WEEE, BAT og ELV Statistik 2014

Transkript

1 Dansk Producentansvars System WEEE, BAT og ELV Statistik 2014 Markedsført Indsamlet Sendt til behandling Markedsført Indsamlet Sendt til behandling

2 Udgivet af: DPA-System September årgang Web: DPA-System Vesterbrogade 6D, 4. DK-1780 Kbh. V Tlf: info@dpa-system.dk Eftertryk og anvendelse af data er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. DPA-System WEEE, BAT og ELV Statistik 2014

3 Indhold 1 Forord... 7 Generelt om dette års statistik... 7 Baggrund og formål... 8 Læsevejledning... 8 Ansvaret for og validering af data generelt De to registre Producentregistret Tabel 1: Antal registreringer og bevægelser i producentregistret Tabel 2: Udviklingen i antallet af producenter med nul-mængder Kommuneregistret Tabel 3: Antallet af registrerede kommunale indsamlingssteder Tabel 4: Antallet af Opsamlingsmateriel på indsamlingssteder pr. type og år I. WEEE Producentdata i WEEE-registret Tabel 5: Producenter i WEEE-registret Tabel 6: Producenter pr. kategori og slutbruger Mængder i WEEE-registret Markedsførte mængder Definition af husholdningsudstyr og erhvervsudstyr Datakvalitet Markedsførte mængder er stigende Tabel 7: Markedsført elektrisk udstyr pr. kategori i Figur 1: Udviklingen i markedsførte mængder pr. slutbruger Figur 2: Udviklingen i totalt markedsførte mængder pr. kategori Indsamlede mængder Datakvalitet Indsamlede mængder er faldende Tabel 8: Indsamlet elektronikaffald pr. kategori og indsamlingskanal Tabel 9: Forskel i totale markedsførte og indsamlede mængder for hushold og erhverv Figur 4: Udviklingen i forskel mellem totalt markedsført og totalt indsamlet Figur 6: Indsamlet husholdningsudstyr pr. indsamlingskanal Kommunernes indsamling af elektronikaffald Figur 7: Totalt indsamlet fra kommunale indsamlingssteder DPA-System

4 Figur 8: Totalt indsamlet i kommunerne pr. fraktion Figur 9: Indsamlingsrater i kommunerne pr. indbygger Tabel 10: Kommuner med største og mindste indsamling i kg pr. indbygger Tabel 11: Totalt Indsamlet elskrot pr. indbygger og kommune Tabel 12: Indsamlet elskrot pr. fraktion pr. kommune Behandlede Mængder Indsamlet i forhold til sendt til behandling Tabel 13: Indsamlet elskrot i forhold til elskrot sendt til behandling Figur 10: Forholdet mellem indsamlet, sendt til behandling og behandlingsform Tabel 14: Geografisk område for 1. behandling Figur 11: Totalt behandlet og geografisk område Tabel 15: Behandlingsform for elskrot og effektivitetsprocenter Figur 12: Behandlingseffektivitet i Danmark 2014 og EU-Miljømål II. BAT Producentdata i BAT-registret Tabel 16: Producenter i BAT-registret Tabel 17: Producenter pr. kategori af batterier Mængder i BAT registret Markedsførte mængder SKAT og bærbare batterier Tabel 18: Markedsførte mængder batterier pr. stofgruppe Figur 13: Udviklingen i Markedsførte mængder pr.type og stofgruppe Indsamlede mængder Tabel 19: Indsamlede batterier pr. kategori og indsamlingskanal Figur 14: Udviklingen i indsamlingen af batterier Figur 15: Udviklingen i totalt markedsført og totalt indsamlet pr. batteritype Kommunernes indsamling af bærbare batterier Figur 16: Totalt Indsamlet bærbare batterier i kommunerne Figur 17: Kommunernes indsamling af bærbare batterier i 2013 og 2014 (ton) Tabel 20: Indsamling af Bærbare batterier pr. indbygger i kommune og i alt i kommunen Tabel 21: Indsamlede batterier pr. kommune i Behandlede mængder Tabel 22: Batterier sendt til behandling i pr. stofgruppe Tabel 23: Behandlingen af batterier og effektivitetsprocent i Figur 18: Forskellen mellem markedsført, indsamlet og sendt til behandling WEEE, BAT og ELV Statistik 2014

5 III. ELV Producentdata i ELV-registret Tabel 24: Antallet af registrerde importører pr. 29. juli Tabel 25: Antal Importører fordelt på kategorier Tabel 26: Antallet af solgte biler i IV. EU mål Opfyldelse af EU målsætninger WEEE og EU mål Tabel 27: Indsamlet WEEE og EU Mål Tabel 28: Genanvendt og Nyttiggjort WEEE og EU mål Kommende EU-mål for WEEE Tabel 29: Kommende krav til indsamling af WEEE i 2016 og Danmarks status Batterier og EU mål Tabel 30: Indsamlede batterier og EU mål Tabel 31: Genanvendelse af batterier og EU mål Tabel 32: Indsamlingsmål for bærbare batterier 2016 og status i Danmark Bilag Referencer til lovdokumenter Beregning af indsamlingsprocent: Bilag Fordelingsnøgler og deres anvendelse Tabel 33: Fordelingsnøgle til indberetning af tilbagetagning af elskrot DPA-System

6

7 1 Forord Generelt om dette års statistik Det må igen i år konstateres, at statistikken stadig viser en væsentlig forskel mellem markedsførte mængder og indsamlede mængder. Dvs. at mængden af udtjent elektronik, som ikke figurerer i de officielle statistikker eller materialestrømme bliver stadigt større, mens indsamlingsprocenten falder, hvilket er en udvikling, som skal imødegås, hvis målsætningerne i lovgivningen, herunder kravet om gradvis forbedring af indsamlingsprocenten, skal nås i fremtiden. Efter nogle år med fald i mængden af både kommunalt indsamlet elektronikaffald og bærbare batterier ses en lille forbedring i den indsamlede mængde. Denne forbedring slår ikke igennem på indsamlingsprocenten 1, da de markedsførte mængder udviser en tilsvarende stigende. Således har den stigende mængde af indberettet markedsført elektronisk udstyr til erhvervsmæssig brug, for første gang i flere år brudt den ellers faldende tendens. Det kan måske skyldes, at udstyr fremstillet til erhverv, nu også er underlagt lovkrav om kvalitetssikring af revisor eller ledelse. Da der ses store forskelle i, hvad kommunerne indsamler pr. indbygger, er der i dette års statistik vist en Top 10 over kommuner med største og mindste indsamlede mængde elektronik og batterier pr indbygger i Det fylder elektronikaffaldet: I 2014 er der indsamlet ca ton elektronikskrot i Danmark, det svarer til hvad der kan være i fyldte bure og ville kræve lastbiler at flytte. På jorden ville burene med elektronikaffald fylde omkring 62 fodboldbaner. I 2014 er forskellen mellem den mængde, som er solgt og den mængde, som er indsamlet som affald på over ton. Det svarer til ca fyldte lastbiler med elektronikaffald, som ikke fremgår af den officielle statistik I løbet af de sidste 4 år er mængden af elektronikaffald, som indsamles i kommunerne faldet med 15% eller ton - det er en mængde, der svarer til ca lastbiler fyldt med elektronikaffald. 1 Ved indsamlingsprocent forstås en måleenhed, som i lovgivningen fastsættes med henblik på at kunne monitorere om reguleringen har den ønskede effekt. Indsamlingsprocenten for WEEE og BAT beregnes på grundlag af den samlede vægt af udtjente produkter, som er indsamlet, udtrykt som en procentdel af den vægt af elektrisk og elektronisk udstyr og batterier, der er afsat på markedet i det pågældende land. De konkrete beregningsmetoder er vist i Bilag 1. DPA-System

8 Baggrund og formål DPA-System udarbejder årligt WEEE, BAT og ELV Statistik. Statistikken indeholder opgørelser over de data, som producenter/importører og kommuner har indberettet i forbindelse med producentansvaret for elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og akkumulatorer, samt importerede person- og varebiler. Det er 9. gang statistikken udgives. Statistikken stilles til rådighed for de aktører, der agerer inden for miljø-og ressourcepolitikken vedrørende producentansvar, herunder det danske marked for indsamling og udvinding af de ressourcer, som findes i udtjent elektrisk udstyr, batterier og biler. Aktørerne er hovedsagelig producenter og importører af disse produkter, genvindingsvirksomheder og transportører, kommuner og kollektive producentordninger. Andre interessenter er forsknings- og udviklingsinstitutioner, pressen og lignende aktører i andre EUmedlemsstater. Da data i denne statistik ikke findes tilgængelige andre steder, er statistikken et redskab for aktørerne til at skabe gennemsigtighed på markedet for sekundære råstoffer. Danmark og de andre EU-medlemsstater indberetter disse data til EU Kommissionen, som overvåger om de EU-fastsatte målsætninger for indsamling, genanvendelse og nyttiggørelse af materiale- og stofressourcerne i det udtjente udstyr nås. Disse data kan findes på Eurostats hjemmeside med nogle års forsinkelse. Læsevejledning Statistikken er opdelt i 4 hoveddele samt et indledende afsnit om dataregistrene generelt: Første del omfatter data for elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Anden del omfatter data for batterier og akkumulatorer (BAT). Tredje del omfatter data for personbiler og varebiler (ELV). Fjerde del er en oversigt, der viser, hvorledes Danmark opfylder de europæiske målsætninger for indsamling og behandling af både WEEE og BAT. Første og anden del indeholder udover solgte, indsamlede og behandlede mængder, hver et afsnit med data for indsamlede mængder og indsamlingssteder pr. kommune totalt og pr. indbygger. Mens afsnittet om ELV viser antallet af registrerede importører og antal solgte biler i Referencer til lovgivning samt forklaring på beregningsmetoder og anvendelse af fordelingsnøgler findes i Bilag 1 og 2 sidst i publikationen. Der anvendes følgende farvekoder for de forskellige områder: Blå: Vedrører alle områder eller kommuner Grøn: Vedrører kun WEEE Rød: Vedrører kun BAT Gul: Vedrører kun ELV Bemærk at tabel- og figurnummereringen i statistikken er fortløbende, mens notenummereringen er knyttet til hver sektion. 8 WEEE, BAT og ELV Statistik 2014

9 I statistikken benævnes producenter og importører af elektronik og batterier generelt producenter, da reglerne er ens for begge grupper. For biler anvendes dog udelukkende importører, da der ikke produceres biler i Danmark. Statistikken indeholder data for kalenderåret 2014 og tidligere år. Data er fremkommet gennem de registrerede producenters årlige indberetninger til producentregistret, samt kommunernes registreringer af indsamlingssteder og opsamlingsmateriel i For biler indeholder statistikken for 2014 udelukkende en oversigt over antallet af registrerede bilimportører, samt antallet af solgte biler, som DPA-System modtager data for. Hvad angår antallet af udtjente biler, henvises til Miljøordning for Bilers (MfB) hjemmeside på Hvor det er muligt, er tal for 2014 sat i forhold til de forgående års tal. Det skal bemærkes, at tidligere års data visse steder er blevet reguleret i forhold til de tal, som er præsenteret i de tidligere statistikker. Reguleringen er foretaget, fordi der efter publiceringen af tidligere års statistikker er kommet nye tal til fra producenternes indberetning. Dette skyldes, at producenterne skal indberette forglemmelser og rettelser for tidligere indberetningsperioder. Ændringerne er foretaget af såvel individuelle producenter som kollektive ordninger. Ansvaret for og validering af data generelt Nedenstående beskriver forhold, som generelt påvirker datakvaliteten på WEEE, BAT og ELV områderne, og som også i år influerer på tallene i statistikken for Derudover findes yderligere forklaring på begreber og gældende forhold i indledningen til hvert hovedafsnit. Producentregistret og registret over kommunale indsamlingssteder blev etableret i Siden etableringen har DPA-System arbejdet for at sikre datakvaliteten i registrene, både i relation til stamdata for producenter og importører, og for de kommunale indsamlingssteder. Det skyldes, at kvaliteten afhænger af aktørernes vilje og evne til at opdatere stamdata og levere korrekte mængdedata. Således er kvaliteten af data afhængig af, at der foretages en kvalitetskontrol, som kun kan sikres af tilsynsmyndigheden på området. Tilsynsmyndigheden er den danske Miljø- og fødevarestyrelse. Data, der indberettes til registrene, anvendes af DPA-System til at løse følgende hovedopgaver: Afrapportering til Miljøministeren og EU-kommissionen Offentliggøre de registrerede producenter og importører, der lovligt kan markedsføre elektronik, batterier og automobiler i Danmark, fordi de opfylder deres producentansvar Tildeling af indsamlingsandel af elskrot og bærbare batterier i kommunerne Økonomisk sikkerhedsstillelse Kontakt og information til alle ansvarlige parter: Producenter, kollektive ordninger og kommuner Udgive en årlig statistik Levere data til myndighedernes monitering af opfyldelse af lovgivningens målsætninger Beregning af gebyrer De data, som tilgår DPA-System, danner grundlag for aktiviteter hos mange virksomheder og kommuner. Derfor er det overordentligt vigtigt, at data er korrekte. DPA-System iværksætter derfor, i samarbejde med aktørerne, løbende tiltag til at forbedre datakvaliteten. Nedenfor er nævnt en række af disse aktiviteter: Stamdata DPA-System har gennemført en række ændringer af registrerings- og indberetningssystemet. Registrene er koblet op på Det Centrale Virksomheds Register (CVR), hvilket betyder, at enhver producent, kommune, kommunalt affaldsselskab eller forsyningsselskab oprettes med træk af stamdata fra CVR. I løbet af kalenderåret foretager DPA-System tillige et antal kørsler mod CVR for at kunne udskille ophørte DPA-System

10 virksomheder eller identificere ændringer i adresser eller i CVR-numre. Stamdata, der ikke findes i CVR, primært kontaktdata, skal registranterne selv opdatere. DPA-System er løbende i tæt kontakt med såvel producenter som med kommunale aktører for at motivere disse til hyppigere at opdatere data. Adviseringer om tidsfrister for indberetning Med henblik på at få så fyldestgørende og retvisende indberetninger som muligt inden for de lovfastsatte tidsfrister, har DPA-System etableret et adviseringskoncept, hvorunder alle relevante aktører løbende adviseres elektronisk om frister og eventuelt mangelfulde indberetninger. Årsopgørelse Det er den enkelte producent, som ifølge lovgivningen, har ansvaret for, at data er korrekte. DPA-System har etableret en elektronisk årsopgørelse over den samlede indberetning pr. producent. Denne service gør det nemmere for producenten at kontrollere egne data, uanset om disse data er indberettet af én eller flere kollektive ordninger, eller af producenten selv. Der er således skabt god forudsætning for, at producenternes indberetning kan blive retvisende. Kontakt til producenter ved større afvigelser I forbindelse med den databehandling og analyse, som DPA-System løbende fortager, har DPA-System i tiltagende omfang, valgt en mere direkte og opfølgende tilgang i kontakten med producenterne for at sikre, at alle data i systemet er så valide og opdaterede som muligt. Det betyder blandt andet, at DPA-System henvender sig direkte til producenten, hvis de indberettede mængder udviser store afvigelser i forhold til tidligere års indberetninger. 10 WEEE, BAT og ELV Statistik 2014

11 2 De to registre Overordnet set indberettes der til to registre i DPA-System, det ene er producentregistret, hvori producenter skal foretage registrering samt årligt indberette mængder mv. Det andet er det register, hvor kommunerne løbende opretter eller nedlægger indsamlingssteder og bestiller opsamlingsmateriel. I dette afsnit vises indledningsvis de overordnede bevægelser i de to registre. Producentregistret TABEL 1: ANTAL REGISTRERINGER OG BEVÆGELSER I PRODUCENTREGISTRET DPA System Registeroversigt 1 År År Totalt antal registrerede producenter og importører Slettede producenter Individuelle registreringer I kollektiv ordning Genoprettede producenter Individuelle registreringer I kollektiv ordning Nyoprettede producenter Individuelle registreringer I kollektiv ordning Kilde: DPA-System TABEL 2: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF PRODUCENTER MED NUL-MÆNGDER Total producenter 0-mængde År Total antal registrerede producenter Antal producenter, som indberetter 0 kg i alle kategorier %-andel af registrerede, som indberetter 0 kg % % % % % % Kilde: DPA-System Nogle producenter indberetter 0 kg markedsført udstyr i alle deres kategorier i forbindelse med den årlige indberetning. Således figurerer på nuværende tidspunkt 7 % af producenterne med ingen (0 kg) markedsførte mængder i alle deres kategorier. Dette ses for både individuelle producenter og producenter, hvor det er kollektive ordninger, der står for indberetningen. 1 Disse registreringer (CVR-numre) vedrører både WEEE, BAT og ELV producenter. Forholdet mellem kollektiv og individuel registrering kan ikke summeres til total, da en producent kan være registreret som både individuel og som deltager i en eller flere kollektive ordninger alt efter, hvilken kategori der er tilmeldt. 2 Viser antallet af registreringer (CVR-numre) som i perioden jan august er blevet slettet af registret, som følge af misligholdelse af deres registreringsforpligtelser og/eller virksomhedens udtræden af markedet. 3 Viser hvor mange ud af de slettede registreringer (CVR-numre), der er blevet genoprettet. Ved genoprettet forstås virksomheder, som er blevet slettet som følge af misligholdelse af deres registrering, men som efterfølgende beder om at blive genoprettet. 4 Viser antallet af registreringer, som i forhold til perioden før, er oprettet i perioden jan august En del af disse har været registreret tidligere, og er genindtrådt på ny. DPA-System

12 Kommuneregistret Det er kommunernes opgave, for borgerne, at etablere indsamlingsordninger og indsamlingssteder for elektrisk og elektronisk affald fra husholdninger. Registreringen indeholder bl.a. angivelse af kontaktpersoner og hvilket opsamlingsmateriel, der er behov for. Der er 98 kommuner i Danmark. Disse har hver et antal indsamlingssteder, som kommunen skal registrere i DPA-Systems kommunedatabase. Producenterne skal efterfølgende afhente det udtjente udstyr og batterier fra indsamlingsstederne. Derfor stiller DPA-System informationerne til rådighed for de aktører, der leverer opsamlingsmateriel og varetager afhentningen fra indsamlingsstederne. Kommunerne har pligt til at registrere og vedligeholde data om kommunernes indsamlingssteder i DPA- Systems kommunedatabase. Derudover har kommunerne også pligt til at indsamle elektronikaffaldet fra borgerne og sortere elaffaldet i minimum 6 elskrotfraktioner, samt bærbare batterier. I forbindelse med udmelding om den årlige tildeling 1. juni opfordrer DPA-System hvert år kommunerne til at opdatere deres data og deres behov for opsamlingsmateriel. TABEL 3: ANTALLET AF REGISTREREDE KOMMUNALE INDSAMLINGSSTEDER Kommunale indsamlingssteder 5 Indsamlingssteder Indsamlingssteder Indsamlingssteder Indsamlingssteder Indsamlingssteder Indsamlingssteder Indsamlingssteder Indsamlingssteder Antallet af indsamlingssteder har været nogenlunde konstant i alle år, mens behovet for indsamlingsmateriel er konstant stigende, uagtet at de indsamlede mængder ikke udviser samme stigning. TABEL 4: ANTALLET AF OPSAMLINGSMATERIEL PÅ INDSAMLINGSSTEDER PR. TYPE OG ÅR Fraktion Beholder type Store husholdningsapparater Stor containere Kølemøbler Stor containere Små husholdningsapparater Bur Skærme og monitorer Bur Lyskilder Lyskasse Lyskilder Tønde Solcellepaneler Bur Batterier Tønde Indsamlingsmateriel i alt Følgende kommuner har ingen indsamlingssteder: Vallensbæk 12 WEEE, BAT og ELV Statistik 2014

13 Waste Electric and Electronic Equipment DPA-System

14

15 3 Producentdata i WEEE-registret TABEL 5: PRODUCENTER I WEEE-REGISTRET WEEE Registeroversigt Total antal aktive producenter Registreringer med Erhvervskategorier Registreringer med Husholdningskategorier Individuelle registreringer Kollektive ordningers registreringer Elretur ERP LWF RENE AG ReturBat Kilde: DPA-System TABEL 6: PRODUCENTER PR. KATEGORI OG SLUTBRUGER Antal WEEE registreringer pr. kategori og slutbruger (2015) 4 Erhverv Husholdning 1. Store husholdningsapparater Små husholdningsapparater It- og teleudstyr a. Forbrugerudstyr b. Fotovoltaiske paneler 4 5 5a Armaturer b Lyskilder Elektrisk og elektronisk værktøj Legetøj, fritids- og sports udstyr Medicinsk udstyr Overvågnings- og reguleringsinstrumenter Automatiske dispensere Viser det totale antal aktive registreringer ved unikke CVR numre. Med aktiv menes det antal producenter, der var godkendt på tidspunktet for dataudtrækket d Viser andelen af det totale antal producenter, der som minimum har en slutbrugerkategori i hhv. husholdninger eller erhverv. Disse tal kan ikke summeres til totalt antal registreringer, da en producent kan være registreret med flere kategorier for både erhvervs- og husholdningsslutbrugere. Se definitionen på slutbruger på s.16: 3 En producent kan være registreret som både individuel og som deltager i en eller flere kollektive ordninger alt efter, hvilken kategori der er tilmeldt. Individuelle registreringer er langt overvejende producenter med slutbruger i erhverv. 4 Tabellen viser antallet af registrerede virksomheder pr. kategori. En summering af disse tal er derfor ikke udtryk for det totale antal registrerede virksomheder. Når producenterne registrerer de produktkategorier, hvori de er aktive, skal de samtidig angive, hvorvidt produkterne afsættes til slutbrugere i husholdninger og/eller erhverv. DPA-System

16 4 Mængder i WEEE-registret Markedsførte mængder Markedsførte mængder opgøres som den faktiske vægt i kilo for både elektrisk udstyr og batterier, der er solgt i Danmark. Det skal bemærkes, at nogle kollektive ordninger tidligere har benyttet omregningsfaktorer og gennemsnitsvægte til estimering af den markedsførte mængde. Ved revisionen af Elektronikaffaldsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i 2010, blev det præciseret, at der ikke må anvendes omregningsfaktorer og gennemsnitsvægte, men at det er udstyrets faktiske vægt, der skal opgøres. Herved højnes korrektheden af data for den enkelte virksomhed Definition af husholdningsudstyr og erhvervsudstyr Udstyr til slutbruger i hhv. husholdning og erhverv defineres som følger: Udstyr til slutbruger husholdning: Elektrisk og elektronisk udstyr, der er specifikt fremstillet til anvendelse i private husholdninger, herunder udstyr af samme art og mængde som anvendes i private og offentlige institutioner, fx en almindelig kaffemaskine. Udstyr til slutbruger erhverv: Elektrisk og elektronisk udstyr, der er specifikt fremstillet til anvendelse i offentlige institutioner og private virksomheder. Elektrisk og elektronisk udstyr, som ikke er udstyr til private husholdninger Datakvalitet Hidtil har det kun været indberetningen af de markedsførte mængder elektrisk udstyr til husholdningsbrug som, jf. Elektronikaffaldsbekendtgørelsen, skulle kontrolleres af en revisor eller attesteres af virksomhedens ledelse. Det har således været antaget, at disse data havde et højere kvalitetsniveau end data for udstyr til erhvervsbrug, som hidtil ikke har været underlagt krav om attestering. I forbindelse med indberetningen for 2014 er der trådt nye regler i kraft, som bl.a. betyder, at også markedsført udstyr til erhvervsmæssig brug, skal attesteres af enten ledelse eller en ekstern revisor. Revisorerklæringen er implementeret i et elektronisk rapporteringsforløb på DPA-Systems adgangsstyrede del af hjemmesiden Markedsførte mængder er stigende De markedsførte mængder som indberettes til registret udviser for første gang i flere år en stigning i perioden Stigningen ses især i erhvervsmængden, hvor den markedsførte mængde i eksempelvis Kategori 3: It og teleudstyr til erhverv er mere end fordoblet på 12 måneder. Det er formodningen, at stigningen for en del må skyldes ovenstående lovændring fra 2014, som indfører krav om kontrol og attestering af alt markedsført elektrisk og elektronisk udstyr. For husholdningsudstyret er det Kat. 5a: armaturer som udviser en kraftig stigning, mens Kat. 5b: lyskilder og Kat: 7: Legetøj-,fritids-, og sportsudstyr bidrager med en moderat stigning. DPA-System

17 TABEL 7: MARKEDSFØRT ELEKTRISK UDSTYR PR. KATEGORI I År 2014 (tons) Husholdning Erhverv Total 1. Store husholdningsprodukter Små husholdningsprodukter IT- og teleudstyr a. Forbrugerudstyr b. Fotovoltaiske paneler a. Belysningsudstyr -Armaturer b. Belysningsudstyr - Lyskilder Elektrisk og elektronisk værktøj Legetøj og fritids- og sportsudstyr Medicinsk udstyr Overvågnings- og reguleringsinstrumenter Automatiske dispensere Total DPA-System FIGUR 1: UDVIKLINGEN I MARKEDSFØRTE MÆNGDER PR. SLUTBRUGER Udviklingen i markedsførte mængder per slutbruger og totalt Ton Erhverv Husholdning Total Alle tal er baseret på producenternes og de kollektive ordningers egne årlige indberetning til DPA-System. 2 Kategori 5a: Armaturer har tidligere kun været omfattet for erhvervsslutbrugere, men fra 2010 er disse også omfattet for slutbrugere i husholdninger. 3 Kategori 10: Salgsautomater er ændret fra januar 2014 til benævnelsen Automatiske dispensere og omfatter også husholdningsudsyr. DPA-System

18 FIGUR 2: UDVIKLINGEN I TOTALT MARKEDSFØRTE MÆNGDER PR. KATEGORI (Ton) Udvikling i markedsførte mængder per kategori og slutbruger (kat. 1 - kat. 4) Erhverv Husholdning Kat. 1 Kat. 2 Kat. 3 Kat. 4a I de totale markedsførte mængder per kategori ses i perioden en meget kraftig stigning i Kategori 3: It og teleudstyr til erhverv som er mere end fordoblet fra til ton, samt 5a: Armaturer til husholdninger som er steget fra til ton. Kategorierne er markeret med rød cirkel. Ton Udvikling i markedsførte mængder per kategori og slutbruger (Kat. 5 - kat. 10) Erhverv Husholdning Kat. 5a Kat. 5b Kat. 6 Kat. 7 Kat. 8 Kat. 9 Kat Grundet de store mængdeforskelle fra 400 ton til ton er de 10 kategorier vist i 2 figurer. Kategoribetegnelser ses på foregående side. 18 WEEE, BATog ELV Statistik 2014

19 Indsamlede mængder Producenterne indsamler husholdningselskrot via kommunale indsamlingssteder i 6 fraktioner (se indsamlede mængder pr. kommune i tabel 11 og 12). Derudover indsamles også elskrot via kollektive ordningers regionale indsamlingssteder og via producenternes egen indsamling. Når producenterne/deres kollektive ordninger skal indberette indsamlede mængder fra kommuner foretages en omregning fra de 6 fraktioner til de 10 produktkategorier. Omregningen fra fraktion til kategori for husholdningsudstyr sker efter en fordelingsnøgle, som er vist i bilag Datakvalitet Af Tabel 8: Indsamlet elektronikaffald pr. kategori i statistikken fremgår det, at der er indsamlet forholdsvis få mængder elskrot fra erhverv, når antallet af producenter, der markedsfører erhvervsudstyr, sammenlignes med de mængder, der indsamles fra husholdninger. Nogle mulige forklaringer på disse begrænsede mængder kan være: En del erhvervsvirksomheder importerer elektrisk udstyr til eget brug. Disse virksomheder er ikke omfattet af producentansvaret for så vidt angår registrering og indberetning hos DPA-System. De mængder, som importeres til eget brug vil derfor ikke indgå i statistikken, for de markedsførte mængder. Virksomheder som skal af med udtjent elektrisk udstyr har en ret, men ikke pligt til at aflevere dette elskrot til producenter af det pågældende udstyr. Såfremt elskrottet ikke afleveres til producenten, men i stedet til en genvindingsvirksomhed, vil disse mængder ikke indgå i DPA-Systems statistik over indsamlede mængder. Disse mængder forudsættes i stedet at blive indberettet til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem Indsamlede mængder er faldende Data for indsamlede mængder i 2014 viser igen et fald i de indsamlede mængder af elektrisk udstyr fra husholdninger. For både udstyr fra husholdninger og fra erhverv gælder det, at der er en positive økonomisk værdi i elektronikaffaldet. Det fremmer muligheden for, at disse affaldsressourcer bevæger sig uden om de officielle kanaler, og derved ikke indgår i statistikken. Der pågår i Danmark en lang række projekter iværksat af Miljøstyrelsen i samarbejde med DI og Dansk Erhverv under partnerskabet Partnerskab for indsamling, som skal kortlægge affaldsstrømmene for elektronikaffald for at finde forklaringen på, hvor de manglende mængder bliver af. DPA-System

20 TABEL 8: INDSAMLET ELEKTRONIKAFFALD PR. KATEGORI OG INDSAMLINGSKANAL År 2014 (ton) Indsamlet WEEE fra husholdninger Kommunal indsamling Kollektiv ordning Producent egen Total Indsamlet WEEE fra erhverv Kollektiv ordning Producent egen Total Total I alt 1. Store hushold Små hushold IT- og teleudstyr a. Forbrugerudstyr b. Solcelle paneler a. Armaturer b. Lyskilder Elektrisk værktøj Legetøj, fritid, sort Medicinsk udstyr Overvågning & reg. inst Automatiske dispensere Total Kilde: DPA-System FIGUR 3: TOTALT INDSAMLET PR. TYPE AF INDSAMLINGSKANAL Totalt indsamlet pr. indsamlingskanal (ton) Kommunal Total kollektiv Total producents Figuren viser de samlede totaler for hhv. kommunal, kollektiv og producents egen indsamling over 8 år (svarende til den nederste total række i tabel 9). Det fremgår, at den altovervejende andel af elskrot, der indsamles via producentansvaret, indsamles og håndteres via de kommunale affaldsordninger. 20 WEEE, BATog ELV Statistik 2014

21 TABEL 9: FORSKEL I TOTALE MARKEDSFØRTE OG INDSAMLEDE MÆNGDER FOR HUSHOLD OG ERHVERV Hushold (ton) Markedsført Indsamlet REST ton REST % Erhverv (ton) Markedsført Indsamlet REST ton REST % Kilde: DPA-System Rest og restprocenten er udtryk for den andel af elektronik, som skulle samles ind, hvis indsamlingsprocenten skulle være 100% i det enkelte år. Jo større restprocenten er, des mindre bliver indsamlingsprocenten, som udgør et af de fastsatte miljømålepunkter. Det fremgår, at restprocenten er øget fra 28% til 41% i perioden fra 2011 til 2014, og at indsamlingsprocenten derved er blevet tilsvarende mindre. FIGUR 4: UDVIKLINGEN I FORSKEL MELLEM TOTALT MARKEDSFØRT OG TOTALT INDSAMLET Totalt markedsført og indsamlet (ton) Totalt markedsført Totalt indsamlet Kurverne viser udviklingen af de totale markedsførte og indsamlede mængder over en 8-årig periode dækkende udstyr fra både husholdninger og erhverv. Der ses et tydeligt fald i de indsamlede mængder fra 2011 til Restmængden angivet i tabel 10 vises som området mellem de 2 kurver. DPA-System

22 FIGUR 5: INDSAMLET HUSHOLDNINGSUDSTYR PR. INDSAMLINGSKANAL Udvikling i indsamlede mængder fra husholdninger (ton) Producents egen Kollektiv ordning Kommunal Der er i perioden sket et markant fald, i indsamlingen af elektrisk udstyr fra husholdninger via den kommunale indsamling. Faldet i den kommunale indsamling er på 15 % mellem 2011 og Producenternes indsamling i form af kollektive ordningers indsamling og producentens egen indsamling er uforandret. 22 WEEE, BATog ELV Statistik 2014

23 4.2.3 Kommunernes indsamling af elektronikaffald Kommunerne står for indsamling, håndtering og sortering af langt det meste elektronikaffald fra husholdninger. Producenter og kollektive ordninger skal hvert år indberette, hvilke mængder der er afhentet i kommunerne pr. fraktion. I en række tilfælde kan der, mellem kommuner indbyrdes eller mellem kommuner og kollektive ordninger, være indgået aftaler om, at de kommunalt indsamlede mængder afhentes fra indsamlingssteder, som ikke er placeret i den kommune, hvor indsamlingen reelt har fundet sted. I enkelte tilfælde vil nogle kommuner derfor fremstå med en højere indsamlet mængde, end det rent faktisk er tilfældet. Tilsvarende vil nogle kommuner fremstå uden eller med meget små mængder. FIGUR 6: TOTALT INDSAMLET FRA KOMMUNALE INDSAMLINGSSTEDER (Ton) Udviklingen i indsamlet elektronikaffald fra kommunerne FIGUR 7: TOTALT INDSAMLET I KOMMUNERNE PR. FRAKTION (Ton) Udviklingen i indsamlet elektronikaffald pr. fraktion (ton) Fraktion 1: Store hushold. Fraktion 2: Kølemøbler Fraktion 3: Små hushold. Fraktion 4: Skærmholdigt Fraktion 5: Lyskilder Fraktion 6: Solcellepaneler Der ses et betydeligt fald i de indsamlede mængder fra kommunale pladser, svarende til 16 % i løbet af 2 år. Der er tale om fald i mængder i alle fraktioner. Faldet er dog størst i fraktion 3 (13 %) og fraktion 4 (30 %). DPA-System

24 FIGUR 8: INDSAMLINGSRATER I KOMMUNERNE PR. INDBYGGER Lys farve er faldende mængder De grønne kort viser kommunernes indsamling pr. indbygger i 2013 og 2014, hvor mørkest farve er flest kilo pr. indbygger. Se tabel 10 for kommuner med største og mindste indsamlede mængde i 2014 Det blå kort viser afvigelser i kommunernes indsamling fra 2013 til 2014, hvor lysfarve er største afvigelse med færre kg pr. indbygger og mørk farve er afvigelse med flere kg pr. indbygger. Alle kommuners indsamlede mængder er vist pr. indbygger, fraktion og totalt på de næste sider TABEL 10: KOMMUNER MED STØRSTE OG MINDSTE INDSAMLING I KG PR. INDBYGGER Top 10: Kommuner i 2014 Bund 10: Kommuner i 2014 Indbyggere Indsamlet/indb /kg Indbyggere Indsamlet/indb/kg Frederikssund ,8 Solrød ,2 Fanø ,6 Ishøj ,5 Hjørring ,1 Albertslund ,9 Odsherred ,9 Hørsholm ,3 Langeland ,4 Gentofte ,4 Ærø ,7 Lyngby-Taarbæk ,1 Mariagerfjord ,0 Frederiksberg ,1 Syddjurs ,8 Ballerup ,3 Læsø ,8 København ,7 24 WEEE, BATog ELV Statistik 2014

25 TABEL 11: TOTALT INDSAMLET ELSKROT PR. INDBYGGER OG KOMMUNE Kommune Total Total Totalt for Antal Inds. pr indb. pr. indb. kommunen indb. steder (Kg) (Kg) (Ton) Total for kommunen (Ton) Albertslund ,0 2, Allerød ,9 9, Assens ,8 14, Ballerup ,0 4, Billund ,0 14, Bornholm ,6 17, Brøndby ,2 9, Brønderslev ,1 0,1 3 3 Dragør ,1 12, Egedal ,8 8, Esbjerg ,5 10, Fanø ,8 27, Favrskov ,9 12, Faxe ,1 15, Fredensborg ,4 13, Fredericia ,9 13, Frederiksberg ,0 4, Frederikshavn ,5 16, Frederikssund ,6 41, Furesø ,9 6, Faaborg-Midtfyn ,9 17, Gentofte ,5 3, Gladsaxe ,9 5, Glostrup ,7 6, Greve ,2 12, Gribskov ,1 7, Guldborgsund ,2 16, Haderslev ,8 13, Halsnæs ,4 9, Hedensted ,1 13, Helsingør ,4 11, Herlev ,5 5, Herning ,0 11, Hillerød ,9 6, Hjørring ,3 25, Holbæk ,7 15, Holstebro ,3 13, Horsens ,9 13, Hvidovre ,1 6, Høje-Taastrup ,7 7, Hørsholm ,8 3, Ikast-Brande ,9 13, Ishøj ,3 1, Jammerbugt ,8 14, Kalundborg ,4 17, Kerteminde ,2 13, Kolding ,5 12, København ,0 4, Køge ,5 14, Langeland ,0 20, Lejre ,1 13, Lemvig ,7 15, Lolland ,9 17, DPA-System

26 Kommune Total Total Totalt for Antal Inds. pr indb. pr. indb. kommunen indb. steder (Kg) (Kg) (Ton) Total for kommunen (Ton) Lyngby-Taarbæk ,7 4, Læsø ,1 18, Mariagerfjord ,8 19, Middelfart ,8 15, Morsø ,1 9, Norddjurs ,1 16, Nordfyns ,7 17, Nyborg ,8 13, Næstved ,9 15, Odder ,4 13, Odense ,6 10, Odsherred ,7 24, Randers ,3 11, Rebild ,1 11, Ringkøbing-Skjern ,2 15, Ringsted ,2 15, Roskilde ,6 13, Rudersdal ,6 9, Rødovre ,6 63, Samsø ,1 16, Silkeborg ,1 11, Skanderborg ,5 12, Skive ,3 12, Slagelse ,0 16, Solrød ,2 0,2 5 5 Sorø ,2 16, Stevns ,5 14, Struer ,6 13, Svendborg ,8 13, Syddjurs ,3 18, Sønderborg ,9 8, Thisted ,4 13, Tønder ,2 16, Tårnby ,5 13, Vallensbæk Varde ,3 16, Vejen ,7 14, Vejle ,6 14, Vesthimmerlands ,0 16, Viborg ,8 12, Vordingborg ,2 17, Ærø ,2 19, Aabenraa ,4 11, Aalborg ,5 10, Aarhus ,6 8, Total/Gennemsnit Gns. 11,6 Gns. 11,8 I alt I alt WEEE, BATog ELV Statistik 2014

27 TABEL 12: INDSAMLET ELSKROT PR. FRAKTION PR. KOMMUNE Kommune (ton) Fraktion Fraktion Fraktion Indb. pr Inds Antal indb. inds.sted steder Store Kølemøbler Små hushold. hushold. Fraktion 4 Skærmholdigt Fraktion 5 Lyskilder Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding København Køge Langeland Lejre Lemvig DPA-System

