Fremtidens digitale borgerinddragelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens digitale borgerinddragelse"

Transkript

1 Fremtidens digitale borgerinddragelse Scenarieworkshop i Odder Kommune Den 6. juni 2011 mødtes borgere, politikere og eksperter til en diskussion om fremtidens digitale borgerinddragelse. Mødet tog form som en scenarieworkshop med det formål at udvikle en række scenarier for fremtidens digitale borgerinddragelse. Resultatet kan læses i denne rapport.

2 Fremtidens digitale borgerinddragelse er udgivet af In-JeT ApS, februar 2012 In-JeT ApS Jeppe Aakjærs Vej Birkerød Danmark Tlf.: Hjemmeside: Rapporten er udarbejdet af Louise Birch Riley

3 Forord Denne rapport er udarbejdet af forskningsvirksomheden In-JeT ApS på baggrund af en scenarieworkshop om fremtidens digitale borgerinddragelse afholdt på Odder Rådhus den 6. juni Workshoppen blev arrangeret i samarbejde med Odder Kommune og EU-projektet NET- EUCEN, et europæisk netværk af offentlige myndigheder, universiteter og virksomheder, der arbejder på at identificere og promovere de bedste eksempler på digitale borgerservices i Europa. Formålet med workshoppen var at nå frem til fire lige sandsynlige scenarier for den digitale borgerinddragelse anno 2017, som kan bruges strategisk til at møde den virkelige fremtid. Resultaterne præsenteres i denne rapport. Scenarierne bliver brugt til at indikere, hvordan vi kan måle god praksis inden for offentlig digital inddragelse i Danmark. Den måling tager afsæt i eksisterende initiativer og tænkes videre i scenarieudviklingen. Resultaterne vil indgå i NET-EUCEN projektets arbejde med at udvikle en række guidelines til EU Kommissionen om brugerbehov, både på kortere og længere sigt, der er med til at forme fremtidens borgerservices i Europa: Bag workshoppen og denne rapport står In-JeT ApS - en forskningsvirksomhed, der leverer internetbaserede services inden for sundhed, forretningsledelse og demokrati. Vi hjælper bl.a. danske kommuner med at styrke borgerinddragelsen ved hjælp af webcasting fra byrådsmøder, og er inden for dette område kendt som Public-i Danmark. Som partner i NET-EUCEN projektet bidrager vi især på baggrund af vores omfattende erfaring med scenarieudvikling og implementering af IKT- strategier og løsninger foruden vores viden om digital borgerinddragelse. Odder Kommune har indvilget i at medvirke i workshoppen, da kommunen har stor erfaring med at anvende online inddragelsesformer og er en af foregangskommunerne inden for digital borgerinddragelse og digital forvaltning. En stor tak skal lyde til de borgere, politikere, ansatte og eksperter, der deltog i workshoppen og til Odder Kommune, som stillede lokaler og ekspertise til rådighed. Fremtidens digitale borgerinddragelse 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Scenen for de fire scenarier... 6 Scenarie 1 Super, vi ses... 6 Scenarie 2 Det handler om mig... 8 Scenarie 3 Cool cash Scenarie 4 På kryds og tværs Scenarietænkning Idon scenarieteknik Digital borgerinddragelse - baggrund Digital borgerinddragelse og Europa Digital borgerinddragelse i Danmark Digital forvaltning Opsamling Scenarieworkshoppen Deltagerne De usikre elementer Gruppering af de usikre elementer Scenarieudviklingen Scenen Kulisserne Scenarierne Konklusion Indikatorer for god praksis In English Future scenarios for eparticipation what is good, best or next practice Indicators for good, best or next practice The Idon scenario thinking method Scenario development and the scenarios Fremtidens digitale borgerinddragelse 4

5 Indledning Den digitale revolution, som vi står midt i, har radikalt forandret måden, vi kommunikerer på. Nye dialogformer og kanaler har betydet nye muligheder for at udvikle den demokratiske dialog mellem borgerne og det offentlige og se borgeren i et nyt lys. I det følgende præsenteres fire lige sandsynlige fremtidsscenarier for den digitale borgerinddragelse anno 2017 med kommunen som omdrejningspunkt. Scenarierne er resultatet af en workshop, hvor deltagerne med forskellige indgangsvinkler til digitalisering og borgerinddragelse diskuterede det overordnede spørgsmål: Hvordan foregår digital borgerinddragelse i år 2017? Deres input er blevet registreret og kategoriseret i en scenarieskrivningsproces, der har ledt til de fire scenarier. En udførlig beskrivelse af scenarieprocessen, og hvordan vi er nået frem til resultatet findes på side 23. Da den valgte scenarieteknik forudsætter, at man forankrer emnet i nutiden for at kunne beskrive fremtiden, giver rapporten også et øjebliksbillede af den digitale borgerinddragelse, som den forekommer i Danmark i dag. Det billede har sammen med resultaterne fra workshoppen indgået i udviklingen af de fire scenarier og deres storylines. Det skal bemærkes, at denne rapport kun dækker den første del af en scenarieproces, som består i at opbygge selve scenarierne med hjælp fra eksperter og ved at blande de mest sandsynlige trends og hændelser med fiktion og usikkerhed om fremtiden for at fremkomme med fire forskellige og udfordrende scenarier. Den sidste del af processen handler om at bruge scenarierne strategisk ved at udvikle roadmaps eller gap analyser, der svarer på spørgsmålet: Hvor peger scenarierne hen, og hvad gør vi? Denne del af scenarieøvelsen er ikke gennemført endnu. I stedet bruges scenarierne til at indikere en målestok for god praksis inden for digital borgerinddragelse i Danmark, der kan indgå i beskrivelsen af god og næste praksis på europæisk plan og dermed være med til at give retningslinjer for design og udvikling af fremtidens borgerservice. En målestok for god praksis er opstillet på side 36. Rapporten starter med de fire scenarier og deres storylines. De er opbygget omkring to scenarietrends, vi har defineret som Digitalisering og Demokratiudvikling. For trenden Digitalisering er det muligt at have en reaktiv eller en proaktiv holdning til digitalisering. For trenden Demokratiudvikling kan man kan antage en systemcentrisk eller borgercentrisk tilgang til inddragelse. De fire scenarier tager hver især udgangspunkt i den ene eller anden tilgang, sådan at vi ender med fire mulige scenarier. Det første scenarie handler om, hvordan de digitale medier kan gavne borgerinddragelsen, især hvis de er tænkt sammen med viljen til reel inddragelse og konkrete resultater. Det andet scenarie handler om samspillet mellem den enkelte borger og det offentlige system, og hvordan innovation ofte bremses af regler og lovgivning. I det tredje scenarie er kommunerne ikke længere politisk styret, og i det fjerde har Kommunernes Landsforening (KL) og kommunerne vedtaget en fælleskommunal borgerinddragelsesstrategi med lovpligtigt krav om nedsættelse af borgernetværk. Fremtidens digitale borgerinddragelse 5

6 Scenen for de fire scenarier Følgende beskrivelse er gældende for alle fire scenarier anno 2017: Vi er nået til et punkt, hvor vi nu skal til at definere værdien af nye teknologier, og hvordan vi ønsker at bruge dem. At være online begrænser sig ikke kun til en pc derhjemme, man kan være på overalt, og mobilt internet er udbredt betragteligt. Det er let at tilgå internettet, og brugen af single sign-on gør det nemt at få adgang til flere forskellige netværk på et hvilket som helst tidspunkt. Webadgang er mulig for langt de fleste, og der er desuden fokus på it-sikkerhed, inklusion og borgernes it-rettigheder. I den offentlige sektor er der et stort fokus på digitaliseringens potentiale. Kommunikationen mellem borger og kommune er stort set gjort digital dels for at give en bedre og mere målrettet service og dels for at effektivisere og spare penge. Scenarie 1 Super, vi ses I Scenarie 1 er der fokus på teknologiens nytteværdi for borgeren. Internettet og de offentlige digitale løsninger skal ikke blot være tilgængelige for alle borgere men også have nytteværdi. Den teknologi der stilles til rådighed skal give merværdi, og det skal kunne betale sig at bruge den. Det er ikke nok at bruge teknologien for teknologiens skyld; digitale inddragelsesværktøjer skal tænkes ind i kommunens eksisterende tiltag og signalere et ønske om reel inddragelse. Nytteværdien kan ligge i, at teknologien er nem og hurtig at bruge, at den er vedkommende og brugertilpasset, at den leder til konkrete resultater, eller at den giver borgeren en følelse af at være med til at løfte en samfundsmæssig opgave. I dette scenarie er der en positiv og aktiv brug af digitale værktøjer og et optimistisk syn på borgeren som en vigtig ressource i det lokale fællesskab. Følgende storyline tager udgangspunkt i en situation, hvor nye medier og teknologier er med til at fremme unges interesse og engagement i lokale emner, især når inddragelsen drejer sig om det, der er tæt på de unges liv, og når inddragelsen leverer konkrete resultater. Sarah lægger benene op på bordet og kigger en ekstra gang, - det er faktisk ret fedt det profilbillede jeg har, konstaterer hun og klikker på Skype knappen på ipaden, da hun ser veninden Silje er på. Sarah er 16 og går i 1. g på Storgaard Gymnasium. Hun har som resten af gymnasiet haft demokratitema hele ugen med fokus på kommunalvalget, og nu hvor hun som 16-årig er stemmeberettiget har det været ekstra spændende at navigere sig gennem de forskellige kandidater og debatter. Op til valget har de arbejdet tværfagligt med demokratibegrebet, og samtidig har gymnasiet været omdannet til et stort virtuelt byråd via bl.a. Parliament, en applikation, som folk har kunnet hente ned på deres telefon eller tablet. Nogle elever har skullet Fremtidens digitale borgerinddragelse 6

7 repræsentere en fløj, andre argumentere for den anden fløj, alt imens kommentarerne automatisk bliver vist på en storskærm i forhallen, organiseret efter indhold. Det er sjovt at se, hvordan polls og rating af de bedste argumenter konstant har flyttet barren for politikernes popularitet. For at hente viden om politikernes planer og visioner med kommunen har klassen været rundt omkring i byen og skanne stregkoder på bygninger og områder med mobilen. Når de skannede kunne de se videoer med politikerne, der hver især forklarede, hvad de havde tænkt sig at gøre med området. Ved det farlige kryds i byen havde Sarah taget billeder for at illustrere, at der måtte gøres noget for sikkerheden og sendt dem med en kommentar til kommunens online ideforum: ide.nu for at få politikernes kommentarer og andres respons. - Har du stemt?, spørger Sarah spændt sin veninde, der er dukket op på ipaden. Sarah har selv lige været inde og stemme via mobilen, efter hun fik en sms, der påmindede hende om valget. Hun synes, det er ret fedt, at man kan stemme derhjemmefra. Tænk, at man for bare et par år siden skulle stå i kø nede i forsamlingshuset med en papirlap. Hun er jo vant til at bruge sin digitale id til alt alligevel og har tillid til systemet. Hun klikkede bare på sin Stem applikation, loggede ind og et enkelt klik på stemmekortet og det heldige parti og vupti, en bekræftelse dukkede op på, at hun nu har stemt, og hvem hun stemte på. Det er da nemt! Silje ville helst møde op personligt med sin mobil og stemme ved at skanne partiet. Det var da også okay, men Sarah havde ikke selv behov for fysisk fremmøde for at være sikker. Hun glæder sig til at mødes med klassen til valgfest nede i byens multicenter senere. Der vil være cafeborde og digitale info-rum, hvor man kan teste sin viden om kandidaterne og vinde præmier. Desuden vil alle kandidaterne være til stede, så man kan stille spørgsmål direkte. Der er i det hele taget gjort meget ud af det her valg, tænker Sarah. Hun husker tilbage på sidste gang, der var så stort fokus på byen. Det var til innovationskampagnen, hvor alle i kommunen havde mulighed for at komme med forslag til, hvordan byen på lang sigt kunne udvikles, så man kunne undgå altid at skulle skære i den kommunale service. Kommunen havde markedsført kampagnen bredt og inviteret til ugentlige borgermøder med hvert sit tema, og med de aktører der kendte mest til området som ordstyrere. Folk online havde også mulighed for at deltage og stille spørgsmål. Al offline aktivitet var koblet på ide.nu, hvor man kunne debattere videre og fremsætte forslag samt stemme på andres. De forslag der lå i top fem, forpligtede kommunen sig til at behandle. Forslag kom ind på mange måder, bl.a. kunne man producere live feeds fra steder i kommunen, som man ønskede at gøre noget ved. Den slidte park ved Stenvej genererede fx 90 billeder og film med forslag til ændringer. Kommunen havde desuden mobiliseret forskellige råd og grupper, herunder ungdomsrådet til at komme med konkrete forslag til forbedringer og udvikling ud fra kommunens eksisterende budget. Under sloganet Skab din by inviterede ungdomsrådet alle byens skoler til debat i Hulhuset. De oprettede bl.a. en wiki, hvor man kunne logge på med id og tilføje, hvis der var noget der var vigtigt. Input blev derefter samlet og fremlagt for politikerne, samtidig med at det blev tilføjet på ide.nu. De unges engagement resulterede bl.a. i et forslag om virtuel skole, et digitalt skoleprojekt, der gør det muligt at følge undervisningen online, på tværs af kommuner og lande. Fremtidens digitale borgerinddragelse 7

8 Målet var, at virtuel undervisning kunne frigøre ressourcer eller motivere til nye internationale relationer med udenlandske skoler og derved styrke sprogundervisningen. Projektet viste sig da også hurtigt at give pote for eleverne på de små øer i kommunen, der nu to gange om ugen deltager i undervisningen på fastlandet via nettet og dermed sparer tid og penge. Scenarie 2 Det handler om mig Den teknologiske revolution påvirker vores adfærd og kan ikke adskilles fra en samfundsforandring. Internettet har skabt radikale ændringer i måden, vi tilgår viden på, og i måden vi kommunikerer på. Teknologien er nu overalt. Samtidig er vi nået til et punkt i udviklingen, hvor vi begynder at skære alt det overflødige væk og bruger teknologien til det, der giver mening for os den bliver mere og mere personlig og privat. Der sker en større grad af individualisering, hvor vi sammensætter og sorterer ud fra personlige præferencer, og hvor der værnes om privatlivets fred, bl.a. som følge af EU s persondatareform, der giver borgeren ret til at vide, hvad der sker med de data, man afgiver online. Vi vil selv have kontrol over, hvad vores data bruges til og hvornår. Fra det offentliges side er der lagt op til, at borgeren i højere grad skal tage vare på eget liv i en tid med færre ressourcer og flere komplekse opgaver i kommunerne. Der er klare krav om digital kommunikation til det offentlige, og inden for sundhedsområdet er egenomsorg og empowerment i højsædet. I dette scenarie står en proaktiv brug af den digitale teknologi til brugerdreven innovation og fornyelse over for et offentligt system, som ikke ser borgeren som en væsentlig ressource i udviklingen af de offentlige ydelser, men som pålægger borgeren pligter og medansvar, når det gælder brugen af ydelserne. Scenariets plot handler om spændingen mellem det enkelte menneskes liv og behov og et offentligt system med generelle regler og hensyn, mellem en innovationskultur med åbne processer og en politisk kultur på jagt efter svar. Jonas Morberg havde kun arbejdet et par år som Public Innovator på det digitale designbureau ChangeIT, da han blev inddraget i projekt Offentlig 3.0. Visionen er at inddrage borgere, kommuner og regioner i udviklingen af en offentlig digital service, der er 100 % borgerrettet og skræddersyet til den enkeltes borgers liv. Man skulle ikke kun samle alle offentlige data for borgeren på et sted, men de opsamlede data skulle spille sammen og bl.a. generere andre relevante servicetilbud, serveret direkte for borgeren. Løsningen vil både gavne borgeren men også være med til at nå målsætningen om at gøre kommunikationen med det offentlige digital og derved spare millioner af kroner i tid og ressourcer. Længe var innovationen sket i små ryk uden helt at nå ind til kernen af den offentlige service, så nu skulle det ske. Sammen med en bred skare af private og offentlige aktører satte bureauet en række innovationsprocesser i gang, der skulle gøre mødet mellem borger og det offentlige mere Fremtidens digitale borgerinddragelse 8

9 effektivt og skræddersyet til den enkelte borgers situation og behov. Det nok allervigtigste var, at borgerne skulle spille en helt central rolle. Det var egentligt selvsagt, men ikke altid tilfældet, at borgerne blev inddraget. Alt for ofte havde han oplevet, at det offentlige havde startet udviklingsprocesser og udarbejdet løsninger for borgerne uden at spørge eller inddrage en eneste. Det havde i lang tid været teknologien og myndighedernes behov, der havde sat standarden for løsningen med det resultat, at borgeren lynhurtigt gik kold i lovsprog og derfor ikke brugte løsningen. En storstilet kampagne skulle nu få borgerne på banen og forsøge at bløde op mellem borgernes personlige behov og den offentlige maskine. Borgerne skulle have en følelse af, at de rent faktisk havde hjulpet det offentlige med at løse et samfundsmæssigt problem ved at digitalisere kommunikationen, og at deres kommune reelt gerne ville give noget igen i form af en bedre borgerservice. Borger.dk var stadig udgangspunktet for kommunikationen mellem borgeren og det offentlige, men systemet blev udvidet til at være meget mere interaktivt, fleksibelt og dynamisk via en intelligent gateway, der samlede borgerens data og satte det sammen i nye sammenhænge. Dermed havde borgeren ikke kun en indgang til sine offentlige data, men det offentlige havde også en indgang til borgeren med bedre borgerservice for øje. Data spillede automatisk sammen og genererede andre relevante servicetilbud. Fx opfanger systemet, at borgeren bor i lejlighed, og at han derfor måske er berettiget til boligstøtte. Automatisk sender systemet beskeden til borgeren og aktiverer selvbetjeningsløsningen til boligstøtten på siden. Borgeren har måske samtidig småbørn, og derfor dukker der et link op, der gør det muligt at skrive børnene op til kommunens institutioner digitalt. Bor man i et bestemt lokalområde, der er til behandling i byrådet, dukker der en invitation op på siden, hvor man bliver inviteret til at deltage. Kommunens nyheder kan åbnes via en widget. Der kommer push-beskeder, hver gang det var tid til børnenes næste lægebesøg, eller biblioteksbøgerne skal afleveres. Det var super service at få serveret alt det, der var relevant for en og ikke længere skulle bruge tid og energi på at huske, lede efter information, bladre sig gennem uvæsentlige services eller gætte sig frem. For kommunen betød det, at man ikke længere var afhængig af at få borgeren ind på hjemmesiden for at se og bruge de digitale serviceløsninger eller at udvikle egne løsninger. Systemerne snakkede sammen på tværs af kommuner, regioner og stat. Kommunen kunne desuden mindske ressourcespildet på telefontid, møder og aftaler, hvor borgerne glemte at dukke op og tilmed målrette sin kommunikation og kampagner direkte mod borgeren og appellere til medborgerskabet. Indpakningen var dog ikke nok. Værdien lå i indholdet. Det afgørende for om borgeren så nogen værdi i at modtage alle mulige services lå i, at indholdet var vedkommende. Og for at gøre indholdet meningsfuldt og relevant må borgeren med i udviklingen. Man inddrog en bred skare af borgere, så man var sikker på, at hele borgerspektret var dækket. Borgere i hver kommune skulle sammen med borgerservicerepræsentanter og leverandører gentænke hele måden, hvorpå serviceydelserne skulle se ud og ikke mindst præsenteres. Resultatet skulle indgå i en løbende kravspecifikationsproces for udviklere og leverandører. Der var fokus på tre områder af Fremtidens digitale borgerinddragelse 9

10 kommunikationen: Situationen, Servicen og Systemet. For at forstå en service var det vigtigt at forstå, hvordan det offentlige system er skruet sammen, hvad enten det gælder den politiske proces eller regler og direktiver. Det skulle der informeres om til borgeren via fx introvideo. Selve servicen skulle kommunikeres på en måde, så alle ville kunne forstå den. De digitale selvbetjeningsydelser skulle gennem en mindre omskrivningsrevolution og tilpasses efter brugeren. Svære ord skulle forklares fx ved at tilføje popups, der uddybede og forklarede eller ved at koble billeder og video på. Skulle man alligevel have brug for hjælp til at forstå udfyldningen af et skema, kunne man logge ind på forummet Spørgehjørnet på borger.dk og få hjælp fra andre i samme situation. For de ældre borgere som aldrig havde rørt computere eller været på internettet var det muligt for pårørende at fungere som stedfortrædere, ligesom dem der havde svært ved at betjene en mus kunne få tablets i stedet. Borger.dk fandtes nemlig også som applikation til tablets og mobiler, så man lynhurtigt kunne se om der var post, ligesom man kunne få reminders pr. sms. Services man brugte over længere tid var også tilgængelige som applikation, så man altid havde dem ved hånden. De var nået rigtig langt i processen, da det der ikke måtte ske, skete. Det politiske system slukkede lyset. Projektet lagde sig for meget op af de markedsmetoder, som Facebook brugte, og man brød sig ikke om muligheden for skjult markedsføring. Data kunne misbruges, fordi borgeren ikke reelt havde kontrol over, hvordan egne data indgik i andre forbindelser. Jonas havde prøvet at forklare, at det ikke var skjult markedsføring men afspejlede et reelt ønske om at gøre en positiv forskel. Desuden gjorde man ikke noget, uden at det var baseret på samtykke fra borgeren, og at der ville være klare regler for, hvordan kommunen kunne bruge data. Men det var ikke nok. Politikerne og datatilsynet ville have garanti for beskyttelse af borgerens personlige data. Borgerne kunne ikke selv gennemskue konsekvenserne, så det måtte systemet gøre for dem. Og hvad ville der ikke ske, hvis kommunerne åbnede platformen for reklameplads og sponsorater for at få penge i kommunekassen? Så var markedskræfterne for alvor løs. Det var måske heller ikke helt ønskeligt ligefrem at servere alt for borgerne. De behøvede ikke kende til alle de ydelser, de kunne få. Desuden var udgifterne til projektet begyndt at kvæle troen på langsigtet investering. Man kunne godt se, at brugerdrevet innovation var en god tanke, men lige nu krævede det alt for mange ressourcer og alt for meget tid. Konklusionen måtte derfor nødvendigvis være, at de eksisterende løsninger forblev - måske med et par rettelser hist og pist og så var det op til kommunerne at uddanne borgerne til at bruge løsningerne. Fremtidens digitale borgerinddragelse 10

11 Scenarie 3 Cool cash Der ligger et stort pres på kommunerne fra statens og borgernes side. På trods af status som selvstyrende oplever kommunerne en til stadighed større statslig kontrol og detailstyring, der begrænser det politiske råderum for kommunen og dermed truer det kommunale selvstyre. Frygten er, at kommunerne lige så stille reduceres til statskontorer og mister rollen som værdipolitiske frontløbere. Det påvirker forholdet til borgeren, som har svært ved at placere ansvaret og derfor mister tilliden og lysten til at engagere sig. Samtidig med øgede krav om effektivisering og besparelser stiger forventningspresset fra borgeren om et højt offentligt serviceniveau. I dette scenarie er der droslet helt ned for brugen af digitale teknologier til inddragelse af borgerne, og borgeren anses som en sekundær aktør i udviklingen af kommunen. Scenariets plot er en situation, hvor kommunerne ikke længere er politisk styret men styret af en bestyrelse udpeget af staten. Fokus er på kommunen som driftsøkonomi, og som konsekvens er det lokale fællesskab flyttet ud i interessegrupper og netværk. Tom Jensen vågner tidligt den morgen og går hen til sit skrivebord på arbejdsværelset for at notere et par tanker ned, der er opstået i løbet af natten. Han tjekker pr. automatik sin mail på mobilen, uden helt at kunne koncentrere sig, før han klæder sig på, klar til endnu en arbejdsdag som administrerende direktør for rådgivnings- og revisionshuset, SAFE. Det er nu ikke arbejdet her, der fylder mest lige nu men derimod eftermiddagens møde i kommunalbestyrelsen, hvor han sidder som formand. Han skal sammen med de andre bestyrelsesmedlemmer godkende det endelige budget, som kommunens forvaltning har udarbejdet for næste år. Efter han er blevet udpeget til bestyrelsen af staten, har han haft nok at se til, men nu ser den stramme økonomiske styring ud til at give pote. Den sidste rest borgerservice er flyttet til biblioteket, og mange af kommunens sociale opgaver er så småt overdraget til de frivillige foreninger, så her er der hentet en god klat penge, der kan opretholde kommunens serviceniveau. Sammen med den øgede brugerbetaling på sundhedsområdet og overdragelsen af nogle kommunale veje til private fællesveje betyder det, at kommunen nu kan leve op til regeringens krav om et ensartet højt serviceniveau landet over. Det er da tilfredsstillende, tænker han, mens han klikker på bilnøglen, og bilen blinker klar. Efter nedlæggelsen af det politiske styre i kommunen til fordel for en bestyrelse, har han da godt kunne mærke, at kommunen har forandret sig. På en eller anden måde er den blevet amputeret. Politiske værdier og ideologi med saft og kraft er erstattet af benhård og styret fokus på drift og økonomi. Nogle kalder trækket kommunens endeligt, måske, men de må også erkende, at efterhånden som årene er gået, har borgerne mistet interessen for det kommunale fællesskab, og kommunerne har glemt at fastholde det i bølgen af krav om effektivisering og besparelser. I stedet er det lokale fællesskab og værdisnakken rykket væk fra rådhuset og ud i lokalråd, brugerråd og i Fremtidens digitale borgerinddragelse 11

12 foreningslivet, hvor borgerne arrangerer sig efter interesse og varetager egne behov, endda på tværs af kommuneskel. Efter at den objektive sagsbehandling er trådt i kraft, får man jo den samme behandling, lige gyldigt hvor man bor. Så midler til lokal udvikling og kultur må borgerne søge staten om. Til det årlige orienteringsmøde om kommunens drift kunne han da også konstatere, at borgerne ikke har haft så meget at sige. Der har stort set ikke været nogen nævneværdige kommentarer. Faktisk undrer det ham, at der dukkede så mange op. Måske skyldes det de to flasker rødvin, vi tilbød deltagerne, smiler han. Hvem ved, borgerne har jo ikke så stor indflydelse mere, og vi har jo også droslet helt ned for kommunikationen til dem. Vi har jo ikke længere den samme pligt til at høre dem efter styrelsesreformen. Nu er det stort set kun staten, vi skal stå til regnskab for. Til gengæld har de så overtaget alle borgerklagerne, ræsonnerer han, bakker ud af indkørslen og kører væk. Scenarie 4 På kryds og tværs Det repræsentative demokrati er grundstenen i det danske demokrati. Men i den senere tid er interessen for lokalpolitik faldet med udslag i faldende stemmeprocent til byråds- og kommunalbestyrelsesvalgene og problemer med at rekruttere nye kandidater til valgene. Politikerne føler, de mister mere og mere magt, skubbet ud af veluddannede embedsmænd og manglende føling med borgerne. Nye behov for indflydelse er dukket op og har banet vejen for at videreudvikle det repræsentative nærdemokrati, sådan at der bliver plads til mere borgerindflydelse og nye måder at involvere borgerne på. Det kan være at bruge folkeafstemninger som et løbende anvendt redskab i beslutningsprocessen eller at udvikle borgerråd der kan varetage den enkelte borgers rettigheder som stemmeberettiget til de politiske møder. Innovation er buzzord for fremtidens velfærd, hvor borgeren spiller en central rolle som innovatør. I dette scenarie er borgerens aktive rolle helt central for udviklingen af kommunen. Mindre vigtig er brugen af digitale værktøjer, i det man satser på en bred, langsigtet og reel inddragelse gennem personlig, fysisk kontakt. Scenariets plot er en situation, hvor KL og kommunerne har udarbejdet en fælleskommunal borgerinddragelsesstrategi med konkrete målsætninger og krav, der bl.a. går ud på at inddrage borgerne langt mere systematisk. Den fælleskommunale borgerinddragelses- og innovationsstrategi trådte i kraft ved årsskiftet med klare målsætninger om en højere stemmeprocent til lokalvalgene og flere kandidater til kommunalbestyrelserne samt systematisk mobilisering af borgerressourcer i mellemtiden. Det betyder bl.a., at kommunerne skal oprette lovpligtige borgernetværk og bruger- og innovationsråd, der har reel indflydelse. Den enkelte borger skal i højere grad have mulighed for at Fremtidens digitale borgerinddragelse 12

13 præge de beslutninger, der berører ham/hende og derved fremtidssikre et stærkt lokalt fællesskab med frihed og lighed for den enkelte borger. Samtidig skal kommunerne høste en innovationsgevinst ved at få flere kompetencer i spil. Kommunerne arbejder nu på højtryk med at oprette lovpligtige netværksgrupper, der inddrages løbende og i tæt dialog med politikere og forvaltning samt bruger- og innovationsråd, der bidrager med respons på kommunens service og behov. Netværksgrupperne skal understøtte den politiske beslutningsproces systematisk, så de bedste beslutninger træffes. Bruger- og innovationsrådene skal inddrages i udviklingen af de konkrete borgerservicetilbud, dels for at nå målet om 75 % digitale henvendelser i 2018 og dels for sikre, at løsningerne er brugervenlige og fungerer for alle borgere. For nogle kommuner har det været et stort spring at gå fra selv at kunne definere rammerne for borgerinddragelsen til at være bundet til fælles mål. For andre har det kun betydet finjusteringer af allerede aktive borgerinddragelsesstrategier og innovationsværktøjer. For Else Boelsen der er ansat som planlægger i planafdelingen i en mellemstor kommune har det været lidt af en omvæltning at gå fra den traditionelle høringsproces, der kunne klares med borgerhøringer og enkelte borgermøder og offentliggørelse af dokumenterne, som borgerne så kunne hente i rådhusets reception. Nu er der krav om tidlig og systematisk inddragelse af borgerne i alle planlægningens processer, hvor hun før kun havde politikernes ønsker og visioner og kollegerne som retningsgivere et langt stykke inde i processen. Hun synes dog også, at det er spændende at være med til dette skift: Før var det altid de samme borgere som bød ind nu er flere forskellige borgere kommet på banen. Kommunens netværksgruppe Plan kommer fx på banen hver gang en kommuneplan eller planstrategi skal udarbejdes. Nogle er håndplukket på baggrund af deres indsigt og kompetencer, andre fordi de kommer fra kommunens yderområder, eller fordi de bliver direkte berørt af planlægningen. Else Boelsen fungerer som netværkskoordinator med ansvar for at arrangere netværksmøderne og orientere netværket om kommuneplanlægning generelt, om de politiske visioner og den politiske proces. For at sikre den politiske retning er de udvalgsansvarlige politikere også med i netværket. Det er tillige med til at fastholde et tæt samarbejde og en åbenhed mellem kommunen og borgerne. Derfor står døren også altid åben hos hende for medlemmer af netværket, hvis de har spørgsmål. Til borgermøderne fungerer netværkets medlemmer desuden som ordstyrere for at fremme den frie diskussion og følelsen af fælles ejerskab. Netværket kan også aktiveres ad hoc. Ved udarbejdelsen af lokalplaner inddrages fx den del af netværket, som lokalplanen vedrører for at sikre, at lokalplanen ikke kun svarer til den overordnede vision for området, men også til de lokale forhold og ønsker. Netværket revideres desuden løbende for at gøre plads til nye ideer og kræfter. Byrådspolitiker Søren Johansen var også noget skeptisk over for den nye strategi. Betød den øgede borgerinvolvering en forringelse af den repræsentative rolle og beslutningskompetence som en politiker har, og hvad gjorde det ved den eksisterende styreform? Og for at være ærlig, kan borgerne overhovedet bidrage med noget kvalitativt til det fælles bedste uden at det resulterer i Fremtidens digitale borgerinddragelse 13

14 en masse umulige krav og stirren på enkeltsager? Det er ikke alle, der er lige gearet til at deltage i en politisk proces. Jo, at skulle etablere borgernetværk med direkte og bindende indflydelse virkede lidt skræmmende, for han havde før oplevet, hvordan en håndfuld stærke medborgere kuppede beslutninger, især hvis der så også var nok mediedækning. På den anden side er opgaverne og ansvaret ikke blevet mindre i årenes løb, så han så klart et behov for at give borgerne et større medansvar for kommunens udvikling i en tid, hvor kommunestyret er blevet mere kompliceret. Desuden var netværkstanken heller ikke helt fjern; han var vant til at beslutningerne alligevel altid skete i et sammensurium af tunger - han var som politiker jo blot en ud af mange demokratiske aktører med indflydelse; der var organisationerne, foreningerne, brugerbestyrelserne, rådene, for ikke at tale om den stærke forvaltning. Da netværkene skulle oprettes, var det vigtigt for ham at sikre en bred involvering af borgere, der var direkte berørt af de forhold, som netværket arbejder med. Det betød, at mindre ressourcestærke borgere også skulle med og borgere, der ikke nødvendigvis var politisk interesserede, men som gerne ville bidrage med viden, hvis de blev spurgt. Dermed kunne han aktivere det uudnyttede potentiale som det tavse flertal ofte sidder med og som politiker hente den nødvendige viden og erfaring, som behøves for at træffe de bedste politiske beslutninger. Hans funktion til netværksmøderne var at repræsentere de overordnede politiske mål og økonomiske rammer og give møderne styring. Han orienterede så løbende udvalget og byrådet om netværkets resultater. Den nye rolle passede ham glimrende; han følte sig tættere på de borgere han repræsenterede, han var ajour med forvaltningens arbejde og havde stadig handlekraft til at træffe de endelige afgørelser. Fremtidens digitale borgerinddragelse 14

15 Scenarietænkning Change the language change the reality - Arie de Geus Hvorfor opstille scenarier? Scenarietænkning er et forsøg på at udfordre de opfattelser, vi har om fremtiden og få mulighed for at ændre vores opfattelser uden at være begrænset af tankegangen. Scenarietænkning handler ikke om at forudsige, hvad der sker i fremtiden og derefter vælge en vej frem. I stedet er den bygget op omkring, hvad der er usikkert for fremtiden, og hvordan vi kan udvikle nye færdigheder til at lokalisere huller og mangler og se nye muligheder som derved leder os til bedre beslutninger. De færdigheder gør det muligt at opnå en langsigtet robusthed, hvor vi ikke lader os påvirke af omstændighederne, men gør, at vi stiller de rigtige spørgsmål og derved kan navigere nemmere igennem det ukendte og kriser. Derfor er det heller ikke én men flere fremtidsmuligheder, som scenarieteknikken opstiller. Med flere mulige scenarier bliver forventningerne til fremtiden mere fleksible, hvilket leder til bedre muligheder for strategisk at møde den virkelige fremtid. At der er fokus på det usikre betyder ikke, at hele tavlen må vaskes ren; for at kunne tale om fremtiden, må den nødvendigvis forankres i nutiden og det, vi kender. Det første trin i scenarieprocessen handler derfor om at placere sig i nutiden, fordi vi altid vil tænke ud fra en kontekst og den situation, vi er i. Det giver anledning til at åbne for ideer og facts, som er relateret til et ønske eller mål for fremtiden. Disse ideer konverteres til mulige fremtidssituationer, hvor vi placerer os selv og identificerer de huller, der mangler at blive fyldt ud, før vi kan realisere eller løse konflikterne i scenariet. Idon scenarieteknik Scenarieteknikken der er blevet brugt til workshoppen hedder Idon og er udviklet af bl.a. den hollandske strateg for Shell International, Arie de Geus, som et ledelsesredskab til organisatorisk og strategisk planlægning 1. Siden 1997 har metoden løbende været anvendt både af private virksomheder såvel som af offentlige myndigheder. Scenarieprocessen består af to dele, scenarieudvikling og scenarieimplementering. Denne rapport dækker kun første del, som består i at opbygge selve scenarierne med hjælp fra eksperter og ved at blande de mest sandsynlige trends og hændelser med fiktion for at fremkomme med fire forskellige og udfordrende scenarier. Den sidste del af processen, scenarieimplementering, er rettet mod beslutningstagerne inden for det område man behandler. I dette tilfælde kunne det både være kommuner, regioner, KL og staten i samspil med de virksomheder, der skal udvikle løsningerne. Meningen er at bruge scenarierne strategisk ved at udvikle roadmaps eller gap 1 Idon Scenario Thinking, How to Navigate the Uncertainties of Unknown Futures; Miriam Galt, Gary Chicoine-Piper, Nela Chicoine-Piper, Anthony Hodgson. Ordet Idon er en sammenblanding af ordene ide og ikon og refererer til en ide, man har skrevet ned på et kort, ofte med form som en sekskant. Fremtidens digitale borgerinddragelse 15

16 analyser, der svarer på spørgsmålet: Hvor peger scenarierne hen, og hvad gør vi ved det? Denne del af scenarieøvelsen er ikke tænkt gennemført. I stedet bruges scenarierne til at indikere en målestok for god praksis inden for digital borgerinddragelse i Danmark, der kan medvirke til at fastsætte god og næste praksis på europæisk plan og som sådan være med til at sætte standarden for udvikling af løsninger. Digital borgerinddragelse - baggrund Som nævnt er et af scenarieteknikkens argumenter, at et fremtidsscenarie nødvendigvis må forankres i et nutidsperspektiv. I det følgende opridses en række eksisterende strategier og tiltag, der er med til at forme nutidens debat om digital borgerinddragelse, og som sådan ventes at præge fremtiden. De er nævnt i denne rapport, fordi de signalerer, hvor vi befinder os i Danmark i forhold til den digitale borgerinddragelse, og fordi de er med til at sætte en nutidig, samfundsmæssig ramme om de fire storylines. Når man taler om digital borgerservice herhjemme, skelner man ofte mellem digital forvaltning og digital borgerinddragelse. I den førstnævnte forståelse ses det offentlige som leverandør af services og i den sidstnævnte som et politisk demokratisk organ. Rapporten fokuserer især på det sidste aspekt, og hvordan det har betydning for det første, dvs. hvilken rolle borgerdialogen har/får i udviklingen af kommunen og dens service, og hvordan elektroniske værktøjer bliver brugt i den sammenhæng. Digital borgerinddragelse, som også betegnes e-demokrati og e-deltagelse, kendetegner sig ved brugen af digitale værktøjer til at oplyse og inddrage borgerne i de demokratiske processer, der spænder mellem at informere borgerne om de politiske beslutninger til at høre og inddrage dem i planlægning og udvikling af kommunen. Digital borgerinddragelse sker på forskellige politiske niveauer og via forskellige kanaler; på den kommunale hjemmeside med elektroniske borgerpaneler, debatfora, dialogportaler og via sociale medier. Ofte er de digitale værktøjer forplantet i en it, kommunikations- eller kanalstrategi og er brugt som supplement til det fysiske møde mellem borger og politiker. Følgende afsnit beskriver i store træk nogle af de centrale strategiske tiltag, der er på programmet inden for digital borgerinddragelse i Europa og særligt i Danmark, og som har bidraget til scenarietænkningen. Digital borgerinddragelse og Europa Med Lissabon traktaten i 2007 øgede EU sit fokus på at gøre Europa mere åbent og demokratisk og give borgerne en større mulighed for at blive hørt, bl.a. ved hjælp af digitale værktøjer. Det seneste eksempel er borgerinitiativet the Citizens Initiative, der fra 1. april i år gør det muligt for EU-borgere at fremsætte lovforslag direkte til Kommissionen, hvis de har mindst 1 mio. underskrifter bag sig. Fremtidens digitale borgerinddragelse 16

17 EU har før og efter Lissabon traktaten støttet en række projekter inden for eparticipation (edeltagelse) 2, og emnet har løbende været på dagsordenen. I en handlingsplan for digitalisering var et af indsatsområderne eparticipation, og her drejede det sig om at gøre de politiske processer mere tilgængelige via digitale værktøjer og dermed styrke borgerens deltagelse i det politiske arbejde. I handlingsplanen for er betydningen af e-deltagelse blevet forstærket yderligere til også at omhandle user empowerment : Borgeren skal have magten over eget liv, og det skal de offentlige services støtte op omkring ved bl.a. at tilpasse sig den enkeltes behov. Det er ikke længere nok at oplyse; borgerne skal have mulighed for aktivt at deltage i de sager, der omhandler dem, hvad enten det drejer sig om en politisk beslutning eller udvikling af en serviceydelse. Den seneste handlingsplan tager afsæt i en ministerdeklaration om digitalisering fra 2009, Ministerial Declaration on egovernment, hvor alle ministre med ansvar for digitalisering vedtog fire overordnede politiske mål for 2015, heriblandt et mål om at give borgere og virksomheder øget adgang til offentlig information, mere gennemsigtighed og ikke mindst værktøjer til at kunne deltage i politikarbejdet. De offentlige services skal være brugerdrevne og brugercentriske for at skabe mere tillid og større brugertilfredshed samt give økonomisk gevinst. Argumentet er at en service, der tager udgangspunkt i brugerens behov, og som er skabt i samarbejde med brugeren har større chance for succes, både for brugeren såvel som for samfundet. For at sikre at alle borgere har mulighed for at deltage i det digitale samfund, har EU haft einclusion (digital inklusion) på programmet siden En vigtig milepæl var Riga deklarationen i 2006, hvor alle medlemsstater forpligtede sig til at fastsætte 2010-mål for tilgængelighed og digital uddannelse. Seks temaer inden for e-inklusion blev valgt, herunder Inclusive e- government, der handler om at skabe bedre og varierede services ved brug af IKT, så alle kan være med, imens man opfordrer borgerne til at deltage mere i demokratiet. I 2007 iværksatte EU kampagnen i2010 Inclusion Initiative, der skulle skabe politisk opmærksomhed om e-inklusion, formidle succes cases og bane vejen for fremtidige tiltag. Både eparticipation og einklusion områderne indgår som vigtige elementer i Europas Digitale Agenda 4, der indeholder en række mål for digitalisering, som EU-landene skal forholde sig til. Den digitale agenda indgår desuden som et af syv flagskibsinitiativer i den overordnede europæiske 2020-strategi, som EU har udarbejdet for at skabe mere vækst og flere jobs i EU 5. Formidling af god e-praksis Et vigtigt element i strategierne for eparticipation og einclusion har været at identificere og fremme god praksis på tværs af EU-landene. EU lancerede i 2009 netværksportalen Fremtidens digitale borgerinddragelse 17

18 hvor alle med interesse for digitalisering af det offentlige kan udveksle viden, erfaringer, dokumenter, cases og arrangementer inden for forskellige områder, herunder e- demokrati og e-deltagelse. Portalen bruges aktivt til at udveksle eksempler på god praksis inden for digital borgerinddragelse, som kan inspirere og være med til at målrette udviklingen af services. Europarådet Den internationale organisation, Europarådet udarbejdede i 2009 en række anbefalinger om e- demokrati 6, der grundlæggende handler om, hvordan man kan understøtte demokratiet og dets processer ved hjælp af IKT med det formål at øge borgernes demokratiske deltagelse. Et af ønskerne er, at der på sigt udarbejdes standarder for e-demokrati. Digital borgerinddragelse i Danmark Kommunernes pligt til at inddrage borgerne er fremsat i offentligheds- og høringsreglerne 7, der bl.a. handler om at give borgerne aktindsigt og at inddrage dem i kommuneplanlægningen via lovbestemte høringer og møder. Tillige findes der i Serviceloven krav om oprettelse af brugerbestyrelser på visse områder fx det sociale område, hvorigennem brugerne af de offentlige ydelser kan få indflydelse. Fra regeringens side er der i forbindelse med Kommunalreformen blevet fremsat en redegørelse om nærdemokrati i 2005 med en forventning om, at kommunerne følger en række principper for nærdemokrati, herunder udarbejder en strategi eller plan for hvordan man vil styrke nærdemokratiet og det nære demokrati med åbenhed over for nye deltagelsesformer 8. På daværende tidspunkt ønskede regeringen ikke at fremsætte et lovforslag om at udarbejde en obligatorisk strategi for nærdemokratiet i den enkelte kommune pga. retten til forskellighed og muligheden for lokalt at tilrettelægge det nærdemokratiske samarbejde mellem lokalpolitikere og borgere. I 2009 udkom der en statusrapport 9, der konkluderer, at alle kommuner arbejder engageret med nærdemokratiet, men også at der er forskel på, hvordan kommunerne tilrettelægger arbejdet. Især de store kommuner og sammenlægningskommunerne har haft nærdemokratiet på dagsordenen i forbindelse med strukturreformen. Der findes således ingen overordnet, fællesoffentlig eller fælleskommunal strategi for, hvordan det offentlige skal inddrage borgerne med det argument, at nærdemokratiet ikke kan fjernstyres. Desuden er argumentet, at selvom udfordringerne ligner hinanden ude i kommunerne, er der lokale forskelligheder, når det gælder kultur, geografi og politiske traditioner. Derfor findes der 6 7 Se minimumskravene i Planlovens kapitel 6: Planers tilvejebringelse og ophævelse: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=127131#k6 og offentlighedsprincippet i Offentlighedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=59129 Desuden er det et krav ifølge Retssikkerhedsloven at borgeren har mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag Fremtidens digitale borgerinddragelse 18

19 kun en række overordnede anbefalinger, retningslinjer og cases, som kommunerne kan bruge som inspiration lokalt til udarbejdelse af egne borgerinddragelsesstrategier. Den følgende oversigt er et udpluk af væsentlige initiativer som bl.a. og Telestyrelsen (Digitaliseringsstyrelsen siden november 2011) og KL har lanceret for at understøtte bruger- og borgerinddragelsen i kommunerne med fremhævelse af digitale værktøjer. Inspirationskatalog om digital borgerdialog I samarbejde med KL har IT- og Telestyrelsen i august 2011 udarbejdet et magasin om digital borgerdialog med viden og vejledning til offentlig dialog på nettet og cases til inspiration 10. Her gives gode råd om planlægning af en god e-dialog og cases fra kommuner, regioner og stat med særlig fokus på brugen af de sociale medier. I inspirationskataloget er der desuden henvisninger til andre e-demokratiske tiltag i ind- og udland og juridiske retningslinjer for brug af sociale medier i formelle høringsprocesser. Hensigten er at fremme borgerinddragelse i de politiske beslutningsprocesser ved anvendelsen af digitale medier. Centrale elementer er: Det er vigtigt at tænke den digitale dialog helt igennem så den giver mening; fra formål og emne til kanal og proces Præmissen for deltagelse skal være klar. Borgerne skal vide, hvad de kan forvente, og hvor grænserne går Den digitale dialog skal vedligeholdes for at kunne understøtte en deltagelseskultur Sociale medier Brugen af de sociale medier 11 til at engagere borgeren i de politiske processer er blevet tildelt et stort potentiale, bl.a. fordi de sociale medier kan mobilisere flere og nye målgrupper, og fordi myndigheders brug af sociale medier signalerer åbenhed og villighed til at tage dialogen med borgerne. Ifølge en KL opgørelse i november 2010 benyttede 58 % af kommunerne sig af de sociale medier, især Facebook (48 %), og 27 % forventede at komme på i I august 2011 foretog IT- og Telestyrelsen en undersøgelse af i hvilket omfang offentlige myndigheder, styrelser og kommuner i Danmark brugte de sociale medier til at inddrage borgerne 13. Rapporten viser, at der er mange myndigheder, der er begyndt at anvende web Online tjenester hvor brugerne skaber indholdet og indgår i dialog med hinanden https://www.borger.dk/_layouts/borgerdk/permalink/permalink.aspx?pageid=3f66ed6b-e690-47c2-abd6-8c a&kommuneid= Fremtidens digitale borgerinddragelse 19

20 værktøjer 14 i deres kommunikation, og at mange overvejer at bruge web 2.0. Dog er der endnu få der har omfattende erfaring med anvendelsen af web 2.0. En af konklusionerne i undersøgelsen er, at det største succesområde for web 2.0 er den nærdemokratiske anvendelse i enkeltsager, hvor borgerne er engageret. Her er det afgørende, at emnerne er konkrete og opleves relevante, og det er afgørende, at man formår at fange borgernes interesse. Emner, der har givet megen borgerfeedback er fx skolelukninger, forslag til besparelser fra borgerne og udviklingsplaner. Selvom kommunerne generelt efterspørger dokumentation for effekten af web 2.0, understreger stort set alle deltagerne, at de aktivt bruger borgernes svar i den videre proces. Innovation ses som en betragtelig faktor, da input fra borgerne kan bruges til udvikling og forbedring. Netværk og videndeling For at skabe grobund for videndeling og nye samarbejder inden for digitalisering lancerede IT- og Telestyrelsen hjemmesiden digitaliser.dk 15 i april Hjemmesiden er en videndatabase for alt, hvad der rører sig inden for digitalisering i Danmark. Samtidig fungerer den som en netværksplatform for deling af erfaringer og cases. Den henvender sig til offentlige såvel som private, der interesserer sig for digitalisering med det mål at udvikle nye partnerskaber mellem offentlige og private aktører. Digitaliser.dk havde i sommeren 2011 omkring brugere. Inspiration til lokalpolitikerne Kommunernes Demokratiprogram, der officielt løb fra 2008 til 2009, er ment som et værktøj for lokalpolitikerne i kommunerne til at håndtere de nye udfordringer, som kommunalreformen førte med sig. Der udarbejdes løbende materiale, som politikerne kan bruge til inspiration, senest en film om borgerdialog i krisetid 16. Et af hovedbudskaberne er, at borgerdialog i krisetid er vigtigere end nogensinde. Det er bl.a. fulgt op af kampagnen Demokrati 2020 en plan for folkestyret, som KL lancerede på Folkemødet på Bornholm i juni 2011 for at sætte gang i debatten om demokratiet og invitere borgerne til at komme med input til, hvordan demokratiet kan udvikles frem mod I forbindelse med kampagnen er der oprettet en Facebook side Jeg støtter det levende demokrati, der skal støtte debatten om det fælles demokrati 17. Digital forvaltning I modsætning til det frie liv, som borgerinddragelsen synes at have i kommunerne, er snakken om digitalisering af den offentlige forvaltning og service meget mere bundet fast på visionen om 14 Web 2.0 står for anden bølge af internettjenester med fokus på flervejskommunikation hvor brugerne i samarbejde skaber indholdet og deler det online Fremtidens digitale borgerinddragelse 20

21 effektivisering og vækst i det offentlige ud fra fælles konkrete målsætninger. Det er her kræfterne bliver lagt, hvilket ses tydeligt, når man vender blikket på henholdsvis den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, hvis hovedtræk kort opridses herunder. Digitalisering har stor betydning for fremtidens velfærd I Danmark tillægges digitalisering af de offentlige ydelser stor betydning for fremtidens velfærd. ITog Telestyrelsen har sammen med KL og Danske Regioner udarbejdet en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi ( ) for at gøre endnu mere for at anvende digitalisering til at forny den offentlige sektor og gøre den mere effektiv til gavn for samfundsøkonomien, borgerne og de private virksomheder. Fokusområder er offentlig forvaltning, velfærdsteknologi og tættere offentligt digitalt samarbejde. Inden for borgerbetjening er gevinsten først og fremmest økonomisk. Digitalisering og anvendelse af teknologi skal frigøre omkring 3 mia. kr. årligt i 2020, heraf en milliardbesparelse i det offentlige. For kommunerne som offentlig udbyder af services betyder det bl.a.: Frem mod 2015 vil det være obligatorisk for borgerne at kommunikere digitalt med de offentlige myndigheder. Det kræver brugervenlige digitale løsninger og hjælp til selvhjælp Alle borgere skal senest i 2014 have en digital postkasse, som de offentlige myndigheder kan sende alle breve til Borgerne skal have brugervenlige og effektive selvbetjeningsløsninger, der tager højde for sikkerhed, design, sprog og tilgængelighed Virksomhederne vil få lettere adgang til offentlige data, så der åbnes nye forretningsmuligheder for det private erhvervsliv Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi I tråd med den fællesoffentlige digitale strategi er kommunernes eget bud på de fordele som kommunerne kan høste ved digitalisering fremsat i en fælleskommunal digitaliseringsstrategi. Strategien skal imødekomme borgernes stigende forventninger til et højt offentligt serviceniveau og samtidig modstå et stort økonomisk pres og færre ressourcer. Der er bl.a. sat følgende mål: 30 procent af alle henvendelser fra borgerne til kommunen skal være digitale i 2012 stigende til 50 procent i 2015 Senest i 2012 skal relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og den offentlige sektor kunne foregå digitalt Nye teknologier knyttet særligt til mobile platforme, web 2.0 og sociale medier skal løbende evalueres og bruges. Dette punkt er i tråd med regeringens kvalitetsreform, der understreger, at borgerne skal i centrum for en sammenhængende offentlig service En fællesoffentlig borgerportal borger.dk Borgerne møder bl.a. effekten af digitaliseringsstrategier gennem den fællesoffentlige Fremtidens digitale borgerinddragelse 21

22 borgerportal, borger.dk, der blev lanceret i januar 2007 af Center for borger.dk i IT- og Telestyrelsen. På borger.dk kan borgeren få adgang til samtlige sine offentlige data fra stat, region og kommune og betjene sig selv digitalt. Målet er, at alle borgerrelevante offentlige digitale tjenester er koblet til portalen i På borger.dk forsøgte man sig også med at stille afstemnings- og debatsystemer til rådighed for kommunerne til den demokratiske dialog, men måtte lukke for systemet i december 2011 pga. manglende tilslutning og forældede løsninger. Opsamling Billedet af borgerinddragelsen i Danmark viser, at interessen for at få borgerne på banen eksisterer, selvom den varierer fra kommune til kommune. Der findes ingen overordnet fællesoffentlig eller fælleskommunal strategi om borgerdeltagelse i det offentlige eller konkrete målsætninger for, hvilken rolle digitaliseringen spiller i den sammenhæng. I stedet er det op til den enkelte myndighed tættest på borgeren selv at vurdere i hvilket omfang borgeren skal inddrages udover lovkravene og derefter udarbejde strategier for nærdemokratiet, herunder hvordan nye teknologier skal benyttes. Den frihed i brugen af digitale værktøjer står i kontrast til de fælles og konkrete mål, som forventes efterlevet i digitaliseringen af den offentlige forvaltning og dens ydelser. I det skæringspunkt befinder kommunerne sig: Med klare krav om gevinst ved digitalisering af serviceydelserne, men mindre klar definition af, hvordan man bedst når de mål. Følgende opsummerer i hovedtræk de anbefalinger og initiativer for digital borgerinddragelse, der er nævnt i denne rapport: Det anbefales at have en strategi for, hvordan man vil styrke nærdemokratiet med åbenhed over for nye deltagelsesformer herunder, sociale medier, mobile platforme og web 2.0. Når dialogen foregår online og via sociale medier, er det godt at tænke den digitale dialog helt igennem fra formål og emne til kanal og proces, så den giver mening. Præmissen for deltagelse skal være klar, ligesom den digitale dialog skal vedligeholdes for at kunne understøtte en deltagelseskultur Web 2.0 borgerinddragelse har indtil videre haft mest succes ved enkeltsager, hvor borgerne er personligt involveret. Emnerne skal være konkrete og opleves som relevante, og det er afgørende, at man formår at fange borgernes interesse. De digitale værktøjer tillægges ikke officielt en afgørende rolle i udviklingen af demokratiet på samme måde, som de gør i udviklingen af servicetilbuddene, men de anses for at være et vigtigt supplement til de eksisterende og mere traditionelle inddragelsesværktøjer. Det nævnes bl.a. i en rapport om brugen af Facebook, at de sociale medier er gode til enkeltsager, der vedrører borgere Fremtidens digitale borgerinddragelse 22

23 direkte og til at aktivere flere borgergrupper, men at de er mindre velegnet til borgerdialog ved komplekse og abstrakte emner de fungerer nærmere som appetitvækkere til mere dialog 18. Scenarieworkshoppen Første del af scenarieudviklingen handler om at samle en række eksperter inden for borgerinddragelse og digitale medier, som drøfter et overordnet spørgsmål ud fra en række omgivende faktorer. Det overordnede spørgsmål var: Hvordan foregår digital borgerinddragelse i år 2017? Deltagerne Deltagerne på workshoppen i Odder blev udpeget og inviteret på baggrund af deres interesse og ekspertise inden for borgerinddragelse og digitale medier. For at repræsentere forskellige vinkler til emnet bestod skaren både af borgere, politikere, kommunalt ansatte og eksperter. Følgende deltagere var med foruden tre deltagere fra In-JeT ApS: Alex Jensen, viceforstander på Eriksminde Efterskole i Randlev, Odder Kommune Betina Krogh Bille, IT proceskonsulent i Odder Kommune Claus Buur Rasmussen, webmaster i Odder Kommune Lars Grønlund, medlem af Odder Byråd for Socialdemokratiet, formand for Børn, Unge og Kulturudvalget Lasse Berntzen, lektor på Vestfold University College i Norge, forsker i e-government og e- democracy Marianne Hundebøll, medlem af Odder Byråd for Socialistisk Folkeparti Peter Vittrup, rådgiver i det digitale konsulenthus Seismonaut om sociale relationer online med speciel fokus på unge og ungdomskultur Roald Kramer, informationschef, Odder Kommune Steen Rågård, arkitekt, ejer af Kubus Marketing ApS Svend Kurt Jespersen, pensioneret postbud, bosat i Odder Kommune Søren Frilander, konsulent i Kommunernes Landsforening, Kontoret for Ledelses- og Politikkoordinering Aage Domino, journalist på pension, bosat i Odder Kommune For at geare deltagerne til diskussionen blev konceptet digital borgerinddragelse præsenteret ud fra, hvordan den ser ud i dag med afsæt i Odder Kommune, og hvordan den ser ud til at være på vej hen. 18 Side 5 i Fire kommuner på Facebook et pilotprojekt udført i Aalborg, Frederiksberg, Kolding og Gladsaxe Kommune: Fremtidens digitale borgerinddragelse 23

24 Deltagerne diskuterer digital borgerinddragelse i Byrådssalen i Odder. Billede udlånt af Odder Kommune. Derefter skulle deltagerne tage stilling til, hvordan den digitale borgerinddragelse ser ud om fem til seks år. Spørgsmålet blev drøftet ud fra en række omgivende faktorer, der er med til at påvirke svaret. Følgende faktorer var i spil: Samfundsudvikling Demokrati Borgerens rolle Politikerens rolle Den offentlige sektor Etik og værdidebat Inklusion Teknologi og innovation Økonomi In-JeT var moderator og sørgede for, at deltagerne kom omkring de forskellige punkter. Undervejs blev nøgleord noteret på små kartotekskort, som bagefter blev opdelt, alt efter om deltagerne følte sig sikre eller usikre på, om de beskriver udviklingen i Fremtidens digitale borgerinddragelse 24

25 Sikkert eller usikkert? Deltagerne placerer stikord, efter om de opfatter det der står som sikkert eller usikkert for fremtiden. Billede udlånt af Odder Kommune. Deltagerne diskuterede følgende under de forskellige kategorier: Samfundsudvikling (S) Digital identitet Dokumentationskrav Samfundsstruktur Kommunens rolle Deltagelseskrav Lokal sammenhængskraft Politisk råderum Borger/politiker (B) Politisk fokus Politisk synlighed Nytteværdi Anonymitet Bruger vs. Borger Borgeruddannelse Forhold borger/politiker Demokrati (D) Inddragelsesformer Inddragelseskanaler Digital inddragelse Borgerinddragelse Deltagerdemokrati Nichedeltagelse Repræsentativt demokrati Økonomi (Ø) Økonomiske beslutninger Demokratiets pris Inklusion (I) Tilgængelighed Hurtig dataadgang Nem adgang Fremtidens digitale borgerinddragelse 25

26 Teknologi (T) Kommunikerende IT Personlig brugerflade Brugbare data Brugervenlighed Sociale medier Teknologiudvikling Mobilteknologi Etik og værdidebat (E) IT-misbrug Adfærdsændring Big brother effekt I tabellen herunder ses nøgleordene fra diskussionen i kolonnen til venstre, en uddybende forklaring i midten og den omgivende faktor til højre. De er grupperet afhængig af, om de anses for sikre eller usikre, og om de har direkte eller indirekte påvirkning på fremtidens borgerinddragelse. Emne, udtalelse eller spørgsmål Forklaring og kommentarer Omgivende faktorer Med høj usikkerhed indirekte påvirkning Elektronisk butler Det bliver muligt for teknologien at aflæse hvad man har Kommunikerende IT brug for i forskellige situationer og dernæst servere den rette løsning Selvskabt brugerflade Fremtidens teknologi gør det muligt for brugeren at skabe Personlig brugerflade sin egen brugerflade og hvilke funktioner, den skal bestå af borgerne vil selv bestemme, hvilke services de bruger Selektion af data Der kommer data på alting uden overvejelser om reel Brugbare data nytteværdi, man har bare oversat de fysiske skemaer til en digital version uden at tænke på, om de er brugervenlige Teknologibarriere Brugerflader skal være intuitive og tilgængelige Brugervenlighed Inklusion erfaring Tilgængelighed til nye medier og digitale funktioner Tilgængelighed afhænger af, hvor meget erfaring man har med teknologien Strukturering af debat Det er vigtigt at adskille formelle forslag fra debat Inddragelsesformer Digital inddragelse Borgerne deltager på forskellige niveauer, derfor er der Inddragelseskanaler behov for forskellige kanaler Enkeltsager Fokus bliver på enkeltsager Politisk fokus Politikere og synlighed Politikerne skal være til stede, for at borgerne gider Politisk synlighed deltage online Anonymitet Anonyme indlæg filtreres fra, en af mulighederne kunne Anonymitet være deltagelse med log-in Profilkommunikation Et profilbillede bliver afgørende for, om man virker Digital identitet troværdig online Dokumentationskrav Der bliver større krav til dokumentation og mindre plads Dokumentationskrav til velfærd Små og store lokalsamfund Engagement i hvad der sker lokalt afhænger ikke af Samfundsstruktur kommunens størrelse og nærhed Borger.dk vs. Kommunenet Borger.dk overtager kommunes rolle som udbyder af offentlige services Kommunens rolle Misbrug af offentlige databaser Direkte og åben adgang til offentlige data kan medføre et misbrug IT- misbrug Fremtidens digitale borgerinddragelse 26

27 Emne, udtalelse eller spørgsmål Forklaring og kommentarer Omgivende faktorer Sociale medier Facebook er yt om nogle år Sociale medier Med høj usikkerhed direkte påvirkning Digitale medier Brugen af de digitale kanaler kommer til at spille en Digital inddragelse afgørende rolle for deltagelse Direkte demokrati Borgerne vil i højere grad kunne præge de politiske Borgerinddragelse beslutninger direkte Deltagerdemokrati Vi får mere deltagerdemokrati Deltagerdemokrati Deltagelseskultur Der kommer et nyt krav om deltagelse i det lokale Deltagelseskrav fællesskab Individualisering Større grad af individualisering gør, at det individuelle Bruger vs. Borger behov bliver vigtigere end fællesskabets Nyt dannelsesbegreb Borgerinddragelse skal starte i skolen Borgeruddannelse Sammenhængskraft Sammenhængskraften i det lokale fællesskab forsvinder Lokal sammenhængskraft til fordel for det individuelle behov Forhold borger/politiker Relationen til borgerne skal gentænkes Forhold borger/politiker Nichedeltagelse Borgerne vil gerne deltage inden for de områder, der Nichedeltagelse interesserer dem, og her er de sociale medier oplagte Økonomi Borgerinddragelse skal ske i svære økonomiske beslutninger, og gerne i en tidlig fase Økonomiske beslutninger Med høj sikkerhed direkte påvirkning Demokrati Det repræsentative demokrati fortsætter Repræsentativt demokrati Lokaldemokratiet i fare Kommunerne får formindsket råderum Politisk råderum Digitalisering og adfærd Digitalisering ændrer vores adfærd neurologisk. Vi har Adfærdsændring svært ved at fordybe os, fordi vi er evigt connected Tilbagemelding på borgerindmelding Borgerne skal have svar på deres bidrag eller spørgsmål, så de ved, det nytter Nytteværdi Med høj sikkerhed indirekte påvirkning Demokrati og besparelser Demokrati vil altid koste penge Demokratiets pris Etik overvågning Der er en fare ved det digitale fodaftryk; internettet Big brother effekt fordrer uhensigtsmæssig overvågning Mobilteknologi Mobilteknologi erstatter pc, der kommer flere mobile applikationer Mobilteknologi Teknologi og brug Single sign-on Brugervenlighed Teknologi kan både være drevet af behov, erfaring, drømme og visioner Brugeren kan ved et enkelt log-in få adgang til alle systemer Der vil blive stillet større krav til brugervenlighed og nem adgang Teknologiudvikling Single sign-on Nem adgang De usikre elementer Den samling nøgleord der er placeret i kategorien usikre er dem, der er de mest interessante. At noget er usikkert betyder, at det kan have flere retninger og udfald. Derfor vælger man at definere to mulige, men modsatrettede udfald af de usikre elementer ved at flip-floppe dem. Fremtidens digitale borgerinddragelse 27

28 Digital identitet Skal brugere tilføje profilbilleder m.m. for at opnå troværdighed online? + De fleste har profilbilleder m.m. tilknyttet deres onlineidentitet - Profilbilleder er ikke nødvendige for at skabe troværdighed om sin person online Anonymitet Vil deltagelse online kræve dokumentation? + Deltagelse i fx debatfora eller høringer online kræver i de fleste tilfælde identifikation med fx NemID eller log-in - Deltagelse online er ikke afhængig af NemID eller log-in IT-misbrug Vil frygt for misbrug forhindre, at alle offentlige data bliver digitalt tilgængelige? + De fleste føler, at adgang til digitale data er sikkert, da de tekniske løsninger opfattes som sikre - De færreste er trygge ved øget digital adgang til data, da sikkerheden ikke er optimal Sociale medier Sætter sociale medier som Facebook normen for online deltagelse? + Sociale medier bliver de foretrukne kanaler til indflydelse - De traditionelle kanaler (fx borgermøder eller høringer) fortsætter med at være de officielle kanaler til indflydelse Personlig brugerflade Vil det i højere grad blive muligt for brugeren at sammensætte sin egen brugerflade baseret på interoperabilitet? + Langt de fleste vil kunne skabe deres egen brugerflade, sammensat af de funktioner de bruger mest (via widgets og apps) - Det er endnu ikke muligt at designe sin helt egen brugerflade, og der er ikke interesse for det Kommunikerende IT Vil teknologien i højere grad kunne + Teknologien har indbygget mulighed for at give feedback og rådgivning til brugeren på basis af indtastede data Fremtidens digitale borgerinddragelse 28

29 kommunikere og rådgive sin bruger? - Det er ikke muligt at få feedback fra it-systemer; brugeren skal selv finde en løsning Nytteværdi Bliver der større fokus på at følge op på borgernes henvendelser og deltagelse? + Opfølgning bliver en lige så vigtig del af borgerinddragelsesprocessen som indledningen - Opfølgning nedprioriteres, og borgeren må selv hente information om resultatet af hans medvirken Bruger vs. Borger Hvilken betydning har den stigende individualisering for borgerens opfattelse af demokratiet? + Den stigende individualisering har ingen betydning for demokratiet. Borgeren ser sig stadig som en del af et lokalt fællesskab og arbejder for det fælles bedste - Den stigende individualisering betyder, at borgeren primært ser sig som bruger af offentlige ydelser til gavn for sine nærmeste Forhold borger/politiker Hvordan er forholdet mellem borger og politiker? Politisk synlighed + Borgerne ses i højere grad som en ressource, der skal benyttes - Borgerne ses ikke som en ressource af betydning + Politikerne kommunikerer konsekvent mere med borgerne Bliver politikerne mere synlige i dialogen med borgerne? - Politikerne kommunikerer kun med sine borgere, hvis det er strengt nødvendigt Borgeruddannelse Vil uddannelsessystemet opprioritere borgerinddragelse? + Demokrati og deltagelse får stor fokus i undervisningen - Der er ingen krav om at undervise i borgerinddragelse Lokal sammenhængskraft Forsvinder den lokale sammenhængskraft? + Det lokale fællesskab står stærkt - Det lokale fællesskab er mindre vigtigt Fremtidens digitale borgerinddragelse 29

30 Samfundsstruktur Vil graden af det lokale engagement afhænge af kommunens størrelse? + Stort lokalt engagement afhænger ikke af kommunens størrelse - Lokalt engagement afhænger af kommunens størrelse Brugbare data Hvad vil drive udviklingen af teknologien? + Teknologiudviklingen baserer sig mere på brugerdreven innovation og mindre på teknologidreven innovation - Teknologiudviklingen baserer sig mindre på brugerdreven innovation og mere på teknologidreven innovation Digitalt deltagelseskrav Hvad karakteriserer digital deltagelse? + Borgerne har stor interesse og motivation for at deltage - Borgerne deltager kun, fordi det er et krav Dokumentationskrav Vil stigende krav om dokumentation være til gavn for borgeren? + Kravene om dokumentation vil være til gavn for borgeren - Kravene om dokumentation vil ikke være til gavn for borgeren Digital inddragelse I hvilken grad vil de digitale kanaler påvirke borgernes deltagelse? + Flere borgere vil deltage pga. de digitale muligheder - De digitale muligheder medfører ikke øget deltagelse Deltagerdemokrati Involverer politikerne i højere grad borgerne i beslutningsprocessen? + Borgerne ses som en primær aktør og inddrages fra starten af processen - Borgerne ses som sekundær aktør og inddrages kun pga. høringsreglerne Nichedeltagelse Vil nye medier påvirke hvordan vi engagerer os? + Flere engagerer sig i mindre fora, hvor de kan få direkte indflydelse - Færre vil engagere sig, måden er ikke afgørende for, om man engagerer sig Fremtidens digitale borgerinddragelse 30

31 Inddragelseskanaler Hvilken kanalstrategi vil kommunerne benytte? + De fleste deltager på forskellige niveauer, derfor er der behov for forskellige kanaler - De færreste deltager på forskellige niveauer, derfor er der ikke behov for flere kanaler Økonomiske beslutninger Vil borgerne blive inddraget i svære økonomiske beslutninger? + Borgerne inddrages hver gang der skal lægges et budget og det sker tidligt i fasen. De er medbestemmende - Det er ikke selvsagt, at borgerne inddrages, når der skal lægges budget. Det sker udelukkende efter smag og behag Gruppering af de usikre elementer I næste fase drejer det sig om at inddele de usikre faktorer i to grupperinger. Ser man nærmere på de 20 usikre elementer, kan man se to forskellige retninger. Den ene er relateret til teknologiudvikling og hvordan digitalisering påvirker vores identitet, begreber og adfærd. Vi kan kalde den Digitalisering. Den anden handler om borgerinddragelse, om forholdet mellem borger og politiker og hvordan digitalisering præger dette forhold. Vi kan kalde det Demokratiudvikling. Digitalisering Demokratiudvikling E IT-misbrug B Anonymitet T Personlig brugerflade D Nichedeltagelse T Kommunikerende IT T Sociale medier D Digital inddragelse S Borgeruddannelse S Samfundsstruktur S Lokal sammenhængskraft Ø Økonomiske beslutninger D Deltagerdemokrati T Brugbare data S Digital identitet B Bruger vs. Borger B Forhold borger/politiker S Digitalt deltagelseskrav D Inddragelseskanaler S Dokumentationskrav B Politisk synlighed For at udvikle scenarierne skal hver af de to grupperinger udvides og deles i to ved at samle de positive og de negative udsagn. For gruppen Digitalisering når vi frem til følgende to grupperinger: Flips for Digitalisering Flops for Digitalisering De fleste har profilbilleder m.m. tilknyttet deres onlineidentitet Deltagelse online kræver i de fleste tilfælde Profilbilleder er ikke nødvendige for at skabe troværdighed om sin person online Deltagelse online er ikke afhængig af NemID Fremtidens digitale borgerinddragelse 31

32 identifikation med fx NemID eller log-in De fleste føler, at adgang til digitale data er sikkert, da de tekniske løsninger opfattes som sikre Sociale medier bliver de foretrukne kanaler til indflydelse Langt de fleste vil kunne skabe deres egen brugerflade, sammensat af de funktioner de bruger mest (via widgets og apps) Teknologien har indbygget mulighed for at give feedback og rådgive brugeren på basis af indtastede data Teknologiudviklingen baserer sig mere på brugerdreven innovation og mindre på teknologidreven innovation Deltagelse online beror på interesse og motivation De fleste deltager på forskellige niveauer, derfor er der behov for forskellige kanaler Flere engagerer sig i mindre fora, hvor de kan få direkte indflydelse Dette kan kaldes Proaktiv brug eller log-in De færreste er trygge ved øget digital adgang til data, da sikkerheden ikke er optimal De traditionelle kanaler (fx borgermøder eller høringer) fortsætter med at være de officielle kanaler til indflydelse Det er endnu ikke muligt at designe sin helt egen brugerflade, og der ikke interesse for det Det er ikke muligt at få feedback fra itsystemer, brugeren skal selv finde en løsning Teknologiudviklingen baserer sig mindre på brugerdreven innovation og mere på teknologidreven innovation Deltagelse online beror på frivillig tvang De færreste deltager på forskellige niveauer, derfor er der ikke behov for flere kanaler Færre vil engagere sig; måden er ikke afgørende for, om man engagerer sig Dette kan kaldes Reaktiv brug Flips for Demokratiudvikling Flops for Demokratiudvikling Opfølgning på borgerinput bliver en lige så vigtig del af borgerinddragelsesprocessen som indledningen Borgeren ser sig som en del af et lokalt fællesskab og arbejder for det fælles bedste Borgerne ses i højere grad som en ressource, der skal benyttes Politikerne kommunikerer konsekvent mere med borgerne Demokrati og deltagelse får stor fokus i undervisningen Det lokale fællesskab står stærkt Stort lokalt engagement kan sagtens eksistere i en stor kommune engagement er ikke afhængig af kommunestørrelse Kravene om dokumentation vil være til gavn for borgeren Flere borgere vil deltage pga. de digitale muligheder Borgerne ses som en primær aktør og inddrages fra starten af processen Borgerne inddrages hver gang, der skal Opfølgning på borgerinput nedprioriteres og borgeren må selv hente information om resultatet af hans medvirken Borgeren ser sig ikke som borger men primært som bruger af en offentlig ydelse til gavn for sine nærmeste what s in it for me Borgerne ses ikke som en ressource af betydning Politikerne kommunikerer kun med borgerne, hvis det er strengt nødvendigt Der er ingen krav om at undervise i borgerinddragelse Det lokale fællesskab er mindre vigtigt Lokalt engagement fungerer mindre godt i en stor kommune små kommuner har generelt et bedre lokalt engagement Kravene om dokumentation vil ikke være til gavn for borgeren De digitale muligheder medfører ikke øget deltagelse Borgerne ses som sekundær aktør og inddrages kun pga. høringsreglerne Fremtidens digitale borgerinddragelse 32

33 lægges et budget, og det sker tidligt i fasen. De er medbestemmende Dette kan kaldes Borgercentrisk Det er ikke selvsagt, at borgerne inddrages, når der skal lægges budget. Det sker udelukkende efter smag og behag Dette kan kaldes Systemcentrisk Scenarieudviklingen Efter denne del af processen starter selve scenarieudviklingen. Scenarierne er bygget op som et teaterstykke, der blander samfundstrends og fiktion. Nøgleord fra workshoppen bliver placeret i en matrix, der definerer scenen som scenarierne skal udspille sig på, de kulisser der sættes op for hvert scenarie og et manuskript for hvert scenarie. Scenen For at kunne tale om fremtiden må den nødvendigvis være forankret i nutiden. De fire scenarier har et fælles udgangspunkt, der udspringer af de faktorer, der er vurderet af deltagerne som forholdsvist fremtidssikre og anvendes derfor som reference for alle scenarierne. Faktorerne er stort set relateret til den teknologiske udvikling en udvikling som samfundet absorberer og påvirker. En udvikling der er båret af en teknologisk revolution, der præger og præges af behov og visioner. Vi står et sted i den teknologiske revolution, hvor vi nu skal til at se værdien af de nye teknologier. At være online begrænser sig ikke kun til en pc derhjemme, man kan være på næsten overalt og mobilt internet er udbredt betragteligt. Det er let at tilgå internettet, og brugen af single sign-on gør det nemt at få adgang til oplysninger på et hvilket som helst tidspunkt. Webadgang er mulig for langt de fleste, og der er desuden fokus på it-sikkerhed og borgernes it-rettigheder. Der er et stort fokus på digitaliseringens potentiale i den offentlige sektor. Kommunikationen mellem borger og kommune er gjort digital dels for at give en bedre og mere målrettet service og dels for at effektivisere og spare penge. Kulisserne De begreber der peger på forskellige trends i samfundet udgør de skiftende kulisser, der placeres på scenen for hvert enkelt scenarie. De repræsenterer ikke nødvendigvis en samlet trend for fremtiden, men skal mere ses som et udpluk af forskellige retninger. Følgende trends kan defineres: 1) Internettet og de offentlige services skal ikke blot være tilgængelige for alle borgere men også have nytteværdi for borgeren. Den teknologi der stilles til rådighed skal give merværdi, og det skal kunne betale sig at bruge den. Når det gælder driften af kommunen kan en retning være at anlægge en brugerdreven indgang til de teknologiske løsninger, hvor brugeren er med til at udvikle løsningen eller ved at uddanne borgerne til at hjælpe andre. Når det gælder værdi og udvikling af Fremtidens digitale borgerinddragelse 33

34 kommunen, kan en retning være at give borgeren et større medansvar fx i form af budgetlægning, hvor borgeren får tildelt en bid af budgettet, som han/hun har ansvar for eller ved at invitere borgeren ind tidligere i beslutningsprocesser. 2) En anden trend går på at kortlægge, hvordan den teknologiske udvikling påvirker vores adfærd og læring. Den teknologiske revolution påvirker vores adfærd og kan ikke adskilles fra en samfundsforandring. Internettet har skabt radikale ændringer i måden, vi tilgår viden på, og i måden vi kommunikerer på. Forskning indikerer, at vores zappende læsemetode på nettet skaber ændringer i hjernen, der har indflydelse på vores koncentrationsevne og hukommelse. Det forstærkes af, at teknologien er allestedsnærværende i form af smartphones, pc-tablets med applikationer, der alle kalder på vores opmærksomhed. Samtidig indgår vi i radikalt nye sociale interaktionsformer på nettet, der er med til at ændre kommunikationen mellem os som mennesker og stille nye krav om interaktion. 3) Den tredje trend drejer sig om det pres der ligger på kommunerne fra statens og borgernes side. På trods af status som selvstyrende oplever kommunerne en til stadighed større statslig kontrol og detailstyring, der begrænser det politiske råderum for kommunen og dermed truer det kommunale selvstyre. Frygten er, at kommunerne lige så stille reduceres til statskontorer og mister rollen som værdipolitiske frontløbere. Det påvirker forholdet til borgeren, som har svært ved at placere ansvaret og derfor mister tilliden og lysten til at engagere sig. Samtidig med øgede krav om effektivisering og besparelser stiger forventningspresset fra borgeren om et højt offentligt serviceniveau. 4) Den fjerde trend handler om udviklingen af det repræsentative demokrati. Det repræsentative demokrati er grundstenen for det danske demokrati. Men i den senere tid er interessen for lokalpolitik faldet med udslag i faldende stemmeprocent til byråds- og kommunalbestyrelsesvalg og problemer med at rekruttere nye kandidater til valgene. Samtidig lægges der pres på det danske flertalsdemokrati fra EU, med EU-domstolen som udfordrer til den danske nationale ret. Nye behov for indflydelse er dukket op og har banet vejen for at videreudvikle det repræsentative nærdemokrati, sådan at der bliver plads til mere borgerindflydelse og nye måder at involvere borgerne på. Det kan være at bruge folkeafstemninger som et løbende anvendt redskab i beslutningsprocessen eller at udvikle borgerråd, der kan varetage den enkelte borgers rettigheder, og som er stemmeberettigede til de politiske møder. Scenarierne Scenen og de trends/kulisser der danner baggrund for hvert scenarie skal nu kobles på de fire scenariebeskrivelser, der kom af kategoriseringen af flip-flops. Følgende scenarier dukker hermed op, alle med udgangspunkt i scenebeskrivelsen: 1. Trend 1 +Proaktiv brug + borgercentrisk 2. Trend 2 + Proaktiv brug + systemcentrisk 3. Trend 3 +Reaktiv brug + systemcentrisk Fremtidens digitale borgerinddragelse 34

35 4. Trend 4 + Reaktiv brug + borgercentrisk De fire scenarier kan nu uddybes og eksemplificeres ved hjælp af de fire storylines, som blev præsenteret i starten af denne rapport. Konklusion Et af formålene med scenarieøvelsen er at finde en målestok for god praksis inden for digital borgerinddragelse i Danmark, dels ved at se på gældende initiativer på området og dels ved at pege på usikkerheden for fremtiden ved hjælp af scenarieskrivningen. Der er ikke fra KL s eller regeringens side lagt fælles mål og strategier for nærdemokratiet og teknologibrug ned over kommunerne, så det er ikke muligt at benchmarke kommunernes indsats ud fra denne. Man kan vælge at bruge anbefalingerne som målestok, herunder om kommunerne har udarbejdet en strategi for borgerinddragelsen eller ej. Det fortæller, at kommunerne har taget stilling til borgerinddragelsen men ikke ret meget om resultaterne. En anden løsning kunne være at se på de initiativer, der sammenligner og vurderer kommunernes faktiske service og inddragelsesindsats. Bedst på Nettet Et værktøj som det offentlige selv bruger som måleinstrument for bedste praksis er Bedst på Nettet konkurrencen. Den offentlige, digitale betjening af borgerne har været under lup i Bedst på Nettet hvert år siden 2001 med det formål at måle kvaliteten af det offentliges webløsningers Fremtidens digitale borgerinddragelse 35

36 effekt og værdi og at gøre mødet med det offentlige godt og nemt. I begyndelsen var målingen udelukkende baseret på tekniske aspekter og en screening af hjemmesiderne i forhold til navigation, brugervenlighed, åbenhed og nytteværdi, men efterhånden som udviklingen er skredet frem blev der i 2009 udviklet et nyt vurderingsgrundlag bl.a. med større fokus på de bagvedliggende strategiske overvejelser. Målingen i dag bygger således på et screeningsgrundlag (30 % vægtning), en brugervurdering af hjemmesiden (35 %) og en selvevaluering (35 %), hvor kommunen evaluerer egne strategier og resultater. Kommunernes egen vurdering vægter lige så højt som brugernes vurdering, som i 2011 er blevet opprioriteret 19. Borgerdialogprisen I efteråret 2011 opfordrede KL kommunerne til at indsende eksempler på borgerdialogprojekter, der har haft gode resultater. For at deltage med et projekt krævedes det: Reel involvering af og dialog med borgerne frem for blot høring/åbenhed Brug af forskellige kanaler til borgerdialog og nye metoder Synlige resultater: Har borgerdialogen gjort en forskel - fx ved at påvirke de politiske beslutninger, ved at der er opbygget nye relationer, eller der er kommet nye idéer frem? Indikatorer for god praksis Ifølge ovennævnte eksempler er tendensen, at borgerens opfattelse og medvirken tildeles en større og vigtigere rolle for værdien af det offentlige fællesskab, og at inddragelsen, digital eller ej, skal være reel. Sammenholdt med scenarierne og de tendenser og initiativer, der er nævnt i denne rapport, bliver det muligt at spore sig ind på en række indikatorer for god praksis, hvad angår borgerinddragelse. Borgerne inddrages i en høj grad o Borgeren får et større medansvar for fremtidens velfærd og offentlige fællesskab i en tid med stigende og komplekse offentlige opgaver og udsigten til færre ressourcer, og det kræver en højere grad af indflydelse. Borgeren skal på banen af nødvendighed og ud fra ønsket om at bruge teknologien rigtigt, til gavn for flere. Vægten ligger på en større grad af bruger/borgerinvolvering i udviklingen af fremtidens offentlige serviceydelser og lokalsamfundet. o En høj grad af borgerinddragelse må understøttes af aktiviteter, der klæder borgeren ordentligt på til at deltage i demokratiet. Det gælder både viden om de demokratiske processer, rammerne for deltagelse så vel som brugbare værktøjer til at kunne deltage. Borgeren har reel indflydelse 19 Se side 1 i Vurderingsgrundlaget for Bedst på Nettet 2011: Fremtidens digitale borgerinddragelse 36

37 o Inddragelse af borgeren skal være reel, om den er digital eller ej er mindre afgørende. o Inddragelsen har mest succes ved konkrete, relevante emner tæt på borgeren eller hvor borgeren føler, han eller hun har noget at bidrage med. o Borgerinddragelsen skal være bred ved at bruge mange kanaler, invitere borgere til dialog og inkludere de borgere, der ikke har ressourcerne til at deltage på egen hånd. o Rammerne for inddragelsen skal gøres tydelige, og inddragelsen skal have styring. Inden for rammerne skal der være plads til spontanitet, kreativitet, innovation og frihed Teknologien skal have nytteværdi og merværdi, og den skal være sikker at bruge o Vi står i overgangen mellem et fokus på teknologien som det interessante og nye til fokus på værdien af teknologien. Vi skal tage beslutninger om, hvordan vi bruger teknologien bedst muligt. o Nytteværdi kan ligge i, at teknologien er nem og hurtig at bruge, at den er udviklet i samarbejde med borgerne så den bliver vedkommende, at den leder til konkrete resultater, eller at den er med til at løfte en samfundsmæssig opgave. o Brugen af de sociale medier gør det muligt at nå flere målgrupper og vække til debat, men de kan ikke stå alene som inddragelsesværktøj. De skal kobles på den politiske proces og andre kanaler, online såvel som offline. o Inklusions-strategier og tiltag gør det muligt for alle borgere at få fordel af IKT o Partnerskaber med flere forskellige aktører er i spil fx mellem offentlige og private aktører o Borgeren skal kunne have kontrol over egne data og vide i hvilke sammenhænge, de bliver brugt Fremtidens digitale borgerinddragelse 37

38 In English This document reports the results of a scenario workshop on eparticipation which was arranged by the research company In-JeT ApS as partner in the EU-project NET-EUCEN; Network of European Stakeholders for Enhancing User Centricity in egovernance. The workshop took place at Odder Kommune, a Danish municipality with 22,000 citizens, with the purpose to create four future scenarios for eparticipation 2017 which can indicate good, best or next practice when it comes to engaging citizens online, taking into account current EU as well as Danish egovernment strategies. The results will feed into the ongoing work of the NET-EUCEN network to help reach its targets which include: Locating good practices of digital citizen services and scout opportunities for innovative ICT based e-gov solutions Developing and assessing new and innovative application scenarios and foster their industrialisation set-up all over Europe Providing the European Commission with a set of guidelines about the citizen needs and applications of user-centric services which can also be used as a benchmark for public administrations The following sections outline the main results, the scenario writing method and the four scenarios. Focus has been on eparticipation in a local authority setting. Future scenarios for eparticipation what is good, best or next practice We are in the middle of a digital revolution that has radically changed the way we communicate. New forms of dialogue have meant new possibilities of developing the democratic dialogue between the public sector and its citizens and look upon the citizen in a new light. Local governments have tried and tested new digital tools to connect to their citizens and have now reached a stage where they have begun to define the value of it all, determining in which way they want technology to go. The public sector has seen the great potential of egovernment, especially when it comes to using new technologies to match the continuous rise of public expenses in a time with fewer public funds. However, there is also a wish to use the technology for the benefit of the citizens, providing a better and more efficient citizen service which is targeted individual needs. Less directed is the focus on exactly what role the citizen should play in this process, in order to guarantee successful Fremtidens digitale borgerinddragelse 38

39 implementation and use of digital public services as well as increased participation in political decision-making processes. In an attempt to locate answers to this question, a scenario workshop was arranged in June 2011 at Odder Kommune, a Danish municipality with 22,000 citizens. A range of participants with different approaches to digital development and citizen engagement discussed the overall question: How does digital citizen engagement take place in 2017? Their inputs have been registered and categorised in a scenario writing process leading to four scenarios, which are equally likely to happen. The scenarios have been used to indicate what will be good and could be best or next practice when it comes to eparticipation, taking into account EU as well as Danish egovernment strategies. Indicators for good, best or next practice The results of the scenario building process support the general attitude that the citizen plays a central role in making digital public services successful. Not only should digital services be usercentred and directed to the needs of the individual user; the citizen should also be co-creator to make the service valuable to him/her and to ensure that the service will be used. This view supports the EU Action Plan for egovernment with regard to the empowerment of citizens and businesses. Indicators of a good practice are: A high degree of involvement o Due to increasing pressure on public spending, the citizen is seen to carry a greater responsibility for future welfare and this must be reflected by a higher degree of influence and engagement in the development of public services and policies. o A high degree of involvement must be supported by activities that provide the citizen with the right tools for participation and knowledge of the public system. The citizen should have real influence o The engagement of citizens should be real; whether it is digital or not is less important. Real engagement reflects a genuine wish to include the input from the citizens into the political and legislative process continuously and from an early stage, making the citizen an equal player. For public services, including the user in the developing or testing process provides the best foundation for future use. o The engagement of citizens is most successful on concrete and relevant topics that are close to or directly affect the citizen or topics where the citizen feels he or she can contribute with knowledge and expertise. o Engaging a wide range of citizens through many different channels ensures that all citizens are represented. Fremtidens digitale borgerinddragelse 39

40 o The framework for engagement is made clear and the process has direction. Within this framework, there must be room for spontaneity, creativity, innovation and personal freedom. The technology must have added value and be safe to use o Technology is not only used for the sake of it but because of the added value it provides. Added value can be expressed by an easy-to-use service, citizen engagement that leads to actual results or by a feeling of active contribution to the preserving of public funds and environmental resources. o The use of social media makes it possible to reach new groups in society but cannot stand alone as a tool for engagement. Use must be connected to the political process and other channels, online as well as offline. o Inclusion strategies should enable all citizens to benefit from ICT o Partnerships between several actors are forged e.g. between the public and private sector. o The citizen has knowledge and control of own data and knows the circumstances of their use. The Idon scenario thinking method Change the language change the reality - Arie de Geus The purpose of scenario thinking is to challenge the preconceived notions people have of the future, or their maps, and to afford people the flexibility to change those maps. Scenario thinking does not predict the future. Instead it is built around the uncertainties of the future and the development of new skills that enable us to ask the right questions and look for missing pieces to the puzzle; to spot unique opportunities and solve the uncertainties. This process will help us determine the best way forward. Therefore not one but several snapshots of possible futures are generated by this technique. The scenario thinking method that was used in Odder is called idon and is based on a logical intuitive story-and-simulation approach to scenario thinking and was developed in consultation with Arie de Geus, author of the The Living Company and former head of Shell s strategic planning group 20. The word Idon refers to the combination of the words idea and icon, meaning an idea written down on a shape such as a card or hexagon. The method consists of two parts: Scenario Development and Scenario Deployment. The scenarios are developed by using experts and systematic analysis. The aim is to develop four mindchallenging scenarios by mixing inevitable trends with creative fiction. In the Scenario Deployment 20 Idon Scenario Thinking, How to Navigate the Uncertainties of Unknown Futures; Miriam Galt, Gary Chicoine-Piper, Nela Chicoine-Piper, Anthony Hodgson. Fremtidens digitale borgerinddragelse 40

41 part of the process, stakeholders and technical experts interpret the scenarios and use them strategically to develop road maps or gap analyses that answer the question: Where are the scenarios heading and what do we do about it? This last part of the process has not yet taken place. Instead the results from the first process are retracted and used to indicate in general terms what will be good, best or next practice for eparticipation. Scenario development and the scenarios The participants at the scenario workshop in Odder included citizens, local politicians and employees at Odder Kommune as well as external experts. All had an interest in or extensive knowledge of citizen engagement and/or the use of digital tools. The discussions took place around the following question: How does digital citizen engagement take place in 2017? The participants discussed this question in the context of a range of environmental factors, and answers were grouped according to their degree of uncertainty. The uncertain factors were then reformulated as either/or questions (flip/flop) and grouped according to connections and associations. Finally they were combined into four distinctly different possible futures, created from the clusters Digital Technology (Proactive use vs. Reactive use) and Democracy Development (System centric vs. Citizen centric). This resulted in the following combinations: 1. Proactive use + Citizen centric 2. Proactive use + System centric 3. Reactive use + System centric 4. Reactive use + Citizen centric Fremtidens digitale borgerinddragelse 41

42 The following summarises each of the four scenarios: In scenario 1 (proactive use + citizen centric) the focus is on technology as supplying added value. The internet and the digital public services should not only be available to all citizens but also provide added value. It should make sense to use the online services. Digital tools of engagement must be incorporated into the existing flow of citizen engagement tools and signal a wish for real engagement. In this scenario there is a positive attitude towards digital tools which are used actively to engage the citizens. The citizen is looked upon as an important resource for the local community. New media and technologies enable citizens and in particular young people to become more interested and engaged in local issues especially when the issues are directly relevant for their daily lives and when engagement results in real change. In scenario 2 (proactive use + system centric) the internet has created radical changes in the way we access knowledge and in the way we communicate. Technology is everywhere it is an internet of things. At the same time we have reached a point where we are concentrating on what is important for us as individuals and use technology where it makes most sense to us. Technology is selected from personal choice and private needs. We want to be able to control what our data are used for and this focus on safeguarding the privacy of the individual is supported by legislation e.g. the EU Data Protection Reform and EU Cookie Directive. In the public sector the citizen has been assigned a more active role in managing his/her own life. Citizens are required to use digital channels when communicating with the public sector. Buzz words are self-service, self-care and citizen empowerment. In this scenario, a proactive use of digital technology for user centric innovation is up against a public system that does not see the citizen as a considerable resource in the development of public services but which nevertheless imposes demands and responsibilities onto the citizen when it comes to usage. It deals with the tension between individual needs and public rules, between an open-ended innovation culture that emphasises the strength of the process and a political culture on the hunt for answers and solutions. In scenario 3 (reactive use + system centric) there is a huge pressure on local government from citizens as well as central government. Despite being regarded as independent, decentralised entities, local governments experience a greater degree of central control that limits the political space and thereby threatens local independence. The fear is that local governments are reduced to state offices and therefore lose their role as frontrunners for local political values. This affects the relation with the citizen who is no longer able to place responsibility and as a result loses trust and interest in engaging in local political issues. Together with increasing cutbacks and higher expectations, the pressure on local government rises. In this scenario, digital technologies to engage citizens are used minimally and the citizen is regarded secondary in importance, driven by personal agendas and demands. As a consequence of the disinterest in local government as the main focal point of the community, central government has changed how the local governments are run. Local politicians have been replaced by managing boards with members appointed by central government, who strictly focus on running the local government as an operating economy. Fremtidens digitale borgerinddragelse 42

43 The local community culture has moved away from the town hall to interest groups, local stakeholders and voluntary groups. In scenario 4 (reactive use + citizen centric) representative democracy is being challenged. The interest in local politics has fallen, resulting in fewer votes at local elections and problems in attracting new political candidates. The local politicians feel they are losing power, overruled by highly qualified council officials and lacking contact with local needs. New needs for influence have surfaced, paving the way for further development of representative democracy in a way that leaves room for more citizen influence and new methods of involvement. In this scenario the active role of the citizen is crucial for the development of the local government. Less important is the use of digital tools since the emphasis is on an extensive, long- term and real engagement through personal, physical encounters. Citizens are engaged in a much more systematic way in issues that directly affect them or in which they have special interest or expertise. Fremtidens digitale borgerinddragelse 43

44 The NET-EUCEN Thematic Network (Grant Agreement no ) is co-funded by the European Commission, Information Society and Media Directorate-General under the ICT Policy Support Programme (ICT PSP) as part of the Competitiveness and Innovation Framework Programme Join us at: Project coordinator: Francesco Niglia, INNOVA SPA: This report was produced by Louise Birch Riley from In-JeT ApS,

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Siden kommunalreformen i 2007 og fusionen af syv kommuner til Sønderborg Kommune har borgere, kommunens ansatte og lokal politikere skullet vænne sig til en ny kommunal

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015. Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015. Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi 2012-2015 Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLD: Hvad er en service- og kanalstrategi Borgerne kan selv (Indledning) (Målgrupper) Derfor

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside 1 Indledning Denne principsamling er blevet til som led i et projekt, hvis formål har været at sætte fokus på at gøre de kommunale

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Aarhus Kommune, Styregruppen for borgerservice Juni 2014 Indhold Formål...3 Visionen...3 Mål og indsatser i Aarhus Kommunes kanalstrategi...3 1. Send al post

Læs mere

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011

Webstrategi 2010-2013. Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Webstrategi 2010-2013 Hørsholm Kommune 1. revision, maj 2011 Rammerne Baggrund og formål Behovet for en webstrategi udspringer af de krav, der i dag stilles fra centralt hold i forhold til digitalisering,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab

Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab Udviklingsforum: Medborgerskab og bibliotekerne Synopsis Albertslund Bibliotek Proces for udarbejdelse af strategi for Albertslund Biblioteks arbejde med medborgerskab Problemformulering: Hvad skal processen

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Byrådsindstilling. Ny hjemmeside for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Byrådsindstilling. Ny hjemmeside for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 7. marts 2008 Ny hjemmeside for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus Kommune

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Retningslinjer for virtuelle møder

Retningslinjer for virtuelle møder Retningslinjer for virtuelle møder INDHOLD 1. Organisation og ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af virtuelle møder 4. God skik ved virtuelle møder 5. Lokale retningslinjer for virtuelle møder

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

P r o j e k t b e s k r i v e l s e

P r o j e k t b e s k r i v e l s e P r o j e k t b e s k r i v e l s e Selvbetjening.nu som digitalt redskab i kontakten med borgeren Formål HK og KL har tidligere sammen udviklet den digitale kompetenceprofil for medarbejdere i borgerservicecentre,

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune Borgerrettet kampagne for digital post Erfaring fra Favrskov Kommune Indhold Kampagne for digital post Favrskov Kommune... 2 Målgruppe - at ramme bredt... 2 Konkurrencen... 2 ipad eller anden tablet...

Læs mere

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen

Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012 Anne Tortzen Inddragelse af unge: Erfaringer og dilemmaer Unge, demokrati og deltagelse Inddragelse af unge et dobbelt formål De to spor: Ungeråd

Læs mere

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad

360 eworker. App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360 - Arbejd med sagsbehandlingsopgaver, dokumenter og information fra din ipad 360 eworker - App en, der gør det endnu lettere at arbejde i 360

Læs mere

Best practice for kommunale landingssider for affald

Best practice for kommunale landingssider for affald Best practice for kommunale landingssider for affald København den 1. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 3 1.1 Formål og proces... 3 2 Generelle anbefalinger... 4 2.1 Navigation og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Ledelsens evaluering af CMT kvalitetssystem 2011

Ledelsens evaluering af CMT kvalitetssystem 2011 1. Indledning Center for Miljø & Teknik er etableret 1. september 2011. En ny ledelse er netop tiltrådt, og der står effektivisering, innovation og digitalisering på dagsordenen nu og i årene fremover.

Læs mere

Notat. Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan og ad hvilke kanaler der kommunikeres med de respektive målgrupper.

Notat. Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan og ad hvilke kanaler der kommunikeres med de respektive målgrupper. Notat 30. maj 2013 TWM Bilag 1: Kommunikationsstrategi for Digital Post 2013-2015 1. Formål For at sikre implementeringen og anvendelsen af Digital Post er det en forudsætning, at myndighederne i samarbejde

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Indhold. Learningbank

Indhold. Learningbank Indhold 1. Features i Kursusstyring Udvikling af E-lærings indhold E-læring & tests Biblioteket Analytics Rekuttering og HR Webbaseret platform Support 2. Processen med Så let er det at komme i gang En

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER

REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER Brug integrationen af medlemssystemet og Sharepoint Portalen til at skabe den ultimative administration og vedligeholdelse af de faglige

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Retningslinjer for virtuelle møder

Retningslinjer for virtuelle møder Psykiatrien Region Sjælland og Vordingborg Kommune 2014 INDHOLD 1. Organisation og ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af virtuelle møder 4. God skik ved virtuelle møder 5. Lokale retningslinjer

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Myndighedernes rolle som forandringsagenter

Myndighedernes rolle som forandringsagenter Myndighedernes rolle som forandringsagenter Overgang til Digital Post for borgerne v. Louise Palludan Kampmann 1 KAMPAGNE FOR DIGITAL POST TIL BORGERNE 18. AUGUST 31. JANUAR 2015 Lov om Offentlig Digital

Læs mere

Notat. BORGMESTERENS AFDELING HR Aarhus Kommune. Kommunikationsplan for lancering af debatoplægget Kommune forfra Aarhus gentænker velfærden

Notat. BORGMESTERENS AFDELING HR Aarhus Kommune. Kommunikationsplan for lancering af debatoplægget Kommune forfra Aarhus gentænker velfærden Notat Side 1 af 6 Til Til Kopi til Magistraten Drøftelse Kommunikationsplan for lancering af debatoplægget Kommune forfra Aarhus gentænker velfærden I forlængelse af drøftelsen af debatoplægget Kommune

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline

Skitseplan til etablering af Vestegnens fælleskommunale hotline 1. Baggrund Med udgangspunkt i et initiativ fra Kommunaldirektørerne på Vestegnen har en tværkommunal arbejdsgruppe i 2012/2013 bl.a. undersøgt, hvilke muligheder der er for at etablere en borgerrettet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Vestegnens Planforum, 18. nov. 2008

Vestegnens Planforum, 18. nov. 2008 Vestegnens Planforum, 18. nov. 2008 Bedre borgerdeltagelse Svend Erik Rolandsen og Christina Krog, Plan09 På programmet 1. Borgerinddragelse på automatpilot 2. Borgerinddragelse = kommunikation - diskussion

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere