Rapport om behov og ønsker til et MultiTrust 1 -redskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om behov og ønsker til et MultiTrust 1 -redskab"

Transkript

1 Rapport om behov og ønsker til et MultiTrust 1 -redskab Resultat af interviewundersøgelse blandt repræsentanter for landmænd, forarbejdningsvirksomheder, handelsvirksomheder og forbrugere i det økologiske fødevaremarked. Erik Fog, Videncentret for Landbrug og Sven Hermansen, Økologisk Landsforening December 2013 Sammendrag Denne rapport præsenterer tilbagemeldinger fra fem interessentgrupper (landmænd, forarbejdningsvirksomheder, detailhandelen, forbrugere og interesseorganisationer/kontrol), der er blevet præsenteret for et koncept for et brugerdrevet redskab til multikriteriel beskrivelse og vurdering af økologiske produkter og produktion. Konceptets ide og elementer er beskrevet ligesom interessentgruppernes tilbagemeldinger om systemets værdi, anvendelighed og udfordringer. Endelig er der er kort vurdering fra to IT-virksomheder af størrelsen af sandsynlige omkostninger til at etablere og drive det beskrevne koncept. Alle interessentgrupper kan se en positiv værdi i at producenter og brugere af økologiske produkter får adgang til et sådant system; men de fleste vurderer dog, at det fortrinsvis vil blive brugt af de mest engagerede og motiverede forbrugere. Interessenternes vurdering af deres egen interesse i at bruge konceptet varierer en del, og vil for en stor del afhænge af, at systemet bliver let at bruge, kan levere værdifulde informationer, og at der er mange brugere og dermed mange informationer i systemet. Bredden i de kriterier for produktionen, som man ønsker kommunikeret i systemet er meget stor, fra de gængse forhold i økologisk produktion til klimatiltag og producenternes holdninger til økologi. Det afspejler, at der er et behov for et system, der overskueligt kan præsentere denne mangfoldighed. Tilbagemeldingerne peger også på en række udfordringer, der skal tackles, hvis systemet skal kunne implementeres med succes: Det vil nemt blive meget arbejdskrævende at lægge informationer ind i systemet og brugerne vil forvente, at systemet opleves let, hurtigt og moderne at bruge. Der skal derfor lægges mange kræfter i at udvikle systemets funktionalitet. At få oplysningerne ud på geografiske kort kan i visse tilfælde have en særlig værdi fx til at vurdere transportafstande, som især har praktisk betydning i den lokale handel. Oplysningerne i systemet skal være troværdige, hvis systemet skal have værdi for brugerne. De fleste vurderer, at det bedst kan sikres gennem en meget stor åbenhed i systemet, så brugerne kan give oplysningerne karakter for troværdighed som i konceptet Trust Pilot. Værdien af systemet afhænger også i høj grad af, at det bruges aktivt af mange. Der skal derfor også medregnes en effektiv markedsføring af systemet, når det er udviklet. 1 Projektet MultiTrust er en del af Organic RDD programmet, som er koordineret af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS. Det er finansiret fra NaturErhvervsstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Projektet er desuden finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug. Flere oplysninger om projektet kan findes på ICROFS hjemmeside for Organic RDD-projekter: 1

2 En stor deltagelse er endvidere betinget af at det er gratis eller meget billigt at bruge, og det rejser et stort spørgsmål om, hvor finansieringen af systemet skal komme fra. Et firma, der har udviklet systemet Foodtag til sporbarhed i fødevareforsyningen, vurderer, at de vil kunne videreudvikle deres system til at kunne håndtere elementerne i MultiTrust-redskabet for under en halv million kroner og dertil kommer brugerbetaling til at drive og vedligeholde systemet. Et andet firma har givet vurderinger af, hvor meget et IT-system som det beskrevne MultiTrust-redskab vil koste at udvikle fra bunden af og sikre en efterfølgende effektiv driftsorganisation. De når frem til en samlet omkostning på i omegnen af 20 million kroner over de første tre år inklusive arbejdslønnen i de virksomheder / organisationer, der bestiller systemet. Samlet set er der således på den ene side god opbakning til ideen om at etablere et system / et redskab, der kan facilitere den helhedsorienterede præsentation af økologisk produktion og produkter og skabe en platform for bedre kommunikation mellem alle aktørerne i den økologiske værdikæde. På den anden side giver tilbagemeldingerne også et klart indtryk af betydelige udfordringer af både teknisk og økonomisk karakter, der skal løses før det vil være muligt at realisere et sådant system. Indledning I projektet MultiTrust er der udviklet et koncept for et brugerdrevet redskab til multikriteriel vurdering, som kan danne grundlag for en mere åben og gennemsigtig dialog mellem aktørerne i de økologiske værdikæder. Det vil sige såvel landmændene, forarbejdningsvirksomhederne og handelsvirksomheder som forbrugere og borgere. For at afklare hvor godt konceptet imødekommer de forskellige interessenters behov for viden om, hvordan de økologiske produkter bliver til, og hvordan konceptet kan afdække ønskerne til den økologiske produktion, er der gennemført en interviewundersøgelse blandt potentielle brugere af redskabet. Formålet med denne rapport er at samle resultaterne fra denne undersøgelse med henblik på en evaluering af om og hvordan konceptet kan videreudvikles og implementeres i praksis Hvorfor udvikle en MultiTrust-prototype? Produktionen af økologiske fødevarer er karakteriseret ved, at der er taget hensyn til en række forhold på en helhedsorienteret vis, der tilsammen karakteriserer den økologiske produktionsmåde. Meget velkendt er det, at der ikke anvendes kunstgødning og sprøjtemidler, men i stedet anvendes organiske gødninger og planterne dyrkes i et sædskifte, hvor ukrudt og skadegørere har mindre tendens til at skade afgrøderne. Andre forhold er den måde, som husdyrene bliver håndteret på. De staldforhold de går under, det foder de æder, og den måde man holder dyrene sunde på. Dertil kommer, at mange økologiske producenter er optaget af at tilrettelægge deres produktion, så der f.eks. bruges mindst mulig energi eller at kunderne har adgang til at komme på bedriften og følge med i, hvordan det hele foregår. De fleste af de karakteristiske ting ved økologisk produktion er indarbejdet i de officielle økologiregler, og køberne af de økologiske produkter får implicit dokumentation for disse forhold via økologimærkningen. Men dertil kommer så de tiltag, som den enkelte producent vælger at gøre ud over reglerne. Det kan være tiltag der gør produktionen mere klimavenlig, eller skaber mere biodiversitet på landbrugsarealerne, mere velfærd for husdyrene, eller forhold der på forskellig måde tilfører ekstra kvalitet til produkterne. 2

