Levetider af bygningsdele - analyse af målgruppens behov. Kim Haugbølle Birgitte Dela Stang Niels Haldor Bertelsen Morten Hjorslev Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Levetider af bygningsdele - analyse af målgruppens behov. Kim Haugbølle Birgitte Dela Stang Niels Haldor Bertelsen Morten Hjorslev Hansen"

Transkript

1 Levetider af bygningsdele - analyse af målgruppens behov Kim Haugbølle Birgitte Dela Stang Niels Haldor Bertelsen Morten Hjorslev Hansen By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut 2003

2 Titel Levetider af bygningsdele - analyse af målgruppens behov Undertitel Serietitel Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2003 Forfattere Kim Haugbølle, Birgitte Dela Stang, Niels Haldor Bertelsen, Morten Hjorslev Hansen Redaktion Sprog Dansk Sidetal Litteraturhenvisninger English summary Emneord ISBN ISSN Pris Tekstbehandling Tegninger Fotos Omslag Tryk Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: Haugbølle, K.; Stang, B. D.; Bertelsen, N. H. & Hansen, M. H. (2003): /HYHWLGHUÃDIÃE\JQLQJVGHOHÃÃDQDO\VHÃDIÃPnOJUXSSHQVÃEHKRY Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. By og Byg Dokumentation xxx.

3 )RURUG Levetider af bygningsdele spiller en central rolle for den samlede bygnings brugsværdi og driftsøkonomi. Udskiftning af en bygningsdel med kort levetid kan betyde store udgifter for ejeren og kan være til stor gene for brugeren, idet det ofte indebærer et større indgreb i bygningen. En kvalificeret vurdering af bygningsdeles levetid er derfor af stor betydning ved nybyggeri og renovering, ved byggeskader samt ved løbende drift og vedligehold. Der mangler imidlertid et redskab til at fastlægge levetider af bygningsdele i et konkret byggeri på et fælles anerkendt og systematisk grundlag. Grundejernes Investeringsfond har derfor ydet økonomisk støtte til et forprojekt, som skal afsøge mulighederne for at lave et levetidsværktøj. Projektet udføres i et samarbejde mellem SBS, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) og Statens Byggeforskningsinstitut. Denne første fase af projektet indebærer en videnscanning blandt praktikere, udvikling af en demonstrationsmodel for et interaktivt edb-værktøj samt gennemførelse af en række paneldiskussioner med eksperter til vurdering af såvel model som levetider af udvalgte bygningsdele. Denne rapport præsenterer resultatet af en analyse af målgruppens behov for et værktøj til vurdering af levetider. Analysen er foretaget på baggrund af interview af fokusgrupper inden for hhv. projektering, vurdering af byggeskader samt drift og vedligehold. Resultatet af analysen præsenteres som en række anbefalinger til det kommende levetidsværktøj. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet Oktober UJHQ1LHOVHQ Forskningschef 3

4 ,QGKROG Forord... 3 Introduktion... 5 Baggrund... 5 Formål... 5 Metode... 5 Udvælgelse af interviewpersoner... 5 Analyse af status og behov... 7 Fremadrettet prognose: Projektering og udførelse... 7 Erfaringer... 7 Behov for ny viden... 8 Behov for nyt værktøj... 8 Bagudrettet diagnose: Skadesag... 9 Erfaringer... 9 Behov for ny viden Behov for nyt værktøj Løbende planlægning: Drift og vedligehold Erfaringer Behov for ny viden Behov for nyt værktøj Anbefalinger Status Videnbehov Krav til værktøj og model Referencer Bilag A: Interviewguide

5 ,QWURGXNWLRQ Baggrund Levetider af bygningsdele og især manglende indfrielse af forventningerne til en bygningsdels levetid spiller en central rolle ved projektering og udførelse af både nybyggeri og renovering, ved byggeskader og ved løbende drift og vedligehold. Der har da også været gennemført en række nationale og internationale aktiviteter for bl.a. at skabe levetidstabeller (se fx Byggeriets Udviklingsråd 1985; DTI Byggeri og Skafor 1997; Byggeriet Udviklingsråd, 2000; Forsikring og Pension 2001; Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation 2002). Imidlertid mangler der et redskab til at fastlægge levetider af bygningsdele i et konkret byggeri på et fælles anerkendt og systematisk grundlag. Grundejernes Investeringsfond har derfor ydet økonomisk støtte til et forprojekt, som skal afsøge mulighederne for at lave et levetidsværktøj. Formål Formålet med denne analyse af målgruppens behov er at identificere forskellige målgruppers erfaringer med at inddrage levetidshensyn i beslutningsprocessen og at vurdere deres behov for og forventninger til et levetidsværktøj. Metode Der er gennemført 3 fokusgruppeinterview, som hver især har sat fokus på en af følgende tre beslutningsanledninger: Fremadrettet prognose: Projektering/udførelse og udskiftning/renovering Bagudrettet diagnose: Skade/erstatning Løbende planlægning: Drift/vedligehold Fokusgruppeinterviewene tog udgangspunkt i en konkret byggesag, som alle interviewpersonerne havde deltaget i. Interviewpersonerne blev i første omgang kontaktet telefonisk, hvorefter de modtog et henvendelsesbrev med nærmere instruktioner inkl. hovedspørgsmålene. Spørgsmål og svar dannede rammen om en generel diskussion mellem deltagerne. Den detaljerede interviewguide er gengivet i %LODJ$,QWHU YLHZJXLGH. Forud for hvert fokusgruppeinterview blev interviewguiden tilrettet for at fokusere det enkelte interview. Udvælgelse af interviewpersoner De 3 fokusgruppeinterview blev gennemført i grupper á 3-4 personer. Deltagerne omfattede både beslutningstagere og teknikere. I Tabel 1 er de relevante aktører angivet i relation til de enkelte beslutningsanledninger. Som det ses, er det alene byggevirksomheder og bygningsejere, der dækker alle tre beslutningsanledninger. De aktører, der var repræsenteret ved interviewene er markeret med de mørkeste felter i Tabel 1. 5

6 Tabel 1. Udvælgelse af interviewpersoner. Aktører Fremadrettet prognose Bagudrettet diagnose Løbende planlægning Byggevirksomheder Bygherre Bygningsejer Driftspersonale Forsikringsselskab Teknisk rådgiver Juridisk rådgiver Syn- og skønsmand Lejer/bruger Myndighed Note: De tonede felter indikerer relevante aktører. De mørke felter viser hvilke aktører, der var repræsenteret ved de tre fokusgruppeinterview. Udvælgelsen af de konkrete interviewpersoner er sket ud fra en samlet vurdering af følgende kriterier: ) OOHVRSOHYHOVHU herunder at alle eller hovedparten af interviewpersonerne har deltaget i den samme byggesag. 2UJDQLVDWRULVNWLONQ\WQLQJ herunder store kontra små virksomheder og regional fordeling. 2SJDYHW\SHU herunder nybyggeri kontra renovering, offentligt kontra privat samt store kontra små projekter. 3HUVRQOLJHNYDOLILNDWLRQHU herunder uddannelsesmæssig baggrund og erfaring..hqgvndewloohyhwlghu herunder om interviewpersonen systematisk inddrager levetidshensyn i sin daglige praksis. 6

7 $QDO\VHDIVWDWXVRJEHKRY De tre fokusgruppeinterview er blevet analyseret ud fra to dimensioner. Den ene dimension afspejler aktørernes handlingsmønstre, som (pragmatisk) er delt op i tre elementer: Viden, værktøjer og vurderinger. Den anden dimension vedrører hovedopdelingen i faktormetoden. De tre hovedgrupper i faktormetoden analyseres for aktørernes viden, værktøjer og vurderinger. Indbyggede egenskaber PDWHULDOHYDOJGHVLJQRJXGI UHOVH Påvirkninger LQGUH\GUHRJEUXJVP VVLJH Korrigerende handlinger GULIWRJYHGOLJHKROG Viden Værktøjer Vurderinger Fremadrettet prognose: Projektering og udførelse Den fremadrettede prognose tog udgangspunkt i en byggesag, hvor udgangspunktet var et ønske fra bygherrens side om et byggeri med særlig lang levetid. Derfor må det formodes, at levetidshensyn var inddraget i højere grad end ved almindeligt nybyggeri. (UIDULQJHU 9LGHQ Bygherrens og rådgiverens viden om levetider stammer overvejende fra egne erfaringer og datablade fra producenterne. Hvilke erfaringer rådgiver og bygherrer konkret besidder om levetider står ikke klart, men fokus er primært rettet mod materialevalget og i mindre grad mod design og udførelse. Påvirkningerne blev ikke inddraget i interviewet. Rådgiveren har sjældent egentlige driftserfaringer, men fravær af skadesanmeldelser fra tidligere byggesager kombineret med BYG-ERFA-blade udgør formodentlig en vigtig del af rådgiverens videngrundlag. Bygherren er i dette tilfælde også driftsherre, og kan herigennem akkumulere driftserfaringer. Hvorvidt disse rent faktisk inddrages i en byggesag vil dog afhænge af bygherrens interne organisering. Datablade fra producenter er en anden videnkilde for rådgiver og bygherre, men både rådgiver og bygherre udtrykker skepsis over for lødigheden af disse datablade. 9 UNW MHU Vurderingen af levetider synes ikke at hvile på en sammenhængende, systematisk og konsistent videngrundlag eller model som fx faktormetodens opdeling af levetidsfaktorer i tre hovedkategorier: Indbyggede egenskaber, påvirkninger og korrigerende handlinger. På intet tidspunkt i beslutningsprocessen anvendes der fx IT-baserede værktøjer til at foretage kvantitative beregninger eller vurderinger af levetider for bygningsdele. Der er heller ikke anvendt levetidstabeller eller lignende systematiske oversigter over bygningsdeles forventede levetider. 7

8 9XUGHULQJHU Levetidshensyn inddrages oftest på et sent tidspunkt i beslutningsprocessen, når der skal træffes beslutninger på et mere detaljeret niveau som fx valg af materialer og konstruktiv udformning. Derimod har bygherren og dennes rådgiver ikke vurderet konsekvenserne af bygningens lokalisering og orientering for bygningens levetid, fordi byggeriet er et byhus udført som infill byggeri, hvor bygningens lokalisering og orientering i stor udstrækning var givet på forhånd. Inddragelsen af levetidshensyn under konstruktiv udformning og materialevalg sker dog ikke systematisk og konsekvent. Både den konstruktive udformning af bygningen og materialevalg (især ang. facader) har i vid udstrækning været underlagt arkitektoniske hensyn, mens levetidshensyn har haft sekundær prioritet. Valget af facademateriale er trods bygherrens eksplicitte målsætning om en bygning med lang levetid således faldet på fibercementplader, hvor dokumentationen for deres levetid er begrænset. Fx beklager arkitekten sig over, at de oprindeligt sorte fibercementplader allerede er ved at blive grå. Ligeledes er badeværelser trods deres placering ud til facaden ikke forsynet med vinduer, så der kan luftes ud. Omvendt er levetidshensyn blevet inddraget i visse beslutninger fx vedr. etablering af installationsskakte med mulighed for visuel inspektion udefra. Der har ikke været overvejelser om materialesammensætningens betydning for en bygningsdels levetid. Valget af vinduer er dog foretaget med udgangspunkt i en træ/alu-kombination, der af alle ved interviewet blev betragtet som en god løsning i forhold til holdbarhed og vedligehold. Vinduesproducenten er velkendt af arkitekten, der yderligere har valgt en hårdtræsramme med den begrundelse, at den formodes at have en længere levetid end fx fyrretræ. Der er ikke taget særlige hensyn til levetiden i forbindelse med udførelsen. Tilsvarende er der ikke afsat ekstra midler til øget tilsyn og kvalitetssikring i forbindelse med det konkrete projekt, hvor en lang levetid var særligt i fokus. %HKRYIRUQ\YLGHQ Interviewet resulterede ikke i efterspørgsel af speciel viden om levetidsparametre eller belastningsforhold. Derimod blev mere forbrugerrelaterede oplysninger efterspurgt. Nedenfor opremses nogle af de væsentligste punkter fremført som behov for ny viden: *RGHO VQLQJHU. Et tilbagevendende tema i interviewet var ønsket om udgivelse af små foldere, der beskriver gode løsninger i klar og i let tilgængelig form, og som er rettet mod både rådgiver, udførende, bygherre og bruger. Folderne skal især beskrive de væsentligste parametre i forbindelse med projektering og udførelse af bygningsdele relateret til klimaskærmen. 8YLOGLJHVDPPHQOLJQHQGHDQDO\VHU Der blev desuden efterspurgt uvildige analyser af forskellige byggekomponenter, som sammenligner pris og kvalitet (herunder levetider) i stil med de analyser, der udføres af bladet Tænk og Test. NRQRPLVNHNRQVHNYHQVYXUGHULQJHU Økonomiske konsekvensvurderinger af forskellige byggetekniske løsninger er ofte en mangel i forbindelse med sager, hvor beboere skal tages med på råd. Det kan være svært for de enkelte beboere at overskue de økonomiske konsekvenser mht. drift og vedligehold af en given løsning. Eksempler på konsekvensvurderinger af forskellige typiske løsninger ville lette beslutningsprocessen i mange boligforeninger. 8 %HKRYIRUQ\WY UNW M Der blev ikke fremsat egentlige ønsker til nye værktøjer. Interviewernes spørgsmål om, hvorvidt en systematisk dokumentation af vurderinger og be-

9 slutninger truffet undervejs i byggeprocessen ville fremme levetidshensyn, gav ingen klar reaktion fra interviewpersonerne. Interviewpersonerne anså tilsyneladende ikke den form for dokumentation som et væsentlig bidrag til at fremme byggeriets kvalitet og forlænge levetiden af bygningsdele. De virkede dog modtagelige overfor et krav om denne form for dokumentation. Bagudrettet diagnose: Skadesag Fokusgruppeinterviewet om bagudrettet diagnose tog udgangspunkt i svigt af et undertag af let banevare. Svigtet blev erkendt i forbindelse med Byggeskadefondens 5-års eftersyn. Der er anvendt en let banevare med tagdækning af økonomitegl. Den lette banevare blev anbefalet af entreprenøren og var ikke kendt af rådgiveren, der selv plejede at anvende en tungere banevare. (UIDULQJHU 9LGHQ Kendskabet til materialers holdbarhed opnås stort set udelukkende gennem erfaring med deres anvendelse. Information om dårlige erfaringer med de enkelte produkter indhentes til en vis grad gennem byggeskadefondene, men de er længe om at nå ud til rådgivere og entreprenører. I det konkrete tilfælde har man således først efter opførelsen erkendt, at det valgte materiale ikke er af en tilstrækkelig høj kvalitet. Et væsentligt punkt under interviewet omhandlede ansvarsfordelingen mellem producent, udførende og rådgiver. Rådgiveren finder det svært at vurdere kvaliteten af et produkt ud fra databladene alene. Netop dette forhold forhindrer rådgiveren i at tilbagevise et produkt, der anbefales af entreprenøren, idet det kræver en teknisk begrundelse. Der er ved 5-års synet konstateret fejl i såvel udførelse som reparation af tagkonstruktionen. Det tyder på manglende viden og forståelse for udførelsens betydning for bygningsdelenes holdbarhed i hvert fald i den konkrete sag. Bygningens disponering rummer mange sidebygninger, og der var uenighed om, hvorvidt dette medfører en kompliceret opbygning af taget med risiko for fejl og skader. I den konkrete sag er der en forholdsvis lav taghældning, der er økonomitegl og undertaget er en let banevare. Forsikringsselskabet anklagede generelt projekter, hvor dårligt finansierede projekter ikke disponeres på en byggeteknisk sikker måde uden smarte løsninger. En egentlig vurdering af forskellige materialers bygbarhed blev efterspurgt. Ofte tager lægningsvejledningerne ikke hensyn til de tolerancer, der findes på byggepladsen. De er kun eftervist i laboratoriet, hvor udfordringerne til udførelsen er langt mindre. 9 UNW MHU Der er i det konkrete projekt ikke anvendt nogen form for værktøjer til at bestemme levetiden af de anvendte materialer. Der blev dog udvist stor interesse for muligheden for at frasortere dårlige produkter ved hjælp af et levetidsværktøj. Levetidsværktøjet skulle primært anvendes til at vurdere forskellige materialer og produkter. Design, arbejdets udførelse og påvirkning blev ikke inddraget som et relevant aspekt. 9XUGHULQJHU Der er ikke foretaget kvantitative beregninger eller simuleringer i forbindelse med levetid af bygningsdele i projektet. Byggeriet blev opført inden overgangen til krav om totaløkonomiske vurderinger, og en sådan ikke er anvendt. 9

10 Der var ved interviewet generel enighed om, at det nye krav om totaløkonomiske vurderinger er en forbedring i forhold til det tidligere krav om maksimal kvadratmeterpris. %HKRYIRUQ\YLGHQ Der var ved interviewet bred enighed om, at producentens oplysninger ikke er tilstrækkeligt til at vurdere en byggekomponents levetid. Der er behov for en anden form for information end databladenes oplysninger om materialeparametre. I stedet burde mere funktionsrettede oplysninger angives, så producenten kan holdes ansvarlig over for funktioner som holdbarhed under brug og anvendelighed. Der er generelt behov for ny viden og hjælp til tolkning af holdbarheden ud fra producentoplysningerne. Desuden efterlystes kendskab til sammenhængen mellem slidstyrke og belastningsgrad. 0DWHULDOHNYDOLWHWDer var enighed om, at nye produkter altid har en vis prøvetid, før man kan vurdere, om de er gode nok. Produkter af utilstrækkelig kvalitet bliver derfor ofte anvendt i en periode, indtil man erkender, at de er uegnede. Der er store omkostninger og meget besvær forbundet med denne fremgangsmåde. Udbedring af skader er ofte til stort besvær for brugerne. Der var bred enighed om, at der er behov et bedre grundlag for bedømmelse materialers kvalitet. 'DWDEODGHProducenten har generelt for let ved at slippe for at udbetale erstatning. De datablade, der ligger til grund for valg af produkter, indeholder kun laboratorieresultater og har ikke noget med påvirkninger at gøre. Der er behov for mere generel information fra producenten, evt. i form af ydeevnebaserede oplysninger (og garantier) fremfor de tekniske specifikationer, vi ser i dag. 9XUGHULQJDIE\JEDUKHGDer er behov for en vurdering af de forskellige materialers bygbarhed. Lægningsvejledningerne er ofte så detaljerede og omstændige, at de i praksis er umulige at følge på pladsen, hvor tolerancerne er langt større end i laboratoriet. En uvildig vurdering af bygbarheden af de forskellige produkter vil gøre det lettere at undgå de materialer, der er svære at udføre korrekt. %HKRYIRUQ\WY UNW M Man erkendte et klart behov for hjælp til at vurdere levetiden af nye og ukendte produkter. Der blev desuden lagt stor vægt på ansvarsproblematikken, hvor ansvarshaveren ofte ikke er den samme som beslutningstageren. Et værktøj, der kan hjælpe parterne til at argumentere for og imod bestemte produkter vil være en stor hjælp for parterne. Der var således ved interviewet en yderst positiv indstilling til et værktøj, der kan hjælpe med at sortere de dårlige produkter fra allerede i projekteringsfasen. Filteret vil naturligvis ikke sikre mod anvendelse af uegnede produkter (som fx anvendelse af en almindelig presenning som undertag), men det vil forhindre, at man anvender et dårligt materiale i den tro, at det er lige så godt som det gode materiale. Filtreringsprocessen kunne starte ved producenten, der skal kunne dokumentere den krævede levetid. Næste led ligger hos rådgiverne, der skal vurdere, om han stoler på de oplysninger, han får fra producenten. Samme fremgangsmåde kunne findes i det udførende led og til sidst hos bygherre. Bygherren kunne afkræve rådgiver og entreprenør en erklæring, hvis de ikke føler sig overbeviste om de oplysninger, de får fra producenten. Deltagerne ved interviewet, gav udtryk for, at de var parate til at anvende et levetidsværktøj, hvis det fandtes. Entreprenøren, der er fra en større entreprenørvirksomhed, har således allerede indført et redskab til videnopbygning og -deling inden for virksomheden. En EDB-baseret løsning syntes ikke fremmed for parterne. 10

11 Løbende planlægning: Drift og vedligehold (UIDULQJHU 9LGHQ Driftherrens viden om levetider er primært indhentet gennem mange års erfaring med drift af de samme bygninger. Der er således opnået stort kendskab til de enkelte bygninger og de bygningsdele, der skal vedligeholdes særligt ofte. Videnopsamling er primært personlig, men der er også intern vidensudveksling. Endelig indhentes også viden gennem statistikker, men de er alene vejledende og aldrig styrende for fx hyppigheden af vedligehold. Et eksempel er vinduer, der svinger meget i kvalitet og påvirkning. Er der tale om vinduer mindre godt træ, udføres de korrigerende handlinger (malerbehandling) med øget hyppighed. Til gengæld er kravet til grundigheden i udførelsen måske nedsat. Omvendt kan det bedre betale sig at vinduer af høj kvalitet behandles mindre hyppigt, hvor de så til gengæld får en grundigere behandling. Driftherren anvender i stor udstrækning eksterne rådgivere som videnkilde. De er dog kun vejledende i beslutningsprocessen. Producentoplysinger blev ikke nævnt som et aktiv i forbindelse med indhentning af viden. 9 UNW MHU Interviewpersonerne havde nogen erfaring med eksisterende driftstyringsværktøjer. De brugte imidlertid ikke de softwarebaserede værktøjer til vurdering af levetid og totaløkonomi, idet de vurderede deres kvalitet for ringe. Andre værktøjer som facilities management modeller og de mere traditionelle levetidsstatistikker indgår i det daglige arbejde. 9XUGHULQJHU Levetidsvurderinger foretages for alle bygninger mindst hvert andet år og med 10 års perspektiv. Vurderingerne baseres på viden om de indbyggede egenskaber (kvalitet af materialer og udførelse) og vurdering af påvirkninger (anvendelse, beliggenhed/orientering og drifttid). Vurderingerne foretages primært på baggrund af personlige erfaringer hos driftherren selv og hans rådgivere. Desuden anvendes levetidsstatistikker i forbindelse med vurderingerne. Selv om der laves 10-års planer for alle bygninger hvert andet år, revurderes behovet for snart forestående vedligeholdsarbejder altid på årsbasis. %HKRYIRUQ\YLGHQ Interviewet gav ikke grundlag for efterspørgsel af øget viden om levetider, men snarere en opsamling af eksisterende viden. Der blev herunder fremsat et konkret ønske om en rigtig god (digital) fagbog med grundige beskrivelser af, hvordan tingene gøres rigtigt. Desuden blev der fremsat et ønske om en ekstern personlig videndeling som et stort potentiale for videnopsamling og produktion. %HKRYIRUQ\WY UNW M Et tilbagevendende ønske under interviewet var et anvendeligt, digitalt værktøj til hjælp ved vurdering af bygningsdeles levetider. De softwareprodukter, der findes i dag har langt fra den ønskede kvalitet og anvendelighed. Det generelle problem med de eksisterende værktøjer er, at de forsøger at rumme for meget og derfor bliver for ufleksible. Der er behov for et værktøj, der kan anvendes til hver enkelt bygningsdel for sig. Det fremgik klart af interviewet, at et digitalt værktøj ville blive anvendt både under projektering og vedligehold, hvis der fandtes et, der fungerede. 11

12 12 Der blev dog også gjort opmærksom på, at et værktøj aldrig vil kunne erstatte den personlige erfaring men blot være en ekstra vejledning.

13 $QEHIDOLQJHU Status I den nuværende praksis bliver levetidshensyn tilsyneladende kun sporadisk og usystematisk inddraget i projekteringsprocessen og i skadessager, hvorimod det er en væsentlig del af drift og vedligehold. Den svage interesse for et levetidsværktøj for projekterende antyder, at det ikke umiddelbart vil blive anvendt af de projekterende, blot fordi det bliver udviklet. Denne kultur er baseret på manglende behov for inddragelse af levetider i projekteringsfasen, fordi der ikke blandt bygherrerne er et klart krav om kvalificerede levetidsvurderinger i projekterne. 9LDQEHIDOHUDWGHULY UNV WWHVHQV UOLJLQGVDWVPHGKHQEOLNSnDWIn LQGI UWY UNW MHWLSURMHNWHULQJVSURFHVVHQ(QIUHPJDQJVPnGHNXQQH Y UHNUDYVWLOOHOVHIUDE\JKHUUHQVVLGHRPOHYHWLGVEHUHJQLQJHU±HYW YLD%\JJHVNDGHIRQGHQH Videnbehov Ved interviewet om drift og vedligehold var der et klart ønske om et digitalt værktøj til hjælp til vurdering af levetider af bygningsdele. Ved de to andre interviews var man noget tøvende med at formulere et behov for et nyt værktøj til brug for levetidsvurderinger. Fokus var således på noget andet end et egentligt værktøj til brug for levetidsvurdering. Ved interviewet med udgangspunkt i projektering og udførelse ønskede man først og fremmest LQIRUPDWLRQVIROGHUHRPJRGHO VQLQJHU, XYLOGLJHNYDOLWHWVWHVW og YXUGHULQJHU DIE\JEDUKHG. Ved interviewet med udgangspunkt i en byggeskade ønskede man primært et ILOWHU, der kan sortere de dårlige produkter fra under projekteringen. 9LDQEHIDOHUDWGHURYHUYHMHVHQEUHGHUHLQGVDWVGHUXGRYHUHWHJHQW OLJWOHYHWLGVY UNW MNDQWLOIUHGVVWLOOHPnOJUXSSHQV QVNHUWLOYLGHQ Y UNW MRJYXUGHULQJHU Krav til værktøj og model Ønsker og behov til funktionen af et levetidsværktøj blev ikke klart formuleret ved de to interview om hhv. projektering og byggeskader. De interviewede ved disse interviews havde ikke på forhånd gjort sig nogen tanker om, hvordan informationer skulle kunne lægges ind og trækkes ud af et levetidsværktøj. Der blev dog fremsat et ønske om at kunne bruge værktøjet til at filtrere dårlige løsninger fra. Desuden ytrede interviewpersoner interesse for at kunne vurdere levetiden af sammenbyggede bygningsdele. Endelig blev det anbefalet, at værktøjet indeholder en vurdering af bygningsdelens følsomhed overfor udførelsesfejl samt en vejledning i korrekt vedligehold. Interviewpersonerne for drift og vedligehold var rutinerede i vurdering af vedligeholdsintervaller og levetider. De havde en klar holdning til deres behov i forbindelse med en levetidsværktøj. En mangel ved mange af de eksi- 13

14 sterende værktøjer er manglende fokus på de enkelte bygningsdele, hvorfor de bliver alt for omfattende og komplicerede uden, at de formår at give det output, der er behov for. Der blev fremlagt ønske om en digital løsning, der alene omhandler de enkelte bygningsdele dog med forbindelse til resten af bygningen, så indbygning og forligelighed mellem materialer inddrages. 9LDQEHIDOHUDWGHUDQYHQGHVHQVLPSHORJV\VWHPDWLVNPRGHOWLOEH VWHPPHOVHDIOHYHWLGHUXQGHUKHQV\QWDJHQWLOPDWHULDOHUNRQVWUXNWLY XGIRUPQLQJSnYLUNQLQJHURJXGI UHOVH'HUWLOYLOGHQVnNDOGWH,62 IDNWRUPHWRGHY UHYHOHJQHW Der var generelt enighed om, at levetiden af en bygning og de enkelte bygningsdele er bestemt af de indbyggede kvaliteter. opretning af et uheldigt valg ved sammensætning af materialer eller konstruktiv udformning kræver således ofte udskiftning af hele bygningsdelen. 9LDQEHIDOHUDWHWOHYHWLGVY UNW MIRUWULQVYLVDQYHQGHVIUHPDGUHWWHWL IRUELQGHOVHPHGGULIWSURMHNWHULQJRJXGI UHOVH'HUYHGNDQHWOHYH WLGVY UNW MVW WWHEHVOXWQLQJHUYHGU UHQGHNRQVWUXNWLYXGIRUPQLQJRJ LV UPDWHULDOHYDOJ 14

15 5HIHUHQFHU Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (2002). $%)KnQGERJHQ +nqgerjirusulydwhdqghoveroljiruhqlqjhu København: ABF. Byggeriets udviklingsråd. (2000). Årsomkostningsanalyse - Beskrivelse og brugervejledning for beregningsmodellen. Hørsholm: Byggecentrum. Byggeriets Udviklingsråd (1985). 3ODQO JQLQJDIGULIWVYHQOLJWE\JJHUL±HQ DQYLVQLQJ København: Byggeriets Udviklingsråd. DTI Byggeri og SKAFOR (1997). %\JQLQJHUVRJE\JJHPDWHULDOHUVOHYHWLG 6\VWHPWLOUHJLVWUHULQJDIE\JJHPDWHULDOHUVRJE\JQLQJHUVWLOVWDQG København: Miljøstyrelsen. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 48/1997. Forsikring og Pension (2001). /HYHWLGVWDEHOOHU%\JQLQJVIRUVLNULQJIRURJ IDPLOLHKXVHVDPWIULWLGVKXVH København: Forlaget Forsikring. 15

16

17 17 %LODJ$,QWHUYLHZJXLGH 7(25(7,6.(63 5*60c/ (03,5,6.(63 5*60c/ 23) /*1,1*663 5*60c/ 67$786 Hvordan bliver levetidshensyn inddraget i byggeprocessen? Hvordan har I inddraget levetidshensyn ved: - lokalisering af bygningen? - orientering af bygningen? - udformning af planløsninger (herunder ubenyttet loftsrum)? - konstruktiv udformning af tagløsning? - valg af materialer (herunder parallellevetid)? - arbejdets udførelse (fx omhyggelighed og håndtering af materialer)? - planlægning af drift og vedligehold? Hvis inddragelse giv konkrete eksempler: - hvordan har I fastsat (de udvendige, indvendige og brugsmæssige) påvirkninger på tag/bad? - hvilken viden (fx levetidstabeller, tommelfingerregler og erfaringstal) har I brugt til at fastlægge levetider? - hvilke værktøjer (herunder IT-baserede) har I anvendt til at fastlægge levetider? - hvordan har I håndteret usikkerhed på data? - hvordan har I vurderet risikoen ved løsningen? Hvis ej inddragelse: - hvorfor er levetidshensyn ikke blevet inddraget? %(+29 Hvilke krav stiller du til et nyt levetidsværktøj? Vil du have mulighed for at bruge værktøjet til beslutninger gennem hele byggeriets livscyklus? Vil du have mulighed for at beregne levetider afhængig af fx tagets kompleksitet? Vil du have mulighed for selv at lægge levetider (og levetidsfaktorer) ind i værktøjet? Vil du have mulighed for at få en beregning af en levetid suppleret med en beskrivelse af: - det valgte kvalitetsniveau? - risikofyldte konstruktioner? - anskaffelsessum og totaløkonomi? - forslag til driftsplan? Hvis værktøjet kun skal bruges til udvalgte beslutninger: Hvilke beslutninger skal det så være? Hvilke andre levetidsfaktorer (materialekvalitet, design, arbejdets udførelse, udvendige påvirkninger, indvendige påvirkninger, brugsmæssige påvirkninger og drift/vedligehold) skal inddrages? Hvordan skal levetiden fastsættes fx for en tagkonstruktion, der består af flere parallelle komponenter? Hvor vigtigt er det for dig, at fx referencelevetider og levetidsfaktorer er bredt anerkendte?

18 18

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB

Kort og godt om Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse www.bvb.dk Informationsfoldere www.bvb.dk Kort og godt om BvB Dokumentation til BvB Kort og godt om BvB en forsikring mod byggeskader hvem er BvB BvB gennemfører eftersyn af byfornyede ejendomme. BvB yder økonomisk støtte til udbedring af byggeskader på byfornyede ejendomme. BvB formidler

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Overordnet disponering

Overordnet disponering Overordnet disponering Mange variationer meget projektering, tilsyn ikke bygbart stor sandsynlighed for svigt i udførelsen store krav til driften Materialer med kort levetid Manglende konstruktiv beskyttelse

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010 SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Korroderede trådbindere i murværk

Korroderede trådbindere i murværk SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 5-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Tagboliger byggeteknik. Ernst Jan de Place Hansen (red.)

Tagboliger byggeteknik. Ernst Jan de Place Hansen (red.) Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger byggeteknik Serietitel SBi-anvisning 226 Udgave 1. udgave

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN

MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN MgO VINDSPÆRREPLADER JURIDISKE FORHOLD HVEM HAR ANSVARET? NOVEMBER 2015 GMN Hovedemner Mangler Reklamation Forældelse Garanti og tilbagehold Projekteringsansvar Udviklingsskade Voldgift, syn & skøn Mindelighedsaftaler

Læs mere

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Juridiske forhold Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering Kvalitetssikring Ny bekendtgørelse nr. 1179 af 04 10 2013 Offentligt byggeri Kvalitet, OPP og totaløkonomi

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN SAMMENFATNING Sommerstedgade 25-27 1718 København V Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN 17. august 2011 Indhold Dine opgaver og ansvar som ejer 3 Bygningsdele uden observerede byggetekniske problemer 5 Bygningsdele,

Læs mere

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer I medfør af 113 og 160 i lov om almene boliger m.v., 25, stk.

Læs mere

og derved opnå et overblik over vedligeholdelsesudgifter 15 år ud i fremti- den.

og derved opnå et overblik over vedligeholdelsesudgifter 15 år ud i fremti- den. Hvad er en driftsplan? En driftsplan giver boligforeninger mulighed for at sætte ejendommens drift i system og derved opnå et overblik over vedligeholdelsesudgifter 15 år ud i fremti- den. Det er i dag

Læs mere

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI SBI-ANVISNING 243 1. UDGAVE 2014 Lydisolering mellem boliger eksisterende byggeri Birgit

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lydisolering mellem boliger nybyggeri SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse energibesparelser og planlægning Eva B. Møller SBi-anvisning 239 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 ISBN 978-87-563-1564-7 Titel Efterisolering af småhuse

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering Velkommen til Session 1D, bips beskrivelsesværktøj til renovering Indlægsholder: Arkitekt Ole Andersen 1 bips beskrivelsesværktøj til renovering Udviklingen af bips beskrivelsesværktøj til også at understøtte

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion!

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion! Passiv brandsikring Effektiv passiv brandsikring er grundlaget for en optimal brandsikring af vores bygninger og dermed fundamentet for, at menneskeliv reddes, og samfundsøkonomiske aktiver sikres og bevares

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for TOTALØKONOMISKE VURDERINGER for web-applikation Wep-applikation Side 1 af 9 Indhold Generelt... 3 1 Baggrund... 3 1.1 Nuværende lovgrundlag... 3 1.2 Formål... 3 2 Beregningsmetoder... 3 2.1 Hovedprincip...

Læs mere

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli

Vådrum. Erik Brandt Martin Morelli Vådrum Erik Brandt Martin Morelli SBi-anvisning 252 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Vådrum Serietitel SBi-anvisning 252 Format E-bog Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2015 Forfatter

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. forberedelse af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn

Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Før, under og efter Byggeskadefondens eftersyn Fondens 1-års eftersyn 5-års eftersyn Bygningsejerens 1-års eftersyn 5-års eftersyn 1-års eftersyn Tidsplan for 1-års eftersyn 0 1. md. 5.-6. md. 7.-8. md.

Læs mere

SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet

SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet Niels-Jørgen Aagaard, Forskningschef SBi-anvisning 216 til BR08 Udkommer samtidig med BR08 Er gratis på

Læs mere

Orienteringsmøder 2006

Orienteringsmøder 2006 Orienteringsmøder 2006 Byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri v/ole Bønnelycke Mere præcise eftersyn! v/jørgen Wegener Pause Eksempler på svigt og skader fra det virkelige liv v/jens Dons og Gorm

Læs mere

SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet

SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet Søren Ginnerup Rådgiver SBi-anvisning 216 til BR08 Udkommer samtidig med BR08 Er gratis på www.sbi.dk

Læs mere

BYGGESKADER UNDGÅ. i byfornyelsen. Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden. BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003

BYGGESKADER UNDGÅ. i byfornyelsen. Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden. BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003 UNDGÅ BYGGESKADER i byfornyelsen Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden WWW.BVB.DK BvB

Læs mere

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl

Svigt og skader i træbyggeri. Planlægning, disponering Projektering Udførelsesfejl Træbyggeri Elementbyggeri, samlet på byggepladsen Traditionelt opbygget på byggepladsen Traditionelt opbyggede vægge med tagkassetter Fabriksfærdige huse Elementbyggeri Uventilerede konstruktioner med

Læs mere

Orienteringsmøder 2005

Orienteringsmøder 2005 Orienteringsmøder 2005 Status for svigt/skader evt. ændringer af 1-års eftersyn v/ole Bønnelycke Gør eftersynsrapporterne bedre og mere præcise v/jørgen Wegener Eksempler på svigt og skader fra det virkelige

Læs mere

B Y G G E S K A D E F O N D E N

B Y G G E S K A D E F O N D E N B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E STATISTIK OM TAGE BvB STATISTIK MAJ 24 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N

Læs mere

Hvem sætter kvaliteten?

Hvem sætter kvaliteten? Hvem sætter kvaliteten? Entreprenøren? Myndighederne? Bygherren/ Driftsherren? Rådgiverne? Lær af fejlene Hvad er: Geografisk beliggenhed Kystnære områder Åbne landskaber Hvad er: Geografisk beliggenhed

Læs mere

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri Kvalitetsstyring af byggeri Totaløkonomi i byggeprojekter Drift, vedligehold, opførelse, indeklima, afgifter, energiforbrug 1 Samordnet design og idriftsættelse Hvad vil vi opnå? Hvad er Commissioning?

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk Triarc A/S Arkitekter Triarc A/S Arkitekter blev etableret i 1991. Tegnestuen drives og ejes ligeligt af 3 partnere: - Gorm

Læs mere

Orienteringsmøder 2016

Orienteringsmøder 2016 Orienteringsmøder 2016 MgO-vindspærreplader Dokumentation af nye og/eller uprøvede materialers egenskaber COWI-rapport om frivillige mærkningsordninger Mange almene nybyggerier og renoveringer på vej v/ole

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER

VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER VOLDGIFTSAFGØRELSER LEVERANDØRANSVAR SKOVBURREN NÆSTVED EGERISVEJ SKIVE BYGGESAGSBEHANDLING FORÆLDELSE AFREGNING VED UDBEDRINGER SKOVBURREN UVENTILEREDE TAGKASSETTER STORE OVENLYSKASSER UTÆT DAMPSPÆRRE

Læs mere

Dit boligkøb. Trin for trin. Køb. Byggeri. Aflevering. Efter Aflevering

Dit boligkøb. Trin for trin. Køb. Byggeri. Aflevering. Efter Aflevering Dit boligkøb Trin for trin Køb Reservation Købsaftale Aftale og betaling Købertilvalg & materialevalg Fastlæggelse af kvalitetsniveauer og forventningsafstemning Byggeri Bygherre Køber-indsigt Vores tilsyn

Læs mere

Notat vedr. Levetider - status på vurderingsmetode og procedure for vurderingspanelet samt status for faktormodellen for tegltage: nye og gamle

Notat vedr. Levetider - status på vurderingsmetode og procedure for vurderingspanelet samt status for faktormodellen for tegltage: nye og gamle 1. udkast Notat vedr. Levetider - status på vurderingsmetode og procedure for vurderingspanelet samt status for faktormodellen for tegltage: nye og gamle GENERELT Panelet Formål og afgrænsning Mål Formålet

Læs mere

Store termoruder og andre problemer med vinduer

Store termoruder og andre problemer med vinduer Store termoruder og andre problemer med vinduer Revnede termoruder: Termiske revner Kantskader fra produktion eller montage Svigt i opklodsning af ruden Svigt i montage af karme Konstruktive forhold i

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Cx-aftalen Christian Molt Wengel advokat, partner

Cx-aftalen Christian Molt Wengel advokat, partner Cx-aftalen Christian Molt Wengel advokat, partner Præsentation 2 Fordele? De berømte centre http://ing.dk/artikel/commissioning-giver-energibesparelser-pengene-175643 Kilde: www.energiforumdanmark.dk Certificering

Læs mere

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE

lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds Tegnestue tegnestue PROFILBROCHURE lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Hvordan skal din bolig være? Fra drøm til virkelighed... lundhilds

Læs mere

Etablering af nyt laboratorium til GMP produktion inden for plantemedicin

Etablering af nyt laboratorium til GMP produktion inden for plantemedicin Afrapportering af rammeskabende aktivitet: Etablering af nyt laboratorium til GMP produktion inden for plantemedicin Projektet er støttet med 50% fra & 50% fra april 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund...2

Læs mere

DØMMEKRAFT. i byggeriet

DØMMEKRAFT. i byggeriet dømmekraft _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 19 i byggeriet INTERVIEW med adjunkt Lise Justesen, Center for ledelse i byggeriet /CBS Dømmekraft skal ikke erstatte procedurer,

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

BvB BYGGETEKNIK TEMAHÆFTE 2004 NY VIDEN. om bygningsrenovering. B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

BvB BYGGETEKNIK TEMAHÆFTE 2004 NY VIDEN. om bygningsrenovering. B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E BvB BYGGETEKNIK TEMAHÆFTE 2004 NY VIDEN om bygningsrenovering B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E TAGE FUNDAMENTER BADEVÆRELSER LEVETID OG DRIFT OG FACADER

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Lydisolering mellem boliger

Læs mere

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 2 INDHOLD INDHOLD 3 Indeklimahåndbogen Redaktion: Ole Valbjørn Susse Laustsen John Høwisch Ove Nielsen Peter A. Nielsen

Læs mere

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato.

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato. årsberetning 2008 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og afholde udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri at yde støtte til dækning

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

Byggematerialer med asbest

Byggematerialer med asbest SBi-anvisning 229 Byggematerialer med asbest 1. udgave, 2010 Byggematerialer med asbest Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2010 Titel Byggematerialer

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 22. februar 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis!

Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Tætte tage Her går det ofte galt i praksis! Dorte Johansen Byggeskadefonden Burcharfol fra 2003 Levetid max 5 år 1 Delamineret undertag levetiden er ukendt. Reklamation overfor producenten! Duko har medført

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Trin 9: Få styr på forsikringerne

Trin 9: Få styr på forsikringerne 50 Vi bygger hus Trin 9: Få styr på forsikringerne Trin 9: Få styr på forsikringerne Byggeprocessen er en kompleks størrelse, hvor mange ting skal koordineres og falde rigtigt ud. Undervejs kan der ske

Læs mere

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger

4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger 4. Introduktion til vedligeholdelse af kommunale bygninger J.nr.: 82.00.00.G01 Sagsnr.: 10/31866 BESLUTNING I EJENDOMS OG AREALUDVALGET DEN 01092010 Fraværende: Ingen. Taget til efterretning. INDSTILLING

Læs mere

Byggeskadefondens orienteringsmøder 2009

Byggeskadefondens orienteringsmøder 2009 Drift af almene boliger - fra tanke til grav Allerede i forbindelse med skitsering og på projekteringstidspunktet bør driftsspørgsmål indgå i overvejelserne, når disponeringen af byggeriet fastlægges og

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri

Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD. vejen til det succesfulde byggeri Fotos: Colourbox BEDRE UDBUD vejen til det succesfulde byggeri Design: MONTAGEbureauet 10-2014 2 Foto: Colourbox Den perfekte byggesag vi drømmer alle om den Uanset om du er bygherre, rådgiver eller håndværker,

Læs mere