Rapport om behov og ønsker til et MultiTrust 1 -redskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om behov og ønsker til et MultiTrust 1 -redskab"

Transkript

1 Rapport om behov og ønsker til et MultiTrust 1 -redskab Resultat af interviewundersøgelse blandt repræsentanter for landmænd, forarbejdningsvirksomheder, handelsvirksomheder og forbrugere i det økologiske fødevaremarked. Erik Fog, Videncentret for Landbrug og Sven Hermansen, Økologisk Landsforening December 2013 Sammendrag Denne rapport præsenterer tilbagemeldinger fra fem interessentgrupper (landmænd, forarbejdningsvirksomheder, detailhandelen, forbrugere og interesseorganisationer/kontrol), der er blevet præsenteret for et koncept for et brugerdrevet redskab til multikriteriel beskrivelse og vurdering af økologiske produkter og produktion. Konceptets ide og elementer er beskrevet ligesom interessentgruppernes tilbagemeldinger om systemets værdi, anvendelighed og udfordringer. Endelig er der er kort vurdering fra to IT-virksomheder af størrelsen af sandsynlige omkostninger til at etablere og drive det beskrevne koncept. Alle interessentgrupper kan se en positiv værdi i at producenter og brugere af økologiske produkter får adgang til et sådant system; men de fleste vurderer dog, at det fortrinsvis vil blive brugt af de mest engagerede og motiverede forbrugere. Interessenternes vurdering af deres egen interesse i at bruge konceptet varierer en del, og vil for en stor del afhænge af, at systemet bliver let at bruge, kan levere værdifulde informationer, og at der er mange brugere og dermed mange informationer i systemet. Bredden i de kriterier for produktionen, som man ønsker kommunikeret i systemet er meget stor, fra de gængse forhold i økologisk produktion til klimatiltag og producenternes holdninger til økologi. Det afspejler, at der er et behov for et system, der overskueligt kan præsentere denne mangfoldighed. Tilbagemeldingerne peger også på en række udfordringer, der skal tackles, hvis systemet skal kunne implementeres med succes: Det vil nemt blive meget arbejdskrævende at lægge informationer ind i systemet og brugerne vil forvente, at systemet opleves let, hurtigt og moderne at bruge. Der skal derfor lægges mange kræfter i at udvikle systemets funktionalitet. At få oplysningerne ud på geografiske kort kan i visse tilfælde have en særlig værdi fx til at vurdere transportafstande, som især har praktisk betydning i den lokale handel. Oplysningerne i systemet skal være troværdige, hvis systemet skal have værdi for brugerne. De fleste vurderer, at det bedst kan sikres gennem en meget stor åbenhed i systemet, så brugerne kan give oplysningerne karakter for troværdighed som i konceptet Trust Pilot. Værdien af systemet afhænger også i høj grad af, at det bruges aktivt af mange. Der skal derfor også medregnes en effektiv markedsføring af systemet, når det er udviklet. 1 Projektet MultiTrust er en del af Organic RDD programmet, som er koordineret af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS. Det er finansiret fra NaturErhvervsstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Projektet er desuden finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug. Flere oplysninger om projektet kan findes på ICROFS hjemmeside for Organic RDD-projekter: 1

2 En stor deltagelse er endvidere betinget af at det er gratis eller meget billigt at bruge, og det rejser et stort spørgsmål om, hvor finansieringen af systemet skal komme fra. Et firma, der har udviklet systemet Foodtag til sporbarhed i fødevareforsyningen, vurderer, at de vil kunne videreudvikle deres system til at kunne håndtere elementerne i MultiTrust-redskabet for under en halv million kroner og dertil kommer brugerbetaling til at drive og vedligeholde systemet. Et andet firma har givet vurderinger af, hvor meget et IT-system som det beskrevne MultiTrust-redskab vil koste at udvikle fra bunden af og sikre en efterfølgende effektiv driftsorganisation. De når frem til en samlet omkostning på i omegnen af 20 million kroner over de første tre år inklusive arbejdslønnen i de virksomheder / organisationer, der bestiller systemet. Samlet set er der således på den ene side god opbakning til ideen om at etablere et system / et redskab, der kan facilitere den helhedsorienterede præsentation af økologisk produktion og produkter og skabe en platform for bedre kommunikation mellem alle aktørerne i den økologiske værdikæde. På den anden side giver tilbagemeldingerne også et klart indtryk af betydelige udfordringer af både teknisk og økonomisk karakter, der skal løses før det vil være muligt at realisere et sådant system. Indledning I projektet MultiTrust er der udviklet et koncept for et brugerdrevet redskab til multikriteriel vurdering, som kan danne grundlag for en mere åben og gennemsigtig dialog mellem aktørerne i de økologiske værdikæder. Det vil sige såvel landmændene, forarbejdningsvirksomhederne og handelsvirksomheder som forbrugere og borgere. For at afklare hvor godt konceptet imødekommer de forskellige interessenters behov for viden om, hvordan de økologiske produkter bliver til, og hvordan konceptet kan afdække ønskerne til den økologiske produktion, er der gennemført en interviewundersøgelse blandt potentielle brugere af redskabet. Formålet med denne rapport er at samle resultaterne fra denne undersøgelse med henblik på en evaluering af om og hvordan konceptet kan videreudvikles og implementeres i praksis Hvorfor udvikle en MultiTrust-prototype? Produktionen af økologiske fødevarer er karakteriseret ved, at der er taget hensyn til en række forhold på en helhedsorienteret vis, der tilsammen karakteriserer den økologiske produktionsmåde. Meget velkendt er det, at der ikke anvendes kunstgødning og sprøjtemidler, men i stedet anvendes organiske gødninger og planterne dyrkes i et sædskifte, hvor ukrudt og skadegørere har mindre tendens til at skade afgrøderne. Andre forhold er den måde, som husdyrene bliver håndteret på. De staldforhold de går under, det foder de æder, og den måde man holder dyrene sunde på. Dertil kommer, at mange økologiske producenter er optaget af at tilrettelægge deres produktion, så der f.eks. bruges mindst mulig energi eller at kunderne har adgang til at komme på bedriften og følge med i, hvordan det hele foregår. De fleste af de karakteristiske ting ved økologisk produktion er indarbejdet i de officielle økologiregler, og køberne af de økologiske produkter får implicit dokumentation for disse forhold via økologimærkningen. Men dertil kommer så de tiltag, som den enkelte producent vælger at gøre ud over reglerne. Det kan være tiltag der gør produktionen mere klimavenlig, eller skaber mere biodiversitet på landbrugsarealerne, mere velfærd for husdyrene, eller forhold der på forskellig måde tilfører ekstra kvalitet til produkterne. 2