3 Da de økologiske produkter i høj grad sælges på tilliden til, at produkterne har en ekstra kvalitet i forhold til tilsvarende konventionelle, er det helt afgørende at denne tillid bliver vedligeholdt og styrket, hvis den økologiske produktion skal fortsætte med at udvikle sig. Åbenhed og mulighed for indblik i produktionen er vigtige forudsætninger for at holde fast i tilliden. Men det er en udfordring at få det til at fungere i praksis, og i den økologiske produktion er den store udfordring, at der er så mange faktorer eller kriterier, der til sammen danner profilen af et givet økologisk produkt. Hvordan skal det være muligt for aktørerne i den økologiske produktionskæde og ikke mindst forbrugerne at kunne overskue og vurdere, om et produkt har de kvaliteter, som man er interesseret i og gerne vil støtte gennem køb af produkterne? Det er den udfordring, som MultiTrust-projektet har arbejdet med. Denne rapport beskriver, hvordan der i projektet er arbejdet med at udvikle en prototype på et redskab, der skal kunne hjælpe aktørerne i den økologiske produktionskæde med at få indblik i og få input til den videre udvikling af de økologiske produktionsmetoder. Rapporten samler resultaterne fra en interviewundersøgelse blandt aktører i den økologiske værdikæde og deres vurderinger af den udviklede prototypemodel. Til sidst er også en vurdering af, hvad det vil koste at etablere et sådant system. MultiTrust prototypen / redskabet På basis af teoretiske analyser af håndtering af kompleks information blev der afholdt to workshops med forskellige aktører fra den økologiske værdikæde. Workshopsene var tilrettelagt med henblik på at få maksimal input fra deltagerne, idet de selv kreerede forslag til, hvordan man kan formidle de komplekse produktionsforhold. De to centrale signaler fra disse workshops var, at økologien skal kommunikeres på en engagerende og let tilgængelig måde, og at det skal fremstå moderne og attraktivt at være med i kommunikationen. Det stod også klart, at selvom de forskellige grupper nok havde lidt forskelligt fokus, så er det stort set alle karaktertrækkene fra økologisk produktion man gerne vil kunne kommunikere. Man kan altså ikke bare vælge en forenklet kommunikation. Ud fra disse signaler fra workshopsene blev der i samarbejde med grafiske designere udviklet en model for den prototype, som MultiTrust-projektet skulle teste. De grafiske designere var Andreas Lykke-Olesen fra Kollision. Et designfirma med fokus på interaktiv kommunikation, interaktivt design og dynamisk mediearkitektur. Samt Peter Smith fra Tumblehead. Et firma specialiseret i visuel kommunikation og kreativ storytelling. Prototypen er blevet designet som en stor database med oplysninger om de forskellige økologiske produkter, og med en brugerflade der med grafisk enkelthed præsenterer kvaliteterne af de økologiske produkter, hvor man både kan få et umiddelbart og hurtigt overblik og efterfølgende kan dykke længere ned og udforske de forskellige led i produktionsprocessen eller gennemføre søgninger ud fra forskellige kriterier, der har ens interesse. 3

4 Modellen af prototypen (MultiTrust-redskabet) er beskrevet i bilag 1 og 2. Et forhold der er værd også at lægge mærke til er, at modellen er bygget op, så den inddrager aktører fra såvel den primære landbrugsproduktion, forarbejdningsvirksomhederne, handelsleddet som forbrugerne, og hele systemet er baseret på brugerinvolvering, således at det er de enkelte brugere fra de fire led i kæden, der skaber indholdet i databasen ved at lægge informationer ind og ved at bruge systemets muligheder for at kontakte og kommentere på tværs af alle brugerne. Kvaliteten af informationerne skal således sikres via den maksimale åbenhed og brugernes mulighed for at give gode eller dårlige karakterer til de forskellige produkter såvel som til de informationer, der er om produkterne. Vurdering af MultiTrust prototypen / redskabet For at få en vurdering af den udviklede prototype (kaldet MultiTrust-redskabet) blev en række personer med tæt kendskab til produktion og handel med økologiske produkter kontaktet og fik MultiTrust-redskabet præsenteret i den form, som er vist i bilag 1 og 2, ligesom de fik tilsendt spørgeskemaet, der er vist i bilag 3. Efterfølgende blev de pågældende interviewet over telefonen. Der er i alt interviewet fem landmænd med forskellige økologiske produktioner, fire økologiske virksomheder også inden for forskellige økologiske produktionsgrene, to repræsentanter for detailhandlen, to repræsentanter for forbrugere (medlemmer af forbrugerorganisationer) og fire repræsentanter for økologiske organisationer og for administrationen af den økologiske kontrol. Tilbagemeldinger fra landmænd Samlet set må landmændenes vurdering siges at være blandet. Man vil på den ene side gerne have en bedre fornemmelse af forbrugernes syn på de økologiske produkter og vil gerne, hvis en sådan platform kan øge salget. Men samtidig er man nervøs for, at det vil blive meget krævende at levere data til det nye redskab. Man er klar over, at det er vigtigt at være synlig, og som en siger: Det er meget vigtigt for erhvervet at alle ideer og nuancer kommer på bordet, og en anden siger: Hvis det kan give forbrugerne mulighed for at træffe bedre valg på et oplyst grundlag, så er der virkelig noget i det. Men forventningen er mest, at det fortsat vil være prisen, der bestemmer mest, og flere peger på den troløse forbruger, der siger et, men handler anderledes. Forventningen er, at det kun vil være en særlig interesseret gruppe af forbrugere, der vil anvende et sådant redskab. Flere af de interviewede har selv en hjemmeside om deres bedrift og produktion. De peger på, at de ved, hvor meget det kræver at opdatere oplysningerne, og de ønsker ikke, at en ny platform skal konkurrere med den synlighed deres egen hjemmeside, Facebook-profil osv. giver dem. En stor økologisk grønsagsproducent gør opmærksom på, at de fra 2014 kommer QR-koder på alle deres produkter, hvor brugeren vil kunne få oplysning om, hvilket parti og hvilken mark produktet kommer fra, ligesom der vil være link til virksomhedens hjemmeside med oplysninger, film og billeder. Noget tyder på, at det er mindre landbrug der gerne vil have en fælles platform, hvis det ikke kræver for meget at være med; mens større landbrug har ressourcerne til at selv at opbygge systemer til sporbarhed og synlighed. 4

5 De kriterier landmændene fremhæver, som nogen de gerne ser at redskabet gør synlige, er: Landbrugenes klimaindsats, de særlige tiltag der ligger i økologireglerne, dyr på friland, produkternes smag, dyrevelfærd som fx kort transporttid, hverdagsliv på gården, de bløde værdier, bæredygtighed, biodiversitet, kemikalierne der bruges konventionelt men ikke i økologisk produktion, indsats for den vilde natur. Der er således mange kriterier landmændene gerne vil have kommunikeret til de næste led i værdikæden. De interviewede blev spurgt til, hvor sandsynligt det er, at de vil være brugere, hvis MultiTrust-redskabet bliver tilpasset og ført ud i livet. De fem landmændene gav disse karakterer på en skala fra 1-10, hvor 10 er højeste sandsynlighed: 5, 5-6, 6-8, 8-9, Alle over middel, men ellers med en stor spredning. Som forudsætning for disse karakterer blev anført, at det er vigtigt, at redskabet bliver tilpasset til den praksis der er på bedrifterne i forvejen (så få ekstra byrder som muligt), at det giver et mersalg at være med (måske især interessant, hvis man har en specialproduktion), at det bliver udviklet professionelt, så det er let at bruge, og at det bliver markedsført effektivt og endelig, at det bliver gratis at være med i. Der blev også spurgt til de udfordringer, som landmændene vurderede, et sådant system skulle overkomme. Her blev der peget på, at de vigtigste praktiske udfordringer vil være: At få lavet et system, som det er overkommeligt at holde opdateret og som passer ind til de forskellige systemer, der er i forvejen. At gøre det så værdifuldt, at brugerne vil anvende det (lægge oplysningerne ind) At få det markedsført effektivt Som økonomiske udfordringer, pegede landmændene på: Finansiering af systemet de fleste forudsætter, at det skal være gratis for landmændene at være med. Etablering via projektfinansiering fra fonde og afsætningsselskaber Reklamefinansiering af driften. Organisatoriske udfordringer, som landmændene så det: De økologiske organisationer må stå bag, men ikke med finansiering. Det skal være et rent økologisk tiltag. Måske kunne neutrale organisationer som Kommunernes Landsforening eller Landdistrikternes Fællesråd stå bag, så forbrugerne ikke opfatter det som landbrugets markedsføring. 5

6 Tilbagemeldinger fra virksomheder De fire virksomheder, der har kommenteret på modellen for MultiTrust-redskabet, repræsenterer forskellige produktgrupper og også forskellige virksomhedsstørrelser. Bredden kommer også frem i besvarelserne, hvor vurderingerne spænder fra: Det vil ikke være pengene værd for os til Fed ide Det vil være skønt, hvis det bliver realiseret. Vi vil være nødt til at bruge det Karaktererne for deres forventning til at ville bruge det spænder også fra 2 over 5 og 8 til 10. Men alle er enige om, at det kun vil være interessant, hvis systemet får et meget stor tilslutning, og det kræver igen, at det er meget attraktivt at bruge og bliver markedsført massivt og professionelt. Forventningen er dog, at et system som dette typisk kun appellerer til de særligt interesserede. Flere nævner, at systemet minder om Foodtag, der er et dansk sporbarhedssystem, hvor forbrugerne ved at indtaste en kode kan få oplysninger om det produkt, de står med. (Se bilag 4). Flere virksomheder peger på, at det er en vanskelig udfordring at kunne spore den aktuelle vare helt tilbage til de oprindelige landmænd, da råvarerne i mange situationer bliver blandet fra flere producenter. Fx kan man for kødprodukter højst præcisere oprindelsen, til de bedrifter, der leverede den pågældende dag. En anden virksomhed udtrykker det sådan: Det kan blive et meget kompliceret system. Det skal være nemt at lægge data ind i systemet (automatisk direkte fra produktionen). Det bliver nemt for dyrt, at gøre det nøjagtigt og det skal være nøjagtigt af hensyn til troværdigheden En tredje siger: Det virker meget kompliceret. Der er rigtig mange ting, som mine kunder og dermed forbrugerne ikke har behov for at vide. Flere giver udtryk for, at det er godt med et system, hvor kommunikationen kan gå begge veje, hvor forbrugere og landmænd kan få mulighed for at kommunikere direkte med hinanden. Troværdigheden vil også stå stærkt hvis systemet kommer til at være demokratisk (brugeradgang), helt åbent og kommercielt drevet, hvor brugerne løbende kan bedømme hinanden som det sker i systemet Trust Pilot. En foreslår simpelthen, at systemet skal kaldes Organic Food Trust. På den anden side bliver der rejst spørgsmålstegn ved, om de store detailkæder, der bruger private label strategier, vil tillade at produkterne tilføjes oplysninger, der sætter forbrugerne i kontakt med leverandørerne bag produktet. Det er der dog eksempler på har været gjort i systemet Foodtag. Også spørgsmålet, om systemet skal være forbeholdt økologiske produkter, rejser nogle tvivl om. Et sådant system vil være interessant for alle virksomheder, der producerer specialprodukter. For de gængse standardprodukter er det ikke forventningen, at der vil være stor interesse for at bruge systemet. De generelle oplysninger om virksomhederne bliver nemt for statiske og dermed uinteressant for forbrugerne at søge i. 6

7 Blandt praktiske udfordringer nævner virksomhederne: Problemer med at opsamle og opdatere data om produktionen og løbende føre dem ind i databasen. En vurderer, at de vil skulle bruge to timer hver uge + plus en hel uges arbejde to gange årligt for at holde et sådant system opdateret med virksomhedens oplysninger. Det næste problem bliver at få det markedsført så godt, at der kommer brugere nok på. De økonomiske udfordringer, der bliver nævnt: Det bliver dyrt både i udvikling og drift Det vil ikke være sandsynligt at produktionsvirksomhederne vil betale for det Der bliver også behov for en gratisperiode for at få brugerne til at komme i gang med at anvende det. Det må skulle finansieres af EU-midler i kombination med en virksomhed, der kan se en forretningsmodel i at drive systemet. En organisatorisk model for systemet er der ret delte meninger om: En synes det er fint, hvis de foreslåede organisationer står bag systemet. Mens en anden vurderer, at det vil blive en handlingslammet diskussionsklub, der søger at pleje egne medlemmers særinteresser. En ønsker især, at industrien står bag systemet, for at sikre troværdigheden, og for at sikre at systemet kommer til at fremme virksomhedernes økonomi. Der er også spurgt til, om det vil være interessant, hvis MultiTrust-redskabet bliver indrettet, så søgeresultater bliver præsenteret geografisk fx på kort. Det er der også delte holdninger til, hvor en vurderer, at det godt kan have interesse at kunne finde leverandører i nærområdet for at begrænse transport, og også tror at udenlandske aktører kunne have interesse i at søge geografisk. Det bliver direkte modsagt af en anden virksomhed, der primært eksporterer til udenlandske kæder til deres private label serier. De har ingen som helst ønske om større nuancering end oprindelsesland. Til gengæld er deres erfaring, at produkter fra Danmark er interessante for deres kunder, fordi Danmark er world leader in organics. De værdier virksomhederne nævner, som værdifulde at få synliggjort, er: Dyrevelfærd, ingen brug af sprøjtemidler, ingen brug af tilsætningsstoffer, de miljøfordele økologisk produktion giver, energibesparelser, producenternes ekstra omhu og indsats og producenternes holdning til økologi. Og som nævnt, at det kommer fra et land med stor økologisk produktion, og hvor der generelt ikke anvendes GMO-afgrøder. En vurdering er dog, at det er bedre at synliggøre det gennem forenklet kommunikation som Ti gode grunde til at købe økologisk. Tilbagemeldinger fra repræsentanter fra detailhandlen De to respondenter fra detailhandlen er centralt placeret i henholdsvis en meget stor supermarkedskæde og en af landets discountkæder. 7

8 Begge er umiddelbart positive over for ideen og ser nogle store værdier i at især producenter og forbrugere får mulighed for en bedre kommunikation med hinanden. Den ene virksomhed går ligefrem med ideer, der minder om MultiTrust-redskabet og kunne se en fordel ved at kunne tilslutte sig et centralt udviklet og drevet system. Men når det er sagt, er de også begge noget skeptiske med henblik på, hvor mange der vil bruge et sådant system. De vurderer, at det primært vil være de særligt øko-interesserede, som handler i gårdbutikker og fødevarefællesskaber og den politiske og miljø- og klimabevidste forbrugere samt måske allergikere, hvis de kan få lettere ved at finde de særlige oplysninger, som de er interesserede i. Derimod vil den almindeligt økologi-interesserede forbruger fortsat nøjes med at kigge efter økologi-mærket og ser det som en praktisk forenkling, som de har tillid til. Erfaringer med at sætte QR-koder og særlige oplysninger på produkternes etiketter viser, at kun få forbrugere benytter sig af sådanne ekstra oplysninger (1 ud af 500). De to repræsentanter vurderer heller ikke, at deres virksomheder i sig selv vil kunne have fordel af at bruge redskabet. De foretrækker at kommunikere de særlige forhold ved deres produkter gennem tilbudsaviser, forbrugermails og kædens hjemmeside. I selve handelsprocessen er det mere tekniske krav, der er afgørende, som pris, mængder, pakninger, leverancer osv. Indkøberne vil heller ikke kunne bruge redskabet til leverandørkontakt, hvor den direkte kontakt er vigtig for at sikre kvaliteten. Evt. kunne redskabet bruges som supplement til at finde nye leverandører. Begge nævner også, at et centralt system kan være en udfordring for den udbredte bruge af Private Label produkter, som kæderne bruger til bl.a. at skille sig ud og synliggøre firstmover-tiltag. Den ene peger dog på, at der allerede findes eksempler på private label produkter, som har QR-koder, der giver adgang til oplysninger om producenterne. De finder også begge at værdien af et sådant system primært ligger hos producent og forbruger og at det vil være vanskeligt at få de værdier, som et sådant system kunne synliggøre, til at skabe ændret praksis i detailhandlen. De kvaliteter, som de mener MultiTrust-redskabet kunne være med til at få bedre frem, er: Oplysninger om virksomheder og producenter, der står bag produktet Energiforbrug Emballage (besparelser / genbrug) Klimaprofil Tiltag der kan have sundhedsværdi for forbrugeren Oprindelse i lokalområdet Oprindelsesland Begge nævner, at det vil være positivt for MultiTrust-redskabet, hvis de kan vise kort, hvor man kan se, hvor produkterne kommer fra. Det kunne evt. overkomme nogle af de restriktioner som anprisningsreglerne giver for den type oplysninger. Det vil også kunne hjælpe forbrugeren til at se, hvor et bestemt produkt kan findes, hvis det ikke er en standardvare. Men det kommer hurtigt til at stille store krav til samkøring med kædernes lagerstyring. 8

9 De vurderer overordnet, at det skitserede redskab vil kunne levere de ønskede oplysninger, men de peger også på en række udfordringer: Praktiske udfordringer: At få så forskellige interesser tilgodeset i et og samme system. At få det indrettet så let tilgængeligt, hurtigt og enkelt at bruge, at det vil virke attraktivt i en travl hverdag. Økonomiske udfordringer: Den ene mener, der kun er forbrugeren til at betale. Den anden at det må være producenterne, der skal betale for systemet for at få denne markedsføringskanal. I sidste ende er det nok det samme, de udtrykker. Organisatoriske udfordringer: Kontrol med oplysningernes rigtighed kræver enten en omhyggelig og troværdig kontrol, eller mere realistisk en fri kommunikation om troværdiheden som i et Wiki-system. Det vil nok være mest realistisk at et sådant system bliver drevet kommercielt af et IT-firma. Deres samlede vurdering af, om deres virksomheder vil være interesserede i at anvende et sådant redskab, hvis det blev ført ud i livet, er for begge delt op i en nu-situation og en senere situation. I den nuværende situation vurderer de sandsynligheden til 0 og 2 på en skala fra Det begrundes dels i, at redskabet ikke umiddelbart vil hjælpe virksomheden med at købe og sælge økologiske produkter, dels i vurderingen af, at det kun er en begrænset del af forbrugerne, der vil benytte sig af det. Begge giver også en højere karakter for en senere situation. Henholdsvis 4-5 og 8. Det skal forstås sådan, at hvis det viser sig, at interessen for den type brugeraktive systemer bliver populære, så vil virksomhederne også gå ind i at bruge dem. Tilbagemeldinger fra forbrugerrepræsentanter De to forbrugerrepræsentanter, der er blevet interviewet har begge relation til Forbrugerrådet og er personligt engagerede forbrugere af økologiske fødevarer. De ser begge det foreslåede MultiTrust-redskab som en spændende ide. Den ene siger: En rigtig god ide og en utrolig god grundtanke at illustrere, at øko-produkter kan noget mere på mange planer. De er dog bekymrede for, om det bliver for svært at gennemføre. Redskabet retter sig mod en meget bred målgruppe, som det kan blive svært at tilgodese på én gang. På forbrugersiden er det mest realistisk at regne med, at det kun har interesse for den mest kritiske og engagerede halvdel. Dem der gerne vil vide mere om produkterne. Forbrugerne har brug for enkle, troværdige og overskuelige informationer. Der er en risiko for, at et sådant redskab vil opleves uoverskueligt. Det er stadig præsentationen af produkterne i butikken, der betyder mest for salget. Troværdigheden kan også blive en udfordring. Hvem skal stå inde for, at oplysningerne er korrekte? Hvordan kan forbrugerne reelt vurdere oplysningerne? Det vil være fint, hvis redskabet kan kombineres med en Trust Pilot-ordning, hvor brugerne kan bedømme og give karakter til de forskellige informationer. Men intensionen om gennemsigtighed er et utroligt godt signal at sende, som den ene udtrykker det. 9

10 Begge udtrykker også en interesse for, at systemet kunne være med til at vise forskellene mellem økologiske og konventionelle produkter (fx brugen af stråforkortere i korn). Det vil kræve, dels at de grundlæggende forhold i den økologiske produktion bliver gjort tydelig, dels at konventionelle produkter og virksomheder også indgår i systemet. Og det har de deres tvivl om, hvorvidt firmaerne vil være interesserede i. Det kunne ellers blive et stærkt kommunikationsredskab, der vil kunne formidle den basale viden om økologisk produktion og vil kunne overvinde det paradoks, at man ikke må anprise de egenskaber, der er defineret i de økologiske regler. Foruden de grundlæggende forhold for økologisk produktion ønsker forbrugerrepræsentanterne, at systemet vil kunne formidle en bred kreds af andre kvaliteter ved produkterne og produktionen: De miljøhensyn, der er taget i produktionen, de mennesker der står bag, forholdene i den sekundære produktion: arbejdsforhold, emballage, transport, energiforbrug, energikilder mm. På den måde kan økologien træde ind i fremtiden og fortsætte sin fremdrift ved at tilgodese de kritiske øjne og vise, at man medtænker den sekundære forarbejdning. De ser begge en hurtig og præcis App til mobiltelefonen, som den optimale måde for forbrugeren til at bruge redskabet. Men også suppleret med en mulighed for fordybet søgning hjemme på computeren. Det skal være praktisk og funktionelt med en lækker brugerflade og udviklet professionelt i samarbejde med brugerne. Der er også en klar interesse for at systemet kan levere geografiske præsentationer (kort) som kan synliggøre, hvor bestemte produkter kan fås i nærområdet, og hvor store afstande der er. Finansieringen af et sådant system finder forbrugerrepræsentanterne må ligge hos de producenter, der kan markedsføre deres produkter via redskabet, gerne bakket op af landbrugets organisationer, og for at løfte opgaven bør redskabet måske fungere for både økologiske og konventionelle fødevarer. Det skal derimod ikke være forbrugerne eller Forbrugerrådet, der skal deltage i finansieringen, for forbrugerne betaler i forvejen mere for de økologiske produkter. Redskabet skal være en gave fra erhvervet til de interesserede forbrugere. Som private forbrugere er deres vurdering af, hvor sandsynligt det er, at de vil bruge redskabet ret forskelligt. Den ene giver karakteren 3-4 og den anden 8 på en 10-skala. Den lave karakter er begrundet i, at det kun vil være interessant i forhold til nye produkter eller for at kunne opsøge særlige oplysninger. Den høje karakter er givet under forudsætning af, at redskabet kommer til at virke hurtigt og fremstår moderne og æstetisk, og at der er mange brugere, der anvender det, så der er mange informationer at søge i. 10

11 Tilbagemeldinger fra organisationer og embedsværk De følgende tilbagemeldinger kommer fra to repræsentanter fra organisationerne bag økologisk landbrug og to repræsentanter for den danske økologikontrol. Deres vurdering er, at det er et spændende system, der er lagt op til, som vil kunne supplere økologikontrollen. Det vil gøre økologien mere konkret. En udtrykker det på denne måde: Det vil være et ad on til økologireglerne, det vil kunne supplere og kvalificere markedsundersøgelser, og det vil kunne virke som en form for digitaliserede fokusgrupper. En anden siger: Det er fint med et system, der sætter fokus på det bredspektrede og helhedsorienterede. Men samtidig udtrykker de også samstemmende en bekymring for, at det let kan blive alt for uoverskueligt. Samtidig peger de også på spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at oplysninger og udsagn i systemet er korrekte og opdaterede. Spørgsmålet om kontrol har naturlig interesse for medarbejderne i økologikontrollen. De peger på, at kontrollen altid kun kan baseres på facts. Hvis udsagnene i systemet skal underlægges officiel kontrol med henblik på at styrke troværdigheden, så skal kriterierne kunne beskrives meget præcist. Derimod vil det ikke være muligt at kontrollere mere upræcise og kvalitative kriterier som fx: Vi tilstræber den mindst mulige klimabelastning. Oplysningerne i systemet vil ikke direkte kunne bruges til den almindelige økologikontrol, men kan måske godt bruges som en af de kilder, der indgår i udvælgelse af virksomheder til stikprøvekontrol. Systemet vil for både organisationer og embedsværk kunne give værdifuld information om det økologiske marked, især hvis der indbygges nogle gode søgefaciliteter. Men det forudsætter, at der er en stor tilslutning til systemet. Ikke nødvendigvis 80 % tilslutning, men i hvert fald mindst %, så det er ude over nicheniveauet. Det kunne også være af værdi for arbejdet med at udbrede det økologiske spisemærke. En mener, at det er sandsynligt, at virksomhederne gerne vil bruge systemet, da det vil være en god branding-platform, der vil kunne give virksomhederne ekstra legitimitet ved at lægge deres informationer åbent frem. Tilsvarende vil det være muligt at få forbrugerne med, hvis det er sjovt at bruge, og brugerfladen er lækker og interessant og ikke landbrugsfagligt nørdet. Fx kunne systemet tilbyde et lille spil, hvor man kan få en karakteristik af sin egen forbrugertype. Alligevel er vurderingen, at et sådant system kun vil appellere til et fåtal af forbrugere: first movers og trendsætterne, men de er også vigtige at vide noget om. En geografisk repræsentation af resultaterne ser disse respondenter ikke som særligt værdifuldt. Det kan muligvis have en vis betydning for den lokale handel. De kriterier som respondenterne gerne ser at MultiTrust-redskabet kan synliggøre er: Naturhensyn / biodiversitet, naturlighed (uden tilsætningsstoffer, miljøhensyn (ingen sprøjtegifte), hensyn til dyrenes adfærd (plads, udeareal, beskæftigelse) og klimaforhold (fly-transport) og vel at mærke synligt på én gang. Men sandheden af udsagnene skal kunne kontrolleres eller på anden måde sikres troværdighed, og det må ikke udvikle sig til en politisk portal, hvor man nedgør andre typer produkter. Det er bedst at holde det inden for økologien, så man undgår slagsmål, som en udtrykker det. 11

12 Finansiering af et sådant system vurderer kontrolpersonerne skal være brugerfinansieret, og organisationerne peger på, at det må være de store samarbejdspartnere: virksomheder og detailhandel, der sikrer økonomien bag systemet. Etableringen vil skulle projektfinansieres af nogle af de store og generelle fonde, der kan give til generisk markedsføring (Grøn omstilling, GUDP og måske EU-midler) De særlige økologi-kasser vurderes til at være for tekniske til at gå ind i så bred en indsats. Fødevareministeriet vurderes ikke at kunne stå bag systemet på anden måde end, hvis der kobles en brugerbetalt kontrol på. Organisationerne vil gerne stå bag systemet i et bredt partnerskab med andre organisationer (fx Forbrugerrådet og Dansk Industri) samt detailkæder og virksomheder. Men man forventer ikke at kunne deltage i finansiering af systemet. To har tilkendegivet deres forventning til selv at bruge MultiTrust-redskabet, hvis det bliver sat i værk. På en 10-skala gav den ene karakteren 5 og den anden 9-10, og begge pegede på, at det forudsætter, at systemet er super let og godt at bruge og at der er stor tilslutning af andre brugere til systemet. Vurdering af prisen for MultiTrust-redskabet Som det fremgår af respondenternes vurderinger af MultiTrust-redskabet, så er spørgsmålet om finansiering et vigtigt og uafklaret spørgsmål. Derfor er der også indhentet to vurderinger fra virksomheder, der tænkes at kunne være interesserede i at påtage sig opgaven med konkret at udvikle MultiTrust-redskabet med databaser og brugerflader mv. De to virksomheder, der er spurgt er dels firmaet Lyngsoe Systems, der har udviklet systemet Foodtag og IBM, der har mange års erfaringer i at lave store databasesystemer, der kan håndtere produktionsdata fra landbrugets mange virksomheder. Efter præsentation af beskrivelsen af MultiTrust-redskabet er Lyngsoe Systems kommet tilbage med en skønnet pris på i omegnen af kr. til at etablere et sådant redskab på basis af det eksisterende system Foodtag. Dertil kommer at de produktionsvirksomheder der leverer færdigpakkede varer beregnet til den endelige forbruger vil skulle betale en afgift, som den der betales til Foodtag. Det drejer sig dels om et årsabonnement på mellem kr. og kr. for virksomheder fra under 5 mio. kr. i årsomsætning op til virksomheder med årsomsætning på 250 mio. kr. For firmaer med større omsætning forhandles årsabonnementet individuelt. (Se bilag 4). Dertil kommer et gebyr baseret på antallet af kundekontakter via systemet. Det omtalte kontaktgebyr kan aldrig blive højere end årsabonnementet, så der er loft på. Hvis virksomhedens informationer skal trækkes automatisk ud fra eksisterende IT-systemer, kommer der også en udgift til at få den facilitet etableret og indkørt. Virksomhederne må ligeledes regne med de udgifter til arbejdsløn som arbejdet med systemet medfører. IBM har ikke et system kørende, som umiddelbart kan videreudvikles til et, der svarer til MultiTrustredskabet. Til gengæld kunne de give en erfaringsbaseret vurdering af, hvad det koster, at udvikle et sådant IT-system fra grunden af. Programmering af et sådant program, der bygger på en stor informationsdatabase, vil bestå af følgende aktiviteter: Analyse af krav til programmet Designspecificering af programmets arkitektur, integrationer og funktionalitet 12

13 Programmering Test Idriftsættelse Analysefasen skønnes at udgøre ca. 10 % af de samlede programmeringsomkostninger. Det forventes at kræve timer svarende til kr. Opdragsgiveren må regne med at skulle bruge et tilsvarende antal timer i designfasen til at udarbejde alle de beskrivelser og detaljer, som skal bruges til at fastlægge det rigtige design. Programmeringsfasen beløber sig erfaringsmæssigt til 66 % af de samlede udgifter og Testfasen plus idriftsættelse de sidste ca. 25 %. Hvis designfasen sættes til 7,5 % vil totalprisen for programmeringen blive mellem 2,6 og 6,6 mio. kr. Derefter kommer driftsfasen, hvor der skal regnes med følgende udgifter: Serverkapacitet skønnes til: 1 mio. kr. i investering plus kr. pr. måned til serverdrift. Markedsføring af det nye produkt. Det har IBM ikke mulighed for at skønne udgiften på Uddannelse af de personer, der skal supporte programmet. Løbende fejlretning og vedligehold i programmets første år. Det koster erfaringsmæssigt som hele den indledende programmerig. Dvs. 2,6-6,6 mio. kr. over tre år. Svarende til ca. 3 fuldtidsansatte Drift af en service-desk, der kan hjælpe brugerne og sikre, at systemet er kørende hele tiden. Her skal der regnes med 3-5 fuldtidspersoner (alt efter hvor stor dækning over døgnet, der er brug for). Endelig må man regne med at et sådant system kræver at blive videreudviklet for at forblive interessant for brugerne. Det koster typisk 2-3 mio. kr. Samlet set bør man således indstille sig på, at skulle kunne rejse godt 20 mio. kr. for at få et så stort system etableret, sat i drift, markedsført, serviceret og vedligeholdt de første år. De to tilbagemeldinger er meget forskellige grundet to meget forskellige udgangspunkter. Men under alle omstændigheder må organisationer eller virksomheder, som gerne vil arbejde på at etablere et system som MultiTrust-redskabet, være indstillet på at rejse et betydeligt beløb og afsætte mange personaleressourcer for at nå frem til et velfungerende system i succesrig drift. Samlet vurdering af interviewundersøgelsen Interviewene med de forskellige interessentgrupper viser, at man i alle grupperne har en god forståelse for værdien af et sådant kommunikationssystem, der kan hjælpe de forskellige aktører i den økologiske værdikæde til en bedre dialog omkring de konkrete økologiske produkter. Interviewene viser også, at det er en meget bred vifte af karaktertræk ved de økologiske produkter, man gerne vil have formidlet. Det har netop været kerneideen med MultiTrust-redskabet. På den anden bliver der også fra alle grupper peget på en række problemer, der kan gøre det vanskeligt i praksis at få et sådant system til at fungere med succes. De vigtigste problemer er: Hvordan sikrer man, at det er let og overskueligt som bruger at holde systemet opdateret med de nødvendige oplysninger om de mange økologiske produkter? Hvordan kan man sikre, at oplysningerne i systemet er troværdige? De fleste peger på, at det må sikres via stor åbenhed og mulighed for at give brugerbedømmelser som i systemet Trust Pilot. Hvem skal finansiere et sådant system? Der er en stor forventning til, at det skal være gratis at anvende, og der er peget hen til forskellige, man kunne forestille sig vil finansiere det. Disse forslag 13

14 samler sig dels om virksomheder, der kan have kommercielt udbytte af systemet, dels forskellige fonde til at finansiere etableringen. Respondenterne er også blevet spurgt til, hvor sandsynligt det er, at de selv vil bruge det, hvis det blev etableret i praksis. Svarene på dette er meget spredte, og karakteristisk for disse svar er, at en af forudsætningerne for at være interesseret er, at der allerede er mange brugere og virksomheder koblet op. Det rejser et centralt spørgsmål om, hvordan man kan få mange brugere på, når den enkelte er lidt skeptisk afventende? Der er også blevet spurgt til, hvor interessant det vil være at kunne få resultater fra redskabet præsenteret som geografiske data (fx kort). Det vurderes generelt som mindre vigtigt, men kan godt have en vis interesse i forbindelse med at fremme lokal handel. Endelig er der spørgsmålet om, hvor dyrt systemet vil være at etablere og drive. To IT-virksomheder har givet et bud på det. I den ene ende er det vurderet at systemet ville kunne programmeres for under en halv mio. kr., hvis det udvikles oven på et det eksisterende sporbarhedsprogram Foodtag. Det andet firma har givet en generel beskrivelse af, hvad store IT-systemer typisk løber op i, hvis de skal bygges op fra grunden og føres helt frem til indkørt drift med tilhørende serviceorganisation. Der er vurderingen, at de samlede omkostninger kan løbe op i 20 mio. kr. over en treårig periode, når omkostningerne til både IT-virksomheden og virksomhederne bag systemet lægges sammen. Det vil derfor nok være klogt at konkludere, at skønt der er en bred opbakning til ideen, og at der er et grundlæggende behov for at kommunikere økologiens karakteristika i et helhedssystem, så er der også en ikke ubetydelig skepsis til, om det foreslåede system vil kunne fungere, og om det vil kunne finansieres og drives med en sund økonomi. Organisationer eller virksomheder, der gerne vil arbejde med at virkeliggøre et system som det foreslåede MultiTrust-redskab, bør derfor gennemføre en grundig analyse af, om der kan etableres en bæredygtig forretningsplan for det. 14

15 Bilag 1: Beskrivelse af MultiTrust-redsksbet (sendt til respondenterne inden interview) 11. oktober 2013 Beskrivelse af MultiTrust-redskabet I MultiTrust-projektet er der arbejdet med at finde frem til et redskab, der kan løse udfordringen: At give brugerne af økologiske produkter overblik over, hvad der er gjort i hele værdikæden for at give produkterne deres særlige kvaliteter. Baggrund Økologiske produkter er ikke bare produkter, der er produceret efter de økologiske regler. De indeholder kvaliteter, der er bestemt af en række valg og handlinger, der er foretaget i landbrugene, forarbejdningsvirksomhederne og handelsleddet. Der kan fx lægges vægt på hvilke organiske gødninger, der bliver anvendt, hvordan man indretter frugtplantagen for at fremme naturlige fjender, hvordan man sikrer høj velfærd og trivsel hos husdyrene, hvordan man sparer på energien i forarbejdningen, hvilken emballagetype man sælger de økologiske produkter i osv. Økologiske produkter skal klare sig i sammenligningen med konventionelle produkter. Nogen gange kommer økologiske produkter til at stå lidt svagt, når der måles på enkelte kriterier. Økologiens særkende er den helhedsmæssige betragtning, og det er svært at kommunikere aktørerne imellem. De udfordringer har det været en opgave for MultiTrust-projektet, at finde løsninger på. Endelig er økologisk jordbrugsproduktion ikke en statisk størrelse, men i høj grad en produktionsform, der til stadighed udvikler sig, og det skal kommunikationen derfor også. Der er altid producenter, der ønsker at lægge yderligere værdi i produktet. Den indsats skal kunne dokumenteres og formidles. Også det har været en del af MultiTrust s arbejdsfelt. MultiTrust-redskabet De mange analyser og drøftelser af ovenstående udfordringer er mundet ud i et skitseret redskab, der er beskrevet nærmere herunder. I bilaget er der et diagram, der viser redskabets virkemåde. Diagrammet kan også findes i stor forstørrelse på projektets hjemmeside, hvor man også kan se en lille film om, hvordan redskabet vil kunne fungere. Hvis redskabet bliver en realitet, vil det kunne give brugerne i alle led i værdikæden for økologiske produkter: en platform til at profilere sin virksomhed og de værdier man agerer efter, et håndterbart og nyttigt redskab til at få overblik, en kanal til lettere at få kontakt til andre aktører i værdikæden en platform for analyser, der giver brugeren bedre evne til at optimere sine aktiviteter i værdikæden. 15

