Companion Rollerz. Sketching & prototyping F2013. Kathrine Marie Schledermann, kmas (250992) Visuelt materiale og rapport:

Transkript

1 Companion Rollerz Sketching & prototyping F2013 Kathrine Marie Schledermann, kmas (250992) Visuelt materiale og rapport:

2 Abstract This paper describes our designprocess of the concept Companion Rollerz. Here sketching was an important part of the designprocess. This paper both discuss the strengths and weaknesses of three different technics; 2D sketching, videosketching and sketching with Arduino Uno. I describe how these technics have had an influence on our ideas, choices and our understanding of the user experience. Link til video: Indholdsfortegnelse Abstract... 0 Indledning:... 1 Companion Rollerz... 2 At skitsere D sketching... 5 At skitse med video... 7 Hardware - at skitse med Arduino Uno... 8 Videoprototype...10 Tre teknikker:...11 Konklusion...12 Literaturliste...13 Hjemmeside...13 Bog:...13 Gruppe 2 Anita Albæk Simonsen Esther Krogh Lundberg Sarah Fabricius Terese Brandstrup Thomsen Kathrine Marie Schledermann Nanna Ingegerd Hansen Anslag: 20474

3 Indledning: Sketching er en betydningsfuld del af en designproces. Til dette kursus har vi benyttet os af tre skitseringsteknikker: 2D, video og hardware skitsering. Rapporten beskriver vores designproces, giver et indblik i hvordan vi endte med en prototype og et færdigt koncept. Undervejs diskutere jeg de fordele og ulemper vi oplevede med de tre teknikker, og hvordan de tre teknikker havde indflydelse på vores ideer og forståelse af brugeroplevelsen. Figur 1 Billeder fra videoen Side 1 af 14

4 Companion Rollerz Konceptet Companion Rollerz (CR) er udarbejdet ud fra forårets tema: Sketching the experience of using/ living with [networked] electronically augmented physical artifacts capable of communicating their use as part of everyday physical exercising. optjent, være social og opnå mål. Da Applikationen er forbundet til rulleskøjterne kan den informere om, hvem man har stået med, hvornår og hvor mange point, man har optjent. Applikationen har den hensigt til, at motivere børnene til at stå sammen, og via pointsystemet vil der opstå en social intern konkurrence mellem børnene. Vha. lyset og applikationen vil vi skabe en følelse af forbundenhed. Dvs. at tage udgangspunkt i fysiske øvelser, såsom sport, fitness, gentræning m.m. samt forbundenhed, altså et artefakt der er forbundet elektronisk. Vores koncept Companion Rollerz er rulleskøjter der er kontekst bevidste, og kan fornemme når andre børn, med samme type rulleskøjte, er i området. Når andre børn med CR-rulleskøjter er i området, blinker LED erne 1 for at give et signal til barnet, om muligheden for at være social. Led lysene lyser ud fra afstanden mellem de to personer. Afstanden bestemmer, hvordan og hvor mange Led er der lyser på rulleskøjten. Jo tættere børnene kommer på hinanden, jo flere LED vil lyse konstant. Når børnene er helt tæt på hinanden starter funktionen knight-rider 2. Knightrider effekten vil kun forekomme, når børnene er helt tæt på hinanden. Hele ideens grundlag er at motivere børn, til at være sociale via fysisk aktivitet. Pointen med ideen er at gøre leg på rulleskøjter sjovere for dem, her er lysene med til at fremhæve den sociale aktivitet. Barnet har mulighed for via en applikation at se, hvor mange point der er 1 Se figur 1. for illustration 2 Se visuelt materiale: knight-rider video for demonstration Figur 2 Arduino Uno Side 2 af 14

5 At skitsere Buxton [2007, s.114] illustrere denne proces således: En skitse (sketch) defineres som: Tegning el.lign. der angiver hvordan noget skal udføres, samles el.lign.; tegning, plan el.lign. som har til hensigt at give en idé om hvordan noget ser ud, er indrettet eller hænger sammen [Ordnet.dk, n.d.]. At skitsere er en hurtig og nem måde, hvorpå man kan få ideer visualiseret. En sketch er hurtig at lave og man kan nemt lave mange. Man skal kunne smide de skitser væk som ikke er nødvendige. Skitser er ikke bare en tegning, det er en central del i designprocessen og ideudviklingen. En skitse er med til at videreudvikle ideer, eller skabe nye ideer. En skitse skal være ufærdig og efterlade huller, så der er plads til læserens fortolkning. Ved at efterlade huller og derved efterlade en masse til fantasien, og der er mulighed for at få mere ud af skitsen, end der er blevet lagt i den til at starte med [Buxton, 2007]. Figur 3 Dialogen med en skitse Ved skitser opstår der en dialog mellem skitsen og personen der skitserer. Gennem dialogen med skitsen, genereres ny viden man kan sige at skitsen taler tilbage, dette kaldes også backtalk [Schön, 1996]. Man skitser altså en ide, der bliver præsenteret, skitsen bliver (gen)fortolket og skaber derved nye ideer / viden. Det er en cirkulær proces, og er opstået ud fra Goldschmidts termer: seeing that og seeing as [Buxton, 2007]. Processen er en nem måde at Side 3 af 14

6 opnå feedback på, blive overrasket og en måde, hvorpå man lærer en ny måde at tænke på [Schön,1996]. Undervejs i designprocessen indsnævres ideerne og nye bliver skabt. Dette illustrerer Buxton [2007, s. 146] som en tragt: Gennem processen udvikles ideer der til sidst ender med et endeligt produkt. Nogle ideer bliver, andre bliver smidt væk, men det er også en del af designprocessen. Altså må designere must be happy to be wrong as right [Buxton, 2007, s. 147] og ikke slå sig fast på en ide med det samme, bare fordi man synes den er virkelig god. For at skabe et overblik over vores designudvikling har vi i gruppen udviklet i et designtræ: Figur 4 Designtræ Side 4 af 14

7 Figur 4. giver altså et klart indblik i vores designproces, og idegenerering gennem skitser. Fra vi startede med et overordnet tema; fysisk aktivitet hele vejen til den endelig ide. Undervejs har vi taget nogle beslutninger, og fravalgt både gode og dårlige ideer. Men som Buxton [2007, s. 117] skriver: What happened to my mind was more important than the sketches I produced. I opgaven vil jeg reflektere over processen og uddybe ovenstående designtræ. 2D sketching Som en del af designprocessen har vi 2D sketchet. Undervejs i processen har vi individuelt skitseret ideer. Derefter gav vi hinanden feedback på ideerne, og dette generede nye ideer, som så blev skitseret, altså havde vi en dialog med skitsen. Det var en fordel at benytte os af 2D skitsering da det er en hurtig teknik, jeg oplevede at gennem 2D skitsering kunne, jeg illustrere mine ideer på en nem måde. Med 2D skitsering kunne vi vise en ides helhed, f.eks. ses det på figur syv personernes forbundenhed i et netværk gennem et artefakt. Vi havde også mulighed for at vise detaljer, som det f.eks. fremgår af figur seks. De andres skitser talte tilbage til os og gav os nye ideer og der var derved i stor grad tale om backtalk. Et eksempel på dette, var en ide 3 der tog sted i en skaterpark, en sensor var vedhæftet til rulleskøjten, den skulle kunne måle fart, meter over jorden, og yderligt koblet til nettet så personen havde mulighed for at følge sin udvikling. Ideen blev præsenteret for gruppen, herudaf blev ideen videreudviklet. Til ideen blev der tilføjet et armbåndsur, med et display der var forbundet med sensoren på rulleskøjten, så personen hele tiden kunne følge med i sin udvikling. Da en skitse er ufærdig kan den både have fordele og ulemper. Ved 2D skitsering var det svært at udvise bevægelse, og derved kunne skitsen være svær at aflæse. Det var også svært at vise interaktionen mellem mennesker og artefaktet, følelser, vise størrelse, form og det kunne være svært at få det til, at ligne det man havde forestillet sig. Dog kan der være fordele ved ulemperne, den ufærdige skitse åbner op for nye ideer, og mange fortolkninger. Da skitesen ikke er en illustration af det færdige produkt eller en prototype, kan der derfor være fordele ved dens ufærdighed. Vi erfarede i gruppen det som Buxton [2007, s. 113] udtrykker som: Sketches don t tell, they suggest. Efter at have skitseret forskellige ideer i forhold til forskellige sportsgrene, fandt vi hurtigt frem til, at vi ville gå efter ideen rulleskøjter. 3 Se visuelt materiale: skaterpark1 & 2 Side 5 af 14

