Tema ledetråde version 2.0

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g A a r h u s k o m m u n e m a g a s i n m a r t s Portræt James Joynson side 4 Arbejdsmiljøprojekt side 20 Tema ledetråde version 2.0 side 10

2 Isvinter i Aarhus havn Foto: Matthias Bühler

3 indhold side 4 Kolofon Oplag: 5600 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Portræt af James Joynson Tema: Ledetråde version 2.0 Ni ledetrådsagenter klar til at rykke ud Områdechefer om rejseholdet Direktøren om ledetrådskortene De 5 nye kort Mig og mine ledetråde side 10 Redaktionsgruppe: Ingrid Terkelsen Adresse: Rådhuset 8100 iot@aarhus.dk Aarhus C. Anne Klindt Ansvarshavende: ankl@aarhus.dk Strategi- og Allan Witte sekretariatschef Thune Korsager alw@aarhus.dk Helle Erenbjerg heer@aarhus.dk VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Målsætning: Kongelig hofleverandør i musik Aftenvagter i arbejdsmiljøprojekt Jobbytte giver forståelse og læring De frivilliges nye hus Indretningsarkitekt Charlotte Lemme Design din egen pjece Din fremtid som skærmtrold Sundhedspolitik Databasen PPS side 18 side 32 VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Redaktionsudvalg: Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager, Strategi, sekretariat og kommunikation, , tko@aarhus.dk Sosu-hjælper Tanja Sjøberg, Lokalcenter Sabro, , tsj@aarhus.dk Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen, Lokalcenter Holme & Skåde, , kbpe@aarhus.dk Konsulent Lasse Dahl Personaleudvikling , lasd@aarhus.dk Områdechef Peter Kaas Lokalcentrene Sydvest, , pk@aarhus.dk Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, , vis@aarhus.dk Sosu-hjælper Susanne Hansen Frederiksbjerg Lokalcentre , suh@aarhus.dk Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen Lokalcenter Holme og Skåde , alj@aarhus.dk 36 Nytårsaften med klovnerier side 34 Næste nr. udkommer 27. april. Deadline 30. marts I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen , iot@aarhus.dk

4 portræt Det er dejligt at kunne gøre nogle ekstra ting med beboerne. Jeg vil hellere cykle en tur med en af de ældre end sidde derhjemme foran TV et og blive tyk, siger James om grunden til at han vælger lægge frivillige timer på den arbejdsplads hvor han ellers får løn for at være. tekst anne klindt foto Allan Witte og james joynson James Joynson rynker brynene og kigger uforstående da han får spørgsmålet: Hvorfor tager du ekstra timer på dit arbejde uden at få løn? Ikke fordi den 43-årige englænder har svært ved at forstå spørgsmålet, men fordi svaret er indlysende for ham: De ældre mennesker vil så gerne have nærvær. Bare snakke, vise deres billeder eller gå en tur i haven. Jeg kan godt lide at være sammen med dem og høre deres livshistorie. I arbejdstiden har vi normalt ikke så meget tid til at lave aktiviteter eller snakke. Da handler det mest om de praktiske opgaver, og derfor er det dejligt at kunne tilbyde dem noget ekstra tid, forklarer han fra en blå lænestol, idet han med rolige bevægelser skubber en kop kaffe over bordet til Vores udsendte. Vi sidder i en lille dagligstue på Ceres Husets femte etage med udsigt ud over haven og - hvis man hæver blikket - ud over byen, Brabrandstien og ARoS med regnbuen. Efter klokken 15 er han aftenvagt her på stedet. Cykeltur? Min far er blevet dement! I sommerhalvåret bruger James en stor del af sin frivilligtid netop i nærområdet omkring Ceres Huset. Her sørger han sammen med nogle af beboerne for frodige haver og ter- 4 vores magasin marts 2012

5 SOSU-hjælper James Joynson kommer ofte på arbejde før det mødetidspunkt der står på hans plan som aftenvagt i Ceres Huset. Han arbejder nemlig som frivillig sammesteds. arbejde frivilligt rasser. Der bliver plantet, sået, vandet, nippet og klippet. Hvis vejret er til det, smutter James over broen til lokalcenteret i Carl Blochsgade for at låne en cykel med påhængsplads og et ekstra sæt pedaler. Snart er han tilbage og hjælper en beboer på plads i sidevognen. Det er efterhånden blevet til mange kilometer på den sti, fortæller han: De ældre snakker om sådan en tur i dagevis. For noget tid siden tog jeg en af de nye beboere med på tur for første gang. Hans datter kom et par dage senere hen til mig og sagde: Jeg tror, at min far er blevet dement. Han siger at han har cyklet en tur med dig, men det kan da ikke passe... det kan da slet ikke lade sig gøre. Så måtte jeg jo fortælle hende at den var god nok og forklare hvor- dan det var foregået. Hun lyste op i ét stor smil og fortalte at det betød rigtig meget for både hende og faderen. Der skal nogle gange så lidt til for at gøre andre glade, siger James, hvis herkomst fra Manchester ikke v o r e s m a g a s i n m a r t s for at 5

6 portræt "Jeg bor lige i nærheden, og jeg vil hellere komme her og bruge min tid sammen med beboerne end at sidde derhjemme, se tv og blive tyk." fornægter sig, selv om han har boet i Danmark i 17 år. Vil ikke sidde ved TV og blive tyk James frivillige arbejde lyder næsten for godt til at være sandt, men han synes ikke selv at det på nogen måde er opofrende: Det koster mig jo ikke noget. Jeg bor lige i nærheden, og jeg vil hellere komme her og bruge min tid sammen med beboerne end at sidde derhjemme, se tv og blive tyk. Jeg har ingen børn eller hund at tage mig af. Og min kæreste synes at det er helt fint. Ofte tilrettelægger jeg det frivillige arbejde så det falder sammen med at min kæreste også er på arbejde, forklarer James og tilføjer at kæresten arbejder ved DSB og ligesom James har skæve vagter og weekendarbejde. Hun er årsagen til at James flyttede til Danmark. For 22 år siden arbejdede de begge to på et hotel i London, og siden har de været et par. Èn ting, der dog kan holde ham hjemme foran TV-skærmen, er en fodboldkamp med Manchester United. Han er stor fan. I det hele taget er han fodboldentusiast, og når det bliver varmere, har han da også planer om at tage et par interessefæller blandt beboerne med på stadion til kamp. 6 Hvad du ønsker Indsatsen for beboerne omfatter meget andet end samvær og aktiviteter i de lokale omgivelser. Den foregår også på et organisatorisk plan. Jævnligt uddeler SOSU-hjælperen en afkrydsningsliste med en lang rækvores magasin marts 2012

7 Beboerne nyder godt af James store arbejde med at arrangere udflugter. Her i Ree Park. "Det hele plejer at klappe fint" ke aktiviteter som beboerne kan ønske at deltage i. På listen står blandt andet: Banko, Moesgård, cykeltur, Ree Park i Ebeltoft, ARoS, dart, havearbejde, is på Marselisborg Lystbådehavn, restaurantbesøg og bowling. Herefter samler han de udfyldte lister sammen og planlægger turene; prioriteret ud fra efterspørgsel og årstid. Han prøver at efterkomme alles ønsker og sørger også så vidt muligt for at fylde minibussen, som har plads til seks beboere, to hjælpere og chaufføren, op. James lægger stor vægt på at hans frivillige arbejde kræver opbakning og hjælp fra kolleger, ledelse og andre frivillige. Eksempelvis kan der nogle gange tidsmæssigt være et overlap mellem en frivillig aktivitet og arbejdstiden. Så hjælper en kollega med at få det til at hænge sammen. Andre gange sørger James kolleger for at beboerne er klar til afgang når han kommer for at hente dem. Til udflugterne er han også afhængig af at kunne låne Område Midts minibus, en frivillig chauffør og en kollega som vil tage med. Det hele plejer at klappe fint, lyder det fra James. Opbakning fra kolleger En af de kolleger som gerne hjælper med at få det hele til at hænge sammen, er Carl Mortensen. Han betegner James som en ildsjæl: Han gør et fantastisk stykke arbejde og har så meget overskud. Også i sin arbejdstid. Han lader sig ikke begrænse af praktiske udfordringer. Eksempelvis havde nog- vores magasin marts

8 portræt Kollega Carl Mortensen betegner James som en ildsjæl: Han gør et fantastisk stykke arbejde og har så meget overskud. Også i sin arbejdstid, siger kollegaen. "Der er ikke noget med at han skal score point ved ledelse, beboere eller andre" - Carl Mortensen, kollega le beboere fysisk svært ved at plante blomsterløg og grøntsager. Så lavede James en plantebænk til dem ud af et bræt og to gamle stole som han fandt derhjemme. Altså, James han gør det bare, fordi han har lyst og det falder ham naturligt. Der er ikke noget med at han skal score point ved ledelse, beboere eller andre, fortæller han og tilføjer at han oplever at kollegerne generelt bakker James indsats op. Faktisk bakker en tidligere kollega, Jette Hansen, James så meget op at hun indstillede ham til frivilligprisen 2011 med disse ord: Beboere og kollegaer på Ceres kan ikke ønske sig en mere engageret person. Han ordner deres terrasser med tomater, agurker, blomster og meget andet. James møder gerne op på sit job et par timer før han skal møde, så cykler han tur rundt i området. Kører til Aros, tager i Friheden og ud i Festugen. Sørger for at der er vin til maden, køber gevinster til bankospil. Jeg synes det ville være dejligt at en type som James bliver fremhævet for sin store indsats. Overskud forplanter sig James fik ikke prisen, men det gør ham nu ikke noget. Faktisk var han en smule flov over at være nomineret, for han synes ikke at han gør 8 vores magasin marts 2012

9 James blev indstillet til Frivilligprisen 2011 af en tidligere kollega. Han var en smule flov over nomineringen, for Jeg synes ikke at jeg gør mere end så mange andre, fortæller han. "For eksempel kan en ellers initiativløs beboer på en udflugt pludselig sige Jeg gi r en is " mere end så mange andre. For ham er de synlige menneskelige resultater rigelig anerkendelse i sig selv: Jeg vil gerne give noget ekstra fordi jeg oplever at mit overskud forplanter sig videre. Det kan være små, men meget betydningsfulde ting. For eksempel kan en ellers initiativløs beboer på en udflugt pludselig sige Jeg gi r en is. Eller en dement, som normalt ikke kan huske noget, kan pludselig huske at hun har været i Ree Park, når hun senere ser en TV-reklame for stedet, fortæller han glædestrålende. At James overskud kan løfte stemningen kommer tydeligt til udtryk om søndagen. Da er der vin til maden, takket være ham. James har nemlig dannet en vinklub. Han holder øje med gode vintilbud, samler penge ind fra beboerne (ifølge kollega Carl med stort besvær!) og sørger for at de om søndagen kan skåle med hinanden og nyde druerne. James kan kun opfordre andre til at involvere sig i frivilligt arbejde gerne i Ceres Huset: Vi kan godt bruge flere besøgsvenner som vil komme forbi til en snak med en beboer en gang imellem. Vi giver kaffe og kage. Og vores køkkenpersonale laver bare nogle rigtig gode kager, lyder det opfordrende fra James. n vores magasin marts

10 tema: ledetråde version 2.0 tekst ingrid terkelsen foto Thomas Knoop For to år siden gjorde et nyt fænomen sit indtog i Sundhed og Omsorg: En håndfuld små kort med små mænd og korte, klare sætninger, såsom: Al magt til borgerne! og Slip medarbejderne fri! Siden da har ledetrådskortene været en del af hverdagen på Sundhed og Omsorgs arbejdspladser og sådan bliver det ved med at være. Et revideret sæt ledetråde er netop ved at se dagens lys og kommer ud til alle medarbejdere i løbet af kort tid. De fire gamle kort har fået en lillebror et særligt kort om ledelse, som skal bruges af både ledere og medarbejdere. Samtidig har ledetrådene fået et særligt hjælperkorps, nemlig ni ledetrådsagenter, der skal hjælpe lokalcentrene med at få ledetrådene endnu mere i spil. På de følgende sider kan du læse alt det sidste nye om ledetrådene, kortene og agenterne. 10 vores magasin marts 2012

11 Nyt rejsehold tager temperaturen på ledetrådene Ni ledetrådsagenter klar til at rykke ud tekst ingrid terkelsen Direktionerne i de ni nye områder har udpeget ni ledetrådsagenter også kaldet Rejseholdet der i resten af året skal tage ud i team rundt om på lokalcentrene for at tage temperaturen på ledetrådene. Fra den 1. marts tager de ni ledetrådsagenter, der alle er teamledere, ud i team i andre områder end deres eget, og laver sammen med den lokale teamleder et tjek på, hvordan arbejdet med ledetrådene fungerer. De nye agenter er ude på et nyt sted fem uger ad gangen. Formålet er kortlægning, erfaringsopsamling og rådgivning især i forhold til den nye ledetråd: Ledelse med vilje, der blandt andet handler om hvordan ledelse fungerer mellem teamlederen og medarbejderne. Hver af de ni agenter tager på fem besøg i løbet af 2012 i alt er det hermed 45 team, der får gæster til at kigge sig over skuldrene. Ordningen fortsætter med nye agenter i 2013 og -14, sådan at omkring 150 team eller 80 % af teamene vil have haft ledetrådsagenter på besøg med udgangen af På HovedMEDmødet 22. februar var ledetrådsagenterne på dagsordenen. Her blev det bl.a. andet understreget at projektet bør præsenteres for alle medarbejderne inden det startes op for alvor, så man undgår mytedannelse og mystik omkring ledetrådsagenterne. Dette er forvaltningen i gang med bl.a. er der sendt materiale ud til områdecheferne. som de skal bruge til information af deres ansatte. Meningen er også at ledetrådsagenterne skal drøftes på LMU-møder og i andre lokale sammenhænge. n De ni ledetrådsagenter som tager i marken i løbet af foråret, er: Rikke Møller Teamleder, område marselisborg Venja Hansen teamleder Område Syd Ann Toustrup Eriksen teamleder, Område Christiansbjerg Jonna Madsen teamleder, Område Nord Nynne Døssing Jakobsen teamleder, Område Nord Inge-Lise Ebbensgaard teamleder, Område Hasle-Åbyhøj Mette Buchholtz Pedersen teamleder, Område Midtbyen Helen G. Hermansen teamleder, Område Vest Anette Fritsche teamleder, Område Viby-Højbjerg vores magasin marts

12 tema: ledetråde version 2.0 Områdechefer om: REJSEH LDET Marianne Resbo, områdechef, område Viby-Højbjerg Vildt flot tilbud til agenter og teams Hvad synes du om selve ideen med ledetrådsagenter? Jeg er vild med ideen og jeg synes det er et vildt flot tilbud til såvel de ca. 30 agenter, som over de kommende 3 år vil kunne benytte muligheden samt for de ca. 150 teams i organisationen, som får et spændende og udfordrende følgeskab i et udviklingsforløb, som de alligevel står overfor. Generelt synes jeg at ledelsesuddannelse er en god investering, fordi det giver ledere et fælles teoretisk fundament i form af et fælles sprog og en fælles begrebsverden og samtidig afstand til egen ledelsesvirkelighed, som er nyttig for selvrefleksion. Med projektet her er der en mulighed for at det er egen praksis og formåen som innovationsleder, man får lov til at afprøve altså fokus på egen læring - hvordan går jeg som forandringsagent helt konkret i spidsen for forandringer, og hvordan giver man følgeskab til teams, hvis metoder, holdninger eller vidensgrundlag er under forandring pga. samfundsudviklingen? Det er da en spændende mulighed, som oven i købet kunne kaste helt ny viden af sig i form af et meget anderledes forskningsresultat. Hvordan har du og dine teamledere tænkt jer at bruge ledetrådsagenterne? Den samlede områdeledelse i Viby- Højbjerg har kun lige nået at tilegne sig grundlaget for initiativet vi har haft èt møde siden vi blev bekendt med ideen og det sammenfaldende med hele organisationsændringen, så det har været en fyldt dagsorden, hvor vi ikke har ret meget tid til at dvæle ved de enkelte punkter men det er modtaget i en god stemning krydret med tilkendegivelser om at det kunne jeg også godt tænke mig. Ikke så meget overvejelser om man ønsker at have besøg af en forandringsagent. Men, men vi er i gang med at udtænke planer: det første og det andet praksisforløb for forandringsagenterne her i Viby- Højbjerg vil komme til at arbejde med 2 forskellige teams, som i højere grad skal bruge hinanden på tværs af teamskel i den daglige opgaveløsning. Måske en forholdsvis enkel opgave at se til, men kompleksiteten lurer jo ofte et sted i en forandringsperiode, så der er garanteret udfordringer også i denne opgave. Hvad håber du på af positive effekter? På sigt - At det bliver kim til mere åbenhed mere naturlig imødekommenhed og forståelse på tværs af at vi har en fælles opgave at løse at vi som medarbejdere er sluppet fri til at tage ansvar for at opgaverne bliver løst med succes. Og at der vil blive en øget respekt for frontarbejde i vores organisation, fordi mange facetter vil blive italesat, beskrevet, set, fulgt og reflekteret mere virkelighedstæt end nogensinde før. Hvordan vil du undgå at agenterne bliver opfattet netop som agenter / spioner for ledelsen? Jeg har ikke tænkt over det! Og indtil nu er der ikke noget der har givet mig anled-ning til at tænke over det. Jeg tror på at enhver ledelsespraksis kan blive bedre. Også min egen. Jeg tror på at alle gerne vil have en chance for at gøre det bedre, og jeg tror at forandringsagenternes tilstedeværelse vil blive opfattet som et tilbud om at vi lærer sammen af de teamledere og teams, som skal være værter for forandringsagenten. n 12 vores magasin marts 2012

13 Morten Pors Ilsøe, områdechef, område Syd: Fint, tværgående initiativ Hvad synes du om selve ideen med ledetrådsagenter? Jeg synes, at ideen er fantastisk. Det er et initiativ med utrolig mange facetter, og det understøtter virkelig vores nye organisering og ikke mindst nye samarbejdsformer. Det er et initiativ, hvor vi virkelig arbejder på tværs af hele MSO og hvor vi på en og samme gang arbejder med lederudvikling (både af ledetrådsagenterne og værtsteamlederne), organisationsudvikling, teamudvikling og medarbejderudvikling og på alle niveauer såvel fagligt som personligt. Hvordan har du og dine teamledere tænkt jer at bruge ledetrådsagenterne? Vi har tænkt os at bruge ledetrådsagenterne til at hjælpe os med at sætte fokus på nogle udviklingsområder, altså nogle områder hvor vi tænker at vi har et læringspotentiale. Det kan være noget der ikke rigtig fungerer, som vi gerne vil gøre bedre, det kan være noget der fungerer rigtig godt, men hvor vi gerne vil være fantastiske eller det kan være nogle helt nye stier, som vi gerne vil have hjælp til at betræde! Hvad håber du på af positive effekter? Først og fremmest så håber jeg naturligvis at vi opnår resultater i forhold til de konkrete områder som vi sætter fokus på i et samarbejde mellem værtsteamene og ledetrådsagenterne, men jeg håber og regner også med, at vi får nogle teamledere tilbage, som ved at have været ledetrådsagenter, er blevet beriget til at blive endnu bedre teamledere. Samtidig så håber jeg, at projektet vil være med til at skabe et endnu stærkere netværk på tværs af MSO, så vi bliver endnu bedre til at drage fordel af hinandens styrker! Hvordan vil du undgå at agenterne bliver opfattet netop som agenter / spioner for ledelsen? Det vil jeg gøre ved at sætte fokus på hvad vi vil opnå i stedet for hvad vi vil undgå. Vi skal sætte fokus på områder og sætte konkrete mål, som er motiverende for værtsteamet (både ledere og medarbejdere), så ledetrådsagenterne bliver set som en udviklingsmakker og som den hjælp, det er tænkt som. Herudover tænker jeg, at opstartsfasen ved hvert besøg er afgørende for om vi får succes, så jeg tror, at det er vigtigt, at vi gør en del ud af at afstemme de gensidige forventninger værtsteam og ledetrådsagent imellem. n Ulla Reintoft, områdechef, område Marselisborg: Vi udvikler os via os selv Hvad synes du om selve ideen med ledetrådsagenter? Jeg synes det er super godt tænkt jeg kunne godt have tænkt mig en anden tidshorisont for opstart, men når beslutningen er taget, så går det jo alligevel. Fordelen er helt klart at vi udvikler os selv via os selv. Vi bruger de mange kompetencer vi har ledelsesmæssigt i MSO. Vi får på denne måde også arbejdet med at se på tværs af MSO noget vi har talt om i mange år uden vi har oplevet det helt store skridt taget. Svagheden kan så være at vi bliver for navlebeskuende ved at der ikke kommer input fra andre end os selv, men det må komme an på en prøve. Styregruppen må så korrigere ind år 2 og 3 efter behov. Hvordan har du og dine teamledere tænkt jer at bruge ledetrådsagenterne? Her er vi ikke kommet så langt endnu at jeg kan svare klart. Jeg kan dog fortælle at da vi skulle udvælge de første 2 team, der skal have tilknyttet en ledetrådsagent, meldte flere af teamlederne sig hertil. Det synes jeg fortæller flot at vi er parate til at lære af hinanden og ikke er bange for at miste fodfæste for at blive i ledetrådsterminologien. Hvad håber du på af positive effekter? Jeg håber at ledetrådsagenter vil medvirke til at vi ser ud over vores egne lokal-grænser - at vi bliver bedre til at bruge hinanden. at teamlederne får dyrket sider af deres ledelse de ikke lige havde set nødvendige, manglende eller lign. at direktionerne får viden til at udvikle områder i ledergruppen de ikke selv havde set endnu. Hvordan vil du undgå at agenterne bliver opfattet netop som agenter / spioner for ledelsen? Den tanke har jeg slet ikke. Qua det at teamlederen har set dette som et godt initiativ, vil de også sælge varen til medarbejderne og øvrige kolleger. Altså ikke noget problem! n vores magasin marts

14 tema: ledetråde version 2.0 Direktøren om ledetrådskortene: - Nu forstår de fleste vist at vi mener det! tekst ingrid terkelsen foto Jens Hasse/Chili Det er to år siden ledetrådskortene blev taget i brug hvordan synes du de har virket? Jeg synes det har været en fantastisk rejse. Kortene er blevet brugt, diskuteret, sat i spil, udfordret jeg og mange andre har stået på mål for kortene i hele organisationen, og vi har alle sammen måttet flytte os undervejs. Vi har haft nogle sindssygt gode diskussioner og vi har taget imod de tæsk der kom. Ikke alle har været lige hurtige til at tage ledetrådene til sig, de har måske troet at der bare var tale om endnu en virksomhedsplan, som skulle fornyes og have en ny retning stort set inden den var trådt i kraft; men nu forstår de fleste vist at vi mener det! Vi vil dette her, og det fortsætter. Hvad er det der gør ledetrådene så anderledes end andre strategier? Dels formen små kort, der kan bruges i hverdagen men også at kortene er værdistærke, retningsstærke og bevidst provokerende, samtidig med at de meget klart viser den vej vi skal. Hvorfor er ledetrådene nu blevet revideret? Det handler om en nødvendig tilpasning til virkeligheden. Ledetrådene har været ekstremt langtidsholdbare, men efter et par sparerunder, en kommende ny sundhedspolitik og øget fokus på bl.a. rehabilitering og borgernes selvbestemmelse er det på tide at afstemme teksten. Hvorfor er fire ledetråde blevet til fem? Hvad skal vi med et særligt ledelseskort? En væsentlig pointe er at det netop er et ledelseskort og ikke et lederkort. Kortet henvender sig til og skal bruges af alle medarbejdere, ikke kun lederne. Ledelse skabes jo i relationen mellem leder og medarbejder. Og det er den relation, kortet handler om og understøtter. Lederne skal turde uddelegere og lade medarbejderne vokse med opgaverne og udfordringerne, og medarbejderne skal tilsvarende opsøge udfordringerne. Vi vokser alle sammen af at turde tage nogle svære beslutninger og det er tit der vi lærer mest. n Vil du se direktøren i ledetrådskortene? Vores direktør, Hosea Dutschke, er jævnligt i marken for at opleve hvordan hverdagen er i plejeboligerne, hjemmeplejen, på lokalcentrene, i køkkenerne og andre afkroge af organi-sationen. Nu inviterer han en medarbejder til at følge HAM på en arbejdsdag. Vil du gerne opleve en dag som direktør? Lære Hosea og hans dagligdag at kende? Se om han selv udlever ledetrådene? Og efterfølgende skrive et indlæg eller lade dig interviewe under overskriften "Hvordan lever ledetrådene på direktørgangen?" Så send en mail med et par linjer om hvorfor du gerne vil deltage, til: Anne Klindt på ankl@aarhus.dk Det bliver helt sikkert spændende, sjovt og ganske ufarligt. Tag imod denne enestående chance for at se direktøren i ledetrådskortene. Alt det praktiske om hvad, hvornår, hvor, hvordan osv. aftaler vi nærmere. For tre år siden, i februar 2009, kunne Vores præsentere den første, spæde begyndelse til ledetrådene. Det blev gjort ved hjælp af direktør Hosea Dutschke, fire stykker hvidt papir og et par meter rødt garn. 14 vores magasin marts 2012

15 Vi holder borgerne væk fordi de gerne vil klare sig selv Derfor: arbejd med egenomsorg og rehabilitering Altid skab sundhed gennem livsglæde styrk sundheden tæt på borgerne indfør teknologi og metoder, der øger selvhjulpenhed Målet er: En tilværelse uafhængig af hjælp fra kommunen Borgere der uddannes i at klare sig Al magt til borgerne fordi det er dem, vi er her for Derfor: giv borgerne fuld åbenhed og medbestemmelse lav afgørelser sammen med borgeren arbejd efter borgerens livsrytme og planlæg hjælpen sammen styrk beboerdemokrati, borgerinddragelse og brugerstyring gør det forståeligt. Gør det personligt Målet er: Borgerne bestemmer altid og i alle situationer Slip medarbejderne fri fordi arbejdsglæde og nytænkning forudsætter frihedsgrader og faglighed Derfor fejr succeserne. Også de små gå på rov i andre domæner og opsøg kompetenceudvikling og tværfaglighed eksperimentér os klogere giv noget af dig selv Målet er: Arbejdsglæde Mere langtidsfriskhed Faglig og personlig udvikling Ledelse med Vilje fordi succes afhænger af god ledelse Derfor forvent klar retning og store krav gør din leder undværlig skab gensidig tillid og del overskuddet ha mod til at miste fodfæste sammen Målet er: Ledelse, der gør strategien og skaber værdi for borgerne Ledelse, der får medarbejderne til at lykkes Generøse ledere, der skaber succes og skønhed Vi er sammen med borgerne fordi det er i mødet med borgeren, at den gode omsorg skabes Derfor skab gode oplevelser hver dag besjæl søg ind til kerneopgaven begræns regler og dokumentation forén borgerens hverdagsliv med netværket og civilsamfundet Målet er: Medmenneskelighed og solidaritet Forebyg ensomhed Mere tid sammen med borgerne Som med de første kort, der kom for et par år siden, bliver også de nye trykt i en lomme-udgave, som går ud til alle ledere i løbet af kort tid. Lederne deler herefter ét sæt kort ud til alle medarbejdere sammen med et følgebrev og måske også en lille gimmick. vores magasin marts

16 tema: ledetråde version 2.0 Har du en favorit-ledetråd? Hvilken og hvorfor er det den? Jeg ved ikke om jeg har en favorit, jeg ser meget ledetrådene som sammenhængende og den røde tråd igennem de udviklingstiltag der igangsættes. Al magt til borgerne har flyttet sig fra at være en provokation til at være en drivkraft i at tænke på hvordan vi gør borgerne til aktive deltagere, det understøttes af muligheden for at borgerne nu har adgang til deres journal og de fremtidige tanker om at de også skal kunne skrive i visse dele af journalen. Det er en udvikling der bliver spæntekst Inge-lise Ebbensgaard foto Flemming Jeppesen Hvad tænkte du, da du hørte om ledetrådene første gang? Den første gang jeg blev præsenteret for ledetrådene, var jeg lidt skeptisk og usikker på hvordan vi skulle bruge dem og få dem til at leve. Specielt Vi holder borgerne væk virkede provokerende på mig, og jeg tænkte på hvad borgerne mon ville tænke om det. Ville de nu skynde sig at flytte til de private udførere? Og hvordan skulle vi nu forstå Al magt til borgerne, hvordan skulle arbejdsplaner hænge sammen, hvis borgerne selv skulle bestemme tidspunkt for udførelsen af plejen? Jeg var præcis der hvor jeg så alle forhindringerne. Slip medarbejderne fri var den der fangede mig mest, den satte hurtigt nogle billeder på nethinden. Hvad synes du om dem i dag? Jeg synes ledetrådene er gode til at sætte retning, og det er en anderledes og mere åben måde at have en virksomhedsplan på. Jeg oplever at ledetrådene har mere gennemslagskraft end tidligere målsætninger. Jeg synes mange af de nye tiltag fint understøtter ledetrådene. De er nemme at huske, og de giver anledning til at få drøftet hvad vi hver især lægger i meningen af ledetrådene, hvilket fremmer muligheden for at få nye ideer. I den travle hverdag, hvor alle er optaget af deres kerneopgaver, kan de nok træde lidt i baggrunden. 16 vores magasin marts 2012

17 Mig og mine ledetråde: Fra provokation til drivkraft dende at følge. Jeg er optaget af ledetråden Slip medarbejderne løs, den mener jeg der kan arbejdes meget mere med. Hvordan bruger du ledetrådene sammen med dine kolleger/medarbejdere? Vi har brugt ledetrådene til at arbejde med lederes og medarbejderes styrker. Skal medarbejdere slippes fri, er det jo vigtigt at både de selv og andre er klar over hvilke styrker de har og kan bidrage med. Flere team har arbejdet med styrker på den måde, at de på gule sedler har skrevet hvilke styrker de ser en kollega har. Det giver en god energi og en åben mulighed for kollegaerne for at bruge hinandens styrker Har du et forslag til, hvordan ledetrådene kan blive udbredt og få gennemslagskraft? Jeg mener at der skal arbejdes mere med ledetrådene i de enkelte team, de skal sættes mere på dagsordenen. Jeg tænker at jeg som ledetrådsagent kan bidrage med at se på nye tiltag eller udbredelse af gamle, velfungerende procedurer, ved at jeg kommer udefra og ser tingene i et andet lys. Netop som ledetrådsagenter vil vi have fokus på ledelse og ledetrådene. Det er vigtigt at ideer til at understøtte ledetrådene bliver dyrket i det enkelte team. Der planlægges de store fælles opgaver, såsom Grib Hverdagen og indsatser på hele teknologiområdet, det tager ressourcer og tid, men der skal stadig være plads til at et team selv kan sætte et projekt i gang som passer ind i deres hverdag. Nu kommer det nye ledetrådskort Ledelse med vilje, og det bliver spændende at få drøftet, hvad der skal til for at nå målet med generøse ledere der skaber skønhed og succes. Det glæder jeg mig til at være med til at sætte ord på. Tror du på, at ledetråds-strategien bliver en succes og vi når i mål med dem i 2014? Ja, jeg tror vi når i mål med noget, men jeg tænker at ledetrådene vil forsætte som pejlemærker i fremtiden, da vi bliver ved med at udvikle dem. n vores magasin marts

18 Kongelig hofleverandør i musik Tekst anne klindt foto Thomas Knoop og privat SOSU-hjælper Claude Chichon fra Cereshuset var Lillejuleaften på Marselisborg Slot for at spille og synge for hele kongefamilien. Han vil nu udgive prins Henriks digte på en musik-cd og har en aftale med prinsgemalen om også frem over at spille på slottet, når der skal skrues op for den franske stemning. 18 vores magasin marts 2012

19 Det var megahyggeligt og spændende at spille prins Henriks digte på Marselisborg Slot. Afslappet og magisk på samme tid. Han er jo klog og interessant at snakke med. Han har en stor kunstnerisk interesse og viden, siger Claude (yderst til højre) om prins Henrik. Her i forbindelse med Alliance Francaise Aarhus 100 års jubilæum. Claude Chichon venter i disse dage spændt på et telefonopkald. Fra Bent Fabricius Bjerre. Det drejer sig om et måske kommende fælles musikprojekt. Nemlig at udgive prins Henriks digte på CD, fortæller Claude, som er SOSUhjælper i Ceres Huset, komponist og musiker. Prinsgemalen som matchmaker Grunden til, at Claude kan forvente et opkald fra dansk filmmusiks grand old man, er følgende: Lillejuleaften var Claude på Marselisborg Slot, hvor han sang og spillede sin egen fortolkning af 13 af prins Henriks digte. Prinsgemalen var begejstret, og da han hørte om Claudes idé med at udgive dem på CD, tilbød han at formidle kontakt til Bent Fabricius Bjerre, som vil lave et lignende projekt. Men hov, stop, vent. Hvordan er det overhovedet kommet i stand at Claude spillede for kongefamilien? Invitation til slottet Claude er som navnet antyder franskmand. For halvandet år siden spillede han til 100 års jubilæet for foreningen Alliance Francaise Aarhus, hvor også prins Henrik deltog. Det gav Claude ideen til at komponere musik til landsmandens digte. I begyndelsen tænkte jeg Det kunne være sjovt. Da jeg fik sat mig grundigere ind i digtene, fandt jeg ud af at de er rigtig gode. Jeg gik i gang og skrev efter noget tid til prinsen at jeg gerne ville præsentere musikken for ham. Han inviterede mig til at komme på slottet den 23. december kl. 15, forklarer Claude og tilføjer at hans medmusikant på harmonika var med. Megahygge med prinsen Om oplevelsen på slottet fortæller Claude: Det foregik i en kæmpestue med sofaer og malerier overalt. Da prins Henrik kom ind, havde jeg lyst til at give ham et knus, for jeg følte at jeg kendte ham, og han virker så hyggelig.men det gjorde jeg dog ikke. Vi gik i gang med at spille. Han lyttede meget interesseret til et par sange og spurgte så, om vi ville have noget at drikke. Jeg ville gerne smage prinsens vin. Vi satte os i en sofa, hvor vi drøftede kontakten til Bent. Det var megahyggeligt, og jeg følte mig godt tilpas. Prinsen er jo klog og interessant at tale med, for han har en stor kunstnerisk interesse, lyder det bramfrit fra Claude. Blink til Marie Da duoen gik i gang med at spille igen, bankede det på døren, og ind kom kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, deres børn og lidt senere også dronningen. Nu følte jeg at det hele var ved at blive stort. Når det er sagt, vil jeg tilføje at kongefamilien var helt nede på jorden. Det var super cool, synes jeg. Senere kom også prins Joachim og prinsesse Marie. Jeg kom til at blinke til Marie på en måske lidt upassende måde. I hvert fald kiggede hun lidt overrasket. Men altså jeg følte at jeg kendte hende rigtig godt, lyder det med fransk charme efterfulgt af en forklaring om at han hilste på Marie da hun i 2011 indviede flyruten Billund-Paris. Hvordan smagte vinen? Efter knap to timer var seancen slut. Vi ønskede hinanden god jul og prins Henrik spurgte om jeg frem over vil spille på slottet ved sammenkomster, som han gerne vil give et fransk islæt. Det sagde jeg selvfølgelig ja til, fortæller Claude og betegner oplevelsen som: Magisk og afslappet. Hyggelig og kongelig på samme tid. Og hvordan smagte vinen? Det siges jo, at den smager forfærdeligt, men jeg synes faktisk, at den smagte godt hm, måske har de særlige omstændigheder spillet ind på smagsoplevelsen. n Hvis du vil høre Claude Chichons egen musik, så finder du klip på youtube. Søg for eksempel på Claude Jazzhouse. Du kan også gå ind på franskmusik.com, hvis du vil vide mere. vores magasin marts

20 Øvelse gør mester. Tekst Ingrid Terkelsen Foto Inger Oddershede Aftenvagter i arbejdsmiljø-projekt: Før følte vi os alene. Nu bliver vi hørt På lokalcenter Holme og Skåde har et år med fokus på aftenvagternes fysiske arbejdsmiljø givet flotte resultater: Nul forflytningsskader, halvanden sygedag mindre pr. medarbejder, færre smerter i nakke, skuldre og ryg og bedre opbakning, feedback og sidemandsoplæring medarbejderne imellem. Når man er på arbejde, er det ikke hverdagskost at blive fulgt af én der holder nøje øje med ens mindste bevægelser. Og som oven i købet noterer flittigt ned i en sort notesbog. Men det var vilkårene for 24 udekørende aftenvagter på lokalcenter Holme og Skåde fra september 2010 og et år frem. På skift havde de fysioterapeut Inger Oddershede med på job 10 timer til hver blev det til. Formålet var kort fortalt at finde uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og rutiner, få dem rettet og dermed skære ned på antallet af forflytningsskader, sygedage og smerter i nakke, skuldre og ryg. Vi skulle godt nok lige vænne os til det! mindes en af aftenvagterne, Dung Lee. Ja det var mærkeligt i starten, siger hendes kollega Lene Vesterskov. Hvad var det hun skrev ned i sin lille, sorte bog? At vi lavede for lidt, eller hvad? Ja den bog var ret provokerende for nogen, selv om den bare skulle hjælpe mig med at huske de ting jeg så, og det endte med at jeg lagde den væk, siger Inger Oddershede. Men det gik også uden. Inger bed mærke i en masse små og større uvaner hos aftenvagterne: arbejde hen over sengehesten, lægge dynen på inden sengen er helt sænket så man skal løfte armene for højt bøje i lænden i stedet for i knæene alt sammen noget man egentlig godt ved er forkert, men 20 vores magasin marts 2012

21 Løft med benene,ikke med lænden! Rigtig teori, forkert praksis Arbejdsulykker 10 8 Det var for så vidt dét, der sate hele projektet i gang, i hvert fald oppe i mit hoved, fortæller Jette Mikkelsen, projektleder og teamleder. Medarbejderne gjorde tingene rigtigt i undervisningslokalet, men hvorfor glemte de det så i det daglige arbejde? Og det gjorde de, det kunne vi se på antallet af arbejdsskader. Hvordan fik vi omsat teori til praksis? Opgørelser over antallet af anmeldte arbejdsulykker Kilde: Arbejdsmiljøstatistik på Lokalcenter Holme og Skåde / /2011 vores magasin marts

22 Førhen kom de typisk til mig og sagde: Vi har et problem med det-og-det - underforstået: gør noget ved det! " Det gik Jette og tænkte over, og pludselig dukkede det forløsende ord op: Forebyggelsesfonden. Fonden hører under Beskæftigelsesministeriet og uddeler hvert år omkring 350 mio. kr. til arbejdsmiljøprojekter. En ansøgning gav kr. til Holme og Skåde. Pengene er primært blevet brugt til frikøb af fysioterapeut Inger Oddershede og til dels Jette Mikkelsen samt til vikartimer til aftenvagten. Aftenvagterne bliver nemt en overset gruppe, hvor der kan være langt fra ord til handling - begynder Jette Mikkelsen og bliver straks afbrudt af Lene Vesterskov: Ja når vi møder på arbejde kl. 15, så er resten af firmaet ved at lukke ned. Vi er en af de eneste aftenvagtsgrupper i kommunen der har vores egen teamleder, men for vores kolleger rundt omkring kan det være meget svært at få kontakt med en leder i arbejdstiden. Så hvis der er noget man er utilfreds med, er det ikke så ligetil at få gjort opmærksom på det. Desuden ligger møder og undervisning som regel i dagtimerne, så Det har vi prøvet at lave om på, indskyder Inger Oddershede. Jeg kan træffes i aftentimerne, og al undervisning i forbindelse med projektet er foregået i aftenvagternes arbejdstid. Biler med automatgear Noget der virkelig har hjulpet på det fysiske arbejdsmiljø er at man har fået hjemmeplejebiler med automatgear, som det eneste lokalcenter i Aarhus Kommune. Bilerne er dyrere at lease, men det tjener sig ind på færre skulderskader. Jeg kan virkelig mærke forskel, siger Dung Lee. Man skifter gear mange gange i løbet af en vagt, og det kan bestemt mærkes i skulderen bagefter, men nu har jeg ingen problemer med det. Noget af det, aftenvagterne har arbejdet med at ændre, har været hård kost. De har skullet lære at sidde på deres hænder og lade borgerne gøre alt hvad de selv kan, siger Jette Mikkelsen. Og dette her er altså længe før Grib Hverdagen. Det kan være virkelig svært, når man Det er tilladt at have det sjovt, når man er på arbejdsmiljøkursus. 22 vores magasin marts 2012

23 "I dag har de tit selv prøvet forskellige løsninger af og kommer til mig med forslag til hvad der kan gøres ved problemet." nu er vant til at gøre tingene for borgerne frem for at motivere dem til at gøre det selv. Vi snakker mentalitetsændringer, og det er ikke noget man bare gør fra den ene dag til den anden. Efter et års projekt er opmærksomheden på arbejdsmiljøet nu blevet en del af dagligdagen for aftenvagterne. Fysioterapeut Inger Oddershede har fået lov til fortsætte med aftenvagterne to aftener om ugen fremover, men medarbejderne trækker også selv en stor del af læsset. Vi holder hinanden fast på det og minder lige hinanden om at hey husk nu lige at køre sengen helt i bund før du lægger dynen på! siger Dung Lee. Vi gør det jo fordi vi ikke synes vi har tid til at vente men alt i alt tager det ikke længere tid at passe på sig selv. Teamleder Jette Mikkelsen oplever også en større ansvarlighed hos aftenvagterne i forhold til arbejdsmiljøet og opgaverne. Førhen kom de typisk til mig og sagde: Vi har et problem med detog-det - underforstået: gør noget ved det! I dag har de tit selv prøvet forskellige løsninger af og kommer til mig med forslag til hvad der kan gøres ved problemet. De er blevet meget mere løsningsorienterede. Kan næsten ikke få armene ned Alt i alt har arbejdsmiljøprojektet været en succes. Vi kan næsten ikke få armene ned! siger Jette Mikkelsen med et grin. Nu har vi så fået 12 nye kolleger (aftenvagterne ved Lokalcenter Viby, som fra årsskiftet hører sammen med Holme og Skåde red.) som skal indføres i dette her og have undervisning og sidemandsoplæring. Dagvagterne er også interesserede i forløbet, og vi vil også meget gerne brede vores erfaringer ud til alle de andre lokalcentre, og vi kommer gerne ud og fortæller om det. Aftenvagternes udbytte af projektet kan som nævnt opgøres i færre arbejdsskader, sygedage og smerter. Men også på et andet plan. Lene Vesterskov udtrykker det sådan: Før følte vi os alene. Nu bliver vi hørt. n Smerter Smerter i bevægeapparatet hos aftenvagter på Lokalcenter Holme og Skåde Kilde: Spørgeskemaer fra projektstart og projektafslutning Tilfælde ved starten af projektet Tilfælde ved afslutningen af projektet Tendens Hoved Nakke Skuldre Ryggen Lænden Ballen Lår Knæ Ankler Albuer Håndled Tommelfingre vores magasin marts

24 Tekst Anne Klindt Foto Kissen Møller Hansen Vi har fået større forståelse for hinanden igennem jobbyttet. Tidligere når en fra plejepersonalet bad os om at komme med noget fra køkkenet, så kunne vi i køkkenet da nogle gange godt undre os over, hvorfor de ikke bare kunne hente det selv. Men efter at have været i jobbytte som SOSU, så kan jeg godt se, at nogle gange har de bare ikke tiden. Ligesom vi kan have pressede tidspunkter på dagen, fortæller ernæringsassistent Line Holdensen fra Lokalcenter Rosenvang. Hun har været i aftenvagt to gange i plejeboligerne på Vidtskuevej i forbindelse med projekt God mad godt liv. Ud over øget forståelse for hinandens arbejde, så synes hun også, at det har givet en bedre kommunikation imellem de to personalegrupper: Nu tænker man mere over, hvad og hvordan man skriver informationen i køkkenbogen. Plejepersonalet er ikke længere bare anonyme personer, men nogen man har et forhold til, begrunder Line. Alt for meget mad For Line har det også betydet meget at lære beboerne bedre at kende: Før så vi kun de beboere, som selv kom ud i køkkenet eller i cafeen. Men de allerdårligste ligger jo inde i deres seng, og dem kendte jeg slet ikke. Nu har jeg større indsigt i, hvilke beboere, der kan have behov for ekstra ernæringspleje, samtidig med at jeg har fået mulighed for sammen med plejepersonalet, at tale om anretning af maden og portionsstørrelser, hvor det er vigtigt ikke at øse for meget på tallerkenen ad gangen, da det kan give mindre appetit, siger hun og tilføjer, at hun sammen med plejepersonalet også fik talt om de muligheder for fristemåltider til småtspisende. Gennem denne dialog er det nemmere at efterkomme hinandens behov og ønsker både for beboere og plejepersonale, vurderer Line. Det varme og det kolde I køkkenet på Rosenvang, hvor Line er, har der været omkring 30 SOSU er på besøg. Også den del af jobbyttet har været spændende, synes hun. Her var særligt fokus på opvarmning, portionsstørrelser, og opbevaring; emner, som SOSU er kan have gavn af at vide mere om. Jeg synes, at vi i køkkenet fik forklaret noget om, hvordan vi typisk forestiller os retterne anrettet. Vi har jo en idé med måltiderne, og så er det jo lidt ærgerligt, hvis eksempelvis det, som vi har tænkt varmt, bliver serveret koldt, forklarer hun. God mad godt liv projektet omfattede også tværfagligt kursus, hvor der blev anrettet smørrebrød, mel- 24 vores magasin marts 2012

25 Efter jobbytte i plejen har jeg lært beboerne bedre at kende og fået en større forståelse for SOSU erne hverdag, fortæller ernæringsassistent Line Holdensen. Jobbytte giver forståelse og læring Gensidig forståelse, tværfaglig læring og kendskab til beboere og deres dagligdag. Det er kort fortalt udbyttet af et jobbytte-projekt på Rosenvang. Ernæringsassistent fortæller om oplevelserne, der skulle vise sig nærmest at blive en smagsprøve på rammerne for hendes fremtidige job. lemmåltider og snakket om beriget kost, de enkelte madkomponenter og ældres BMI. Jeg er glad for, at vi alle sammen har været det samme igennem, for nu har vi en fælles referenceramme, lyder det fra ernæringsassistenten. Smagsprøve på fremtidigt arbejde Når de nyrenoverede plejeboliger på Rosenvang åbner, så skal Line arbejde i køkkenerne ude i boligerne. Jobbyttet har i virkeligheden været en smagsprøve på hendes fremtidige arbejde uden at det dengang var tænkt som sådan. Om de nye opgaver siger hun: Jeg glæder mig til samarbejde med plejepersonalet at tilberede og servere en dagskost til beboerne. Den tætte kontakt vil give en bedre føling med ønsker og behov vedrørende ernæringen til beboerne. Jeg ser frem til at holde gourmetmøder, hvor vi tale om den kommende madplan med beboerne, og dermed få nye input til den daglige forplejning gennem beboernes erfaringer og ønsker. Line kunne godt tænke sig at inddrage beboerne i køkkenarbejdet: Måske vil de smage til, være med til at bage og andre opgaver. Jeg synes, at det er dejligt og hyggeligt, når beboerne bliver er med i opgaverne. Jeg vil også sørge for at komme rundt i huset. Banke på døren hos beboere og spørge, hvad de kunne tænke sig at spise og om maden smagte godt. Heldigvis ved Line, at plejepersonalet også glæder sig til at få ernæringsassistenterne ud i plejebolig-køkkenerne: Vi kommer til at arbejde tættere sammen i fremtiden og kan dermed i endnu højere grad få gavn af tværfagligheden, siger hun. Line Holdensen kan kun anbefale andre at prøve jobbytte. n Alle medarbejdere i jobbytte fik et lamineret lommekort, som skulle kvalificere udbyttet. vores magasin marts

26 De frivilliges nye hus Foreningerne skal selv styre deres nye hus. tekst og foto Allan Witte om der venter en masse byggearbejde, synes jeg allerede jeg kan fornemme hvor- Selv dan det bliver når de frivillige flytter ind. Masser af liv, duften af mad fra køkkenet og mange glade mennesker. Det er et smukt hus man bliver glad af at gå rundt her. Peter Kaas viser rundt i det gamle bymuseum i Carl Blochs Gade, som skal danne rammerne for Aarhus Kommunes nye frivillighus. Huset har endnu ikke fået et navn, men det skal i løbet af året danne rammerne for de aktiviteter der hidtil har ligget i to af kommunens nuværende frivillighuse, Seniorcentret Østergade og Langenæs HandicapCenter. I løbet af året er det meningen at 20 foreninger fra Østergade og 17 fra Langenæs skal flytte ind, siger Peter Kaas, der er chefkonsulent og daglig leder af det nye frivillighus. Men når huset er på plads, håber vi på at mange flere foreninger vil tage mod tilbuddet om at rykke ind, sådan at vi når op på foreninger. Meningen med det nye frivillighus er at det skal være brugernes eget hus. Det skal være et hus på foreningernes betingelser, som bogstaveligt talt skal være åbent døgnet rundt. Der vil ikke altid være personale til stede, og foreningerne skal have adgang til hu- 26 vores magasin marts 2012

27 "Idéen er at vi i sammen med foreningerne skal skabe et multihus hvor der ikke er faste pladser, men hvor foreningerne mødes på skift og med hinanden", siger Peter Kaas. Skulpturen foran huset er fra Sculpture by the Sea Den er lavet af Mehdi Yarmohammadi (AVISHAN Sculpture Group) og hedder The Bird. set både i dag- og aftentimerne og i weekender. Idéen er at vi i sammen med foreningerne skal skabe et multihus hvor der ikke er faste pladser, men hvor foreningerne mødes på skift og med hinanden, og hvor der skabes en brugerdrevet café hvor folk kan komme ind fra gaden og hygge sig. Frivillighuset består af det tidligere bymuseum i den gamle Hammel-banes stationsbygning og det nye udstillingslokale. Der er i alt 1500 m2 plus udenoms arealer. Beliggenheden er perfekt ned til Aarhus Å og med Lokalcenter Carl Blochs Gade og Godsbanegården som nærmeste naboer. Ombygningen af lokalerne er så småt gået i gang. I løbet af martsapril forventer Peter Kaas at de første lokaler i den gamle bygning kan tages i brug, mens ombygningen af den nye gerne skulle være på plads i slutningen af Frivillighuset er en vigtig brik i kommunens politik med at styrke og understøtte det frivillige arbejde. Jeg ser det nye frivillighus som en investering i fremtiden. Ved at styrke frivillighed og forebyggelse tror jeg at vi kan være med til at holde mange skavanker på afstand og mindske ensomhed og isolation, siger Peter Kaas. n vores magasin marts

28 Ryd ud i sammensur tekst anne klindt foto allan witte Indretningsarkitekt Charlotte Lemme er projektansat på DemensCentrum Aarhus for at indrette lokaler, så beboerne lettere kan orientere sig og føler sig godt tilpas. Hun giver også gerne inspiration og gode råd til andre afdelinger i MSO om, hvordan man besjæler et lokale. Endda gratis. Farver, materialer og møbler kan gøre meget for hvordan atmosfæren i et lokale er og hvordan det er for ældre at orientere sig, forklarer indretningsarkitekt Charlotte Lemme. Hun har været ansat i en projektstilling på DemensCentrum Aarhus i godt et halvt år og har allerede været vidt omkring i MSO. For andre afdelinger kan nemlig også få gavn af hendes ekspertise på området. Hun har bidt mærke i nogle forhold som går igen i lokalcentrenes fællesrum: Sammensurium der stritter Der er generelt alt for mange møbler. Det er vanskeligt for brugere af kørestole og rollatorer at komme omkring og orientere sig. Rummene bærer præg af at lokalcentre løbende arver møbler, som stilles i fælleslokaler uden at man har gjort sig nogle tanker om anvendelighed, og uden at der er andet der ryger ud. Der mangler sammenhæng og en bevidst indretning af lokalerne. Her er typisk et sammensurium af farver, træsorter og materialer, som stritter i alle retninger, mener hun. Gør op med jo tungere jo bedre Men kan det ikke også blive for stilrent? Er det ikke netop dette sammensurium som gør lokalerne hyggelige for de ældre? Er det ikke de gamle møbler, som de kender fra deres egen tid, der giver lokalerne sjæl? Tiden går jo, og de ældre, som er på lokalcentrene i dag, er altså ikke de samme som dem der boede der for 10 år siden. Men møblerne er typisk de samme. Jeg synes at man skal gøre op med den lidt indgroede forestilling om jo ældre og tungere møbler, jo bedre. Man kan fint løbende skifte ud og blande nyt med gammelt. Ligesom man gør hjemme hos sig selv. Det er jo aldrig sådan at man starter helt på bar bund i virkeligheden. Eksempelvis skal jeg bistå med indretningen af Rosenvang, som er blevet renoveret. Men selv om lokalerne er tomme, så er der alligevel nogle ting som jeg skal forholde mig til; f.eks. gulvbelægningen. Sådan er det jo altid, og det er jo også det udfordrende i jobbet. Adskil spise- og dagligstue Charlotte Lemmes primære fokus er, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan indrette lokaler i forhold til at få demensramte til at fungere godt. Hun har blandt andet været koblet til projekt God mad, godt liv, hvor personalet på Kongsvang havde inviteret hende i forhold til at få måltiderne til at fungere bedre både for demensramte og de øvrige beboere. 28 vores magasin marts 2012