Etablering af kunstgræsbaner ved SIC

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE Etablering af kunstgræsbaner ved SIC Projektbeskrivelse til Etablér kunstgræsbaner ved SIC i 2015 Supplerende oplysninger: Bo Løth Nielsen, Formand Solrød SC Peter Jul Jacobsen, Idræts- og fritidskonsulent i Solrød Kommune

2 Baggrund: Udendørsarealerne omkring Solrød Idrætscenter, hvoraf størstedelen anvendes til fodboldspil er stærkt overbelastet i forhold til at kunne tilbyde gode forhold for en af Solrød Kommunes største idrætsforeninger, Solrød Fodbold Club (SFC), med dens ca. 700 medlemmer. Til aflastning af det årlige slid på græsbanerne, samt til forbedring af vintertræningsmulighederne, har SFC ved flere lejligheder ytret ønske om etablering af to kunstgræsbaner i Solrød Kommune. Sådanne baner kan ligeledes optimere træningsmulighederne for kommunens øvrige fodboldklubber i Solrød og Havdrup. Byrådet i Solrød Kommune har indstillet til en bevilling på ca. 4 mio. kr. til etablering af et kunstgræsareal i 2015, samt at afsætte midler til drift. Kommunen kan dog ikke alene finansiere anlæggelsen samt de fremtidige driftsomkostninger af en eller flere kunstgræsbaner, hvorfor dette skal ske i samarbejde med de fremtidige brugere. Rapporten beskriver diverse forhold omkring etablering af kunstgræsbaner ved Solrød Idræts Center (SIC). Således vil der indledningsvis være en beskrivelse af placeringsmuligheder ved SIC. Dernæst præsenteres en række kravspecifikationer og gode råd /kommentarer både vedr. anlæggelse og vedligeholdelse af kunstgræsbaner, og endelig er beskrevet forhold omkring økonomien samt processen. Placering af kunstgræsareal Grundlæggende vil etablering af et kunstgræsareal med belysning optimere trænings- og kampmuligheder i vinterhalvåret, og derved være en stor gevinst for fodboldklubberne. Udover at forbedre spillemulighederne i ydersæsonen kan den/disse baner ligeledes benyttes i primærsæsonen, hvorved de mange fodboldhold bedre kan fordeles på anlægget og dermed mindske slidtagen på de eksisterende græsbaner. Nedenstående præsenteres to placeringsforslag, og i tilknytning til det andet placeringsforslag en række scenarier. Placeringsforslagene er tidligere præsenteret i en rapport fra 2011 omkring udviklingsscenarier for Solrød Kommunes fodboldanlæg. Det første placeringsforslag på den nuværende grusbane tager udgangspunkt i det realiserbare projekt inden for den nuværende økonomiske ramme. Det andet placeringsforslag i indhegningen vil skabe bedre udviklingsmuligheder for arealerne, men skal med mindre yderligere økonomi kan genereres formentlig skulle realiseres i etaper. 1

3 (Ovenstående viser placeringen af henholdsvis den nuværende grusbane samt indhegningen banerne 2,6,7a og b samt 10,11 og 12) Placeringsforslag 1: Grusbanen ved SIC Placering af en kunstgræsbane på den eksisterende grusbane vil optimere både sommer- og vintertræningsmulighederne. Der er eksempler på, at en omlægning af en grusbane til en kunstgræsbane kan mindske anlægsudgifterne, da grusbanens afvandingsforhold i mange tilfælde er rimelig gode, og der således blot er tale om at skifte det øverste lag samt anlægge kunstgræstæppet. Flere års saltning og brug af samt kørsel på grusbanen, vil dog formentlig medføre, at dræn m.m. er tilstoppet eller skal udskiftes. Ligesom producenterne heller ikke vil give garantier for banens brug ved løsningen uden ny fundering. Det er således anbefalingen, at en kunstgræsbane på den eksisterende grusbane etableres med ny fundering og afvanding, samt banetæppe, hegn og lys. Løsningen på den nuværende grusbane vil kræve anvendelse af en del af parkeringsarealet ved tennisklubben. Argumenterne imod en placering af en kunstgræsbane på den eksisterende grusbane er, at det ikke i samme grad som det andet placeringsforslag forøger vintertræningsmulighederne, da én bane blot erstatter en anden. Derudover begrænser det også mulighederne for yderligere etablering af kunstgræsarealer. Endelig vil den øgede lysmængde, som kræves ved etablering af en eller flere kunstgræsbane(-r), samt lysmasternes placering imod bebyggelsen fortsat være generende for beboere i Litorinaparken. Placeringsforslag 2: Etablering af et kunstgræsareal i indhegningen svarende til banerne 2, 6, 7, 10, 11 og 12 ved SIC Etablering af et kunstgræsareal på det eksisterende græsareal i indhegningen vil forbedre vintertræningsmulighederne betragteligt. Såfremt flere baner etableres vil der ved dette placeringsforslag være stordriftsfordele ved anlæggelse af kunstgræsbaner ved siden af hinanden, samt en god mulighed for at noget af belastningen i idrætshallerne kan flyttes, da flere hold derved vil spille udendørs hele året. Placeringsforslaget i indhegningen giver samtidig mulighed for at udnytte arealets lidt skæve facon, således at der formentlig kan blive plads til både to 11-mandsbaner, samt de efter DBU s nye retningslinjer 8, 5 og 3-mands baner. Forslaget imødekommer eventuelle udfordringer med øget belysning omkring Litorinaparken, og åbner op for en mulighed, hvor den gamle grusbane omdannes til græsbane til brug for gymnasiet og græstræning i ydersæsonen. 2

4 Ved etablering af kunstgræsbaner i indhegningen skal medregnes anlægsudgifter til bl.a. bortskaffelse af en del jord, jordprøver m.m. Endelig kan antallet af lamper samt lysstyrken være til gene for især til beboelserne mod nord. Brugerønsker: Solrød Fodbold Club Solrød Fodbold Club har fået udarbejdet og foretrækker et placeringsforslag i indhegningen (Forslag 2). Nedenfor er præsenteret en af fodboldklubben prioriteret etableringsplan. 1. Prioritet er etablering af én kunstgræsbane i indhegningen uden lys og hegn. Den jord der fjernes i forbindelse med etableringen af kunstgræsbanen flyttes til grusbanen og der etableres en græsbane ovenpå den eksisterende grusbane. 2. Prioritet er etablering af to kunstgræsbaner, hvor man udvider området med fire meter ud mod cykelstien. Det ønskes, at gangstien, der i dag løber parallelt med cykelstien fra Solrød Center mod Idrætscentret/Uglegårdskolen m.v., skal fortsætte sit forløb fra Solrød Centret fremfor det nuværende knæk på stiforløbet. Samtidig skal opsættes nyt hegn, idet brugsværdien af det gamle hegn ikke står mål med et nyt kunstgræsareal. Der skal fældes træer, og der skal afsættes penge til flytning af cykel/gangsti. 3

5 3. Prioritet er kunstgræs i hele indhegningen med nyt hegn. Desuden ønskes lys på de to baner under prioritet 1 og 2. Ved opsætning af lys på arealet skal arrangeres høring om projektet. 4. Prioritet er udvidelse af indhegningen, således kunstgræs kan etableres i hele arealet op til parcellerne. 4

6 5. Prioritet er etablering af kunstgræs på grusbanen i stedet for den planlagte græsbane. Der ønskes udskiftning af de gamle lys til en mere tidssvarende lyskilde som skulle skabe bedre lysforhold for Litorinaparken. Etablering af gangsti med asfalt i området mellem stadion og indhegningen. Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium har ved udarbejdelsen af Helhedsplanen for idrætsområdet udtrykt ønske om, at et fremtidigt kunstgræsareal etableres med eksempelvis afstandsmarkeringer i et andet farvetryk, som kan bruges til gymnasiets og skolernes idrætsundervisninger. Bl.a. i forbindelse med undervisning i atletik og til afvikling af diverse tests. 5

7 Kravspecifikationer for kunstgræsarealet: Kravspecifikationerne for kunstgræsbanearealet tager udgangspunkt i DBU s vejledninger for udførelse af bundopbygningen samt etableringen af kunstgræsbaner i overensstemmelse med FIFA s bestemmelser for baner (FIFA STAR ** - FIFA STAR *) og for UEFA baner med certifikat fra før Banestørrelse Afhængigt af hvilken af ovenstående placeringsforslag og etableringsscenarier der etableres vil arealstørrelsen kunne variere. Med udgangspunkt i en minimumløsning (f.eks. placeringsforslag 1) anbefales det, at der anlægges et kunstgræsareal på minimum 72m x111 m., med en fodboldbane på 68x105 m, som er FIFA s /UEFA s og DBU s officielle mål for kampbaner til elitefodbold. For øvrige kampbaner gælder størrelsen 65m x 102m (kunstgræsbelagt areal: 69m x 108m). Uanset valg af placering og etableringsscenarie er det tilmed anbefalingen, at kunstgræsarealer udenfor banen (i siderne eller bag målene) etableres, således der er plads til opbevaring af sne e.l. samt til opvarmning. Kommentar: Nedenfor er angivet forskellige banebelægninger. Med den forventede brug og niveau for afvikling af kampe og træning, er det anbefalingen, at en standardløsning med nordisk certifikat vælges. Banebelægning 3. generations belægningssystemer findes i to hovedvarianter med og uden underliggende måtte (pad), og kan eksempelvis være opbygget således: A. FIFA STAR **: Kunstgræstæppe med rette strå: mm. (mono- eller split fibre). Til fyldning med gummigranulat / kvartssand. Der kan som underlag anvendes Gummi Pad udlagt eller støbt, eller Bitumenbundet 1-lags dræn asfalt bære lag støbt. Ved kunstgræstæppe med strå 52 mm kan underlag fravælges. B. FIFA STAR *: Kunstgræstæppe med rette strå mm. (mono- eller split fibre). Til fyldning med gummigranulat / kvartssand. Der skal som underlag anvendes Gummi Pad udlagt eller støbt Der kan yderligere under Gummi pad en ud støbes 1-lags bitumenbundet drænasfalt Ved kunstgræstæppe med strå 52 mm kan underlag fravælges. Kunstgræstæppernes strålængde kan variere mellem de enkelte fabrikater. Vedr. kunstgræstæppet, støddæmpende måtte m.v. skal entreprenøren oplyse om alle materialespecifikationer. Entreprenøren skal dokumentere, at alle belægningsmaterialer, incl. kvartssand, gummi- og/eller kunststofgranulater, 6

8 bindemidler og klæbestoffer, kan godkendes af de relevante bygge-, miljø- og brandmyndigheder, således at bygge- og ibrugtagningstilladelse kan opnås. Alle materialer skal overholde gældende grænseværdier for indhold af evt. skadelige stoffer. Såfremt entreprenøren vælger et bitumenbundet bære lag, kan dette f.eks. udføres som: 1-lags 5-8 mm drænasfaltbelægning med 100 kg/m 2. Hulrums pct %. Drænasfaltlaget på 100 kg/m2 forventes at give en lag tykkelse på ca. 4,5 cm, svarende til 5,7 x største stenstørrelse ved 5-8 mm drænasfalt. Ved vilkårlig anbringelse af en 3 m retskede overalt på arealet, må der ikke forekomme afvigelser større end 10 mm. Overfladen skal overalt kunne afvandes gennem belægningen, hvorfor vandsamlinger ikke må forekomme. Jvf. krav til hele belægningssystemets vandafledning (afvanding 180 mm/h). Såfremt et polyurethanbundnet bærelag (pad) vælges, skal dette: Udlægges med larvebåndstrukken udlægger, der kører efter laserkontrollerede skinner. Udlægningsbredde min. 2,5 m. Udlægningen skal finde sted på en måde, der sikrer: - ingen synlige/mærkbare dagstop i længde- og tværretning. - ensartet tykkelse. - ingen spor eller mærker. - fri for kanter. - uden synlige samlinger. - max. afvigelser fra teoretisk profil lig +/- 5 mm. - ingen afvigelse i jævnhed større end 8 mm målt med en 4 m retskede.(uefa). - ingen afvigelse i jævnhed større end 10 mm målt med en 3 m retskede.(fifa). - fuldstændig ensartet struktur. Kommentar: Græsstråene i tæppet bør være med forstærkning, således banen kan rejse sig igen, når den bliver kørt over med rive/børste. Kravene til i FIFA** banetæppe med årlig UEFA certificering synes ikke at stå måls med den forventede brug og niveau for afvikling af kampe og træning. Belægningstest og -specifikationer mv. Type A & B belægninger skal på bygherrens eller rådgiverens forlangende ved indsendelse af tilbud afleveres udfyldt. Endvidere skal testrapport fra et anerkendt prøveinstitut på bygherrens eller rådgiverens forlangende udarbejdes ved aflevering af entreprisen. Test skal være udført på det samlede belægningssystem, dvs. incl. evt. pad og bære lag. 7

9 De fodboldfunktionelle egenskaber, fastlagt i denne projektbeskrivelse, skal overholdes. Bundforhold, jordarbejde m.v. Ikke bæredygtig jord mm.: Såfremt der ved geotekniske og tekniske forundersøgelser eller under udførelse af jord- og afvandingsarbejder konstateres forekomster af ikke bæredygtig eller forurenet jord, skal disse udgraves, læsses og bortkøres/afskaffes efter gældende regler fx godkendt modtagestation. Der leveres og indbygges god råjord eller grus-materiale som erstatningsfyld. Muldjord: På arealer for kunstgræsfodboldbaner skal vækstlaget (al muldjord) afgraves og henlægges i depot ved entreprisearealet eller alternativt bortkøres til et af bygherren anviste areal. Afrømmet muldjord kan genudlægges i rabatter, skråninger, volde, til udjævning af større lunker eller som angivet under placeringsforslag 2, at jorden anvendes på den eksisterende grusbane til etablering af en græsbane. Udfordringerne med overskydende jord kan også til en vis grad afhjælpes ved at bygge banerne opad, dvs. at anlægge banerne over jordhøjde fremfor at grave ned. Et lignende projekt er etableret i Karlslunde. Udlagt muldjord skal være løsnet/harvet i min. 30 cm s dybde samt befriet for sten, græstørv, rødder o.lign. Alternativt bortskaffes efter gældende regler. Råjord: Al råjord fra belægningsarealer og lednings render, kan enten udlignes på entreprisearealet eller alternativt bortkøres til en af bygherren anvist plads. Alternativt bortskaffes efter gældende regler. Råjord under belægningsarealet skal fin reguleres til +/- 2 cm og komprimeres til 97 % Standard Proctor, kontrolleret ved isotopmålinger, samt være fri for køre- og tromlespor. Kontrolnivellement pr. ca. 10 x 10 m og komprimeringskontrol, 1 stk. pr. 500 m 2, skal afleveres til bygherren og dennes rådgiver, der skal godkende overfladen, inden udlægning af bundsikrings- grus påbegyndes. Råjord under fremtidige græs- og plantearealer skal grubbes til min. 50 cm under råjords planum. Udførelse: Der bør ikke anvendes materiel med et marktryk over 1 kg/cm2 samt kørsel bør spredes over hele arealet. Miljøforhold, afvandingsarbejder m.v. Afvandingsprojektet skal godkendes af den lokale byggemyndighed. Kunstgræsarealet skal i første omgang have tilslutningstilladelse til forsyningens spildevandsledning. Afløbsledninger udføres som tætte PVC/PP kl.s, afløbsrør. Det kan være, at forsyningen vil opkræve betaling for behandling af det tilførte vand. Hvis analyser af vandet fra banen senere viser sig at kunne overholde kravene for udledning til regnvandsledning, er det muligt, at der kan gives tilladelse til, at 8

10 systemet efterfølgende sluttet herpå i stedet. Det kan være ønskeligt, da der ikke opkræves betaling for vand på regnvandssystem. Såfremt der sker en form for nedsivning fra kunstgræsarealerne, skal der udarbejdes en 19 tilladelse herfor. Drænledninger: Drænledninger anbefales udført med afstand på 5,0 m tvær-/langsgående, dybde, ca. d = 0,70 0,90 m under færdig kote. Væsentlig at drænet kan spules igennem. Der lægges korrugerede, perforerede PVC/PP rør uden bevikling, dog med en fiber dug i bunden af renden hvor på drænslangen ligges. Slidsestørrelse anbefales til min. 2,5x5 mm. På drænsystemet kan der sættes PVC/PP sandfangs brønde med flydende støbejerns- dæksel- og karm eller betondæksel, der kan tilsluttes flere dræn i samme brønd. Alle dræn render skal tilfyldes med perlegrus 2-8 mm, alternativt filter grus, jvf. krav til filter grus materialets kornkurve (opmærksomheden henledes til slids størrelse i dræn). Kant og brolægningsarbejde Omkring kunstgræsarealet etableres en kantbegrænsning, der sættes i beton, og som f.eks. kan bestå af 6x20x60 cm grå plænekantsten, eller en betonkantsten med gummikant eller gummikantsten. Fliser og asfalt kan være alternativer, men især det første ses ofte hurtigt at blive trykket skævt. Det anbefales, at kunstgræsset bindes til kantbegrænsningen, da dette kan være med til at holde granulaten på banen. Kantbegrænsninger skal sættes nøjagtigt efter de projekterede koter og linjer og med en vertikal og horisontal tolerance svarende til den, der er gældende tilgrænsende belægning, dvs.: Ved kunstgræs belægninger: +/- 2 mm. Spring ved samlinger må ikke forekomme. Indenfor 1 meter må afvigelsen ikke overstige 2 mm. Ved flise- og muldarealer: +/- 5 mm. Spring ved samlinger må ikke forekomme. Indenfor 1 meter må afvigelsen ikke overstige 2 mm. Alle kantbegrænsninger sættes i beton med min. styrke 10 MN/ m 2. Eventuelle spillerboksarealer bør belægges med betonbelægningssten. Kantafgrænsningen skal bl.a. fungere som område for eventuelle tilskuere, til depot ved snerydning, samt et område hvor man kan banke støvler af, og andet organisk materiale kan henlægges. Grus belægning Bundsikrings grus, BSG: BSG-materialet skal godkendes af bygherre/bygherretilsyn. Der findes forskellige kvaliteter i grusgrave. Det er væsentlig, at grusset ikke pakker sig sammen. Det er kalkindholdet i grus belægningen, der er afgørende for, hvorvidt eller hvorledes 9

11 grusset pakker sig. Kalkindhold skal således dokumenteres, og der anbefales kornstørrelse 0-80 eller Min. Lag tykkelse = 0,20 m, fast mål. Fin regulering til +/- 20 mm. Komprimering, uden vibrationer, til 97 % Standard Proctor, kontrolleret ved isotopmålinger. Vanding kan være nødvendig for at nå komprimeringsgraden. Der må ikke forekomme stenreder i den færdige afretning. Kontrolnivellement pr. ca. 10 x 10 m og komprimeringskontrol, 1 stk. pr. 500 m 2, skal afleveres til bygherren eller dennes tilsyn, der skal godkende overfladen, inden udlægning af mekanisk stabilgrus kan påbegyndes. Mekanisk stabilgrus, MSG: MSG-materialet skal godkendes af bygherre/bygherretilsyn. Max. 5 % gennemfald på 0,074 mm sigten. Min. Lag tykkelse = 0,15 m, fast mål. Fin regulering til +/- 10 mm på en 4 m retskede, uden ensidige afvigelser. Komprimering, uden vibrationer til min 97 % Standard Proctor kontrolleret ved isotopmålinger. Vanding kan være nødvendig for at nå komprimeringsgraden. Der må ikke forekomme stenreder i den færdige afretning. Kontrolnivellement pr. ca. 10 x 10 m og komprimeringskontrol, 1 stk. pr. 500 m 2, skal afleveres til bygherren eller dennes tilsyn, der sammen med belægningsentreprenøren skal godkende overfladen, inden udlægning af sten- mel (ikke et nødvendigt lag, hvis MSG kan afrettes fint nok) eller evt. pad (sports funktions lag) og kunstgræsbelægningen kan påbegyndes. Stenmel: Ved anlæggelses af et stenmelslag er anbefalingen min. lagtykkelse = 0,02 m, fast mål. Fin regulering til +/- 10 mm, og med en kornstørrelse på 0-2 mm. Udførelse: Der bør ikke anvendes materiel med et marktryk over 1 kg/cm2 samt bør kørsel spredes over hele arealet. Hegn Kunstgræsbanen skal som hovedregel være indhegnet. Ved placeringsforslag 2 og etableringsscenarie 1 er det fodboldklubbens indstilling, at kunstgræsarealet etableres uden hegnsarbejde. Det anbefales, at arealet indhegnes med et panelhegn med en højde på minimum 1,8 m. langs siderne og forhøjet til 4,0 m i 40 m s bredde bag de faste målplaceringer. Derudover er det anbefalingen, at hegnet placeres (umiddelbart) udenfor kantafgrænsningen. I hegnslinjen indsættes efter behov et antal aflåselige dobbeltlåger og mandehuller. Belysning: På kunstgræsbaner, hvor der skal afvikles turneringskampe, er DBUs turneringsbestemmelser gældende. 10

12 På kunstgræsfodboldbaner til turnerings- og træningsformål foreslås etableret lysanlæg med 2-trins tænding og med en horisontal middelbelysningsstyrke på 125 lux. I øvrigt henvises til DS/EN Høj mastehøjde mindst m. Høj placering af projektører vil sikre en centrering af lyset på banen. Projektørernes placering bør være således, at 125 lux sikres på flere punkter på banen. Ofte vil 6 master med 2 stk. 2000W projektører på hver mast kunne sikre dette. Vedligeholdelse Et kunstgræstæppe har med den rette vedligeholdelse en funktionstid på ca. 10 år. For at bevare de spillemæssige egenskaber, og at kunstgræsarealet ser attraktiv ud, er det vigtigt, at nedenstående procedurer følges. Vedligeholdelsesproceduren er formuleret ud fra erfaringer omkring andre kunstgræsbaner samt efter vejledning fra firmaet Sportsturf. Rutinemæssig vedligeholdelse består i, at banen jævnligt (minimum 2 gange om ugen) rives/børstes og alt overflade affald fra banen fjernes. Herudover udføres besigtigelse af infill, linjer mv. Børstning: På en kunstgræsbane vil gummigranulatet blive flyttet rundt i forbindelse med brugen på banen. Visse områder er mere udsat end andre som f.eks. målfelterne, straffesparkspletten, midtercirklen og ved hjørneflagene. Ved børstningen er det formålet: At gummigranulatet fordeles jævnt på hele banen. At gummigranulatet løsnes i overfladen 5-10 mm, således at banen ikke komprimeres og bliver hård at spille på. At blade, kviste, tape, etc. opsamles via børstning. Det kan ikke undgås at der en gang imellem skal foretages en overflade rengøring med speciel maskine. At kunstgræsfibre vil stå mere oprejst pga. jævn tæthed af gummigranulat omkring fiberstrå. Ved mangel på gummigranulat (kvartssand) omkring kunstgræsfiber vil fiber vælte og dermed forringes de spillemæssige egenskaber Overfladerengøring: Beroende på årstid, samt landskabet rundt om anlægget, vil der komme både organisk og almindeligt affald på banen. Disse løse materialer fjernes systematisk på en sådan måde, at belægningens udseende ikke forværres, samt at kunstgræssets tekniske egenskaber bibeholdes. Overfladerengøringen udføres med roterende børste. Overfladerengøringen bør dog 1 gang pr. år gøres med en speciel rengøringsmaskine. Vedligeholdelse af Infill (granulat) niveau: En jævnlig børstning og rengøring af kunstgræsarealet vil sikre en langtidsholdbar(-e) kunstgræsbane(-r) og med oprejste fibre. Intensiv brug af 11

13 banen og spil på samme områder fører ofte til flytning af gummigranulat og dermed flade fibre. Specielt straffesparkspletten og hjørnesparksområder er steder man skal være opmærksom på. For at sikre korrekt niveau af infill (granulat) kan følgende procedure følges. Brug en rive til at rejse kunstgræsset med. Kunstgræsset bør være helt tørt. Tilfør ekstra gummigranulat på området og fordel det jævnt og godt ned i fibrene, evt. med hænderne. Brug igen en rive eller børste til at fordele gummigranulatet med og sørg for at alle fiber står så optimalt op. Repeter indtil korrekt niveau af infill er reetableret (typisk 15 mm fristrå) Luftning af kunstgræsarealet: For at opretholde kunstgræsbanens/-banernes blødhed og vandgennemtrængelighed, bør banens gummigranulat luftes (rives op) en gang i mellem. Herved løftes gummigranulat. Dette er i stor grad afgørende for banens levetid samt dens spilleegenskaber. En harv kan indstilles i højden og kobles til de fleste traktorer. Kontrol af linjer: På de steder hvor stregerne og samlinger til kunstgræsset er blevet samlet skal kontrol udføres for at se om stregerne/samlingerne har løsnet sig. Selvom det ikke hænder specielt ofte så er det meget vigtigt at holde stregerne og samlingerne under opsyn. Hvis der skulle forefindes en løs streg/samling så er det vigtigt, at man reparerer dette for at mindske omfanget af skaden og specielt sikkerheden over for fodboldspillere. Til at lime stregerne og samlingerne anvender man en speciel lim (2-komponent) som er tilpasset kunstgræsset. Derfor er det vigtigt, at reparationer udføres af kvalificeret personale. Reparationer skal udføres i tørt vejr og ved temperaturer som skal være mindst + 8 C. Snerydning: Generelt bør gælde, at der ved stort snefald ikke spilles på banen/banerne, men ved let snefald bør banen børstes eller køres over jævnligt med en sneplov, således at den overskydende sne ligger ovenpå kunstgræssystemet. Ved snerydning af banen skal der anvendes lette maskiner, helst en minitraktor (trykket bør max være 1,0 kg pr. cm2). Kunstgræsset tåler en høj belastning, men det er underbygningen, som afgør, hvilket tryk man kan udsætte overfladen for uden, at der laves køreskader (sætninger). Selve snerydningen bør ske på tværs af banen og parallelt med samlingerne. Sneploven skal være konstrueret således at den IKKE kan komme i kontakt med kunstgræsset. Montering på hjul kan gøre, at sneen IKKE pakkes mod kunstgræsset når ploven anvendes. Påse at ploven ikke kommer længere ned end ca. 1-2 cm fra kunstgræsset. De sidste centimeter børstes eller saltes væk. Når sneen er smeltet er det vigtigt, at det overskydende gummigranulat, der kan være i sneen, fordeles ud på bane arealet igen. Saltning: Kunstgræsset og infill (granulat) skades ikke af saltning. Dog skal man være klar over, hvilke mængder man salter banen med. Salt har en egenskab, som kan gøre 12

14 at vandgennemtrængeligheden mindskes i underbygningen (grus underlaget), hvis store mængder salt tilføres banen. Det anbefales, at der især i vintermånederne december februar saltes 3 gange om ugen, og gerne med flydende salt eller anden tømiddel. Efter saltning bør banen bearbejdes med børstning for at blande saltet med is/sne og skabe en tøeffekt. Flere steder anvender man vejsalt (NaCl Natriumchlorid) ved saltning af en normal bane, og regner med mellem 5-8 gram/m 2 ved 0 grader og gram/m 2 ved snefald og minusgrader. Natriumchloriden er brugbar ned til 10 grader. En anden salt som kan anvendes er Kalciumchlorid (CaCl), hvilket er brugbart til betydeligt lavere temperaturer. Bagdelen med Kalciuimchlorid er, at den er let ætsende på f.eks. sko og bolde. Ved hurtigt omslag i vejret fra sne til minusgrader kan der med fordel anvendes denne salttype. Maskiner og udstyr til vedligeholdelse: En af de store fordele ved etablering af kunstgræsbaner er, at de vil kunne anvendes hele året. Som anført ovenfor kræver det imidlertid en god løbende vedligeholdelse samt eventuelt snerydning i vintermånederne for at sikre arealernes brugsværdi og kvalitet. I forbindelse med denne vedligeholdelse er det anbefalingen, at specielmaskiner og udstyr indkøbes. Kommentar: Det anbefales at undersøge mulighederne ved firmaerne Lindholm og Probana, som har stor erfaring i maskiner til vedligeholdelse af kunstgræsbaner. Der vil være behov for en traktor med hjul med det rette tryk, børste/harv, sneplov, sneslynge og saltspreder. Maskiner der sørger for årlig dybderensning kan lejes. Bygherre, ejerforhold m.v. På et møde den 28.juni 2012 blev besluttet, at: Bygherre er Solrød Kommune. Kommunens Teknik & Miljø (TM), vil være bygherre på etableringen af kunstgræsarealet, lys m.m. Solrød Kommune vil fortsat stå som ejer af arealet i indhegningen eller grusbanen. Jf. placeringsforslagene 1 og 2. Finansiering På mødet den 28.juni 2012 blev gennemgået: Vedr. deponering eller moms på doneringer: Tilskud fra puljer og fonde pålægges en fondsafgift på 17,5 %, mens donationer fra private ikke er underlagt momsafgift. Driftstilskud fra eksempelvis SFC er også underlagt en momsafgift på 17,5 %. 13

15 Drift og vedligeholdelse af banen vil blive varetaget af Idrætssektionen. SFC har tidligere tilkendegivet at de vil yde støtte til driften. TM udarbejder et udkast til en drifts- og rådighedsaftalen mellem Solrød Kommune og SFC. Fra møde den 21.august 2013: Solrød Kommune har i 2015 afsat 4,1 mio. kr. til anlægsfinansiering af kunstgræsbaner, og derudover er afsat yderligere kr. til den årlige drift. Idrætssektionen har i forvejen reserveret ca kr. til banerne i Indhegningen, eller kr. pr. bane. I henhold til Byrådsbeslutning den 26.marts 2012 skal Solrød Fodbold Club (SFC) fungere som tovholder på den eksterne finansieringsmodel. Folkeaktier. Processen er i gang, ligesom SFC er i god dialog med en fond, som meget vel kan tænkes yde et tilskud til anlægsfinansieringen. Økonomien ved anlæg: Finansieringskilder - anlæg Solrød Kommune Beløb kr. Solrød Fodbold Club? I alt kr. Estimeret udgifter for etablering af én kunstgræsbane Tilbud på fundering, kunstgræstæppe, lys og hegn 3,85 mio. kr. I alt 3,85 mio. kr. Estimeret omkostninger til maskiner Traktor med græsdæk og lav vægt Kost/Børste Rive Maskine til saltning Sneslynge Maskinpark/skur Alm. arbejdsopgaver i alt kr kr kr kr kr kr kr. 14

16 Estimeret øvrige omkostninger Rekvisitter (f.eks. 11 og 7-mandsmål) Byggerådgiver Geoteknisk rapport kr kr kr. I alt kr. Økonomien ved vedligeholdelse Finansieringskilder - drift Solrød Kommune (nuværende budget) Solrød Kommune (ekstra bevilling) Beløb kr. pr. bane kr. I alt kr. Estimeret årlig banedrift Alm. arbejdsopgaver (Daglige opgaver om året = 720 timer timeomkostning) 1 time daglig oprydning af banen? kr. Genm. 2 timer om ugen til at fjerne løvfald og opfylde granulat? kr. 3-4 timer om ugen til at overslæbe banen? kr. Rensning af banen ca. 8 timer om måneden Lederkontrol af banen ½ time om ugen Saltning og rydning af sne på baner 72 timer om året Alm. arbejdsopgaver i alt? kr.? kr.? kr. Ca kr. Øvrige omkostninger Granulat ca. 10 tons om året Sand til bundlag ca. 5 tons om året Driftsomkostninger til maskiner(service, drivmidler, reservedele m.m.) Driftsomkostninger til lysanlæg (beregnet ud fra 300 brugstimer) kr kr kr kr. 15

17 Tømidler: slat, klorid.flydende 3 gange om ugen i 12 uger 200 kg/gang Dybderensning med verti top 1 gang årligt Øvrige omkostninger i alt kr kr. Ca kr. Tilvalg Banetæppe (10 års funktionstid) Evt. årlig certificering kr. pr. år kr. Processen Høring: Når byggeprojektet er reelt, vil TM igangsætte en høring. Nabohøringen vil tage 2-4 uger. Miljøgodkendelse: TM sørger for at opstille krav til og indhente miljøgodkendelse til anlæggelse af kunstgræsbaner på arealet. Licitation: Licitationsprocessen forud for anlæggelsen af kunstgræsbanearealet tager ca. 5 uger. Mulige rådgivere KUBEN Management: Henrik Offendal tlf , mail: hof@kubenman.dk EVERGREENSPORT: Søren Oster Thygesen tlf , mail: sot@evergreensport.dk DINES JØRGENSEN & CO. A/S: Jørgen Hegner tlf , mail: jhe@djco.dk JENS WESSBERG: Jens Wessberg tlf , mail: jens@wessberg.dk ORBICON: Thomas Dahl Strandberg tlf , mail: tdas@orbicon.dk Mulige producenter SPORTSTURF: Jan Lyngemark - tlf , mail: jly@sportsturf.dk UNISPORT: Allan Ravn tlf , mail: allan.ravn@unisport.com 16