Læringspotentialer i museumsundervisning for børn med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læringspotentialer i museumsundervisning for børn med særlige behov"

Transkript

1 Læringspotentialer i museumsundervisning for børn med særlige behov Helle Ingerslev Kristensen

2 Indhold Resume..1 Introduktion..2 Baggrund og formål..3 Metode..4 Skoleforløbenes ramme 5 Teoriforankring 6 Målgruppe...8 Undersøgelse 9 Case 1.10 Case 2.14 Case 3.16 Case 4.22 Konklusion og kritisk refleksion 25 Handleanvisninger..34 Litteratur 36

3 Læringspotentialer i museumsundervisning for børn med særlige behov Resume Denne rapport er opbygget omkring empirisk data fra et kvalitativt studie af, hvilke læringspotentialer der kan skabes i museumsundervisning målrettet børn med særlige behov. Formålet med studiet er at afdække hvilke elementer og didaktiske greb i udvalgte undervisningsforløb, der virker fremmende for elevernes udbytte af museumsundervisningen på en række udvalgte parametre. Resultaterne fra undersøgelsen viser: Et stort læringspotentiale i interaktion mellem elever, lærere og museumsundervisere i sociale praksisfællesskaber i samspil med museets særlige historiske miljø og historiske genstande At læringen i særlig grad fremmedes af de meget forskellige færdigheder og kundskaber, som kom til udtryk under forløbenes praktiske aktiviteter, samt at elevernes faglige udbytte var større end forventet. 1

4 Et trygt, kendt, velafgrænset og eventuelt skærmet undervisningsmiljø samt opbygning af tryghed ved museumsunderviseren var afgørende for elevernes læring og udbytte af forløbene. Den anvendte metode er kvalitativ og baseres på feltobservationer i kombination med interview. Undersøgelsens teoretiske forståelsesramme bygger på den sociokulturelle tilgang til læring med fokus på Olga Dysthes dialogbaserede undervisning 1 samt forståelsen af læring som deltagelse i praksisfællesskaber Introduktion De kulturhistoriske museers opgave som identitetsskabende kulturinstitutioner og alternative læringsrum er blandt andet at bidrage til borgernes dannelse og selvbevidsthed som aktive kulturelle medborgere i et historieskabt samfund. En forudsætning for, at museerne kan udspille denne rolle som demokratiske dannelsesinstitutioner er, at alle borgere har lige mulighed for at benytte sig af den adgang til den fælles kulturarv, som museerne repræsenterer. Nærværende rapport præsenterer en undersøgelse af læringspotentialerne i en museumsundervisningspraksis præget af fælles, praktiske/fysiske aktiviteter i direkte kontakt med historiske genstande, handlinger og miljøer, hvor undervisningen er målrettet børn og unge, som grundet indlæringsmæssige vanskeligheder eller diagnoser som ADHD eller autismespektrumforstyrrelser er placeret udenfor den almene folkeskole enten i specialklasser eller på specialskoler. Målet er at afdække Gammel Estrup Herregårdsmuseets og derved lignende kulturinstitutioners potentiale for at etablere en undervisningspraksis for børn med særlige behov med optimale rammer for læring, udvikling og glæde i mødet med kulturarven. I et bredere perspektiv vil rapporten give et bud på, hvordan man kan skabe en 1 Den norske pædagogikprofessor Olga Dysthe står for den dialogbaserede tilgang til læring, hvor læring blandt andet betinges af en udnyttelse af læringssituationers flerstemmige og dialogiske potentiale (Dysthe 1997, 2003) 2 Opfattelsens af læring som deltagelse i praksisfællesskaber tilhører det sociokulturelle erkendelsesgrundlag og har Etienne Wenger som ophavsmand (Lave og Wenger 1991) 2

5 dialogbaseret, antiautoritativ læring 3 gennem en eksperimenterende undervisningspraksis. Undersøgelsen er udformet som et empirisk studie af en række cases, hvor sammenhængen mellem særligt tilrettelagte undervisningsforløb på Gammel Estrup Herregårdsmuseet og målgruppens reaktioner og udbytte af museumsbesøget analyseres med fokus på brugen af deltagelse i sociale praksisser samt et fokus på nonverbal interaktion i de historiske omgivelser, som museet stiller til rådighed. Den empiriske grundstamme er en række casestudier præsenteret gennem observationer, optagelser, fotografier og læreevalueringer. Rent læringsteoretisk tager rapporten udgangspunkt i, at læring opstår i sociale rum Baggrund og formål Formålet med rapporten er at afdække følgende problemstilling: Hvordan kan museumsundervisningen på Gammel Estrup Herregårdsmuseet formes, sådan at der skabes optimale rammer for læring og udvikling for børn med særlige behov? Erfaringer fra andre kulturhistoriske museers arbejde med museumsundervisning for børn med særlige behov viser, at børnene oplever et fagligt og udviklingsmæssigt løft efter deltagelse i særligt tilrettelagte forløb. Konklusionen på Den Gamle Bys erfaring med museumsundervisning af målgruppen er, at en gruppe børn, der kan risikere at opleve sig selv som forkerte og stigmatiserede, får positive oplevelser med sig fra museumsbesøget. 5 Nærværende undersøgelses hypotese er, at et fokus på deltagelse i praksisfællesskaber, brugerdeltagelse med fokus på fysisk aktivitet og dialogbaseret undervisning i museets alternative læringsrum 6 er nyttige 3 Olga Dysthe skelner mellem den traditionelle, autoritative læringsform og dialogisk baserede læringsformer. Dysthe 2003, 44 4 Jævnfør det sociokulturelle perspektiv på læring. Dysthe 2003, 53 5 Således beskriver projektleder Anki Van Dassens erfaringer fra projektet i Den Gamle By Med begrebet alternativt læringsrum menes, at undervisningen fjernes fra klasselokalet og at museet således forstås som alternativt, fordi det er en modsætning til det vanlige klasselokale 6. Desuden er det et kendetegn ved det alternative læringsrum, som bestræbes projektet, at læringsformen er anderledes og at flere sider av barn og unges potentiale udfordres. 3

6 elementer i museumsundervisningen for børn med indlæringsvanskeligheder på Gammel Estrup Herregårdsmuseet. 2. Metode Jeg benytter mig af en kvalitativ, tolkende metode 7 i analysen af det indsamlede data i forbindelse med specialets cases, da de processer og fænomener som jeg vil undersøge, dårligt lader sig måle rent kvantitativt. En eventuel svaghed i tolkningen af min empiri har jeg valgt at imødekomme ved, efter gennemførelsen af hvert undervisningsforløb, at gennemgå mine feltnoter for straks at supplere noterne med de observationer og tolkninger, som jeg stadig kunne huske, men som jeg ikke havde nået at nedskrive samtidig med den egentlige gennemførelse af det pågældende forløb. De typer af empiri, som danner baggrund for undersøgelsen er de ovenfor omtalte feltnoter og observationer, et righoldigt fotografisk materiale samt evalueringer og uformelle samtaler med lærere og pædagoger, såvel som elever, efter gennemførelsen af forløbene 8. Med hensyn til behandlingen af min empiri har jeg valgt en skematisk præsentationsmåde før hver case, for på den måde at tydeliggøre de forskellige didaktiske strategier, jeg har anvendt, samt hvilket sigte jeg har med de forskellige læringsmæssige strategier i forløbene. Casestudiet er valgt, fordi cases er nært forbundne med den virkelige situation i dette tilfælde skoleforløb på Gammel Estrup, og for det andet viser de en detaljerigdom, som jeg finder frugtbar i min dissekering af forløbene Skoleforløbenes ramme Skoleforløbene er udformet som en række enkeltstående tilbud til specialskoler og specialklasser, der alle er af cirka tre timers varighed. Hvert forløb har et herregårdshistorisk fokus under det overordnede tema Landarbejdere 10 et emne som er tilpasset således, at det kan flettes ind i folkeskolens fælles mål for historie og samfundsfag, samtidig med at det 7 Den kvalitative, tolkende forskningsmetode præsenteres i Det kvalitative forskningsintervju Brinkman og Kvale I mit valg af empiri er jeg inspireret af Olga Dysthe empirivalg i Det flerstemmige klasserum (1997) 9 Flyvbjerg 1992, Det faglige indhold i dette tema uddybes i kapitel 3.3 4

7 er et af Gammel Estrups satsningspunkter i Forløbsdesignet indeholder den dobbelthed, at skoleforløbene kan anvendes en enkelt gang som et led i historieundervisningen eller som en del af et længere forløb i flere fag. En række lavpraktiske hensyn har desuden spillet en stor rolle. Eksempelvis er dele af projektet foregået i efteråret, hvor målgruppen kræver særlige forholdsregler i forhold til kulde, da de har en dårlig kropsfornemmelse og derfor ofte klæder sig for koldt og nemmere bliver underafkølede. 11 Målgruppen er som nævnt elever med ADHD og autismespektrumforstyrrelser, men ikke overraskende viste det sig under gennemførelsen af forløbene, at specialskoler og specialklasser har elever med vidt forskellige problemer og diagnoser i de samme grupper. Det, som overordnet binder forløbene sammen er det historiske emne, målsætning, undervisningsdesign og det læringsteoretiske perspektiv. Jeg har til enhver tid arbejdet med det mål at aktivere og engagere eleverne blandt andet gennem sanselige elementer og elevaktivering. Jeg anskuer motivation som en betingelse for læring, og motivering af eleverne er derfor grundstenen i alle fire cases. 2. Teoriforankring En sociokulturel tilgang til læring baseret på et konstruktivistisk erkendelsesgrundlag Det sociokulturelle grundlag tager jeg generelt med mig i min reception af specialets cases, da jeg, ved at anvende det sociokulturelle perspektiv, kan se fysiske, såvel som sociale, omgivelser som en integreret del af en given aktivitet, hvilket for mig at se er en klar fordel. 12 Der findes et væld af forskellige strømninger inden for sociokulturel teori, men alle har de fokus på interaktion og samhandling, samt at det ikke giver mening at anskue et individ som et afgrænset hele, men derimod som et individ indlemmet i en bestemt kulturel og social kontekst læring er således deltagelse i sociale praksisser. I bogen Dialog, samspil og læring (2003) beskriver den norske 11 Denne erfaring kommer fra tidligere skoleforløb under Dannelsesspejlet 12 Den sociokulturelle læringsteori har blandt andet rødder i de to psykologiske teoretikere John Dewey ( ) og George Herbert Mead ( ) samt sprog og litteraturteoretikeren Mikhail Bakhtin ( ). 5

8 pædagogikprofessor Olga Dysthe sin forståelse af det sociokulturelle perspektiv på læring som værende defineret af 6 følgende konstituerende elementer: Læring som et situeret, distribueret, social, medieret og sprogligt fænomen og læring som deltagelse. 13 Nærværende undersøgelse bevæger sig endvidere indenfor den det dialogbaserede perspektiv på læring. At bruge betegnelsen dialogbaseret til at karakterisere undervisning betyder for Dysthe: En dialogisk forståelse af meningsskabelse og kommunikation. Sagt kort betyder det at mening skabes og udvikles gennem dialogisk interaktion og samarbejde mellem mennesker, som er situeret i en bestemt kontekst. 14 Alle undervisningssituationer - også de autoritative, monologiske - rummer et dialogisk potentiale, som kan udnyttes i en given undervisningssituation. Ikke-homogene grupper i undervisningssammenhænge er i Dysthes optik en fordel, da undren, uenighed og spænding i dialoger er gavnlige for udnyttelsen af det dialogiske potentiale i en undervisningssituation. Når læring foregår ved deltagelse, betyder det blandt andet, at læring bliver fremmet af, at de deltagende har forskellige kundskaber og færdigheder... Vi lærer gennem handlingsfællesskaber, ved at deltage som handlende mennesker sammen med andre Målgruppen Jeg vil i det følgende, med afsæt i den specialpædagogiske konsulent Dorte Holm 16 begrunde, hvorfor det er hensigtsmæssigt at anlægge et fysisk/praktisk fokus imuseumsundervisningen for børn med indlæringsvanskeligheder. 13 Dysthe 2003, Dysthe, Bernhardt, Esbjørn 2012, Ibid., Holm

