Miljøgodkendelse. NGF Nature Energy Midtfyn A/S Lervangsvej Broby. Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler miljøgodkendelse til:

Transkript

1 Miljøgodkendelse NGF Nature Energy Midtfyn A/S Lervangsvej Broby Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler miljøgodkendelse til: Kedelanlæg til procesvarme Biogasanlæg med opgradering til bionaturgas til NGF Nature Energy Midtfyn A/S på Lervangsvej 2, 5672 Broby, til modtagelse og behandling af ca tons gylle og anden biomasse, herunder energiafgrøder og organisk industriaffald, om året. Meddelt: Annonceret: Klagefrist: Søgsmålsfrist:

2 Indholdsfortegnelse AFGØRELSE... 3 Generelt... 3 Indretning og drift... 3 Luftforurening... 5 Støj... 6 Vibrationer... 6 Lavfrekvent støj og infralyd... 7 Jord, grundvand og overfladevand... 7 Affald... 8 Egenkontrol... 9 Krav ved ophør af drift GENERELLE FORHOLD Miljøuheld / Underretningspligt Affald Ændringer og udvidelser års-reglen Ansvarlig for driften Klagevejledning STAMDATA LOVGRUNDLAG MILJØTEKNISK VURDERING Virksomhedens art Etablering Anlæggets placering og driftstid Virksomhedens produktion Bedste tilgængelige teknik (BAT) Virksomhedens forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Egenkontrol Krav ved ophør af drift Ibrugtagning af godkendelsen Høring KOPI TIL: Bilag 1: Ansøgning om miljøgodkendelse 2

3 Afgørelse Efter kapitel 5, 33 i Miljøbeskyttelsesloven 1 og i overensstemmelse med Faaborg-Midtfyn Kommunes praksis meddeles der miljøgodkendelse til, at NGF Nature Energy Midtfyn A/S kan indrette og drive biogasanlæg på Lervangsvej 2, 5672 Broby. Godkendelsen dækker ikke tanke hos leverandører eller arealer til modtagelse af afgasset biomasse. Godkendelsen gives på baggrund af de fremsendte oplysninger, der er vedlagt som bilag 1, samt virksomhedens kommentarer i forbindelse med høring (se side 20). Godkendelsen sker desuden på følgende vilkår: Generelt 1. Det godkendte skal indrettes og drives i overensstemmelse med det beskrevne i afsnittet Miljøteknisk vurdering og de fremsendte oplysninger (bilag 1). 2. Der skal til enhver tid være en kopi af denne godkendelse tilgængelig for de personer, der er ansvarlige for driften. Indretning og drift 3. Virksomheden må kun modtage og omlaste biomasse 2 herunder gylle, fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder 3, der kan modtages fra andre køretøjer. 4. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. Fortrængningsluften skal udledes gennem biofilter. 5. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke på areal med tæt belægning. 6. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. 7. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. 1 LBK 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse, med senere ændringer. 2 Begrebet biomasse er defineret som: gylle, gyllefibre, energiafgrøder, planterester og organisk industriaffald. 3 Begrebet energiafgrøder er defineret som: Energiafgrøder er afgrøder hvor høstudbyttet alene, ved anvendelse som råvare i energiforsyningen, betragtes som energiafgrøde. Halm eller majsstængler hvor det primære udbytte, i form af korn og kolber, anvendes som fødevarer og foder, er ikke omfattet af begrebet. Dette følger definitionen i bilag 1 i bek. nr. 301 af om bæredygtig produktion af biogas. 3

4 Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. 8. Fiberfraktion skal opbevares indendørs i åbne stakke. Porte, døre og vinduer skal holdes lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. 9. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. 10. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. I opstartsfasen, der skønnes at vare uger, accepteres forhøjede lugtemissioner. 11. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlæg. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 12. Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. 13. Kulfiltre skal dimensioneres, serviceres og udskiftes i henhold til leverandørens forskrifter. 14. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 15. Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås. 4

5 16. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. 17. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale i tilfælde af unormale driftsforhold uden for normal arbejdstid. 18. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og nærmeste omboende, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. Ved nærmeste omboende forstås naboer i en radius af 800 meter. 19. Planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget, skal så vidt muligt foregå i perioden fra 1. oktober til 1. marts. 20. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden og omboende underrettes hurtigst muligt. Tilsynsmyndigheden skal kontaktes på mens omboende f.eks. kan underrettes i form af sms. 21. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. 22. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten, og hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. Luftforurening Afkast fra biofilter og kedelanlæg skal have en mindstehøjde på 60 meter. 24. Afkast fra kulfilter skal have en mindstehøjde på 15 meter. 25. Der skal være indrettet målested i afkastene fra biofilter, kedelanlæg og kulfilter med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. 4 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001, Luftvejledningen 5

6 26. Virksomheden skal overholde følgende emissionsgrænseværdier: Kilde Emission Enhed Grænseværdi mg/normal CO m 3 ved 10 % 75 O2 tør røggas mg/normal NOx m 3 ved 10 % 65 O2 tør røggas Kedelanlæg Kulfilter H2S mg/normal m 3 ved 10 % O2 tør røggas Virksomheden skal overholde følgende grænseværdier for lugt: Landsbyer: 5 LE/m 3 Enkeltliggende boliger: 10 LE/m 3 Støj 28. Virksomheden skal overholde Miljøstyrelsens støjvejledning 5. Virksomhedens bidrag til støjniveauet ved boliger i landzone må ikke overstige følgende værdier, målt som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a): Mandagfredag helligdage dage Søndag og Alle Støj Lørdag Boliger i landzone I natperioden må der ikke forekomme spidsværdier, der overstiger grænseværdien med mere end 15 db(a). 29. Senest 3 måneder efter at anlægget er sat i drift skal kommunen have tilsendt dokumentation for at anlægget er støjdæmpet som angivet i forudsætningerne for støjberegningen. Vibrationer Virksomhedens bidrag til vibrationsniveauet (db re 10-6 m/s 2 ) i boliger, målt som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med tidsvægtning S, må ikke overstige følgende værdier: Vibrationer Vægtet accelerationsniveau, L aw i db Boliger (hele døgnet) 75 5 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder 6 Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø 6

7 Lavfrekvent støj og infralyd 31. Virksomhedens bidrag til niveauet for lavfrekvent støj og infralyd (db re 20 µpa), målt indendørs i beboelsesrum som ækvivalent niveau over et måletidsrum på 10 min., hvor støjen er kraftigst, må ikke overstige følgende værdier: Lavfrekvent og infralyd Beboelsesrum, herunder i børneinstitutioner og lignende Aften/nat kl Dag kl A-vægtet lydtrykniveau ( Hz), db G-vægtet infralydniveau, db Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune finder det nødvendigt, kan kommunen pålægge virksomheden at udføre målinger/beregninger til eftervisning af, at vilkår for støj, vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd er overholdt, dog max. en gang årligt for hver parameter. Målinger/beregninger skal udføres efter de til enhver tid gældende retningslinjer fra Miljøstyrelsen. Oplæg til måleprogram og tidsplan for gennemførsel skal godkendes af kommunen. Jord, grundvand og overfladevand 33. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tanke. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. 34. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført i bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen 7

8 og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. 35. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således at køretøjer, der leverer og afhenter biomasse kan være på pladsen, at biomasse der spildes i forbindelse med omlastning holdes inden for pladsen, og at overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. 36. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske indendørs på et areal med tæt belægning med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 37. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Afløbsvandet skal passere korrekt tilmeldt og dimensioneret olie-/benzinudskiller samt sandfang. Afløbsvandet skal efter olie-/benzinudskiller og sandfang ledes til tæt opsamlingskar og skal bortskaffes korrekt. 38. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. et voldsystem, der kan sikre mod forurening af nærmeste vandløb ved spild af biomasse. 40. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 41. Slam, spildolie, og faste brændsler, råvarer, kemikalier og hjælpestoffer skal opbevares i egnede beholdere og under forhold som beskrevet i vilkår 38. Affald 42. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. 43. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet. 8

9 44. Farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. 45. Brugte kulfiltre skal bortskaffes i overensstemmelse med gældende regler og Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsaffaldsregulativ. Egenkontrol 46. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst en gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 47. Virksomheden skal mindst en gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 48. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Faaborg-Midtfyn Kommune kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 49. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert 10. år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 20. år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 9

10 50. Virksomheden skal mindst en gang om måneden foretage eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer. funktionsafprøvning af gasfakkel. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed, ph og temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 51. Virksomheden skal mindst en gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 52. Virksomheden skal mindst en gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke. 53. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast (biofilter, kedelanlæg og kulfilter) af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller andre tilsvarende udenlandske akkrediteringsorganer. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. 54. Hvis præstationskontrollen (vilkår 53) viser, at de dimensionsgivende emissioner ikke svarer til de forudsætninger der ligger til grund for beregningerne, skal virksomheden straks iværksætte de nødvendige tiltag i samråd med kommunen. 55. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse (gylle, gyllefibre, energiafgrøder, planterester og organisk industriaffald), som behandles i biogasanlægget. Opgørelsen skal indeholde mængderne af energiafgrøder og industriaffald opgjort som N, og skal sendes til kommunen. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og - beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen. 10

11 Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuel foretaget vedligeholdelse heraf. Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur. Dato for service og udskiftning af kulfiltre. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Krav ved ophør af drift 56. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører. 11

12 Generelle forhold Miljøuheld / 112 Ved uheld, hvor der kan være risiko for forurening af miljøet, skal virksomheden straks kontakte alarmcentralen på tlf Underretningspligt Virksomheden har pligt til at underrette Faaborg-Midtfyn Kommune, Miljøafdelingen, tlf , hvis driftsforstyrrelser eller uheld medfører forurening eller fare for forurening. Affald Kommunen gør opmærksom på at den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse 7 og kommunens affaldsregulativer, skal overholdes. Regulativerne kan findes på Ændringer og udvidelser Virksomhedens drift må som udgangspunkt ikke udvides eller ændres på en måde, der indebærer forøget eller anden forurening, før det er godkendt. 3-års-reglen Hvis godkendelsen, efter at være taget i brug, ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste tre år. Ansvarlig for driften Ejere, bestyrelse og den daglige ledelse er ansvarlig for, at driften sker i overensstemmelse med godkendelsen. Klagevejledning Vedrørende godkendelsen Virksomheden har lov til at benytte anlægget efter de fastlagte vilkår nu, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klageberettigelse Den endelige afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Den virksomhed, der er omfattet af godkendelsen. Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Andre myndigheder 8. Landsdækkende organisationer og foreninger 9. Lokale foreninger, der forinden har meddelt Faaborg-Midtfyn Kommune, at de ønsker klageret Bek af 18. december 2012 om affald. 8 LBK 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse: 98, stk. 2 og 4. 9 LBK 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse: 99 og 100, stk. 2 og LBK 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse 100, stk

13 Klagefrist Klagefristens udløb fremgår af forsiden. Klageportalen Du klager via Natur- og Miljøklagenævnets Klageportal. Link til portalen finder du på klagenævnets hjemmeside: Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Fritagelse fra brug af klageportalen Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Kan den det, vil vi indtaste klagen i Klageportalen på dine vegne. Yderligere information om at klage til Natur- og Miljøklagenævnet På klagenævnets hjemmeside finder du svar på mange spørgsmål, som kan dukke op i forbindelse med det at klage til nævnet: Statsforvaltningen Hvis du mener, at vi har handlet i strid med vores beføjelser, kan I anmode Statsforvaltningen om at føre tilsyn med vores håndtering af sagen 11. Søgsmål Ønskes godkendelsen prøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter, at miljøgodkendelsen er annonceret. Fristen for at anlægge søgsmål fremgår af dette dokuments forside. 11 Statsforvaltningens hjemmeside om tilsynet med kommunerne: 13

14 Stamdata Ansøger: Beliggenhed: NGF Nature Energy Midtfyn A/S Lervangsvej Broby Cvr-nr.: P-nr.: Matrikel 16d Heden By Heden Kontaktperson: Carl-Christian Juul Jensen Tlf.: Mail: ccj@bionaturgasdanmark.dk Grundejer: Godkendelsen: Journalnummer: Sagsbehandler: NGF Nature Energy Midtfyn A/S P Lars Henriksen Biolog Miljøafdelingen Nørregade Faaborg Tlf.: teknik@fmk.dk Lovgrundlag Miljøbeskyttelseslovens 40a Hverken ansøger eller andre, der kan øve bestemmende indflydelse på virksomhedens drift er omfattet af 40a. Der vil derfor ikke blive stillet krav om sikkerhedsstillelse. Godkendelsesbekendtgørelsen 12 Virksomhedens hovedaktivitet hører ind under listepunkt 5.3.b) i) i bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen: 5.3.b) i): Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvor en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: biologisk behandling. Virksomheden udfører udover hovedaktiviteten også en række biaktiviteter hvoraf den ene hører ind under listepunkt G202 i bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen: G202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Virksomheden skal derfor have en godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det er kommunen, der godkender og fører tilsyn med virksomhedens eksterne miljøforhold. Miljøstyrelsen har lavet standardvilkår for biogasanlæg, der har en kapacitet, som er større end 75 tons/dag og for kraftproducerende anlæg. Der er taget udgangspunkt i disse vilkår i denne miljøgodkendelse. Standardvilkår, der er åbenlyst irrelevante, er fjernet fra godkendelsen uden kommentarer. Ligeledes er enslydende standardvilkår slettet eller sammenskrevet. 12 Bek. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed. 14

15 Udover ovenstående aktiviteter ønsker virksomheden også at etablere et gaskonditioneringsanlæg og et hygiejniseringsanlæg. Kommunen har ikke stillet separate vilkår til denne del af virksomhedens aktiviteter, udover den generelle inspektion af tankene. På virksomheden skal der etableres et dieselpåfyldningsanlæg (fremover tankningsplads). Kommunen har stillet separate vilkår til denne aktivitet. Habitatbekendtgørelsen 13 I henhold til habitatbekendtgørelsen skal der, inden der meddeles godkendelse, foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Desuden kan der ikke gives godkendelse, hvis det ansøgte kan beskadige levesteder for arter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV. Faaborg-Midtfyn Kommune vurderer, at biogasanlægget ikke vil kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt og ikke vil kunne skade levesteder for bilag IV-arter. Det er lagt til grund, at biogasanlægget etableres på nuværende landbrugsjord (der ikke formodes at være levested for bilag IV-arter), og at der med godkendelsens vilkår ikke vil være en væsentlig påvirkning af nærliggende naturområder. Der er desuden lagt vægt på, at der ikke er Natura 2000-områder eller sårbare naturområder nær anlægget. Der henvises til VVM-redegørelsen for en uddybning af denne vurdering. VVM-redegørelse VVM-redegørelsen er baseret på, at der maksimalt modtages energiafgrøder og organisk industriaffald med et samlet kvælstofindhold på 220 tons N/år. Dette er beregnet ud fra tons energiafgrøder og tons affald (de på tidspunktet for VVManmeldelsen forventede mængder) med et anslået kvælstofindhold på hhv. 5 og 7 kg N/ton. Kommunalbestyrelsen sendte efter godkendelse i november 2013 VVM- redegørelsen i høring indtil den 17. december Kommunen modtog 8 høringssvar. Det væsentligste indhold var trafikforholdene, bekymringer for landskabet og forureningsrisiko samt placeringen. Trafikforholdene er vurderet af en rådgiver som anbefaler at krydset ved Lervangsvej/Fåborgvej skal forbedres. Der er i lokalplanen krav om, at anlægget ikke må tages i brug, før vejkrydset er ombygget. I lokalplanen er der stillet vilkår, som sikrer at anlægget indpasses bedst muligt i landskabet. Miljøforholdene er reguleret af lovgivningen og denne miljøgodkendelse. Der er lavet vurderinger af alternative placeringer i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplan. Den valgte placering tilgodeser flest mulige parametre. Revideret VVM-vurdering i forhold til påvirkning af overfladevand Virksomheden har efter at VVM-behandlingen er afsluttet ønsket at modtage en større mængde organisk industriaffald end forudsat i VVM-redegørelsen. Kommunen har derfor lavet en ny vurdering af den maksimale mængde ekstra kvælstof, der kan tilføres, før forudsætningerne for VVMredegørelsen overskrides. Det (i denne forbindelse) centrale punkt i VVMredegørelsen er den forøgede påvirkning af Odense Fjord. Det blev vurderet i redegørelsen, på baggrund af udmeldinger fra Miljøstyrelsen, at projektet maksimalt måtte give anledning til, at kvælstoftilførslen til Odense Fjord blev øget med 1 %. For at denne grænse ikke overskrides, må biogasanlægget maksimalt modtage energiafgrøder og organisk industriaffald med et samlet kvælstofindhold på 270 tons N/år. Fordelingen på energiafgrøder i forhold til affald er af mindre betydning. Det vil kræve en ny VVM-behandling, hvis den samlede, årlige kvælstofmængde tilført med energiafgrøder og affald overstiger 270 tons N/år. 13 Bek. Nr. 408 af 1. marts 2007 om udpegning og administration af international naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 15

16 Miljøteknisk vurdering Virksomhedens art NGF Nature Energy Midtfyn A/S vil etablere et biogasanlæg nordvest for Heden By, Allested. Anlægget ønsker årligt at behandle ca ton gylle og gyllefibre og omkring ton energiafgrøder fra omkringliggende landbrug. Derudover ca ton rent organisk industriaffald. Anlægget bygges med en kapacitet til ton biomasse (gylle, gyllefibre, energiafgrøder og organisk industriaffald) årligt. Der ønskes miljøgodkendelse til ton årligt. Der kan kun gives godkendelse til kendte projekter, der etableres inden for 5 år. I det konkrete tilfælde kendes hverken projekt eller tidsplan, hvorfor det ikke er muligt at vurdere på forureningen ved en udvidelse til ton/år. Der skal derfor indsendes særskilt ansøgning om godkendelse ved en udvidelse af produktionen til behandling af biomasse udover de allerede kendte mængder på ca ton/år, samt ved væsentlige ændringer i forholdene mellem mængderne. Den producerede biogas opgraderes til bionaturgas, der sendes ud i naturgasnettet. På anlægget udnyttes en del af den producerede bionaturgas til procesvarme. Biogasanlægget kan årligt producere ca. 16 mio. m 3 biogas, der oprenses til ca. 10 mio. m 3 ren methan. Oplag af biogas vil være mindre end 10 tons, hvilket betyder, at anlægget ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen 14. Etablering Anlægget er ved udarbejdelsen af denne rapport i etableringsfasen. Indkøring af anlæg forventes i november Bek. nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Anlæggets placering og driftstid Der er lavet VVM-redegørelse for anlægget, samt kommuneplantillæg, som har resulteret i lokalplan for området. Denne lokalplan er sidenhen erstattet af lokalplan Placeringen er således i overensstemmelse med planstatus for området. Anlægget vil være i drift døgnet rundt, dog vil kørsel til og fra anlægget ske på hverdage i dagtimer og eventuelt lørdag formiddag til kl. 14. Kørsel til og fra anlægget er vurderet i VVMredegørelsen og kan ske uden væsentlig miljømæssig gene for de omboende. Virksomhedens produktion NGF Nature Energy Midtfyn A/S har indsendt en ansøgning om miljøgodkendelse. Ansøgningen, der er vedlagt som bilag 1, kan med fordel læses af dem, der ønsker en mere dybdegående beskrivelse af hele anlægget og dets miljøforhold. Herunder gives kun et kort resume. Begrænsninger Anlægget må ikke tilføres energiafgrøder og organisk industriaffald, med et samlet kvælstofindhold på mere end 270 tons N/år. Der kan i følge de indsendte oplysninger, regnes med et kvælstofindhold på 5 og 3,5 kg N/ton for henholdsvis energiafgrøder og organisk industriaffald. Alt efter hvordan mængderne fordeles kan der eksempelvis tillades tilførsel af tons energiafgrøder og tons organisk industriaffald. Virksomheden udarbejder årligt en redegørelse, som dokumenterer, at den årligt tilførte ekstra N ikke overstiger 270 tons. Produktionskapacitet Anlægget dimensioneres til årligt at kunne behandle ca tons husdyrgødning og ca tons anden biomasse (energiafgrøder og planterester især majsensilage og organisk industriaffald). 16

17 Procesforløb/-beskrivelse Gyllen og anden flydende biomasse transporteres til anlægget i lukkede tankbiler. Fast biomasse transporteres i lukkede containere, dog kan energiafgrøder blive tilført i åbne vogne. Aflæsning af gylle og anden biomasse, (dog ikke energiafgrøder), foregår indendørs i ca. 700 m 3 stor læsse-/lossehal. Flydende biomasse og organisk industriaffald aflæsses via lukkede rørsystemer til modtagetanke, og fast biomasse ved tip i læssegrav. Energiafgrøder aflæsses udendørs på m 3 stor ensilageplads. Fra modtagetankene pumpes biomassen til enten hygiejniseringstankene eller direkte til rådnetankene (primære rådnetanke). Gas produceret i de primære rådnetanke ledes til gaslageret via de sekundære rådnetanke. I primær rådnetank udrådnes biomassen. Fra primær rådnetank pumpes den næsten afgassede biomasse til de sekundære rådnetanke, hvor den sidste del af afgasningen finder sted. Biogassen renses for svovl og CO2 i gasrenseanlægget, hvorefter bionaturgassen kan sendes ud i naturgasnettet. Energianlæg Der etableres et bio-/naturgasfyret 2,5 MW kedelanlæg til procesvarme. Der etableres en dieseltank på under 6 m 3 med standeranlæg til diverse transportudstyr tilknyttet anlægget. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Hvis en virksomhed lever op til standardvilkårene for de listepunkter, som de er omfattet af, vurderes de at leve op til kravene om at anvende den bedste tilgængelige teknik. Herudover er bioforgasning i sig selv bedste tilgængelige teknik. Virksomheden har i deres ansøgning redegjort for BAT, og det er kommunens vurdering, at det er i overensstemmelse med bilag 5 i godkendelsesbekendtgørelsen. Virksomhedens forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening Et biogasanlæg kan give anledning til lugtgener. Disse kan begrænses ved hjælp af krav til både driften af anlægget samt krav til rensning for lugt fra nærmere definerede kilder. I bilag 4 i ansøgningsmaterialet har virksomheden beskrevet de kilder, der er til lugt samt hvilke tiltag, der vil blive gjort for at minimere lugten. Tiltagene er i overensstemmelse med standardvilkårene, hvorfor det er kommunens vurdering, at virksomheden kan overholde disse. Afkast fra kedelanlæg samt afkast fra lugtfiltre (biofilter og kulfilter) skal have en sådan højde, at det samlede lugtimmissionskoncentrationsbidrag ikke overstiger 5 LE/m 3 i landsbyer og 10 LE/m 3 ved enkeltliggende boliger og virksomheder i det åbne land. Disse værdier kan ikke overholdes i opstartsfasen, der forventes at tage ca uger. I denne periode accepteres forhøjede lugtimmissioner. Opgraderingsanlægget er garanteret en tilgængelighed på 98 %. Dette indebærer, at der i maksimalt 2 % af tiden vil være behov for at kunne afbrænde biogassen via gasfakkel. For at undgå at biogassen ledes direkte ud og for at undgå lugtgener skal gassen afbrændes. Virksomheden oplyser, at gasfaklen vil blive etableret med automatisk tændingsmekanisme samt periodisk gentænding. Gasfaklen kan forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion. Dette er i overensstemmelse med standardvilkårene. Emissionen fra opgraderingsanlægget ledes til separat afkast. Luften renses med et kulfilter. Lugt er dimensionsgivende for skorstenshøjden efter kulfilteranlæg, der via en OML- beregning af fastsat til 15 meter. Fra kedelanlægget emitteres der kvælstofoxider (NOx) samt kulmonooxid (CO). 17

18 Grænseværdierne for dette er fastsat i luftvejledningen 15. Kedelanlægget fyres normalt med bionaturgas, men kan også anvende biogas, hvilket sandsynligvis medfører lugtemission. Da hverken ansøger eller kommunen har kunnet finde tal for lugtemissionens størrelse fra et kedelanlæg, er det valgt at benytte lugtemissionstal fra en gasmotor. Det anerkendes, at en gasmotor danner en større lugtemission end et kedelanlæg. Det resulterer derfor i et mere konservativt skøn. I praksis vil der aldrig være samtidig lugtemission fra både biofilter, kulfilter og kedelanlæg. Alligevel er der i beregningerne indlagt værdier fra samtidig emission for alle kilder. Det resulterer i et mere konservativt skøn. I OML-beregningen for den samtidige emission (worst case) er der regnet med en mindre emission fra kulfilter end den egentlige. Det er kommunens vurdering, at denne difference er ubetydelig for det endelige output, da værdien fra kulfiltret er forholdsvis lille sammenlignet med værdien fra biofiltret. Desuden vil der næppe være en emission fra kulfilteret når der fyres med biogas, da opgraderingsanlægget i denne situation er nede. I ansøgningsmaterialet er der brugt erfaringstal for lugtemissionen fra forskellige kilder på et biogasanlæg. Erfaringstallene er opgivet i enheden OU (Odour Units) men omregnes til den danske enhed LE (lugtenheder). I denne omregning deler man normalt OU med 1,5 til 2 for at få LE. I materialet er der ikke korrigeret for denne omregningsfaktor. Det betyder, at der er regnet med større lugtemissioner end det må forventes at der vil være i praksis. Det resulterer i et mere konservativt skøn. Grænseværdierne er fastsat efter, hvad et nyt anlæg kan overholde. Da der er tale om et nyt anlæg er det vores vurdering, at grænseværdierne kan overholdes. Lugt er dimensionsgivende for skorstenshøjden efter kedelanlægget. Lugt er også dimensionsgivende for skorstenshøjden efter biofilter. Begge afkast er via en OML-beregning fastsat til 60 meter. Da skorstenen fra kedlen er dimensioneret efter lugtemissionen kan B-værdierne for NOx og CO overholdes med god margin. OML-beregninger har vist, at lugtgrænserne kan overholdes med god margin ved samtidig emission fra kulfilter og biofilter (normal situation). I ansøgningsmaterialet beskrives lugtbelastningen, og det konkluderes at skorstenshøjderne og renseforanstaltningerne sikrer, at lugtgrænserne kan overholdes. I materialet angives ganske vist forkerte tal for de maksimale lugtbelastninger. Dette har dog ikke relevant betydning for de endelige immissionsniveauer. Desuden har kommunen fået oplyst, at de korrekte tal er brugt i selve beregningerne. Derfor vurderer vi, at lugtgrænserne kan overholdes ved etablering af de ansøgte skorstenshøjder og renseforanstaltninger. Spildevand Sanitært spildevand ledes til samletank, der tømmes til rensningsanlæg. Vaskevand fra læsse-/lossehaller samt overflade- og tagvand forurenet med biomasse ledes til modtagetank og behandles i biogasanlægget. Uforurenet overflade- og tagvand ledes til regnvandsbassin, som udleder til recipient. Der vil blive meddelt særskilt spildevandstilladelse til dette. Støj Biogasanlægget skal overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser 16 ved opholdsarealer for boliger i det åbne land, samt ved boliger i landsbyen. Disse støjgrænser er 55/45/40 15 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001, Luftvejledningen 16 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder 18

19 db(a) i henholdsvis dag-/aften-/nattetimer på hverdage. Dette betyder, at biogasanlægget, der kører i døgndrift, ikke må belaste opholdsarealer for boliger med mere end 40 db(a) om natten. Dette vurderes at være muligt, da nærmeste hus ligger mere end en halv kilometer væk, samt at der i udbudsbetingelserne for anlægget er stillet krav til overholdelse at disse støjgrænser. Transport til og fra anlægget vil hovedsagelig finde sted på hverdage i dagtimerne. WH, rådgivende ingeniører, har lavet en støjredegørelse, der dokumenterer, at støjvilkårene kan overholdes. I støjredegørelsen er det forudsat at der laves støjdæmpende tiltag i kanalsystemet efter ventilatorer. Der vil blive stillet vilkår om fremsendelse af dokumentation for dette (vilkår 29). Det er ikke sandsynligt, at der vil komme vibrationer, lavfrekvent støj eller infralyd fra biogasanlægget, men da det ikke kan udelukkes på forhånd, vil der blive stillet vilkår om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier 17 (vilkår ). Affald Virksomheden har ikke store mængder affald udover husholdningsaffald, men der kan forekomme spildolie samt mindre mængder andet farligt affald. Virksomheden vil indrette oplagsplads for farligt affald i overensstemmelse med standardvilkårene. Jord og grundvand Virksomheden vil i udbudsbetingelserne stille krav om, at anlægget skal etableres i overensstemmelse med standardvilkårenes krav. Anlægget vil derfor kunne overholde kravene. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen tætte materialer menes materialer der ikke kan gennemtrænges af fugt. Faaborg-Midtfyn Kommune har truffet afgørelse om, at der ikke skal laves en basistilstandsrapport, da anlægget anlægges på landbrugsjord. Dieselolietanken skal indrettes, etableres og drives i overensstemmelse med olietankbekendtgørelsens 18 regler. Der vil blive stillet vilkår om sikring mod påkørsel (vilkår 37). Der vil desuden blive stillet vilkår om, tankningspladsen skal indrettes med tæt belægning. Afløb fra pladsen skal føres gennem sandfilter og olie-/ benzinudskiller. Der vil ligeledes blive stillet vilkår om at afløbsvandet efter passage i olie- /benzinudskiller skal ledes til opsamlingstank og bortskaffes korrekt (vilkår 37). Mulige driftsforstyrrelser Virksomheden har i deres ansøgning redegjort for mulige driftsforstyrrelser og uheld samt beskrevet hvilke forebyggende/afhjælpende tiltag, der vil blive sat i værk for at forhindre disse driftsforstyrrelser og uheld. Det er kommunens vurdering, at disse tiltag/afhjælpende foranstaltninger næsten er tilstrækkelige, og at de er i overensstemmelse med standardvilkårene. Der vil blive stillet et vilkår om, at planlagte reparationer og vedligehold skal foregå i vintermånederne for at genere naboerne mindst muligt (vilkår 19). Desuden at virksomheden underretter tilsynsmyndighed og nærmeste omboende inden planlagte reparationer sættes i gang (vilkår 18). Der vil blive stillet vilkår om at myndigheden og naboerne orienteres hurtigst muligt, ved uheld og planlagte ændringer, der kan resultere i øget lugtemission (vilkår 20). 17 Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø 18 Bek. Nr af 21. december 2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. 19

20 Myndigheden skal kontaktes telefonisk og beboerne kan evt. kontaktes i form af en sms. Egenkontrol Virksomheden har i deres ansøgning beskrevet hvilken egenkontrol de vil udføre udover den kontrol, som standardvilkårene kræver. Det er kommunens vurdering, at virksomhedens egne tiltag yderligere er med til at sikre, at lugtgenerne fra anlægget minimeres. Der er i standardvilkårene for lugt mm. ikke beskrevet, hvad der skal ske, såfremt forudsætningerne for skorstenshøjdeberegningerne ikke overholdes. Det er kommunens forventning, at virksomheden selv iværksætter tiltag for at løse et evt. problem. Der vil blive stillet vilkår om straks at iværksætte de nødvendige tiltag, hvis præstationskontrollen viser, at forudsætningerne for de dimensionsgivende emissioner ikke overholdes. Tiltagene iværksættes i samråd med kommunen (vilkår 54). Krav ved ophør af drift Ved ophør af driften skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet i tilfredsstillende tilstand, jf. 45 i godkendelsesbekendtgørelsen. Ibrugtagning af godkendelsen I den gældende lokalplan for området fremgår det, at ny bebyggelse i området ikke må tages i brug før der er udført trafiksikkerhedsforanstaltninger i vejkrydset ved Lervangsvej og Faaborgvej ( 9.3 i gældende lokalplan). Dette arbejde er udført. Høring Høring hos NGF Nature Energy Midtfyn A/S Før kommunen træffer afgørelse efter lovens kapitel 5, skal afgørelsen sendes i udkast til virksomheden, der samtidig bliver orienteret om deres ret til aktindsigt og til at komme med bemærkninger i henhold til forvaltningsloven. Kommunen har den 19. marts 2015 sendt et udkast til en afgørelse i høring hos virksomheden, der havde følgende bemærkninger til sagen: a. Virksomheden mener, at billedet på godkendelsens forside ikke var repræsentativt. Kommunen har fundet et mere generelt billede. b. Virksomheden beder om at begrebet energiafgrøder defineres, samt at der udvises mere konsekvent brug af begreberne biomasse og energiafgrøder. Kommunen har defineret begrebet energiafgrøder i tråd med virksomhedens ønske og jf. bilag 1 i bek. nr. 301 af om bæredygtig produktion af biogas. Biomasse er defineret som (gylle, gyllefibre, energiafgrøder, planterester og organisk industriaffald). Vi har bestræbt os på at være mere konsekvente i vores brug af begreber. c. Virksomheden beder om en konkretisering af begrebet lukket container og spørger om overdækning med presenning er tilstrækkelig. Kommunen har stillet vilkår om lukket container i forbindelse med transport af gylle, fast husdyrgødning og andet affald der kan give anledning til lugtgener. Hvis en tætsiddende presenning kan sikre at der ikke opstår lugtgener i forbindelse med transporter, kan kommunen godkende dette. Kommunen mener ikke, at der er behov for yderligere konkretisering af vilkåret. d. Virksomheden oplyser, at indkøringsperioden forventes at forløbe over uger. Dette har kommunen noteret i godkendelsen og accepteret. e. Virksomheden ønsker at foretage revision og vedligehold i lavlastperioden om sommeren. 20

21 Kommunen har stillet vilkår om, at reparationer, tømninger og andet, som kan give anledning til generende lugtudslip bør foregå fra 1. oktober til 1. marts. Vilkåret er stillet for at undgå lugtgener for de omboende. Det har hele tiden været en vigtig parameter, at generne for de omboende minimeres mest muligt. Kommunen mener ikke, at de nye oplysninger giver anledning til at ændre i vilkåret. f. Virksomheden tilslutter sig kommunens forslag om underretning af omboende via sms ved utilsigtede lugtudslip. g. Virksomheden argumenterer for at vilkåret om AMS-udstyr ikke er relevant for den pågældende aktivitet. Kommunen er enig og vilkåret slettes uden yderligere kommentarer. h. Virksomheden sender en ny oversigt over mængder og sammensætning af de modtagne biomasser (gylle, gyllefibre, energiafgrøder, planterester og organisk industriaffald). Den nye mængde og sammensætning giver kommunen anledning til at ændre i vilkårsdelen for at sikre, at VVMredegørelsens forudsætninger overholdes. Det er en forudsætning i VVM behandlingen af sagen, at den samlede mængde modtaget energiafgrøde og organisk industriaffald ikke må have et N-indhold på over 270 tons N/år. For at føre tilsyn med dette, er der tilføjet vilkår om dokumentationskrav for den modtagne mængde energiafgrøde og organisk industriaffald opgjort som N (vilkår 55). Høring af offentligheden Kommunen har den 14. maj 2014 annonceret offentligt: At der er modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af biogasanlægget. At enhver har ret til at se ansøgningen og kommentere den. At enhver har ret til at se udkast til afgørelse og kommentere det. Kommunen har fået henvendelser om at se ansøgningen eller udkast til afgørelse fra: Signe Madsen, Allested Vejle Lokalråd Miljøafdelingen, Nyborg Kommune. Kopi til: Sundhedsstyrelsen. E-post: syd@sst.dk DanmarksFiskeriforening. E-post: mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen af Danmark. E-post: nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Forbrugerrådet. E-post: fbr@fbr.dk Danmarks Naturfredningsforening. E-post: dnfaaborg-midtfyn-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening Faaborg- Midtfyn v/lisbeth Ravn. E-post: lisbethsamsoravn@gmail.com Danmarks Sportsfiskerforbund. E-post: post@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøkoordinator Frode Thorhauge. E-post: frodethorhauge@stofanet.dk Dansk Ornitologisk Forening. E-post: natur@dof.dk Det Økologiske Råd. E-post: husdyr@ecocouncil.dk Miljøafdelingen i Nyborg Kommune. E-post: elos@nyborg.dk Signe Madsen, Allested Vejle Lokalråd. E-post: signe@fryde.dk 21

22 Bilag 1

23 PlanAction Aps Klamsagervej Åbyhøj Nature Energy Midtfyn A/S Ansøgning om miljøgodkendelse (Rev. i ht. bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen) Biogasanlæg ved Heden Oktober 2014 Rev : Tabel 6, ny tabel 7, konsekvensrettelser Rev : Tabel 5 udgår, gl. tabel 6 rettet vedr. AC-filter, konsekvensrettelser, matr.nr. Ole Bang

24 Indhold INDLEDNING... 1 A. OPLYSNINGER OM ANSØGER OG EJERFORHOLD ANSØGER 2 2. VIRKSOMHEDENS NAVN 2 3. EJEREN 2 4. KONTAKTPERSON 2 B. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS ART VIRKSOMHEDENS LISTEBETEGNELSE 3 6. BESKRIVELSE AF DET ANSØGTE PROJEKT 3 7. KONTROL MED RISIKOEN FOR STØRRE UHELD MED FARLIGE STOFFER 4 8. MIDLERTIDIG DRIFT 5 C. OPLYSNING OM ETABLERING ETABLERING AF TANKE, BYGNINGER M.M FORVENTET START OG AFSLUTNING AF BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER 7 D. VIRKSOMHEDENS BELIGGENHED OVERSIGTSPLAN LOKALISERINGSOVERVEJELSER FOR BIOGASANLÆGGET VIRKSOMHEDENS DAGLIGE DRIFTSTID TIL- OG FRAKØRSELSFORHOLD 11 E. TEGNINGER OVER VIRKSOMHEDEN TEGNINGER 13 F. BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTION PRODUKTIONSKAPACITET PROCESFORLØB ENERGIANLÆG DRIFTSFORSTYRRELSER DER KAN RESULTERE I VÆSENTLIG ØGET FORURENING START OG NEDLUKNING AF ANLÆG 17 G. OPLYSNINGER OM BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI 18 H. OPLYSNINGER OM FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER EMISSIONER TIL LUFTEN DIFFUSE KILDER AFVIGENDE EMISSIONER BEREGNING AF AFKASTHØJDER AFLEDNING AF SPILDEVAND UDLEDNING TILSLUTNING TIL SPILDEVANDSANLÆG DIREKTE UDLEDNING TIL VANDLØB OL UDLEDNING AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDLØB OL STØJ- OG VIBRATIONSKILDER 27

25 32. STØJDÆMPENDE FORANSTALTNINGER STØJBEREGNING FARLIGT AFFALD AFFALD GENBRUG JORD OG GRUNDVAND BASISTILSTANDSRAPPORT 28 I. VILKÅR OG EGENKONTROL FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROLPROGRAM 29 J. OPLYSNINGER OM DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD OPLYSNING OM SÆRLIGE EMISSIONER VED DRIFTSFORSTYRRELSER FORANSTALTNINGER TRUFFET TIL IMØDEGÅELSE AF DRIFTSFORSTYRRELSER FORANSTALTNINGER FOR AT BEGRÆNSE VIRKNINGER AF UHELD FOR MENNESKER OG MILJØ 31 K. IKKE TEKNISK RESUME Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Oversigtsplan - principskitse placering af anlægsdele Afløbsplan Procesforløb Potentielle lugtkilder DLR s vurderinger af forventede lugtkoncentrationer OML beregning Beskrivelse af OML model Afstande mellem enkeltliggende bebyggelsesbygninger Trafiksikkerhed og støjforhold (COWI) Støjberegning (WH)

26 Indledning Med denne ansøgning anmodes om godkendelse til etablering af et biogasanlæg med tilhørende gasrensningsanlæg og naturgasfyret kedelanlæg til procesopvarmning i henhold til Miljøbeskyttelsesloven LBK nr. 879 af 26/06/2010 med senere ændringer, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed BEK nr af 20/12/2012 med senere ændringer, samt branchebilag med standardvilkår for etablering og drift af biogasanlæg som følger: Adresse: Lervangsvej 2, Allested, 5672 Broby Matrikelnr. 16d, Heden By, Heden (Grunden er under udmatrikulering) Ansøger er: Navn: Nature Energy Midtfyn A/S c/o NGF Nature Energy A/S CVR nr Kontaktperson: Navn: Adresse: Projektleder Carl-Christian Juul Jensen NGF Nature Energy A/S Ørbækvej 260, 5220 Odense SØ Telefon: Mail: ccj@natureenergy.dk Ansøger er et aktieselskab der stiftes af kommende leverandører af gylle og husdyrgødning til biogasanlægget samt af NGF Nature Energy A/S. Grunden, hvor anlægget etableres anvendes på nuværende tidspunkt til landbrug (markdrift). Ansøgningen er udarbejdet på grundlag af: Miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (BEK nr af 20/12/2012) Godkendelsesbekendtgørelsen, hvor anlægget er optaget på bilag 1. Standardvilkår for biogasanlæg jf. afsnit 25 i Bekendtgørelse. om standardvilkår nr. 682 af 18/06/2014. EU s forordning om animalske biprodukter (EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009) og Kommissionens forordning (EU) Nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum. Der ansøges om tilladelse til biogasanlæggets etablering og drift af anlægget på standardvilkår. Forhold til anden planlægning Den hidtidige planlægning for biogasanlægget på Lervangsvej ved Heden består af: 1.) Miljørapporten der beskriver, fastlægger og evaluerer den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet ved gennemførelse af planen om etablering af et biogasanlæg. Miljørapporten udgøres i dette tilfælde primært af VVM-redegørelsen, der bl.a. beskriver projektets forventede miljøpåvirkninger samt den vurdering af alternativer der har fundet sted. Desuden er der redegjort for, hvordan kommunen vil overvåge evt. væsentlige miljøpåvirkninger af planen. 2.) Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 og 3.) Lokalplan Planprocessen afsluttedes med Faaborg-Midtfyns Kommunes godkendelse af lokalplan og kommuneplantillæg i mødet i Kommunalbestyrelsen den 11. februar Side 1 af 33

27 A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1. Ansøger Ansøgningen om godkendelse af miljøgodkendelse er fremsendt af Navn: Adresse: NGF NATURE ENERGY MIDTFYN A/S c/o NGF Nature Energy A/S v. Carl-Christian Juul Jensen Ørbækvej 260, 5220 Odense SØ Telefon: Virksomhedens navn Ansøgningen omfatter etablering af biogasanlæg for virksomheden: Navn: NGF NATURE ENERGY MIDTFYN A/S Adresse: Lervangsvej 2 Allested, 5672 Broby CVR nr P-nr Matr. Matrikel nr. 16d, Heden By, Heden Det skal bemærkes, at grunden ikke er udmatrikuleret, og at dette foretages i forbindelse med endeligt køb af grunden. 3. Ejeren Navn: Mail: NGF NATURE ENERGY MIDTFYN A/S V. NGF Nature Energy A/S Att. Carl-Christian Juul Jensen info@natureenergy.dk Adresse: Ørbækvej Odense SØ Telefon: Kontaktperson Ud over ejeren kan virksomhedens rådgiver kontaktes: PlanAction Aps Klamsagervej Åbyhøj Tlf.: Kontaktpersoner: Lars Baadstorp, tlf.: Ole Bang, tlf.: lars.baadstorp@planaction.dk ole.bang@planaction.dk Side 2 af 33

28 B. Oplysninger om virksomhedens art 5. Virksomhedens listebetegnelse Virksomhedens listebetegnelse er: Biogasanlæg, bilag 1 virksomhed, listepunkt 5.3. b) 1) i): Bortskaffelse af ikke-farligt affald ved anaerob behandling, hvor kapaciteten er større end 100 tons/dag. Under hovedaktiviteten vil der være øvrige anlæg og aktiviteter herunder Gaskonditioneringsanlæg (rensning, køling, tryksætning) uden selvstændigt listepunkt søges godkendt som biaktivitet og Hygiejniseringsanlæg uden selvstændigt listepunkt som ligeledes søges godkendt som biaktivitet Kedelanlæg til procesopvarmning listepunkt G202, og Dieselpåfyldningsanlæg, omfattet af BEK nr af 21/12/2011, Olietankbekendtgørelsen Etableringen er et nyanlæg. Grunden, hvor anlægget etableres, anvendes på nuværende tidspunkt til landbrug (markdrift), og har ikke i historisk tid været bebygget. 6. Beskrivelse af det ansøgte projekt Det ansøgte projekt omfatter etablering af et biogasanlæg med tilhørende kedelanlæg og gasrenseanlæg. Bogstaver i (X) henviser til figur 1. Anlægget søges godkendt i ht. Miljøstyrelsens standardvilkår. Formålet med projektet er at: Sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området Producere renset biometan der tilføres naturgasnettet og afsættes til naturgaskunder på Fyn. Ca. 10 % af naturgasomsætningen på Fyn vil blive erstattet med bionaturgas. Reducere klimabelastningen fra landbruget og fra gasforsyningen på Fyn. Til forsyning af biogasanlægget med procesvarme etableres et kedelanlæg. (A) Endvidere etableres et gasrenseanlæg (B) der fjerner svovlbrinte og CO2 fra den producerede biogas. Den rensede gas (metan CH4) måles, og kvalitetssikres (bl.a. kromatografi, indhold af vand) og tilsættes lugtstof (odorant) så gassen lever op til kravene i GR 12c og Regler for Gastransport i modtagestationen beliggende i tilknytning til gasrenseanlægget, inden gassen sendes i 7-bar ledning til Naturgas Fyns M/R-station beliggende på Vejlegårdsvej 30 a i Allested. Her trykreguleres gassen og tilledes naturgasnettes 4 bar net, hvor den vil kunne afsættes i 75% af tiden. Den overskydende gas afsættes i 20 bar nettet efter trykforøgning. Proceskedelanlægget forsynes med renset gas efter modtagestationen (bionaturgas). Biogasanlægget behandler gylle og gødning (Kategori 2 uden krav om hygiejnisering iht. EF nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 samt halm, efterafgrøder, energiafgrøder mm ( landbrugsbiomasse ) leveret af det omkringliggende landbrug. Desuden ansøges der om, at anlægget kan behandle øvrige biomasser godkendt til anvendelse i biogasanlæg og til gødningsformål (industrielle biomasser). Gylle, gødning og anden landbrugsbiomasse udgør minimum 75% af den årligt tilførte biomasse målt i ton tørstof, således at det afgassede produkt skal håndteres i henhold til gødningslovgivningen. Efter afgasning bringes den afgassede biomasse retur til landbruget som gødning ( returgylle ). Returgyllen anvendes i henhold til den til enhver tid gældende gødningslovgivning. Side 3 af 33

29 Biomassen hygiejniseres i henhold til EU regulativ EF nr. 1069/2009. Gylle og gødning hygiejniseres ved enten termofil udrådning (R) med en garanteret opholdstid på minimum 10 timer. Animalske restprodukter (Kategori 3 jf. regulativet) hygiejniseres i hygiejniseringstanke ved 70 o C/1 time (C). Vegetabilsk biomasse hygiejniseres ikke. Hygiejnisering vil ske i overensstemmelse med anlæggets veterinære godkendelse. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringer fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. Der er valgt leverandør af anlægget, og denne ansøgning er baseret på konkrete data for det anlæg som etableres. M2 M1 B C A Li R R F F1 R E M3 D F2 Figur 1 Situationsplan ca. 1: I forbindelse med projektets etablering etableres på leverandørejendomme, hvor der er behov for at sikre en uproblematisk afhentning af rågylle, en afhentningstank for frisk gylle. Tankene får en volumen på fra 30 til 120 m 3 og etableres som standardgylletanke med låg. Tankene nedgraves, og der etableres kørevej til tanken, således at afhentning af gylle kan foretages så let og miljørigtigt som muligt. 7. Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Biogas klassificeres som yderst brandfarlig jf. klassificeringsbekendtgørelsen (Bek af 12/12/2013). Biogasanlæg er derfor omfattet af risikobekendtgørelsen som kolonne 2 virksomhed, hvis det samlede oplag overstiger 10 tons, hvilket svarer til mellem og m 3 biogas afhængig af metanandelen. Det samlede oplag af biogas udgøres af gaslageret, toppen af rådnetanke og de interne gasledninger. Anlægget er udrustet med et gaslager på ca m 3 monteret på efterlagertanken (D). I toppen af Side 4 af 33

30 hver af de 3 reaktortanke er desuden oplagret ca m 3 biogas. Der til kommer kapaciteten af gas indeholdt i interne rørforbindelser, der vurderes til ikke at overstige 50 m 3. Samlet opbevares således maks m 3 biogas på anlægget. Der kan således oplagres mindre end 10 tons biogas. Tabel 1 Oplagret gas på anlægget Rådnetanke m³ Gaslager m³ Rør m³ Gasrenser m³ Totalt volumen m³ Gas densitet 1,22 kg/m³ Lagret gasmængde: kg Det anses således ikke for et krav, at virksomheden udarbejder sikkerhedsdokument jf. Miljøministeriets bekendtgørelse (BEK nr af 14/12/2006 med senere ændringer) om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet de af bekendtgørelsen omfattede stoffer oplagres i mindre mængder end det i bekendtgørelsen anførte og for flydende tilsætningsstoffers vedkommende opbevares disse i originalemballage f.eks. palletank i spildbakker der kan rumme indholdet af største emballage. For at imødegå uheld med spild af biomasse vil modtagetanke være tilsluttet en overfyldningsalarm med tydeligt signal, hvor aflæsning af biomassen foregår. Endvidere vil anlægget være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. Endelig oprettes et egenkontrolprogram iht. principperne i HACCP-systemet med særligt fokus på risici i forhold til mennesker og miljø, ligesom processen kontrolleres og overvåges af et automatiseret SROanlæg tilsluttet NGF Nature Energy s fjernovervågningscentral i Odense, der vil være døgnbemandet. 8. Midlertidig drift Der er ikke tale om et anlæg til midlertidig drift. C. Oplysning om etablering 9. Etablering af tanke, bygninger m.m. Selve biogasanlægget etableres med en række tankanlæg og bygninger nødvendige for driften af virksomheden. I nedenstående beskrivelse henfører (X) til figur 1. Biogasanlægget med tilhørende varmeanlæg består af: Modtagelse af biomasse: Fortank for frisk gylle (F1): 1 stk. standard gylletanke á ca. 700 m 3 Fortank for anden flydende biomasse (F2): 1 stk. standard gylletank á ca m 3 Tankene etableres som standard betontanke med overdækning (enten betonoverdækning eller overdækning udført i PVC eller lignende fleksibel overdækning). Tankene etableres med en dybde på 4-6 m og nedgraves delvist. Læssegrav til modtagelse af fast biomasse (M1): Indendørs læssegrav på op til ca. 850 m 3 Plansilo for modtagelse af ensilage mm. (M2): Standard plansilo på ca m 3 Forbehandling af biomasse: Tanke til hygiejnisering af biomasse (C): 2 tanke på hver 20 m 3 Side 5 af 33

31 Rådnetanke: Primære rådnetanke (R): 2 ståltanke med en samlet volumen på i alt ca m 3 Sekundære rådnetank (R): 1 ståltank med en samlet volumen på ca m 3 Efterlagertank (D): 1 betontank (gylletank) med volumen på ca m 3 De tre rådnetanke etableres som silotanke i stål. Tankene har en totalhøjde på 25,75 m og en svøbhøjde på 22,75 m. Efterlagertanken etableres som betongylletanke med en elementhøjde på 4 m. Tanken forsynes med en overdækning udført som en dobbelt membran indeholdende gaslager på m 3 biogas. Tanken nedgraves delvist. Totalhøjde over terræn inkl. overdækning bliver ca. 12 m. Gashåndtering: Gaslagring (D): Integreres i efterlagertank. Kapacitet ca m 3. Gasrensning (B): Malmberg opgraderingsanlæg GR 28 I gasrensningsanlægget frasepareres først biogassens indhold af H2S i et biologisk svovlfilter og siden CO2 i en trykvandsvasker. Affaldsgasserne fra denne proces har et mindre restindhold af metan, som fjernes i lugtfilter. Trykvandsvaskeren består af følgende hovedkomponenter: absorptions- og desorptionskolonne, kompressorer og blæsere, kølere og en gastørrer. Figur 2 Opgraderingsanlæggets opbygning se nummerforklaring. Side 6 af 33

32 Øvrige bygninger: Læsse/lossehal (M3): Hal til fast biomasse (M1): Mandskabsfaciliteter (E): Teknikbygning (A): Ca. 360 m 2 hal til læsning og losning af biomassetransporterne Ca. 720 m 2 hal til silo, forbehandlingsudstyr mm. Ca. 165 m 2 bygning til omklædning, bad, kontor, mødelokaler, teknik mm. Ca. 200 m 2 bygning til kedelanlæg, pumper, værksted mm. Lugthåndtering: For at undgå lugtgener sker af- og pålæsning indendørs for lukkede porte, samtidig med at der suges luft ud af hallen. Ventilationsluften ledes til behandling i lugtfilter (L). Udstødningsgas fra bilerne opfanges og føres ligeledes til lugtfilter. Når der læsses i modtagetankene fortrænges en luftmængde fra tanken, der svarer til tankbilens indhold, hvorfor der også herfra suges luft ud til lugtfilter. Alle øvrige tanke (dvs. tanke ud over modtagetanke) er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt til omgivelserne fra disse. Modtagetankene samt alle bygninger hvor der håndteres biomasse ventileres via lugtfilter. Dette etableres som et biologisk filter i en kombination med et kemisk filter, således at krav til begrænsning af lugt i miljøgodkendelsen kan imødekommes. Brændstoftank: Der etableres en dieselfyldestation (F) for transportudstyr tilknyttet anlægget. Der etableres en tank (< l) i ht. BEK nr af 21/12/2011 (Olietankbekendtgørelsen). Afløb fra fyldepladsen ledes gennem sandfilter og l olieudskiller. Spildevand herfra ledes til nedsivning. Oliespild opsuges og bortskaffes til genbrug. Tømning af udskilleren og sandfanget udføres af en registreret transportør til tømning af udskilleranlæg i ht. Faaborg-Midtfyn Kommunes regler til indretning og drift af sandfang og benzin- og olieudskillere og kommunens retningslinjer for erhvervsaffald. Udskilleren vil kunne udføres med flydelukke. Rørforbindelser og brønde: Alle nødvendige rørføringer for biomasse, biogas, varme, vand, kondensat mm. etableres i henhold til gældende regler og standarder og etableres hovedsageligt som nedgravede ledninger. Kondensatbrønde udføres lufttætte og med vandlås. Placering af de enkelte anlægsdele er angivet på oversigtsplan (bilag 1). 10. Forventet start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder Der er undertegnet kontrakt med en anlægsleverandør medio 2014, på basis af en licitation der er gennemføret hen over sommeren og efterår Etableringen af anlægget er påbegyndt i sensommeren 2014, og forventes at være gennemført inden for ca måneder, hvorefter anlægget indkøres. Anlægget forventes i kommerciel drift fra ultimo Side 7 af 33

33 D. Virksomhedens beliggenhed Biogasanlægget planlægges etableret syd for Lervangsvej og vest for Faaborgvej ca. 900 m nordvest for Heden. Biogasanlægget er beliggende på matrikel nr. 16 d, Heden By, Heden. Vejadgang foregår fra Lervangsvej ad ny adgangsvej, der placeres på del af matrikel nr. 25b og 12p, Heden By, Heden. Det samlede areal er ca. 8 ha eksklusiv vejadgangen. N 590 m 630 m 900 m Figur 3 Oversigtsplan ca.1: Oversigtsplan Lokaliteten er vist på nedenstående kort: Figur 4: Afgræsning af område til lokalisering af biogasanlæg Side 8 af 33

34 Området ligger i OSD (særlige drikkevandsinteresser), men uden for nitratfølsomme områder (markeret med skravering på figur 4). Området grænser op til fredskov mod øst og vest. 12. Lokaliseringsovervejelser for biogasanlægget Den oprindelige lokalisering af biogasanlægget baserede sig på Faaborg-Midtfyn Kommunes Kommuneplan 2009, hvor biogasanlægget skulle lokaliseres ved lossepladsen ved Sandholt-Lyndelse. Der er tidligere udarbejdet kommuneplan og lokalplan for lokalisering af anlægget ved lossepladsen. Denne lokalisering er løbende blevet revurderet og er opgivet pga., at der siden de oprindelige planer er blevet foretaget dispositioner af naboarealerne på lossepladsen, der gør adgangen til grunden vanskeligere og længere med tilhørende øgede driftsomkostninger og miljøbelastning. Der har i forbindelse med planlægningen af biogasanlægget været vurderet en række andre lokaliteter efter en række kriterier, hvoraf de vigtigste er: anlægget skulle kunne lokaliseres med passende afstand til naboer anlægget skulle kunne lokaliseres med passende afstand til natur-/kulturværdier anlægget skulle kunne lokaliseres med passende afstand til drikkevandsboringer og uden for NFIområde. anlægget skulle kunne lokaliseres centralt i oplandet for tilførsel af gødning der skulle være god tilgængelighed til lokaliteten via det overordnede vejnet anlægget skulle kunne indpasses i landskabet anlægget skulle ligge centralt i forhold til afsætning af gassen Der er herunder vurderet alternative lokaliseringer, bl.a. ved Sallinge, som ikke blev fundet egnede pga. nærhed til Natura 2000-område (Sallinge Å), samt placeringer syd for den valgte lokalitet, der ikke blev fundet egnede pga. tilkørselsforhold og nærhed til beboelse. På denne baggrund er der udarbejdet lokalplan for området ved Heden. (Lokalplan : Område til tekniske anlæg (biogas)). Lokalplanen er vedtaget 11. februar Det fremgår heraf, at lokalplanområdet omfatter ca. 8 ha syd for Lervangsvej mellem Heden og Allested og at området ligger i et landbrugsområde med mindre skove mod sydvest og nordøst. Den nærmeste bolig ligger ca. 500 m fra biogasanlægget, mens der er ca. 900 m og m til samlet bebyggelse i henholdsvis Heden og Allested. Bebyggelsen på grunden reguleres af byggefeltets størrelse (der er ca m²) og den maksimale bygningshøjde som er sat til henholdsvis 26 m for et byggefeltet på m² og 16 m på resten. De højeste bygninger skal holdes indenfor et rektangulært område i byggefeltet for at koncentreres på området og dermed opleves som et samlet element. Byggefeltet må maksimalt være 100 m på det længste led. Side 9 af 33

35 Figur 5 Lokalplanafgrænsning (Lokalplan : Område til tekniske anlæg (biogas)) 13. Virksomhedens daglige driftstid Virksomheden vil være i drift alle årets timer. Virksomheden vil være bemandet inden for almindelig arbejdstid. Når anlægget ikke er bemandet, vil der være en medarbejder på tilkaldevagt. Ved evt. uregelmæssigheder alarmeres vagten, og vagten kan enten løse problemet via fjernkontrol eller være på anlægget inden for ca. 20 minutter. Driftspersonalet vil være ansat af Nature Energy Midtfyn A/S. Personalet vil have nødvendig uddannelse til at kunne varetage driften og vil blive oplært i driften af anlægget i forbindelse med opstarten af anlægget eller i forbindelse med nyansættelse. Transport af flydende biomasse til og fra anlægget vil både kunne blive foretaget i virksomhedens transportudstyr og af virksomhedens personale, og vil også kunne udføres af godkendt transportør. Anlæggets drift overvåges af personalet samt af anlæggets styrings- og overvågningssystem (SRO-anlæg). Anlægget vil være forsynet med udstyr til overvågning og måling af driften og styresystemet vil i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder lukke anlægget/anlægsdele og give en besked til driftspersonalet, således at evt. uregelmæssigheder ikke forsager skader og således, at driftspersonalet hurtigst muligt kan foretage afhjælpning af fejlen. Side 10 af 33

36 14. Til- og frakørselsforhold Det forudsættes, at al gødning til og fra anlægget transporteres i lastbiler i lukkede tanke. Der kan evt. senere etableres pumpledninger for dele af både frisk biomasse og for afgasset biomasse. Energiafgrøder vil almindeligvis blive transporteret til anlægget af maskinstation. Der kan desuden forekomme transporter af restprodukter fra industrien. Sådanne transporter foretages af godkendte transportører. Gylle transporteres til anlægget i tankbiler, der er specialindrettet til formålet. Der forudsættes anvendt tankbiler med en kapacitet på ca. 38 t som kendt fra øvrige biogasanlæg i Danmark. Ligeledes forudsættes det, at der køres med fyldt læs både til og fra anlægget. På denne baggrund forventes følgende omtrentlige mængder transporter ind- og ud af anlægget: Tabel 2 Transport af biomasse Transportomfang t input/år t/læs læs/år læs/dag Flydende Fast Energiafgrøder Anden biomasse I alt transporter ind Afgasset gylle ud Der skal i alt transporteres ca t gylle til anlægget og ca t fast biomasse samt ca t anden biomasse og ca t afgasset materiale fra anlægget, svarende til knap transporter ind og ud af anlægget pr. år eller ca. 35 læs pr. arbejdsdag ved i gennemsnit ca. 36 t/læs. Størstedelen af transporterne foregår med læs begge veje indtransport af rågylle og udtransport af afgasset gylle. Som det fremgår af tabel 2, fraføres mindre biomasse, end der tilføres. Dette skyldes, at der fraføres ca t biomasse/år som gas. I alt tilføres ca t biomasse årligt med mulighed for senere udvidelse, således at anlægget kan behandle ca t årligt. Hvis kapaciteten udvides til t pr. år vil det svare til en stigning i transporterne med 30 pr. dag (55 returkørsler). Fordelingen af de enkelte biomasser kan variere alt efter de konkrete aftaler om leverance af biomasse. Transporterne vil foregå på hverdage mellem og Der kan undtagelsesvis foretages transporter på lørdage mellem kl og En cyklus for transporter af gylle forløber fra anlægget med afgasset biomasse, aflæsning i lagertank på landbrug, opsugning af frisk biomasse og herefter transport til biogasanlægget, hvor gyllen aflæsses. Der foretages således ikke transport af frisk gylle mellem ejendommene. Ved skift af leverandør renses transportudstyret i henhold til aftale med den veterinære myndighed. Al aflæsning af frisk biomasse og læsning af afgasset biomasse vil foregå i lukket hal. Læsning af afgasset biomasse kan i særlige tilfælde også foregå udendørs. Der er foretaget en trafiksikkerhedsvurdering(trafiksikkerhedsrevision) bilag 9 samt vurdering af miljøpåvirkninger af boliger (støjberegning). Bilag 10 Side 11 af 33

37 Baseret på beliggenheden af de første t tilmeldt gylle og gødning er transportruterne til anlægget beregnet og indtegnet på kortet figur 6. Det er antaget realistisk at skalere fordelingen op fra de tons til hhv tons og tons, hvorved tallene i tabel 3 fremkommer. Tabel 3 Indtransport til biogasanlægget Antal ved (tons pr. år) Transporter Kortlinje Fra vest via Hedenvej Gul Fra nord via Fåborgvej Rød Fra syd via Fåborgvej Grøn Sum Gns. pr. dag (250 hverdage pr. år) Gns. pr. time (kørsel ml. kl. 7-18) 3,6 5,1 Figur 6 Transportruter for landbrugsbiomasser COWI har udarbejdet en trafiksikkerhedsrevision trin 1 af vejforløbet fra indkørslen til biogasanlægget og ud til Faaborgvej, inkl. de to kryds. (Bilag 9) Biogasanlæggets tilslutning til Lervangsvej anses ikke for at være problematisk idet Lervangsvej er retlinet og med gode oversigtsforhold. Der er opdyrkede marker på begge sider af Lervangsvej hvilket, afhængig af afgrødetyper, kan medføre nedsat sigt fra indkørslen. COWI anfører, at oversigtsforholdene bør sikres med en servitut som forhindrer, at der dyrkes i oversigtsarealet fra indkørslen. Krydset ved Faaborgvej er anlagt med trekanthelle med dobbeltrettet trafik i både til- og frafart. Krydset er ikke voldsomt uheldsbelastet, men der er dog sket en række ulykker i krydsområdet de sidste 10 år. Det anbefales i revisionen, at ombygge krydset til et kanaliseringsanlæg, hvor der på Faaborgvej anlægges en venstresvingsbane og på Lervangsvej etableres en sekundær helle jf. vejreglerne. Et sådan anlæg vil være med til at sikre den svingende trafik fra syd, skabe bedre oversigtsforhold i hele krydsområdet og kan medvirke til at hastigheden på Faaborgvej nedsættes. Side 12 af 33

38 E. Tegninger over virksomheden 15. Tegninger Principskitse for anlæggets placering på grunden med angivelse af placering af afkast fra kedelanlæg samt luftafkast fra biofilter og kulfilter placering af produktionsanlæg og udendørs aktiviteter (ensilering) interne transportveje placering af oplag af råvarer og hjælpestoffer er vedlagt i bilag 1. I bilag 2 er angivet afløbsforhold. Afløb fra læsse-/lossehaller (rengøringsvand) afledes til lagertank for afgasset gylle. Afløb fra mandskabsfaciliteter (sanitært spildevand) afledes til samletank, der tømmes efter behov og tilføres renseanlæg efter kommunens regulativer og anvisninger. Vand fra tagflader ledes til opsamlingsbassin hvorfra en del nedsives og en del renses og genanvendes til rengøringsformål (teknisk vand). Organisk belastet vand fra kørearealer og plansilo opsamles og behandles i ht. separat godkendelse. Afløb fra dieselfyldestation forsynes med sandfang og l olieudskiller. De specifikke afløbsforhold behandles i separate godkendelser og tilladelser. Virksomhedens produktion af affald vil svare til en beboelse/mindre virksomhed og bortskaffes som almindelig dagrenovation. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion 16. Produktionskapacitet Biogasanlægget er dimensioneret til behandling af ca t frisk biomasse pr år, men vil ved tilføjelse af yderligere tankkapacitet, kunne bringes op på en kapacitet på t/år. Den tilførte biomasses fordeling på enkelte typer kan variere inden for nedenstående ramme. Det forventes, at den tilførte biomasse vil have følgende vejledende sammensætning: Tabel 4 Tilførsel og oplag af biomasser Type modtaget biomasse EAK kode/ EU Forventet mængde Forventet maksimalt oplag før afgasning Opbevaring Gylle og anden husdyrgødning Energiafgrøder og landbugsplanterester. Anden biomasse EAK: Kat 2 uden krav om hygiejnisering EAK: Ingen kode (ikke affald) Uden for biprodukt-forordningen EAK: kategori 02, 04, 07med underpunkter omfattende biologisk nedbrydeligt rent affald (f.eks. affald fra fremstilling af biobrændstof, affald fra farmaceutisk industri), samt , , Uden for biprodukt-forordningen eller kat 3 affald Ca t/år Ca t Lukket tank Ca t/år Ca t Plansilo Ca t/år Ca. 500 t Lukket tank Side 13 af 33

39 Den nøjagtige biomassesammensætning vil variere i anlæggets levetid. For at opnå et vis fleksibilitet ansøges der om en total tilført biomassemængde på t. Gødningsmassens sammensætning og tørstofindhold vil kunne variere afhængig af de tilsluttede leverandørers dyrehold og vandforbrug (rengøring, hygiejne og vandspild i stalden). Der forventes ikke anvendt tilsætnings- eller hjælpestoffer i forbindelse med opbevaring, forbehandling og proces. Der anvendes NPK- gødning i forbindelse med lugtfilter og svovl- eller saltsyre til afsyring af varmevekslere. Endvidere anvendes NaCl til blødgøring af kedelvand. Endelig anvendes Hypoklorit (NaClO) som tilsætning til kemisk lugtfilter. Hypoklorit opbevares i 1 m 3 palletank i sikkerhedskar. NaCl opbevares i 25 kg sække. NPK opbevares i kg sække i lager/værksted. Syre opbevares i palletanke på tæt underlag og under tag i kedelbygning. Selve syreopblandingstanken placeres på sikkerhedskar i procesbygningen umiddelbart inden for hvor vekslerunits placeres. I værksted/lager forventes olie mv. til gear, trykluftsystem og andet at blive opbevaret. Oliemængde er forventelig liter. Jernclorid kan tilsættes biomassen for at begrænse svovlindholdet i den producerede gas. Dette forventes alene at ville skulle ske ved udetid på svovlrensningsanlægget, hvorfor der ikke påregnes anvendt jernklorid i større mængder. (Evt. oplag af jernklorid sker over sikkerhedskar). Efter afgasning transporteres den afgassede gylle retur til landbruget til lagring og udspredning i henhold til reglerne for lagring og udspredning af husdyrgødning. Der etableres lager til afgasset gylle på anlægget (efterlagertank) samt decentrale lagre til afgasset gylle som ikke kan lagres i eksisterende tanke hos de tilsluttede landbrug. Produktionen af biogas forventes at blive på i alt ca. 10 mio. m 3 CH4 svarende til ca. 16,0 mio. m 3 biogas. Hele gasmængden renses for CO2 og H2S og tilføres naturgasnettes modtagestation. Gasrenseanlægget (Malmberg COMPCT GR 28) har følgende hoveddata: Biogas kapacitet: til Nm 3 /h Tilgængelighed: 98% El forbrug: 0,21 to 0,23 kw/nm 3 Vandforbrug: 2-3 m 3 /døgn (Afhængig af H2S indhold i den rå biogas) Gastryk I renset gas: 3,5 to 5,2 bar(g) Metantab i processen <1% Mulig varmegenvinding: 198kW (53 C to 43 C) Spildevand (ca m 3 /år) fra gasrenseanlægget tilføres biogasanlæggets lagertank for afgasset gylle. Ca. 0,7-1 mio. m 3 af den opgraderede bionaturgas føres tilbage til anlæggets procesvarmeanlæg. Leverandør er Natur Energy. Kedelanlægget til procesopvarmning på biogasanlægget vil have en maksimal indfyret effekt på ca. 2,5 MW og nytteeffekt på ca. 2,25 MW. Årligt forventes anvendt ca MWh gas til egenopvarmning. Kedlen er udstyret med en combibrænder til bio- hhv. naturgas. Biogassen kan oplagres i en kort periode i trykløst gaslager integreret i efterlagertanken. Der etableres en lagerkapacitet på i alt m 3 biogas svarende til ca. 1,5 times gennemsnitlig produktion af biogas. Ud over biomasse som beskrevet ovenfor anvender anlægget vand til rengøring samt el til processen. Vandforbruget vil være til rengøring og forventes at blive på ca. 5-7 m 3 pr. arbejdsdag (ca m 3 pr. år). Vand tilføres fra Midtfyns Vandforsyning Amba. og el fra Midtfyns Elforsyning. Anlæggets årlige elforbrug er estimeret til ca.5 GWh. Side 14 af 33

40 Der anvendes endvidere følgende hjælpestoffer: Diesel: Dieselolie til lastbiler. Der etableres overjordisk tank på l i vedpåfyldningsområde. Tanken sikres mod påkørsel. NPK gødning: Til brug i biologisk gasrensning. Der anvendes ca. 100 kg pr. år. Dette opbevares i 50 kg sække indendørs (værksted/lager). Salt (NaCl) Til blødgøring af kedelvand. Opbevares i 25 kg sække indendørs (værksted/lager). THT ((CH 2) 4S) Odoriseringsmiddel som tilsættes den rensede gas for at denne skal kunne lugtes jf. Gasreglementets afsnit C12. THT tilsættes i meget små koncentrationer 10,5 mg/nm 3 og opbevares på anlægget i modtagestation for bionaturgas i 10 kg stålflaske. (CAS nummer ) Hypoklorit Til brug for lugtrensning anvendes Hypoklorit som opbevares i 1 m3 indendørs i palletanke. Hypoklorit er desinficerende med CAS-nummer Svovl-/saltsyre: Til brug for rensning af varmevekslere anvendes svovlsyre (CAS nummer ) eller evt. saltsyre (CAS-nummer: ). Der kan oplagres op til 3 m 3 indendørs i palletanke. Palletanke opstilles i spildbakke med en rummelighed svarende til indholdet i største opbevaringstank. 17. Procesforløb Procesforløbet er skitseret i bilag 3 Tilførsel af biomasse Biomasse tilføres altovervejende biogasanlægget med lastbiler. Til flydende biomasse anvendes som hovedregel tankbiler med en nyttelast på ca. 38 t. Til fast biomasse anvendes lukkede containere eller i lastbiler med tiplad. Energiafgrøder tilføres med åbne lastbiler. Restprodukter fra industrien tilføres anlægget med egen tankbil eller af godkendt transportør. Andet transportudstyr kan forekomme Transportudstyret aflæsser biomassen indendørs enten via lukkede rørsystemer (flydende biomasse) til modtagetanke eller ved tip i læssegrav/tank (fast biomasse). Energiafgrøder aflæsses dog udendørs på ensilageplads. Mindre mængder fast gødning kan ligeledes opbevares overdækket på ensilageplads og her fra tilføres modtageanlægget med front-/teleskoplæsser. Efter aflæsning kan transportudstyr til fast og flydende biomasse vaskes med højtryksspuler. Vaskevandet ledes til lagertank for afgasset gylle. Tankbilerne fyldes herefter med afgasset biomasse som køres retur til oplagring og anvendelse på landbrugsejendomme som almindelig husdyrgødning. Al aflæsning (undtagen af energiafgrøder og i visse tilfælde fast gødning) foregår indendørs. Pålæsning af flydende biomasse forgår indendørs. For at undgå lugtgener sker indendørs af- og pålæsning for lukkede porte, mens der ventileres i hallen. Proces Fra modtagetankene pumpes biomassen i lukket rørsystem via hygiejniseringstank til rådnetankene eller direkte til rådnetankene, for så vidt angår biomasser uden krav om hygiejnisering. Side 15 af 33

41 Alle tanke ud over modtagetanke - hygiejniseringstanke, rådnetanke samt udleveringstanke - er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt fra disse tanke. Gas produceret i rådnetankene ledes til gaslager integreret i efterlagertankens fleksible overdækning, hvorfra den urensede gas ledes til gasrensningsanlægget. Gasrenseanlæg Den rå biogas indeholder typisk mellem 55 og 65% metan (CH4) som er den brændbare del af gassen. Her ud over består gassen af 30-45% kuldioxid (CO2) og 1-2% øvrige gasser kvælstof (N2), ammoniak og svovlbrinte (H2S). I en vandskrubber udnyttes at CO2 og metan har forskellig opløselighed i vand, og at opløseligheden stiger ved stigende tryk. I anlægget absorberes CO2 og andre fremmede stoffer i vand, således at kun den rene metan videreføres. Processen fungerer ved at komprimeret biogas ledes ind i bunden af en skrubber eller vasketårn, hvor den kommer i kontakt med vand, der ledes ind i toppen af skrubberen. Skrubberen indeholder fyldelegemer, der sikrer god fysisk kontakt mellem gas og vand. Ud af skrubberen kommer gas renset for CO2. Foruden CO2 indeholder vaskevandet en del opløst metan som recirkuleres. For at genindvinde denne metan sænkes trykket i en flashtank. Her udnyttes det, at metan lettere desorberes end CO2. Den desorberede metanholdige gas fra flashtanken føres tilbage til den rå biogas. Vandet fra flashtanken ledes herefter over i stripperen, der ligesom skrubberen indeholder fyldlegemer. Heri strømmer vandet i modstrøm med luft, hvorved den opløste CO2 desorberes fra vandet og følger med luften ud af stripperen. Procesluften, der indeholder gasserne fra vandet, ledes gennem et aktivt kulfilter og udledes i separat afkast. Den rensede gas nedkøles. Kondensatet her fra ledes til biogasanlæggets efterlagertank. Efter afkøling genanvendes vandet i absorptionskolonnen. Overskudsvarmen kan anvendes til opvarmning af biogasprocessen. Brugt vand fra processen ledes til efterlagertanken. Ventilationsluft fra denne proces forventes at indeholde de i tabel 6 anførte emissioner og udledes derfor gennem et aktivt kul filter. Figur 7 Procesdiagram for CO2-vasker Side 16 af 33

42 Gaseksport Den rensede biogas ledes til modtagestation for bionaturgas, hvor den måles og kvalitetssikres således at kun gas der modsvarer kravene til naturgas ledes til M/R-stationen ved Allested. En mindre del af gassen ledes efter rensning tilbage til biogasanlæggets procesopvarmningsanlæg som (bio)naturgas. Transitledningen til bionaturgas etableres som tør ledning uden kondensatbrønde egnet til et maks. tryk på 7 bar(g). Fakkel Kan gassen ikke renses pga. af udetid på gasrenseanlægget vil den del som ikke kan anvendes i kedelanlægget på biogasanlægget automatisk blive afbrændt i en fakkel med en kapacitet svarende til maksimal gasproduktion. Faklens kapacitet bliver hermed: Maksimal produktion: ca m 3 /h ved biogas med 60% CH4 18. Energianlæg Producenten af gasrensningsanlægget garanterer en tilgængelighed af anlægget på 98 %. Faklen vil således maksimalt skulle anvendes i op til 2 % af årets timer. I praksis er det mindre, da kortere stop kan håndteres via gaslageret. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding og tilsluttes SRO-anlægget for alarmering ved fejlfunktion. Tilsyn med faklens funktion vil indgå i anlæggets egenkontrolprogram. På virksomheden etableres et kedelanlæg til forsyning af anlægget med procesvarme. Kedelanlægget er forsynet med bio-/naturgas brænder med følgende specifikationer: Indfyret effekt (for hhv. bionaturgas og biogas brænder): ca. 2,50 MW, fordelt på - Termisk effekt (for hhv. bionaturgas og gas brænder): ca. 2,25 MW - Tab ca. 0,25 MW Brænderen kan ikke anvende olie og der etableres ikke olielager. Der er nedenfor beregnet emission og skorstenshøjde på grundlag af en kedel med ca. 2,5 MW indfyret effekt. 19. Driftsforstyrrelser der kan resultere i væsentlig øget forurening Der vil kunne forekomme forstyrrelser af driften og uheld i den daglige drift (se pkt. J). Ingen af disse vurderes at kunne give anledning til væsentlig øget forureningsfare. 20. Start og nedlukning af anlæg Anlægget vil efter idriftsætning være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække sig over ca uger, idet det vil tage tid af få tilført biomassen og få etableret bakterie populationen i anlægget. De primære rådnetanke idriftsættes en ad gangen med forventet indkøring på ca. 14 dage for den første tank, hvorefter der vil være gas i brændbar kvalitet. Det forventes, at der i de første dage af indkøringen af den første rådnetank vil være en mindre produktion af en gas, der ikke kan brænde, da brændværdien er for lav. I denne periode udledes gassen uforbrændt. Ikke brændbar gas fra senere idriftsatte tanke blandes med brændbar gas fra allerede idriftsatte tanke til et forsvarligt brændbart forhold. Side 17 af 33

43 Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i 2-3 uger, på trods af, at gassen også i denne periode undergår rensning for svovlbrinte. Indkøringen omfatter også lugtfiltret. Biofilteret er baseret på biologisk omsætning ved hjælp af mikroorganismer og kræver en opstartsfase for at opnå optimal renseeffekt. Opbygning af en stabil population af mikroorganismer i biofilteret finder erfaringsmæssigt sted i løbet af 2-3 uger, hvorefter luft kan renses fuldt ud. Den totale indkøringstid fra påbegyndt tilførsel af biomasse til rådnetanken til tankene er fyldte, og al gasproduktion anvendes i kedler, og/eller motorer forventes at vare ca. 2-4 måneder. Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted med henblik på rensning, vedligeholdelse og tilsyn med tanke. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varskoet forudgående. G. Oplysninger om bedste tilgængelige teknik 21. Bedst tilgængelige teknologi Udvekslingen af oplysninger om den bedste tilgængelige teknik (BAT) mellem EU-medlemsstater og berørte industrier sker gennem referencedokumenter eller BREF s, som myndigheder skal tage i betragtning ved fastsættelsen af betingelserne for miljøgodkendelser. Det gennemgående princip bag projektet er at optimere udnyttelsen af energi og næringsstoffer i restog affaldsprodukter fra bl.a. landbrug og fødevareindustri. Den overordnede grundtanke bag etablering af projektet er således i overensstemmelse med de grundlæggende kriterier for fastlæggelse af BAT for så vidt angår teknikker, der medvirker til at nyttiggøre affald (IE-direktivets Bilag III, punkt 1 og 3), samt BAT-konklusionerne i det tværgående BAT referencedokument om energieffektivitet. Der er ikke udarbejdet BAT-konklusion eller BAT-referencedokument for biogasanlæg eller for mindre fyringsanlæg. Etableringen af biogasanlægget er dog i sig selv en miljøinvestering. Således beskrives bioforgasning (Anaerobic Digestion - AD) i det BREF - dokument der beskriver den bedst tilgængelige teknik for intensiv fjerkræ- og svineproduktion, således: Hvis der et marked for grøn energi, og lokale regler tillader co-fermentering af (andre) organiske spildprodukter og spredning af fordøjede produkter vil anaerob behandling af gødning i et biogasanlæg være et eksempel på BAT. Biogasanlægget udføres som tidligere beskrevet med indendørs aflæsning for lukkede porte. Porte udføres som hurtiggående hejseporte, således at åbningstiden og dermed ventetiden begrænses mest muligt. modtageudstyr holdes aflukket, mens porte er åbne. anlægget modtager kun biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystem, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre typer køretøjer. omlastning af pumpbar biomasse sker i et lukket system. vaskevand fra vask af køretøjer opsamles og tilføres det modtagetanktank, og skal således ikke udledes, men behandles i biogasanlægget. lugtemitterende processer er tilsluttet gassystemet således at lugtstoffer er indesluttet i gassystemet eller tilføres anlæggets lugtrensningsanlæg. modtagehal og -tanke holdes med undertryk svarende til, at luften udskiftes ca. 1 gange i timen. Under aflæsning øges ventilationen til det dobbelte. Side 18 af 33

44 reaktortanke som opvarmes er isolerede med henblik på at reducere energiforbruget til opvarmning og varmen i det afgassede materiale udnyttes til opvarmning af råmateriale, ved hjælp af varmevekslere. der anvendes energisparemotorer og frekvensregulering for at minimere elforbrug modtage-, rådne og lagertanke tilsluttes en overfyldningsalarm med tydeligt hørbart signal samt alarm i overvågningssystem. kondensatbrønd fra gaskøling etableres som præfabrikeret brønd der sikrer mod diffus lugtemission. Der etableres LAR-løsning til lokal afledning af overfladevand. En del af vandet vil kunne genanvendes som teknisk vand til rengøring af køretøjer. Konstruktionen af anlægget vil endvidere bl.a. fokusere på, at overflader etableres, så de er lette at holde rene, og i den daglige drift vil modtagefaciliteterne blive rengjort flere gange dagligt. Rengøring af køretøjer vil ske indendørs i modtagehal for lukkede porte. Endelig udarbejdes et egenkontrolprogram iht. principperne i HACCP-systemet (Hazard Analysis of Critical Control Points - Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). Egenkontrollen udpeger de kritiske kontrolpunkter, hvor der er en særlig risici (smitte, lugt, mv.) samt fastlægger overvågningsprocedurer, der sikrer, at på forhånd fastsatte acceptable grænseværdier ikke overskrides. Egenkontrollen fastlægger endvidere foranstaltninger til løsning af problemer, hvis der opstår afvigelser/uregelmæssigheder. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Væsentligste miljøforhold Kilder, der er til forurening eller gene Luftforurening - Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt opbevaring af biomasse. - Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af biogas i fakkel. - Lugt fra lugtrenseanlæg. Støj - Intern transport. - Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved reparation og vedligeholdelse. - Støv fra håndtering af støvende biomasse. - Udendørs motorer og ventilationsanlæg. Jord og grundvand - Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer. - Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke. - Spild eller lækage fra oplag af dieselolie I det følgende beskrives de væsentligste miljøforhold nærmere: Luftforurening 22. Emissioner til luften Der er tre emissionspunkter på biogasanlægget: Afkast fra lugtfilter og afkast fra kedelanlæg. De to afkast etableres i samme skorsten i separate løb og får dermed samme højde 60 m (se fig.8). Afkast fra CO2-rensningsanlæg (opgradering) afledes i separat afkast via et aktivt kulfilter med en højde på 15 m. Side 19 af 33

45 Ved beregning af de nødvendige skorstenshøjder, tages udgangspunkt i den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor. Fra biogasanlæggets lugtfilteret er den dimensionerende parameter lugt. Figur 8 Biogasanlæggets afkast til luften Lugtfilter Rensning af ventilationsluft foretages i et lugtfilter der udformes som et biologisk filter i en kombination med kemisk filter af hensyn til sikker fjernelse af mulige smitterisici i afkastluft. Det biologiske filter opbygges som et to-trins filter. Begge trin opdeles i to celler, således at der kan skiftes filtermateriale i en celle af gangen uden større nedgang i renseeffektiviteten. Biofiltret dimensioneres således, at der er tilstrækkelig kapacitet til at kunne håndtere al ventilationsluft fra biogasanlægget. Biofilteret opbygges, så der sikres en ensartet luftfordeling. Temperatur, ph og fugtighed kontrolleres og justeres for at sikre optimal rensegrad af filtret på alle tidspunkter. Overdækning af filtret og etablering af afkast med tilstrækkelig højde og hastighed er endvidere med til at sikre, at lugtemissionen fra filteret ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne. Et kemisk filter opbygges typisk med et til tre trin, hvor de to første trin er hhv. en basisk og en syreskrubning af luften og tredje trin er en skrubning i Hypoklorit (NaClO). I kombination med det biologiske filter er Hypoklorit scrubberen af de veterinære myndigheder godkendt som tilstrækkelig sikkerhed mod emission af smittekim. Lugtrenseeffekten i begge typer filter vil være ens, og forventes ud fra erfaringsværdier at være over 90%. Efterfølgende er der imidlertid kun regnet med en rensningseffekt på 85 % svarende til leverandørgarantier. I bilag 4 er der foretaget en gennemgang af potentielle lugtkilder og mulige afværgeforanstaltninger. Kulfilter Adsorption i aktiveret kul er almindelig til lugtkontrol. Et typisk adsorptionssystem består af en beholder og et kanalsystem og for at sikre en korrekt virkning af kulet, evt. et fedtfilter og en gastørrer samt en ventilator til at sikre gasstrømmen gennem kullejet. H2S er uorganisk og bindes til kaliumiodid præpareret kul via en kemisorption. Kaliumiodid (KI) virker som en katalysator så H2S + O2 omdannes til S og H2O. Side 20 af 33

46 1.000 kg imprægneret kul kan optage ca. 300 kg H2S, ved yderligere belastning vil der optræde gennemslag af H2S, hvorfor filteret typisk todeles, således at gennemslag opfanges, ligesom der kan skiftes kul uden tab af rensningsevne. Et velfungerende kulfilter tilbageholder H2S 100%. I OML-beregningen er der dog påregnet et slip svarende til Luftvejledningens emissionsgrænseværdi på 5 mg/nm 3. Brugt imprægneret kul bortskaffes som forbrændingsegnet affald. Kulfilteret får sig eget afkast, der lokaliseres som vist på figur 2. Ud over de i bilag 4 nævnte potentielle lugtkilder er der selve ventilationssystemet. Anlægget giver i sig selv giver ikke anledning til lugt, men den luft, der ventileres bort fra biogasanlægget, kan være korrosiv. Designet af ventilationsanlægget sigter på en levetid på +10 år. Et tæt ventilationsanlæg er forudsætning for et effektivt anlæg. Ventilationsanlæggets tilstand vil være overvåget af SRO-anlægget. Lugtkoncentrationerne fra de enkelte lugtemitterende kilder er medtaget på baggrund af anlægsleverandørens oplysninger om anlægsdesignet og de forventede emissioner og vurderet på baggrund af Dansk Landbrugs Rådgivnings vurderinger af den forventede lugtkoncentration fra relevante kilder (Bilag 5) udarbejdet til bioenergianlægget Måbjerg Bioenergi i Holstebro. Lugtkoncentrationerne i bilag 5 er opgivet i lugtenheden Odour Units OU/m 3. For at kunne sammenligne med lugtenheder LE/m 3 skal OU/m 3 divideres med mellem 1,5 2,0. For at estimere indgangsemissionen til lugtfilteret er lugtkoncentrationerne for de enkelte kilder sammenholdt med forventede ventilationsluftmængder. Luftmængderne ændres afhængig af aktiviteten, f.eks. aflæsning og omrøring. For at tage højde for den maksimale lugtbelastning fra anlægget, er der regnet med maksimal belastning fra alle kilder. Denne situation vil i praksis aldrig optræde. Luftmængderne er baseret på det konkrete design af anlægget, og fremgår af tabel 5. Tabel 5 Lugtemissioner fra biogasanlæggets enkelte dele Højde Bredde Længde Rumfang Antal Luftskifte Kontinuitet Flow Lugtkoncentration Flux Ventilerede m m m m 3 n-1 % m 3 /h LE/m 3 LE/sek bygninger 1) Modtagehal ,5 100% Krangrav ,5 100% Blandetank område ,5 100% Modtagelse ,5 100% flydende Værksted og lager % Vekslerrum % Modtagelse industriaffald ,5 100% I alt vedr. bygninger Ventilerede tanke 1) m 3 /h Mixertank * % Fortank gylle/dybst., % m³ Tip&Mix tank % Modtagetank industri % Flex-Feed * % I alt vedr. tanke Opgraderingsanlæg 2) % ) ) Note: 1) Jf. oplysninger fra Xergi 2) Opgraderingsanlæg beregnet på grundlag af opl. fra Malmberg (se tabel 6/Bilag 3) Side 21 af 33

47 Tabel 6 Malmberg oplysninger vedr. afkastluft fra kulfilter (15 oc, 0 bar (g)) Nm³/h Kg/h Vol. % fordeling Enhed N , ,91 0,67 67,4 % O , ,06 0,18 17,9 % CH 4 17,99 12,88 0, ppm CO , ,10 0,13 12,8 % H 2O 152,92 122,98 0,02 1,7 % H 2S 0,59 0,90 0,00 66 ppm Total 8.995, ,85 1,00 Note: Se bilag 3b: Malmberg Mass Balance Den samlede lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i miljøgodkendelsen. Lugtgrænsen er forventet at blive fastsat, på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder, vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen og Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) anden udgave af Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde forventes det, at miljøgodkendelsen fastsætter følgende lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid: Tabel 7 Imissionsgrænsværdier for lugt Område Imissionsgrænse for lugt Ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i det åbne land 10 Sammenhængende bebyggelse/byområde 5 LE/m 3 Gaskedelanlæg og kulfilter Emission fra gaskedelanlæg og kulfilter reguleres af Miljøministeriets vejledning Luftvejledningen om begrænsning af begrænsning af luftforurening fra virksomheder (Vejledning Nr. 2,2001 med supplement fra 2008). Vejledningen angiver for kedelanlæg mellem 120 kw og 5 MW de emissionsværdier, som ses i nedenstående tabel 8. Kedelanlægget kan overholde emissionsgrænsværdierne. Udledningen af H2S fra kulfilteret overholder følgende krav: Tabel 8 Emission Gældende emissionsgrænseværdier Emissionsgrænse Enhed B-værdi 2) Enhed Bemærkning 1) Kedelanlæg 120 kw-5 MW CO 75 mg/nm 3 1 mg/nm 3 Skel 10% O 2 og 0 C NO x 65 mg/nm 3 0,125 mg/nm 3 Skel 10% O 2 og 0 C Kulfilter 23. Diffuse kilder H 2S 5 mg/nm 3 0,001 mg/nm 3 Skel 10% O 2 og 0 C Note: 1. Luftvejledning om begrænsning af begrænsning af luftforurening fra virksomheder (Vejledning Nr. 2,2001) 2. Miljøstyrelsens vejledning Nr. 2, B-værdivejledningen, 2002/suppl Øvrige processer i biogasanlægget er tilsluttet gassystemet ved at tanke er tætte og indbyrdes forbundne således at lugt ikke kan undslippe til omgivelserne. Side 22 af 33

48 Ensilage og lejlighedsvis dybstrøelse (fast gødning) opbevares i plansilo. Ensilagen har en svagt syrlig lugt som følge af fermenteringen. Ensilagen og gødning vil være afdækket med presenning el. lign. afdækningsmateriale for at forhindre iltning. Afdækning vil samtidig forhindre lugt i at blive emitteret fra det oplagrede materiale. Utætheder og spild forebygges ved løbende tilsyn med tæthed af tanke, overdækninger og belægninger og ved konsekvent rengøring af læsse-/lossehal og kørearealer. Uheld afhjælpes hurtigst muligt og evt. spild vil blive opsuget eller spulet væk, og tilføres modtagetank. 24. Afvigende emissioner I den første måned efter idriftsættelsen af første rådnetank, vil der være en mindre produktion af en gas der ikke kan brændes, fordi brændværdien er for lav, hvorfor gas-/luftblandingen udledes uforbrændt. Ikke brændbar gas fra senere idriftsatte rådnetanke blandes med brændbar gas fra allerede idriftsatte tanke til et forsvarligt brændbart forhold. Der forventes lugt af biogas og følgestoffer i de ca dage, på trods af, at gassen også i denne periode undergår rensning for svovlbrinte. Indkøringen omfatter også det biologiske svovlfilter. Biofilteret er baseret på biologisk omsætning ved hjælp af mikroorganismer og kræver en opstartsfase for at opnå optimal renseeffekt. Opbygning af en stabil population af mikroorganismer i biofilteret finder erfaringsmæssigt sted i løbet af 2-3 uger. Den samlede indkøringstid fra påbegyndt tilførsel af biomasse til rådnetankene er fyldte og til al gasproduktion kan anvendes i kedler og/eller motorer forventes at vare ca. 4 måneder. Nedlukning af enkeltdele i anlægget med henblik på rensning og vedligeholdelse vil evt. kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varskoet forudgående. 25. Beregning af afkasthøjder OML-beregningen tager udgangspunkt i lugtemissionen da denne har den højeste spredningsfaktor. Hvis de vejledende grænseværdier for det maksimale bidrag til koncentrationen i omgivelserne (Bværdi) kan overholdes for den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor, vil det samme være gældende for de øvrige emissionsparametre (tabel 9). Side 23 af 33

49 Tabel 9 Emissionsparameter til OML-beregning Kedelanlæg: Røggasmængde: Indfyret effekt kw fugtig m 3 (n,f)/h Luftoverskud 2,5 % O 2 tør m 3 (n,t)/h Emissioner: Kildestyrke Spredningsfaktor Data til OML CO 67,0 mg/sek 67 m 3 /sek 126,2 mg/m 3 SO x 23,2 mg/sek 93 m 3 /sek NO x 58,1 mg/sek 465 m 3 /sek 109,4 mg/m 3 Heraf NO 2 29,1 mg/sek 233 m 3 /sek 54,8 mg/m 3 Lugt LE/sek m 3 /sek µg/sek Biofilter: m 3 (n,f)/h Lugt (biofilter) LE/sek m 3 /sek µg/sek Rensingsgrad 85% Lugtenheder pr. m LE/m 3 e. filter Kulfilter: m 3 (n,f)/h Lugt (kulfilter) e. filter LE/sek 675 m 3 /sek µg/sek Rensingsgrad 85% Lugtenheder pr. m LE/m 3 e. filter H 2S 1) 1,9 mg/sek m 3 /sek 0,8 mg/m 3 Iltprocent 17,8 % O 2 Note: 1) Emission af H2S er regnet som maks. tilladelig emissionskoncentration jf. tabel 8 I OML-modellen beregnes den maksimale lugtemission på baggrund af de vurderede maksimale lugtkoncentrationer samt maksimale luftstrømme fra de enkelte kilder. Lugtemissionerne fra kilderne lægges sammen, hvorefter den maksimale lugtemission fra lugtfiltret beregnes under forudsætning af 85% lugtreduktion i lugtfilter, som er den renseeffekt som producenten vil give en garanti på: Σ(max. Lugtkoncentration (LE/m 3 ) max. Luftmængde (m 3 /s)) (1-0,85) = Max. Lugtemission (LE/s). Dette giver følgende beregnede emission, beregnet jf. vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen (eks. taget fra tabel 10: biofilter): LE/s µg/sek Resultatet angives således i lugtenheder pr. sekund med en midlingstid på 1 minut (fremkommet ved at gange med kvadratroden af 60) som inddateres i OML-modellen som mikrogram/sek, hvorved beregningsresultatet fremkommer som LE/m 3 (µg/sek). I OML-beregningen er der taget højde for områdets topografiske beskaffenhed i det der er regnet med jævnt stigende terræn (5 m) til de nærmest boende med en ruhedslængde på 0,1 svarende til åbent landbrugsområde uden gærder og levende hegn og med spredt bebyggelse på let kuperede bakker. Ligeledes er retningsbestemte data for bygninger på biogasanlæggets egen grund indlagt jf. nedenstående tabel 10. Side 24 af 33

50 Tabel 10 Generelle OML-data. Parameter Enhed Værdi OML-model Version /5.03 Ruhedsparameter [m] 0,1 Kote for virksomhed [m over DNN] - Generel bygningshøjde [m] 16 Retning Afstand Bygningshøjde Retningsafhængige bygningskorrektioner [ o ] [m] [m] Kilde 1 og 2 (Fælles skorsten) Koordinater (0,0) Receptorhøjde [m] 1,5 Receptorafstande [m] Terrænvariationer [m] 6 Ækvivalente kilder - Nej Nedadrettede afkast - Nej Vandrette afkast - Nej Ventilationshætte afkast - Nej Som bilag 6 er indsat resultatudskrift fra OML- beregninger. Resultaterne er beregnede koncentrationer af lugt, NOx og H2S. Beregningerne er udført efter Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder ved hjælp af programmet OML-multikildemodellen, version /5.03 og /6.01 til spredningsmeteorologiske beregninger. Der findes ikke officielle emissionsdata for lugt fra kedler der anvender biogas. I OML-beregningen er derfor anvendt data svarende til DGC s rapport: Energinet.dk miljøprojekt nr. 07/1882 for biogasfyret motoranlæg, selvom det må antages, at der vil være mindre lugtemission fra en kedel end fra en motor. I OML-beregning 6.1 er en worst case model, hvor det er forudsat, at gaskedlen er i drift alle årets timer og bliver fyret med biogas, og at kedlen emitterer lige så meget lugt som et motoranlæg. Med udgangspunkt i en konservativ tolkning af beregningsresultatet, således at lugtkoncentrationerne i alle punkter 360 grader rundt i en afstand af f.eks. 500 meter er aflæst, hvorefter den højeste værdi i den pågældende afstand er anvendt. Med en afkasthøjde fra lugtfilteret og kedelanlæg på 60 m over terræn ses ovenstående imissionsgrænsværdier at være overholdt med en fornuftig margen idet alle naboejendomme vil have en lugtbelastning < 10 LE/m 3. I OML-beregning. 6.2, der kan betegnes normalsituationen, er gaskedlen medregnet, men uden lugtemission, idet der anvendes bionaturgas, dvs. biogas renset for svovl og kuldioxid, en gaskvalitet der svarer til dansk naturgaskvalitet. Her opnår alle nærmest boende en lugtbelastning < 5 LE/m 3. Side 25 af 33

51 Med en maksimal udledning på ca / LE/s er lugtbelastningen ved den mest kritiske nabo (beliggende på Lervangsvej ca. 590 m fra afkastet i retning 30 O ) beregnet til 4 hhv. 3 lugtenheder/m 3. Denne ejendom og de omkringliggende ejendomme kan ikke betragtes som samlet bebyggelse, da ingen af ejendommene har en afstand på mindre end 200 meter til mindst 6 andre enkeltliggende ejendomme jf. bilag 8. I Heden By og Allested som ligger hhv. 970 m og 1080 m fra anlægget er lugtkoncentrationen i alle punkter 5 LE/m 3. De anførte skorstensdimensioner og renseforanstaltninger på anlægget vil sikre, at lugtkoncentrationen beregnet ved 1 minuts midlingstid ikke overskrider de anførte grænseværdier. For emissioner til luft ud over lugt er de beregnede koncentrationer af H2S og NOx viser, at med den beregnede skorsten på 60 meter ved procesenergianlægget hhv. 15 m ved kulfilteret, vil de forventede krav til bidrag i omgivelserne af NOx og H2S, kunne overholdes med særdeles god margin uden for anlæggets område. En uddybende beskrivelse af grundlaget for OML-beregningen findes som bilag 7. Spildevand 26. Afledning af spildevand 27. Udledning I separat fremsendt ansøgning søges om tilladelse til etablering af samletank til opsamling af spildevand. Der ønskes etableret l tank, der etableres i overensstemmelse med DS 432. På virksomheden produceres udelukkende sanitært spildevand fra mandskabsfaciliteterne. Der vil være ansat ca. 9 personer. Produktionen af spildevand vil svare til 1-2 parcelhuse. Spildevand ledes til samletank, der tømmes til renseanlæg. Alt organisk belastet spildevand fra biogasanlægget (vaske-/spulevand) opsamles og ledes til lagertank for gylle, hvorefter det udbringes sammen med det afgassede materiale. Ensilagesaft og regnvand fra plansilo føres til lagertank for afgasset materiale. Ikke forurenet regnvand fra befæstede arealer og tagflader afledes til forsinkelsesbassin i form af en grøft der etableres langs tankgårdens ydre vold, hvorfra det nedsives hhv. udledes. I separat ansøgning søges om tilladelse til årligt at nedsive hhv. udlede ca m 3 tag- og overfladevand. Der søges i separat ansøgning om tilladelse til udledning. 28. Tilslutning til spildevandsanlæg Der søges ikke om tilslutning til offentlig spildevandsforsyning. 29. Direkte udledning til vandløb ol. Der søges ikke om tilladelse til udledning af spildevand fra biogasanlægget. 30. Udledning af næringsstoffer til vandløb ol. Der udledes ikke næringsstoffer fra biogasanlægget til vandmiljøet. Side 26 af 33

52 Støj 31. Støj- og vibrationskilder Anlægsfasen Støjbelastninger i anlægsfasen vurderes normalt i forhold til højere støjgrænser end støjbelastninger i driftsfasen. Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes som udgangspunkt, at der ikke i anlægsfasen vil være problemer forbundet med at overholde støjgrænserne. Dette begrundes med, at særligt støjende aktiviteter i fornødent omfang begrænses til dagperioden, som er mindst støjfølsom. Der vurderes ikke at der forekomme væsentlige vibrationspåvirkninger af omgivelserne i anlægsfasen. Driftsfasen Den samlede støj fra anlægget skal overholde støjgrænser, som vil blive fastsat i anlæggets miljøgodkendelse. Støjgrænserne bliver fastsat på grundlag af udnyttelsen af naboområder. Det forventes, at miljøgodkendelsen vil fastsætte støjgrænser svarende til, at området udlægges til industri- og transportvirksomheder Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på 55/45/40 db(a), der skal overholdes inden for området. Der vil i driftsfasen forekomme ekstern støj fra kørsel på virksomhedens område samt stationær støj hidrørende fra bygningsudstråling og eksterne støjkilder. Det forudsættes, at kørsel forekommer i perioder med højeste støjgrænse dvs. mandag-fredag kl samt lørdag kl Kilderne til støj er hovedsagelig gasrensningsanlægget og røggasventilatorer. Interne støj i bygningerne overholder generelt Arbejdstilsynets støjgrænse er - 85 db(a), mens evt. motorer uden for bygninger vil skulle overholde de generelle støjkrav. 32. Støjdæmpende foranstaltninger Entreprenøren vil i sit endelige design sikre overholdelse af støjgrænserne i omgivelserne. Princippet for fastsættelsen af støjbetingelserne er, at den stationære støj forudsættes at forekomme alle dage døgnet rundt. Der anvendes således for den stationære støj støjbetingelser med udgangspunkt i de lave støjgrænser i den mest støjfølsomme periode, nemlig natperioden. Motorer m.m. placeret udendørs (f.eks. gasblæsere, omrører) skærmes om nødvendigt således, at støjkrav iht. arbejdsmiljø såvel som Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. 33. Støjberegning Ligeledes vil afkast fra kedelanlæg og lugtfilter bliver støjdæmpet. Der er foretaget beregning af støjbelastning dels fra trafik til og fra anlægget. Beregningsresultatet fremgår af bilag 9: Trafiksikkerhed og støjforhold (COWI). Der er endvidere gennemført en beregning af støjniveauet i de mest støjbelastede punkter i naboområderne, udført som Miljømåling ekstern støj efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj. Beregningen fremgår af bilag 10. Støjbidraget er beregnet i 6 referencepunkter i biogasanlæggets omgivelser. Beregningerne er foretaget efter Nordisk beregningsmetode for ekstern industristøj ved hjælp af programmet SoundPLAN. Kildestyrker er oplyst af leverandører, og er baseret på erfaringer fra lignende anlæg og anlægsdele. Side 27 af 33

53 Støjberegningerne viser, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved de mest udsatte boliger i landzone ikke overskrides. Tabel 11 Støjbelastning i de mest støjbelastede punkter Affald 34. Farligt affald 35. Affald 36. Genbrug Virksomheden producerer ikke farligt affald. Virksomheden producerer mindre mængder husholdningsaffald fra mandskabsfaciliteterne svarende til affaldsproduktionen fra et almindeligt parcelhus. Affaldet bortskaffes via almindelig dagrenovation. Andet affald f.eks. opsuget spild af brændstof, olie eller kemikalier opbevares i egnet emballage på tæt underlag og under tag indtil det kan bortskaffes af godkendt transportør. Affald genbruges i den udstrækning renovationsselskabet udnytter husholdningsaffald f.eks. til energiproduktion. Jord og grundvand 37. Jord og grundvand Beholdere og tanke etableres og drives i henhold til standardvilkårenes pkt Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og lugtfiltre udføres i materialer, der er bestandige og vanskeligt gennemtrængelige for fugtighed. Tanke og beholdere kan modstå påvirkninger ved brugen herunder ved fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse finder sted indendørs i læsse-/lossehal, hvor spild vaskevand m.m. ledes til modtagetank for gylle. Alle nedgravede tanke og beholdere samt beholdere placeret på jorden forsynes med omfangsdræn med inspektionsbrønd med mulighed for prøveudtag. Tanke og beholdere hævet over jorden forsynes med fundament og opsamlingsrende. Al rengøring af transportudstyr foregår i læssehallen, og vaskevand ledes til modtagetank for gylle. Overjordisk tank for diesel sikres mod påkørsel. For oplag af energiafgrøder etableres afløb til modtagetank for gylle. Arealet indrettes i henhold til krav for ensilagepladser. 38. Basistilstandsrapport Det fremgår af Listebekendtgørelsen 7, at bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra en aktivitet omfattet af bilag 1, skal udarbejde en rapport Side 28 af 33

54 med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basis-tilstandsrapport) i forbindelse med godkendelse jf. miljøbeskyttelseslovens 33 (Miljøgodkendelse). Det aktuelle anlæg frigiver som udgangspunkt ikke farlige stoffer der er truende for jord eller grundvand og samtidig etableres anlægget på jomfruelig landbrugsjord. Det anses derfor ikke for relevant at udarbejde basistilstandsrapport for arealet hvor anlægget etableres. Egenkontrolprogrammet vil løbende følge evt. lækager der kan udgøre en trussel for jord og grundvand, og tanke vil være omfattet af Bekendtgørelse om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft, der indebærer at der mindst hvert 10. år skal foretages kontrol af beholderen af en autoriseret kontrollant for styrke og tæthed. Ved ophør af virksomheden skal området bringes tilbage til en standard svarende til landbrugsjord. Det anses på den baggrund ikke for relevant, at der for et nyt biogasanlæg, der etableres på et område i markdrift, udarbejdes basistilstandsrapport efter reglerne i Godkendelsesbekendtgørelsens 13. I. Vilkår og egenkontrol 39. Forslag til vilkår og egenkontrolprogram Standardvilkårene anses alle for værende relevante for virksomheden, og anlægget bliver etableret og vil blive drevet i henhold til disse vilkår. Som en del af idriftsættelsesfasen udarbejdes en strategi for drift og vedligehold af anlægget således, at der sikres fokus på lugtproblematikken efter etablering af anlægget. Det skal sikres, at lugt forebygges og minimeres samt, at uventede situationer, der kan give anledning til lugt, håndteres hensigtsmæssigt. Der vil desuden være fokus på valg af driftsleder til anlægget. Daglig fokus på forhold omkring rengøring, vedligehold samt opfølgning i form af kontrol af anlægget er således væsentlige parametre for at sikre, at der ikke opstår lugtgener samt, at der opretholdes god kontakt til myndigheder og naboer. Driftslederen skal have den fornødne indsigt i anlæggets systemer. Tiltag i forhold til at reducere lugt fra anlægget vil således ud over de tekniske løsninger være at fastholde fokus på lugt i den daglige drift. Dette gøres gennem: Dokumenteret ledelsessystem Fastsættelse af målsætninger og mål Udarbejdelse af driftsinstruks Fremgangsmåde ved borger- og myndighedskontakt ved evt. lugt SRO systemer Egenkontrolprogram Ved en fastsættelse af mål med hensyn til lugt, vil der i driftsinstruksen blive taget højde for, at disse mål kan både måles, evalueres og ageres på. Følgende vil således være en del af driftsinstruksen: Instrukser for gennemførelse af daglige samt lejlighedsvise drifts- og vedligeholdelsesopgaver Procedure for egenkontrol af lugtpåvirkning Instrukser for indsamling af data til vurdering af lugtpåvirkning Håndtering af uheld samt afvigende driftssituationer Opfølgning på anlæggets delelementer i forhold til levetider Retningslinjer for ajourføring i forhold til lovgivning Instrukser for løbende tilsyn med inspektionsbrønde og udtag af prøver Side 29 af 33

55 Instruks vedr. kontakt til borgere og myndigheder i forbindelse med sager omhandlende lugt. Informering af både naboer og myndigheder skal prioriteres højt således, at der fra anlæggets start lægges op til konstruktiv dialog. Når der sker uforudsete hændelser på anlægget, der kan resultere i lugt til omgivelserne, skal borgere i umiddelbar nærhed af anlægget samt myndigheder informeres. Ligeledes skal der informeres forebyggende, når der planlægges gennemførelse af aktiviteter, der erfaringsmæssigt giver anledning til lugt. SRO system SRO systemet (Styring, Regulering og Overvågning) på anlægget anvendes som en del af overvågningen af lugtpåvirkningen af omgivelserne. Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med aktuelle driftsforhold og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. En driftssituation, der giver anledning til f.eks. åbning af en sikkerhedsventil eller afbrænding af overskudsgas i gasfakkel, vil således potentielt kunne give anledning til lugt i omgivelserne. Øvrige tiltag Driftsleder og driftspersonale skal uddannes således, at de har den tilstrækkelige viden til at kunne drive anlægget efter den fastsatte målsætning om at undgå lugtgener. Der udarbejdes plan for uddannelse/efteruddannelse. Gennem den daglige drift af anlægget sikres fokus på de standarder og mål, der er sat for drift og vedligehold med henblik på at minimere lugt. På lidt længere sigt systematiseres dette arbejde gennem implementering af et ledelsessystem. J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld 40. Oplysning om særlige emissioner ved driftsforstyrrelser. Efterfølgende beskrivelse referer til den type driftsforstyrrelser eller uheld der er beskrevet i afsnit 41. Overfyldning. Hvis en tank overfyldes vil gylle (rå eller afgasset) kunne løbe i overløb. Skumning. Ved stormgæring vil skummende gylle kunne løbe i overløb, samt løbe i gasrør. Overtryk. Ved opbygning af overtryk (mbar) i tanke kan overdækninger blive ødelagt og metan frigivet til omgivelserne. Eksplosioner. Da gassen opbevares trykløst er der ikke risiko for eksplosion. 41. Foranstaltninger truffet til imødegåelse af driftsforstyrrelser Overfyldning. Alle tanke forsynes med niveaumåling med alarm ved for højt niveau samt sikkerhedsniveaumåling med alarm. Alarm ved højt niveau = makimalt niveau minus indholdet af én tankbil, gives i læssehal samt på styresystemet. De primære reaktortanke forsynes med overløbsrør med vandlås. Evt. udledning gennem overløbsrør ledes til modtagetank for gylle, og der gives alarm ved flow i overløbsrør. Skumning. Højt proteinindhold i biomassen kan erfaringsmæssigt give problemer med skumning i primære rådnetanke. Risikoen for opskumning reduceres med en driftsstrategi baseret på stabile, ensartede leverancer af gylle og affald/afgrøder. Opskumning kan detekteres elektronisk via SRO-anlægget, men vil ofte medføre skum i overløbsrør og evt. i gasrør, som efterfølgende må rengøres. Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiveret miksning og udpumpning fra den skummende tank og ved evt. tilsætning af jordbrugskalk. Overtryk. Hvis der produceres mere gas, end der er afsætning for til lager, energianlæg og eksport, vil der opstå overtryk. På anlægget er der som nævnt installeret gasfakkel (flare) som automatisk tændes ved overskud af gas. Trykstigning i gassystemet vil derfor udelukkende kunne optræde ved utilsigtet Side 30 af 33

56 tilstopning af gasrør, hvilket ved iagttagelse passende konstruktionsmæssige forholdsregler, vil være nærmest utænkeligt. Overtryk udløses ved hjælp af sikkerhedsventiler, der lader gassen undslippe til det fri. Sikkerhedsventiler lukker, når trykket atter er under aktiveringstryk. Alle tanke tilsluttet gassystemet forsynes med sikkerhedsventiler (tryk/vakuum). Eksplosioner. Under visse betingelser, kan biogas i kombination med luft danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for brand og eksplosioner er størst tæt på rådnetanke og gaslagre. Særlige sikkerhedsforanstaltninger må iagttages ved opførelse og drift af biogasanlæg jf. AT s vejledning. Unit Biogas Naturgas Propan Metan Hydrogen Brændværdi [kwh/m³] Rumvægt [kg/m³] 1,2-0,7 2,01 0,72 0,09 Antændelses temp. [ C] Eksplosiv gas-/luftblanding [Vol.-%] ,4 15 1,7-10,9 4,4-16, I tabellen herover sammenlignes biogas med andre gasser med hensyn til eksplosionsvillighed. Risikoen for brand eller eksplosion i biogas er mindre end ved sammenlignelige brændstoffer. Det anses ikke for sandsynligt, at eksplosioner vil forekomme under iagttagelse retningslinjerne i AT-vejledning af februar 2002: Projektering og drift af biogasanlæg, der følges. Gassystemet er sikret som følger: Alle lukkede tanke forsynes med tryk-vakuumventiler Kondensatbrønd og reaktorer udføres med vandlås så gas indesluttes Gasfakkel (nødfakkel) styres af reaktortrykket og gaslagerfyldstanden Lavtryksgaslager med fyldstandsmåling Sikkerhedsventil på lavtryksgaslager Udførelse i henhold til forskrifterne i Gasreglementet afsnit B-4 og ATEX direktivet 1999/92/EF Spild af materiale. Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne indrettes så biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og at overfladevand fra pladsen ledes til opsamlingsbeholder. Påkørsel af tankanlæg. Motorbrændstof opbevares i overjordisk tank sikret mod påkørsel. Påfyldningsstuds samt aftapningsanordning på tanken placeres inden for konturen af den tætte belægning med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. SRO-anlæg. Anlægget forsynes med overvågning og alarmanlæg, der giver besked til driftspersonalet ved driftsforstyrrelser via personsøger el.lign. Ved driftsforstyrrelser generelt stoppes den aktuelle maskine, og der gives en alarm til den driftsansvarlige via anlæggets styringsanlæg. 42. Foranstaltninger for at begrænse virkninger af uheld for mennesker og miljø Der er ved indretning af biogasanlægget og ved egenkontrolprogrammet taget alle mulige hensyn i forhold til at forhindre uheld. Såfremt anlægget og udstyret vedligeholdes og drives forskriftsmæssigt, vil risikoen for personskader eller alvorlige miljøuheld kunne sammenlignes med almindelig industri eller en varmecentral. Alle uregelmæssigheder, som kræver øjeblikkelig afhjælpning, registreres via tilkaldealarm på SRO-anlægget. Side 31 af 33

57 Skulle det pga. flere samtidige svigt alligevel ske, at en tank overfyldes eller der sker uheld ved aflæsning der resulterer i udstrømmende gødning eller der opstår en stormgæring, vil det naturlige fald på grunden hvor anlægget etableres sikre at udstrømmende gylle vil samles i det med jordvolde inddæmmede område omkring tankanlægget, hvorfra det kan opsuges og behandles i anlægget. Der kan være risiko for at eksplosionsfarlige og sundhedsskadelige stoffer og materialer er til stede i et opstartet biogasanlægs forskellige rør- og beholderafsnit. Reparationsarbejde der indebærer åbning af anlægget, vil derfor blive omhyggeligt planlagt og udført. Det vil blive indskærpet de ansatte, som passer anlægget, at ethvert indgreb der indebærer åbning af anlægget, f.eks. i forbindelse med tømning og rengøring - kan udgøre fare, hvis der ikke er truffet passende og konkrete forholdsregler. Leverandørens anvisninger for drift og vedligehold vil indgå i planlægningen. Personale på anlægget vil i disse situationer være udrustet med gasdetektorer for at forhindre at de uforvarende opholder sig i giftige eller eksplosive gasser. Reparationsarbejde der indebærer åbning af anlægsdele vil altid kræve deltagelse af mindst to personer. K. Ikke teknisk resume En gruppe landmænd i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker sammen med NGF Nature Energy A/S at etablere et biogasanlæg nordvest for Heden i Faaborg-Midtfyn Kommune. Til formålet har parterne dannet Nature Energy Midtfyn A/S. Anlægget skal behandle gylle og gødning fra landbrug på Syd- og Midtfyn. Den behandlede mængde svarer til ca. halvdelen af den samlede mængde gylle og gødning som produceres af husdyr i kommunen. Ud over gylle og gødning skal biogasanlægget anvende restprodukter fra landbruget (bl.a. halm og foderrester), energiafgrøder samt restprodukter fra industrien og evt. kildesorteret husholdningsaffald. Biogassen renses til naturgaskvalitet og sendes i en ny gasledning til Naturgas Fyns M/R-station ved Allested hvor den fødes ind på naturgasnettet. Som grundlag for etablering af biogasanlægget ved Heden har Faaborg-Midtfyn Kommune udarbejdet en VVM-redegørelse og på dette grundlag vedtaget et kommuneplantillæg og en lokalplan for området. Kommunen skal desuden for, at anlægget kan etableres give en tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Gruppen af landmænd har arbejdet på realiseringen af planerne om et biogasanlæg i flere år. Arbejdet tager udgangspunkt i Faaborg-Midtfyn Kommunes klimaplan. Anlægget var oprindeligt planlagt placeret ved lossepladsen ved Sandholt-Lyndelse, og biogassen skulle leveres til fjernvarmen i Faaborg. Under planlægningen stod det imidlertid klart, at gassen ikke kunne afsættes til Faaborg, men derimod til nye fjernvarmeområder i kommunens nordlige del, hvilket gav anledning til ønsket om at anlægget blev placeret længere mod nord. Imidlertid er tilslutningen til fjernvarmesystemet i Nr.Lyndelse ikke forløbet som forventet, hvorfor gassen i stedet tilføres naturgasnettet ved Allested. Der er inden udpegningen af lokaliseringen vest for Heden vurderet en række alternativer, men lokaliteten ved Heden anses for den bedste, da anlægget her kan indpasses i landskabet, ligesom der her er gode tilkørselsforhold og nærhed til den gylle og gødning, der afhentes hos landbruget, samtidig med at der er passende afstand til naboer og naturinteresser. Den vigtigste råvare til fremstilling af biogassen er gødning fra landbruget. Det meste af gødningen tilføres i form af flydende gødning - gylle. Denne afhentes af biogasselskabets tankbiler på landbrugsejendommene og køres til biogasanlægget. Her aflæsses gyllen i en hal via lukkede rørsystemer. Efter aflæsning vaskes tankbilen, og den fyldes med afgasset gylle, der køres retur til landbruget, hvor den lagres i deres tanke, inden den udbringes som alm. gylle. Den afgassede gylle udbringes efter de regler der gælder for almindelig gylle, men den lugter langt mindre end den oprindelige gylle. Biogasanlægget tilføres desuden fast gødning fra landbruget (især dybstrøelse) og restprodukter som halm. Dette Side 32 af 33

58 køres til biogasanlægget i lastbiler og aflæsses indendørs. Der kan forekomme korttidslagring af dybstrøelse udendørs som det kendes fra landbruget dog bliver dybstrøelse, der lagres på biogasanlægget overdækket. Endelig vil biogasanlægget behandle restprodukter energiafgrøder (især majsensilage) der lagres i plansilo som det kendes fra landbruget samt restprodukter fra industrien der indendørs aflæsses direkte i tank. Biogasanlægget opbygges, som det kendes fra andre danske biogasanlæg. Der anvendes således kendt og afprøvet teknologi. Al håndtering af gødning og anden biomasse på anlægget foregår i lukkede rørsystemer og gastætte tanke. Anlægget forsynes med lugtfilter, således at det ikke giver anledning til lugtproblemer for naboer. Entreprenøren udarbejder, inden for de rammer der bliver givet i lokalplanen og miljøgodkendelsen, det endelige design af anlægget. Biogasanlægget udformes, således at det sikres, at der ikke sker forurening af omgivelserne. Der stilles således krav til materialer, der anvendes til tanke m.m. og til løbende kontrol og inspektion. Desuden er der blive krav til støj og lugt fra anlægget. Anlægget lokaliseres i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), hvorfor der stilles særlige krav til, at der ikke kan ske en udsivning af næringsstoffer og andre stoffer, der er skadelige for drikkevandet. Side 33 af 33

59 Bilag 1: Oversigtsplan - principskitse placering af anlægsdele

60

61 Bilag 2: Afvandingsplan

62 VANDSTIK Nøgleboks for redningsberedskabet Grøftsystem SAMLEBRØND FOR GRØFT DK: ~34,40 BK: ~33,80 Skydeport Bygning 7 Vejebro Vejebro ikke afklaret SAMLEBRØND FOR GRØFT DK: ~34,40 BK: ~33,90 NB DK: ~34,80 UK: ~34,10 L-elementer SANDFANG Lager - Energiafgrøder L-elementer Bygning 1 - Administration ok asfalt 35,000 GK 35,150 OPSAMLINGSTANK FOR SPILDEVAND x 34,80 RB DK: ~34,80 BK: ~33,60 Diesel påfyldning SANDFANG OG OLIEUDSKILLER NB DK: ~34,70 UK: ~34,00 x 34,80 Belægning ca. 35,000 RB DK: ~34,90 BK: ~33,40 PROCES-AFLØB Fortank /efterlagertank GK 35,150 Bygning 3 - Modtagebygning Bygning 2 - Teknikbygning PROCES-AFLØB FØRES TIL TANK Veksler REGNVANDS- RESERVOIR GK 35,150 OVERLØBSBYGVÆRK EKSISTERENDE DRÆNBRØND. NØJAGTIG PLACERING UKENDT Fortank 3000 m³ Veksler PB PUMPEBRØND FOR REGNVAND TIL GRØFT Efterlagertank PB: PUMPEBRØND FOR PROCESVAND PROCES-SPILDEVANDFortank PUMPES TIL EFTERLAGER industriaffald MR-anlæg Gasrenser Gasopgradering (BUP) Trafo Bygning 4 - Kedel-/vekslerbygning GK 35,150 Veksler SF DK: ~34,90 UK: ~ Tip og mix tank Luft AFVANDING ind BIOFILTER FØRES TIL PROCES Vold x 34,80 Grøft Vold INDLØBSBRØND Sekundær reaktor Bygning 8 34,500 OPSAMLINGSTANK FOR GENANVENDELSE AF REGNVAND MED TILBAGEPUMPNING TIL RESERVOIR I BYGNING 2 Skorsten Luft ud Biofilter NOTER & SIGNATURER: ALLE KOTER ER VEJLEDENDE OG SKAL KOORDINERES MED TILSYNET INDEN UDFØRELSEN. KOTER ER ANGIVET I HHT. DVR. Primær reaktor Bygning 8 KLOAK UDFØRES I NORMAL KONTROL- OG SIKKERHEDSKLASSE. ALLE UBENÆVNTE LEDNINGER I JORD ER PVC 110, MEN KLASSE S HVOR LEDNINGER FØRES UNDER KØREAREALER. PÅ GRUNDEN FOREKOMMER HÅNDTERING AF FØLGENDE AFLØBSSYSTEMER: Fakkel Primær reaktor Bygning 8 FASKINE KASSETTER 360 STK. ANLÆGSBREDDE: 1,0 M (2 kassetter) ANLÆGSHØJDE: 0,8 M (2 kassetter) ANLÆGSLÆNGDE: ~ 90 m VOLUMEN: ~72 m³ SPILDEVAND: ALMINDELIGT SPILDEVAND FOR VELFÆRDSLOKALER FRA BAD, TOILETTER OG KØKKEN. AFLØB FØRES TIL OPSAMLINGSTANK. PROCES-SPILDEVAND: VED SPULING AF LASTBIL-HJUL M.M. OPSAMLES GRÅT SPILDEVAND MED SVAGE OPLØSNINGER AF DESCINFINCERENDE MIDLER OG PUMPES TIL PROCESANLÆG. LIGELEDES OPSAMLES REGNVAND FRA BIO-LAGER OG INDPUMPES TIL PROCESANLÆG. (EFTERLAGERTANK). Vold Grøft REGNVAND: REGNVAND PÅ TAGE OG BELÆGNINGSAREALER FØRES TIL GRØFTESYSTEM FOR OPSTUVNING OG NEDSIVNING. EGENTLIG NEDSIVNING PÅREGNES IKKE PGA. GÆLDENDE JORD- OG GRUNDVANDSFORHOLD, DOG FORVENTES AT REGNVAND FORDELES I DE ØVRE JORDLAG OVER TID. FRA GRØFTER ETABLERES OVERLØB VIA EKSISTERENDE DRÆNBRØND TIL RECIPIENT. EN DEL AF REGNVANDET OPSAMLES OG GENANVENDES VED SPULING OG BEHANDLES EFTERFØLGENDE SOM PROCES-SPILDEVAND. DRÆN: DER MEDREGNES TRADITIONEL OMFANGSDRÆN OM BYGNINGER. DRÆNVAND TILLEDES REGNVANDSSYSTEM VIA SANDFANG OG VANDLÅS. ROTTESPÆRRE UDFØRES SOM FAB. NORDISK INNOVATION TYPE TX11. SPILDEVAND - NYE UBENÆVNTE LEDNINGER ER Ø REGNVAND - NYE UBENÆVNTE LEDNINGER ER Ø DRÆNLEDNING EKSISTERENDE "SKEL-BRØND" DIGE / VOLD OM BASSIN 34,34 UDLØBSBRØND OG BYGVÆRK FOR BASSIN-INDLØB 34,50 TB: TAGNEDLØBSBRØND Ø 315 PVC MED 35 LTR. SANDFANG OG VANDLÅS. 33,48 BASSIN? 32,4 LEDNINGSFALD CA. 1,5-2,0 M REGNVAND FRA VEJAREALER FØRT TIL PUMPEBRØND 33,90 AFVANDING AF VEJE MED NEDLØBSBRØNDE PRINCIPTVÆRSNIT I VEJ 1:50 TN: TAGNEDLØB FØRT SOM TØRLEDNING TIL FÆLLES VANDLÅS OG SANDFANG NB: NEDLØBSBRØND I BELÆGNINGER 315 PVC MED SANDFANG, VANDLÅS OG STØBEJERNSRIST FOR TUNG TRAFIK: DRÆN FOR VEJKASSE FØRES TIL NB. UK=UDLØBSKOTE (~ 110 CM UNDER DK). RB: RENSEBRØND 315 PVC. MED BETONKEGLE OG DÆKSEL, SF: SANDFANG Ø315 PVC. MED SANDFANG, VANDLÅS, BETONKEGLE OG DÆKSEL. UDLØBSKOTE CA. 30 CM OVER BUNDKOTE. NEDSIVNINGSFASKINE VIA PLASTKASSETTER. PB: PUMPEBRØND VANDLEDNING KUN VIST TIL ORIENTERING. EJ NØJAGTIG PLACERING. FJERNVARME FREMLØB OG RETUR KUN VIST TIL ORIENTERING. EJ NØJAGTIG PLACERING. FORELØBIG TRYK. DENNE TEGNING ER UNDER REVISION A HOVEDPROJEKT NATURBIOGAS MIDTFYN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S... ØLHOLM BYGADE TØRR ING TLF FAX SITUATIONSPLAN LEDNINGER I TERRÆN 1:400 BN F117 (50)0.01A

63 Bilag 3: Procesforløb

64 Proces varme Kedel på biogasanlæg MWh/år MWh/år kw varme kw varme Flydende gødning t/år 6% TS Biogas Gasrensning Ngas Fyn modtagestation Naturgas Fyn MRstation m3 biogas m3 renset biogas Fast gødning m3 CH4/år m3 CH4/år MWh/år MWh/år t/år MWh/år MWh/år kw (gns) kw (gns) 30% TS Proces el Energiafgrøder mm MWh/år t/år 571 kw (gns) 30% TS Primære rådnetanke t/år t TS/år t N/år 335 t P/år Sekundær rådnetank og efterlager Kategori 3 affald Hygiejnisering Genvunden varme t/år t/år MWh/år 15% TS TS 913 kw (gns) Produktion af energiafgrøder Afgasset biomasse ' ha græs 40 t/ha t/år 500 ha majs 40 t/ha t TS/år 500 ha totalt t N/år 60 t N 120 kg N/ha t NH4'n/år t afgasset 5,5 kg N/t 335 t P/år Flydende gødning t/år t TS/år t N/år t NH4'n/år 324 t P/år ha

65 Project: NGF, BUP, Midtfyn Stripper Air (after AC-filter) Size: GR28 Methane level: 0,6 Stripper Air (before AC-filter) V = 9049 Nm 3 /h V = 9049 Nm 3 /h CH 4 = 2000 ppm Date: Revision: 0 CH 4 = 2000 ppm CO 2 = 12,8 % Designer: Bonnie Hansson CO 2 = 12,8 % N 2 = 67,4 % N 2 = 67,4 % O 2 = 17,9 % NOTE! O 2 = 17,9 % H 2 O = 1,7 % The calculated mass balance is one of the equilibriums H 2 O = 1,7 % H 2 S = 1 ppm that can occur, depending on incoming volumes, H 2 S = 66 ppm concentrations and parameter settings in the plant. Active Stripper air Carbon filter Product gas V = 1831 Nm 3 /h CH 4 = 97,3 % CO 2 = 2,1 % N 2 +O 2 0,6 % H 2 S 3,3 ppm Condensate H 2 O 1,0 kg/h Raw gas Composition of dry raw gas V = 3000 Nm 3 /h CH 4 = 60,0 % Water Exchange CO 2 = 39,7 % Condensate Condensate H 2 O 0 m3 /day N 2 +O 2 0,3 % H 2 O 150 kg/h H 2 O 21,8 kg/h H 2 S 200 ppm Incoming Air V = 7826 Nm 3 /h Saturated with water CH 4 ~ 2 ppm H2O 172 kg/h CO 2 ~ 0,04 % N 2 ~ 78,0 % O 2 ~ 20,7 % H 2 O ~ 1,2 % Malmberg Water AB Mass balance Page 1 of 1

66 Bilag 4: Potentielle lugtkilder

67 Beskrivelse af potentielle lugtkilder Biogasanlæg normal drift Plansilo til energiafgrøder mm Energiafgrøder og anden våd landbrugsbiomasse lagres ved ensilering i en plansilo. Lagring foregår afdække med plast. Udtag foregår fra mindre åbent område. Ved arbejdstids ophør afdækkes ensilagen. Transport af ensilage fra plansilo til indfødning i faststofhal finder sted med frontlæsser. Faststofhal Faststofhallen opbygges med 2 spor til aflæsning af faste biomasser i en tipgrav, hvorfra en automatiseret kran fører biomassen til neddeler hvorfra den ledes til en mixertank hvor biomassen blandes med flydende biomasse, neddeles og opvarmes inden blandingen tilføres rådnetankene. Faststofhallen holdes lukket undtagen ved ind- og udkørsel. Industrihal I industrihallen foregår aflæsning af industriel biomasse til hygiejnisering ved bagtip. Biomassen neddeles i modtagetanken inden den føres til hygiejniseringstanken hvor biomassen opvarmes og holdes på 70 o C i en time inden det føres direkte til udrådning. Industrihal, -tank og hygiejniseringsmodul etableres med et konstant undertryk gennem ventilation. Modtagehal Modtagehallen for flydende gødning opbygges med 2 spor til aflæsning af faste biomasser via bagtip og til af- og pålæsning af biomasse ved pumpning. Modtagehallen etableres med et konstant undertryk gennem ventilation. Flydende gødning Når en tankbil med gylle ankommer, åbnes indkørselsport. Bilen kører ind, og porten lukkes. Pumpesnablen sættes i aflæssestudsen, og gylle pumpes til gyllefortanken. Snablen føres herefter til pålæsningsstudsen, og bilen fyldes med afgasset biomasse. Fortrængningsluften fra bilens tank holdes herved inde i hallen og håndteres således i hallens ventilationssystem. Ved den pågældende aflæsnings og pålæsningsmetode sker der ingen eller kun minimal spild. Efter påfyldning rengøres bilen evt. ligesom evt. spild bortspules og ledes til biogasanlæggets fortank. Herefter åbnes udkørselsporten. Bilen kører frem, og porten lukkes. Halventilationen behandles i biofilter. Fastmasse Aflæsningen af lastbil med bagtip finder sted på følgende måde. Porten åbnes. Bilen bakker ind. Porten lukkes, og bilen bakker til aflæsningsrampe. Biomassen tippes i aflæssegrav. Containeren rengøres, porten åbnes, bilen kører ud.

68 Halventilationen samt undertryksventilation fra aflæssegruberne behandles i biofilter. Industriel biomasse Porten åbnes. Bilen bakker ind. Porten lukkes, og bilen bakker til aflæsningsrampe. Biomassen tippes i modtagetank. Containeren rengøres, porten åbnes, bilen kører ud. Modtagetanken er forsynet med tætsluttende låg, og ventileres konstant med øget ventilationsmængde under aflæsning. Materialet tilføres fortank gennem et lukket system. Mixtank Hygiejniseringstank Lagertank I mixtanken tilføres og opblandes flydende og faste biomasser under omrøring. Dette kan give anledning til lugtemission der håndteres gennem konstant ventilering og rensning af luften i biofilter. Biomasse tilføres tanken tilpumpet fra fortanke eller tilførsel af faste biomasser via neddeler fra aflæssegruben. Luftmængden håndteres af ventilationssystemet og biofilteret. Biomasse med krav om hygiejnisering opvarmes til 70 o C i 1 time før udrådningen. Hygiejniseringstanken sikres mod lugtudslip ved at holde denne under konstant undertryk via ventilationssystemet og biofilteret. Afgasset biomasse tilføres lagertank hvor der vil der ske omrøring og en begrænset efterafgasning. Lagertanken overdækkes med diffusionstæt plastmembran. Tanken er tilsluttet gassystemet som opsamler gasser dannet ved afgasningen. Der forventes derfor ingen emission af lugtstoffer fra lagertanken. Gassystem Overtryksventiler Biogasreaktorerne og lagertanken forsynes med overtryksventiler, der skal sikre mod forøget gastryk ved svigtende gasaftag. Overtryksventilerne på rådnetankene etableres med sideafkast, der sikrer, at eventuel skumdannelse og væske via lodret kanal ledes til efterlagertanken, hvorimod eventuelt gasudslip fra ventilerne vil udledes til atmosfæren. Endvidere etableres overtrykventiler på hygiejniseringstank. Overtryksventiler er sikkerhedskomponenter, som forventes at åbne sjældent - enkelte gange i anlæggets levetid (højt 1 gang om året) og i så fald med ganske få kubikmeter. Der foretage jævnlige eftersyn for at sikre funktionen af ventilerne. Gasrensning Rensning af gassen for H2S foregår som en biologisk proces, hvor bakterier omsætter svovlbrinten til ren svovl, der afsættes i det afgassede materiale. Processen foregår i en separat scrubber under tilsætning af teknisk ren ilt. Den dannede svovl (der stammer fra biomassen) bringes med den afgassede gylle tilbage til jorden. Her ud over renses gassen for indholdet af CO2, hvorved gassen opnår kvalitet svarende til naturgas, men som følge af sin oprindelse betegnes bionaturgas.

69 CO2 og metan har forskellig opløsningsgrad i vand, hvilket udnyttes i vandscrubberanlægget. Indkommende biogas komprimeres i to trin til absorptionstrykket. Gassen afkøles og ledes til bunden af absorptionskolonnen. Højt tryk og lav temperaturer gør absorbtionen mere effektiv. Absorptionskolonnen er fyldt med plastikringe, der giver en større reaktionsoverflade. Vand siver fra toppen af kolonnen og absorberer kuldioxid og restindhold af svovlbrinte. Metan stiger til toppen af kolonnen, klar til at blive tørret ved yderligere afkøling. I de næste to kolonner reduceres først metanslip ved at gassen recirkuleres, og siden frigives gasformige komponenter fra procesvandet. Disse afledes via lugtfilter og afkast. Kompressorer anbringes i støjisoleret container. Gaslager Gasfakkel Gaslageret er på ca m 3 indeholder bioenergianlæggets lager af biogas, og har til formål at virke som buffer mellem gasproduktion og gasaftag. Biogaslageret opbygges af en fleksibel gastæt dobbelt plastmembran. Gasfaklen etableres til afbrænding af produceret biogas som en sikkerhed, hvis biogasanlægget producerer mere gas, end der kan forbruges og afsættes fra anlægget. Anvendelse af gasfaklen skal undgås, idet det er spild af anvendelig biogas, men når den anvendes kan en mindre mængde biogas slippe ud i omgivelserne uforbrændt hvilket kan give anledning til lugt. Da gasfaklen kun tages i brug i nødsfald og da i en kort periode, etableres ikke afværgeforanstaltninger. Erfaringer fra tilsvarende anlæg viser at flaring forekommer ca. 1 gang årligt. Ud over de nævnte potentielle lugtkilder er der selve ventilationssystemet. Det giver i sig selv giver ikke anledning til lugt. Megen af den luft, der ventileres bort fra biogasanlægget, er dog af en meget korrosiv karakter. Der er derfor stillet store krav til levetiden af ventilationsanlægget, således at utætheder undgås, idet disse kan give anledning til lugt til omgivelserne. Der føres regelmæssige tilsyn med anlægget tilstand for at forebygge lækager. Biogasanlægget - Mulighed for lugt ved ikke-normal drift Der kan forekomme lugt fra anlægget fra ikke-normale driftssituationer som: Rensning af tanke. Der vil være behov for rensning af fortanke ca. 1 gang årligt. Dette skyldes at der med gyllen tilføres sand som vil bundfælde i tanken. Tanken tømmes hvorefter den åbnes og ventileres og sand fjernes manuelt. Tanken vil være åben i ca. en arbejdsdag. Rensning af svovlrensefilter. Svovl fjernes fra biogassen vha. biologisk filter. Dette filter består at fyldlegemer i en tank. Fyldlegemerne kan blive dækket af svovl som renses af ved at åbne filteret og udtage fyldlegemerne, vaske dem (vand afledes til lagertank for afgasset gylle) og genplacere dem i tanken. Dette vil tage ca. 1 arbejdsdag og vil maksimalt forekomme én gang pr. år, sandsynligvis sjældnere.

70 Udslip af urenset biogas. Biogasanlæggets rådnetanke er af sikkerhedsmæssige grunde forsynet med sikkerhedsventiler. Disse aktiveres ved højt tryk i rådnetankene. Dette vil normalt ikke forekomme da for høj gasproduktion vil blive afbrændt i anlæggets fakkel og hermed ikke give anledning til gasudslip med lugt til følge. Det kan i Miljøgodkendelsen til anlægget indskærpes, at ved disse ikke-normale hændelser skal biogasanlæggets driftspersonale give besked til naboer til anlægget f.eks. vha. SMS som det kendes fra gylle-sms.

71 Bilag 5: DLR s vurderinger af forventede lugtkoncentrationer

72

73

74 Bilag 6: OML beregning

75 Udskrevet: 2014/10/30 kl. 15:05 Dato: 2014/10/30 OML-Multi PC-version /5.03 Side 1 Danmarks Miljøundersøgelser Licens til PlanAction, Møllegade 32, 8000 Århus C C:\OML_Data\Fåborg\Nyt projekt Heden.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 2 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 5.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m.

76 Udskrevet: 2014/10/30 kl. 15:05 Dato: 2014/10/30 OML-Multi PC-version /5.03 Side 2 Danmarks Miljøundersøgelser Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt NOx H2S Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Skorsten Biofilte ACfilter E-03 Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshjøde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

77 Udskrevet: 2014/10/30 kl. 15:05 Dato: 2014/10/30 OML-Multi PC-version /5.03 Side 3 Danmarks Miljøundersøgelser Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 3: Retning Højde[m] Afstand[m]

78 Udskrevet: 2014/10/30 kl. 15:05 Dato: 2014/10/30 OML-Multi PC-version /5.03 Side 4 Danmarks Miljøundersøgelser Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

79 Udskrevet: 2014/10/30 kl. 15:05 Dato: 2014/10/30 OML-Multi PC-version /5.03 Side 5 Danmarks Miljøundersøgelser Lugt Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 50 m og retning 320 grader i måned 2.

80 Udskrevet: 2014/10/30 kl. 15:05 Dato: 2014/10/30 OML-Multi PC-version /5.03 Side 6 Danmarks Miljøundersøgelser NOx Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.96 i afstand 200 m og retning 180 grader i måned 4.

81 Udskrevet: 2014/10/30 kl. 15:05 Dato: 2014/10/30 OML-Multi PC-version /5.03 Side 7 Danmarks Miljøundersøgelser H2S Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 1.93 i afstand 50 m og retning 320 grader i måned 2.

82 Dato: 2015/02/03 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til PlanAction, Møllegade 32, 8000 Århus C C:\OML_Data\Fåborg\Nyt projekt Heden.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 2 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 5.0 m. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 0.

83 Dato: 2015/02/03 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt NOx H2S Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Skorsten Biofilte ACfilter E-03 Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m]

84 Dato: 2015/02/03 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 3: Retning Højde[m] Afstand[m]

85 Dato: 2015/02/03 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 1 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

86 Dato: 2015/02/03 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 50 m og retning 320 grader i måned 2.

87 Dato: 2015/02/03 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NOx Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.95 i afstand 200 m og retning 180 grader i måned 4.

88 Dato: 2015/02/03 OML-Multi PC-version /6.01 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet H2S Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 3.26 i afstand 50 m og retning 320 grader i måned 2.

89 Bilag 7: Beskrivelse af OML model

90 Modelgrundlag Til de spredningsmeteorologiske beregninger anvendes OML-multikildemodelen, version /5.03. Ved beregningerne bruger modellen standardmeteorologiske datasæt for en ét års periode fra Kastrup i år Modellen regner på en tidsserie, timevis over et helt år. Resultatet er månedsvis opgjorte 99- percentiler på timebasis, hvor det er den største 99-percentil, der skal sammenlignes med de vejledende immissionsgrænseværdier (B-værdier). For lugt er resultatet opgjort på minut-basis, da lugt vurderes i forhold til en midlingstid på 1 minut. Modellen beregner virksomhedens bidrag til koncentrationer i omgivelserne i op til 540 receptor-punkter fordelt langs 36 radier (0 o, 10 o,..350 o ) i op til 15 afstande. Receptornettet er udlagt, så retningen angiver, hvor receptoren befinder sig. En påvirkning ved 0 o betyder, at luft-emissionen udbreder sig mod nord, og det vil sige, at vinden er i syd. Beregningen bygger på en gaussisk luft-spredningsmodel, hvor modellen antager, at luftemissionen er normal-fordelt. Modellen gennemregner anlæggene i drift i alle årets timer. Ved beregningerne med OML-multikildemodellen indlægges et koordinatsystem, så de enkelte kilder kan placeres i forhold til dette. Koordinatsystemet er udlagt orienteret således, at y-aksen er nord/syd og x-aksen er øst/vest. Receptorafstandene er udregnet ud fra koordinatsystemets nulpunkt, der er beliggende i afkastet fra motoranlæg/lugtfilter. Bygningshøjder Modellen korrigerer beregningerne for bygningseffekt, der har indflydelse på spredning af luften fra det pågældende afkast. Bygningseffekt medfører, at spredningen forøges som følge af turbulens fra bygningen, og at der kan forekomme nedsug af fanen på bygningens læside. I modellen er der mulighed for at korrigere med en generel bygningshøjde og eventuelt med en retningsafhængig bygningseffekt. Begge korrektioner resulterer i større koncentrationer tættere ved kilden i forhold til modelberegninger uden bygningsindflydelse. I den generelle bygningshøjde indgår bygningseffekt for alle vindretninger, mens der i den retningsafhængige bygningshøjde indgår indflydelse fra bygninger i relevante vinkelretninger. Korrektionen afhænger af afstanden til bygningerne fra afkastet. Normalt bliver bygninger ikke medtaget i beregningerne som bygningskorrektion, hvis de er placeret længere væk fra afkastet end to gange bygningshøjden. Terrænhøjder Det omkringliggende terræn har indflydelse på spredningen af luft fra et afkast. Det er også af betydning, om virksomheden er placeret i by, på land eller ved vand. Den parameter, der tager hensyn til dette, kaldes ruhedsparameteren. I beregningen er anvendt en generel ruhedsparameter på 0,3 m svarende til landbrugsområde med nogen bebyggelse og enkelte levende hegn, da biogasanlægget vil være beliggende i et område, der overvejende kan betegnes som landområde med levende hegn og spredt bebyggelse, der er skærmet af beplantning på alle sider, jf. lokalplanens bestemmelser.

91 Receptorhøjder Receptorhøjderne fastlæggers på baggrund af områdets karakter, herunder om der er bygninger inden for beregningsområdet, hvori der opholder sig mennesker gennem længere tid, eksempelvis kontorbygninger eller etageboliger. Dette er ikke tilfældet, hvorfor der anvendes en generel receptorhøjde på 1,5 meter. Beregningsresultater Resultatet af beregningerne viser de størst fundne værdier i hele året i de 540 receptorpunkter. Tallene er 99-percentiler af timeværdierne på månedsbasis, dvs. det bidrag i omgivelserne, der overskrides ca. 7 gange pr. måned (1 % af tiden). Vedrørende lugt er emissionerne multipliceret med 60, da lugt vurderes i forhold til en midlingstid på 1 minut. For lugt er tallene dermed 99-percentiler af minutværdierne på månedsbasis. Det er disse værdier, der skal sammenlignes med grænseværdier for koncentrationer i omgivelserne. Disse grænseværdier er normalt B-værdierne, som er anført i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 Begrænsning af lugtgener fra virksomheder eller Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002 B-værdivejledningen.

92 Bilag 8: Afstande mellem enkeltliggende bebyggelsesbygninger

93 Afstande mellem enkeltliggende bebyggelsesbygninger Det ses på kortet, at ingen af de enkeltliggende beboelsesbygninger har en afstand på mindre end 200 meter til 6 andre beboelsesbygninger, hvorfor ingen af beboelsesbygninger til sammen kan karakteriseres som samlet bebyggelse. Derfor gælder genekriteriet på 7 OUE/m 3 ikke for biogasanlægget for disse bebyggelsesbygninger. Biogasanlæg afkast fra luftfilter og procesvarmeanlæg Figur 8: Afstande mellem bebyggelsesbygninger nær biogasanlægget (Lervangsvej og Faaborgvej). Den lyserøde cirkel er placeringen af biogasanlægget.