Læringspotentialer i museumsundervisning for børn med særlige behov
|
|
- Lærke Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læringspotentialer i museumsundervisning for børn med særlige behov Helle Ingerslev Kristensen
2 Indhold Resume..1 Introduktion..2 Baggrund og formål..3 Metode..4 Skoleforløbenes ramme 5 Teoriforankring 6 Målgruppe...8 Undersøgelse 9 Case 1.10 Case 2.14 Case 3.16 Case 4.22 Konklusion og kritisk refleksion 25 Handleanvisninger..34 Litteratur 36
3 Læringspotentialer i museumsundervisning for børn med særlige behov Resume Denne rapport er opbygget omkring empirisk data fra et kvalitativt studie af, hvilke læringspotentialer der kan skabes i museumsundervisning målrettet børn med særlige behov. Formålet med studiet er at afdække hvilke elementer og didaktiske greb i udvalgte undervisningsforløb, der virker fremmende for elevernes udbytte af museumsundervisningen på en række udvalgte parametre. Resultaterne fra undersøgelsen viser: Et stort læringspotentiale i interaktion mellem elever, lærere og museumsundervisere i sociale praksisfællesskaber i samspil med museets særlige historiske miljø og historiske genstande At læringen i særlig grad fremmedes af de meget forskellige færdigheder og kundskaber, som kom til udtryk under forløbenes praktiske aktiviteter, samt at elevernes faglige udbytte var større end forventet. 1
4 Et trygt, kendt, velafgrænset og eventuelt skærmet undervisningsmiljø samt opbygning af tryghed ved museumsunderviseren var afgørende for elevernes læring og udbytte af forløbene. Den anvendte metode er kvalitativ og baseres på feltobservationer i kombination med interview. Undersøgelsens teoretiske forståelsesramme bygger på den sociokulturelle tilgang til læring med fokus på Olga Dysthes dialogbaserede undervisning 1 samt forståelsen af læring som deltagelse i praksisfællesskaber Introduktion De kulturhistoriske museers opgave som identitetsskabende kulturinstitutioner og alternative læringsrum er blandt andet at bidrage til borgernes dannelse og selvbevidsthed som aktive kulturelle medborgere i et historieskabt samfund. En forudsætning for, at museerne kan udspille denne rolle som demokratiske dannelsesinstitutioner er, at alle borgere har lige mulighed for at benytte sig af den adgang til den fælles kulturarv, som museerne repræsenterer. Nærværende rapport præsenterer en undersøgelse af læringspotentialerne i en museumsundervisningspraksis præget af fælles, praktiske/fysiske aktiviteter i direkte kontakt med historiske genstande, handlinger og miljøer, hvor undervisningen er målrettet børn og unge, som grundet indlæringsmæssige vanskeligheder eller diagnoser som ADHD eller autismespektrumforstyrrelser er placeret udenfor den almene folkeskole enten i specialklasser eller på specialskoler. Målet er at afdække Gammel Estrup Herregårdsmuseets og derved lignende kulturinstitutioners potentiale for at etablere en undervisningspraksis for børn med særlige behov med optimale rammer for læring, udvikling og glæde i mødet med kulturarven. I et bredere perspektiv vil rapporten give et bud på, hvordan man kan skabe en 1 Den norske pædagogikprofessor Olga Dysthe står for den dialogbaserede tilgang til læring, hvor læring blandt andet betinges af en udnyttelse af læringssituationers flerstemmige og dialogiske potentiale (Dysthe 1997, 2003) 2 Opfattelsens af læring som deltagelse i praksisfællesskaber tilhører det sociokulturelle erkendelsesgrundlag og har Etienne Wenger som ophavsmand (Lave og Wenger 1991) 2
5 dialogbaseret, antiautoritativ læring 3 gennem en eksperimenterende undervisningspraksis. Undersøgelsen er udformet som et empirisk studie af en række cases, hvor sammenhængen mellem særligt tilrettelagte undervisningsforløb på Gammel Estrup Herregårdsmuseet og målgruppens reaktioner og udbytte af museumsbesøget analyseres med fokus på brugen af deltagelse i sociale praksisser samt et fokus på nonverbal interaktion i de historiske omgivelser, som museet stiller til rådighed. Den empiriske grundstamme er en række casestudier præsenteret gennem observationer, optagelser, fotografier og læreevalueringer. Rent læringsteoretisk tager rapporten udgangspunkt i, at læring opstår i sociale rum Baggrund og formål