HOLSTEBRO KOMMUNE BØRNEHAVEN SOLKÆR PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HOLSTEBRO KOMMUNE BØRNEHAVEN SOLKÆR PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng 12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER Læringsmål for alsidig personlige udvikling Læringsmål for sociale kompetencer Læringsmål for sproglig udvikling Læringsmål for krop og bevægelse Læringsmål for natur og naturfænomener Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 21 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion 24 6 AFSLUTNING 25 2

3 1 Indledning 1.1 Indledning Kommunens fastsatte indledning Du sidder nu med Holstebro kommunes pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor dagtilbuddene sammen med forældrebestyrelsen beskriver mål og indsatser for den kommende periode. Byrådet i Holstebro kommune har fastlagt rammerne for den pædagogiske læreplan. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Holstebro kommunes Dagtilbudspolitik. Dagtilbudspolitikken bygger på: - Dagtilbudsloven - Byrådets vision - Holstebro kommunes Børne- og Ungepolitik For fortsat at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene i Holstebro kommune, har byrådet valgt at sætte fokus på fire temaer i de kommende år ( ): - Inkluderende lege- og læringsfællesskaber - Trivsel og sundhed - Helhed og sammenhænge - Engagerede og kompetente medarbejdere Den pædagogiske læreplan er fundamentet for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Et vigtigt arbejdsredskab for det pædagogiske personale, der omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet, samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i praksis. Børne- og Ungepolitikken samt Dagtilbudspolitikken omfatter alle børn og unge i Holstebro kommune samt deres forældre og familier. Politikkerne vil herigennem sikre sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med særlige behov. Vidensbaserede indsatser. 3

4 Holstebro kommune ønsker at arbejde med indsatser med dokumenteret virkning, herunder evidensbaserede (forsknings- og vidensbaserede) metoder. En del af Holstebro kommunes daginstitutioner har eller er i gang med at implementere De Utrolige År (DUÅ) Dagtilbud. Et evidensbaseret program der har fokus på den positive adfærd og relationer, samt fokus på at inkludere børn i de almene udviklings- og læringsfællesskaber. I dagplejen er Holstebro kommune ved at udvikle DUÅ-Dagpleje. Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats udgør er en indsats på tværs af hele Børn og Unge området. Formålet med den samlede indsats er, at flere børn og unge skal inkluderes i såvel sociale som faglige fællesskaber med henblik på øget trivsel. Dagtilbuddene har udarbejdet en handleplan for inklusionsindsatsen. Der er udbudt forskellige tilbud om kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Som tidligere nævnt er et af fokusområderne i Dagtilbudspolitikken Inkluderende lege- og læringsfællesskaber. Dagtilbuddene skal når de beskriver Tiltag i den pædagogiske læreplan indarbejde de mål de har beskrevet i handleplanen for inklusionsindsatsen sådan at der skabes en sammenhæng mellem fokusområde, læringsmål og handleplan. God læselyst! Dagtilbuddets indledning Her følger læreplanen for Solkær Børnehave. Den er udarbejdet af leder og personale i efteråret 2015 og er blevet drøftet med af fælles-bestyrelsen for Idom-Råsted Skole og Børnehus. Arbejdet med læreplanen startede tilbage i 2004 og læreplanen er henover årene løbende blevet evalueret og revideret. Denne læreplan ligger i forlængelse af den læreplan, der blev arbejdet med i perioden og den giver et billede af nuværende praksis og af de læringsmål, der arbejdes med den kommende tid. Læreplanen har flere funktioner i Solkær. Den giver et billede udadtil af hvordan der arbejdes med børnene og den er et internt arbejdsredskab for personalegruppen i forhold til fælles retning og udvikling af pædagogisk praksis og kvalitet. Illustration 1 4

5 1.2 Dagtilbuddets værdier Kommunens fastsatte værdier Hjørnestenen i Holstebro kommunes Børne- og Unge politik er en anerkendende tilgang, som bygger på positive fællesskaber, medborgerskab og de ressourcer enhver besidder. Vores fælles anerkendende børnesyn: I dagtilbuddene ser vi børn som unikke og selvstændige personer, som udvikler sig i et samspil med andre mennesker. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider i barnets udvikling ses som tæt forbundne. Derfor tager den pædagogiske praksis afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Værdier i arbejdet med børn og unge: - At skabe muligheder for sunde liv i udfordrende og udviklende miljøer - At børn og unge bekræftes i at have betydning for andre - At børn og unges bidrag gør en forskel for fællesskabet og vækker andres respekt og tillid - At der er dråber af kultur i alt Troværdighed og gensidig respekt ser vi som helt grundlæggende for, at vi kan lykkes som pædagogisk 5

