KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING

Transkript

1 JUNI 2015 HADERSLEV KOMMUNE KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING DISPOSITIONSFORSLAG

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JUNI 2015 HADERSLEV KOMMUNE KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING DISPOSITIONSFORSLAG PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 2 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 26. juni 2015 UDARBEJDET LAFN/BOC KONTROLLERET JIJ GODKENDT LAFN

4

5 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 5 INDHOLD Sammenfatning 7 1 Indledning 8 2 Udfordringer og muligheder 10 3 Grundlag for projekteringen Risikoen for oversvømmelse Stormflod og højvander Afstrømning Sammenhængen mellem afstrømning og højvande Valg af scenarie 18 4 Løsningsforslag Kelstrup Strand Vest Muligheder Forslag Forslag Lokal afvanding Konsekvensvurdering Kelstrup Strand Øst Sammenligning af de to forslag for Kelstrup Strand Øst 28 5 Løsningsforslag Kelstrup Strand Øst Muligheder Forslag 1: diger langs nuværende vandløb Forslag 2: plads til nuværende vandløb Forslag 3: diger langs nyt vandløb Forslag 4: plads til nyt vandløb Lokal afvanding Kelstrup Strand Øst 39

6 6 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 5.7 Konsekvensvurdering Kelstrup Strand Øst Sammenligning af de fire forslag 40 6 Løsningsforslag Hejsager Strand Udfordringer Forslag 1: vægge langs bækken Forslag 2: omlægning af Ulvekærbæk Lokal afvanding af Hejsager Strand Konsekvensvurdering Hejsager Strand Sammenligning af de to forslag for Hejsager Strand 49 7 Fordeling af omkostninger 51

7 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 7 Sammenfatning Store dele af sommerhusområderne Kelstrup Strand og Hejsager Strand ligger meget lavt og er påvirkede af stigende havvandsstand i kombination med oversvømmelse fra vandløbene. Samtidig betyder det lave, flade terræn at områderne har dårlig afvanding, så der ofte står vand på overfladen, især i vinterhalvåret. Dispositionsforslaget beskriver en række løsningsforslag, der tilpasser områderne til klimaforandringerne og samtidig forbedrer den lokale afvanding. Den lokal håndtering af regnvand anbefales forbedret med render og grøfter kombineret med forbedret nedsivning ved sænkning af vandspejlet. Det anbefales, at digerne langs havet sikres yderligere, men omkostningerne herved er ikke prissat, da det kræver en mere detaljeret undersøgelse af bl.a. geotekniske forhold og mulighederne for indsivende vand under digerne. De anbefalede overordnede løsninger for de tre områder er: Kelstrup Vest: Dette område har et lille opland sammenlignet med de to andre områder. Det foreslås at etablere en pumpe ved udløbet kombineret med et højvandslukke. Pumpen vil være i drift i de situationer, hvor højvandslukket er lukket på grund af højvande, og vandstanden er over et fastsat niveau. Samtidig forbedres den lokale afvanding med render. Kelstrup Øst: Dette område gennemstrømmes af Hejsager Bæk. Den anbefalede løsning etablerer lave vægge langs bækken samt et dige på nordsiden af sommerhusområdet. Det giver mulighed for at tilbageholde vandløbsvandet i de perioder, hvor der er stor afstrømning, samtidig med at højvandslukket er lukket. Ved denne løsning undgår man at pumpe vandet fra Hejsager Bæk. Den lokale afvanding forbedres med grøfter og render samt mindre pumper. Hejsager Strand: Ulvekærbæk løber gennem dette område. Ved den anbefalede løsning omlægges vandløbet, så det i stedet ledes til engen nord for sommerhusene. Samtidig laves et lavt dige nord for sommerhusene. Den lokale afvanding forbedres med grøfter og render, der leder vand til det nuværende forløb af Ulvekærbæk. Der etableres en mindre pumpe til håndtering af den lokale afvanding.

8 8 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING Løsningerne kan gennemføres og finansieres ved oprettelse af 3 pumpelag med bidrag fra alle ejendomme med bygninger, der ligger under kote 2,0 m. De tre projekter kan gennemføres uafhængigt af hinanden. De samlede udgifter til de tre billigste løsninger er foreløbigt anslået som angivet i tabellen nedenfor. Sammenligning af de tre områder (priser ekskl. moms) Kelstrup 1 Kelstrup Øst 4 Hejsager 2 Anlæg billigste Parter Anlæg pr. part Drift pr. part

9 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 9 1 Indledning Området Kelstrup Strand og Hejsager Strand ligger i Haderslev Kommune ved Hejsager Skov ud til Sandvig og Lillebælt (Figur 1-2). Figur 1-1 Undersøgelsesområdet Områderne har i perioder problemer med vand på terræn. Hvis der ikke foretages noget, vil disse problemer vokse i fremtiden på grund af de igangværende klimaforandringer. Områderne er derfor udpeget som fokusområder i kommunens klimatilpasningsplan. Opgaven Haderslev Kommune har bedt COWI undersøge problemerne i to faser. Vi udarbejdede først en rapport, der kortlagde situationen. Denne rapport beskriver dispositionsforslaget (fase 2) og indeholder konkrete løsningsforslag, som kan danne grundlag for det videre arbejde. Rapporten er inkluderer en del af materialet fra kortlægningsrapporten, således at dispositionsforslaget kan læses selvstændigt.

10 10 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING Hejsager Strand Kelstrup Strand Figur 1-2 Kelstrup Strand og Hejsager Strand ligger ved Sandvig og Lillebælt

11 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 11 2 Udfordringer og muligheder Udfordringer De lavtliggende dele af området har problemer med vand på terræn. Problemerne optræder neden for 2 m-kurven (Figur 2-1), som også afgrænser de områder, der er i risiko for oversvømmelse fra havet, hvis der ikke var diger. Figur 2-1 Terrænforhold langs kysten (2 m-højdekurver fra Geodatastyrelsen vist med lilla, større vandløb er fremhævet) Projektområdet består af tre adskilte delområder. Problemerne er nogenlunde de samme, men løsningerne er indbyrdes uafhængige. I alle områder er det nødvendigt at beskytte områderne mod oversvømmelse fra havet. Der er allerede diger og en række ejendomme har individuelle tiltag. Disse løsninger giver ikke tilstrækkelig sikring ved stigende havvandstand. Nogle steder skal digerne formentligt forhøjes, mens det andre steder er bedre at forbedre eksisterende mure. En nærmere vurdering af digernes tilstand og behovet for for-

12 12 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING stærkninger kræver en detaljeret opmåling og undersøgelser og er ikke en del af denne overordnede opgave. Kortlægningen viste, at vandløbene har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere store afstrømninger fra oplandet, men at vandløbene giver oversvømmelse, hvis der er høj afstrømning samtidig med høj vandstand i Lillebælt. Et andet problem er dårlig lokal afvanding. Det lave område er samtidig meget fladt og har utilstrækkelig lokal afvanding. Der står derfor vand på terræn i perioder med stor nedbør, specielt i vinterhalvåret, hvor grundvandet samtidigt står højt. Desuden står der vand på terræn ved skybrud. Det er således flere forhold, der kan resultere i oversvømmelse og vand på terræn mellem husene: Stigende havvandspejl Afstrømning fra oplandet (kraftige og langvarige hændelser) kombineret med højvand Skybrud (kortvarige) Utilstrækkelig afvanding mellem husene Området gennemskæres af tre offentlige vandløb (Figur 2-2). Der er ingen problemer med oversvømmelser langs Kelstrup Bæk, men der er lavtliggende områder langs de nedre dele af Hejsager Bæk og Ulvekærbæk, som påvirkes af opstuvning fra vandløbene ved højvande. Der er desuden problemer ved området Kelstrup Strand vest mellem oplandene til Kelstrup Bæk og Hejsager Bæk.

13 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 13 Figur 2-2 Topografiske oplande til Kelstrup Bæk (vest), Hejsager Bæk (midt) og Ulvekærbæk (øst) og de tre delområder Løsningsprincipper Ved valg af løsning skal der tages hensyn til Sikring mod oversvømmelse fra havet Tilstrækkelig sikkerhed mod oversvømmelser fra vandløb ved højvandshændelser Forbedret lokal afvanding af området Rimelig anlægsøkonomi Rimelige driftsudgifter Sikring af vandløbenes kvalitet og fiskenes passage Området er allerede spildevandskloakeret, og der foreslås ikke en regnvandskloakering baseret på ledningsført vand. Det ville være meget dyrt og stille store krav til

14 14 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING pumpekapacitet. I stedet foreslås det, at den interne afvanding i områderne forbedres med grøfter og render kombineret med mindre pumpestationer. Mulighederne for at forbedre den lokale afvanding afhænger af løsningen på den overordnede afvanding.

15 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 15 3 Grundlag for skitseprojekteringen 3.1 Risikoen for oversvømmelse Sommerhusområderne er beskyttet mod oversvømmelser fra havet af diger. Disse bør med tiden forhøjes, så de giver samme sikkerhed som tidligere selvom havvandsstanden stiger som følge af klimaændringer. I denne undersøgelse har vi ikke vurderet digernes konkrete tilstand og højde, da det ville kræve en detaljeret opmåling. Undersøgelsens fokus har i stedet været på, hvordan områderne sikres mod oversvømmelse fra vandløb i situationer, hvor høj havvandstand gør det svært at komme af med ferskvandstilstrømningen fra oplandet, samt hvordan den lokale afvanding kan forbedres. For at kunne projektere de overordnede løsningsforslag er det nødvendigt at finde ud af, hvilke kombinationer af afstrømning og højvander, der er kritiske for områdernes afvanding, og dermed hvilke scenarier, der skal lægges til grund for projekteringen, herunder især højden på de diger, der skal beskytte områderne mod oversvømmelse fra vandløb. 3.2 Stormflod og højvander Middelhavvandstanden er steget 12 cm ved Aabenraa i perioden (svarende til forskellen mellem DNN og DVR90), stigningen er nettotilvæksten bestående af en generel vandstandsstigning på knap 20 cm og en landhævning på ca. 0,7 mm/år. For 2012 korrigeres data med en beregnet havvandsstigning fra 1990 til 2012 på 2,6 cm minus en landhævning på 1,5 cm. Fremover forventes havet at stige hurtigere, mens landhævningen generelt forventes at stige i samme takt som vist i Tabel 3-1.

16 16 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING Tabel 3-1 Stormflodshændelser vist for nuværende situation i DVR90 (1990-havniveau) samt fremskrevet til 2050 og Der er benyttet Aabenraa målestation fra KDI nr. 39 Hændelse GTP cm cm cm cm T T T T T Stormflodsdata er angivet i DVR90, og højvandsstatistikkens data er "trendfri", dvs. omregnet til 1990-havniveau. De valgte tidsserier er omregnet til 2050-niveau ved tillæg af 30 cm, som er den forventede stigning i middelhavvandstanden fra 1990 til 2050 og fratrække den forventede landhævning. En 100-års hændelse var således 1,73 m i 1990, men i 2050 vil en 100-års hændelse være i kote 2,01 m DVR Afstrømning Det meste af projektområdet afvandes af 3 offentlige vandløb: Kelstrup Bæk, Hejsager Bæk og Ulvekærbæk. Data for vandløbene og deres topografiske oplande er vist i Tabel 3-2. Tabel 3-2 Vandløb og oplande Vandløb Længde (offentligt) m Opland km 2 Kelstrup Bæk ,76 Hejsager Bæk ,05 Ulvekærbæk 3137* 2,93 *heraf 930 m rørlagt Der foreligger ikke målinger af vandføringen i de 3 vandløb, og vi har derfor analyseret døgnmiddelvandføringer fra tre udvalgte referencestationer i nærliggende vandløb (de hydrometriske rådata er leveret af Naturstyrelsen). De karakteristiske afstrømninger er vist i Tabel 3-3.

17 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 17 Tabel 3-3 Karakteristiske afstrømninger (l s -1 km -2 ) beregnet for de tre referencestationer Skallebæk 23 km Solkær Å 29 km Taps Å 66 km periodemin 2,0 0,3 0,5 periodemaks. 83,4 202,1 148,9 periodemiddel 11,5 9,5 11,2 periodemiddel_sommer 6,9 3,7 4,6 periodemiddel_vinter 14,7 13,7 15,9 medianmin 3,3 0,8 1,5 medianmaks 57,3 95,7 91,3 sommermedian 4,9 2,1 2,7 vintermedian 11,9 8,1 9,6 Vi har endvidere beregnet ekstreme afstrømninger ud fra de årlige maksimale døgnmiddelafstrømninger for de samme måleserier ved hjælp af Gumbelfordelingen. Plot af observationerne viste god overensstemmelse med Gumbelfordelingen for Solkær Å og Taps Å, mens observationerne fra Skallebæk ikke passede særlig godt til denne fordeling, og beregningen af f.eks. 50-års hændelsen er derfor mere usikker for denne station. Resultaterne er vist i Tabel 3-4. Tabel 3-4 Ekstreme døgnmiddelafstrømninger (l s -1 km -2 ) for de tre stationer Hyppighed Skallebæk Solkær Å Taps Å 2 år 51,6 90,7 86,9 10 år 81,2 152,5 125,1 20 år 92,5 176,1 139,7 50 år 107,1 206,7 158,6 100 år 118,0 229,6 172,8 Sammenlignes de tre målte stationer med oplandene til Kelstrup Bæk, Hejsager Bæk og Ulvekærbæk, er der stor forskel på oplandenes størrelse. Generelt er der mere ekstreme afstrømninger i små oplande end i store. Faldforholdene og de få søer og vådområder trækker også i retning af, at de ekstreme afstrømninger er større i undersøgelsesområdet end i referenceoplandene. Vi har beregnet, at vandløbenes hydrauliske kapacitet er tilstrækkelig til meget store afstrømninger. Der sker således ikke oversvømning fra vandløbene, hvis der ikke er højvande. For at vurdere sandsynligheden for fremtidige oversvømmelser må man tage hensyn til klimaændringerne. Ved dimensionering af afløb fra befæstede arealer regner man ofte med et klimatillæg på 30 %. Det er mere usikkert, hvad der kan forventes i vandløb, da hydrologien er kompliceret, og vandløbsafstrømningen ikke kun afhænger af ændringer i nedbør. Således er store afstrømninger ofte sammenfaldende med snesmeltning, og der forven-

18 18 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING tes mindre sne med et ændret klima. Til gengæld forventes hyppigere og mere intense skybrud om sommeren. På grund af denne usikkerhed har vi ikke regnet med "klimatillæg" på vandløbsafstrømningen. 3.4 Sammenhængen mellem afstrømning og højvande Både nedbør og højvande afhænger af vejret, og såvel store højvandshændelser som store afstrømninger forekommer især om vinteren. Af de 40 registrerede højvandssituationer forekom således 38 i vinterhalvåret og 2 sidst i september. Alligevel er der ringe statistisk sammenhæng mellem afstrømning og højvande. Figur 3-1 viser den gennemsnitlige afstrømning for tre vandløbsstationer i perioder fra 3 dage før til 3 dage efter de 40 største højvander, der er registrerede i perioden højvandsdata for perioden (Kystdirektoratet, 2013),. Figur 3-1 Sammenhæng mellem afstrømning (l s -1 km -2 ) og højvande (cm DVR90). Figuren viser den gennemsnitlige afstrømning ved tre stationer over perioder på 7 dage (3 før og 3 efter) de største 40 højvander, der er registreret i perioden Der er eksempler på meget stor afstrømning i perioden med højvande, men der kun meget svag korrelation. Middelafstrømningen for de 3 målestationer i vinterhalvåret var 14,8 l s -1 km -2, mens middel i de 40 uger med højvande kun var lidt højere, nemlig 18,3 l s -1 km -2. Sammenhængen er undersøgt yderligere i Bilag A, hvor døgnmiddelværdier for afstrømningen for de tre vandløbsstationer er vist sammen med døgnmaksima for højvande i samme perioder for de 20 største højvandshændelser. Det ses, at der ikke er nogen simpel sammenhæng. Som et regneeksempel kan man meget forenklet skønne sandsynligheden for sammenfald af højvande og stor afstrømning som produktet af sandsynlighederne

19 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 19 for uafhængige hændelser. Sandsynligheden for et 10-års højvande næste år = 1/10; sandsynligheden for medianmaksimum næste år = 1/2; sandsynligheden for at det sker i samme uge (i vinterhalvåret) = 1/26, dvs. 0,1 x 0,5 x 0,04 = 0,002 = 1/500. Sandsynligheden for at de to ret almindelige hændelser optræder samtidig er således meget ringe. Der er derfor mere almindelige scenarier som f.eks. 1 års højvande og medianmaksimum der har betydning for dimensioneringen. Her vil sandsynligheden for sammenfald være af størrelsesordenen 1/50-1/100, hvilket svarer til en års hændelse. Dette er samme niveau man typisk dimensionerer højvandsdiger til. Tiltag langs vandløbet bør derfor mindst være dimensioneret til kombinationen af medianmaksimum og et 1 års højvande, 3.5 Valg af scenarie Havdiger Ved valg af sikkerhed for diget mod oversvømmelser fra havet, kan man vælge at dimensionere for en 100-års hændelse med tillæg for forventet havvandsstigning og bølgetillæg. Det vil sige, at et dige mod havet svarende til 100-årshændelsen i 2050 skal have top i kote 2,01 m DVR90 plus tillæg for bølger. Bølgetillæg anslås foreløbigt til 25 cm, men kan beregnes mere præcist (med LITT-DRIFT modellering). I år 2100 skal diget være yderligere 50 cm højere for at give samme sikkerhed. Diger langs vandløb Med hensyn til oversvømmelser fra vandløbene kan man vælge en lavere digekote langs vandløbene, hvis man har sikret sig med et højvandslukke, således at havvandet ikke kan strømme ind i vandløbet. Diget langs vandløbet skal således sikre, at vandløbet ikke går over sine breder i den periode, hvor højvandslukket er lukket. De ekstreme højvander oftest er forholdsvist kortvarige. Vi har valgt at se nærmere på 4 store højvandshændelser: Tabel 3-5 Hændelse Udvalgte højvandshændelser Maksimal vandstand m DVR , , , ,17 Det tidsmæssige forløb af disse hændelser er vist på Figur 3-2. Det ses, at vandstanden kun er over 0,5 m i ca. 2 døgn. Ved en af hændelserne var vandstanden over 1 m i ca. 1 døgn.

20 20 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING /12/ /02/ /01/ /11/2010 Figur 3-2 Forløbet af 4 store højvandshændelser over ca. 10 døgn. Det døgn der er maksimal vandstand er placeret som 0-1. Den nødvendige højde på diger langs vandløb afhænger af, hvilken løsning der vælges, som beskrevet for de enkelte områder. Hvis man giver vandløbet plads til at opmagasinere vand, kan man klare sig med lavere diger. Til brug for skitseringen heraf har vi valgt at basere analysen på en typisk maksimumafstrømning i Taps Å. Forløbet af afstrømningen i Taps Å ved de sidste 10 maksima er vist som Figur 3-3 i en uge før og en uge efter maksimum.

21 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING /01/ /12/ /01/ /11/ /01/ /12/ /09/ /01/ /12/ /11/2008 Middel Figur 3-3 Varigheden af store afstrømninger ved de sidste 10 medianmaksima (døgnmiddelværdier) Den gennemsnitlige afstrømning ved årsmaksimum og det efterfølgende døgn i Taps Å gennem de sidste 10 år var hhv. 96 og 70 l s -1 km -2, hvilket med et opland som Hejsager Bæks (4,05 km²) giver en samlet vandmængde på m³ i løbet af de to døgn. Dette tal angiver størrelsesordenen af den mængde vand, der opstuves med lukkede højvandsklapper i to døgn. I praksis vil højvandslukket begynde at åbne tidligere, fordi vandstanden på "landsiden" inden da, bliver tilstrækkelig høj til at åbne klappen. Skybrud Området er i dag ikke regnvandskloakeret og tagvand udledes direkte på terræn. En del af vandet infiltreres på stedet eller strømmer til grøfter eller vandløb. Dele af områderne ligger lavt, og lokalt er der problemer med afledning af vand ved regnskyl i vinterhalvåret og ved skybrud. Problemet øges med stigende havvandsstand, der også øger grundvandsstanden. Regnvandshåndteringen bør derfor forbedres. Den lokale afvanding foreslås baseret på grøfter og render, som leder vandet mod pumpestationer. Ydelsen på pumperne afhænger af det serviceniveau, der ønskes sikres til. I Tabel 3-6 er der opstillet en oversigt over gentagelsesperioder vs. intensitet og regndybde.

