Kommunenotat. Horsens Kommune

Transkript

1 Kommunenotat Kommune 215

2 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen og på sigt et markant fald i borgere i den arbejdsdygtige alder. Det betyder, at udfordringen med at modvirke afgang i arbejdsstyrken og skabe vækst i beskæftigelsen ikke er blevet mindre Befolkningen efter alder i 21, 215 og fremskrevet til 24. Kommune 62,2% 6,9% 6,1% 58% 54,9% år år år Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, FOLK1; FRM114 Befolkningen bliver ældre I 215 bor der personer i Kommune. Fremskrevet stiger befolkningstallet i Kommune, fordeles befolkningen i tre aldersgrupper, er det dog tydeligt, at det primært er de over 66- årige, der står for stigningen. Fra 215 til 24 forventes der at ske en stigning i alle tre aldersgrupper. Blandt de -18 årige forventes en stigning på 2 pct. Blandt de årige på 8 pct. Derimod forventes aldersgruppen over 66 år at stige med hele 56 pct. Fra personer i 215 til personer i 24. Sagt på en anden måde forventes andelen af de årige at falde fra 6,9 pct. af befolkningen til at udgøre 54,9 pct. Arbejdsmarkedet Den største branche i Kommune er privat service, der dækker over alt fra rengøring til kontor. 41 pct. af de der er beskæftigede i Brancher fordelt på hovedområder, 213, Kommune og Region Midtjylland Kommune er beskæftiget inden for 45% privat service, det er en lidt større andel end hele regionen. Ligeledes er 34 4% 41% 4% 35% 36% 3% 25% 2% 15% 17% 1% 14% 34% pct. beskæftiget inden for offentlig service, der dækker over brancher inden for sundhed, politi, undervisning mv. Hvilket er en mindre andel end resten af regionen. 5% % 2% 4% Land- og skovbrug, fiskeri og råstofindv. Industri Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RAS31 1% 1% 6% Forsyning og renovation 6% Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Region Midtjylland Omvendt ligger andelen af beskæftigede inden for industri noget større end i resten af Midtjylland. 17 pct. af de beskæftigede er beskæftiget inden for denne branche. Tilsvarende ligger andel af beskæftigede inden for bygge- og anlæg også højere end i resten af regionen, nemlig 6 pct. 2

3 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Færre arbejdspladser de seneste år I 213, var der arbejdspladser i. Siden 28 er der sket et fald på arbejdspladser (-4 pct.). Faldet er sket inden for landbrug mv., industri samt bygge- og anlæg, hvorimod mange af de arbejdspladserne inden for privat og offentlig service står for en stigning. Antal arbejdspladser i fordelt på brancher fra 28 til 213. Antal arbejdspladser Udvikling Antal Pct. Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % -22% Bygge og anlæg % -17% Handel og transport mv % -5% Information og kommunikation % 3% Finansiering og forsikring % -13% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 2% Kultur, fritid og anden service % 2% Uoplyst aktivitet % -46% I alt % -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 Det største procentvise fald er inden for finansiering og forsikring, mens det største fald i antal arbejdspladser er sket inden for industri mv.. Sammenlignet med Midtjylland er der sket et lidt mindre fald i det samlede antal af arbejdspladser. Der har dog været en svag stigning fra 212 til 213. Høj pendling I 213 var der 14.5 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 34 pct. af de beskæftigede med bopæl i arbejder i en anden kommune. De højeste andele findes inden for brancherne information og kommunikation samt finansiering og forsikring. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i fordelt på brancher. 213 Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 2% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 38% Bygge og anlæg % 38% Handel og transport mv % 34% Information og kommunikation % 54% Finansiering og forsikring % 53% Ejendomshandel og udlejning % 24% Erhvervsservice % 32% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 31% Kultur, fritid og anden service % 28% Uoplyst aktivitet % 41% I alt % 34% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Samtidig er der af de ansatte på arbejdspladserne i, der er indpendlere. Det svarer til, at 34 pct. af arbejdspladserne i er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for branchen information og kommunikation, hvor 53 pct. er besat af indpendlere. Naturligt nok er pendlingen til og fra kendetegnet ved størst pendling mellem og nabokommunerne, samt Århus. 3

4 27M1 27M5 27M9 28M1 28M5 28M9 29M1 29M5 29M9 21M1 21M5 21M9 211M1 211M5 211M9 212M1 212M5 212M9 213M1 213M5 213M9 214M1 214M5 214M9 215M1 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen steg kraftigt frem mod 28 og er derefter faldet, både blandt de beskæftigede med bopæl i samt de der arbejder i Kommune. Som tidligere nævnt er der næsten lige mange der arbejder i og bor i andre kommuner, som der er personer, der bor i kommunen og arbejder i andre kommuner Udvikling i beskæftigelsen efter arbejdssted og bopæl Beskæftigede med bopæl i Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASA1, RAS31, RASB1 og RAS32 Beskæftigede med arbejdssted i Beskæftigelsen var som sagt på sit højeste i 28 og er siden da faldet med ca. 2.6 personer for de der har arbejdssted i kommunen, hvilket svarer til et fald på -6 pct. Beskæftigelsen for de der har bopæl i kommunen er faldet med godt 2.3 personer hvilket svarer til et fald på godt -6 pct. Faldende ledighed 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Fuldtidsledige (forløbige), Jan Apr. 215, Kommune og Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUP1 Region Midtjylland I april 215 var der ledige i, svarende til en ledighed på 4,2 pct. af arbejdsstyrken. Sammenlignet er ledighedsprocenten i Midtjylland på 4,1 pct. Sammenlignet med april 214, var ledighedsprocenten på 4,8 pct. Ledigheden er således faldet -11 pct. det seneste år. Til sammenligning er ledigheden faldet med 8 pct. i resten af Midtjylland. Den største gruppe af ledige blandt de forsikrede i er i april 215 medlemmer af 3F med 313 fuldtidsledige. Økonomerne (CA) og 3F har de højeste ledighedsprocenter på hhv. 11,1 pct. og 7,2 pct. Mange a-kasser i har relativt få ledige og mange har et lavt ledighedsniveau Antal ledige fordelt på a-kasser i i april 214 og april 215 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUF1 Apr 214 Apr 215 4

5 Jan 212 Feb 212 Mar 212 Apr 212 Maj 212 Jun 212 Jul 212 Aug 212 Sep 212 Okt 212 Nov 212 Dec 212 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Laveste niveau har lærernes a-kasse med en ledighedsprocent på,8 pct. Gruppen af ikke-forsikrede er relativt stor i med i alt 256 fuldtidsledige. Antallet er det seneste år dog faldet med -5 pct. Langtidsledighed Der er siden januar 213 sket et fald i langtidsledigheden både i og Region Midtjylland Udvikling i langtidsledighed Jan Dec Kommune og Region Midtjylland Midtjylland Der er i perioden sket et fald på -38 pct. i, tilsvarenden er der i resten af Midtjylland sket et fald på -32 pct. Andelen af langtidsledige i ligger under andelen i resten af Midtjylland. Faldet i langtidsledige er sket blandt alle aldersgrupper. Størst fald er sket blandt de årige med -52 pct.. Og mindste fald er sket blandt de 2-24 årige med -22 pct. Midtjylland 18 pct. af gruppen er i aldersgruppen år, 55 pct. i aldersgruppen 3-49 år og 28 pct. er 5 år eller derover. har en større andel blandt de 3-49 årige end i resten af Midtjylland og færre blandt de over 5 år.. Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 4 timer månedligt Udvikling i jobomsætning samt job slået op på jobnet. Jan Feb Kommune Figuren viser, at jobomsætningen er stort set uændret igennem hele perioden. Jobomsætning Stillinger på Jobnet Jobomsætningen afspejler meget godt de sæsonudsving der er i brancherne i kommunen, hvilket betyder, at jobomsætningen er størst i løbet af foråret og sommeren og lavest i løbet af vinteren. 5

6 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Personer på offentlig forsørgelse De seneste år har været præget af reformer, der har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret. Samlet set står med et fald i antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser. Udfordringerne ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper, bl.a. har en forholdsvis stor andel af kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere der er visiteret aktivitetsparate. Det er vigtigt at gøre en særlig indsats for at forhindre at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Erfaringer viser, at unge der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig, at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge, og set i lyset af befolkningsfremskrivningen, er det vigtigt, at den arbejdskraft der kommer ind på arbejdsmarkedet i fremtiden får en stabil tilknytning på arbejdsmarkedet. Fald i personer på offentlig ydelse det seneste år Fra december 213 til december 214 er der sket et fald på 4 pct. i personer på offentlig forsørgelse. I alt er der i december fuldtidspersoner på offentlige forsørgelse i. Oversigt over offentlige ydelser. Dec dec Kommune Dec 213 Dec 214 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt , , % -3% A-dagpenge , , % -12% Særlig uddannelsesydelse 2,4 1,... Arbejdsmarkedsydelse.. 117,2... Kontanthjælp , , % -34% Uddannelseshjælp 851 1,5 85 1, % -3% Revalidering 95,2 49, % -13% Forrevalidering 81,1 42, % Sygedagpenge , , % -3% Jobafklaringsforløb.. 14,2... Ressourceforløb 38,1 117, % 32% Ledighedsydelse 57,9 453, % -3% Fleksjob , ,4 97 8% 8% Førtidspension , , % -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan dec. 214 Den største andel er på førtidspension, kontanthjælp og fleksjob. Der er sket store fald i stort set alle ydelsesgrupper med undtagelse af fleksjob. Udviklingen i følger den samlede udvikling i Midtjylland. Dog har man større fald i personer på revalidering, sygedagpenge og ledighedsydelse. A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Der er fra januar 213 sket et fald i a-dagpengemodtagere. Borgere der er gået over på særlig uddannelsesydelse når sit højeste i december 213, hvor 2 personer modtager ydelsen. Omkring 12 personer modtager arbejdsmarkedsydelse igennem Udvikling i a-dagpenge-, særlig uddannelsesydelse-, og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Jan dec Samlet set er der i perioden sket et fald på -31 pct. Blandt personer på hhv. a- dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Der har været fald i antallet af a-dagpengemodtagere inden for alle aldersgrupper, størst stigning er sket blandt de årige samt aldersgrupperne A-dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse 6

7 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 samt 4-44 år. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I april 215 er der fuldtidspersoner på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i. Der er Udvikling i kontanthjælps-, og uddannelseshjælpmodtagere. Jan apr. 215, kontanthjælpsmodtagere og 844 modtagere af uddannelseshjælp Samlet set er der sket en stigning på 11 pct. i personer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp adskiller sig dermed ikke fra gennemsnittet for Midtjylland hvor der ligeledes har været en stigning på 11 pct. Kontanthjælp Uddannelseshjælp Kontanthjælp Ud af de kontanthjælpsmodtagere i er der 82 pct. der er visiteret aktivitetsparate. Det er en større andel end Midtjylland generelt og en noget større andel end i resten af landet. Ud af de fuldtidspersoner på kontanthjælp er der 8 pct. der er under 3 år svarende til 125 personer. Dvs. som har en erhvervskompetencegivende uddannelse og derfor ikke visiteres til uddannelseshjælp. Ud af disse 125 personer er 83 pct. visiteret aktivitetsparate. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 53% 68% 74% 74% 77% 79% 79% 79% 8% 81% 82% 82% 82% 83% 84% 84% 85% 85% 85% 86% 88% 47% 32% 26% 26% 23% 21% 21% 21% 2% 19% 18% 18% 18% 17% 16% 16% 15% 15% 15% 14% 12% Kontanthjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori. Midtjylland. Apr. 215 Jobparat Aktivitetsparat Uddannelseshjælp 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % 56% Modtagere af uddannelsesydelse fordelt på visitationskategori. Midtjylland. Apr % 39% 51% 48% 55% 67% 63% 61% 52% 6% 61% 56% 59% 56% 52% 62% 61% 64% 71% 69% 37% 16% 36% 41% 32% 21% 26% 29% 38% 31% 3% 36% 34% 37% 31% 34% 28% 25% 13% 12% 11% 11% 11% 1% 9% 9% 8% 7% 7% 7% 7% 5% 5% 4% 3% 2% % 24% 44% 33% 29% 77% Ud af de 844 unge der modtager uddannelseshjælp er kun 7 pct. visiteret som åbenlys uddannelsesparat. Gennemsnittet for Midtjylland ligger på 9 pct. 34 pct. af de unge er visiteret uddannelsesparate, hvilket er lidt mere end resten af Midtjylland, hvor 31 pct. er uddannelsesparate. Kilde: jobindsat.dk Åbenlys uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat 7

8 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Endelig er 59 pct. af de unge visiteret aktivitetsparate, hvilket er på samme andel end i resten af Midtjylland og lidt større andel end resten af landet. Den største andel af de unge findes i aldersgruppen 2-24 årige, hvilket ligger helt i tråd med regionsgennemsnittet. har en lidt større andel af årige på uddannelseshjælp end i resten af regionen og på landsplan. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a- dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse som i perioden begynder på uddannelse (ministermålet) var i september i på 2,8 pct. Det ligger under gennemsnittet for regionen (3,5 pct.) og resten af landet (4,2 pct.). Andelen af unge der går i beskæftigelse er på 7,8 pct. her ligger et stykke under både regionen og resten af landet hvor hhv. 9,7 pct. og 9,4 pct. går i beskæftigelse. Andel personer, som begynder på uddannelse og i beskæftigelse, pct., Midtjylland, sept , 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Uddannelse Beskæftigelse har oplevet et fald i unge på offentlige ydelser overordnet set er der sket et fald på -3 pct. i unge på offentlige forsørgelsesydelser. Sammenlignet er der sket et fald på -4 pct. i resten af regionen. Sygedagpenge Udvikling i sygedagpengemodtagere fordelt på visitationskategori, Jan mar. 215, Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Uoplyst Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet markant siden januar 213, der er sket et fald på -2 pct. hvilket svarer til 28 fuldtidspersoner. Det er et større fald end i regionen hvor faldet har været på -14 pct. Der er sket fald inden for alle visitationskategorier. Dog er der samtidig sket en stigning i kategorien uoplyst. 57 pct. af borgerne på sygedagpenge er kvinder, en lidt mindre andel end i resten af regionen. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb Der er igennem de seneste år sket et fald i brugen af revalidering. Der er sket et fald på -68 pct. Hvilket svarer til 28 personer. Faldet er væsentlig større end det fald der har været i hele regionen på -25 pct. 8

9 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Siden førtidspensionsreformen trådte i kraft er der sket en stigning i antallet af personer i ressourceforløb. Der er sket en konstant stigning og i marts var der 142 personer i ressourceforløb Udvikling i personer på revalidering, forrevalidering, i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Jan april Ligeledes er der med sygedagpengereformen giver mulighed for at sygedagpengemodtagere kan overgå til jobafklaringsforløb, når man ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, og man fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Siden Revalidering Forrevalidering Jobafklaringsforløb Ressourceforløb juli 214 er der også her sket en konstant stigning. I april 215 var der 241 personer i jobafklaringsforløb. Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Der er fra januar 213 til marts 215 sket et fald i personer på ledighedsydelse. Faldet er på -36 pct. og svarer til 216 personer færre på ledighedsydelse. I resten af regionen er der sket et fald på -15 pct Udvikling i personer på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension. Jan apr. 215, Ligeledes er der sket et fald i personer på førtidspension. Der er tale om et fald på -5 pct. Og svarer til 133 færre modtagere af førtidspension. I Region Midtjylland har der samlet set været et fald på -9 pct Der er derimod sket en stigning i personer i fleksjob på 27 pct. svarende til 31 personer. Det er noget mere end stigningen i resten af regionen, hvor der er sket en stigning på 16 pct. Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Tilgang til førtidspension Siden april 213 er der sket et markant fald i tilgangen til førtidspension, dog er udviklingen stagneret i løbet af 214. Og fra midt 214 er der sket en lille stigning igen. Førtidspensionsreformen har haft meget fokus på under og over 4 åriges tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension. Jan apr Udviklingen blandt de under 4-årige har været ret konstant med fald frem til april 214, hvorefter udviklingen er stagneret. 1 5 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar

10 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Udvikling i tilgangen til førtidspension under og over 4 år. Kommune. Jan Apr. 215 u. 4 o. 4 For de over 4-årige skete der en stigning frem til april 213, hvorefter der har været et kraftigt fald frem til april 214, hvorefter der er sket en lille stigning i tilgangen til førtidspension. Alt i alt er der sket et fald på 88 pct. blandt aldersgruppen under 4 år og et fald på 44 pct. blandt aldersgruppen over 4 år. Dog er der fra april 214 til april 215 sket en stigning på 33 pct. i tilgangen til førtidspension Virksomhedskontakt I 3. kvartal 214 havde 32,2 pct. af virksomhederne i et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 26,2 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i, og 12,3 pct. af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcenter. Det betyder, at Kommune selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Midtjylland. 3. kv ,7 35,9 35,2 35, 34,8 33,9 33,7 33, 32,8 32,4 32,2 31,9 31,5 3,9 3,8 3,5 29,8 29,1 28,6 27,5 Samarbejdsgraden i er højere end gennemsnittet for hele Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal

11 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Strukturelle udfordringer i Østjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 28 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken er blevet mindre i Østjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i 27 et niveau på individer efter at have været næsten konstant stigende siden 198. Efter 27/28 faldt arbejdsstyrken frem mod 213 med ca. 15. personer til et niveau omkring 41.. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet endnu mere, men det bemærkes dog, at beskæftigelsen, da den toppede, var over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Sammenlignes Østjylland med RAR-områderne Vest og Nord, er det tydeligt, at arbejdsstyrkens udvikling er væsentligt mere gunstig i Øst, hvor faldet i arbejdsstyrken trods alt er begrænset. Udviklingstræk efter 28 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 198 og frem, er det særligt perioden efter 27/28, at der sker 11

12 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 et fald i arbejdsstyrken. I perioden mistede Østjylland arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Vestjylland var tæt på det samme Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Østjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens personer forlod arbejdsstyrken. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens hele personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at østjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad forbliver i arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er væsentligt højere end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at der i perioden har været en tilvækst i befolkningen af personer i den erhvervsaktive alder på individer. Til sammenligning har Vestjylland haft en negativ udvikling i befolkningen i den erhvervsaktive alder på i alt individer. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i de to figurer. For Østjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Beskæftigelsen er tilmed øget i , og arbejdsløsheden er faldet et fald der, som nævnt, skyldes øget beskæftigelse og ikke afgang fra arbejdsstyrken. Til sammenligning er tendensen til faldende beskæftigelse og afgang fra arbejdsstyrken fortsat i Vestjylland. Fremadrettet er det væsentligt at fastholde den relativt gunstige udvikling i arbejdsstyrken. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed fortsat er et stort problem i mange kommuner. 12