1. Indledning og problemformulering Metodiske overvejelser Reality-tv Teoretiske tilgange... 22

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og problemformulering Motivation Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Metodiske overvejelser Videnskabsteoretisk felt Fænomenologi Hermeneutik Socialkonstruktivisme Metodeovervejelser Dimensionsforankring Reality-tv Reality tv s historie TV Vores forståelse af reality-genren Paradise Hotels historie Konceptet bag Paradise Hotel Vores forståelse af konceptet Spin-off Teoretiske tilgange Erving Goffman Identitetsdannelse gennem begreberne front- og backstage Individets egen evne til indtryksstyring Joshua Meyrowitz Relationerne ændres Den offentlige intimsfære Kritik Erving Goffman Joshua Meyrowitz Anne Jerslev Anne Jerslevs brug af Goffman og Meyrowitz Stig Hjarvard Det selskabelige samfund...29!

4 5. Analyse Metodisk tilgang Analyse af udvalgte sekvenser i afsnit Afsnit Afsnit Afsnit Afsnit Afsnit Delkonklusion Paradisets opbygning Lydside Kendingsmelodier og teasere Effektlyd Underlægningsmusik Billedsiden Redigering Opdeling af billedfladen Farver Kamerapositioner Sync Delkonklusion Generelle tendenser i reality-tv Delkonklusion Spin-off Delkonklusion Diskussion Hvorvidt er Paradise Hotel reality-tv? Spin-off Front- og backstage s betydning for reality-tv Konklusion Abstract Resume Projektforløbsbeskrivelse Litteratur Cases... 77

5 11.2. Anvendt litteratur Konsulteret litteratur Bilag Bilag 1 Vores motivationer for at se reality-tv...80 Bilag 2 korrespondance...84 Bilag 3 Resume af afsnittene !!!

6 !!!!!!!!!!!!!!! Under tiden foretrækker man selskabet med medier frem for med levende mennesker, da medierne ofte kan tilbyde samvær, der på en gang er mere interessant, og mindre krævende end selskab med levende mennesker. Stig Hjarvard 2003

7 1. Indledning og problemformulering 1.1. Motivation Vi gjorde det umulige, og blev ved, holder hele clubben åben efter lukketid Og jeg' tipsy men ikke fuld, så put lidt mere Grey Goose i min Red Bull For vi' så succesfulde, og fik jeg tilføjet at jeg' ung og single (Endnu en Nik & Jay 2008) Rockstarkulturen er strømmet ind over Danmark siden Nik & Jays første udgivelser i Sangene om fest, druk og damer har toppet hitlisterne og åbnet unge danskeres øjne for en lidt mere løssluppen hverdag med plads til lir og fester. Det vilde rockstarliv er blevet idealet for mange unge, hvad enten man er fra Knabstrup, Køge eller Indre København. Men chancerne for at realisere rockstardrømmen midt i studierne eller arbejdet er små. Reality-tv kan give en række unge danskere mulighed for at udleve det vilde liv. Shows som Paradise Hotel giver seerne mulighed for at være med til festerne med de populære og for en stund glemme vasketøj, madlavning og bøger. Realitygenren lukker seerne ind i en konstrueret virkelighed sågar i soveværelset, når lyset bliver slukket. Så hvorfor bliver hverdagsting spændende på tv? Jagten på evig ungdom bliver suppleret med drømmen om at være berømt selvom det kun er for et kort øjeblik. Man behøver ikke længere have særlige evner eller talenter for at opnå berømmelse. Vores motivation for at skrive projektet bunder i en fælles interesse for at forstå realitygenrens popularitet, tiltrækning af publikum og producenternes ofte omfattende redigering af programmerne. Fra barnsben har vi fået fortalt historier og eventyr om prinser og prinsesser, gode og onde mennesker og selv i voksenlivet bliver lysten til en god historie og underholdning ikke mindre. I dag vælger mange at tænde for Paradise Hotel på TV3 aften efter aften. Her oplever seeren intriger, sex, kærlighed, spænding og vilde fester. Konceptet bag Paradise Hotel rækker dog langt ud over selve programmet. Der kan ses ekstraklip på nettet, netdates med programmets deltagere som også kan mødes på landets diskoteker, i morgen-tv og radioen. Det kan endda ende med, at deltagerne får deres helt eget program Problemfelt Som udgangspunkt bestod vores interesse i at forstå, hvad der gør reality-tv tiltrækkende, hvilket ledte os videre til spørgsmålet om, hvorfor et realityprogram, som Paradise Hotel, præger medierne og derved samfundet, i det omfang det gør. Hvilke virkemidler bruges til at fange og fastholde seerne, og hvilke stilistiske træk er genkendelige for netop Paradise Hotel? Hvordan passer formatet for Paradise Hotel ind i den hidtidige definition af reality-tv? Hvad kan vi dernæst sige om realitygenren i forhold til Paradise Hotel? Side 6 af 91!

8 Vi har valgt at fokusere på Paradise Hotel, fordi vi har en tese om, at programmet afspejler en af tidens mest populære reality-tv-tendenser, som vi blandt andet ser i realityprogrammerne Sommer i Sunny Beach og Paradise Hotel. Vi vælger desuden at beskæftige os med de mange former for spinoffs, der er opstået på baggrund af fænomenet Paradise Hotel. Dette gøres blandt andet for at udforske hvilke eftervirkninger et program som Paradise Hotel har fået. Medieforskere nævner, at reality-tv er lige så interessant at tale om, som det er at se på. Dette kan bestemt ses i forbindelse med de spin-offs som opstår i kølvandet af et populært realityprogram. Hvorfor kategoriseres Paradise Hotel overhovedet som reality-tv? Er der nogen form for virkelighed eller autenticitet i et program, der er redigeret i en sådan grad som Paradise Hotel? 1.3. Problemformulering Hvorledes indskriver Paradise Hotel sig i en reality-tv kontekst? Hvordan kan Paradise Hotel og dets spin-offs ses som et udtryk for nutidens mediekulturelle tendenser? 1.4. Afgrænsning Vi vælger at tage udgangspunkt i tv-programmet Paradise Hotel sæson 6, som kørte i foråret Vi vælger Paradise Hotel, fordi det er et reality-gameshow, der har haft en stigende popularitet gennem sin levetid. På trods af fraværet af oplysning i programmerne og den åbenlyse iscenesatte virkelighed har programmerne formået at fange danskernes opmærksomhed i nu seks år. Denne sæson er hidtil den, der er blevet eksponeret mest i medierne (Christensen & Ritzau 2010). Vi synes derfor, at denne er mest interessant i forhold til nutidens mediekulturelle tendenser. Når vi efterfølgende omtaler Paradise Hotel, mener vi implicit sæson 6, med mindre andet er angivet. Vi har set alle 64 afsnit i denne sjette sæson, og derefter udvalgt afsnit 20-24, der repræsenterer en uge i Paradise Hotel, fra torsdag til torsdag. Dette har vi valgt, da vi gerne ville have nogle afsnit, hvor programmet er gået i gang, og seeren har fået et vist kendskab til deltagerne og spillets regler. Det psykologiske spil, der opstår i reality-gameshowet, er tydeligt i denne uge. Derfor er disse afsnit også særligt repræsentative, da vi ønsker at se på de virkemidler, der tillægges programmet, når der indføres tvists og for seeren uforudsete skift i programmet. Vi vil se på opbygningen og udformningen af selve programmet, hvor vi ser på rammerne for programmet, frem for deltagernes og seernes bevæggrunde for at deltage i og se programmet. Ydermere var det et vigtigt kriterium for os at udvælge afsnit, hvor Amalie var med, da vi ønsker at se på det efterfølgende spin-off program Amalies Verden. Side 7 af 91!

9 2. Metodiske overvejelser 2.1. Videnskabsteoretisk felt Kapitel to er skrevet som en meta-refleksion over projektet, dets analyse og analysens teoretiske tilgang. Dette er gjort for at vise sammenhængen mellem faglig viden og forskellige arbejdsmetoder. Der er således tale om en videnskabsteoretisk refleksion, der ser tilbage på, hvad der er gjort og forsøger at fastlægge dette. Ud af dette har vi derfor kunne udlede, at vi på baggrund af opgavens indholds- og strukturmæssige tilgang har kunnet reflektere over videnskabsteoretiske til- og fravalg i forbindelse med analysestrategi, metode og teori (Olsen & Pedersen 2009, 149). Vi kombinerer en fænomenologisk metode med en hermeneutisk tolkningsramme. Fænomenologien er det beskrivende element i tilgangen til projektet, hvor hermeneutikken repræsenterer et fortolkende og analytisk element i rapporten. Der er et åbenlyst samspil mellem de to retninger, der med hermeneutikken er rettet mod forståelse, både som metode og menneskeligt grundvilkår, og fænomenologiens fokus på genstandene og bevidsthedsforståelsen af disse (Birkler 2005, 103). Sammen giver disse to ansats til det videnskabsteoretiske felt, socialkonstruktivisme, som rapporten og det teoretiske ståsted i rapporten kan karakteriseres som Fænomenologi Fænomenologiens metode forsøger at beskrive bevidsthedsforståelsen bag fænomener. Den repræsenterer et udgangspunkt, hvor det er vigtigt at reflektere over sin rolle som medproducent af den viden, der er indlejret i projektet. Den fænomenologiske metode består af tre trin, hvor det første består i at beskrive fænomenet, som det fremstår uden at lade sig begrænse af sin forforståelse. Det andet skridt består i at søge efter det almene i enkelte iagttagelser, hvor det tredje skridt er en refleksion over iagttagelsesprocessen (Zahavi 2003, kap. 5). I projektet er der blevet lagt vægt på blandt andet at beskrive Mastiff s udlægning og forklaring af konceptet for Paradise Hotel. Vores forforståelser er forsøgt lagt på hylden i sådanne beskrivelser i projektet, og dette repræsenterer således første skridt (Birkler 2005, 110). Vi har vedlagt vores personlige motivationer for projektet (bilag 1) og heri kan også læses nogle af vores forforståelser. Ved at udvælge enkelte sekvenser og se disse som repræsentative for den generelle tendens og programstrukturering i Paradise Hotel, har vi således forsøgt at skelne det genkomne i de enkelte udvalgte sekvenser. Analysen og diskussionen er et eksempel på tredje skridt, da vi her har forholdt os kritisk til, hvordan tingene er kommet til syne for os og reflekteret over vores iagttagelser af programmet. Dette kaldes fænomenologisk reduktion og repræsenterer, at de fordomme, der under første skridt blev sat i parentes og skudt til side, nu skal tages op til refleksion i forhold til de fundne resultater (ibid.). Det er derfor også vigtigt at være sine forforståelser bevidste inden analysens start, og dette hjælper den hermeneutiske tolkningsramme med at fastsætte. Side 8 af 91!

10 Hermeneutik Vi har alle en forståelse af Paradise Hotel i en specifik subjektiv kontekst. Disse forståelser er afgørende for vores fokusområder og vores resultater af analyse. For at vurdere og benytte vores resultater må vi altså vurdere vores hypoteser, forståelser og eventuelle fordomme. Vi er alle en del af målgruppen for Paradise Hotel, og vi har alle set programmet i større eller mindre grad. Vi har på forhånd dannet meninger og holdninger til programmet, og disse er kommet til udtryk i rapporten. Vi analyserer altså programmet i en bestemt forståelsesramme, hvor vores forståelser og viden er indlejret. I analysen har vi udvalgt afsnit og ser altså delene i forståelsen af helheden, og lader dele og helhed befrugte hinanden. Dette er således et eksempel på, hvordan den hermeneutiske tolkningsramme er anvendt i analysen af de udvalgte repræsentative afsnit, Samtidig ændres vores forståelser idet vi analyser delene, og hermed ses helheden også i forhold til sekvenserne. Vi havde en forforståelse af fænomenet Paradise Hotel, som sekvenserne blev undersøgt efter og forståelsen korrigeres herefter. Den nye forståelse undersøges, dette leder op til en ny viden, der endnu engang afprøves og undersøges (Harnow Klausen 2005, 153). Herved opstår den hermeneutiske cirkel, som betyder, at man ikke kan gå induktivt til værks, når man beskæftiger sig med fortolkning af en tekst. Fortolkning bliver til idet man kredser frem og tilbage mellem læsningen af enkelte tekstpassager og ens forståelse af teksten som helhed (Harnow Klausen 2005, 153). Metodisk benytter vi dog ikke udelukkende en hermeneutisk tilgang. Vi er ikke interesserede i at ende med en dialog af vores egne forforståelser og eventuelle fordomme. På den måde ses samspillet mellem den fænomenologiske metode og den hermeneutiske tolkningsramme, der danner grundlag for den socialkonstruktivistiske tilgang til projektet. Omdrejningspunktet er derimod vores bevidsthed omkring forforståelserne i arbejdet med reality-tv. Vi går ikke ind og diskuterer, hvad vi af- eller bekræfter i analysen, eller arbejder med at få vores fordomme i spil. Vi prøver derimod at iagttage nogle genkendelige elementer og vurdere deres intentionelle effekt i en kontekst, der er præget af forforståelser. Vores forforståelser er således benyttet i det videnskabelige arbejde Socialkonstruktivisme Socialkonstruktivismen er den mest populære form for antirealisme. Virkeligheden afhænger af hvad det enkelte menneske oplever og bliver derfor også socialt konstrueret. Der findes tre grundtyper af socialkonstruktivisme, men dette projekt er forankret i konstruktivismen med hensyn til sociale størrelser, der er en form, der undtager naturvidenskaben og siger, at fysiske ting eksisterer objektivt, mens eksempelvis intelligens, rigdom, seksualitet er sociale konstruktioner (Harnow Klausen 2005, 169). I projektet er der set på interaktionen og samspillet imellem deltagerne og mellem seer og deltager. Producenterne spillede i direkte forstand en mindre nævneværdig rolle i disse samspil, men Side 9 af 91!

11 indflydelsen i form af redigering og tilrettelæggelse må siges at have haft betydelig indflydelse på såvel interaktion imellem deltagerne indbyrdes som mellem deltager og seer. Vi er blevet opmærksomme på, at den fænomenologiske metode har været den bærende del af det at sætte sig ud over egne fordomme for at kunne give et programloyalt billede af situationerne. Ydermere siger socialkonstruktivismen at mennesket ikke er en naturgiven størrelse, men derimod bliver skabt gennem relationer og samtaler og derfor gennem sproget. Erving Goffman har i projektet repræsenteret den bærende del af socialkonstruktivismens tese om rolledannelse gennem relationer. Joshua Meyrowitz har ydet en mindre del i beskrivelsen og analysen af dette, da han til en stor del viderefører Goffmans tanker. Meyrowitz har for så vidt repræsenteret socialkonstruktivismens tese om rolledannelse gennem samtaler og sproget. Forskellen på Goffman og Meyrowitz er, at Goffman fokuserer på det enkelte individ, hvor Meyrowitz' fokus langt mere er på individets position i forhold til gruppen og de såkaldte gruppeidentiteter. Meyrowitz skriver ud fra en decideret påvirkning af de elektroniske medier og deres brug af sproget, mens Goffman skriver ud fra påvirkningen af de sociale relationer. Goffmans teori har derfor været særlig anvendelig i forhold til deltagerne i Paradise Hotel og det efterfølgende spin-off, da der er blevet kigget på det enkelte individ, dets face, de beskyttelsesmekanismer der er i anvendelse; hvordan et individ ligeledes kan være in wrong face og out of face. Meyrowitz teori har virket understøttende i forhold til Goffmans teser og givet belæg for de forhold og relationer, der synes fremstillet i programmet. Vi har en tese om, at individerne i dagens samfund ønsker et holdepunkt midt i deres selvrealisering. Gennem reality-programmer gives der adgang til et andet menneskes intimsfære, og derved bliver der skabt en fortrolighed, der ikke kræver fysisk deltagelse men blot et tryk på knappen.! For at kunne se fænomenet Paradise Hotel i den kontekst vi nu engang gør, har det været ligeså vigtigt at skabe en nyere forståelsesramme for brugen af Goffman og Meyrowitz. Til dette er medieforskerne Anne Jerslev (2004) og Stig Hjarvard (2003) anvendt, da vi ud fra den hermeneutiske tolkningsramme har anset det for vigtigt at forstå den kontekst, som fænomenet indskriver sig i, med nyere teoretiske briller. Vi bevæger os indenfor det socialkonstruktivistiske videnskabsfelt. I forhold til teoretikerne kan deltagerens væremåder og personlighed ikke ses som noget statisk eller naturskabt. Væremåde og personlighed skabes i det samspil, deltagerne indgår i, indlejret som de er i en iscenesat medieret ramme. Betydningen er altså her en social konstruktion, der alt andet lige har haft indflydelse på udformningen af analysen og dets genstandsfelt Metodeovervejelser På baggrund af projektets problemformulering vil vi gennemgå vores metodologiske valg for projektet. Afsnittet vil indeholde en gennemgang af den kvalitative metode med udgangspunkt i Side 10 af 91!

12 casestudiet som metode for projektet. Projektet placerer sig, ligesom vores anvendte teoretikere, i et socialkonstruktivistisk perspektiv, hvor analysen bygger på, at deltagernes virkelighed er konstrueret på baggrund af den sociale og tidsmæssige sammenhæng, de indgår i. Vi tager udgangspunkt i Jerslevs bog Vi ses på TV for at få en bred introduktion til området. Vores ønske har ikke været at lave en receptionsanalyse af reality-tv men derimod en analyse af de socialpsykologiske virkemidler, som reality-tv gør brug af i forsøget på at fange seeren, og dette kan Meyrowitz teori bidrage til at opklare. Både Jerslev og Hjarvard har benyttet Goffman og Meyrowitz i forbindelse med forskning i reality-tv genren, og vi har overført disse sammenhænge til Paradise Hotel i en reality-tv-kontekst. Deltagerne er bundet af de strukturelle forhold på Paradise Hotel. Disse er både med til at forme og muliggøre den handling, som foregår på hotellet. Det sociale spil, der er i gang på hotellet, foregår i en social kontekst. Spillets ramme skal derfor ikke forstås som passiv, da denne har indflydelse på den handling, som vises af producenterne, og derfor er denne betragtet som en integreret del af analyserne. Således sættes fortolkningen af vores iagttagelser ind i et perspektiv, som rækker udover deltagernes selvopfattelse, idet producenten inddrages. Videnskab på et fænomenologisk grundlag arbejder ud fra et mål om at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden. Metoden anvendes i reglen som kvalitativ analyse [ ] (Birkler 2005, 108). Metodisk understøttes dette af casestudiet, som skal forstås som den måde, hvor vi har gennemgået og analyseret repræsentative afsnit for at kunne diskutere Paradise Hotel i en større helhed. Vi har derved ladet sekvenser og helhed berige hinanden, og via den hermeneutiske fortolkningsramme skabt en fortolkning af de tilsyneladende bløde data, der karakteriserer den kvalitative metode (Harnow Klausen 2005, 147). Vi er bevidste om, at projektet har relaterede emner, som ikke er inddraget, da vi har været nødt til at lave afgrænsninger, der kan lede til en besvarelse af problemformuleringen. For at undersøge vores problemstillinger om reality-tv, har vi valgt at bruge casestudie. Casen er Paradise Hotel 6, hvor vi lægger fokus på, hvorvidt programmet indskriver sig i en reality-tv kontekst. Vi bruger casestudie som en metode, [ ] et konkret og afgrænset tilfælde som vi undersøger med det formål at opnå en detaljeret [ ] viden (Larsen 2007, 21). Vi har analyseret tilrettelæggelsen og indholdet af afsnit af Paradise Hotel ved brug af Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe (2004) samt Peter Harms Larsen (2003). Vi har set på, hvordan programmet fortælleteknisk benytter sig af kamerateknik, lyd og lys. Vi har udvalgt repræsentative afsnit af sæsonen, der herefter er analyseret, og herfra er der udledt generelle tendenser vedrørende Paradise Hotel. Metoden giver os en kontekstnær viden om Paradise Hotel og reality-tv, og er sammen med den kvalitative metode i stand til at skabe en mere dybdegående analyse samt fortolkning og give mulighed for udledning af generelle forhold. Side 11 af 91!

13 2.3. Dimensionsforankring Vi forankrer projektet i dimensionerne tekst og tegn samt subjektivitet og læring. Vi forankrer i dimensionen tekst og tegn, fordi vi har haft særligt fokus på de virkemidler, der bliver anvendt i Paradise Hotel. Vi har blandt andet analyseret lyd, lys og sync for at undersøge det udtryk, som Paradise Hotel skaber. Til dette har vi anvendt Horsbøl og Meldgaard (2004) samt Larsen (2003). Idet virkemidlerne i Paradise Hotel må siges at have en indflydelse på hvordan vi som seere opfatter begivenhederne, og idet virkemidlerne er med til at påvirke fremstillingen, har vores fokus ligget på, hvordan programmet fremstilles og ikke mindst opfattes gennem disse virkemidler. Tekst og tegn dimensionen kommer derved til udtryk, idet vi foretager analyser af programmets komposition og dramaturgiske opbygning, hvilken vi blandt andet skaber en forforståelse ud fra gennem Erving Goffmans teori. Vores forankring i subjektivitet og læring sker på baggrund af vores analyser af deltagerne og deres facework og stage-optræden på baggrund af sociologen Goffmans dramaturgiteori og Meyrowitz, som har videreudviklet teorien og tilført ekstra stages. I disse to teorier fokuseres der på det sociologiske rollespil mellem personer og deres optræden analyseres ud fra dette. Udover vores fokus på deltagernes samspil, så ser vi også på de karakterer/roller som produktionsselskabet skaber gennem brugen af virkemidler og redigering af optagelserne. Det socialkonstruktivistiske felt dækker således over dimensionen subjektivitet og læring, da interaktionen er i højsædet. Ydermere er dimensionen tekst og tegn repræsenteret i samtale- og sprogdelen af interaktionerne, der finder sted på Paradise Hotel. Vi ser derfor en kobling mellem de to anvendte dimensioner, da de gennem de valgte teoretikere supplerer både det metodiske, men også teoretiske grundlag for projektet. Begge teoretikere, Goffman og Meyrowitz, indskriver sig således under begge dimensioner, da de mener, at relationerne er et vigtigt forhold i rolledannelsen ligeså vel som samtalerne og sproget. Derudover dækker vi dimensionen fremmedsprog, da den anvendte teori primært er læst på engelsk. Herudover er en norsk udgave af Erving Goffmans The Presentation of Self in Everyday life (1959/1990), Vårt rollespill til daglig, en studie i hverdagslivets dramatikk (1959/1992) også inddraget. Vi har såvel brugt den engelske og norske udgave af Goffmans dramaturgiteori samt Interaction ritual essays in face-to-face behavior (1967/2005). Derudover er Joshua Meyrowitz No sense of place: the impact of electronic media on social behavior (1985) læst som primær forståelse af hans teori, hvor artiklen The play is the thing har fungeret som supplement til opfattelsen.! Side 12 af 91!

14 3. Reality-tv 3.1. Reality tv s historie Efter monopolbruddet i 1988 steg dokumentarismen i popularitet på dansk tv (Bondebjerg 2001). Dokumentarudsendelser havde i Danmark ofte ligeså høje seertal som fiktions-tv på trods af at fiktions-tv er dyrere at producere end dokumentarudsendelserne (ibid.). I 1990 erne brød reality-tv igennem på dansk tv, og i 1998 skete der et seermæssigt gennembrud på TV3, da de sendte Robinson Ekspeditionen for første gang (Hjarvard 2006, 245). Danmark så det første danske realityprogram, og det blev ikke det sidste. Reality-tv bygger på grundlæggende elementer fra dokumentargenren, dog bliver der i reality-tv lagt mere vægt på det følelsesmæssige og det iscenesatte af hverdagen. Både DR, TV2 og TV3 var med til at udvikle reality-tv i Danmark, og dette er både gjort gennem reality-dokumentar, reality-magasin og reality-gameshows (jf. afsnit 3.3). Det var ikke kun på tv, at reality blev populært, men også på internettet, i nyhedsmedier og sladderblade blev de nye kendte danskere og realityprogrammerne forsidestof. Reality-genren er ikke kedeligt og trivielt tv (Bondebjerg 2001), som mange ellers ofte har en forestilling om. Det, der tiltrækker stadigt flere og flere seere til reality-tv, er Det seje hverdagsflow tilsat lidt rollespil, skæg og ballade og indimellem også emotionelle sammenbrud, psykologisk konflikt og gruppe-krise for åben skærm [ ] konkurrencemomentet og drømmen om medie-berømmelsen, men også den simple sociale og psykologiske identifikation og legen mellem rolle og autenticitet. (Bondebjerg 2001) Reality-tv henvender sig ofte til unge og deres levestil. Det, at man kan følge mere med i sit yndlings reality-tvshow på internettet, tilføjer endnu en dimension i genren. Hverdagens vaner bliver blandet sammen med reality-tv på internettet. Det er ikke længere nok at have set programmet på tv, man skal også have set ekstramaterialet på internettet og vennernes kommentarerer på Facebook. Internettet er med til at give en fornemmelse af, at man kan holde øje med andre i deres hverdag som for eksempel i Paradise Hotel, hvor værten Rikke ofte afslutter et afsnit med at sige til seeren: Vil du se mere, så gå ind på tv3.dk/paradise (for eksempel afsnit 21, 33:10). Man bliver altså inviteret bag kulisserne af værten, lige når man gerne vil. Unge bruger internettet til at opdage nye verdener, som de ude i den virkelige verden ikke ville kunne få et indblik i (Livingstone 2009). Reality-tv er altså ikke et nyopfundet begreb, det er et fænomen, der har udviklet sig gennem konkurrence og kommercielle aspekter. Der bliver brudt mellem de grænser, der har været mellem privatsfæren og det offentlige liv. Der kommer nye muligheder for at blive set og blive kendt. (Bondebjerg 2001). Reality-tv er en genre i stadig udvikling på dansk tv, og især TV3 er forgangskanal. Side 13 af 91!

15 3.2. TV3 TV3 er en kommerciel tv-kanal med søsterkanalerne TV3+ og TV3 PULS. TV3 blev lanceret d. 31. december 1987, og kanalen sender via satellit fra London til Danmark (TV3 Business 2010a). TV3 er derfor underlagt engelsk lovgivning, hvilket vil sige, at der er andre restriktioner for, hvad de må vise og ikke må vise i forhold til tv-kanaler, der sender fra Danmark. TV3 må for eksempel sende reklamer midt i programmer. TV3 har ikke nogen public service forpligtelse og sender dermed ikke nyheder. TV3 slår sig op på, at det er topunderholdende reality-programmer og ofte amerikanske serier, som de sender (Viasat u.å.). Nogle af de mest kendte programmer fra TV3 er Paradise Hotel, Robinson Ekspeditionen og Fangerne på Fortet. Den popularitet reality-tv har fået på dansk tv kan tydelig ses på TV3 s programflade; 58 % af de sendte programmer på to tilfældige dage var realitytv herunder både danske og udenlandske produktioner. Derudover er reality-tv s popularitet også tydelig i de programmer, der bliver produceret i Danmark. I sensommeren har TV3 sendt 15 programmer, som alle er produceret specielt til at dække TV3 s programflade, og de er alle realityprogrammer Vores forståelse af reality-genren Vores forståelse og anvendelse af begrebet reality-tv tager udgangspunkt i Jerslevs definition, blandt andet i den forstand, at vi mener, at der er tale om følelses-tv. Fælles for de programmer, vi opfatter som reality, er, at der er et meget stort fokus på, hvad de enkelte deltagere føler, hvordan de subjektivt oplever den situation de befinder sig i, samt hvordan de beskriver deres følelser. Programmerne er oftest tilrettelagt på en måde, der søger at fremprovokere følelsesmæssige reaktioner blandt deltagerne, og redigeret på en måde, der tydeliggør - og måske overrepræsenterer - disse reaktioner. Det er essentielt, at programmet fremstår, som om der ikke er et manuskript, og at seeren har en oplevelse af, at deltagernes følelser er virkelige og ikke instruerede, uanset om det så rent faktisk skulle være tilfældet. Seeren skal altså have en oplevelse af, at det er virkeligheden, de ser på. Der kan være tale om en konstrueret virkelighed, men personerne og deres reaktioner skal fremstå virkelige. På den måde kommer seerne ofte til at føle, at de kender deltagerne, på samme måde som de kender figurerne i tv-serier som Friends eller Beverly Hills. Vi mener, at mange nyere realityprogrammer benytter sig af mange af fiktionsgenrernes virkemidler til blandt andet at skabe følelsen af, at man kender deltagerne. Dette understøttes blandt andet ved, at deltagerne bliver sat i et confession room, altså bliver taget ud af programmets virkelighed for at kunne fortælle om deres følelser, hemmeligheder eller subjektive oplevelser af det der sker i programmet. På den måde kommer seeren til at føle en intimitet med deltagerne, fordi seeren får lov at høre fortrolige ting, som de andre deltagere ikke får lov at høre. Dette gør, at seeren foretager en stor følelsesmæssig investering i deltagerne og så at sige holder med nogen og er imod andre. Chefcaster for Paradise Side 14 af 91!

16 Hotel, Mette Bennike, kalder interviewsituationen for sync og det er denne term, vi anvender i rapporten (Klubværelset 2010). Jerslev opdeler realitygenren i tre undergenrer: henholdsvis reality-dokumentar, reality-magasiner og reality-gameshows. Vi mener, at vores case, Paradise Hotel, falder under kategorien realitygameshow, da det i høj grad indeholder [ ] et spilmoment, personer der udfordres og udfordrer sig selv inden for givne, afstukne, regelstyrede rammer (Jerslev 2004, 29). De tre undergenrer er som følger: Reality-dokumentaren: Reality dokumentaren tager flere former. Det kan handle om den samme gruppe mennesker, som man ser fra afsnit til afsnit, for eksempel Amalies Verden på TV3. Det kan handle om en lokalitet, hvor der løbende skiftes ud i persongalleriet, for eksempel Hospitalet på TV3. Eller det kan være et tema, hvor der introduceres personer som kun er med i få afsnit men med et specifikt tema, som binder serien sammen, som for eksempel De Unge Mødre. Uanset hvad så er serien bygget op som en føljeton. I reality-dokumentaren følger man programmets deltagere som en helhed, eller i segmenter som bindes sammen af en narrativ voice-over, der primært skal hjælpe med at frembringe en emotionalitet i serien, som ikke frembringes ved blot at se programmet (Jerslev 2004, 28-30). Reality-magasinet: Programmer hvor man som regel følger en branche som for eksempel i Station 2 på TV2, hvor der fokuseres på politiet og den kriminelle verden. Programmer som disse er opsat med forskellige segmenter og forskellige indslag, der holdes i narrativt tov af en studievært. Ofte får man et indblik i den hverdag politifolkene har, ligesom man flittigt bruger rekonstruktioner til at give et realistisk billede på en given situation (Jerslev 2004, 28-30). Reality-gameshowet: Der findes to former for reality-gameshows. Det første er karakteriseret ved at en gruppe, som regel ukendte, mennesker bliver placeret i et konstrueret koncept eller verden, hvor de skal konkurrere mod hinanden. Herunder kan nævnes programmer som Robinson Ekspeditionen og Big Brother, hvor deltagerne forsøger at vinde spillet og den dertilhørende præmie. I disse programmer fokuseres der især på de konflikter, der opstår, og det sociale sammenspil mellem personerne. I denne form for reality-gameshow gælder det for deltagerne om at skabe et fællesskab, hvor deltagerne har hver deres rolle (Jerslev 2004, 106). Der skabes her et mini samfund. Selvom dette samfund er skabt og personerne indsat i et univers væk fra deres hverdag, så er det scenerne, man betragter som realistiske gengivelser af, hvad der sker i dette minisamfund. Den anden form for reality-gameshow er karakteriseret ved at være mere konkurrencedrevet med mindre fokus på de sociale roller. Der er her tale om programmer som X-Factor og America s Next Topmodel, hvor det for deltagerne gælder om at være bedre end de andre, og der fokuseres i langt mindre grad på det sociale spil og de konflikter, som opstår i andre programmer som for eksempel Paradise Hotel. Grundlæggende mener vi også, at der i realitygenren er fokus på almindelige mennesker. Det betyder ikke, at kendte og semikendte mennesker ikke kan deltage i reality-tv, men præmissen vil Side 15 af 91!

17 være, at fokus er på deres oplevelser, følelser og personlighed snarere end på det, der har gjort dem kendte. Når kendte deltager i realityprogrammer, er det altså oftest med et fokus på den private person snarere end den offentlige person. Vi kan dog også konstatere, at deltagelse i realityprogrammer ofte medfører en form for kendthed bedst eksemplificeret ved Amalie Szigethy, som efter sin deltagelse i Paradise Hotel har optrådt i en lang række tv- og radioprogrammer, er blevet gjort grin med i Cirkusrevyen og har fået sit eget program på TV3, hvor man kan følge hendes hverdag. Vi ser en tendens til, at nogle deltagere i realityprogrammer kan bruge deres deltagelse som et springbræt til at gøre i karriere i medierne. Et kendetegn ved stort set alle reality-programmer er, at der er en slags fortæller eller tovholder i programmet. I Paradise Hotel fungerer værtinden Rikke Göransson, som en slags fortæller. Det gør hun blandt andet ved somme tider at være den, der fortæller programmets deltagere om forestående udfordringer samt ved at fortælle seerne om, hvad der sker i det næste afsnit. Det er også Rikke, der står for kort at opsummere konflikter, spændingsmomenter og intriger før de ugentlige parceremonier. En række realityshows er kendetegnet ved at en del af spændingen er fokuseret på en slags ceremoni. I The Biggest Loser afsløres det med stor spænding og følgende klapsalver hvilken af deltagerne, der har tabt sig mest. I Paradise Hotel besluttes det ved Parceremonien, hvem der skal sendes hjem, og i Robinson Ekspeditionen holdes der ø-råd, hvor deltagerne stemmer om, hvem der skal sendes hjem. Ceremonierne er ofte understøttet af musik, der understreger den ceremonielle stemning, og indeholder desuden en særligt rituelt sprogbrug. Nyere reality-gameshows, herunder særligt Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen, har indbyggede udfordringer eller prøvelser, hvis formål er at afprøve deltagernes moral eller taktiskpsykologiske overblik. Det kan eksempelvis være, at en deltager får en hemmelig mission eller får mulighed for at forbedre sin egen situation på bekostning af de andre deltagere. Ifølge Peter Harms Larsen kan man tale om forskellige underholdningsplot, som kan fungere som byggeklodser for programmer og koncepter (Larsen 2002, 89). Disse plots er [ ] konkurrence, opgave, udfordring, fristelse, prøvelse, forvandling, uventet gæst, tidsfrist, tilfældighedsgenerator, afstemning og valg (Larsen 2002, 89). Konkurrence, opgave og udfordring kan minde om hinanden, men der er tale om forskellige spændinger fra hvem vinder (konkurrence) over kan de (opgave) til tør de (udfordring). Fristelse og prøvelse adskiller sig ved spændingen, om deltageren kan undgå fristelsen, eller om deltageren kan udstå prøvelsen. Tilfældighedsgenerator er spændingen ved tilfældigheder og udfaldet heraf. De ovennævnte underholdningsplot mikses ifølge Larsen ofte sammen med et faktaformat, og nye koncepter opstår (ibid.). Faktaformaterne er mange, men overordnet er det programmer, der er demonstrerende, illustrerende, afslørende, afdækkende eller afprøvende samt talkshow (ibid.). Side 16 af 91!

18 Effekten af at tilsætte forskellige underholdningsplot til de traditionelle fakta- og klassiske underholdningsprogrammer er: 1) at der skabes actionscener, som kan danne afsæt for forklarende scener, 2) at der skabes mindst et og ofte lange serier af sandhedens øjeblikke, 3) at der sker et skift i den formende spændingskurve fra bølgemodel uden egentligt klimaks til berettermodel med markant klimaks. (Larsen 2002, 89-90). Som det fremgår af ovenstående citat, så er der en fordel i at inkorporere underholdningsplot i traditionelle programmer. Derudover ser vi, at der gennem de underholdningsplot, som deltagerne udsættes for i et givent program, også kan lægge op til identifikationsmuligheder. Paradise Hotel tager stort set alle de ovennævnte underholdningsplot i kærlig behandling i løbet af de 64 afsnit. Det er ikke alle underholdningsplottene, der er med i hvert afsnit, men de fleste optræder en eller flere gange i løbet af serien. Vi mener ikke, at plottet forvandling indgår på noget tidspunkt i serien. Vi ser Paradise Hotel som et afprøvende dokumentarprogram, fordi der lægges vægt på, hvordan deltagerne klarer sig socialt indenfor de særlige rammer, der er opsat Paradise Hotels historie Paradise Hotel konceptet blev udviklet af det engelske produktionsselskab Mentorn, og det blev første gang vist i USA i Konceptet slog ikke umiddelbart igennem i USA, og der er i alt kun produceret og vist to sæsoner, hvoraf den anden først blev vist i 2008 (The Internet movie database u.å.a). Alligevel formåede konceptet at sprede sig rundt om i verden og især i Skandinavien har programmet opnået stor succes. I Danmark kastede produktionsselskabet Mastiff sig over konceptet, og den første danske sæson blev vist i efteråret 2005 på TV3. Seertallene i den første sæson lå omkring , hvilket ikke var overvældende, og enkelte inden for tv-branchen vovede da også at spå, at Paradise Hotel var kommet for sent, fordi reality-bølgen mere eller mindre var ovre, og der skulle i stedet nytænkning og nye koncepter til (Graversen 2005). Dette forhindrede dog ikke TV3 og Mastiff i at lave nye sæsoner, og for hver sæson har seertallet været stigende. I Paradise Hotel 6 var der gennemsnitlig seere, og i finaleafsnittet var der hele seere, der fulgte dramaet (Christensen & Ritzau 2010). Indtil videre er Danmark således det land i verden, hvor Paradise Hotel konceptet har opnået størst popularitet (Mastiff u.å.), da der som sagt er produceret seks sæsoner og i skrivende stund er en syvende undervejs, som efter planen bliver vist i foråret Programmets stigende succes har også smittet af på flere af deltagerne, som er blevet kendte alene på baggrund af deres optræden i programmet, og senest har dette medvirket i et spin-off program, hvor seerne følger paradisoen Amalie Szigethy i sin hverdag (TV3 u.å.). Side 17 af 91!

19 3.5. Konceptet bag Paradise Hotel I Danmark har produktionsselskabet Mastiff stået for produktionen. Mastiff er mest kendt for at lave underholdningsprogrammer og realityserier, og ifølge Mastiff selv så har de et særligt talent for at forfine udenlandske formater og gøre dem til danske landeplager (Mastiff u.å.). Ifølge Mastiff er konceptet bag Paradise Hotel følgende: På Paradise Hotel kæmper unge smukke singler om at overleve i de luksuriøse omgivelser. Over 14 uger skal deltagerne benytte sig af alle deres sociale evner for at holde sig i spillet og nå frem til finalen om titlen og pengepræmien. Romantik, flirt, taktik og intriger i de mest luksuriøse omgivelser man kan forestille sig. Det er Paradise Hotel. (Mastiff u.å.) Dette siger umiddelbart ikke meget om selve konceptet, og vi har derfor spurgt Mikal Kjær-Hansen, som arbejder hos Mastiff, hvad konceptet går ud på (se udskrift på bilag 2). Mikal Kjær- Hansen har været tilrettelægger på Paradise Hotel sæson 4, 5 og 6, og dermed også på den sæson som vi beskæftiger os med. Konceptet som sådan er det samme som altid. Det [Paradise Hotel] er et reality-show som koncentrerer sig om en flok festglade unge mennesker, som bliver overvåget 24 timer i døgnet på et luksushotel i Mexico. Sociale kompetencer og taktisk snilde skal gå hånd i hånd, hvis man skal overleve på hotellet. Hver torsdag til Parceremoni skal du have dig en partner - ellers skal du forlade Paradise Hotel. Derudover kommer der i løbet af ugen masser af udfordringer og twists, hvor det handler om at have taktisk snilde og opbakning fra de andre gæster for at overleve på hotellet. [ ] starttwistet i sæson 6 var "De gamle deltagere vender tilbage". Hvis man skal sætte en fællesnævner på resten af 6. sæson, må det være overraskelser. Det er en ambition altid at overraske - både deltagerne og seerne når de ser Paradise Hotel. (Citat: Mikal Kjær-Hansen, Mastiff., bilag 2) Paradise Hotel handler om overlevelse i social forstand og om at kunne begå sig sammen med andre mennesker i de særlige rammer, som et luksushotel i Mexico og de forskellige udfordringer udgør. Denne overlevelse i social forstand er modsat for eksempel reality-gameshowet Robinson Ekspeditionen, hvor det handler om at overleve fysisk og psykisk på en ø i Malaysia. Udover at det er Mastiffs ambition at overraske, så er det også deres hensigt at lave underholdende tv, som seerne gider se, og som kanalerne gider købe, for Mastiff er en virksomhed, der lige som alle andre virksomheder ønsker at tjene penge. Mikal Kjær-Hansen udlægger dette således: [ ] jo bedre programmerne er, jo større chance er der for, at der bliver bestilt en sæson mere [ ] (Citat: Mikal Kjær-Hansen, Mastiff). Målgruppen er unge mellem 15 og 25 år og ifølge TV3, som sender Paradise Hotel, så er programmet [ ] dét mest sexede realityshow på TV (TV3 Business 2010b). Side 18 af 91!

20 3.6. Vores forståelse af konceptet På baggrund af at have set alle 64 afsnit af Paradise Hotel er vi enige med Mikal Kjær-Hansens udlægning om, at Paradise Hotel handler om sociale kompetencer og taktisk snilde. Vi vil dog også tilføje, at held har en vis indflydelse på udviklingen i programmet, men dette er ikke noget, der kan planlægges fra producenternes side. Vi vil her uddybe mere konkret, hvordan konceptet Paradise Hotel er opbygget, og det gør vi med udgangspunkt i Paradise Hotel 6, afsnit Ti singler, fem piger og fem drenge, starter på hotellet, og de deler sig op i fem par, men som regel varer freden ikke længe. Der bliver løbende sendt en til to nye deltagere ind i programmet, som skal forsøge at splitte et par ad og derved overtage en plads på hotellet. Indimellem bliver tidligere udstemte deltagere fra samme sæson også sendt ind i programmet igen, og de får på denne måde en chance til. De nye deltagere har ofte en opgave, i Paradise-jargonen er dette en mission, som de skal løse, og lykkedes dette, får den nye deltager en fredning, så de andre deltagere ikke kan smide vedkommende ud. Det samme gør sig gældende hvis en tidligere udstemt deltager kommer ind i programmet igen. Denne mulighed for fredning er med til at gøre showet meget dynamisk, i og med at deltagerne skal kæmpe for deres bestående pladser, samtidig med at de nye deltagere får en chance for at komme ind i spillet. I løbet af den sidste uge begynder en udskilningsproces, hvor to par ender med at stå tilbage. En jury af udvalgte deltagere fra hele sæsonen skal herefter beslutte hvilket par, de ser som vindere, og som skal gå videre til troskabstesten. Testen skal vise om parret har troskab til hinanden, og såfremt dette er tilfældet deler parret pengepræmien. Tror de ikke på hinanden, kan den, der er hurtigst eller mest kynisk, beholde hele præmien for sig selv eller eventuelt dele præmien med en anden end partneren. I Paradise Hotel 6 var den samlede pengepræmie på kr. Selv om producenterne ynder at sige, at på Paradise Hotel kan alt ske, så er der alligevel en del faste hændelser. En uge på hotellet varer fire dage, hvilket på TV3 s sendeplan svarer til mandag til torsdag. Første dag/om mandagen kommer der en eller flere nye deltagere som har en opgave foran sig. Anden dag/om tirsdagen afgøres udfaldet af denne opgave og om aftenen er der ofte en temafest. Tredje dag/om onsdagen er der Pandoras Æske, hvor deltagerne må stille anonyme spørgsmål til hinanden. Fjerde dag/torsdagen er den store finale, hvor der er Parceremoni, og hvor én eller flere deltagere bliver sendt hjem. I Mexico starter ugen herefter forfra for deltagerne, mens seerne må vente til mandag med at se, hvad der sker. I enkelte uger sker det, at der bliver byttet lidt rundt på hændelserne, dette kunne for eksempel være en mission, der bliver afklaret samme dag, som den stilles eller en ny deltager der sendes ind om torsdagen, som det er tilfældet i afsnit 24 i vores udvalgte uge. Det ligger dog fast, at der er Pandoras Æske om onsdagen/tredjedagen og Parceremoni om torsdagen/fjerdedagen. Værten, Rikke Gøransson styrer slagets gang ved de formelle ceremonier og ved særlige missioner. Side 19 af 91!

21 3.7. Spin-off I forbindelse med vores undersøgelse af Paradise Hotel er vi blevet opmærksomme på begrebet spin-off. Ofte gør det sig gældende i forhold til film, tv-drama og -underholdning og computerspil, men i høj grad viser det sig også sig indenfor reality-tv. Spin-off er et engelsk udtryk, der angiver en slags videreudvikling af et eksisterende produkt. Det skal ikke forstås som en efterfølger, men nærmere en slags udvikling i forhold til det oprindelige produkt. Som eksempel kan nævnes tv-serien Joey ( ), som er et spin-off af den yderst populære sitcom Friends ( ). Her følger vi Joey Tribbiani, som var en af hovedpersonerne i den oprindelige serie, i hans forsøg på at klare sig som skuespiller i Los Angeles. Serien blev dog ikke nogen succes, hvilket måske skyldtes, at hovedpersonen Joey var markant anderledes i den nye serie i forhold til hans karakter i Friends (Ryan 2006). I forbindelse med serien Joey er der som nævnt tale om en hovedperson, som får sin egen serie. Det behøver dog ikke nødvendigvis være hovedpersoner, som får deres egen serie. Dette ses blandt andet i hospitalsdramaet Private Practice, hvor vi følger Dr. Addison Montgomery, som var en bifigur i den populære serie Grey's Anatomy (The Internet movie database u.å.b). Spin-off kan også optræde flermedialt, eksempelvis når et computerspil bliver til en film eller omvendt. Spin-off-fænomenet har gjort sig gældende indenfor reality-tv. I dansk sammenhæng er Jens Romundstad, der deltog i den første danske udgave af Robinson Ekspeditionen på TV3, et eksempel. Den rødhårede macho-fyr blev hurtigt kendt som Biker-Jens, og efter sin deltagelse i Robinson Ekspeditionen fik han sine egne programmer, henholdsvis Biker-Jens i USA, Biker-Jens i Østen og Biker-Jens Down Under (Holm 2007). Her fulgte man Biker-Jens, der på sin motorcykel rejste rundt i de tre verdensdele, mens han prøvede kræfter med for eksempel wrestling og kickboxing, som lå i tråd med hans udprægede macho-image. Der er altså her tale om en deltager i et reality-show, som får en stribe programmer, med sig selv i centrum. I programmet U-vending på P4 København afslører Jens Romundstad, hvordan det hårde biker-image var en rolle, der var konstrueret netop med det formål at gøre ham kendt - en rolle, som han nu har gjort op med (Holm 2007). I Paradise Hotel var den 18-årige Amalie Szigethy en fremtrædende deltager. Hun blev hurtigt omtalt i sladderpressen, formiddagsaviserne og på diverse internetsider som Facebook og Youtube. Primært fordi hun ofte vendte udtryk og talemåder på hovedet, uden selv at være klar over det. På Ekstra Bladets hjemmeside kunne der i februar 2010 stemmes på den deltager i Paradise Hotel, der var kommet med den dummeste bemærkning (Sørensen 2010) en afstemning Amalie vandt suverænt. På Youtube har en bruger uploadet en video kaldet Best of Amalie Uge 1, hvor en række af Amalies mest naive og besynderlige bemærkninger er klippet sammen (ArbitrageDK 2010). Klippet er blevet set over gange, og der er skrevet over 700 kommentarer til videoen. Eksempler som disse, mener vi, har været medvirkende til at gøre Amalie kendt. Under og efter Side 20 af 91!

22 visningen af Paradise Hotel har hun medvirket i adskillige radio- og tv-programmer og forsøger sig i skrivende stund med en sangkarriere. Det er ikke nødvendigvis den, der vinder programmet, som bliver mest kendt. I forbindelse med sæson 6 af Paradise Hotel, mener vi ikke, at der hersker tvivl om, at Amalie er blevet den mest kendte deltager, til trods for at hun ikke var med i finalen i programmet. I stedet var det deltagerne Peter og Cecilie, som vandt. Cecilie har man ikke hørt fra siden, og Peter har man hovedsageligt hørt om, fordi han er kæreste med Amalie. Generelt mener vi, at det er de mest farverige og excentriske personer som bliver mest kendte, snarere end de personer som er dygtige til det spil, som eksisterer i programmerne. Dette eksemplificeres bedst ved Amalie, som har fået sit eget tv-program - Amalies Verden - hvor man har kunnet følge hende og hendes mor i deres hverdag - eller hvad man nu skal kalde Amalies tilværelse, der nu domineres af koncerter, job som gæstebartender og optrædener i alle slags medier. Programmet er kendetegnet ved også at handle om Amalies mor, Charlotte, og derved hendes og Amalies indbyrdes forhold. Programmet bygger til dels videre på det mediefænomen, som Paradise Hotel skabte, men viser også sider af Amalie som måske er typiske for 18-årige piger; forelskelse, veninder og uenigheder med mor. Det er altså forsøgt at få Amalie væk fra hendes Paradise-image, selvom det nok er det, der er årsagen til, at hun er blevet kendt. Fokus synes i stedet at være på situationer, der kan være genkendelige for seerne, krydret med den tilsyneladende ubegavede, men livsglade person, som seerne kender fra Paradise Hotel. Man kan undre sig over, hvad en person som Amalie rent faktisk har at byde på. Faktum er imidlertid, at programmet har kunnet tiltrække seere, og Amalies Verden har haft omkring seere i hvert afsnit (Ulsøe 2010). Udover at have fået sit eget program har Amalie også deltaget i andre tv-programmer som Fangerne på fortet og Til middag hos... på TV3, samt Aloha! på TV2 og Ups, det er live! på TV2 Zulu. Hun er endvidere blevet fast anmelder på B.T. s webkanal (Jørgensen 2010a). I både Amalie og Jens Romundstads tilfælde er der tale om almindelige mennesker, som bruger deltagelse i et realityprogram, som springbræt til en karriere i medierne. Realityprogrammerne har givet deltagerne mulighed for at vise en rolle konstrueret eller ægte som visse seere har fundet interessant. Vi mener derfor, at den rolle som deltagerne får, er et brand, som de kan bruge til yderligere eksponering i medierne. Dette kan eksemplificeres ved for eksempel Jens Romundstad, der via Robinson Ekspeditionen fik et image som biker med machoattitude, og derved får lov at lave tre programmer om sine motorcykelrejser. Side 21 af 91!