22 22 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING Tabel 3-6 Skybrudshændelser for projektområdet beregnet ud fra en årsnedbør på 727 mm svarende til den geografiske beliggenhed. Hændelser er for hver gentagelsesperiode beskrevet med intensitet ved 10 min regn samt regndybde som resultat af 4 timers CDS regn. Gentagelsesperiode Max Intensitet 10 min µm/s Regndybde 4 timers CDS Mm T5 18,23 30 T10 21,59 35 T20 25,24 42 T50 30,56 51 T100 35, års hændelsen er således, at der i løbet af 4 timer falder 30 mm regn, hvilket svarer til 300 m³/ha eller i middel i de 4 timer 20,8 l/s/ha. I løbet af den mest intensive 10 minutters periode falder 182 l/s/ha. Til sammenligning er medianmaksimumafstrømningen i vandløbene langt lavere, nemlig 0,96 l/s/ha. I dette projekt foreslås ikke en egentlig regnvandskloakering, fordi det ville være meget dyrt og kræve betydelig pumpekapacitet. Der foreslås derfor en kombination af fortsat nedsivning og forbedret afvanding med render og grøfter, hvor vandet ledes til en pumpestation. Som pumpekapacitet foreslås enten 1 l/s/ha eller 3,5 l/s/ha. Det sidste betyder, at pumperne har tilstrækkelig kapacitet til at fjerne den maksimale 4-timersregn (T5) der falder i det lokale område, der afvandes med grøfter, i løbet af et døgn.

23 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 23 4 Løsningsforslag Kelstrup Strand Vest 4.1 Muligheder Området ved Kelstrup Strand Vest ligger lavt bag et havdige. Området fungerer som en "gryde" med laveste koter omkring +0,78 m og med ringe mulighed for afledning af regnvand. Oplandet til området er afgrænset på højdemodellen til 58,3 ha (Figur 4-1 og Figur 4-2). Figur 4-1 Opland vist på højdemodellen

24 24 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING Figur 4-2 Det topografiske opland vist på ortofoto Igennem området løber et privat vandløb, som under vejen er rørlagt i Ø500. Forsyningen har oplyst, at vejafvandingen er koblet til det rørlagte vandløb, og at røret har en lunke under vejen. Vi har antaget, at dette rør er tilstrækkeligt, og har ikke vurderet dets tilstand nærmere. I begge forslag foreslås diget langs kysten forhøjet til kote +2,0 m plus bølgetillæg. I begge forslag etableres et højvandslukke samt en pumpestation ved udløbet. Højvandslukket foreslås placeret ved kystlinjen i stedet for ved vejen, fordi man ellers skal føre digerne ind til vejen. 4.2 Forslag 1 Der vil være behov for at pumpe, når højvandslukket er lukket. Højvandslukket kan evt. udformes som et spjæld, der lukker, når vandstanden stiger til f.eks. kote +0,5 m, hvorefter pumpen går i gang. Herved kan vandspejlet i området holdes under ca. +0,5 m. Ved Forslag 1 dimensioneres pumpestationen til kunne bortpumpe medianmaksimumafstrømningen fra hele vandløbsoplandet, hvilket svarer til 96 l/s/km² gange 58,3 ha = 56 l/s (200 m³/time). Der vil kun være brug for den fulde kapacitet i sjældne perioder, hvor medianmaksimum indtræffer samtidig med, at der er højvande. Der bør derfor etableres en pumpestation med to pumper, der normalt kører alternerende, men kan køre samtidigt ved høj vandløbsafstrømning.

25 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 25 Figur 4-3 Kestrup Strand Vest - Forslag 1. Rød prik viser placering af højvandslukke og pumpestation, stiplet rød er underføring og sort streg angiver havdige. Vandstandsmålingerne viser, at havvandstanden er over kote +0,50 m DVR90 i 394 timer årligt (Tabel 4-1), svarende til 16 døgn om året. Tabel 4-1 Vandstand i Aabenraa Havn Vandstand (m DVR90) Overskredet (timer pr. år) +0, , , Hvis man vælger at pumpe ved en vandstand på over +0,50 m, skal der pumpes i 394 timer årligt. Hvis man vælger en lavere vandstand, f.eks. +0,25 m skal der pumpes i 1872 timer årligt. Med en havvandsstigning på 0,30 m vil behovet for pumpning stige fra 394 timer årligt til 2495 timer årligt (15 uger) med et niveau på 0,50 m og til 6557 timer årligt (næsten konstant) med et niveau på 0,25 m. Pumpen vil være i drift i færre timer end højvandslukket er lukket, fordi dens kapacitet overstiger den gennemsnitlige afstrømning. Middelafstrømningen om vinteren er ca. 15 l/s/km² svarende til 8,75 l/s for hele oplandet. Det anbefales at vælge 2

26 26 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING pumper med en ydelse på ca. 35 l/s, således at man dækker behovet ved medianmaksimum (56 l/s). En sådan pumpe (f.eks. PN80) optager 2,2 kw. Elforbruget skønnes til ca. 400 kwh/år, hvis pumpen skal køre halvdelen af den tid, højvandslukket er lukket. Hvis man vælger et vandspejl på +0,25 m, vil forbruget stige til kwh/år. Tabel 4-2 viser de anslåede anlægsudgifter til forslaget. Tabel 4-2 Anlægsoverslag for Kelstrup Strand Vest Forslag 1 Post Mængde Overslag Pumpestation og højvandslukke ved kysten, dige ved pumpestationen Pumper, elforsyning m.v Uforudset Projektering, udbud, tilsyn I alt Forslag 2 Ved Forslag 2 suppleres pumpestationen med et bassin til tilbageholdelse af store vandføringer i perioder, hvor højvandslukket er lukket, således at behovet for pumpning reduceres. Hvis udløbet er lukket i 48 timer i en periode med meget høj afstrømning (83 l s -1 km -2, se afsnit 3.5) skal der med et opland på 41,8 ha opstuves m³. Der foreslås terrænregulering med lave diger med en overkant i kote +2,0 m. Herved vil der kunne opnås et stuvningsvolumen på ca m³, hvilket er rigeligt i forhold til tilbageholdelsen af vandløbets vandføring i 2 døgn. Det vestlige dige vil blive 147 m langt og få en gennemsnitshøjde på ca. 40 cm over det nuværende terræn. På det dybeste sted vil diget blive ca. 70 cm over terræn. Vandløbet ligger nu i eller tæt på skel. Terrænreguleringen skal derfor ske på sommerhusenes baghaver. Man kan i stedet forlægge vandløbet på ca. 100 m til et nyt forløb tværs over engen og herefter etablere diget i skellet. De to diger vil tilsammen lægge beslag på ca. 800 m².

27 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 27 Figur 4 Kestrup Strand Vest - Forslag 2. Rød prik viser placering af højvandslukke og pumpestation, Rød prik opstrøms er spjæld, stiplet rød er underføring og sort streg angiver havdige. Vejen til huset i engen ligger i kote +1,70 m og kan forhøjes med ca. 30 cm. Desuden skal der ske en mindre terrænregulering på en ca. 50 m lang strækning syd for huset. Det sydlige dige bliver 90 m langt og i gennemsnit 0,70 m over terræn. Det etableres et bygværk i dette dige med et spjæld, således at vandløbet kan lukkes i de perioder, hvor der er brug for opmagasinering. Spjældet styres af pumpestationen ved havdiget. Spjældet åbnes, når vandstanden i havet er faldet, så vandet kan løbe frit ud. Ved denne løsning er det tilstrækkeligt at pumpe det vand, der strømmer til neden for bassinet. Med en afstrømning fra 10 ha på 1l/s/ha skal pumpekapaciteten være mindst 10 l/s (f.eks. Grundfos AP50B). Der foreslås anvendt 2 pumper for øget kapacitet og driftssikkerhed. Den gennemsnitlige afstrømning i vinterhalvåret fra området neden for bassinet er kun ca. 2 l/s. Løsningen lægger beslag på ca. 800 m² landbrugsjord til diger. Arealerstatningen anslås til ca kr. Hvis vandløbet omlægges, øges dette areal, lige som der kan blive behov for en overkørsel. Tabel 4-3 viser de anslåede anlægsudgifter til forslaget.

28 28 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING Tabel 4-3 Anlægsoverslag for Kelstrup Strand Vest Forslag 2 Post Mængde Overslag Dige / terrænregulering 300 m Spjæld i dige med styring Pumpestation og højvandslukke ved kysten, dige ved pumpestation Pumpe, 2 stk. 10 l/s, elforsyning m.v Arealerstatning 800 m² Uforudset Projektering, udbud, tilsyn I alt Driftsudgiften kan anslås for et skønnet elforbrug på 86 kwh årligt. 4.4 Lokal afvanding Fælles for de to forslag er behovet for at forbedre den lokale afvanding. Det foreslås, at den lokale håndtering af regnvand fortsat baseres på udledning af tagvand på jorden, men at der anlægges 165 m nye grøfter/render og rør, som tilsluttes den eksisterende rørledning, så overskydende vand kan strømme hurtigere væk. Denne løsning vil forbedre afvandingen, men ikke forhindre, at der kortvarigt kan stå vand på terræn i forbindelse med kraftige regnhændelser. Regnvandet vil strømme til vandløbet og dermed blive pumpet væk i perioder, hvor højvandslukket er lukket.

29 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 29 Figur 4-5 Forslag til forbedret lokal afvanding i Kelstrup Strand Vest (lysblå= ny grøft/rende) Alternativet til den foreslåede løsning er regnvandskloakering af området. Områdets befæstelsesgrad er beregnet til 24 % (veje/bygninger), hvilket giver et reduceret opland svarende til 3,9 ha. Denne løsning er dyr og anses ikke for realistisk. Tabel 4-4 viser de anslåede anlægsudgifter til forslaget. Tabel 4-4 Anlægsoverslag for lokal afvanding i Kelstrup Strand Vest Post Mængde Overslag Grøfter, render og rør 165 m Tilslutning til rørlagt vandløb Uforudset Projektering, udbud, tilsyn I alt Konsekvensvurdering Kelstrup Strand Vest Begge løsninger forbedrer afvandingen af sommerhusområdet ved at pumpe vandet ned til et vist niveau. Der vil fortsat kunne stå vand på terræn i perioder med kraftig regn, men vandet vil forsvinde hurtigere, da grundvandspejlet sænkes og vandet desuden kan løbe af i render og grøfter.

30 30 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING Behovet for pumpning afhænger af, hvilken vandstand, man ønsker. Jo lavere vandstand, jo længere tid vil højvandslukket lukke, og jo mere energi skal der bruges til pumpning. De forventede ændringer i klimaet betyder, at behovet for pumpning øges fremover. I 2050 forventes det at blive nødvendigt, at pumpen kører næsten hele tiden. For engen nord for sommerhusene vil Forslag 1 betyde forbedret afvanding, mens Forslag 2 vil forringe afvandingen i de perioder, hvor engen bruges til opmagasinering af vand. Forslag 2 vil desuden betyde, at der bruges areal til terrænregulering. Højvandslukket og pumpen vil forhindre faunapassage i perioder med højvande. Løsningen vil derfor forringe de biologiske forhold i vandløbet. Vandløbet er dog kort og ikke målsat. 4.6 Sammenligning af de to forslag for Kelstrup Strand Vest Ved begge løsninger er der behov for at forhøje diget langs kysten på en strækning af 240 m. En 1 m høj væg koster ca kr./m (se Tabel 5-1), svarende til 1,25 millioner, men store dele af strækningen har allerede kystsikring til nær +2,0 m, så væggen og dermed omkostningen må forventes at blive en del lavere. Forbedring af diget er ikke prissat, da det kræver en yderligere undersøgelser. Forslaget uden opmagasinering er det enkleste og har den laveste anlægsomkostning. Udgiften til pumpning er højere, men den er stadig lav. Når den gennemsnitlige havvandsstand øges, vil Forslag 2 blive mindre velegnet fordi det alligevel blive nødvendigt at pumpe det meste af tiden. Dette kan kun undgås ved at rørlægge vandløbet fra det foreslåede "bassin" til direkte udløb i havet, således at selve sommerhusområdet bliver en "polder".

31 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 31 Tabel 4-5 Sammenligning af de to forslag for Kelstrup Strand Vest Forslag 1 Pumpe Forslag 2 Bassin plus pumpe Overslag overordnet afvanding Overslag lokal afvanding Omkostning pr. part* Marker Forbedret afvanding. Forringet afvanding. Afgiver jord til diger. Sommerhusområde Forbedret afvanding. Anlæg af grøfter og render Forbedret afvanding. Anlæg af grøfter og render *kun anlæg. Se afsnit 7

32 32 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 5 Løsningsforslag Kelstrup Strand Øst 5.1 Muligheder Hejsager Bæk løber nu i et slynget forløb mellem bygningerne i sommerhusområdet. Der er etableret et højvandslukke og en pumpe ved vejen. Denne løsning er utilstrækkelig, og den har den ulempe, at det er nødvendigt at pumpe hele vandføringen i Hejsager Bæk i de perioder, hvor højvandslukket er lukket. Vi har neden for skitseret 4 løsningsforslag for den overordnede afvanding, som gennemgås enkeltvis i de følgende afsnit. Der er desuden et behov for at forbedre den interne afvanding af sommerhusområdet. 5.2 Forslag 1: diger langs nuværende vandløb Ved Forslag 1 etableres et dige langs vandløbet i kote +2,2 m således, at der vil være frit afløb til havet selv ved højvande. Højvandslukket og den nuværende pumpe bliver herved overflødige.

33 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 33 Figur 5-1 Forslag 1 for Kelstrup Strand Øst (okker=dige, grøn=væg, rød prik=nuværende højvandslukke og pumpe) De 2 diger langs Hejsager Bæk vil blive 220 m hver. De anlægges med top i kote +2,20 m. Hvor digehøjden bliver mere end 1 m over terræn beregnes en bredde ved ovenkant på 2 m. Anlæg af siderne regnes 1:2. Med disse dimensioner vil der i alt medgå 1800 m³ jord til bygning af de to diger. Digerne vil optage ca m² landbrugsjord. Der er dårlig plads til diger langs vandløbet gennem bebyggelsen, så på denne strækning erstattes digerne af vægge. De bliver hver 100 m lange. De etableres som præfabrikerede elementer monterede på nedbankede stålpæle pr. 4 m. Ved detailprojekteringen kan det dog vise sig at være en fordel med kortere afstand mellem pælene og 2-3 m lange elementer. Elementerne får en top i kote +2,20 m. Et tværsnit midt i sommerhusområdet er vist som Figur 5-2. Væggene bliver ca. 1,5 m over terræn Figur 5-2 Væggene bliver ved Forslag 1 ca. 1,5 m højere end terræn. Udtræk fra terrænmodellen er vist ved to tværsnit (blå og grøn)

34 34 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING En skitse af udformningen af vægge er vist som Figur 5-3. Figur 5-3 Skitse af opbygning af vægge (0,5 meter over terræn) Vægelementerne udstøbes på fabrik og monteres på Ø600 mm stålrørspæle pr. 4,50 m. Elementerne monteres 200 mm under terræn. Pælene vibreres på plads, hvorefter elementerne monteres og støbes fast. Det bemærkes, at de lave vægge laves så brede, at man kan sidde på dem. Det vurderes, at væggene kan udføres for følgende priser. Tabel 5-1 Skønnede anlægsomkostninger for vægge Højde over terræn Element Overslag 0,5 m 400x700 mm kr./m 1,0 m 300x1200 mm kr./m 1,7 m 300x1900 mm kr./m Hejsager Bæk omlægges på en 50 m lang strækning ved begyndelsen af sommerhusområdet, således at der her kan laves et dige i stedet for en væg. Det nuværende højvandslukket bevares, da det sænker den gennemsnitlige vandstand i området, men pumpen fjernes. De direkte udgifter til anlæg er anslået i Tabel 5-2. Der er ikke regnet med en eventuel ny markoverkørsel. Udgiften hertil ville være ca kr.

35 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 35 Tabel 5-2 Anlægsoverslag for Kelstrup Strand Øst Forslag 1 (ekskl. erstatninger) Post Mængde Overslag Byggeplads m.v Diger 440 m, kote 2,20 m, 1800 m³ Vægge 200 m, kote 2,20 m Arealerstatning 2600 m² Uforudset Projektering, udbud, tilsyn I alt Forslag 2: plads til nuværende vandløb Ved Forslag 2 ændres placeringen af digerne, så de kun beskytter sommerhusene. Herved får vandet fra Hejsager Bæk mulighed for at brede sig ud på terræn i de forholdsvis sjældne situationer, hvor der er stor afstrømning samtidig med højvande Figur 5-5. Det volumen, der kan opmagasineres på terræn er vist på Figur 5-4. Med en digehøjde på 1,0 m kan der således opmagasineres ca m³. Det er en del mere end de m³, der blev anslået i afsnit Figur 5-4 Mulig opstuvning ved Kelstrup Strand Øst i m³ ved diger i forskellig højde (m) Højvandslukket bibeholdes, og der etableres diger til beskyttelse af sommerhusene mod oversvømmelse af vandløbsvand fra nord.

36 36 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING Figur 5-5 Forslag 2 for Kelstrup Strand Øst (okker=dige, grøn=væg, lys blå= fordelergrøft, rød prik=højvandslukke). Farverne viser udbredelsen af vandet ved opstuvning til koter fra +0,50 til +1,00 m DVR90. Diget på nordsiden af sommerhusområdet bliver 460 m langt dige og får overkant i kote +1,25 m. Da diget ikke bliver ret højt (0,58 m i gennemsnit), anlægges det med en ovenbredde på 1,50 m. Anlæg 1:2. Det er beregnet, at der vil medgå 680 m³ jord til at bygge diget. Digehøjden er valgt på den sikre side, da en vandstand under 1,0 m er tilstrækkelig til at rumme en realistisk vandmængde. Digerne vil optage ca m² landbrugsjord. Ved denne løsning etableres ligeledes 2 vægge mellem bygningerne. Væggene får overkant i kote +1,25 m, dvs. ca. 50 cm over det nuværende terræn. Den omtrentlige placering er vist på Figur 5-6 og to tværsnit af terrænet på Figur 5-7.

37 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 37 Figur 5-6 Skitse af vægge og diger ved Kelstrup Strand Øst Forslag Figur 5-7 Tværsnit ved Forslag 2 med 0,50 m høje vægge Nord for diget etableres en fordelergrøft, som fører vand fra vandløbet til de lave områder og vil dræne områderne, når vandstanden igen falder. Den viste grøft er 200 m lang. Det foreslås, at den anlægges med bund i kote 0,25 m og en bundbredde på 1 m og anlæg 1:1. Udgravningen af grøften vil kræve ca. 400 m³. Grøften vil lægge beslag på ca m² landbrugsjord. Højvandslukket bevares, men pumpen bliver overflødig. Der kan dog senere, efter 2050, når vandstanden i havet er steget, blive behov for at udbygge forslaget med en pumpe. Tabel 5-3 indeholder et overslag over anlægsomkostningerne til forslaget. Ved denne løsning bliver der ikke brug for en ny overkørsel.

38 38 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING Tabel 5-3 Anlægsoverslag for Kestrup Strand Øst Forslag 2 Post Mængde Overslag Byggeplads m.v Diger 460 m, kote 1,25 m, 680 m³ Vægge 200 m, kote 1,25 m Fordelergrøft 200 m, 400 m³ Arealerstatning =2400 m² Uforudset Projektering, udbud, tilsyn I alt Forslag 3: diger langs nyt vandløb Ved Forslag 3 omlægges Hejsager Bæk til et nyt østligt udløb for at undgå pladsproblemerne ved det nuværende forløb. Figur 5-8 Forlægning af Hejsager Bæk mod øst (okker=diger, grøn=vægge, rød=rør) Der anlægges diger langs det nye forløb som vist på Figur 5-8. Digerne anlægges med overkant i kote +2,20 m, ovenbredde 2,0 og anlæg 1:2. Gennemsnitshøjden bliver 1,08 m, og der vil medgå 2450 m³ jord til anlæg af digerne. Digerne vil optage 3000 m².

39 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 39 Ved sommerhusområdet bygges i alt 60 m vægge med overkant i kote +2,20 m (Figur 5-9). De får en gennemsnitlig højde over terræn på 1,68 m. Figur 5-9 Kelstrup Strand Øst Forslag 3 ved sommerhusene (okker=dige, blå=vandløb, grøn=vægge, rød=rør, rød prik=højvandslukke) Da vandløbet skal passere veje, lægges de følgende m i rør. Røret vil have bund i kote -0,25 m og passere vejen, der ligger i kote +2,30. Røret vil få en diameter på 1,0 m (skal verificeres ved projekteringen). Den sidste del over stranden graves fri. Ved denne løsning er det ikke nødvendigt med et højvandslukke. Tabel 5-4 viser de anslåede udgifter til anlægsarbejdet. Herudover bliver der muligvis brug for en ny overkørsel (ca kr.).

40 40 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING Tabel 5-4 Anlægsoverslag for Kelstrup Strand Øst Forslag 3 Post Mængde Overslag Byggeplads m.v Diger 500 m, kote +2,20 m, 2,450 m³ Vægge 60 m, kote +2,20 m Nyt vandløb 300 m Rørlægning, retablering af vej Ø1000, 60 m Arealerstatning 3000 m² Uforudset Projektering, udbud, tilsyn I alt Forslag 4: plads til nyt vandløb Ved Forslag 4 omlægges vandløbet ligeledes til et nyt udløb, mens der skabes plads til oversvømmelse bag et højvandslukke. Med denne løsning et det tilstrækkeligt at væggene gennem sommerhusene får en overkant i kote +1,25 m, hvilket giver en gennemsnitlig højde på 0,73 m over terræn. Diget på nordsiden af sommerhusområdet bliver 0,58 m højt. Der vil medgå 680 m³ jord til at bygge diget (som Forslag 2). Grøften nord for den vestlige del af diget skal dimensioneres, så den kan tage hele bækkens vandføring. Der etableres et højvandslukke.

41 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 41 Figur 5-10 Kelstrup Strand Øst Forslag 4 Tabel 5-5 viser de anslåede anlægsudgifter til forslaget. Tabel 5-5 Anlægsoverslag for Kelstrup Strand Øst Forslag 4 (ekskl. erstatninger) Post Mængde Overslag Byggeplads m.v Diger 460 m, kote +1,25 m, 680 m³ Vægge 60 m, kote +1,25 m Nyt vandløb 200 m, 400 m³ Rørlægning, retablering af vej Ø1000, 60 m Højvandslukke Arealerstatning 2400 m² Uforudset Projektering, udbud, tilsyn I alt

42 42 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 5.6 Lokal afvanding Kelstrup Strand Øst Den lokale afvanding af sommerhusområdet sikres gennem ledninger lagt på ydersiden af væggene langs vandløbet. Eksisterende direkte udløb til bækken sluttes til disse rørledninger. Ledningerne lægges med bund i kote 0 og tilsluttes en pumpestation. I stedet for to pumpestationer er det muligt at lave en underføring under bækken, således at man kan nøjes med en. Figur 5-11 Forslag til lokal afvanding ved Forslag 1 (lys blå=grøft, rød=rør, prik=pumpestation) Der etableres desuden overfladiske grøfter (render) langs stikvejene frem til afløb forbundet med de nævnte ledninger og pumpen. Renderne bliver cm dybe. Renderne rørlægges ved indkørsler. Ved Forslag 1, som er vist på Figur 5-11, anlægges 610 m grøfter (rørlagt ved indkørsler) samt 160 m ledninger langs væggene. Anlægsoverslaget er vist i Tabel 5-6.

43 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 43 Tabel 5-6 Anlægsoverslag for lokal afvanding Kelstrup Strand Øst Forslag 1-2 (ekskl. erstatninger) Post Forslag 1-4 Byggeplads m.v Grøfter og render Rørledning Pumpestation(er) Uforudset Projektering, udbud, tilsyn I alt Grøfter og render er næsten de samme for alle løsninger. Ved Forslag 3 og 4 kan det nuværende vandløb bevares og bruges som pumpesump og ledningerne langs vandløbet kan undværes. Højvandslukket ændres til en mindre dimension. Det område, der bidrager til den lokale afvanding, er ca. 3,7 ha. Ved en afstrømning på 1 l/s/ha bliver der således behov for at pumpe 3,7 l/s. Dette vil ikke være tilstrækkeligt til at forhindre, at der i korte perioder kan stå vand på terræn, men nedsivningen vil blive forbedret, og vandet vil strømme hurtigere væk end nu. En mulig pumpe er en Danfoss AP , der har en ydelse på 18 m³/time (ca. 5 l/s) og et strømforbrug på 1 kw. Den årlige afstrømning fra oplandet er ca. 10 l s -1 km -2, hvilket med et opland på 3,7 ha bliver til m³/år. Dette svarer til 650 timers pumpedrift/år, hvis den hele den årlige afstrømning skal pumpes væk. I de perioder, hvor havvandstanden er lav, kan afstrømningen imidlertid løbe bort ved gravitation gennem et højvandslukke, så behovet for pumpedrift vil reelt være en del lavere. Det afhænger af den ønskede grundvandsstand. Vi anslår drifttiden til 400 timer årligt, hvilket giver en driftsudgift på 800 kr./år, hvis man regner med en elpris på 2 kr./kwh. 5.7 Konsekvensvurdering Kelstrup Strand Øst Alle fire forslag sikrer sommerhusområdet mod oversvømmelse. Alle løsninger lægger beslag på landbrugsjord til diger og vandløb. Landbrugsjorden sikres kun mod oversvømmelse, hvis der laves diger langs vandløbene (eller etableres en tilstrækkelig stor pumpe ved højvandslukket). Ved disse løsninger vil landbrugsjorden derfor skulle bidrage økonomisk. Vurderingen af, hvordan Forslag 2 og 4 påvirker landbrugsområdet afhænger af, hvilken situation man sammenligner med. Hvis man sammenligner med en situati-

44 44 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING on uden højvandslukke, vil løsningerne forbedre forholdene i landbrugsområdet, fordi de indeholder et højvandslukke. Hvis vi sammenligner med en situation, hvor der er et højvandslukke men ingen pumpe, vil projektet påvirke landbrugsområdet. Påvirkningen skyldes, at vandet får mindre plads, hvis sommerhusene beskyttes af diger, og vandstanden bag højvandslukket øges derfor i situationer med højvande og samtidig stor afstrømning. Vi har ikke regnet på denne effekt. Beregningerne er komplicerede, fordi der skal regnes på flere scenarier, men vi vurderer, at digernes påvirkning af landbrugsområdet vil være marginal. I forhold til den nuværende situation med højvandslukke og en (lille) pumpe, vil Forslag 2 og 4 betyde en forringelse for landbrugsjorden, fordi pumpens effekt forsvinder. Denne effekt er ikke beregnet, fordi det kræver opstilling af flere scenarier og vurdering af pumpens effekt. Vurderingen af fordele og ulemper for landbrugsjorden afhænger således helt af, hvilken situation man sammenligner med. 5.8 Sammenligning af de fire forslag Tabellen nedenfor giver en oversigt over de fire forslag for Kelstrup Strand Øst.

