1. Indledning og problemformulering Metodiske overvejelser Reality-tv Teoretiske tilgange... 22

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning og problemformulering... 6. 2. Metodiske overvejelser... 8. 3. Reality-tv... 13. 4. Teoretiske tilgange... 22"

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og problemformulering Motivation Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Metodiske overvejelser Videnskabsteoretisk felt Fænomenologi Hermeneutik Socialkonstruktivisme Metodeovervejelser Dimensionsforankring Reality-tv Reality tv s historie TV Vores forståelse af reality-genren Paradise Hotels historie Konceptet bag Paradise Hotel Vores forståelse af konceptet Spin-off Teoretiske tilgange Erving Goffman Identitetsdannelse gennem begreberne front- og backstage Individets egen evne til indtryksstyring Joshua Meyrowitz Relationerne ændres Den offentlige intimsfære Kritik Erving Goffman Joshua Meyrowitz Anne Jerslev Anne Jerslevs brug af Goffman og Meyrowitz Stig Hjarvard Det selskabelige samfund...29!

4 5. Analyse Metodisk tilgang Analyse af udvalgte sekvenser i afsnit Afsnit Afsnit Afsnit Afsnit Afsnit Delkonklusion Paradisets opbygning Lydside Kendingsmelodier og teasere Effektlyd Underlægningsmusik Billedsiden Redigering Opdeling af billedfladen Farver Kamerapositioner Sync Delkonklusion Generelle tendenser i reality-tv Delkonklusion Spin-off Delkonklusion Diskussion Hvorvidt er Paradise Hotel reality-tv? Spin-off Front- og backstage s betydning for reality-tv Konklusion Abstract Resume Projektforløbsbeskrivelse Litteratur Cases... 77

5 11.2. Anvendt litteratur Konsulteret litteratur Bilag Bilag 1 Vores motivationer for at se reality-tv...80 Bilag 2 korrespondance...84 Bilag 3 Resume af afsnittene !!!

6 !!!!!!!!!!!!!!! Under tiden foretrækker man selskabet med medier frem for med levende mennesker, da medierne ofte kan tilbyde samvær, der på en gang er mere interessant, og mindre krævende end selskab med levende mennesker. Stig Hjarvard 2003

7 1. Indledning og problemformulering 1.1. Motivation Vi gjorde det umulige, og blev ved, holder hele clubben åben efter lukketid Og jeg' tipsy men ikke fuld, så put lidt mere Grey Goose i min Red Bull For vi' så succesfulde, og fik jeg tilføjet at jeg' ung og single (Endnu en Nik & Jay 2008) Rockstarkulturen er strømmet ind over Danmark siden Nik & Jays første udgivelser i Sangene om fest, druk og damer har toppet hitlisterne og åbnet unge danskeres øjne for en lidt mere løssluppen hverdag med plads til lir og fester. Det vilde rockstarliv er blevet idealet for mange unge, hvad enten man er fra Knabstrup, Køge eller Indre København. Men chancerne for at realisere rockstardrømmen midt i studierne eller arbejdet er små. Reality-tv kan give en række unge danskere mulighed for at udleve det vilde liv. Shows som Paradise Hotel giver seerne mulighed for at være med til festerne med de populære og for en stund glemme vasketøj, madlavning og bøger. Realitygenren lukker seerne ind i en konstrueret virkelighed sågar i soveværelset, når lyset bliver slukket. Så hvorfor bliver hverdagsting spændende på tv? Jagten på evig ungdom bliver suppleret med drømmen om at være berømt selvom det kun er for et kort øjeblik. Man behøver ikke længere have særlige evner eller talenter for at opnå berømmelse. Vores motivation for at skrive projektet bunder i en fælles interesse for at forstå realitygenrens popularitet, tiltrækning af publikum og producenternes ofte omfattende redigering af programmerne. Fra barnsben har vi fået fortalt historier og eventyr om prinser og prinsesser, gode og onde mennesker og selv i voksenlivet bliver lysten til en god historie og underholdning ikke mindre. I dag vælger mange at tænde for Paradise Hotel på TV3 aften efter aften. Her oplever seeren intriger, sex, kærlighed, spænding og vilde fester. Konceptet bag Paradise Hotel rækker dog langt ud over selve programmet. Der kan ses ekstraklip på nettet, netdates med programmets deltagere som også kan mødes på landets diskoteker, i morgen-tv og radioen. Det kan endda ende med, at deltagerne får deres helt eget program Problemfelt Som udgangspunkt bestod vores interesse i at forstå, hvad der gør reality-tv tiltrækkende, hvilket ledte os videre til spørgsmålet om, hvorfor et realityprogram, som Paradise Hotel, præger medierne og derved samfundet, i det omfang det gør. Hvilke virkemidler bruges til at fange og fastholde seerne, og hvilke stilistiske træk er genkendelige for netop Paradise Hotel? Hvordan passer formatet for Paradise Hotel ind i den hidtidige definition af reality-tv? Hvad kan vi dernæst sige om realitygenren i forhold til Paradise Hotel? Side 6 af 91!

8 Vi har valgt at fokusere på Paradise Hotel, fordi vi har en tese om, at programmet afspejler en af tidens mest populære reality-tv-tendenser, som vi blandt andet ser i realityprogrammerne Sommer i Sunny Beach og Paradise Hotel. Vi vælger desuden at beskæftige os med de mange former for spinoffs, der er opstået på baggrund af fænomenet Paradise Hotel. Dette gøres blandt andet for at udforske hvilke eftervirkninger et program som Paradise Hotel har fået. Medieforskere nævner, at reality-tv er lige så interessant at tale om, som det er at se på. Dette kan bestemt ses i forbindelse med de spin-offs som opstår i kølvandet af et populært realityprogram. Hvorfor kategoriseres Paradise Hotel overhovedet som reality-tv? Er der nogen form for virkelighed eller autenticitet i et program, der er redigeret i en sådan grad som Paradise Hotel? 1.3. Problemformulering Hvorledes indskriver Paradise Hotel sig i en reality-tv kontekst? Hvordan kan Paradise Hotel og dets spin-offs ses som et udtryk for nutidens mediekulturelle tendenser? 1.4. Afgrænsning Vi vælger at tage udgangspunkt i tv-programmet Paradise Hotel sæson 6, som kørte i foråret Vi vælger Paradise Hotel, fordi det er et reality-gameshow, der har haft en stigende popularitet gennem sin levetid. På trods af fraværet af oplysning i programmerne og den åbenlyse iscenesatte virkelighed har programmerne formået at fange danskernes opmærksomhed i nu seks år. Denne sæson er hidtil den, der er blevet eksponeret mest i medierne (Christensen & Ritzau 2010). Vi synes derfor, at denne er mest interessant i forhold til nutidens mediekulturelle tendenser. Når vi efterfølgende omtaler Paradise Hotel, mener vi implicit sæson 6, med mindre andet er angivet. Vi har set alle 64 afsnit i denne sjette sæson, og derefter udvalgt afsnit 20-24, der repræsenterer en uge i Paradise Hotel, fra torsdag til torsdag. Dette har vi valgt, da vi gerne ville have nogle afsnit, hvor programmet er gået i gang, og seeren har fået et vist kendskab til deltagerne og spillets regler. Det psykologiske spil, der opstår i reality-gameshowet, er tydeligt i denne uge. Derfor er disse afsnit også særligt repræsentative, da vi ønsker at se på de virkemidler, der tillægges programmet, når der indføres tvists og for seeren uforudsete skift i programmet. Vi vil se på opbygningen og udformningen af selve programmet, hvor vi ser på rammerne for programmet, frem for deltagernes og seernes bevæggrunde for at deltage i og se programmet. Ydermere var det et vigtigt kriterium for os at udvælge afsnit, hvor Amalie var med, da vi ønsker at se på det efterfølgende spin-off program Amalies Verden. Side 7 af 91!

9 2. Metodiske overvejelser 2.1. Videnskabsteoretisk felt Kapitel to er skrevet som en meta-refleksion over projektet, dets analyse og analysens teoretiske tilgang. Dette er gjort for at vise sammenhængen mellem faglig viden og forskellige arbejdsmetoder. Der er således tale om en videnskabsteoretisk refleksion, der ser tilbage på, hvad der er gjort og forsøger at fastlægge dette. Ud af dette har vi derfor kunne udlede, at vi på baggrund af opgavens indholds- og strukturmæssige tilgang har kunnet reflektere over videnskabsteoretiske til- og fravalg i forbindelse med analysestrategi, metode og teori (Olsen & Pedersen 2009, 149). Vi kombinerer en fænomenologisk metode med en hermeneutisk tolkningsramme. Fænomenologien er det beskrivende element i tilgangen til projektet, hvor hermeneutikken repræsenterer et fortolkende og analytisk element i rapporten. Der er et åbenlyst samspil mellem de to retninger, der med hermeneutikken er rettet mod forståelse, både som metode og menneskeligt grundvilkår, og fænomenologiens fokus på genstandene og bevidsthedsforståelsen af disse (Birkler 2005, 103). Sammen giver disse to ansats til det videnskabsteoretiske felt, socialkonstruktivisme, som rapporten og det teoretiske ståsted i rapporten kan karakteriseres som Fænomenologi Fænomenologiens metode forsøger at beskrive bevidsthedsforståelsen bag fænomener. Den repræsenterer et udgangspunkt, hvor det er vigtigt at reflektere over sin rolle som medproducent af den viden, der er indlejret i projektet. Den fænomenologiske metode består af tre trin, hvor det første består i at beskrive fænomenet, som det fremstår uden at lade sig begrænse af sin forforståelse. Det andet skridt består i at søge efter det almene i enkelte iagttagelser, hvor det tredje skridt er en refleksion over iagttagelsesprocessen (Zahavi 2003, kap. 5). I projektet er der blevet lagt vægt på blandt andet at beskrive Mastiff s udlægning og forklaring af konceptet for Paradise Hotel. Vores forforståelser er forsøgt lagt på hylden i sådanne beskrivelser i projektet, og dette repræsenterer således første skridt (Birkler 2005, 110). Vi har vedlagt vores personlige motivationer for projektet (bilag 1) og heri kan også læses nogle af vores forforståelser. Ved at udvælge enkelte sekvenser og se disse som repræsentative for den generelle tendens og programstrukturering i Paradise Hotel, har vi således forsøgt at skelne det genkomne i de enkelte udvalgte sekvenser. Analysen og diskussionen er et eksempel på tredje skridt, da vi her har forholdt os kritisk til, hvordan tingene er kommet til syne for os og reflekteret over vores iagttagelser af programmet. Dette kaldes fænomenologisk reduktion og repræsenterer, at de fordomme, der under første skridt blev sat i parentes og skudt til side, nu skal tages op til refleksion i forhold til de fundne resultater (ibid.). Det er derfor også vigtigt at være sine forforståelser bevidste inden analysens start, og dette hjælper den hermeneutiske tolkningsramme med at fastsætte. Side 8 af 91!

10 Hermeneutik Vi har alle en forståelse af Paradise Hotel i en specifik subjektiv kontekst. Disse forståelser er afgørende for vores fokusområder og vores resultater af analyse. For at vurdere og benytte vores resultater må vi altså vurdere vores hypoteser, forståelser og eventuelle fordomme. Vi er alle en del af målgruppen for Paradise Hotel, og vi har alle set programmet i større eller mindre grad. Vi har på forhånd dannet meninger og holdninger til programmet, og disse er kommet til udtryk i rapporten. Vi analyserer altså programmet i en bestemt forståelsesramme, hvor vores forståelser og viden er indlejret. I analysen har vi udvalgt afsnit og ser altså delene i forståelsen af helheden, og lader dele og helhed befrugte hinanden. Dette er således et eksempel på, hvordan den hermeneutiske tolkningsramme er anvendt i analysen af de udvalgte repræsentative afsnit, Samtidig ændres vores forståelser idet vi analyser delene, og hermed ses helheden også i forhold til sekvenserne. Vi havde en forforståelse af fænomenet Paradise Hotel, som sekvenserne blev undersøgt efter og forståelsen korrigeres herefter. Den nye forståelse undersøges, dette leder op til en ny viden, der endnu engang afprøves og undersøges (Harnow Klausen 2005, 153). Herved opstår den hermeneutiske cirkel, som betyder, at man ikke kan gå induktivt til værks, når man beskæftiger sig med fortolkning af en tekst. Fortolkning bliver til idet man kredser frem og tilbage mellem læsningen af enkelte tekstpassager og ens forståelse af teksten som helhed (Harnow Klausen 2005, 153). Metodisk benytter vi dog ikke udelukkende en hermeneutisk tilgang. Vi er ikke interesserede i at ende med en dialog af vores egne forforståelser og eventuelle fordomme. På den måde ses samspillet mellem den fænomenologiske metode og den hermeneutiske tolkningsramme, der danner grundlag for den socialkonstruktivistiske tilgang til projektet. Omdrejningspunktet er derimod vores bevidsthed omkring forforståelserne i arbejdet med reality-tv. Vi går ikke ind og diskuterer, hvad vi af- eller bekræfter i analysen, eller arbejder med at få vores fordomme i spil. Vi prøver derimod at iagttage nogle genkendelige elementer og vurdere deres intentionelle effekt i en kontekst, der er præget af forforståelser. Vores forforståelser er således benyttet i det videnskabelige arbejde Socialkonstruktivisme Socialkonstruktivismen er den mest populære form for antirealisme. Virkeligheden afhænger af hvad det enkelte menneske oplever og bliver derfor også socialt konstrueret. Der findes tre grundtyper af socialkonstruktivisme, men dette projekt er forankret i konstruktivismen med hensyn til sociale størrelser, der er en form, der undtager naturvidenskaben og siger, at fysiske ting eksisterer objektivt, mens eksempelvis intelligens, rigdom, seksualitet er sociale konstruktioner (Harnow Klausen 2005, 169). I projektet er der set på interaktionen og samspillet imellem deltagerne og mellem seer og deltager. Producenterne spillede i direkte forstand en mindre nævneværdig rolle i disse samspil, men Side 9 af 91!

11 indflydelsen i form af redigering og tilrettelæggelse må siges at have haft betydelig indflydelse på såvel interaktion imellem deltagerne indbyrdes som mellem deltager og seer. Vi er blevet opmærksomme på, at den fænomenologiske metode har været den bærende del af det at sætte sig ud over egne fordomme for at kunne give et programloyalt billede af situationerne. Ydermere siger socialkonstruktivismen at mennesket ikke er en naturgiven størrelse, men derimod bliver skabt gennem relationer og samtaler og derfor gennem sproget. Erving Goffman har i projektet repræsenteret den bærende del af socialkonstruktivismens tese om rolledannelse gennem relationer. Joshua Meyrowitz har ydet en mindre del i beskrivelsen og analysen af dette, da han til en stor del viderefører Goffmans tanker. Meyrowitz har for så vidt repræsenteret socialkonstruktivismens tese om rolledannelse gennem samtaler og sproget. Forskellen på Goffman og Meyrowitz er, at Goffman fokuserer på det enkelte individ, hvor Meyrowitz' fokus langt mere er på individets position i forhold til gruppen og de såkaldte gruppeidentiteter. Meyrowitz skriver ud fra en decideret påvirkning af de elektroniske medier og deres brug af sproget, mens Goffman skriver ud fra påvirkningen af de sociale relationer. Goffmans teori har derfor været særlig anvendelig i forhold til deltagerne i Paradise Hotel og det efterfølgende spin-off, da der er blevet kigget på det enkelte individ, dets face, de beskyttelsesmekanismer der er i anvendelse; hvordan et individ ligeledes kan være in wrong face og out of face. Meyrowitz teori har virket understøttende i forhold til Goffmans teser og givet belæg for de forhold og relationer, der synes fremstillet i programmet. Vi har en tese om, at individerne i dagens samfund ønsker et holdepunkt midt i deres selvrealisering. Gennem reality-programmer gives der adgang til et andet menneskes intimsfære, og derved bliver der skabt en fortrolighed, der ikke kræver fysisk deltagelse men blot et tryk på knappen.! For at kunne se fænomenet Paradise Hotel i den kontekst vi nu engang gør, har det været ligeså vigtigt at skabe en nyere forståelsesramme for brugen af Goffman og Meyrowitz. Til dette er medieforskerne Anne Jerslev (2004) og Stig Hjarvard (2003) anvendt, da vi ud fra den hermeneutiske tolkningsramme har anset det for vigtigt at forstå den kontekst, som fænomenet indskriver sig i, med nyere teoretiske briller. Vi bevæger os indenfor det socialkonstruktivistiske videnskabsfelt. I forhold til teoretikerne kan deltagerens væremåder og personlighed ikke ses som noget statisk eller naturskabt. Væremåde og personlighed skabes i det samspil, deltagerne indgår i, indlejret som de er i en iscenesat medieret ramme. Betydningen er altså her en social konstruktion, der alt andet lige har haft indflydelse på udformningen af analysen og dets genstandsfelt Metodeovervejelser På baggrund af projektets problemformulering vil vi gennemgå vores metodologiske valg for projektet. Afsnittet vil indeholde en gennemgang af den kvalitative metode med udgangspunkt i Side 10 af 91!

12 casestudiet som metode for projektet. Projektet placerer sig, ligesom vores anvendte teoretikere, i et socialkonstruktivistisk perspektiv, hvor analysen bygger på, at deltagernes virkelighed er konstrueret på baggrund af den sociale og tidsmæssige sammenhæng, de indgår i. Vi tager udgangspunkt i Jerslevs bog Vi ses på TV for at få en bred introduktion til området. Vores ønske har ikke været at lave en receptionsanalyse af reality-tv men derimod en analyse af de socialpsykologiske virkemidler, som reality-tv gør brug af i forsøget på at fange seeren, og dette kan Meyrowitz teori bidrage til at opklare. Både Jerslev og Hjarvard har benyttet Goffman og Meyrowitz i forbindelse med forskning i reality-tv genren, og vi har overført disse sammenhænge til Paradise Hotel i en reality-tv-kontekst. Deltagerne er bundet af de strukturelle forhold på Paradise Hotel. Disse er både med til at forme og muliggøre den handling, som foregår på hotellet. Det sociale spil, der er i gang på hotellet, foregår i en social kontekst. Spillets ramme skal derfor ikke forstås som passiv, da denne har indflydelse på den handling, som vises af producenterne, og derfor er denne betragtet som en integreret del af analyserne. Således sættes fortolkningen af vores iagttagelser ind i et perspektiv, som rækker udover deltagernes selvopfattelse, idet producenten inddrages. Videnskab på et fænomenologisk grundlag arbejder ud fra et mål om at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden. Metoden anvendes i reglen som kvalitativ analyse [ ] (Birkler 2005, 108). Metodisk understøttes dette af casestudiet, som skal forstås som den måde, hvor vi har gennemgået og analyseret repræsentative afsnit for at kunne diskutere Paradise Hotel i en større helhed. Vi har derved ladet sekvenser og helhed berige hinanden, og via den hermeneutiske fortolkningsramme skabt en fortolkning af de tilsyneladende bløde data, der karakteriserer den kvalitative metode (Harnow Klausen 2005, 147). Vi er bevidste om, at projektet har relaterede emner, som ikke er inddraget, da vi har været nødt til at lave afgrænsninger, der kan lede til en besvarelse af problemformuleringen. For at undersøge vores problemstillinger om reality-tv, har vi valgt at bruge casestudie. Casen er Paradise Hotel 6, hvor vi lægger fokus på, hvorvidt programmet indskriver sig i en reality-tv kontekst. Vi bruger casestudie som en metode, [ ] et konkret og afgrænset tilfælde som vi undersøger med det formål at opnå en detaljeret [ ] viden (Larsen 2007, 21). Vi har analyseret tilrettelæggelsen og indholdet af afsnit af Paradise Hotel ved brug af Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe (2004) samt Peter Harms Larsen (2003). Vi har set på, hvordan programmet fortælleteknisk benytter sig af kamerateknik, lyd og lys. Vi har udvalgt repræsentative afsnit af sæsonen, der herefter er analyseret, og herfra er der udledt generelle tendenser vedrørende Paradise Hotel. Metoden giver os en kontekstnær viden om Paradise Hotel og reality-tv, og er sammen med den kvalitative metode i stand til at skabe en mere dybdegående analyse samt fortolkning og give mulighed for udledning af generelle forhold. Side 11 af 91!

13 2.3. Dimensionsforankring Vi forankrer projektet i dimensionerne tekst og tegn samt subjektivitet og læring. Vi forankrer i dimensionen tekst og tegn, fordi vi har haft særligt fokus på de virkemidler, der bliver anvendt i Paradise Hotel. Vi har blandt andet analyseret lyd, lys og sync for at undersøge det udtryk, som Paradise Hotel skaber. Til dette har vi anvendt Horsbøl og Meldgaard (2004) samt Larsen (2003). Idet virkemidlerne i Paradise Hotel må siges at have en indflydelse på hvordan vi som seere opfatter begivenhederne, og idet virkemidlerne er med til at påvirke fremstillingen, har vores fokus ligget på, hvordan programmet fremstilles og ikke mindst opfattes gennem disse virkemidler. Tekst og tegn dimensionen kommer derved til udtryk, idet vi foretager analyser af programmets komposition og dramaturgiske opbygning, hvilken vi blandt andet skaber en forforståelse ud fra gennem Erving Goffmans teori. Vores forankring i subjektivitet og læring sker på baggrund af vores analyser af deltagerne og deres facework og stage-optræden på baggrund af sociologen Goffmans dramaturgiteori og Meyrowitz, som har videreudviklet teorien og tilført ekstra stages. I disse to teorier fokuseres der på det sociologiske rollespil mellem personer og deres optræden analyseres ud fra dette. Udover vores fokus på deltagernes samspil, så ser vi også på de karakterer/roller som produktionsselskabet skaber gennem brugen af virkemidler og redigering af optagelserne. Det socialkonstruktivistiske felt dækker således over dimensionen subjektivitet og læring, da interaktionen er i højsædet. Ydermere er dimensionen tekst og tegn repræsenteret i samtale- og sprogdelen af interaktionerne, der finder sted på Paradise Hotel. Vi ser derfor en kobling mellem de to anvendte dimensioner, da de gennem de valgte teoretikere supplerer både det metodiske, men også teoretiske grundlag for projektet. Begge teoretikere, Goffman og Meyrowitz, indskriver sig således under begge dimensioner, da de mener, at relationerne er et vigtigt forhold i rolledannelsen ligeså vel som samtalerne og sproget. Derudover dækker vi dimensionen fremmedsprog, da den anvendte teori primært er læst på engelsk. Herudover er en norsk udgave af Erving Goffmans The Presentation of Self in Everyday life (1959/1990), Vårt rollespill til daglig, en studie i hverdagslivets dramatikk (1959/1992) også inddraget. Vi har såvel brugt den engelske og norske udgave af Goffmans dramaturgiteori samt Interaction ritual essays in face-to-face behavior (1967/2005). Derudover er Joshua Meyrowitz No sense of place: the impact of electronic media on social behavior (1985) læst som primær forståelse af hans teori, hvor artiklen The play is the thing har fungeret som supplement til opfattelsen.! Side 12 af 91!

14 3. Reality-tv 3.1. Reality tv s historie Efter monopolbruddet i 1988 steg dokumentarismen i popularitet på dansk tv (Bondebjerg 2001). Dokumentarudsendelser havde i Danmark ofte ligeså høje seertal som fiktions-tv på trods af at fiktions-tv er dyrere at producere end dokumentarudsendelserne (ibid.). I 1990 erne brød reality-tv igennem på dansk tv, og i 1998 skete der et seermæssigt gennembrud på TV3, da de sendte Robinson Ekspeditionen for første gang (Hjarvard 2006, 245). Danmark så det første danske realityprogram, og det blev ikke det sidste. Reality-tv bygger på grundlæggende elementer fra dokumentargenren, dog bliver der i reality-tv lagt mere vægt på det følelsesmæssige og det iscenesatte af hverdagen. Både DR, TV2 og TV3 var med til at udvikle reality-tv i Danmark, og dette er både gjort gennem reality-dokumentar, reality-magasin og reality-gameshows (jf. afsnit 3.3). Det var ikke kun på tv, at reality blev populært, men også på internettet, i nyhedsmedier og sladderblade blev de nye kendte danskere og realityprogrammerne forsidestof. Reality-genren er ikke kedeligt og trivielt tv (Bondebjerg 2001), som mange ellers ofte har en forestilling om. Det, der tiltrækker stadigt flere og flere seere til reality-tv, er Det seje hverdagsflow tilsat lidt rollespil, skæg og ballade og indimellem også emotionelle sammenbrud, psykologisk konflikt og gruppe-krise for åben skærm [ ] konkurrencemomentet og drømmen om medie-berømmelsen, men også den simple sociale og psykologiske identifikation og legen mellem rolle og autenticitet. (Bondebjerg 2001) Reality-tv henvender sig ofte til unge og deres levestil. Det, at man kan følge mere med i sit yndlings reality-tvshow på internettet, tilføjer endnu en dimension i genren. Hverdagens vaner bliver blandet sammen med reality-tv på internettet. Det er ikke længere nok at have set programmet på tv, man skal også have set ekstramaterialet på internettet og vennernes kommentarerer på Facebook. Internettet er med til at give en fornemmelse af, at man kan holde øje med andre i deres hverdag som for eksempel i Paradise Hotel, hvor værten Rikke ofte afslutter et afsnit med at sige til seeren: Vil du se mere, så gå ind på tv3.dk/paradise (for eksempel afsnit 21, 33:10). Man bliver altså inviteret bag kulisserne af værten, lige når man gerne vil. Unge bruger internettet til at opdage nye verdener, som de ude i den virkelige verden ikke ville kunne få et indblik i (Livingstone 2009). Reality-tv er altså ikke et nyopfundet begreb, det er et fænomen, der har udviklet sig gennem konkurrence og kommercielle aspekter. Der bliver brudt mellem de grænser, der har været mellem privatsfæren og det offentlige liv. Der kommer nye muligheder for at blive set og blive kendt. (Bondebjerg 2001). Reality-tv er en genre i stadig udvikling på dansk tv, og især TV3 er forgangskanal. Side 13 af 91!

15 3.2. TV3 TV3 er en kommerciel tv-kanal med søsterkanalerne TV3+ og TV3 PULS. TV3 blev lanceret d. 31. december 1987, og kanalen sender via satellit fra London til Danmark (TV3 Business 2010a). TV3 er derfor underlagt engelsk lovgivning, hvilket vil sige, at der er andre restriktioner for, hvad de må vise og ikke må vise i forhold til tv-kanaler, der sender fra Danmark. TV3 må for eksempel sende reklamer midt i programmer. TV3 har ikke nogen public service forpligtelse og sender dermed ikke nyheder. TV3 slår sig op på, at det er topunderholdende reality-programmer og ofte amerikanske serier, som de sender (Viasat u.å.). Nogle af de mest kendte programmer fra TV3 er Paradise Hotel, Robinson Ekspeditionen og Fangerne på Fortet. Den popularitet reality-tv har fået på dansk tv kan tydelig ses på TV3 s programflade; 58 % af de sendte programmer på to tilfældige dage var realitytv herunder både danske og udenlandske produktioner. Derudover er reality-tv s popularitet også tydelig i de programmer, der bliver produceret i Danmark. I sensommeren har TV3 sendt 15 programmer, som alle er produceret specielt til at dække TV3 s programflade, og de er alle realityprogrammer Vores forståelse af reality-genren Vores forståelse og anvendelse af begrebet reality-tv tager udgangspunkt i Jerslevs definition, blandt andet i den forstand, at vi mener, at der er tale om følelses-tv. Fælles for de programmer, vi opfatter som reality, er, at der er et meget stort fokus på, hvad de enkelte deltagere føler, hvordan de subjektivt oplever den situation de befinder sig i, samt hvordan de beskriver deres følelser. Programmerne er oftest tilrettelagt på en måde, der søger at fremprovokere følelsesmæssige reaktioner blandt deltagerne, og redigeret på en måde, der tydeliggør - og måske overrepræsenterer - disse reaktioner. Det er essentielt, at programmet fremstår, som om der ikke er et manuskript, og at seeren har en oplevelse af, at deltagernes følelser er virkelige og ikke instruerede, uanset om det så rent faktisk skulle være tilfældet. Seeren skal altså have en oplevelse af, at det er virkeligheden, de ser på. Der kan være tale om en konstrueret virkelighed, men personerne og deres reaktioner skal fremstå virkelige. På den måde kommer seerne ofte til at føle, at de kender deltagerne, på samme måde som de kender figurerne i tv-serier som Friends eller Beverly Hills. Vi mener, at mange nyere realityprogrammer benytter sig af mange af fiktionsgenrernes virkemidler til blandt andet at skabe følelsen af, at man kender deltagerne. Dette understøttes blandt andet ved, at deltagerne bliver sat i et confession room, altså bliver taget ud af programmets virkelighed for at kunne fortælle om deres følelser, hemmeligheder eller subjektive oplevelser af det der sker i programmet. På den måde kommer seeren til at føle en intimitet med deltagerne, fordi seeren får lov at høre fortrolige ting, som de andre deltagere ikke får lov at høre. Dette gør, at seeren foretager en stor følelsesmæssig investering i deltagerne og så at sige holder med nogen og er imod andre. Chefcaster for Paradise Side 14 af 91!

16 Hotel, Mette Bennike, kalder interviewsituationen for sync og det er denne term, vi anvender i rapporten (Klubværelset 2010). Jerslev opdeler realitygenren i tre undergenrer: henholdsvis reality-dokumentar, reality-magasiner og reality-gameshows. Vi mener, at vores case, Paradise Hotel, falder under kategorien realitygameshow, da det i høj grad indeholder [ ] et spilmoment, personer der udfordres og udfordrer sig selv inden for givne, afstukne, regelstyrede rammer (Jerslev 2004, 29). De tre undergenrer er som følger: Reality-dokumentaren: Reality dokumentaren tager flere former. Det kan handle om den samme gruppe mennesker, som man ser fra afsnit til afsnit, for eksempel Amalies Verden på TV3. Det kan handle om en lokalitet, hvor der løbende skiftes ud i persongalleriet, for eksempel Hospitalet på TV3. Eller det kan være et tema, hvor der introduceres personer som kun er med i få afsnit men med et specifikt tema, som binder serien sammen, som for eksempel De Unge Mødre. Uanset hvad så er serien bygget op som en føljeton. I reality-dokumentaren følger man programmets deltagere som en helhed, eller i segmenter som bindes sammen af en narrativ voice-over, der primært skal hjælpe med at frembringe en emotionalitet i serien, som ikke frembringes ved blot at se programmet (Jerslev 2004, 28-30). Reality-magasinet: Programmer hvor man som regel følger en branche som for eksempel i Station 2 på TV2, hvor der fokuseres på politiet og den kriminelle verden. Programmer som disse er opsat med forskellige segmenter og forskellige indslag, der holdes i narrativt tov af en studievært. Ofte får man et indblik i den hverdag politifolkene har, ligesom man flittigt bruger rekonstruktioner til at give et realistisk billede på en given situation (Jerslev 2004, 28-30). Reality-gameshowet: Der findes to former for reality-gameshows. Det første er karakteriseret ved at en gruppe, som regel ukendte, mennesker bliver placeret i et konstrueret koncept eller verden, hvor de skal konkurrere mod hinanden. Herunder kan nævnes programmer som Robinson Ekspeditionen og Big Brother, hvor deltagerne forsøger at vinde spillet og den dertilhørende præmie. I disse programmer fokuseres der især på de konflikter, der opstår, og det sociale sammenspil mellem personerne. I denne form for reality-gameshow gælder det for deltagerne om at skabe et fællesskab, hvor deltagerne har hver deres rolle (Jerslev 2004, 106). Der skabes her et mini samfund. Selvom dette samfund er skabt og personerne indsat i et univers væk fra deres hverdag, så er det scenerne, man betragter som realistiske gengivelser af, hvad der sker i dette minisamfund. Den anden form for reality-gameshow er karakteriseret ved at være mere konkurrencedrevet med mindre fokus på de sociale roller. Der er her tale om programmer som X-Factor og America s Next Topmodel, hvor det for deltagerne gælder om at være bedre end de andre, og der fokuseres i langt mindre grad på det sociale spil og de konflikter, som opstår i andre programmer som for eksempel Paradise Hotel. Grundlæggende mener vi også, at der i realitygenren er fokus på almindelige mennesker. Det betyder ikke, at kendte og semikendte mennesker ikke kan deltage i reality-tv, men præmissen vil Side 15 af 91!

17 være, at fokus er på deres oplevelser, følelser og personlighed snarere end på det, der har gjort dem kendte. Når kendte deltager i realityprogrammer, er det altså oftest med et fokus på den private person snarere end den offentlige person. Vi kan dog også konstatere, at deltagelse i realityprogrammer ofte medfører en form for kendthed bedst eksemplificeret ved Amalie Szigethy, som efter sin deltagelse i Paradise Hotel har optrådt i en lang række tv- og radioprogrammer, er blevet gjort grin med i Cirkusrevyen og har fået sit eget program på TV3, hvor man kan følge hendes hverdag. Vi ser en tendens til, at nogle deltagere i realityprogrammer kan bruge deres deltagelse som et springbræt til at gøre i karriere i medierne. Et kendetegn ved stort set alle reality-programmer er, at der er en slags fortæller eller tovholder i programmet. I Paradise Hotel fungerer værtinden Rikke Göransson, som en slags fortæller. Det gør hun blandt andet ved somme tider at være den, der fortæller programmets deltagere om forestående udfordringer samt ved at fortælle seerne om, hvad der sker i det næste afsnit. Det er også Rikke, der står for kort at opsummere konflikter, spændingsmomenter og intriger før de ugentlige parceremonier. En række realityshows er kendetegnet ved at en del af spændingen er fokuseret på en slags ceremoni. I The Biggest Loser afsløres det med stor spænding og følgende klapsalver hvilken af deltagerne, der har tabt sig mest. I Paradise Hotel besluttes det ved Parceremonien, hvem der skal sendes hjem, og i Robinson Ekspeditionen holdes der ø-råd, hvor deltagerne stemmer om, hvem der skal sendes hjem. Ceremonierne er ofte understøttet af musik, der understreger den ceremonielle stemning, og indeholder desuden en særligt rituelt sprogbrug. Nyere reality-gameshows, herunder særligt Paradise Hotel og Robinson Ekspeditionen, har indbyggede udfordringer eller prøvelser, hvis formål er at afprøve deltagernes moral eller taktiskpsykologiske overblik. Det kan eksempelvis være, at en deltager får en hemmelig mission eller får mulighed for at forbedre sin egen situation på bekostning af de andre deltagere. Ifølge Peter Harms Larsen kan man tale om forskellige underholdningsplot, som kan fungere som byggeklodser for programmer og koncepter (Larsen 2002, 89). Disse plots er [ ] konkurrence, opgave, udfordring, fristelse, prøvelse, forvandling, uventet gæst, tidsfrist, tilfældighedsgenerator, afstemning og valg (Larsen 2002, 89). Konkurrence, opgave og udfordring kan minde om hinanden, men der er tale om forskellige spændinger fra hvem vinder (konkurrence) over kan de (opgave) til tør de (udfordring). Fristelse og prøvelse adskiller sig ved spændingen, om deltageren kan undgå fristelsen, eller om deltageren kan udstå prøvelsen. Tilfældighedsgenerator er spændingen ved tilfældigheder og udfaldet heraf. De ovennævnte underholdningsplot mikses ifølge Larsen ofte sammen med et faktaformat, og nye koncepter opstår (ibid.). Faktaformaterne er mange, men overordnet er det programmer, der er demonstrerende, illustrerende, afslørende, afdækkende eller afprøvende samt talkshow (ibid.). Side 16 af 91!

18 Effekten af at tilsætte forskellige underholdningsplot til de traditionelle fakta- og klassiske underholdningsprogrammer er: 1) at der skabes actionscener, som kan danne afsæt for forklarende scener, 2) at der skabes mindst et og ofte lange serier af sandhedens øjeblikke, 3) at der sker et skift i den formende spændingskurve fra bølgemodel uden egentligt klimaks til berettermodel med markant klimaks. (Larsen 2002, 89-90). Som det fremgår af ovenstående citat, så er der en fordel i at inkorporere underholdningsplot i traditionelle programmer. Derudover ser vi, at der gennem de underholdningsplot, som deltagerne udsættes for i et givent program, også kan lægge op til identifikationsmuligheder. Paradise Hotel tager stort set alle de ovennævnte underholdningsplot i kærlig behandling i løbet af de 64 afsnit. Det er ikke alle underholdningsplottene, der er med i hvert afsnit, men de fleste optræder en eller flere gange i løbet af serien. Vi mener ikke, at plottet forvandling indgår på noget tidspunkt i serien. Vi ser Paradise Hotel som et afprøvende dokumentarprogram, fordi der lægges vægt på, hvordan deltagerne klarer sig socialt indenfor de særlige rammer, der er opsat Paradise Hotels historie Paradise Hotel konceptet blev udviklet af det engelske produktionsselskab Mentorn, og det blev første gang vist i USA i Konceptet slog ikke umiddelbart igennem i USA, og der er i alt kun produceret og vist to sæsoner, hvoraf den anden først blev vist i 2008 (The Internet movie database u.å.a). Alligevel formåede konceptet at sprede sig rundt om i verden og især i Skandinavien har programmet opnået stor succes. I Danmark kastede produktionsselskabet Mastiff sig over konceptet, og den første danske sæson blev vist i efteråret 2005 på TV3. Seertallene i den første sæson lå omkring , hvilket ikke var overvældende, og enkelte inden for tv-branchen vovede da også at spå, at Paradise Hotel var kommet for sent, fordi reality-bølgen mere eller mindre var ovre, og der skulle i stedet nytænkning og nye koncepter til (Graversen 2005). Dette forhindrede dog ikke TV3 og Mastiff i at lave nye sæsoner, og for hver sæson har seertallet været stigende. I Paradise Hotel 6 var der gennemsnitlig seere, og i finaleafsnittet var der hele seere, der fulgte dramaet (Christensen & Ritzau 2010). Indtil videre er Danmark således det land i verden, hvor Paradise Hotel konceptet har opnået størst popularitet (Mastiff u.å.), da der som sagt er produceret seks sæsoner og i skrivende stund er en syvende undervejs, som efter planen bliver vist i foråret Programmets stigende succes har også smittet af på flere af deltagerne, som er blevet kendte alene på baggrund af deres optræden i programmet, og senest har dette medvirket i et spin-off program, hvor seerne følger paradisoen Amalie Szigethy i sin hverdag (TV3 u.å.). Side 17 af 91!

19 3.5. Konceptet bag Paradise Hotel I Danmark har produktionsselskabet Mastiff stået for produktionen. Mastiff er mest kendt for at lave underholdningsprogrammer og realityserier, og ifølge Mastiff selv så har de et særligt talent for at forfine udenlandske formater og gøre dem til danske landeplager (Mastiff u.å.). Ifølge Mastiff er konceptet bag Paradise Hotel følgende: På Paradise Hotel kæmper unge smukke singler om at overleve i de luksuriøse omgivelser. Over 14 uger skal deltagerne benytte sig af alle deres sociale evner for at holde sig i spillet og nå frem til finalen om titlen og pengepræmien. Romantik, flirt, taktik og intriger i de mest luksuriøse omgivelser man kan forestille sig. Det er Paradise Hotel. (Mastiff u.å.) Dette siger umiddelbart ikke meget om selve konceptet, og vi har derfor spurgt Mikal Kjær-Hansen, som arbejder hos Mastiff, hvad konceptet går ud på (se udskrift på bilag 2). Mikal Kjær- Hansen har været tilrettelægger på Paradise Hotel sæson 4, 5 og 6, og dermed også på den sæson som vi beskæftiger os med. Konceptet som sådan er det samme som altid. Det [Paradise Hotel] er et reality-show som koncentrerer sig om en flok festglade unge mennesker, som bliver overvåget 24 timer i døgnet på et luksushotel i Mexico. Sociale kompetencer og taktisk snilde skal gå hånd i hånd, hvis man skal overleve på hotellet. Hver torsdag til Parceremoni skal du have dig en partner - ellers skal du forlade Paradise Hotel. Derudover kommer der i løbet af ugen masser af udfordringer og twists, hvor det handler om at have taktisk snilde og opbakning fra de andre gæster for at overleve på hotellet. [ ] starttwistet i sæson 6 var "De gamle deltagere vender tilbage". Hvis man skal sætte en fællesnævner på resten af 6. sæson, må det være overraskelser. Det er en ambition altid at overraske - både deltagerne og seerne når de ser Paradise Hotel. (Citat: Mikal Kjær-Hansen, Mastiff., bilag 2) Paradise Hotel handler om overlevelse i social forstand og om at kunne begå sig sammen med andre mennesker i de særlige rammer, som et luksushotel i Mexico og de forskellige udfordringer udgør. Denne overlevelse i social forstand er modsat for eksempel reality-gameshowet Robinson Ekspeditionen, hvor det handler om at overleve fysisk og psykisk på en ø i Malaysia. Udover at det er Mastiffs ambition at overraske, så er det også deres hensigt at lave underholdende tv, som seerne gider se, og som kanalerne gider købe, for Mastiff er en virksomhed, der lige som alle andre virksomheder ønsker at tjene penge. Mikal Kjær-Hansen udlægger dette således: [ ] jo bedre programmerne er, jo større chance er der for, at der bliver bestilt en sæson mere [ ] (Citat: Mikal Kjær-Hansen, Mastiff). Målgruppen er unge mellem 15 og 25 år og ifølge TV3, som sender Paradise Hotel, så er programmet [ ] dét mest sexede realityshow på TV (TV3 Business 2010b). Side 18 af 91!

20 3.6. Vores forståelse af konceptet På baggrund af at have set alle 64 afsnit af Paradise Hotel er vi enige med Mikal Kjær-Hansens udlægning om, at Paradise Hotel handler om sociale kompetencer og taktisk snilde. Vi vil dog også tilføje, at held har en vis indflydelse på udviklingen i programmet, men dette er ikke noget, der kan planlægges fra producenternes side. Vi vil her uddybe mere konkret, hvordan konceptet Paradise Hotel er opbygget, og det gør vi med udgangspunkt i Paradise Hotel 6, afsnit Ti singler, fem piger og fem drenge, starter på hotellet, og de deler sig op i fem par, men som regel varer freden ikke længe. Der bliver løbende sendt en til to nye deltagere ind i programmet, som skal forsøge at splitte et par ad og derved overtage en plads på hotellet. Indimellem bliver tidligere udstemte deltagere fra samme sæson også sendt ind i programmet igen, og de får på denne måde en chance til. De nye deltagere har ofte en opgave, i Paradise-jargonen er dette en mission, som de skal løse, og lykkedes dette, får den nye deltager en fredning, så de andre deltagere ikke kan smide vedkommende ud. Det samme gør sig gældende hvis en tidligere udstemt deltager kommer ind i programmet igen. Denne mulighed for fredning er med til at gøre showet meget dynamisk, i og med at deltagerne skal kæmpe for deres bestående pladser, samtidig med at de nye deltagere får en chance for at komme ind i spillet. I løbet af den sidste uge begynder en udskilningsproces, hvor to par ender med at stå tilbage. En jury af udvalgte deltagere fra hele sæsonen skal herefter beslutte hvilket par, de ser som vindere, og som skal gå videre til troskabstesten. Testen skal vise om parret har troskab til hinanden, og såfremt dette er tilfældet deler parret pengepræmien. Tror de ikke på hinanden, kan den, der er hurtigst eller mest kynisk, beholde hele præmien for sig selv eller eventuelt dele præmien med en anden end partneren. I Paradise Hotel 6 var den samlede pengepræmie på kr. Selv om producenterne ynder at sige, at på Paradise Hotel kan alt ske, så er der alligevel en del faste hændelser. En uge på hotellet varer fire dage, hvilket på TV3 s sendeplan svarer til mandag til torsdag. Første dag/om mandagen kommer der en eller flere nye deltagere som har en opgave foran sig. Anden dag/om tirsdagen afgøres udfaldet af denne opgave og om aftenen er der ofte en temafest. Tredje dag/om onsdagen er der Pandoras Æske, hvor deltagerne må stille anonyme spørgsmål til hinanden. Fjerde dag/torsdagen er den store finale, hvor der er Parceremoni, og hvor én eller flere deltagere bliver sendt hjem. I Mexico starter ugen herefter forfra for deltagerne, mens seerne må vente til mandag med at se, hvad der sker. I enkelte uger sker det, at der bliver byttet lidt rundt på hændelserne, dette kunne for eksempel være en mission, der bliver afklaret samme dag, som den stilles eller en ny deltager der sendes ind om torsdagen, som det er tilfældet i afsnit 24 i vores udvalgte uge. Det ligger dog fast, at der er Pandoras Æske om onsdagen/tredjedagen og Parceremoni om torsdagen/fjerdedagen. Værten, Rikke Gøransson styrer slagets gang ved de formelle ceremonier og ved særlige missioner. Side 19 af 91!

21 3.7. Spin-off I forbindelse med vores undersøgelse af Paradise Hotel er vi blevet opmærksomme på begrebet spin-off. Ofte gør det sig gældende i forhold til film, tv-drama og -underholdning og computerspil, men i høj grad viser det sig også sig indenfor reality-tv. Spin-off er et engelsk udtryk, der angiver en slags videreudvikling af et eksisterende produkt. Det skal ikke forstås som en efterfølger, men nærmere en slags udvikling i forhold til det oprindelige produkt. Som eksempel kan nævnes tv-serien Joey ( ), som er et spin-off af den yderst populære sitcom Friends ( ). Her følger vi Joey Tribbiani, som var en af hovedpersonerne i den oprindelige serie, i hans forsøg på at klare sig som skuespiller i Los Angeles. Serien blev dog ikke nogen succes, hvilket måske skyldtes, at hovedpersonen Joey var markant anderledes i den nye serie i forhold til hans karakter i Friends (Ryan 2006). I forbindelse med serien Joey er der som nævnt tale om en hovedperson, som får sin egen serie. Det behøver dog ikke nødvendigvis være hovedpersoner, som får deres egen serie. Dette ses blandt andet i hospitalsdramaet Private Practice, hvor vi følger Dr. Addison Montgomery, som var en bifigur i den populære serie Grey's Anatomy (The Internet movie database u.å.b). Spin-off kan også optræde flermedialt, eksempelvis når et computerspil bliver til en film eller omvendt. Spin-off-fænomenet har gjort sig gældende indenfor reality-tv. I dansk sammenhæng er Jens Romundstad, der deltog i den første danske udgave af Robinson Ekspeditionen på TV3, et eksempel. Den rødhårede macho-fyr blev hurtigt kendt som Biker-Jens, og efter sin deltagelse i Robinson Ekspeditionen fik han sine egne programmer, henholdsvis Biker-Jens i USA, Biker-Jens i Østen og Biker-Jens Down Under (Holm 2007). Her fulgte man Biker-Jens, der på sin motorcykel rejste rundt i de tre verdensdele, mens han prøvede kræfter med for eksempel wrestling og kickboxing, som lå i tråd med hans udprægede macho-image. Der er altså her tale om en deltager i et reality-show, som får en stribe programmer, med sig selv i centrum. I programmet U-vending på P4 København afslører Jens Romundstad, hvordan det hårde biker-image var en rolle, der var konstrueret netop med det formål at gøre ham kendt - en rolle, som han nu har gjort op med (Holm 2007). I Paradise Hotel var den 18-årige Amalie Szigethy en fremtrædende deltager. Hun blev hurtigt omtalt i sladderpressen, formiddagsaviserne og på diverse internetsider som Facebook og Youtube. Primært fordi hun ofte vendte udtryk og talemåder på hovedet, uden selv at være klar over det. På Ekstra Bladets hjemmeside kunne der i februar 2010 stemmes på den deltager i Paradise Hotel, der var kommet med den dummeste bemærkning (Sørensen 2010) en afstemning Amalie vandt suverænt. På Youtube har en bruger uploadet en video kaldet Best of Amalie Uge 1, hvor en række af Amalies mest naive og besynderlige bemærkninger er klippet sammen (ArbitrageDK 2010). Klippet er blevet set over gange, og der er skrevet over 700 kommentarer til videoen. Eksempler som disse, mener vi, har været medvirkende til at gøre Amalie kendt. Under og efter Side 20 af 91!

22 visningen af Paradise Hotel har hun medvirket i adskillige radio- og tv-programmer og forsøger sig i skrivende stund med en sangkarriere. Det er ikke nødvendigvis den, der vinder programmet, som bliver mest kendt. I forbindelse med sæson 6 af Paradise Hotel, mener vi ikke, at der hersker tvivl om, at Amalie er blevet den mest kendte deltager, til trods for at hun ikke var med i finalen i programmet. I stedet var det deltagerne Peter og Cecilie, som vandt. Cecilie har man ikke hørt fra siden, og Peter har man hovedsageligt hørt om, fordi han er kæreste med Amalie. Generelt mener vi, at det er de mest farverige og excentriske personer som bliver mest kendte, snarere end de personer som er dygtige til det spil, som eksisterer i programmerne. Dette eksemplificeres bedst ved Amalie, som har fået sit eget tv-program - Amalies Verden - hvor man har kunnet følge hende og hendes mor i deres hverdag - eller hvad man nu skal kalde Amalies tilværelse, der nu domineres af koncerter, job som gæstebartender og optrædener i alle slags medier. Programmet er kendetegnet ved også at handle om Amalies mor, Charlotte, og derved hendes og Amalies indbyrdes forhold. Programmet bygger til dels videre på det mediefænomen, som Paradise Hotel skabte, men viser også sider af Amalie som måske er typiske for 18-årige piger; forelskelse, veninder og uenigheder med mor. Det er altså forsøgt at få Amalie væk fra hendes Paradise-image, selvom det nok er det, der er årsagen til, at hun er blevet kendt. Fokus synes i stedet at være på situationer, der kan være genkendelige for seerne, krydret med den tilsyneladende ubegavede, men livsglade person, som seerne kender fra Paradise Hotel. Man kan undre sig over, hvad en person som Amalie rent faktisk har at byde på. Faktum er imidlertid, at programmet har kunnet tiltrække seere, og Amalies Verden har haft omkring seere i hvert afsnit (Ulsøe 2010). Udover at have fået sit eget program har Amalie også deltaget i andre tv-programmer som Fangerne på fortet og Til middag hos... på TV3, samt Aloha! på TV2 og Ups, det er live! på TV2 Zulu. Hun er endvidere blevet fast anmelder på B.T. s webkanal (Jørgensen 2010a). I både Amalie og Jens Romundstads tilfælde er der tale om almindelige mennesker, som bruger deltagelse i et realityprogram, som springbræt til en karriere i medierne. Realityprogrammerne har givet deltagerne mulighed for at vise en rolle konstrueret eller ægte som visse seere har fundet interessant. Vi mener derfor, at den rolle som deltagerne får, er et brand, som de kan bruge til yderligere eksponering i medierne. Dette kan eksemplificeres ved for eksempel Jens Romundstad, der via Robinson Ekspeditionen fik et image som biker med machoattitude, og derved får lov at lave tre programmer om sine motorcykelrejser. Side 21 af 91!

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Second screen. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren. Om second screen klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen

Second screen. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren. Om second screen klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen Second screen Målgruppe 8-10 klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen Læringsmål Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget liv og fællesskab Eleven har viden

Læs mere

BILAG 1 BILAG 2. Undervisningsforløb. Tid Indhold og metode Mål Læringsniveau Lektion 1+2 Ons. d. 16. jan.

BILAG 1 BILAG 2. Undervisningsforløb. Tid Indhold og metode Mål Læringsniveau Lektion 1+2 Ons. d. 16. jan. BILAG 1 BILAG 2 Undervisningsforløb Tid Indhold og metode Mål Lærings 1+2 Ons. d. 16. jan. Læring på 0. og 1. Præsentation og begrundelse af forløb Samtale om betydning af medier i elevernes hverdag på

Læs mere

Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam

Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam Brugen af digitale medier i ungdomsserien Skam Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Danskundervisningen Læringsmål Eleven kan diskutere betydningen af digitale kommunikationsteknologier for eget

Læs mere

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR CROSS MEDIA BRUGERINVOLVERING DMJX STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR Gruppe 6 Henrik Jøj Katrine Juel Laura Aagaard Victor Plank Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004

TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 20. januar 2004 Klage over reklameafbrydelser i diverse programmer på TV Danmark Ditlev Brodersen

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

VærelZe 313 og Teaterskolen

VærelZe 313 og Teaterskolen syddjurs egnsteater VærelZe 313 og Teaterskolen sæson 2014/15 www.syddjursegnsteater.dk KÆRE UNGE I SYDDJURS KOMMUNE For femte år i træk byder vi velkommen til Ingen kedelige onsdage, på den sidste onsdag

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C Att.: Adm. direktør Peter Parbo. København den 22. august 2005

TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C Att.: Adm. direktør Peter Parbo. København den 22. august 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Danmark A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C Att.: Adm. direktør Peter Parbo København den 22. august 2005 Reklameafbrydelser i Min Restaurant og Min Restaurant finalen sendt på TV

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm

Berettermodellen FILMUGE. Kortfilm FILMUGE Berettermodellen MUST DO - TRICKS - OG ANDET DANSK FAGLIGT 1 2 Anslag: stemningssætter - en lille appetitvækker Præsentation af personer, tid og sted. Uddybning: Lære personerne at kende - kan

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold Projekt beskrivelse Indledning Vi vil gerne lave en kampagne hvor vi har RTG som kunde. Målet med kampagnen er at få flere elever på RTG og finde ud af hvilke fordomme der er omkring RTG iblandt vores

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året Pige Kærlighed Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Kærlighed - niveau 4 - trin for trin En stor del af en piges hverdag og tanker handler om kærlighed. Det kan

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Reality-tv: Fra niche til mainstream

Reality-tv: Fra niche til mainstream Reality-tv: Fra niche til mainstream Af Christa Lykke Christensen & Stig Hjarvard Efter halvandet årti er reality-tv blevet mainstream. På de store tv-stationer som DR og TV 2 er reality-tv en vigtig del

Læs mere

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mob - ning og chikane med sexistisk indhold. At eleverne arbejder

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget tirsdag 05. mar 2013. Uge 11, mandag 11. mar 2013 11/03/2013 10:58. 01:35 Livet efter livet (2:5) Ny tid

Side 1. Rettelser foretaget tirsdag 05. mar 2013. Uge 11, mandag 11. mar 2013 11/03/2013 10:58. 01:35 Livet efter livet (2:5) Ny tid Side 1 Uge 11, mandag 11. mar 2013 01:35 Livet efter livet (2:5) Ny tid En amerikansk hjernekirurg og professor fra Harvard tror ikke på noget liv efter døden, før han pludselig ryger i en dyb koma forårsaget

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Fem personlige filmanmeldere - En underside til kino.dk

Fem personlige filmanmeldere - En underside til kino.dk Fem personlige filmanmeldere - En underside til kino.dk Web-type Hjemmesiden er en underside til booking og filmsitet: www.kino.dk Fem udvalgte filmelskere bliver castet til siden og får til opgave at

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2014-2015

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2014-2015 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2014-2015 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

Bilag 4 Interview med Frank Holm fra Out & About

Bilag 4 Interview med Frank Holm fra Out & About 1 2 Bilag 4 Interview med Frank Holm fra Out & About 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 INTERVIEWER 1: Ved du hvad vi vil skrive om? FRANK: I skriver I vil

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant

Læs mere