28 Kommune (ton) Fraktion Fraktion Fraktion Indb. pr Inds Antal indb. inds.sted steder Store Kølemøbler Små hushold. hushold. Fraktion 4 Skærmholdigt Fraktion 5 Lyskilder Lolland Lyngby-Taarbæk Læsø Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerlands Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus Total Note: Total mængde indsamlet pr. indbygger er beregnet af DPA-System, august Indbyggertal for 2014 stammer fra udtræk fra Danmarks Statistik juli Antallet af indsamlingssteder er baseret på kommunernes egne registreringer af indsamlingssteder hos DPA-System og på kollektive ordningers indberetning af afhentede mængder på indsamlingsstederne. Når kommuner står uden angivne mængder for indsamlet elskrot, kan det skyldes, at kommunen får opsamlet elskrottet uden for kommunen, eller at kommunen ikke har registreret sig med indsamlingssted for elskrot hos DPA-System, eller at den kollektive ordning ikke har indberettet en mængde. 28 WEEE, BATog ELV Statistik 2014

29 Behandlede Mængder Der sættes i lovgivningen en række krav til og målsætninger for behandlingen af det udtjente udstyr. Efter affaldet er indsamlet og sendt til et behandlingsanlæg skelnes mellem følgende behandlingsformer: Forberedelse med henblik på genbrug: Indført med lovændring i Afventer definition af behandlingskriterier og er ikke fuldt ud repræsentativ i forbindelse med indberetningen af data til dette års statistik. Genanvendelse: Udstyret/produkterne gennemgår en proces, så materialerne eller stofferne kan bruges igen. Nyttiggørelse: Genanvendelse + Forbrænding = Nyttiggørelse. Udstyret/produkterne behandles så materialerne eller stofferne kan bruges igen OG noget af udstyret bliver forbrændt på et energifremstillende anlæg (Nyttiggørelse gælder kun for WEEE, da forbrænding ikke er en godkendt behandlingsform for batterier). Rest: Den rest, som bliver tilovers efter genanvendelse og forbrænding, og som bortskaffes til lands, til vands eller i luften, i form af emissioner, fordampning mv. Faste materialer fra restfraktionen vil normalt blive deponeret på godkendte lossepladser (Deponi). Ved indberetning af behandlede mængder indberettes følgende pr. kategori og pr. miljøbehandlingsanlæg: Anlæggets navn og adresse Antal kilo pr. kategori, som er sendt til anlægget Antal kilo pr. kategori, som er genanvendt på anlægget (BAT + WEEE) Antal kilo pr. kategori, som er nyttiggjort på anlægget (Kun tilladt for WEEE) De beregnede genanvendelses- og nyttiggørelsesprocenter Den beregnede effektivitetssats for genanvendelse (WEEE og BAT) og nyttiggørelse (kun for WEEE) benyttes til at måle, om lovgivningens mål bliver opfyldt Indsamlet i forhold til sendt til behandling Fælles for indsamlede og behandlede mængder er, at der for begge områder i lovgivningen er fastsatte målsætninger. Se afsnit om EU-Mål De behandlede mængder, som fremgår af statistikken, er ikke nødvendigvis identiske med de mængder, der er indsamlet i samme periode. Det forekommer, at nogle indsamlede mængder, der stammer fra det tidligere kalenderår, først behandles i et efterfølgende år. Tilsvarende kan elektrisk udstyr eller batterier, som er indsamlet i et kalenderår, være placeret på et mellemlager og først blive behandlet et efterfølgende år. For lyskilder er der den særlige fejlkilde, at de indsamlede mængder ofte er registreret med en for høj vægt fordi fraktionen indeholder andet affald, som ikke er omfattet af producentansvaret. Det drejer sig primært om plast- og papemballage, fx omkring lysstofrør. Emballagen er ofte gennemvædet, da åbent opsamlingsmateriel uden afløbsmulighed placeres udendørs. Det medfører, at fejlfraktionerne repræsenterer en betydelig vægt, når der sammenlignes med vægten af selve lyskilden. Når vægten af de behandlede mængder opgøres, vil denne være opgjort alene for lyskilderne uden førnævnte fejlfraktioner og væske, som indgik i opgørelsen af den indsamlede mængde. Det betyder, at der vil være en systematisk afvigelse mellem de indsamlede og de behandlede mængder. Den kollektive ordning lyskildebranchens WEEE Forening (LWF) har estimeret, at fejlsorteringen og væskeopsamlingen tilsammen udgør cirka 5 % af vægten af de indsamlede mængder. DPA-System

30 TABEL 13: INDSAMLET ELSKROT I FORHOLD TIL ELSKROT SENDT TIL BEHANDLING År 2014 (Ton) Indsamlede mængder Sendt til behandling Behandlet andel Ton Ton %-andel 1. Store husholdningsapparater Små husholdningsapparater It- og teleudstyr a. Forbrugerudstyr b. Fotovoltaiske paneler a. Belysningsudstyr - armaturer b. Belysningsudstyr - lyskilder Elektrisk og elektronisk værktøj Legetøj, fritids- og sports udstyr Medicinsk udstyr Overvågnings- og reg.-instrumenter Automatiske dispensere Total Kilde: DPA-System I 2014 udviser de indberettede mængder af hvad som er indsamlet i forhold til hvad der er sendt til behandling i især kat. 8, 9 og 10 et misforhold, som kan være forårsaget af fejlindberetninger. FIGUR 9: FORHOLDET MELLEM INDSAMLET, SENDT TIL BEHANDLING OG BEHANDLINGSFORM Indsamling og behandling pr. kategori ( kat.1-4 og kat. 5-10) Indsamlet 2014 Sendt til behandling 2014 Genanvendt 2014 Forbrændt 2014 Rest Store husholdning 2. Små husholdning 3. IT- og teleudstyr 4a. Forbrugerudstyr Indsamlet 2014 Sendt til behandling 2014 Genanvendt 2014 Forbrændt 2014 Rest a. Armaturer 5b. Lyskilder 6. Elektrisk værktøj 7. Legetøj, fritidog sport 8. Medicinsk udstyr 9. Overvågningog reg. 10. Automatiske disp. 30 WEEE, BATog ELV Statistik 2014