Udbud af bo- og dagtilbud for voksne med særlige behov Januar 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udbud af bo- og dagtilbud for voksne med særlige behov Januar 2013"

Transkript

1 Udbud af bo- og dagtilbud for voksne med særlige behov Januar 2013 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade København S

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Formål med vejledningen Vejledningens fokus Vejledningens opbygning Beskrivelse af området Målgrupper Lovgrundlag for botilbud Lovgrundlag for dagtilbud Organisering af området Markedet for bo- og dagtilbud Afklaring af potentiale Potentielle fordele ved øget offentlig-privat samarbejde Målretning af opgaven og bedre ydelser Leveringssikkerhed Fokus på resultater og effekter Fokus på udvikling Fokus på kvalitetsstyring Fokus på økonomi Strategiske overvejelser Forudsætninger for konkurrenceudsættelse Modenhed i forhold til konkurrenceudsættelse Organisering Nuværende organisering Afgrænsning i forhold til myndighedsopgaver

3 3.3.3 Konkrete værktøjer til organisering af området Markedspotentiale Markedet for bo- og dagtilbud Værktøjer til markedsafdækning Samarbejde med private leverandører Omfang af samarbejde Samarbejdstyper Aftaletyper Mellemkommunalt samarbejde Samarbejde om konkurrenceudsættelse Andre kommuners varetagelse af opgaver (lov 548) Fælleskommunale selskaber ( 60-selskaber) Forberedelse af konkurrenceudsættelse Regler for konkurrenceudsættelse af bo- og dagtilbudsområdet Udbudsdirektivet Tilbudslovens annonceringsregler Afgrænsning af den udbudte ydelse Opgavesammensætning Opgørelse af forventet kapacitetsbehov Krav til opgavevaretagelsen Krav til ydelsen funktions- eller aktivitetskrav Krav til leverandøren Samarbejde med leverandøren Styringsmekanismer Samspil med øvrige kommunale tilbud Udvælgelses- og tildelingskriterier

4 4.5.1 Relevante udvælgelseskriterier Relevante tildelingskriterier Tildeling under rammeaftale

5 1 Indledning 1.1 Formål med vejledningen Hvordan opnår man som kommune bedre kvalitet af bo- og dagtilbud til en potentielt lavere pris? En løsning kan være at gennemføre konkurrenceudsættelse af opgaverne på bo- og dagtilbudsområdet. Kommunerne overtog med opgave- og strukturreformen i 2007 det samlede ansvar for området for voksne med særlige behov, herunder for bo- og dagtilbudsområdet. Fem år efter overtagelsen er opgaven modnet i kommunerne, der nu arbejder målrettet på at styrke deres styringsmæssige forudsætninger og overvejer de fremadrettede udviklingsmuligheder for området. Som en del af denne udvikling overvejer flere kommuner mulighederne for konkurrenceudsættelse af boog dagtilbud for voksne med særlige behov. De danske erfaringer med konkurrenceudsættelse af denne type opgaver er på nuværende tidspunkt begrænsede. Til trods for, at der i øvrigt er en mangeårig tradition for at samarbejde med private leverandører omkring drift af bo- og dagtilbud, betragtes det som vanskeligt at foretage konkurrenceudsættelse på området. Det skyldes særligt, at borgerne på området typisk har særdeles komplekse problemstillinger, hvorfor de konkrete opgaver, der udbydes, kan være af meget forskelligartet karakter. Netop fordi bo- og dagtilbud vedrører de mest udsatte borgere, er der tale om et følsomt politisk område. Et område, der dog også får politisk opmærksomhed, fordi det de sidste 10 år har været kendetegnet ved en udgiftsvækst, der hører til blandt de absolut højeste på de store serviceområder, og som eksempelvis overgår udgiftsvæksten på sundhedsområdet. 1 Da kommunerne i en årrække har haft effektiviseringspotentialer som et fast punkt på dagsordnen, giver disse fakta i sig selv indtryk af en brændende platform for at overveje mulighederne for en tættere styring af bo- og dagtilbudsområdet. Konkurrenceudsættelse rummer potentiale for at opnå dette. Mange kommuner er begyndt at oprette egne tilbud og hjemtage borgere særligt for at spare penge. Konkurrenceudsættelse kan være et alternativ til denne tendens. Formålet med denne vejledning er at inspirere og understøtte de kommuner, der overvejer potentialerne for at konkurrenceudsætte driften af bo- og dagtilbud for voksne med særlige behov. Målgruppen for vejledningen er medarbejdere i kommunerne, der arbejder med konkurrenceudsættelse, samt faglige nøglepersoner på bo- og dagtilbudsområdet. Vejledningen fokuserer på kommunale bo- og dagtilbud til voksne og dermed ikke tilbud til børn og unge med særlige behov. Der er i forbindelse med udarbejdelse af vejledningen gennemført interview med en række kommuner og myndigheder, som har erfaringer med konkurrenceudsættelse på bo- og dagtilbudsområdet. Vejledningen indeholder derfor løbende eksempler på de erfaringer, de interviewede kommuner og myndigheder har gjort sig. De danske erfaringer på området er dog begrænsede. Derfor inddrages en række svenske erfaringer, da svenske kommuner i Kommunförbundet Skåne igennem en årrække har konkurrenceudsat store dele af det 1 Jf. Botilbudsområdet: Hvem Hvad Hvor. Kortlægning af området for botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende, KREVI 2012, s. 1. 5

6 specialiserede socialområde via rammeaftaler. Af danske kommuner og myndigheder er henholdsvis Gribskov, Holbæk og Skive kommuner blevet interviewet. Eksempler på udbudsmateriale fra disse kommuner og myndigheder findes som bilag til vejledningen. Vejledningen suppleres af en erfaringsartikel, der sammenfatter erfaringer med konkurrenceudsættelse i Sydsverige og de tre danske kommuner. Vejledningen er udarbejdet for Udbudsportalen af Deloitte Consulting. 1.2 Vejledningens fokus Den kommunale proces omkring en konkurrenceudsættelse omfatter overordnet set følgende faser: 1. Afklaring af potentiale for konkurrenceudsættelse 2. Forberedelse af konkurrenceudsættelse 3. Gennemførelse af konkurrenceudsættelse 4. Drift af samarbejdet med den private leverandør Denne vejledning vil fokusere på de første to faser af konkurrenceudsættelsesprocessen, det vil sige afklaringen af potentialet for konkurrenceudsættelse og forberedelsen af konkurrenceudsættelsen, i det tilfælde, kommunen finder, at der et potentiale ved konkurrenceudsættelse. Vejledningen indeholder derimod ikke en gennemgang af, hvordan kommunen kan gennemføre selve konkurrenceudsættelsen, men henviser til øvrigt vejledningsmateriale på Udbudsportalen.dk, hvori selve processen for at gennemføre et udbud/annoncering er beskrevet. Vejledningen behandler ikke, hvorledes kommunen kan varetage driften af samarbejdet med private leverandører. Vejledningen har desuden fokus på de ydelser, der er omfattet af Servicelovens 85, og , som omfatter botilbud og bostøtte samt dagtilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. En nærmere beskrivelse af ydelserne og den bagvedliggende lovgivning kan findes i afsnit og Baggrunden for vejledningens afgrænsning af fokus er, at de danske erfaringer med konkurrenceudsættelse på området i dag er begrænsede. Kommunernes fokus vil derfor på nuværende tidspunkt primært være rettet imod den strategiske potentialeafklaring, der går forud for beslutningen om en eventuel konkurrenceudsættelse, og vil herefter være rettet imod, hvad det umiddelbart vil kræve at forberede konkurrenceudsættelsen, efter beslutningen herom er truffet. Konkret vil vejledningen tilvejebringe og formidle viden om de erfaringer, der allerede findes på området, og belyse fordele og ulemper ved de organiseringsmodeller, udvalgte kommuner har tilrettelagt arbejdet omkring. Da de danske erfaringer på området som nævnt er begrænsede, suppleres vejledningen med en række svenske erfaringer, der giver input til de danske kommuners handlemuligheder og potentialer ved en konkurrenceudsættelse. 6

7 Der henvises i en række tilfælde til Udbudsportalens øvrige vejledningsmaterialer eller andre offentlig tilgængelige dokumenter, hvor det er muligt at finde uddybende beskrivelser af og anbefalinger til håndtering af generelle udbudsretlige problemstillinger. 1.3 Vejledningens opbygning Vejledningen er overordnet opdelt i fire kapitler. Kapitel 1 indeholder en introduktion til vejledningen. For læsere, der ikke til daglig arbejder med bo- og dagtilbudsområdet, gives der i kapitel 2 en kort gennemgang af området, herunder en beskrivelse af målgrupper, lovgivning, organisering samt markedet for leverandører af bo- og dagtilbud. Kapitel 3 indeholder de elementer, kommunen skal igennem, for at kunne afklare, om der er potentiale ved at gennemføre konkurrenceudsættelse på området. Kapitlet leder læseren igennem de potentielle fordele ved en konkurrenceudsættelse, men har også fokus på de forudsætninger, kommunen skal have, samt de overvejelser, kommunen skal gøre sig, herunder om timingen for en konkurrenceudsættelse er rigtig, og om kommunen er moden til og således reelt vil kunne opnå fordelene. Kapitlet leder derefter læseren igennem overvejeler og redskaber til organiseringen af området, afdækning af markedspotentiale samt en gennemgang af de samarbejdstyper, kommunen kan have med den private leverandør. Mulighederne for samarbejde med andre kommuner gennemgås også. I nedenstående figur er afsnittene i kapitel 3 angivet sammen med de spørgsmål, afsnittet besvarer. 3.1 Potentielle fordele ved konkurrenceudsættelse af området 3.2 Strategiske overvejelser om konkurrenceudsættelse af området 3.3 Organisering 3.4 Markedspotentiale 3.5 Samarbejde med private leverandører Hvad er de potentielle fordele for kommunen ved at konkurrenceudsætte bo- og dagtilbudsområdet? Hvordan varetages området i dag? Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for, at kommunen kan opnå de potentielle fordele? Hvordan er området organiseret i dag? Hvordan kan organiseringen ændres, således at den i højere grad understøtter det offentlig-private samarbejde? Hvordan ser markedet for bo- og dagtilbud ud? Hvordan kan kommunen selv gennemføre en markedsafgrænsning? Hvad skal samarbejdet med den private leverandør omfatte? Hvordan skal samarbejdet fungere? 3.6 Mellemkommunalt samarbejde Hvordan kan kommunen arbejde sammen med andre kommuner? Hvis kommunen finder, at der er potentialer ved konkurrenceudsættelse af hele eller dele af bo- og dagtilbudsområdet, skal kommunen dernæst forberede selve konkurrenceudsættelsen. Der gives i kapitel 4 inspiration til, hvorledes kommunen kan håndtere vigtige elementer af konkurrenceudsættelsen. For at sætte rammerne gives der indledningsvist en beskrivelse af lovgivningen for en kommunens konkurrence- 7

8 udsættelse på området. Et første skridt i forberedelsen er at afgrænse og definere den opgave, der skal konkurrenceudsættes. Dernæst skal der opsættes krav til både ydelsen og leverandøren samt mekanismer til at styre samarbejdet og gøre det operationelt. Opgavens samspil med kommunens øvrige opgaver skal også overvejes. Som et sidste led i forberedelsen af konkurrenceudsættelsen skal kommunen fastlægge, hvorledes den vil vurdere leverandørernes tilbud. Figuren nedenfor angiver afsnittene i kapitel 4 samt de spørgsmål, de enkelte afsnit besvarer. 4.1 Regler for konkurrenceudsættelse Hvilke regler skal kommunen overholde i forbindelse med konkurrenceudsættelse på bo- og dagtilbudsområdet? 4.2 Afgrænsning af den konkurrenceudsatte opgave Hvordan kan kommunen afgrænse opgaven? 4.3 Krav til opgavevaretagelsen Hvilke krav skal kommunen stille til ydelsen og leverandøren? 4.4 Samarbejde med leverandøren 4.5 Udvælgelses- og tildelingskriterier Hvordan kan kommunen styre samarbejdet? Hvordan sikrer kommunen sig et godt samspil med kommunens øvrige tilbud? Hvordan kan kommunen udvælge relevante leverandører? Hvordan kan kommunen vurdere, hvilke leverandører der kan varetage opgaven bedst muligt? 8

9 2 Beskrivelse af området Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af bo- og dagtilbudsområdet, herunder en beskrivelse af målgrupper, lovgivning, organisering og markedet for leverandører af bo- og dagtilbud Målgrupper Serviceloven (lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011, herefter: SEL) sætter de overordnede rammer for, hvilke serviceydelser og tilbud kommunen er forpligtet til at tilbyde på det specialiserede socialområde, herunder på bo- og dagtilbudsområdet. Serviceloven har som et af sine hovedformål at tilgodese de behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Disse behov definerer målgrupperne for bo- og dagtilbud, jf. boksen nedenfor, og find mere information på Målgrupper for bo- og dagtilbud borgere med funktionsnedsættelse og særlige sociale problemer En fysisk funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, hvilket eksempelvis omfatter personer med høre-, syns-, mobilitets- eller kommunikationsnedsættelse. En psykisk funktionsnedsættelse er en funktionsnedsættelse i en persons mentale funktioner, hvilket eksempelvis omfatter: Sindslidelse, herunder angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personligheds- og spiseforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser Intellektuelle/kognitive forstyrrelser, herunder demens, hjerneskade, udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelse såsom ADHD eller autisme Et særligt socialt problem er en tilstand, der er kendetegnet ved, at en person er, eller er i fare for at blive, marginaliseret. Karakteren og rækkevidden af problemet er relativ og må vurderes ud fra hensyn til personen selv samt det omgivende samfund. Særlige sociale problemer omfatter: Hjemløshed Indadreagerende adfærd (lukkethed, der indebærer en risiko for marginalisering) Kriminalitet Manglende økonomiske ressourcer Misbrug Omsorgssvigt Overgreb Prostitution Seksuelt krænkende adfærd Selvskadende adfærd Udadreagerende adfærd Den hjælp, der ydes, skal fremme borgerens mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for den enkelte borger. Al støtte tildeles på baggrund af en individuel konkret vurdering af borgerens funktionsevne og sociale situation. 9

10 Det fremgår af boksen ovenfor, at målgruppen er kendetegnet ved at være meget forskelligartet. Nogle borgere kan endvidere have problemstillinger, der er kendetegnet ved en kombination af funktionsnedsættelse og sociale problemer. Det har stor betydning for fastsættelsen af krav til leverandørerne vedrørende variation og specialisering i forbindelse med konkurrenceudsættelsen af bo- og dagtilbud, ligesom det kræver fleksibilitet løbende at kunne tilpasse tilbuddene til den enkelte borgeres behov og udviklingskurve i takt med ændringer i borgerens konkrete situation og behov. Det er vigtigt, at kommunen holder sig dette for øje i forbindelse med en eventuel konkurrenceudsættelse af opgaverne på området Lovgrundlag for botilbud Botilbud omfatter støtte og ophold i boformer til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som ikke på anden vis kan få dækket behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg og behandling. I serviceloven skelnes der mellem midlertidige botilbud (SEL 107) og længerevarende botilbud (SEL 108). Botilbudsområdet kan dog i praksis være vanskeligt at afgrænse, idet kommunerne også skaber botilbudslignende boformer eller bofællesskaber ved at yde såkaldt bostøtte (i henhold til SEL 85) til borgere i eget hjem eller almene boliger, der i henhold til almenboliglovens 105 (lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011) kan tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Disse støttetilbud kan i praksis for nogle borgeres vedkommende være magen til 107 og 108 botilbuddene. For andre borgere vil bostøtten være mindre omfattende end botilbud. I hvor høj grad, bostøtten minder om botilbuddet, afhænger af, hvor intensiv en støtte borgeren bevilges.. Borgeren kan med andre ord bevilges så meget støtte i eget hjem, at borgeren ikke har behov for et botilbud. Tendensen går i retning af, at nye tilbud oprettes efter almenboligloven, og at nogle kommuner helt har afskaffet SEL 108-tilbud i eget regi. I tillæg til de ovenfor nævnte tilbud anvendes betegnelsen botilbud også om krisecentre til kvinder (SEL 109) eller forsorgshjem, herberg og beskyttede pensionater, der er målrettet hjemløse, og som leverer aktiverende støtte, omsorg og anden hjælp (SEL 110). Boksen nedenfor gengiver de mest relevante paragraffer på området. 10

11 Servicelovens bestemmelser vedrørende botilbud og bostøtte 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 107, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Almenboliglovens bestemmelser om særlige boformer til målgruppen 105. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Stk. 2. Regionerne eller kommunerne kan overlade til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 11

12 Tabellen nedenfor giver en oversigt over, hvordan paragraffer af relevans for botilbudsområdet er relateret til forskellige tilbudstyper og målgrupper. Af tabellen kan det udledes, hvilke substitutionsmuligheder kommunen har i organiseringen af kommunernes tilbud til målgruppen. Tabellen er opdelt for at indikere, hvor kommunerne har mulighed for at vælge mellem at yde botilbud uden for borgerens eget hjem eller botilbudslignende foranstaltninger i borgerens eget hjem. Behov Støtte på grund af særlige sociale problemer Socialpædagogisk støtte, behandling og/eller praktisk hjælp* Alene praktisk hjælp og pleje Bolig Botilbud (uden for eget hjem) Botilbudslignende foranstaltninger i eget hjem Tilbudstype Alternativt SEL 109: krisecentre SEL 110: forsorgshjem, herberger og beskyttede pensionater Pleje- eller ældrebolig SEL 107: midlertidigt botilbud SEL 108: længerevarende botilbud ABL 105: botilbudslignende boform eller bofællesskab (med tilknyttet støtte efter SEL 85 eller hjælp efter SEL 83, 86, 87, 97 og 99). SEL 85: socialpædagogisk støtte og bistand i mindst 15 timer per uge, eventuelt med tilknyttet støtte efter for eksempel SEL 83, 86, 87, 97 og 99. SEL 96: borgerstyret personlig assistance SEL 95: tilskud til praktisk hjælp og pleje i mere end 20 timer per uge SEL 83: praktisk hjælp og pleje i mere end 20 timer per uge Kilde: Inspireret af Botilbudsområdet: Hvem Hvad Hvor. Kortlægning af området for botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende, KREVI 2012, s. 9. SEL: serviceloven; ABL: almenboligloven *Bestemmelser vedrørende behandling fremgår ikke af oversigten. Nogle botilbud kan omfatte behandlingstilbud, for eksempel stofmisbrugsbehandling efter SEL 101, ligesom der kan bevilges ydelser af behandlingsmæssig karakter til borgere inden for målgruppen efter SEL 102. SEL 85-støtte indgår i et kompleks med andre regler, der kan komplementere hinanden. Målgruppen kan i henhold til serviceloven for eksempel også modtage støtte til praktisk hjælp og pleje (SEL 83) eller være omfattet af støttekontaktpersonordningen (SEL 99) og ledsagerordningen (SEL 97), ligesom borgeren kan være visiteret til dagtilbud under SEL Personer med fysiske funktionsnedsættelser, der har omfattende behov for praktisk hjælp og pleje, kan som alternativ til et botilbud tilbydes en handicaphjælperordning, BPA (borgerstyret personlig assistance), efter servicelovens SEL 96, hvis de bor i deres eget hjem, har brug for døgndækning og selv kan fungere som arbejdsgiver for personalet. Alternativt kan borgere i denne målgruppe få tilbudt praktisk hjælp og pleje i eget hjem efter servicelovens SEL 83, eller få tilskud til selv at ansætte en hjælper efter servicelovens SEL timer om ugen er en grænse, der i henhold til SEL 95 giver ret til kontant udbetaling, og som udgiftsmæssigt beløber sig til et niveau, der er sammenligneligt med ophold i en plejebolig. I nogle kommuner vil der være borgere under 65 år med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, der visiteres til en pleje- eller ældrebolig. Læs mere om de forskellige botilbud i publikationen: Botilbudsområdet: Hvem Hvad Hvor. Kortlægning af området for botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende, KREVI Botilbud dækker således over en bred vifte af tilbud, der kan være midlertidige eller længerevarende. Fællesnævneren for indholdet i botilbuddet er, at målgruppen som minimum har behov for enten socialpædagogisk støtte eller behandling og/eller praktisk hjælp og pleje. Nogle botilbud kan omfatte beskæftigelses-/aktivitets- og samværstil- 12

13 bud (dvs. dagtilbud efter SEL 103 og 104), mens andre for eksempel omfatter integrerede rehabiliterings- og behandlingstilbud, herunder eksempelvis behandlingspsykiatriske forløb. Tilbuddene vil være mere eller mindre specialiserede. Nogle tilbud kan være højt specialiserede, det vil sige målrettet borgere med særlige diagnoser, for eksempel borgere med svær sindslidelse og misbrug eller udviklingshæmmede. Andre har fokus på mere udbredte sociale og socialpædagogiske problemstillinger, for eksempel i relation til krisesituationer eller familieproblemer. Tilbuddene varierer ligeledes i forhold til omfang, der eksempelvis spænder fra døgndækning af borgere med omfattende og meget omsorgskrævende behov til bofællesskaber med mere fleksibel adgang til socialpædagogisk bistand. Da støtten bevilges efter en konkret individuel vurdering af borgerens behov, kan det konkrete indhold i støtten til borgerne således variere betydeligt. Ligeledes kan den konkrete praksis for sammensætning og tildeling af hjælp samt serviceniveauet variere kommunerne imellem Lovgrundlag for dagtilbud Målgruppen for bo- og dagtilbud er typisk den samme, det vil sige borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Der kan dog være borgere, der visitereres til dagtilbud, men ikke får botilbud. Dagtilbud omfatter tilbud, der sigter på at give borgeren beskæftigelse på særlige vilkår (beskyttet beskæftigelse efter SEL 103) eller aktivitets- og samværstilbud (efter SEL 104), der har fokus på at fremme borgerens evne til at opretholde eller forbedre personlige færdigheder og livsvilkår. Lovgrundlaget for dagtilbuddene fremgår af boksen nedenfor. Servicelovens bestemmelser om dagtilbud 103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. I praksis omfatter beskyttede beskæftigelsestilbud eksempelvis beskyttede værksteder med tilbud om vævning, strik, syning eller lignende. Tilbuddene kan også være rettet mod borgere, der kan klare produktionsrettede opgaver, for eksempel montage- og pakkeopgaver, eller de kan give mulighed for at udføre servicearbejde, herunder eksempelvis servering og hjælp i kantiner, salg, rengøring, gartneri- og pedelarbejde. Aktivitets- og samværstilbud omfatter typisk aktiviteter, hvor der er fokus på udvikling af borgernes funktionsevne, gruppeorienterede oplevelser og samvær, for eksempel med udflugter, sport og andre fysiske aktiviteter, sang og musik og sansestimulerende aktiviteter på programmet. Det kan være kreative aktiviteter, eksempelvis musik, gøgl, teater, maleri, madlavning, smykkefremstilling eller tekstil- og læderværksteder. 13

14 Dagtilbud er kendetegnede ved at foregå i en del af dagtimerne. De adskiller sig fra ambulante tilbud ved, at dagtilbudsydelserne ikke foregår i borgerens hjem, og at borgeren er tilknyttet dagtilbuddet over længere tid. De specifikke aktiviteter, der indgår i et dagtilbud, kan udgøre en integreret del af et botilbud, hvor der eksempelvis kan opereres med særskilte takster for de beboere, der også benytter dagtilbuddet Organisering af området Mange kommuner samarbejder med andre kommuner, regioner eller private leverandører på bo- og dagtilbudsområdet, jf. næste afsnit. Gribskov Kommune er imidlertid den eneste danske kommune, der indtil videre har gennemført en konkurrenceudsættelse på området. Efter opgave- og strukturreformen fik kommunerne mulighed for at hjemtage bo- og dagtilbud fra de tidligere amter. Det har kommunerne i vid udstrækning gjort, omend regionerne også varetager en række typisk større og mere specialiserede tilbud på området. Herudover kan der konstateres to tendenser. For det første et skift i retning af, at kommunerne i højere grad selv opretter tilbud for at undgå at købe. For det andet forsøger kommunerne i tiltagende omfang at tilrettelægge støtten, så den ydes i borgerens eget hjem eller i andre tilbud, for eksempel bofællesskaber (såkaldt 85-støtte, jf. afsnit 2.1.2), frem for at støtten ydes i relation til etablerede botilbud uden for borgerens hjem Markedet for bo- og dagtilbud Markedet for bo- og dagtilbud er karakteriseret ved, at der finder omfattende køb og salg af pladser sted. Størstedelen af handlen finder dog sted mellemkommunalt. Der er stor forskel på, hvor mange tilbud kommunerne hver især driver. Nogle kommuner køber sig primært til pladser hos andre kommuner, mens andre kommuner har flere pladser, end de har behov for, og således i højere grad sælger. Den omfattende handel mellem kommunerne skyldes blandt andet, at kommunernes tilbud har forskellige specialiseringer (nogle er eksempelvis målrettet borgere med specifikke sindslidelser, udviklingshæmmede eller lignende), således at kommunerne via det mellemkommunale samarbejde i højere grad får mulighed for at målrette ydelserne til borgernes specifikke behov. Taksterne for den mellemkommunale handel og handlen med regionerne fastsættes i regi af de fem Kommunekontaktråd (KKR), der er et politisk møde- og koordinationsforum. I KKR udarbejder kommunerne og den tilhørende region rammeaftaler, der omfatter forventninger til kapacitetsbehovet i forhold til de enkelte tilbud, og der fastsættes takster. Det er også i regi af KKR, at kommuner og regioner i fællesskab regulerer, udvikler og styrer tilbud på det specialiserede socialområde. Der er også relativt mange små private leverandører på området, der ofte er fondsejede eller selvejende. Der er en generel tendens på området til, at markedsandelen for private leverandører er større for tilbud til sindslidende end til borgere med fysiske handicap. Ligeledes gør det sig gældende, at de private tilbud overvejende er midlertidige, mens de længerevarende tilbud typisk opretholdes i offentligt regi. 2 2 Jf. Botilbudsområdet: Hvem Hvad Hvor. Kortlægning af området for botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende, KREVI

15 3 Afklaring af potentiale Potentialeafklaring udgør et essentielt element i kommunens forarbejde, inden der træffes beslutning om en eventuel konkurrenceudsættelse. Afklaringen bygger på en række strategiske overvejelser om, hvorvidt opgaverne er egnede til konkurrenceudsættelse, herunder om der er potentialer for kvalitets- og styringsforbedringer og/eller besparelser. Afklaringen omfatter også en vurdering af fordele og ulemper ved konkrete modeller for organiseringen af samarbejdet samt en vurdering af potentialet for, at markedet kan imødekomme de behov, som målgrupperne på området har. Afklaring af potentialet udgør endvidere et vigtigt led i etableringen af det politiske beslutningsgrundlag for en eventuel konkurrenceudsættelse af opgaverne. Konkurrenceudsættelse på bo- og dagtilbudsområdet kan være et emne, der pådrager sig politisk bevågenhed. Potentialeafklaringen bidrager til at kunne gøre politikerne bevidste om formål, rammer og konsekvenser af en forestående konkurrenceudsættelse. Dette kapitel i vejledningen skaber basis for, at kommunen bliver i stand til at afklare det strategiske grundlag for et beslutningsoplæg, der sikrer et solidt fundament for en oplyst beslutning vedrørende en eventuel konkurrenceudsættelse. Eftersom potentialet for en eventuel konkurrenceudsættelse afhænger af, hvorvidt indsatsen i bo- og dagtilbud findes egnet til konkurrenceudsættelse, indledes kapitlet med en beskrivelse af området. 3.1 Potentielle fordele ved øget offentlig-privat samarbejde Som nævnt ovenfor foregår der allerede i dag en vid udstrækning af offentlig-privat samarbejde på bo- og dagtilbudsområdet i de danske kommuner. Kommunerne køber allerede i dag størstedelen af tilbud eksternt dog primært i andre kommuner. Ingen danske kommuner har dog konkurrenceudsat opgaven. I dette afsnit vil der blive redegjort for de drivere, der taler for øget konkurrenceudsættelse på bo- og dagtilbudsområdet Målretning af opgaven og bedre ydelser I forbindelse med en konkurrenceudsættelse vil det være nødvendigt, at kommunen gør sig det klart, hvilke ydelser kommunen specifikt ønsker med hensyn til typer af støtte, behandling, målgrupper for støtten, krav til metode og effekt m.v. De faglige medarbejdere og brugerne kan med fordel inddrages i processen omkring beskrivelse af opgaveløsningen. Kommunen kan i den forbindelse opleve, at der sker en målretning af opgaven, hvor kommunen bliver mere bevidst om behov og ønsker i forhold til indholdet i bo- og dagtilbud. Konkurrenceudsættelse kan desuden give kommunen et billede af, hvad tilbuddet koster, da leverandørerne byder ind med priser og løsninger, der i højere grad afspejler deres reelle omkostninger. Via bud fra flere forskellige leverandører kan kommunen få et klart billede af, om ydelser, pris og kvalitet hænger sammen. Tilbud til flere forskellige leverandører kan desuden betyde en bedre styring af udgifter fremadrettet på grund af de bedre priser. Kommunen kan på den baggrund foretage et mere kvalificeret valg af samarbejdspartner end ved at handle direkte med en eller flere leverandører på udvalgte områder kombineret med egen varetagelse af opgaverne. 15

16 Effekter af konkurrenceudsættelse i svenske kommuner Målretning af opgaven er en af de væsentligste effekter, som kommunerne i Sverige fremhæver i vurderingen af konsekvenserne af at konkurrenceudsætte opgaven. Før etableringen af samarbejdet om konkurrenceudsættelse via fælles rammeaftaler havde kommunerne ikke nogen god fornemmelse for, hvad den rigtige pris for ydelserne var, og hvad de fik for pengene. Valget af leverandør var ifølge kommunerne ofte lidt tilfældigt og afhang af, om kommunerne i forvejen havde et langvarigt samarbejde med en lokal leverandør. Efter indførelsen af rammeaftalerne oplever kommunerne at have fået en bedre fornemmelse af, hvad en bestemt ydelse bør koste, samt hvilke forventninger de kan stille. Samarbejdet om konkurrenceudsættelsen af opgaverne har således været med til at højne kvaliteten og effektiviteten i systemet. Med private leverandører til at varetage driften af botilbud kan kommunen koncentrere sig om at varetage visitationen og være en professionel bestiller og samarbejdspartner, der sætter standarden for opgaverne. Kommunens opgave vil da i højere grad være at definere opgaver og fastlægge serviceniveau, kvalitetskrav og effektmål samt at foretage opfølgning på kontrakten og tilsyn med leverandøren. Det er endvidere forventningen, at kommunen vil få leveret bedre ydelser fra leverandøren, når denne har en klar beskrivelse af opgaven, tydelige krav til varetagelsen af opgaven samt handlerum til at finde den bedste måde at imødekomme kommunens ønsker og borgerens behov. Ifølge Gribskov Kommune, der har gennemført konkurrenceudsættelse på området, bidrog drøftelserne under kravspecifikationsprocessen i sig selv til at give området et kvalitetsløft. En anden fordel ved konkurrenceudsættelse kan være, at det øgede fokus på indholdet i opgaven og kravspecifikationen til leverandøren også kan være med til at sætte kommunens indsatser på bo- og dagtilbudsområdet i system. Derigennem kan kommunen få mulighed for at nytænke organiseringen af området samt øge styringen med det, således at kommunen får en bedre ide om, hvad ressourcerne på området bliver anvendt til. En professionalisering af kommunens køb af bo- og dagtilbud hos private leverandører gennem konkurrenceudsættelse kan samtidig sætte øget fokus på styring og ledelse af de private tilbud Leveringssikkerhed Ved at udbyde bo- og dagtilbud i konkurrence med brug af flerårige kontrakter kan kommunen potentielt opnå en højere grad af leveringssikkerhed. Det skyldes, at tilbudsleverandører alt andet lige bliver bedre til at varetage en opgave, når der er en klar bestilling, tydelige krav til opgaveløsningen og et handlerum til at finde den bedste måde at imødekomme kommunens ønsker og hjælpe den enkelte borger. Det kan for eksempel opnås via en fast kontrakt med en leverandør, hvor volumen aftales flere år i forvejen, og leverandøren således præcis ved, hvad der skal stilles til rådighed. I praksis kan der dog være en række vanskeligheder ved denne aftaleform, som beskrives nærmere i afsnit Alternativt kan der gøres brug af en rammeaftale, hvor der ikke aftales en fast volumen på forhånd, men blot gives et bud på den forventede efterspørgsel. Såfremt der indgås en rammeaftale med flere leverandører om den samme type ydelser, kan kommunen anvende andre leverandører, hvis der eksempelvis er overbelægning et sted Fokus på resultater og effekter Det kan samtidig være hensigtsmæssigt, at der opstilles krav til effekten og resultaterne af de leverede ydelser (funktionskrav), frem for meget specifikke krav til udførelsen af opgaverne på området (aktivitets- 16

17 krav). Dette giver mulighed for, at leverandørernes eventuelle særlige ekspertise og erfaringer kan anvendes til at effektivisere og forbedre ydelserne. Se afsnit for en nærmere gennemgang af funktionskrav. Konkurrenceudsættelse via funktionskrav kan derved øge kommunens fokus på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og kommunen kan således få en bedre forståelse af den kvalitet, leverandørerne på markedet kan tilbyde. Det er en af de væsentligste årsager til, at eksempelvis Holbæk Kommune overvejer at konkurrenceudsætte området. Et øget fokus på resultater og effekt ved opstilling af kravene til den ydelse, som den private leverandør skal varetage, kan ud over at bidrage til at højne ydelsernes kvalitet også give mere fleksibilitet i opgaveløsningen, fordi det i højere grad end hvis kommunen havde fastsat specifikke krav til opgaveløsningen giver leverandøren et spillerum til selv at vælge opgavetilgang og tilrettelæggelse. Det vil der ikke være noget til hinder for, så længe kvaliteten lever op til de effekt- og resultatkrav, der er specificeret. Fleksibilitet er vigtigt på bo- og dagtilbudsområdet, da kvalitet i ydelserne i vid udstrækning vil afhænge af mulighederne for løbende at tilpasse indholdet i de konkrete ydelser til borgerens ofte særdeles komplekse behov. Fokus på funktionskrav i Gribskov Kommune Gribskov Kommune lægger netop vægt på, at der er fokus på output frem for på input i vurderingen af leverandørernes opgavevaretagelse, blandt andet fordi det giver leverandørerne mulighed for at metodeudvikle til gavn for udviklingen på området og prissætningen af de pågældende opgaver. I forbindelse med fastsættelsen af krav til leverandøren kan kommunen for eksempel lægge vægt på, at der anvendes evidensbaserede eller anerkendte metoder, og der kan stilles krav til et vist niveau i forhold til kompetencer, bemanding m.v Fokus på udvikling Konkurrenceudsættelse kan desuden være et vigtigt element i forhold til udviklingen af området. Når en kommune konkurrenceudsætter driften af opgaver på bo- og dagtilbudsområdet, skabes der konkurrence om at levere den bedste løsning. Efter indgåelse af aftale med en eller flere leverandører kan samarbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at der løbende bliver fulgt op på ydelserne, drøftet udviklingsbehov og håndtering af eventuelle udfordringer i forbindelse med samarbejdet. Derigennem kan der opnås en løbende evaluering af samarbejdet og et aktivt fokus på at udvikle og forbedre løsningerne for borgerne. Fordelen ved at have et samarbejde med en privat leverandør kan således være, at der derigennem kommer ideer til forbedringer fra to sider både kommunens og leverandørens. Det kan tilsammen give et mere helhedsorienteret billede af området og sikre en mere dynamisk udvikling, hvor der samtidig tages højde for de økonomiske omkostninger ved opgaveløsningen. Samtidig vil leverandørens fokus på økonomisk rentabilitet i mange tilfælde være drivende for udviklingsforslag, der potentielt reducerer de omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen. For at sikre et øget fokus på udviklingen af området er det muligt at kombinere samarbejdsaftalen med en udviklingsaftale, hvor fremtidigt samarbejde om specifikke udviklingstiltag er specificeret. Det kan blandt andet gøres som et partnerskabssamarbejde, der er nærmere beskrevet i afsnit Alternativt kan det formuleres som et specifikt krav i kontrakten, at leverandøren skal indgå i den faglige udvikling. Det kan 17

18 eksempelvis ske ved formulering af et krav om, at leverandøren skal stille et nærmere defineret antal timer til rådighed til samarbejde og udvikling. Leverandøren kan også forpligtes til at indgå i et forum med kommunen, hvor temaer vedrørende samarbejde og udvikling drøftes. Se også afsnit for yderlige løsningsmodeller Fokus på kvalitetsstyring I forbindelse med en konkurrenceudsættelse kan der endvidere forventes at blive skabt et styrket fokus på kvalitetsstyring. Det sker for kommunens vedkommende ved, at kommunen bliver mere bevidst om kravene til resultatet af ydelserne, når disse skal beskrives i udbudsmaterialet. For leverandørerne opstår der også et øget fokus på kvaliteten i ydelserne, fordi kommunen stiller krav herom, men også via den øgede konkurrence mellem leverandører på markedet. Kvaliteten af leverandørernes ydelser vil sammen med prisen ofte være en vigtig konkurrenceparameter. Hvis leverandørerne kan påvise, at de leverer en høj kvalitet, kan det være med til at sikre leverandørerne, at de efterfølgende får flere borgere i deres tilbud eller bliver leverandører i flere kommuner. En konkret mulighed til at sikre opretholdelse af et nærmere defineret kvalitetsniveau kan for eksempel være at etablere en akkrediteringsordning, som leverandørerne skal opfylde efter indgåelse af en samarbejdsaftale og efterfølgende løbende skal overholde. En akkrediteringsordning kan være med til at sikre, dels at leverandøren lever op til nogle krav fra samarbejdets opstart, dels at kvaliteten ikke falder efter indgåelse af kontrakten. På bo- og dagtilbudsområdet arbejder Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) med akkreditering af tilbud, jf. Kommunerne kan i forbindelse med tilrettelæggelsen af tilsynsopgaven anvende tilsyn målrettet opfølgning på kravene i akkrediteringsordningen Fokus på økonomi Ud over det øgede fokus på kvalitet og effekt kan en konkurrenceudsættelse af bo- og dagtilbudsområdet også føre til et øget fokus på økonomi. Den større gennemsigtighed på markedet gør det lettere for kommunen at have en holdning til, hvad der skal betales for ydelserne. Kombineret med en højere grad af dokumentation, der gør kommunen bedre i stand til at følge udviklingen i efterspørgslen på de forskellige boog dagtilbud, er det samlet set lettere for kommunen at foretage et skøn over udgifterne på området fremadrettet. Derudover er en af de oplagte fordele ved konkurrenceudsættelse, at der etableres konkurrence blandt leverandørerne om at tilbyde det bedste produkt til den bedste pris. Der kan med andre ord potentielt opnås prisreduktioner ved en konkurrenceudsættelse, som ikke ville være mulige i de tilfælde, hvor kommunen selv varetog opgaven, eller hvor opgaven blev varetaget af private leverandører uden forudgående konkurrenceudsættelse. 3.2 Strategiske overvejelser I henhold til afsnit 3.1 er der mange potentielle fordele, der umiddelbart taler for øget offentlig-privat samarbejde via konkurrenceudsættelse. En beslutning om konkurrenceudsættelse af alle eller dele af kommunens ydelser på området for bo- og dagtilbud afhænger imidlertid af den eksisterende organisering og vare- 18

19 tagelse af området, kommunens ambitioner for området og de potentielle effekter ved en eventuel konkurrenceudsættelse. Det vil således ikke være givet på forhånd, at konkurrenceudsættelse nødvendigvis vil være den eneste eller den bedste måde, hvorpå kommunen vil kunne opnå en bedre opgavevaretagelse i form af besparelser, styrings- og/eller kvalitetsforbedringer. Det er heller ikke givet, at kommunen umiddelbart vil være klar til at foretage en konkurrenceudsættelse. For nogle kommuner vil en periode med erfaringsopbygning via eksempelvis intern kontraktstyring eller udbygning af arbejdet med kvalitetsstandarder kunne være formålstjenligt som led i opbygning af organisatoriske rammer til håndtering af en eventuel konkurrenceudsættelse. Dette afsnit giver en række eksempler på de strategiske overvejelser, kommunen kan gøre sig for at afklare organiseringen af området, herunder særligt potentialet for en konkurrenceudsættelse. Afsnittet sætter særligt fokus på overvejelser vedrørende potentialer, udfordringer og strategiske handlemuligheder i relation til vurdering af: Egnethed og afgrænsning af opgaven (afsnit ) Potentialer for øget kvalitet og effekt (afsnit ) Økonomiske potentialer (afsnit ) Potentialer for forbedret styring (afsnit ) Dette munder ud i en diskussion om kommunens modenhed i forhold til konkurrenceudsættelse i afsnit Forudsætninger for konkurrenceudsættelse Kommunen skal i forbindelse med afklaringen af potentialet ved konkurrenceudsættelse igennem en række strategiske overvejelser. Overvejelserne kan med fordel have fokus på, hvorvidt det for den enkelte kommune vil være muligt at opnå de potentielle fordele, der er beskrevet i afsnit 3.1. Relevante overvejelser omfatter, hvorvidt opgaven er egnet til at blive konkurrenceudsat både i forhold til opgavens målgrupper, typer af ydelser og volumen og om det for kommunen er muligt at opnå øget kvalitet og effekt, økonomiske potentialer og forbedret styring. Dette afsnit indeholder en hjælp til kommunen i vurderingen af, hvilke elementer den skal overveje for at kunne vurdere, hvorvidt det vil være muligt og fordelagtigt at konkurrenceudsætte området Vurdering af egnethed og afgrænsning For at kunne konkurrenceudsætte en opgave eller et område er det en væsentlig forudsætning, at det er muligt klart at specificere, hvad der skal omfattes af konkurrencen. Det er samtidig også vigtigt at overveje, hvordan samarbejdet med en privat leverandør i praksis vil påvirke de relaterede opgaver, der fortsat løses i kommunen. Afgræsning af opgaven kræver, at den nuværende opgaveudførelse og sammenhængen til andre opgaver beskrives. Om opgaven er egnet til konkurrenceudsættelse afhænger af, om opgaven kan adskilles fra relaterede opgaver, således at opgaveafgrænsningen er klar, og arbejdsgangene efter en konkurrenceudsættel- 19

20 se kan fungere effektivt. Vurderingen af, hvordan eventuelle snitflader til andre opgaver vil kunne håndteres ved en konkurrenceudsættelse, kan eksempelvis tage udgangspunkt i en beskrivelse af: Eventuel opdeling af området Overordnede arbejdsgange Snitflader til andre opgaver, der har betydning for en eventuel beslutning om at udbyde opgaven, herunder også snitflader til opgaver, der varetages i andre forvaltninger og sektorer, hvis sådanne snitflader er relevante for opgaveløsningen. Da målgruppen for bo- og dagtilbud er kendetegnet ved at have komplekse behov og mange snitflader til flere dele af det offentlige system, er det ikke sikkert, at opgavevaretagelsen for hele målgruppen vil være egnet til konkurrenceudsættelse. Afsnittene nedenfor indeholder en beskrivelse af de overvejelser, der er relevante i forbindelse med vurderingen af, hvilke målgrupper og ydelser der vil være egnet til konkurrenceudsættelse. Desuden beskrives de overvejelser, der bør gøres i forbindelse med vurdering af opgavens volumen og heraf følgende strategiske spørgsmål i forhold til fastsættelse af leveringforpligtelser. Afgrænsning af målgrupper Målgrupperne for bo- og dagtilbudsområdet udgør en broget gruppe med forskelligartede og komplekse behov, og for at være effektfulde skal ydelserne på bo- og dagtilbudsområdet tilpasses den enkelte borgers specifikke behov. Eftersom målgrupperne er forskellige, og det ikke er givet, at konkurrenceudsættelse vil være velegnet for alle målgrupper, er det vigtigt, at kommunen foretager en kortlægning af målgrupperne på området med henblik på at afgrænse målgruppen for en eventuel konkurrenceudsættelse. En kortlægning af målgruppen giver kommunen mulighed for at vurdere, hvordan målgruppens behov imødekommes med kommunens nuværende tilbudsvifte, samt eventuelt at revurdere praksis for tildeling af specifikke ydelser, jf. næste afsnit. Hvis kommunen vurderer, at behovene allerede imødekommes fyldestgørende, kan dette tale imod en konkurrenceudsættelse af opgavevaretagelsen. Der kan dog være konkrete områder, hvor der for eksempel ikke findes tilstrækkelige ressourcer og/eller kompetencer, og hvor det derfor giver mening at anvende private leverandører, eller hvor kommunen identificerer, at der til trods for eventuel overensstemmelse mellem behov og tilbudsvifte kan være potentielle fordele i form af eksempelvis højere kvalitet og lavere priser via en konkurrenceudsættelse, jf. afsnit 3.1. Konkurrenceudsættelse på bo- og dagtilbudsområdet har som grundlæggende forudsætninger, at: Det er muligt at foretage en gruppering af borgere i målgrupper. Der kan defineres entydige succeskriterier for opgavevaretagelsen i relation til de målgrupper, der identificeres. Omfanget af borgere i de identificerede målgrupper har et omfang (volumen), der gør det muligt at opnå fordele ved konkurrenceudsættelsen. En sådan gruppering forudsætter, at der fortsat (i henhold til serviceloven) foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Så længe udredningen er karakteriseret ved at være konkret og individuel, er der dog lovgivningsmæssigt ikke noget til hinder for at gruppere borgere med ensartede 20

21 behov og eventuelt at sammensætte ensartede ydelsespakker for disse borgere, hvis der er tale om ydelser, der specifikt adresserer de individuelt identificerede behov. Målgrupper i svensk rammeaftale I den svenske rammeaftale, der vedrører placeringer i botilbud til psykisk funktionsnedsatte borgere, skelnes der eksempelvis mellem grupper af borgere med rehabiliterende behov samt borgere med henholdsvis kortsigtet eller langsigtet behov for sygepleje. Voksenudredningsmetoden, der beskrives i afsnit 3.3.3, er et eksempel på et konkret værktøj, der omfatter en metode til på baggrund af en individuel og helhedsorienteret funktionsvurdering at foretage en gruppering af borgerne med ensartede behov. Herudover udgør metoden også et sagsbehandlingsredskab, der understøtter samtlige faser i borgerens sag, herunder også arbejdet med at definere individuelle mål for borgeren, som kravene til en eventuel privat leverandør kan tage udgangspunkt i. For nogle borgere kan det vise sig at være vanskeligt at beskrive krav til ydelserne. Det kan eksempelvis være tilfældet for borgere med problemstillinger, der kræver et længerevarende udrednings- og motivationsarbejde, før det vil være muligt at specificere borgerens behov. Der kan eksempelvis være tale om komplicerede psykiatriske diagnoser, eventuelt kombineret med misbrug, der kan vanskeliggøre en psykiatrisk diagnosticering. Det er dog ikke umuligt, at en privat leverandør vil kunne tilbyde specialiserede kompetencer inden for udrednings- og motivationsarbejde, som kommunen finder relevant for en sådan gruppe af borgere. Typisk vil konkurrenceudsættelse dog være mere egnet for borgere med veldefinerede behov og forholdsvis stabile forløb. I forbindelse med vurderingen af egnethed kan det endvidere være relevant for kommunen at vurdere omfanget af snitflader i en borgers sag. Målgrupperne for bo- eller dagtilbud vil i mange tilfælde have mange snitflader, der kræver koordination mellem flere forskellige forvaltninger i kommunen, ligesom der kan være et koordinationsbehov med det regionale sundhedssystem, for eksempel praktiserende læger og hospitaler, og andre aktører, eksempelvis Kriminalforsorgen. Figuren til højre illustrerer eksempler på snitflader i det offentlige system omkring en borger med en svær psykisk funktionsnedsættelse (fx skizofreni) og misbrug. Figuren tjener som eksempel på en kortlægning af snitflader for en af de mest komplekse målgrupper for bo- og dagtilbud. For en målgruppe som denne vil det for det første være relevant at vurdere, om borgernes behov kan beskrives tilstrækkeligt specifikt til, at overdragelse af opgaven til en privat leverandør kan realiseres. Generelt vil det for en borger med mange snitflader være relevant at overveje, om samarbejdet med en privat leverandør vil forøge koordinationsbehovet unødigt, og i hvilket omfang et privat botilbud i 21

22 tilstrækkelig grad vil være dækkende og fleksibelt i forhold til borgerens behov. Omvendt kan der også være fordele ved at anvende private leverandører til borgere med komplekse behov, hvis en privat leverandør er i stand til at tilbyde en specialiseret ydelse specifikt målrettet den pågældende gruppes behov. Det kan for eksempel dreje sig om målgrupper, hvor kommunen ikke råder over tilstrækkelige ressourcer eller kompetencer til at kunne sikre borgeren en fyldestgørende og effektiv indsats. Kortlægning af synergieffekter i Gribskov Kommune Kortlægningen af den nuværende opgavevaretagelse kan også resultere i afdækning af snitflader, der peger i retning af mulige synergieffekter på området. Det var netop tilfældet for Gribskov Kommune, der nu igennem en årrække har konkurrenceudsat driften af to botilbud for yngre borgere med svært fysisk handicap og kognitive skader. Her blev kommunen opmærksom på, at der som følge af botilbuddenes fysiske placering i tilknytning til et plejecenter kunne opnås faglige synergieffekter i form af øget videndeling ved at gennemføre en samlet konkurrenceudsættelse af driften for både plejecentrene og de kommunale botilbud for yngre borgere med svært fysiske handicap. Afgrænsning af konkrete ydelser Som beskrevet i afsnit spænder botilbudsbegrebet fra foranstaltninger i borgerens eget hjem til de lovgivningsafledte botilbud, der følger af SEL Denne vejledning har fokus på disse bo- og dagtilbud efter SEL samt botilbud efter almenboligloven med SEL 85-støtte. Vejledningen behandler således ikke SEL 85-støtte (bostøtte), der ydes til borgere i eget hjem. Fordelen for kommunen ved at tildele bostøtte frem for et egentligt botilbud er, at kommunen opretholder en høj grad af kontrol med ydelserne til borgeren og løbende kan skrue op og ned for disse, i takt med at borgerens behov ændrer sig. I forbindelse med overvejelserne om en eventuel konkurrenceudsættelse kan der dog være grundlag for at revurdere, hvordan kommunen i dag yder tilbud til målgruppen, herunder eksempelvis retningslinjer for, hvorvidt borgeren tildeles støtte i eget hjem frem for at få tilkendt et SEL 107- eller SEL 108-tilbud. En af bevæggrundene for øget anvendelse af SEL 85-støtte frem for botilbud er, at kommunen har forventet at kunne spare penge. Det er uvist, i hvilken udstrækning kommunerne foretager undersøgelser, der reelt dokumenterer dette, og udviklingen i omfanget af udgifter til særforanstaltninger peger i retning af, at nogle bostøttetilbud potentielt set overstiger det samlede omkostningsniveau for selv relativt dyre botilbud. Der kan potentielt være borgere i disse grupper, der kan have mere nytte af de løsninger, der tilbydes i et botilbud, og ved en samlet revurdering af praksis for tildeling af støtte til den samlede målgruppe kan det vise sig, at potentialet for øget anvendelse af botilbud er større end hidtil, og at den samlede volumen således potentielt kan være større. Generelt vil den samlede volumen forstået som omfanget af ydelser og dermed ressourcetrækket umiddelbart være størst på SEL 107- og 108-tilbud. I disse typer tilbud vil beboerne typisk have behov for et mere stabilt og dækkende tilbud med støtte døgnet rundt sammenlignet med borgere, der i konkrete situationer får behov for krisecentre (SEL 109), forsorgshjem, herberg og beskyttede pensionater(sel 110). Det kan derfor overvejes at afgrænse potentialeafklaringen til SEL 107- og 108-tilbud og tilbud efter almenboligloven, hvor omfanget af støtte svarer til SEL 107- og 108-tilbud. En sådan afgrænsning vil have den fordel, at den konkurrenceudsatte opgave udelukkende omfatter ydelser, der i forvejen er 22

23 kendt på det private marked, og at der vil være tale om helhedsorienterede tilbud, som i højere grad giver leverandørerne mulighed for fleksibilitet i opgaveløsningen end afgrænsede opgavetyper. Ud over at identificere grupperinger af borgere med ensartede behov ved hjælp af Voksenudredningsmetoden kan tilgangen til afgrænsning af opgaven også være at undersøge hidtidig visitationspraksis med henblik på at vurdere, om kommunen på trods af, at der foretages en individuel konkret vurdering for hver borger i praksis ofte ender med at tilbyde bestemte grupper borgere samme ydelsespakker. I givet fald kan det med fordel overvejes, om der vil være grundlag for at konkurrenceudsætte de pågældende ydelsespakker samlet. Fastsættelse af volumen og forpligtelser Grupperingen af borgerne i målgrupper kan ud fra en vurdering af snitflader og behov resultere i, at der defineres mange forskellige målgrupper. Størrelsen af de enkelte grupper har betydning for, om det er økonomisk rentabelt for kommunen at gennemføre konkurrenceudsættelse og for de private leverandører at afgive tilbud. Det er derfor vigtigt at vurdere, om den potentielle volumen inden for den enkelte målgruppe er tilstrækkelig til at sikre en effektiv opgavevaretagelse hos de private leverandører. Forventningen må være, at kommunen alt andet lige kan opnå et økonomisk bedre tilbud, hvis en leverandør får en stor volumen. Hvis konkurrenceudsættelsen opdeles i en række delaftaler, splittes volumen op i mindre enheder. Det skaber grundlag for vurdering af prismodellens specifikke konstruktion, herunder eksempelvis om muligheden for, at leverandørerne kan tilbyde en rabat, hvis de tildeles flere/alle delaftaler på et givet område. Givet målgruppens kompleksitet er det dog gennemgående forventningen, at målgrupperne for de specifikke bo- og dagtilbud vil være forholdsvis små i den enkelte kommune. Der kan ikke gives noget generelt pejlemærke for, hvor stor den specifikke målgruppe for en bestemt type tilbud skal være, for at konkurrenceudsættelse vil give mening. Eksempelvis kan omkostningsniveauet til en lille kompleks gruppe udgøre en væsentlig post, hvorfor det i nogle tilfælde kan være relevant at konkurrenceudsætte opgavevaretagelsen for en mindre gruppe. De forventede fordele ved at gennemføre en konkurrenceudsættelse i form af besparelser, forbedret styring og kvalitet skal dog kunne høstes i et omfang og inden for et tidsperspektiv, der ud fra kommunens vurdering står mål med omkostningerne ved at forberede og gennemføre konkurrenceudsættelsen. Erfaringer med udbud af et begrænset antal pladser Gribskov Kommune har konkurrenceudsat driften af botilbud med henholdsvis seks og otte pladser samt støtte til borgere i eget hjem inden for samme eller relaterede målgruppe. Det er kommunens vurdering, at denne størrelse udgør en nedre grænse for, hvilken volumen det ville være meningsfuldt at udbyde. 23

24 Volumen i svenske rammeaftaler Det er netop overvejelserne omkring at sikre en tilstrækkelig volumen for konkurrenceudsættelse, der fik 46 svenske kommuner fra henholdsvis Skåne, Halland og Kronoberg til at etablere samarbejdet omkring udbud af rammeaftaler på det specialiserede socialområde. Ved at samarbejde på tværs af kommuner vil det være muligt i samarbejde at definere grupperinger og opnå en større kritisk masse af borgere inden for disse. Overvejelser vedrørende konstruktion af rammeaftaler og mellemkommunalt samarbejde er uddybet i afsnit Estimering af den fremadrettede udvikling i volumen er også væsentlig i forhold til at sikre tilstrækkelig kapacitet, idet en af forudsætningerne for at opnå højere leveringssikkerhed er, at der kan indgås flerårige kontrakter på området. Hvis leverandøren skal forpligte sig til at levere en nærmere defineret kapacitet i et givet tidsrum, kræver det for det første, at kapacitetsbehovet (efterspørgslen på pladser) kan opgøres for det pågældende tidsrum, og for det andet, at det er attraktivt for leverandøren at tilbyde den nødvendige kapacitet. Kommunen har en interesse i at kunne opgøre dette kapacitetsbehov med størst mulig præcision, idet den forventede udvikling i kapacitetsbehovet vil være afgørende for valg af bindings- og afregningsstrukturer. Såfremt der forventes et ustabilt kapacitetsbehov vil lange bindingsperioder være ugunstige for kommunen og vice versa. Ligeledes kan kommunen med fordel være opmærksom på at undgå, at leverandøren som følge af utilstrækkelig belægning eksempelvis udvider sin målgruppe og dermed udvander en eventuel specialisering. Leverandørens fysiske rammer kan endvidere være en relevant parameter, der kan tilgodese en større fleksibilitet. Ved overvejelser om eventuel konkurrenceudsættelse af bo- og dagtilbud er det desuden vigtigt at tage højde for servicelovens krav til de konkrete botilbud. Eksempelvis stiller SEL 107 krav om, at borgere, der er placeret i et botilbud, ikke må flyttes mod deres vilje, medmindre formålet med opholdet er opfyldt, den pågældende borger har et varigt behov for en boform efter den sociale lovgivning, eller botilbuddets godkendelse trækkes tilbage som følge af misligholdelse. Den tidsmæssige udstrækning af botilbuddene kan derfor være af en længere varighed, og det er derfor vigtigt, at overvejelserne om eventuel konkurrenceudsættelse af hele eller dele af området adresserer denne problemstilling. Med andre ord skal kommunens behov for fleksibilitet i kapacitet og varighed balanceres i forhold til leverandørens ønske om en stabil efterspørgsel over tid. Løsningsmodeller til sikring af fleksibilitet i kapaciteten beskrives i afsnit Den strategiske afklaring bør omfatte en vurdering af, hvordan leveringssikkerhed kan opnås. Det omfatter en vurdering af, om der via de kontraktlige rammer kan fastlægges en proces, der sikrer en effektiv tilbageførelse af opgaven til kommunen, hvis det bliver nødvendigt. På baggrund af en vurdering af kapacitetsbehovet kan dette omfatte overvejelser om, hvordan samarbejdet skal kunne håndtere udsving i kapacitetsbehovet. Som grundlæggende pejlemærke er det vigtigt, at der konstrueres en kontraktlig ramme for risikodeling, der sikrer leverandøren muligheden for at drive en rentabel forretning, og som samtidig er let at administrere for kommunen. Udfordringerne med opgørelse af det fremtidige kapacitetsbehov sammenholdt med en række forskelligartede ydelsesbehov på tværs af kommunens målgruppe kan i en vis udstrækning håndteres via anvendelse af rammeaftaler med en række forskellige leverandører. Dette er nærmere beskrevet under afsnit

25 Vurdering af potentialer for øget kvalitet og effekt Fokus på kvalitets- og effektstyring udgør nogle af de væsentligste forventede fordele ved en konkurrenceudsættelse. Opnåelsen af disse fordele kræver imidlertid, at kommunen er i stand til at definere entydige krav til ydelsernes kvalitet og effekt. Erfaringerne med og særligt dokumentationen for, hvilke ydelser der reelt har effekt i forhold til at opretholde eller forbedre målgruppens funktionsevne og livskvalitet, er dog endnu beskedne. Kommunerne har ikke haft tradition for at gennemføre systematiske kvalitets- og effektmålinger hverken på bo- og dagtilbudsområdet eller generelt. I forbindelse med, at kommunerne i stigende omfang må anvende nye løsningsmodeller og metoder for at imødegå højere omkostninger til en større forsørgerbyrde, er kommunerne dog begyndt at udvise mere interesse for i højere grad at gennemføre systematiske målinger og opnå evidensbaseret viden. Det betyder grundlæggende, at arbejdet med at sikre et øget fokus på kvalitets- og effektstyring kan kræve en større omstilling og kulturændring i kommunen alt afhængigt af kommunens ambitionsniveau i denne henseende. Selve arbejdet med at udarbejde udbudsmateriale vil som minimum gøre kommunen mere bevidst om kravene til kvaliteten af ydelserne og således være et skridt i retning af et større fokus på, hvad der skal til for at skabe og foretage opfølgning på kvalitet i forhold til målgruppen. Hvis kommunen i øvrigt anvender et systematisk redskab til at afdække funktionsniveau, kan der med fordel tages udgangspunkt i de behov, der herved defineres for den enkelte borger, for eksempel i borgerens handleplan. Voksenudredningsmetoden, som beskrives i afsnit , omfatter en metode til at foretage opfølgning på disse mål, som kommunerne kan anvende til inspiration. Et andet værktøj til opfølgning på mål på det specialiserede voksenområde, herunder bo- og dagtilbudsområdet, er dokumentationsredskabet Faglige Kvalitetsoplysninger, der er udarbejdet på baggrund af Voksenudredningsmetoden. Der kan findes flere oplysninger om redskabet på KL s hjemmeside. Hvis kommunen har et udgangspunkt, hvor der slet ikke foretages systematiske målinger, vil kommunen givetvis komme til at bruge flere ressourcer på at foretage kvalitets- og effektstyring end i dag. Fordelen er dog, at kommunen opbygger viden om, hvilke indsatser der virker og med tiden således vil kunne blive bedre til at vælge mindre effektfulde tilbud fra. Målinger af kvalitet vil ikke i sig selv skabe kvalitet, men den viden, som målingerne skaber, kan tjene som grundlag for faglig refleksion på botilbuddet, for eksempel i forhold til, hvordan støtten tilrettelægges, hvilke aktiviteter der bedst motiverer borgeren m.v. Denne refleksion er fint i tråd med læringscirkelen til højre, der lægger op til en systematisk løbende refleksion og forbedring af egen praksis. Rent strategisk vil det således være væsentligt for kommunen dels at afveje udbyttet af de ressourcer, der må afsættes til fastsættelse af kvalitets- og effektkrav til leverandørerne, dels at overveje ambitionerne i retning af at lade konkurrenceudsættelsen indgå som led i en generel styrkelse af målings- og dokumentationspraksis på området. 25

26 Afsnit omfatter endvidere en beskrivelse af, hvordan et partnerskabssamarbejde rummer potentialer for løbende forbedring af kvaliteten i ydelserne via samarbejde med private leverandører. Fastsættelse af serviceniveau Konkret omfatter arbejdet med fastsættelse af krav til kvalitet og effekt også, at kommunen overvejer at fastsætte eller konkretisere sit eget serviceniveau. Et serviceniveau beskriver indholdet og omfanget af de tilbud og ydelser, som kommunen som udgangspunkt tilbyder og som de private leverandører således vil skulle leve op til. Et serviceniveau på et område er en ramme for, hvad kommunen typisk vil tilbyde, og hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer. Det er dog ikke bindende retningslinjer. De konkrete afgørelser skal som fastsat i serviceloven bero på en individuel vurdering. Fastsættelsen af serviceniveauet er en proces, der beror på en afdækning af kommunens nuværende praksis og fastsættelse af en ramme for det fremtidige serviceniveau. Fordelene ved at fastsætte et serviceniveau på området er mange og er opsummeret i boksen herunder. Fordele ved at fastsætte serviceniveauer Kommunalbestyrelsen får et redskab til at skabe sammenhæng mellem økonomien og de ydelser, som borgerne modtager. Lederne får et redskab til sikre en daglig styring af området og grundlag for opfølgning på budget og den service m.m., der ydes til borgerne. Medarbejderne i forvaltningen og hos leverandørerne får en fælles faglig ramme for det daglige arbejde. Borgerne får med et serviceniveau klar besked om de ydelser, den enkelte borger kan modtage, hvis der er behov for hjælp. Serviceniveauet er således med til at understøtte styringen af området. Serviceniveauet bidrager til at sikre, at kommunen kan undgå en situation, hvor der må trækkes i bremsen sidst på året. Serviceniveauet udgør en fælles ramme, der skal sikre, at borgere med ensartede behov også har lige muligheder for at modtage hjælp. Serviceniveauet er en fælles faglig ramme for arbejdet, der samtidig sikrer sammenhæng til de politiske prioriteringer og økonomien. Serviceniveauet giver et grundlag for forventningsafstemning både i forhold til borgerne og i forhold til de leverandører, der skal udføre indsatsen. Kilde: Social- og Integrationsministeriet, KEK: Vejledning til udvikling af serviceniveau. 26

27 Arbejdet med at udvikle et serviceniveau omfatter fire trin 1. Nøgletal: Kortlægning af målgrupper, aktiviteter og ydelser. 2. Nuværende praksis: Kortlægning af nuværende tildelingspraksis og typiske årsager til tildeling. 3. Definition af serviceniveau: På grundlag af kortlægningerne defineres formål, målgrupper, tildelingskriterier og omfang i forhold til de enkelte tilbud og ydelser, og der fastlægges rammer for opfølgning på indsatsen. 4. Politisk behandling: Serviceniveauet behandles på det politiske niveau. Politisk behandling Definition af serviceniveau Nuværende praksis Nøgletal På hjemmesiden for KEK-projektet (kvalitet, evidens og kompetence) 3 findes en række konkrete redskaber, der kan anvendes i arbejdet under de enkelte trin. Fastsættelsen af serviceniveauer kan kobles til de målgrupper, kommunen identificerer ved anvendelse af Voksenudredningsmetoden. Det kan ske i forbindelse med den konkrete udarbejdelse af serviceniveauet, hvor det med fordel kan drøftes, hvordan der sikres overensstemmelse mellem borgerens behov og kommunens tilbudsvifte på området i dag og fremadrettet. Herved understøttes den konkrete udarbejdelse af serviceniveauet af en metode, der er direkte relevant for arbejdet med fastsættelse af krav til leverandøren. Det kan ligeledes give input til eksempelvis anvendelsen af tilbudsviften, indsatser i forhold til konkrete målgrupper og tildelingskriterier for serviceniveauet Vurdering af økonomiske potentialer Et væsentligt mål med at konkurrenceudsætte en opgave kan være muligheden for at opnå en effektiviseringsgevinst. Kommunens nuværende omkostningsniveau er en væsentlig parameter for, om det er realistisk at opnå en effektiviseringsgevinst, men også omkostninger til at gennemføre konkurrenceudsættelse har betydning særligt hvis det er første gang, kommunen gennemfører processen. Det forventede besparelsespotentiale bør som udgangspunkt stå i et rimeligt forhold til omkostningerne ved at konkurrenceudsætte og omkostningerne ved at udarbejde og følge op på det efterfølgende kontraktgrundlag. Fordele i form af forbedret styring og kvalitet kan dog også være af relevans for vurdering af omkostningsniveauet. Processen for vurdering af det økonomiske potentiale kan omfatte de nedenfor beskrevne elementer. 4 Opgørelse af nuværende omkostninger: Beskrivelse af kommunens nøgletal på det pågældende område. Dette omfatter en omkostningsberegning på omkostningerne til at varetage opgaven for de pågældende mål- eller ydelsesgrupper eller budgettet for de specifikke bo- og dagtilbud, der i dag løser opgaven internt. Relevante forholdstal kan opgøres, for eksempel udgifter per indbygger. 3 Jf. 4 Jf. KL s notat Procesguide for afklaring af konkurrenceudsættelsespotentiale, Guiden kan findes på Udbudsportalen.dk 27

28 Vurdering af et eventuelt besparelsespotentiale: Der kan eksempelvis gennemføres en vurdering ved hjælp af kendte prisniveauer i markedet. Hvis dette findes for usikkert eller unøjagtigt, kan besparelsespotentialet eventuelt også opgøres som et skøn, der bygger på en dialog med udvalgte leverandører. Dette kræver, at det er muligt for leverandørerne at regne på, hvad opgaven koster at udføre og dermed prisfastsætte ydelserne. Omkostninger relateret til konkurrenceudsættelsen: Der kan anføres et kvalificeret skøn over den forventede ressourceindsats (værdi af internt timeforbrug og eventuelle omkostninger til ekstern bistand) til at forberede og gennemføre konkurrenceudsættelsen, herunder analyser på området, udarbejdelse af udbudsmateriale, besvarelse af spørgsmål, vurdering af tilbuddene og indgåelse af kontrakt. Følgeomkostninger: Der kan anføres et kvalificeret skøn over følgeomkostningerne ved at udlicitere med udgangspunkt i Budget- og regnskabssystemets kapitel Vurdering af de samlede økonomiske effekter ved en konkurrenceudsættelse: Foretage en sammenfattende vurdering af de økonomiske effekter ved en konkurrenceudsættelse. I tillæg til de ovenfor nævnte vurderingsparametre kan det være relevant at foretage et kvalificeret skøn over den forventede ressourceindsats til gennemførelse af opfølgning på kvalitet og effekt i tilbuddet, jf. afsnit , samt på i øvrigt at betjene den private leverandør efter indgåelse af kontrakten. Kontrolbud I tillæg til en eventuel konkurrenceudsættelse kan kommunen endvidere beslutte at afgive kontrolbud. Kontrolbud kan være en måde til at vurdere, om kommunen selv løser eller fremadrettet vil kunne løse opgaven med et kvalitets- og ressourceniveau, der er på niveau med eller billigere end opgavevaretagelsen hos de private leverandører. Aktiviteter i forhold til afgivelse af kontrolbud omfatter blandt andet: Organisering af kontrolbuddet Bemanding af opgaven Udarbejdelse af tilbud Udbudsportalens trin for trin-guide indeholder yderligere information om anvendelse og udarbejdelse af kontrolbud Vurdering af potentialer for forbedret styring Grundlæggende er det tanken, at konkurrenceudsættelse kan indgå som led i en strategi, der sigter på at professionalisere kommunens køb af bo- og dagtilbud hos private leverandører. Det er ikke ensbetydende med, at driften af bo- og dagtilbud ikke fungerer i kommunen i dag. Dog viser Udbudsportalens potentialeafklaringer og inspirationsoplæg 6, at flere kommuner i dag finder det vanskeligt at foretage konkurrenceudsættelse af kommunens ydelser. 5 Se Budget- og regnskabssystemets kapitel 9.6 på hjemmesiden for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: 0omkostningskalkulationer/afsnit/ /CurrentVersion/9.6.pdf 28

29 Ud fra disse erfaringer er det indtrykket, at køb af tilbud i nogen udstrækning er baseret på utilstrækkelig gennemsigtighed, og det bliver vanskeligt for kommunerne at foretage økonomistyring på et oplyst grundlag samt at vurdere sammenhæng mellem udgifter og resultater på området. Den enkelte sagsbehandlers tidligere erfaringer med tilbud på markedet kan i mange tilfælde blive afgørende for valg af konkret tilbud. En praksis, der ud fra en faglig synsvinkel ikke nødvendigvis imødekommer borgerens behov bedst muligt. Ved beslutning om en konkurrenceudsættelse indgår også en række strategiske overvejelser om fastsættelsen af råderummet for private leverandører i samarbejdet. Følgende overvejelser vil være relevante: Hvor store økonomiske og indholdsmæssige handlemuligheder skal institutionen have? Hvilken form for økonomisk og bevillingsmæssig styring sikrer den bedste incitamentsstruktur? Skal der anvendes sanktioner ved overtrædelse af kontrakten? Hvem i kommunen forvaltning eller institution har den økonomiske gevinst og risiko i forbindelse med drift og variationer i belægningen? Grundlæggende vil det gælde, at jo mere leverandøren har ansvar for gevinst og risiko, jo større incitament har leverandøren til at skabe et tilbud, der har et godt fagligt indhold og en konkurrencedygtig pris. Dette taler for en aktivitetsbaseret afregningsmodel, der dog omvendt rummer udfordringer for leverandøren ved skiftende belægning. Det kan lede til en suboptimal situation, hvor et snævert fokus på at fylde pladserne har konsekvenser for specialiseringsgraden og kommunens behov for at have pladser til rådighed. Det kan derfor være hensigtsmæssigt med en kombinationsmodel. Denne type overvejelser vedrørende valg af styringsmekanismer uddybes i afsnit Modenhed i forhold til konkurrenceudsættelse Ovenstående eksempler på strategiske overvejelser i forhold til vurderingen af området giver en indikation af, at arbejdet med konkurrenceudsættelse for at realisere sit fulde potentiale kræver et grundigt forarbejde i kommunen. Nogle kommuner vil være længere fremme end andre for så vidt angår opbygning af erfaringer med eksempelvis gennemførelse af konkurrenceudsættelse på det sociale område, målgrupper, fastsættelse af serviceniveau, formulering af kvalitetskrav og kontraktstyring. Herudover vil realiseringen af mange af potentialerne også indebære en effektivisering af kommunens egen drift på området. Her kan der være forskelle mellem kommunerne i forhold til, i hvilken grad de er rustet til at specificere, styre og følge op på samarbejdet med en ekstern part. Hvis kommunens erfaringer på disse områder er beskedne, vil det kræve en væsentlig satsning at få etableret en sammenkobling mellem fagområdet og kommunens indkøbsorganisation. En satsning, der kræver politisk opbakning. Kommunens vurdering af, hvorvidt området egner sig til konkurrenceudsættelse, bør derfor også omfatte en vurdering af, om timingen er den rette. Det er muligt, at kommunen vil have godt af at modnes i et roligt tempo, hvor der i stigende omfang satses på at implementere redskaber, der baner vejen for en øget markedsmodning på området. 6 Potentialeafklaringer og inspirationsoplæg kan findes på Udbudsportalen.dk. 29

30 Konkurrenceudsættelse af dele af social- og sundhedsområdet i Skive Kommune I Skive Kommune, der har udarbejdet en potentialeafklaring i samarbejde med Udbudsportalen, er strategien at satse på at konkurrenceudsætte dele af social- og sundhedsområdet for herved at kunne følge udviklingen og sammenligne med ikke-konkurrenceudsatte områder. Eksempelvis har kommunen tre store centre for udviklingshæmmede, hvor tanken er, at det ene center kunne udbydes. Beslutningen herom afventer p.t. politisk opbakning til strategien. Potentialeafklaringen fra Skive Kommune kan findes på Udbudsportalen.dk. 3.3 Organisering I beslutningen om konkurrenceudsættelse ligger en række valg omkring kommunens interne organisering af samarbejdet med de(n) private leverandør(er) og en vigtig afgrænsning mellem kommunens myndighedsopgave og leverandørens driftsansvar. Dette afsnit sætter fokus på, hvordan bo- og dagtilbudsområdet er organiseret i dag, og hvordan organiseringen i højere grad ville kunne understøtte offentlig-privat samarbejde, herunder hvilke konkrete redskaber organiseringen kunne omfatte. Afsnittet omfatter ikke en diskussion af de organisatoriske temaer, der specifikt knytter sig til valg af samarbejdsmodel i relation til den private leverandør. Dette vil blive gennemgået i afsnit 3.5. Indledningsvist gives en gennemgang af den nuværende organisering af bo- og dagtilbudsområdet (afsnit 3.3.1). Dernæst beskrives afgrænsningen i forhold til myndighedsopgaven (afsnit 3.3.2), og til sidst (i afsnit 3.3.3) beskrives de konkrete redskaber Nuværende organisering Kommunerne har det fulde finansieringsansvar på bo- og dagtilbudsområdet, ligesom de i vid udstrækning også har et driftsansvar, i det omfang de selv driver bo- og dagtilbud. I organiseringen af området har den enkelte kommune et handlerum for så vidt angår valg af foranstaltninger til borgerne, serviceniveauet for de ydelser, der tilbydes, samt i forhold til de valg, der afgør sammensætningen af kommunens egen tilbudsstruktur. Dette indebærer, at: Kommunen kan vælge imellem at visitere til forskellige typer bo- og dagtilbud eller alternativt visitere til ambulante tilbud (foranstaltninger i borgerens eget hjem), jf. afsnit Kommunen kan vælge imellem at købe tilbud eksternt eller selv at drive tilbud. Med hensyn til kommunernes valg af intern tilbudsstruktur gør det sig gældende, at de mest udbredte former for botilbud følger af SEL 107 og 108. Udgifterne til støtte i eget hjem er tredoblet fra 2002 til 2011 og er steget fra 2010 til 2011, hvor den samlede udgiftsvækst på området er faldet. Der er dog ikke noget, der umiddelbart tyder på, at stigende udgifter til støtte i eget hjem modsvares af et fald i udgifterne til botilbud, der også er steget i perioden. 7 Der kan være forskellige strategiske overvejelser forbundet med valg af organisering. Kommunerne kan, som nævnt i afsnit , have et ønske om at kunne kontrollere og løbende regulere den støtte, der bliver givet til borgerne. Det er ikke nødvendigvis givet, at der er tale om en billigere eller fagligt mere op- 7 Jf. Botilbudsområdet: Hvem Hvad Hvor. Kortlægning af området for botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende, KREVI 2012, s. 1f. 30

31 timal praksis, og der er for de fleste kommuners vedkommende ikke foretaget opfølgende undersøgelser på konsekvenserne af denne praksis. Tendensen i forhold til ekstern opgavevaretagelse er, at der grundlæggende finder en omfattende handel sted. Størstedelen af denne handel finder dog sted mellemkommunalt. Læs mere herom i afsnit Uafhængigt af, om kommunen selv varetager opgaven eller samarbejder med private leverandører om opgavevaretagelsen, vil der i kommunen være en sagsbehandler, der varetager myndighedsansvaret i relation til den enkelte borger. Myndighedsansvaret for bo- og dagtilbudsområdet er typisk placeret i kommunens socialforvaltning, hvor borgeren i mange tilfælde vil være tilknyttet en kontaktperson (en sagsbehandler, rådgiver eller lignende) Afgrænsning i forhold til myndighedsopgaver Tildeling af ydelser eller visitation er en myndighedsopgave, som kommunen skal varetage, og som derfor ikke kan indgå i konkurrenceudsættelsen. Visitationen omfatter en vurdering af grundlaget for tildeling af støtten, herunder vurdering af borgerens funktionsniveau, samt bestilling af og opfølgning på den støtte, der ud fra en socialfaglig vurdering findes mest hensigtsmæssig for den enkelte. Visitationen beror på en individuel udredning af borgerens behov, der sigter mod at støtte borgere ved hjælp af foranstaltninger, der er effektive, men, i øvrigt, i mindst muligt omfang virker indgribende på borgerens liv. De retlige afgørelser, der er forbundet med visitationen, er et kommunalt myndighedsansvar, der ikke kan overdrages til andre aktører. Kommunen har således ansvar for at udarbejde individuelle handleplaner for borgeren og føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, også når de løses af andre, og med, at den enkelte borger får den ydelse eller det tilbud, der er truffet afgørelse om efter serviceloven. Figuren til højre kan anvendes til afgrænsning af opgaver i relation til myndighedsopgaver. Figuren illustrerer et forløb omkring en borger, der består af følgende faser: Udredning, fastsættelse af individuelle mål (til brug for handleplanen), planlægning og udførelse af faglige indsatser samt efterfølgende opfølgning og eventuel justering af mål og indsatser. Det fremgår, at forløbet for borgeren typisk foregår iterativt, idet indsatserne over for borgeren kan justeres, i takt med at borgerens behov ændrer sig. Boog dagtilbud vil være eksempler på konkrete faglige indsatser til den enkelte borger, og det er således denne del af opgavevaretagelsen, der kan konkurrenceudsættes. Her gælder det som forudsætning, at borgeren accepterer kommunens beslutning om, hvilket botilbud der vil være relevant for borgeren. Borgerne har imidlertid frit valg og kan klage til Ankestyrelsen over kommunernes beslutning. Hvis en privat leverandør varetager driften på området, kan leverandøren dog også foretage suppleren- 31

32 de faglige udredninger eller diagnosticering af borgerens behov. Der kan eksempelvis være tale om en misbrugsfaglig eller psykiatrisk udredning. Ligeledes kan en privat leverandør som led i indsatsen på tilbuddet fastsætte individuelle mål i samarbejde med borgeren, eksempelvis med henblik på at motivere borgeren. Ved offentlig-privat samarbejde opstår der således en række grænseflader mellem kommunen og de(n) private leverandør(er). Det er i den forbindelse særlig vigtigt formelt at beskrive en klar ansvarsfordeling mellem kommunen og leverandøren for at sikre et operationelt samarbejde. I denne forbindelse er det blandt andet væsentligt at specificere, hvem der har ansvar for hvilken del af forløbet, kontakten, opfølgning m.v. Et redskab til at sikre en klar ansvarsfordeling er BUM-modellen, der gennemgås i afsnit Konkrete værktøjer til organisering af området Det er generelt væsentligt for en kommune at have en intern organisering, der bygger på klar ansvarsfordeling og struktureret fremgangsmåde i sagsbehandlingen for derigennem at opnå en optimal udnyttelse af kommunens ressourcer. Hvis kommunen derudover overvejer at konkurrenceudsætte dele af deres opgaver og derigennem skal samarbejde med private leverandører, er det særligt vigtigt med en intern organisering i kommunen, der bygger på klar ansvarsfordeling og fremgangsmåde, for at få det optimale ud samarbejdet med den private leverandør. Idet den interne organisering skal understøtte samarbejdet bedst muligt. I dette afsnit gennemgås forskellige værktøjer og redskaber, der kan være med til at udvikle organiseringen, således at den i højere grad understøtter samarbejdet med eksterne leverandører Klar ansvarsfordeling (BUM-modellen) BUM-modellen (bestiller-udfører-modtager-model) er en konkret model til at sikre en klar ansvarsfordeling mellem nærmere definerede bestiller- og udførerenheder i en kommune. Det centrale afsæt for BUMmodellen er en adskillelse af roller, der sikrer, at bestilleren kan fokusere på borgerens behov og udmønte kommunens serviceniveau gennem visitation og beskrivelse af ydelser. Udførerenheden har på den anden side ansvaret for at levere og dokumentere det aftalte serviceniveau. Ud over ansvarsfordelingen giver BUM-modellen en klar økonomisk opdeling. Visitationen disponerer over og har ansvaret for områdets samlede økonomiske ramme. For denne ramme finansieres de tilbud, som borgeren visiteres til. Det betyder, at områdets samlede budgetramme er placeret det sted, hvor omfanget af den kommunale service typisk både defineres og udmøntes. På bo- og dagtilbudsområdet, hvor kompetencer inden for flere af kommunens fagområder ofte er relevante at inddrage i en sag, kan kommunen vælge at arbejde med en såkaldt modificeret BUM-model. Det kan være en måde, hvorpå det kan sikres, at der fra bestillers side trækkes på udførerens specialviden i forhold til faglighed og målgruppe i forbindelse med visitationsarbejdet. Kommunen kan også opnå, at der arbejdes med en vis fleksibilitet i ydelsesbeskrivelsen. Den modificerede BUM-model baserer sig med andre ord i højere grad på videndeling internt i kommunen, men den ændrer ikke på ansvarsfordelingen. For en nærmere gennemgang af den modificerede BUM-model, se KL s rapport fra 2006 Den modificerede BUMmodel Nye udfordringer på social- og sundhedsområdet. Ligesom det er vigtigt i samarbejdet mellem bestiller (typisk myndigheden i kommunen) og leverandør (der kan være både offentlig og privat), er det også vigtigt at have en klar beskrivelse og afgrænsning af ansvarsfordelingen mellem de medarbejdere i kommunen, der er involveret i en borgers sag. Eksempelvis kan det 32

33 fremgå af ansvarsfordelingen, at sagsbehandleren står for al kontakt til bo- eller dagtilbuddet, således at der ikke opstår misforståelser Klar fremgangsmåde (Voksenudredningsmetoden) Et andet vigtigt element i kommunens interne organisering er en klar fremgangsmåde for hvert sagsforløb. Det vil sige en fremgangsmåde, der klart beskriver, hvad der skal gøres, og af hvem, fra kommunen første gang modtager henvendelse om borgeren, til borgerens sag eventuelt afsluttes. Fremgangsmåden er også med til at definere kommunens serviceniveau. For overvejelser vedrørende serviceniveau, se afsnit I forbindelse med en systematisering af sagsbehandlingen og udredningen af borgeren kunne et redskab være anvendelsen af Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside: Voksenudredningsmetoden er en national metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksne-området, derunder bo- og dagtilbudsområdet. Metoden indeholder redskaber til at understøtte alle væsentlige faser i borgerens forløb (jf. figuren i afsnit 3.3.2), herunder: Henvendelsen om hjælp Udredning af borgeren Udarbejdelse af afgørelse og handleplan (herunder fastsættelse af individuelle mål) Planlægning og bestilling af indsatser Opfølgning på og eventuel justering af indsatser Redskaberne bidrager til at systematisere sagsbehandlingen og udredningen, herunder de oplysninger, der er relevante at opsamle og registrere i forløbet fra der modtages en henvendelse om hjælp, til der følges op på den leverede indsats. Voksenudredningsmetoden giver alle medarbejdere og faggrupper i kommunen et fælles sprog og et værktøj til at sikre en systematisk og grundig udredning af den enkelte borgers behov og funktionsniveau, hvilket efterfølgende kan danne grundlag for at arbejde strategisk med målgrupper. Figuren til højre illustrerer de temaer, der indgår i funktionsvurderingen, der gennemføres for den enkelte borger, og som afdækker forskellige aspekter af borgerens liv og situation. Temaerne skal bidrage til at afdække alle relevante aspekter af de ofte sammensatte og komplekse problemstillinger, som borgeren oplever. Metoden giver mulighed for at vurdere dels karakteren af borgerens funktionsnedsættelse (den inderste cirkel), der svarer til servicelovens tredelte klassifikation heraf, jf. afsnit Herud- MOBILITET OMGIVELSER EGENOMSORG PRAKTISKE OPGAVER I HJEMMET SUNDHED SAMFUNDSLIV SOCIALT LIV KOMMUNIKATION PSYKISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE FYSISK FUNKTIONSNEDSÆTTELSE SOCIALT PROBLEM 33

34 over giver metoden en pejling på borgerens evne til at udføre daglige aktiviteter og deltage i samfundslivet (den midterste cirkel) samt omgivelsesfaktorer af relevans herfor (den yderste cirkel). Der foretages udelukkende en udredning på de for borgeren mest relevante temaer. Samlet funktionsvurdering Voksenudredningsmetoden Skala A = Intet problem (ingen, fraværende, ubetydeligt) B = Let problem (en smule, lidt) C = Moderat problem (middel, noget) D = Svært problem (omfattende, meget) E = Fuldstændigt problem (totalt, kan ikke) På baggrund af udredningen grupperes borgeren i én af fem kategorier, jf. boksen til venstre. Borgere i bo- og dagtilbud vil ofte være at finde i den svære ende af skalaen, det vil sige gruppe C-E, der er kendetegnet ved at have behov for moderat til massiv støtte. Svære problemer kan dog være kendetegnet ved at være relativt stabile og ukomplicerede (fx hvis en borger er multihandicappet og i øvrigt ikke har hverken sociale eller psykiske problemstillinger, der komplicerer handicappet). Hvis de svære problemer også er komplekse eller ustabile, kan det være vanskeligt at definere klare krav til opgaveløsningen, og det vil dermed blive sværere at konkurrenceudsætte opgaver for borgere med disse karakteristika. Kompleksitet kan være udtrykt ved, at en borger eksempelvis har svære problemstillinger i forhold til flere temaer i figuren særligt hvis afhjælpning af behovene involverer inddragelse af forskellige forvaltninger og fagligheder i kommunen. Kompleksitet kan også være en følge af svingende behov eller flerheden af behovene i sig selv. I forbindelse med udredningen skal det endvidere angives, hvilken målgruppe borgeren tilhører i den konkrete sag. Målgruppeklassifikationen tager udgangspunkt i tre målgruppebegreber, henholdsvis aldersgruppe, funktionsnedsættelse og socialt problem. Tilsammen giver disse tre begreber den nødvendige overordnede karakteristik af en borger på det specialiserede socialområde. Derudover skabes genkendelighed i forhold til søgning efter ydelser på tilbudsportalen, hvor de samme begreber anvendes i målgruppesøgningen. Kategorierne for klassifikation af borgerens funktionsnedsættelse og sociale problem fremgår nedenfor. 34

35 Gruppering af borgerne Når funktionsvurderingen er gennemført for alle borgere, kan der efterfølgende foretages en samlet vurdering af udredningerne på tværs, hvor der identificeres grupper af borgere med ensartede behov. For disse grupper af borgere med ensartede behov kan der så specificeres succeskriterier, der som led i forberedelsen af en konkurrenceudsættelse kan anvendes i forbindelse med fastsættelse af krav til tilbuddets effekt. Ifølge afsnit er dette en forudsætning for vurdering af, om et område er egnet til konkurrenceudsættelse. Voksenudredningsmetoden er således et eksempel på et konkret værktøj, der omfatter en metode til at foretage en helhedsorienteret funktionsvurdering af den enkelte borger på baggrund af hvilken der kan foretages en målgruppeklassifikation af de borgere, som funktionsvurderingen gennemføres for. Omfanget af dimensionerne i udredningen giver indtryk af metodens egnethed til at håndtere behovet for systematisering af kompleksitet i målgruppen. Det bidrager til at sikre, at kommunen får defineret temaer, som det er relevant at fokusere på, når der skal fastsættes krav til opgavevaretagelsen i forbindelse med en eventuel konkurrenceudsættelse. 3.4 Markedspotentiale Et sidste aspekt, som kommunen bør afdække i forbindelse med overvejelser om en eventuel konkurrenceudsættelse af opgaverne på bo- og dagtilbudsområdet, er, hvorvidt der findes et privat leverandørmarked for ydelserne på bo- og dagtilbudsområdet, der kan sikre en tilstrækkelig effektiv varetagelse af og konkurrence om opgaverne. Det vil sige, om der er leverandører på markedet, der kan varetage opgaven. 35

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Udbud af behandlingstilbud til misbrugere Januar 2013

Udbud af behandlingstilbud til misbrugere Januar 2013 Udbud af behandlingstilbud til misbrugere Januar 2013 Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 5 1.1 Formål

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Botilbud 2016 Brug for et botilbud? Hvis du eller en pårørende har behov for et botilbud, kan du kontakte koordinatorerne i Social Indsats: Tlf.: 48 100 100 E-mail: kommunen@alleroed.dk

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

Kvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne. Kvalitetsstandard Overskrift Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne Handic ap Lov om almene boliger 105 og Servicelovens 85 Modtagere Botilbud i

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Aflastning (midlertidigt døgnophold)...3. Socialpædagogisk indsats...6. Bofællesskab...9. Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud...

Aflastning (midlertidigt døgnophold)...3. Socialpædagogisk indsats...6. Bofællesskab...9. Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud... Serviceramme for Aflastning Socialpædagogisk indsats Bofællesskab Midlertidigt og længerevarende botilbud Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Formålet med indsatsen

Formålet med indsatsen Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Botilbud i almene boliger til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lov om almene boliger

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer Kvalitetsstandard Overskrift Bostøtte/hjemmevejledning Handicap, psykiatri og socialt udsatte Servicelovens 85 Lovgrundlag Servicelovens 85 Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Ydelsen i botilbud, der er oprettet i henhold

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 108. Længerevarende botilbud til voksne

Kvalitetsstandard. Serviceloven 108. Længerevarende botilbud til voksne Kvalitetsstandard Serviceloven 108 Længerevarende botilbud til voksne Godkendt i Byrådet 26. maj 2009 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes

Læs mere

tilbud Foretrukken term leverandør tilbud til voksne ambulant tilbud til voksne ambulant behandlingstilbud til voksne ambulant behandlingstilbud

tilbud Foretrukken term leverandør tilbud til voksne ambulant tilbud til voksne ambulant behandlingstilbud til voksne ambulant behandlingstilbud 1 af 7 15-01-2015 13:29 Artikler 24 artikler. tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser organisation Et tilbud er en organisation, der leverer ydelser. tilbud til voksne tilbud,

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud Serviceloven 107 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske funktionsevne

Læs mere

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Indhold

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud 104 Godkendt i Byrådet den 24. januar 2017. 1 Indledning. Kvalitetsstandarder præsenteres hermed og synliggør det politisk godkendte serviceniveau i Horsens

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 107 Midlertidige botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2017

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER UDGAVE, JANUAR 2017 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2017 1. UDGAVE, JANUAR 2017 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Certificeringen er sket for at imødekomme tilsynsreformens krav om

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Forskellige behov forskellige indsatser

Forskellige behov forskellige indsatser 1 Forskellige behov forskellige indsatser I Ikast-Brande Kommune er tilgangen at borgerne skal opleve et ensartet serviceniveau. Da borgerne har forskellige behov skal de have forskellige indsatser for

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015 9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

3. Markedsmodning på velfærdsområderne, invitation til et fælleskommunalt projekt (Hans Søie)

3. Markedsmodning på velfærdsområderne, invitation til et fælleskommunalt projekt (Hans Søie) SIDE 10/20 3. Markedsmodning på velfærdsområderne, invitation til et fælleskommunalt projekt (Hans Søie) Gæst: socialchef Jan Christensen, Holbæk Kommune Baggrund I regi af Udbudsportalen er der etableret

Læs mere

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2013 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2013 samt overvejelser om tilbudsviften . Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2013 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper og giver et hurtigt samlet overblik i forhold

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Godkendt af Byrådet den xxxx Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem

Læs mere

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Gribskov Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Gribskov Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Gribskov Kommune Kontaktperson Jeanette de Mailly Tlf. nr. 7249 6630 Mail.: jndma@gribskov.dk Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) ANGIV KONTAKTPERSON(ER) I KOMMUNEN OG KONTAKTOPLYSNINGER (I BOKSEN NEDENFOR)

BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) ANGIV KONTAKTPERSON(ER) I KOMMUNEN OG KONTAKTOPLYSNINGER (I BOKSEN NEDENFOR) S K E M A T I L I N D B E R E T N I N G A F F R E M T I D I G E B E H O V O G U D V I K L I N G S T E N D E N S E R I M Å L G R U P P E R O G T I L B U D F O R 2 0 1 5 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE:

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Bofællesskabet Hvidovregade

Bofællesskabet Hvidovregade 18-09-2014 Bofællesskabet Hvidovregade Hvidovregade 59 2650 Hvidovre Regodkendelse af tilbuddet Bofællesskabet Hvidovregade Sagsbeh: Bima08 Journalnr: 2014/0016648 Socialtilsyn Hovedstaden Sektion Voksen

Læs mere

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte

At gøre den unge i stand til på sigt at klare sig i eget hjem og eventuelt med støtte 107-botilbud på Munkegården, Avernakø Baggrund for 107-tilbud: Unge med særlige behov som følge af nedsat funktionsniveau eller særlige sociale problemer kan henvises til et midlertidigt botilbud gennem

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Kvalitetsstandard 107 og 108

Kvalitetsstandard 107 og 108 Baggrund og formål Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har de seneste år arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor Handicap- og Psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Koncerndirektionen E 1. Sammenfatning: I nærværende notat

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2010 fra: Lyngby-Taarbæk kommune Lyngby-Taarbæk kommune Side 1 af 13 sider. Lyngby-Taarbæk kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af redegørelsen pr. 1. maj, jfr. Vejledningen

Læs mere

Boligerne på Skovstien 8-12

Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og

Læs mere

Ophold på forsorgshjem mv.

Ophold på forsorgshjem mv. Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Januar 2012 1 Socialpædagogisk bostøtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal

Læs mere

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Servicelovens 108. Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Kvalitetsstandard. Socialpsykiatri Servicelovens 108. Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Kvalitetsstandard Overskrift Længerevarende botilbud Socialpsykiatri Servicelovens 108 Lovgrundlag Servicelovens 108 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Borgere som har en væsentlig

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016

Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016 Forslag til kvalitetsstandard for samværstilbud jf. serviceloven 104 Januar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Lyngby-Taarbæk kommune

Lyngby-Taarbæk kommune XYtva Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra:lyngby-taarbæk kommune XYtva Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Lyngby-Taarbæk kommune Kontaktperson Vedr. 20-67: Jørn Unnerup Tlf. nr. 4597 3087 Mail.: jun@ltk.dk Skemaet

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 4 Forsyningsforpligtigelsen på det sociale område. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 4 Forsyningsforpligtigelsen på det sociale område. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A. Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 4 Forsyningsforpligtigelsen på det sociale område Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser

Læs mere

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,

Læs mere

SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104

SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104 SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 103 OG 104 Godkendt i udvalget Aktiv Hele Livet Sundhed og Omsorg den 29. maj 2017 og i udvalget Uddannelse og Job den 31. maj 2017 Indhold Beskyttet beskæftigelse (SEL

Læs mere

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Til Politisk behandling den 22. april 2015

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. Til Politisk behandling den 22. april 2015 17 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger Til Politisk behandling den 22. april 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

702 Socialpsykiatri, handicap og misbrug

702 Socialpsykiatri, handicap og misbrug OPGAVEOMRÅDER Serviceudgifter: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Borgerstyret personlig assistance Botilbud for personer med særlige sociale problemer Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede

Læs mere

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010

4. Beskriv og vurdér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen for 2010 1. Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr.: Mette Sielemann, 4849 3145 1.2. Kommunenummer: 223 2. Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: Beskriv og vurdér

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016

Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016 Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103 Januar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal jf. serviceloven 103 tilbyde beskyttet beskæftigelse

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt.

Formålet med den socialpædagogiske støtte er, at borgeren opnår en så selvstændig og meningsfuld tilværelse som muligt. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem Lovgrundlag Målgruppe 85 i Lov om Social Service Borgere, der er fyldt 18 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis

Læs mere

tilbud, der både er ambulant tilbud og tilbud til voksne

tilbud, der både er ambulant tilbud og tilbud til voksne Mar 18 2011 12:27:42 - Helle Wittrup-Jensen 42 artikler. tilbud leverandør organisation, der leverer ydelser ambulant tilbud tilbud, der en enkelt gang, eller regelmæssigt i en periode, leverer en eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 31 Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 1. december 2016. Gyldig pr. 1. januar 2017 Formål Ydelsen i botilbud,

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 218 Offentligt Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Samlet kapacitet og belægning

Læs mere

Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap

Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap Indhold 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Definition af målgruppe 4. Målgruppens behov 5. Assens Kommunes tilbud 6. Målgruppens

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard. Botilbud. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Botilbud. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Botilbud Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandarden for botilbud inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser, som

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning

Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25.05.2016. Servicelovens 95 Lovgrundlag Stk. 1 Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til

Læs mere