Formålet med rapporten er at afdække følgende problemstilling: Hvordan kan museumsundervisningen på Gammel Estrup Herregårdsmuseet formes, sådan at der skabes optimale rammer for læring og udvikling for børn med særlige behov? Erfaringer fra andre kulturhistoriske museers arbejde med museumsundervisning for børn med særlige behov viser, at børnene oplever et fagligt og udviklingsmæssigt løft efter deltagelse i særligt tilrettelagte forløb. Konklusionen på Den Gamle Bys erfaring med museumsundervisning af målgruppen er, at en gruppe børn, der kan risikere at opleve sig selv som forkerte og stigmatiserede, får positive oplevelser med sig fra museumsbesøget. 5 Nærværende undersøgelses hypotese er, at et fokus på deltagelse i praksisfællesskaber, brugerdeltagelse med fokus på fysisk aktivitet og dialogbaseret undervisning i museets alternative læringsrum 6 er nyttige 3 Olga Dysthe skelner mellem den traditionelle, autoritative læringsform og dialogisk baserede læringsformer. Dysthe 2003, 44 4 Jævnfør det sociokulturelle perspektiv på læring. Dysthe 2003, 53 5 Således beskriver projektleder Anki Van Dassens erfaringer fra projektet i Den Gamle By Med begrebet alternativt læringsrum menes, at undervisningen fjernes fra klasselokalet og at museet således forstås som alternativt, fordi det er en modsætning til det vanlige klasselokale 6. Desuden er det et kendetegn ved det alternative læringsrum, som bestræbes projektet, at læringsformen er anderledes og at flere sider av barn og unges potentiale udfordres. 3
6 elementer i museumsundervisningen for børn med indlæringsvanskeligheder på Gammel Estrup Herregårdsmuseet. 2. Metode Jeg benytter mig af en kvalitativ, tolkende metode 7 i analysen af det indsamlede data i forbindelse med specialets cases, da de processer og fænomener som jeg vil undersøge, dårligt lader sig måle rent kvantitativt. En eventuel svaghed i tolkningen af min empiri har jeg valgt at imødekomme ved, efter gennemførelsen af hvert undervisningsforløb, at gennemgå mine feltnoter for straks at supplere noterne med de observationer og tolkninger, som jeg stadig kunne huske, men som jeg ikke havde nået at nedskrive samtidig med den egentlige gennemførelse af det pågældende forløb. De typer af empiri, som danner baggrund for undersøgelsen er de ovenfor omtalte feltnoter og observationer, et righoldigt fotografisk materiale samt evalueringer og uformelle samtaler med lærere og pædagoger, såvel som elever, efter gennemførelsen af forløbene 8. Med hensyn til behandlingen af min empiri har jeg valgt en skematisk præsentationsmåde før hver case, for på den måde at tydeliggøre de forskellige didaktiske strategier, jeg har anvendt, samt hvilket sigte jeg har med de forskellige læringsmæssige strategier i forløbene. Casestudiet er valgt, fordi cases er nært forbundne med den virkelige situation i dette tilfælde skoleforløb på Gammel Estrup, og for det andet viser de en detaljerigdom, som jeg finder frugtbar i min dissekering af forløbene Skoleforløbenes ramme Skoleforløbene er udformet som en række enkeltstående tilbud til specialskoler og specialklasser, der alle er af cirka tre timers varighed. Hvert forløb har et herregårdshistorisk fokus under det overordnede tema Landarbejdere 10 et emne som er tilpasset således, at det kan flettes ind i folkeskolens fælles mål for historie og samfundsfag, samtidig med at det 7 Den kvalitative, tolkende forskningsmetode præsenteres i Det kvalitative forskningsintervju Brinkman og Kvale I mit valg af empiri er jeg inspireret af Olga Dysthe empirivalg i Det flerstemmige klasserum (1997) 9 Flyvbjerg 1992, Det faglige indhold i dette tema uddybes i kapitel 3.3 4
7 er et af Gammel Estrups satsningspunkter i Forløbsdesignet indeholder den dobbelthed, at skoleforløbene kan anvendes en enkelt gang som et led i historieundervisningen eller som en del af et længere forløb i flere fag. En række lavpraktiske hensyn har desuden spillet en stor rolle. Eksempelvis er dele af projektet foregået i efteråret, hvor målgruppen kræver særlige forholdsregler i forhold til kulde, da de har en dårlig kropsfornemmelse og derfor ofte klæder sig for koldt og nemmere bliver underafkølede. 11 Målgruppen er som nævnt elever med ADHD og autismespektrumforstyrrelser, men ikke overraskende viste det sig under gennemførelsen af forløbene, at specialskoler og specialklasser har elever med vidt forskellige problemer og diagnoser i de samme grupper. Det, som overordnet binder forløbene sammen er det historiske emne, målsætning, undervisningsdesign og det læringsteoretiske perspektiv. Jeg har til enhver tid arbejdet med det mål at aktivere og engagere eleverne blandt andet gennem sanselige elementer og elevaktivering. Jeg anskuer motivation som en betingelse for læring, og motivering af eleverne er derfor grundstenen i alle fire cases. 2. Teoriforankring En sociokulturel tilgang til læring baseret på et konstruktivistisk erkendelsesgrundlag Det sociokulturelle grundlag tager jeg generelt med mig i min reception af specialets cases, da jeg, ved at anvende det sociokulturelle perspektiv, kan se fysiske, såvel som sociale, omgivelser som en integreret del af en given aktivitet, hvilket for mig at se er en klar fordel. 12 Der findes et væld af forskellige strømninger inden for sociokulturel teori, men alle har de fokus på interaktion og samhandling, samt at det ikke giver mening at anskue et individ som et afgrænset hele, men derimod som et individ indlemmet i en bestemt kulturel og social kontekst læring er således deltagelse i sociale praksisser. I bogen Dialog, samspil og læring (2003) beskriver den norske 11 Denne erfaring kommer fra tidligere skoleforløb under Dannelsesspejlet 12 Den sociokulturelle læringsteori har blandt andet rødder i de to psykologiske teoretikere John Dewey ( ) og George Herbert Mead ( ) samt sprog og litteraturteoretikeren Mikhail Bakhtin ( ). 5
8 pædagogikprofessor Olga Dysthe sin forståelse af det sociokulturelle perspektiv på læring som værende defineret af 6 følgende konstituerende elementer: Læring som et situeret, distribueret, social, medieret og sprogligt fænomen og læring som deltagelse. 13 Nærværende undersøgelse bevæger sig endvidere indenfor den det dialogbaserede perspektiv på læring. At bruge betegnelsen dialogbaseret til at karakterisere undervisning betyder for Dysthe: En dialogisk forståelse af meningsskabelse og kommunikation. Sagt kort betyder det at mening skabes og udvikles gennem dialogisk interaktion og samarbejde mellem mennesker, som er situeret i en bestemt kontekst. 14 Alle undervisningssituationer - også de autoritative, monologiske - rummer et dialogisk potentiale, som kan udnyttes i en given undervisningssituation. Ikke-homogene grupper i undervisningssammenhænge er i Dysthes optik en fordel, da undren, uenighed og spænding i dialoger er gavnlige for udnyttelsen af det dialogiske potentiale i en undervisningssituation. Når læring foregår ved deltagelse, betyder det blandt andet, at læring bliver fremmet af, at de deltagende har forskellige kundskaber og færdigheder... Vi lærer gennem handlingsfællesskaber, ved at deltage som handlende mennesker sammen med andre Målgruppen Jeg vil i det følgende, med afsæt i den specialpædagogiske konsulent Dorte Holm 16 begrunde, hvorfor det er hensigtsmæssigt at anlægge et fysisk/praktisk fokus imuseumsundervisningen for børn med indlæringsvanskeligheder. 13 Dysthe 2003, Dysthe, Bernhardt, Esbjørn 2012, Ibid., Holm
9 Dorte Holm betoner at impulsivitet, koncentrationsbesvær og manglende abstraktionsevne gør det svært for denne gruppe af elever at lytte i lang tid, ligesom de har svært ved at forstå forklaringer og fortællinger, der involverer abstrakte begreber. Desuden forklarer hun, hvordan tidsbegrebet og ideen om en historisk udvikling er svær at forstå for denne gruppe af børn 17. Denne karakteristik af målgruppen falder helt i tråd med mine egne erfaringer og heri findes således en stor del af begrundelsen for design af undervisningsforløb i casematerialet. Eksempelvis kan inddragelsen af Skalks tidslinje 18 i skoleforløbene ses som en konsekvens af elevernes manglende forståelse af tidsbegrebet. Kropslig uro og en udpræget tendens til at udøve fysisk aktivitet i situationer, hvor den passive lytning ellers er påkrævet, eksempelvis under introduktionen til skoleforløbene, er et andet stærkt kendetegn ved målgruppen. Denne undersøgelse har fokus på motiverende museumsundervisning, og Dorte Holm understreger, hvordan netop motivationen er en svær faktor at øge hos børn med ADHD og autismespektrumforstyrrelser. 19 Det er således min tese, at motivationen reelt kan øges, hvis man anvender de rigtige redskaber. Jeg vil nu gå videre til analysen hvor jeg ser nærmere på læringspotentialet i undersøgelsens fire cases. 3. Undersøgelse Hvilke faktorer virker fremmende for læringspotentialet i undervisningsforløbene? Fokus i undersøgelsen er delvist på læringspotentiale skabt ved hjælp af dialogbaseret undervisning, deltagelse og nonverbal interaktion og delvist på, hvordan min praksis fungerer i forhold til målgruppen. Målsætningen er at børnene smager, lugter og føler historien, samtidig med at gruppernes forskellige stemmer udnyttes til at skabe indsigt, mening og forståelse for historiefaglige emner. Endelig ser jeg på elementer som motivation til læring, deltagelse samt problemadfærd. 17 Holm 2013, Tidsskriftet Skalks tidstavle er beskrevet som Danmarks fortid illustreret som en vej gennem tiden Holm, 2013, 13 7
10 Jeg vil før selve analysen betone, at min opgave som museumsunderviser ikke er monologisk at præsentere et rigtigt svar på en stillet opgave. Jeg har derimod anset det som min opgave at tilrettelægge sådan, at eleverne bliver nødt til at tænke selv, lytte til hinanden og ikke give op. 20 Alle undervisningsforløbene er designet ud fra en dialogisk målsætning om, at lærernes stemmer ikke på forhånd er privilegerede i undervisningssituationerne, da eleverne eksempelvis sagtens kan være bedre til at skyde med bue og pil end de voksne. En målsætning som Dysthe beskriver således: Viljen til at lytte, at forstå på den andens præmisser og bruge den andens ord som tænkeredskab, men samtidig bevare respekten for ens eget ord. 21 Analysen vil have fokus på hvilke faktorer der virker fremmende for læringspotentialet i formidlingen. Dette vil jeg undersøge ved at se på den nonverbale interaktion og deltagelsesaspektet. Jeg har gennem forløbene en generel holdning om, at brugerinddragelse virker læringsfremmende 22. Udsnit fra undersøgelsens feltobservationer i analysen er markeret med gråt. 20 Dysthe 1997, Dysthe, Bernhardt, Esbjørn 2012, Et syn på brugerinddragelse i museumsformidlingssammenhænge, som kommer fra afhandlingen Dramatiseret museumsformidling (Vatne 2013). 8
11 4. Case 1: En dag som Herregårdsskytte Undervisningsforløb med hold fra udskolingen, specialskole Præsentationssamtale, udlevering af dragter og navneskilte Aktiviteter brænde, optænding, madlavning, plukke bær Fælles spisning Gåtur i skoven Evalueringssamtale Ligestilling af lærerens, elevernes og museumsunderviserens ytringer gennem aktiviteter, hvor ingen er autoritet. Kontekstens betydning for læringspotentialet. Skovarbejderhuset rummer både udfordringer og potentiale som læringsrum. Opdeling af elevgruppen, sådan at alles behov tilgodeses. Selvstændighed i madlavningsaktiviteten og generelt megen kropslighed og sanselighed i forløbet. 9
12 Den svære begyndelse: Manglende elevdialog og autoritær, monologisk formidling Forud for skoleforløbet havde jeg besøgt eleverne på deres skole, hvor jeg havde uddelt det forberedende skolemateriale. Under det forberedende besøg udspillede der sig en samtale, som illustrerer, hvilke vanskeligheder der kan opstå, hvis undervisningsforløbet har fokus på skriftlig eller verbal formidling: Museumsunderviser: Hvad kommer I til at tænke på, når I hører ordet daglejer? Elev: Sådan nogle der lejer en dag. Haha Elev 2: Det er sku da nogen, der lejes for en dag. Det var arbejderklassen på landet Museumsunderviser: Det var nogen, der blev lejet for en dag, det er nemlig rigtigt. Efter ovenstående dialog gik samtalen i stå, da eleverne ikke reagerede på de stillede spørgsmål, og jeg opgav dialogformen. Jeg gennemførte herefter et traditionelt, monologisk foredrag om den historiske baggrund for forløbet. Eleverne forblev passive og så ind i deres computerskærme under resten af forberedelsesmødet. Hovedaktiviteten til forløbet var at eleverne skulle lave mad, som stemmer overens med menuen for landarbejderne på en herregård i starten af 1900-tallet 23. Maden skulle spises i Skovarbejderhusets stue med ske fra bliktallerkner. Søbemad som eksempelvis grød blev op til slutningen af 1800-tallet fortæret fra et fælles grødfad, men vi spiser maden fra bliktallerkner, ligesom landarbejdere også gjorde dengang 24. Børnene kunne under forløbet forsøge sig med at skære en lige skive rugbrød på brødmaskine, ligesom de fik andre gamle remedier til madlavning i hånden, med det formål at få konkretiseret ældre tiders madlavning og madkultur. Brænde og vand skulle bæres ind og der skulle tændes op i komfuret. 23 Erichsen, Skak-Nielsen 2006, Hyldtoft, 2009 s
13 Jeg havde generelt undervurderet elevernes formåen og kompetencer, og da gruppen oveni købet kom 30 minutter for tidligt, så havde vi al for lang tid. Jeg havde på forhånd regnet med, at 4 elever, en lærer og jeg selv godt kunne være i køkkenet samtidig, på trods af at børn med autisme gerne undgår berøring og kropskontakt. Men denne antagelse viste sig hurtigt ikke at holde stik. Den yderst engagerede og hjælpsomme lærer benyttede sig af den, af mig, opstillede mulighed for at plukke brombær i skoven og smuttede med de 3 af eleverne. At være fleksibel er af stor vigtighed i eksperimenterende og overskridende undervisningsformer og særligt fordi både miljø og formen var helt ny, var lærerens fleksibilitet meget kærkommen. Det tog kortere tid for denne elevgruppe at iføre sig det historiske tøj, få navneskilte på og blive klar til forløbet end jeg havde påregnet. Senere i forløbet erfarede jeg dog, at denne gruppe også havde været markant hurtigere end de andre grupper. Nonverbale, dialogfremmende værkstedsopgaver To elever og læreren er samlet om en stor, liggende træstub ved siden af brændeskuret. De arbejder med de redskaber, som jeg har stillet frem inde i brændeskuret. Redskaberne består af en gammel, stor sav, som man skal være to til at betjene, og en afbarker. Begge objekter fremstår fremmedartede og en smule eksotiske, og det taktile er i højsædet i begyndelsen af situationen, hvor eleverne føler på de store savtakker med fingrene, prøver afbarkeren og efterfølgende mærker på det afbarkede træs glatte overflade. Stemningen er god og eleverne lever sig ind i den rammesættende skovarbejderfortælling. 11
14 Eleven har fat i den ene ende af saven og læreren har fat i den anden ende, mens de andre elever er travlt beskæftigede med at afbarke. Læreren er således ligestillet med eleverne i aktiviteten og i stedet for at lede og fordele arbejdet, kommer han med kommentarer og særligt ros til drengene, som fuldstændig selv magter opgaven. Deres udbrud og interne fysiske handleanvisninger er præget af fokus på den fælles opgave: vi prøver at vende den nej, vi er ikke færdige med at afbarke! Konkretiseringen af skovarbejderens opgaver gennem de gamle redskaber og elevernes erfaring med det tunge arbejde på egen krop, virker her fremmende på læringspotentialet i forløbet. Eleverne er koncentrerede, engagerede og de formår at abstrahere handlingerne til historien gennem den sideløbende dialog, hvor der tales om rettigheder for skovarbejderen og hans familie. Vi taler i forbindelse hermed om krisen i 1930erne og at den måske var medvirkende til, at familien Brøsted flyttede hertil i Jeg vil nu gå videre til spisesituationen under forløbet. Måltidet foregår i Skovarbejderhusets fine stadsstue, som er det eneste rum med plads nok til at rumme alle. Der er en osende petroleumslampe, hestehårssofa og eleverne er afslappede, om end de passer godt på de gamle møbler. Ved bordet i Stadsstuen har en enkelt elev dækket bord med bliktallerkner, saftevand, lerskåle og skeer. Vi har sammen tændt petroleumslamperne og stemningen er afslappet og nærmest hyggelig. Elev: Spiste de kun med skeer dengang? Havde de ikke knive og gafler? Museumsunderviser: Jo, de havde skam også knive og gafler dengang, det er noget længere siden, at man ikke havde det Elev 2: Du sagde udenfor, at man havde sin ske med sig i lommen rundt omkring, det er da mega klamt! (kigger på sin egen ske, der bærer tydelige spor efter øllebrøden) Museumsunderviser: Jeg synes også det er lidt klamt, det med bare at tørre sin ske af og tage den med til næste måltid, men i 1930 var det ikke så frygteligt mange år siden, at folk på landet spiste af fælles fad. Det vil sige, at alle spiste eksempelvis grød af en stor fælles skål midt på bordet 12
15 Elev 2 begynder nu at gnide sin ske mod bukselåret for at rengøre den, aktiviteten stoppes dog af læreren. I stedet for at anskue elevens modstand mod fortidens håndtering af service som et problem, forsøger jeg at se hans modstand som en læringsressource 25 og vi taler således videre om, hvordan hygiejnen har udviklet sig. Et perspektiv som ikke var blevet inddraget i undervisningssituationen, hvis ikke det havde været for elevens modstand. Hvis jeg ser på rummet som betingende for læringspotentialet, kan man anlægge det perspektiv, at eleverne i høj grad interagerer med samtalen om 1930 ernes madmangel. Interiøret i den fine stue og den osende petroleumslampe på bordet indgår endvidere i et komplekst dialogisk mønster, som udspiller sig under måltidet. Denne undervisningssituation gøres dog yderligere kompleks af de mange dialogiske komponenter, som er til stede i selve situationen elevernes meget forskellige stemmer indbyrdes, lærerens og min stemme, genstandene, miljøet og maden. At give slip på den autoritære formidlende form og benytte umiddelbar sansning som læring Inden skoleforløbet afsluttes går alle en fælles tur i skoven for at se Ulvefaldsgraven, Rakkerhullet, iskælderen og gravstedet. I denne undervisningssekvens er det selve sansningen af at gå i dialog med den lange skovsti, som førhen var grusbelagt og som Skovarbejderen skulle rive hver lørdag, der dominerer. Mine forsøg på at gå i dialog med eleverne under gåturen vinder således ikke genklang. Den konkrete sansning af, at stien var lang og erkendelsen af, at skovarbejderen havde meget arbejde førhen, kommer til eleverne gennem deres egen dialog med stien. Allerede i opstarten af gåturen får en af eleverne brændt sine fødder af brændenælder stien er ikke ordentligt ryddet og drengen har, som den eneste, kun sandaler på. Hele gruppen stopper op og venter på eleven, men en enkelt vælger at gå videre på egen hånd. Denne handling kan 25 Dysthe, Bernhardt, Esbjørn 2012,
16 tolkes som hans svar på elevens ytring om, at gåturen er svær at gennemføre for ham. Læreren begynder at tale beroligende til eleven, som nu, tydeligt presset, tramper i brændenælderne med sandalerne. To af de elever i gruppen, som har forholdt sig meget stille indtil nu, vælger imidlertid at gå ned for enden af stien og trampe vejen farbar for den sandalbeklædte elev. Han kæmper sig frem og kommer op til resten af gruppen med ordene: Nu har jeg godt nok været en rigtig Skovarbejder. Denne undervisningssituation viser igen, hvordan mening opstår i det situerede læringsrum. Den konkrete sansning af, at vejen er lang og arbejdet var hårdt dengang, er således meningsgivende i sig selv. Det er en afgørende pointe, at det fysiske og sociale rum spiller med som en dagsordenssættende dialogpartner i ovenstående situation, og naturen bliver således til et meningsfuldt aspekt i fortællingen om livet som skovarbejder. 5. Case 2: En dag som herregårdsskytte Undervisningsforløb med hold fra mellemtrinnet, specialskole 14
17 Forløbsstruktur Indledningssamtale, dragter og navneskilte. Skydning med haglgevær Snitteværksted Evalueringssamtale Didaktiske pointer Eleverne lever op til det ansvar, som de betros til haglgeværskydningen. Elever som medskabere af læringspotentiale frem for indblanding fra museums underviser. Læring i praksisfællesskaber Det forberedende møde med denne gruppe elever blev ikke gennemført, da læreren, som var den samme som til første undervisningsforløb, ikke fandt et forberedende møde, ligesom i case 1, nødvendig. Min efterfølgende opfattelse af dette hold understregede nødvendigheden af det forberedende møde for elevernes tryghed og derved lærings skyld, da jeg klart fornemmede et mindre afslappet forhold mellem eleverne og jeg til dette undervisningsforløb. Eksempelvis udtrykte eleverne flere gange forvirring omkring, hvorvidt de måtte bruge genstandene eller ej. Jeg vil nu se på, hvordan der skabes og udbyttes dialogisk potentiale i praktiske/fysiske opgaver, som i høj grad karakteriserede dette forløb. Eksempel på læring i praksisfællesskab Tre drenge sidder på de opstillede bænke ved siden af brændeskuret og snitter. Eleverne kan vælge mellem at snitte en smørekniv, snitte tænder til en gammeldags rive, som er stillet frem ved siden af, eller bare snitte en træmand. Alle drengene er helt stille, stemningen er afslappet og koncentreret. En dreng nærstuderer alle træstykkerne indgående, før han vælger den, som han synes er bedst egnet til at snitte en smørekniv med. Undervejs i processen interagerer han med de to andre elever ved at pege, gestikulere og komme med udbrud, når de beslutter sig for det samme stykke træ. En dreng er tydeligvis ikke vant til at snitte, mens de to andre drenge virker meget hjemme i aktiviteten. Drengen begynder med at 15
18 snitte ind mod sig selv. Jeg befinder mig henne ved skydeaktiviteten, men begynder at bevæge mig hen mod bænkene for at stoppe drengen. På vej derhen observerer jeg, hvordan drengen betragter sine to klassekammerater, der begge snitter korrekt ud ad. Efter at have observeret de andres praksis, placerer han kniven anderledes i hånden og snitter nu også ud ad. Jeg vil nu se på, hvordan læring foregår i et praksisfællesskab inde i Skovarbejderhusets køkken: To elever er, meget koncentrerede, i gang med at optænde og vedligeholde ilden i komfuret. Denne praktiske, fysiske opgave skaber dialogiske relationer mellem de to elever indbyrdes, der gennem udråb, konkrete handlinger og ved at observere hinandens handlinger og efterligne disse, udfører et flerstrenget dialogisk mønster. I starten af situationen værger den ene dreng sig mod at putte brænde ind i komfuret den varme ovn og den blussende ild virker tydeligvis skræmmende på ham. Den anden dreng som jeg involverer i opgaven, er på modsat vis yderst interesseret i ilden og arbejder målrettet med at få tændt op. Da jeg stillede opgaven forklarede jeg, at et jernkomfur ikke som et nutidigt komfur kan varme op på kort tid, og at det derfor var afgørende for, at vi alle kunne nå at få varmet vand til kakao, at der blev tændt op som noget af det første. Handlingen bliver tilført mening ved at have et klart formål, og den ene elevs engagement og mod smitter af på den elev. Se Morten, man brænder sig faktisk ikke, man skal bare have sikkerheden med sig, siger den ene elev uden at løfte blikket fra ilden. Eleven reagerer ved at rykke nærmere komfuret og samle en brændeknude op fra brændekurven. Det lille jernkomfur fungerer som en del af praksisfællesskabet, og de to drenge forsøger sig med forskellige mængder af avispapir, optændingstræ og åbning af spjæld, før ilden holder. Forståelsen af læring som deltagelse i praksisfællesskaber kan i ovenstående læringssituation bringes i spil, således at læringsfællesskabet de to drenge og jeg, her giver en god kontekst for at læringen kan foregå. Den historiske kontekst i form af brændekomfuret sørger 16
19 endvidere for, at eleverne ikke kun lærer handlingen at tænde op i et brændekomfur de lærer også rent historiefagligt om komfurets og madkulturens historie. Et praksisfællesskab som det ovenstående undergår konstant transformation, og man kan derfor tænke sig, at læringspotentialet i det aktuelle praksisfællesskab også ændrer sig, hvis andre elever deltager i det. En motiverende aktivitet med ansvarlige elever Formålet med nedenstående aktivitet er at kvalificere den nonverbale dialog, et sideløbende sigte er også at motivere eleverne og indgyde dem selvtillid i samarbejde med læreren har jeg på forhånd aftalt, at eleverne sagtens kan magte opgaven og ansvaret ved at få et skydevåben i hænderne. Eleverne samles stille og roligt omkring det opstillede bord, hvor jeg har placeret hagl og haglgevær. Nogle meter fremme i lysningen har jeg placeret en skydeskive og en attrap af en hjort. Det er tydeligt at eleverne ikke opfatter skydeaktiviteten som en potentiel kilde til læring, men som en uformel og legende aktivitet. Denne situation skaber en masse udveksling mellem eleverne internt, men også mellem eleverne og jeg. I modsætning til præsentationssituationen, da jeg fortalte om huset, hvor eleverne gjorde alt hvad de kunne for ikke at gå i dialog med mig, svarer alle elever nu på den stillede opgave og på mine formaninger, og det eneste jeg behøver at sige i forbindelse med skydeaktiviteten er: Den eneste regel der gælder når vi skyder er, at jeg bestemmer og jeg bestemmer over haglgeværet Præsentationen var således ikke vellykket på den måde, at jeg endte med at formidle stof på den traditionelle, monologiske, intellektuelle måde, uden at inkludere eleverne i så høj grad som planlagt. Eleverne var tydeligvis vant til at indgå i autoritative, monologiske undervisningssituationer uden på nogen måde at gå i dialog med underviseren. Læringssituationen er således markant anderledes så snart eleverne skifter til skydeaktiviteten. Haglgeværsaktiviteten bliver tilført yderligere mening ved at vi befinder os i et miljø, hvor handlingen og objektet - haglgeværet - virker som en naturlig del af den fortælling, som skabes omkring besøget i Skovarbejderhuset. 17
Læreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBilag B Redegørelse for vores performance
Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereFoto: Museum Vestsjælland
Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereOfte stillede spørgsmål
LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereMuseumsundervisning for børn med særlige behov
Museumsundervisning for børn med særlige behov Jeg er: - Lærerudd./tidl. skoleleder - Museumsunderviser - Udeskolevejleder Hånden i historien : Vesthimmerlands Museum Stenaldercenter Ertebølle Herregården
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mere- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse
- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra 1.-3. klasse I TOTAL!DANS! er børn publikum, og samtidig frie til at bevæge sig og deltage fysisk aktivt i koreografien, mens den sker.
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereDesign dit eget computerspil med Kodu
Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereBeskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet
Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog
SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde
Læs mereFaglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema
Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer ARBEJDSMATERIALE Tværfaglig Enhed, Børn og Unge Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Sammen kan vi gøre en forskel Jo tidligere vi sætter
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereLæringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen
VELKOMMEN 1 Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen I kan kontakte Helle Lerche Nielsen på 20 77 85 50 el. eb1d@kk.dk At få inspiration og konkrete redskab til at
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereBilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?
Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereUndervisningsevaluering Kursus
Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereHARLØSE SKOLE KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE
HARLØSE SKOLE 2017-2018 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for
Læs mereBØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED
BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereHvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?
Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg
Læs mereVI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE
VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE April: To børn øver sig i at tale og - lytte til hinanden Esbjerg Kommune 80 TEMA: OMSORG FOR DET ENKELTE BARN OG ARBEJDET MED DANNELSE Hver måned har
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mere4 blokke hver deres fokus
Struktur og forløb 6.30 9.30 BLOK 1 9.30 12.00 BLOK 2 12.00 14.00 BLOK 3 14.00 17.00 BLOK 4 Morgen Formiddag Middag Eftermiddag HYGGE KREATIVITET UDELIV FRI LEG 4 blokke hver deres fokus BLOK 1 BLOK 2
Læs merePædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Jeg kan selv Periode: Feb./marts 2019 Tema: Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Mellemgr. Vi finder det værdifuldt at børnene opfattes som individuelle
Læs mereLivets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen
Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereTema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereEksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER
Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs mere