3 Da de økologiske produkter i høj grad sælges på tilliden til, at produkterne har en ekstra kvalitet i forhold til tilsvarende konventionelle, er det helt afgørende at denne tillid bliver vedligeholdt og styrket, hvis den økologiske produktion skal fortsætte med at udvikle sig. Åbenhed og mulighed for indblik i produktionen er vigtige forudsætninger for at holde fast i tilliden. Men det er en udfordring at få det til at fungere i praksis, og i den økologiske produktion er den store udfordring, at der er så mange faktorer eller kriterier, der til sammen danner profilen af et givet økologisk produkt. Hvordan skal det være muligt for aktørerne i den økologiske produktionskæde og ikke mindst forbrugerne at kunne overskue og vurdere, om et produkt har de kvaliteter, som man er interesseret i og gerne vil støtte gennem køb af produkterne? Det er den udfordring, som MultiTrust-projektet har arbejdet med. Denne rapport beskriver, hvordan der i projektet er arbejdet med at udvikle en prototype på et redskab, der skal kunne hjælpe aktørerne i den økologiske produktionskæde med at få indblik i og få input til den videre udvikling af de økologiske produktionsmetoder. Rapporten samler resultaterne fra en interviewundersøgelse blandt aktører i den økologiske værdikæde og deres vurderinger af den udviklede prototypemodel. Til sidst er også en vurdering af, hvad det vil koste at etablere et sådant system. MultiTrust prototypen / redskabet På basis af teoretiske analyser af håndtering af kompleks information blev der afholdt to workshops med forskellige aktører fra den økologiske værdikæde. Workshopsene var tilrettelagt med henblik på at få maksimal input fra deltagerne, idet de selv kreerede forslag til, hvordan man kan formidle de komplekse produktionsforhold. De to centrale signaler fra disse workshops var, at økologien skal kommunikeres på en engagerende og let tilgængelig måde, og at det skal fremstå moderne og attraktivt at være med i kommunikationen. Det stod også klart, at selvom de forskellige grupper nok havde lidt forskelligt fokus, så er det stort set alle karaktertrækkene fra økologisk produktion man gerne vil kunne kommunikere. Man kan altså ikke bare vælge en forenklet kommunikation. Ud fra disse signaler fra workshopsene blev der i samarbejde med grafiske designere udviklet en model for den prototype, som MultiTrust-projektet skulle teste. De grafiske designere var Andreas Lykke-Olesen fra Kollision. Et designfirma med fokus på interaktiv kommunikation, interaktivt design og dynamisk mediearkitektur. Samt Peter Smith fra Tumblehead. Et firma specialiseret i visuel kommunikation og kreativ storytelling. Prototypen er blevet designet som en stor database med oplysninger om de forskellige økologiske produkter, og med en brugerflade der med grafisk enkelthed præsenterer kvaliteterne af de økologiske produkter, hvor man både kan få et umiddelbart og hurtigt overblik og efterfølgende kan dykke længere ned og udforske de forskellige led i produktionsprocessen eller gennemføre søgninger ud fra forskellige kriterier, der har ens interesse. 3

4 Modellen af prototypen (MultiTrust-redskabet) er beskrevet i bilag 1 og 2. Et forhold der er værd også at lægge mærke til er, at modellen er bygget op, så den inddrager aktører fra såvel den primære landbrugsproduktion, forarbejdningsvirksomhederne, handelsleddet som forbrugerne, og hele systemet er baseret på brugerinvolvering, således at det er de enkelte brugere fra de fire led i kæden, der skaber indholdet i databasen ved at lægge informationer ind og ved at bruge systemets muligheder for at kontakte og kommentere på tværs af alle brugerne. Kvaliteten af informationerne skal således sikres via den maksimale åbenhed og brugernes mulighed for at give gode eller dårlige karakterer til de forskellige produkter såvel som til de informationer, der er om produkterne. Vurdering af MultiTrust prototypen / redskabet For at få en vurdering af den udviklede prototype (kaldet MultiTrust-redskabet) blev en række personer med tæt kendskab til produktion og handel med økologiske produkter kontaktet og fik MultiTrust-redskabet præsenteret i den form, som er vist i bilag 1 og 2, ligesom de fik tilsendt spørgeskemaet, der er vist i bilag 3. Efterfølgende blev de pågældende interviewet over telefonen. Der er i alt interviewet fem landmænd med forskellige økologiske produktioner, fire økologiske virksomheder også inden for forskellige økologiske produktionsgrene, to repræsentanter for detailhandlen, to repræsentanter for forbrugere (medlemmer af forbrugerorganisationer) og fire repræsentanter for økologiske organisationer og for administrationen af den økologiske kontrol. Tilbagemeldinger fra landmænd Samlet set må landmændenes vurdering siges at være blandet. Man vil på den ene side gerne have en bedre fornemmelse af forbrugernes syn på de økologiske produkter og vil gerne, hvis en sådan platform kan øge salget. Men samtidig er man nervøs for, at det vil blive meget krævende at levere data til det nye redskab. Man er klar over, at det er vigtigt at være synlig, og som en siger: Det er meget vigtigt for erhvervet at alle ideer og nuancer kommer på bordet, og en anden siger: Hvis det kan give forbrugerne mulighed for at træffe bedre valg på et oplyst grundlag, så er der virkelig noget i det. Men forventningen er mest, at det fortsat vil være prisen, der bestemmer mest, og flere peger på den troløse forbruger, der siger et, men handler anderledes. Forventningen er, at det kun vil være en særlig interesseret gruppe af forbrugere, der vil anvende et sådant redskab. Flere af de interviewede har selv en hjemmeside om deres bedrift og produktion. De peger på, at de ved, hvor meget det kræver at opdatere oplysningerne, og de ønsker ikke, at en ny platform skal konkurrere med den synlighed deres egen hjemmeside, Facebook-profil osv. giver dem. En stor økologisk grønsagsproducent gør opmærksom på, at de fra 2014 kommer QR-koder på alle deres produkter, hvor brugeren vil kunne få oplysning om, hvilket parti og hvilken mark produktet kommer fra, ligesom der vil være link til virksomhedens hjemmeside med oplysninger, film og billeder. Noget tyder på, at det er mindre landbrug der gerne vil have en fælles platform, hvis det ikke kræver for meget at være med; mens større landbrug har ressourcerne til at selv at opbygge systemer til sporbarhed og synlighed. 4

5 De kriterier landmændene fremhæver, som nogen de gerne ser at redskabet gør synlige, er: Landbrugenes klimaindsats, de særlige tiltag der ligger i økologireglerne, dyr på friland, produkternes smag, dyrevelfærd som fx kort transporttid, hverdagsliv på gården, de bløde værdier, bæredygtighed, biodiversitet, kemikalierne der bruges konventionelt men ikke i økologisk produktion, indsats for den vilde natur. Der er således mange kriterier landmændene gerne vil have kommunikeret til de næste led i værdikæden. De interviewede blev spurgt til, hvor sandsynligt det er, at de vil være brugere, hvis MultiTrust-redskabet bliver tilpasset og ført ud i livet. De fem landmændene gav disse karakterer på en skala fra 1-10, hvor 10 er højeste sandsynlighed: 5, 5-6, 6-8, 8-9, Alle over middel, men ellers med en stor spredning. Som forudsætning for disse karakterer blev anført, at det er vigtigt, at redskabet bliver tilpasset til den praksis der er på bedrifterne i forvejen (så få ekstra byrder som muligt), at det giver et mersalg at være med (måske især interessant, hvis man har en specialproduktion), at det bliver udviklet professionelt, så det er let at bruge, og at det bliver markedsført effektivt og endelig, at det bliver gratis at være med i. Der blev også spurgt til de udfordringer, som landmændene vurderede, et sådant system skulle overkomme. Her blev der peget på, at de vigtigste praktiske udfordringer vil være: At få lavet et system, som det er overkommeligt at holde opdateret og som passer ind til de forskellige systemer, der er i forvejen. At gøre det så værdifuldt, at brugerne vil anvende det (lægge oplysningerne ind) At få det markedsført effektivt Som økonomiske udfordringer, pegede landmændene på: Finansiering af systemet de fleste forudsætter, at det skal være gratis for landmændene at være med. Etablering via projektfinansiering fra fonde og afsætningsselskaber Reklamefinansiering af driften. Organisatoriske udfordringer, som landmændene så det: De økologiske organisationer må stå bag, men ikke med finansiering. Det skal være et rent økologisk tiltag. Måske kunne neutrale organisationer som Kommunernes Landsforening eller Landdistrikternes Fællesråd stå bag, så forbrugerne ikke opfatter det som landbrugets markedsføring. 5

6 Tilbagemeldinger fra virksomheder De fire virksomheder, der har kommenteret på modellen for MultiTrust-redskabet, repræsenterer forskellige produktgrupper og også forskellige virksomhedsstørrelser. Bredden kommer også frem i besvarelserne, hvor vurderingerne spænder fra: Det vil ikke være pengene værd for os til Fed ide Det vil være skønt, hvis det bliver realiseret. Vi vil være nødt til at bruge det Karaktererne for deres forventning til at ville bruge det spænder også fra 2 over 5 og 8 til 10. Men alle er enige om, at det kun vil være interessant, hvis systemet får et meget stor tilslutning, og det kræver igen, at det er meget attraktivt at bruge og bliver markedsført massivt og professionelt. Forventningen er dog, at et system som dette typisk kun appellerer til de særligt interesserede. Flere nævner, at systemet minder om Foodtag, der er et dansk sporbarhedssystem, hvor forbrugerne ved at indtaste en kode kan få oplysninger om det produkt, de står med. (Se bilag 4). Flere virksomheder peger på, at det er en vanskelig udfordring at kunne spore den aktuelle vare helt tilbage til de oprindelige landmænd, da råvarerne i mange situationer bliver blandet fra flere producenter. Fx kan man for kødprodukter højst præcisere oprindelsen, til de bedrifter, der leverede den pågældende dag. En anden virksomhed udtrykker det sådan: Det kan blive et meget kompliceret system. Det skal være nemt at lægge data ind i systemet (automatisk direkte fra produktionen). Det bliver nemt for dyrt, at gøre det nøjagtigt og det skal være nøjagtigt af hensyn til troværdigheden En tredje siger: Det virker meget kompliceret. Der er rigtig mange ting, som mine kunder og dermed forbrugerne ikke har behov for at vide. Flere giver udtryk for, at det er godt med et system, hvor kommunikationen kan gå begge veje, hvor forbrugere og landmænd kan få mulighed for at kommunikere direkte med hinanden. Troværdigheden vil også stå stærkt hvis systemet kommer til at være demokratisk (brugeradgang), helt åbent og kommercielt drevet, hvor brugerne løbende kan bedømme hinanden som det sker i systemet Trust Pilot. En foreslår simpelthen, at systemet skal kaldes Organic Food Trust. På den anden side bliver der rejst spørgsmålstegn ved, om de store detailkæder, der bruger private label strategier, vil tillade at produkterne tilføjes oplysninger, der sætter forbrugerne i kontakt med leverandørerne bag produktet. Det er der dog eksempler på har været gjort i systemet Foodtag. Også spørgsmålet, om systemet skal være forbeholdt økologiske produkter, rejser nogle tvivl om. Et sådant system vil være interessant for alle virksomheder, der producerer specialprodukter. For de gængse standardprodukter er det ikke forventningen, at der vil være stor interesse for at bruge systemet. De generelle oplysninger om virksomhederne bliver nemt for statiske og dermed uinteressant for forbrugerne at søge i. 6

7 Blandt praktiske udfordringer nævner virksomhederne: Problemer med at opsamle og opdatere data om produktionen og løbende føre dem ind i databasen. En vurderer, at de vil skulle bruge to timer hver uge + plus en hel uges arbejde to gange årligt for at holde et sådant system opdateret med virksomhedens oplysninger. Det næste problem bliver at få det markedsført så godt, at der kommer brugere nok på. De økonomiske udfordringer, der bliver nævnt: Det bliver dyrt både i udvikling og drift Det vil ikke være sandsynligt at produktionsvirksomhederne vil betale for det Der bliver også behov for en gratisperiode for at få brugerne til at komme i gang med at anvende det. Det må skulle finansieres af EU-midler i kombination med en virksomhed, der kan se en forretningsmodel i at drive systemet. En organisatorisk model for systemet er der ret delte meninger om: En synes det er fint, hvis de foreslåede organisationer står bag systemet. Mens en anden vurderer, at det vil blive en handlingslammet diskussionsklub, der søger at pleje egne medlemmers særinteresser. En ønsker især, at industrien står bag systemet, for at sikre troværdigheden, og for at sikre at systemet kommer til at fremme virksomhedernes økonomi. Der er også spurgt til, om det vil være interessant, hvis MultiTrust-redskabet bliver indrettet, så søgeresultater bliver præsenteret geografisk fx på kort. Det er der også delte holdninger til, hvor en vurderer, at det godt kan have interesse at kunne finde leverandører i nærområdet for at begrænse transport, og også tror at udenlandske aktører kunne have interesse i at søge geografisk. Det bliver direkte modsagt af en anden virksomhed, der primært eksporterer til udenlandske kæder til deres private label serier. De har ingen som helst ønske om større nuancering end oprindelsesland. Til gengæld er deres erfaring, at produkter fra Danmark er interessante for deres kunder, fordi Danmark er world leader in organics. De værdier virksomhederne nævner, som værdifulde at få synliggjort, er: Dyrevelfærd, ingen brug af sprøjtemidler, ingen brug af tilsætningsstoffer, de miljøfordele økologisk produktion giver, energibesparelser, producenternes ekstra omhu og indsats og producenternes holdning til økologi. Og som nævnt, at det kommer fra et land med stor økologisk produktion, og hvor der generelt ikke anvendes GMO-afgrøder. En vurdering er dog, at det er bedre at synliggøre det gennem forenklet kommunikation som Ti gode grunde til at købe økologisk. Tilbagemeldinger fra repræsentanter fra detailhandlen De to respondenter fra detailhandlen er centralt placeret i henholdsvis en meget stor supermarkedskæde og en af landets discountkæder. 7

8 Begge er umiddelbart positive over for ideen og ser nogle store værdier i at især producenter og forbrugere får mulighed for en bedre kommunikation med hinanden. Den ene virksomhed går ligefrem med ideer, der minder om MultiTrust-redskabet og kunne se en fordel ved at kunne tilslutte sig et centralt udviklet og drevet system. Men når det er sagt, er de også begge noget skeptiske med henblik på, hvor mange der vil bruge et sådant system. De vurderer, at det primært vil være de særligt øko-interesserede, som handler i gårdbutikker og fødevarefællesskaber og den politiske og miljø- og klimabevidste forbrugere samt måske allergikere, hvis de kan få lettere ved at finde de særlige oplysninger, som de er interesserede i. Derimod vil den almindeligt økologi-interesserede forbruger fortsat nøjes med at kigge efter økologi-mærket og ser det som en praktisk forenkling, som de har tillid til. Erfaringer med at sætte QR-koder og særlige oplysninger på produkternes etiketter viser, at kun få forbrugere benytter sig af sådanne ekstra oplysninger (1 ud af 500). De to repræsentanter vurderer heller ikke, at deres virksomheder i sig selv vil kunne have fordel af at bruge redskabet. De foretrækker at kommunikere de særlige forhold ved deres produkter gennem tilbudsaviser, forbrugermails og kædens hjemmeside. I selve handelsprocessen er det mere tekniske krav, der er afgørende, som pris, mængder, pakninger, leverancer osv. Indkøberne vil heller ikke kunne bruge redskabet til leverandørkontakt, hvor den direkte kontakt er vigtig for at sikre kvaliteten. Evt. kunne redskabet bruges som supplement til at finde nye leverandører. Begge nævner også, at et centralt system kan være en udfordring for den udbredte bruge af Private Label produkter, som kæderne bruger til bl.a. at skille sig ud og synliggøre firstmover-tiltag. Den ene peger dog på, at der allerede findes eksempler på private label produkter, som har QR-koder, der giver adgang til oplysninger om producenterne. De finder også begge at værdien af et sådant system primært ligger hos producent og forbruger og at det vil være vanskeligt at få de værdier, som et sådant system kunne synliggøre, til at skabe ændret praksis i detailhandlen. De kvaliteter, som de mener MultiTrust-redskabet kunne være med til at få bedre frem, er: Oplysninger om virksomheder og producenter, der står bag produktet Energiforbrug Emballage (besparelser / genbrug) Klimaprofil Tiltag der kan have sundhedsværdi for forbrugeren Oprindelse i lokalområdet Oprindelsesland Begge nævner, at det vil være positivt for MultiTrust-redskabet, hvis de kan vise kort, hvor man kan se, hvor produkterne kommer fra. Det kunne evt. overkomme nogle af de restriktioner som anprisningsreglerne giver for den type oplysninger. Det vil også kunne hjælpe forbrugeren til at se, hvor et bestemt produkt kan findes, hvis det ikke er en standardvare. Men det kommer hurtigt til at stille store krav til samkøring med kædernes lagerstyring. 8

9 De vurderer overordnet, at det skitserede redskab vil kunne levere de ønskede oplysninger, men de peger også på en række udfordringer: Praktiske udfordringer: At få så forskellige interesser tilgodeset i et og samme system. At få det indrettet så let tilgængeligt, hurtigt og enkelt at bruge, at det vil virke attraktivt i en travl hverdag. Økonomiske udfordringer: Den ene mener, der kun er forbrugeren til at betale. Den anden at det må være producenterne, der skal betale for systemet for at få denne markedsføringskanal. I sidste ende er det nok det samme, de udtrykker. Organisatoriske udfordringer: Kontrol med oplysningernes rigtighed kræver enten en omhyggelig og troværdig kontrol, eller mere realistisk en fri kommunikation om troværdiheden som i et Wiki-system. Det vil nok være mest realistisk at et sådant system bliver drevet kommercielt af et IT-firma. Deres samlede vurdering af, om deres virksomheder vil være interesserede i at anvende et sådant redskab, hvis det blev ført ud i livet, er for begge delt op i en nu-situation og en senere situation. I den nuværende situation vurderer de sandsynligheden til 0 og 2 på en skala fra Det begrundes dels i, at redskabet ikke umiddelbart vil hjælpe virksomheden med at købe og sælge økologiske produkter, dels i vurderingen af, at det kun er en begrænset del af forbrugerne, der vil benytte sig af det. Begge giver også en højere karakter for en senere situation. Henholdsvis 4-5 og 8. Det skal forstås sådan, at hvis det viser sig, at interessen for den type brugeraktive systemer bliver populære, så vil virksomhederne også gå ind i at bruge dem. Tilbagemeldinger fra forbrugerrepræsentanter De to forbrugerrepræsentanter, der er blevet interviewet har begge relation til Forbrugerrådet og er personligt engagerede forbrugere af økologiske fødevarer. De ser begge det foreslåede MultiTrust-redskab som en spændende ide. Den ene siger: En rigtig god ide og en utrolig god grundtanke at illustrere, at øko-produkter kan noget mere på mange planer. De er dog bekymrede for, om det bliver for svært at gennemføre. Redskabet retter sig mod en meget bred målgruppe, som det kan blive svært at tilgodese på én gang. På forbrugersiden er det mest realistisk at regne med, at det kun har interesse for den mest kritiske og engagerede halvdel. Dem der gerne vil vide mere om produkterne. Forbrugerne har brug for enkle, troværdige og overskuelige informationer. Der er en risiko for, at et sådant redskab vil opleves uoverskueligt. Det er stadig præsentationen af produkterne i butikken, der betyder mest for salget. Troværdigheden kan også blive en udfordring. Hvem skal stå inde for, at oplysningerne er korrekte? Hvordan kan forbrugerne reelt vurdere oplysningerne? Det vil være fint, hvis redskabet kan kombineres med en Trust Pilot-ordning, hvor brugerne kan bedømme og give karakter til de forskellige informationer. Men intensionen om gennemsigtighed er et utroligt godt signal at sende, som den ene udtrykker det. 9

10 Begge udtrykker også en interesse for, at systemet kunne være med til at vise forskellene mellem økologiske og konventionelle produkter (fx brugen af stråforkortere i korn). Det vil kræve, dels at de grundlæggende forhold i den økologiske produktion bliver gjort tydelig, dels at konventionelle produkter og virksomheder også indgår i systemet. Og det har de deres tvivl om, hvorvidt firmaerne vil være interesserede i. Det kunne ellers blive et stærkt kommunikationsredskab, der vil kunne formidle den basale viden om økologisk produktion og vil kunne overvinde det paradoks, at man ikke må anprise de egenskaber, der er defineret i de økologiske regler. Foruden de grundlæggende forhold for økologisk produktion ønsker forbrugerrepræsentanterne, at systemet vil kunne formidle en bred kreds af andre kvaliteter ved produkterne og produktionen: De miljøhensyn, der er taget i produktionen, de mennesker der står bag, forholdene i den sekundære produktion: arbejdsforhold, emballage, transport, energiforbrug, energikilder mm. På den måde kan økologien træde ind i fremtiden og fortsætte sin fremdrift ved at tilgodese de kritiske øjne og vise, at man medtænker den sekundære forarbejdning. De ser begge en hurtig og præcis App til mobiltelefonen, som den optimale måde for forbrugeren til at bruge redskabet. Men også suppleret med en mulighed for fordybet søgning hjemme på computeren. Det skal være praktisk og funktionelt med en lækker brugerflade og udviklet professionelt i samarbejde med brugerne. Der er også en klar interesse for at systemet kan levere geografiske præsentationer (kort) som kan synliggøre, hvor bestemte produkter kan fås i nærområdet, og hvor store afstande der er. Finansieringen af et sådant system finder forbrugerrepræsentanterne må ligge hos de producenter, der kan markedsføre deres produkter via redskabet, gerne bakket op af landbrugets organisationer, og for at løfte opgaven bør redskabet måske fungere for både økologiske og konventionelle fødevarer. Det skal derimod ikke være forbrugerne eller Forbrugerrådet, der skal deltage i finansieringen, for forbrugerne betaler i forvejen mere for de økologiske produkter. Redskabet skal være en gave fra erhvervet til de interesserede forbrugere. Som private forbrugere er deres vurdering af, hvor sandsynligt det er, at de vil bruge redskabet ret forskelligt. Den ene giver karakteren 3-4 og den anden 8 på en 10-skala. Den lave karakter er begrundet i, at det kun vil være interessant i forhold til nye produkter eller for at kunne opsøge særlige oplysninger. Den høje karakter er givet under forudsætning af, at redskabet kommer til at virke hurtigt og fremstår moderne og æstetisk, og at der er mange brugere, der anvender det, så der er mange informationer at søge i. 10

11 Tilbagemeldinger fra organisationer og embedsværk De følgende tilbagemeldinger kommer fra to repræsentanter fra organisationerne bag økologisk landbrug og to repræsentanter for den danske økologikontrol. Deres vurdering er, at det er et spændende system, der er lagt op til, som vil kunne supplere økologikontrollen. Det vil gøre økologien mere konkret. En udtrykker det på denne måde: Det vil være et ad on til økologireglerne, det vil kunne supplere og kvalificere markedsundersøgelser, og det vil kunne virke som en form for digitaliserede fokusgrupper. En anden siger: Det er fint med et system, der sætter fokus på det bredspektrede og helhedsorienterede. Men samtidig udtrykker de også samstemmende en bekymring for, at det let kan blive alt for uoverskueligt. Samtidig peger de også på spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at oplysninger og udsagn i systemet er korrekte og opdaterede. Spørgsmålet om kontrol har naturlig interesse for medarbejderne i økologikontrollen. De peger på, at kontrollen altid kun kan baseres på facts. Hvis udsagnene i systemet skal underlægges officiel kontrol med henblik på at styrke troværdigheden, så skal kriterierne kunne beskrives meget præcist. Derimod vil det ikke være muligt at kontrollere mere upræcise og kvalitative kriterier som fx: Vi tilstræber den mindst mulige klimabelastning. Oplysningerne i systemet vil ikke direkte kunne bruges til den almindelige økologikontrol, men kan måske godt bruges som en af de kilder, der indgår i udvælgelse af virksomheder til stikprøvekontrol. Systemet vil for både organisationer og embedsværk kunne give værdifuld information om det økologiske marked, især hvis der indbygges nogle gode søgefaciliteter. Men det forudsætter, at der er en stor tilslutning til systemet. Ikke nødvendigvis 80 % tilslutning, men i hvert fald mindst %, så det er ude over nicheniveauet. Det kunne også være af værdi for arbejdet med at udbrede det økologiske spisemærke. En mener, at det er sandsynligt, at virksomhederne gerne vil bruge systemet, da det vil være en god branding-platform, der vil kunne give virksomhederne ekstra legitimitet ved at lægge deres informationer åbent frem. Tilsvarende vil det være muligt at få forbrugerne med, hvis det er sjovt at bruge, og brugerfladen er lækker og interessant og ikke landbrugsfagligt nørdet. Fx kunne systemet tilbyde et lille spil, hvor man kan få en karakteristik af sin egen forbrugertype. Alligevel er vurderingen, at et sådant system kun vil appellere til et fåtal af forbrugere: first movers og trendsætterne, men de er også vigtige at vide noget om. En geografisk repræsentation af resultaterne ser disse respondenter ikke som særligt værdifuldt. Det kan muligvis have en vis betydning for den lokale handel. De kriterier som respondenterne gerne ser at MultiTrust-redskabet kan synliggøre er: Naturhensyn / biodiversitet, naturlighed (uden tilsætningsstoffer, miljøhensyn (ingen sprøjtegifte), hensyn til dyrenes adfærd (plads, udeareal, beskæftigelse) og klimaforhold (fly-transport) og vel at mærke synligt på én gang. Men sandheden af udsagnene skal kunne kontrolleres eller på anden måde sikres troværdighed, og det må ikke udvikle sig til en politisk portal, hvor man nedgør andre typer produkter. Det er bedst at holde det inden for økologien, så man undgår slagsmål, som en udtrykker det. 11

12 Finansiering af et sådant system vurderer kontrolpersonerne skal være brugerfinansieret, og organisationerne peger på, at det må være de store samarbejdspartnere: virksomheder og detailhandel, der sikrer økonomien bag systemet. Etableringen vil skulle projektfinansieres af nogle af de store og generelle fonde, der kan give til generisk markedsføring (Grøn omstilling, GUDP og måske EU-midler) De særlige økologi-kasser vurderes til at være for tekniske til at gå ind i så bred en indsats. Fødevareministeriet vurderes ikke at kunne stå bag systemet på anden måde end, hvis der kobles en brugerbetalt kontrol på. Organisationerne vil gerne stå bag systemet i et bredt partnerskab med andre organisationer (fx Forbrugerrådet og Dansk Industri) samt detailkæder og virksomheder. Men man forventer ikke at kunne deltage i finansiering af systemet. To har tilkendegivet deres forventning til selv at bruge MultiTrust-redskabet, hvis det bliver sat i værk. På en 10-skala gav den ene karakteren 5 og den anden 9-10, og begge pegede på, at det forudsætter, at systemet er super let og godt at bruge og at der er stor tilslutning af andre brugere til systemet. Vurdering af prisen for MultiTrust-redskabet Som det fremgår af respondenternes vurderinger af MultiTrust-redskabet, så er spørgsmålet om finansiering et vigtigt og uafklaret spørgsmål. Derfor er der også indhentet to vurderinger fra virksomheder, der tænkes at kunne være interesserede i at påtage sig opgaven med konkret at udvikle MultiTrust-redskabet med databaser og brugerflader mv. De to virksomheder, der er spurgt er dels firmaet Lyngsoe Systems, der har udviklet systemet Foodtag og IBM, der har mange års erfaringer i at lave store databasesystemer, der kan håndtere produktionsdata fra landbrugets mange virksomheder. Efter præsentation af beskrivelsen af MultiTrust-redskabet er Lyngsoe Systems kommet tilbage med en skønnet pris på i omegnen af kr. til at etablere et sådant redskab på basis af det eksisterende system Foodtag. Dertil kommer at de produktionsvirksomheder der leverer færdigpakkede varer beregnet til den endelige forbruger vil skulle betale en afgift, som den der betales til Foodtag. Det drejer sig dels om et årsabonnement på mellem kr. og kr. for virksomheder fra under 5 mio. kr. i årsomsætning op til virksomheder med årsomsætning på 250 mio. kr. For firmaer med større omsætning forhandles årsabonnementet individuelt. (Se bilag 4). Dertil kommer et gebyr baseret på antallet af kundekontakter via systemet. Det omtalte kontaktgebyr kan aldrig blive højere end årsabonnementet, så der er loft på. Hvis virksomhedens informationer skal trækkes automatisk ud fra eksisterende IT-systemer, kommer der også en udgift til at få den facilitet etableret og indkørt. Virksomhederne må ligeledes regne med de udgifter til arbejdsløn som arbejdet med systemet medfører. IBM har ikke et system kørende, som umiddelbart kan videreudvikles til et, der svarer til MultiTrustredskabet. Til gengæld kunne de give en erfaringsbaseret vurdering af, hvad det koster, at udvikle et sådant IT-system fra grunden af. Programmering af et sådant program, der bygger på en stor informationsdatabase, vil bestå af følgende aktiviteter: Analyse af krav til programmet Designspecificering af programmets arkitektur, integrationer og funktionalitet 12

13 Programmering Test Idriftsættelse Analysefasen skønnes at udgøre ca. 10 % af de samlede programmeringsomkostninger. Det forventes at kræve timer svarende til kr. Opdragsgiveren må regne med at skulle bruge et tilsvarende antal timer i designfasen til at udarbejde alle de beskrivelser og detaljer, som skal bruges til at fastlægge det rigtige design. Programmeringsfasen beløber sig erfaringsmæssigt til 66 % af de samlede udgifter og Testfasen plus idriftsættelse de sidste ca. 25 %. Hvis designfasen sættes til 7,5 % vil totalprisen for programmeringen blive mellem 2,6 og 6,6 mio. kr. Derefter kommer driftsfasen, hvor der skal regnes med følgende udgifter: Serverkapacitet skønnes til: 1 mio. kr. i investering plus kr. pr. måned til serverdrift. Markedsføring af det nye produkt. Det har IBM ikke mulighed for at skønne udgiften på Uddannelse af de personer, der skal supporte programmet. Løbende fejlretning og vedligehold i programmets første år. Det koster erfaringsmæssigt som hele den indledende programmerig. Dvs. 2,6-6,6 mio. kr. over tre år. Svarende til ca. 3 fuldtidsansatte Drift af en service-desk, der kan hjælpe brugerne og sikre, at systemet er kørende hele tiden. Her skal der regnes med 3-5 fuldtidspersoner (alt efter hvor stor dækning over døgnet, der er brug for). Endelig må man regne med at et sådant system kræver at blive videreudviklet for at forblive interessant for brugerne. Det koster typisk 2-3 mio. kr. Samlet set bør man således indstille sig på, at skulle kunne rejse godt 20 mio. kr. for at få et så stort system etableret, sat i drift, markedsført, serviceret og vedligeholdt de første år. De to tilbagemeldinger er meget forskellige grundet to meget forskellige udgangspunkter. Men under alle omstændigheder må organisationer eller virksomheder, som gerne vil arbejde på at etablere et system som MultiTrust-redskabet, være indstillet på at rejse et betydeligt beløb og afsætte mange personaleressourcer for at nå frem til et velfungerende system i succesrig drift. Samlet vurdering af interviewundersøgelsen Interviewene med de forskellige interessentgrupper viser, at man i alle grupperne har en god forståelse for værdien af et sådant kommunikationssystem, der kan hjælpe de forskellige aktører i den økologiske værdikæde til en bedre dialog omkring de konkrete økologiske produkter. Interviewene viser også, at det er en meget bred vifte af karaktertræk ved de økologiske produkter, man gerne vil have formidlet. Det har netop været kerneideen med MultiTrust-redskabet. På den anden bliver der også fra alle grupper peget på en række problemer, der kan gøre det vanskeligt i praksis at få et sådant system til at fungere med succes. De vigtigste problemer er: Hvordan sikrer man, at det er let og overskueligt som bruger at holde systemet opdateret med de nødvendige oplysninger om de mange økologiske produkter? Hvordan kan man sikre, at oplysningerne i systemet er troværdige? De fleste peger på, at det må sikres via stor åbenhed og mulighed for at give brugerbedømmelser som i systemet Trust Pilot. Hvem skal finansiere et sådant system? Der er en stor forventning til, at det skal være gratis at anvende, og der er peget hen til forskellige, man kunne forestille sig vil finansiere det. Disse forslag 13

14 samler sig dels om virksomheder, der kan have kommercielt udbytte af systemet, dels forskellige fonde til at finansiere etableringen. Respondenterne er også blevet spurgt til, hvor sandsynligt det er, at de selv vil bruge det, hvis det blev etableret i praksis. Svarene på dette er meget spredte, og karakteristisk for disse svar er, at en af forudsætningerne for at være interesseret er, at der allerede er mange brugere og virksomheder koblet op. Det rejser et centralt spørgsmål om, hvordan man kan få mange brugere på, når den enkelte er lidt skeptisk afventende? Der er også blevet spurgt til, hvor interessant det vil være at kunne få resultater fra redskabet præsenteret som geografiske data (fx kort). Det vurderes generelt som mindre vigtigt, men kan godt have en vis interesse i forbindelse med at fremme lokal handel. Endelig er der spørgsmålet om, hvor dyrt systemet vil være at etablere og drive. To IT-virksomheder har givet et bud på det. I den ene ende er det vurderet at systemet ville kunne programmeres for under en halv mio. kr., hvis det udvikles oven på et det eksisterende sporbarhedsprogram Foodtag. Det andet firma har givet en generel beskrivelse af, hvad store IT-systemer typisk løber op i, hvis de skal bygges op fra grunden og føres helt frem til indkørt drift med tilhørende serviceorganisation. Der er vurderingen, at de samlede omkostninger kan løbe op i 20 mio. kr. over en treårig periode, når omkostningerne til både IT-virksomheden og virksomhederne bag systemet lægges sammen. Det vil derfor nok være klogt at konkludere, at skønt der er en bred opbakning til ideen, og at der er et grundlæggende behov for at kommunikere økologiens karakteristika i et helhedssystem, så er der også en ikke ubetydelig skepsis til, om det foreslåede system vil kunne fungere, og om det vil kunne finansieres og drives med en sund økonomi. Organisationer eller virksomheder, der gerne vil arbejde med at virkeliggøre et system som det foreslåede MultiTrust-redskab, bør derfor gennemføre en grundig analyse af, om der kan etableres en bæredygtig forretningsplan for det. 14

15 Bilag 1: Beskrivelse af MultiTrust-redsksbet (sendt til respondenterne inden interview) 11. oktober 2013 Beskrivelse af MultiTrust-redskabet I MultiTrust-projektet er der arbejdet med at finde frem til et redskab, der kan løse udfordringen: At give brugerne af økologiske produkter overblik over, hvad der er gjort i hele værdikæden for at give produkterne deres særlige kvaliteter. Baggrund Økologiske produkter er ikke bare produkter, der er produceret efter de økologiske regler. De indeholder kvaliteter, der er bestemt af en række valg og handlinger, der er foretaget i landbrugene, forarbejdningsvirksomhederne og handelsleddet. Der kan fx lægges vægt på hvilke organiske gødninger, der bliver anvendt, hvordan man indretter frugtplantagen for at fremme naturlige fjender, hvordan man sikrer høj velfærd og trivsel hos husdyrene, hvordan man sparer på energien i forarbejdningen, hvilken emballagetype man sælger de økologiske produkter i osv. Økologiske produkter skal klare sig i sammenligningen med konventionelle produkter. Nogen gange kommer økologiske produkter til at stå lidt svagt, når der måles på enkelte kriterier. Økologiens særkende er den helhedsmæssige betragtning, og det er svært at kommunikere aktørerne imellem. De udfordringer har det været en opgave for MultiTrust-projektet, at finde løsninger på. Endelig er økologisk jordbrugsproduktion ikke en statisk størrelse, men i høj grad en produktionsform, der til stadighed udvikler sig, og det skal kommunikationen derfor også. Der er altid producenter, der ønsker at lægge yderligere værdi i produktet. Den indsats skal kunne dokumenteres og formidles. Også det har været en del af MultiTrust s arbejdsfelt. MultiTrust-redskabet De mange analyser og drøftelser af ovenstående udfordringer er mundet ud i et skitseret redskab, der er beskrevet nærmere herunder. I bilaget er der et diagram, der viser redskabets virkemåde. Diagrammet kan også findes i stor forstørrelse på projektets hjemmeside, hvor man også kan se en lille film om, hvordan redskabet vil kunne fungere. Hvis redskabet bliver en realitet, vil det kunne give brugerne i alle led i værdikæden for økologiske produkter: en platform til at profilere sin virksomhed og de værdier man agerer efter, et håndterbart og nyttigt redskab til at få overblik, en kanal til lettere at få kontakt til andre aktører i værdikæden en platform for analyser, der giver brugeren bedre evne til at optimere sine aktiviteter i værdikæden. 15

16 Beskrivelse jf. diagrammet i bilaget MultiTrust-redskabet består af en stor fælles database med adgang via internettet, som alle kan søge oplysninger i, og alle kan oprette sig som brugere og få adgang til at lægge informationer ind og trække analyser ud. Redskabet har landbrug, forarbejdnings- og handelsvirksomheder samt forbrugere som målgruppe, og det er derfor tænkt, at organisationer, der repræsenterer disse grupper, skal skaffe finansiering og etablere den driftsorganisation, der skal stå for redskabet. Kriterierne Det særlige i redskabet er, at de økologiske produkter, der kan findes oplysninger om, får tilknyttet forskellige kriterier med forskellig vægtning. På den måde får et givent produkt en unik profil. Det kan være dyrevelfærd, klima, smag og meget mere, som der er gjort en indsats for, ud over at produktet er økologisk. Aktører / brugere Brugerne opretter en profil for dem selv eller deres virksomhed, og de lægger de produkter ind, som de producerer, handler med og forbruger. Til disse produkter tilknytter de kriterier og vægter dem, og på den måde får produktet, en profil, som bliver en sammenvejning af de led, som produktet er kommet igennem. Derudover kan redskabet synliggøre produktets vej gennem værdikæden og vise, hvordan kriterievægtene for produktet har udviklet sig fra landmanden, over forarbejdningsvirksomheden til butikken, hvor det bliver solgt til slutbrugeren. Værdi og anvendelse Den fælles værdi for alle brugere er, at redskabet giver dem mulighed for at synliggøre deres indsats og særlige præferencer, over for alle andre i værdikæden. På den måde vil redskabet kunne hjælpe med at få kontakt til andre brugere med de samme præferencer, hvilket ikke mindst har betydning for at fremme handel og samarbejde. Eksempelvis vil en fødevarevirksomhed, der lægger vægt på dyrevelfærd, energibesparelser, ekstra høje hygiejnekrav og gode arbejdstagervilkår, kunne mærke sine produkter med disse kriterier på højt niveau. Forbrugere og handelsvirksomheder, der også lægger vægt på disse kriterier, vil kunne søge produkterne fra fødevarevirksomheden ud, med Multitrust-redskabet. Landmænd, der tilsvarende gerne vil profilere, at de gør noget ekstra for fx dyrevelfærd og energibesparelser, kan også finde frem til den fødevarevirksomhed, der passer sammen med landbrugets målsætninger, og ved at levere til den virksomhed kan man få vægten på disse kriterier til at fremstå ekstra tydeligt i slutproduktet. Virksomhederne kan trække forskellige analyser, og på den måde registrere signaler fra markedet og finde frem til de købersegmenter såvel som leverandører, der bedst matcher virksomhedens profil. Endelig vil redskabet være en hjælp for forbrugerne i daglige købssituationer, hvor man med en mobiltelefon kan skanne en konkret økologisk vare og få varens kriterieprofil og produktionshistorie. Redskabet vil også kunne hjælpe forbrugeren med at finde de butikker, der i særlig grad har varer med de profiler, der matcher forbrugerens præferencer. 16

17 Bilag: MultiTrust-diagram Beskrivelsen er udarbejdet af: Erik Fog Deltager i MultiTrust-projeketet for Videncentret for Landbrug Agro Food Park Aarhus N /

18 Bilag 2. Diagram der viser MultiTrust-redskabets funktion. (sendt til respondenterne inden interview) 18

19 19

20 Bilag 3 Spørgeskema (sendt ud til respondenter inden interview) Spørgeskema til evaluering af MultiTrust-redskabet Interviewer: Dato: Interviewede: Navn: Min rolle i forhold til økologisk fødevareproduktion: Hvad er dine umiddelbare reaktioner efter du har set beskrivelsen af MultiTrust-redskabet? Hvilke kvaliteter ved økologisk produktion og økologiske produkter, synes du er vigtige at gøre synlige i værdikæden fra mark til mave? Hvilke muligheder ser du i MultiTrust-redskabet, når det gælder at synliggøre og kommunikere de vigtige kvaliteter ved økologisk produktion og økologiske produkter? Hvordan kunne du eller din organisation bruge det? Hvad kunne det give de landmænd, virksomheder og forbrugere, der producerer og forbruger økologiske fødevarer? Hvis MultiTrust-redskabet blev indrettet, så man kunne søge landbrug og virksomheder ud i særlige geografiske områder f.eks. ved klik på et danmarkskort vil det give ekstra værdi for jer og jeres samarbejdspartnere? 20

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

MultiTrust 5. juli 2013

MultiTrust 5. juli 2013 Beskrivelse af aktørernes brug af MultiTrust-Redskab (MTR) Udarbejdet som grundlag for design af redskab. Indhold Generelt om MTR... 2 Forbrugere... 2 Udarbejder sin forbrugerprofil... 2 Brug af MTR i

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Sporbarhed &>Storytelling?

Sporbarhed &>Storytelling? Sporbarhed &>Storytelling? Eller: Hvordan designes et sporbarhedssystem således at det bliver mere end blot storytelling? Mere end eller andet end værdiladet! Præsentation Walther Rahbek, Salgschef, Lyngsoe

Læs mere

Himmerlandskød case story

Himmerlandskød case story Case story Himmerlandskød A/S Himmerlandskød case story Catellae Farm & Food FAKTABOKS Sporbarhed fra ko til køledisk Ligesom vi danskere har et CPR-nummer, har dansk kvæg også et individuelt CKR-nummer.

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen

1. SEMESTER SYNOPSIS. Erhvervsakademi Aarhus. Kristian Peter Lund Drewsen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. Semesters Mundtlig Eksamen E-konceptudvikling EKU-12d (1ek12d1) 1. SEMESTER SYNOPSIS Den 19 12-2012 Erhvervsakademi Aarhus 1. Semesters Mundtlig Eksamen 1. Semester Synopsis De tre opgaver der er beskrevet i denne synopsis er blevet

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S

Cindie Mortensen, Merete Koudahl, Pernille Tramp Webdesign, gruppeprojekt exercise 7. Menu A/S Menu A/S Problemfelt MENU A/S (MENU) er en dansk design virksomhed og producent. MENU har specialiseret sig indenfor skandinavisk design samt deres evige stræben efter at lave noget originalt. De repræsenterer

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP Christian Huus Jensen, COWI Forretningsplan indhold Projektets output A28 (maks1 side) Markedet og kunder A29 (maks½ side) Forretningsgrundlag

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Foodtag Catellae Farm & Food. Foodtag. - Sådan kommer du i gang

Foodtag Catellae Farm & Food. Foodtag. - Sådan kommer du i gang Foodtag Catellae Farm & Food Foodtag - Sådan kommer du i gang Fokus på sporbarhed og fødevaresikkerhed 2 Catellae Farm & Food Dit nye værktøj HVAD ER FOODTAG? Med Foodtag får du det ideelle værktøj til

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne.

Ganske mange branche- og forbrugerorganisationer har medvirket ved udarbejdelsen af og bakker nu op om retningslinjerne. Nyhedsbrev IP & Technology Nye regler om prismarkedsføring Forbrugerombudsmanden har udstedt nye retningslinjer for prismarkedsføring for at sikre forbrugerne yderligere mod vildledende prisangivelser

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Parkering Danmark Postboks 301 1502 København V Tlf. 31148908 Mail: info@parkeringdanmark.dk Side 1 af 18 Kontortid: Mandag - Torsdag 14-16 Indhold Tilfredshedsanalyse... 3 Analysens

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH

KONSULENTFIRMAET IVAN BACH VELKOMMEN TIL KONSULENTFIRMAET IVAN BACH RESULTAT INDSATS - KOMPETENCE 1 Idegrundlaget for Konsulentfirmaet Ivan Bach: Konsulentfirmaet Ivan Bach henvender sig til mindre - og mellemstore handels- og produktionsvirksomheder

Læs mere

Når man kan og vil selv

Når man kan og vil selv Når man kan og vil selv Baggrund Køb fritidsbrug 1989 Omlagt til økologi i 1995 24.000 høns og 36.000 hønniker 180 Ha foderproduktion til eget forbrug Hønsegårde, grovfoder, korn, overdrev og naturarealer

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE Rapport vedrørende virksomheders gennemførte og planlagte investeringer i energibesparelser primo 2013 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Det er generelt

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere