Fremtidens skoleudvikling Behov set fra barnets perspektiv når målet er at skulle klare sig godt i et globalt samfund

Transkript

1 Fremtidens skoleudvikling Behov set fra barnets perspektiv når målet er at skulle klare sig godt i et globalt samfund Niels Egelund Professor, ph.d.,dr.pæd. Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

2 Vesthimmerlands kommune 4 større byer 45 landsbyer 14 børnehaver 9 landsbyordninger 16 skoler klassecenter 1 privatskole 3 friskoler 1 gymnasium 1 Erhvervsskole(r)

3 Hvad er vigtige kompetencer i dag? Faglige kompetencer Personlige kompetencer Sociale kompetencer/samarbejdsevne Kommunikative kompetencer Ledelsesmæssig kompetence - det starter fra dag ét og slutter ikke.

4 Kompetencer udvikles i Hjemmet Dagtilbuddet Skolen og fritiden Ungdomsuddannelserne, fritid og job Videregående uddannelser Efteruddannelser.

5 Det allervigtigste i læring er Høje, men passende (individuelle) forventninger Klar feedback Dokumentation af præstationer Øje for progression Justering af strategier - og det gælder uanset hvilke kompetencer, der er tale om.

6 Spørgsmålene er Er dagtilbuddene primært omsorg og trivsel? Er skolen primært faglig/social læring og trivsel? Er SFO og klubber primært rekreative aktiviteter og trivsel? Er foreningsaktiviteter primært hobby, social læring og trivsel?

7 Hvordan ser det ud ved afslutningen af undervisningspligten?

8 Spredning mellem landene i matematikresultater i PISA

9 Den bedste halvdel i matematik

10 Kompetenceniveauer i matematik DK 2003 DK 2006 DK 2009 Under niveau 1 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Niveau 6 DK % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

11 Kompetenceniveauer i 10 lande OECD Sverige Norge Island Finland Sydkorea Taiwan Hongkong Singapore Shanghai Under niveau 1 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Niveau 5 Niveau 6 Danmark 0% 20% 40% 60% 80% 100%

12 Hvilken betydning har familiens sociale-, økonomiske og kulturelle baggrund i Norden og OECD Ændring i matematikscoren ved en ændring på én ESCS-score Danmark 39,29 Norge 32,28 Sverige 35,86 Finland 33,26 Island 31,09 OECD 35,57

13 Målstyring - læreres forventninger og matematikscore De fleste af mine lærere har høje forventninger til mig De fleste af mine lærere har høje ambitioner på mine vegne De fleste af mine lærere sørger for, at jeg er fagligt udfordret Jeg synes ikke, at mine lærere udfordrer mig nok fagligt Uden social korrektion Med social korrektion

14 Jeg fastholder interessen for de opgaver, jeg går i gang med Danmark 45,2 % Finland 45,4 % Island 36,5 % Norge 41,8 % Sverige 37,9 % OECD 48,9 % Shanghai 72,7 % Singapore 57,9 % Hongkong 52,2 % Taiwan 34,9 % Sydkorea 60,4 %

15 Jeg er god til matematik Danmark 71,0 % Finland 58,9 % Island 63,8 % Norge 57,0 % Sverige 64,9 % OECD 57,3 % Shanghai 53,1 % Singapore 62,3 % Hongkong 50,1 % Taiwan 39,9 % Sydkorea 42,6 %

16 Hvad gør de andre steder, fx i Canada og Singapore?

17 Vi starter med dagtilbuddene

18 Canada junior kindergarten Der er fællesskab og ro 18

19 Canada Læseindlæring starter tidligt 19

20 Canada junior kindergarten Systematisk arbejde med bogstaver 20

21 Canada junior kindergarten Tidlig talindlæring 21

22 Canada junior kindergarten Der arbejdes med sætninger 22

23 Canadiske børnehaver Selvforvaltning eksisterer stort set ikke Næsten alle aktiviteter er voksenstyrede Der arbejdes næsten hele tiden i små grupper og en voksen Der er ro Der er læring Forældre afleverer ved indgangen. 23

24 Taskforce om Fremtidens Dagtilbud, 2013 Intenderet pædagogik Der skal være målrettede, planlagte og organiserede aktiviteter Der skal indstilles efter børnenes udviklingsniveau Det fysiske læringsmiljø skal tilpasses Personalet skal positioneres Det vi vil, er det pædagogiske valg, det vi gør er det didaktiske valg. 24

25 Efterhånden - Er der den del institutioner, hvor man allerede i vuggestuen arbejder med symboler, tal og bogstaver Og det må der gerne komme mere af, for dagtilbuddene er et sted, alle børn kommer, og de kan betragtes som en del af livslang læring. 25

26 At være parat til at gå videre i livet Brugen af standardiserede skoleparathedsvurderinger og indsatser har en positiv effekt på antallet, som vurderes skoleparate Forskningsdokumenterede vurderingsværktøjer og indsatser har også en positiv effekt på børns kognitive og sociale udvikling. 26

27 Heckman, Nobelprismodtager

28 Bauchmüller, Gørtz og Rasmussen 2011 Normeringen er den mest betydende kvalitetsfaktor, og at det er en fordel, at der er mandligt personale. Det viser sig yderligere, at drenge profiterer mere af at have gået i børnehave end piger og at drengene har mest udbytte at en god normering Børn med indvandringsbaggrund profiterer særligt ved en lav personaleomsætning i institutionerne Med andre ord er det især drenge og børn med indvandringsbaggrund, der har glæde af at gå i en dansk højkvalitetsbørnehave. 28

29 Så kigger vi på skolen

30 Singapore fra 1965 til i dag Var ved selvstændigheden i 1965 et u-land Valgte at satse massivt på vækst gennem uddannelse Styrede efter den kinesiske model frem til omkring 1995 Valgte efter besøg i vesten at inddrage entreprenørskab, innovation og ledelse i grundskolen.

31 Skolens idegrundlag er tydeliggjort 31

32 Dygtighed belønnes og udstilles 32

33 For både lærere og elever 33

34 Samarbejde er vigtigt 34

35 Innovation er afgørende 35

36 Robot bygget af 12-årige 36

37 Hvad med Japan - et af de gamle sydøstasiatiske lande?

38 Undervisningsmaterialer fremstilles også her centralt

39 Orden og respekt for den talende

40 Samarbejde er vigtigt

41 Gruppearbejde prioriteres

42 Lærere er på skolen fra 8-17

43 Canada Alle elever går i distriktsskolen 43

44 Canada Alle rum tages i anvendelse 44

45 Canada Man sidder med næsen mod tavlen 45

46 Canada Der arbejdes i rundkreds 46

47 Hvad skal vi? Vi skal nytænke den middelgode danske pædagogiske institutioner, så vi ikke bliver overhalet inden om af nationer, der: Økonomisk har satset massivt på uddannelse Har et højt fagligt forventningsniveau Har arbejdsro og respekt for viden Har vilje og udholdenhed Har fundet ud af at dyrke kreativitet og innovation Respekterer og belønner lærere.

48 Evidensbaseret pædagogisk praksis (Hattie, 2009) Fravær af forstyrrende adfærd 0,86 Lærerstyret undervisning 0,59 Feedback 0,72 Time on task 0,59 Studieteknik 0,59 Peer tutoring 0,55 Cooperative learning 0,49 Hjemmearbejde 0,39 Økonomi 0,29 Klassestørrelsen 0,21 Tolærerordning. 0,19

49 Bedre undervisningsdifferentiering Følg elevernes progression tæt, gør notater Anvend response to intervention ( fx LP) Brug/fremstil selv regelmæssige prøver Anvend holddannelse Anvend accelererede forløb/specialforløb Anvend lærerassistenter/speciallærere Anvend differentierede undervisningsmidler Anvend opgaveløsning på forskelligt abstraktionsniveau.

50 Mindsk spildtid Højest to temauger om året Sidste dag før ferier udnyttes til undervisning Efteruddannelse ligger uden for skemalagt undervisningstid Ingen aflysning af undervisning pga. receptioner og lignende Undgå tilfældig vikardækning Større struktur i SFO ens arbejde.

51 Der findes en masse helt ny forskningsbaseret viden og den er gratis!

52 Klar til en ny skoledag Forskningskortlægninger 2014

53 Introduktion - de seks områder 1. Trivsel & undervisningsmiljø 2. Pædagogisk ledelse 3. Læsning 4. Matematik 5. Varieret læring mv. 6. Alsidig udvikling 5 3

54 Resultater og hovedpointer - HVILKE TEMAER HAR VI FUNDET? (DE FØRSTE TO) UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL LÆSNING (LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER) 1. Kompetenceudvikling af pædagogisk personale 2. Mestring og relationer 3. Bredspektrede programindsatser 4. Varierede tilgange til undervisning 5. Krop og bevægelse 6. Rammer for og organisering af undervisningen 1. Indholdslæsning i fagene 2. Samarbejdsorienteret læring 3. It-understøttede indsatser 4. Motiverende læseindsatser 5. Varierede tilgange til faglig læsning 6. Indsatser målrettet elever med særlige behov

55 Resultater og hovedpointer - HVILKE TEMAER HAR VI FUNDET? PÆDAGOGISK LEDELSE ALSIDIG UDVIKLING 1. Udvikling af skolens professionelle kapacitet 2. Organisering af den samarbejdende skole 3. Læringskultur og faglig progression 4. Skolelederens rolle i udviklingen af undervisningspraksis 5. Evalueringskultur 1. Dannelse 2. Tidlige indsatser med fokus på udvikling af sociale kompetencer 3. Udvikling af sociale kompetencer på mellemtrinnet og i udskolingen 4. Supplerende tilbud 5. Skolebaserede indsatser

56 Resultater og hovedpointer - HVILKE TEMAER HAR VI FUNDET? (DE SIDSTE TO) MATEMATIK (MATHEMATHICAL LITERACY) VARIERET LÆRING (MV.) 1. Systematisk problemløsning 2. Modellering 3. Konkrete materialer 4. It-understøttet læring 5. Bevidsthed om egen læring 1. Anvendelsesorienteret undervisning 2. Teknologi i undervisningen 3. Fysisk aktivitet og læring 4. Udendørs undervisning 5. En udvidet (skole)dag (bl.a. lektiehjælp)

57 Udvikling af skolens professionelle kapacitet Tre måder, hvorpå skoleledere har mulighed for at påvirke og udvikle skolens kapacitet: Rekruttering, fastholdelse og afskedigelse af lærere Kapacitetsudvikling af lærere Kapacitetsudvikling af ledere.

58 Organisering af den samarbejdende skole Temaet vedrørende organiseringen af den samarbejdende skole er inddelt i fire kategorier: Skolers eksterne samarbejde Kollaborativ ledelse Samarbejde mellem lærere Strategier, regler og ressourcer for samarbejde.

59 Læringskultur og faglig progression Temaet er inddelt i tre undertematikker: Mål og visioner Høje faglige forventninger Disciplinært klima.

60 Skoleledernes rolle i udviklingen af undervisningspraksis Kernen af begrebet pædagogisk ledelse Handler om undervisningsfokuseret ledelse Omdrejningspunktet: Direkte involvering af skoleledelsen i arbejdet med undervisning og pædagogik Indsatser indenfor: Udvikling af undervisningens indhold, metoder og praksis Faglig sparring om og understøttelse af lærernes praksis Evaluering af undervisningens indhold, metoder og praksis Studierne viser effekt på faglige resultater, men ikke trivsel og alsidig udvikling 6 0

61 Skoleledernes rolle i udviklingen af undervisningspraksis FORMÅL: At karakterisere stabilt, højtpræsterende skoler i Danmark. HVAD GØR FAGPERSONERNE? Faglig sparring mellem skoleledelse og den enkelte lærer sikres bl.a. via: Den åbne dørs politik, hvor lærerne har mulighed for at søge professionel støtte fra skoleledelsen, så snart behovet opstår Tematiseret teamsamarbejde med deltagelse af skoleledelsen Individuelle samtaler mellem skolelederen og de enkelte lærere Evaluering af praksis sikres bl.a. ved: Klasserumsobservationer med henblik på at give lærerne feedback på deres undervisning HVILKEN EFFEKT HAR DENNE PRAKSIS? Casestudiet indikerer, at disse ledelsespraksisser har en positiv indvirkning på elevernes faglige præstationer.

62

63

64

65

66

67

68

69