WS 3: Kompetenceudvikling med effekt - set i et arbejdspladsperspektiv
|
|
- Arne Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 WS 3: Kompetenceudvikling med effekt - set i et arbejdspladsperspektiv Voksenpædagogisk træf, Dansk Voksenpædagogisk Forum 14. maj 2013 Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Bent Gringer, bgi@kompetenceudvikling.dk
2 Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan bliver vi bedre til at løse kerneopgaven? Læring i praksis Læringsmiljø Rammer MUS - Medarbejder- Udviklings- Samtale 2
3 3 Hvordan skaber vi udvikling? udfordringer forretningsmål og -strategi kritisk vigtige resultater omverden organisation ny effekt realisere resultater kvalitet kritisk vigtig adfærd kritisk vigtige kompetencer ny adfærd ny praksis HR-strategi kompetence-strategi uddannelse og læring i praksis transfer til konteksten læring og nye kompetencer MUS, dialog om udviklingsplaner fede oplevelser kompetenceudviklings -aktiviteter
4 4 Det gode spørgsmål før al kompetenceudviklings-strategi og plan: Hvem skal lære hvad og hvorfor og hvad mener de selv om det? og derefter og først derefter: Hvilken lærings-strategi skal vi have, og hvilke konkrete aktiviteter skal vi sætte i værk?
5 5 Hvad står der ofte noget om i en K-strategi men bestemt ikke det hele i alle? 1. hvad er institutionens strategiske udfordringer, evt. nye udfordringer, man særligt vil adressere? 2. hvad skal institutionen derfor kunne eller blive endnu bedre til? Overvejelser om fokus på drift og det som er og/eller det nye 3. ( frasorteringer af kompetenceudfordringer til f.eks. underleverandører, ledelse, organisation disse overvejelser er vigtige, men behøver ikke at være og er ofte ikke ekspliciteret) 4. hvilke konkrete medarbejder- og leder-grupper skal lære hvad? (Alle, nogle bestemte grupper eller dele af organisationen?) 5. nogle proces-tanker, f.eks. tidsplaner, kobling mellem strategi, MUS, planer, årshjul. Fx hvordan følges der op, hvordan evaluere, om man gør det rigtige/ gør det godt osv.? 6. nogle generelle principper/retningslinjer for kompetence-udvikling i institutionen (Fx. vi satser på efteruddannelse og omskoling for at være effektive og attraktive, vi bruger kurser og læring-i-praksis, introduktion af nye, talent, karriere, udviklingsplaner, spor, effekt-sikring, impact-maps osv.. 7. nogle konkrete generelle kompetenceudviklings-initiativer f.eks. bedre møder, mobilitet, mere videndeling, lær af nyansatte, kollegial sparring, bedre idemiljøer ell. lign 8. nogle meget specifikke kompetenceudviklings-initiativer/indsatser/projekter f.eks. ifm. digital praksis, et særligt HK-løft, ønske om bedre samspil med departementet etc - over mod egentlige projekter og planer uden nødv. at være en handlingsplan
6 Kompetencer er andet end faglig viden: Det kan godt være, at man ved og har lært noget. Men det er ikke det samme som, at man kan - eller vil - bruge det i praksis! (Eller at man må...) kunnen viden mening og identitet 6
7 Et (andet) match mellem 2 rationaliteter Vision/mission Udfordringer Strategi Opgaver Kvalifikationskrav Medarbejdere Min fremtid Min faglighed Mit liv Mit job Min familie Min karriere Kvalifikations-"gab" Mit udviklings-behov! = Udviklingsbehov Gringer (2002)
8 Impact booster: Spænd folk for deres egen vogn! Spørgsmål til medarbejderen hvad synes du, at du har brug for (af kompetencer, kompetenceudvikling eller andet) for at gøre dit arbejde bedre, nemmere, mere effektivt, sjovere eller for at skabe mere værdi for vores kunder og brugere? hvad synes du, at du har brug for (af kompetence eller kompetenceudvikling eller andet) for at komme videre i dit liv og i din karriere i afdelingen, i virksomheden eller andre steder i sektoren eller helt udenfor hegnet (hvad vil du gøre?) (hvad fik du gjort?) Spørgsmål til lederen hvad skal du som leder gøre for at understøtte og hjælpe din medarbejder mest muligt med at lære og udvikle det, som han/hun synes er vigtigt og værdi-skabende i virksomheden? hvad skal du som leder gøre for at hjælpe og understøtte din medarbejder mest muligt med at komme et godt skridt videre i hans/hendes! projekt i livet? hvad vil du gøre? hvad fik du gjort? 8
9 9 Forskellige rum for læring Intenderet /planlagt /målrettet Læring Læring udenfor arbejdspladsen (ekstern) Fx uddannelse, kurser, efteruddannelse mm. Læring indenfor på arbejdspladsen (intern) Måden vi lærer af hinanden på, som vi kan sætte i system, fx mentoring, jobrotation, formaliseret videndeling mm. Spontan /emergent /uintenderet /uformel læring Fx diskussioner over middagsbordet i hjemmet, i familien mm. Forhandling af den kompetente adfærd i dagligdagens fællesskaber med kollegerne omkring dagens arbejde: Fx hvad er arbejde? Og hvornår er det gjort godt nok? Hvordan er læringskulturen?