45 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 45 Tabel 5-7 Sammenligning af de fire forslag for Kelstrup Strand Øst Forslag 1 Forslag 2 Forslag 3 Forslag 4 Diger langs nuv. Plads til nuv. Diger langs nyt Plads til nyt Overslag overordnet afvanding Overslag lokal afvanding Omkostning pr. part* Marker Sikres mod oversvømmelse fra bækken. Øvrig afvanding ændres ikke. Afgiver jord til diger. Afgiver jord nær sommerhusene. Sikres mod oversvømmelse. Afgiver jord til diger og vandløb. Afgiver jord nær sommerhusene. Sommerhusområde To 100 m lange vægge, ca. 1,5 m høje To 100 m lange vægge, ca. 0,5 m høje I alt 60 m væg, ca. 1,7 m høj I alt 60 m væg, ca. 0,7 m høj Andet Lang rørlægning kan være spærring for fisk Lang rørlægning kan være spærring for fisk *kun anlæg. Se afsnit 7

46 46 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 6 Løsningsforslag Hejsager Strand 6.1 Udfordringer Ulvekærbæk løber gennem sommerhusområdet Hejsager Strand. Området er sikret mod oversvømmelse fra havet af diger samt af et højvandslukke ved udløbet af Ulvekærbæk. Desuden er det etableret et dige i Natura2000 området nord for sommerhusområdet. Dette dige er udstyret med et højvandslukke, så der ikke sker oversvømmelse fra nordøst ad "bagvejen". Der er imidlertid fortsat risiko for oversvømmelse fra Ulvekærbæk i de lave områder samt dårlig lokal afvanding. I det følgende præsenteres først to forslag til sikring af området mod oversvømmelser fra Ulvekærbæk og derefter forslag til at forbedre den lokale afvanding. 6.2 Forslag 1: vægge langs bækken Ved Forslag 1 etableres vægge langs bækken gennem sommerhusområdet. Der er ikke plads til opstuvning af vandet fra Ulvekærbæk, så væggene etableres med overkant i kote +2,20 m DVR90 for at give tilstrækkelig sikkerhed. Det er bedre plads her end i området langs Hejsager Bæk, men der ikke plads til at placere diger. Vandløbets nuværende forløb ændres ikke, men der etableres to vægge langs vandløbet. De bliver henholdsvis 160 og 220 m lange. Gennemsnitshøjden bliver henholdsvis 0,86 m og 1,14 m over terræn. Højden på væggene varierer dog en del, og nogle steder kan væggene måske erstattes af jorddiger. Andre steder bliver væggene formentlig op til 1,50 m over terræn, men det kan først afgøres præcis ved detailprojekteringen.

47 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 47 Figur 6-1 Forslag 1 i Hejsager Strand (grøn= væg) De direkte anlægsomkostninger er anslået i Tabel 6-1. Tabel 6-1 Anlægsoverslag for Hejsager Strand Forslag 1 Post Mængde Overslag Byggeplads m.v Vægge 380 m, kote +2,20 m Uforudset Projektering, udbud og tilsyn I alt Forslag 2: omlægning af Ulvekærbæk Ved Forslag 2 omlægges Ulvekærbæk med 180 m nyt vandløb, så vandløbet i stedet løber ud i Natura2000-området nord for sommerhusene. Sommerhusområdet sikres mod oversvømmelse fra nord med et 450 m langt dige i kote 1,50 m nord for sommerhusene. Højvandslukket ved det nuværende vandløb nordøst for sommerhusområdet bevares. Der bliver plads til oversvømmelser bag højvandslukket. Diget får anlæg 1:2 og en ovenbredde på 1,50 m. Gennemsnitshøjden bliver 0,63 m. Der medgår 750 m³ jord til anlæg af diget. Diget og det nye vandløb vil optage ca m².

48 48 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING Figur 6-2 Forslag 2 i Hejsager Strand (okker= diger, blå= omlagt vandløb). Farverne viser udbredelsen af opstuvning i kote +0,75 til +1,25 m. Der vil kun sjældent stå vand på terræn. Dimensionerne på det vandløb, der fremover vil modtage en langt større vandføring, skal øges. Det skal desuden tjekkes, om det nuværende højvandslukke i diget mod øst er tilstrækkelig stort til at klare den øgede vandføring Figur 6-3 Opmagasinering ved Hejsager Strand (volumen som funktion af koten)

49 KELSTRUP STRAND OG HEJSAGER STRAND KLIMATILPASNING 49 Den lokale afvanding sikres med grøfter og pumper, der pumper ud til Ulvekærbæk, når afløb gennem små højvandslukker ikke er tilstrækkeligt. Ved dette forslag bevares den restende del af Ulvekærbæk gennem sommerhusområdet, men den forsynes med en pumpe til at sikre lokal afvanding. Et foreløbigt anlægsoverslag er vist i Tabel 6-2. Der er ikke medtaget en eventuel ny overkørsel. Tabel 6-2 Anlægsoverslag for Hejsager Strand Forslag 2 Post Mængde Overslag Byggeplads m.v Diger 450 m, kote +1,50 m, 750 m³ Nyt vandløb og ændret vandløb Arealerstatning 3000 m² Uforudset Projektering, udbud og tilsyn I alt Lokal afvanding af Hejsager Strand I begge forslag er der behov for at forbedre den lokale afvanding af området. Det foreslås, at der etableres lave grøfter eller render langs vejene. Ved forslag 1 bliver det nødvendigt at anlægge ledninger på ydersiden af væggene og at tilslutte de afløb, der nu går direkte til bækken. Der etableres desuden 2 pumpestationer med højvandslukker, og rørledningerne samt grøfter og render tilsluttes disse. Alternativt kan man føre vandet under bækken og nøjes med 1 pumpestation. Det område, der bidrager til den lokale afvanding, er ca. 15 ha. Ved en afstrømning på 1 l/s/ha (medianmaksimum) bliver der således behov for at pumpe 15 l/s. Dette vil ikke være tilstrækkeligt til at forhindre, at der i korte perioder kan stå vand på terræn, men nedsivningen vil blive forbedret, og vandet vil strømme hurtigere væk end nu. En pumpe som Grundfos AP50B yder ca. 8 l/s (29 m³/t). Der foreslås anvendt 2 pumper for øget kapacitet og driftssikkerhed. Den årlige afstrømning fra oplandet er ca. 10 l s -1 km -2, hvilket med et opland på 15 ha bliver til m³/år. Hvis hele afstrømningen skal pumpes væk, bliver det 1724 timers drift pr. år. Det faktiske behov bliver imidlertid mindre, idet vandet selv kan løbe bort, når havvandstanden er lav. Med 1000 timers drift bliver elforbruget ca kr./år.