6 personale i samværet med børnene, i samarbejdet med forældrene og i personalegruppen. Engagement ser vi som den drivkraft, der sikrer, at vi hver dag kan møde barnet, forældrene og hinanden med empati og faglig nysgerrighed. Vi mener, at disse værdier vil være at finde som en rød tråd gennem denne pædagogiske læreplan. Dagtilbuddets værdier Vi vægter at Solkær er en institution med mange muligheder for aktiviteter og lege. Indendørs er der mange rum med forskellige funktioner og udenfor er der en stor legeplads med mange udfoldelsesmuligheder. Udenfor legepladsen er der skov, eng, hede og å indenfor gå-afstand. Personalegruppen består af veluddannede og erfarne pædagoger, der arbejder anerkendene med det enkelte barn og udfordrer det til læring og udvikling Vi vægter fællesskabet højt og arbejder aktivt med børnenes relationer og inkluderende fællesskaber. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og lader det komme til orde og handling i mange forskellige sammenhænge. Vi arbejder med SOL (PALS) som er en metode der bygger på anerkendelse og fælles belønning af børnene. Herved fremmes ansvar, respekt og omsorg i børnegruppen. Vi vægter musiske aktiviteter højt og bruger kreative værksteder, musikalske og motoriske aktiviteter, lege, historier, teater og årstidsbestemte aktiviteter 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip (Kommune): Dagtilbuddene vil arbejde med at skabe en klar struktur der på den ene side giver mulighed for tryghed gennem ro og forudsigelighed, og på den anden side rummer kompleksitet og foranderlighed 1. Princip (Dagtilbud): Vi opdeler børnene i mindre aldersopdelte grupper, som samles hver dag. Her laves aktiviteter, der udfordre det enkelte barn og gruppen. Forædrene orienteres med nyhedsbreve så de kan hjælpe med at forberede børnene. 2. Princip (Kommune): Barnet oplever sig selv som betydningsfuld og medskabende i fællesskaber 2. Princip (Dagtilbud): Børnene kommer hver dag til orde i gruppen,hvor der er lydhørhed for barnets ønsker og plads til barnets lege. Der arbejdes med børneinterviews og venskabsdiagrammer for at få børneperspektivet ind i hverdagen. 3. Princip (Kommune): Barnet indgår i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerence, respekt og anerkendelse er fundamentet 3. Princip (Dagtilbud): Børnene er hver dag samlet i grupper, hvor der laves aktiviteter med sigte på at styrke sammenhold, selvværd, ansvar, respekt og omsorg. 4. Princip (Kommune): Barnet tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog 4. Princip (Dagtilbud): Personalet er gode rollemodeller og udfordrer børnene sprogligt ved samlinger og dagligt samvær. Alle børn sprogvurderes ved 3 og 5 års alderen. Der laves sproglege og mundmotoriske 6

7 aktiviteter ved samlinger. 5. Princip (Kommune): Styrke barnets udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelse 5. Princip (Dagtilbud): Der laves aktiviteter i hal og på legeplads, der stimulerer børnenes motorik. Herudover laves forløb med sansemotoriske aktiviteter for særligt udfordrede børn. Der laves bevægelseslege ved samlinger. 6. Princip (Kommune): Der skal være mulighed for at deltage i aktiviteter der styrker sundhed, trivsel og livskvalitet 6. Princip (Dagtilbud): Solkær har en forældrebetalt frokostordning hvor børnene hver dag samles om et sundt måltid mad. Der arbejdes systematisk med motorik, krop og bevægelse og der laves emneuger om sundhed, hygiejne og krop. 7. Princip (Kommune):Barnet får kendskab til egen og andres kulturelle baggrund 7. Princip (Dagtilbud): Der er musikalske aktiviteter hver uge og kreative aktiviteter i forbindelse med højtiderne. Der er oplæsning og historiefortælling. Tema uger om danske og fremmede kulturer. 8. Princip (Kommune): Barnet udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen 8. Princip (Dagtilbud): Vi er dagligt på legeplads hvor årstidernes skiften opleves og køkkenhaven dyrkes. Vi tager på ture i lokalområdet, til skov, å, eng og Vesterhav.Medarbejderne fortæller om de ting vi finder og oplever undervejs. 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Kommunens fastsatte læringsforståelse I dagtilbuddet sker børns læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne spontane oplevelser og leg. Børnene indgår i fællesskaber der understøtter udvikling, læring og trivsel. De voksne er rollemodeller for børn og voksne, og børn er rollemodeller for hinanden. De voksne bruger deres faglige viden og erfaring til at målsætte, planlægge og igangsætte målrettede aktiviteter samtidig med at de følger og inddrager børnenes kreativitet og læringslyst. På denne måde er der samspil mellem voksen- og børneperspektivet. Dagtilbudets læringsforståelse Læring foregår i samspillet mellem børnene og i samspillet mellem barn og voksen. Dette sker i en vekselvirkning mellem børnenes lege og tilrettelagte pædagogiske aktiviteter og hverdagssituationer hvor tilegnelse af ansvar, respekt og omsorg er vigtige elementer Læring og udvikling fremmes gennem et positivt anerkendende syn på børnene og med forståelse for børnenes forskellige udviklingstrin, familiemæssige baggrund og forskellige måder at lære på. Det er vigtigt at barnet får succesoplevelser i et positivt læringsmiljø. Illustration 2 7

8 8

9 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Kommunens fastsatte overordnede læringsmål 1. Arbejde med inkluderende lege- og læringsfællesskaber for at skabe trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn 2. Målrette det pædagogiske arbejde så alle børn har mulighed for at deltage ud fra forskellige læringsstile, vilkår og baggrund. 3. Gennem en anerkendende tilgang vil vi skabe det bedste grundlag for børnenes udvikling. 4. De fysiske, psykiske og æstetiske rammer skal give mulighed for børns leg i små og store fællesskaber. 5. Iværksætte aktiviteter der er udfordrende, varierende og giver børnene succesoplevelser. 6. Give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati gennem vore aktiviteter og den pædagogiske praksis 7. Arbejde på at integrere fysisk aktivitet som en del af børnenes hverdag, og at børnene udfordres motorisk. 8. At forældre deltager og tager medansvar i udviklingen af inkluderende lege- og læringsfællesskaber, samt understøtter en anerkendende omgangstone Dagtilbuddets overordnede læringsmål Børnene er opdelt i aldersopdelte grupper hvor der arbejdes med ansvar, respekt og omsorg med udgangspunkt i det enkelte barns udvikling. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns udvikling og adfærd og aktiviteterne målrettes så alle får mulighed for at være aktivt med i fællesskabet Personalet er bevidste om deres rolle som positive forbilleder og har en anerkendende tilgang til barnet Børnehaven er opdelt med mange mindre rum med forskellige funktioner, der giver mulighed for forskelligartede lege og aktiviteter. Legepladsen er udformet så den udfordrer både små og store børn og rummer muligheder for lege og aktiviteter for både små og store grupper. Personalegruppen er bredt sammensat og har forskellige interesser og er gode til at lave forskellige aktiviteter med børnene: Motorik, sanseintegration, teater, musik, værksteder, temaforløb, naturoplevelser, IPADS og IT. Der er læringsmål for aktiviteterne som er justeret i forhold til børnenes alder og udvikling. Den største motivationsfaktor for barnet er hvis det har været sjovt og det var en succesoplevelse sidste gang, det var med. Børnene er med til de praktiske opgaver i dagligdagen og de er med til samlinger og spisning i gruppen hvor de øves i at lytte til kammeraterne og selv give udtryk for egen mening. Samlingen er ligeledes et forum hvor man kan komme med ideer og ønsker til f.eks. nyt legetøj eller aktiviteter, der skal laves sammen Børnene kommer hver dag på legeplads eller i hallen, hvor personalet skaber rammer for lege og aktiviteter. Der er afholdt foredrag for hele forældregruppen om inklusion, hvor forældrenes ansvar for at deltage i inklusionen blev præciseret. Der er udarbejdet en forældrefolder hvor 7 gode inklusionsvaner er skitseret. Alle nuværende forældre modtager denne og alle nye forældre vil få den gennemgået ved 1. 9

10 forældresamtale. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Kommunens fastsatte læringsmål for børn med særlige behov Vi vil arbejde på at skabe lege- og læringsfællesskaber, hvor alle børn oplever sig selv som anerkendte og aktive deltagere. Som udgangspunkt tilrettelægger vi vore aktiviteter så der dels ydes en sundhedsfremmende og forebyggende indsats og dels en individuel indsats for de børn, der har et særligt behov. Personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Målet med støtten er gennem en så tidlig, målrettet og intensiv indsats som muligt at bidrage til, at barnet på egne præmisser bliver inkluderet i Solkærs almindelige aktiviteter og virksomhed. Det er målet, at støtten til barnet ydes i samarbejde med familie og det øvrige personale i en helhedsorienteret sammenhæng. Solkær har egen støttepædagog ansat, som har særlig fokus på at børn med særlige behov støttes og udvikler redskaber til at blive en del af fællesskabet. Det er højt prioriteret at indsatsen iværksættes så tidligt som muligt. Der arbejdes med en vekselvirkning mellem aktiviteter i mindre og i større grupper og udgangspunktet er ligesom med alle andre børn en anerkendende tilgang, hvor fokus er på hvad barnet kan, og stimulere til udvikling derfra. Arbejdet foregår i tæt dialog med forældrene og der vil periodevis være samarbejde med eksterne fagfolk. Støttepædagogens arbejde foregår i tæt samarbejde med institutionens pædagoger hvor analyser, indsatsplaner og metoder drøftes og anvendes. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Der arbejdes med sanseintegration. Der laves screening af alle børn på et tidligt tidspunkt efter start i børnehaven. Her sker der en kortlægning af deres motoriske færdigheder. Efterfølgende laves sansestimulerende forløb hvor børn og forældre i længere perioder arbejder med udvikling af motoriske og sansemæssige færdigheder. Der laves rollespil for at tydeliggøre inkluderende og ekskluderende sammenspil. Der arbejdes med anerkendelse og systematisk oplæring af forventet positiv adfærd. Dette arbejde foregår både i børnehave og fortsættes i skole. Der er fokus på det positive sprog og nul-tolerance i forhold til nedsættende sprog. Udvikling af inklusionsindsatsen foregår i samarbejde mellem skole og Solkær. Ledelse og tovholdere 10

11 holder fælles møder. Fællesmøder med begge personalegrupper. Der afholdes overleveringssamtaler før skolestart med deltagelse af forældre, børnehaveklasseleder og kontaktpædagog fra Solkær Børnehave 2.4 Sprogindsatsen Kommunens fastsatte sprogindsats Målet med sprogstimuleringen af de 3-6 årige er, at de gennem leg og samvær med andre - både børn og voksne - udvikler et sprog, der fungerer godt og svarer til deres alder. Desuden skal børnene tidligt stimuleres til at eksperimentere med at læse og skrive. Den sprogstimulerende indsats: - Støtter barnets lyst til og glæde ved at bruge sproget i dagligdagen. - Giver en intensiv og fokuseret støtte til børn med særlige behov. - Skaber sammenhæng for den sproglige udvikling ved overgange mellem institutionerne, fx mellem dagtilbud og skole. Holstebro kommune har valgt at lave sprogvurderinger på alle 3-årige, for at sikre at alle børn støttes og stimuleres i deres sproglige udvikling ud fra individuelle behov. Der er ansat to sprogvejledere i Holstebro kommune, som udarbejder sprogvurderinger og giver vejledning i forbindelse med tosprogede børn. Holstebro kommune har i de sidste par år deltaget i nogle forskellige sprogprojekter bla. SPELL projektet, som er et systematisk målrettet program der understøtter børns sprog og læseforudsætninger (3-6 år). I 2015 deltager en del af institutionerne i projektet "Sprog i samspil". Dagtilbuddets sprogindsats Der arbejdes dagligt med samlinger af børnene i aldersopdelte grupper, hvor samtale og dialog er en væsentlig indsats. Der laves dialogisk oplæsning ved samlingerne, og alle børn får mulighed for at komme til orde. Børnene udfordres i det daglige med rim og remser, og der er ugentligt musikalske aktiviteter, hvor alle børnene er aktivt medvirkende. Alle børn sprogvurderes inden de bliver 3,4 år og børnene sprogvurderes igen inden skolestart, for at sikre skole og forældre et godt kendskab til børnenes sproglige udvikling. Der laves særlig sprogindsats for grupper af de yngste børn med de største sproglige udfordringer, og der samarbejdes tæt med talepædagog og forældre om de børn, der har de største sproglige udfordringer. 11

12 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Kommunens fastsatte arbejde med overgange og sammenhæng - Overgange tilrettelægges, så der hos det modtagende tilbud er et kendskab til barnet og dets ressourcer. - Der samarbejde tværgående for at sikre gode overgange. - Overgange tilrettelægges, så forældre informeres og inddrages. - Samarbejdet mellem forældre og fagpersoner er gensidigt forpligtende. Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng Børnehave, skole og SFH indgår i en fælles landsbyordning med fælles ledelse og bestyrelse. Lærere og pædagoger holder jævnligt møder om fælles temaer og har således stort gensidigt kendskab. Solkær sender kun børn til Idom-Råsted Skole og skolen modtager udover disse børn,kun enkelte børn andre steder fra. Dette letter arbejdet med overgangene, da det kun er en pædagog og en børnehaveklasseleder, der praktisk arbejder sammen om nogle fælles førskoleforløb. Sigtet med disse er at forberede børnene på den kommende skolegang- at de bliver trygge ved personale, store børn og de fysiske rammer på skolen. Under samarbejdet bliver der udvekslet oplysninger om barnets ressourcer og udfordringer og forældrene inddrages ligeledes ved en fælles overdragelsessamtale. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Den lokale dagpleje holder legestue hver 14. dag i Solkærs lokaler. Herved opbygges et begyndende kendskab til Solkær Børnehave. Ved start i børnehave er det forældrenes opgave at viderebringe viden om barnet. I særlige tilfælde medvirker dagplejen og PPR ved denne overgang. I forbindelse med overgang fra børnehave til skole afholdes der fælles forældremøde ½ år før skolestart, hvor forældre informeres om forløbet indtil skolestart. Der er jævnlige besøg på skolen hvor hele gruppen af førskolestartere går på skolen sammen med 1-2 pædagoger. Der iværksættes et samarbejde mellem den eksisterende 0. klasse og den kommende 0. klasse. Her laves bl.a. fælles pædagogiske aktiviteter og en fælles udflugt. Der laves byttedage hvor halvdelen af den kommende 0. klasse er på skolen mens halvdelen af o. klasse er i børnehaven. Der laves sprogvurdering og overgagsvurdering i foråret før skolestart, som benyttes ved fælles overdragesessamtaler hvor forældre, børnehaveklasseleder, børnehavepædagog og SFH-pædagog deltager. Solkær Børnehave er en del af landsbyordningen Idom-Råsted Skole og Børnehus hvor der er fælles ledelse og bestyrelse. Der er 4 personer i personalegruppe, der både har timer i børnehave og i indskolingen. Der er således et stort gensidigt kendskab til børnene og til de faglige og sociale udfordringer børnene møder når de starter i skolen. Illustration 3 12

13 13

14 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Børnegruppen oktober 2015: ialt 31 børn fordelt med 8 børn i Månelyset (årgang ) 14 børn i Stjerneskuddet (årgang 2011) 9 børn i Solstrålen (årgang 2012) Børnene kommer hovedsaligt fra kernefamilier. 1 barn bor i plejefamilie, 1 barn bor med 1 forældre, 3 børn har anden kulturel baggrund. Personalet består af erfarne pædagoger og en pædagogisk assistent. Herudover er der ansat en flexjobber til at varetage frokostordning og madindkøb. Solkær Børnehave og Idom-Råsted SFH har til huse i samme bygningskompleks. Der er et tæt samarbejde mellem de 2 afdelinger. Børn og personale er slået sammen tidlig morgen og sidst på eftermiddagene og i ferieperioder. Der er fælles ledelse og bestyrelse og en del af personalet har timer i begge afdelinger. 3.2 Beskrivelse Periode Prioritering Vi vægter alle læreplanstemaer højt og oplever at hvis vi arbejder med udgangspunkt i et tema, vil dette ofte have afsmittende effekt på flere af de andre temaer. I vores årsplan sikrer vi at vi kommer omkring alle temaer 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne Foto, Praksisfortællinger, Video Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne Andet, SMTTE Ugentlige evalueringer af pædagogiske aktiviteter 3.4 Refleksion Evalueringen foregår på ugentlige stuemøder, hvor sidste uges aktiviteter drøftes. Børnenes reaktioner og læring er i fokus og bruges til at målrette aktiviteter og indsats fremadrettet. Nogle aktiviteter sættes i SMTTE-model hvor personalet i forvejen drøfter indsats og forventninger. Efterfølgende evalueres om vi nåede det vi ville, om vi så de forventede tegn og hvad der kunne give anledning til at ændre indsats. 14

15 Endelig laves der en årlig evaluering hvor hele læreplanen ses efter. Kommer vi omkring alle læreplanstemaer, når vi de opstillede mål, har vi dokumentation for hvad der laves med børnene? Illustration 4 15

16 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 Læringsmål for alsidig personlige udvikling Sammenhæng Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Barnet oplever sig selv som betydningsfuld og medskabende i fællesskaber. Det er vigtigt at barnet får et nuanceret kendskab til sig selv og andre. Et godt selvværd og en balanceret selvtillid er grundlæggende for udvikling og for at fungere i fællesskaber med børn og voksne. Det er langtfra alle børn, der synes at de er gode til noget eller får de succesoplevelser, som de vokser af. Her har børnehaven en væsentlig opgave i at anerkende alle børn for det de kan og for det de forsøger at gøre Mål og tegn Barnet på vej til 3 år At have indlevelse i andre smiler, når andre smiler trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade kalder på andre for, at de kan se, høre eller være med At handle selvstændigt uopfordret spørger til andre uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan uopfordret hjælper og støtter andre At være psykisk robust bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt viser med krop og sprog, hvad det vil kan trøstes og falde til ro Barnet på vej til 6 år At have indlevelse i andre udtaler og viser forståelse for andres adfærd og meninger udsætter egne behov til fordel for andres og tilbyder andre sin hjælp opfordrer og inviterer andre til at være med i det sociale fællesskab At tage vare på egen personlig integritet fortæller, hvad det vil være med til og ikke med til kræver sin ret til at beskæftige sig med det, som det selv har valgt argumenterer for at blive lyttet til og forstået At være psykisk robust viser mod ved at tage nye initiativer og forsøger sig med at indgå i ukendte relationer og aktiviteter giver udtryk for sine følelser og meninger, forsvarer og står ved dem håndterer andre børns udfordringer og afvisninger 16

17 4.1.3 Tiltag 1. Tiltag: Sikre os at barnet føler sig passet på, anerkendt og værdsat. 2. Tiltag: Lære barnet at bearbejde medgang og modgang og møde konkurrence. 3. Tiltag: Motivere barnet til at afprøve sig selv i forskellige sammenhænge. 4. Tiltag: Bidrage til at barnet udvikler selvværd og selvtillid. 5. Tiltag: Bidrage til at barnet udvikler fantasi og kreativitet. 6. Tiltag: Anerkende at barnet reagerer på egne følelser. 7. Tiltag: Hjælpe barnet med at identificere og reagere hensigtsmæssigt på egne og andres følelser. 8. Tiltag: Arbejde frem mod at barnet bliver selvhjulpen. 9. Tiltag: Planlægge det pædagogiske arbejde med afsæt i det, der optager barnet og børnegruppen. 10. Tiltag: Arbejde for at barnets evne til at indleve sig i andre øges. 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer Sammenhæng Barnet indgår i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerance, respekt, ansvar og omsorg er fundamentet. Der skal være tid og plads til børnenes egne lege og initiativer. Rigtigt mange børn er ønskebørn og er vant til at være i centrum for familien. Det kan derfor være en stor udfordring at begynde i børnehave, hvor barnet skal være i et fællesskab på lige vilkår med mange andre børn, og hvor der er leveregler, der er anderledes end derhjemme. Samtidig ligger der et stort potentiale i fællesskabet som er en kilde til viden og læring. Der ligger således en stor opgave i at tilvænne barnets behov til fællesskabet og få det til at være en aktiv medspiller i dette Mål og tegn Barnet på vej til 3 år At etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil deltage hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange At indgå i fællesskabets sociale spilleregler udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil fortæller andre, hvad de må og ikke må At kommunikere med følelser fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog giver respons på ængstelse og glæde viser insisterende, hvad det har lyst til Barnet på vej til 6 år At etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen fortæller noget positivt om andre børn og bruger begrebet 'ven' hjælper, er loyal, trøster og genetablerer venskaber 17

18 At indgå i samspil med andre snakker med andre om sine tanker og følelser lytter, fortæller, svarer, spørger og deltager i samtaler udtrykker tolerance og accept over for andre At handle i sociale fællesskaber samarbejder, søger fælles løsninger og indgår kompromisser fortæller om, at aftaler, regler i lege og spil skal overholdes og gør det selv forhindrer at andre udelukkes fra fællesskabet Tiltag 1. Tiltag: Lære barnet at håndtere konflikter. 2. Tiltag: Skabe et miljø, hvor barnet tør give udtryk for egne følelser og behov. 3. Tiltag: Lære barnet at aflæse og forstå andres følelser og behov. 4. Tiltag: Lære barnet om sociale spilleregler målrettet den enkelte og børnegruppen. 5. Tiltag: Lære barnet at være åben over for forskellighed. 6. Tiltag: Skabe mulighed for udvikling af venskaber og fællesskabsfølelse. 7. Tiltag: Inddrage børnene i demokratiske processer. 8. Tiltag: Sætte børnene i forskellige legesammenhænge. 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling Sammenhæng Barnet tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog. Sproget er et vigtigt grundlag for læring. Nyere undersøgelser viser at der er kæmpe forskel på børns ordforråd allerede i 3 års alderen og dermed i børnenes forudsætninger for at tilegne sig viden og kompetencer både her og nu og på længere sigt. Sproglig udvikling hænger nøje sammen med udviklingen af personlige og sociale kompetencer og er en vigtig forudsætning for læsning og et optimalt skoleforløb. Det er derfor overordentligt vigtigt at børnehaven i samarbejde med forældrene arbejder for at sikre barnet så gode muligheder for sproglig udvikling som muligt Mål og tegn Barnet på vej til 3 år At etablere sproglig kontakt søger øjenkontakt og siger noget tager initiativ til at snakke med andre snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt At kommunikere med sin omverden anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre giver respons på det, som andre siger og gør fortæller om sine oplevelser At forstå sprogets regler siger sætninger med mindst 3-4 ord skriver sit 'navn' - leger, at det skriver 18

19 bruger sproglig korrekte endelser Barnet på vej til 6 år At forstå og bruge sproget situations-uafhængigt svarer meningsfuldt på spørgsmål om 'hvordan', 'hvorfor', 'hvem' og 'hvad' genfortæller en hændelse og fortæller om noget, som kan eller skal finde sted siger lange komplekse sætninger med 'fordi' og 'som' At kommunikere med sin omverden fortæller sine oplevelser sammenhængende håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget snakker om og kan benytte forskellige teknologier At eksperimentere med skriftsproget benytter ord, tal og bogstaver i leg tolker, hvad logoer og skilte symboliserer genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord Tiltag 1. Tiltag: Arbejde systematisk med sprogstimulation. 2. Tiltag: Støtte børns nysgerrighed over for symboler, tal og bogstaver. 3. Tiltag: Arbejde med sprogets etik. 4. Tiltag: Arbejde med dialog, dialogisk oplæsning og aktiv lytning. 5. Tiltag: Udfordre børnene til sproglig kreativitet. 6. Tiltag: Være bevidst om eget sprog og personlige udtryksformer. 7. Tiltag: Lave særlig indsats så tosprogede børn tilegner sig det danske sprog. 8. Tiltag: Lave sprogvurdering af alle 3 årige og bruge viden til sproglig indsats. 9. Tiltag: Lave sprogvurdering af alle kommende skolebørn. 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse Sammenhæng Barnet oplever glæde ved fysisk aktivitet Barnet lærer sin krop at kende Barnet får en bevidsthed om sunde levevaner Barnet sanser og oplever gennem kroppen. Det er derfor grundlæggende for barnets læring og udvikling at de fysiske færdigheder og den sundhedsmæssige tilstand er optimal. Det er derfor vigtigt at der er stor fokus på barnets motoriske udvikling og på at skabe rammer for fysisk udfoldelse Mål og tegn Barnet på vej til 3 år At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning vasker hænder og hjælper til med at børste tænder tager initiativ til at gå på toilet 19

20 At være kropsbevidst bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne efterligner andres bevægelser med kroppen At være rutineret med sine grundbevægelser går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert balancerer på ét ben og skifter mellem højre og venstre ben cykler, løber eller går over en længere distance uden af give op Barnet på vej til 6 år At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning samt toiletbesøg tager passende tøj på i forhold til årstiden og vejret hjælper til med praktiske gøremål At være kropsbevidst handler kropsligt i overensstemmelse med sproglige udfordringer beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede, smerte og ked-af-det-hed fortæller om og beskriver sin krop og alle sine sanser At mestre koordinering af grundbevægelserne mestrer to eller flere forskellige bevægelser samtidigt veksler mellem at være i kropslig ro og i bevægelse udholder og overvinder længerevarende fysiske udfordringer Tiltag 1. Tiltag: Skabe udfordrende rammer for fysisk udfoldelse. 2. Tiltag: Stimulere børnene til alsidige motoriske udfoldelser både ude og inde. 3. Tiltag: Styrke barnets fin- og grovmotorik. 4. Tiltag: Være gode forbilleder og indgå i fysiske aktiviteter med børnene. 5. Tiltag: Lære børnene gamle lege hvor fysisk aktivitet er væsenlig bestanddel. 6. Tiltag: Arbejde med formidling af sunde levevaner, kost, hygiejne, motion og bevægelse. 7. Tiltag: Lave sansemotorisk vurdering af alle børn. 8. Tiltag: Lave sanseintegrationforløb med grupper af børn. 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener Sammenhæng Barnet udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. Barnet lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som en kilde til leg, oplevelse, udforskning og viden. Barnet tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Da vi alle er afhængige af naturen, er det væsentligt at alle helt fra barnsben får et positivt forhold til at være i naturen, og en positiv holdning til at passe på den Mål og tegn 20

21 Barnet på vej til 3 år At have glæde ved oplevelser i naturen løber, hopper, ler og snakker i og om naturen udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr bygger og leger med naturmaterialer At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser viser med sin adfærd respekt for dyr og planter sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener At være nysgerrig over for naturen og dens fænomener flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd spørger til regn, sne ild, sol, måne og stjerner spørger til dyrenes boliger og til, hvad de spiser Barnet på vej til 6 år At eksperimentere med naturens materialer afprøver og udvider sine grænser afprøver, hvad naturens materialer kan anvendes og holde til omtaler og benytter kategorier som vægt, form, længde og antal, når barnet undersøger og reflekterer over naturens materialer At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser undersøger og spørger til dyrs og planters livsbetingelser fortæller om dyrs levesteder og levemåder fortæller om tegn på døgnets og årstidernes skiften At efterleve adfærdsreglerne i naturen rydder op, fjerner affald og passer på dyrs og planters liv og betingelser spørger til, hvad der er spiseligt, giftigt, sundt, usundt, i orden og ikke i orden tilpasser sin adfærd efter fælgende regler og normer Tiltag 1. Tiltag: Sikre barnet tid til fordybelse. 2. Tiltag: Give barnet mulighed for at være sammen med vidende og engagerede voksne. 3. Tiltag: Give barnet redskaber til håndtering af matematisk og logisk sammenhæng. 4. Tiltag: Give barnet forståelse for sammenhænge i naturen. 5. Tiltag: Styrke barnets nysgerrighed og opmærksomhed. 6. Tiltag: Lære barnet respekt og forståelse for dyr og planter. 7. Tiltag: Bruge naturen og naturens materialer til leg og aktiviteter. 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng Barnet får mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv i forskellige kulturelle udtryksformer. Barnet får kendskab til egne og andres kulturelle baggrund. 21

22 Barnet er medskaber af kultur. Mange børn er passive forbrugere af kultur som formidles gennem elektroniske medier. Det er vigtigt at børnene bliver aktive medskabere af kultur på mange forskellige plan og yderligere oplever at elektroniske medier også kan benyttes til kreativ udfoldelse og som redskab til at opnå viden Mål og tegn Barnet på vej til 3 år At være kreativ eksperimenterer med materialer finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på undersøger det, som er anderledes At være opmærksom på egen kultur leger med oplevelser fra de nære omgivelser klæder sig ud og leger at være en anden kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd At deltage i kulturelle fællesskaber er aktiv med krop og sprog i dramalege udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil deltager i sanglege og sange med mimik og fagter Barnet på vej til 6 år At være kreativ deltager og skaber rolle- og regellege med forskellige temaer og udtryksformer fortæller om følelser og ideer, som udeløses i mødet med forskellige kulturelle udtryk former i ler, tegner, fortæller historier, synger, danser, klæder sig ud og kombinerer nogle af disse At forstå egen og andres kulturer leger rolle- og andre børnelege fortæller om forskellige kulturer og traditioner begrunder sin interesse i at deltage i kulturelle aktiviteter At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer begrunder med ord og viser med adfærd en optagethed af etiske dilemmaer spørger og reflekterer over livet og døden i tale og leg forholder sig til og skelner mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn Tiltag 1. Tiltag: Være kulturformidlere i bred betydning. 2. Tiltag: Lave aktiviteter om dansk kultur og tradition. 3. Tiltag: Lave aktiviteter om fremmede kulturer og traditioner. 4. Tiltag: Skabe egne kulturelle traditioner i børnehaven. 5. Tiltag: Inddrage barnet i forskellige kulturelle udtryksformer. 6. Tiltag: Styrke barnets kreative og musiske udvikling. 7. Tiltag: Inspirere til at barnet eksperimenterer og udfolder sig på egne betingelser. 8. Tiltag: Lære barnet at IPADS kan bruges til kreative processer og som vidensbank. 22

23 Illustration 5 23

24 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 5.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Vi arbejder med S O L i Solkær, som er en tilpasning af PALS-programmet til børnehavebørn. Formålet er at fremme et miljø, der er karakteriseret af tryghed, fællesskab, positiv omgangsform og tydelige rammer for adfærd. Dette er fundamentet for at det enkelte barn kan udvikle sig bedst muligt. Herudover er der daglige samlinger i 3 børne grupper, hvor alle børn kommer til orde og kan udtrykke ønsker og behov. Der laves børneinterviews og venskabsdiagrammer med de ældste børn i børnehaven, for at få ny viden til ændring af pædagogisk indsats og/eller ændring af fysiske rammer. 5.2 Refleksion Vi vil bruge den viden vi får fra børninterviewene til justere vores praksis. Vi vil særligt være opmærksom på om alle børn oplever sig som en del af fællesskabet og om det giver anledning til særlig pædagogisk indsats 24

25 6 AFSLUTNING Helt kort om dokumentation: Det er vigtigt at der jævnligt laves en dokumentation af de pædagogiske aktiviteter, der synliggør børnenes læring. Dokumentationen laves som udstillinger i Solkær eller lægges på børneintra, så alle forældre kan få indtryk af hvad der arbejdes med og hvorfor, og derved får mulighed for at bakke op om dette. Solkærs læreplan er et omfattende dokument og den viser at der er rigtigt mange forhold, der skal arbejdes med for at sikre den bedste kvalitet og den største udvikling for børnene. Det er vigtigt at huske at forældrene spiller en overordentlig vigtig rolle i forhold til at nå de mange delmål. Personalet i Solkær kan ikke gøre alt dette uden en kæmpe opbakning fra forældre, der tager ansvar for deres børns udvikling. 25

26 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1