10 Hvordan får vi effekt af uddannelse? Før uddannelsen medarbejderen selv 35-40% Undervisningen 20% Efter uddannelsen anvendelsen i konteksten 40-45% forventninger motivation intentionalitet, herunder strategisk nytte forpligtelse undervisning underviseren træning i anvendelse kobling til egen praksis opfølgning opfølgning og forankring: efterspørger og anerkender dagligdagen ny viden, nye færdigheder og ny adfærd? Inspireret af Robert Brinkerhoff og Bjarne Wahlgren 10
11 Strategisk effekt af uddannelse Før uddannelsen medarbejderen selv 35-40% Undervisningen 20% Efter uddannelsen anvendelsen i konteksten 40-45% Fokus på forventningsafstemning, målsætning, målforpligtelse Opbyg intentionalitet - og forståelse af hvordan det lærte skal bruges og kan skabe strategisk værdi. Det strategiske ønske, impact maps, impact boosters, forpligtelse på målet Motivation og mening, Opbyg tiltro til egne evner Påbegynd deltagernes læring, f.eks. forberedelse af case, refleksionsopgave, læsning af artikel, interview, mobiliser eventuelle ledere, kolleger etc. Selve undervisningen opbygning af viden og forståelse, træning af færdigheder, dialog om meningen, reframing, nye handlingsperspektiver Underviseren skal være god! (vidende, engageret, troværdig, bryde sig om kursisterne) Træning i at anvende det lærte i forskellige situationer Kobling til praksis og egne arbejdsudfordringer, hvad vil du gøre, når du kommer hjem etc.. Refleksionspauser, læringslog er Aftaler om opfølgning Det handler om opfølgning og implementering af det lærte = forankring, ændring af adfærd. Performance-forbedringer/transfer understøttes ved at arbejde med organisation, ledelse, kolleger... Efterspørger og anerkender dagligdagen ny viden, nye færdigheder og ny adfærd? Efterspørger lederne det lærte og ændringen i adfærd? Gør kollegerne? Brug endvidere opfølgnings- og hjemme-opgaver og postundervisning, f.eks. at deltage i kollegas møder, supervision og netværk Inspireret af Robert Brinkerhoff og Bjarne Wahlgren 11
12 12 Impact maps Capability Key Competencies Performance On-the-job application Performance Key results Results Business goals Hvad lærer jeg? Hvad er de vigtigste kompetencer, færdigheder, viden eller holdninger, jeg får fra den aftalte kompetenceudvikling? Hvordan vil jeg bruge den nye læring i praksis i mit arbejde? Hvad skal jeg gøre anderledes i mit job efter den planlagte kompetenceudvikling? - og i hvilke situationer? Hvilke resultater opnår jeg? Hvilke resultater opnår jeg ved at bruge den nye læring i praksis. Og hvordan kan man se, at resultaterne er nået? Hvilke mål i organisationen vil mine resultater understøtte? Hvilke overordnede mål på arbejdspladsen, fremmer jeg ved at bruge den nye læring? (fx mål i afdelingen eller i strategien)
13 Gode råd til, hvordan lederen kan skabe mere effekt af kurser 1. Sørg for at have en dialog med medarbejderen om, hvordan et kursus kan skabe læring og især hvordan den læring forventes at slå om i nye ideer til en ændret adfærd. Og hvordan det kan skabe værdi for organisationen eller medarbejderen. Brug Impact Maps det vigtige er ikke at udfylde dem, men at tænke over det og være i stand til at argumentere for sammenhængen. Sørg for, at medarbejderen tager en sådan dialog med en anden medarbejder eller løbende med hinanden før og efter kurser og efteruddannelse, hvis du som leder ikke er til stede eller har tid til det. 2. Hvordan vi passer ind i strategien og skaber værdi for organisationen og dens kunder med det vi nu ved, kan og gør, er et godt spørgsmål 365 dage om året ikke kun dagen før man skal på kursus. Tal om det i dagligdagen. 3. Aftal inden kurset med medarbejderen, hvordan og hvornår der skal følges op f.eks. i form af en samtale om eventuelle nye ideer, en ændret adfærd, udfordringer i relation hertil eller behov for hjælp og støtte. Hvis du er fraværende som leder sørg for, at medarbejderen laver en tilsvarende aftale med en kollega 4. Efterspørg og anerkend nye ideer og forslag til ændret praksis hos medarbejderne, når de har været på kursus/efteruddannelse. Sæt tid af til det og sørg for at få det gjort. Det er ikke rocket science, det skal bare gøres til en rutine. 13
14 Forskellige rum for læring på arbejdspladsen Ekstern formel /planlagt læring Intern formel /planlagt læring Intern uformel læring Kurser etc. træning uddannelse efteruddannelse e-læring, virtuelle klasser (CAMPUS i staten) Netværk etc. erfa-kredse konferencer gå-hjem-møder Interne leverandør kurser Interne netværk Sidemandsoplæring GRUS Coaching Feedback Mentor-ordninger Reverse følordninger, lær af de nyansatte Jobbytte, besøg, udveksling Rotation Nye opgaver Projekt-/teamorganisering Konsulent- Specialisering projekter Refleksion Træning Videndelingsseancer Bedre møder med mere læring Co-creation med brugere Nye samspil via sociale teknologier Teknologi Fysisk rum og placering 14 Forhandling af den kompetente adfærd Hvad er arbejde? Hvornår er det godt nok? Hvad er det gode følgeskab, gode kollegaskab, gode lederskab? Hvad forstår vi ved selvledelse? Den uformelle videndeling Det fysiske rum Læringskulturen, hvor man f.eks. lærer noget om åbenhed pionerånd kvalitet effektivitet konkurrence samarbejde udviklingstrang etc...
15 Hvad er et læringsmiljø? 15
16 De eksterne omgivelser: 7. Inddrager du brugere/kunder, når du har brug for nye inputs i arbejdet? 14. Opsøger du andre lignende afdelinger eller institutioner for at hente inspiration til forbedringer? Arbejdsopgaver: 5. Får du med jævne mellemrum nye opgaver eller mulighed for at være en del af arbejdet med opgaver, som du ikke er vant til at løse? Ledelse: 3. Taler du med din leder, før og efter du har været på kursus om, hvad du kan eller skal bruge din nye viden til? 10. Er der nogen, der spørger nysgerrigt ind til dine udfordringer? 13. Hvor tit bliver der klappet af dine ideer? De organisatoriske forhold: 4. Indgår du i arbejdsgrupper eller netværk på tværs i din organisation med mennesker, som du kan lære noget nyt eller noget særligt af eller sammen med? 15. Er der plads til at lave fejl, der hvor du er? 16. Understøtter dine fysiske rammer, at du bliver inspireret eller lærer noget? Det kollegiale felt: 1. Lærer du noget nyt af dem, du sidder i nærheden af? 2. Spørger du aktivt til, hvad nye medarbejdere tænker om jeres arbejdsplads og jeres arbejdsprocesser? 6. Taler du løbende med dine kollegaer om, hvordan I kan gøre tingene på nye og anderledes måder? 8. Går du til dine kollegaer, når du synes, at de har gjort noget godt, eller kan se forbedringsområder? 9. Fungerer du eller andre som mentor eller læringsmakker for medarbejdere, der er nye, eller skal oplæres inden for nye områder? 11. Taler du med dine kolleger før og efter du har været på kursus om, hvad du kan eller skal bruge din nye viden til? 12. Hvor tit får du feedback fra en kollega på en opgave?
17 De eksterne omgivelser: Partnerskaber, brugere, ud af huset. Læring på grænsen af læringsmiljøet. Hvad gør man andre steder? Hvordan gør vores partnere før og efter det vi gør? Har vi alle interesse for vores interessenter og for strategi? Går vi i dialog med brugerne kan alle lytte og tænke? Sociale medier Arbejdsopgaver: Et andet fagligt indhold: Laver vi det rigtige? Gør jeg? Er der en anden måde at gøre det på? Hvordan er ansvaret og indflydelsen i det daglige? Ledelse: Efterspørger og anerkender ledelsen en ændret praksis? Kan lederne håndtere forskellige leder / medarbejder relationer? Levere den strategiske opkobling, sætte rammen, skabe rum, være i dialog, være et eksempel, give legitimitet og anerkendelse og gå i spidsen med kritisk refleksion? Det kollegiale felt: Samarbejdsrelationer, kollegialt miljø (godt kollegaskab), stemning, fællesskab, anerkendel-se, muligheder for at kigge hinanden over skulderen, bedre kollegial kritik, reel videndeling, reverse mentoring, bedre møder Medarbejderne er flere steder. Tager deres historie og situation med sig rundt. Er forskellige! Skaber mening i situationen, forhandler meningen, er motiverede. Leverer godt følgeskab De organisatoriske forhold: Struktur, formelle regler, kultur, arbejdsformer, netværk. Rum: Hvordan sidder man, er der adgang til praksis, til at se hvad de andre gør, til det tilfældige møde med viden, man ikke vidste, man havde brug for Teknologi og redskaber: IT-systemer til videndeling, CRM (kunde) systemer, sociale medier, der trækker/ændrer organisation og praksis
18 Hvad er et læringsmiljø? Når vi går på arbejde, møder vi en række arbejdsopgaver, der skal løses. Vi møder rutiner, forskrifter og samarbejdsforhold, kolleger vi arbejder sammen med og chefer som vi er i dialog og samspil med. Der er formelle og uformelle anerkendelses- og belønningsmekanismer. Arbejdspladsen har en stemning, kultur og historie med markante og vigtige fælles begivenheder og med eget sprog og særlige begreber. Vi færdes i nogle fysiske rum på mere eller mindre spredte lokaliteter (måske hjemme?). Og vi betjener os af forskellige former for systemer og teknologi. Lejlighedsvis møder vi kunder, brugere, borgere, leverandører, konkurrenter og andre eksterne interessenter. Når vi går på arbejde medbringer vi vores egen historie, sejre, nederlag, forhåbninger, drømme, værdier og opfattelser af mening og fylde. Det samme gør alle de andre. Tilsammen skaber alle disse forhold arbejdspladsens læringsmiljø 18
19 Den gode kollega gør de andre bedre den gode kollega er solidarisk = gør de andre bedre deler sin viden fortæller og refererer pointer, når han eller hun har fået inspiration udefra interesserer sig for de andres arbejde stiller spørgsmål til det, de gør giver sin kritiske mening til kende i en konstruktiv form peger på interessante folk og miljøer, som en kollega kan have glæde af lytter til de andres ideer giver dem tid til at tale ud og tænke ideen færdig hjælper gode ideer på vej deler sit netværk tillader kollegerne at kigge over skulderen tillader kollegerne at kommen-tere sit arbejde og tager kommentarerne alvorligt glæder sig over kollegernes succes Har lederne en mulig rolle her? Har kollegerne? 19
20 20 Gode råd til, hvordan vi kan skabe mere effekt, når vi arbejder med læringsmiljøet 5. Hold bedre møder med mere læring giv møde-praksis og mødestrukturen et serviceeftersyn, så møderne giver bedre muligheder for læring 6. Sørg for at skabe en kultur, hvor man er åben overfor kollegers ideer hjælper kollegerne med at udfolde og underbygge dem i stedet for at vurdere og dømme dem med det samme herunder dømme dem ude. Ideer kommer sjældent fuldt flyvefærdige i første ombæring. Start med din egen praksis som leder - eller som kollega. 7. Lær af de nyansatte og de unge. De er udstyret med en sund undren over, hvordan tingene er skruet sammen og hvorfor. Heri ligger der et organisatorisk forbedringsog/eller ligefrem et innovationspotentiale 8. Opsøg andre måder at gøre tingene på - besøg andre organisationer tilsvarende eller helt anderledes. Lær af brugerne! - på intelligente måder, ikke bare holde mikrofon! 9. Hold dine medarbejdere og dine kolleger op på visioner og ambitioner (og konsekvenser i praksis) de har en tendens til at blegne sammen med hukommelsen. 10.Arbejd med læringsbuddies eller triader i korte 5-10 minutters møder
21 21 Mere videndeling! alle synes, det er vigtigt, og de fleste synes, det er træls! traditionelle runder, hvor alle opdaterer alle om det, de har lavet og oplevet, handler ofte om meget andet end deling af viden. Det handler osse om synlighed, anerkendelse og bekræftelse af identitet. drop udbudssiden og arbejd i stedet med at styrke efterspørgselssiden: hvad har jeg brug for at vide? Ved andre noget om det? Hvem kan jeg spørge? Hvordan og hvornår er det smart at spørge og involvere ham/hende? Selvtilstrækkelighed er et problem. Vi arbejder ofte alene i dagligdagen og er ganske gode til at klare os selv. Faktisk osse lidt stolte af det. Men det er ikke organisatorisk eller individuelt hensigtsmæssigt på den lange bane. Her skal man nok starte! Udfordring: Hvordan kan jeg vide, om de andre ved noget, jeg kan bruge? (Blå bøger, CVer, praksishistorier, der sætter os i stand til at finde hinanden, videnbørser med jævne mellemrum.)
22 22 Scor mødet på en skala fra 1-5: Var eller blev der ved mødets start klarhed over dagsorden og formål med de enkelte punkter? 2. Begyndte mødet til tiden? 3. Var tidsstyringen under mødet tilfredsstillende? 4. Var deltagerne ordentligt forberedte? 5. Gav mødet mening, opfyldte mødet sit formål? 6. Var det ved mødets slutning klart, hvad der videre skulle ske, hvem der havde bolden etc.? 7. Var det et møde, som gav energi? 8. Andet, hvad? 9. Hvad synes du alt i alt om mødet?
23 23 Personalemøde. Sådan skaber man udvikling. ugens gode erfaring: Medarbejderne sætter sig sammen to og to og fortæller hianden om en ting, der gik godt for dem i ugens løb. hvad giver dig energi i dit arbejde? Parvis fortæller medarbejderne hinanden om episoder og momenter i deres arbejde, de er særlig glade for - og makkeren spørger bagefter, hvad de kan gøre for at få flere af disse stunder to gratis konsulenter: medarbejderne går i trioer. Een fortæller om en aktuel udfordring, og de andre tilbyder deres ideer på en særlig skånsom måde knastbehandling: En medarbejder med en knast fortæller om det på fællesmødet. Andre byder ind med løsninger, der kun antydes. Efter mødet opsøgeren medarbejderen kun de tilbud, hun kan bruge videnbørs. En afdeling på medarbejdere bruger en time på krydsbefrugtning, fortæller om en ressource og en udfordring og noterer 3-4 personer, de skal snakke med bagefter, fordi de kan bruge ressourcen eller hjælpe med udfordringen. Ib Ravn, lektor på DPU, kronik i Politiken 21. oktober 2011
24 Kompetenceudvikling med effekt 24
25 25
26 26
27 27
28 28
29 Kirckpatricks 4 niveauer: Niveau 1: Har du en god oplevelse? Niveau 2: Lærer du noget? Niveau 3: Slår det lærte om i praksis? Niveau 4: Skaber den nye praksis resultater? (Niveau 5: Er der return on investment?) 29
30 Er det umagen værd at forsøge at måle / isolere effekten af den gode uddannelse? Det er i høj grad et politisk spørgsmål! Og måling og dokumentation er ofte vilkår, vi er underlagt og må respektere. Det kan i princippet lade sig gøre at konstatere værditilvæksten i forlængelse af den gode uddannelse nogle gange er det let (måske salgstræning?), andre gange/som oftest er det svært fordi det kan være svært at holde alt andet lige og isolere uddannelsens bidrag til den samlede værditilvækst. men hvis man virkelig monitorerer, observerer, laver 360-graders evalueringer, etnografiske studier osv. kan man dokumentere mekanismer, virkninger og effekter af uddannelse og udviklingsforløb men manges erfaringer er, at man kommer til at bruge uforholdsmæssig meget af udviklingsressourcerne på dokumentation Det gode spørgsmål: Er der i det konkrete tilfælde ROI af måling og dokumentation? 30
31 Er der alternativer til måling, hvis man bliver bedt om dokumentation for effekten? Følg sporene: Gå tæt på en håndfuld medarbejdere heraf dem der har været involveret i kompetenceudvikling - og deres chefer. Observer hvad der sker, gerne over en længere periode. Spørg dem undervejs i små hurtige sessioner. Skriv et par sider: Hvordan fungerer vores praksis i relation til det, vi har været på kursus i Indikatorer og nøgletal: Man kan gå fra fra direkte interviews med de involverede og bløde kvalitative målinger til indikatorer og mere hard-core nøgletal. F.eks. kondital og blodtryk nøgletal for fysisk form, sundhed frekvensen af grin på afdelingen indikator procentdelen der svarer ja til, at de har en ven på arbejde - indikator Argumentationsmæssige alternativer til målinger Teori og teoretisk begrundede antagelser om, hvad der virker og har effekt. Guruerne siger Cases og historiske erfaringer i egen og andre sektorer. Tro på det intuition, vilje. 31
32 Key Evaluation Questions Who used the training, how, when and where? When the training was used, what good did it do? When it was not used, why not? When it worked, why? Who did what? What needs to be done to get improved results? BTS 2010
33 10 måder at måle på som bliver dyrere og mere besværlige nedad... (1/2) 1. måling af deltagernes oplevelse/tilfredshed umiddelbart efter kursusafslutning ved simpelt spørgeskema 2. måling af deltagernes oplevelse/tilfredshed umiddelbart efter kursusafslutning ved simpelt spørgeskema samt efter f.eks. 6 måneder 3. måling af deltagernes oplevelse af, effekt eller om de har brugt noget af det lærte / ændret adfærd ved simpelt spørgeskema f.eks. 6 måneder efter kursusafslutning 4. måling af, om deltagernes omgivelser (kolleger, chefer, underordnede 180 grader eller 360 grader rundt) oplever effekt / ændret adfærd 5. måling af deltagernes oplevede resultater før og efter kurset, evt. suppleret med 180- eller 360-graders målinger af omgivelsernes vurderinger. Evt op mod en kontrolgruppe, der ikke har deltaget i kompetenceudviklingen 33
34 10 måder at måle på som bliver dyrere og mere besværlige nedad... (2/2) 6. måling af deltagernes faktiske resultater før og efter kurset. Evt op mod en kontrolgruppe, der ikke har deltaget i kompetenceudviklingen 7. deltagernes narrativer og succeshistorier indsamles. Deltagerne interviewes med henblik på at afdække kompetenceudviklingens bidrag til successen 8. deltagerne selvangiver 3-5 brugere, som de mener kan sige noget om en situation, hvor deltagerne efter deres egen opfattelse har handlet anderledes og bedre og med mærkbar effekt for brugerne som følge af kompetenceudviklingen. Brugerne spørges. 9. kvalitative undersøgelser direkte observation - af deltagernes praksis før og efter kompetenceudviklingen 10.kvalitative undersøgelser direkte observation - af slutbrugerens samspil med kursus-deltagerne før og efter kompetenceudviklingen 34
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling hvordan kan vi arbejde med det?
Strategisk kompetenceudvikling hvordan kan vi arbejde med det? Netværksmøde for bibliotekschefer i Hovedstadsregionen Gentofte Centralbibliotek, 28. april v/ Bent Gringer, chefkonsulent, PhD bgi@kompetenceudvikling.dk
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Tromsø 23. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Tromsø 23. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 20 år har
Læs mereHvad er transfer, hvorfor er det vigtigt, og hvad kan vi gøre?
Dagens punkter Hvad er transfer, hvorfor er det vigtigt, og hvad kan vi gøre? Seminar på IBC Hovedforløb 1. november 2012 Bent Gringer (bgi@kompetenceudvikling.dk) input - teori om transfer/effekt med
Læs mereHVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING
Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia
Læs mereTransfer-log. Gringer Inc
Temadag om transfer ESB-netværket og UddannelsesBenchmark Syddansk Erhvervsskole, 13. maj 2014 Bent Gringer, chefkonsulent, ph.d (bgi@kompetenceudvikling.dk) Transfer-log Evt. nogle vigtige pointer (for
Læs mereWorkshop om læringsmiljø Hvad, hvorfor og hvordan?
Workshop om læringsmiljø Hvad, hvorfor og hvordan? CBS/ELU konference: Videnmedarbejdere i Staten og deres kompetenceudvikling. Symbion, 26. okt. 2006 - Bent Gringer, SCKK (bg@sckk.dk) Vores antagelse:
Læs mereHvornår giver det værdi at tage af sted? om effekt og transfer af efteruddannelse
Hvornår giver det værdi at tage af sted? om effekt og transfer af efteruddannelse Fag-konference: Genopdag efteruddannelsen! Mediernes Efteruddannelse 6. juni 2016, Politikens Foredragssal Bent Gringer
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereOm netværk og udvikling af netværkskvalitet
Om netværk og udvikling af netværkskvalitet ESB-styregruppens strategimøde Syddansk Erhvervsskoles Skolehjem og Kursuscenter, Odense 29.april 2016 Bent Gringer, chefkonsulent, PhD bgi@kompetenceudvikling.dk
Læs mereForankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark
Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og
Læs mereBest sammen om kompetanse og rekruttering
Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereVelkommen til. Workshop 5 Få dit talent i spil fif til din næste MUS
Velkommen til Workshop 5 Få dit talent i spil fif til din næste MUS Eva Maria Mogensen og Birgit Holt Sørensen 26. September kl. 13.30-15.30 SCKK: SCKK er oprettet af overenskomstparterne på det statslige
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereSkatteministeriets kompetencestrategi
Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse
Læs mereSUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode
SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode PKL-PUF ÅRSMØDE 6. maj 2014 2 THE SUCCESS CASE METHOD (SCM) BAGGRUND En forskningsbaseret metode til at evaluere effekt af uddannelse i den kontekst, hvor den
Læs mereKompetenceudviklings aktiviter og evaluering
Kompetenceudviklings aktiviter og evaluering Hvad er det vi taler om fokus på kurser: Transfer: Det begreb der beskriver den dynamiske proces, når læring på et kursus/uddannelses omdannes, forankres så
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mereInspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling
Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereTænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!
Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereUdkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling
Udkast Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P Delpolitik Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Assens Kommune Kompetenceudvikling - en forudsætning for vækst
Læs mereHVORDAN SKABES DER FORUDSÆTNINGER FOR OVERFØRELSE AF LÆRING TIL DAGLIGDAGEN? Institut for Læring og Filosofi
HVORDAN SKABES DER FORUDSÆTNINGER FOR OVERFØRELSE AF LÆRING TIL DAGLIGDAGEN? Uddannelse et organisatorisk gode? Kompetenceudvikling på Aalborg Universitet skal skabe en kompetent organisation understøttet
Læs mereSTRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING
STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING MODUL 5 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 Vi starter op med 15 min. summen om sidste gang og litteratur til denne gang Individuelt oplæg hver gang. Litteratur til i dag Vigtigt?
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling og efteruddannelse
Strategisk kompetenceudvikling og efteruddannelse David Karstensen, Chefkonsulent Statens Center for Kompetenceudvikling Inspirationsoplæg ved efteruddannelsestemadag, Dansk Kiropraktorforening SDU, Odense,
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereKompetencestrategien og den medfølgende årlige handlingsplan er udfærdiget af Samarbejdsudvalget.
HR 4. juli 2016 PEIT Kompetencestrategi for Ankestyrelsen 1. Indledning Ankestyrelsens kompetencestrategi gælder for alle medarbejdere i styrelsen uanset organisatorisk placering, uddannelsesbaggrund og
Læs mereFå mere for pengene med effektmåling
Få mere for pengene med effektmåling Conny Bauer ImpactResearch Personalestyrelsens Temamøde Læring med bundlinjeeffekt 13. oktober 2010 2 PROGRAM 1. DEFINERE BUNDLINJEEFFEKT 2. HVOR STOR ER EFFEKTEN?
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer
Læs mereKOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI
KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereIMPLEMENTERING I ORGANISATIONER Den Motiverende Samtale
Eksempel på implementeringsproces med fokus på medarbejder, leder og organisationsniveau Medarbejder ½ dags kick off 2 dage undervisning ½ dags undervisning ½ dags undervisning Individuel feedback Individuel
Læs mereFagligt og personligt udbytte af netværk i DJØF 27. sept. 2010
Fagligt og personligt udbytte af netværk i DJØF 27. sept. 2010 Ved Christian Ahlefeldt Laurvigen Netværksdag 2010 Medico Industrien Hvad er DJØF? Faglig organisation for nøglemedarbejdere og ledere Medlemmer
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereTransfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:
Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereSynergi og læringskultur. Tid for ledelse, Oslo 26. september 2013 Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk
Synergi og læringskultur Tid for ledelse, Oslo 26. september 2013 Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet på tværs af den
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs meremoving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling
moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder
Læs mereMetropols personalepolitik. Metropols personalepolitik
Metropols personalepolitik Metropols personalepolitik Forord 02 Forord Pagineringstekst Kære alle i Metropol Så er den her Metropols Personalepolitik! Vi er stolte af, at vi nu har en personalepolitik,
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereIntern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale
Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs merePolitik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereEVA s personalepolitik
EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mereVDVL Danmarks eneste afklarende førleder-forløb for kvinder
VDVL Danmarks eneste afklarende førleder-forløb for kvinder VDVL Vil Du Være Leder? Der findes masser af førleder-forløb. Kurser, som du kan deltage på, når du HAR sagt ja til dit første lederjob, eller
Læs mereTransfer - En overset ledelsesopgave Morgenmøde d. 13/10/17 og d. 24/10/17
Transfer - En overset ledelsesopgave Morgenmøde d. 13/10/17 og d. 24/10/17 Hvorfor fokus på transfer? Massiv investering i efter-og videreuddannelse i den offentlige og private sektor Samtidig lav transferværdi
Læs mereTryg base- scoringskort for ledere
INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med
Læs mereVelkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015
Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,
Læs mereEUC Nord Kompetencestrategi
HVAD ER VORES MÅL? HVORDAN VIL VI EVALUERE DET? HVILKE KOMPETENCER SKAL VI UDVIKLE? HVORDAN VIL VI GENNEMFØRE DET? HVILKE METODER VIL VI BRUGE? EUC Nord Kompetencestrategi Hvad er vores mål? Mål: Målet
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereKompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet
Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet
Læs mereOPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen
OPLÆG TIL EN KOMMUNES SYGEPLEJERSKER Uddannelse af sygeplejersken frem mod konsulent- og udviklerrollen KORT OM BAGGRUNDEN Nuværende situation NN Kommunes ca.?? sygeplejersker har rigtig mange opgaver
Læs mereForberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år
Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi
Læs mereTydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016
Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereBALANCE-projektet Nyhedskatalog
Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereTa temperaturen på jeres MUS
Ta temperaturen på jeres MUS 1 Gennemføres MUS og er den forberedt? 1. MUS gennemføres. Er der et MUS-koncept? Er konceptet kendt? Er konceptet tilgængeligt? Tager ledelsen og de enkelte ledere ansvar
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereSamtale og aftaleskema for MUS på DTU
Samtale og aftaleskema for MUS på DTU År: Fælles MUS-koncept for alle på DTU Gældende fra 2008 Lederinformation Medarbejderinformation Navn: Navn: Stilling: Stilling: Institut/Afdeling: Institut/Afdeling:
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mere--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->
Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens
Læs mereEffektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:
et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan
Læs mereFælles personalepolitik om kompetenceudvikling
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs merejari@kea.dk Tlf: 2344 4682
jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 Vi starter op med 15 min. summen om sidste gang og litteratur til denne gang I skal forberede 5 spørgsmål fordelt på pensum til dagen. Individuelt oplæg hver gang. Litteratur
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereVærktøj om Medarbejderudviklingssamtaler
Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereGrunduddannelse som anklager
Grunduddannelse som anklager Indhold 3 Velkommen 4 Hvorfor grunduddannelse? 8 Hvordan lærer man bedst? 11 Om uddannelsen 14 De enkelte moduler 16 Hjælp til dig 18 Dit ansvar men støtte undervejs 20 Praktiske
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereKompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vedtaget på møde i SU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 14. december 2011. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets samarbejdsudvalg har den 21. november 2014 besluttet at afvente revisionen af denne
Læs mereSCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling
Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS
Læs mereSådan gør I: Forberedelse og introduktion
Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal
Læs mere