Behov for efteruddannelse af pædagogmedhjælpere der har gennemført den pædagogiske grunduddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behov for efteruddannelse af pædagogmedhjælpere der har gennemført den pædagogiske grunduddannelse"

Transkript

1 Behov for efteruddannelse af pædagogmedhjælpere der har gennemført den pædagogiske grunduddannelse 1

2 2

3 Winnie Grønsved Behov for efteruddannelse af pædagogmedhjælpere der har gennemført den pædagogiske grunduddannelse Rapport Danmarks Pædagogiske Universitet

4 Behov for efteruddannelse af pædagogmedhjælpere der har gennemført den pædagogiske grunduddannelse Winnie Grønsved København 2002 Copyright: Danmarks Pædagogiske Universitet EPOS, Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Undervisningsministeriet Salg Danmarks Pædagogiske Bibliotek Att: Bogsalg Postboks 840, 2400 København NV Fax:

5 Indhold Forord Udvalgte resultater og perspektiver... 9 Reelle kvalifikationer betyder mere end formelle kvalifikationer Indhold i efteruddannelse Undervisningsformer Dagpleje og omsorg Baggrund og formål Om undersøgelsen Undersøgelsesmetoder Medarbejdere og følgegruppe Portrætter af pgu-uddannede Antal uddannede Køn og alder Anciennitet Tidligere uddannelser Kvalifikationer Effekt af pgu-uddannelsen Pædagogmedhjælpernes arbejdsopgaver Institutionerne Institutionstyper Nedskrevne planer for institutionen Kommunal styring af institutionen Holdninger til kurser og efteruddannelse Pædagogmedhjælpernes fremtidsplaner Indhold i efteruddannelse Efteruddannelsens form og varighed Fremtidig arbejdsplads Dagpleje- og omsorgsområdet Litteratur Bilag 1 Pædagogmedhjælperskema Bilag 2 Lederskema

6 6

7 Forord Det pædagogiske arbejdsmarked er under stadig udvikling og forandring. Forældre og pårørende stiller nye og mere individuelle krav til, hvordan børn og handicappede skal passes, udvikles og stimuleres. EPOS, Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet, har til opgave at afdække hvordan kvalifikationskravene ændrer sig og udvikle arbejdsmarkedsuddannelser, der kan imødekomme disse kvalifikationskrav. EPOS har allerede udviklet en række korte grundlæggende uddannelser og uddybende temakurser til området. De udbydes for pædagogmedhjælpere, dagplejere, omsorgsmedhjælpere og andre uden anden pædagogisk uddannelse. Siden 1997 er der kommet en ny medarbejdergruppe på området, pgu ere, med en 1 1 /2-årig pædagogisk grunduddannelse. Denne gruppe er efterhånden ganske stor ca personer har taget uddannelsen og de efterspørger nu efteruddannelse. EPOS ønskede en nærmere undersøgelse af disse uddannelsesønsker. Hvor omfattende er behovet og hvordan adskiller det sig fra uddannelsesbehovene hos pædagogmedhjælpere uden grunduddannelse? Vi har bedt Danmarks Pædagogiske Universitet om at forestå en sådan undersøgelse. Universitetet har tidligere udarbejdet analyser af pædagogmedhjælperes arbejdsfunktioner mm., så der var mulighed for at bygge videre på tidligere erhvervet viden både metodisk og indholdsmæssigt. Rapporten er udarbejdet af lektor Winnie Grønsved og den statistiske del af arbejdet er forestået af lektor, cand. stat. Peter Allerup. I forbindelse med arbejdet med undersøgelse og rapport har der været tilknyttet en følgegruppe med deltagere fra DPU og EPOS. Vi takker alle, der har bidraget til undersøgelsen via udfyldelse af spørgeskemaer, deltagelse i interviews mm., det drejer sig om næsten ledere og pædagogmedhjælpere. DPU har alene ansvaret for rapportens konklusioner og anbefalinger. Rapporten giver EPOS et grundlag til at vurdere pgu ernes efteruddannelsesbehov, men der ligger ikke i rapporten nogen beslutninger om, hvordan opgaven vil blive løftet. Denne drøftelse vil blive varetaget af såvel Efteruddannelsesudvalget som af de institutioner, der udbyder uddannelser for pgu ere. EPOS ønsker alle god læselyst. EPOS, august

8 8

9 1. Udvalgte resultater og perspektiver Først skal det fremhæves, at der er stor interesse for efteruddannelse på institutionerne. Som en leder udtrykte det: Efteruddannelse kan man aldrig få for meget af. Næsten halvdelen af lederne og 1/3 af pædagogmedhjælperne svarer, at der er nedskrevne principper for medarbejdernes efteruddannelse. På en af institutionerne bestod principperne fx i, at alle medarbejdere skulle på efteruddannelse med højst to års mellemrum, hvad enten de selv ønskede det eller ej, hvilket i øvrigt blev respekteret af medarbejderne. Reelle kvalifikationer betyder mere end formelle kvalifikationer Undersøgelsens formål var at undersøge hvilke efteruddannelsesbehov de pgu-uddannede pædagogmedhjælpere har. Ikke pgu-uddannede blev inddraget som sammenligningsgruppe. Et gennemgående træk ved undersøgelsesresultaterne er, at et flertal af både pgu-uddannede og ikke pgu -uddannede udtrykker behov for efteruddannelse på alle de områder, der blev spurgt til. At de to grupper udtrykker ønske om de samme indholdstemaer i efteruddannelser, siger ikke noget om hvilket niveau, efteruddannelsen skal foregå på, idet undersøgelsen peger på, at der er stor forskel på pædagogmedhjælperes forudsætninger og potentialer. Især på to centrale områder vurderer både medarbejdere og ledere, at pgu ernes kvalifikationer er bedre end de ikke pgu-uddannede. Ved indsigt i psykologi, vurderer flere pgu-uddannede deres kvalifikationer til at være bedre i forhold til de ikke pgu-uddannede. Dette understøttes af interviews, hvor pgu-uddannede formulerer, at de er blevet bedre til at lytte til og forstå børns udtalelser og kropssprog, og at de er blevet bedre til selv at stille spørgsmål og forholde sig åbne, i stedet for at komme med et hurtigt løsningsforslag. Både pgu er og ikke pgu er udtrykker behov for efteruddannelse på området. Også ved indsigt i pædagogik vurderer flere pgu -uddannede deres kvalifikationer til at være gode end de ikke pgu-uddannede. Og i lighed med indsigt i psykologi udtrykker begge grupper behov for efteruddannelse på området. Der er altså behov for de samme efteruddannelsestemaer til begge grupper, men de har ikke samme forudsætninger. En mulighed, der kunne tage højde for medhjælpernes forskellige forudsætninger er, at visse efteruddannelseskurser udbydes på to niveauer. Lederne peger på, at der er stor individuel forskel inden for gruppen af pgu-uddannede medhjælpere, idet nogle i høj grad har været i stand til at udnytte de øgede kvalifikationer, en pgu-uddannelse gav. Fx oplyste en leder, at en medarbejder efter at have gennemgået pgu-uddannelsen havde fået ansvar for to børn med særlige behov, idet den ene var et rockerbarn og det andet barn af narkomanforældre. Andre medarbejdere har ifølge lederne i mindre grad udnyttet de kvalifikationer, de fik i deres pguuddannelse. Der er også stor individuel forskel på de ikke pgu-uddannedes kvalifikationer. Som en ikke pgu-uddannet pædagogmedhjælper skrev: Det er en god idé at se på hvad med- 9

10 hjælperne før har beskæftiget sig med. Der er meget stor spredning i både alder, kvalifikationer og baggrund. På mange områder kan (og gør jeg) bruge min erfaring selvom den kommer fra andre områder. Bemærkninger i spørgeskema og i de afsluttende interviews peger på, at der ikke er behov for efteruddannelseskurser, der er delt op i kurser for pgu-uddannede og kurser for ikke pgu -uddannede. I stedet peges der på, at de kurser, der udvikles, bør have præcise og konkrete beskrivelser af de forudsætninger, deltagerne bør have for at få det fulde udbytte af efteruddannelsen. Herved vil man i højere grad sikre sig, hvem der optages på kurserne, end hvis man holder sig til de formelle kvalifikationer. Da en del af efteruddannelsesbehovene, der efterspørges, allerede dækkes af eksisterende EPOS-kurser, er en af mulighederne, at både eksisterende og eventuelle nye efteruddannelser udvikles på flere niveauer. Indhold i efteruddannelse Med hensyn til indhold i kommende efteruddannelser var der så mange både ledere og medarbejdere, der ønskede indholdstemaerne, at det ikke har været muligt at opstille en prioriteret indholdsliste. For både pgu-uddannede, ikke pgu-uddannede og ledere var der stor interesse for følgende indhold i efteruddannelseskurser: Planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter og projektarbejder, idet et stigende antal aktiviteter foregår i samarbejde mellem en gruppe medarbejdere. Der er derfor også behov for kurser der træner i samarbejde om planlægning og gennemførelse af aktiviteter. Også udviklende omsorg og kontaktstimulering af børn er der stort behov for, fx kurser i sprogstimulering af børn og kurser, der handler om kommunikation. Som en medarbejder udtrykte det, skal det ikke være teknisk kommunikation, men i stedet kommunikation, der gør at man bliver bedre til at udtrykke sig i hverdagen, så børn forstår, hvad man siger, og bedre til at forstå børns måde at udtrykke sig på både i form af deres ytringer og deres kropssprog. Børn med særlige behov nævnes som emne for kurser, idet der fx er et stigende antal tosprogede i daginstitutionerne. Herunder nævnes også som et eksempel læren om etik og moralbegreber, som både handler om, hvordan de voksne behandler børn med særlige behov, og hvordan denne viden kan bruges i forbindelse med forældresamarbejdet. Næsten alle ledere og medarbejdere vurderer at konfliktløsning mellem børn er et vigtigt emne, og at en alt for stor del af arbejdstiden og mange kræfter bliver brugt på konfliktløsning. Desuden nævnes sundhedsfremmende aktiviteter, herunder kost, motion og livskvalitet. Endelig er der behov for kurser i forældresamarbejde, herunder også vanskelige samtaler med forældre, hvor det er vigtigt at der er mange øvelser indlagt. Nogle steder er det fortsat kun de uddannede pædagoger, der afholder vanskelige samtaler, mens der andre steder er en opblødning, så de pædagogmedhjælpere, der har kvalifikationerne, også får de mere vanskelige opgaver. 10

11 Undervisningsformer Undervisningsformerne bør være varierede, dvs. en kombination af klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, projektarbejde samt opgaver og øvelser, der ligner hverdagen (fx mange børn og travlhed). En medarbejder formulerer det: En del af uddannelsen kunne være selvstændigt projektarbejde hvor ens arbejdsplads og kolleger skulle involveres. Både blandt ledere og daginstitutionsmedarbejdere viste der sig stor interesse for en uddannelse, der er opdelt, så der bliver en afprøvningsperiode, hvor man kan få erfaringer med det indlærte og derefter medbringe sine erfaringer til diskussion på den næste del af kurset. To af de interviewede medarbejdere, der startede med at sige, at de ikke ønskede at få efteruddannelse, fordi de forbandt det med at skulle sidde 8 timer om dagen på en stol og lytte, ville dog overveje en efteruddannelse, hvis den var opdelt, så der blev sammenhæng mellem dagligdagen og uddannelsen. Dagpleje og omsorg På dagplejeområdet er der foretaget et gruppeinterview og på omsorgsområdet er der foretaget interview pr. telefon med en leder og to medarbejdere. Der skal derfor tages forbehold for repræsentativiteten af oplysningerne om de to områder. På dagplejeområdet er der et stort behov for at deltage i kurser, hvor man er sammen med andre dagplejere, idet man til hverdag arbejder alene. Af hensyn til børnenes tryghed var de interviewede enige om, at kurser burde være sammenhængende og ikke opdelt med fx 2 dages kursus, en periode med arbejde og derefter 3 dages kursus, således som det ønskedes af mange på daginstitutionsområdet. På dagplejeområdet er der mange kommunale kurser, og mange møder, hvor dagplejerne diskuterer småbørnspædagogik og hvor de udveksler erfaringer. Dette vil fortsat være vigtigt, men der er også behov for EPOS-kurserne, hvor man møder andre, der beskæftiger sig med børn. Med hensyn til indhold blev der udtrykt ønsker primært om kommunikation med børn, børns kropssprog og udviklingspsykologi med et praktisk indhold med mange eksempler. Eksemplerne kunne fx være børns selvværd, børns udviklingstrin, pylrede og pjevsede børn og spørgsmålet om en ny børnekarakter. Desuden er der i lighed med daginstitutionsområdet ønsker om efteruddannelse i vanskelige samtaler med forældre. Omsorgsområdet adskiller sig fra daginstitutionsområdet ved at have større brug for edb-anvendelse idet handicappede fx sprogløse beboere bruger computere til at danne billeder, der er derfor brug for anvendelse af digitalt kamera, desuden brug for internet, samt at spille computerspil. Desuden er der brug for tekstbehandling, idet der udarbejdes skriftlige planer for de enkelte beboere. I lighed med daginstitutionsområdet er der behov for kurser i kommunikation, idet det er vigtigt at omsætte beboernes sprog for at sikre forståelsen, og det er vigtigt at være meget omhyggelig med at udtrykke sig, så fx sent udviklede forstår, hvad der bliver sagt. Også konfliktløsning er en vigtig arbejdsopgave, idet handicappede og sent udviklede ofte taler meget grimt til hinanden. Det er et centralt område for efteruddannelse, men 11

12 både leder og medarbejdere fremhævede, at det burde være kurser, der specielt rettede sig mod omsorgsområdet. Mht. undervisningsformer udtrykte både leder og medarbejdere, at der er behov for variation i undervisningen og dygtige undervisere, der kan deres kram, er engagerede og viser respekt for deltagerne i kurserne. På grund af det specielle klientel på omsorgsområdet foretrak de interviewede specielle kurser for ansatte, der har med handicappede og sent udviklede at gøre. 12

13 2. Baggrund og formål Den Pædagogiske Grunduddannelse (pgu) etableredes med Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v. i foråret De første hold på uddannelsen startede i januar Formålet med uddannelsen er dels, at eleverne skal tilegne sig øgede forudsætninger for at udføre pædagogisk og omsorgsrettet arbejde på området, dels at de tilegner sig viden om samfundet og udvikler sig personligt og endelig at de pgu-uddannede bliver kvalificerede til videre uddannelse. EPOS tog i august 2001 kontakt til Danmarks Pædagogiske Universitet med henblik på at få gennemført en undersøgelse af, om der er behov for at udvikle efteruddannelseskurser for pgu-uddannede. Formålet med undersøgelsen var, at EPOS ønskede at få tilvejebragt viden om efteruddannelsesbehovet hos pgu-uddannede pædagogmedhjælpere. Denne viden vil efterfølgende blive anvendt af EPOS til at træffe beslutninger om eventuelle efteruddannelser for de pgu -uddannede. Undersøgelsen omfatter vurderinger, holdninger og forventninger hos de enkelte pgu -uddannede pædagogmedhjælpere, samt institutionernes vurderinger, holdninger og forventninger repræsenteret ved institutionslederne. Tyngden i undersøgelsen er de pgu-uddannede pædagogmedhjælpere. Med henblik på at afdække, hvad der er specifikt for pgu-uddannede og deres efteruddannelsesbehov, er ikke pgu-uddannede pædagogmedhjælpere inddraget som sammenligningsgruppe. Undersøgelsen har omfattet følgende forhold: For pædagogmedhjælpere: Baggrundsoplysninger i form af køn, alder, anciennitet, samt tidligere uddannelser. For de pgu-uddannede desuden en vurdering af hvilket indhold og hvilke arbejdsmetoder i pgu-uddannelsen der hhv. skulle have fyldt mere eller mindre, samt hvad det har betydet i deres daglige arbejde, at de har gennemført pgu-uddannelsen. Alle pædagogmedhjælpere blev spurgt hvilke arbejdsopgaver, de har, samt hvorledes de oplever deres forudsætninger for at udføre arbejdsopgaverne. Desuden hvilke nedskrevne planer, institutionen har. Med hensyn til kommende uddannelser blev alle pædagogmedhjælpere spurgt om de var interesserede i efteruddannelse og hvilket indhold og undervisningsformer, de mener en efteruddannelse bør have. For ledere: Baggrundsoplysninger i form af køn, alder og anciennitet, samt hvilken slags institution, de er ledere af. Hvilke nedskrevne planer institutionen har. Desuden spørgsmål om deres medarbejdere hhv. med og uden pgu-uddannelse: Kvalifikationer, efteruddannelsesmuligheder, hvilke arbejdsopgaver, de har, samt hvilket indhold og undervisningsformer, der bør være i kommende efteruddannelser. Ledere, der har pgu-ansatte, blev desuden spurgt om, hvilken effekt pgu-uddannelsen har haft for medhjælperne. 13

14 14

15 3. Undersøgelsesmetoder Undersøgelsen blev udformet som en spørgeskemaundersøgelse blandt pædagogmedhjælpere og ledere i tilfældigt udvalgte daginstitutioner blandt institutioner af typen børnehaver, SFO/fritidshjem og integrerede institutioner. Forud for undersøgelsen er foretaget afdækkende interview med pædagogmedhjælpere og ledere i børnehaver, SFO/fritidshjem og integrerede institutioner. Disse interview, samt resultater fra tidligere undersøgelser har dannet basis for de temaer, der indgår i spørgsmålene til pædagogmedhjælpere og ledere i de udvalgte institutioner. (se bilag 1 og bilag 2). Udformningen af spørgsmålene gav mulighed for at sammenligne ledersvar med pædagogmedhjælpersvar, og at sammenligne pgu-uddannede pædagogmedhjælpere med ikke pgu-uddannede pædagogmedhjælpere. De institutioner udgør tilsammen knapt 50% af det samlede antal institutioner N = i de fire grupper. Stikprøvens repræsentativitet er sikret gennem den tilfældige udvælgelse og dens præcision er med sine elementer tilfredsstillende mht. at skønne over karakteristika i den totale population (denne præcision er kun i mindre omfang afhængig af størrelsen 50%). Der kom svar fra pædagogmedhjælpere og ledere, hvilket giver en umiddelbar besvarelsesprocent på 43 for pædagogmedhjælpere og 49 for lederne. Disse besvarelsesprocenter er beregnet på basis af institutioner, idet 23 institutioner var nedlagt, og 66 institutioner har oplyst, at de ikke havde ansat pædagogmedhjælpere, hvorfor de ikke så sig i stand til at svare. Desuden er der skemaer, der er kommet for sent retur til at kunne indgå i undersøgelsen. Den reelle svarprocent antages dog at være større, idet vi ikke har oplysninger om, hvor mange flere end de 66 institutioner, der har undladt at svare, fordi de ikke har pædagogmedhjælpere ansat. En opringning til en større kommune, hvorfra vi modtog meget få besvarelser, viste fx, at kommunen havde en politik, der gik ud på kun at ansætte uddannede pædagoger. Til trods for disse bemærkninger er svarprocenterne ikke så høje som ønskede, det har derfor været nødvendigt at foretage en yderligere analyse, der kunne kaste lys over hvem, der har undladt at sende skemaerne tilbage, Dette er sket ved at sammenholde eksterne, generelle oplysninger om gruppen af pædagogmedhjælpere med de oplysninger, man kan læse blandt de indkomne svar. Passer disse oplysninger sammen, er der grund til at antage, at ikke indkomne svar fordeler sig tilfældigt (i hvert fald på disse eksterne oplysninger, fx køn og alder). Mulighederne for at finde og sammenholde sådanne eksterne oplysninger er i denne undersøgelse blevet forbedret ved at en tidligere undersøgelse (Bryderup 2000), der ikke led under lave svarprocenter, har kunnet agere som facitliste for en række eksterne oplysninger. Det er ud fra sammenligninger mellem denne undersøgelses fordelinger på eksterne oplysninger, fx køn, alder og anciennitet, og fordelingerne blandt de indkomne svar, at man konkludere, at bortfaldet ikke er systematisk på nogle af disse eksterne karakteristika. Alt taget i betragtning er der derfor ingen grund til at antage, at de indkomne besvarelser ikke skulle give et ganske dækkende billede af situationen på institutionerne. Blandt de pædagogmedhjælpere, der har svaret er der 865 (69%) der har taget kurser eller uddannelser på det pædagogiske område. Af dem er der 274 (22%), der oplyser, at de har en pgu-uddannelse. 15

16 At der er 22% der har pgu-uddannelse i undersøgelsen skyldes, at lederne blev bedt om at give medarbejderspørgeskemaet til en pgu-uddannet, hvis der var en pgu-uddannet på institutionen, de 22% er derfor ikke et billede af, at der er så stor en procentdel pgu-uddannede. På baggrund af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne blev der udarbejdet spørgsmål til gruppeinterview med hhv. pgu-uddannede pædagogmedhjælpere, med ledere, samt med ikke pgu-uddannede medarbejdere på institutioner. Der er afholdt gruppeinterview i en børnehave, en integreret institution og en SFO. Hovedindholdet var at få uddybet udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, eksempelvis blev der spurgt til indhold i kommende efteruddannelser: Når der er over 90%, der ønsker udviklende omsorg, børn med særlige behov og konfliktløsning mellem børn som indhold i efteruddannelse, hvad er det så mere konkret, man ønsker at blive bedre til. Og: hvilke former for undervisning bør der være på efteruddannelser. Pgu-uddannede i dagplejeområdet og omsorgsområdet indgik ikke i spørgeskemaundersøgelsen. Men den kvantitative undersøgelse på daginstitutionsområdet, hvor flest pgu er er ansat, blev suppleret med uddybende interviews på dagpleje- og omsorgsområdet, der også er EPOS s målgrupper. Der blev afholdt gruppeinterview med en leder og to pgu-uddannede dagplejere. Desuden blev der holdt telefoninterview med en omsorgsleder og to pgu-uddannede omsorgsassistenter. Når der blev holdt telefoninterviews på omsorgsområdet skyldes det de særlige arbejdsforhold for omsorgsassistenter, der gør, at opsyn med beboere er en væsentlig opgave. Det betyder, at det er vanskeligt at tage en gruppe medarbejdere ud til interview i arbejdstiden. Indholdet i interviews på dagpleje- og omsorgsområdet var spørgsmål af arten: Undersøgelsen på daginstitutionsområdet viste, at der er behov for efteruddannelse på bestemte områder, er det også sådan hos jer? Hvilke undervisningsformer vil I foretrække? Hvad er specielt på jeres område? Medarbejdere og følgegruppe Udførelsen af undersøgelsen har været foretaget af medarbejdere ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), rapporten er udarbejdet af lektor ph.d. Winnie Grønsved. Lektor cand. stat. Peter Allerup og programmør Hanne Ankerdal har foretaget den statistiske del af arbejdet med undersøgelsen. Ellen Gerd Hansen har været tilknyttet som projektsekretær. Ved projektets start blev der nedsat en følgegruppe bestående af Fra EPOS: Gitte Vind (PMF), Jan Bauditz (KL) samt Karen Therkildsen og Winnie Andersen fra EPOS sekretariatet. Fra DPU: Peter Allerup, Winnie Grønsved, Mads Hermansen, Lejf Moos og Ole Robenhagen. Denne følgegruppe har løbende kvalificeret arbejdet med undersøgelsen og der skal rettes en særlig tak til medlemmer af EPOS og EPOS sekretariatet for uvurderlige oplysninger, hvoraf en del ikke kunne hentes i officielle statistikker og undersøgelser. 16

17 4. Portrætter af pgu-uddannede Antal uddannede Siden uddannelsen blev etableret er der ifølge oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne i maj 2002 uddannet pgu er, heraf (62%) på merituddannelsen og (38%) på den ordinære uddannelse. Det vil sige, at omkring 14% af de ca pædagogmedhjælpere har uddannet sig til pgu. Når vi ser på ledernes svar på, hvor mange pgu er, der er ansat som pædagogmedhjælpere, så udgør de pgu-uddannede kun 8%, dvs. ca Det kan altså konstateres, at ca af de uddannede pgu er ikke mere er i arbejde som pædagogmedhjælpere. Nogle kan være ansat inden for dagpleje, omsorg og døgnpleje, som ikke indgik i spørgeskemaundersøgelsen. Andre vil være under uddannelse til fx pædagoger. (Se afsnit om fremtidsplaner). Endelig er der en gruppe, der er ledige. I følge evalueringen af pgu i foråret 1999 (Uddannelsesstyrelsen 1999) er det 20%, mens en undersøgelse foretaget i Roskilde Amt i efteråret 2000 viser at der er 20% ledige før uddannelsen og 6% ledige et år efter uddannelsen (Voksenuddannelsescenter 2000). Forskellen på de to undersøgelser kan skyldes, at der er geografiske forskelle i ledigheden. En anden årsag kan være, at ledigheden er mindsket i løbet af de 1 1 /2 år, der er mellem de to undersøgelser. En tredje og måske mest sandsynlige forklaring er, at Roskildeundersøgelsen omhandlede ledighed et år efter færdiggørelsen af uddannelsen, mens evalueringen af pgu helt overvejende omhandlede pgu er der var uddannet for mindre end et år siden. Hvis man tager en uddannelse, som skal bruges i forbindelse med jobsøgning, kan der meget vel gå tid, fra man færdiggør uddannelsen til man får et job. Ifølge uddannelsesinstitutionerne var der i maj under uddannelse til pgu. Ifølge evalueringen af pgu (Uddannelsesstyrelsen 1999) var der under uddannelse i foråret 1999, så antallet ser ud til at være stabilt igennem de år, den har eksisteret, hvilket også bekræftes af PMF. Køn og alder Køn: Blandt pgu erne er der 91% kvinder og 9% mænd mens ikke pgu-uddannede fordeler sig med 83% kvinder og 17% mænd. Dette svarer til evalueringen af pgu-uddannelsen (Uddannelsesstyrelsen 1999), der også viste, at 91% af pgu erne var kvinder. Dvs. der er forholdsvist flere kvinder blandt pgu erne. En sandsynlig forklaring på dette er, at der er flere gennemstrømmere blandt mændene. Dette bekræftes af PMF-undersøgelsen (Bryderup 2000), der viser, at det er blandt unge studenter på gennemtræk, de fleste mandlige pædagogmedhjælpere befinder sig. Blandt de 35% (439), der oplyser, at de har planer om at påbegynde en uddannelse inden for de næste tre år, er der 19% kvinder, der peger på pgu, men kun 3% mænd. Dvs. 17

18 det ser ud til at der fortsat vil være en overvægt af kvinder med pgu. 65% af de 439, der oplyser, at de har planer om at påbegynde en uddannelse, svarer at de har planer om at uddanne sig til pædagog eller lærer. Dvs. 1/4 af pædagogmedhjælperne har planer om videreuddannelse inden for det pædagogiske område, dette gælder både kvinder og mænd. Dette svarer til resultaterne fra pædagogmedhjælperundersøgelsen (Bryderup 2000). Der var desuden mulighed for at svare om man havde planer om at tage en anden uddannelse end pgu, pædagog eller lærer. Her svarer 16% af kvinderne ja, mens 31% af mændene svarer ja. Dette understøtter hypotesen om at det i højere grad er mænd, der er gennemstrømmere, fx studenter, der tjener penge som pædagogmedhjælpere inden de fortsætter med en videregående uddannelse. Tabel 1: Aldersfordeling i DPU-undersøgelsen Under Over 50 PGU-uddannede 10% 27% 54% 9% 100% Ikke PGU-uddannede 18% 27% 40% 16% 100% (DPU 2002) Der er en signifikant aldersforskel mellem de pgu-uddannede og de ikke pgu-uddannede, idet der er færre yngre pgu-uddannede og flere pgu er, der er 36 til 50 år. Det kan der være flere forklaringer på. Opnåelse af fuld godtgørelse i forbindelse med merit pgu-uddannelsen kræver at man er fyldt 25 år, og da o. 2/3 af de uddannede har taget merituddannelsen, er det sandsynligt, at mange af økonomiske grunde venter med uddannelsen til de er fyldt 25 år. Desuden kan gennemstrømmere i form af unge studenter, der tjener penge til studier medvirke til at der er flere ikke pgu-uddannede under 25 år. En af forklaringerne på, at der er mange pgu er mellem 35 og 50 år kan være, at der i institutionernes efteruddannelsespolitik indgår, at alle medarbejdere skal efteruddanne sig med jævne mellemrum. Da det er nyudvikling, at så mange institutioner har en uddannelsespolitik, kan det tænkes, at der først og fremmest satses på, at de, der har været længe på institutionen, får en uddannelse, denne antagelse blev bekræftet ved de opfølgende interviews. Endelig kan en årsag være, at uddannelsen er ny, og at der derfor er mange midaldrende med et opsparet efteruddannelsesbehov, der også på institutioner uden principper for efteruddannelse, benytter sig af muligheden for at få en overkommelig uddannelse ved at tage den et-årige merituddannelse. 18

19 Grafisk ser aldersfordelingen sådan ud: Aldersfordeling P Under Over 50 Aldersgrupper PGU uddannede Ikke PGU uddannede I evalueringen af pgu-uddannelsen (Uddannelsesstyrelsen 1999) var aldersfordelingen anderledes, idet der var flere under 25 år, men færre over 50 år. Tabel 2: Aldersfordeling i undersøgelse fra Under Over 50 PGU-uddannede og under uddannelse 24% 34% 38% 5% (Uddannelsesstyrelsen 1999) En mulig forklaring på dette er, at det ved uddannelsens start, hvor den endnu ikke var kendt, fortrinsvis var unge, der kastede sig ud i det ukendte. Anciennitet Medarbejderne blev spurgt, hvor længe de havde været ansat i den institution, hvor de er ansat nu. Tabel 3 1 år 2 år 3-5 år 6-10 år Over ti år pgu -uddannede 26% 11% 17% 23% 23% Ikke pgu -uddannede 15% 11% 26% 26% 23% Der er nogen flere pgu ere der har været ansat under ét år end ikke pgu -uddannede. En af årsagerne hertil kan være, at en del af de ledige, der tager uddannelsen, kommer i job inden for det første år efter uddannelsen, hvilket bekræftes af evalueringen af evalueringen af pgu -uddannelsen (Uddannelsesstyrelsen 1999). 19

20 Tidligere uddannelser Blandt de medhjælpere, der ikke har pgu-uddannelse er der 60% (531) der anfører, at de har taget kurser eller uddannelser på det pædagogiske område. Heraf er der 321, der har 3-ugers grundkursus for pædagogmedhjælpere, 245 der angiver andre AMU-kurser, eksempelvis naturskolekursus, sprogstimuleringskursus, sprogarbejde med tosprogede børn. Det vil altså sige, at mange pædagogmedhjælpere har flere kurser eller uddannelser, og at det ud over pgu-uddannelsen ofte er AMU-kurser, der søges. Dog skal det tilføjes, at lederen på en SFO under et interview oplyste, at vedkommende ikke kendte til kurserne i EPOS-regi. Da lederen fik en oversigt over EPOS-kurserne blev hun dog særdeles interesseret, og det samme gjorde de to medarbejdere, der deltog i interviewet. Desuden blev det oplyst ved interviews, at der er stor forskel på pædagogmedhjælperes efteruddannelse, idet nogle søgte alle de kurser, det var muligt at få, mens andre ikke ønskede at komme på kurser. Dette billede kan dog ændre sig, idet et stigende antal institutioner vedtager en efteruddannelsespolitik, der går ud på, at alle medarbejdere skal efteruddanne sig. På en af de interviewede institutioner var det et krav, at alle medarbejdere skulle tage en efteruddannelse med mindst to års mellemrum. De, der har skrevet, at de har taget andre kurser end pgu og det tre-årige grundkursus er gennemgående særdeles kursusaktive personer. Eksempler på bemærkninger fra en 48-årig ikke pgu-uddannet kvinde: Jeg er 1-årig barneplejerske, arbejder på spædbørnehjem og har arbejdet som stuepædagog i 11 år. Jeg har været på utallige kurser som sprogstimulering, selvforvaltning, arbejde med tosprogede familier, observationsteknik og meget, meget mere. Denne barneplejerske har ikke planer om at uddanne sig til pgu, og hun oplyser at hun formentlig vil arbejde på samme institution om tre år, og at hun er tillidsmand. Dette kan være et eksempel på en ikke pgu-uddannet, der via mange kurser og stor erfaring på nogle punkter vil have kvalifikationer, der er på højde med pgu -uddannede. Kvalifikationer Alle pædagogmedhjælpere blev bedt om at vurderer deres egne kvalifikationer. De følgende to tabeller viser svarene fra hhv. pgu-uddannede og ikke pgu-uddannede: Tabel 4 Pgu-uddannede God Passende Mindre god Ved ikke Din praktiske erfaring 78% 21% 1% 0% Din mundtlige formuleringsevne 37% 54% 8% 1% Din skriftlige formuleringsevne 33% 46% 19% 2% Din indsigt i pædagogik 44% 53% 4% 0% Din indsigt i psykologi 34% 56% 9% 0% Din viden om samfundsforhold relateret til den pædagogiske sektor, fx. bruger-grupper, regelgrundlag, kommunens eller andre myndigheders organisationer 14% 47% 35% 4% Edb-anvendelse 11% 34% 52% 2% 20

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere profil2000 Pædagogisk grunduddannelse med merit Det gør en forskel om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere Det gør en forskel er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og henvender sig

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn

et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn F O A F A G O G A R B E J D E et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn Hvad er PGU? Den pædagogiske grunduddannelse eller PGU er en kort ungdomsuddannelse, som varer 1 år og 7 1 /2 måned. Uddannelsen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Tilkendegivelse. meddelt den 5. september 2014. i faglig voldgiftssag, 2013.0131. FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth)

Tilkendegivelse. meddelt den 5. september 2014. i faglig voldgiftssag, 2013.0131. FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) Tilkendegivelse meddelt den 5. september 2014 i faglig voldgiftssag, 2013.0131 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) mod KL for Gentofte Kommune (advokat Jørgen Vinding) Tvisten Sagen angår lønsammensætningen

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet

Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012,

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012, Spørgsmål vedr. værdigrundlaget i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, foråret 2012 De spørgsmålene på de følgende sider handler om, hvordan værdigrundlaget efterleves i dagligdagen på din arbejdsplads.

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Kompetenceudvikling af pædagogmedhjælpere og PGU ere. Få ny inspiration og få din faglige viden løftet yderligere

Kompetenceudvikling af pædagogmedhjælpere og PGU ere. Få ny inspiration og få din faglige viden løftet yderligere Kompetenceudvikling af pædagogmedhjælpere og PGU ere Få ny inspiration og få din faglige viden løftet yderligere 2 3 Om uddannelsesforløbet s Kursus- og Udviklings- Center tilbyder et uddannelsesforløb

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven

Praktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven Praktikstedsbeskrivelse for Børnehaven Udarbejdet januar 2010 Beskrivelse af praktikstedet: PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Institutionens E-Mail:

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012 # METODE METODE NEMID 2012 MÅLGRUPPE Målgruppen er personer i aldersgruppen 15 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere. DATAINDSAMLING Dataindsamlingerne

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Baggrund for notatet Formandskabet ønsker i forbindelse med drøftelser af det vigende antal praktikpladser på PGUen en oversigt

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Standard Medarbejderundersøgelse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse

Standard Medarbejderundersøgelse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse Standard Medarbejderundersøgelse Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse 2012 Medarbejderundersøgelse: Trivsel og ledervurdering I boligorganisationen vil vi gerne undersøge om vores

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse PAU GVU for voksne med erfaring

Pædagogisk assistentuddannelse PAU GVU for voksne med erfaring Ansøgning til Social- og sundhedsuddannelserne Pædagogisk assistentuddannelse PAU GVU for voksne med erfaring 1. Ansøger Navn: Personnummer: Alder: Statsborgerskab: Adresse: Postnummer: Postdistrikt: Bopælskommune:

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne???

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne??? Efteruddannelse hvad vil erne??? Ulla Breth Knudsen, Ole Weis Bjerrum & Michael Hasenkam for Bestyrelsen, Dansk Medicinsk. De overordnede resultater af Dansk Medicinsk s Spørgeskema om Efteruddannelse

Læs mere