Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper"

Transkript

1 Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr / Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro Aalborg Init.: HIMO Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper Dette notat opsummerer kort den væsentligste forskning fra SFI om effekten af forskellige anbringelsestyper. Hvad ved vi fra forskningen? SFI Det nationale forskningscenter for velfærd har igennem en længere årrække udgivet adskillige forskningsrapporter vedrørende anbringelser af børn og unge baseret på store repræsentative spørgeskemaundersøgelser, registerdata og interviewundersøgelser. Ikke mindst det helt store forskningsprojekt Årgang 1995, hvor man følger et meget stort udsnit af de børn, der blev født i 1995 både anbragte og ikke-anbragte, fra de blev født, og til de bliver voksne. I midten af 2015 kan vi se frem til nyeste udgivelse i denne serie, hvor børnene er blevet 18 år og overgår til en voksentilværelse. SFI har desuden igangsat et projekt sammen med Københavns Kommune - Virkningsfulde indsatser til udsatte børn og unge der bl.a. skal undersøge matchning og virkning i anbringelser. Når man læser forskningsresultaterne er det tydeligt, at anbragte børn klarer sig markant dårligere på alle områder end børn, der ikke har været anbragt. Men for gruppen af anbragte børn er det også tydeligt, at familieplejeanbragte børn (plejefamilie og netværkspleje) klarer sig bedre end institutionsanbragte (døgninstitutioner og opholdssteder) på stort set alle parametre. Og netværksanbragte klarer sig igen bedre på en række områder end anbragte i traditionelle plejefamilier. Det skyldes ikke nødvendigvis anbringelsestypen i sig selv. Der er meget stor forskel på målgruppen af børn og unge i de forskellige anbringelsestyper, hvorfor de dårligt kan sammenlignes. De yngste børn bor langt overvejende i plejefamilier og netværkspleje, mens der er en overvægt af teenagere på institutionerne. Dertil kommer, at en institutionsanbringelse netop er et skridt op ad indsatstrappen, hvor komplekse udfordringer for barnet nødvendiggør en mere specialiseret indsats fra pædagogisk uddannet personale 1. Netop derfor er det centrale for effekten af en anbringelse, at der er det rette match mellem barn og anbringelsessted. Visitationsprocessen er afgørende, og i Aalborg Kommune arbejdes der derfor meget fokuseret i Den centrale visitation for at sikre det rette match og indsats for det enkelte barn. Et af de nyere tiltag i Den centrale visitation, der skal sikre barnets og familiens inddragelse i visitationsprocessen, er dialogbaserede visitationer. Målet er at sikre det bedste match første gang med bedre anbringelsesforløb og færre sammenbrud som følge. De dialogbaserede visitationer evalueres i foråret Når målgrupperne er forskellige, kan resultaterne af anbringelsesformerne ikke uden videre sammenlignes. Randomiserede kontrollerede forsøg dvs. hvor man trækker lod om, hvilke børn der anbringes hvor, er åbenlyst ikke er en gangbar metode på anbringelsesområdet. SFI har faktisk forsøgt lodtrækningsforsøg på forebyggelsesområdet i et forskningsprojekt, der sammenlignede familiebehandling og hjemmehos-indsats. Aalborg afviste at deltage som følge af de etiske og faglige implikationer af lodtrækningsforsøget, og projektets konklusioner viste sig meget usikre på grund af et spinkelt datagrundlag. SFI har i flere af deres analyser brugt statistiske metoder som propensity score matching eller regression til at håndtere de kendte forskelle i målgrupperne. Dette bl.a. i undersøgelsen af effekter af slægtsanbringelser vs. netværksanbringelser samt effekter af anbringelser på lang sigt ift. tidligere anbragtes voksenliv.

2 I det følgende præsenteres kort de væsentligste resultater fra forskningen (baseret på udgivelserne oplistet på sidste side). Resultaterne skal læses med det in mente, at der ikke nødvendigvis er tale om effekter af anbringelser - da børnene i målgrupperne i udgangspunktet har forskellige forudsætninger - men snarere en sammenligning af, hvordan det går børn, der har været anbragt forskelligt. Børnenes trivsel Børn og unge i plejefamilier og slægtsplejefamilier, er mere glade for deres anbringelsessted end børn på døgninstitutioner og opholdssteder 2. Det helt overvejende flertal (78 %) af de familieplejeanbragte børn trives rigtig godt med at være på deres anbringelsessted, mens det tilsvarende kun gælder for 29 % af de børn, der er anbragt på døgninstitution. De familieplejeanbragte børn føler sig i højere grad støttet og holdt af, og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt. Særligt de slægtsanbragte har ofte en tættere relation til deres plejeforældre og oplever sig som en del af familien. De bevarer også i højere grad kontakten til deres (slægts)plejeforældre efter anbringelsens afslutning, end tilfældet er med traditionelt plejeanbragte. Unge anbragte på døgninstitutioner oplever oftere konflikter på anbringelsesstedet end børn i plejefamilier, og de institutionsanbragte giver udtryk for i hyppigere omfang at have oplevet at blive udsat for vold af voksne. Der er også markant forskel på livstilfredsheden blandt de unge, som bor i en plejefamilie, og de unge, som bor på en institution. I plejefamilierne er der 42 % af de anbragte børn og unge med høj livstilfredshed. Blandt unge på døgninstitution er den tilsvarende andel 21 %. Endvidere nærer de unge i plejefamilie større tillid til fremtiden end de, der er anbragt på en institution. Ikke overraskende klarer børn i plejefamilier sig bedre på stort set alle parametre end børn anbragt i institutioner. Og de slægtsanbragte klarer sig igen lidt bedre end de anbragte i en traditionel plejefamilie. I nedenstående er oplistet de områder, som forskningen belyser. Det er i nedenstående valgt at kategorisere et udpluk af resultater efter de områder i ICS (Integrated Children s System), som både børnefaglige undersøgelser og handleplaner er bygget op efter: 2 I SFI s forskning ses anbragte i plejefamilie og netværksplejefamilie typisk under ét, og det samme gør anbragte på døgninstitution og opholdssteder. 2/5

3 ICS tema Institutionsanbragte - Familieplejeanbragte Traditionel familieplejeanbragte - Slægtsanbragte Sundhedsforhold Plejeanbragte vurderer deres eget helbred mere positivt end institutionsanbragte Færre familieplejeanbragte er rygere end institutionsanbragte Skoleforhold og læring Andelen af børn, der står uden undervisningstilbud, er væsentlig lavere blandt plejefamilieanbragte end blandt institutionsanbragte Der er færre plejeanbragte, der skoleudsættes Plejeanbragte har færre skoleskift i bagagen end institutionsanbragte Andelen af børn i almindelig folkeskole er større blandt plejefamilieanbragte, og de modtager mindre støtteundervisning og specialundervisning Plejeanbragte vurderes bedre af anbringelsesstederne at kunne følge med i undervisningen Plejeanbragte synes selv lidt bedre om deres skolegang Institutionsanbragte fritages oftere fra prøvedeltagelse/eksamen Plejeanbragte oplever hyppigere at kunne få hjælp til lektierne De voksne i plejefamilier taler hyppigere med plejebørnene om politiske og kulturelle emner Fritidsforhold og Plejeanbragte er oftere sammen med venner, og de føler sig sjældnere venskaber ensomme end institutionsanbragte Plejeanbragte er i lavere risiko for mobning Plejeanbragte deltager i højere grad i fritidsaktiviteter Plejeanbragte er mere tilfredse med lokalmiljøet Plejeanbragte er mindre involveret i kriminalitet (unge, som er anbragt på grund af kriminalitet, vil oftest være anbragt på en specialiseret institution) Udvikling og adfærge De unge er testet med SDQ-skalaen, der måler sociale og adfærdsmæssite, vanskeligheder (internationalt valideret skala). Andelen af plejeanbrag- der ligger uden for normalområdet, er halvt så stor som andelen af institutionsanbragte Familieforhold Plejeanbragte har mindre kontakt til deres mor og far end institutionsanbragte Plejefamilieanbragte føler sig i mindre grad trygge hjemme hos forældrene Færre plejeanbragte har ønske om at se mere til deres søskende Plejeanbragte har signifikant mere kontakt med bedsteforældrene (bl.a. fordi en del af dem er anbragt der) end institutionsanbragte Plejebørnene i de traditionelle plejefamilier har flere diagnoser på langvarig sygdom eller handicap end slægtsanbragte Slægtsanbragte klarer sig bedre i skolen end anbragte i traditionel plejefamilie Der er færre slægtsanbragte, der går i specialklasse Der er færre slægtsanbragte, der skoleudsættes Der er ikke forskel på uddannelses- og beskæftigelsesmønster for de to typer plejeanbragte efter folkeskolen Slægtsanbragte har mindre erfaring med kriminalitet end traditionelt plejeanbragte Slægtsanbragte har mindre erfaring med almindelig rygning, hash og euforiserende stoffer Børn i slægtspleje befinder sig oftere end plejebørn i traditionelle plejefamilier inden for normalområdet for psykosociale problemer Slægtsanbragte har et stærkere netværk end anbragte i traditionel plejefamilie, herunder mere kontakt til deres forældre og hyppigere kontakt til andre familiemedlemmer Slægtsplejefamilier vurderer deres samarbejde med biologiske forældre mere udfordrende end traditionelle plejefamilier

4 Inddragelse Forskningen fra SFI afdækker ligeledes graden af inddragelse af de anbragte børn og unge. I forhold til valg af anbringelsesstedet svarer børn og unge i plejefamilier i mindre grad, at de har været inddraget i beslutningen om anbringelsessted, end børn og unge anbragt andre steder (og det gælder alle aldersgrupper). Til gengæld oplever de at have større indflydelse på (hus)regler, aktiviteter og oplevelse af frihed og det at kunne sige, hvad de mener. Det er særligt børn og unge på døgninstitutioner og på socialpædagogiske opholdssteder, som oplever ikke frit at kunne sige, hvad de tænker og mener, eller at have frihed til at kunne leve, som de selv ønsker. Voksenlivet Danske og internationale studier indikerer, at tidligere anbragte i familiepleje og netværksplejefamilie opnår højere uddannelsesniveau end tidligere anbragte på institution. De plejeanbragte har højere indkomster som voksne, ligesom de i mindre grad har modtaget kontanthjælp, været arbejdsløse eller involveret i kriminalitet. Sammenbrud i anbringelsen Undersøgelser blandt anbragte børn og unge viser, at børn, der bor i en plejefamilie, gennemgående har haft mere stabile anbringelsesforhold end børn, der er anbragt på en institution. Internationale studier har vist en højere sammenbrudsfrekvens på opholdssteder end i plejefamilier, men i SFI s egen undersøgelse om sammenbrud er der ikke entydige forskelle anbringelsestyperne imellem. I internationale studier ses, at slægtspleje typisk er den mest stabile anbringelsesform. SFI finder i lighed hermed, at slægtsanbringelserne er meget stabile, men det er anbringelserne i traditionel familiepleje også. Særligt i slægtsanbringelser, hvor forældrene forud for anbringelsen selv har peget på det specifikke anbringelsessted, er der større sandsynlighed for, at anbringelsen ikke afbrydes uplanlagt. Indsatstrappen Forskningen underbygger samlet set den indsatstrappe, der anvendes i Aalborg Kommune og mange andre steder, f.eks. i Herning Kommune, der i disse år implementerer den svenske model fra Borås i en dansk kontekst. Hovedtanken er at vælge den mindst muligt indgribende foranstaltning ud fra det enkelte barn og families behov. I denne rækkefølge følger anbringelser i slægt eller netværk lige efter de forebyggende foranstaltninger, herefter anbringelser i plejefamilier og til sidst anbringelse på en institution. Så vidt muligt skal det også forsøges at få barnet ned at trappetrinene igen mod en tilværelse så nær de normale opvækstbetingelser som muligt. KL: Borås Kommunes indsatstrappe

5 Litteratur Årgang åriges hverdagsliv og udfordringer (2012) Anbragte børn og unges trivsel (2014) Effekter af slægtspleje (2011) Tidligere anbragte som unge voksne (2011) Sammenbrud i anbringelser af unge (2010) Det er jo min familie (2010) Børn og unge anbragt i slægten (2009) Anbragte børn og unge en forskningsoversigt (2009) 5/5

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet

Læs mere

Drøftelse af opfølgning på netværksanbringelserne i 2016

Drøftelse af opfølgning på netværksanbringelserne i 2016 Punkt 3. Drøftelse af opfølgning på netværksanbringelserne 2014-13095 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets drøftelse at sagsbeskrivelsen udgør opfølgning på

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet. Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder

Læs mere

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016 17:01 METTE LAUSTEN TRINE JØRGENSEN ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016 Undersøgelsens følgegruppe Peter Fallesen, ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Michael Graatang,

Læs mere

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Referencekommunenetværket Skæringsdato d. 30. september 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?

HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? Eigtveds Pakhus Tirsdag, den 24. marts 2009 Tine Egelund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Forløbsundersøgelsen af anbragte børn Foredragets udgangspunkt: Forløbsundersøgelsen

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Partnerskab i Forebyggelsespakken: Tidlig Indsats

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Maj 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i. Dagindskrivninger på døgninstitutioner,

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring

Læs mere

Baseline. Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet Baseline Sverigesprogrammet Børn og Unge August 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål og mål... 3 2. Evaluering... 4 3. Mål 1-3 anbringelser... 6 4. Mål 4 inklusion... 9 5. Mål 6 indsatstrappen... 10 6.

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2015

Nyhedsbrev Marts 2015 Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle

Læs mere

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og

Læs mere

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Projekt om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014 Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet Børne- og Familiecentret, 201 Typer af foranstaltninger Rådgivning & vejledning Konsulentbistand f.eks. Småbørnskonsulent Kontaktpersonsordning

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Slægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse

Slægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse 30. september 2005 L:\TEKST\FORLAG\JM\Slægsanbringelse\rapport.doc/jp Slægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse af Jill Mehlbye akf forlaget september 2005 1 2 Forord Hovedformålet

Læs mere

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med

Læs mere

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA?

FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 30 Maj 2017, Oplæg ved Socialstyrelsens temaseminar i partnerskabsnetværket FORSKNINGSMÆSSIGE VIDEN OM ANBRINGELSER AF BØRN OG UNGE HVAD VISER REGISTERDATA? 2 DET VIL JEG SNAKKE OM: 1 Det kontrafaktiske

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Ledelsesinformation Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Partnerskabsprojektet, referencenetværket 1. dataindsamling, skæringsdato

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Bilag 1 Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet Børneområdet - hovedkonklusioner Udgiftsniveau København har det højeste udgiftsniveau pr. 0-22 årige til udsatte børn og unge blandt 6-byerne. Dette

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16. Notat Emne Til Udviklingen i antal anbringelser 2010 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 16. september Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 1. halvår Særligt

Læs mere

Tilbudsoversigt Familieområdet

Tilbudsoversigt Familieområdet 1 Tilbudsoversigt Familieområdet Forord Det er Byrådets ønske at udsatte børn og unge opnår samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som andre børn. Velfærd og Sundhed

Læs mere

Plejebørns computerforhold

Plejebørns computerforhold Antal sider 1 af 6 Plejebørns computerforhold En kvantitativ undersøgelse af hvor mange børn anbragt i plejefamilie i alderen 0-17 år, der har deres egen bærbare computer. Plejebørns computerforhold -

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Når kolde hænder bliver varme

Når kolde hænder bliver varme Når kolde hænder bliver varme Stinne Højer Mathiasen Udviklingskonsulent, Programleder, Ph.d. Kvalitet på nye måder, KORA, København 4. November 2014 Vores ambition? At være blandt de bedste på området

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Muligheder og udfordringer på familieplejeområdet i Midtjylland

Muligheder og udfordringer på familieplejeområdet i Midtjylland Muligheder og udfordringer på familieplejeområdet i Midtjylland De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Muligheder og udfordringer på familieplejeområdet i Midtjylland Indhold Resume... 6 Analysens

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Velkommen til kursusdag 4

Velkommen til kursusdag 4 Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Notat Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager Til Kopi til Den 19. september 2011 Aarhus Kommune 1. Byrådsforespørgsel Jette

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Oplæg til FSU d. 22. maj 2015

Oplæg til FSU d. 22. maj 2015 Oplæg til FSU d. 22. maj 2015 Tema: Familieplejen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Program for temadrøftelse 1. Familieplejen i Aalborg Kommune 2. Plejefamilie i Aalborg Kommune 3. Familieplejens

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNER VED TRIVSELSMÅLINGER BLANDT UDSATTE BØRN OG UNGE

GUIDE TIL KOMMUNER VED TRIVSELSMÅLINGER BLANDT UDSATTE BØRN OG UNGE NOTAT GUIDE TIL KOMMUNER VED TRIVSELSMÅLINGER BLANDT UDSATTE BØRN OG UNGE SIGNE FREDERIKSEN MAI HEIDE OTTOSEN METTE LAUSTEN DINES ANDERSEN KØBENHAVN 2016 GUIDE TIL KOMMUNER VED TRIVSELSMÅLINGER BLANDT

Læs mere

Statusskrivelsen hvad er formålet?

Statusskrivelsen hvad er formålet? Vejledning i brug af ICS-statusudtalelseudtalelse - ved anbringelse i familie- og/eller netværkspleje, iht. Serviceloven I Familieafdelingen anvender socialrådgiverne ICS Integrated Children s System i

Læs mere

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen

Læs mere

ANSØGNING KEEP (Keeping Foster Parents Trained and Supported) Projektets titel. Kompetenceudviklingsforløb for plejeforældre. Kommune.

ANSØGNING KEEP (Keeping Foster Parents Trained and Supported) Projektets titel. Kompetenceudviklingsforløb for plejeforældre. Kommune. 1 ANSØGNING KEEP (Keeping Foster Parents Trained and Supported) Projektets titel Kompetenceudviklingsforløb for plejeforældre Kommune Aalborg Kommune Navn på tilskudsansvarlig Hanne Manata, Socialchef

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk brug af familierådslagning i anbringelsessager

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk brug af familierådslagning i anbringelsessager Beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2012-13 Fremsat den 9. april 2013 af Karina Adsbøl (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Karin

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Netværkspleje erfaringer

Netværkspleje erfaringer Netværkspleje erfaringer SFI konference 2011 Netværksanbringelser Marianne Folden Faglig leder, Netværksansvarlig Netværkspleje I forbindelse med anbringelsesreformen i 2006, blev der meldt et ønske, ud

Læs mere

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og

Læs mere

EFFEKTER AF SLÆGTSPLEJE SLÆGTSANBRAGTE BØRN OG UNGES UDVIKLING SAMMENLIGNET MED PLEJEBØRN FRA TRADITIONELLE PLEJEFAMILIER

EFFEKTER AF SLÆGTSPLEJE SLÆGTSANBRAGTE BØRN OG UNGES UDVIKLING SAMMENLIGNET MED PLEJEBØRN FRA TRADITIONELLE PLEJEFAMILIER Effekter af slægtspleje SLÆGTSANBRAGTE BØRN OG UNGES UDVIKLING SAMMENLIGNET MED PLEJEBØRN FRA TRADITIONELLE PLEJEFAMILIER 11:20 Lajla Knudsen tine Egelund 11:20 EFFEKTER AF SLÆGTSPLEJE SLÆGTSANBRAGTE

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009 SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009 1 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN 1. Undersøgelsen og datagrundlaget 2. Definition

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi

Læs mere

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-

Læs mere

Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet

Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet Punkt 3. Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet 2016-069071 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget

Læs mere

Solrød-model, BDO-analyse m.m.

Solrød-model, BDO-analyse m.m. Solrød-model, BDO-analyse m.m. Orientering til Familie- og uddannelsesudvalget 13. marts 2017 Poul Edvard Larsen, leder af Børn og Unge Rådgivningen Lone Vandborg, leder af Familieafsnittet Disposition

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Arbejdsgruppen om tilsyn

Arbejdsgruppen om tilsyn Arbejdsgruppen om tilsyn Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 188368 Brevid. 1171698 Ref. CHDA Dir. tlf. 4631 5871 christad@roskilde.dk NOTAT: Standard for generelt tilsyn med generelt

Læs mere

DE UDSATTE BØRN JANUAR 2016 NØGLETAL DE UDSATTE BØRN NØGLETAL

DE UDSATTE BØRN JANUAR 2016 NØGLETAL DE UDSATTE BØRN NØGLETAL DE UDSATTE BØRN JANUAR 2016 NØGLETAL DE UDSATTE BØRN NØGLETAL KL 1. udgave, 1. oplag 2016 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk: Rosendahl Schultz Grafisk Foto: Rie Neuchs, Colourbox KL

Læs mere

Projekt Forstærkede plejefamilier

Projekt Forstærkede plejefamilier Projekt Forstærkede plejefamilier Overordnet formål Projektleder Gitte Ørum Madsen Dato August MR Børn har som et led i det overordnede projekt Ændring af anbringelsesmønster (-2014), som går ud på at

Læs mere

Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen?

Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Erfaringer fra en række anbringelsesforløb Tine Egelund & Turf Böcker Jakobsen, seniorforskere SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Oplæggets

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Socialafdelingen V/socialchef Hanne Manata Resultater børn, unge og familier Organisering i familiegrupper Modtagelser X antal makkerskaber heraf 1 ungemakkerskab Hjemme-hos/støtte-kontaktpersoner Psykolog

Læs mere

Pressemøde den 31. maj 2016

Pressemøde den 31. maj 2016 Pressemøde den 31. maj 2016 Martha Lund Olsen Naalakkersuisoq for Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen Martha Lund Olsen / Præsentation af ny lov og redegørelse

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Effektmål Børn og Skoleudvalget

Effektmål Børn og Skoleudvalget Notat Vedrørende: Effektmål. Børn og skoleudvalget. Budget 2016 Sagsnavn: Effektmål. Børn og skole. Budget 2016 Sagsnummer: 27.03.00-P00-1-15 Skrevet af: Bo Skovgaard E-mail: bo.skovgaard@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY DISPOSITION

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Juli 2011 Center for / Videnscenter for Tallene i denne kvartalsopgørelse inkluderer døgnanbringelser i Københavns Kommune pr. 1.

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

aktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013.

aktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013. Aflastning i netværksplejefamilier. Skema til afsluttende status Som hjælp til besvarelse af skemaet til den afsluttende status er nedenfor gengivet de forventede resultater af projektindsatsen som beskrevet

Læs mere

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar

Læs mere

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse Dialog-projektet Forebyggelse som alternativ til anbringelse Disposition OVERSKRIFT I STORE BOGSTAVER MAKSIMUM I TO LINJER 32 PUNKT Hvad er forebyggende foranstaltninger? Nøgletal God praksis fra Dialogprojektet

Læs mere