RÅDET FOR SIKKER TRAFIK KVALITATIV FORUNDERSØGELSE TIL CYKELHJELMINDSATS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RÅDET FOR SIKKER TRAFIK KVALITATIV FORUNDERSØGELSE TIL CYKELHJELMINDSATS"

Transkript

1 RÅDET FOR SIKKER TRAFIK KVALITATIV FORUNDERSØGELSE TIL CYKELHJELMINDSATS Dette er en WEB-udgave af rapporten, hvor navne og skoler er anonymiseret 18. marts 2014 Af Marie Lyngholm Als, Sune Thøgersen og Anne Mette Trant

2 Om undersøgelsen 2

3 Om undersøgelsen Formål og metodisk design Undersøgelsen har til formål at øge kendskabet til barrierer og udfordringer i forhold til brug af cykelhjelm blandt årige. Undersøgelsen er baseret på: 6 etnografiske besøgsinterviews hos familier med et årigt barn (2,5 times varighed) 5 telefoniske dybdeinterviews med klasselærere til klasser (45 minutters varighed) 3 skolebesøg med etno-raids ved cykelparkeringen blandt klasser (5 10 minutters varighed pr. elev eller mindre gruppe) Respondenterne er udvalgt ud fra følgende parametre: Etnografiske besøgsinterviews: Spredning på børnenes alder fra år. Spredning på køn. Børn som cykler 3 eller flere gange om ugen. Børn som inden for de sidste 1 2 år er begyndt at cykle mindre med cykelhjelm, end de har gjort tidligere. Spredning på forældres uddannelsesniveau. Spredning på geografi. Lærerinterviews og etno-raids Tilfældigt udvalgte skoler ud fra geografisk spredning. 3

4 Hovedkonklusioner 4

5 Hovedkonklusioner 1. Sikkerhedsaspektet anerkendes af både de årige og deres forældre. Det giver jo mening at cykle med hjelm. 2. Tilgangen blandt både børnene og deres forældre er, at børnene bruger hjelmen på lånt tid. De stopper med at cykle med hjelm på et tidspunkt, så spørgsmålet er ikke om, men hvornår. Jeg har da nok altid tænkt, at han ikke ville køre med den, til han bliver voksen, men jeg blev lidt overrasket over, at det allerede var nu. 3. Udfasningen af børnenes brug af hjelm sker i en løbende bevægelse mellem to arenaer: klassen og hjemmet. En ændring i klassen påvirker hjemmet og omvendt. Min søn kom hjem og sagde, at de andre ikke behøvede at køre med hjelmen for deres forældre længere, og så sagde jeg, men det behøver du, og han er ikke gået nærmere ind i diskussionen endnu. 4. Hjelmen går fra at være en selvfølgelighed for børnene, som de ikke har taget stilling til eller sat spørgsmålstegn ved, til at være et valg. Jeg har ikke tænkt over det før. Alle kørte jo med den. Men så var der nogle, der holdt op. 5

6 Hovedkonklusioner 5. I klassen brydes boblen ved, at enkelte elever begynder at komme i skole uden hjelm, og det får klassekammeraterne til at begynde at tage stilling. Jeg stoppede i starten af 5. klasse. Der var mange, der begyndte ikke at cykle med cykelhjelm. 6. Det er typisk, og uafhængigt af køn, klassens mest pubertetsmodne, populære og/eller dem, som har længere snor hjemmefra, som er de første til at droppe hjelmen. Det var to piger, som er ret populære hos drengene, og som også er begyndt at bruge make-up. 7. I klassen bliver der ikke talt om dette skifte. Udbryderne foregiver over for klassekammeraterne at have glemt hjelmen, og når det gentager sig, aflæser klassekammeraterne, at det handler om at føle sig lidt mere ung, fri og smart uden hjelmen. Så er det som om, at man selv kan bestemme, og det ikke er ens forældre, der bestemmer. Så er man lidt mere fri. Mere uafhængig. 9. Hvem, der bliver de første til at følge efter udbryderne, afhænger af klassens sociale mønster og hierarki. Børnene afkoder reaktionen blandt de klassekammerater, de socialt er tættest på, og vurderer egen situation. De kiksede typer bruger hjelm. Dem, der prøver at være seje af drengene, de kører uden. Af pigerne er det de snobbede og dem, der ikke er så stærke og bare følger efter. 6

7 Hovedkonklusioner 10. Børn, der bruger cykelhjelm, bliver ikke eksplicit mobbet, men børnene oplever, at det er nemmere at passe ind i gruppen, hvis man ikke har hjelm på. Vi er fire i vores venindegruppe, og Marie er den eneste, der stadig kører med den. Det er fordi hendes far er ret streng med det, og vi har spurgt hende, om det ikke er irriterende, men hun bliver jo nødt til det, så det er okay. 11. Når det enkelte barn beslutter sig for at ville af med hjelmen, går forhandlingen med forældrene i gang i hjemmet. Det starter typisk med, at barnet undlader hjelmen, når forældrene ikke er opmærksomme og argumenterer med at have glemt den, hvis de bliver taget i det. Jeg tror ikke, at hun tager den på, når hun skal ud om eftermiddagen, og hendes far og jeg ikke er hjemme. Hvis jeg tager hende i det, siger hun, at hun har glemt den. Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men de glemmer jo også så mange andre ting i den alder, hvor tankerne er andre steder. 12. Forældrene reagerer med overraskelse på barnets ønske om at droppe hjelmen, eller hvis barnet har ældre søskende med et så gik den ikke længere. Hendes argument var, at de store ikke brugte. Altså søstrene. Hvorfor skulle hun, når de store ikke skulle. 7

8 Hovedkonklusioner 13. Forældrene oplever det som svært at argumentere for fortsat brug af hjelm, bl.a. fordi de ikke selv kører med hjelm, eller fordi diskussionen om brug af hjelm kun er en af mange diskussioner, de har med deres barn i samme periode. Jeg er et dårligt forbillede, fordi jeg ikke bruger hjelm. Den kommer nogle gange, at hvis han skal have den på, skal jeg også. 14. Forældrene vælger derefter enten at acceptere, at barnet stopper med at bruge hjelm eller bruger hjelmen mindre, fordi forældrene ikke vil risikere et tillidsbrud ved at holde fast i noget, som de godt ved, at barnet ikke nødvendigvis overholder. Eller forældrene vælger at holde fast velvidende, at barnet nok ikke kører med hjelmen altid. Jeg holdt bare op. Min mor kører selv med cykelhjelm, og hun sagde, at hun helst vil have, jeg kører med den, men at det er mit eget valg. 15. Det tyder på, at børn bruger hjelmen mere og længere på skoler, der har en klar politik eller et regelsæt for brug af hjelme på udflugter eller som generelt har fokus på cykelsikkerhed og hjelmbrug. I den 5. klasse, som jeg er klasselærer for, er det stadig næsten alle, der kører med hjelm. Men vi har også haft fokus på det i undervisningen og har regler om at bruge cykelhjelm i skoletiden. 8

9 Risikoopfattelse og hjelmbrug 9

10 Risikoopfattelse Sikkerhedsaspektet anerkendes Blandt både børn og forældre er tendensen, at sikkerheden ved at bruge cykelhjelm anerkendes. Om bevidstheden går på, at man kan slå sig slemt, decideret blive invalid eller hjerneskadet ved et styrt, varierer, men flere nævner uhjulpet, at det kan være rigtig alvorligt at slå hovedet. Hovedparten af de deltagende forældre vil gerne, at deres barn bliver ved med at bruge cykelhjelm. Flere børn giver udtryk for, at de føler sig mere sikre, når de har cykelhjelm på, og nøgne uden hjelmen lang tid efter, at de er stoppet med at bruge den. Hjelmbrugen er på lånt tid Forforståelsen hos både børn og forældre er, at børnene på et tidspunkt, i løbet af deres ungdom, stopper med at bruge cykelhjelm. Derfor er udgangspunktet hos forældrene også, at det er et spørgsmål om, hvor længe den går. Det er klogt at bruge den, men det er ikke nok til, at jeg begynder at bruge den. Pige,11 år, Nyborg Den passer på en. Hvis man falder direkte på hovedet, gør det ikke så ondt. I landsbyen er der smalle veje, hvor bilerne kører ret hurtigt. Det var også der hvor min ven faldt og slog tænderne. Der har jeg hjelm på. Dreng,10 år, Vallensbæk Alle sammen var enige om, at man beskytter sit hoved. Mange af dem føler sig trygge, når de har hjelm på. Mange havde hørt om, eller prøvet, at den hjalp. Lærer på skole Min søn faldt en gang, hvor nogle hjalp ham. Han havde hjelm på, der skal jo ikke så meget til og hjelmen gik i stykker. Der tænkte jeg, at det var godt den lille hjelm gjorde så stor forskel. Far til dreng på 10 år, Vallensbæk Nogle forældre peger i den forbindelse på, at der ikke er så stor risiko for, at børnene styrter, nu hvor de er blevet ældre og mere sikre på cyklen. 10

11 Brug af cykelhjelm De årige Brugen spænder over fast til ikke-eksisterende Det er, ifølge de interviewede, generelt for de børn, som er indgået i undersøgelsen, at de som yngre børn konsekvent har brugt hjelm. Nogle af børnene bruger stadig hjelmen fast. Det gælder enten børn, som går i klasser, hvor det stadig er en selvfølge blandt klassekammeraterne at bruge hjelm, eller børn, som godt nok stiller spørgsmålstegn ved brugen, men hvor forældrene holder fast. Andre er i gang med en udfasning, hvor de kun kører med cykelhjelm, når forældrene husker dem på det, når der er glat, når de kører på store trafikerede veje, eller hvis de er på tur med skolen, og skolen har en politik omkring hjelmbrug i skoletiden. Den sidste gruppe har helt lagt hjelmen på hylden. En del af overtøjet eller skjult i cykelkurven I klasser, hvor det store flertal af de årige stadig bruger hjelm, er tendensen, at eleverne tager hjelmen med ind på skolen, og at de kommer ud fra klasselokalet med hjelm på, når de får fri. Cykelhjelmen betragtes som en naturlig del af overtøjet. I klasser, hvor hjelmen er under udfasning, hænger den typisk på cyklen eller ligger i cykelkurven under skoledagen. Men jeg tænker tit på, at det er dumt ikke at bruge den. Hvis alle nu brugte cykelhjelm, så ville jeg også bruge den, men jeg synes bare man ser lidt dum ud. Man er lidt kikset, når man har cykelhjelm på. Pige, 13 år, Odense Jeg stoppede i starten af 5. klasse. Der var mange der begyndte ikke at cykle med cykelhjelm. Der var mange der begyndte at sige, at det var lidt underligt hvis man stadig cyklede med cykelhjelm. De sagde, at det var meget sejere at cykle uden cykelhjelm. Pige, 11 år, Nyborg Når man tog fra skolen, tog man den i tasken, kørte lidt væk fra skolen og tog den på igen. Og når vi skulle på ture med klassen, i skoven osv., tog vi den også ned i tasken, man ville ikke ses med den. Dreng, 12 år, Albertslund Så tager man den på, når man går ud af huset. Så tager man den af igen og lader den bare ligge i kurven henne i skolen. Man tager den ikke med ind. Det var sådan det startede, med de piger, i 4. klasse. Pige, 11 år, Nyborg 11

12 Brug af cykelhjelm Forældrene Forældrenes brug af hjelm er begrænset Blandt de forældre, der er indgået i undersøgelsen, er der en overvægt, som ikke bruger cykelhjelm. Flere af forældrene ejer en cykelhjelm, men den hænger som oftest på knagen. Nogle tager den på ind i mellem, mens andre kører med den fast. Der lader til at være en sammenhæng mellem, om forældrene bruger cykelhjelm, og om de cykler på arbejde. De forældre, som bruger hjelmen fast eller jævnligt, er typisk dem, som cykler til arbejde eller til S- togsstationen. Flere forældre forklarer deres manglende brug af hjelm med, at de ikke er vokset op med cykelhjelmen, som børn gør det i dag. Det bliver sværere at holde fast i at børnene skal bruge hjelm, når forældrene ikke selv gør det Nogle forældre fortæller, at det betyder noget for dem, hvordan de ser ud med hjelmen på, og de nikker genkendende til børnenes pointe om, at man ikke føler sig så smart med hjelm på. To mødre, der i dag bruger hjelm, nævner, at både forfængeligheden og frisuren var en barriere, der skulle overvindes, før hjelmen blev en vane. Flere af de forældre, der ikke kører med hjelm, oplever sig selv som dårlige rollemodeller. Forældrenes manglende brug af hjelm gør det sværere for dem at argumentere for, at deres børn skal bruge hjelm, når børnene begynder at stille spørgsmålstegn ved det. Forældrene oplever også direkte, at børnene bruger forældrenes manglende hjelmbrug som argument for selv at droppe den. Det har meget at gøre med at, vi ikke brugte dem dengang jeg gik i skole. Jeg købte en da jeg fik børn, for at være en god rollemodel, men det gik ikke så godt. Jeg bruger den ikke så meget, jeg brugte den lidt i starten. Jeg tænkte: hvordan kan jeg stå at prædike det her, hvis jeg ikke bruger den? Mor til dreng på 12 år, Køge For mig var det, i forhold til at mit hår blev ødelagt. Men hvad er der ved at have smart hår, hvis ikke man kan bruge hovedet. Mor til pige på 13 år, Odense Jeg har ikke altid kørt med den, men nu er jeg meget konsekvent. Jeg har kørt med den de sidste 5-6 år. Jeg cykler 20 km. hver dag, det er åndsvagt, når jeg kører så mange km. om dagen, jeg nåede frem til en erkendelse om, at det var for dumt uden. Mor til pige på 13 år, Odense Jeg har været meget konsekvent i 7 år. Jeg var lang tid om at komme i gang med at bruge den, alt det forfængelighed. Men det blev ligesom sikkerhedsselen i bilen. Det gjorde jeg konsekvent, så sled jeg to op og så fik jeg ikke købt en ny. Mor til pige på 12 år, Roskilde Jeg er et dårligt forbillede, fordi jeg ikke bruger hjelm. Den kommer nogle gange, at hvis han skal have den på, skal jeg også. Far til dreng på 10 år, Vallensbæk 12

13 Design af cykelhjelm Forskellig grad af interesse omkring design Cykelhjelmens design lader ikke til at være en afgørende faktor i barriererne for at bruge den. En del børn er bevidste om, at der er nogle signaler i design og farve, men det er ikke noget, de forholder sig så meget til. For andre er det slet ikke et opmærksomhedspunkt. Den sorte skaterhjelm opleves som den mest stilsikre Adspurgt om, hvilken hjelm de ville ønske sig, hvis de kunne vælge hvilken som helst, sagde flertallet blandt både drenge og piger, skaterhjelmen. Flest hælder mod en ensfarvet hjelm, der matcher overtøjet, typisk sort. En enkeltstående trend findes på én skole, hvor cykelhjelmen, der ligner en hat, er særligt populær. Ligesom den jeg har bare i sort. Den vil passe til mit tøj og min hue. Da vi købte den jeg har nu, der passede den til den farvede jakke jeg havde. Dreng, 12 år, Køge Helt klart den hjelm der ligner en hat. I fine pigefarver. Pigegruppe fra skole Men en enkel sort en, så man ikke lægger mærke til den. Pige,12 år, Roskilde Det er den, der ligner den nye skaterhjelm. Det er helt utænkeligt at gå tilbage til racer udgaven. Mor til pige på 12 år, Roskilde Blandt drenge, hvor de selv eller vennegruppen har racercykler og landevejscykling som interesse, nævnes racerhjelmen som den sejeste. 13

14 Design af cykelhjelm Køb af ny hjelm sender et forkert signal Flere af børnene kører stadig med en hjelm, som de oplever at være vokset fra, men som de syntes, var fed for blot halvandet år siden. Disse hjelme bærer typisk præg af at være lavet til børn i form af at være farvestrålende og/eller mønstrede med fx blomster eller sommerfugleprint for pigernes vedkommende. En overvægt af børnene har en bevidsthed om, at de i nær fremtid kommer til at sige farvel til cykelhjelmen. Ved at anskaffe sig en ny og mere cool hjelm føler de dermed, at de sender et signal om ikke at have fanget, at hjelmen er på vej ud af det brede fællesskab. Blandt andet derfor er motivationen for at købe en ny cykelhjelm lille. For nogle forældre er prisen en barriere for at motivere børnene til at få en ny og mere up to date hjelm kr. opleves som mange penge, særligt for forældre, som ikke har så meget at gøre med økonomisk, og særligt hvis børnene så alligevel ikke kommer til at bruge hjelmen. Det er fordi den jeg har nu ikke er så pæn. Farverne og prikkerne kan jeg ikke så godt lide. Pige, 11 år, Nyborg Det er ikke hver dag man får ny cykelhjelm, så den er måske blevet lidt grim, fordi man købte den da man var lille og der ville man gerne have en lyserød en eller som min med prikker. Men man vil heller ikke ønske sig en ny, det er åbenbart også bare lidt pinligt. Så går man bare rigtig meget op i sikkerhed. Det er lidt sejt at være lidt crime rider eller lidt ulovlig. Pige, 12 år, Roskilde Den jeg havde købt brugte hun en årgang, men så var den ikke god nok længere, så fandt hun den gamle og billigere model frem og brugte den igen. Hun ville ikke være den eneste i klassen, der havde en ny moderne model. Den nye kostede ellers 500 kr. Det er dyrt for en alenemor Mor til pige på 11 år, Nyborg Den hjelm vores søn har, købte vi tidligt på året og der var ikke mange at vælge i mellem og der var også lidt pris. Jeg vil helst ikke give for meget for dem, fordi børnene vokser. Og de er rasende dyre i forvejen. Far til dreng på 10 år, Vallensbæk 14

15 Bevægelsen fra hjelm til ingen hjelm 15

16 Bevægelsen fra hjelm til ingen hjelm Udfasningen af hjelmbrug sker i en løbende bevægelse mellem to arenaer: klassen og hjemmet Motivationen til et farvel til hjelmen har udgangspunkt i hjelmkulturen i klassen, og bevægelsen starter typisk for den enkelte, når der sker en ændring i klassen: Enkelte elever stopper med at bruge cykelhjelm, uden at det italesættes mellem børnene. Det er en nonverbal handling, men signalerne i den afkodes hurtigt af de andre elever. Ændringen bevirker, at de andre elever begynder at tage stilling og gradvist tager cykelhjelmen op til forhandling i hjemmet. Hvordan forældrene forholder sig til denne forhandling afgør, om og hvor hurtigt børnene følger med udbryderne, eller om og i hvilken grad de fortsætter med at køre med cykelhjelm. KLASSEN: AFKODNING AF SOCIALE STRUKTURER HJEMMET: REAKTION FRA FORÆLDRE 16

17 Klassen: Boblen brydes Boblen brydes: Fra selvfølge til stillingtagen Fra at have været en selvfølgelig del af overtøjet, bliver hjelmen og dens rolle i forhold til personlig udstråling noget, børnene tager aktivt stilling til. Bevægelsen sker i løbet af 4. til 6. klasse og starter typisk ved, at selvfølgelighedsboblen brydes i den enkelte klasse. Hvilket klassetrin boblen brydes på varierer og afhænger af hjelmkulturen i klassen og på skolen, sociale mønstre og hierarkier i klassen, pubertetsmodenhed hos børnene samt af forældrenes tilgang til cykelhjelmen. Boblen brydes og bevægelsen sættes i gang ved at en eller flere af de mest pubertetsmodne og populære elever eller elever med ekstra lang line hjemmefra dukker op uden hjelm. Om udbryderne er piger eller drenge varierer og lader til at blive afgjort af, hvordan klassens sociale hierarki er sammensat og fungerer. Bevægelsen er non-verbal Spørger klassekammeraterne, begrunder udbryderne den manglende hjelm med, at de har glemt den. Når glemslen gentager sig, aflæser klassekammeraterne, at det handler om at føle sig mere ung, fri og cool uden cykelhjelm. Herefter orienterer klassekammeraterne sig omkring reaktionen i klassens sociale hierarki samt blandt deres nærmeste klassekammerater og vurderer egen situation. Dette foregår primært non-verbalt. Det handler om at være cool og en del af fællesskabet, og sætter man ord på sine overvejelser om at sige farvel til hjelmen for at være cool, elimineres cool-faktoren. Jeg kan ikke huske, om der var nogle af drengene, men i hvert fald var der nogen, der hedder Nanna og Sara. De begyndte ikke at køre med den. De er sådan lidt fremme i skoene. De skal gerne prøve alting før os andre. Det er de populære piger, og dem, som drengene interesserer sig mest for. Pige, 13 år, Odense Så er det som om, at man selv kan bestemme og det ikke er ens forældre der bestemmer. Så er man lidt mere fri. Mere uafhængig. Pige, 11 år, Nyborg Jeg begyndte først at køre uden hjelm, efter at pigerne i klassen stoppede med at bruge den. Der gik lidt længere tid, før jeg stoppede. Pige, 11 år, Nyborg Det er nemmere at sige, at man har glemt den, end at man synes, det er kikset at køre med den. Pige, 12 år, Roskilde 17

18 Klassen: Afkodning af sociale strukturer Reaktionen hos vennegruppen i klassen er afgørende Hvordan motivationen for at droppe hjelmen tegner sig hos den enkelte er påvirket af den sociale gruppe, man tilhører i klassen. Hvis det er børn uden for vennegruppen, der dropper hjelmen, er der mindre sandsynlighed for, at et givent barn også dropper hjelmen. Derudover har køn også indflydelse. Hvis bevægelsen f.eks. starter hos nogle drenge, er der større sandsynlighed for at flere drenge hurtigt følger efter, end hvis det starter hos pigerne. Status hos det modsatte køn spiller også en væsentlig rolle. En drengegruppe fra en skole fortæller, at de gerne vil køre med cykelhjelm, når de kun er sammen med drengene, men hvis pigerne kommer, tager de hjelmen af og lægger den i tasken. De, der bruger hjelm, er generelt ikke udsat for mobning Selvom børnene oplever, at det er nemmere at være en del af gruppen, hvis de bruger hjelmen på samme måde som flertallet, så har vi ikke mødt eksempler på, at børn bliver hverken implicit eller eksplicit mobbet af klassekammeraterne, fordi de stadig kører med hjelm. Faktisk er der flere børn, der fuldt ud accepterer, at deres venner bruger hjelm med argumenter om, at deres forældre er strengere end deres egne. De er meget populære og stærke, så det var bare helt ok, at de stoppede, der var ikke så meget snak om det. Pige, 12 år, Roskilde Min storesøster kører uden, man ser jo altid op til sin storesøster. Hun stoppede i 6. klasse. Så jeg tænker, skal jeg også stoppe nu? Mange har en storesøster og jeg tror også de stoppede, fordi de gerne vil være som deres storesøster. Pige, 11 år, Nyborg Jeg spurgte nogle gange: er det ikke træls at du skal have den på, når vi andre ikke har? Jo sagde hun, men jeg bliver nødt til det. Hun snød dem ikke, først til sidst. Pige, 13 år, Odense De kiksede typer bruger hjelm. Dem der prøver at være seje af drengene, de kører uden. Af pigerne er det de snobbede og dem der ikke er så stærke og bare følger efter. Pige, 12 år, Roskilde 18

19 Hjemmet: Bevægelsen mod mindre hjelmbrug starter Barnets mindre brug af hjelm starter i det skjulte, men ender i en forhandling Når det enkelte barn beslutter sig for at droppe hjelmen, går forhandlingen med forældrene i gang i hjemmet. Typisk begynder barnet at undlade hjelmen, når forældrene ikke er opmærksomme og argumenterer med at have glemt den, hvis hun/han bliver taget i det. Børnene har typisk en klar formodning om forældrenes holdning, og ved at forklare sig med, at de har glemt hjelmen kan den større konfrontation udskydes samtidig med, at barnet kan undgå at køre med hjelm. Når forældrene begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om barnet reelt glemmer hjelmen, begynder barnet typisk at argumentere med, at ingen andre i klassen bruger hjelm, at håret bliver ødelagt, at den irriterer osv. Hendes argument var, at de store ikke brugte. Altså søstrene. Hvorfor skulle hun, når de store ikke skulle. Hun opdagede det først der. Veninderne begyndte at smide den og så så hun sine søstre. Mor til pige på 13 år, Odense Der er virkelig nogle der er tidligt ude. Mor til pige på 11 år, Nyborg De kan få gode råd og vejledning af os, men altså skændes med dem hver dag over den hjelm, ej det gider vi ikke. Far til to drenge på 12 år, Albertslund Der er nogle der allerede nærmest er færdig udviklet og har kærester. Der er nogle, hvor det er meget mere koblet op på forfængelighed og uafhængighed. Det kommer også an på hvor meget forældrene insisterer. Mor til pige på 12 år, Roskilde To spontane reaktionsspor hos forældrene Forældrenes reaktion på at barnet vil smide hjelmen kan overordnet set beskrives i to spor. Mens forældre til børn med ældre søskende typisk reagerer med et Nå, så gik den ikke længere., bliver forældre til børn, som kun har yngre søskende, ofte overraskede over, at emnet allerede kommer på dagsordenen. 19

20 Hjemmet: Forhandlingen Forældrene føler sig ikke rustet til forhandlingen Forældrene oplever typisk, at de ikke er særligt godt rustet til forhandlingen, og at de ikke har gode argumenter for, at barnet fortsat skal bruge hjelm. De er påvirket af, at de ikke selv kører med hjelm, og at de heller ikke har regnet med, at deres børn skal køre med hjelm til de bliver voksne. Derudover vejer frygten for at barnet holdes uden for i klassen tungere, end bekymringen for barnets færd uden cykelhjelm i trafikken. Forældrene efterspørger flere argumenter for at bruge hjelm og en større dialog blandt klassens forældre. Derudover angiver både børn og forældre, at lovpligtig brug af hjelm for børn og unge ville stille forældrene langt stærkere i forhandlingen med barnet. Cykelhjelmen er kun én blandt mange kampe Forældrene oplever, at der er mange kampe, der skal kæmpes med børnene i de tidlige teenage-år, eksempelvis alkohol, rygning, stoffer, kost og motion. Her ligger cykelhjelmen ikke øverst på listen, fordi den ikke vurderes som den alvorligste risiko. Argumentet er, at selv om et cykelstyrt kan gå rigtig galt, så sker det forholdsvis sjældent, mens fx alkohol ofte giver problemer. Det er vigtigt at få passet på hans hoved, men det er bare svært at sige, når jeg ikke selv bruger den. Far til dreng på 10 år, Vallensbæk Det vi som forældre har som frygt er, hvis ens barn er yt. Det er ikke rart. Man beskytter barnet mod mobning frem for trafikken. Mor til pige på 11 år, Nyborg Jamen jeg vil jo ikke have, at hun er udenfor. Hun går i klasse med en, hvor faderen er i politiet, og der tænker jeg, at hvis hun må slippe, jamen ok, så må min datter også. Mor til pige på 11 år, Nyborg Alkohol har vi diskuteret næsten hele tiden. Der har været arbejde bag det fra vores side og det har der ikke med cykelhjelmen. Det har større konsekvens med alkoholen, der sker jo voldsommere ting, når folk bliver fulde og dumme. Der kommer altid en slåskamp. Mor til to drenge på 12 år, Albertslund Ja man kan ikke ligge skyttegravskrig hele tiden, så blev cykelhjelmsdiskussionen prioriteret nederst. Mor til pige på 12 år, Roskilde 20

21 Hjemmet: Forældrenes strategi Forældrene i undersøgelsen har alle valgt en af tre mulige strategier: 1. En gruppe forældre ønsker ikke at risikere et tillidsbrud i forhold til barnet ved at stille krav om, at deres barn skal bruge cykelhjelm, når de alligevel ikke kan kontrollere, om barnet reelt bruger hjelmen, når de først er gået ud af døren. Derfor vælger de at acceptere, at barnet siger farvel til hjelmen. 2. En anden gruppe forældre ønsker heller ikke at risikere et tillidsbrud ved at stille krav om, at barnet fortsat bruger hjelmen, men vælger i stedet at forhandle sig frem til en løsning, hvor barnet f.eks. stadig bruger hjelmen, når det er glat, eller når hun/han skal køre på større veje. 3. En sidste gruppe forældre vælger at holde fast i, at barnet skal bruge hjelm. Denne gruppe forældre husker barnet på at tage hjelmen med og diskuterer med barnet, hvis barnet ikke har haft hjelmen på. Samtidig ved forældrene dog godt, at barnet sandsynligvis ikke kører med hjelmen altid. Jeg tænker på det, for der er meget trafik, den rundkørsel er farlig og der kan man overse nogle. Men min datter vil blive meget ked af det, hvis jeg tvang hende til at bruge hjelmen, så tror jeg faktisk også, at hun vil tage den af og lægge den i cykelkurven. Mor til pige på 11 år, Nyborg Vi har altid haft holdningen, at vi sagtens kan sige at de skal gøre et eller andet, men så ville de jo bare tage den af så snart vi kigger væk Mor til pige på 13 år, Odense Vi to talte ikke om det først, først spurgte jeg bare min mor om vi ikke godt kan lade være med at bruge hjelm, fordi de andre ikke gør det. Og så sagde min mor: jo, det kan I godt, men vi skal stadig bruge den om vinteren. Dreng,12 år, Albertslund Der var jeg ovre ved naboen og sige jeg havde set deres datter køre uden hjelm, kan det virkelig passe? Ja ja, desværre sagde de. Der tænkte jeg, sådan skal det aldrig være derhjemme. Mor til pige på 12 år, Roskilde. 21

22 Hjemmet: Efter forhandlingen De forældre, der har gjort deres holdning op inden forhandlingen, har større chance for at påvirke udfasningen. På baggrund af de gennemførte interviews kan vi ikke konkludere, hvilken af de tre strategier, der fungerer bedst. Det afhænger i høj grad af, hvilket forhold forældrene og barnet ellers har. Vi kan dog se en tendens i retning af, at de forældre, der inden forhandlingen har gjort sig klart, at de fortsat enten altid eller delvist vil have barnet til at bruge hjelm, har større succes med at påvirke, hvorledes og over hvor lang tid udfasningen af cykelhjelmen forløber. Forældrene forklarer deres accept af barnets mindre hjelmbrug med rationelle argumenter Når forældrene har accepteret, at barnet bruger hjelmen mindre, skjuler forældrene sig typisk bag forklaringer om, at børnene er blevet mere sikre på cyklen, at der er et godt stisystem på vej til skole, og at der statistisk ikke er mange der kommer til skade. Vi snakkede om, at det var godt at vi har et godt stisystem i Albertslund, så han ikke skulle op på de store veje. Det var han slet ikke klar til som årig og slet ikke uden cykelhjelm. Men vi er også godt stillet, fordi vi har vores stisystem. Derfor er vi også mere overbærende over, at de ikke har hjelm på. Mor til to drenge på 12 år, Albertslund Joserfine skulle også have den på for sin mor, hun cyklede med den op i 6. Klasse, vi vænnede os til det, men det var mærkeligt. Hun begyndte også at have den i kurven og nu kører hun ikke med den mere. Pige, 13 år, Odense F.eks. i torsdags, da jeg kørte på cykel med min veninde som jeg lufter hund med, så snakkede vi om, at hendes mor var glad for at hun stadig kørte med hjelm. Der snakkede vi om at det var lidt pinligt og at ens mor har ret høje forventninger til en. Pige, 12 år, Roskilde Jeg ser hende mange gange på vej ud af døren, uden hjelmen, så får jeg dårlig samvittighed. Men så ser jeg også flere af hendes klassekammerater og de kører også uden. Så tænker jeg ok, det går nok. Mor til pige på 11 år, Nyborg 22

23 Skolens betydning Kulturen på skolen spiller en rolle Barriererne for at fortsætte med at bruge cykelhjelm har deres primære udgangspunkt i klassen. Hvornår bevægelsen starter i klassen, og hvor lang tid den tager, lader til, ud over sociale mønstre i klassen og reaktion i hjemmet, at være under indflydelse af, om skolen har en kultur på området. Blandt deltagerne i undersøgelsen er der ikke eksempler på, at skole eller lærere konkret går ind og forholder sig til udfasningen af cykelhjelm, når den træder i kraft. Det tyder dog på, at børn bruger hjelmen mere og længere på skoler, der har en klar politik eller et regelsæt for brug af hjelme på udflugter eller som generelt har fokus på cykelsikkerhed og hjelmbrug. Derudover peger interviewene også på en øget bevidsthed omkring mulige konsekvenser af læsioner på hovedet blandt børn, som er blevet undervist i dette. Der er også et par eksempler på, at forældre i forbindelse med forældremøder på skolen er blevet enige om en fælles linje omkring hjelmbrug hos børnene, og at dette har resulteret i, at udfasningen er blevet forsinket. Jeg kan huske, at da min ældste datter gik der nede, der var vi til forældremøde der nede, der var en far der var meget utilfreds, vi endte med at lave en regel om at alle skulle bruge hjelmen. Det er jo et emne, der er svært at sige imod. Men så blev det sådan i et stykke tid, at alle kørte med hjelm, men så efter noget tid, så løb det ud i vasken. Mor til pige på 11 år, Nyborg Vi spiller en mindre rolle end forældrene. Dog stadig en stor rolle. Hvis vi som lærere ikke gik op i det, så ville det glide ud og være en ligegyldig ting. Vi har da også været ude for før, at en vikar har været med uden cykelhjelm, så kommenterer børnene det. Hvis man privat cykler uden cykelhjelm, så siger de: Hvor er din cykelhjelm? det var dog mærkeligt, det skal man jo have på. Lærer, Roskilde Vi har en politik om, at når man cykler på tur så skal man have hjelm på, også lærerne. De bruger alle cykelhjelm, på nær en. Det er først omkring 6. klasse, at de begynder at smide den. Anden halvdel af 6. klasse. Lærer, Odense 23

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING

BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING BØRNEINDBLIK 2/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2015 2. ÅRGANG 26. MAJ 2015 ANALYSE: UNGE OG MOBNING I DET DIGITALE RUM UNGE HANDLER PÅ DIGITAL MOBNING Når unge oplever mobning på nettet, reagerer

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Kendt fra bl.a. Lille Nørd og andre tv-programmer til børn og unge. Jeg træffer Jeppe på mobilen tirsdag aften, efter jeg er hjemvendt fra et andet vellykket interview

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge'

Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' Økonomi 'i de her tider handler alt om penge' En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Oktober 2010 Redaktion Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst og analyse Trine Krab Nyby, Børnerådets

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Til denne øvelse er det en forudsætning at have gennemgået de 5 voldsformer. De 24 breve er bygget på rigtige breve og historier fra børn og unge. Ved at læse andre børns oplevelser kan det

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Det var godt, I kom!

Det var godt, I kom! Det var godt, I kom! om barrierer i forældrenetværk Af Jesper Schwartz & Mette Svejgaard, forebyggelseskonsulenter Vi ved, at forældrenetværk skaber trivsel blandt børnene i en klasse eller gruppe. Det

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

jeg sgu bare, at det var sidste gang, sidste fest på gymnasiet, så den skulle bare have fuld spade og bare den skulle bare fyres af ik?

jeg sgu bare, at det var sidste gang, sidste fest på gymnasiet, så den skulle bare have fuld spade og bare den skulle bare fyres af ik? Interview nr. 3 Bilag 10: Transskription af interview ung mand, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung mand, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning Forvandlingen Af Herningsholmskolen 8.B Louise, Katrine & Linea 3. gennemskrivning "FORVANDLINGEN" MANUS 1. INT. S VÆRELSE MORGEN (15) vågner ved lyden af sit vækkeur. Hun har ikke lyst til at stå op,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Mariager Efterskole Undervisningsmiljøvurdering November 2006

Mariager Efterskole Undervisningsmiljøvurdering November 2006 Bilag 1 frekvensanalyse Baggrundsoplysninger Hvilken klasse går du i? 9.a 11.0 15,49 9.b 12.0 16,9 9.c 15.0 21,13 10.a 16.0 22,54 10.b 17.0 23,94 Hvilket køn: Dreng 37.0 52,11 Pige 34.0 47,89 Hvor godt

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10:

Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10: Sammenskrivning af udsagn fra undervisningsmiljøvurderingen 09/10: Afd. I: Det er fremover vigtigt at have fokus på: Sproget, at man taler pænt til hinanden. Drillerier, at sikre at man ikke gør hinanden

Læs mere

Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model

Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model Interviewperson 1: Receptionsanalysen - opdelt efter Schrøders model Forståelse Interview 1 Interview 2 Interview

Læs mere

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup Spørgeskema Crossklubmiljø Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder.

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder. august 2012 ABC FOR INDSKOLINGEN ADRESSEÆNDRING AFLEVERING ANSVAR BESTYRELSE BLOMSTENS DAG BIRKEN BØGER CYKLER CYKELHJELM DELETIMER EKSTRA FRI ELEVRÅD Husk at give skolen besked via ForældreIntra om adresse-

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00 Fokusgruppe B M: Moderator A: Bjarne B: Bente Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00, men vi skal snakke lidt om, hvordan I oplever at være ledige, og hvis I vil starte lidt med

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

fsa DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING Folkeskolens Afgangsprøve

fsa DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING Folkeskolens Afgangsprøve fsa Folkeskolens Afgangsprøve DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING 3½ time Maj 2013 Du skal vælge en af nedenstående opgaver: 1 Universet 2 Hvis jeg nu bestemte alt 3 Hænder 4 Danske unge er ude på et sidespor

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere