Som led i arbejdet med de strategiske analyser, er der gennemført en kortlægning af fremtidens trafikale behov.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Som led i arbejdet med de strategiske analyser, er der gennemført en kortlægning af fremtidens trafikale behov."

Transkript

1 ARBEJDSPAPIR Dato J. nr Trafikale behov på lang sigt Som led i arbejdet med de strategiske analyser, er der gennemført en kortlægning af fremtidens trafikale behov. Dette notat beskriver, hvilke primære drivkræfter, der påvirker fremtidens trafikudvikling og gennemgår hovedkonklusionerne fra kortlægningen af fremtidens trafikale behov, perspektiveret med internationale fremskrivninger. Endvidere belyses det, hvilke afledte effekter i form af bl.a. erhvervsudvikling og øget tilgængelighed til arbejdspladser, der kan følge med en veludbygget infrastruktur, hvis der investeres strategisk klogt. 1. Hvad driver trafikvæksten på bane og vej? Udviklingen i vej- og banetrafikken drives både af samfundsudviklingen og af de investeringer, der gøres i infrastrukturen. Hoveddrivkræfterne bag udviklingen i vej- og banetrafikken er imidlertid forskellige. For vejtrafikken har der været en tæt historisk sammenhæng mellem den økonomiske udvikling og væksten i vejtrafik (køretøjskilometer). En central forudsætning i både tidligere og nye fremskrivningerne er derfor, at BNP-udviklingen udgør en af de primære drivkræfter for udvikling i vejtrafikken. Samtidig påvirkes udviklingen i vejtrafikken af en lang række øvrige faktorer. Benzinpriserne og udbygninger af vejinfrastrukturen har væsentlig betydning. Og befolkningssammensætningen, beskæftigelsesgraden, bilejerskabet og den geografiske fordeling af boliger og arbejdspladser, herunder boligernes og arbejdspladsernes lokalisering i de større byområder er ligeledes faktorer, der påvirker trafikefterspørgslen. Drivkræfterne bag udviklingen i banetrafikken er mere komplekse. Mens økonomisk vækst og øget beskæftigelse på den ene side øger den generelle transportefterspørgsel, er det samtidig med til at påvirke det indbyrdes konkurrenceforhold mellem transportformerne. Benzinpriserne har også væsentlig betydning for, hvor attraktiv den kollektive trafik er i forhold til bilen, fordi højere benzinpriser kan bidrage til at gøre den kollektive trafik relativt billigere at vælge.

2 Samtidig afhænger udviklingen i personrejser med tog i høj grad af, hvilke udbud i form af afgange, hastighed og frekvens for togtrafikken, der stilles til rådighed for passagererne. Investeringer i forbedret baneinfrastruktur er således en væsentlig driver af efterspørgselsvækst på jernbanen og tilskynder til, at flere vælger det kollektive alternativ. Dette har man bl.a. set med åbningen af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Den omfattende modernisering af det danske jernbanenet igennem de seneste år for at gøre den kollektive trafik mere effektiv og pålidelig, vil også bidrage til at tiltrække flere kunder. Side 2/27 Også befolkningens størrelse i landet som helhed og størrelsen af den del af befolkningen, der bor tæt på stationer, har betydning for den samlede efterspørgsel på togrejser. Det samme gælder antallet af arbejdspladser, der ligger i nærheden af stationer. Folk, der bor i de større byer og tæt på en station, benytter således langt oftere toget end andre, ganske enkelt fordi det alt andet lige er lettere at løse sit transportbehov med kollektiv trafik, når bussen eller toget holder inden for en overskuelig afstand af hjemmet, arbejdspladsen eller begge dele. Bl.a. af den grund har stationsnærhedsprincippet igen i forbindelse med Trængselskommissionens arbejde været fremhævet som et vigtigt fokusområde. Boks 1: Drivere for trafikudviklingen i Danmark Generelle drivere: Økonomisk vækst: Der kan konstateres en tæt sammenhæng mellem væksten i BNP og trafikken i særlig grad for vejtrafikken. Når danskernes rådighedsbeløb stiger, stiger bilejerskabet og de kørte kilometer også. Priser: Omkostningerne ved at benytte forskellige transportformer påvirker danskernes transportvaner og transportmiddelvalg. Befolkning og bosætningsmønstre: En stigende befolkning og større arbejdsstyrke øger det samlede transportbehov i Danmark. Desuden er der på den ene side en tendens til at danskere kører flere lange ture og pendler over længere afstande. Samtidig flytter flere og flere danskere til de største byer, hvor der er bedre muligheder for at benytte den kollektive transport og cyklen i stedet for bilen. Lokaliseringen af boliger og arbejdspladser mv. har ligeledes betydning både for transportens omfang og sammensætning. Infrastruktur: Beslutninger om udbygninger af infrastrukturen følger ofte af ønsket om at skabe nye mobilitetsmuligheder og bedre betingelser for vækst når det fx bliver muligt at pendle fra en by til en anden. Når de nye mobilitetsmuligheder udnyttes opstår nye rejsemønstre og nye transportbehov. Særligt i den kollektive trafik ses det, at trafikvæksten skabes af forbedringer i infrastrukturen og trafikudbuddet. Særlige drivere for banetrafikken: Stationsnærhed: Udviklingen i antallet af boliger og arbejdspladser, der ligger i nærheden af en station. Med en bevidst planlægning af placeringen af boliger og arbejdspladser kan man sikre at beboere og pendlere i et givet område har en attraktiv kollektivtrafikløsning i nærheden. Et eksempel er Fingerplanen i hovedstadsområdet. Endvidere vil beslutningerne om at

3 etablere nye letbaner i Aarhus og Odense bidrage til, at flere vil bo og arbejde stationsnært. Serviceniveau: Togtrafikkens kvalitet handler ikke kun om rejsetid og frekvens, men også hvilket serviceniveau der i øvrigt stilles til rådighed for de rejsende, her komfort, information, tilgængeligheder og samspil med anden kollektiv trafik. Side 3/27 Den forventede fremtidige udvikling i de faktorer, der har indflydelse på udviklingen i trafikken, trækker i begge retninger i forhold til forventningerne til hhv. vej- og banetrafikken. Økonomisk vækst Den økonomiske udvikling har væsentlig betydning for befolkningens og ikke mindst erhvervslivets transportbehov. Ifølge Finansministeriets prognosetal fra 2010 til 2030 vil der komme en vækst i BNP pr. capita på 22,7 pct.. Dermed vil væksten ligge lidt under den vækst man så i perioden , hvor væksten inkl. finanskrise var 27,3 pct.. På den ene side medfører økonomisk vækst forenklet set, at vi bliver rigere, køber flere varer og derved øger godstransporten. Samtidig øger væksten via stigende beskæftigelse pendlingen. Stigende velfærd gør det endvidere muligt for flere mennesker, at købe en bil. På den anden side er et effektivt infrastruktursystem en forudsætning for yderligere økonomisk vækst. Således vil den tidsgevinst, der opnås for pendlere og virksomheder ved et anlæg af ny infrastruktur i sig selv kunne omsættes til en økonomisk gevinst for samfundet. Øget mobilitet kan også bidrage til at understøtte vækst i et område på længere sigt. Den fortsat positive BNP-udvikling vil således medføre en stigning i både person- og godstransport, som vil slå tydeligst igennem på vejsiden. Isoleret set vil stigningen dog ikke være helt så markant som den har været i den historiske udvikling. Figur 1 viser den historiske sammenhæng mellem BNP-udviklingen og trafikudviklingen på vejene.

4 Figur 1: Sammenhængen mellem BNP-vækst og trafikudviklingen på vejene Indeks 1990 = BNP per capita i faste priser Motorkøretøjer i alt (km.) Side 4/27 Priser En anden væsentlig faktor i forhold til trafikudviklingen på vej og bane er prisen for at anvende og anskaffe forskellige transportmidler. Prisudviklingen indgår både som et vigtigt element i forhold til omfanget af fremtidens samlede transportefterspørgsel og i fordelingen af trafikken mellem ture i bil, tog fly, færge osv. I Landstrafikmodellens basisfremskrivning er kørselsomkostningerne baseret på Energistyrelsens antagelser om udviklingen i brændstofpriser og afgifter, bilparkens sammensætning på benzin, diesel og andre drivmidler samt endelig på den forventede udvikling i bilparkens brændstofeffektivitet. Selvom brændstofpriserne forventes at stige i perioden 2010 til 2030, betyder forventningerne til øget brændstofeffektivitet, at kørselsomkostningerne forventes at falde frem mod Samlet set forventes det således, at kørselsomkostningerne for personbiler målt i kr. pr. kørt kilometer falder med 28 pct. fra 2010 til Hvis billetpriser og serviceniveau i den kollektive trafik antages uændret bidrager denne udvikling til at øge efterspørgslen efter vejtrafik. Der henvises i denne forbindelse også til afsnittet om ny infrastruktur nedenfor. Befolkningsvækst Danmark vil i de kommende år fortsat opleve en moderat befolkningstilvækst frem til 2040, hvorefter befolkningstallet forventes at stagnere. I forhold til befolkningsudviklingen forventes befolkningen i landet som helhed ifølge Danmarks Statistiks officielle fremskrivning at stige med 7 pct. fra 5,5 mio. mennesker i 2010 til 5,9 mio. mennesker i Samtidig vil gennemsnitsalderen stige.

5 Antallet af erhvervsaktive danskere forventes fortsat at stige i nogle år endnu, hvilket alt andet lige vil øge pendlerstrømmene i myldretiderne. Samtidig vil aldringen af befolkningen imidlertid medføre, at andelen af danskere uden for arbejdsstyrken vokser. Hermed vil behovet for mobilitet på lidt længere sigt blive gradvist mere spredt over døgnet. Side 5/27 Fordelt på kommuneniveau vil befolkningsudviklingen se meget forskellig ud på tværs af landet. I de seneste år har været en stor tilflytning til kommunerne i umiddelbar nærhed af de største byer. Denne udvikling forventes at fortsætte, jf. figur 2. Fx forventes en befolkningsvækst på op mod 25 pct. fra i en række østjyske kommuner og i København. Alene i Københavns kommune forventes en befolkningstilvækst på mennesker i de kommende årtier. En mere geografisk koncentreret lokalisering af befolkningen medvirker isoleret set til et lille fald i det samlede trafikarbejde. Der vil dog blive øget pres på den overordnede infrastruktur i det store H og indfaldskorridorerne i de største byer. Samtidig vil grundlaget for at den kollektive trafik kan løfte en større del af det samlede persontransportarbejde alt andet lige blive større, fordi en større andel af befolkningen vil bo i nærheden af en togstation. Figur 2: Befolkningsudvikling (pct.)

6 Transportbehov påvirkes også af lokaliseringen af arbejdspladser. Der findes ingen officielle fremskrivninger af arbejdspladser fordelt på kommuner eller andre geografiske enheder. I den forelæggende version af landstrafikmodellen benyttes Finansministeriets landsdække fremskrivning branche for branche med udgangspunkt i arbejdspladsernes lokalisering i Side 6/27 Infrastruktur Udbuddet af tilgængelig infrastruktur har stor betydning for trafikanternes transportvaner og for balancen mellem vejtrafik og kollektiv trafik. På banesiden anlægges der for øjeblikket en helt ny bane mellem København og Ringsted, som blandt andet vil indgå som en del af første etape af Timemodellen og Femern Bælt-forbindelsen. Derudover forhandles pt. om at udbygge en række strækninger på Vestfyn og i Østjylland som led i realiseringen af Timemodellen og der anlægges dobbeltspor på en række af de mest akutte flaskehalse rundt omkring i landet. Ud over de nye skinner er der truffet beslutninger om en omfattende modernisering af jernbanenettet med nyt signalsystem og elektrificeringer, hvor der i de igangværende forhandlinger om Togfonden lægges op til, at hele hovedbanenettet vil være fuldt elektrificeret i midten af 2020 erne. Endelig er der foretaget omfattende investeringer i metroen i København samt letbane i Aarhus og Ring 3 i hovedstadsområdet. Samlet set vil dette vil medføre et markant forøget serviceniveau i den kollektive trafik, som alt andet lige vil tiltrække et stort antal flere passagerer. Indtil videre er der på vejsiden truffet politisk beslutning (inkl. finansiering) om at udbygge motorvejsnettet med 153 kilometer ny motorvej fra 2010 til 2030, samtidig med at en række eksisterende motorvejsstrækninger udvides og der anlægges nye mindre veje i form af omfartsveje mv.. Der er ikke truffet beslutninger om yderligere hastighedsforøgelser på det eksisterende net. Dette skal ses i forhold til, at motorvejsnettet fra 1990 til 2010 blev udbygget med 611 kilometer ny motorvej og der samtidig blev truffet beslutning om hastighedsforøgelser på en række strækninger. De forudsatte udbygninger vil medføre at vejtrafikarbejdet stiger særligt på motorvejene men ikke i samme omfang som det er set i den historiske udvikling. Figur 3 giver et overblik over de besluttede vej- og baneudbygninger.

7 Figur 3: Større besluttede og finansierede infrastrukturprojekter siden 2009 Side 7/27 2. Hidtidige og nye modelfremskrivninger Over tiden er der blevet udviklet gradvist mere avancerede modeller, der på baggrund af en lang række faktorer kan fremskrive trafik- og passagervæksten på de danske veje og baner og i et vist omfang samspillet herimellem. I november 2006 nedsatte den daværende VK-regering Infrastrukturkommissionen, som havde til opgave at analysere de fremtidige infrastrukturbehov på transportområdet og komme med forslag og strategier til håndteringen af de langsigtede udfordringer for transportinfrastrukturen. Infrastrukturkommissionen afsluttede sit arbejde med en betænkning i januar 2008, som blev en del af grundlaget for aftalen om En grøn transportpolitik. I forbindelse med Infrastrukturkommissionens arbejde blev der med udgangspunkt i de trafikmodeller mv., der på det tidspunkt var til rådighed, udarbejdet trafikprognoser for fremtidens vej- og banetrafik. Et væsentligt resultat var, jf. boks 2, forventningen om ganske kraftige stigninger i vejtrafikken, herunder især på de mest overordnede veje - motorvejene og især på landsdelsforbindelserne og i storbyområderne. En central anbefaling fra kommissionen var på den baggrund, at der af hensyn til bl.a. erhvervslivets konkurrencebetingelser skulle fokuseres på at forebygge og begrænse den sti-

8 gende trængsel for pendlere og gods på det overordnede vejnet i bl.a. Østjylland og hovedstadsområdet. Side 8/27 Boks 2: Infrastrukturkommissionens fremskrivninger af vej- og banetrafikken Infrastrukturkommissionen udarbejdede i efterspørgselsfremskrivninger af trafikken, som gennem en årrække i praksis har udgjort det autoritative grundlag for projektanalyser på vej- og baneområdet. Fremskrivningerne pegede på, at baggrundsvæksten i vejtrafikken fra 2005 til 2030 ville være omkring 70 pct. på statsvejene. Målt i antal personrejser, viste kommissionens fremskrivning af banetrafikken en baggrundsvækst på 5-10 pct., forudsat uændret udbud af infrastruktur. I aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 besluttede den grønne forligskreds at igangsætte udviklingen af en landsdækkende trafikmodel. Målet var at udvikle en landsdækkende model, der var mere nuanceret end de modeller Infrastrukturkommissionen havde haft til rådighed og som kunne belyse effekten af trængsel og samspillet mellem transportformer samt inddrage ændringer i strukturelle forhold som bosætningsmønstre, demografi mv. Arbejdet med at færdigudvikle landstrafikmodellen vil som forudsat i tidsplanerne strække sig ind i Men modellen er i en foreløbig version blevet frigivet til brug i Transportministeriets institutioner i efteråret 2013, og der er gennemført indledende fremskrivninger af vej- og banetrafikken. 3. Trafikudvikling og kapacitetsudfordringer på vejnettet frem mod 2030 De overordnede resultater for udviklingen i vejtrafikken er sammenfattet i Tabel 1. Tabellen viser dels den forventede realiserede trafikvækst, dels efterspørgselsudviklingen dvs. en fremskrivning svarende til Infrastrukturkommissionens, hvor der ikke er taget højde for, at kapacitetsbegrænsninger i vejnettet i sig selv vil dæmpe trafikvæksten. Tabel 1: Trafikfremskrivninger til 2030 med Landstrafikmodellens version stigning i pct. Vejtype Forventet trafikvækst (pct.) Efterspørgselsudvikling (pct.) Trafikvækst uden trængsel (pct.) Motorveje Øvrige statsveje Kommune

9 veje Side 9/27 Tabellen viser i 2. kolonne den forventede realiserede trafikvækst, dvs. den trafikvækst, som modellen forudser, vil komme fra 2010 til 2030, såfremt der ikke sker yderligere udvikling af infrastrukturen. Endvidere er der foretaget to beregninger, som på forskellig vis kan belyse betydningen af kapacitetsbegrænsninger i vejnettet. I 3. kolonne er således foretaget en efterspørgselsfremskrivning fra 2010 til 2030, hvor der antages ikke at være kapacitetsbegrænsninger i nogen af årene. I 4. kolonne er modellens basisscenarie for 2010 med de aktuelle kapacitetsbegrænsninger sammenlignet med en situation i 2030, hvor alle kapacitetsproblemer antages løst. De indledende fremskrivninger med Landstrafikmodellen peger således på, at vejtrafikken fra 2010 og frem mod 2030 vil fortsætte med at stige. Den beregnede trafikvækst er dog uanset om der inddrages kapacitetsbegrænsninger i beregningerne eller ej lavere end det fremgik af Infrastrukturkommissionens arbejde. Figur 4 viser de absolutte trafikmængder på vejnettet i 2030, som de vil se ud med DTU s fremskrivning i Landstrafikmodellen. Figur 4: Vejtrafik i absolutte trafikmængder, 2030 basis (hverdagstrafikdøgn)

