RÅDET FOR SIKKER TRAFIK KVALITATIV FORUNDERSØGELSE TIL CYKELHJELMINDSATS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RÅDET FOR SIKKER TRAFIK KVALITATIV FORUNDERSØGELSE TIL CYKELHJELMINDSATS"

Transkript

1 RÅDET FOR SIKKER TRAFIK KVALITATIV FORUNDERSØGELSE TIL CYKELHJELMINDSATS Dette er en WEB-udgave af rapporten, hvor navne og skoler er anonymiseret 18. marts 2014 Af Marie Lyngholm Als, Sune Thøgersen og Anne Mette Trant

2 Om undersøgelsen 2

3 Om undersøgelsen Formål og metodisk design Undersøgelsen har til formål at øge kendskabet til barrierer og udfordringer i forhold til brug af cykelhjelm blandt årige. Undersøgelsen er baseret på: 6 etnografiske besøgsinterviews hos familier med et årigt barn (2,5 times varighed) 5 telefoniske dybdeinterviews med klasselærere til klasser (45 minutters varighed) 3 skolebesøg med etno-raids ved cykelparkeringen blandt klasser (5 10 minutters varighed pr. elev eller mindre gruppe) Respondenterne er udvalgt ud fra følgende parametre: Etnografiske besøgsinterviews: Spredning på børnenes alder fra år. Spredning på køn. Børn som cykler 3 eller flere gange om ugen. Børn som inden for de sidste 1 2 år er begyndt at cykle mindre med cykelhjelm, end de har gjort tidligere. Spredning på forældres uddannelsesniveau. Spredning på geografi. Lærerinterviews og etno-raids Tilfældigt udvalgte skoler ud fra geografisk spredning. 3

4 Hovedkonklusioner 4

5 Hovedkonklusioner 1. Sikkerhedsaspektet anerkendes af både de årige og deres forældre. Det giver jo mening at cykle med hjelm. 2. Tilgangen blandt både børnene og deres forældre er, at børnene bruger hjelmen på lånt tid. De stopper med at cykle med hjelm på et tidspunkt, så spørgsmålet er ikke om, men hvornår. Jeg har da nok altid tænkt, at han ikke ville køre med den, til han bliver voksen, men jeg blev lidt overrasket over, at det allerede var nu. 3. Udfasningen af børnenes brug af hjelm sker i en løbende bevægelse mellem to arenaer: klassen og hjemmet. En ændring i klassen påvirker hjemmet og omvendt. Min søn kom hjem og sagde, at de andre ikke behøvede at køre med hjelmen for deres forældre længere, og så sagde jeg, men det behøver du, og han er ikke gået nærmere ind i diskussionen endnu. 4. Hjelmen går fra at være en selvfølgelighed for børnene, som de ikke har taget stilling til eller sat spørgsmålstegn ved, til at være et valg. Jeg har ikke tænkt over det før. Alle kørte jo med den. Men så var der nogle, der holdt op. 5

6 Hovedkonklusioner 5. I klassen brydes boblen ved, at enkelte elever begynder at komme i skole uden hjelm, og det får klassekammeraterne til at begynde at tage stilling. Jeg stoppede i starten af 5. klasse. Der var mange, der begyndte ikke at cykle med cykelhjelm. 6. Det er typisk, og uafhængigt af køn, klassens mest pubertetsmodne, populære og/eller dem, som har længere snor hjemmefra, som er de første til at droppe hjelmen. Det var to piger, som er ret populære hos drengene, og som også er begyndt at bruge make-up. 7. I klassen bliver der ikke talt om dette skifte. Udbryderne foregiver over for klassekammeraterne at have glemt hjelmen, og når det gentager sig, aflæser klassekammeraterne, at det handler om at føle sig lidt mere ung, fri og smart uden hjelmen. Så er det som om, at man selv kan bestemme, og det ikke er ens forældre, der bestemmer. Så er man lidt mere fri. Mere uafhængig. 9. Hvem, der bliver de første til at følge efter udbryderne, afhænger af klassens sociale mønster og hierarki. Børnene afkoder reaktionen blandt de klassekammerater, de socialt er tættest på, og vurderer egen situation. De kiksede typer bruger hjelm. Dem, der prøver at være seje af drengene, de kører uden. Af pigerne er det de snobbede og dem, der ikke er så stærke og bare følger efter. 6

7 Hovedkonklusioner 10. Børn, der bruger cykelhjelm, bliver ikke eksplicit mobbet, men børnene oplever, at det er nemmere at passe ind i gruppen, hvis man ikke har hjelm på. Vi er fire i vores venindegruppe, og Marie er den eneste, der stadig kører med den. Det er fordi hendes far er ret streng med det, og vi har spurgt hende, om det ikke er irriterende, men hun bliver jo nødt til det, så det er okay. 11. Når det enkelte barn beslutter sig for at ville af med hjelmen, går forhandlingen med forældrene i gang i hjemmet. Det starter typisk med, at barnet undlader hjelmen, når forældrene ikke er opmærksomme og argumenterer med at have glemt den, hvis de bliver taget i det. Jeg tror ikke, at hun tager den på, når hun skal ud om eftermiddagen, og hendes far og jeg ikke er hjemme. Hvis jeg tager hende i det, siger hun, at hun har glemt den. Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men de glemmer jo også så mange andre ting i den alder, hvor tankerne er andre steder. 12. Forældrene reagerer med overraskelse på barnets ønske om at droppe hjelmen, eller hvis barnet har ældre søskende med et så gik den ikke længere. Hendes argument var, at de store ikke brugte. Altså søstrene. Hvorfor skulle hun, når de store ikke skulle. 7

8 Hovedkonklusioner 13. Forældrene oplever det som svært at argumentere for fortsat brug af hjelm, bl.a. fordi de ikke selv kører med hjelm, eller fordi diskussionen om brug af hjelm kun er en af mange diskussioner, de har med deres barn i samme periode. Jeg er et dårligt forbillede, fordi jeg ikke bruger hjelm. Den kommer nogle gange, at hvis han skal have den på, skal jeg også. 14. Forældrene vælger derefter enten at acceptere, at barnet stopper med at bruge hjelm eller bruger hjelmen mindre, fordi forældrene ikke vil risikere et tillidsbrud ved at holde fast i noget, som de godt ved, at barnet ikke nødvendigvis overholder. Eller forældrene vælger at holde fast velvidende, at barnet nok ikke kører med hjelmen altid. Jeg holdt bare op. Min mor kører selv med cykelhjelm, og hun sagde, at hun helst vil have, jeg kører med den, men at det er mit eget valg. 15. Det tyder på, at børn bruger hjelmen mere og længere på skoler, der har en klar politik eller et regelsæt for brug af hjelme på udflugter eller som generelt har fokus på cykelsikkerhed og hjelmbrug. I den 5. klasse, som jeg er klasselærer for, er det stadig næsten alle, der kører med hjelm. Men vi har også haft fokus på det i undervisningen og har regler om at bruge cykelhjelm i skoletiden. 8

9 Risikoopfattelse og hjelmbrug 9

10 Risikoopfattelse Sikkerhedsaspektet anerkendes Blandt både børn og forældre er tendensen, at sikkerheden ved at bruge cykelhjelm anerkendes. Om bevidstheden går på, at man kan slå sig slemt, decideret blive invalid eller hjerneskadet ved et styrt, varierer, men flere nævner uhjulpet, at det kan være rigtig alvorligt at slå hovedet. Hovedparten af de deltagende forældre vil gerne, at deres barn bliver ved med at bruge cykelhjelm. Flere børn giver udtryk for, at de føler sig mere sikre, når de har cykelhjelm på, og nøgne uden hjelmen lang tid efter, at de er stoppet med at bruge den. Hjelmbrugen er på lånt tid Forforståelsen hos både børn og forældre er, at børnene på et tidspunkt, i løbet af deres ungdom, stopper med at bruge cykelhjelm. Derfor er udgangspunktet hos forældrene også, at det er et spørgsmål om, hvor længe den går. Det er klogt at bruge den, men det er ikke nok til, at jeg begynder at bruge den. Pige,11 år, Nyborg Den passer på en. Hvis man falder direkte på hovedet, gør det ikke så ondt. I landsbyen er der smalle veje, hvor bilerne kører ret hurtigt. Det var også der hvor min ven faldt og slog tænderne. Der har jeg hjelm på. Dreng,10 år, Vallensbæk Alle sammen var enige om, at man beskytter sit hoved. Mange af dem føler sig trygge, når de har hjelm på. Mange havde hørt om, eller prøvet, at den hjalp. Lærer på skole Min søn faldt en gang, hvor nogle hjalp ham. Han havde hjelm på, der skal jo ikke så meget til og hjelmen gik i stykker. Der tænkte jeg, at det var godt den lille hjelm gjorde så stor forskel. Far til dreng på 10 år, Vallensbæk Nogle forældre peger i den forbindelse på, at der ikke er så stor risiko for, at børnene styrter, nu hvor de er blevet ældre og mere sikre på cyklen. 10

11 Brug af cykelhjelm De årige Brugen spænder over fast til ikke-eksisterende Det er, ifølge de interviewede, generelt for de børn, som er indgået i undersøgelsen, at de som yngre børn konsekvent har brugt hjelm. Nogle af børnene bruger stadig hjelmen fast. Det gælder enten børn, som går i klasser, hvor det stadig er en selvfølge blandt klassekammeraterne at bruge hjelm, eller børn, som godt nok stiller spørgsmålstegn ved brugen, men hvor forældrene holder fast. Andre er i gang med en udfasning, hvor de kun kører med cykelhjelm, når forældrene husker dem på det, når der er glat, når de kører på store trafikerede veje, eller hvis de er på tur med skolen, og skolen har en politik omkring hjelmbrug i skoletiden. Den sidste gruppe har helt lagt hjelmen på hylden. En del af overtøjet eller skjult i cykelkurven I klasser, hvor det store flertal af de årige stadig bruger hjelm, er tendensen, at eleverne tager hjelmen med ind på skolen, og at de kommer ud fra klasselokalet med hjelm på, når de får fri. Cykelhjelmen betragtes som en naturlig del af overtøjet. I klasser, hvor hjelmen er under udfasning, hænger den typisk på cyklen eller ligger i cykelkurven under skoledagen. Men jeg tænker tit på, at det er dumt ikke at bruge den. Hvis alle nu brugte cykelhjelm, så ville jeg også bruge den, men jeg synes bare man ser lidt dum ud. Man er lidt kikset, når man har cykelhjelm på. Pige, 13 år, Odense Jeg stoppede i starten af 5. klasse. Der var mange der begyndte ikke at cykle med cykelhjelm. Der var mange der begyndte at sige, at det var lidt underligt hvis man stadig cyklede med cykelhjelm. De sagde, at det var meget sejere at cykle uden cykelhjelm. Pige, 11 år, Nyborg Når man tog fra skolen, tog man den i tasken, kørte lidt væk fra skolen og tog den på igen. Og når vi skulle på ture med klassen, i skoven osv., tog vi den også ned i tasken, man ville ikke ses med den. Dreng, 12 år, Albertslund Så tager man den på, når man går ud af huset. Så tager man den af igen og lader den bare ligge i kurven henne i skolen. Man tager den ikke med ind. Det var sådan det startede, med de piger, i 4. klasse. Pige, 11 år, Nyborg 11

12 Brug af cykelhjelm Forældrene Forældrenes brug af hjelm er begrænset Blandt de forældre, der er indgået i undersøgelsen, er der en overvægt, som ikke bruger cykelhjelm. Flere af forældrene ejer en cykelhjelm, men den hænger som oftest på knagen. Nogle tager den på ind i mellem, mens andre kører med den fast. Der lader til at være en sammenhæng mellem, om forældrene bruger cykelhjelm, og om de cykler på arbejde. De forældre, som bruger hjelmen fast eller jævnligt, er typisk dem, som cykler til arbejde eller til S- togsstationen. Flere forældre forklarer deres manglende brug af hjelm med, at de ikke er vokset op med cykelhjelmen, som børn gør det i dag. Det bliver sværere at holde fast i at børnene skal bruge hjelm, når forældrene ikke selv gør det Nogle forældre fortæller, at det betyder noget for dem, hvordan de ser ud med hjelmen på, og de nikker genkendende til børnenes pointe om, at man ikke føler sig så smart med hjelm på. To mødre, der i dag bruger hjelm, nævner, at både forfængeligheden og frisuren var en barriere, der skulle overvindes, før hjelmen blev en vane. Flere af de forældre, der ikke kører med hjelm, oplever sig selv som dårlige rollemodeller. Forældrenes manglende brug af hjelm gør det sværere for dem at argumentere for, at deres børn skal bruge hjelm, når børnene begynder at stille spørgsmålstegn ved det. Forældrene oplever også direkte, at børnene bruger forældrenes manglende hjelmbrug som argument for selv at droppe den. Det har meget at gøre med at, vi ikke brugte dem dengang jeg gik i skole. Jeg købte en da jeg fik børn, for at være en god rollemodel, men det gik ikke så godt. Jeg bruger den ikke så meget, jeg brugte den lidt i starten. Jeg tænkte: hvordan kan jeg stå at prædike det her, hvis jeg ikke bruger den? Mor til dreng på 12 år, Køge For mig var det, i forhold til at mit hår blev ødelagt. Men hvad er der ved at have smart hår, hvis ikke man kan bruge hovedet. Mor til pige på 13 år, Odense Jeg har ikke altid kørt med den, men nu er jeg meget konsekvent. Jeg har kørt med den de sidste 5-6 år. Jeg cykler 20 km. hver dag, det er åndsvagt, når jeg kører så mange km. om dagen, jeg nåede frem til en erkendelse om, at det var for dumt uden. Mor til pige på 13 år, Odense Jeg har været meget konsekvent i 7 år. Jeg var lang tid om at komme i gang med at bruge den, alt det forfængelighed. Men det blev ligesom sikkerhedsselen i bilen. Det gjorde jeg konsekvent, så sled jeg to op og så fik jeg ikke købt en ny. Mor til pige på 12 år, Roskilde Jeg er et dårligt forbillede, fordi jeg ikke bruger hjelm. Den kommer nogle gange, at hvis han skal have den på, skal jeg også. Far til dreng på 10 år, Vallensbæk 12

13 Design af cykelhjelm Forskellig grad af interesse omkring design Cykelhjelmens design lader ikke til at være en afgørende faktor i barriererne for at bruge den. En del børn er bevidste om, at der er nogle signaler i design og farve, men det er ikke noget, de forholder sig så meget til. For andre er det slet ikke et opmærksomhedspunkt. Den sorte skaterhjelm opleves som den mest stilsikre Adspurgt om, hvilken hjelm de ville ønske sig, hvis de kunne vælge hvilken som helst, sagde flertallet blandt både drenge og piger, skaterhjelmen. Flest hælder mod en ensfarvet hjelm, der matcher overtøjet, typisk sort. En enkeltstående trend findes på én skole, hvor cykelhjelmen, der ligner en hat, er særligt populær. Ligesom den jeg har bare i sort. Den vil passe til mit tøj og min hue. Da vi købte den jeg har nu, der passede den til den farvede jakke jeg havde. Dreng, 12 år, Køge Helt klart den hjelm der ligner en hat. I fine pigefarver. Pigegruppe fra skole Men en enkel sort en, så man ikke lægger mærke til den. Pige,12 år, Roskilde Det er den, der ligner den nye skaterhjelm. Det er helt utænkeligt at gå tilbage til racer udgaven. Mor til pige på 12 år, Roskilde Blandt drenge, hvor de selv eller vennegruppen har racercykler og landevejscykling som interesse, nævnes racerhjelmen som den sejeste. 13

14 Design af cykelhjelm Køb af ny hjelm sender et forkert signal Flere af børnene kører stadig med en hjelm, som de oplever at være vokset fra, men som de syntes, var fed for blot halvandet år siden. Disse hjelme bærer typisk præg af at være lavet til børn i form af at være farvestrålende og/eller mønstrede med fx blomster eller sommerfugleprint for pigernes vedkommende. En overvægt af børnene har en bevidsthed om, at de i nær fremtid kommer til at sige farvel til cykelhjelmen. Ved at anskaffe sig en ny og mere cool hjelm føler de dermed, at de sender et signal om ikke at have fanget, at hjelmen er på vej ud af det brede fællesskab. Blandt andet derfor er motivationen for at købe en ny cykelhjelm lille. For nogle forældre er prisen en barriere for at motivere børnene til at få en ny og mere up to date hjelm kr. opleves som mange penge, særligt for forældre, som ikke har så meget at gøre med økonomisk, og særligt hvis børnene så alligevel ikke kommer til at bruge hjelmen. Det er fordi den jeg har nu ikke er så pæn. Farverne og prikkerne kan jeg ikke så godt lide. Pige, 11 år, Nyborg Det er ikke hver dag man får ny cykelhjelm, så den er måske blevet lidt grim, fordi man købte den da man var lille og der ville man gerne have en lyserød en eller som min med prikker. Men man vil heller ikke ønske sig en ny, det er åbenbart også bare lidt pinligt. Så går man bare rigtig meget op i sikkerhed. Det er lidt sejt at være lidt crime rider eller lidt ulovlig. Pige, 12 år, Roskilde Den jeg havde købt brugte hun en årgang, men så var den ikke god nok længere, så fandt hun den gamle og billigere model frem og brugte den igen. Hun ville ikke være den eneste i klassen, der havde en ny moderne model. Den nye kostede ellers 500 kr. Det er dyrt for en alenemor Mor til pige på 11 år, Nyborg Den hjelm vores søn har, købte vi tidligt på året og der var ikke mange at vælge i mellem og der var også lidt pris. Jeg vil helst ikke give for meget for dem, fordi børnene vokser. Og de er rasende dyre i forvejen. Far til dreng på 10 år, Vallensbæk 14

15 Bevægelsen fra hjelm til ingen hjelm 15

16 Bevægelsen fra hjelm til ingen hjelm Udfasningen af hjelmbrug sker i en løbende bevægelse mellem to arenaer: klassen og hjemmet Motivationen til et farvel til hjelmen har udgangspunkt i hjelmkulturen i klassen, og bevægelsen starter typisk for den enkelte, når der sker en ændring i klassen: Enkelte elever stopper med at bruge cykelhjelm, uden at det italesættes mellem børnene. Det er en nonverbal handling, men signalerne i den afkodes hurtigt af de andre elever. Ændringen bevirker, at de andre elever begynder at tage stilling og gradvist tager cykelhjelmen op til forhandling i hjemmet. Hvordan forældrene forholder sig til denne forhandling afgør, om og hvor hurtigt børnene følger med udbryderne, eller om og i hvilken grad de fortsætter med at køre med cykelhjelm. KLASSEN: AFKODNING AF SOCIALE STRUKTURER HJEMMET: REAKTION FRA FORÆLDRE 16

17 Klassen: Boblen brydes Boblen brydes: Fra selvfølge til stillingtagen Fra at have været en selvfølgelig del af overtøjet, bliver hjelmen og dens rolle i forhold til personlig udstråling noget, børnene tager aktivt stilling til. Bevægelsen sker i løbet af 4. til 6. klasse og starter typisk ved, at selvfølgelighedsboblen brydes i den enkelte klasse. Hvilket klassetrin boblen brydes på varierer og afhænger af hjelmkulturen i klassen og på skolen, sociale mønstre og hierarkier i klassen, pubertetsmodenhed hos børnene samt af forældrenes tilgang til cykelhjelmen. Boblen brydes og bevægelsen sættes i gang ved at en eller flere af de mest pubertetsmodne og populære elever eller elever med ekstra lang line hjemmefra dukker op uden hjelm. Om udbryderne er piger eller drenge varierer og lader til at blive afgjort af, hvordan klassens sociale hierarki er sammensat og fungerer. Bevægelsen er non-verbal Spørger klassekammeraterne, begrunder udbryderne den manglende hjelm med, at de har glemt den. Når glemslen gentager sig, aflæser klassekammeraterne, at det handler om at føle sig mere ung, fri og cool uden cykelhjelm. Herefter orienterer klassekammeraterne sig omkring reaktionen i klassens sociale hierarki samt blandt deres nærmeste klassekammerater og vurderer egen situation. Dette foregår primært non-verbalt. Det handler om at være cool og en del af fællesskabet, og sætter man ord på sine overvejelser om at sige farvel til hjelmen for at være cool, elimineres cool-faktoren. Jeg kan ikke huske, om der var nogle af drengene, men i hvert fald var der nogen, der hedder Nanna og Sara. De begyndte ikke at køre med den. De er sådan lidt fremme i skoene. De skal gerne prøve alting før os andre. Det er de populære piger, og dem, som drengene interesserer sig mest for. Pige, 13 år, Odense Så er det som om, at man selv kan bestemme og det ikke er ens forældre der bestemmer. Så er man lidt mere fri. Mere uafhængig. Pige, 11 år, Nyborg Jeg begyndte først at køre uden hjelm, efter at pigerne i klassen stoppede med at bruge den. Der gik lidt længere tid, før jeg stoppede. Pige, 11 år, Nyborg Det er nemmere at sige, at man har glemt den, end at man synes, det er kikset at køre med den. Pige, 12 år, Roskilde 17

18 Klassen: Afkodning af sociale strukturer Reaktionen hos vennegruppen i klassen er afgørende Hvordan motivationen for at droppe hjelmen tegner sig hos den enkelte er påvirket af den sociale gruppe, man tilhører i klassen. Hvis det er børn uden for vennegruppen, der dropper hjelmen, er der mindre sandsynlighed for, at et givent barn også dropper hjelmen. Derudover har køn også indflydelse. Hvis bevægelsen f.eks. starter hos nogle drenge, er der større sandsynlighed for at flere drenge hurtigt følger efter, end hvis det starter hos pigerne. Status hos det modsatte køn spiller også en væsentlig rolle. En drengegruppe fra en skole fortæller, at de gerne vil køre med cykelhjelm, når de kun er sammen med drengene, men hvis pigerne kommer, tager de hjelmen af og lægger den i tasken. De, der bruger hjelm, er generelt ikke udsat for mobning Selvom børnene oplever, at det er nemmere at være en del af gruppen, hvis de bruger hjelmen på samme måde som flertallet, så har vi ikke mødt eksempler på, at børn bliver hverken implicit eller eksplicit mobbet af klassekammeraterne, fordi de stadig kører med hjelm. Faktisk er der flere børn, der fuldt ud accepterer, at deres venner bruger hjelm med argumenter om, at deres forældre er strengere end deres egne. De er meget populære og stærke, så det var bare helt ok, at de stoppede, der var ikke så meget snak om det. Pige, 12 år, Roskilde Min storesøster kører uden, man ser jo altid op til sin storesøster. Hun stoppede i 6. klasse. Så jeg tænker, skal jeg også stoppe nu? Mange har en storesøster og jeg tror også de stoppede, fordi de gerne vil være som deres storesøster. Pige, 11 år, Nyborg Jeg spurgte nogle gange: er det ikke træls at du skal have den på, når vi andre ikke har? Jo sagde hun, men jeg bliver nødt til det. Hun snød dem ikke, først til sidst. Pige, 13 år, Odense De kiksede typer bruger hjelm. Dem der prøver at være seje af drengene, de kører uden. Af pigerne er det de snobbede og dem der ikke er så stærke og bare følger efter. Pige, 12 år, Roskilde 18

19 Hjemmet: Bevægelsen mod mindre hjelmbrug starter Barnets mindre brug af hjelm starter i det skjulte, men ender i en forhandling Når det enkelte barn beslutter sig for at droppe hjelmen, går forhandlingen med forældrene i gang i hjemmet. Typisk begynder barnet at undlade hjelmen, når forældrene ikke er opmærksomme og argumenterer med at have glemt den, hvis hun/han bliver taget i det. Børnene har typisk en klar formodning om forældrenes holdning, og ved at forklare sig med, at de har glemt hjelmen kan den større konfrontation udskydes samtidig med, at barnet kan undgå at køre med hjelm. Når forældrene begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om barnet reelt glemmer hjelmen, begynder barnet typisk at argumentere med, at ingen andre i klassen bruger hjelm, at håret bliver ødelagt, at den irriterer osv. Hendes argument var, at de store ikke brugte. Altså søstrene. Hvorfor skulle hun, når de store ikke skulle. Hun opdagede det først der. Veninderne begyndte at smide den og så så hun sine søstre. Mor til pige på 13 år, Odense Der er virkelig nogle der er tidligt ude. Mor til pige på 11 år, Nyborg De kan få gode råd og vejledning af os, men altså skændes med dem hver dag over den hjelm, ej det gider vi ikke. Far til to drenge på 12 år, Albertslund Der er nogle der allerede nærmest er færdig udviklet og har kærester. Der er nogle, hvor det er meget mere koblet op på forfængelighed og uafhængighed. Det kommer også an på hvor meget forældrene insisterer. Mor til pige på 12 år, Roskilde To spontane reaktionsspor hos forældrene Forældrenes reaktion på at barnet vil smide hjelmen kan overordnet set beskrives i to spor. Mens forældre til børn med ældre søskende typisk reagerer med et Nå, så gik den ikke længere., bliver forældre til børn, som kun har yngre søskende, ofte overraskede over, at emnet allerede kommer på dagsordenen. 19

20 Hjemmet: Forhandlingen Forældrene føler sig ikke rustet til forhandlingen Forældrene oplever typisk, at de ikke er særligt godt rustet til forhandlingen, og at de ikke har gode argumenter for, at barnet fortsat skal bruge hjelm. De er påvirket af, at de ikke selv kører med hjelm, og at de heller ikke har regnet med, at deres børn skal køre med hjelm til de bliver voksne. Derudover vejer frygten for at barnet holdes uden for i klassen tungere, end bekymringen for barnets færd uden cykelhjelm i trafikken. Forældrene efterspørger flere argumenter for at bruge hjelm og en større dialog blandt klassens forældre. Derudover angiver både børn og forældre, at lovpligtig brug af hjelm for børn og unge ville stille forældrene langt stærkere i forhandlingen med barnet. Cykelhjelmen er kun én blandt mange kampe Forældrene oplever, at der er mange kampe, der skal kæmpes med børnene i de tidlige teenage-år, eksempelvis alkohol, rygning, stoffer, kost og motion. Her ligger cykelhjelmen ikke øverst på listen, fordi den ikke vurderes som den alvorligste risiko. Argumentet er, at selv om et cykelstyrt kan gå rigtig galt, så sker det forholdsvis sjældent, mens fx alkohol ofte giver problemer. Det er vigtigt at få passet på hans hoved, men det er bare svært at sige, når jeg ikke selv bruger den. Far til dreng på 10 år, Vallensbæk Det vi som forældre har som frygt er, hvis ens barn er yt. Det er ikke rart. Man beskytter barnet mod mobning frem for trafikken. Mor til pige på 11 år, Nyborg Jamen jeg vil jo ikke have, at hun er udenfor. Hun går i klasse med en, hvor faderen er i politiet, og der tænker jeg, at hvis hun må slippe, jamen ok, så må min datter også. Mor til pige på 11 år, Nyborg Alkohol har vi diskuteret næsten hele tiden. Der har været arbejde bag det fra vores side og det har der ikke med cykelhjelmen. Det har større konsekvens med alkoholen, der sker jo voldsommere ting, når folk bliver fulde og dumme. Der kommer altid en slåskamp. Mor til to drenge på 12 år, Albertslund Ja man kan ikke ligge skyttegravskrig hele tiden, så blev cykelhjelmsdiskussionen prioriteret nederst. Mor til pige på 12 år, Roskilde 20

21 Hjemmet: Forældrenes strategi Forældrene i undersøgelsen har alle valgt en af tre mulige strategier: 1. En gruppe forældre ønsker ikke at risikere et tillidsbrud i forhold til barnet ved at stille krav om, at deres barn skal bruge cykelhjelm, når de alligevel ikke kan kontrollere, om barnet reelt bruger hjelmen, når de først er gået ud af døren. Derfor vælger de at acceptere, at barnet siger farvel til hjelmen. 2. En anden gruppe forældre ønsker heller ikke at risikere et tillidsbrud ved at stille krav om, at barnet fortsat bruger hjelmen, men vælger i stedet at forhandle sig frem til en løsning, hvor barnet f.eks. stadig bruger hjelmen, når det er glat, eller når hun/han skal køre på større veje. 3. En sidste gruppe forældre vælger at holde fast i, at barnet skal bruge hjelm. Denne gruppe forældre husker barnet på at tage hjelmen med og diskuterer med barnet, hvis barnet ikke har haft hjelmen på. Samtidig ved forældrene dog godt, at barnet sandsynligvis ikke kører med hjelmen altid. Jeg tænker på det, for der er meget trafik, den rundkørsel er farlig og der kan man overse nogle. Men min datter vil blive meget ked af det, hvis jeg tvang hende til at bruge hjelmen, så tror jeg faktisk også, at hun vil tage den af og lægge den i cykelkurven. Mor til pige på 11 år, Nyborg Vi har altid haft holdningen, at vi sagtens kan sige at de skal gøre et eller andet, men så ville de jo bare tage den af så snart vi kigger væk Mor til pige på 13 år, Odense Vi to talte ikke om det først, først spurgte jeg bare min mor om vi ikke godt kan lade være med at bruge hjelm, fordi de andre ikke gør det. Og så sagde min mor: jo, det kan I godt, men vi skal stadig bruge den om vinteren. Dreng,12 år, Albertslund Der var jeg ovre ved naboen og sige jeg havde set deres datter køre uden hjelm, kan det virkelig passe? Ja ja, desværre sagde de. Der tænkte jeg, sådan skal det aldrig være derhjemme. Mor til pige på 12 år, Roskilde. 21

22 Hjemmet: Efter forhandlingen De forældre, der har gjort deres holdning op inden forhandlingen, har større chance for at påvirke udfasningen. På baggrund af de gennemførte interviews kan vi ikke konkludere, hvilken af de tre strategier, der fungerer bedst. Det afhænger i høj grad af, hvilket forhold forældrene og barnet ellers har. Vi kan dog se en tendens i retning af, at de forældre, der inden forhandlingen har gjort sig klart, at de fortsat enten altid eller delvist vil have barnet til at bruge hjelm, har større succes med at påvirke, hvorledes og over hvor lang tid udfasningen af cykelhjelmen forløber. Forældrene forklarer deres accept af barnets mindre hjelmbrug med rationelle argumenter Når forældrene har accepteret, at barnet bruger hjelmen mindre, skjuler forældrene sig typisk bag forklaringer om, at børnene er blevet mere sikre på cyklen, at der er et godt stisystem på vej til skole, og at der statistisk ikke er mange der kommer til skade. Vi snakkede om, at det var godt at vi har et godt stisystem i Albertslund, så han ikke skulle op på de store veje. Det var han slet ikke klar til som årig og slet ikke uden cykelhjelm. Men vi er også godt stillet, fordi vi har vores stisystem. Derfor er vi også mere overbærende over, at de ikke har hjelm på. Mor til to drenge på 12 år, Albertslund Joserfine skulle også have den på for sin mor, hun cyklede med den op i 6. Klasse, vi vænnede os til det, men det var mærkeligt. Hun begyndte også at have den i kurven og nu kører hun ikke med den mere. Pige, 13 år, Odense F.eks. i torsdags, da jeg kørte på cykel med min veninde som jeg lufter hund med, så snakkede vi om, at hendes mor var glad for at hun stadig kørte med hjelm. Der snakkede vi om at det var lidt pinligt og at ens mor har ret høje forventninger til en. Pige, 12 år, Roskilde Jeg ser hende mange gange på vej ud af døren, uden hjelmen, så får jeg dårlig samvittighed. Men så ser jeg også flere af hendes klassekammerater og de kører også uden. Så tænker jeg ok, det går nok. Mor til pige på 11 år, Nyborg 22

23 Skolens betydning Kulturen på skolen spiller en rolle Barriererne for at fortsætte med at bruge cykelhjelm har deres primære udgangspunkt i klassen. Hvornår bevægelsen starter i klassen, og hvor lang tid den tager, lader til, ud over sociale mønstre i klassen og reaktion i hjemmet, at være under indflydelse af, om skolen har en kultur på området. Blandt deltagerne i undersøgelsen er der ikke eksempler på, at skole eller lærere konkret går ind og forholder sig til udfasningen af cykelhjelm, når den træder i kraft. Det tyder dog på, at børn bruger hjelmen mere og længere på skoler, der har en klar politik eller et regelsæt for brug af hjelme på udflugter eller som generelt har fokus på cykelsikkerhed og hjelmbrug. Derudover peger interviewene også på en øget bevidsthed omkring mulige konsekvenser af læsioner på hovedet blandt børn, som er blevet undervist i dette. Der er også et par eksempler på, at forældre i forbindelse med forældremøder på skolen er blevet enige om en fælles linje omkring hjelmbrug hos børnene, og at dette har resulteret i, at udfasningen er blevet forsinket. Jeg kan huske, at da min ældste datter gik der nede, der var vi til forældremøde der nede, der var en far der var meget utilfreds, vi endte med at lave en regel om at alle skulle bruge hjelmen. Det er jo et emne, der er svært at sige imod. Men så blev det sådan i et stykke tid, at alle kørte med hjelm, men så efter noget tid, så løb det ud i vasken. Mor til pige på 11 år, Nyborg Vi spiller en mindre rolle end forældrene. Dog stadig en stor rolle. Hvis vi som lærere ikke gik op i det, så ville det glide ud og være en ligegyldig ting. Vi har da også været ude for før, at en vikar har været med uden cykelhjelm, så kommenterer børnene det. Hvis man privat cykler uden cykelhjelm, så siger de: Hvor er din cykelhjelm? det var dog mærkeligt, det skal man jo have på. Lærer, Roskilde Vi har en politik om, at når man cykler på tur så skal man have hjelm på, også lærerne. De bruger alle cykelhjelm, på nær en. Det er først omkring 6. klasse, at de begynder at smide den. Anden halvdel af 6. klasse. Lærer, Odense 23

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

1. Interview. Din holdning til cykelhjelme BILAG 6. TRANSSKRIBERET INTERVIEWS. Interviewperson: Anna Kirkfelt Alder:13 år Klasse 7.

1. Interview. Din holdning til cykelhjelme BILAG 6. TRANSSKRIBERET INTERVIEWS. Interviewperson: Anna Kirkfelt Alder:13 år Klasse 7. BILAG 6. TRANSSKRIBERET INTERVIEWS 1. Interview Interviewperson: Anna Kirkfelt Alder:13 år Klasse 7. Din holdning til cykelhjelme PD Okay Anne så går vi i gang. A Ja PD Når jeg siger Cykelhjelm hvad er

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Gør jeg det godt nok?

Gør jeg det godt nok? Gør jeg det godt nok? Mette, som er butiksassistent, bliver tit overset eller forstyrret af sin kollega, som overtager hendes kunder eller irettesætter hende, mens der er kunder i butikken. Det får Mette

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0

Mobbeundersøgelse. 1 of 24. 1. Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0 Mobbeundersøgelse 1. Er du: Dreng 56.0% 1,040 Pige 44.0% 818 answered question 1,858 skipped question 0 2. Hvor gammel er du? 10 år eller yngre 8.6% 159 11 13.8% 257 12 16.0% 297 13 26.1% 485 14 14.2%

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Ja, mit det navn det er selvfølgelig Anders, og du hedder? athrine. Yes. Og du går i? 3.e. 3.e. Og lige nu har crossfit.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Bilag til. KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik

Bilag til. KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik Bilag til KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik Kan det lade sig gøre at få studerende på det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Du er selv ansvarlig for at komme videre Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning Forvandlingen Af Herningsholmskolen 8.B Louise, Katrine & Linea 3. gennemskrivning "FORVANDLINGEN" MANUS 1. INT. S VÆRELSE MORGEN (15) vågner ved lyden af sit vækkeur. Hun har ikke lyst til at stå op,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Nu bliver det seriøst!

Nu bliver det seriøst! 1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L En stol for lidt (FINAL DRAFT) af Klostermarkskolen 8L SCENE 1 HOS AFTEN Maja og Matthias står inde på Majas værelse. De er ved at sige farvel. Det har været rigtig hyggeligt idag. Ja, det har det vel..

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Udsat i børnehavens hverdag

Udsat i børnehavens hverdag Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljøvurdering Engelsborgskolen 2008 Hold: 6.c Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 8 Er du glad for din skole? 18 / 69.23% Ikke så tit, slet

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget.

Undervisningsmiljøvurdering klasse. 55% har deltaget. Undervisningsmiljøvurdering 2016 0-3 klasse. 55% har deltaget. 1. Jeg er en: Dreng 19 svar 44% Pige 24 svar 56% 2. Er du glad for din skole? Ja, meget 27 svar 63% Ja, lidt 16 svar 37% Nej 0 svar 0% 3.

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.

Læs mere