1. INDLEDNING FORSKNINGSSPØRGSMÅL LÆSEVEJLEDNING KONCEPTET DAGENS MAND...4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING... 3 1.1 FORSKNINGSSPØRGSMÅL...4 1.2 LÆSEVEJLEDNING...4 1.3 KONCEPTET DAGENS MAND...4"

Transkript

1 Jeg tror, at der ligesom blev gejlet den der stemning op til, at man var mere vovet i det man sagde, i den måde man ligesom gik på, og den måde man sådan... Så det var nok den maske jeg putter på, når jeg er i byen, tror jeg at jeg brugte inde i studiet. Man kan ikke stå og udlevere sig selv på den måde og så er der heller ikke så meget underholdning i det (Louise, II: ) 1 Autændtisk /

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING FORSKNINGSSPØRGSMÅL LÆSEVEJLEDNING KONCEPTET DAGENS MAND FILOSOFIEN BAG FÆNOMENET ER FORTÆLLINGEN VIDEN ER FORSTÅELSE AT (FOR)FORSTÅ VI FORSTÅ DET IKKE TEORIER OM MEDIERNE I DET POSTMODERNE SYNTETISKE PERSONLIGHEDER ÆSTETISERING OG SEKSUALISERING DEN IRONISKE DISTANCE DESIGN OG METODE EN REFLEKSIV FORTÆLLING FOKUSGRUPPEN - REFLEKSIV FORHANDLING TRIANGULERING UDVÆLGELSE AF INFORMANTER PRÆSENTATION AF INTERVIEWGUIDE OG FOKUSGRUPPEGUIDEN INTERVIEWGUIDEN SELVE GUIDEN REVIDERING AF GUIDEN PÅVIRKNING AF INFORMANTER FOKUSGRUPPEGUIDEN SELVE GUIDEN INTERVIEWENES SETTING TRANSSKRIPTION ANALYSESTRATEGI FOKUSGRUPPEN DELTAGERFORTÆLLINGERNE KODNING GRUPPENS FORHANDLING AF AMBIVALENS HVEM FÅR RET? OPSTILLING & FREMSTILLING SKUESPIL DET BLOTTE UDSEENDE MÅS FOR ÅBEN SKÆRM? DELKONKLUSION DELTAGERFORTÆLLINGERNE DELKONKLUSION

3 8. MASKEBAL INSTRUERET IMPROVISATION AND ACTION! TV-TØMMERMÆND DELKONKLUSION UDTALT ÆSTETISERING OG SEKSUALISERING I TV-STUDIET WHAT YOU SEE IS WHAT YOU GET PRIVAT OG OFFENTLIG INTIMISERING NOK SE, IKKE RØRE DELKONKLUSION HOT ELLER COOL? GODT TV DELKONKLUSION KONKLUSION AMBIVALENTE PERSPEKTIVER EFTERRATIONALISERINGER SKRIVEBORDSSOCIOLOGERNE VIDENSBIDRAGET VIDENSBEDRAGET: VALIDITETS- OG METODEREFLEKSIONER VENINDESNAKKEN FOKUSGRUPPEN DEN REFLEKSIVE INFORMANT SPØRGETEKNIK GENERALISERBARHED...34 LITTERATURLISTE Autændtisk /

4 1. INDLEDNING Tyve pulte danner en halvmåne i studiet. Bag dem står et panel af tyve skønne og ubarmhjertige single piger 1 parate til at bedømme og begejstres over dagens mand. Et hujende og klappende publikum sidder klar til højlydt at kvittere enhver saftig udtalelse. Et ufejlbarligt buzz lyder, hver gang en pige mister appetitten på den mand, der serveres, slukker sin pult og gør det klart, at hun ikke længere er tændt i ordets dobbelte betydning. Dette er grundkonceptet bag reality showet 2 Dagens Mand 3. Et koncept der hver onsdag aften trækker flere hundrede tusinde danskere til skærmen, og som 6. maj 2011 sprang sæsonens seerrekord med voyeurs, da pigepanelet smed tøjet og marcherede direkte ind i danskernes stuer kun iført undertøj (Web I). Trods programmets popularitet skal man rette blikket oversøisk, for at finde en nogenlunde kritisk analyse af det. I det britiske The Guardian 4 fik originaludgaven med den engelske titel Take me Out til gengæld disse ord med på vejen: None of these people is looking for love, and nobody thinks this is a good way to find it. It's like a hypothetical game show, with a bunch of volunteers acting out scenes from a questionnaire: if you were to entertain the idea of going out with a complete stranger, would the fact that he also plays the bagpipes be a deal-breaker? (Web II). Men hvis pigerne ikke deltager for at finde kærligheden, er det så blot et hypotetisk spil? Et rollespil hvor det eneste, spillerne selv har adgang til, er nogle personark, som i korte træk giver et signalement af deres spilfigurer, som det så er op til dem selv at fylde ud og gøre til dynamiske karakterer (Scott 1998: 3). Denne metafor beskriver i vores sociologiske fantasi, hvordan deltagerne i Dagens Mand optræder i forudbestemte roller, men samtidig har en vis medindflydelse. Der er altså en forventning og et krav til formen af deres optræden, men indholdet bestemmer de selv. I så fald tegner et ambivalent billede sig for hvor meget er så reality, altså virkeligt, og hvor meget er et show med drejebog og manuskript? Det er denne undren vi står tilbage med. Denne undren fører os til vores problemformulering og omdrejningspunkt for undersøgelsen: 1 Vi kalder paneldeltagerne og ikke kvinder, da det er denne terminologi der bruges i programmet, og som vores gatekeeper også bruger. 2 Vi definerer her reality show som et opstillet TV-program, hvor nonfiktive personer optræder. 3 Når vi refererer til reality showet Dagens Mand, skrives det Dagens Mand. Når vi refererer til den mand der står i midten skriver vi dagens mand. 4 Tim Dowling, The Guardian, Mandag d. 13 december

5 Hvorvidt oplever paneldeltagerne en ambivalens i spændingsfeltet mellem autencitet og skuespil i forbindelse med at optræde i reality showet Dagens Mand? Vi forstår ambivalens som følelser eller holdninger, individet kan opleve som modsatrettede. Det vil altså sige, at ambivalens betegner når noget både er negativt og positivt på samme tid. Hvorfor er det relevant at beskæftige sig med deltagernes ambivalens? Svaret må søges i en større samfundsmæssig sammenhæng i dette tilfælde sammenhængen mellem postmoderniteten og TV-medierne. Vi forstår reality showet Dagens Mand som et program, der afspejler den postmoderne medialiserede virkelighed det er indlejret i: showet lever op til forventningen om det sensationelle, om afsløringen og om at overskride grænsen mellem det private og det offentlige (Atkinson & Silverman 1997). På TV-skærmen udleverer postmodernitetens hverdags reality-stjerner deres liv til fri afbenyttelse for alle og de afgiver det i underholdningens tjeneste. 1.1 FORSKNINGSSPØRGSMÅL For at uddybe og belyse problemformuleringen har vi opstillet en række forskningsspørgsmål, som anslår de temaer vi ønsker at eksplicitere i undersøgelsen: Hvordan oplever deltagerne at være en del af den udtalte æstetisering og seksualisering, der foregår i programmet? Hvordan spiller deltagerne rollespil i programmet? Hvor meget reality og hvor meget show består reality showet af? Har deltagerne en hot eller cool læsning af programmet? Begreberne uddybes i kapitel LÆSEVEJLEDNING Denne undersøgelse tager læseren med ind i en reality verden, hvor alt befinder sig i et spændingsfelt, mellem hvad der er virkeligt og hvad der er show. Sammen med en dybere forklaring af fortællingen om oplevelsen vi ønsker at undersøge, præsenteres dermed argumentet for hvordan viden skal erkendes som konstruktioner og fortolkninger. Vi vil derefter kort stoppe op og anvende denne forståelse i praksis vi vil præcisere, hvad vi forforstår. Derefter vil vi begive os ud på en kort færd gennem det teoretiske landskab, vi finder 5 Autændtisk /

6 uundgåeligt at krydse på vores vej, for at belyse vores undren. Efterfølgende er det nødvendigt med en gennemgående forklaring af de metoder, vi anvender. For at danne et overordnet blik over fortællingen om Dagens Mand opsummeres denne som deltagerfortællinger, inden vi påbegynder det virkelig interessante ved undersøgelsen analysen af hvad vi har fundet derude, og hvordan denne empiri fungerer i samspil med teorien. Til sidst diskuteres hvad alt dette ambivalens skal betyde, og vi efterrationaliserer i en vurdering om hvordan undersøgelsen tager sig ud. 1.3 KONCEPTET DAGENS MAND Skulle man være en af de få danskere, der ikke har set Dagens Mand, præsenterer vi kort konceptet i nedenstående. I programmet Dagens Mand skal et panel af tyve piger bedømme, ved hjælp af en buzz knap, om de vil på date med dagens mand, der serveres for dem i et TV-studie. De kan enten vælge at slukke på knappen eller forblive tændte. Er der mere end én pige tilbage til sidst, er det dagens mands opgave at slukke for de piger, han ikke er interesseret i, og vælge hende han vil på date med. Værten går rundt blandt pigerne og interviewer dem om, hvorfor de er interesserede i manden eller ej. Sæson 5 af datingprogrammet sendes hver onsdag aften på TV2 klokken Derudover sender TV2 hver eftermiddag genudsendelser af gamle optagelser af Dagens Mand. I sæson 5 er programmerne specielle, idet hvert enkelt har et nyt tema som f.eks. Dagens mand i undertøj, hvor de deltagende piger kun har undertøj på. Derudover er programmet lavet med bøsser, lesbiske og ældre. Denne undersøgelse har dog fokus på de afsnit, hvor der står piger i panelet og en mand på gulvet. 6

7 2. FILOSOFIEN BAG Bag enhver sociologisk undersøgelse ligger nogle grundlæggende filosofiske antagelser om hvordan den sociale virkelighed hænger sammen (Hamersley 2002: 65f). I dette afsnit vil vi argumentere for, hvordan en hermeneutisk og mild konstruktivistisk videnskabsteoretisk tilgang kan hjælpe os med at undersøge vores problemformulering. 2.1 FÆNOMENET ER FORTÆLLINGEN Det fænomen vi ønsker at undersøge er den enkelte deltagers postrefleksive oplevelse af at have optrådt i Dagens Mand og hvorvidt disse oplevelser rummer en ambivalens. Ontologisk positionerer vi os et sted midt i kontinuummet mellem naiv realisme og hård konstruktivisme. En ontologisk position som Hammersley (2002) betegner subtil realisme, mens den hos Alvesson & Kärreman (2005) har betegnelsen mild konstruktivisme. Fra realismen tager vi erkendelsen af, at der eksisterer virkelige fænomener uafhængigt af vores diskursive fremstilling af dem (Hammersley 2002: 74). Vi erkender, at pigernes optræden i Dagens Mand er et virkeligt fænomen, der har fundet sted i den levede virkelighed. Og vi erkender, at pigerne har reelle følelser for eksempel følelsen af ambivalens. Fra konstruktivismen tager vi imidlertid opfattelsen af, at vi aldrig vil få direkte adgang til disse oplevelser (Denzin 2001: 30, Riessman 2002: 256). Vores perception og genfremstilling af disse virkelige refleksive oplevelser vil altid være udsat for en fortolkning (Hammersley 2002: 72). På samme måde som de enkelte TV-episoder af Dagens Mand kun giver os adgang til én helt bestemt fortælling om, hvad der skete i studiet, vil pigernes fortællinger om deres oplevelser være optaget i en bestemt kameravinkel og udsat for en efterfølgende redigering. Vi lever i, hvad Denzin har døbt et filmisk samfund which knows itself through the reflective gaze of cinematic apparatus (2001: 23). Hver eneste person tilstede i studiet har optaget deres eget råbånd med sanseindtryk, som de begynder at redigere til en færdigstøbt fortælling fra det sekund, det ligger på båndet. Deltagernes oplevelse af have været med i Dagens Mand vil blive fortolket på ny, i det øjeblik de forlader studiet, når de ser programmet i TV og igen når de læser en mail fra en gruppe sociologistuderende, der ønsker at interviewe dem om netop denne. Selv i interviewsituationen vil de fortælle historien på en ny måde, der giver mening i situationen (Denzin 2001: 25f). Den sociale verden genskabes således gennem subjekternes fortolkning af den - fænomenet ligger i fortællingen om det (Blaakilde 2007: 266ff ; Denzin 2002: 350 ; Hammersley 2002: 67). 7 Autændtisk /

8 2.2 VIDEN ER FORSTÅELSE I det øjeblik vi erkender, at den viden vi har adgang til er social konstrueret bliver det relevant at overveje dennes epistemologiske status (Hammersley 2002:67, Mason 200: 16). I hvilken udstrækning kan vi overhovedet få valid viden om den postrefleksive oplevelse af at optræde i Dagens Mand? Hertil må vi først erkende, at validitet i dette tilfælde ikke handler om at nå frem til nogle absolutte sandheder, men om at indsamle beretninger, som vi kan bruge til at få en forståelse af ambivalens i forbindelse med at optræde i Dagens Mand (Hammersley 2002: 73 ; Maxwell 2002: 42f). De redigerede og postrefleksive fortællinger, som er vores eneste adgang til virkeligheden, giver os således ikke adgang til essentiel viden om informanternes subjektive erfaringer af at deltage (Denzin 2001: 24; Riessman 2002: 221, 256). Derimod giver de os adgang til pigernes egne fortolkninger og fortællinger om at være med, som de skabes i mødet med os som forskere (Denzin 2001: 27f ; Hammersley 2002:74). For at få viden om pigernes oplevelse af ambivalens ved at optræde i dagens mand anlægger vi en socialkonstruktivistisk og hermeneutisk tilgang til fænomenet. Som socialkonstruktivister anerkender vi at vores tolkninger, forforståelse og vores tilgang til feltet indvirker aktivt, på den viden vi frembringer (Alvesson & Kärreman 2005: 124, Hammersley 2002:74). Som hermeneutikere anser vi viden som forståelse, der opnås gennem fortolkning (Alvesson & Kärreman 2005: 124 ; Gadamer 1999). I bestræbelserne på forståelse foreskriver hermeneutikken en cirkulær læsning, hvor helheden forstås ud fra delene og delene ud fra helheden (Gadamer 1999: 154). Denne cirkulære læsning vil være tilstede i undersøgelsen på to niveauer: i vores tolkning af pigernes fortællinger og pigernes egen tolkning af deres oplevelser. I vores undersøgelse af ambivalens er vi særligt opmærksomme på eventuelle brud i harmonien mellem del og helhed i pigernes historie. Disse brud vil være tilgængelige for os i det omfang, at vores og deres hermeneutiske cirkler overlapper, og vi får adgang til pigernes fortolkninger. Vi søger således en sammensmeltning af forståelseshorisonter, hvor viden opstår intersubjektivt mellem os som forskere og deltagerne som subjekter (Ibid.). En fuldkommen sammensmeltning af horisonter vil imidlertid aldrig finde sted, da vi aldrig vil få fuld adgang til pigernes tolkninger (Denzin 2002: 354). Derimod må vi erkende at vores horisonter også vil påvirke pigernes, og at vi som forskere ikke kan suspendere vores forforståelse og fordomme om Dagens Mand (Gadamer 1999: 128f). I stedet må vi søge at udfordre denne i mødet med deltagerne og deres fortællinger (Alvesson & Kärreman 2005: 123, Gadamer 1999: 131). Denne refleksivitet kræver stor sensibilitet over for empirien og en åbenhed for en mangfoldighed af tolkninger. For at nå til en forståelse af pigernes oplevelse og ambivalens identificerer og tolker vi på spændinger og ambivalens i de enkelte fortællinger. Vi vil nå ud over de åbenlyse tolkninger af pigernes fortællinger og i stedet aktivt søge modsætninger og mønstre (Alvesson & Kärreman 2005: 123ff ; Denzin 2002: 354). Slutteligt må vi acceptere, at den hermeneutiske cirkel er uendelig og 8

9 forståelse derfor altid vil være en igangværende og ufuldendt proces (Gadamer 1999: 157,170) 2.3 AT (FOR)FORSTÅ Vores videnskabsteoretiske tilgang fordrer, at vi bruger vores forskersubjektivitet aktivt. Vi opfatter ikke teori og empiri som adskilt, men som to materialer der sammen kan opnå den bedste analyse. Når vi aktivt anvender vores forforståelse, giver det empirien mulighed for at udfordre denne (Alvesson & Käremann 2005: 122). Vi arbejder primært deduktivt, da vi tager vi udgangspunkt i eksisterende teorier til at analysere det empiriske materiale, men samtidig lader vi empirien udfordre teorien, idet vi bevarer en åben 5 tilgang, som giver plads til, at pointer uden for den teoretiske ramme inkluderes i undersøgelsen. For at identificere mønstre og tendenser i empirien som vi anser som relevante, gør vi således brug af konstruktiv teoribricolage, hvor vi går til empirien kritisk og refleksivt med udgangspunkt i eksisterende teori. Tilgangen fordrer, at vi anser forskning som et forsøg på at koble teoretiske antagelser med de fænomener, udtryk og forståelse empirien indeholder (Ibid.:122). 2.4 VI FORSTÅ DET IKKE et program, hvis underholdningsværdi er funderet i kameraet, værten og deltagerens udtalte og vulgære seksualisering af sig selv og hinanden og hvor slibrige tilståelser og tåkrummende kommentarer kvitteres med hujende klapsalver, dét må da om noget være et klovnenummer?! (Bilag 1a) Undersøgelsen beror på, at vi undrer os over, hvorfor piger vil melde sig til et program, der kan fremstå som ovenstående citat præsenterer, og hvilke oplevelser de tager med sig derfra både gode og dårlige. På denne måde ønsker vi at forstå, om kvinderne har en ambivalent holdning til at have deltaget, ud fra de oplevelser de har haft. Vi undrer os altså, og det er denne undren undersøgelsen centreres om. Som netop beskrevet i ovenstående afsnit, inddrager vi vores egen position i mødet med pigerne. Vi stiller dem spørgsmål, som kræver at de netop tager stilling til, hvorvidt de har følt ambivalens ved at deltage. Som nævnt foretager vi konstruktiv teoribricolage og har derfor teoretiske antagelser med i vores overvejelser om undersøgelsen af feltet. 5 Her ønsker vi at erklære os enige med Alvesson & Käremann, når vi fastslår at vi ikke af den grund går naivt til feltet (2005: 135) 9 Autændtisk /

10 3. TEORIER OM MEDIERNE I DET POSTMODERNE I dette afsnit vil vi kort præsentere, udvalgte teorier om den kontekst vi ser Dagens Mand i SYNTETISKE PERSONLIGHEDER Når vi tænder for fjernsynet i dag, bliver vi hurtigt en del af et levet liv på øde øer, eksotiske hoteller og i datingkultur 6. Hvor 90 er generationen blev opkaldet efter populære soap operas (Poulsen 2003), befinder vi os i dag i en tidsalder, hvor det er fristende at give ungdomsgenerationen betegnelsen Generation reality (DR2 7. Maj 2001). På TV-kanalerne blomstrer reality shows frem som flygtige billeder af en moderne verden, hvor det private er gjort offentligt og hvor dagbogens egocentrerede refleksivitet har sprængt sine grænser (Ziehe 1998:76). Reality shows viser det virkelige liv, det levede liv, uden manuskripter og rekvisitter. Det er virkelige menneskers virkelige forståelser og autentiske liv vi følger med i eller hvad? Ifølge Vibeke Pedersen skaber deltagere i talkshows en syntetisk personlighed 7. Denne kunstige form af personligheden er en TV-personlighed som blot er det billede man ønsker at fremstille af sig selv på skærmen. Det er altså en narre personlighed, som afhænger af hvor god man er til at forhandle sin egen fremstilling (Pedersen 2003: 47). Begrebet om den syntetiske personlighed definerer tendensen om dekonstruktion af det autentiske indre (Ibid.:47). Pointen er at chatten eller småsnakken i talkshowet, skaber en diskurs mellem vært og deltager som kan defineres som en privat snak, på trods af den foregår offentligt. Dette mener vi ikke kun gør sig gældende i talkshows men i store dele af det postmoderne TVmediebillede også i reality shows. Dermed bliver det naturligt at snakke om private emner foran kameraet, og forholdet mellem vært og deltager vil snarere minde om en samtale end et interview. Igennem denne snak kan deltageren forhandle, hvordan hun vil fremstå, og dermed kan TV-personligheden blot være en fremstilling af personligheden (Ibid.:47). Ifølge Stig Hjarvard er det de nye muligheder, massemedierne skaber for socialt samvær og kontakt mellem mennesker der har skabt rum for den syntetiske personlighed. Hjarvard pointerer at medieteknologier i høj grad ændrer menneskers omgang med hinanden (Hjarvard 2003:18). Det er netop i TV-studiet, man får mulighed for at skabe og fremstille den narre personlighed man vil. For at belyse dette argument anvender Hjarvard begrebet 6 Her referers til Robinson Ekspeditionen & Paradise Hotel 7 Pedersen anvender begrebet ud fra Tolsons teori som trækker på Fairclough (Pedersen 2003: 47) 10

11 om middle region 8, som placerer sig mellem Goffmans front stage og back stage 9, er en sfære som bevæger sig mellem privat og offentlig, og som muliggøres i TV-mediet. (Ibid.: 27). TV-studiet, hvor reality showet Dagens Mand optages, er en arena for de syntetiske personligheder her diskuteres intime emner frit i spillet om at vinde dagens mand, og her kræves der i høj grad evnen til at forhandle om personligheden, så den fremstår som man nu synes og som programmet foreskriver. 3.2 ÆSTETISERING OG SEKSUALISERING Efter overvejelsen om selvfremstilling og syntetiske personligheder i mediebilledet ledes vores tanker hen på, hvordan TV-mediet og dets præmisser er baseret på seksualisering. Bech udtrykker det: The simultaneous involvement of the viewers in the televisions world of strangers. Modern sexuality is very much related to the telecity. (Bech 1998: 219). Dette beskriver, hvordan man i mødet med en fremmed, i byen såvel som i TVstudiet 10 bliver til overflader for hinanden: Selvom det altså utvivlsomt er alle sanser der kan anvendes i mængdens nydelse, er det dog lige så sikkert at først og fremmest synssansen bliver anvendt (Bech 1992:10). (Ibid.:8). I programmer som Dagens Mand fryser billedet af mødet med en fremmed og æstetiseringen og seksualiseringen bliver udtalt - i bogstaveligste forstand og der spilles på den seksuelle stimulering, der sker i mødet med en andens overflade (Ibid.: 9). Om end seksualisering og æstetisering konstant foregår i offentligheden, foregår det så flygtigt og overfladisk, at det forbliver privat. I dagens reality shows bliver dette flygtige overfladiske møde derimod sat på frys og en umiddelbar privat vurdering bliver meget offentlig (Hjarvard 2003: 27). 3.3 DEN IRONISKE DISTANCE Når vi præsenteres for reality shows, sidder vi med en følelse af at være underholdt men også i nogen grad af at være narret. Derfor ekspliciterer man som seer, at man forstår der er en spænding mellem virkelighed og denne påståede reality. Karen Klitgaard Povlsen anvender begreberne hot og cool reading for at beskrive den dobbelthed Beverly Hills seerne anvender i deres læsning af programmet (Povlsen 1996:16). Begreberne relaterer sig til, hvordan man forholder sig til et program dels identificerer man sig med det, dels opretholder man en ironisk distance. Denne læsning mener vi ikke kun relaterer 8 Hjarvard trækker på Meyrowitz fortolkning af Erving Goffman (Hjarvard 2003: 27) 9 Goffman 1992: Vore rollespil hverdagen 10 Vi argumenterer for at de kendetegn Bech optiller for byen også relaterer sig til TV-studiet som også er en del af byen. 11 Autændtisk /

12 sig til Beverly Hills, men til et bredt udsnit af de programmer der ses i TV i dag. I denne undersøgelse, ønsker vi at undersøge hvorvidt deltagerne i Dagens Mand har en hot eller cool læsning, af det program de selv optræder i. Vi undersøger dette for at forstå, om de også selv føler sig narret af programmets opstilling. I så fald må man vel forvente, at de udtrykker en vis ambivalens ved at deltage. Det leder til en diskussion af det autentiske hvor i består det autentiske i en syntetisk personlighed? Hvis alt i et reality show er skabt og dermed kunstigt, hvordan føles det så at indgå i et sådan show? Det er dette spændingsfelt vi ønsker at undersøge ud fra pigernes oplevelse udtrykker de sig om forhold angående oplevelsen af at indgå autentisk og syntetisk og hvordan er deres forståelse af hvad der er virkeligt og hvad der er opstillet i reality showet? Hensigten med disse spørgsmål er at diskutere deltagernes muligheder for at indgå autentisk i reality showet med dets programmerede præmisser og dets særlige konstruerede forståelse af verden. Vi trækker på Adornos teori om kulturindustrien for at forsøge at forstå denne dikotomi. 12

13 4. DESIGN OG METODE I følgende afsnit argumenterer vi for, hvordan en kombination af metoderne dybdeinterviews og fokusgruppe belyser vores problemformulering ud fra et socialkonstruktivistisk perspektiv (se bilag 2). Derudover præsenteres vores møde med feltet ud fra udvælgelsen af informanter, vores interviewguides, setting for interviewene og transskriptionen. 4.1 EN REFLEKSIV FORTÆLLING Opgaven baserer sig primært på empiri opnået ved dybdeinterviews. Vi forstår i forlængelse af vores videnskabsteoretiske tilgang interviewet, som Denzin fremlægger det, nemlig som en konstrueret performativ praksis (Denzin 2001:25). I et samfund gennemsyret af et stærkt fokus på selvfremstilling er interviewet blevet det sociale værktøj, hvorigennem vi fremstiller os selv. Flere har således påpeget, at vi i dag lever i et interviewsamfund (Atkinson & Silverman 1997, Denzin 2001: 23). Et samfund hvor interviewet er et allestedsnærværende element i vores dagligdag. Vi bliver interviewet, når vi er hos lægen, når vi er hos frisøren, og selv når vi mødes med en bekendt over en kop kaffe. Hvor længe har du haft smerter? Hvordan skal du klippes? Hvordan har du det? Det er i forlængelse af denne fremstilling af interviewsamfundet, at vores tilgang til interviewet centrerer sig om det refleksive. For hvert interview rekonstruerer sin egen verden og tillægger denne verden sin egen mening. Derfor må vi som forskere erkende at vi i denne verden indgår aktivt i konstruktionen af mening, og påvirker den forestilling den interviewede fremfører (Denzin 2001: 26). Dette gør sig især gældende i denne undersøgelse, da informanterne har måttet fortælle om deres oplevelse og forholde sig til reaktionerne om at have deltaget i TV-programmet. De har derfor været tvunget til refleksivt at forholde sig til, hvad de forstår ved programmet og deres egen rolle i det. Vi har altså en forståelse af interviewet som værende refleksivt, jævnfør netop fremførte, og vores pointe med dette er i lige så høj grad det etiske aspekt, som skal overvejes ved dybdeinterviewet. Vi må med Denzins termer erkende, at vi alle er en del af hinandens liv (Ibid.: 26). Dybdeinterviewet er nemlig en lang og intim samtale, hvor den interviewede får rig mulighed for at beskrive og fortælle om sine oplevelser. Det kræver, at vi er i stand til som forskere at udføre elegant balancegang mellem vores videnskabsteoretiske forståelse, som fordrer at vi anvender vores forforståelse aktivt i interviewet, men samtidig anerkender at vi må lytte til informantens egne oplevelser (Mason 2010: 62). Derfor må dybdeinterviewet ikke tage form af en terapeutisk samtale informanten får mulighed for at fortælle åbent, men må ikke narres af situationen til at fortælle ting, hun senere vil fortryde (Kvale 2006: 482) Omkring vores informanters tavshedspligt, se afsnit om efterrationaliseringer s. 13 Autændtisk /

14 4.2 FOKUSGRUPPEN - REFLEKSIV FORHANDLING For at undersøge om der kan iagttages en spænding eller et socialt mønster i forhandlingen om det ambivalente ved at deltage i Dagens Mand udfører vi en fokusgruppediskussion. Nærmere bestemt undersøger vi, hvordan pigerne udtrykker ambivalente følelser internt i gruppen, og om der konstitueres særlige følelsesmæssige normer eller sociale regler for, hvordan denne udtrykkes. Vi sammensætter selv en gruppe og bestemmer et fokus, gruppen skal diskutere ud fra. Interaktionen i fokusgruppen viser dermed, hvorledes logikker omkring et fænomen skabes i et kunstigt set-up, og er dermed oplagt i social konstruktivistisk perspektiv (Demant 2006:136). Dermed opstilles kunstigt en social situation, hvor det levede liv tages ud af dets naturlige kontekst og reetableres i fokusgruppens. Det betyder som Demant formulerer at: Data som er skabt igennem fokusgrupper er konstrueret og således formet af den sociale virkelighed, som gruppen repræsenterer (Ibid.: 131). Det er i denne henseende, at viden opnås gennem fokusgruppen, idet vi forestiller os at de logikker der konstrueres i fokusgruppen, vil afspejle logikker fra det levede liv. Fokusgruppen fungerer som en diskussion styret af deltagerne, men hvor en moderator bestemmer det fokus der diskuteres ud fra (Demant 2001: 132). Vi skaber altså et fokus, og gruppen skaber data. Diskussionen dannes altså i samspil mellem deltagerne, og de holdninger som kommer til udtryk, skal ses som værende påvirket af interaktionen (Ibid.:134). 4.3 TRIANGULERING Vi gør brug af to metoder ud fra forskellige hensyn. Fokusgruppen kan give os indsigt i ambivalens inden for gruppen af deltagere, mens dybdeinterviews beskæftiger sig indgående med den enkeltes følte ambivalens. Vi ser det som en fordel at vi metodetriangulerer, men er opmærksomme på at den empiri vi skaber ved brug af de forskellige metoder ikke nødvendigvis er sammenlignelig, da empirien er skabt i forskellig kontekst og med forskelligt fokus (Denzin 1989: 246) En åbenlys styrke er dog at vi ved brug af flere metoder vil kunne gå til vores forskningsspørgsmål fra flere vinkler (Mason 2010: 190f). 4.4 UDVÆLGELSE AF INFORMANTER Vi vælger at interviewe pigerne fra panelet i Dagens Mand, fordi pigerne optræder gang på gang og dermed er indlejret i feltet, i modsætning til dagens mand som blot indgår i ét program. At kontakte pigerne fra dagens mand, kræver en del overvejelse. For det første befinder pigerne sig i et grænseland mellem offentlig og privat, idet de er delvist offentlige personer og kendte ansigter fra TV, men samtidig skal respekteres som informanter og privatpersoner uafhængigt af deltagelsen i et 14

15 TV program. Samtidig er det vigtigt for os, at de ikke er en del af vores netværk 12. Vi har netop gjort os klart jævnfør vores videnskabsteoretiske position, at vi som kvalitative forskere ikke indsamler data, men derimod producerer data, idet vi selv påvirker undersøgelsesfeltet (Mason 2010:52). Vi er samme køn og aldersgruppe som vores informanter, hvilket i nogle tilfælde kan være med til at skabe en særlig vidensopnåelse, i det pigerne kan forholde sig til os og dermed tænker mere på at fremstå som os, eller som de tror, vi ønsker de skal fremstå (Kitzinger & Barbour 1999: 14). Derfor kontakter vi produktionsselskabet bag programmet. Denne tilgang skaber en professionalisme i tilgangen til feltet. Redaktionschefen på Dagens Mand fungerer efter kontakten som gatekeeper (Mason 2010:91), og udleverer en komplet liste 13 med kontaktinformationer 14 på de piger der har deltaget i Dagens Mand 15. Vi sender den samme mail (se bilag 3) ud til alle piger bosat på Sjælland, hvor vi præsenterer os selv og undersøgelsen. Mailen skrives fra en særligt oprettet konto, som ikke giver adgang til personinfo. Dermed opnår vi kontakt til de piger, der selv tager et aktivt valg om at besvare vores og deltage i interviewet. For oversigt over informanter se bilag PRÆSENTATION AF INTERVIEWGUIDE OG FOKUSGRUPPEGUIDEN Nedenfor præsenteres de interviewguideguides vi har udfærdiget til gennemførsel af dybdeinterviews og fokusgruppediskussionen. Afsnittene vil indeholde en forklaring af strukturen i guiden samt en gennemgang af guidernes elementer. 4.6 INTERVIEWGUIDEN En væsentlig pointe er, at vi undersøger en oplevelse informanterne har haft, og vi ønsker derfor at se det refleksive perspektiv. Informanterne har tænkt over ikke bare levet oplevelsen af at deltage i Dagens Mand (Riesmann 2002: 224). 12 En sådan relation vil typisk kunne spores, hvis informanterne kontaktes gennem et socialt medie såsom Facebook, som bunder i netværk mellem venner og bekendte. 13 Vores gatekeeper screenede således ikke deltagerne, men gav os mulighed for at kontakte tilfældige deltagere (Kitzinger & Barbour 1999: 10). 14 Vi fik alle oplysninger på deltagerne: navn, alder, bopæl, mail, telefon. Vi valgte at kontakte dem over mail i første omgang, for at forklare hvor vi havde deres kontaktoplysninger fra. 15 Forinden bekræfter vi gennem redaktionschefen overfor TV2, at informationerne vil blive behandlet ud fra forskningsmæssige hensyn, og at undersøgelsen hverken bliver publiceret eller danner grundlag for journalistiske artikler. 15 Autændtisk /

16 Vi har derfor i udformningen af interviewguiden fokus på vores socialkonstruktivistiske tilgang og genstandsfeltet, den refleksive fortælling, for at finde ud af hvad der er relevant at spørge ind til (Mason 2010: 69). Vi vælger derudover at anvende en narrativ analytisk tilgang, hvilket lægger sig op af vores epistemologiske ståsted Selve guiden I første del af interviewguiden (se bilag 5a) gennemgår vi briefingen - de formalia vi finder relevante for informanterne. Vi har et direkte, åbent og ærligt møde med feltet (Hastrup 2009: 299ff): vi informerer om undersøgelsens udgangspunkt, at de anonymiseres i opgaven, og vi giver dem mulighed for at stille indledende spørgsmål inden optagelsen starter. Interviewguiden dannes med afsæt i vores forskningsspørgsmål, og bygger således på uddybende spørgsmål. Guiden er struktureret kronologisk, for at bevare en narrativ tilgang (Se bilag 5b). Dette er uproblematisk, så længe vi sørger for, at vores underspørgsmål stadig optræder I guiden, så vi besvarer vores problemformulering (Mason 2010: 70) Revidering af guiden Denne opbygning af guiden revideres efter de to første interviews, for at gøre mere plads til den refleksive fortælling og for at få en bedre mulighed for at gå i dybden med enkelte tematikker. Guiden bliver hovedsageligt gjort mere ustruktureret og vælger desuden at dele den op i to dele (bilag 5a). I første del af interviewguiden beder vi informanten fortælle om hele oplevelsen af at deltage i Dagens Mand. Dette er for at få en klar forståelse af informantens fortælling, og hvorfor informanten vælger at fortælle og strukturere på en given måde. I denne del af guiden undgår vi så vidt muligt at stille ledende spørgsmål, da fortællingen helst skal være så flydende som muligt. Anden del af interviewguiden er struktureret hermeneutisk, da vi jævnfør vores socialkonstruktivistiske tilgang anvender vores subjektive forsker tilgang aktivt. Derfor spørger vi kritisk ind til det, informanten fortæller ved f.eks. at spørge: Hvordan var det både at skulle sige noget, der virkede godt på TV og stadig noget du kunne stå inde for? På denne måde påvirker vi selv informanten - vi er medkonstruktører af interviewet (Riessman 2002: 256). Denne del af interviewguiden giver altså mulighed for at bringe vores egen forforståelse i spil. Vi har i anden del af guiden formuleret ganske få spørgsmål, der kan afdække vores forskningsspørgsmål, og fungere som guidelines for intervieweren. I revisionen af guiden har vi i den hermeneutiske del ikke brugt samme kronologiske opdeling som oprindeligt, men opstillet støttespørgsmål tematisk 16

17 i forhold til forskningsspørgsmålene. Dette betyder at vi samtidig krydstjekker at alle vores forskningsspørgsmål er repræsenteret i guiden (Mason 2010: 72). Guiden er løst struktureret (Ibid.: 62) hvilket giver os bedre mulighed for at følge informantens fortælling. Vi tilstræber i denne forbindelse at opfylde Masons fem punkter: Vi tilstræber altså at 1) give mening, 2) sætte os ind I den interviewedes omstændigheder, 3)være opmærksom på at vi ikke overskrider etiske/moralske grænser hos den interviewede, 4) sørge for at der er et interaktions-flow, så det fremstår som en samtale med et formål, 5) huske at have fokus på det, der er relevant for vores undersøgelse. (Ibid.: 74) Påvirkning af informanter Interviewsituationen er påvirket af os som interviewere og den guide vi følger. Vi skal derfor være os bevidst at: inquiry itself is the behavior of the questioner (Heidegger I Denzin 2002: 353). Vi mener, at vi må tage højde for, at vi som forskere er en del af et moralsk fællesskab, da vi selv er i verden og er en del af den. Vi må derfor huske, at den viden vi opnår er vores egen fortolkning af informantens fortælling, og at denne fortælling derudover er påvirket af os. Vi må fastholde og forstå, at alting er en fremstilling og konstrueret (Denzin 2001: 43). De spørgsmål der stilles, påvirker de svar vi gives. Som en informant udtrykker det: Nej, men jeg tror da man tænker da lidt mere før man taler når det sådan er i fjernsynet. ( ) et eller andet sted så tror jeg ikke man kan være hundrede procent sig selv lige meget hvad. Men det er jo også lige meget om det var interview til TV-avisen eller et eller andet i den stil. Det tror jeg altid at man sætter et eller andet ja sætter en eller anden facade på et eller andet sted (Malene, IV: l ). 4.7 FOKUSGRUPPEGUIDEN Selve guiden I første del af fokusgruppeguiden gennemgår vi briefingen med samme udgangspunkt som ved enkeltinterviews. Vi gør ydermere deltagerne i gruppen opmærksom på at det er en diskussionsgruppe, og at de ikke skal holde sig tilbage. Dette gør vi for at pointere, at de ikke behøver henvende sig til moderatoren, men derimod til hinanden. Selve interviewguiden (se bilag 6) starter med opblødende spørgsmål, som kan relateres til informanternes egen deltagelse. Herefter modereres interviewet ud fra temaer, som er afledt af forskningsspørgsmålene, og som vi ønsker, deltagerne skal diskutere. Vi vælger derudover at præsentere informanterne for forskellige stimuli for at variere interviewmetoden, og på denne måde sikre interaktion mellem informanterne som ikke er påvirket af vores terminologi (Kitzinger & Barbour 1999: 13). 17 Autændtisk /

18 Første stimuli er visning af et klip fra et afsnit af Dagens Mand (se bilag 7), som de efterfølgende bliver bedt om at kommentere på. Anden stimuli er en rangeringsøvelsen, hvor informanterne skal forholde sig til en matrix med akserne bliver bedømt på sex-appeal og spiller skuespil (se bilag 8). Informanterne får at vide, at de skal være enige om hvordan de skal placere fem reality- og underholdninsprogrammer. At der skal herske enighed sker ud fra en betragtning om, at alle informanter så automatisk vil komme til orde (Demant 2006: 132). Afslutningsvis præsenterer vi informanterne for en række fordomme indhentet ved observation af en gruppe piger der ser Dagens Mand sammen 16 (se bilag 9, 10). Vi gør informanterne opmærksomme på at fordommene ikke er vores egne, for at skabe en mere fri diskussion. Stimulimaterialet kan bidrage til, at deltagerne vender fokus mod hinanden frem for moderator, og ved rangeringsøvelsen opfordres deltagerne derudover til at fremføre deres holdninger og i fællesskab forhandle sig til enighed (Kitzinger & Barbour 1999: 12). Fokusgruppen er sammensat af tre deltagere, hvilket Kitzinger & Barbour argumenterer for kan være frugtbart for sociologiske studier (1999: 6). Den forholdsvis lille gruppe giver mulighed for dybde og sikkerhed i fortællingerne. Informanterne i gruppen har mødt hinanden før og konsekvenserne af dette diskuterer både Kitzinger & Barbour (1999: 8f) og Demant. I dette tilfælde håber vi, at det skaber en tryghed og muliggør en forhandling om en fælles fortælling (2006: 138f). 4.8 INTERVIEWENES SETTING Både enkeltinterviews og fokusgruppediskussionen foretages i Københavns Universitets lokaler på Center for Sundhed og Samfund. Vi har valgt denne setting at undgå forstyrrelser i forhold til f.eks. en cafe eller hjemme hos dem hvor en eventuel samboer er tilstede (Kitzinger & Barbour 1999: 12). Under interviewene udfører vi forskertriangulering for at have flere vinkler på udbyttet af dybeinterviews såvel som fokusgruppeinterviewet. Hong og Duff diskuterer i forhold til observationer dilemmaet ved, at man ikke både kan være deltager og observatør (Hong og Duff 2002: 190ff). Selvom vi her laver fokusgruppeinterview, ser vi et lignende dilemma, hvilket vi løser på samme måde, som de foreslår, ved at være til stede som et team og dele rollerne imellem os. Således sikrer vi os bedre validitet. 16 Vi foretog hvad vi har valgt at kalde en udbyggelse af forforståelse, ved at iagttage 4 piger der sammen så Dagens Mand. Dette gjorde vi for at få vores egen forforståelse lidt på afstand og via vores iagttagelser udbygge selv samme forforståelse. Vi har på baggrund af observationen skrevet en lille fortælling og indskrevet de scratchnotes vi indsamlede (Se bilag 9, 10) 18

19 Ved dybdeinterviews er vi en interviewer og en observatør til stede. Intervieweren har kontakten til informanten og stiller spørgsmålene. Observatørens funktion er at iagttage interviewets dynamik udefra og ydermere komplementere med spørgsmål. Ved fokusgruppeinterviewet observerer Forsker 1 samtalen og interaktionen på afstand, mens Forsker 2 og 3 sidder ved bordet sammen med informanterne og besidder hhv. co-moderator og moderator rollen. Forsker 1 s observationsnoter kan ses i bilag TRANSSKRIPTION Alle interviews lydoptages og lydfilen fra det optagede interview overføres fra diktafon til skreven tekst. En deltaljeret gengivelse af det talte sprog skrives ikke, men til gengæld lyttes lydfilerne grundigt igennem da (t)he unpacking of structure is essential to the interpretation (Riessman 2002: 249). Vi må altså lytte til det talte for at finde ud af hvordan det skal transskriberes og forstås. Målet og resultatet med transskriptionen er et mere læsbart datamateriale, som lettere vil kunne bearbejdes og præsenteres i analysen (Kvale & Brinckman 2009: 209). Vi skriver eventuelle observationer ned, såsom at der grines eller gestikuleres. Dette gøres for at kunne rumme konteksten. Det er svært at vurdere objektivt, hvad der sker på en lydfil (Mason 2010: 78). Derfor transskriberer forskeren selv det interview, hun har udført. Det sker ud fra en betragtning om, at man således har nemmere ved at vurdere, hvad der foregik i situationen. Transskriptionsnøglen kan ses i bilag 12 og de transskriberede interviews på vedlagte CD-rom. 19 Autændtisk /

20 5. ANALYSESTRATEGI Vi anskuer empirisk materiale som et resultat af konstruktioner som konsekvens af fortællinger og brug af specifikke vokabularer (Alvesson & Käremann 2005: 121). Med dette citat åbnes for en præsentation af vores analytiske udgangspunkt. Opgaven er udarbejdet abduktivt, hvilket her vil sige at vi har en deduktiv tilgang, men samtidig er åbne 17 for induktive pointer. I nedenstående præsenteres analysestrategien for fokusgruppen, den narrative fortælling og dybdeinterviewene. Vi anvender en bricolage af analysemetoder. Centralt for analysen af fokusgruppen er de modsatte udsagn der opstilles, og hvordan disse forhandles til enighed. Med udgangspunkt i vores videnskabsteoretiske position, vil vi her have fokus på det sociale liv, frem for enkelte individer (Mason 2006: 35).Vi holder os altså for øje, at vi analyserer på gruppedynamik, interaktion og forhandling, og ikke individuelle fortællinger (Kitzinger & Barbour 1999: 16). Herefter benytter vi narrativ analyse til at udfolde empirien vi skabte i dybdeinterview. Dette gør vi mere konkret ved at lave et oprids af selvfremtillinger i fortællinger vi ser altså på hele interviewet i dets egen kontekst. Vi søger her at belyse informanternes oplevelse ud fra deres synspunkt og refleksive fortælling (Mason 2010: 111). Efterfølgende anvender vi kodning til at identificere passager, vi finder særligt relevante for at afdække ambivalens hos informanterne (Kvale & Brinckman 2009: 259). Kodningerne laves cross-sectional og skal således bruges til at overskue hele vores empirisæt (Mason 2010: 150) At blande en narrativ analyse med kodning anses ofte som utraditionelt og modsigende (Olsen: 141). Vi vil her argumentere for at analysen skal ses som opdelt af de to analytiske tilgange, hvor det narrative åbner op for en overordnet forståelse af empiriens karakter, og hvor kodningen giver os mulighed for at gå i dybden med tematiske emner. De analytiske tilgange kan på denne måde komplementere hinanden (Maxwell 2002: 57). 5.1 FOKUSGRUPPEN Vi anser fokusgruppen som en kunstig og eksperimentel situation, hvor vi gennem moderation og stimulimateriale har mulighed for at rette interaktionens og diskussionens omdrejningspunkt om emner, vi finder interessante for undersøgelsen. Nærmere bestemt ser vi på hvilken fortælling, der slår igennem og opnås enighed om blandt fokusgruppens deltagere. 17 Her ønsker vi at erklære os enige med Alvesson & Käremann, når vi fastslår at vi ikke af den grund går naivt til feltet (2005: 135) 20

21 Vi analyserer på fokusgruppediskussionen for at vise, hvordan der i diskussionen foregår forhandlinger af programmets natur, og således får vi gennem direkte udspillende og igangværende processer indblik i nogle samfundsmæssige processer, der skaber og opretholder diskurser. Altså genskabes de kulturelt konstruerede processer fra samfundet i fokusgruppen, men konstruktionen påvirkes af den opsatte ramme for fokusgruppeinterviewet (Demant 2006: 134f). 5.2 DELTAGERFORTÆLLINGERNE Fokus i den narrative analyse er at få besvaret følgende: why was the story told that way? (Riesman 2002: 218). Vi vil altså anskue empirien som en tekst, hvis betydning ikke er indlysende. Fokus er på teksten som helhed, men variation og modsigelser tages alvorligt, således at både mønstre og modsætninger afdækkes (Alvesson & Käremann 2005: 126). Udgangspunktet for vores narrative læsning er således en semiotisk læsning af teksten, hvor fokus er på modsætninger der strukturerer mening (Denzin 2002: 357). I Riessmans optik: Especially when breach between ideal and real, self and society. Embodying self in stories where the self has been disembodies (2002: 219). Den narrative analyse skal rumme helheden og bruges til at kigge på hvordan hele fortællingen udtrykker ambivalens. 5.3 KODNING Det er vores hensigt, at empirien skal udvikle vores teoretiske antagelser, som en kritisk samtalepartner. Det er her vigtigt at slå fast, at vi søger efter perspektiver og bestemmer typen eller betydningen af perspektiverne. Derfor vil vi lade eventuelle pointer i vores empiri komme til os (Mason 2010: 115). Vores kodninger (se vedlagte CD-rom: Kodninger). Se uddybende om kodning, bilag Autændtisk /

22 6. GRUPPENS FORHANDLING AF AMBIVALENS I dette afsnit analyserer vi fokusgruppediskussionen og hvorvidt der er ambivalente følelser inden for gruppen af piger, især i forhold til hvordan pigerne definerer disse i fællesskab. Dermed ser vi også på, hvordan der konstitueres eventuelle spændinger inden for gruppen mellem deres opfattelser af programmet. Fokus er på hvordan der i diskussionen foregår forhandlinger af Dagens Mands karakter. Således får vi gennem direkte udspillende og igangværende processer indblik i nogle samfundsmæssige processer, der skaber og opretholder diskurser. 6.1 HVEM FÅR RET? Michelle og Lotte har deltaget i Dagens Mand adskillelige gange, og har begge været på to dates. Anne har derimod kun deltaget få gange og kom ikke på date (Fokusgruppe: 21, 70-76). Vi erfarer, at dette skel er afgørende for hvem, der positionerer sig magtfuldt i gruppen og dominerer forhandlingen af definitionen på Dagens Mand. Demant & Järvinen beskæftiger sig med disse magtforhold og hvordan de konstitueres, og har også iagttaget, hvordan kendskab til feltet skaber status 18 (2006: 600). I denne fokusgruppediskussion er det hvem der har deltaget flest gange og har vundet daten der afgør status. Eksempelvis forklarer Michelle til Anne, hvorfor Anne har meldt sig til Dagens Mand: Du s nakker til Anne gjorde det jo også for at prøve noget nyt, du kom jo også ud af det der forhold og skulle også prøve noget nyt, så på den måde jeg tror bare meget det handler om at man kører træt i noget og så tænker man, jeg skal sgu prøve noget nyt (Fokusgruppe: ). Her konstituerer Michelle en entydig forståelse af, hvorfor man som deltager melder sig til Dagens Mand. I analysen af fokusgruppediskussionen har vi fokus på de modsatrettede udsagn der opstilles, og på hvordan deltagerne forhandler. 6.2 OPSTILLING & FREMSTILLING Pigerne vurderer hvorvidt programmet og de rammer der er opstillet, er konstruerede. Det er tydeligt, at de har forskellige opfattelser af dette. Pigerne giver udtryk for at man egentligt har rimelig frie rammer for udfoldelse, men Michelle argumenterer for, at deltagerne bliver fremstillet på en bestemt måde. Nedenstående bliver således en forhandling af den fælles konstruerede rigtige opfattelse af programmets essens og intentioner. 18 Demant og Järvinen beskriver dette i deres undersøgelse om unge piger og alkohol, hvor det er dem med mest erfaring med at drikke, der indtager de dominerende positioner i gruppen 22

23 Com: Lot: Mic: Lot: Mic: Lot: Mic: Ann: Mic: Lot: Mic: Lot: Mic: Lot: Mic: Nu hvor I står derinde, altså sådan selve programmet, hvor opstillet er det? Altså jeg synes faktisk overhovedet ikke det opstillet, altså de siger ikke nu skal I gøre sådan og sådan //Altså der er jo nogle regelsæt der skal være der altså det der med nu skal vi optage tingene to gange, og man skal trykke på det tidspunkt, altså alle de der konkrete ting //Præcis //Men altså der er ikke noget om hvordan, altså personlighedsmæssigt hvordan vi skal agere og hvordan han skal agere og hvor man skal kigge hen, det er der ikke noget om altså overhovedet Men altså når man nu har været med så kan man godt se hvor meget de klipper i det, de klipper rigtig meget i det Ja, det måske også det eneste jeg sådan har fortrudt bagefter hvor jeg har tænkt, hold kæft hvor bliver jeg bare gjort til en dum gås der kun kan lide fodbold fyre [co-moderatoren griner] ( ) Men nej det ikke så opstillet, og det ikke sådan det vi skal sige kun sådan noget med vi skal stå og være glade i godt humør og klappe //Men synes du [henvendt til Anne] så ikke der er nogen forbindelse mellem de der mange spørgsmål, I har vel også skulle lave sådan et spørgeskema inden man overhovedet optager programmerne, så får man de der hundrede tres spørgsmål og man skal svare på hvor mange man har været sammen med, ja man får sådan et helt, vil du gå på date med en dværg? en der sidder i kørestol hvis han neger eller muslim? Altså alt hvad de kan finde på at spørge om. Men altså synes du så ikke også, at hvis det er du [nu henvendt til Lotte] nu bliver gjort til den der søde pige, så kan man også se de ting der står under dig //Jamen det //Synes du så der var en sammenhæng mellem det og //Nu har jeg jo kun set det ene program, og der synes jeg ikke der var noget slemt, altså jeg har hundrede par sko, ja [alle griner] Ej okay //Så jeg har ikke set det endnu ligesom Anne ikke har set sine afsnit, så jeg har ikke set det endnu, det kan jo godt være at i det næste der bliver jeg udstillet helt anderledes //Men det synes jeg man bliver. (Fokusgruppe: , ) Det er tydeligt at Lotte, Anne og Michelle i udgangspunktet er uenige om hvad programmets intentioner er. Lotte og Anne forklarer, at de ikke synes der er mange instrukser, når man deltager, men her bryder Michelle ind for at pointere, at hun mener programmet er mere opstillet, end de andre giver udtryk for. Michelle virker stødt over at blive fremstillet anderledes når optagelserne har været forbi klipperummet. Lotte siger så, at hun måske vil have det sådan, 23 Autændtisk /

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

BILAG 1 BILAG 2. Undervisningsforløb. Tid Indhold og metode Mål Læringsniveau Lektion 1+2 Ons. d. 16. jan.

BILAG 1 BILAG 2. Undervisningsforløb. Tid Indhold og metode Mål Læringsniveau Lektion 1+2 Ons. d. 16. jan. BILAG 1 BILAG 2 Undervisningsforløb Tid Indhold og metode Mål Lærings 1+2 Ons. d. 16. jan. Læring på 0. og 1. Præsentation og begrundelse af forløb Samtale om betydning af medier i elevernes hverdag på

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW

BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW Hej! Jeg hedder Vanessa Jensen, og jeg er ved at skrive mit speciale på kandidatuddannelsen i socialt arbejde på Aalborg Universitet i København.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Interviewguide Interviewerens rolle:

Interviewguide Interviewerens rolle: Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Nu har I haft jeres YouTube-panel. Hvad tænker I om gæsternes reaktioner? Kan I sætte nogen ord på dem?

Nu har I haft jeres YouTube-panel. Hvad tænker I om gæsternes reaktioner? Kan I sætte nogen ord på dem? Efter deres panel om lørdagen fangede pressefrivillig Louise Borum Bech YouTuberne LasseMedHatten, SofiNekoDesu og Son-Michael til et interview omkring at lave YouTubevideoer, passion og at møde følgere.

Læs mere

Analysestrategi (683/1083)... 24 Interaktion som fokus for analyse (701/1100)... 24 Fokuseret kodning (609/1009)... 25 Opsamlende (677/1077)...

Analysestrategi (683/1083)... 24 Interaktion som fokus for analyse (701/1100)... 24 Fokuseret kodning (609/1009)... 25 Opsamlende (677/1077)... Indholdsfortegnelse Indledning Nattens udgrænsning af seksualitet (609/1009) (677/1077) (683/1083) (701/1100)... 3 Design... 3 Feltafgrænsning det homoseksuelle natteliv (609/1009)... 4 Undersøgelsens

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016

Autentiske voksne. Selvevaluering 2016 Autentiske voksne Selvevaluering 2016 Udarbejdet af Sara Frølund Maj-juni 2016 1. Indledning Han Herred Efterskole (HHE) arbejder ud fra værdierne: identitetsdannelse, fællesskab, fagligt engagement og

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hvor svært kan det være? salgs3ner.dk Træning med vilje JohnHarmsen.dk

Hvor svært kan det være? salgs3ner.dk Træning med vilje JohnHarmsen.dk Salg Hvor svært kan det være? Dagsorden 10.00-11:15 Velkomst & Generelle salgsværktøjer 11.15-12.00 Gruppearbejde & Fremlæggelse 12.00-12.30 Frokost 12.30-14.00 Gruppearbejde & Fremlæggelse 14.00-14.30

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere