Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2007

Transkript

1 Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter i 2007 GFLK Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug April 2008

2 Forord Jeg skal på vegne af Landsstyret hermed afgive en redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC (TAC = Total Allowable Catch = maksimalt tilladt fangstmængde) og kvoter for fiskeriet i I henhold til bemyndigelse fra Landstinget, er det Landsstyret, som hvert år fastsætter TAC og kvoter samt foretager en fordeling af disse kvoter. Redegørelsen vil forklare dels baggrunden for tilblivelsen af de enkelte totale kvoter, dels hvordan kvoterne efterfølgende fordeles mellem Grønland og de lande som Grønland har indgået fiskeriaftaler med. Redegørelsen beskriver alle TAC og kvoter for 2007, herunder de ændringer der skete i løbet af året. Selvom revisionen af Landstingslov om fiskeri blev udsat til forårssamlingen 2008 agter Landsstyret med nærværende redegørelse, som noget nyt at beskrive økonomien i fiskeriet. Hermed håber Landsstyret at kunne give en detaljeret information til Landsstinget om disse forhold. Jeg ved at mange har udtrykt ønske om mere information samt gennemsigtighed om økonomien i Grønlands vigtigste erhverv. Jeg håber at Landstinget i forbindelse med behandlingen af den nye fiskerilov vil støtte Landsstyret i at hjemmelsgrundlaget til at indhente de nødvendige data kan tilvejebringes. De politisk ansvarlige må kende samtlige fakta, før der træffes beslutninger om fiskeriet. Det må efter min mening være et minimumskrav fra samfundets side og kun være til fordel for alle i erhvervet. Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finn Karlsen Nuuk, April 2008 Forsidebillede GFLK Billedet viser sækkerejer ombord på Akamalik. 2

3 Redegørelse til Landstinget om TAC og kvoter for 2007 Indholdsfortegnelse: FORORD... 2 REDEGØRELSE TIL LANDSTINGET OM TAC OG KVOTER FOR BAGGRUND OG FORMÅL INDLEDNING REDEGØRELSE FOR DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I DET GRØNLANDSKE FISKERI Økonomiske sammenhænge i det grønlandske i fiskeriet Rejer Hellefisk Torsk REJER Vestgrønland TAC-fastsættelse for Fordeling af kvoten mellem udenskærs og indenskærs fiskeri Østgrønland TAC-fastsættelse for Rejekvoter i internationalt farvand Rejer ved Flemish Cap, NAFO-område 3M Rejer ved Grand Bank, NAFO-område 3L Rejer ved Svalbard ANDRE ARTER Vestgrønland Hellefisk Skolæst Rødfisk Helleflynder Havkat Lodde Krabber Østgrønland Hellefisk Bundlevende rødfisk Helleflynder Havkat Lodde Vest- og Østgrønland Torsk Pelagisk rødfisk INDENSKÆRS FISKERI Rejer

4 6.2. Krabber Kammuslinger Laks Hellefisk FORDELINGEN AF KVOTER MELLEM GRØNLAND OG DE LANDE SOM GRØNLAND HAR INDGÅET FISKERIAFTALER MED EU Færøerne Norge Rusland Island BILAG 1 OG 2 TIL KVOTEBEKENDTGØRELSEN

5 1. Baggrund og formål Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug skal hermed, jf. 5, stk. 1 og 2 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996, afgive redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for bestemte fiskebestande på Grønlands fiskeriterritorium for Hjemmestyrets bekendtgørelse om kvoter for fiskeri i 2007 fastlægger årets TAC er og kvoter. De samlede TAC er i henholdsvis det udenskærs og det indenskærs fiskeri fremgår af bilag 1 og bilag 2 til kvotebekendtgørelsen, som findes bagest i denne redegørelse. Bilag 1 viser også udenlandske fartøjers kvoter i grønlandsk farvand, samt grønlandske fartøjers kvoter i udenlandsk farvand. 2. Indledning Landsstyret fastsætter hvert år de maksimalt tilladte fangstmængder, TAC (Total Allowable Catch) for bestemte fiskebestande på Grønlands fiskeriterritorium. Det er også Landsstyret, der efterfølgende fordeler den totale kvote, TAC, henholdsvis de grønlandske flådekomponenter og de udenlandske flådekomponenter fra de lande som Grønland har indgået fiskeriaftaler med. Fastsættelsen af TAC sker efter at biologerne har afgivet rådgivning for de forskellige arter. Denne rådgivning er baseret på informationer fra de internationale forskningsorganisationer indenfor fiskeri, ICES (International Council for the Exploration of the Sea) og NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization) hvor grønlandske biologer samarbejder med kolleger fra en række lande omkring Nordatlanten. Rådgivningen for alle fiskearter, bortset fra rejer og krabber, afgives i juli måned. Rådgivningen for rejer og krabber kommer først i slutningen af november. I henhold til fiskeriloven skal Fiskerirådet høres inden Landsstyret fastsætter TAC. Fiskerirådet består nu af KNAPK og GA, foruden et antal tilforordnede, bl.a. SIK, KANUKOKA, Royal Greenland A/S og Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. I fornødent omfang deltager endvidere Grønlands Naturinstitut, Grønlands Fiskerilicenskontrol 5

6 og Direktoratet for Erhverv, Økonomidirektoratet samt andre organisationer med berøringsflader til fiskerierhvervet. 3. Redegørelse for den økonomiske udvikling i det Grønlandske fiskeri. 3.1 Økonomiske sammenhænge i det grønlandske i fiskeriet Den grønlandske eksport består hovedsageligt af varer fra fiskeriet. Eksporten af fisk og skaldyr udgør således ca. 90 % af den samlede grønlandske eksport. Eksporten af fisk og skaldyr er yderligere koncentreret på ganske få arter, der udgør langt den største del af de grønlandske fiskeres fangst. Den grønlandske økonomi er derfor meget afhængig af prisudviklingen på disse arter og prisudviklingen er naturligvis også altafgørende for den enkelte fiskers indtjening. I de følgende afsnit vil der blive redegjort for eksportpriserne af de vigtigste arter inden for det grønlandske fiskeri. Disse arter er hellefisk, torsk og rejer, der tilsammen udgjorde omkring 70 % af den Grønlandske eksport i Prisen på fisk og skaldyr afhænger af verdensmarkedspriserne, som igen afhænger af flere faktorer. Disse faktorer vil ofte være uafhængige eller i hvert fald være meget lidt påvirkelige af Grønlands fiskeri. Dette kan have flere forskellige årsager, men hovedårsagerne for dette er at Grønland spiller en meget lille rolle på verdensmarkedet og at der findes substitutter for de Grønlandske produkter. Ofte vil begge årsager gøre sig gældende. Fordi Grønlandske produkter udgør en så lille del af verdensmarkedet, vil den grønlandske produktion, hvad enten den falder eller stiger i mængde, ikke påvirke prisen. Desuden vil der som nævnt være substitutter for de grønlandske produkter, der ellers ville kunne påvirke verdensmarkedet. I 2006 udgjorde de grønlandske fiskeres fangster 40 procent af udbudet af koldvandsrejer i det nordlige Atlanterhav. Selvom det samlede udbud af koldtvandsrejer forventes at blive det samme for 2007, så forventes det ligeledes at prisen på koldvandsrejer kommer under pres på grund af et stigende substituerende udbud af varmvandsrejer. Dette forventes dog modsvares af en stadig stigende efterspørgsel i Rusland og Kina. Det er disse mekanismer, der er afgørende for værdien af de grønlandske produkter på verdensmarkedet. Den vigtigste faktor, der influerer på prisen af de produkter Grønland eksporterer, er dog den generelle udbud/efterspørgsels situation på markederne. Hvis der et år bliver udbudt mere af 6

7 et produkt vil prisen alt andet lige falde, omvendt hvis efterspørgslen stiger så vil prisen også alt andet lige stige. Udbudet af fisk og skaldyr afgøres naturligvis af hvor meget der fanges, og som oftest er det kvoterne, der er den begrænsende faktor for fiskernes fangster, men fangsterne påvirkes naturligvis også af andre reguleringsmekanismer og af biologiske forhold. Efterspørgselen af et produkt afgøres af forbrugernes præferencer og købekraft. Hvis forbrugernes præferencer ændres til fordel for fiskeprodukter, som følge af eksempelvis fisks sunde egenskaber, så vil der ske en øget efterspørgsel af fisk og alt andet lige betyde at priserne stiger. Købekraften i EU forventes at stige mindre i 2007 end i Det gør at forbrugerne vil have råd til flere varer og herved også efterspørge flere varer, om end stigning i efterspørgselen vil stige mindre end i I kraft af rigsfællesskabet indgår Grønland sammen med Danmark og Færøerne i en mønt- og valutaunion. Dette fællesskab har i kraft af den fastkurspolitik, der er blevet ført overfor Euroen, betydet at eksporten af grønlandske varer ikke umiddelbart er påvirkelig af valutaudsving, da Grønland næsten udelukkende eksporterer til Danmark eller andre EUlande. Men da mange varer reeksporteres ud af EU har valutaudsving alligevel en betydning for de Grønlandske varer. Gennem de seneste år er Euroen blevet styrket og hermed også den danske krone, det betyder at varer fra EU og Grønland er blevet relativt dyrere i de lande, hvortil der eksporteres, og det vil normalt påvirke prisen i en negativ retning. 3.2 Rejer Rejeeksporten deles ind i 2 grupper Skalrejer og kogte pillede rejer. I 2006 faldt priserne på rejer, der er ikke en entydig forklaring på dette, men den stadig stigende produktion af varmvandsrejer kan være en af forklaringerne. I 2007 var det forventet at priserne ville stige med 5 % som følge af en øget efterspørgsel på vækstmarkederne i Kina og Rusland. Prisen på frosne skalrejer har, de første 9 måneder i 2007, stort set indfriet forventningerne. Gennemsnitsprisen for 2007 til og med september har været på 10,67 kr./kg, hvilket svarer til en stigning på 5 % i forhold til Se figur 2. I første halvdel af 2007 er der dog sket et fald i eksporten af skalrejer på 28 %, og det har betydet at værdien af eksporten er faldet med omkring 75 mio. kr. i forhold til sidste år, uden at der er sket en tilsvarende stigning for kogte pillede rejer. Der findes ikke umiddelbart nogen forklaring på denne nedgang. For de kogte pillede rejer har prisstigningen været lidt mindre. Gennemsnitsprisen for 2007 til og med september været på 30,70 kr./kg. Dette svarer til en stigning på 2 % i forhold til

8 Se figur 1 Da året endnu ikke er afsluttet er det ikke muligt at kvantificere mængderne, der er blevet fanget i forhold til Figur 1. Værdi af kogte pillede rejer. Værdi af kogte pillede rejer Pris pr. kg År Figur 2 Værdi af skalrejer. Værdi af skalrejer Pris pr. kg År 8

9 3.3 Hellefisk Hellefisk er den næstvigtigste art i det grønlandske fiskeri og betegnes sammen med tunge, slethvarre og pighvarre som dyre fladfisk. Kvoten for 2006 var på ton. Eksportprisudviklingen for hellefisk har de seneste år været stabil omkring 21 kr. pr. kg, men tendensen for 2006 og 2007 ser desværre ud til at være nedadgående. I de første måneder af 2007 har prisen på frosset hellefisk været på 18 kr. pr. kg. 3.4 Torsk Fangsten af torsk har de seneste år været opadgående og været med til at gøre torsk til en af de vigtigste arter. Forventninger til prisudviklingen for 2007 har været at priserne vil være nogenlunde som i Udbudet af torsk og andre torskefisk som sej og kuller forventes at falde globalt, mens der forventes et stigende udbud af substituerende fisk som pengasius og tilapia fra Sydøstasien. Første halvår i 2007 har derimod vist en stærk opadgående tendens. Således er priserne for hele frosset torsk og frosset torskefilet steget med henholdsvis 50 % og 36 % til 16,7 og 40,6 kr. pr. kg. Grønlands samlede eksport af fiske og skaldyrsprodukter udgjorde i første halvår af 2006 i alt 919,2 mod 827,1 mio. kr. i 2007, der er altså sket et fald på 10 % i værdien af eksporten. Dette fald skyldes hovedsagligt faldet i eksporten af skalrejer. Men der er samtidig også sket et fald i værdien af eksporten af kammuslinger, krabber og stenbiderrogn, der i de første 6 måneder af 2007 blev der i alt eksporteret for 52,5 mio. kr., dette skal sammenholdes med en eksportværdi på 81,7 mio. kr. i Dette fald skyldes ikke blot at priserne pr. kg. er faldet, men også et fald eksportmængderne. Generelt kan det konkluderes, at når man ser på udviklingen af Grønlands eksport af fisk og skaldyr, så er det svært at finde nogen lyspunkter. Dog kan torskefiskeriet fremhæves, da denne eksportvare vist en positiv udvikling både i mængder og priser. Desuden er der sket en relativ stor fremgang i eksportmængderne inden for arterne lodde, havkat og sild. Disse arter udgør dog kun en meget lille del af den samlede eksport. 4. Rejer 4.1. Vestgrønland TAC-fastsættelse for

10 Den biologiske rådgivning for rejer har de sidste par år været formuleret således, at den ikke anbefaler et bestemt TAC-niveau, men angiver den risiko, der er for at rejebiomassen falder til et ikke-optimalt niveau ved en given TAC. I rejerådgivningen for 2007 for Vestgrønland og det tilstødende canadiske område (Davis Strædet) angiver biologerne således, at en samlet TAC på tons ved Vestgrønland og det tilstødende canadiske område (Davis Strædet) giver en risiko på under 10%. NAFO s Videnskabelige Råd konkluderer, at en samlet fangst på max tons i 2007 indebærer en høj sandsynlighed for at bestanden opretholdes indenfor en sikker margin. Status for rejebestanden ved Vestgrønland er, at den har været i fremgang siden begyndelsen af 1990 erne, og at biomassen for tiden er betydeligt over det kritiske niveau hvor bestandens produktion reduceres. Det nuværende fiskeri er derfor bæredygtigt, også når man medregner det forhold at en del af rejerne dør fordi de bliver spist af først og fremmest torsk. Det skal dog bemærkes at biologerne igennem de seneste år har anført at biomassen er toppet og nedgang i biomassen må imødeses. I 2003 indførte biologerne en ny beregningsmodel for rådgivningen. Det nye består i at bestanden nu beregnes ud fra den samlede dødelighed som følge af enten fiskeri, eller at rejerne bliver ædt af torsk. Den model der blev benyttet tidligere år tog ikke højde for at en del rejer bliver spist af torsk. Rådgivningen siden 2000 fremgår af følgende tabel: Tabel 1: Den biologiske rådgivning for rejer ved Vestgrønland. Rådgivning Vest Rådgivningen for 2004 til 2007 forudsætter at fangsterne rapporteres korrekt, idet de anbefalede fangsttal inkluderer den såkaldte overpakning, altså det forhold, at rederierne overpakker emballagen med gennemsnitligt 23 % ( som ikke er inkluderet i emballagens nettovægtangivelse). Indtil 2004 logbogsførte rederierne ikke denne overpakning. Den reelle stigning i TAC en fra 2003 til 2004 er derfor kun på ca. 6 %. 10

11 Landsstyret har fastsat TAC for 2007 på baggrund af den biologiske rådgivning på tons for Vestgrønland. Dette TAC-niveau tager højde for det forhold at landsstyret i forbindelse med Athen-aftalen aftalte, at EU skulle have en kvote på tons rejer ved Vestgrønland Fordeling af kvoten mellem udenskærs og indenskærs fiskeri Rejekvoten er blevet fordelt mellem den havgående og den kystnære flådekomponent i overensstemmelse med den kvotefordelingsaftale som APK og KNAPK indgik i december Denne aftale, som nu er lovfæstet i Fiskeriloven, fastslår at den grønlandske kvote for rejer ved Vestgrønland fordeles med 43 % til kystflåden og 57 % til havflåden. Denne fordelingsnøgle, som er udtryk for en betydelig forenkling af fordelingen af kvoten mellem de to grønlandske flådekomponenter, har været anvendt siden Af TAC en på tons får den havgående flåde tons, kystflåden får tons, og EU får tons. De tons tildeles altså EU uden om den interne grønlandske kvotefordeling Østgrønland TAC-fastsættelse for 2007 For Østgrønland er rådgivningen for hele området inkl. det tilstødende islandske område på tons. Denne rådgivning inkluderer, siden 2004, overpakning og er årsagen til den tilsyneladende stigning i den anbefalede fangstmængde. Der er dog ikke tale om nogen reel stigning, idet rederierne indtil 2004 fiskede den overpakkede mængde uden at logbogsføre den. Rådgivningen siden 2000 fremgår af følgende tabel: Tabel 2: Den biologiske rådgivning for rejer ved Østgrønland. Rådgivning Øst Fiskerirådet er blevet hørt med hensyn til TAC for rejer for Landsstyret har på den baggrund og den biologiske rådgivning fastsat en TAC på tons for Østgrønland. 11

12 Denne fordeles med tons til grønlandske rederier, og tons til EU. Fiskeriet ved Østgrønland foregår udelukkende udenskærs Rejekvoter i internationalt farvand Rejer ved Flemish Cap, NAFO-område 3M Fiskeriet af rejer ved fiskebanken Flemish Cap i NAFO-området 3M foregår i internationalt område, og fiskeriet er reguleret af den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation, NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization). Den biologiske rådgivning anbefaler ligesom i 2003, en maksimal fangst af rejer på tons i dette område i De senere år har fangsterne været noget større end biologernes anbefaling. Det skyldes formodentlig at anbefalingen gives i tons, mens fiskeriet reguleres efter et fiskedagesystem. Det gør det svært at ramme den biologiske rådgivning. Grønland havde igen i fiskedage til rådighed i 3M. Der var tale om en roll-over fra 2006, altså en gentagelse af TAC en og fordelingen for Der har i flere år været gjort bestræbelser på at indføre et kvoteforvaltningssystem i 3M, men NAFO har indtil videre ikke kunnet nå til enighed herom Rejer ved Grand Bank, NAFO-område 3L Rejebestanden ved fiskebanken Grand Bank i NAFO-området 3L findes hovedsageligt indenfor canadisk fiskeriterritorium, men også delvist i internationalt område. Fiskeriet i internationalt område er reguleret af den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization). Den biologiske rådgivning for 2007 anbefaler en uændret maksimal fangst på tons rejer i NAFO-området 3L. NAFO vedtog på denne baggrund en samlet TAC på tons for 2007 for området. Den biologiske rådgivning blev i 2003 øget væsentligt til tons i forhold til de foregående års tons årligt. For 2007 er rådgivningen uændret på tons. I henhold til aftale mellem Canada og NAFO fra 1999 skal Canada have 5/6 af den samlede reje-tac, idet rejebestanden i det internationale område i 3L hænger sammen med den canadiske rejebestand inden for Canadas 200 sømilegrænse. Med en TAC på tons betyder det, at Canada får tons. De resterende tons fordeles ligeligt mellem de øvrige 15 NAFO-lande 1 med en kvote på 244 tons til hver. Grønland optræder i NAFO i delegationen 1 Fra og med 1. januar 2005 er NAFO s medlemslande reduceret til 11, jf. note 2. 12

13 Danmark på vegne af Færøerne og Grønland, og kvoten på 244 tons er derfor til deling med Færøerne. For 2007 valgte Danmark på vegne af Færøerne og Grønland igen at protestere mod NAFO s kvotefordeling fordi man fandt at Grønland og især Færøerne på baggrund af sit historiske fiskeri, bidrag til biologisk forskning m.m. var berettiget til en væsentligt højere og mere retfærdig andel af TAC en. De øvrige NAFO-medlemmer ønskede derimod at fastholde den ovenfor beskrevne allokeringsmodel, og at foretage en roll-over for Grønland og Færøerne vedtog derfor lige som i at fastsætte en autonom kvote på tons rejer i NAFO-område 3L for Der blev for 2007 indgået en ny aftale omkring fordelingen af 3L kvoten med Færøerne. Hvor kvoten i 2007 blev fordelt med 450 tons til Grønland og tons til Færøerne (mod tidligere 300 tons til Grønland og tons til Færøerne) Rejer ved Svalbard Ved indgåelsen af fiskeriaftalen med Norge i 1992 gjorde Grønland opmærksom på, at Grønland/Danmark ikke har accepteret den ensidige norske udmelding om en fiskeværnzone, som Norge har indført for at regulere fiskeriet omkring Svalbard. Grønland fremfører hvert år under de bilaterale forhandlinger med Norge sin position. Konkret indskrives en passus i de årlige protokoller. I protokollen for 2007 var den formuleret således: Når det gjelder rekefisket ved Svalbard, viste den norske delegasjonen til at de forskrifter om rekefisket ved Svalbard som ble innført 19. juli 1996, vil bli håndhevet. Den grønlandske delegasjonen viste i denne sammenheng til at det grønlandske syn på denne regulering framgår av PM overlevert norske myndigheter 11. september Grønland har ikke noget rejefiskeri i Svalbard-området, og har ikke haft det siden begyndelsen af 1980erne. Men man har altså ikke afskrevet sine muligheder i fremtiden. I henhold til de gældende norske forskrifter for rejefiskeriet ved Svalbard fra 1997 (som Grønland altså ikke anerkender) har Grønland adgang til at fiske efter rejer med fem fartøjer i 643 fiskedage i dette område. 2 EU har for 2006 og 2007fået tildelt 5 *244 tons pga. udvidelsen med de tre baltiske lande og Polen pr. 1. januar Der er tale om et brud med den hidtidige fordelingsnøgle/-politik i 3L, hvor hvert NAFO-medlem fik den samme kvoteandel, i og med at de baltiske lande og Polen har fået deres hidtidige kvoteandele i 3L med sig over i EU. Dette brud med den hidtidige fordelingspolitik startede i 2005 (se note 1). 13

14 5. Andre arter 5.1. Vestgrønland Hellefisk Den biologiske rådgivning anbefaler, som det også var tilfældet i 2005, at TAC en i Davis Strædet blev fastsat til tons. TAC en deles med Canada. Bestanden anses for relativt stabil, og den grønlandske andel af TAC en har ligget på tons siden I 2001 blev der indført en særskilt TAC på tons for Baffin Bugten. TAC en var baseret på et survey i 2000 i den canadiske del af Baffin Bugten. Denne TAC deles også med Canada. Surveys har vist, at bestanden lige som bestanden i Davis Strædet - er ligeligt fordelt mellem den grønlandske og den canadiske økonomiske zone. Rådgivningen blev i 2003 fordoblet til tons og igen i 2006 forøget med tons til tons. Landsstyret fremsatte på denne baggrund den grønlandske kvote for 2007 til tons for kvoteområde SV (Davis Strædet), og tons for kvoteområde NV (Baffin Bugten). TAC en for Baffin Bugten er dog foreløbig, idet der tages forbehold for en eventuel kvoteforhøjelse til samme niveau som det canadiske, såfremt det igen skulle vise sig at Canada tager mere end halvdelen af kvoten. Grønland har ikke indgået aftale med Canada om deling af de fælles bestande, men for at have det bedst mulige forhandlingsudspil vurderes det som anbefalelsesværdigt at Grønland for fremtiden følger Canadas eksempel og sætter samme TAC-andel som Canada Skolæst Rådgivningen for skolæst ved Vestgrønland/Canada er treårig og blev sidst givet for perioden , hvor anbefalingen var at der ikke fiskes direkte på bestanden. Biologerne anbefalede fortsat for 2007, at der ikke fiskes direkte på bestanden i denne periode. Bifangster i andre fiskerier burde begrænses til det lavest mulige. Fiskerierhvervet vurderede, at det ikke er muligt at fiske hellefisk uden bifangst af skolæst. Landsstyret fastsatte derfor en bifangstkvote på tons Rødfisk Den biologiske rådgivning for dybhavsrødfisk (Sebastes mentella) og stor rødfisk (Sebastes marinus) anbefaler, at der ikke fiskes direkte på bestandene førend en betydelig øgning er indtruffet. Bifangst af rødfisk i rejefiskeriet bør begrænses til det lavest mulige niveau. 14

15 Landsstyret har ligesom for 2005 og fastsat kvoten til tons. Der er tale om en betydelig reduktion i forhold til 2002 og 2003, hvor TAC en var på henholdsvis tons og tons. Reduktionen skyldes at det reelle minimumsbehov er faldet til tons efter genforhandlingen af fiskeriaftalen mellem Grønland og EU i sommeren 2003 (Athen-aftalen). Et af resultaterne af genforhandlingen var at papirfiskene, dvs. fisk som det ikke er kommercielt interessant at udnytte, blev fjernet fra EU-aftalen. Denne linie blev fastholdt i 2007 og blev således fastsat til tons Helleflynder Der foreligger ingen biologisk rådgivning, og ingen fangster af helleflynder af betydning. Da der ingen ny udvikling var i forhold til tidligere, fastholdt Landsstyret den hidtidige kvote på tons Havkat Den biologiske rådgivning anbefaler, at der ikke fiskes direkte på bestanden. Bifangster i rejefiskeriet bør begrænses til det lavest mulige niveau. Der er altså ingen ny udvikling i forhold til tidligere, hverken mht. biologi eller fangst. Frem til 2003 lå den årlige kvote på tons. Efter at papirfiskene blev fjernet fra EUaftalen ( jf. ovenfor), er det reelle minimumsbehov nede på tons. Landsstyret fastsatte derfor en TAC på tons for Lodde Der er ingen biologisk rådgivning pga. manglende viden om bestanden. I årene blev der fastsat en årlig kvote på tons for at anspore til udnyttelse af bestanden. Kvoten førte dog ikke til noget fiskeri hvorfor den blev sat ned til 0 i I 2000 blev der imidlertid indgået en ny fiskeriprotokol med EU for perioden ( Protokol IV). Iflg. denne skulle EU hvert år tildeles tons. Ingen EU-fartøjer har imidlertid ønsket at udnytte kvoten, og EU ønskede den derfor fjernet. Dette skete i forbindelse med midtvejsforhandlingerne med EU (Athen-aftalen). 15

16 Landsstyret har valgt at opretholde kvoten på tons. I henhold til protokollen med Færøerne skal overskydende loddekvote stilles til rådighed til rederier fra Færøerne på kommercielle vilkår. For 2007 blev kvoten fastsat til tons lodde Krabber Krabbefiskeriet har i de sidste par år været udsat for en voldsom tilbagegang. En række af de store udenskærs producerende krabbefartøjer måtte i 2003 stoppe deres fiskeri midt på året på grund af konkurs eller manglende rentabilitet i fiskeriet. Som følge heraf vedtog Landsstyret i 2004 efter anbefaling fra biologerne - en ny forvaltningsmodel for krabbefiskeriet. For det udenskærs fiskeri indebærer den nye bekendtgørelse bl.a. at der er oprettet fire krabbekasser, hvor fiskeri er forbudt for fartøjer på og over 75 BRT/120 BT. Endvidere er området nord for N lukket for fiskeri i årets tre første måneder. Den nye bekendtgørelse trådte i kraft den 1. juli Baggrunden for den strammere forvaltning er et ønske om at gøre fiskeriet mere bæredygtigt. Ifølge den seneste biologiske rådgivning er krabbebestanden i tilbagegang i alle områder ved Vestgrønland. For 2005 opdelte biologerne rådgivningen på separate geografisk afgrænsede forvaltningsområder. Det gjaldt også den udenskærs rådgivning, uagtet at det udenskærs fiskeri ikke er opdelt på forvaltningsområder, men foregår frit uden for tre sømil fra basislinien (undtaget er dog krabbekasserne, og to lukkede udenskærs områder). For Vestgrønland som helhed (indenskærs og udenskærs) anbefalede biologerne at fangsterne i 2005 reduceres med gennemsnitligt 30% i forhold til 2004; den anbefalede reduktion var størst i det udenskærs fiskeri hvor det også blev tilrådet helt at lukke visse områder for fiskeri med henblik på genopbygning af bestanden. Rådgivningen for 2007 var identisk med rådgivningen for Landsstyret besluttede for 2007 at fastsætte en samlet TAC på inklusiv forhøjelsen på 200 tons i forvaltningsområdet Maniitsoq-Kangamiut og en 100 tons forsøgskvote i Upernavik området. TAC på krabbe blev i 2007 fordelt på tons til det indenskærs fiskeri, og 500 tons til det udenskærs. Af den udenskærs kvote på 500 tons allokeres 500 tons 16

17 til EU i henhold til den nye EU aftalende gældende fra 1. januar Som det fremgår af nedenstående tabel, er TAC en blevet voldsomt reduceret inden for de sidste år. Tabel 3: Landsstyrets udenskærs TAC på krabber ( tons) Havgående kvote TAC Reduktionen i TAC en er udtryk for landsstyrets ønske om i højere grad at tage udgangspunkt i den biologiske rådgivning ved fastsættelsen af krabbe-tac en. I 2007 blev Holsteinsborgdybet genåbnet fra den 15. august til den 31.oktober Det udenskærs område ved Maniitsoq-Kangamiut er stadig lukket. Desuden blev det besluttet at erhvervet selv aftaler en eventuel lukning for krabbefiskeriet. Denne ordning forventes også at være gældende for Østgrønland Hellefisk Hellefiskebestanden ved Østgrønland er en fællesbestand med Island og Færøerne. Størstedelen af fiskeriet er trawlfiskeri i islandsk zone. ICES anbefaler en TAC på mindre end tons. Dette er uændret i forhold til rådgivningen i Rådgivningen gives for den samlede bestand til deling mellem de tre kyststater. I modsætning til de fleste andre arter, er hellefiskebestanden ved Østgrønland ikke omfattet af en aftale. Det er ellers normal praksis ved fællesbestande der deles med andre lande. I december 2003 er der imidlertid på islandsk initiativ aftalt en møderække med henblik på at opnå en aftale om fælles forvaltning af hellefisk (og rødfisk) mellem Island, Grønland og Færøerne. Den islandske kvote for 2007 er på tons; altså den samlede kvote for fællesbestanden. Færøerne har ikke en egentlig kvote, men regulerer fiskeriet i form af fiskedage. Grønland har tidligere tildelt sig selv 8/11 af TAC en. I 2003 og 2004 indstillede Fiskerirådet imidlertid, at Grønland fastsætter den samme TAC som Island for utvetydigt at signalere, at vi 17

18 ikke accepterer at islændingene tager hele kvoten. Samtidig blev det dog sikret at Grønlands TAC ikke blev opfisket, idet det ikke er Grønlands hensigt at tiltage sig hele kvoten. Landsstyret besluttede igen i 2007 at fastsætte den samme TAC som Island, dvs tons Skolæst Der er ingen biologisk rådgivning. Det eksisterende fiskeri antyder, at der er tale om en bestand af meget beskeden størrelse. Udgangspunktet for kvotefastsættelsen i 2007 var kvotefastsættelsen for 2006 på tons. Der var tale om en bifangstkvote i forbindelse med fiskeriet efter hellefisk Bundlevende rødfisk Bundlevende rødfisk omfatter en blanding af to arter, stor rødfisk (Sebastes marinus) og bundlevende dybhavsrødfisk (Sebastes mentella). Arterne adskilles ikke i fangststatistikken. Området for bestanden strækker sig til Island og Færøerne. Det meste fiskeri foregår i islandsk zone. ICES anbefaler at der ikke fiskes direkte på hverken stor rødfisk eller bundlevende dybhavsrødfisk fordi den fiskbare bestand af begge arter i det østgrønlandske område er drastisk reduceret. TAC en har i perioden været fastsat til tons. Fiskerirådet anbefaler igen ligesom sidste år - en mere realistisk TAC idet papirfiskene nu er fjernet fra EU-aftalen. Landsstyret har på denne baggrund fastsat TAC en til tons. Jf. ovenfor så er der i december 2003 igangsat et initiativ med henblik på at nå til enighed om en fælles forvaltning af bestanden mellem Grønland og de to andre kyststater, Island og Færøerne. Der har også i 2007 været afholdt en række møder om emnet Helleflynder Der er ingen biologisk rådgivning, og ingen ny udvikling i forhold til tidligere. Efter Fiskerirådets ønske blev TAC en forhøjet til tons i Indtil da havde den været på 800 tons. Ønsket var bl.a. begrundet i hensynet til fiskeriaftalerne med Rusland og Norge. 18

19 Landsstyret har ligesom i 2006 fastsat TAC en til tons. Det skyldes primært at EU har fået tildelt en kvote på tons Havkat Der er ingen biologisk rådgivning og ingen ny udvikling i forhold til tidligere. Landsstyret fastsatte derfor med udgangspunkt i sidste års kvotefastsættelse kvoten til tons Lodde Loddebestanden i farvandet mellem Jan Mayen, Island og Grønland er en fællesbestand som er reguleret i en trepartsaftale aftale mellem Norge, Island og Grønland. De tre lande samarbejder om at fastsætte TAC en på grundlag af rådgivning fra Havforskningsinstituttet på Island. Loddeaftalen er en kompliceret aftale, og TAC en fastsættes i flere tempi. Kvoteåret løber fra 20. juni til 30. april det efterfølgende år. I maj-juni er østlodden fredet. Normalt fastsættes en foreløbig TAC i juni, og en endelig TAC i december. Den endelige kvotefordeling mellem de tre lande beregnes ud fra den endelige TAC. For 2007 blev der i starten af året fastsat en kvote på lodde. Denne blev efterfølgende hævet. Den endelige TAC blev tons, heraf har Grønland krav på 11 % dvs tons. Af den grønlandske kvote tons lodde har EU ifølge EU aftalen krav på 70 %. Tilbage til det grønlandske fiskeri bliver således tons Blåhvilling Blåhvillingebestanden er en fællesbestand mellem kyststaterne i Nordatlanten, dvs. EU, Norge, Færøerne og Island. Grønland deltager i kyststatsmøderne, og betragter sig som kyststat. Rusland deltager ligeledes, men betragtes ikke som kyststat. Fangsterne er steget år for år, og nåede i 2003 op over 2,3 mio. tons, hvilket er rekord. Samtidig er forskellen mellem fangster og rådgivning er blevet større og større for hvert år. Kyststaterne har aftalt at fangsten for 2007 ikke må overstige tons for hele bestanden. Aftalen indbefatter, at TAC en reduceres hvert år indtil dødeligheden, for de forskellige aldersklasser, ikke overstiger 0.32 % F(pa). Grønland har ikke hidtil fisket på bestanden. Dette ændrede sig imidlertid for 2006, hvor et grønlandsk rederi udnyttede blåhvillingkvoten for første gang. Landsstyret fastsatte for

20 en kvote på tons med henblik på, at Grønland selv udviklede et fiskeri på bestanden i såvel østgrønlandsk som internationalt farvand. Denne linie blev fastholdt i 2007, hvorefter der blev fastsat en kvote i international farvand på tons og i national farvand på i alt tons Vest- og Østgrønland Torsk ICES anbefaler, at der ikke fiskes på bestanden af torsk før end der er sket en væsentlig forøgelse af rekruttering og biomasse. Hidtil har der været fastsat en TAC som tog udgangspunkt i EU-protokollen; i 2003 var denne TAC på tons. Med den nye EU aftalte skal Grønland i 2007 tilbyde EU en kvote på torsk på i alt tons. Landsstyret gentog på denne baggrund sidste års TAC på tons. Det anslås at det reelle behov ligger på dette niveau Pelagisk rødfisk Der er tale om en fællesbestand hvor hovedparten af TAC en deles mellem Grønland, Færøerne, Norge, Island, Rusland og EU. Bestanden har i de sidste år bevæget sig fra Irmingerhavet over i Labradorhavet. En mindre del af TAC en kan derfor nu fiskes ved Vestgrønland ( NAFO-område 1F). ICES rådgivning for 2007 var 0 tons, hvilket var en drastisk ændring i forhold til rådgivningen for 2006 hvor de samlede fangster blev anbefalet ikke at overstige tons. ICES rådgivningen inkluderer fangster fra NAFO-området. Der tages normalt udgangspunkt i den forhandlingsløsning der opnås på NEAFC s (North East Atlantic Fisheries Commission) årsmøde hvor den fælles TAC bliver fastsat. For 2007 blev DFG (Danmark, Færøerne, Grønland) kvoten fastsat til tons. Grønlands kvotebehov til bilaterale aftaler og eget fiskeri ligger på tons. Landsstyret fastsatte derfor med udgangspunkt i Grønlands kvotebehov en TAC på tons. 20

21 6. Indenskærs fiskeri 6.1 Rejer Den kystnære flådes andel af rejekvoten ved Vestgrønland udgør jf. Fiskerilovens 5 stk % af ( jf. afsnit ). Det svarede til tons i Krabber I 2004 vedtog Landsstyret en ny forvaltningsmodel for krabbefiskeriet. Den indebærer bl.a., at det kystnære fiskeri er blevet inddelt i seks separate forvaltningsområder med hver deres kvote. Et fartøj kan højst have licens til fiskeri i to forvaltningsområder. Endvidere er området nord for N lukket for fiskeri i årets tre første måneder. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli Biologerne har rådgivet for hvert enkelt forvaltningsområde. Ifølge den seneste biologiske rådgivning er krabbebestanden i tilbagegang i stort set alle forvaltningsområder ved Vestgrønland. For Vestgrønland som helhed anbefales det, at fangsterne i 2007 er uændret i forhold til Den kystnære TAC i perioden fremgår af tabellen nedenfor: Tabel 4: Landsstyrets indenskærs TAC på krabber ( tons) Indenskærs TAC Landsstyret besluttede at sætte TAC en til tons, jf. i øvrigt afsnit I løbet af 2007 blev kvoten for Maniitsoq-Kangaamiut forvaltningsområde forhøjet og derudover blev der tildelt en kvote på 100 tons til forvaltningsområdet Upernavik, således at den samlede indenskærs kvote kom op på tons Kammuslinger Der foreligger ikke ny biologisk rådgivning siden 2004, eller ønsker om ændringer i forvaltningen af fiskeriet fra fiskerierhvervets side. Landsstyret har derfor valgt at fastholde de samme kvoteområder og TAC er som i Kvoterne for perioden fremgår af tabellen nedenfor: 21

22 Tabel 5: Kvoteområder og landsstyrets TAC er Kvoteområde Nuuk Mudderbugten Attu * 100* 100* 100* Sisimiut - Syd ( Saqqaq) Sisimiut Nord ( Kangaarsuk) ingen kvote Nordre Strømfjord Ingen kvote * Uden for det lukkede område. Der blev i 2003 konstateret algegifte i Attu-området, og området blev lukket. I samarbejde med miljømyndighederne i Danmark lykkedes det imidlertid at afgrænse det område, hvor der er konstateret algegifte. Der blev i 2005 afsat midler til en undersøgelse af forholdene i Attuområdet med henblik på en eventuel genåbning af området. I 2004 blev der oprettet to nye kvoteområder for at sprede fiskeriet ved Sisimiut Laks Bestanden er stærkt vandrende og reguleres af den nordatlantiske lakseorganisation, NASCO (North Atlantic Salmon Conservation Organization). Grønlands muligheder for laksefiskeri ved Vestgrønland forhandles årligt på NASCO s årsmøde i juni. Den biologiske rådgivning fra det internationale havforskningsråd ICES er igen i år meget alarmerende. Laksebestandene vurderes til at være på et historisk lavt niveau, og ingen af de hidtidige tiltag for at forbedre bestandenes status ser ud til at have hjulpet. Der er således heller ingen synlig effekt af, at Grønland siden 2002 kun har haft subsistensfiskeri af laks. Ved årsmødet i den Nordatlantiske Laksebevaringsorganisation NASCO i juni 2007 opnåede Grønland igen et forhandlingsresultat, der tillader et laksefiskeri ved Vestgrønland i 2007 svarende til eget internt forbrug, et såkaldt subsistensfiskeri. Ved subsistensfiskeri forstås et fangstniveau svarende til det aktuelle fødevarebehov. Dette niveau kan svinge fra år til år, afhængig af mulighederne for at skaffe fødevarer til husholdningerne i Grønland fra andre fangst-, jagt- og fiskeriaktiviteter end laksefiskeri. Fødevarebehovet anses for at ligge på ca. 20 tons laks et tal som ikke er et maksimum eller et kvoteloft. 22

23 Landsstyret besluttede i henhold til 6, stk. 1 og 5 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 10. august 2002 om fiskeri efter laks at det i 2007 ikke er tilladt at indhandle laks til butikker og fabriksanlæg i Grønland eller eksportere laks fra Grønland. Det er imidlertid tilladt at fiske laks til eget forbrug (fritidsfiskeri), samt for erhvervsfiskere at sælge laks internt i Grønland på de lokale brætter, hoteller, institutioner og andre offentlige spisesteder. På årsmødet i juni 2007 gik Grønland som noget nyt med til at ICES rådgivningen skulle være flerårig. Grønlands betingelser for at gå med til en flerårig rådgivning var at perioden var fiskeret det vil sige 3 årig ( ). Grønland skal på årsmødet 2009 oplyse hvorvidt en ny 3 årig periode accepteres. Derudover vil Grønland forud for næste flerårige rådgivning ( ) vurdere om den flerårige rådgivning har haft nogen positiv effekt på vildlaksebestanden og hvorvidt indikatorerne er blevet videreudviklet. Aftalen i NASCO underminerer ikke Grønlands fremtidige rettigheder til kommercielt laksefiskeri. Grønlands kommercielle laksefiskeri kan således genoptages hvis den biologiske rådgivning viser bedring i laksebestandenes tilstand, eller hvis Landsstyret i øvrigt ønsker det. I 2007 blev der indrapporteret en samlet fangst på kg laks. Hertil skal så lægges det urapporterede fiskeri, som stadig anslås at ligge på ca. 10 tons. Med henvisning til Direktoratet for fiskeris intensive oplysningskampagne for at motivere til øget rapportering af laksefangster forventes den samlede fangst at ligge højere i 2008 end tidligere år Hellefisk Biologerne anbefaler fortsat en separat TAC for hver af de tre indenskærs områder, Disko Bugt, Uummannaq og Upernavik. Men på grund af utilstrækkelige data fra det kommercielle fiskeri og fra undersøgelser er biologerne ikke i stand til at opdatere vurderingen af bestandene i Disko Bugt og Upernavik, og kan som følge heraf ikke anbefale om TACniveauer for disse to områder. Det bemærkes dog at man var bekymret over de sidste års stigning i fangsterne i Disko Bugt. For så vidt angår Uummannaq anbefaledes det, at fangsterne i 2007 ikke oversteg tons. Det blev endvidere anbefalet at der blev indført logbogspligt i fiskeriet, hvilket ville give flere oplysninger at basere den biologiske rådgivning på. Der er nu indført rapporteringspligt for alle fartøjer over 30 fod. 23

24 Som det fremgår af tabellen nedenfor, så er fangsterne i Disko Bugt steget de sidste par år, hvor de har været ca. 50 % højere end den biologiske rådgivning. Omvendt er fangsterne i Uummannaq faldet. Tabel 6: Kystnære fangster i perioden ( kg) Tons Disko Bugt 9.988, , , , , , ,7 Uummannaq 7.553, , , , , , ,9 Upernavik 3.764, , , , , , ,6 Kilde: GFLK Landsstyret fastsatte for 2007 en TAC for forvaltningsområderne Disko Bugten, Uummannaq og Upernavik. TAC blev fastsat til: Disko Bugten: tons Uummannaq: Upernavik: tons tons Øvrige Grønland: Frit fiskeri Der foregår desuden et beskedent kystnært fiskeri ved Qaanaaq, Østgrønland og ved Sydvestgrønland. 7. Fordelingen af kvoter mellem Grønland og de lande som Grønland har indgået fiskeriaftaler med Efter Landsstyrets fastsættelse af TAC erne på de forskellige arter, fordeles kvoterne mellem Grønland og de lande som Grønland har indgået fiskeriaftaler med EU EU-aftalen er Grønlands vigtigste fiskeriaftale. Fiskeriaftalen udfyldes via protokoller. Der blev for 1. januar 2007 indgået en ny 6-årig aftale med EU. EU aftalen angiver de kvotemængde Grønland har solgt til EU. Som finansiel modydelse får Grønland årligt ca. 320 mio. kr. Heraf er cirka 135 millioner betaling for fiskerirettighederne og de resterende millioner knyttet sig til partnerskabsaftalen. 24

25 Tabel 7: EU s fiskerimuligheder ved Vestgrønland (tons) Hellefisk SV Rejer Helleflynder 200 Krabber 500 Af kvoterne i tabel 7 overføres 800 tons hellefisk til Norge samt 75 tons hellefisk til Færøerne. 200 tons helleflynder overføres til Norge. EU har delvist udnyttet sin krabbekvote i både 2005 og 2006 mens der har ikke været noget EU krabbefiskeri i Tabel 8: EU s fiskerimuligheder ved Østgrønland (tons) Hellefisk Rejer Helleflynder Lodde Af kvoterne i tabel 8 overføres 800 tons hellefisk til Norge. 150 tons hellefisk overføres til Færøerne tons rejer overføres til Færøerne tons rejer overføres til Norge. 200 tons helleflynder overføres til Norge. EU har for 2007 fastsat loddekvoten til 0 tons. 120 tons skolæst er overført til Norge. Tabel 9: EU s fiskerimuligheder ved Vest- og Østgrønland (tons) Bifangster Rødfisk (skal fiskes med flyde trawl) Torsk Af kvoterne i tabel 9 har EU overført tons af den pelagiske rødfisk til Norge. Endvidere har EU overført 200 tons af den pelagiske rødfisk til Færøerne. Ifølge Fiskeriaftalen skal Grønland desuden tilbyde EU supplerende fiskerimuligheder for det følgende år. I 2007 har Grønland ikke tilbudt supplerende fiskerimuligheder for

26 7.2. Færøerne Det færøske fiskeri i grønlandsk farvand er af beskedent omfang. I henhold til Protokollen for 2007 mellem Grønland og Færøerne kan færøske fartøjer fiske 125 tons hellefisk i NV (Baffin Bugt), samt en kvote på pelagisk rødfisk (Vest- og Østgrønland), som endnu ikke er fastsat pga. manglende enighed om TAC-niveau og fordeling mellem kyststaterne. Færøerne har desuden mulighed for forsøgsfiskeri på forskellige arter i grønlandsk farvand, bl.a. rejer i Nordøstgrønland. Til gengæld for de færøske kvoter i grønlandsk farvand, får Grønland 400 tons bundfisk i færøsk farvand. Desuden fik Grønland tons af den færøske kvote af atlanto-skandisk sild. Denne kan fiskes på færøsk fiskeriterritorium eller i internationalt farvand Norge Iflg. Protokollen for 2006 mellem Grønland og Norge kan norske fartøjer fiske følgende kvoter i grønlandsk farvand i 2006 (tons): Tabel 10: Norges kvoter ved Grønland i 2007 (tons) Vestgrønland Hellefisk V 650 Østgrønland Hellefisk 425 Rødfisk, bund 100 Rødfisk, pel. 442 Helleflynder 324 Vest- og Østgrønland Torsk 625 Hertil kommer at Norge iflg. loddeaftalen mellem Grønland, Norge og Island har ret til 8 % af den samlede lodde-tac. For sæsonen 1. juli 2006 til 1. maj 2007 blev der fastsat en samlet TAC på tons. Som modydelse for kvoterne til Norge fik Grønland bl.a tons torsk, 300 tons kuller og 850 tons sej i Barentshavet samt 925 tons sej syd for 62 N i norsk farvand. 26

27 7.4. Rusland Grønland udveksler også kvoter med Rusland. Iflg. protokollen for 2007 har russiske fartøjer adgang til at fiske følgende kvoter i grønlandsk farvand: Tabel 11: Ruslands kvoter i Grønland i 2005 (tons) Vestgrønland Hellefisk SV 700 Hellefisk NV 575 Østgrønland Hellefisk 700 Vest- og Østgrønland Pelagisk rødfisk Til gengæld for disse kvoter fik Grønland tons torsk og 625 tons kuller i russisk farvand Island Island havde i kvoteåret (fiskeriet starter omkring 1. juli frem til 1. maj) ret til at fiske 81 % af den fælles loddebestand i farvandet mellem Jan Mayen, Island og Grønland, (i henhold til 3-partsaftalen mellem Norge, Island og Grønland). For kvoteåret 2006/2007 er der ikke fastsat en kvote, idet de biologiske surveys kun har fundet meget små, spredte mængder lodde. Efterfølgende blev der imidlertid fastsat en samlet TAC på lodde på tons. For kvoteåret 1. november 2007 er den samlede TAC sat til tons. Generelt har Grønland et udmærket samarbejde med Island, fortrinsvis sammen med Færøerne, i de internationale fora, der regulerer fiskeriet i Nordatlanten, NAFO og NEAFC. Konkret har Grønland indledt drøftelser med Island og Færøerne om en kommende aftale om fællesbestanden på rødfisk. Det forventes at en eventuel aftale også vil omfatte fællesbestanden på hellefisk mellem Island, Færøerne og Grønland. 27