Anvendelse af rækværk på Island

Transkript

1 Anvendelse af rækværk på Island NVF Trafiksikkerhed Seminar i København 20. november 2009 Audur Thora Arnadottir Oversigt TS plan National målsætning Dødsulykker Sammenligning med andre lande Trafiksikkerhed på Island Udvikling Hvordan og hvor sker de mest alvorlige ulykker? Principper angående brug af rækværk ved vejkant Rækværk mellem køreretninger Problem med rækværk og sne Eksempler

2 TS-plan National målsætning Antal dræbte i trafikken på Island per 100 tusind indbyggere (5 års gennemsnit) skal ikke være højere en hos de nationer der står fremmest i Europa. Antal dræbte og alvorligt tilskadekomne skal falde 5% per år til 2016, udgangspunkt tal for TS plan er nu under revidering Antal dræbte per 100 tusind indbyggere Gennemsnit for

3 Island: Antal dræbte per 100 tusind indbyggere Antal alvorligt tilskadekomne per 100 tusind indbyggere på Island

4 Udvikling i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne og målsætning til Látnir og alvarlega slasaðir Áætlun stjórnvalda til 2016 Trafiksikkerhed-Statistik Omtrent ¾ af dem som dør i trafikulykker på Island bliver udsat for ulykker på statsveje i spredt bebyggelse. Omtrent 50% af dem som kommer alvorligt til skade i trafikulykker på Island bliver udsat for ulykker på statsveje i spredt bebyggelse. Kun 40% af kørte km på Island er på statsveje i spredt bebyggelse.

5 Trafiksikkerhed-Statistik forts. Hvad dødsulykker i spredt bebyggelse angår er der omtrent 30-40% som dør i ud-af-vejen-ulykker og samme proportion i head-on ulykker. Hvad ulykker i spredt bebyggelse hvor folk kommer alvorligt til skade angår, kommer 50-55% til skade i ulykker hvor bilen havner ud af vejen men 20-25% i head-on ulykker Ud-af-vejen ulykker Tilfældigt om personer kommer til skade eller ej. Vejenes sideområde spiller hovedrolle. Meget spredte, se kort.

6 Ud-af-vejen ulykker på Island Problem For brat vejkant. Fare på væltning. Sten eller andre faste genstande ved vejen Vejdrænrør og/eller vand i/ved vejkanten Vand (sø eller elv) ved vejen Grøft ved vejen

7 Nye vejregler Nye vejregler blev vedtaget i Vejdirektoratet på Island den 1. april De nye regler skal ikke kun bruges ved projektering af nye veje men også når ældre veje forbedres. Sikkerhedszone I de nye regler er der krav om sikkerhedszone (S) langs veje Sikkerhedszonens bredde er afhængig af ÅDT, vdesign (km/time) og vejkantens skråning Eksempel: vdesign: 90 km/time, ÅDT>3000 (køretøj/døgn), vegkanten ikke brattere end 1:3, S=A=9 m (A: minimum sikkerhedsbredde)

8 Sikkerhedszone forts. Inden sikkerhedszonen: skal man forme landet på den måde at bil som havner ud af vejen ikke vælter og kan stoppes gradvis skal der ikke være vand som er dybere en 0,25 m skal der ikke være kulvert med diameter>1,5m skal der ikke være grøfter skal der ikke være for store sten eller andre farlige faste genstande Brat vejkant og kulvert

9 Havnede på sten Ljósmynd frá RNU Sø ved vejen

10 Grøfter er farlige Ljósmynd frá RNU Rækværk ved vejkant I princippet skal man ikke installere rækværk hvis man kan opfylde krav om sikkerhedszone Man kun bruger rækværk ved vejkant hvor man ikke kan opnå nødvendig bredde af sikkerhedszonen (S). Man kigger også på zone udenfor S som er half minimum sikkerhedsbredde A. Om der er farlige ting der f.eks. vand som er dybere end 0,5 m skal der installeres rækværk.

11 Brat vejkant, mange har kørt ud af vejen Hringvegur við Moldhauga 2006 Arbejde ved at flade ud vejkanten 2009

12 Tiltaget har allerede reddet en chauffør! Skråning;1:1,5. Bilen væltede; dødsulykke 2007 Ljósmynd: RNU

13 Samme sted 2009, en ny type rækværk ( wire rope slope barrier ) Hringvegur í Hörgárdal 2009 Stengærde ved vejen som krydser fjorden måtte beskyttes med rækværk Kolgrafafjörður

14 Farligt sted Mangler rækværk Akrafjallsvegur við Urriðaá 2006 Nu har man installeret rækværk Akrafjallsvegur við Urriðaá 2009

15 Rækværk mellem køreretninger Det er afhængigt af vejens tværsnit og ÅDT om man bruger rækværk mellem køreretninger på Island God erfaring af den første 2+1 vej på Island. Den blev åbnet i Ifølge de nye vejregler skal man altid bruge midtrækværk på 2+1 veje. Den første 2+1 vej på Island Hringvegur í Svínahrauni

16 Problem ved rækværk og sne Der kan komme snedriver ved rækværket. Rækværket kan årsage vanskeligheder ved vintervedligehold. Man bliver eventuelt nødt til at bruge dyrere udstyr, f.eks. sneblæser i stedet for lastbil med tand. Rækværk på Island ofte bliver ødelagt ved rensning af sne Her er mere sne, delvis på grund af rækværket

17 Samme sted Rækværket var senere fjernet og krav om sikkerhedszone opfyldt i stedet Efter rensning sidder sne i rækværket

18 Et hul i rækværket! Siglufjarðarvegur (76) í Fljótum. Rækværk af rør God erfaring angående sne.

19 Til sidst Man lægger stor vægt på forbedring af vejenes sideområde og opsætning af rækværk i det gældende trafiksikkerhedsplan for På grund af den dårlige situation i den islandske økonomi er det sandsynligt at man vil i de næste år lægge større vægt på forbedring af trafiksikkerheden af ældre veje end bygning af nye veje. Man vil blive ved med at adskille køreretninger på de veje hvor trafikmængden er størst. Det vil sikkert blive lettere for Vegagerdin at sælge 2+1 ideen nu end før krisen når mange ville kun bygge 2+2 veje! Tak for opmærksomheden