GEO. overhalet af virkeligheden. Bloddonorer løser mysterier. Tak fordi du har reddet mit liv. Rundt om blodet tag ud og hæng op

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GEO. overhalet af virkeligheden. Bloddonorer løser mysterier. Tak fordi du har reddet mit liv. Rundt om blodet tag ud og hæng op"

Transkript

1 nr. 115 juni 2015 GEO overhalet af virkeligheden Bloddonorer løser mysterier Tak fordi du har reddet mit liv Rundt om blodet tag ud og hæng op Sådan får Divya Das jern

2 VIDSTE DU MED DON OG NORA Nora, en gang imellem føler jeg mig lidt sløv efter en tapning. Kan jeg egentlig gøre noget for at undgå det? Du kan godt føle dig lidt sløv, hvis du ikke har spist og drukket så meget. Det er især vigtigt at få rigeligt at drikke inden tapningen. Så er depoterne nemlig fyldt op, og kroppen har rigeligt med væske til at erstatte det blod, der bliver tappet. Men kan man gøre noget andet for at hjælpe på det? Ja, undersøgelser har faktisk vist, at det hjælper at ligge og spænde lidt i musklerne, mens man bliver tappet. Sådan her? Nej, det er faktisk bedre, hvis du spænder i dine benmuskler, mens du ligger og bliver tappet. Sådan her. De fleste, der har forsøgt sig med at spænde i musklerne under tapningen, oplever, at de har det bedre bagefter, end hvis de ikke havde gjort det. Det er en god idé. Tak for tippet 2 Donor Nyt juni 2015

3 LEDER Viden der redder liv I 2010 var vi en gruppe forskere, der startede Det Danske Blod - donor studie. Det gjorde vi, fordi vi undre de os over, at bloddonorer er sundere end den øvrige befolkning. I blodbankerne beder vi de mange af jer, der deltager i Det Danske Bloddonorstudie, om hjælp på tre måder: Vi beder om jeres tid til at udfylde et spørgeskema, vi beder om lov til at bruge resterne af blodprøverne til at lave forskning, og vi beder om lov til at følge jer i de danske helbredsregistre. Til vores store glædelige overraskelse viser det sig, at det vil mange af jer gerne være med til. Det betyder, at vi i dag, fem år efter at vi startede studiet, er i stand til at følge ca bloddonorer i Det Danske Bloddonorstudie. Det er overvældende, at så mange har valgt at være med. Vores mål er at undersøge, om bloddonation påvirker helbredet. Hvis det skulle være tilfældet, vil vi også undersøge, hvordan bloddonation påvirker donorers helbred. Vi har allerede påvist, at mange bloddonorer kan komme til at lide af jernmangel, hvorfor vi i mange blodbanker enten måler eller går i gang med at måle bloddonorers jernstatus, så vi undgår, at man som bloddonor får jernmangel. Vi har indtil nu heldigvis ikke fundet, at bloddonorer med jernmangel har dårligere helbred, men vi vil i de kommende år undersøge dette nærmere. Selv om bloddonorer er raske, når vi spørger dem, om de vil være med i undersøgelsen, så er der nogle, der senere hen bliver syge. Derfor kan vi også forske i forhold, der ikke har noget med bloddonation at gøre. Som eksempel har vi fundet markører på senere kræftsygdomme og fundet frem til, at overvægt hos raske mennesker kan øge ens risiko for at pådrage sig en infektion. Begge disse eksempler viser, hvordan I som bloddonorer kan medvirke til at besvare vigtige spørgsmål for hele befolkningen. I det kommende år vil vi indføre et nyt spørgeskema, og denne gang bliver det i elektronisk form. Vi vil spørge jer, om I vil være med i denne nye undersøgelse, som kommer til at indeholde spørgsmål, der vedrører bl.a. jernmangel, allergi og depression. Vi vil bruge de nye spørgeskemaoplysninger til at kunne svare på endnu flere vigtige spørgsmål omkring disse hyppigt forekommende sygdomme. Hvis vi kan svare på, hvorfor nogle rammes af sygdom, kan vi bruge den viden i fremtiden til forbedret forebyggelse og/eller behandling. Vores vision er, at I som bloddonorer fremover fortsat vil give blod for at redde liv for nuværende patienter. Herudover håber vi, at I vil give viden for at redde liv for fremtidige patienter. Christian Erikstrup og Henrik Ullum Det Danske Bloddonorstudie Her kan du se fire videoer om Det Danske Bloddonorstudie. En ny side af bloddonor.dk På Bloddonorerne i Danmarks nye hjemmeside er det nemt at booke tappetid, læse om karantæneregler og melde sig som bloddonor. Sidens opbygning er overskuelig, så du hurtigt finder, hvad du søger efter. Klik ind på bloddonor.dk og tag en tur i de nye omgivelser! Donor Nyt juni

4 Komikeren Geo blev ramt af kræft to gange Overhalet af virkeligheden Geo kan ikke længere give blod, fordi han har været igennem to kræftforløb. Til gengæld giver han gerne sine erfaringer videre til andre kræftramte og deres pårørende. Her fortæller han om, hvordan motion har hjulpet ham gennem sygdommen. Tekst: Tom Erik Kampman Foto: Sif Meincke/ArtPeople Det var efter at have været igennem et tre måneder langt og meget intenst kemoforløb, at stand-up komikeren Geo ville genoptage sin gamle passion for løb. Geo, kendt for sine meget fysiske sceneshows, var overbevist om, at han stadig kunne løbe fra de fleste, når han tog turen rundt om søerne i det indre København som han ofte havde gjort, før han fik konstateret kræft. Men da han den her dag lagde an til start, var det en kamp bare at flytte benene ud af stedet. Jeg kunne ikke løbe mere end meter. Det var ret sindssygt. Jeg vil ikke betragte det som løb, det var stavren, fortæller Geo, der før kemoen var meget fokuseret på, hvordan han kunne forbedre sin løbetræning. Som bloddonor lagde han eksempelvis sin tappetid efter et maraton, så det ikke påvirkede løbet. Men nu var det ikke længere et spørgsmål om at opnå en god løbetid; nu var det alene blevet en kamp om at få energien tilbage. Geo havde inden da været igennem en veritabel rutsjebanetur. Han havde fået konstateret testikelkræft, tumoren var blevet opereret væk, og han var blevet erklæret rask. Geo var selv overbevist om, at han var blandt de 80 procent af kræftpatienterne, som ikke oplever spredning. Han havde derfor medvirket i optagelser til en DR2 Temalørdag, der handlede om at overleve sygdommen. Kræften spredt til lungen Inden udsendelsen gik i luften, rullede virkeligheden imidlertid videre for Geo. Han havde fået lagt en rutineundersøgelse ind i kalenderen efter løbetræning og regnede med at få at vide, at alt var fint. I stedet fik han meddelelsen om, at kræften havde spredt sig til lungen. Mens DR2s Temalørdag gik over skærmen, og folk lykønskede Geo med raskmeldingen på Facebook, fik han at vide, at BAG OM GEO Geo er 39 år, og hans fulde navn er Christian Geo Heltboe. Han debuterede i 1996 som komiker på Café KlosterTorvet i hjembyen Aalborg. I 2000 vandt han DM i stand-up. Han er kendt fra tv-serier som Hvor fanden er Herning?, Tung Metal og Gumball I 2013 udgav han bogen Ikk for sjov om kemo og comedy, og sidste år udkom bogen Den Ultimative Beautyguide - 99 genveje til det perfekte liv, som Geo har skrevet sammen med tv-værten Thomas Skov Gaardsvig. 4 Donor Nyt juni 2015

5 den midterste lungelap på højre lunge skulle opereres ud, og han skulle i kemobehandling. Hans lange Samson-manke ville ryge, og energien ville forsvinde, var beskeden fra lægerne. Dagen før, jeg fik opereret min lungelap ud, løb jeg 10 km på 40 minutter. Så jeg var i rigtig god løbeform, fortæller Geo, der har løbet, siden han var 18 år og har gennemført fire maratonløb det bedste af dem i tiden 3 timer og 14 minutter. Menneskelig nålepude Derfor var han efter operationen og kemobehandlingen ( et liv som en menneskelig nålepude ) overbevist om, at han ville komme tilbage til sin gamle form. Jeg syntes, at det var så ekstremt, at jeg ikke bare lige sådan ville give op. Det kunne ikke passe, at jeg ikke kunne løbe. For jeg var begyndt at styrketræne meget hurtigt efter kemoen, og der kunne jeg mærke en kæmpe udvikling, pointerer Geo, der fik kontakt med en fysioterapeut fra Kræftens Bekæmpelse. Fysioterapeuten lavede et program for Geo baseret på intervaltræning, som langsomt har gjort ham i stand til at løbe længere og længere. Maratonløb bliver det dog ikke til længere. Ændrede Geos liv I dag er Geo kræftfri, han dyrker motion flere gange om ugen, især styrketræning, og det er mere end nogensinde før en vigtig del af hans liv. Den måde, man kommer sig efter kemoen, bliver så meget lettere, hvis man er i god form. Så jeg vil opfordre folk, der skal i kemo og kan overskue det, til at dyrke noget motion. For det hjælper virkelig meget. Jeg synes, at jeg kom mig hurtigere rent fysisk i forhold til, hvor smadret jeg var. Jeg var selv ret imponeret over det. Lægerne sagde, at det simpelthen var, fordi jeg var i god form, siger Geo. Einstein sagde, at energi ikke kan forsvinde; det ændrer sig bare fra én form til en anden. Sygdommen har på mange måder ændret Geo. I forhold til tidligere tager hans shows og foredrag nu udgangspunkt i ham selv. For to år siden udkom hans bog Ikk for sjov om kemo og comedy, der hurtigt blev en bestseller. Da han første gang satte showet Kemo & Comedy op på Bremen Teater i København, dukkede flere end 1300 publikummer fra hele landet op heriblandt rigtig mange, der var i kræftbehandling. Resultatet udkom på DVD i oktober sidste år. Det er enormt personligt ma teriale. Jeg tror, at mange tænker, når de har set showet: Nu kender man sgu Geo. Geo er tidligere bloddonor, men kan ikke længere give blod. Donor Nyt juni

6 Forskning der redder liv Midler fra Bloddonorernes Forsknings - fond baner vejen for forskning, som på sigt kan være med til at redde liv. Foto: Shutterstock Tekst og foto: Tom Erik Kampman I forbindelse med at Morten Hanefeld Dziegiel havde modtaget midler fra Bloddonorernes Forskningsfond, holdt han et oplæg for de fremmødte til landskomitémødet for Bloddonorerne i Danmark. Her oplevede overlægen en spørgelyst og interesse for projektet, som kom bag på ham. Jeg var nærmest helt høj bag-- efter, fortæller Morten Hanefeld Dziegiel med et stort smil om munden på sit kontor i opgang 2 på Rigshospitalet. Overlægen fik i slutningen af 2013 støtte fra Bloddonorernes Forskningsfond til et projekt, der skal identificere markører i gravides blod, så det med tiden kan blive muligt at forudsige komplikationer i forbindelse med svangerskabet; i første omgang svangerskabsforgiftning. En motivationsfaktor Som forsker er der meget arbejde, som ikke kommer til offentlighedens kendskab, før resultaterne er publiceret. Når forskere modtager midler fra Bloddonorernes Bloddonorernes Forskningsfond giver økonomisk støtte til forskningsprojekter, som har betydning for brugen af blod eller bloderstatningsmidler til at bekæmpe sygdomme. Forskningsfonden blev stiftet af Bloddonorerne i Danmark i 1972 for at markere organisationens 40 års jubilæum. Fonden støtter forskning, når der er mindst kroner at dele ud. Forskningsfond, er det dog en tradition, at alle modtagere holder et oplæg til landskomitémødet. For mange af legatmodtagerne har interessen og spørgelysten fra mødedeltagernes side vist sig at være meget motiverende i forhold til den videre forskning og en lige så stor opmuntring som selve midlerne. Tidshorisonten for et forskningsprojekt kan nemlig ofte være meget lang. Derfor er det en stor hjælp for forskerne at mærke, at der er interesse for resultater, der måske først ligger klar og kan bruges år ud i fremtiden, som det er tilfældet i forskningen omkring svangerskabsforgiftning. Kan føre til fosterdød Svangerskabsforgiftning er en komplikation, som tre-fem procent af alle gravide får. Komplikationen bliver i de fleste tilfælde først diagnosticeret i slutningen af graviditeten. 6 Donor Nyt marts 2015

7 De mest alvorlige tilfælde kan føre til dødsfald hos moderen på baggrund af hjerneblødninger, vand i lungerne og ukontrollable blødninger eller fosterdød på grund af mangel på ilt. Svangerskabsforgiftning er blandt de største sundhedsmæssige enkeltproblemer inden for fødselshjælpen. Hvis vi i en simpel blodprøve kan måle noget, som forudsiger, at den gravide får denne komplikation, vil det få stor betydning, fortæller Morten Hanefeld Dziegiel. Selv om det perspektiv ligger godt 10 år ude i fremtiden, er forskningen dog allerede godt på vej. Fostret kan dø i livmoderen De blodprøver, som gravide får taget, er med til at bane vejen for den viden. Blodbanken på Rigshospitalet har nemlig siden 2004 forsket i at bestemme fostres rhesus blodtype ud fra blodprøver fra gravide. Rhesus negative gravide kvinder kan blive immuniseret, hvis de bliver udsat for rhesus positive antigener i forbindelse med graviditeten. Immuniseringen kan føre til blodmangel hos et rhesus positivt foster. Det kan betyde, at fostret får store væskeansamlinger i hele kroppen, hjertesvigt og i værste tilfælde dør inde i livmoderen. Derfor indførte Danmark i 2010, som de første i verden, screening af alle gravide kvinder, der er rhesus negative. Det er muligt i blodprøven at se, om barnet er rhesus positivt, fordi foster-dna bliver frigivet fra livmoderen ud i moderens blodbane. Blodprøve kan forudsige komplikationer Disse rådata fra de gravides blodprøver er blevet analyseret af en forskergruppe på Rigshospitalet, som Morten Hanefeld Dziegiel er en del af. Ved at holde de analyserede data fra blodprøverne op mod det senere forløb i graviditeten har Morten Hanefeld Dziegiel, overlæge ved Rigshospitalets Blodbank, arbejder på, at det med tiden bliver muligt at forudsige komplikationer i graviditeten. det vist sig, at en stor mængde foster-dna i den gravides blod har sammenhæng med for tidlig fødsel og svangerskabsforgiftning. Forskningen viser, at kvinder med en særlig stor mængde frit foster-dna i blodet i uge 24 har otte gange højere risiko for svangerskabsforgiftning og seks gange højere risiko for tidlig fødsel. For meget frit foster-dna kan skyldes, at moderkagen er stresset og sender mere frit foster- DNA ud i blodet. Resultatet er blevet offentliggjort i det internationale lægevidenskabelige tidsskrift Transfusion. Vi har taget data fra analysen til bestemmelse af fostrenes rhesus type og brugt dem til at måle på ting, der sker senere hen i graviditeten. På den måde kommer vi tættere på at pinpointe, hvad der er årsagen til komplikationerne, pointerer Morten Hanefeld Dziegiel. Cellebundet foster-dna Seniorforsker Frederik Banch Clausen var sammen med Morten Hanefeld Dziegiel med i den gruppe, som fandt frem til, at for meget frit foster-dna kan føre til svangerskabskabsforgiftning. BLODDONORERNES FORSKNINGSFOND MIDLERNE BLEV SENEST UDDELT I 2013 OG GIK TIL: Morten Hanefeld Dziegiel, overlæge på Klinisk Immunologisk Afdeling ved Rigshospitalets Blodbank, hvis projekt skal identificere markører i gravides blod, så det bliver muligt at forudsige komplikationer i forbindelse med svangerskabet. Frederik Banch Clausen, seniorforsker ved Rigshospitalets Blodbank, til en ny metode til oprensning af cellebundet foster-dna i gravide kvinders blod. Bjarne Kuno Møller, ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital, som vil udvikle en bioreaktor til fremstilling af blodplader. Joseph Khoa Man Dinh, forskningsårsstuderende ved Aarhus Universitetshospital, der skal undersøge, om der er forhold i immunforsvaret, som har betydning for, om man bliver bærer af stafylokokker. Frederik Banch Clausen fik også i 2013 støtte af Bloddonorernes Forskningsfond til en metode, der kan oprense cellebundet foster- DNA fra gravide kvinders blod. Dette projekt vil bane vejen for, at det på sigt bliver muligt at analysere andre blodtyper end rhesus negativ og undersøge andre dele af fostrets DNA. På sigt vil forskningsprojekterne give større tryghed for de gravide, der har brug for det, hjælpe til at sænke hospitalernes udgifter og åbne for nye behandlingsmetoder. Samt ikke mindst: Være med til at redde liv. Donor Nyt juni

8 Rundt om blodet Som bloddonor ved du, hvor vigtigt blodet er for os alle sammen. Men hvad består det af, og hvordan opstod bloddonortanken egentlig? Donor Nyt giver dig et hurtigt overblik lige til at tage ud af bladet og hænge op på opslagstavlen. Blod består af: 25 billioner røde blodlegemer (erythrocytter) 1,5 billioner blodplader (thrombocytter) 35 milliarder hvide blodlegemer (leukocytter) 2½ liter plasma, der indeholder en række forskellige proteiner Plasma til medicin Blodplasma bliver brugt til fremstilling af medicin, bl.a. fibrinogen, som er et blodstørkningsprotein. Hvad er blod? Menneskets blod er et levende væv. Det består af celler (ca. 45 %) i en væske (ca. 55 %), som kaldes plasma. Blodkarsystemet består af hjertet, der pumper blodet gennem pulsårer (arterier), hårkarnet (kapillærer) og blodårer (vener). Dets vigtigste opgave er at transportere ilt og næringsstoffer rundt til kroppens celler samt affaldsstoffer væk fra cellerne igen. 5liter blod har et menneske i gennemsnit. Det svarer til ca. 7 % af et menneskes vægt. Mænd har en større blodvolumen end kvinder, selv om de er lige høje og vejer det samme. 8 Donor Nyt juni 2015

9 Bloddonationens historie et hurtigt overblik 1825 Fødselslægen James Blundell laver den første vellykkede blodtransfusion mellem mennesker. Transfusionen foregår mellem en mand og hans hustru, som har voldsomme blødninger efter fødslen. Blodig personlighed Op til slutningen af 1600-tallet blev blod anset for at rumme en form for kraft i sig selv. Kroppen indeholdt fire legemsvæsker: Blod, slim, gul galde og sort galde. Overvægt af en af væskerne kunne medføre, at den ramte person blev henholdsvis sangvinsk, flegmatisk, kolerisk eller melankolsk Et mindre lokalt bloddonorkorps bliver oprettet af professor Erik Hauch på Rigshospitalets Fødeafdeling B. De ansatte på afdelingen stiller deres vener til rådighed ved livsfarlige blødninger Den østrigske biolog og fysiker Karl Landsteiner klassificerer menneskeblodet i blodtyperne A, B, AB og 0 (nul) og påviser, at det kan være livsfarligt at blande blodet mellem typerne Den første mobile blodbank bliver oprettet af den engelske hær i forbindelse med 1. verdenskrig. Samtidig finder man ud af at tilsætte en væske bestående af vand, salt, citrat og sukker til blodet, så det kan opbevares og ikke størkner. Den første blodtransfusion i Danmark Den første transfusion fra menneske til menneske i Danmark fandt sted i Stedet var Almindeligt Hospital, Københavns fattighospital i Amaliegade. Med en sprøjte blev der givet dels friskt, ubehandlet donorblod, dels blod, der var pisket, så det ikke kunne størkne. Patienten var en officer, der havde fået amputeret et ben. Han døde fire dage efter transfusionen Den første rigtige hospitalsblodbank bliver oprettet i Sankt Petersborg Det Danske Spejderkorps opretter i samarbejde med Statens Serum Institut organisationen af frivillige, ubetalte bloddonorer. Kilder: Medicinsk Museion Dit Blod Mit Liv, udgivet af Bloddonorerne i Danmark Illutrationer: Mogens Zieler, a/s Ferrosan Annette Carlsen Donor Nyt juni

10 Banebrydende forskning fra Det Danske Bloddonorstudie Blodet kan afsløre, om du udvikler kræft Det Danske Bloddonorstudies forskning i bloddonorers blod kan måske bane vejen frem til at udvikle en test, der afslører, om du har kræft. De har nemlig fundet ud af, at der kan påvises forhøjede markører i blodet hos patienter med lymfekræft, før de får stillet diagnosen. Tekst: Tanya Møller Christiansen Foto: Bloddonorerne i Danmark Med tiden vil det måske være muligt at opdage kræft i blodet, inden sygdommen spreder sig. Langt de fleste mennesker går først til lægen, når de begynder at få gener af deres sygdom. Men kræft er en proces, som kan stå på i mange år, før man bliver mærkbart syg af det. Derfor er der stor interesse i at finde ud af, om kræftceller har et eller andet aftryk, som man kan se i blodet. Hvis det er tilfældet, vil disse aftryk nemlig også kunne ses i blodet i årene op til, at man bliver syg af kræften. Det Danske Bloddonorstudies forskning i bloddonorers blod kan måske skabe vejen frem til at udvikle en test, der afslører, om du har kræft. Studiet forsker i bloddonorers blod for at søge efter markører, der kan forklare eller forudsige udviklingen af sygdomme. Forskningen er baseret på frivillig deltagelse af danske bloddonorer, der har givet tilladelse til, at deres blodprøver fra tapningen bruges til det formål. Undersøger donorernes blod Ole Birger Vesterager Pedersen er forskningsansvarlig overlæge i blodbanken i Næstved, og han står i spidsen for en stor undersøgelse af markører i blodet for lymfekræft. I den forbindelse har ph.d. studerende Steffen Jørgensen studeret blodprøverne fra donorer, der senere har udviklet lymfekræft for at undersøge, om markører i blodet kunne vise, at de ville blive syge, allerede før de fik diagnosen. Hvis en donor får konstateret en sygdom, vil vi i princippet gå tilbage i tiden, op til flere år før de blev syge, og undersøge, om man på et tidligere stadie kunne se, at de ville blive syge på baggrund af målinger i deres blodprøver, forklarer Ole Birger Vesterager Pedersen. Han fortsætter: Vi er startet med at lave disse undersøgelser for kræft, for med kræftsygdomme gælder det oftest, at hvis man opdager dem tidligt, er de nemmere at kurere. Kræft er jo nogle celler, der deler sig ukontrollabelt og spreder sig i 10 Donor Nyt juni 2015

11 kroppen. De er nemmere at behandle, mens de stadig kun er ét sted i kroppen, fortæller Ole Birger Vesterager Pedersen. Sådan startede undersøgelsen Gennem et samarbejde med professor Kirsten Grønbæk fra Hæmatologisk Afdeling på Rigshospitalet fik Ole Birger Vesterager Pedersen og hans hold adgang til at undersøge blodprøverne fra en gruppe patienter med lymfekræft, før de fik behandling. Her kiggede de på, hvilke markører der var forhøjede i patienternes blod. For at finde ud af om markørerne hos lymfekræftpatienter allerede er forhøjede, inden sygdommen bryder mærkbart ud, ville det være nødvendigt at kunne gå tilbage i tiden for at kigge i deres blod, før de blev syge. Det er her, at blodprøverne fra Det Danske Bloddonorstudie kommer ind i billedet. Ved at holde databasen over donorer i Det Danske Bloddonorstudie op mod Landspatientregisteret kunne Ole Birger Vesterager Pedersen finde frem til de donorer, der med tiden havde udviklet lymfekræft. Så fandt vi tidligere blodprøver fra disse donorer frem og kiggede efter, om vi kunne genfinde de markører, som vi havde fundet var forhøjede hos patienterne med lymfekræft. Og det kunne vi, fortæller Ole Birger Vesterager Pedersen og uddyber: Vi kan se, at markørerne i blodet begynder at gå op allerede halvanden til to år, før de får stillet diagnosen. Markørerne går op og bliver markant forhøjede i forhold til normale bloddonorer. Om disse forhøjede markører er specifikke for lymfekræft, eller om de også kan være forhøjede ved andre tilstande, er ikke slået fast Du kan læse mere om Det Danske Bloddonorstudie på Du kan også se fire videoer om studiet her Hvis du ønsker at deltage i undersøgelsen, skal du udfylde en samtykkeerklæring, som du kan få udleveret på dit tappested. > Med en blodprøve vil det måske med tiden blive muligt at opdage, om man har kræft, inden sygdommen breder sig. Donor Nyt juni

12 > endnu. Det skal flere undersøgelser klarlægge. Men opdagelsen af abnorme markører, i det her tilfælde et mikro-rna, hos personer med lymfekræft tegner lovende for, at der med tiden vil kunne udvikles en test i form af en blodprøve og derigennem undersøge, om personer (der ellers ikke føler sig syge) senere vil udvikle en sygdom. Undersøgte for højt mikro- RNA Det er muligt at undersøge for mange ting i blodet. I dette forskningsprojekt var det mikro- RNA, som Ole Birger Vesterager Pedersen og hans hold kiggede efter. Hvorfor lige mikro-rna? For at forstå det, må vi først have en forståelse for, hvad mikro-rna er for en størrelse. Alle celler er afhængige af proteiner for at fungere. Det er proteiner, som bestemmer hvad celler gør. Koden for cellens proteiner findes i form af lange kæder af nukleinsyrer, herunder deoxyribonukleinsyre (DNA) og Ole Birger Vesterager Pedersen er ansvarlig for en stor undersøgelse af markører i blodet for lymfekræft. Diagrammet viser donorers mikro-rnaværdier over nogle år. Hver streg repræsenterer en donors forløb. For flere af donorerne begynder værdien at stige markant halvandet til to år, før de får konstateret, at de har sygdommen. ribonukleinsyre (RNA). DNA findes i cellens kerne og udgør selve arvemassen med alle dens gener. RNA et er et lignende molekyle, som transporterer koden fra DNA ud af cellekernen til cellens cytoplasma (den del af cellens indhold, der ligger uden for cellekernen), hvor det oversættes til de enkelte proteiner. Mikro-RNA er nogle meget korte RNA-molekyler, som kan binde sig til RNA og hæmme, at det bliver lavet om til protein. På den måde er mikro- RNA altså med til at regulere, hvor meget protein, der kommer ud og er aktivt, og derved hvordan cellen opfører sig. Kræftceller er nogle specielle celler, fordi der er noget galt med dem. De opfører sig anderledes. Derfor er det ret sandsynligt, at der også er noget galt med deres mikro-rna, fordi mikro-rna har indflydelse på cellens opførsel, forklarer Ole Birger Vesterager Pedersen. Ny forskning på området Der findes omkring forskellige mikro-rna, og de har alle mulige forskellige funktioner, så det var ikke sikkert, at man ville kunne se gennem blodet, at der var noget galt med mikro-rna et, bare fordi der var det i cellen. Men det kunne vi. Vi fandt nogle mikro-rna hos personer med lymfekræft, som var steget markant op til flere år, før de fik diagnosen, fortæller Ole Birger Vesterager Pedersen. Der er kun blevet forsket i mikro-rna i mindre end 10 år. Inden da vidste man ikke, at de fandtes. På den måde er der meget, vi ikke ved om mikro- RNA. Men eftersom det er noget regulatorisk for celler, og eftersom kræftceller har noget galt med deres celledeling, er det oplagt at lede efter sådan nogle i kræft. En test der kan afsløre kræft Resultaterne fra Det Danske Bloddonorstudie betyder ikke nødvendigvis, at man nu kan forudsige lymfekræft. Der er stadig lang vej endnu, da man endnu ikke ved, hvilken betydning de forhøjede markører har for sygdommen, og om de er specifikke for lymfekræft. Undersøgelsens foreløbige resultater taler dog lovende for, at det med tiden vil være muligt at udvikle et værktøj til at stille kræftdiagnoser tidligt. Hvis man laver de her undersøgelser for en sygdom en ad gangen og finder ud af, at for den kræftsygdom er den markør forhøjet, og for en anden er den markør forhøjet, vil man måske på et tidspunkt kunne lave en test, der kan anvendes ude i almen praksis. Man kan jo også finde kræft ved at scanne folk fra top til tå med alle mulige scanningstyper, men det er enormt dyrt og svært at komme til, mens blodprøver er nemme at have med at gøre, hvis de håndteres rigtigt, fortæller Ole Birger Vesterager Pedersen. Selv om der er lang vej endnu, er Det Danske Bloddonorstudies forskning måske kommet det første skridt på vejen til at kunne stille kræftdiagnoser på et tidligt stadie. 12 Donor Nyt juni 2015

13 # bloddonor MajaStauenbergKlitsgaard Odense Banegård Center Det passer jo helt perfekt på netop i dag, på vej fra basis og uk møde. # bloddonor peterzacher Rigshospitalets Blodbank Nyder den første af 5 cool ting ved Blodbanken #givblod #bloddonor Del dine oplevelser med os og resten af Danmark på Instagram og Twitter. mytouch_dk Min studiegruppe og jeg er lige nu i gang med eksamens projekt omkring bloddonation. Dette er vores stikkers som både kan bruges på de sociale medier, computere mm. designet er du bloddonor? hvis ikke, hvad er din undskyldning? #hvaderdinundskyldning#bl oddonor#engodsagstjeneste#aarhus#work #design#red#gørenforskel#redliv jonasbrink1 Så er dagens donation afleveret! #stolt#bloddonor #0.5liter #tagstillingnu #justdoit miemoerch Når man giver blod må man få #choko- lade #hapshaps #givblod #bloddonor #videnskabeligtforsøg Bloddonorer har bedre helbred end andre danskere #bareetlilleprik Donor Nyt juni

14 Den 14. juni er det International Bloddonordag og sloganet for verdenssundhedsorganisationen WHOs kampagne er Thank you for saving my life ( Tak fordi du har reddet mit liv ). TAK fordi du har reddet mit liv Kampagnen fokuserer på at takke bloddonorer, der er med til at redde liv hver dag, og opfordrer mennesker i hele verden til frivilligt og regelmæssigt at donere blod. Bloddonorerne i Danmark vil på Folkemødet i Allinge også sætte fokus på den vigtige hjælp, som bloddonorer yder hver dag. Der er desuden lavet en video, hvor modtagere af blod takker donorerne, og på Facebook har det været muligt at sende en tak. Vi bringer her et udpluk af de mange bidrag: 14 Donor Nyt juni 2015

15 KLUMMEN Tak for livet Jeg er glad hver dag, når jeg vågner, og jeg får næsten en tåre i øjnene. Jeg er så glad for livet og taknemmelig for, at jeg stadig er her i dag. For godt 30 år siden var jeg ude for en ulykke, der ændrede mit liv totalt. Jeg kørte en tur på min motorcykel, som jeg havde haft i omkring fire måneder. Mørket havde allerede lagt sig, og jeg var derfor forsigtig med motorcyklens gashåndtag. Alligevel ramte jeg i et trafikkryds en bil. Både motorcyklens forhjul og bilens frontparti blev krøllet sammen; det samme gjorde jeg. 14 dage efter ulykken vågnede jeg op i en hospitalsseng på intensiv afdeling. Mange af mine kropsfunktioner var overtaget af avanceret hospitalsudstyr; jeg kunne ikke engang trække vejret selv. Skaderne var massive. Jeg var indlagt i halvanden måned, før jeg kunne komme hjem. Ramt af brud på underkæben, brysthvirvel, venstre skulderblad og på to ribben i venstre side. Som aktiv ishockeyspiller på Herlevs førstehold var det hårdt at konstatere, at jeg var 40 procent invalid. Men da jeg begyndte på genoptræningen i Glostrup, fik jeg øjnene op for, hvor slemt mange mennesker har det. Min skade var jo kun fysisk, og jeg lærte, at du godt kan blive psykisk stærk af en fysisk skade. 25 år efter ulykken anskaffede jeg mig igen en motorcykel. Desværre blev jeg endnu en gang involveret i et uheld. Jeg mistede styringen over motorcyklen og fik et piskesmæld. Ulykkerne har vist mig, hvor vigtigt det er, at vi har bloddonorer i Danmark. Gennem godt 30 år har jeg selv givet blod og er taknemmelig for at være med til at redde mennesker, der kunne stå i samme situation som mig. Først på Glostrup Hospital og senere hen i blodbanken på Hvidovre Hospital er jeg næsten hver gang blevet tappet af en medarbejder ved navn Obediah Nwafor Anyaogu. En dygtig tapper, som har gjort det til en tryg og hyggelig oplevelse at give blod. Desværre kan jeg ikke længere give blod. En solskinsdag sidst i juli sidste år sad jeg på en café på Christianshavn. Pludselig mærkede jeg en trykken i brystet og kørte ind til Rigshospitalets TraumeCenter, der var det nærmeste hospital. En hurtig kikkertundersøgelse viste, at højre kranspulsåre var lukket, den venstre slemt tilredt, og der var en blodprop i den tredje. Den oplevelse har ændret mit liv på mange måder, men det vigtigste er, at jeg er blevet 30 procent gladere for livet. Det ærgrer mig dog, at jeg på grund af medicinen ikke længere kan være med til at hjælpe andre som bloddonor. I starten af året var jeg derfor ude på Hvidovre Hospital for at sige tak til Obediah. Tak fordi han har gjort det til en god oplevelse for mig at give blod og tak, fordi han sammen med alle landets bloddonorer er med til at redde liv. Ebbe Axholm Herlev Donor Nyt nr årgang juni 2015 Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Blekinge Boulevard Taastrup Tlf bloddonor.dk Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen Redaktion: Tanya Møller Christiansen Tom Erik Kampman Karin Magnussen Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Svend Erik Hove Jacobsen Karin Magnussen Forside: Sif Meincke/ArtPeople Gengivelse af Donor Nyt er velkomment med kildeangivelse. Oplag: ISSN nr: Næste udgivelse: September 2015 Design og produktion: Datagraf Communications Trykt på svanemærket papir. Donor Nyt juni

16 TV 2-vært Divya Das: Sådan får jeg nok jern Som bloddonor mister du mellem 215 og 302 mg jern ved en tapning. Kød indeholder meget jern og er derfor et godt tilskud. Men hvis du helst vil undvære kød, må du finde på noget andet. Det gør TV 2s nyhedsvært Divya Das. Foto: POLFOTO/Svane Bo Fotos til opskrifterne: Lindhardt og Ringhof Hvis du ikke er til røde bøffer eller er vegetar, er det ikke noget problem at være bloddonor. Selv om du helst undgår kød, skal du blot huske at få nogle jernholdige grøntsager indenbords, så der er styr på jerndepoterne. Det sørger TV 2-værten Divya Das for, når hun skal tappes. Før i tiden var min blodprocent ikke helt i orden, når jeg kom til tapning i blodbanken. Derfor er jeg opmærksom på forskellige typer grøn kost, der kan være med til at styrke min blodprocent, siger Divya Das. Hun giver her to jernholdige opskrifter fra bogen Vores indiske køkken videre. Kogebogen har Divya Das skrevet sammen med politikeren og børnebogsforfatteren Manu Sareen, og den er netop udkommet i 3. oplag. Palek paneer 4 personer 300 g indisk hytteost (paneer) skåret i terninger på ca. 2 cm (du kan også erstatte med tofu) 3 spsk. olivenolie 1 tsk sennepsfrø 1 løg, finthakket 2 fed hvidløg, hakkede ½ tsk. frisk ingefær 1 tsk. gurkemeje 1 tsk. koriander 2 tsk. tørret chili 400 g optøet spinat 1 tsk salt 1 dl fløde 1 dl vand Varm olien i en gryde, svits paneer-/tofustykkerne gyldne. Læg dem efterfølgende på en tallerken med et stykke køkkenrulle, så den overskydende olie bliver opsuget. Hæld lidt olie i gryden igen og tilsæt sennepsfrø, når olien er varm. Rør rundt i 30 sek. Tilsæt løg og rør rundt i 5 min. under middelvarme. Kom hvidløg og ingefær i og rør yderligere rundt i 3 min. Tilsæt gurkemeje, koriander og chili og rør rundt i 1 min. Tilsæt derefter den optøede spinat, vand, fløde og salt, kog retten op og lad den simre i 6-8 min. under omrøring. Rør til sidst paneer-/tofustykkerne i gryden og lad retten simre færdig i ca. 1-2 min. uden låg. Curry med grønne bønner 4 personer 2 spsk. olivenolie ½ tsk. sennepsfrø 1 tsk. chana dal (baby kikærter) 1 tsk. urad dal (sorte linser) ½ tsk. stødt gurkemeje ½ tsk. stødt spidskommen ½ tsk. tørret chili 400 g bønner skåret i 2 cm lange stykker (frosne eller friske) 1 dl vand ½ tsk salt 2 cm ingefær, skåret meget fint 2 spsk. kokosmel Varm olien og svits sennepsfrøene i 30 sek. Tilsæt derefter chana dal, urad dal, gurkemeje, spidskommen og tørret chili og rør rundt ca. 1 min. Tilsæt så bønner, salt og ingefær og rør godt rundt, så krydderierne får fat i bønnerne. Tilsæt vand, læg låg på og lad retten simre over svag varme i ca. 15 min til bønnerne er kogt. Når retten er færdigkogt, så rør kokosmel i gryden. Garnér med en lille håndfuld friske korianderblade.

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

nr. 114 marts 2015 LØB FOR LIVET Bloddonorer og motion Per Larsen: Havde ikke overlevet uden bloddonorer Får du jern nok?

nr. 114 marts 2015 LØB FOR LIVET Bloddonorer og motion Per Larsen: Havde ikke overlevet uden bloddonorer Får du jern nok? nr. 114 marts 2015 LØB FOR LIVET Bloddonorer og motion Per Larsen: Havde ikke overlevet uden bloddonorer Får du jern nok? Vidste du med Don og Nora Nora: Don, kan en bloddonor egentlig give blod, hvis

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

nr. 112 september 2014 Nicole overvandt NÅleskræk tema: Mødredødelighed Var tæt på at dø 800 mødre dør hver dag Cristiano Ronaldo bold og blod

nr. 112 september 2014 Nicole overvandt NÅleskræk tema: Mødredødelighed Var tæt på at dø 800 mødre dør hver dag Cristiano Ronaldo bold og blod nr. 112 september 2014 Nicole overvandt NÅleskræk tema: Mødredødelighed Var tæt på at dø 800 mødre dør hver dag Cristiano Ronaldo bold og blod Vidste du med DoN og Nora Don: Nora, hvor sjældent kan en

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Bloddonorer redder liv

Bloddonorer redder liv givblod.dk Det er i dag 14 år siden, at Nina havde brug for blod. Heldigvis har hun siden da fået en søn, Mike, og Ida blev alligevel storesøster. Her ses familien samlet i hjemmet i Greve. Bloddonorer

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Få det bedste ud af dine 3 V.O.K.S-dage med disse tips:

Få det bedste ud af dine 3 V.O.K.S-dage med disse tips: For en bedre syre-base-balance som er godt for: Vægt Energi Afgiftning Ledsmerter Immunforsvaret Styrke og smidighed Med en enkelt viden om syre-base balancen i krop og syre-base værdier i kosten, kan

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Donorundersøgelsen 2010

Donorundersøgelsen 2010 Donorundersøgelsen 2010 1.500 breve blev i maj sendt ud til tilfældigt udvalgte donorer i hele landet med invitation til at deltage i undersøgelsen Deltagelsesprocent 2010: 45,4 % (~ 674) forklaring: forkert

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. Tekst og illustrationer: Mikala Klubien

ARBEJDSHÆFTE. Tekst og illustrationer: Mikala Klubien Børnenes U-landskalender 2012 ARBEJDSHÆFTE 1 Tekst og illustrationer: Mikala Klubien 2 Tamale Tachipe Salaga Ghana Accra Mad 3 GHANA GUF I Ghana spiser de fufu-mos med suppe næsten hver dag. De bruger

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

Stay strong Chris MacDonald

Stay strong Chris MacDonald 10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Sæt ekstra smag på grillfesten Marinader rubs saucer

Sæt ekstra smag på grillfesten Marinader rubs saucer Sæt ekstra smag på grillfesten Marinader rubs saucer God grillsommer! Magiske marinader En lækker marinade giver helt nye smagsdimensioner til kød og fisk. Og så tager den kun få minutter at lave! Marinade

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst

Side 1. Rettelser foretaget mandag 17. sep 2012. Uge 38, mandag 17. sep 2012 18/09/2012 15:10. 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Side 1 Uge 38, mandag 17. sep 2012 17:30 P1 Debat på DR2 Ny tekst Hvis du gerne vil være gravid skal du undgå stress, for meget soja, hvidt sukker og rødt kød. Du bør hverken ryge eller drikke og skal

Læs mere

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi Bydelsmødre Bydelsmødrenes Landsorganisation består af grupper af frivillige kvinder, primært med etnisk minoritetsbaggrund, som vælger at tage en Bydelsmoruddannelse, for at kunne hjælpe andre kvinder,

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Der er brug for dig. givblod.dk

Der er brug for dig. givblod.dk Der er brug for dig givblod.dk Måske har du reddet mit liv? eller måske kommer du til at redde et andet liv, når du har læst min historie Jeg var højgravid, og alt forløb som det skulle. Ida på 3 år glædede

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere