode af ældre stenalder, hvis kystbopladser vi kender meget lidt til, da de i det meste af landet nu kun findes på havbunden under flere meter vand. Vi var ved Tudse Hage d , hvor der fra skibet blev gravet mellem Estakaderne med en stor gravko anbragt på fordækket, og et stort sold sås tilsyneladende opstillet henne agter ved siden af det uvirksomme sugerør. En efterfølgende dykning i ret uklart vand gav kun spor af en tyk egegren i siden af renden på 3 m~s dybde m. indenfor den vestlige estakades spids.

2 2 Fra maj til november i år har vi været ved Tudse Hage en del gange og afsøgt det lavvandede område mellem de store sten på vestsiden og selve estakaden, og her har vi på sandbund og mellem tangkløvere opsamlet både marvspaltede knogledele, adskillige skulderblade og en del afbrudte eller bearbejdede hjortetakker. Langt det meste stammer fra kronhjort, ca. 1/4 fra rådyr og enkelte knogler er fra vildsvin og 2 stk. stammer fra gråsæl. En del af knoglematerialet er blevet bestemt af Inge Bødker Enghof på Zool. Museum. Vi har kun samlet no~le oldsager af flint fra de opskyllede få, særligt velformede stenvolde langs den vestlige estakade. Volden på indersiden vokser tydeligvis år for år. Nogle gange har jeg dykket og afsøgt havbunden på 1-3 m's dybde o sydvest til nord for estakaden. De mange små træstykker, som sas de to foregående år er for en stor del slidt væk, men en del større grene eller mindre stammer ligger endnu på bunden. Eneste væsentlige fund på 1~ m's dybde nær stenene ved estakadespidsen var en næsten intakt rådyrtak med et lille kraniestykke fastsiddende. på selve bopladsområdet, inden for et område med en radius på ca. 200 m. ud fra den vestlige estakadespids, ser det nu ud til, at ålegræsset er ved at komme igen et par steder, efter at det har været væk i 2-3 år. Et tilsyneladende interessant barklag, som jeg observerede i forsommeren langs en større træstamme, har antagelig blot foldet sig af stammen og er derpå blevet overlejret af sand. Jeg vedlægger tegninger af de vigtigste af sommerens fund lang trykstok, en hjortetaksmejsel samt et større stykke bearbejdet hjortetak, hvorfra der er udtaget to lange, lige stykker. Det kan udmærket være forarbejder til sæl harpuner af S. H. Andersens harpun-type a. En af tegningerne fra indberetningen i en april viser en med stikkel opspaltet forgrening af en kronhjortetak. Herfra kunne udtages krumme emner til fremstilling af harpuntype b. Hertil kommer fundet fra sidste år af forarbejdet til en harpun af type c, fremstillet af en rådyrtak. Forarbejderne til type a og b er begge fundet i to eksemplarer på Tudse Hage. Det kan derfor med nogen sikkerhed siges, at alle tre hovedtyper af sælharpuner fra Ertebøllekulturen har været anvendt på bopladsen, dog ikke nødvendigvis på helt samme /lq. tid.

3 Værløse d Rekognosceringer ved bopladsen Tudse Hage ved Skælskør fjord. Siden den sidste rapportering af fund i september 1993 har min kone og jeg nogle gange været ved fjordmundingen, hvor vi især har set efter, om der driver organisk materiale ind mod kysten og langs stenene i den vestlige estakade fra de delvis blottede bop lads lag m fra land og måske længere ude. Ved lavvande og i roligt vejr har vi to gange kunnet efterse et stykke af sand- og stenbunden ud til ca. 150 meter fra kysten på ydersiden af fjordmundingen. Derved har vi opsamlet en del knoglemateriale og flere stykker hjortetak, hvoraf nogle har interessante bearbejdningsspor. Vi indsamler især knogle og tak, som i modsætning til flinten hurtigt slides i stykker. Jeg har selv mulighed for at få artsbestemt disse fund på Zoologisk Museum. Nedslidningen af bopladslagene, som er sket i de senere år i forbindelse med en ålegræs"pest", har jeg omtalt i en indberetning fra sept. 93. Når ålegræsset forsvinder, forandres havbunden og store mængder sand flytter sig på grund af strøm og bølgegang. I Sjællands Tidende, , står der under lokalnyt for Skælskør (kopi af artiklen vedlagt), at der skal graves en mængde sand væk fra indløbet til fjorden, hvor der er konstateret tilsanding af ca. l m's tykkelse i sejlrenden over flere hundrede meter uden for fjordmundingen. Det kunne være interessant, om man ved dette arbejde kunne genfinde placeringen af den ældste af de nu kendte bopladser ved oldtidens fjordmunding, som nu ligger på havbunden. Det drejer sig antagelig om en boplads fra Kongemosekulturen. Der kendes kun ganske få kystbopladser fra denne fase af ældre stenalder i Danmark. Ved en uddybning af sejlrenden i fjorden i 1891 blev der i 11'-14 fods dybde (ca. 4 m) fundet sikre bopladsrester. Se vedlagte bilag I og II fra Nationalmuseet, fra hvis 1. afd. jeg har fået materialet tilsendt. Fundet er omtalt af Axel Garboe, som var præst på Agersø omkring 1930, i hans bog: 'Agersø I Storebælt~ I Skov- og Naturstyrelsens :'Havbundsundersøgelser'og i :'Stenalderbopladser i Smålandsfarvandet', er fundet også nævnt af arkæolog Anders Fischer, som har gjort mig opmærksom på de gamle fund.

4 2 Det fremgår ikke af indberetningen fra læge O. FiedIer i Skælskør, hvor i sejlrenden disse fund fra 1891 blev gjort, blot at det var uden for estakaderne ved uddybning af sejlrenden til omkring 4 m. Før renden blev gravet ud første gang i 1812 til 8 fods dybde, lig med 2~ m, blev fjorden opmålt, og der findes gode kort fra 1768 og 1798 med angivelse af vanddybderne. Heraf fremgår, at der ved et punkt 600 m fra kysten var en sandbanke med en vanddybde på kun 4-5 fod = l~ m. I en periode af ældre stenalder har vestsiden af mundingen antagelig ligget på kanten af dette område. Der var endnu ikke dannet en fjord, den fyldtes først af havet omkring begyndelsen af yngre stenalder. Men der har været en å, som løb ud samme sted, måske lidt østligere. Her har været godt fiskeri, for gennem mere end tusind år har der været en boplads ved mundingen, anlagt i læsiden af den vestlige pynt. på grund af havstigningen gennem hele ældre stenalder har man gradvis flyttet nærmere den nuværende kyst. De fleste af vore fund stammer fra 1~-2 m's dybde, 2-~00 m fra kysten. Det svarer til en bosætning omkring midten af Ertebølleperioden, år f.kr. De genstande som vi opsamler på lavt vand vest for estakaderne, kommer utvivlsomt fra lagene fra denne periode. Ved ældre stenalders slutning har bopladsen ved mundingen af den nydannede fjord ligget lige inden for den nuværende vestlige estakade, på strandvolden ud for Gedehaven. Her har til gengæld været bosted op gennem næsten alle de senere perioder. Fra yngre stenalder kender vi op mod 10 bopladser inde i fjorden, de er alle præget af yngre oldsagstyper fra den yngste Ertebøllekultur, og med mange eksempler på yngre stenalders redskaber på de fleste pladser. Ved at studere havstigningskurven for Storebælt gennem ældre stenalder (Charlie Christensen i 'Da klinger i muld.. ; 1993) fremgår det, at havets niveau lå 3-4 m under nuværende vandstand i sidste del af Kongemosetid, år f.kr. Ved siden af renden er der ca. 3 m dybt lidt syd for første rendeafmærkning, og der er ca.4 m omkring midtvejs mellem l' og 2' rendekost. Den gamle boplads skal altså søges mellem 200 og 500 meter fra estakaderne. Længere ude kan der også tænkes at være endnu ældre boo18drp.r. men dem har vi dog endnu ikke spor efter.

5 3 I sommeren 1992 undersøgte jeg vestsiden af renden fra estakaderne ud til 50 m. syd for l' rendekost. Her fandtes inden for et lille område enkelte stykker bearbejdet flint samt nogle lange grene eller mindre træstammer. Desuden blev der ved dette sted optaget et Yz m langt stykke hjortetak med spor af bearbejdning ved en undersøgelse foretaget af Skov- og Naturstyrelsen, hvor også svømmedykker Michael Tønning fra Slagelse deltog. - Det kunne tænkes at det er tæt herved de omtalte boplads- og åaflejringer blev fun., det for 100 år siden. Hvis ikke gravemandskabet ved den kommende uddybning af renden har mulighed for at holde øje med det sand m.m. som graves op - det er nok ikke sandsynligt -, så vil en nær kontakt til Havneud valget i Skælskør være nyttig, så man kan få oplyst, hvornår ud dybningen af renden finder sted. Umiddelbart derefter bør en under søgelse finde sted af en erfaren svømmedykker, så evt. fund kan lo kaliseres og stedfæstes. Michael Tønning vil sikkert gerne foretage denne undersøgelse og en foreløbig registrering i stykke af renden. Om det nygravede muligt deltager jeg også gerne selv. og Skælskør Egnshistoriske Arkiv, ved Johs. Lyshjelm, har været til stor hjælp og har stillet de ældre kort samt litteratur om Skælskør fjord til min rådighed. Der vedlægges brev fra Nationalmuseet m. bilag, Born's kort over fjorden fra 1798, artikel fra Sjællands Tidende fra samt tre sider med mine tegninger af de vigtigste af de seneste fund fra Tudse Hage...s.eu.--I ~ 11 ~ ~. 1 b7 Y2: I }t~b> /2:;7)& -,7 /-1 / 3 S7rv YffæLj/.fc

6 l : 2 Tudse Hage. To stykker kronhjortetak med mange bearbejdningsspor. øverst, måske et forarbejde til en hjortetaksøkse. Nederst, to ende sprosser, som med lange furer er opdelt i mindst 5 smalle stykker. P. Lo!2 Y/7i

7 .:;._=--_-.itftr-:e~-- ~~--.:= -~'-~._---. :: ==-:~ =.:::=--= =.,~ l : l Tudse Hage. 'Flåkniv' lavet af en rørknogle. Ledenden til venstre er slebet flad, så der dannes et godt håndtag. Knoglens ene flade side er slebet bort, så kanterne er tynde og glatte Forenden er tungeformet, jævnt afrundet. p. Lo T 2 I 'f ( 9 1

8 b a o r lill I' 'i,}li lil " :, II V\ l "I \Ji r i 'il J I II, c;::j II 1111 I I I \ II L l 'I o c d l : l a. trykstok af kronhjortetak. b. halvdelen af overkæbe fra sæl. c. pren med velbevaret spids. lavet af en knogle. d. pilespids. evt. pren. lavet af hjortetak. Fra Tudse Hage. P. Lotz. 4/94

9 TUDSE HAGE Trykstok eller slagstok af hjortetak Hjortetaksmejsel basisstykke med spor af tilhugning og beslibning. 1: 1 P. Lotz, 7/94

10 _.~.:~~'! \ '--ri''(;,;.';...ttii!!""...-::-;.::~..: '),-. _~... r...~....~.-.;:. :..:. ;."".. ~, -,... "'ø:.' "::"';---"~.-~,... '\,[._~ø~"'~;?_;.:,... :S.. 5~::~~ ~; -. ::'_~':~... ~ 6 :;..~.,:,.~. ~;s.:>"","'''-. '>;-;'.'""'. l": J /t ~ ";'~"~, "'.. ::.. l\'~.." '.'/, I~{ I ':j" ~. <'-~-. "'~";'." if./ ~.; / " ~':;.;;.. '\: ': l' r' (' ~. y,-..."., "!'l,,: \.\ ~';oi.. :\..'1 "l..( l ' /: -.: (It :t'j.. i:. ~.' TUDSE HAGE BasisstYkke af kronhjortetak med afhugget pandesprosse og hovedgren samt lange bearbejdningsspor. Stør. 1:1 P. Lotz, 8/94