16 Beskrivelse jf. diagrammet i bilaget MultiTrust-redskabet består af en stor fælles database med adgang via internettet, som alle kan søge oplysninger i, og alle kan oprette sig som brugere og få adgang til at lægge informationer ind og trække analyser ud. Redskabet har landbrug, forarbejdnings- og handelsvirksomheder samt forbrugere som målgruppe, og det er derfor tænkt, at organisationer, der repræsenterer disse grupper, skal skaffe finansiering og etablere den driftsorganisation, der skal stå for redskabet. Kriterierne Det særlige i redskabet er, at de økologiske produkter, der kan findes oplysninger om, får tilknyttet forskellige kriterier med forskellig vægtning. På den måde får et givent produkt en unik profil. Det kan være dyrevelfærd, klima, smag og meget mere, som der er gjort en indsats for, ud over at produktet er økologisk. Aktører / brugere Brugerne opretter en profil for dem selv eller deres virksomhed, og de lægger de produkter ind, som de producerer, handler med og forbruger. Til disse produkter tilknytter de kriterier og vægter dem, og på den måde får produktet, en profil, som bliver en sammenvejning af de led, som produktet er kommet igennem. Derudover kan redskabet synliggøre produktets vej gennem værdikæden og vise, hvordan kriterievægtene for produktet har udviklet sig fra landmanden, over forarbejdningsvirksomheden til butikken, hvor det bliver solgt til slutbrugeren. Værdi og anvendelse Den fælles værdi for alle brugere er, at redskabet giver dem mulighed for at synliggøre deres indsats og særlige præferencer, over for alle andre i værdikæden. På den måde vil redskabet kunne hjælpe med at få kontakt til andre brugere med de samme præferencer, hvilket ikke mindst har betydning for at fremme handel og samarbejde. Eksempelvis vil en fødevarevirksomhed, der lægger vægt på dyrevelfærd, energibesparelser, ekstra høje hygiejnekrav og gode arbejdstagervilkår, kunne mærke sine produkter med disse kriterier på højt niveau. Forbrugere og handelsvirksomheder, der også lægger vægt på disse kriterier, vil kunne søge produkterne fra fødevarevirksomheden ud, med Multitrust-redskabet. Landmænd, der tilsvarende gerne vil profilere, at de gør noget ekstra for fx dyrevelfærd og energibesparelser, kan også finde frem til den fødevarevirksomhed, der passer sammen med landbrugets målsætninger, og ved at levere til den virksomhed kan man få vægten på disse kriterier til at fremstå ekstra tydeligt i slutproduktet. Virksomhederne kan trække forskellige analyser, og på den måde registrere signaler fra markedet og finde frem til de købersegmenter såvel som leverandører, der bedst matcher virksomhedens profil. Endelig vil redskabet være en hjælp for forbrugerne i daglige købssituationer, hvor man med en mobiltelefon kan skanne en konkret økologisk vare og få varens kriterieprofil og produktionshistorie. Redskabet vil også kunne hjælpe forbrugeren med at finde de butikker, der i særlig grad har varer med de profiler, der matcher forbrugerens præferencer. 16

17 Bilag: MultiTrust-diagram Beskrivelsen er udarbejdet af: Erik Fog Deltager i MultiTrust-projeketet for Videncentret for Landbrug Agro Food Park Aarhus N / erf@vfl.dk 17

18 Bilag 2. Diagram der viser MultiTrust-redskabets funktion. (sendt til respondenterne inden interview) 18

19 19

20 Bilag 3 Spørgeskema (sendt ud til respondenter inden interview) Spørgeskema til evaluering af MultiTrust-redskabet Interviewer: Dato: Interviewede: Navn: Min rolle i forhold til økologisk fødevareproduktion: Hvad er dine umiddelbare reaktioner efter du har set beskrivelsen af MultiTrust-redskabet? Hvilke kvaliteter ved økologisk produktion og økologiske produkter, synes du er vigtige at gøre synlige i værdikæden fra mark til mave? Hvilke muligheder ser du i MultiTrust-redskabet, når det gælder at synliggøre og kommunikere de vigtige kvaliteter ved økologisk produktion og økologiske produkter? Hvordan kunne du eller din organisation bruge det? Hvad kunne det give de landmænd, virksomheder og forbrugere, der producerer og forbruger økologiske fødevarer? Hvis MultiTrust-redskabet blev indrettet, så man kunne søge landbrug og virksomheder ud i særlige geografiske områder f.eks. ved klik på et danmarkskort vil det give ekstra værdi for jer og jeres samarbejdspartnere? 20

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 Som et centralt led i udviklingen af en ny metode

Læs mere

Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder

Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder Økonomiske potentialer i forskellige typer lokale, økologiske fødevarekæder Jørgen Dejgård Jensen, Ramona Teuber, Kia Ditlevsen, Jesper Lassen, Sigrid Denver og Tove Christensen Institut for Fødevare-

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

30. NOVEMBER Tilpas dit navn og titel ved at tilgå Diasmaster under Vis i topmenuen

30. NOVEMBER Tilpas dit navn og titel ved at tilgå Diasmaster under Vis i topmenuen 1 HVAD AFGØR OM FORBRUGERE I IND- OG UDLAND VIL KØBE DANSK ØKOLOGI? Øget værditilvækst kræver, at produkter har noget ekstra at tilbyde forbrugerne sammenlignet med tilsvarende standardvarer Økologisk

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

STRATEGI Sektor for Økologi

STRATEGI Sektor for Økologi STRATEGI Sektor for Økologi 2018-2020 Landbrug & Fødevarer Strategi Landbrug & Fødevarer VISION NYE VEJE TIL VÆKST I BALANCE Landbrug & Fødevarer vil styrke fødevareklyngens indtjening og forøge værdien

Læs mere

Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion?

Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion? Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion? Plantekongressen 2019 Thomas Roland, CSR-chef Hvad vi jeg sige? Dilemma: Der findes ikke et

Læs mere

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Fonden for økologisk landbrugs strategi Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret

Læs mere

Evaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner

Evaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner Evaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner August 2018 Katrine Dinitzen Helt kort opsummering: 1. Overordnet er landmændene meget positive omkring GUP. GUP skaber værdi

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og

Læs mere

Farmer-survey om at indgå i grøn bioraffinering

Farmer-survey om at indgå i grøn bioraffinering Farmer-survey om at indgå i grøn bioraffinering I de seneste år er der kommet stigende fokus på, at landbrugsproduktionen i fremtiden skal ses som en del af den cirkulære bioøkonomi. En af de teknologier,

Læs mere

MultiTrust 5. juli 2013

MultiTrust 5. juli 2013 Beskrivelse af aktørernes brug af MultiTrust-Redskab (MTR) Udarbejdet som grundlag for design af redskab. Indhold Generelt om MTR... 2 Forbrugere... 2 Udarbejder sin forbrugerprofil... 2 Brug af MTR i

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN Om Albæk Kommunikation Historien om Albæk Kommunikation begyndte i 2014, hvor vi flyttede ind i vores første lokaler på Vesterbro i København. Forud var gået måneder, hvor vi holdt

Læs mere

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. 22. okt. 2018 Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3

Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Landsdækkende kompetenceløft - Møde 3 Økologisk Landsforening v/ Birgitte Jørgensen, Markedsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING Det at tage ansvar for samfundet er en integreret del af fremtidens virksomhedsdrift. Det kan være genbrug af materialer og ressourcer,

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening Vigtigste konklusioner fra Medlemsundersøgelsen, del 1 (september 2018) Antal respondenter i fire medlemsgrupper Køkkener 47 5,4% Landmænd 260 29,7% Virksomheder 58 6,6% Personlige

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD?

KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet SLIDE

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Fødevarestyrelsens 13 strategi 16

Fødevarestyrelsens 13 strategi 16 Fødevarestyrelsens 13 strategi 16 Fødevarestyrelsen i en ny tid En af Fødevarestyrelsens fornemmeste opgaver er at fremme sunde og sikre fødevarer og skabe vækst i hele fødevaresektoren. Sådan har det

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Konference for rådgivning af deltidslandmænd. Koldkærgård Konferencecenter Den 5. oktober 2011

Konference for rådgivning af deltidslandmænd. Koldkærgård Konferencecenter Den 5. oktober 2011 Konference for rådgivning af deltidslandmænd Koldkærgård Konferencecenter Den 5. oktober 2011 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

ICROFS. Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer ICROFS STRATEGI

ICROFS. Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer ICROFS STRATEGI ICROFS Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer FORORD Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS, har i mere end 20 år bidraget

Læs mere

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed

RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING. Overblik - Tryghed - Sikkerhed RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Overblik - Tryghed - Sikkerhed OM SØGEMEDIER RÅD TIL BEDRE MARKEDSFØRING Søgemedier A/S er et rådgivnings- og mediehus beliggende i Aarhus og København. Vi lever af at optimere

Læs mere

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE Rapport vedrørende virksomheders gennemførte og planlagte investeringer i energibesparelser primo 2013 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Det er generelt

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

En nem og overskuelig screeningsmetode er at dele ansøgningerne op i tre kategorier:

En nem og overskuelig screeningsmetode er at dele ansøgningerne op i tre kategorier: Den gode jobsamtale De fleste husker tydeligt deres seneste jobsamtale hvem der deltog, hvor samtalen blev afholdt, og som regel også helt konkrete spørgsmål eller svar derfra. Det gør vi, fordi vi husker

Læs mere

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder:

Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Idekatalog Forud for arbejdsgruppemødet den 18. november 2015 har sekretariatet været på rundtur og besøgt følgende virksomheder: Jesper Hjortshøj (Marel A/S), Rune Engell-Hansen (Lallemand), Niels Osterland

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret

Læs mere

GUDP. Handlingsplan 2019

GUDP. Handlingsplan 2019 GUDP Handlingsplan 2019 1 Indledning GUDP Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram præsenterer hermed sin handlingsplan for 2019. Handlingsplanen er den første i GUDP s nye strategiperiode 2019-2022.

Læs mere

prisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15

prisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 Oversigtsværktøj til aktiviteter, kampagner og arrangementer i Roskilde kommune Roskilde Kommunes Erhvervsafdeling har

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 7. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Brugerundersøgelse Lægemiddelkorpus

Brugerundersøgelse Lægemiddelkorpus 1 Brugerundersøgelse Lægemiddelkorpus Vi føler, at vi med Korpus-redskabet har fået et løft i forbindelse med vores oversættelsesarbejde både kvalitets- og tidsmæssigt (lægemiddelvirksomhed) Oversættelsesredskabet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring

Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring RESUMÉ Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med den offentlige høring Fra april til juli 2015 gennemførte Europa-Kommissionen en åben offentlig høring om fugledirektivet og habitatdirektivet. Høringen

Læs mere

Målgrupper. Af Phuong og Camilla

Målgrupper. Af Phuong og Camilla Målgrupper Af Phuong og Camilla Målgrupper En målgruppe eller et segment, er en gruppe af kunder eller mulige købere, som en virksomhed retter sin markedsføring imod. Det er vigtigt for en virksomhed at

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Bilag 3, Interview med Göcke

Bilag 3, Interview med Göcke Bilag 3, Interview med Göcke 21 år Bosiddende i Hedehusene Studerende: KEA og salgsassistent i Vila Interviewer: Hvor længe har du arbejdet som salgsassistent? Respondent: Det har jeg i tre år. Jeg arbejder

Læs mere

Opfølgning på workshop under konferencen. Hvordan opnår vi en bedre kødkvalitet på okse- og lammekød d. 24/ i Århus, DK.

Opfølgning på workshop under konferencen. Hvordan opnår vi en bedre kødkvalitet på okse- og lammekød d. 24/ i Århus, DK. Opfølgning på workshop under konferencen Af Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening, d. 02-11-2018 Hvordan opnår vi en bedre kødkvalitet på okse- og lammekød d. 24/10 2018 i Århus, DK. Under de

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Bilag 1. Semi-struktureret interview Jan D. Johannesen, Director Environment & Climate, Arla Foods

Bilag 1. Semi-struktureret interview Jan D. Johannesen, Director Environment & Climate, Arla Foods Bilag 1. Semi-struktureret interview Jan D. Johannesen, Director Environment & Climate, Arla Foods Generelle spørgsmål omkring konceptet: 1. Hvad er grunden til i valgte, at implementere Tættere på naturen

Læs mere

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard

Markedet for økologi. Efterspørgsel og forbrugertillid. Mette S. Meldgaard Markedet for økologi Efterspørgsel og forbrugertillid Mette S. Meldgaard Den Økologiske markedsandel % af den totale fødevareomsætning i dansk dagligvarehandel 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0

Læs mere

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017 1 Overvej, hvad tillid betyder for dig. Det kan både være i personligt regi og i professionelt regi. Måske er det faktisk ikke så forskelligt fra hinanden. Skriv det ned på en seddel, så du bliver tvunget

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Tema 2: Udfordringer

Tema 2: Udfordringer Analyse af danske virksomheders investeringer Fordele og udfordringer ved at investere i Danmark Tema 2: Udfordringer - Virksomhederne vurderer Danmarks attraktivitet som investeringsland med et gennemsnit

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Økologiske informationsprojekter

Økologiske informationsprojekter Innovationsloven Økologiske informationsprojekter Direktoratet for FødevareErhverv Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Idégrundlag Har I et ønske om at medvirke til at udbrede kendskabet til

Læs mere

GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM HANDLINGSPLAN 2013

GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM HANDLINGSPLAN 2013 GRØNT UDVIKLINGS- OG DEMONSTRATIONSPROGRAM INDLEDNING Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2013, som er godkendt af fødevareministeren den 21. marts 2013.

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

Velkommen til workshoppen: Øget afsætning af økologiske kyllinger hvad skal der til? 13. Maj 2015 Gothenborg MultiChick projektet

Velkommen til workshoppen: Øget afsætning af økologiske kyllinger hvad skal der til? 13. Maj 2015 Gothenborg MultiChick projektet Velkommen til workshoppen: Øget afsætning af økologiske kyllinger hvad skal der til? 13. Maj 2015 Gothenborg MultiChick projektet Baggrund: Multichick Diversitet og troværdighed i økologisk slagtefjerkræ-produktion

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet

Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Radio- og tv-nævnet Bilag 1.1 Udsagn fra Mads Bryde Andersen, Organisation/virksomhed: Respondent navn og titel: Mads Bryde Andersen, formand Dato for interview: Del 1 og 2: 10-05-2016. Del 3: 12-05-2016 Formanden for Radio-og

Læs mere

5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE?

5.1 HVEM ER DE POTENTIELLE FRIVILLIGE? Mange organisationer tror, at de skal tage imod alle de frivillige, der kommer til dem. Vi mener, at når du har brugt tid på at finde ud af, hvilke frivilligroller der er behov for, så er det også vigtigt,

Læs mere

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Fonden for økologisk landbrugs strategi Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION

FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2 INDHOLD 4 6 8 12 14 15 1. FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2. INDSATSOMRÅDER 3. FREMTIDIGE MULIGHEDER 4. SAMARBEJDE MED FAVRSKOV KOMMUNE 5. ORGANISERING 6. KONTAKTOPLYSNINGER

Læs mere