10 Som en væsentlig forklaring på den lavere trafikvækst har DTU Transport peget på den globale økonomiske krise, som indtraf i 2008, umiddelbart efter afslutningen af Infrastrukturkommissionens arbejde. Side 10/27 Da den økonomiske udvikling og trafikudviklingen hænger snævert sammen indebærer den forventede lavere økonomiske aktivitet også en lavere trafikvækst. Allerede i de år der er gået siden Infrastrukturkommissionens arbejde har trafikvæksten været lavere end forudset i kommissionens fremskrivninger, hvormed trafikniveauet i Landstrafikmodelberegningernes basisår 2010 ligger under det, der var forudsat i kommissionens fremskrivninger. I lighed med Infrastrukturkommissionen peger fremskrivningerne med Landstrafikmodellen på, at trafikvæksten vil være kraftigst på de overordnede veje, navnlig motorvejene. Dette hænger sammen med, at folk kører længere og længere ture med bilen, og at de store erhvervs-og pendlerstrømme primært kører på motorvejsnettet. Ligeledes er det på motorvejsnettet, at effekten af kapacitetsbegrænsninger i vejnettet slår tydeligst igennem. Den forventede realiserede trafikvækst er, jf. Tabel 1., markant lavere end væksten i de beregninger, hvor trafikudviklingen ikke forudsættes begrænset af trængsel og kapacitet. I områder med en god kollektiv trafikbetjening vil kunne ske en vis overflytning af de opgivne bilrejser til den kollektive trafik. Resultaterne indikerer dog ikke desto mindre, at et ikke ubetydeligt antal rejser, der ville blive gennemført i en situation uden trængsel, vil blive opgivet, såfremt der ikke besluttes yderligere udbygning af infrastrukturen. Dette kan tages som et udtryk for tabt mobilitet. Ud over de opgivne og overflyttede rejser har trængslen to yderligere konsekvenser: Dels opstår en sivetrafik fra motorvejskorridorerne og ud på det øvrige vejnet. Dels taber de bilister, der bliver på motorvejene, tilsammen mio. af timer hvert år til skade for produktiviteten og samfundsøkonomien. Sivetrafikken betyder, at trafikken trænger ud på et vejnet, der ikke er beregnet til at skulle håndtere den mængde og den type trafik, der ellers ville have benyttet hovedkorridorerne. Det gælder f.eks byveje, hvor det øgede trafikale pres vil have negative konsekvenser for bymiljøet og trafiksikkerheden. Sivetrafikken kan ses i tabel 1 hvor trafikvæksten på kommunevejene faktisk er større, når der regnes på en situation med kapacitetsbegrænsninger, end den er i den rene trafikefterspørgselsfremskrivning fra 2010 til Figur 5 viser forskellen i trafikvæksten på statsvejnettet frem til 2030 i en situation hhv. med og uden kapacitetsbegrænsninger. Figuren giver dermed et

11 indtryk af, hvor mobiliteten konkret vil blive begrænset som følge af kapacitetsbegrænsninger i vejnettet. Side 11/27 Figur 5: Forskel i beregnet trafikvækst hhv. med og uden kapacitetsbegrænsninger (pct.) Det fremgår, at det er i hovedkorridorerne i Det store H og hovedstadsområdet, at de realiserede trafikmængder bliver reduceret mest som følge af trængsel (markerede med rødt). Endvidere ses af kortet, at visse strækninger (markeret med grønt) faktisk har lavere trafikvækst i efterspørgselsfremskrivningen uden kapacitetsbegrænsninger end i fremskrivningen med kapacitetsbegrænsninger. Det indikerer, hvilke strækninger, der i en situation hvor infrastrukturen ikke udbygges, vil opleve sivetrafik fra motorvejskorridorerne. I lighed med Infrastrukturkommissionen er der på baggrund af Landstrafikmodellens fremskrivninger af vejtrafikken udarbejdet kort, der kan illustrere, hvor og i hvilket omfang, der konkret kan forventes trængselsproblemer på statsvejene altså hvor de konkrete flaskehalse findes på nettet.

12 Figur 6 viser døgnkapacitetsudnyttelsen, hvis hele hverdagsdøgnets trafik blev afviklet på 10 timer. Side 12/27 Figur 6: Kapacitetsudnyttelse på statsvejnettet i 2030 Landstrafikmodelfremskrivning De største udfordringer for trafikafviklingen i 2030 vil ifølge fremskrivningerne opstå på motorvejsnettet i hovedstadsområdet, i Østjylland og på Vestfyn. Således vil de fleste større indfaldsveje og ringkorridorer i hovedstadsområdet i 2030 være ramt af trængsel. Det gælder Motorring 3, Amagermotorvejen, de indre dele af Helsingørmotorvejen, Hillerødmotorvejen samt Køge Bugt Motorvejen, hvor den igangværende udvidelse af den sydligste del til otte spor dog vil bidrage til at tage toppen af problemerne. Derudover vil trængslen i væsentligt omfang ramme det østjyske bybånd ved Aalborg og mellem Aarhus og trekantsområdet og den fynske motorvej på den vestlige del og syd om Odense.

13 Boks 2: Grader af trængsel Begyndende trængsel anvendes om en trafiksituation med en belastningsgrad mellem 70 og 80 pct.. 70 pct. medfører reduceret manøvrefrihed mht. skift af kørespor og et begyndende fald i hastigheden. Side 13/27 Stor trængsel anvendes om en trafiksituation med en belastningsgrad mellem 80 og 95 pct.. For motorvejstrafikanter betyder det en reduktion af hastigheden på typisk kilometer i timen. Kritisk trængsel anvendes om en trafiksituation med en belastningsgrad på 95 pct. eller derover. For motorvejstrafikanter er hastigheden reduceret med kilometer i timen, samtidig med, at der er høj risiko for, at trafikken pludseligt går i stå. Kapacitetsudfordringer på banenettet frem mod Banetrafikken er grundlæggende anderledes end vejtrafikken. I modsætning til vejtrafikken er det i høj grad politisk bestemt, hvor mange tog, der skal køre på banenettet. Alle tog kører efter en fastlagt køreplan, der tager højde for den eksisterende banekapacitet. Høj kapacitetsudnyttelse på banenettet giver derfor i udgangspunktet ikke kødannelser og nedsat hastighed, som det sker på vejnettet. Indtræffer der uforudsete hændelser, vil trafikafviklingen dog let blive påvirket. Frem mod 2030 vil der ifølge fremskrivninger med Landstrafikmodellen ske en vækst i personkilometer med tog på 29 pct. med den nuværende infrastruktur og de baneinfrastrukturprojekter, der er vedtaget på nuværende tidspunkt. Implementeres den fulde Timemodel, som regeringen har lagt op til, vil dette tal stige til 40 pct. fra 2010 til Dette understreger, at en stor del af væksten i personkilometer på banen er drevet af forbedringer i infrastrukturen. I de ovenstående fremskrivninger er der ikke indregnet baggrundsvækst som følge af demografiske og økonomiske ændringer. Selv i en situation, hvor der ikke sker større ændringer i køreplanerne viser erfaringerne imidlertid, at transportomfanget alligevel stiger. Befolkningens efterspørgsel efter togtransport afhænger af en række faktorer, der kan kategoriseres på forskellig vis: Togtrafikkens planlagte og reelle betjening med hensyn til rejsetider og pris Befolkningsudvikling og lokalisering af boliger, arbejdspladser mv. 1 Afsnittet bygger på foreløbige fremskrivninger med Landstrafikmodellen version Effekten af en fast Femernforbindelse er ikke regnet i LTM, men baseret på vurdering af Trafikstyrelsen i Trafikplan for den statslige jernbane

14 Bilrådighed og nettotransporttider på vejnettet Kvalitet og komfort i togtrafikken Information, tilgængeligheder og samspil med anden kollektiv trafik Holdninger og adfærdsændringer Side 14/27 De tre første kategorier kan principielt kvantificeres og den efterspørgselsmæssige effekt beregnes. Det ligger til grund for opstilling af Landstrafikmodellen. For de tre sidste kategorier er det imidlertid vanskeligt at fastsætte sammenhængen mellem de enkelte faktorer og efterspørgslen, ligesom det i praksis ikke er muligt at kvantificere den fremtidige udvikling i de enkelte baggrundsfaktorer. Et estimat på baggrundsvæksten inklusiv de sidste tre kategorier vil være lidt højere end Landstrafikmodellen umiddelbart beregner og kan anslås til omkring 1,7 pct. om året i perioden fra Med den samlede effekt af baggrundsvækst og infrastrukturforbedringer vil transportomfanget på banen i perioden frem til vokse med 32 pct.. Da togene kører efter en fastlagt plan, der tager højde for banekapaciteten, vil der som udgangspunkt ikke opstå nye kapacitetsudfordringer på banen frem mod 2030, medmindre det besluttes politisk, at der skal køre flere tog. Der vil dog være højere passagerbelægning pr. tog, hvilket kan give anledning til dårligere service i form af mangel på siddepladser. Et af principperne for En grøn transportpolitik er, at den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Det er et ambitiøst mål, da biltrafikken i dag håndterer 5-6 gange mere af persontransporten end den kollektive trafik. Hvis fremtidens trafikvækst fortsætter som den har gjort siden 1989, vil det kræve, at togtrafikkens omfang fordobles fra 6,5 mia. personkilometer i 2009 til 13 mia. personkilometer i Det er heri forudsat at bustrafikken formår at tage omkring en fjerdedel af den samlede vækst i den kollektive trafik, fra 3 til 4,5 mia. personkilometer fra Skal denne målsætning indfries i 2030, vil det kræve væsentlige udvidelser i togantal og sidepladsudbud. En del af væksten kan optages i større persontog, enten længere eller som dobbeltdækker, og for godsets vedkommende også tungere tog med en højere gennemsnitlig transporteret mængde pr. tog. Men der vil også være behov for og fra kundernes side ønsker om at køre flere tog. Dermed vil kapacitetsudfordringerne på jernbanenettet blive større. Hvis togtrafikken udvides der, hvor vækstpotentialet er størst, vil der komme knaphed på kapacitet omkring flere større stationer og der vil fortsat være en række særlige kapacitetsmæssige problemstillinger:

15 Øresundsbanen, hvor der er behov for mere spor- og perronkapacitet. Den nye Ringstedbane, hvor kapacitetsudnyttelsen kan forbedres gennem en udbygning af knudepunktet Ny Ellebjerg. Den enkeltsporede strækning mellem Køge og Køge Nord, som udgør en potentiel flaskehals for trafikken. Kapaciteten på Aarhus H, på grund af begrænsede muligheder for udbygning af perronspor. Side 15/27 Figur 7: Kapacitetsudnyttelse på jernbanenettet i 2030 Figur 7 viser, hvor kapacitetsudnyttelsen vil være størst i 2030 og hvor kapacitetsudfordringerne vil opstå. Det skal bemærkes at høj kapacitetsudnyttelse ikke nødvendigvis er et problem, medmindre man ønsker at køre flere tog på strækningen. På S-banen, som ikke fremgår af ovenstående kort, er kapacitetsgrænsen nået gennem det centrale snit Svanemøllen-Dybbølsbro, og på flere af de radiale linjer er kapacitetsudnyttelsen meget høj. Der er meget begrænsede muligheder for at udvide trafikken, omend nyt signalsystem vil øge kapaciteten. Ser man frem mod 2050, vil der på det samlede jernbanenet opstå nye flaskehalse. Trafikstyrelsen peger på, at disse flaskehalse vil omfatte strækningerne Ringsted-Odense, Kauslunde-Vejle Fjord og Hasselager-Aarhus. Hvis der op-

16 står et ønske om at køre flere tog eller forbedre serviceniveauet på Københavns H yderligere, vil det endvidere blive nødvendigt at udvide kapaciteten på hovedbanegården. Side 16/27 4. Internationale transportstrømme De seneste årtier har været præget af øget international integration og samhandel. Den voksende handel mellem landene har historisk ført til øget godstransport. Havnene udgør væsentlige knudepunkter for den internationale godstransport. I dag fragtes omkring 75 pct. af den internationale godstransport og 20 pct. af indenrigsgodstransporten således med skibe via havnene. Det understreger behovet for at sikre gode vej- og baneforbindelser til og fra havnene. Figur 8: Internationale transportkorridorer På det overordnede vejnet kører de største godstransportstrømme på motorvejene i det store H, herunder særligt på den sydlige halvdel af E45, den vestfynske motorvej, Køge Bugt Motorvejen og Motorring 3. Det skyldes blandt andet, at mange af de største havne ligger i nærheden af det store H og at motorvejene i det store H i sig selv udgør væsentlige forbindelser mod Tyskland, Norge og Sverige. De strækninger, der håndterer de største godstransportstrømme er således i høj grad de samme strækninger, som dem der i afsnit 4.2 er peget på allerede i dag har kapacitetsudfordringer eller forventes at få det frem mod Selvom

17 Femernforbindelsen vil medføre en vis aflastning af motorvejene i Sydjylland og på Vestfyn, understreger dette det billedet af, hvor de største kapacitetsbehov på vejnettet vil opstå frem mod Side 17/27 5. Internationale trafikfremskrivninger Som et yderligere perspektiv på de danske trafikfremskrivninger, kan der også kastes et blik på, hvilke forventninger internationale organisationer mv. har til fremtidens trafikudvikling. Internationale trafikfremskrivninger giver et indtryk af forventningerne til trafikvækst på globalt plan. Dermed sættes de danske tal i en bredere kontekst, samtidig med at de internationale fremskrivninger bidrager til at understøtte de forventninger vi har til trafikvækst og trængsel i fremtidens Danmark. Detaljeringsgraden i de internationale fremskrivninger er ikke så høj, som de fremskrivninger, der er blevet præsenteret i foregående afsnit vedrørende danske trafikfremskrivninger. De internationale fremskrivninger kan dog give et billede af de overordnede tendenser, som kan være særligt relevante for Danmark, der på linje med andre åbne økonomier påvirkes meget af udviklingen den globale BNP og således også den globale transportefterspørgsel. Nedenfor gennemgås OECD 2 og Europa-Kommissionens 3 analyser af den fremtidige trafikvækst. Disse to fremskrivninger supplerer hinanden godt, da OECD beskriver den helt generelle forventning til trafikvækst på globalt plan på baggrund af de økonomiske prognoser for fremtidens BNP, og Europa- Kommissionen analyserer fremtidens trafikvækst inden for EU 27 (ekskl. Cypern og Malta). Dette gør det muligt, at beskrive trafikvæksten på både globalt plan og på EU-niveau. OECD s fremskrivninger af person- og godstransport OECD identificerer tre overordnede drivkræfter i deres fremskrivning af fremtidig persontrafikvækst: En generel vækst i BNP og indkomst pr. indbygger Stigende befolkningstilvækst Stigende urbanisering De første to faktorer medfører en stigning i transportbehovet, mens den sidste faktor begrænser efterspørgslen efter transport. Kombinationen af faktorerne giver tre mulige scenarier: En kraftig stigning i BNP, kombineret med en stigende urbanisering, en kraftig stigning i BNP kombineret med en mindre ur- 2 Transport Outlook 2012: Seamless Transport for Greener Growth 3 Traffic flow: Scenario, traffic forecast and analysis of traffic on the TEN-T, taking into consideration the external dimension of the Union (2009)

18 baniseringsgrad, og en mindre stigning i BNP som følge af den finansielle krise kombineret med en mindre stigning i urbaniseringsgraden. Side 18/27 I figur 9 opgøres væksten i personkilometer i de tre scenarier: Figur 9: Trafikvækst i persontransport (personkm) Kilde: OECD: Transport Outlook 2012: Seamless Transport for Greener Growth (2012) Som det fremgår af figuren, vil persontransporten selv i det mest pessimistiske scenarie stige frem mod Fra vil luftfart overtage en større andel af persontransporten, primært på bekostning af biltrafik, der således går fra at udgøre 71 pct. af persontransporten i 2010 til at udgøre 66 pct. i Den forventede stigning i BNP frem mod 2050 har ligeledes en positiv effekt på væksten i godstransport. På linje med scenarierne for persontransport opererer OECD med et højvækst-scenarie og en mere pessimistisk tilgang til udviklingen i verdensøkonomien. Som nævnt ovenfor er det OECD s forventning, at BNP stiger kraftigt frem mod Dette vil føre til en stigning i verdenshandlen, og således også en stigning i transport af gods. I figur 10 ses fremskrivningerne for væksten i godstransport på vej og bane i tonkilometer.

19 Figur 10: Trafikvækst i godstransport (tonkm) fra ift. BNP (OECD-landene) Side 19/27 Kilde: OECD: Transport Outlook 2012: Seamless Transport for Greener Growth (2012) Det mest pessimistiske scenarie bygger på en mere tilbageholdende forventning til vækst i BNP, som følge af den økonomiske krise (Decoupling). Da fremskrivningerne til 2050 naturligvis vil være behæftet med en vis usikkerhed, spænder OECD s forventninger til vækst i person og godstransport over et bredt spektrum. Der er dog selv i de mest konservative skøn tale om stigninger på mindst 10 pct. i persontransport og mindst 50 pct. i godstransport. Europa Kommissionens fremskrivninger af person og godstransporten Europa Kommissionen har som et led i deres TEN Connect-projekt i 2009 fået fremskrevet trafikvæksten i EU frem til Den primære forudsætning for den forventede trafikvækst er ligesom i OECD s fremskrivninger, optimistiske forventninger til udviklingen i BNP. Herudover forventes det, at den teknologiske udvikling inden for transportområdet ligeledes bidrager til at gøre offentlig transport mere attraktivt og godstransport mere effektiv. I Kommissionens fremskrivninger er der taget udgangspunkt i to mulige scenarier. Først et såkaldt Business as Usual -scenarie, der bygger på de klassiske forventninger til demografi og BNP og som tager højde for allerede iværksatte

20 og besluttede infrastrukturprojekter i EU i perioden (basisscenariet). Dernæst et mere optimistisk Sustainable Economic Development - scenarie med større stigninger i befolkningstal og BNP, som samtidig tager højde for anlæg af 30 prioriterede infrastrukturprojekter i EU. Sidstnævnte scenarie bygger desuden på visionen om, at en markant andel af godstransporten afvikles på et stadig mere udviklet europæisk banenet. Side 20/27 Tabel 2: Trafikvækst i person og godstransport fra (EU 27 ekskl. Cypern og Malta) Kilde: Tetraplan for Europa-Kommissionen: Traffic flow: Scenario, traffic forecast and analysis of traffic on the TEN-T, taking into consideration the external dimension of the Union (2009) Som det fremgår af tabel 2, forventer Kommissionen en markant vækst i såvel person som godstransport frem mod 2030, herunder i særdeleshed på baneområdet. Således forventes persontransporten med bil at stige med 35 pct. fra i basisscenariet, samtidig med at persontransporten på banen stiger med hele 76 pct. i samme periode. Dette hænger sammen med de massive investeringer som der foretages på det europæiske skinnenet. Godstransporten forventes at stige med hhv. 43 pct. på veje og 39 pct. på bane. Den fremskrevne trafikvækst er endnu højere for Sustainable Economic Development -scenariet, hvor persontransporten med vej og bane stiger med hhv. 11 og 19 pct. yderligere i forhold til basisscenariet og godstransport stiger med yderligere 6 pct. på veje og 12 pct. på bene. Det skyldes, at Kommissionen i dette scenarie antager en endnu højere vækst i BNP end i basisscenariet, samt en større udvikling af den europæiske infrastruktur. 6. Infrastrukturens afledte effekter Fremtidens trafikale behov handler om mere end veje og baner. En velfungerende infrastruktur er med til at gøre det lettere for danskerne at komme på arbejde og for erhvervslivet at transportere deres varer. Infrastruktur er således

21 en vigtig grundforudsætning for mobiliteten af varer og arbejdskraft og således også for vækst og dermed arbejdspladser. Side 21/27 For at få et billede af disse effekter er der i forbindelse med de strategiske analyser ud over de mere snævre trafikfremskrivninger også set på de afledte effekter ved en række af de store infrastrukturprojekter, der allerede er etableret eller vil blive det inden for de kommende år. De afledte effekter kan blandt andet ses i erhvervsbyggeriet, tilgængeligheden til arbejdspladser og pendlingen, som kommer af væsentlige mobilitetsgevinster. God tilgængelighed er afgørende for erhvervslivet Infrastruktur og adgangen hertil er et fundamentalt rammevilkår for virksomhederne. Forbedret infrastruktur gør det nemmere for virksomheder at tiltrække arbejdskraft samtidig med, at kontakten til markedet og leverandører bliver lettere. Derudover medfører investeringer i infrastruktur ofte mere pålidelige transportløsninger og dermed lavere omkostninger for virksomhederne. Tetraplan har udarbejdet en kortlægning af væksten i erhvervsbyggeriet for Transportministeriet, der kan illustreresammenhængen mellem udbygning af infrastruktur og placeringen af nye arbejdspladser. Kortlægningen viser, at væksten i erhvervsbyggerier primært er sket i de største byer og langs de store transportkorridorer. Figur 11: Vækst i erhvervsareal fra 1990 til 2010

22 Den største vækst i erhvervsbyggeri ses i Østjylland, på Fyn og i hovedstadsområdet. Resultatet illustrerer, at det er attraktivt for virksomheder at lokalisere sig nær motorvejsnettet og stationsnært. Høj tilgængelighed er med andre ord en væsentlig lokaliseringsfaktor for erhvervslivet. Side 22/27 Investeringer i infrastruktur betyder bedre tilgængelighed Bedre infrastruktur øger også tilgængeligheden til boliger og arbejdspladser. En øget tilgængelighed betyder, at virksomheder kan øge deres opland af potentielle kunder, leverandører og medarbejdere som følge af forbedret infrastruktur. Og det betyder, at danskerne kan nå et større antal arbejdspladser inden for et givet tidsrum. Som følge af udbygningen af infrastrukturen er tilgængeligheden til arbejdspladser og boliger i Østjylland steget med 30 pct. fra 1980 til 2010, jf. figur 12. Frem mod 2020 stiger tilgængeligheden med udgangspunkt i Aarhus med yderligere 10 pct. som følge af en række besluttede og finansierede infrastrukturprojekter. På tilsvarende vis stiger tilgængeligheden til arbejdspladser med udgangspunkt i Herning med omtrent 50 pct. fra 2010 til Timemodellen vil kunne reducere rejsetiderne på bane og forbedre tilgængeligheden yderligere. Etablering af Timemodellen vil således fortsætte udviklingen og rykke de enkelte regioner og hele Danmark tættere sammen. Figur 12: Antal arbejdspladser, der kan nås inden for én times køretid i bil Kilde: Tetraplan for Transportministeriet Note: Begge kort tager udgangspunkt i nutidens arbejdspladser. Borgere og erhvervsliv udnytter mulighed for mobilitet Udbygningen af infrastruktur understøtter sammenhængen på tværs af Danmark. Samtidig skaber infrastrukturen bedre mulighed for interaktion i de enkelte regioner i Danmark, jf. figur 13.

23 Med åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1998 stod det Det Store motorvejs-h færdigt. Det betød markante rejsetidsforbedringer for både borgere og erhvervsliv. Den faste forbindelse skar over en time af rejsetiden i bil mellem Fyn og Sjælland, og rejsetiden på bane mellem Odense og København blev mere end halveret. Etableringen af den faste forbindelse har skabt et langt mere sammenhængende arbejdsmarked på tværs af Storebælt med 70 pct. flere pendlere. Side 23/27 Væksten i trafikken er et udtryk for, at borgere og erhvervsliv udnytter den øgede mulighed for mobilitet, som investeringer i infrastrukturen medfører. Den forbedrede sammenhæng mellem Øst- og Vestdanmark har medført en bedre logistik og derved forbedret konkurrenceevne for erhvervslivet. Fx har Carlsberg effektiviseret deres danske produktionsfaciliteter ved at samle dem i Fredericia. Ligeledes har Arla oplevet en hurtigere og mere fleksibel transportform end tidligere, når deres varer med relativ kort holdbarhed fragtes på tværs af landet. Og TDC har udnyttet den bedre sammenhæng ved at åbne et centrallager i Odense frem for at have tre hovedlagre i Aarhus, København og Odense. Figur 13: Udviklingen i bilrejsetider fra Odense til resten af landet (timer) Kapacitetsudvidelse genskaber tabt mobilitet Som gennemgået i afsnit 2 medfører trafikvæksten dog også stigende trængselsproblemer. Det gælder ikke mindst på motorvejene i hovedstadsområdet, på Fyn og i Østjylland særligt i myldretiderne og i forbindelse med uheld og større vejarbejder. Udvidelser af infrastrukturens kapacitet har imidlertid bidraget til at fastholde en høj mobilitet til gavn for borgere og erhvervsliv i Danmark.

24 Et konkret eksempel er Motorring 3. Her blev trafikken fordoblet i perioden fra til køretøjer i døgnet, hvoraf størstedelen er overflyttet fra mindre parallelle veje. Udbygningen af Motorring 3 fra fire til seks spor har medført, at trængslen i myldretiderne er markant reduceret, og at der igen kan køres med jævn hastighed hen over døgnet. Side 24/27 Figur 14: Gennemsnitshastighed på Motorring 3 fordelt på døgnets timer Kapacitetsudvidelsen sikrer således mobiliteten i den vigtigste tværgående transportkorridor i hovedstadsområdet ved at bringe rejsetiderne tilbage på det niveau, der var før trængslen for alvor satte ind. Samtidig trækker den øgede kapacitet sivetrafikken tilbage til Motorring 3 fra parallelvejene. 7. Grøn omstilling af transportsektoren Infrastruktur og mobilitet skal ikke kun ses ud fra en snæver trafikal vinkel. Vi skal også forholde os til behovet for at mindske transportsektorens klima- og miljøpåvirkning og afhængigheden af fossile brændstoffer. Transportsektoren står for i dag for cirka en tredjedel af den samlede CO 2 i Danmark. Trafikken forårsager også luftforurening. Især inde i byerne er trafik en væsentlig kilde til luftforurening, der berører mange borgere. Kilderne til luftforurening kommer både fra biler, busser, fly, tog og skibe.

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Afrapportering af de strategiske analyser STRATEGISKE ANALYSER

Afrapportering af de strategiske analyser STRATEGISKE ANALYSER En grøn transportpolitik Afrapportering af de strategiske analyser 2014 STRATEGISKE ANALYSER En grøn transportpolitik - Afrapportering af de strategiske analyser En grøn transportpolitik Afrapportering

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Fremtidens trafik. Debatoplæg April 2010

Fremtidens trafik. Debatoplæg April 2010 Fremtidens trafik Debatoplæg April 2010 Fremtidens trafik 4. Fremtidens trafik Fremtidens trafik Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport

Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Baggrundsnotat E: Energiforbrug ved transport Indhold Indledning... 2 Kort beskrivelse af Transportmodellen... 2 Frozen Policy metode... 2 Sammenligning med BF2012... 2 Vejtransport... 3 Trafikarbejde...

Læs mere

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser

Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser Derfor skal vi bygge Hærvejsmotorvejen en oversigt over facts og analyser baggrunden er VIDSTE DU? Transportministeriet peger på, at der på langt sigt er to forskellige strategier for vejkapaciteten i

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

TAL EXTRA SYDDANMARK I. Trafikale konsekvenser BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL EXTRA SYDDANMARK I. Trafikale konsekvenser BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK EXTRA Trafikale konsekvenser Det bliver surt at være syddansker, hvis støtterne bag en fast forbindelse over Kattegat får magt, som de har agt.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011 2 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer

Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Syv løsninger på Københavns trafikproblemer Af regionsrådsmedlem Andreas Røpke (uden for partierne), 4. november 2013 København skal styrkes som europæisk metropol og som grøn og social storby, hvor mobilitet

Læs mere

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE

VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE VURDERING AF INVESTERING I ITS PÅ STATSVEJE 2 INDHOLD SAMMENFATNING 2 1. INDLEDNING 6 2. ITS-SYSTEMERNE I ANALYSEN 8 3. METODE 10 4. RESULTATER OG PERSPEKTIVERING 12 BILAG A. ITS VED UDBYGNING AF MOTORVEJE

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN

TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN Udarbejdet af: Jens Egdal, Direktør for infrastruktur og transport Stig Grønning Søbjærg, Projektchef Anders Aagaard

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse

Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Faktaark om En fast Kattegatforbindelse Kattegatkomitéen Kattegatkomitéen blev etableret i oktober 2008, på initiativ af regionsrådsformand i Region Midtjylland, Bent Hansen (S), formand for Kommunekontaktrådet

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet

Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 464 Offentligt Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Maj 2007 Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Indhold 3. Trafikale udfordringer i hovedstadsområdet Udgivet

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Grøn trafik. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030:

Grøn trafik. Målsætninger Socialdemokraterne fastsætter følgende tre målsætninger for transportsektoren i Danmark, der skal opfyldes senest i 2030: 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Grøn trafik Socialdemokraternes investeringsplan for Danmarks infrastruktur Antal danskere der bruger kollektiv trafik skal fordobles. Spildtid i

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse

Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 190 Offentligt Kommentarer til Femern A/S rentabilitetsanalyse Vi har kun kort vurderet Femern A/S rentabilitetsberegninger og ønsker her at fremhæve et par

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt

November 2014. Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt November 2014 Trafikprognose for en fast forbindelse over Femern Bælt INDHOLD 0. RESUME AF TRAFIKPROGNOSENS GRUNDLAG OG HOVEDKONKLUSIONER... 3 0.1. Grundlaget for trafikprognosen... 3 0.2. Trafikprognosens

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO

Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet. Samrådsspørgsmål AO Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1654 Offentligt Det talte ord gælder Samrådstale om S+SF s forslag om en afgift pr. flybillet Samrådsspørgsmål AO Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED I HOVEDSTADEN. Udkast af 24. september 2013

MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED I HOVEDSTADEN. Udkast af 24. september 2013 MOBILITET OG FREMKOMMELIGHED I HOVEDSTADEN Udkast af 24. september 2013 Trængselskommissionen Betænkning 1539, september 2013 [Mobilitet og fremkommelighed i hovedstaden] Udgivet af: Trængselskommissionen

Læs mere

Det kan konstateres at:

Det kan konstateres at: Sammenfatning og synspunkter Det kan konstateres at: Regionale bynetværk spiller en stadig større rolle, og der er stigende konkurrence mellem metropoler. Der er langt mere omvejskørsel mellem de større

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2

SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Metode 2 DANSKE HAVNE SCREENING AF SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VED HAVNEPAKKE 3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Metode

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION

DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION SEPTEMBER 2013 MICROSOFT DANMARK DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION WHITE PAPER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2013 MICROSOFT

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere