Børns erstatningsansvar i forbindelse med leg

Transkript

1 Børns erstatningsansvar i forbindelse med leg 5. august 2011 Bachelorprojekt Aalborg Universitet Vejleder: Anders Bredgaard Projekt af: Johnny Andersen

2 Titelblad Uddannelsessted: Aalborg Universitet Jura, 6 semester 2011 Projekttitel: Børns erstatningsansvar i forbindelse med leg Vejleder: Anders Bredgaard Projekt af: Johnny Andersen

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Problemformulering 2 3. Afgrænsning 2 4. Metode 3 5. Betingelser for at man kan ifalde erstatningsansvar udenfor kontrakt med culpa som 3 ansvarsgrundlag 5.1 Tab Culpa Kausalitet Adækvans 8 6. Erstatningsansvarslovens 24a Erstatningsansvarslovens 24a, 1. pkt Erstatningsansvarslovens 24a, 2. pkt Egen skyld Momenter i vurderingen om det er farlig- eller almindelig leg De anvendte redskaber De former under hvilken legen afvikles De legende børns alder Forholdet mellem deltagernes alder Skader på udenforstående tredjemand Almindelig leg Farlig leg Konklusion English summery Litteraturliste 40

4 1. Indledning Når børn leger, vil der ofte opstå situationer, som potentielt kan resultere i en ulykke, hvor et barn i legen komme til skade eller at der opstår en skade på tredjemand. Hvis ulykken er indtruffet, er det vigtig at afdække, hvorvidt barnet i forbindelse med legen har udvist et ansvarspådragende forhold som berettiger, at det skadevoldende barn ifalder erstatningsansvar overfor skadelidte. I projektet vil først blive set på betingelserne, som gør sig gældende, for at man kan ifalde erstatningsansvar udenfor kontrakt med culpa som ansvarsgrundlag. Herunder vil der under culpa, blive lagt vægt på de specielle momenter, som gør sig gældende, hvis børn skal ifalde culpaansvar. Når der sker en ulykke i forbindelse med børns leg, er det vigtigt at fastslå, om der er tale om almindelig eller farlig leg, da det er en afgørende faktor i forbindelse med, om det skadevoldende barn ifalder erstatningsansvar. I projektet bliver momenterne, som vurderes i forbindelse med, hvorvidt der er tale om almindelig eller farlig leg grundig behandlet. Disse momenter er, de anvendte redskaber, formen under hvilken legen afvikles, de legende børns alder og forholdet mellem de legende børns alder. Projektet vil også indeholde en gennemgang af erstatningsansvarslovens 24a, som regulerer børns erstatningsansvar. I dommene, som bliver behandlet i projektet, vil hovedvægten blive lagt på hvilken momenter domstolen lægge til grund for, om barnet har handlet ansvarspådragende i den givende situation. Her tænkes der specielt på barnets alder i forhold til situationens kompleksitet. Vurderingen af de momenter, som afgør om der er tale om almindelig eller farlig leg, vil også blive behandlet i forbindelse med gennemgangen af de relevante domme. 1

5 2. Problemformulering Under hvilke omstændigheder ifalder børn erstatningsansvar i forbindelse med leg og hvilke momenter indgår i denne vurdering? 3. Afgrænsning Projektet er afgrænset i projektets problemformulering. I forhold til ansvarsgrundlaget, er projektet afgrænset til at omhandle culpa, som ansvarsgrundlag i forhold til leg. Det objektive ansvarsgrundlag, vil ikke blive behandlet i projektet, da det ikke har relevans for projektets problemstilling. I projektet, vil fokusset blive lagt på, under hvilke omstændighed børn kan ifalde erstatningsansvar med culpa som ansvarsgrundlag i forbindelse med leg. Herunder de kriterier domstolene lægger til grund for, at barnet kan findes erstatningsansvarlig. Som en naturlig del af dette, vil der i projektet blive undersøgt, hvilke momenter domstolene lægger til grund for vurdering, om der er almindelig eller farlig leg. Som et led i denne vurdering, vil der især blive lagt vægt på børnenes alder i forhold til den givende situations kompleksitet. I forhold til hvornår børn ifalder erstatningsansvar i forbindelse med leg, vil det kun blive set på personskade og ikke tingskade. Det forhold, om der er en ansvarsforsikring der dække en given skade, eller om erstatningen af denne grund bortfalder eller bliver nedsat, vil kort blive beskrevet i gennemgangen af erstatningsansvarslovens 24a. Forholdet vil ikke blive behandlet yderligt, da formålet med projektet, er at afdække de situationer, hvor børn ifalder erstatningsansvar i forbindelse med leg. Projektet vil også omhandle den situation, hvor erstatningen nedsættes eller helt bortfalder, som en følge af skadelidtes culpøse handling. Begrebet egen skyld bliver også behandlet i denne forbindelse. I projektet vil der blive set bort fra, ildspåsættelse, pilfingerskader og forælderens ansvar, da det falder udenfor projektets rammer. Trafikskader vil kun blive behandlet i forhold til den skade, som børn påfører tredjemand i forbindelse med deres leg. 2

6 4. Metode I bachelorprojektet er der anvendt den retsdogmatiske metode for at udlede gældende ret i forbindelse med projektets problemstilling vedrørende børns erstatningsansvar i forbindelse med leg. Den retsdogmatiske metode har til formål, at udlede gældende ret gennem systematisering, beskrivelse, analyse og fortolkning af retskilderne, ligesom domstolen vil gøre det. I dansk ret anerkendes fire retskilder: 1 lovgivning, retspraksis, retssædvaner og forholdtes natur. Børns erstatningsansvar i forbindelse med leg, finder støtte i flere af disse retskilder, herunder i erstatningsansvarslovens 24a. I bachelorprojektet vil der blive set på hvilke momenter domstolene lægger til grund, når det skal vurderes om et barn ifalder erstatningsansvar, som følge af leg. Der vil blive set på momenter der fremgår af både lovgivningen og domspraksis. I bachelorprojektet er der anvendt juridisk litteratur, som et fortolkningsbidrag til at forstå retskilderne og deres anvendelse. Juridisk litteratur kan ikke selvstændig anerkendes, som retskilde i dansk ret. Den juridiske litteratur, er brugt som inspiration i forbindelse med analysen af under hvilke omstændigheder børn ifalder erstatningsansvar i forbindelse med leg og de momenter, som afgør om der er tale om almindelig eller farlig leg. 5. Betingelser for at man kan ifalde erstatningsansvar udenfor kontrakt med culpa som ansvarsgrundlag For at man kan ifalde erstatningsansvar udenfor kontrakt, skal nogle kumulative betingelser være opfyldte. 1. Skadeslidte skal være påført et påviseligt økonomisk tab. 2. Der skal være et ansvarsgrundlag objektivansvar eller en culpøs handling 3. Der skal være kausalitet mellem den culpøse handling og det indtrådte tab 4. Der skal være adækvans 1 Nilsen, Ruth, Retskilder, Juridisk- og Økonomforbundet Forlag 2005, 1. Udgave, 1. Oplag, side 24 3

7 Arbejdsgangen hvordan man afgøre, om en person ifalder erstatningsansvar, er at man starter med pt. 1 og vurderer om personen har lidt et økonomisk tak hvis ja går man til pt. 2 og så fremdeles. Hvis bare en af de ovennævnte punkter ikke falder ud positiv, kan personen ikke gøres erstatningsansvarlig Punkterne vil blive behandlet i de efterfølgende afsnit. Det skal dog bemærkes, at selvom alle betingelserne for at ifalde erstatningsansvar er opfyldte, findes der nogle objektive ansvarsfrihedsgrunde, som hvis de bliver godtgjorte friholder skadevolder for helt eller delvis at betale erstatning. De objektive ansvarsfrihedsgrunde er fx samtykke, nødret, nødværge eller egen skyld. 5.1 Tab Den første betingelse for, at man kan ifalde erstatningsansvar er, at skadeslidte er blevet påført et tab, som kan kapitaliseres. Det vil sige et tab, som kan gøres op i penge. Dette betyder, at man ikke kan få erstatning for affektionsværdien af en genstand, da den ikke kan kapitaliseres. 2 Grundprincippet i forbindelse med, hvordan man beregner hvilken erstatning skadeslidte skal have er, at skadeslidte skal stilles i samme økonomisk situation som hvis skaden ikke var sket. Det vil sige, at skadeslidte skal have sit fulde økonomiske tab erstattet. Skadeslidte må ikke opnå en økonomisk berigelse, som følge af skaden. Skadelidte har også en pligt til at begrænse sit tab, forstået således at skadeslidte fx har pligt til, at tilkalde brandvæsnet hvis skadelidtes hus bryder i brand. 3 2 Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s

8 5.2 Culpa Hovedreglen for erstatningsansvar udenfor kontrakt er, at en person kun kan ifalde erstatningsansvar, hvis han har handlet culpøst. Det vil sige, at ansvarsgrundlaget er culpa. Dette kaldes den almindelige erstatningsregel 4 Traditionel opfattes culpareglen, som at man ifalder erstatningsansvar for den skade man har forvoldt, hvis man har handlet uagtsomt. Det kan også væren en undladelse, som fører til at man har handlet ansvarspådragende 5 Efter den klassiske opfattelse, har en person handlet uagtsom, hvis han har undladt at handle som en bonus pater familias ville have gjort i den samme situation. Bonus pater familias begrebet betyder den god familiefar, som altid handler på den rigtige måde i en given situation. Det man sigter med begrebet er, at vurderer hvordan en almindelige mand ville have handlet i samme situation. Bonus pater familias figuren har den indbygget svaghed, at man forudsætter at han er perfekt og aldrig begår fejl dermed bliver bonus pater figuren alt andet end almindelig. 6 Børn under 15 år, er som udgangspunkt ansvarlig for deres handlinger, på lige fod med personer over 15 år. Det vil sige, at de erstatningsretlige regler er de samme for børn og voksne. Dette betyder dog ikke, at man anvender samme grundlag ved culpa vurderingen, når et barn har handlet ansvarspådragende, som man ville anvende ved en voksen person. 7 Den klassiske formulering af, om børn ifalder erstatningsansvar er: At et barn kun ifalder ansvar efter culpareglen, såfremt det har handlet anderledes, end et normalt barn på samme alder ville have handlet i en tilsvarende situation 8 Problemet med denne formulering er, at det er svært at fastlægge, hvorvidt et barn på ca. 10 år kan have en forståelse for den ansvarspådragende handling. Dermed følger det, at hvis man ikke kan sige hvordan et normalt barn ville handle i den samme 4 Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s

9 situation, bliver det svært at afgøre, hvorvidt barnet har handlet anderledes end et normalt barn ville have handlet i en tilsvarende situation. 9 En anden formulering af culpareglen, om børns erstatningsansvar som syntes at være mere hensigtsmæssig er: At et barn ifalder ansvar, såfremt det har handlet anderledes, end børn på dets egen alder normalt handler (eventuelt ville have handlet) i den samme situation 10 Med denne formulering, er man ude over det uklare begreb, som et normalt barn dækker over. Her opstiller man ikke en perfekt Bonus pater familias, som altid vil handle på den mest hensigtsmæssige måde. Det man gør, er at man ser på, hvorvidt barnet har handlet anderledes end børn på barnets egen alder normalt ville have handlet. Grunden til at dette er mere hensigtsmæssigt er, at børnepsykologer generelt er af den opfattelse, at det ofte ikke er muligt, med en rimelig grad af sikkerhed, at sige om børn under ca. 10 år, har handlet ud fra en forståelse af den specifikke situation Kausalitet Årsagsforbindelsen er det tredje trin i rækken af kumulative betingelser, som skal være opfyldt, hvis erstatningsansvar skal gøres gældende. Før man undersøger, om der er årsagsforbindelse mellem den skadevoldende handling og den indtrådte skade, skal de to første led i de kumulative betingelser være opfyldt. Da det ofte er svært at slå fast, om der uden tvivl forlægger årsagsforbindelse gennem bevisførelsen, bliver det næste spørgsmål, hvilke krav der skal stilles til styrken af beviserne, som ligger til grund for vurderingen af årsagsforbindelsen 12 Årsagsbetingelsen vurderes ud fra følgende hypotetisk spørgsmål: Ville skaden være indtrådt, hvis det ansvarsbegrundende forhold ikke havde foreligget? 13 9 Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s

10 Hvis svaret på spørgsmålet er ja, er årsagsbetingelsen ikke opfyldt. Modsat er årsagsbetingelsen opfyldt, hvis man kan svare nej til spørgsmålet. For at finde svaret på spørgsmålet, opstiller man et hypotetisk hændelses forløb, hvor man ser bort fra det ansvarsbegrundende forhold og sammenligner det med det faktiske forløb. Derefter stiller man spørgsmålet, om det ansvarsbegrundende forhold har haft en betydning for skadens indtræden. Dermed har man opstillet et krav, om at det ansvarsbegrundende forhold, skal være en nødvendig betingelse for skadens indtræden, såfremt der skal være årsagsforbindelse. Skadelidt, må som minimum føre bevis for, at det ansvarsbegrundende forhold kunne have forvoldt skaden. Som udgangspunkt er det ikke tilstrækkelig, at det er en mulighed, at det ansvarsbegrundende forhold kunne have forvoldt skaden. Hvis der ikke forlægger absolut vished, for om skaden er en direkte følge af det ansvarsbegrundende forhold, kan man tale om graden af sandsynlighed, som går fra 1-99 % for at det ansvarsbegrundende forhold har forvoldt skaden. I andre lande, herunder Norge, bruger man begrebet overvejende sandsynlig. Det må efter en matematisk betragtning betyde, at der skal være mindst 51 % sandsynlig for, at det ansvarsbegrundende forhold har forvoldt skaden, hvis der skal statueres årsagsforbindelse. I Danmark er kravene til beviserne større end dette. 14 Det eneste man kan udlede af dette, er at der kræves mere end en sandsynlighedsovervægt på 51 %, såfremt der skal vurderes, at det er årsagssammenhæng. Domstolene har aldrig præciseret, hvor stor graden af sandsynlighed der kræves, for at der er årsagsforbindelse, mellem det ansvarsbegrundende forhold og skaden. Det nærmeste man kan kommen en definition på, hvor stor en grad af sandsynlighed der kræves, er i svensk ret, hvor der i retspraksis er formulerede et krav om klar sandsynlighedsovervægt. Grunden til, at domstolene ikke har fastsat en sandsynlighedsgrad for, hvornår der er tale om årsagsforbindelse, er formodentlig den simple årsag, at det ofte ikke er muligt, at fastsætte en bestemt sandsynlighedsgrad i en given situation Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s.258 7

11 5.4 Adækvans Problemet vedrørende adækvans opstår, når det er blevet konstateret, at en person har handlet culpøst og det er blevet fastslået, at der er kausalitet mellem den ansvarspådragende handling og skaden. Som udgangspunkt ifalder skadevolder ikke ansvar for en uagtsom handling, selvom der er kausalitet mellem handlingen og skaden medmindre risikoen for skaden er blevet forøget ved den uagtsomme handling. Hvis risikoen for at en skade fremkommer, er den samme som før den uagtsomme handlingen, må skaden i erstatningsretlig henseende være at betragt som en hændelig ulykke. 16 Det er ikke nok, at man ved en uagtsom handling forøger risikoen for, at en skade kan indtræffe. Risikoen for netop den skade, som der er indtruffet i forbindelse med den uagtsomme handling skal være forøget. Det klassiske eksempel på dette er, kusken som falder i søvn, mens han kører med passagerer. Kuskens uagtsomme adfærd, medfører at vognen komme ind på en forkert og dårligere vej, hvor der er et uvejr. Vognen bliver herefter ramt af et lynnedslag og passagererne dør, som følge af lynnedslaget. I dette tilfælde er det klar, at kusken øger risikoen for at en skade skulle opstå først og fremmest for at vognen skulle køre i grøften og derved skade passagererne i vognen. Hans uagtsomme handling øger derimod ikke risikoen for, at vogne skal bliver ramt af et lynnedslag. Selvom kuskens uagtsomme handling øger risikoen for, at der kan opstå en skade, har hans uagtsomme handling ikke øget risikoen for netop den skade som indtraf. Kusken er dermed ikke erstatningsansvarlig Erstatningsansvarslovens 24a Bestemmelsen i erstatningsansvarslovens 24a, er identisk med den tidligere gældende bestemmelse i myndighedslovens 63. Da bestemmelsen i erstatningsansvarsloven 24a, er ens med den tidligere gældende bestemmelse i myndighedslovens 63, er der ikke tilsigtet nogen 16 Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s

12 ændringer i henhold til lempelse af børns erstatningsansvar, jf. lovforslaget FT , Tillæg A. I lovforslaget, er det blevet anført, at bestemmelsen indsættes i erstatningsloven i samme form og dermed ændres retstilstanden ikke på det givne område. 18 Retspraksis vedrørende børns erstatningsansvar er ret omfattende, men antalet har været faldende siden 1984 efter indførelsen af erstatningsansvarslovens 19. Jf. erstatningsansvarslovens 19, er der som udgangspunkt ikke erstatningsansvar, hvis en skade er dækket af en tingsforsikring eller hvor der er tale om simpel uagtsomhed. 19 Desuden er det sjælden, at børn forvolder skader ved grov uagtsomhed, samt at de fleste børn i Danmark er dækket af en forsikring, idet ca. 90 % af alle danske husstande har en forsikring. 20 Bestemmelsens ordlyd: 24 a. Barn under 15 år er erstatningspligtigt for skadegørende handlinger efter samme regler som personer over denne alder. Dog kan erstatningen nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre Erstatningsansvarslovens 24a, 1. pkt. Erstatningsansvarslovens 24a, 1. pkt. omhandler erstatningsansvaret for børn under 15 år. Børn er som udgangspunkt underlagt de samme erstatningsretlige forpligtelser som voksen, dog bliver børn bedømt i forhold til, hvordan andre børn ville have handlet i den samme situation. Der henvises til afsnit 5.2 for yderligere uddybning. Erstatningslovens 24 er opdelt i to led. Det første led er, erstatningslovens 24a, stk. 1, hvor man tager stilling til, om det skadevoldende barn er erstatningsansvarlig for den indtruffet skade. Ved vurdering om børn er erstatningsansvarlig vedrørende skader forvoldt under leg indgår følgende momenter i ansvarsvurderingen, som anvendte redskaber, legens form, de legende børns aldre og 18 Lovforslag, FT , Tillæg A s Møller, Jens og S. Wiisbye, Michael, Erstatningsansvarsloven med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s

13 forholdet mellem deltagerens aldre, som bliver behandlet. Der henvises til afsnit 7. for yderligere uddybning. I det andet led, tages der stilling til, om der er mulighed for en lempelse, jf. erstatningsansvarslovens 24a, 2.pkt. Hvis man udefra vurderingen kommer til det resultat, at det skadevoldende barn ikke er erstatningsansvarligt, har det andet led i erstatningslovens 24 a, 2. pkt. ingen relevans. Hvis der derimod vurderes, at det skadevoldende barn er erstatningsansvarlig, må der afgøres om erstatning skal nedsættes eller helt bortfalde. Hvorvidt erstatning skal nedsættes eller helt bortfalde afhænger af en konkret vurdering, hvori følgende kriterier indgår, manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed og omstændigheder i øvrigt. Disse kriterier vil blive gennemgået i det næste afsnit i sammenhæng med gennemgangen af erstatningsansvarslovens 24a, 2. pkt. 22 Retspraksis der vedrører barns erstatningsansvar uden for kontrakt er meget bred, men de fleste domme omhandler skader i forbindelse med leg, trafikskader, ildspåsættelse og pilfingerskader. I retspraksis er der tandens til at bedømme strengt ved trafikskader og ildspåsættelse, hvorimod leg og pilefingerskader ligger domstolen vægt på de nærmer omstændigheder ved bedømmelsen. 6.2 Erstatningsansvarslovens 24a, 2. pkt. I henhold til lempelsesreglen i erstatningsansvarslovens 24a, 2. pkt. er der tale om erstatningsansvar uden for kontrakt, hvor ansvarsgrundlaget er culpa. Lempelsesreglen i erstatningsansvarslovens 24a, 2. pkt. regulerer lempelsesmulighederne for børn under 15 år. For børn mellem 15 og 18 år er det de generelle lempelsesregler der gælder, jf. erstatningsansvarslovens 24 og ikke 24a, 2. pkt. Om erstatningsansvaret hos det skadevoldende barn skal nedsættes eller helt bortfælde, bliver vurderet ud fra følgende tre kriterier: 1)manglende udvikling hos barnet, 2) handlings beskaffenhed og 3)omstændighederne i øvrigt. 23 De tre kriterier i henhold til erstatningsansvarslovens 24a, 2. pkt.: 22 Møller, Jens og S. Wiisbye, Michael, Erstatningsansvarsloven med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002 s.517, samt Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s

14 1) Manglende udvikling hos barnet vurderes på baggrund af barnets fysiske og psykiske udvikling. Desuden foretages en sammenligning af barnet med et normalt barn i samme aldre. Dvs. at man ser på situationer, hvor barnet har handlet anderledes end, hvad et barn som er normalt og socialt veltilpasset i samme aldersgruppe kan forventes, at ville have handlet i de givet omstændigheder. Dermed giver erstatningsansvarslovens 24a, 2. pkt. mulighed for at nedsætte eller lade erstatningen bortfalde, hvis der konstateres manglende udvikling hos barnet. Desuden fremgår det af retspraksis, at dette kriterium får større betydning ved yngre børn end ved ældre. Dvs. at hvis barnet er, tættere på de 15 år er der mindre grund til at lempe erstatningsansvaret. 24 2) Ved vurderingen af handlingens beskaffenhed foretager man en vurdering af hvorvidt et skadevoldende barns handling er farlig og/eller uagtsom. Hvis handlingens karakter har en høj grad af farlighed og/eller uagtsomhed vil dette tale imod en lempelse, modsætningsvis vil en skade forvoldt ved en ufarlig handling, hvor uagtsomhedsgraden er lav, vil tale mod en lempelse. 25 3) Ved vurderingen af kriteriet, omstændigheder i øvrigt, tager man stilling til forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre. 26. Omstændigheder i øvrigt er en meget bred formulering, som giver domstolen en frihed til at afgøre og hvilken omstændigheder domstolen vil tillægge betydning i det konkrete tilfælde. Ved vurderingen om lempelse af erstatningen, ligger man vægt på forholdet mellem parternes evne til at bære tabet. Dette har betydning i de tilfælde, hvor hverken skadevolder eller skadelidte er dækket af en forsikring. 27 I retspraksis sondre man, som udgangspunkt mellem, om det skadevoldende barn er, eller ikke er dækket af en forsikring. Hvis det skadevoldende barn er dækket af en forsikring, afviser domstolen, som udgangspunkt, at nedsætte eller lade erstatningen bortfalde, idet barnet er dækket af en forsikring. 24 Thomson online, Lovbekendtgørelse nr.885 om erstatningsansvar 25 Møller, Jens og S. Wiisbye, Michael, Erstatningsansvarsloven med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002 s Møller, Jens og S. Wiisbye, Michael, Erstatningsansvarsloven med kommentarer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2002 s

15 I henhold til retspraksis, vil afgørelsen vedrørende lempelse efter erstatningsansvarslovens 24a være en helhedsvurdering af sagens konkrete omstændigheder, men hvor det antages at domstolen kan vælge at lægge vægt på en eller to af de kriterier nævnt i erstatningsansvarslovens 24 a, 2. pkt. 6.3 Egen skyld Erstatningsansvarsloven 24a`s ordlyd finder anvendelse i de tilfælde, hvor et barn under 15 år volder skade. Erstatningsansvarslovens 24a finder ikke kun anvendelse for så vidt det angår skadevolderens ansvar, men anvendes analog i forhold til skadelidte, i de tilfælde hvor skadelidte har udvist egen skyld. Hvis det skadelidte barn udviser egne skyld, dvs. at det skadelidte barn er medvirken til den opståede skade kan erstatningskravet eventuel nedsættes eller helt bortfalde. Ved vurderingen om det skadelidte barn har udvist egen skyld, er det vigtigt at undersøge, om barnet har udvist en adfærd, som kan være ansvarspådragende. Hvornår et barn kan pålægges erstatningsansvar, er udgangspunktet, at børn under en vis alder ikke kan drages til ansvar efter culpareglen, dvs. hvorledes et barn på det gældende alderstrin ville have handlet i den samme situation. I de tilfælde hvor man ikke kan opstille sådant et handlingsmønster i den konkrete situation kan barnet ikke pålægges erstatningsansvar og dermed kan barnet heller ikke antages at have udvist egen skyld og erstatningskravet kan ikke reduceres eller bortfalde i henhold til egen skyld. 28 Barnets alder har en betydning i bedømmelsen, om det skadelidte barn kan drages til ansvar efter culpareglen. I forhold til legeskader er det svart at opstille en minimumsalder, om hvornår et barn ikke er erstatningsansvarligt, idet de enkelte situationer er meget forskellige og bliver vurderet ud fra flere forskellige momenter, som indgår i vurderingen om der er tale om farlig leg. I retspraksis har der ikke været domfældelse i forbindelse med legeskader, hvor børn under 4 år er blevet erstatningsansvarlig Erstatningsanvarsloven med kommentar side Lærebog i ersatningsret side

16 Har det skadelidte barn handlet culpøst, skal dette ses i forbindelse med det skadevoldende barns culpøse handling. Hvis det skadelidtes barn uagtsomhed er mindre betydeligt i forhold til det skadevoldende barns uagtsomhed, er domstolen tilbøjelig at se bort fra egen skyld. 30 I tilfælde, hvor det skadevoldende barn har en ansvarsforsikring, er der i retspraksis en tendens til ikke at lempe nedsættelsen af erstatningskravet i samme grad, som i tilfælde hvor det skadevoldende barn ikke besidder en ansvarsforsikring. 7. Momenter i vurderingen om det er farlig- eller almindelig leg Det er ikke muligt, at opstille en facitliste over hvilke lege, som kan karakteriseres som almindeligog farlig leg. Om en leg er farlig eller almindelig, afhænger i høj grad af omgivelserne i hvilken legen foregår, deltagerne i legen indsigt og omstændighederne i øvrigt. 31 Momenterne som sædvanligvis bliver vurderet, når det skal fastslås og der er tale om farlig- eller almindelig leg er følgende De anvendte redskaber. 2. De former, under hvilke legen afvikles. 3. De legende børns alder. 4. Forholdet mellem deltagernes alder. 7.1 De anvendte redskaber De anvendte redskaber er, ting som børnene bruger i forbindelse med deres leg. Det er ikke muligt konkret at sige, hvilke redskaber som kan karakteriseres farlige/ufarlige redskaber, da også den måde redskaberne bliver anvendte på i forbindelse med legen, har betydning for i hvilken grad de kan betragtes som farlige. 30 Lærebog i erstatningsret side Gomard, Bernhard, Børns erstatningsansvar, Munksgaard 1980, 2. udgave, 1. oplag s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s

17 Som udgangspunkt kan man antage, at leg med redskaber som potentielt har en stor skadeevne, vil trække stærkt i retning af, at domstolene vil anse legen som værende farlig. Ligeledes er brugen redskaber, som har en stor skadehyppighed, er et vægtigt argument for, at der er tale om farlig leg. 33 Under en ellers ufarlig leg kan anvendelsen af usædvanlige redskaber medfører erstatningsansvar. I U V, blev en dreng fundet erstatningsansvarlig, da han under en sneboldkamp, havde kastet med en isklump og ikke en snebold. 34 Til sammen ligning kan nævnes U H, hvor en dreng kastede, snebolde mod børn, som stod i et skur. Han ramte et vindue i skuret, som knustes, hvorved en pige fik en skade på øjet. Her kom retten frem til, at der ikke var tale om farlig leg. 35 I den sidst nævnte dom, fandt retten at der ikke var brugt et farligt redskab i forbindelse med legen De former under hvilken legen afvikles I vurderingen af under hvilke former legen afvikles, blive der især lagt vægt på tre momenter. Om legen har haft karakter af kamphandlinger mellem de legende børn eller af kastning/skydning mod et fælles mål fx en skydeskive eller andre mål, som vil værende at betragte, som ufarligt at skyde efter. Naturligvis vil kamphandlinger mellem børnene være at betragte, som mere farlig end kastning/skydning mod et fælles mål. 36 Som eksempel herpå kan nævnes ASD 1953B.82Ø 37, hvor det blev vurderet, at leg med gyldenrisstængler var at betragte som farlig leg og ansvarspådragende, medens leg med hindbærskud i HRT ikke var at betragte som farlig leg og dermed ikke var ansvarspådragende. Det afgørende moment i denne vurdering var, naturligvis ikke om gyldenrisstængler og hindbærskud var at betragte som farlige redskaber, men under hvilke former de blev brugt i de to lege. I ASD 1953B.82Ø kastede drengene gyldenrisstænglerne efter hinanden i forbindelse men en 33 Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Gomard, Bernhard, Børns erstatningsansvar, Munksgaard 1980, 2. udgave, 1. oplag s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s

18 kamphandlings leg og dermed blev omstændigheden under hvilke gyldenrisstænglerne blev brugt i forbindelse med legen, det afgørende moment i at retten fandt legen, som værende at betragte som farlig. I HRT sigtede drengene ikke efter hinanden og dermed var formen under hvilken legen afvikles, ikke at betragte som værende farlig. 39 Det andet moment som det lægges vægt på er, om børnene har truffet sikkerhedsforanstaltninger, som står mål med de anvendte redskabers relative farlighed. Som eksempel kan nævnes, at børn som skyder til måls efter en skive med et luftgevær, burde placerer skiven således, at et skud som ikke rammen skiven, blive opfanget af et kuglefang. Det tredje moment som der lægges vægt på i bedømmelsen er, om de legende børn ved aftale har forsøgt at begrænse risikoen ved legen. Man kan her forstille sig en aftale som fx begrænser kasteretningen, hvor de enkle deltager i legen må placerer sig, hvilke redskaber der må bruges i legen og på hvilken måde redskaberne må anvendes i forbindelse med legen. 40 Det skal dog nævnes, at leg som har karakter af spil eller sportsudøvelse, som udgangspunkt ikke er at betragte som farlig leg, hvis reglerne for spillet eller sportsaktiviteten i det store hele er overholdt De legende børns alder Som udgangspunkt, er en given leg farligere, jo yngre deltagerne i legen er. Hvis skadevolder skal ifalde ansvar, er det dog en betingelse, at skadevolder var klar over at legen var farlig. Herunder om de anvendte redskaber var farlige og om under de former legen afvikles vil kunne anses værende farlige. Dette vil i højere grad gælde ældre børn end yngre børn. 42 Er skadevolder på grund af sin alder ikke klar over faren ved redskabet, som benyttes under legen og som er den direkte grund til, at skaden opstår, kan skadevolder ikke gøres erstatningsansvarlig. Dette gælder også selvom redskabet, som benyttes under legen i sig selv må betegnes som værende 39 Gomard, Bernhard, Børns erstatningsansvar, Munksgaard 1980, 2. udgave, 1. oplag s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Gomard, Bernhard, Børns erstatningsansvar, Munksgaard 1980, 2. udgave, 1. oplag s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s

19 farligt og de øvrige betingelser for at kunne bedømme legen som farlig er opfyldte. Det samme gør sig gældende, hvis skadevolde ikke har eller burde kunne indse, at legen i sig selv var farlig. Modsat kan erstatningen til skadelidt ikke nedsættes, såfremt skadelidte ikke var klar over legens farlighed. I dette tilfælde ifalder skadevolde det fulde ansvar. Naturligvis kun såfremt skadevolder var klar over legens farlighed jf. ovenstående. 43 Til støtte for at skadevolde på grund af sin alder ikke ifalder ansvar, hvis han ikke har eller burde have indset det farlige moment i legen, kan henvises til U H, som omhandler tre børn, som legede på en kommunal plads, hvor der var et cementrør. To drenge på 4 og 6 år skubbede til cementrøret, som væltede ned over en dreng på 5 år, hvorved han pådrog sig en del skader. Højesteret fandt ikke, under hensyntagen til drengenes alder, at de havde indset eller burde have indset faren ved at skubbe til cementrøret. I dette tilfælde ville udfaldet af domme sandsynligvis have været modsat, såfremt drengene havde været noget ældre. Der kan også henvises til U H, som bliver behandlet grundigt senere i projektet Forholdet mellem deltagernes alder Det vil ofte være mere farligt, for et yngre barn, at lege med børn som er noget ældre end barnet selv, end det ville være for banet, at lege med børn på samme alder som barnet. 44 Dette beror på den naturlige antagelse, at ældre børn har en større forståelse for, hvad der kan være farligt end et yngre barn. Man må også antage, at den leg som ældre børn leger, har en anden beskaffenhed end en leg som et yngre barn normalt ville lege. Graden af voldsomhed i legen, bliver også større jo ældre børnene er. Hvis et yngre barn leger med ældre børn, bør man vurdere momentet, om det yngre barn er tvunget ind i et handlemønster, hvis risiko det yngre barn kun vanskeligt eller slet ikke kan overskue. Her skal tvunget, ikke forstår som en ufrivillig tvang barnet bliver påført af de ældre børn. Det skal nærmere forstås som en situation, hvor legens beskaffenhed og de ældre børns handlinger, ansporer det yngre barn til at deltage i en leg, hvis præmisser det yngre barn ikke kan vurdere 43 Gomard, Bernhard, Børns erstatningsansvar, Munksgaard 1980, 2. udgave, 1. oplag s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s

20 konsekvensen af. Større børn, som tager yngre børn med i deres leg, skal vise de små børn det hensyn, som forskellen i deres alder og styrke betinger Skader på udenforstående tredjemand Ved almindelig leg mellem børn, vil en skade som bliver påført tredjemand, som udgangspunkt ikke være ansvarspådragende for skadevolder. Dog må man i vurderingen inddrage momentet, om legen kan betragtes som farlig for tredjemand, selvom legen i sig selv er at betragte som almindelig leg. 46 Hvis legen er at betragte som farlig i forhold til tredjemand, vil skadevolder ifalde ansvar, på samme måde, som hvis legen i selv er at betragte som farlig. Ved farlig leg er det skadevoldende barn, som udgangspunkt erstatningsansvarlig for skade på tredjemand, på samme måde, som hvis skaden var sket på en af deltagerne i legen. Man kan som udgangspunkt ikke sige, at tredjemand har udvist en grad af egen skyld i skaden. Ligesom i forbindelse med farlig leg er det en forudsætning for at ifalde ansvar, at det skadevoldende barns alder taget i betragtning og at barnet har indset eller burde have indset, at legen kunne frembryde en nærliggende risiko for skade på tredjemand 47 Der er dog nogle situationer, hvor tredjemand på grund af sine handlinger, har udvist en vis grad af egen skyld og erstatningen derfor bliver nedsat eller helt bortfalder. Et eksempel på retspraksis findes i U Ø U Ø 48 Tre børn Aksel 10 år, Lissie 13 år og Jørgen på 7 år spille bold nær en vej med et uoverskueligt kryds. Sagsøgeren kom kørende på amtsvejen, hvor børnene spillede bold. Hun mistede herredømmet over 45 Gomard, Bernhard, Børns erstatningsansvar, Munksgaard 1980, 2. udgave, 1. oplag s Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Gomard, Bernhard, Børns erstatningsansvar, Munksgaard 1980, 2. udgave, 1. oplag s Thomson online dom U Ø 17

21 sin cykel med hjælpemotor og væltede. Ved ulykken pådrog sagsøgeren sig brud på højre skinneben, højre lægben og den højre knæskal. Invalide procenten er sat til 20 %. Sagsøger har nedlagt påstand om, at børnene er ansvarligt for ulykken enten solidarisk eller alternativt. Til støtte for sin påstand har sagsøger fremført, at da hun kom kørende på amtsvejen hen imod vejkrydset, blev hun nervøs og væltede, fordi børnene som opholdt sig i vejkrydset spillede bold henover amtsvejen. Ydermere har sagsøgeren fremført, at da hun så børnene som spillede bold henover amtsvej, gav hun signal, men børene reagerede ikke på signalet. Sagsøgeren har også forklaret, at hun kom kørende med normal hastighed og at hun forud for ulykken havde haft knallert i 1½ år og at hun har øvet i at køre. De sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn. Til støtte for påstanden om frifindelse af Jørgen, er det gjort gældende, at sagsøgeren burde have kørt forsigtigere da hun så børnene. Derved har sagsøgeren ikke udvist tilstrækkelig omhu, da hun kørte ind i et farligt kryds. Børnene hold også op med at lege, da de så sagsøger komme kørende. Sagsøgte fremfører videre, at sagsøgeren ikke har opfyldt bevisbyrden om børnenes culpaansvar. Det er endvidere anført, at et eventuelt ansvar, som måtte blive pålagt Jørgen, bør bortfalde eller nedsættes på grund af Jørgens alder. Det bliver også fremhævet at Jørgen ikke deltog i legen på det tidspunkt, hvor sagsøgeren kom kørende. Til støtte for frifindelsen af Lissie og Aksel er det gjort gældende, at sagsøgeren selv må bære risikoen, da hun kørte for hurtig ned af den stejle bakke og derved mistede herredømmet over sin cykel med hjælpemotor. Det bliver også fremført, at børnene har lov til at opholde sig på amtsvejens fortov, ikke kan være ansvarlig for sagsøgers uforsvarlige kørsel. Hvis retten skulle mene, at Lissie og Aksel er ansvarlig, må Jørgen være solidarisk medansvarlig. 18

22 Aksel har forklaret, at han på dagen hvor ulykken skete, stod i det nordvestlige hjørne af vejkrydset ved amtsvejen. Han havde netop grebet en bold, som Lissie havde kastet til ham fra den modsatte side af amtsvejen, hvor hun ventede på at Aksel skulle kaste bolden tilbage til hende. Jørgen stod i nærheden af Lissie. Aksel så at sagsøgeren, som kom kørende lidt oppe ad vejen, havde rakt den højre hånd ud og han råbte til Lissie, at han ikke ville kaste bolden, fordi der kom en dame kørende. Aksel blev stående indtil sagsøgeren havde passeret ham. Han lagde dog mærke til, at sagsøgeren før hun passerede ham, havde trukket hånde ind til sig. Aksel mener, at sagsøgeren kørte temmelig hurtig og at hun slingrede på kørebanen, da hun kørte forbi ham. Lissie har forklaret, at hun stod på den sydlige side af vejen et stykke fra vejkrydset. Jørgen stod et stykke fra hende. Aksel stod på fortovet på den modsatte side af vejkrydset. Hun kastede en bold over til Aksel, som han dog ikke greb. Aksel havde efterfølgende hentet bold i en hæk som var placeret ved fortovet, hvorefter han gik hen til hjørnet inde på fortovet. Aksel havde råbt til hende, at han ikke ville kaste bolden, fordi der kom en dame kørende oppe fra stationen. Lissie så ikke sagsøgeren, da man fra det sted hvor hun stod placeret, ikke havde udsyn over hvad der forgik på Nårupvej. Hun hørte dog, at sagsøgeren væltede. Jørgen har forklaret, at han stod lidt foran Lissie på fortovet, som netop havde kastet en bold over til Aksel der stod på det modsatte hjørne af amtsvejen, da han så sagsøgeren komme kørende i stærk fart på vejen Vidne 1 har forklaret, at han på tidspunktet for ulykken, så nogle børn spille bold tværs over amtsvejen og han havde talt med sin hustru om dette. Han så et barn kaste bolden over til Aksel som ikke greb den. Aksel hentede herefter bolden i hækken som var placeret ved krydset. Vidne 1 så, herefter Aksel kaste bolden tilbage til barnet, som umiddelbart før havde kastede den til ham. Umiddelbart efter så han sagsøgeren komme kørende omkring hjørnet. Hun kørte måske lidt for stærkt efter forholdene, men vidne 1 mener ikke, at sagsøgeren kørte stærkere end andre, da vejen hælder stærkt nedad. Vidne 1, så at sagsøgeren blev konfus og mistede herredømmer over sin cykel med hjælpemotor. 19

23 Vidne 2 har forklaret, at han stod i stuen og så ud af vinduet, at Jørgen stod på vejkrydset sydøstlige hjørne. Da han blev opmærksom på, at hans dreng, Aksel, opholdt sig på amtsvejens kørebane i det nordvestlige hjørne af krydset, tæt ved kantstenen, ville han banke på vinduet, for at få Aksel til at flytte sig, da Aksel godt vidste, at han ikke måtte lege på amtsvejen. Vidnet undlod, at banke på vinduet, da han så at Aksel havde opdaget sagsøgeren og at han stod og kiggede på hende. Vidnet havde ikke forud for ulykken, set om børnene spillede bold på kørebanen. Landsretten fandt Aksel og Lissie erstatningsansvarlig overfor sagsøgeren. Jørgen blev ikke fundet erstatningsansvarlig overfor sagsøgeren. Landsretten kom frem til, at Aksels forklaring om, at han stoppede legen og undlod at kaste bolden, da han så sagsøgeren komme kørende, ikke kunne forkastes. Med dette slår landsretten fast, at selvom børnene ikke var en direkte årsag til ulykken, men kun en indirekte årsag, er de stadig erstatningsansvarlig overfor sagsøgeren. Aksel og Lissie Landsretten finder, at Aksel og Lissie måtte have indset, at boldspillet forgik under sådanne omstændigheder, at det kunne være til fare for personer, som færdes på amtsvejen. Særligt da boldspillet foregik i et uoverskueligt kryds og at vejen skrånede ned mod krydset. Landsretten anser det for godtgjort, at boldspillet har været en medvirkende faktor, til at sagsøgeren mistede herredømmet over sin knallert. Med dette moment i dommen, slå landsretten fast, at et normalt barn på 10 år i samme situation ville have indset, at boldspillet ville kunne udgøre en fare for folk, som færdes på amtsvejen. Som udgangspunkt bliver man ikke erstatningsansvarlig overfor tredjemand ved almindelig leg. Boldspil må betragtes som almindelig leg. Det skal dog bemærkes, at en leg som vil være at betragte som almindelig leg i forhold til deltagerne, kan være at betragte som farlig leg i forhold til tredjemand, hvis legen frembryder en nærliggende risiko for tredjemand. 49 Momentet, som indgår i landsrettens vurdering, er under hvilke former legen afvikles. 49 Gomard, Bernhard, Børns erstatningsansvar, Munksgaard 1980, 2. udgave, 1. oplag s.77 20

24 Normalvis vil boldspil være, at betragte som almindelig leg og det anvendte redskab (bolden) må også anses for at være et ufarligt redskab. I forhold til deltagernes alder, må det også kunne godtgøres, at boldspil ikke er en usædvanlig leg for børn på henholdsvis 10 og 13 år. Landsretten har i dette tilfælde vurderet, at børnenes leg var at betragte som farlig leg i forhold til tredjemand, selvom boldspil normalt vil være, at betragte som almindelig leg. Det vil sige at landsretten gør Aksel og Lissie erstatningsansvarlig på grund af omstændighederne, under hvilken de spillede bold, som frembrød en fare for sagsøgeren. Jørgen Landsretten frifandt Jørgen for erstatningsansvar overfor sagsøgeren, da landsretten fandt, at Jørgen ikke deltog i legen under sådanne omstændigheder, at når hans alder tages i betragtning burde have indset, at legen ville kunne være til fare for tredjemand. Her slår landsretten fast, at selvom Jørgen har deltaget i legen, som må anses at være at betragte som farlig på grund af formen under hvilken legen afvikles på, ikke kan drages til ansvar da et normalt barn på 7 år ikke ville have kunne forudsige, at legen ville kunne udvikle sig til en form, som potentielt ville være til fare for tredjemand. 50 Landsretten fandt, at erstatningen skulle nedsættes til det halve, da sagsøgeren havde udvist uagtsomhed, da det lægges til grund, at hun havde kørt for hurtigt og at ulykken måske kunne være afværget, såfremt hun i tide havde bremset op, da hun fik øje på børnene. Landsretten pålægger her sagsøgeren en grad af egen skyld. 7.3 Almindelig leg Ved almindelig leg, vil en skade forvoldt på en anden deltager i legen, normalt ikke medfører erstatningsansvar for skadevolder. Dette gælder også en skadevoldende handling, som i en anden situation end leg, ville være klart culpøst og dermed medfører erstatningsansvar. Det er dog en forudsætning, at skadevolders handling som er fortaget under legen, ikke har til 50 Gomard, Bernhard, Børns erstatningsansvar, Munksgaard 1980, 2. udgave, 1. oplag s.76 21

25 formål at forvolde en skade på skadelidte. 51 Ved bedømmelsen af, om der er tale om almindelig eller farlig leg, er et vigtig moment, om det skadevoldende barn har eller burde have indset, at legens beskaffenhed kunne føre til en situation der potentielt kunne medføre en skade. Som eksempel på denne retspraksis kan nævnes U H og U H U H 52 Tre drenge Hardy 12½ år, Holger 8 år og Børge 6½ år legede med en drage, som de havde lånt af Børges bror. Under legen kastede alle tre drenge jordknolde mod dragen, i et forsøg på at ramme den medens den var i luften. De ramte dragen flere gange med jordknoldene og dragen faldt efterfølgende til jorden. Børge kastede under legen både sten og jordknolde efter dragen, som de to andre drenge. På et tidspunkt havde Børge samlet en lille jordknold op og kastede den efter dragen, som på dette tidspunkt var begyndt at dale og næsten var helt nede ved Hardy. Jordknolden, som Børge kastede ramte Hardy på venstre øje og øjet svulmede op. Hardy blev efterfølgende tilset af en læge og en øjenlæge, som kunne konstaterer forandringer i Hardys venstre øje, herunder en betydelig nedsættelse af synet. Lægen konstaterede, at skaderne på Hardys venstre øje, havde samme karakter, som hvis øjet havde været udsat for stump vold. Desuden forklarede lægen, at der ingen udsigt er til en bedring. Sagsøger har gjort gældende, at han mener at nedsættelsen af synet på Hardys venstre øje skyldtes jordknolden, som var kastet af Børge og at Børge dermed ifalder erstatningsansvar. Sagsøger har støtte for sin påstand gjort gældende, at skaden skyldtes et uagtsomt forhold fra Børges side og at Børge således ifalder erstatningsansvar. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at under hensyntagende til de omstændigheder ulykken skete (leg) og specielt Børges alder, mener sagsøgte ikke, at der påhviler Børge erstatningsansvar. 51 Von Eyben, Bo og Helle, Isager, Lærebog i erstatningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 s Thomson online dom U H 22

26 Ydermere har sagsøgt gjort gældende, at nedsættelsen af synet på Hardys venstre øje, ikke skyldtes skaden forårsaget af jordknolden, som Børge kastede, men må antages at stamme fra en medfødt bygningsfejl. Sagsøgeren (Hardy) har forklaret, at da dragen faldt ned, greb han fast i den og løb frem ad med den, da han ville have dragen sat op igen. Holger holdte fast i snoren til dragen. Han så, at Børge som stod i en afstand fra, kastede en jordknold lige imod ham. Jordknolden kom lige imod og ikke fra oven, som den ville have gjort, hvis Børge havde kastet den mod dragen. Sagsøgte (Børge) har forklaret, at under legen med dragen, havde kastet sten og jordknolde mod dragen. Da dragen begyndte at dale ned og var næsten nede ved Hardy, kastede han en lille jordknold mod dragen. Hardy bukkede sig ned, da han kastede jordknolden. Vidnet (Holger) har forklaret, at Hardy begyndte at græde i samme øjeblik dragen ramte jord. Under legen, hvor drengene havde kastet jordknolde mod dragen, havde den en tilbøjelighed til dale ned og var således ikke i samme højde hele tiden. Holger havde ikke set om Børge havde kastet en jordknold mod Hardy og troede derfor, at det var dragen som havde ramt Hardy. Vestre Landsret fandt, at Børge uanset sin alder burde og kunne have forstået farligheden af hans adfærd og at han dermed er erstatningspligtig overfor Hardy. Højesterets dom siger klart og tydelige, at når der er tale om almindelig fælles leg og skaden ikke er forvoldt med forsæt af skadevolder ifalder man ikke erstatningsansvar. Ydermere slog Højesteret fast, at skadevolders alder har en betydning for, hvorvidt man kan ifalde erstatningsansvar, da Højesteret som en del af begrundelsen for dommen lægger Børges alder til grund for, at han ikke ifalder erstatningsansvar. Med dette moment, siger højesteret, at et normalt barn på skadevolders alder i samme situation ikke ville have indset det farlige i skadevolders handling. Dermed kan der ikke pålægges skadevolder erstatningsansvar. Højesteret slå dermed fast, at skadevolder ikke ifalde erstatningsansvar, hvis skadevolder ikke har indset eller burde have indset det farlige moment i legen på grund af skadevoldes alder. 23