8 Figur 5 Figur 6 At skitse detaljer Figur 7 Skitse som helhed Side 6 af 14

9 At skitse med video Playing the role of a user, and exploring the potential technology with the intent of using it helps designers explore the design [Arvola og Art, 2006, s. 29]. En anden central skitseteknik i vores designproces var brugen af video. Med video er det nemmere at vise interaktionen og bevægelse. Ved denne skitseringsproces, fandt vi ud af at man ikke behøver være dygtig til at tegne, men heller ikke at man er en dygtig skuespiller, da det er nemt at vise handling eller hensigten. Da videoen stadigvæk er en skitse og ikke en prototype behøver den heller ikke at være færdig. Gennem video, skitserede vi forskellige kontekster som rulleskøjter kunne indgå i og vi satte os derved i brugerens sted, for at få en forståelse af, hvilken kontekst der ville være interessant at benytte. Stories, and more importantly story-telling and play, are critical part of design [Buxton, 2007, s. 263]. Vi påtog os hver en rolle, og undervejs byttede vi roller så vi alle kunne opnå en bedst mulig kropslig erfaring og forståelse. Her prøvede vi kontekster som, konkurrence, fritid, villavej, park. Undervejs i filmen opstod forskellige scenarioer 4 : Personen i forhold til artefakter Forældre med børn Børn og børn Personer i forhold til rulleskøjter og udstyr En der står på rulleskøjter og andre der står på rulleskøjter Objekter og udstyr Ved at sætte os i brugerens sted, fandt vi frem til børn der leger med andre børn, kunne være et interessant fokus, da man oplever børn der står sammen på rulleskøjter, de leger og konkurrer mod hinanden. Vi behøvede altså ikke at have det fysiske artefakt for at opnå en forståelse af kontekst og bruger. Her tog vi et valg, som påvirker vores designudvikling meget. Gennem video kunne vi få et indblik i bruger oplevelsen, hvor vi ved 2D sketching måtte forestille os det. 4 Se kontekst videoer Side 7 af 14

10 Hardware - at skitse med Arduino Uno Den tredje skitse teknik, indebar i at arbejde med Arduino Uno. Ved hjælp af forskellige sensorer og aktuatorer, havde vi mulighed for at udforske mere og videreudvikle vores ide. Da tidsperioden til at lære og sætte os ind i Arduino var begrænset, så indsnævrede det også vores muligheder med Arduino. Ud over at benytte os af Arduino, reflekterede vi, skrev ideer ned og skitserede med blyant og papir, for at finde frem til i hvilken sammenhæng vi kunne koble Arduino og rulleskøjter sammen. Her overvejede vi både magneter, lyd, lys, farve, vibrationer, udstyret og hastighed af forskellig art. Her fandt vi frem til at vi ville arbejde med lys. Ud fra figur 5 ses en ide, der indeholder ideer med LED og ultralydssensorer. Altså at LED erne er vedhæftet til rulleskøjterne. Den skulle lyse når personerne var tæt på hinanden, og være slukket når de var langt fra hinanden. Denne ide minder om vores endelige koncept. Vi brugte lang tid på at skitsere med Arduino, vi prøvede forskellige sensorer og aktuatorer ad og ved en kombination af at skitsere, snakke om ideer i gruppen, og afprøve dem fandt vi frem til, at vi ville bruge ultralydssensorer. Vi afprøvede det på vores sko (se figur 11) med to Arduinoer med samme opsætning. Vi ville derved se, hvad der skete med LED erne når de to sko nærmede sig hinanden. Ved at afprøve det på vores sko oplevede vi det, som Schön (1996) kalder reflection-in-action : It is closely tied to the experience of surprise. Sometimes, we think about what we are doing in the midst of performing an act. When performance leads to surprisepleasant or unpleasant-the designer may respond by reflection in action: by thinking about what she is doing while doing it, in such a way as to influence further doing. Ved at afprøve det kunne vi bedre forestille os hvordan det ville fungere i praksis og ud fra det prøvede vi at kode to muligheder med Arduino: - Ultralydssensorer og farvet LED - Ultralydssensorer og knight-rider Da begge to fungerede endte vi ud med to muligheder 5. Undervejs fandt vi frem til, at vi var nød til at tilpasse afstanden i forskellige intervaller, så bruger oplevelsen ville blive bedre (se figur 10). By enacting the role of users and system components, a designer can better figure out how an interactive system should behave and appear to the user [Arvola og Artman, 2006]. Vi satte de to muligheder på rulleskøjter (se figur 9 og 12) og én i gruppen testkørte dem for, at opnå samme følelse som brugerne, og for at se om det ville kunne fungere. På den måde gik vores koncept fra skitse hen mod prototype (se figur 8). Nu havde vi mulighed for at se, hvordan det fungerede, og nu var der ikke længere så meget plads til fortolkning som man havde mulighed for med skitserne [Buxton, 2007]. Vi opnåede en forståelse af hvordan simple teknikker kan implementeres i en brugeroplevelse. 5 Se video med med farvet diode Side 8 af 14

11 Figur 10 Teknikken bliver testet Figur 8 Sketching --> prototype Figur 9 Teknisk tegning Figur 11 Ultralydsensorer og sko Side 9 af 14

12 rulleskøjter Figur 13 Skitse til applikation Videoprototype Figur 12 Ardiono blev afprøvet på For at demonstrerer vores koncept, lavede vi derfor en videoprototype, der viser det færdige koncept og interaktionen mellem personerne og artefaktet A design prototype is used to work out the final design and manufacturing details and to receive feedback from distributors, buyers and retailers [Buxton, 2007] Vi udarbejdede et storyboard 6. Ved at sidde og snakke om manuskriptet i gruppen, endte vi med at tilføje point og en applikation til konceptet. Applikationen og pointsystemet påvirker børnenes brugeroplevelse af konceptet. Børnene oplever en større forbundenhed med hinanden og rulleskøjterne i og med, at rulleskøjterne er forbundet til en applikation kan fungere som en ekstra dimension i børnenes leg. Applikationen får børnene internt til at konkurrer mod hinanden, en naturlig leg som også opstår når man står på rulleskøjter. Via applikationen vil børnene motiveres til at stå på rulleskøjter i området også med fremmede børn. Vi valgte en villavej, da det skulle være nemt tilgængeligt for børnene. Vi fandt frem til at børn kunne optjene point ved at stå sammen med andre børn, på den måde ville brugermotivationen og oplevelsen blive fremhævet. Buxton [2007] siger: Usability has nothing to do with their differences. It is the quality of the experience that marks their difference. Da vi udarbejdede skitsen 7 til applikationen og ideer til storyboard, snakkede vi undervejs om, hvad den skulle indeholde, og hvordan den kunne have en sammenhæng til rulleskøjten. Ved at snakke sammen under aktiviteten, brugte vi det som Van der Lugt [2005] kalder: Talking sketch, her er det ikke kun skitsen der snakker, men der opstår også snak i gruppen mens der tegnes. På den måde kom vi på ideer, imens vi tegnede som blev en del af konceptet. Dette kan dog også refereres til backtalk, da 6 Se visuelt materiale storyboard 7 Se figur 13 Side 10 af 14

13 skitsen også taler tilbage til en, og giver nye ideer [Schön, 1996]. Ved hjælp af video oplevede vi mulighederne for at snyde via effekter og redigering her kunne vi vise vores produkt uden at det faktisk indgår. Selvom det ikke indgår, kan det stadigvæk give en glimrende illustration. Dog var det svært at få effekterne til præcis at være som man ønskede, når man ikke havde de bedste kvalifikationer til redigering. Til vores videoprototype, fik vi børn til at deltage. Da vores målgruppe er børn, gav det derfor et rigtig godt indblik, i hvordan det var for dem at stå på rulleskøjter. Inden vi filmede, viste vi vores prototype til dem, de var meget begejstrede over ideen. Ved at snakke med børnene om ideen, blev det nemmere at se, hvordan konceptet ville kunne fungere i praksis. I videoprototypen viser vi kun det ene koncept, da de to koncepter ville kunne smeltes sammen hvis man arbejde videre med konceptet. Farven af lyset ville altså kunne variere alt afhængig af børnenes afstand, når de f.eks. er langt væk fra hinanden ville lyset være rødt. Ideen ville også kunne videreføres til andre artefakter såsom skateboard og løbehjul. Tre teknikker: Den gennemgående faktor i vores designproces har været børn. Ud fra ideen børn, har vi underarbejdet vores ideer. De tre skitse teknikker (2D, video og Arduino) har vi brugt som arbejdsredskaber til at generer nye ideer og træffe beslutninger. Designtræet er en illustration af vores designproces, og hvordan vi ved hjælp af de tre teknikker, kom frem til det endelig koncept. Gennem processen har vi erfaret forskellige fordele og ulemper ved de tre teknikker. De største fordele ved 2D sketching var, at det er en hurtig måde, hvorpå man kunne illustrere sine ideer for de andre og få overblik over ideen. Vi kunne lave mange af dem, smide dem væk eller gemme dem til senere brug [se Buxton, 2007]. Video var et supplement til skitsering og er en god måde til at vise interaktion og bevægelse, den sociale kontekst og forholdet til artefaktet blev mere synligt og nemmere at vise vha. video. Med hardware skitsering kunne man fokusere på detaljen, hvordan det skulle fungere, og ved at prøve det på egen krop, dannede vi nye ideer ud fra det. Det blev også nemmere at bestemme afstanden, og hvor tæt personerne skulle være på hinanden. Det var en fordel at filme kontekster inden vi arbejdede med hardware, da vi på den måde, kunne finde den kontekst, vi følte var mest interessant i forhold til aktiviteten. Hardware skitsering strider imod Buxtons princip om, at det er hurtigt at lave, billigt og nemt at smide væk [Buxton, 2007]. Da vi ikke havde nogen erfaring med Arduino Uno tog det lang tid at arbejde med, og man mister derved letheden der er ved at skitsere. Undervejs opstod der problemer med koden når den blev overført til Arduinoen og det tog derfor endnu længere tid. Vi oplevede at man hurtigt fik feedback på sin skitse enten grundet af ovenstående, eller fordi man kunne se resultatet. Alle former for skitseringsmetoder havde vi muligheder for at tage op igen og kigge på. De er hvad Van der Lugt (2005) kalder Storing sketch. Man gemmer dem i en mappe, på en væg, på computeren m.v. Dette er en stor fordel, da vi kan vi undervejs i vores proces kunne genbruge gammel kode og skitser eller justere i koden og ændre den undervejs. hvis der var behov for det. Side 11 af 14

14 Konklusion Undervejs i designprocessen har vi altså benyttet os af tre forskellige teknikker. Vi erfarede at ved at prøve det med egen krop og sætte os ind i brugerens sted gav os bedre og dybere forståelse af konceptet. Ved at kombinere de tre teknikker blev forståelsen for brugeroplevelsen forstærket. Forståelsen af brugeroplevelsen og konceptet ville ikke have været det samme, hvis vi kun havde benyttet os af én af teknikkerne. De tre teknikker supplerer hinanden godt, og udfylder nogle af hinandens ulemper. Gennem skitsering opnåede vi backtalk, der er en vigtig del af processen, og gennem backtalk genererede vi ideer. Af min refleksion kan jeg derved konkludere at skitsering er en essentiel del af designprocessen, der hjælper en til at forstå det sociale aspekt såvel som detaljer og funktioner bedre. The importance of sketching is in the activity, not the resulting artifact (the sketch) [Buxton, 2007, s. 135] Side 12 af 14

15 Literaturliste Hjemmeside Ordnet.dk, n.d. Skitse [online]tilgængelig på: [Tilgået d ] Bog: Buxton, B., (2007). Sketching User Experiences getting the design right and the right design. Book published by Morgan Kaufmann Schön, D., Bennett, J., (1996). Reflective conversation with materials. I Bringing Design To Software, T. Winograd, Ed. [online]. Book Publihed by ACM Press, New York, NY, Pages Tilgængelig på: schon.html [Tilgået d ] Van der Lugt, R., (2005). How sketching can affect the idea generation process in design group meetings. Delft University of Technology". Arvola, M., Artman, H., (2006). Enatcments in Interaction Design: How Designers Make Sketches Behave. [PDF]. Published in the journal Artifact. Forlag: Taylor & Francis. Tilgængelig på: [Tilgået: ] Side 13 af 14