Kolding Kommune. > Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kolding Kommune. > Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov"

Transkript

1 Kolding Kommune > Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov

2 5 2 > En blød landing i Taps En god dag på Specialcenter Taps begynder med en blød landing. Eleverne ankommer til skolen mellem 08 og 08.30, og skulle transporten være lidt forsinket, behøver det ikke at ødelægge humøret. I Taps opfatter vi arbejdsdagen som en helhed, hvor det faglige og det sociale hænger sammen i et velkendt, trygt mønster. En dag med faste rammer, struktur og forudsigelighed for eleverne, som her både bliver fagligt dygtige og får en masse kompetencer i at klare sig selv på den videre færd ud i ungdomsuddannelse eller erhverv. Det er elever på mellemtrinnet og i udskoling, der hver morgen mødes på specialcentret. Normalt begavede børn, men med diagnoser indenfor autismespektret; børn der ville opleve en almindelig skole som skræmmende og uforudsigelig. Når de tager hjem kl. 16 er arbejdsdagen helt slut. Lektierne er klaret. Mange er rigtig godt begavede, men har svært ved at omsætte deres evner til læring, fortæller en lærer på Taps Skole. Målet er ikke, at alle ender med folkeskolens afgangsprøve, men at alle undervises op til deres potentiale både fagligt og personligt. De skal udfordres også på det svære, men succeskriterierne er forskellige fra elev til elev. For hver elev ligger der en elevplan, hvor også forældrene har givet deres bidrag, og netop sammenhængen i hverdagen det at skole og hjem trækker samme vej er vigtigt for eleverne på Taps. Bedre på vej ud i livet Børnene eller rettere de unge mennesker er på vej ud i livet. Til en omverden, der kan være svær at forstå med autistens oftest sort/hvide virkelighedsopfattelse. Fra ledelsen lyder det: Det store skakspil giver motion til både kroppen og hovedet Vi kan ikke give eleverne den manglende indlevelsesevne, men kan træne dem målrettet i at forstå hvad det betyder, når vi andre siger mærkelige ting som at det er dejligt vejr i dag! Vi træner i at aflæse andre mennesker. Følelser er gråzoner, som er svære for dem at tolke, og derfor kan de komme til at virke grænseoverskridende, uden filter. Rent praktisk forbereder Specialcenter Taps, udover fagfaglig læring. også de unge på det selvstændige liv med økonomi, indkøb, madlavning, tøjvask og personlig hygiejne. Men helt overordnet drejer det sig om et liv i uafhængighed, og det opnås kun gennem uddannelse: Vi underviser i kunsten at gå efter et mål. Forestil dig selv som 25-årig. Hvad vil du gerne opnå, og hvad skal der til? Vi stimulerer gerne særinteresser og professionelle ambitioner; mange er rigtig gode til sprog og IT, og der findes fx en særlig tilrettelagt undervisning kaldet AspIT for unge med diagnoser inden for autismespektret, og som har klare realkompetencer indenfor it. Her er muligheden for at kunne trække sig tilbage, men også for at kunne åbne sig mod andre. Vi arbejder i grupper, men vi øver os også i at kunne indgå i andre grupper. Kolding Kommune

3 3 > En god adresse Skanderup-Hjarup Forbundsskole har en lang historie og en stærk tradition for samarbejde, både internt og mellem skole og hjem. Derfor er skolen et naturligt hjemsted og naboskab for specialundervisningen i henholdsvis specialklasserne og på Specialcenter Grønnebakken. I klassen er der tid til den enkelte elev Specialklasserne en del af det store fællesskab Vi lærer, når vi trives, og trives når vi lærer. Specialklasserne på Skanderup-Hjarup Forbundsskole scorer højt i elevtrivselsundersøgelser. Én af grundene er det gode forældresamarbejde, mener ledelsen. Forældrene anerkender, at specialundervisning er det bedste for deres børn, og børnene blomstrer op, fordi de møder nogle faglige krav, som de kan leve op til. I de tre klasser med hver plads til 8 elever, går der børn fra 0. til 6. klasse med generelle indlæringsvanskeligheder. Som det eneste sted i Kolding Kommune er her også et tilbud til de yngste. Børn fra 0. til 2 klasse søges ellers inkluderet i den almene skole. Her på skolen har vi et tæt samspil med almenklasserne; der er mange fælles aktiviteter med de andre børn i Skanderup-Hjarup: morgensang, svømning, idræt, emneuger, trivselsdage, adventsfest, skolefester og deltagelse i elevrådet. For elever i specialklasserne med tilstrækkelig faglig styrke, er det muligt at tage turen lidt længere hen ad gangen og tage plads i en almen klasse. Og børnene opdager, at de er en del af fællesskabet: Her i træhuset har de store børn fred og ro til at snakke sammen Leg og spil er en stor del af læringsprocessen. Enkelte følger fag i de almene klasser, vi har gode muligheder for at inkludere vores elever. De fleste lærere underviser begge steder, og kender alle børnene. Vi mener det er en indlysende fordel for børnene i begge grupper, at lærerne har erfaringer fra både specialklasser og almenklasser. Specialcenter Grønnebakken - livets spilleregler på skemaet De ældste elever kan godt lide at være lidt for sig selv ude i den nye træpavillon, så de ikke bliver forstyrret i pauserne af de små, som tumler på legepladsen lige bag skolen. Her i landsbyen Skanderup samles børnene hver morgen fra nær og fjern, og dagen er lagt i faste rammer. Børnene har forskellige grader af kontaktvanskeligheder indenfor autismespekteret. Grønnebakken er en selvstændig afdeling under Skanderup- Hjarup Forbundsskolen. Børnene går i indskoling/mellemtrin, og her er godt 40 børn, fordelt på tre trin. Eleverne er inddelt i grupper af seks til syv børn, hvoraf måske fire sidder ved fællesbordet og har fælles undervisning, medens de andre undervises ved deres egne arbejdspladser. Det er dagsformen hos det enkelte barn der afgør, hvor lange lektionerne er. Måske skal der bare en pause til, så kan vi igen. Barnets behov På specialcenter Grønnebakken bygger lærere og pædagoger en struktur op omkring børnene, som de kan agere i. Erfarne medarbejdere tager udgangspunkt i det enkelte barn, og ser på hvad det har brug for. Skolefagene har samme prioritet som i den almindelige skole, men arbejdet med livets indviklede spilleregler fylder meget på Grønnebakken. En pædagog, som i mange år har arbejdet med børn og unge med diagnoser indenfor autismespektret forklarer: Nogle er meget følsomme overfor selv små forstyrrelser, og skal helst have deres eget rum, eller et aflukke, mens andre fungerer fint sammen med andre i større eller mindre grupper. Vi arbejder på at lære børnene at blive trygge ved at omgås andre, for de er jo normalt begavede børn, der bare ser tingene på en anden måde, og det gør mig rigtig glad, når jeg kan se at et barn har rykket sig og har haft en succesoplevelse. Det er vigtigt, at de gode vaner understøttes af hjemmet: Vi har en god kontakt med forældrene; jeg oplever at de både støtter op om os, og sætter sig ind i hvad der kræves af dem i hjemmet, hvor der også skal være en struktur, så børnene føler sig trygge. Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov

4 5 4 > Vamdrup Skole tre skoler i én Vandhullet lige overfor skolen er spændende at udforske Der går omkring 750 elever på Vamdrup Skole. De fleste kommer fra lokalområdet, men eleverne i specialcentret og specialklasserne kommer fra mange steder i kommunen. I Specialcenter Vamdrup går børn med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og evt. andre diagnoser. Eleverne er fordelt mellem dette center og Specialcenter Bramdrup, således at de yngste går i Vamdrup. Specialklasserne på skolen underviser børn med generelle indlæringsvanskeligheder. I specialklasserne er det muligt at gennemføre intensive forløb med små hold. Årgangene er 2. til 10. klasse, fordelt i 5 klasser, dvs. at der er flere årgange i én klasse, og to lærere på i mange af timerne. Specialklassernes elever arbejder intensivt med de vigtigste fag i fagrækken og nogen elever afslutter enkelte fag med afgangsprøve. Fordi eleverne arbejder niveaudelt, har de mulighed for at sidde i mindre grupper, eller helt for sig for sig selv, når de ønsker det. En anderledes 10. klasse Efter mange års skolegang kan der melde sig en vis træthed. På det punkt er specialklasseelever ikke spor anderledes. På Vamdrup Skole prøver man derfor noget nyt: Eleverne i 10. går i skole mandag, onsdag og fredag. Tirsdag og torsdag er de i praktik rundt omkring i Kolding Kommune. Vi hjælper med at finde pladserne, og de oplever en rigtig arbejdsdag. Det er med til at klæde dem på til verden efter skoletiden, og det forventer vi os meget af, fortæller afdelingsledelsen på Vamdrup Skole. Struktur i hverdagen I specialcentret er der fuldt pensum, men undervisningen er underlagt andre principper. Struktur i hverdagen, tydelige voksne, social træning og ensartet pædagogik fra hele personalegruppen er opskriften. Også her er der mulighed for at dele eleverne op i mindre enheder, fordi her er der særligt behov for, at børnene kan arbejde uforstyrret. Vores lærere er rigtig dygtige til at tilpasse undervisningen til den enkelte elev eller gruppe, og laver meget af deres materiale selv, men derudover findes der mange gode undervisningsprogrammer, og hver elev i begge grupper har sin egen pc. > Parkskolen små klasser og mere selvværd Parkskolen i Kolding ligner til forveksling en almindelig folkeskole, og underviser i de samme fag i de fleste klasser. Men her er kun ti elever i hver klasse. Der bruges mange kræfter på at løfte elevens selvværd; man skal ikke føle, at man er anderledes, fordi man går på Parkskolen. Skolen er for elever i Kolding Kommune med generelle indlæringsvanskeligheder, og her er plads til 160 elever. Børnene indskrives efter 2. klasse, hvis der er behov for det, men mange kommer i fjerde, femte og sjette klasse, når det bliver for svært i den almindelige folkeskole. Hvis du mangler en arm, kan alle se, at du ikke er ret god til at bære noget. Men det er ikke til at se på et barn, at det har svært ved at lære at læse! Vi vil gerne presse eleverne til at yde deres bedste, men ikke så meget at de ikke har lyst til at gå i skole. Vi bruger ros, vi bruger anerkendelse, og vi prøver at give dem selvtillid, så de bliver klar til at komme ud i samfundet. Det handler om de fire ord ansvarlighed, integritet, livsduelighed og udvikling. Parkskolens 10. klasse er stedet, hvor man finder ud af hvad man vil, det gør vi fx i erhvervsklassen, hvor man er i praktik 22 timer om ugen. Der undervises i dansk, engelsk, matematik og samfundsfag, men eleverne bruger bl.a. tid på at lære at skrive ansøgninger, gå til jobsamtale m.m. Vi lægger meget vægt på elevernes medindflydelse, og de bliver hørt vedrørende undervisningsmiljøet via skolebestyrelsen og elevrådet. Samarbejde, koncentration og fokus Hos 8. klasse i fysiklokalet på første sal er kasserne med Lego Mindstorms kommet på bordet. Nogle elever bygger kørende robotter, medens andre er ved at programmere software på den interaktive tavle. Ved at flytte rundt på ikonerne kan man lave kommandoer til robotterne. Èn af drengene har bedt sin model køre i rundkreds i 30 sekunder, og derefter køre baglæns. Det virker OK, indtil den sætter sig fast mellem Det lille team på arbejde stolene. Vi går ud i gangen, hvor der er bedre plads, og han filmer køreturen med sin smartphone. Klassens lærer fortæller: Det er en simpel udgave af den teknologi, vi møder ude i samfundet, men det jeg har mest fokus på er, at vi kan samarbejde; vi er startet helt fra bunden og har siddet med vejledningen og snakket problemerne igennem, og det er der rigtig meget værdi. Det er vigtigt at have tingene mellem hænderne, bruge alle sanser og på den måde lære ad flere kanaler end de rent mundtlige. Så bevarer eleverne koncentration og fokus! Kolding Kommune

5 5 > Rådhusskolen pædagogik afløser politik Daglig livsførelse på skemaet Vi vil gerne have dem videre, men ikke for enhver pris; det skal give mening for dem. Har de oplevet nederlag i den almene skole, skal vi være helt sikre på at det ikke bare gentager sig, inden vi forsøgsvis lader dem prøve kræfter med en almindelig klasse. De elever, der magter det, giver vi mulighed for at prøve at følge undervisningen i Vamdrup skole. Vi har et mål om at så mange som muligt fra vores førskolegruppe skal inkluderes i folkeskolesystemet. De store elever vil vi gerne prøve at inkludere i andre forløb som fx Teknisk Skole på Hansenberg, og der oplever vi succeshistorier. Rådhusskolen sender også elever på efterskole, og bygger i det hele taget ind i elevernes skema, at de skal kunne klare dagligdagen på egen hånd. Vi kalder det ADL, almindelig daglig livsførelse, og det er helt konkret: stå op, lave mad, gøre rent, lære at passe sine ting og være forberedt. Alle de ting, der hører med til at følge undervisningen, men også til det at have et liv, siger skoleledelsen. Niveaudelt forældrekontakt Nogle forældre har brug for almindelig sparring, ligesom i den almene skole, og nogle har brug for udvidet familiearbejde, og Rådhusskolens medarbejdere kan klare begge dele. Der lægges vægt på den sociale indgang, for det er dér problemerne ligger. Med hensyn til det faglige har vi særlig fokus på dansk, engelsk, matematik og idræt; der er fag, der først kommer senere, når børnene er klar til dem. Uden gode danskkundskaber giver fysik eller geografi ingen mening. Vores børn har gode intellektuelle evner, så kan vi få arbejdet med deres sociale vanskeligheder og tilknytningsforstyrrelse, er der ikke noget til hinder for at de kan være i en almindelig folkeskole, slutter skolelederen. I det forhenværende rådhus er de politiske og administrative aktiviteter afløst af undervisning for børn med svære Socioemotionelle vanskeligheder. Skolelederen er rykket ind i borgmesterens kontor, og sammen med sin souschef fortæller han om arbejdet på skolen, der i bund og grund handler om at få eleverne gjort klar til det almindelige skolesystem. Skolen er normeret til ca. 50 elever fra klasse. Rådhusskolens elever bruger også musikken til at øve sig i samarbejde Her er skaterbane, sportshal, fodboldbane, BMX-bane, bocarts, klatrestativer og ikke mindst det åbne land med søer og skove. Der er masser at kaste sig over på og omkring Landerupgaard, som er et selvejende behandlingshjem, der er normeret til 20 børn med behov for socio-emotionel behandling og specialundervisning. De tre drenge på 11, 12, 15 er enige: Dansk, engelsk og matematik er sjovt, men i matematiktimerne skal man ikke være fræk eller blive sur, for lærerinden er skolens skrappeste! Så kan man risikere at komme ud og sidde på en bænk i gangen, og hvis det er rigtig slemt, kan man blive sendt ud og gå en lang tur. Men omvendt kan man fortjene et klistermærke, og når man har samlet ti, får man fx en fritime. Det er til at have med at gøre. Ja, nogen gange skal vi lige ud og have en slapper, siger den skrappe matematiklærerinde, som i virkeligheden er pædagog, og i alt har arbejdet på Landerupgaard i 14 år. Vi er to pædagoger og tre lærere i skoleafdelingen, men alle går ind i undervisningen i det daglige, og det er dejligt at arbejde her. Man ved aldrig hvad man møder op til, men det er vigtigt at de voksne viser, at de har styr på tingene og viser ansvar. Eget værelse med Ferrari Børnene i døgnafdelingen bor i de tre huse Bakken, Alléen og Dalen, hvor de har deres egne værelser. Der har de deres egne ting, og står selv for udsmykningen. Den elleveårige har en stor plakat med en rød Ferrari. Hvis de er her i weekenden, er der ofte arrangeret udflugter og andre aktiviteter, og der er også både sommerlejr og skiferie. Ti medarbejdere på skift er med til at drive boafdelingerne 24 timer i døgnet. > Landerupgaard plads til forandring i livet Det var fedt at være på skiferie, synes den ældste af drengene, han som ellers ikke er meget for at komme ud i den friske luft. Fx har han først lige opdaget den vilde gynge, som de to andre demonstrerer for ham. Den mellemste har allerede fokus på fremtiden. Han vil gerne drive familiens pølsevogn, når han bliver voksen. De børn og unge, der kommer herud, er nogle af dem der har det allersværest i vores samfund, siger skolelederen. De ældste børn går i en selvstændig klasse, og der prøver vi at skabe et ungdomsmiljø for dem. Vi prøver at få alle ud og bevæge sig så meget som muligt; de vil jo gerne sidde og Der er masser af udenomsplads på Landerupgaard, hvor man kan prøve kræfter med fx klatrestativer, tovbaner og gynger, der hænger fra grenene i de store træer. spille ved computeren. Når de kommer her fra folkeskolen, er de som regel ikke på niveau med deres årgang, så vi prøver at hjælpe dem med at fylde hullerne ud, og det gør vi i høj grad gennem planer og skemaer for hvert enkelt barn. Men mindst lige så vigtigt er den sociale træning, som vi kan give dem her! Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov

6 5 6 Læsningen styrkes på > Specialcenter Munkevænget Læsningen er et redskab, man har brug for i alle fag, ikke kun i dansk. Derfor er det vigtigt at støtte elever med specifikke læsevanskeligheder, således at de får de brede faglige kompetencer, som deres intellektuelle niveau berettiger dem. På Specialcenter Munkevænget går 24 elever fra 4. til og med 9. klasse. Forskningen viser, at tilbuddene til børn med specifikke vanskeligheder virker. De klarer sig rigtig godt, og vi har også opdaget, at visse adfærdsvanskeligheder i tidligere klasser måske har dækket over læsevanskeligheder. Med støtten kan man derfor ofte løse flere problemer på én gang. Klassekvotienten er på otte elever. Videre efter skolen Uddannelsesvejlederen har som opgave at hjælpe de unge mennesker videre efter skoleforløbet: Vi lægger meget vægt på praktik, og eleverne får flere tilbud end normalt. Fx kan vi sende dem ud og arbejde én dag om ugen i forskellige erhverv. Vi har stort held med at eleverne derigennem finder sig et fag, hvor de trives godt og vil uddanne sig videre inden for. Den sekstenårige dreng har problemer med læsningen, men er god til at bruge sine hænder, og har været i praktik som tømrer. Det vil han gerne satse på: Det er godt; man bliver ikke så hurtigt skoletræt! Som tømrer er det vigtigere at være god til matematik end til at læse, og dér er jeg godt med. Han har hænderne rigtigt skruet på og vil gerne være tømrer Teknikken hjælper Når eleven skal på teknisk skole, har han mulighed for at få læsehjælp i form af en IT-rygsæk, og i det hele taget kommer den tekniske udvikling de ordblinde til gode i form af fx talegenkendelse og mulighed for at få oplæst tekster. Også både medier og biblioteker har taget udfordringen op, til stor hjælp for de læsehandicappede. En jævnaldrende kammerats hoved er skruet lidt usædvanligt sammen, og det er han egentlig ikke ked af. Selv mener han, at hans læsehandicap har givet plads for andre evner. Han er med i talentklassen indenfor naturhistoriske fag sammen med elever fra de almindelige klasser, og er velsignet med klæbehjerne. Mit svage punkt er dansk, altså læsningen, for jeg har ikke problemer med at forstå tekster, sidste sommerferie slugte jeg tolv lydbøger. Den store dreng har været i praktik på TV-Kolding, og vil gerne være mediegrafiker. Drengenes speciallærer har arbejdet med ordblindhed i 11 år, og peger på ét væsentligt fremskridt blandt mange: Tidligere terpede vi materiale som lå langt under elevernes alder, men med de nye hjælpemidler kan vi arbejde med tekster, der svarer til det aktuelle klassetrin, og det er langt mere tilfredsstillende for os alle! Alle hjælpemidlerne har dog ikke overflødiggjort læseklasserne, er de to drenge enige om. I en lille klasse kan man bedre koncentrere sig, og det er rart at der nogle gange er to lærere. Og fordi alle har de samme problemer, bliver man ikke mobbet! I talentklassen arbejder han med avancerede Legorobotter Kolding Kommune

7 7 > Sygehusskolen klinik og skole i ét Undervisningen er tilrettelagt efter individuelle behov Elevarbejder på gangen Et gammelt motto for et dansk hospital lyder Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste. Den målsætning, i en opdateret formulering går igen i arbejdet med eleverne på Sygehusskolen i Kolding. Specialskolen er Koldings mindste, men samtidig den, der har det største opland, nemlig hele syv kommuner indenfor Region Syd. Skolen er en klinik, der er med til at observere og behandle, medens den foretager undervisning. Skolens opgaver ligger i forlængelse af en børne - og ungepsykiatrisk udredning og behandling på sygehuset. Eleverne er børn og unge, enten indlagte eller i dagbehandling. De kommer fra et skolemiljø, som de skal tilbage i, og en del af Sygehusskolens opgaver er at fastholde eleverne i uddannelsessystemet, så de kan komme videre ovenpå en ofte traumatiserende oplevelse. Skolens daglige leder fortæller: De børn og unge, som kommer her, har oplevet at livet var noget møg, og vi skal vise dem hvilke muligheder, de har for at komme op på hesten igen. Men vi er også nødt til at se på om de anbefalinger, vi kommer med, er realistiske i forhold til den virkelighed, der er ude i kommunerne. En succes for os er, når vi kan skabe lindring for barnet og dets familie, og når vi kan hjælpe til med at komme videre i livet. Fx giver vi anbefalinger om, hvordan undervisningen skal strikkes sammen, for at eleven kan få noget ud af det i sin egen skole fremover, siger skolelederen. er ikke sådan, at vi sår noget, ser det gro og høster det. Vi står midt i problemfeltet, og forsøger at komme ind til kernen af det. Ind imellem hører vi fra skolerne, at de skolebeskrivelser, vi har lavet har virket rigtig godt, og så er vi glade. Det er vi også, når vi ikke hører noget, for så har vores indsats nok ikke været helt skidt! At komme videre Sygehusskolen har to afsnit, et for børn fra 0. til 7. klasse, og et for unge op til gymnasieniveau. Lærerne arbejder sammen to og to, og undervisningen begynder på elevens individuelle niveau. For nogle elever bliver skolen et velkendt og rart link til det normale liv udenfor, medens den for andre repræsenterer alt det problematiske. For dem drejer det sig om, at vi skal skabe en ny og bedre historie om det at gå i skole, og først derefter kan vi begynde på det faglige, adfærdsmæssige og sociale, siger skolelederen. Vi kan kun håbe, at vores anbefalinger gør en forskel. Det Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov

8 5 8 > Specialcenter Bramdrup Ipads og tydelige rammer Det er en central del af pædagogikken at det er de voksne der bestemmer. Trygheden hos børn og unge med ADHD opstår ud af tydelige rammer. Specialcenter Bramdrup er et helhedstilbud, hvor undervisningen går ud på at gøre eleverne selvhjulpne, hvor medarbejderne har mulighed for at udvikle sig fagligt, og hvor den nyeste teknologi allerede er en naturlig del af hverdagen. Vi skal lære eleverne selv at lære; de skal gå ind i det og ville det, lyder det fra afdelingslederen. Når vi får en ny elev, laver vi nogle tydelige og synlige rammer og strukturer; eleven skal vide at de er der, men kun som en støtte, ikke som en restriktion. Her hænger børnene ikke i gardinerne, men accepterer rammerne for deres egen skyld. Og den adfærd tager de med sig herfra. Vi har tusind regler her på centret, men overordnet gælder det, at den voksne bestemmer, og at man skal bruge den sunde fornuft. Vi er både bløde, runde og ekstremt firkantede på én gang! Retten til at bestemme over nogen skal legitimeres vi skal vise, at vi vil børnene, ellers vinder vi ikke deres tillid. Speciallærerens rolle For en lærer er specialområdet et tilvalg. Vi efteruddanner os løbende gennem kurser og seminarer, foruden at vi praktiserer vidensdeling på arbejdspladsen. Vi ser det som en nødvendighed, og vil gerne bevise vores berettigelse i disse tider, hvor man taler meget om inklusion. Vi skal kunne noget særligt, og vi gør en forskel. Enige voksne betyder trygge børn På specialcentret praktiseres kollegial supervision, hvor kollegerne uden referat kan tale tingene igennem. Når medarbejderne trives og har gode relationer, fungerer de som gode rollemodeller for børnene. Netop fordi der er flere voksne på arbejde samtidig, er det vigtigt, at der er enslydende signaler. Man bakker op om det, der er besluttet, og diskuterer ikke indbyrdes for øjnene af eleverne. De har hver deres Ipad, men derfor kan man godt dele oplevelsen Inklusion i venskabsklassen Inklusion er at være med i fællesskabet i almenskolen. Med naboskabet til Bramdrup Skole er det oplagt at lade de af centrets elever, der er klar til det, prøve kræfter med livet i en almindelig klasse: Vi har nogle forløb, hvor især vores ældste elever har fysik og tysk i en såkaldt venskabsklasse, og er der potentiale til mere, kan det være at en elev prøver et helt skema i en passende venskabsklasse. Ipads til alle Specialcentret har investeret i Ipads til alle elever og medarbejdere, og de kommunikerer med interaktive tavler. Der er allerede udviklet mange undervisnings- og aktiveringsprogrammer til de små skærme. Hvad siger børnene? Vi spurgte én af de store drenge og en pige fra de små klasser: Jeg kan godt lide det, selvom det ikke er alle websider, der kan ses på en Ipad, men det er en hurtig måde at komme på nettet og tage notater. Og det bedste er, at vi må tage den med hjem! Hun bruger ikke længere en computer med tastatur: Jeg kan bedre lide den her; den er også sjovere end bøger, og så kan man have den med hele tiden, også derhjemme! Kolding Kommune

9 9 > Specialcenter Christiansfeld Gode læsefærdigheder giver store oplevelser Skolens band kommer også på turné Man bliver god til tal mens man spiller Alle børn har lige ret til at have en skoledag, hvor de føler sig velkomne, er med og ikke føler sig udenfor Afdelingslederen citerer Kolding Kommunes vision om Plads til Alle. Det er dér vi skal sætte ind, og der er flere pædagogiske metoder, der virker, men det er individuelt fra barn til barn. De må gerne ligge i sofaen og læse bare de læser, og hvis de arbejder bedst med matematik med musik i hovedtelefonerne, så er det dét de gør! Det handler ikke om hvad vi synes ser godt ud, det er hvordan børnene har det. Specialcenter Christiansfeld er et helhedstilbud for elever med socio emotionelle vanskeligheder. Plads til alle handler om inklusion i folkeskolen, og det er arbejdets mål i Christiansfeld. Men det er også nødvendigt at få eleven til at forstå at det er nødvendigt, at de modtager undervisning, og der er behov for synlige voksne med argumenterne på plads. Det betyder tryghed, og gradvist åbner børnene sig og vil gerne snakke. Vi har nogle medarbejdere, der er rigtig gode til at tage de personlige samtaler, virkelig gå tæt på og være ærlige også om sig selv. Vi kan blive sure og kede af det, ligesom de kan det. Alle medarbejdere har oveni deres uddannelse fået et specialpædagogisk grundkursus. Her arbejder både lærere og pædagoger, og personalet er særdeles stabilt, siger en tilfreds afdelingsleder. Vi har haft rigtig gode resultater med at højne børnenes selvværd, og det er også lykkedes at få børn tilbage, der ikke har været i skole i lang tid. Vi er lempelige og kan give os tid. Bare de kommer; vi kan ikke gøre noget, hvis ikke de kommer i skole, og vi kan heller ikke, hvis ikke familien bakker op. Det handler meget om tæt forældresamarbejde, især i begyndelsen! Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov

10 5 10 > Specialcenter Brændkjær - elevplanen i fokus Dagen er lang, men fuld af afveksling for elever og personale på Specialcenter Brændkjær. Fra morgenmodulet begynder halv syv, til dagen slutter klokken sytten, er der gang i aktiviteterne, og i modsætning til tidligere er skole og fritidsordning nu samlet til ét. Børnene er alle udviklingshæmmede, men har vidt forskellige forudsætninger og udviklingstrin, og en fagligt set meget sammensat personalegruppe er i stand til at honorere kravene om både pleje, social træning og undervisning. Men det optimale forløb opnås kun i samarbejde med hjemmet. Specialcentret er en skole med 60 børn fra indskoling/ mellemtrin. Brændkjær deler elevprofil med Specialcenter Vonsild, og når børnene bliver gamle nok, kan de fortsætte skolegangen der. Vores elevgruppe er meget forskelligt sammensat, og derfor er den både inddelt efter alder og efter behov. Vores absolut vigtigste redskab er den individuelle elevplan; den omfatter den faglige, den sociale og den personlige del. I undervisningen går vi ud fra emner, og inddrager fagene som redskaber; det adskiller os fra andre specialtilbud, og derudover har vi rigtig mange voksne på. På Specialcenter Brændkjær står arbejdet med den personlige og sociale del i centrum. Fx skal mange guides i at lege, og i det hele taget i at være sammen med andre og kunne aflæse stemninger. Kontaktbogen N.N. er mor til en dreng på 9 år. Han går i 2. klasse sammen med otte andre elever, og som forælder til et barn, der mangler et sprog, er en god kommunikation mellem skole og hjem særlig vigtig for hende: Vi har en kontaktbog, der følger barnet, og som både vi og medarbejderne bruger meget. Er der sket noget i hjemmet, eller er der noget skolemæssigt, vi skal følge op på, så står det i bogen. Vi stiller krav til skolen, men omvendt er det også nødvendigt at vi tilpasser vores familieliv. Træt men glad Overgangen til helhedsskole har ikke været uden problemer måske ikke så meget for sønnen, der ifølge sin mor har en fantastisk dag, men for familien, der får et meget træt barn hjem efter kl. 15. Ikke mindst efter de meget populære dage på naturskolen Perlen. Moderen har været glad for gennem de skemalagte fællesarrangementer på Brændkjær at få kontakt med andre forældre, der også har børn med særlige behov: Vi har kunnet dele vores erfaringer, og hvis man ønsker det, er det et godt netværk, der også kan bruges privat. Mange fag på arbejde I en gruppe på otte små elever er der typisk tilknyttet fire voksne, og personalegruppen tæller lærere, pædagoger, medhjælpere, social og sundhedsassistenter, fysioterapeut, læsepædagog og talepædagog, som er organiseret i ressourceteams. Til hver elev er tilknyttet en klasselærer og en kontaktpædagog, og når der skal skrives elevplaner, trækkes fagpersonerne ind. Det er ret sjovt at lære at spise pænt Et eftertænksomt øjeblik i dansktimen Kolding Kommune

11 11 > Specialcenter Vonsild gennemtænkte løsninger Der er plads til at få brændt krudtet af Teenage-hygge i køkkenet Der er lys og luft omkring den smukke, hvide bygning, som fra 2012 har rummet Specialcenter Vonsild, Kolding Kommunes nyeste tilbud til udviklingshæmmede børn og unge. Det store udendørs område lokker til fysisk aktivitet, og man skal se sig godt for på de brede asfalterede stier, for de store pedaldrevne bocarts er populære hos eleverne og de kan køre stærkt. Indenfor signalerer Indretningen moderne ungdomsmiljø, og respekterer tydeligvis elevernes aldersgruppe. Centret hører under Vonsild skole, men har bevaret sin tætte tilknytning til Specialcenter Brændkjær. Her går elever på mellemtrin og i udskoling. Specialcenter Vonsild er en helhedsskole med udgangspunkt i eleverne, og det er ønsket om at skabe en hverdag med en ensartet pædagogik, der ligger bag det nye center, som er fyldt med gennemtænkte løsninger til gavn for både elever og medarbejdere. Lærere og pædagoger har forskellige indgangsvinkler, og det er vores tanke, at de skal supplere hinanden, så vi får det bedste ud af vore fagpersoner - til gavn for eleverne, siger afdelingslederen. På specialcentret arbejder både lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter, og disse faggrupper får bedre mulighed for at samarbejde, udnytte ressourcer og samtidig medvirke til at hele organisationen er mere overskuelig for elever, forældre og personale. Tidligere havde vi en adskilt skole og SFO, men nu har vi blandet det sammen for at få det bedste udgangspunkt for den enkelte elev, både socialt og læringsmæssige. Vores elever lærer ikke på samme måde som ovre på hovedskolen; måske skal de have en pause allerede efter tyve minutter, og det kan vi individuelt tilpasse, så de får den undervisning, de skal have. Vi møder eleverne dér hvor de er stærkest, og tager udgangspunkt i det, fortæller afdelingsleder og souschef samstemmende Dagen på centret begynder allerede kl Her kan man møde, men skolen begynder først kl og varer de fleste dage til Klubtilbud på de unges præmisser To dage om ugen holder klubben åben efter skoletid, og her kan eleverne hygge sig sammen helt til kl. 20. En del af vores elever har ikke mulighed for at deltage i en almindelig fodboldklub eller ungdomsklub, så her er en social aktivitet for de unge. Den er baseret på frivillighed, og de har selv indflydelse på indholdet. Det fungerer på elevernes præmisser, der er meget få krav, og det er godt, fordi de fleste oplever ikke meget frirum, hvor de er udenfor de voksnes kontrol. Overordnet set drejer det sig nemlig om at gøre de unge uafhængige. Transporten til og fra skole overlades så vidt muligt til dem selv. Ca. halvdelen kommer her selv med bus eller på cykel, og det er noget vi opmuntrer til, for i den virkelige verden bliver man jo heller ikke kørt på arbejde i taxa. Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov

12 Outsource dk Kolding Kommune 5 > Undervisningstilbud til børn og unge med særlige behov Kolding Kommune Akseltorv Kolding Tlf Læs mere på

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Pædagogisk koncept i specialklasserne på Skanderup Hjarup Forbundsskole

Pædagogisk koncept i specialklasserne på Skanderup Hjarup Forbundsskole Pædagogisk koncept i specialklasserne på Skanderup Hjarup Forbundsskole Udarbejdet i efteråret 2011 Beskrivelse af det pædagogiske koncept i specialklasserne på Skanderup-Hjarup Forbundsskole Baggrund

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Bevægelse Bevægelse i skolen

Bevægelse Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER RÆVEBAKKESKOLEN Smukke omgivelser nær skov og strand Kontakt og

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien.

HURRA vores nye 15 personers bus er klar til syn, vi regner med den er klar til efter sommerferien. Nyhedsbrev nr.7-2013 Nyt fra Skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev. Årets sommerfest blev afholdt torsdag den 13. juni. Der har været en flot opbakning og jeg har haft mange gode

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Nedenfor følger skoleledernes eksplicitte vurdering af lektiecaféen. Lektiecafé

Læs mere

Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn Skolen ved Sorte Hest 23.10.12

Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn Skolen ved Sorte Hest 23.10.12 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT 26-10-2012 Tilsynsrapport over anmeldt tilsyn Skolen ved Sorte Hest 23.10.12 Lovgrundlag for tilsyn Sagsnr. 2012-158931 Dokumentnr.

Læs mere

GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme

GRANBOHUS SKOVLYST. Tryg fritid for børn og unge med autisme GRANBOHUS SKOVLYST Tryg fritid for børn og unge med autisme Tryg fritid med kammerater og gode oplevelser I Skovlyst vil barnet hver gang møde de samme børn og voksne Skovlyst er et ferie- og aflastningstilbud,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

UDDANNELSESPOLITIK Drift, serviceudgifter

UDDANNELSESPOLITIK Drift, serviceudgifter Indledning Området administreres af Børne- og Uddannelsesudvalget og omfatter folkeskoler, skolefritidsordninger, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), skolebibliotekerne, Pædagogisk Center, specialcentre

Læs mere