Notat. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune. Temadrøftelse om idrætsfaciliteter. Kulturudvalget via rådmanden Drøftelse Kopi til

Transkript

1 Notat Side 1 af 6 Til Kulturudvalget via rådmanden Til Drøftelse Kopi til Temadrøftelse om idrætsfaciliteter 1. Baggrund Befolkningstallet i Aarhus Kommune forventes at stige med ca indbyggere i løbet af de kommende 20 år. Det vil skabe en større efterspørgsel efter fritids- og idrætsfaciliteter. Aktuelt er der ingen automatisk sammenhæng mellem udviklingen i befolkningstal og fritids- og Idrætsinvesteringer. Prioritering af ressourcer til nye faciliteter sker i forbindelse med den politiske prioritering ved budgetlægningen. Historisk set har investeringerne ikke fulgt med væksten i befolkningstallet. Derfor er det gennemsnitlige idrætstilbud målt pr. borger løbende blevet dårligere. Konkret betyder det at der nu er flere århusianere om hver boldbane og hver idrætshal end der var for 10 år siden. Denne udvikling vil fortsætte med mindre Byrådet træffer anden beslutning. KULTUR OG BORGERSERVICE Sport & Fritid Aarhus Kommune Sport & Fritid Vestergade 55, Postboks Aarhus C Telefon: Direkte telefon: sport-fritid@aarhus.dk Direkte pdp@aarhus.dk Sagsbehandler: Per Dahl Pedersen Kultur og Borgerservice har nogle gange forelagt sagen for Byrådet forude for tidligere års budgetforhandlinger. I den forbindelse har der været oplyst en nødvendig årlig anlægsinvestering på 30 mio. kr.+ bevilling til driftsomkostninger, hvis man vil opretholde den eksisterende dækning af idrætsfaciliteter målt pr. borger. Beløbene er høje, og desuden har der været politisk uenighed om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at bygge flere almindelige idrætshaller m.v. Forholdet mellem vækst i befolkningstallet og idrætsinvesteringer blev senest rejst på Byrådsmødet den 11. maj. Sagen sendt til udtalelse i Kultur og Borgerservice og vil formentlig blive behandlet i forbindelse med budgetproceduren for 2017.

2 Kultur og Borgerservice finder det hensigtsmæssigt at opdele diskussionen om idrætsinvesteringer i to. Første vinkel handler om at afsætte økonomiske ressourcer til udbygning af idrætsfaciliteter. Anden fase handler om, hvad pengene skal bruges til. Side 2 af 6 2. Bevilling til sport- og fritidsfaciliteter Bevillinger til udbygning af sport- og fritidsområdet gives i dag i forbindelse med budgetforhandlingerne, hvis det er politisk flertal for det. Det har en række konsekvenser: Modellen er økonomisk fleksibel, da der hvert år bliver foretaget en politisk prioritering af råderummet til en større eller mindre udbygning af idræts- og fritidsfaciliteterne. Udbygningen af idræts- og fritidsfaciliteter sker, når der er midler til rådighed og ikke når behovet er opstået eller påtrængende. Mangel på forudsigelighed i prioriteringen af arealer til idræts- og fritidsformål. Finansiering via budgetforlig har medført et fald i serviceniveauet for idræts- og fritidsfaciliteter i Aarhus Kommune gennem en årrække. En alternativ model kunne være, at der afsættes et fast årligt beløb til udbygning af sports- og fritidsfaciliteterne. Modellen sikrer at der sker en løbende udvikling af byens idrætsfaciliteter i en tid, hvor befolkningstallet stiger. Modellen muliggør langsigtet planlægning, der kan skabe mulighed for at sikre fritids- og idrætsfaciliteter. En fast løbende bevilling til idrætsfaciliteter giver større mulighed for politisk styring af, hvilke faciliteter der bygges, samt hvor de placeres.

3 Kultur og Borgerservice mener fortsat, at der er brug for et fast årligt beløb til udbygning af idrætsfaciliteter. Beløbet må meget gerne være afhængigt af befolkningsudviklingen dvs. en budgetmodel. Men andre modeller er også mulige. Det kan f.eks. være som en fast årlig bevilling. Tallet 30 mio. kr. er ikke helligt i den sammenhæng. Såfremt der kan skabes politisk flertal for et mindre beløb, så vil det også være et skridt i den rigtige retning. Side 3 af 6 Hvis der kan opnås politisk flertal for at afsætte en fast årlig bevilling bør der ligeledes afsættes en bevilling til drift af de nye faciliteter. Det kan f.eks. laves som en bevilling der stiger over tid f.eks. med kr. årligt. Udgangspunktet skal naturligvis afspejle størrelsen af en evt. fast anlægsbevilling. Alternativt kan der laves en model, hvor dele af den faste anlægsbevilling kan konverteres til drift. 3. Strategier for udbygning af byens idrætsfaciliteter I Aarhus er der pres på kapaciteten af idrætsfaciliteter, og Sport & Fritid modtager mange forslag om etablering af nye faciliteter. Det er naturligvis langt fra alle der realiseres. Men i valget af, hvad der realiseres, kan der anlægges forskellige perspektiver. Nedenfor gives en kort oversigt over forskellige tilgange. 3.1 Efterspørgselsmodel Aarhus Kommune har gennem de seneste mange år i høj grad arbejdet efter en efterspørgselsmodel, hvor der laves de nye idrætsfaciliteter, der efterspørges. I den politiske debat har der været fremført en bekymring for, om man risikerer at forbygge sig i forhold til antallet af idrætshaller og andre traditionelle idrætsfaciliteter. Strategien underbygges af flere forhold. Den fremherskende model for anlæg af nye idrætsfaciliteter er, at de bygges der, hvor lokalområdet selv kan samle den nødvendige økonomi og samtidig evner at løfte de økonomiske krav ved af bygge og drive en idrætsfacilitet. Generelt er det en opgave, der kræver en forholdsvis stærk foreningsorganisation. I praksis er det typisk de store

4 flerstrengede foreninger, der har de nødvendige medlemstal til at løfte denne opgave. Da foreningerne er flerstrengede efterspørges der som regel standardhaller, der kan bruges til mange forskellige idrætsaktiviteter. Side 4 af 6 Derudover er modellen også i god overensstemmelse med de nærdemokratiske tiltag, der generelt præger kommunerne for tiden. I den forbindelse skal der bl.a. arbejdes med deltagerbudgetter. I en nærdemokratisk kontekst kan det evt. være problematisk at afvise lokalområdernes efterspørgsel efter almindeligt idrætshaller, hvis det faktisk er dét borgerne ønsker. 3.2 Alternative perspektiver og strategier En model kan være en kapacitetsbaseret strategi, hvor man ud fra en faglig betragtning går efter at etablere forskellige typer idrætsfaciliteter i et nøjere bestemt omfang set i forhold til antallet af borgere eller brugere. Her kommer kommunale nøgletal i spil. Man kan også tage udgangspunkt i Aarhus naturmæssige omgivelser og lade det være styrende. Aarhus kommer næppe til at konkurrere med Aalborg og Herning om antallet af fodboldbaner. Til gengæld kan Aarhus tilbyde andre aktivitetsformer baseret på nærheden til vand og skov. En tredje model er en udviklingsbaseret strategi, hvor man bevidst går efter at introducere nye idrætsaktiviteter og faciliteter i Aarhus. Her vil der ikke nødvendigvis være den store efterspørgsel forud for etableringen. En fjerde model kan beskrives facilitetsudbygning med udgangspunkt i opståede muligheder. Med mellemrum opstår der situationer, hvor der er gunstige vilkår eller behov for at modernisere eller nyetablere givne faciliteter. Det kan f.eks. ske i forbindelse med større byudviklingsforløb, hvor en facilitet må flyttes for at skabe plads til noget andet. Her er det kommende Skytternes Hus

5 et eksempel. Et andet er Klatrecenteret i Gellerupbadet, som opstod med udgangspunkt i nedlagt udspringsbassin. Side 5 af 6 Ovenstående liste er ikke nødvendigvis endelig. Fælles for de alternative strategier er imidlertid, at de indebærer større styring og derfor forudsætter en højere grad af kommunal involvering i anlæg og drift. 3.3 Et mål men flere strategier I praksis er alle perspektiver i spil. Kultur og Borgerservice kan således pege på eksempler på idrætsfaciliteter, der udspringer af alle ovenstående perspektiver. Vægtningen har dog gennem en årerække været til fordel de foreningsdrevne idrætshaller. Kultur og Borgerservice mener ikke at Aarhus nu rummer det antal idrætshaller, som byen kan bære. Men i forbindelse med diskussionen om anlæg af nye idrætsfaciliteter kan det være hensigtsmæssigt, at være bevidst om hvilken type idrætsfaciliteter der fremmes med forskellige anlægs- og driftsmodeller. Placerer man initiativet og en høj grad af økonomisk ansvar hos lokalområderne, så vil man typisk få flere traditionelle idrætshaller. Ønsker man en anden udvikling, så kræver det i de fleste tilfælde 100% kommunal involvering i anlæg og drift af faciliteterne. Byens idrætsbillede er og skal også fremadrettet være mangeartet. Derfor mener Kultur og Borgerservice at alle perspektiver og strategier skal anvendes. Det skal ikke nødvendigvis ske med en ligelig fordeling på det enkelte budgetår. Men såfremt der kan skabes enighed om at bevilge faste årlige anlægsbudgetter til sports- og fritidsområdet, så kunne Byrådet samtidig beslutte, at man set over f.eks. en fireårig politikperiode skal prioritere anlægsmidlerne udfra de forskellige strategier. Den nærmere tilrettelæggelse og prioritering kan ske i forbindelse med udarbejdelse af den kommende Sportog fritidspolitik.

6 23/6 PDP Side 6 af 6