9 Dorte Holm betoner at impulsivitet, koncentrationsbesvær og manglende abstraktionsevne gør det svært for denne gruppe af elever at lytte i lang tid, ligesom de har svært ved at forstå forklaringer og fortællinger, der involverer abstrakte begreber. Desuden forklarer hun, hvordan tidsbegrebet og ideen om en historisk udvikling er svær at forstå for denne gruppe af børn 17. Denne karakteristik af målgruppen falder helt i tråd med mine egne erfaringer og heri findes således en stor del af begrundelsen for design af undervisningsforløb i casematerialet. Eksempelvis kan inddragelsen af Skalks tidslinje 18 i skoleforløbene ses som en konsekvens af elevernes manglende forståelse af tidsbegrebet. Kropslig uro og en udpræget tendens til at udøve fysisk aktivitet i situationer, hvor den passive lytning ellers er påkrævet, eksempelvis under introduktionen til skoleforløbene, er et andet stærkt kendetegn ved målgruppen. Denne undersøgelse har fokus på motiverende museumsundervisning, og Dorte Holm understreger, hvordan netop motivationen er en svær faktor at øge hos børn med ADHD og autismespektrumforstyrrelser. 19 Det er således min tese, at motivationen reelt kan øges, hvis man anvender de rigtige redskaber. Jeg vil nu gå videre til analysen hvor jeg ser nærmere på læringspotentialet i undersøgelsens fire cases. 3. Undersøgelse Hvilke faktorer virker fremmende for læringspotentialet i undervisningsforløbene? Fokus i undersøgelsen er delvist på læringspotentiale skabt ved hjælp af dialogbaseret undervisning, deltagelse og nonverbal interaktion og delvist på, hvordan min praksis fungerer i forhold til målgruppen. Målsætningen er at børnene smager, lugter og føler historien, samtidig med at gruppernes forskellige stemmer udnyttes til at skabe indsigt, mening og forståelse for historiefaglige emner. Endelig ser jeg på elementer som motivation til læring, deltagelse samt problemadfærd. 17 Holm 2013, Tidsskriftet Skalks tidstavle er beskrevet som Danmarks fortid illustreret som en vej gennem tiden. 19 Holm, 2013, 13 7

10 Jeg vil før selve analysen betone, at min opgave som museumsunderviser ikke er monologisk at præsentere et rigtigt svar på en stillet opgave. Jeg har derimod anset det som min opgave at tilrettelægge sådan, at eleverne bliver nødt til at tænke selv, lytte til hinanden og ikke give op. 20 Alle undervisningsforløbene er designet ud fra en dialogisk målsætning om, at lærernes stemmer ikke på forhånd er privilegerede i undervisningssituationerne, da eleverne eksempelvis sagtens kan være bedre til at skyde med bue og pil end de voksne. En målsætning som Dysthe beskriver således: Viljen til at lytte, at forstå på den andens præmisser og bruge den andens ord som tænkeredskab, men samtidig bevare respekten for ens eget ord. 21 Analysen vil have fokus på hvilke faktorer der virker fremmende for læringspotentialet i formidlingen. Dette vil jeg undersøge ved at se på den nonverbale interaktion og deltagelsesaspektet. Jeg har gennem forløbene en generel holdning om, at brugerinddragelse virker læringsfremmende 22. Udsnit fra undersøgelsens feltobservationer i analysen er markeret med gråt. 20 Dysthe 1997, Dysthe, Bernhardt, Esbjørn 2012, Et syn på brugerinddragelse i museumsformidlingssammenhænge, som kommer fra afhandlingen Dramatiseret museumsformidling (Vatne 2013). 8

11 4. Case 1: En dag som Herregårdsskytte Undervisningsforløb med hold fra udskolingen, specialskole Præsentationssamtale, udlevering af dragter og navneskilte Aktiviteter brænde, optænding, madlavning, plukke bær Fælles spisning Gåtur i skoven Evalueringssamtale Ligestilling af lærerens, elevernes og museumsunderviserens ytringer gennem aktiviteter, hvor ingen er autoritet. Kontekstens betydning for læringspotentialet. Skovarbejderhuset rummer både udfordringer og potentiale som læringsrum. Opdeling af elevgruppen, sådan at alles behov tilgodeses. Selvstændighed i madlavningsaktiviteten og generelt megen kropslighed og sanselighed i forløbet. 9

12 Den svære begyndelse: Manglende elevdialog og autoritær, monologisk formidling Forud for skoleforløbet havde jeg besøgt eleverne på deres skole, hvor jeg havde uddelt det forberedende skolemateriale. Under det forberedende besøg udspillede der sig en samtale, som illustrerer, hvilke vanskeligheder der kan opstå, hvis undervisningsforløbet har fokus på skriftlig eller verbal formidling: Museumsunderviser: Hvad kommer I til at tænke på, når I hører ordet daglejer? Elev: Sådan nogle der lejer en dag. Haha Elev 2: Det er sku da nogen, der lejes for en dag. Det var arbejderklassen på landet Museumsunderviser: Det var nogen, der blev lejet for en dag, det er nemlig rigtigt. Efter ovenstående dialog gik samtalen i stå, da eleverne ikke reagerede på de stillede spørgsmål, og jeg opgav dialogformen. Jeg gennemførte herefter et traditionelt, monologisk foredrag om den historiske baggrund for forløbet. Eleverne forblev passive og så ind i deres computerskærme under resten af forberedelsesmødet. Hovedaktiviteten til forløbet var at eleverne skulle lave mad, som stemmer overens med menuen for landarbejderne på en herregård i starten af 1900-tallet 23. Maden skulle spises i Skovarbejderhusets stue med ske fra bliktallerkner. Søbemad som eksempelvis grød blev op til slutningen af 1800-tallet fortæret fra et fælles grødfad, men vi spiser maden fra bliktallerkner, ligesom landarbejdere også gjorde dengang 24. Børnene kunne under forløbet forsøge sig med at skære en lige skive rugbrød på brødmaskine, ligesom de fik andre gamle remedier til madlavning i hånden, med det formål at få konkretiseret ældre tiders madlavning og madkultur. Brænde og vand skulle bæres ind og der skulle tændes op i komfuret. 23 Erichsen, Skak-Nielsen 2006, Hyldtoft, 2009 s

13 Jeg havde generelt undervurderet elevernes formåen og kompetencer, og da gruppen oveni købet kom 30 minutter for tidligt, så havde vi al for lang tid. Jeg havde på forhånd regnet med, at 4 elever, en lærer og jeg selv godt kunne være i køkkenet samtidig, på trods af at børn med autisme gerne undgår berøring og kropskontakt. Men denne antagelse viste sig hurtigt ikke at holde stik. Den yderst engagerede og hjælpsomme lærer benyttede sig af den, af mig, opstillede mulighed for at plukke brombær i skoven og smuttede med de 3 af eleverne. At være fleksibel er af stor vigtighed i eksperimenterende og overskridende undervisningsformer og særligt fordi både miljø og formen var helt ny, var lærerens fleksibilitet meget kærkommen. Det tog kortere tid for denne elevgruppe at iføre sig det historiske tøj, få navneskilte på og blive klar til forløbet end jeg havde påregnet. Senere i forløbet erfarede jeg dog, at denne gruppe også havde været markant hurtigere end de andre grupper. Nonverbale, dialogfremmende værkstedsopgaver To elever og læreren er samlet om en stor, liggende træstub ved siden af brændeskuret. De arbejder med de redskaber, som jeg har stillet frem inde i brændeskuret. Redskaberne består af en gammel, stor sav, som man skal være to til at betjene, og en afbarker. Begge objekter fremstår fremmedartede og en smule eksotiske, og det taktile er i højsædet i begyndelsen af situationen, hvor eleverne føler på de store savtakker med fingrene, prøver afbarkeren og efterfølgende mærker på det afbarkede træs glatte overflade. Stemningen er god og eleverne lever sig ind i den rammesættende skovarbejderfortælling. 11

14 Eleven har fat i den ene ende af saven og læreren har fat i den anden ende, mens de andre elever er travlt beskæftigede med at afbarke. Læreren er således ligestillet med eleverne i aktiviteten og i stedet for at lede og fordele arbejdet, kommer han med kommentarer og særligt ros til drengene, som fuldstændig selv magter opgaven. Deres udbrud og interne fysiske handleanvisninger er præget af fokus på den fælles opgave: vi prøver at vende den nej, vi er ikke færdige med at afbarke! Konkretiseringen af skovarbejderens opgaver gennem de gamle redskaber og elevernes erfaring med det tunge arbejde på egen krop, virker her fremmende på læringspotentialet i forløbet. Eleverne er koncentrerede, engagerede og de formår at abstrahere handlingerne til historien gennem den sideløbende dialog, hvor der tales om rettigheder for skovarbejderen og hans familie. Vi taler i forbindelse hermed om krisen i 1930erne og at den måske var medvirkende til, at familien Brøsted flyttede hertil i Jeg vil nu gå videre til spisesituationen under forløbet. Måltidet foregår i Skovarbejderhusets fine stadsstue, som er det eneste rum med plads nok til at rumme alle. Der er en osende petroleumslampe, hestehårssofa og eleverne er afslappede, om end de passer godt på de gamle møbler. Ved bordet i Stadsstuen har en enkelt elev dækket bord med bliktallerkner, saftevand, lerskåle og skeer. Vi har sammen tændt petroleumslamperne og stemningen er afslappet og nærmest hyggelig. Elev: Spiste de kun med skeer dengang? Havde de ikke knive og gafler? Museumsunderviser: Jo, de havde skam også knive og gafler dengang, det er noget længere siden, at man ikke havde det Elev 2: Du sagde udenfor, at man havde sin ske med sig i lommen rundt omkring, det er da mega klamt! (kigger på sin egen ske, der bærer tydelige spor efter øllebrøden) Museumsunderviser: Jeg synes også det er lidt klamt, det med bare at tørre sin ske af og tage den med til næste måltid, men i 1930 var det ikke så frygteligt mange år siden, at folk på landet spiste af fælles fad. Det vil sige, at alle spiste eksempelvis grød af en stor fælles skål midt på bordet 12

15 Elev 2 begynder nu at gnide sin ske mod bukselåret for at rengøre den, aktiviteten stoppes dog af læreren. I stedet for at anskue elevens modstand mod fortidens håndtering af service som et problem, forsøger jeg at se hans modstand som en læringsressource 25 og vi taler således videre om, hvordan hygiejnen har udviklet sig. Et perspektiv som ikke var blevet inddraget i undervisningssituationen, hvis ikke det havde været for elevens modstand. Hvis jeg ser på rummet som betingende for læringspotentialet, kan man anlægge det perspektiv, at eleverne i høj grad interagerer med samtalen om 1930 ernes madmangel. Interiøret i den fine stue og den osende petroleumslampe på bordet indgår endvidere i et komplekst dialogisk mønster, som udspiller sig under måltidet. Denne undervisningssituation gøres dog yderligere kompleks af de mange dialogiske komponenter, som er til stede i selve situationen elevernes meget forskellige stemmer indbyrdes, lærerens og min stemme, genstandene, miljøet og maden. At give slip på den autoritære formidlende form og benytte umiddelbar sansning som læring Inden skoleforløbet afsluttes går alle en fælles tur i skoven for at se Ulvefaldsgraven, Rakkerhullet, iskælderen og gravstedet. I denne undervisningssekvens er det selve sansningen af at gå i dialog med den lange skovsti, som førhen var grusbelagt og som Skovarbejderen skulle rive hver lørdag, der dominerer. Mine forsøg på at gå i dialog med eleverne under gåturen vinder således ikke genklang. Den konkrete sansning af, at stien var lang og erkendelsen af, at skovarbejderen havde meget arbejde førhen, kommer til eleverne gennem deres egen dialog med stien. Allerede i opstarten af gåturen får en af eleverne brændt sine fødder af brændenælder stien er ikke ordentligt ryddet og drengen har, som den eneste, kun sandaler på. Hele gruppen stopper op og venter på eleven, men en enkelt vælger at gå videre på egen hånd. Denne handling kan 25 Dysthe, Bernhardt, Esbjørn 2012,

16 tolkes som hans svar på elevens ytring om, at gåturen er svær at gennemføre for ham. Læreren begynder at tale beroligende til eleven, som nu, tydeligt presset, tramper i brændenælderne med sandalerne. To af de elever i gruppen, som har forholdt sig meget stille indtil nu, vælger imidlertid at gå ned for enden af stien og trampe vejen farbar for den sandalbeklædte elev. Han kæmper sig frem og kommer op til resten af gruppen med ordene: Nu har jeg godt nok været en rigtig Skovarbejder. Denne undervisningssituation viser igen, hvordan mening opstår i det situerede læringsrum. Den konkrete sansning af, at vejen er lang og arbejdet var hårdt dengang, er således meningsgivende i sig selv. Det er en afgørende pointe, at det fysiske og sociale rum spiller med som en dagsordenssættende dialogpartner i ovenstående situation, og naturen bliver således til et meningsfuldt aspekt i fortællingen om livet som skovarbejder. 5. Case 2: En dag som herregårdsskytte Undervisningsforløb med hold fra mellemtrinnet, specialskole 14

17 Forløbsstruktur Indledningssamtale, dragter og navneskilte. Skydning med haglgevær Snitteværksted Evalueringssamtale Didaktiske pointer Eleverne lever op til det ansvar, som de betros til haglgeværskydningen. Elever som medskabere af læringspotentiale frem for indblanding fra museums underviser. Læring i praksisfællesskaber Det forberedende møde med denne gruppe elever blev ikke gennemført, da læreren, som var den samme som til første undervisningsforløb, ikke fandt et forberedende møde, ligesom i case 1, nødvendig. Min efterfølgende opfattelse af dette hold understregede nødvendigheden af det forberedende møde for elevernes tryghed og derved lærings skyld, da jeg klart fornemmede et mindre afslappet forhold mellem eleverne og jeg til dette undervisningsforløb. Eksempelvis udtrykte eleverne flere gange forvirring omkring, hvorvidt de måtte bruge genstandene eller ej. Jeg vil nu se på, hvordan der skabes og udbyttes dialogisk potentiale i praktiske/fysiske opgaver, som i høj grad karakteriserede dette forløb. Eksempel på læring i praksisfællesskab Tre drenge sidder på de opstillede bænke ved siden af brændeskuret og snitter. Eleverne kan vælge mellem at snitte en smørekniv, snitte tænder til en gammeldags rive, som er stillet frem ved siden af, eller bare snitte en træmand. Alle drengene er helt stille, stemningen er afslappet og koncentreret. En dreng nærstuderer alle træstykkerne indgående, før han vælger den, som han synes er bedst egnet til at snitte en smørekniv med. Undervejs i processen interagerer han med de to andre elever ved at pege, gestikulere og komme med udbrud, når de beslutter sig for det samme stykke træ. En dreng er tydeligvis ikke vant til at snitte, mens de to andre drenge virker meget hjemme i aktiviteten. Drengen begynder med at 15

18 snitte ind mod sig selv. Jeg befinder mig henne ved skydeaktiviteten, men begynder at bevæge mig hen mod bænkene for at stoppe drengen. På vej derhen observerer jeg, hvordan drengen betragter sine to klassekammerater, der begge snitter korrekt ud ad. Efter at have observeret de andres praksis, placerer han kniven anderledes i hånden og snitter nu også ud ad. Jeg vil nu se på, hvordan læring foregår i et praksisfællesskab inde i Skovarbejderhusets køkken: To elever er, meget koncentrerede, i gang med at optænde og vedligeholde ilden i komfuret. Denne praktiske, fysiske opgave skaber dialogiske relationer mellem de to elever indbyrdes, der gennem udråb, konkrete handlinger og ved at observere hinandens handlinger og efterligne disse, udfører et flerstrenget dialogisk mønster. I starten af situationen værger den ene dreng sig mod at putte brænde ind i komfuret den varme ovn og den blussende ild virker tydeligvis skræmmende på ham. Den anden dreng som jeg involverer i opgaven, er på modsat vis yderst interesseret i ilden og arbejder målrettet med at få tændt op. Da jeg stillede opgaven forklarede jeg, at et jernkomfur ikke som et nutidigt komfur kan varme op på kort tid, og at det derfor var afgørende for, at vi alle kunne nå at få varmet vand til kakao, at der blev tændt op som noget af det første. Handlingen bliver tilført mening ved at have et klart formål, og den ene elevs engagement og mod smitter af på den elev. Se Morten, man brænder sig faktisk ikke, man skal bare have sikkerheden med sig, siger den ene elev uden at løfte blikket fra ilden. Eleven reagerer ved at rykke nærmere komfuret og samle en brændeknude op fra brændekurven. Det lille jernkomfur fungerer som en del af praksisfællesskabet, og de to drenge forsøger sig med forskellige mængder af avispapir, optændingstræ og åbning af spjæld, før ilden holder. Forståelsen af læring som deltagelse i praksisfællesskaber kan i ovenstående læringssituation bringes i spil, således at læringsfællesskabet de to drenge og jeg, her giver en god kontekst for at læringen kan foregå. Den historiske kontekst i form af brændekomfuret sørger 16

19 endvidere for, at eleverne ikke kun lærer handlingen at tænde op i et brændekomfur de lærer også rent historiefagligt om komfurets og madkulturens historie. Et praksisfællesskab som det ovenstående undergår konstant transformation, og man kan derfor tænke sig, at læringspotentialet i det aktuelle praksisfællesskab også ændrer sig, hvis andre elever deltager i det. En motiverende aktivitet med ansvarlige elever Formålet med nedenstående aktivitet er at kvalificere den nonverbale dialog, et sideløbende sigte er også at motivere eleverne og indgyde dem selvtillid i samarbejde med læreren har jeg på forhånd aftalt, at eleverne sagtens kan magte opgaven og ansvaret ved at få et skydevåben i hænderne. Eleverne samles stille og roligt omkring det opstillede bord, hvor jeg har placeret hagl og haglgevær. Nogle meter fremme i lysningen har jeg placeret en skydeskive og en attrap af en hjort. Det er tydeligt at eleverne ikke opfatter skydeaktiviteten som en potentiel kilde til læring, men som en uformel og legende aktivitet. Denne situation skaber en masse udveksling mellem eleverne internt, men også mellem eleverne og jeg. I modsætning til præsentationssituationen, da jeg fortalte om huset, hvor eleverne gjorde alt hvad de kunne for ikke at gå i dialog med mig, svarer alle elever nu på den stillede opgave og på mine formaninger, og det eneste jeg behøver at sige i forbindelse med skydeaktiviteten er: Den eneste regel der gælder når vi skyder er, at jeg bestemmer og jeg bestemmer over haglgeværet Præsentationen var således ikke vellykket på den måde, at jeg endte med at formidle stof på den traditionelle, monologiske, intellektuelle måde, uden at inkludere eleverne i så høj grad som planlagt. Eleverne var tydeligvis vant til at indgå i autoritative, monologiske undervisningssituationer uden på nogen måde at gå i dialog med underviseren. Læringssituationen er således markant anderledes så snart eleverne skifter til skydeaktiviteten. Haglgeværsaktiviteten bliver tilført yderligere mening ved at vi befinder os i et miljø, hvor handlingen og objektet - haglgeværet - virker som en naturlig del af den fortælling, som skabes omkring besøget i Skovarbejderhuset. 17

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere