Effektiv læring i netværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektiv læring i netværk"

Transkript

1 Effektiv læring i netværk E-læring i praksis Industriens Hus 20. maj

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Forventning om øget anvendelse af De offentlige virksomheder er længst i udnyttelsen af E-læring anvendes bredt i virksomhedernes netværk Fra Corporate Identity til kompetenceopbygning Strategisk opbakning fra ledelsen er afgørende Der efterspørges tilpassede løsninger Positiv vurdering af udbyttet af Indledning Metode Baggrund Formål Definition på Rapportens struktur Anvendes? Indledning Virksomhedens strategiske målsætninger Organisation og strategi HRM-praksisser Videnflow og informationsbehov Barrierer og anvendelsesovervejelser De der anvender Udbyttet af at anvende Udfordringer i mindre og store virksomheder Strukturelle forskelle betinget af virksomhedens størrelse Sektorelle forskelle Indledning Performance og organisatoriske udfordringer HRM- og kompetenceudviklingen i virksomhederne Informations- og kommunikationsbehov Anvendelse af i de tre grupper Konklusioner på den kvantitative analyse Udbredelsen af

3 7.2. E-læring er ikke blot anvendt i HRM E-læring anvendes i alle dele af økonomien Det er et spørgsmål om ledelsens strategi og organisatoriske valg E-læring virker og er kommet for at blive Markedet for i den nære fremtid Faktisk anvendelse og cases E-læring, hvad anvendes det til? Eksempler på internt rettede/eksternt rettede anvendelser Hvordan understøttes? Barrierer Virksomhedernes direkte understøttelse af Bredere organisatorisk og ledelsesmæssig forankring Teknologi Opdatering af sforløb En beskrivelse af rammebetingelserne i år Fra 2003 til Hverdagen i år Paradigmer og teknologier for læring Virksomhedernes vilkår og brug af digitale læringsmiljøer

4 1. Resumé Undersøgelsen afdækker 285 offentlige og private virksomheders erfaringer med og forventninger til anvendelsen af. Det overordnede billede er positivt. E-læring vil indenfor de kommende år blive en del af dagligdagen i langt flere virksomheder som et kommunikationsværktøj med meget brede anvendelsesmuligheder Forventning om øget anvendelse af Set på tværs af virksomhedsstørrelse og branche vil anvendelsen af stige væsentligt i de kommende år. Knap 20 af virksomhederne har allerede implementeret i dag og forventer en relativ markant udvidelse af denne anvendelse indenfor de næste 2 år. Herudover er der ca. 35 af virksomhederne, der overvejer at indføre i de kommende år. Både blandt de store og de mindre virksomheder er der samtidig en erkendelse af, at den nuværende indsats for kompetenceudvikling ikke er tilstrækkelig i forhold til fremtidens behov De offentlige virksomheder er længst i udnyttelsen af Især de offentlige virksomheder har taget til sig som et af de redskaber, der skal bidrage til at løse de organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer, som det offentlige står overfor i fremtiden. Hele 43 af de offentlige virksomheder anvender i dag E-læring anvendes bredt i virksomhedernes netværk E-læring er ikke kun relateret til kompetenceudvikling og HRM-funktioner, men anvendes i stigende grad i forhold til kunder, leverandører, forhandlere og andre eksterne partnere. Særligt de private og mindre virksomheder benytter meget bredt. 43 af de virksomheder, der anvender i dag, bruger metoden i relation til deres kunder i markedsførings- og serviceøjemed. Det samme billede tegner sig for de virksomheder, der overvejer at gå i gang med, hvor hele 46 forventer at rette det mod kunder. Ser man på over for leverandører og øvrige eksterne partnere, er tallene dog en del lavere Fra Corporate Identity til kompetenceopbygning De store virksomheder er generelt længst med og benytter det også meget bredt internt. Udover kompetenceudvikling anvendes til at skabe integration mellem funktionerne, udbrede fælles mål og visioner samt ændre holdninger og sikre fælles fokus blandt medarbejderne. De mindre virksomheder er her mere optaget af direkte kompetenceopbygning i deres anvendelse af Strategisk opbakning fra ledelsen er afgørende Det der synes afgørende for, om virksomhederne anvender og navnlig får noget ud af deres anstrengelser, er hvilke strategiske og organisatoriske valg investeringen hviler på. Det er ganske tydeligt de virksomheder, der fokuserer på innovation, forandring og stort medarbejderansvar, som oftest anvender og vurderer at få mest ud af. En synlig opbakning fra ledelsen og en intern markedsføring af de nye stiltag er ligeledes blandt de vigtigste drivere for projekternes succes. 5

5 1.6. Der efterspørges tilpassede løsninger Standard sprodukter udgør i dag kun en marginal del af virksomheders efterspørgsel. 51 af de virksomheder, der i dag anvender, har selv udviklet løsningen internt, mens ca. 40 har udviklet deres sforløb i samarbejde med en ekstern leverandør. Det tyder med andre ord på, at samarbejde mellem leverandørerne og brugerne udgør en væsentlig udfordring for fremtidens smarked Positiv vurdering af udbyttet af Virksomhederne er gennemgående tilfredse med udbyttet af deres sinvesteringer. Omkostningsminimering og øget læringshastighed fremhæves som de væsentligste fordele ved e- læring. Herudover nævnes også bedre kvalitet og fleksibilitet i læringsforløbene. 6

6 2. Indledning Som led i det fælles sprojekt har Teknologisk Institut og ITEK i november og december 2002 gennemført en indsamling af spørgeskemaer blandt virksomheder og offentlige organisationer. Indsamlingen skete via internettet og er besvaret af 285 virksomheder og offentlige organisationer, der alle har afgivet fulde og dermed gyldige besvarelser. Udformningen af spørgeskemaet rettede sig imod at afdække virksomhedernes anvendelse eller overvejelser omkring anvendelse af og at sætte disse overvejelser ind i et bredere ledelsesmæssigt og organisatorisk perspektiv. Formålet med at anskue i dette bredere perspektiv er, at vi på baggrund af analysen ønsker at kunne videregive fremadrettede og anvendelige oplysninger om mulighederne og de ledelsesmæssige udfordringer ved brugen af e- læring. Analysen er således ikke tænkt som en generel bagudskuende opgørelse af, hvor mange og hvem, der bruger. Som det vil fremgå, er både store og mindre virksomheder i såvel den offentlige som den private sektor repræsenteret i de 285 besvarelser, hvilket giver gode muligheder for at se og diskutere strukturelt betingede forskelle. Derfor har vi med analysen mulighed for at afdække de forskellige udfordringer, som virksomhederne står overfor i forhold til og kompetenceudvikling mere generelt Metode Den egentlige dataindsamling er sket via en websurvey, hvor spørgeskemaet blev lagt på og besvaret via internettet. De potentielle respondenter blev identificeret blandt de virksomheder, der i Købmandstandens Oplysnings-database havde en adresse. For at sikre at besvarelserne er valide, og for at undgå at stille en række generelle spørgsmål om virksomheden, blev respondenterne først bedt om at angive virksomhedens CVR-nummer. Målet var at indsamle mere end 200 gyldige besvarelser, der fordelte sig ud over brancher og størrelser. De opnåede 285 fuldgyldige besvarelser, fordelt som vist i tabellerne nedenfor, anses i forhold til analysens sigte at være fuldt tilfredsstillende. Tabel 2.1 Populationen i forhold til virksomhedsstørrelse Populationen i forhold til virksomhedsstørrelse Antal observationer 0-4 ansatte 11 3,2 5-9 ansatte 62 21, ansatte 87 30, ansatte 59 20, ansatte 23 8,1 Over 100 ansatte 43 15,8 Total I datasættet indgår virksomheder i alle størrelser. I tabellen nedenfor vises fordelingen af virksomheder i forhold til brancher. 7

7 Tabel 2.2 Branchefordeling i populationen Branchefordeling i populationen Antal observationer Primær produktion 3 1,1 Fremstilling 59 20,7 El, gas, forsyning 86 30,2 Transport 10 3,5 Service 70 24,6 Offentlig service Total Af fordelingen fremgår det, at alle brancher på nær primær produktion (dvs. landbrug, fiskeri, råstofudvinding) er rimeligt repræsenteret. For at kunne tale om repræsentativitet skal datasættet på brancheniveau i forhold til virksomhedsstørrelse stå i forhold til den generelle erhvervsstruktur, og ligeledes skal der i hver celle være et minimumsantal af observationer. Disse betingelser er ikke opfyldt, og en anden væsentlig bias er indsamlingsmetoden, da der kun er indsamlet blandt virksomheder, hvis adresse var opført i Købmandstanden. Dermed er datasættet ikke repræsentativt, men som anført i indledningen har det ikke været formålet at skabe et egentligt repræsentativt datasæt Baggrund Gennem de senere år har pådraget sig stigende opmærksomhed, da i forhold til uddannelse og kompetenceudvikling potentielt tilbyder en række fordele. Flere har ventet på e- læringsboomet, og mange virksomheder inden for IT- og kompetenceudvikling udbyder e- læringsydelser. Imidlertid har væksten i anvendelsen af i såvel virksomheder som offentlige organisationer langt fra stået mål med forventningerne. Den manglende efterspørgsel har konkret betydet en omorganisering af sbranchen. Dette vækker også undren, da som værktøj i virksomheder og organisationer menes at have en "effektivitetsfremmende" værdi. Historien er således relativt parallel med udviklingen i virksomhedernes anvendelse af e-handel, der skete noget langsommere end ventet, og som sker på en anden måde end mange forventede, da "ehypet" var på sit højeste. Problemet dengang var i høj grad, at leverandører og efterspørgere talte forbi hinanden, dvs., at det virksomhederne reelt var optaget af ikke var det, som udbyderne kom med. Mange frontløbere blandt såvel udbydere, investorer og især brugervirksomheder har brændt sig på e-handel, og virksomhederne er blevet bestyrket i, at "e-" foran dit og dat ikke er lig med en bedre bundlinie hverken i dag eller i morgen. Men ser vi på e-handel i dag, er rigtigt mange med især i B2B-segmentet, hvor potentialerne i stadigt stigende grad udnyttes til at effektivisere drift og også udvide forretningsområderne i de danske virksomheder. Det vi derfor konkret vil med denne undersøgelse er at indsamle meget konkret og jordnær viden om virksomhedernes behov og erfaringer med på godt og ondt. Denne viden kan dels virke som inspiration for andre brugervirksomheder, dels for udbyderne i forhold til, hvordan markedet reelt ser ud, og hvilke typer af ydelser markedet reelt efterspørger i dag og vil efterspørge i de kommende par år. 8

8 Årsagen til at vi med undersøgelsen eksplicit sætter ind i en bredere organisatorisk og ledelsesmæssig ramme har ligeledes baggrund i de erfaringer, vi har fra e-handelsudviklingen. For at såvel e-handel som skal være værdiskabende, er det afgørende, at spiller sammen med organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, og især saktiviteterne rettes imod behov, hvor i den pågældende virksomhed er omkostningseffektiv. Anvendelse af såvel e-handel som kræver, som alle andre ændringer i processer, at rammerne omkring de nye processer tilrettes således, at det fulde udbytte kan opnås. Disse bredere rammer er ledelse, organisering og kompetence hos medarbejderne. Konkret i forhold til er det afgørende, at de, der skal lære, er trygge ved at afgive viden og ved at anvende IT m.v Formål Formålet med denne analyse er derfor at frembringe information om danske virksomheders anvendelse af og værdien af set i et bredere perspektiv. Hermed håber vi at kunne bidrage til at øge effektiviteten i flere virksomheder ved at benytte som et redskab. Centralt i analysen er derfor at fokusere på, hvorledes såvel teknisk som organisatorisk kan gribes an for at sikre det bedst mulige udbytte. E-læring bliver ofte forbundet med uddannelse og kompetenceudvikling internt i virksomheden, men virkeligheden har vist, at i lige så høj grad anvendes som et redskab til opkvalificering af kunder og leverandører. Derfor ser vi på e- læring ikke blot i forhold til intern HRM, men som et redskab, der anvendes bredere i virksomhedens forretningsprocesser Definition på E-læring er et vidt begreb, men skal her opfattes som elektronisk understøttet læring, dvs. at et individ eller en gruppe ved hjælp af IT lærer og derigennem skaber eller absorberer viden. Information, der er elektronisk båret eller elektronisk tilgængelig, men som ikke er sat i en eksplicit lærings- eller udviklingskontekst, forstår vi ikke som. E-læring dækker altså over en bred kreds af applikationer og processer, som webbaseret læring, computerbaseret læring, brugen af virtuelle klasseværelser og andre digitale samarbejdsværktøjer til læring og undervisning. Det inkluderer leveringen af uddannelsesindhold via internet, intranet og ekstranet (LAN/WAN), audio- og videobånd, satellittransmissioner, interaktivt tv og cd-rom. E-læring eller digital understøttet læring er ikke nyt. Et kort rids over den historiske udvikling ses nedenfor. Underviserstyret træning og undervisning (-1983) Før personlige computere var bredt tilgængelige, var traditionel lærerundervisning den mest anvendte træningsmetode. Denne metode tilbød elever muligheden for at komme væk fra deres arbejdsplads for at koncentrere sig om deres uddannelse/træning i dialog med læreren og de andre medstuderende. Denne metode medførte også høje omkostninger og tid væk fra arbejdet som gjorde, at mange begyndte at lede efter andre metoder. Multimedieæra ( ) Windows 3.1, MacIntosh, cd-rom'er, Powerpoint var de teknologiske fremskridt i multimedieæraen, som gjorde det muligt at transportere træningen - gøre den mobil samt visuelt mere attraktiv at se på. Computerbaseret træning (CBT) blev leveret på cd-rom. Med cd-rom kom muligheden for at uddanne og træne, hvor og hvornår som helst det passede den enkelte. Dermed gav det også muligheder for at spare omkostninger, som den traditionelle undervisningsform ikke magtede. På 9

9 trods af disse fordele viste det sig hurtigt, at cd-rom metoden ikke kunne tilbyde tilstrækkelig interaktion med læreren og dynamik i præsentation, hvilket kunne bevirke, at læringsprocessen føltes langsom og uinteressant for eleverne. Første bølge af ( ) Efterhånden som internettet udviklede sig, begyndte kursusleverandører og webudviklere at undersøge, hvordan denne teknologi kunne bruges til at forbedre uddannelse og træning. Tilblivelsen af , webbrowsere, HTML, mediaafspillere, streaming af audio og video og simpel java-programmering begyndte at forandre mutimediebaseret uddannelse. Mentorstøtte via e- mail, CBT over intranet med tekst og grafiske illustrationer samt webbaseret træning med korte videobaserede transmissioner af lav kvalitet opstod. Anden bølge af ( ) Teknologiske fremskridt som netværk, Java/IP applikationer, streaming medier, bredbåndsadgang og avanceret webdesign giver nye muligheder for at udvikle teknologibaseret uddannelse. Nu kan "live"-undervisning over internettet tilbydes koblet sammen med løbende mentorsupport. Design af læring og services kan tilpasses den enkelte i multidimensionelle læringsmiljøer. Den røde tråd i udviklingen er, at teknologien til stadighed udvikles således, at mere og mere bliver muligt. Det der adskiller en som begreb fra andre læringsformer er muligheden for den samtidige interaktivitet via internettet Rapportens struktur I det følgende er rapporten opbygget således, at kapitel 3 nedenfor indledningsvist afdækker, hvilke karakteristika, der er blandt virksomheder, der anvender i forhold til virksomheder, der ikke gør. I kapitel 4 stilles der skarpt på de virksomheder, som anvender for at se, hvordan, hvorfor og med hvilke resultater de anvender i virksomhederne. Herefter behandles forskellene mellem store og mindre virksomheders udfordringer og sanvendelse i kapitel 5. Kapitel 6 behandler herefter de sektorelle forskelle i udfordringerne ved at opdele virksomhederne i tre sektorer: Offentlige virksomheder, fremstillingsvirksomheder og servicevirksomheder. Gennem de deskriptive kapitler er det bevidst undgået at tolke eller at konkludere på data, hvilket sker i kapitel 7, hvor resultaterne sammentrækkes til en konklusion af analysens resultater samt udledning af implikationer på baggrund af resultaterne. Som en del af undersøgelsen er der stillet en række kvalitative spørgsmål i forhold til virksomhedernes konkrete anvendelse af. Disse mere uddybende besvarelser anvender vi i kapitel 8 til at præsentere en casebaseret fremstilling af de konkrete sforløb, virksomhederne anvender internt og eksternt som et led i deres opkvalificerings- og forretningsstrategi. Endelig afrunder vi rapporten med, i kapitel 9, at præsentere nogle af hovedkonklusionerne af en scenarieproces gennemført i regi af ITEK/Teknologisk Institut med henblik på at se på fremtidens. 10

10 3. Anvendes? 3.1. Indledning I dette kapitel stiller vi skarpt på forskellene mellem virksomheder, der anvender, og virksomheder, der ikke anvender. Som det vil fremgå af kapitlerne om struktur, er det i ringe grad strukturelt betinget om anvendes eller ej, for såvel store som mindre virksomheder anvender faktisk. Dette betyder, at der må søges efter andre forklaringer på, hvorfor nogle anvender og andre ikke gør. For at stille skarpt på disse forskelle vil vi i dette kapitel gennemføre en nærmere analyse af tre grupper af virksomheder: De der anvender De der overvejer at anvende De der ikke for nuværende vil anvende. Formålet med denne tredeling er at frembringe et klart og nuanceret billede af, hvad der karakteriserer de tre grupper strategisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt. Som det fremgår af tabel 3.1 nedenfor er der i alt 285 offentlige og private virksomheder i stikprøven, og blandt disse er der 53 eller 18,6, der anvender, 99 eller 34,7, der angiver at de overvejer at benytte e- læring og endelig 133 eller 46,7, der angiver at de ikke anvender eller overvejer at anvende e- læring. Tabel 3.1 Anvendes Benytter Overvejer Ikke planer om Antal deltagende virksomheder ,6 34,7 46,7 100 Der er således en relativ stor gruppe af virksomheder, der har konkrete overvejelser i forhold til at anvende Virksomhedens strategiske målsætninger Indledningsvis vil vi se på de tre grupper af virksomheder i forhold til deres performance og strategiske mål. Tabel 3.2 Virksomhedens relative performance I sammenligning med andre organisationer med samme størrelse og indenfor samme branche, hvorledes vil du så vurdere jeres performance i forhold til: Benytter Overvejer Total Ikke planer om Tiltrække nye medarbejdere 43,4 39,4 33,8 Fastholde medarbejdere 75,5 69,7 69,2 Kvaliteten i jeres ydelser 88,7 75,8 72,2 Samarbejde med underleverandører 26,4 38,4 40,6 Kundetilfredshed 66,0 63,6 59,4 Omsætning 24,5 32,3 24,8 Indtjening 20,8 35,4 27,1 (De angivne tal er for vurderingen 'bedre end gennemsnittet' i ). 11

11 Der ikke de helt store forskelle mellem virksomhederne i de tre grupper, hvad angår vurderingen af deres relative stade i forhold til konkurrenterne. Generelt er dog at virksomhederne, der anvender e- læring, tenderer til at vurdere at deres performance i forhold til konkurrenterne på de udvalgte faktorer bedre end de to andre grupper, undtagen i forhold til omsætning og indtjening. Tabel 3.3 Andel af virksomhederne, der er produktinnovative Har virksomheden indenfor de seneste to år lanceret en eller flere produktinnovationer Benytter Overvejer Ikke planer om Ja 71,7 66,7 57,1 I tabel 3.3 præsenteres de tre gruppers andele af produktinnovative virksomheder. Som det fremgår, er der en relativ stor forskel de tre grupper imellem, og det er især de virksomheder, der anvender e- læring, der er innovative. Gruppen af virksomheder, der overvejer at anvende, er også ganske godt med. Virksomhederne, der var innovative, blev endvidere spurgt om, hvorvidt deres innovation var ny på det danske eller det globale marked, og resultaterne heraf præsenteres nedenfor i tabel 3.4. Tabel 3.4 Innovationernes radikalitet Hvis ja, har innovationen eller innovationerne da været nye på: Benytter Overvejer Ikke planer om Det danske marked 97,4 93,9 92,1 Det globale marked 34,2 33,3 43,4 Langt de fleste innovationer var nye på det danske marked,. Det fremgår også, at det er det blandt gruppen af virksomheder, der ikke overvejer at anvende, at vi finder den højeste frekvens for nye innovationer på det globale marked Organisation og strategi I det følgende afsnit ser vi nærmere på de tre grupper af virksomheders organisation og strategiske mål. I tabel 3.5 nedenfor præsenteres virksomhedernes syn på, hvad der er væsentligt for at gennemføre virksomhedens strategi. 12

12 Tabel 3.5 Væsentlige formål i forhold til virksomhedens strategi Hvor væsentlige er følgende formål i forhold til at gennemføre virksomhedens strategi: Benytter Overvejer Ikke planer om Øge effektiviteten i det daglige arbejde 60,4 56,6 61,7 Øge samarbejde og koordinering på tværs af 60,4 50,5 39,1 organisationen Øge samarbejde og koordinering med eksterne 41,5 50,5 34,6 samarbejdspartnere Øge evnen til at tilpasse sig mere omskiftelige 66 67,7 57,9 omgivelser Øge evnen til løbende at kunne udvikle nye 43,4 45,5 34,6 produkter/ydelser Øge hastigheden fra idé til markedsintroduktion 39,6 28,3 19,5 Øge den løbende evne til at forny virksomhedens 56,6 49,5 36,8 videnbase og knowhow (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "meget væsentligt") Ser vi først på de virksomheder, som ikke vil anvende, er det karakteristisk, at de anser forøget effektivitet som helt afgørende og ligeledes tillægger tilpasning til omskiftelige omgivelser stor værdi. Derimod anser de koordinering internt og eksternt som knap så væsentligt, ligesom øget hastighed, time-to-market og løbende produktforbedring heller ikke anses som så væsentligt. Ser vi derimod på de virksomheder, der anvender, har de meget fokus på såvel koordinering som time-to-market og anser generelt alle områder for væsentligere end de virksomheder, der ikke anvender. Gruppen af virksomheder, der overvejer at anvende, er i deres besvarelsesmønster relativt lig de virksomheder, som anvender. På spørgsmålene om øget samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, bedre håndtering af omskiftelige omgivelser og evnen til løbende at kunne udvikle ydelser og produkter er gruppen af virksomheder, der overvejer, de der hyppigst anser dette for at være afgørende. Mål om øget innovationsevne, øget videndeling og stærkere fokus på udvikling og anvendelse af virksomhedens humane kompetence understøttes typisk i virksomhederne af en flad og integreret organisationsform. I tabel 3.6 nedenfor præsenteres andelen af virksomheder i de tre grupper, der benytter nogle af disse organisatoriske og ledelsesmæssige modeller. Tabel 3.6 Arbejdsorganisering Benytter virksomheden sig af de følgende måder at tilrettelægge arbejdet på: Benytter Overvejer Anvender ikke Selvstændige arbejdsgrupper 82,7 76,5 64,4 Tværfaglige arbejdsgrupper 75, ,3 Kvalitetscirkler/grupper 29,4 17,5 11,5 Planlagt jobrotation 7,7 12,4 5,4 Integration af funktioner 36, ,1 Kvalitet og resultatløn 41, ,3 Som det fremgår af tabellen, er der relativt stor forskel mellem de tre grupper. Gruppen af virksomheder, som anvender, er den gruppe, der hyppigst anvender de flade, integrative og formelt videndelende organisationsformer. Selvstændige arbejdsgrupper og tværfaglige 13

13 arbejdsgrupper er meget udbredt. Gruppen af virksomheder, som overvejer at anvende, udgør midtpunktet i de tre grupper, og endelig ser vi, at virksomhederne, der ikke anvender e- læring, er de der i mindst omfang anvender de ovennævnte ledelses- og organisationsformer. Anvendelsen af flade organisationsformer ledsages typisk af uddelegering af ansvar til medarbejderne i virksomheden samt et øget fokus på de humane ressourcer i virksomheden. I tabel 3.7 nedenfor er virksomhederne spurgt om, hvem i organisationen, der har ansvar for planlægning og opfølgning af arbejdet. Tabel 3.7 Hvem i organisationen planlægger følgende opgaver i organisationen: Uddelegering af ansvar Benytter Overvejer Ikke planer om Den øverste ledelse Den øverste ledelse Medarbejderen Mellemlederen Medarbejderen Mellemlederen Medarbejderen Mellemlederen Den øverste ledelse Den daglige 81,1 17 1,9 77,8 19,2 3 62,4 29,3 8,3 planlægning af arbejdet Den ugentlige 47,2 43,4 9,4 39,4 46,5 14,1 19,5 51,9 28,6 planlægning af arbejdet Opfølgning af 15,1 69,8 15,1 19,2 66,7 14,1 26,3 51,1 22,6 arbejdsopgaver Nye arbejdsområder 1,9 28,3 69,8 5,1 19,2 75,8 0 13,5 86,5 Gruppen af virksomheder, der anvender, og gruppen af virksomheder, der overvejer at anvende, meget lig hinanden i forhold til uddelegering af ansvar til medarbejderne. I forhold til de virksomheder, som ikke har planer om at anvende, er de to førnævnte grupper langt mere tilbøjelige til at presse planlægnings- og beslutningsprocesser ud i virksomheden, således at denne opgave varetages så tæt på produktionen eller varetagelsen af opgaven, som muligt. Tabel 3.8 Afgørende medarbejderkompetencer I hvor høj grad anses udviklingen af medarbejdernes kompetencer at være afgørende for virksomhedens konkurrenceevne: Benytter Overvejer Ikke planer om e- læring Faglige egenskaber 79,2 69,7 66,9 Evnen til at samarbejde og lede 60,4 63,6 47,4 Evnen til at lære og tilpasse sig forandringer i omgivelserne 75,5 72,7 63,2 (Procenterne i tabellen repræsentere de virksomheder, der har svaret " i høj grad"). Sat i relation til resultaterne i tabel 3.7 om uddelegering af ansvar, er resultaterne i ovenstående tabel 3.8 ikke overraskende. Virksomhederne er spurgt om, hvor væsentlig udvikling af medarbejdernes kompetencer er. Igen er det tydeligt, at de, der anvender, tillægger medarbejdernes kompetencer, dvs. faglige, samarbejds- og ledelsesmæssige samt adaptive og lærende kompetencer, mest betydning, mens de virksomheder, som ikke anvender, finder udviklingen af medarbejdernes kompetencer relativt mindre betydende. 14

14 Tabel 3.9 Hvor stor en del af følgende medarbejdergrupper har været på kursus eller anden formel træning indenfor det seneste år I procent af den samlede gruppe Omfanget af uddannelsesaktiviteterne Benytter Overvejer Ikke planer om Ingen i gruppen Ved ikke Ingen i gruppen Ved ikke Ingen i gruppen Ved ikke 18,9 1,9 20,8 15,1 22,6 15,1 5,7 12,1 15,2 15,2 6,1 18,2 30,3 3,0 23,3 5,3 7,5 3,8 16,5 37,6 6,0 Medarbejdere med lang videregående udd. Medarbejdere med 15,1 3,8 24,5 15,1 22,6 11,3 7,5 12,1 19,2 17,2 6,1 19,2 20,2 6,1 29,3 9,0 9,0 8,3 15,0 26,3 3,0 mellemlang videregående udd. Medarbejdere med 13,2 18,9 18,9 20,8 15,1 7,5 5,7 13,1 29,3 16,2 5,1 18,2 13,1 5,1 21,1 19,5 10,5 12,8 18,8 12,0 5,3 erhvervsfaglig eller kort videregående udd. Medarbejdere uden 20,8 15,1 11,3 1,9 11,3 26,4 13,2 19,2 17,2 7,1 4,0 7,1 34,3 11,1 27,1 9,8 3,8 4,5 12,0 33,8 9,0 formel uddannelse Andet 3,8 0,0 0,0 0,0 1,9 37,7 56,6 7,1 1,0 0,0 0,0 3,0 48,5 40,4 8,3 0,0 0,0 0,8 1,5 48,9 40,6 15

15 I ovenstående tabel 3.9 er vist uddannelses- og træningsaktiviteter i de tre grupper af virksomheder for fire medarbejdertyper med henholdsvis: Lang videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse, erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse og endelig uden formel uddannelse. Ses resultaterne på tværs af de tre virksomhedsgrupper er det tydeligt, at det er de, der anvender, der har det højeste aktivitetsniveau efterfulgt af de virksomheder, der overvejer at anvende, og endelig er det gruppen af virksomheder, der ikke anvender, der har det laveste niveau af uddannelse og træning. Dette resultat gør sig gældende for samtlige medarbejdertyper, der er spurgt om. I forhold til de fire medarbejdergrupper er billedet, at de højt uddannede også generelt er dem, der videreuddannes mest. Dog er det interessant at se, at højtuddannede i virksomheder, der ikke anvender, faktisk synes at være den medarbejdergruppe, der i disse virksomheder uddannes mindst. I tabel 3.9 ovenfor blev der spurgt om den formelle træningsaktivitet i virksomheden, og i tabel 3.10 nedenfor præsenteres resultaterne for virksomhedernes vægtning af forskellige læringskilder. Som det fremgår, er udviklingen af medarbejdernes kompetence noget der i rigt omfang også sker uden om den formelle uddannelse og træning. Tabel 3.10 Læringskilder I hvor høj grad vurderer du, at følgende kilder er væsentlige for den enkelte medarbejders kompetenceudvikling: Benytter Overvejer Ikke planer om Varetagelse af de daglige arbejdsopgaver 64,2 59,6 70,7 Deltagelse i arbejdsgrupper 43,4 48,5 24,8 Sidemandsoplæring 41,5 38,4 42,9 Faglige tidsskrifter 11,3 5,1 6,0 Jobrotation eller afveksling i arbejdsopgaver 9,4 21,2 10,5 Specifikation og andet materiale fra leverandører og 9,4 11,1 17,3 samarbejdspartnere Ikke virksomhedstilrettede kurser eller uddannelse 3,8 11,1 3,8 Virksomhedstilrettede kurser eller uddannelse 39,6 30,3 28,6 Deltagelse i ERFA-kredse 18,9 25,3 9,0 Længerevarende uddannelsesforløb 18,9 14,1 9,0 (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). Det hævdes ofte, at det er den arbejdssituationsnære læring, der er den mest udbredte og afgørende læringskilde. Dette understøttes også generelt af resultaterne ovenfor, hvor det er varetagelse af de daglige opgaver, deltagelse i arbejdsgrupper og sidemandsoplæring, der er topscorerne. Ser vi på tværs af grupperne, er det tydeligt, at gruppen af virksomheder, som ikke anvender, tillægger den uformelle træning en relativt større værdi og samtidig de mere formelle trænings- og udviklingsformer en relativt mindre værdi end de to andre virksomhedsgrupper. I gruppen af virksomheder, der anvender e- læring, og gruppen af virksomheder, som overvejer at anvende e- læring, er det stadig de uformelle og jobnære praksisser, der anses for de væsentligste, men de mere formelle, som virksomhedstilpasset uddannelse, erfa-kredsdeltagelse og længerevarende uddannelsesforløb anses også i rimeligt omfang for væsentlige. 16

16 Tabel 3.11 Den nuværende indsats sat i forhold til fremtidens krav I hvor høj grad vurderer du, at den nuværende indsats for at udvikle kompetencer i virksomheden modsvarer de krav, konkurrencesituationen stiller virksomheden overfor: Benytter Overvejer Ikke planer om På kort sigt 30,2 23,2 24,1 På langt sigt 30,2 20,2 25,6 (De angivne tal er for vurderingen "i høj grad" i ). Endelig er virksomhederne spurgt om deres vurdering af deres indsats i forhold til kompetenceudvikling i forhold til de krav, som virksomheden står over for. Af tabel 3.11 ses det, at det er gruppen af virksomheder, der anvender, der sætter størst lid til, at deres indsats er tilstrækkelig, mens det er virksomheder, der overvejer at anvende, der er mindst tilbøjelige til at mene, at deres indsats ikke er stor nok, hverken på kort eller langt sigt HRM-praksisser I det følgende afsnit ser vi på virksomhedernes HRM-praksisser. Der kan være grund til at antage, at det er virksomheder, der er relativt langt med HRM og formalisering af HRM, der anvender e- læring. Endvidere viste de foregående afsnit klart, at der er store organisatoriske og ledelsesmæssige forskelle mellem de tre grupper af virksomheder, hvilket også indikerer, at der kan være forskelle i forhold til HRM-praksisserne. Indledningsvis vises i tabel 3.12 nedenfor, hvor mange virksomheder i de tre grupper, der har en selvstændig HRM-afdeling. Det er som forventet gruppen af virksomheder, der anvender, der hyppigst har en HRM-funktion eller afdeling i virksomheden. I gruppen af virksomheder, der ikke har planer om at anvende e- læring, er det under 10 af virksomhederne, der har en HRMfunktion. Tabel 3.12 Har virksomheden en selvstændig HRM-funktion Har virksomheden en selvstændig HRMfunktion med budgetansvar Benytter Overvejer Ikke planer om 35,8 22,2 9,8 Vi har endvidere spurgt om, hvor HRM-ansvaret er placeret, og typisk er dette placeret enten under de enkelte funktioner i virksomheden eller under den centrale administration. Det er relativt få af virksomhederne, der har HRM placeret under økonomifunktionen, hvilket var ganske udbredt før i tiden. Uagtet at der er en central HRM-funktion eller ej, kan HRM således godt udføres og være en formaliseret del af virksomheden. I tabel 3.13 nedenfor vises andelen af virksomhederne i de tre grupper, som anvender strukturerede medarbejderudviklingssamtaler. Billedet går, som tallene viser, igen, da det er de virksomheder, der benytter, som næsten alle gennemfører disse samtaler, mens det kun er ca. 60 af virksomhederne, der ikke har planer om e- læring, der anvender disse medarbejdersamtaler, hvor den individuelle kompetenceudvikling fastlægges. 17

17 Tabel 3.13 Anvendes medarbejderudviklingssamtaler Benytter Benytter virksomheden jævnligt medarbejdersamtaler, hvor den enkelte medarbejders kompetenceudvikling fastlægges Overvejer 92,5 74,7 61,7 Ikke planer om Gennemførelsen af medarbejdersamtaler og individuel kompetenceplanlægning er væsentlig for virksomhedernes samlede planlægning, og udviklingen af kompetencer er central for de fleste virksomheder. Derfor er det interessant at se på, hvor struktureret virksomhederne arbejder med effektmåling af den træningsindsats, de investerer i. I tabel 3.14 nedenfor er spurgt om, hvor struktureret aktiviteterne på individniveau måles og sættes i relation til virksomhedens overordnede udvikling. Tabel 3.14 Opfølgning på kompetenceudviklingsindsatsen Gennemføres der systematisk opfølgning på uddannelsesaktiviteterne og kompetenceudviklingen hos den enkelte i forhold til: Benytter Overvejer Ikke planer om Medarbejderens faktiske anvendelse af det tillærte 54,7 36,4 47,4 Effekten af det tillærte 52,8 37,4 44,4 Virksomhedens målsætninger 66 51,5 38,3 Andet 17 12,1 3 Igen er det de virksomheder, der anvender e- læring, som hyppigst har en selvstændig HRMfunktion og generelt fokus på medarbejderudvikling, som forsøger at lave en systematisk opfølgning af aktiviteterne i forhold til: Anvendelse af det tillærte, effekten af det tillærte, virksomhedens målsætninger. I modsætning til tidligere er det ikke virksomhederne, der ikke har planer om, der scorer lavest her, men derimod typisk gruppen af virksomheder, som overvejer at anvende. Det er kun i forhold til at sætte de individuelle aktiviteter op imod virksomhedernes samlede målsætninger, at de, som overvejer at anvende, er mere systematiske. I forhold til udførelsen af HRM-opgaverne i de tre virksomhedsgrupper er det således tydeligt, at det er gruppen af virksomheder, som anvender, der arbejder mest formaliseret og konsistent med HRM, mens gruppen af virksomheder, som overvejer, er næstmest på i forhold til HRM. Men det er interessant, at vi i denne gruppe finder, at hvor de har formaliseret HRM-funktionen og de basale HRM-opgaver, synes deres måling af effekt at være noget mere flydende, end hvad der kunne forventes Videnflow og informationsbehov Den faktiske anvendelse af og informationsteknologi generelt i virksomhederne vil typisk være styret af de behov, der er for understøttelse af processer og kommunikation i virksomhederne. I det følgende præsenteres resultaterne for de tre virksomhedsgrupper i forhold til deres behov for information og kommunikation internt og eksternt. Indledningsvis har vi spurgt om, hvorvidt der i virksomhederne er behov for effektiv kommunikation i forhold til kritisk information til medarbejderne. Som det fremgår af tabel 3.15 er det generelt hovedparten af virksomhederne på tværs af grupperne, der har dette behov, men det er 18

18 mest udtalt blandt de virksomheder, der overvejer at anvende, og de, der anvender e- læring. Tabel 3.15 Internt behov for information Er der i virksomheden medarbejdergrupper, der har behov for løbende at modtage kritisk information i form af, love, produktspecifikationer, eller lignende Benytter (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). Overvejer Ikke planer om 79,2 80,8 67,7 Tabel 3.16 Anvendelsen af procedurer, udstyr og systemer Benytter Overvejer Ikke planer om Anvender virksomheden kvalitetssystemer, såsom TQM, ISO eller lignende, som nødvendiggør, at information er tilgængelig eller spredes til en stor del af medarbejderne i virksomheden 32,1 31,3 28,6 Anvender virksomheden maskiner eller andet 45,3 39,4 50,4 procesanlæg, hvortil medarbejderne skal have kyndig instruktion Anvender virksomheden tilpassede IT-systemer, 66,0 49,5 41,4 såsom ERP- eller CRM-systemer, som kræver kyndig instruktion af medarbejderne i virksomheden (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). I langt de fleste virksomheder anvendes IKT, andet produktionsudstyr og kvalitets- eller styringssystemer, der er nøje tilpasset virksomhedens forretningsprocesser, og som det er afgørende, at medarbejderne kender. I tabel 3.16 ovenfor vises resultaterne af, hvor mange virksomheder, der har sådanne og som finder det kritisk at kunne informere medarbejderne hurtigt og effektivt. Som det fremgår, er det ca. 30 af virksomhederne, der anvender diverse kvalitetssystemer, som nødvendiggør stor spredning af information til medarbejderne. I forhold til maskiner og udstyr er det især i gruppen af virksomheder, der ikke har planer om, at der er det største behov. Endelig fremgår det, at det især er i virksomhederne, der anvender, og også blandt de virksomheder, som overvejer at anvende, at vi finder det største behov for information omkring anvendelsen af IKT-systemer. Endelig er der spurgt om omfanget af medarbejdere, der har brug for informations- og kommunikationsstrukturer i forbindelse med projekt- og styringsrelaterede aktiviteter. Af tabel 3.17 fremgår det, at svarene fra er de to grupper, de, der anvender, og de, som overvejer at anvende, meget identiske. Begge grupper anser deres behov for at være noget større end behovet anses at være i de virksomheder, der ikke har planer om at anvende. 19

19 Tabel 3.17 Behov relateret til projekt- og styringsaktiviteter Hvor stor en del af medarbejderne har brug for information og kommunikation i forbindelse med projekt- og styringsrelaterede aktiviteter angivet i Benytter Overvejer Ikke planer om ,2 30,3 50, ,8 21,2 18, ,1 48,5 31,6 Hvor virksomhederne kan have behov for struktureret information og kommunikation internt, er der ligeledes typisk et stort behov for information og kommunikation til eksterne partnere. Tabel 3.18 Behov for ekstern dialog Benytter Overvejer Ikke planer om Har virksomheden behov for at have en tæt dialog ,5 med kunder om produkter og ydelser Har virksomheden behov for at have en tæt dialog 79,2 76,8 75,9 med leverandører og samarbejdspartnere og deres kunder om produkter og ydelser (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). Dette underbygges af resultaterne i tabel 3.18 ovenfor, hvor vi ser, at alle tre grupper angiver et meget tydeligt behov for en tæt dialog med både kunder og leverandører om virksomhedens produkter og ydelser. I tabel 3.19 nedenfor er resultaterne af spørgsmålet, om der er grupper udenfor virksomheden, der har brug for uddannelse eller opdatering af viden i forhold til virksomhedens produkter og ydelser, altså information, som knytter sig tæt til produkternes anvendelse. Tabel 3.19 Behov for opdatering og uddannelse hos eksterne partnere Er der grupper uden for virksomheden, der har behov for løbende uddannelse eller opdatering i forhold til jeres produkter eller serviceydelser: Benytter Overvejer Ikke planer om Distributører 20,8 18,2 18,8 Kunder 60,4 66,7 49,6 Leverandører 34,0 30,3 26,3 Andet 9,4 6,1 1,5 (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). Det er især kunderne, der af virksomhedernes anskues at have et stort behov for en løbende opdatering eller uddannelse i forhold til virksomhedens produkter og ydelser. Ser vi på tværs af de tre virksomhedsgrupper, er der dog relativt store forskelle på, hvor væsentligt behovene anskues at være. Typisk er det igen, at virksomheder, der ikke har planer om, anser de eksterne partneres behov for mindst, mens de to andre grupper er meget ens i deres opfattelse af eksterne behov Barrierer og anvendelsesovervejelser Inden vi afslutter dette kapitel med analysen af de tre grupper, ser vi først nærmere på de overvejelser virksomhederne, som ikke anvender, har. For at sætte dette i perspektiv sættes 20

20 disse besvarelser, i det omfang det er muligt, i relation til lignende spørgsmål til anvendelse og barrierer, der også er stillet de virksomheder, der anvender. I tabel 3.20 nedenfor ses svarene vedrørende anvendelsesområder for de virksomheder, der overvejer at anvende. Tabel 3.20 Mulige målgrupper Hvis nej til at anvende, har virksomheden da overvejet at introducere for en eller flere Benytter Overvejer Ikke planer om af følgende målgrupper: Medarbejdere 0 75,8 0 Kunder 0 45,5 0 Distributører 0 7,1 0 Leverandører 0 10,1 0 Øvrige samarbejdspartnere 0 4,0 0 Det er primært i forhold til de interne lærings- og kompetenceudviklingsopgaver, at virksomhederne har overvejet, men det er stadig knapt halvdelen, som anser som en mulighed i forhold til virksomhedens kunder. Sætter vi dette i relation til, hvorledes virksomhederne, der anvender, faktisk anvender e- læring i forhold til eksterne aktører (præsenteret i tabel 3.21) ser vi, at de også i vid udstrækning anvender i forhold til kunderne. Men hvad der også fremgår er, at virksomhederne, der anvender, i større målestok også anvender i forhold til distributører og leverandører. Men stadig må der siges at være en rimelig sammenhæng mellem overvejelserne i gruppen, der overvejer at anvende, og den faktiske anvendelse i gruppen, der anvender e- læring. Tabel 3.21 I forhold til hvilke målgrupper anvendes Anvendes som en del af virksomhedens informations- eller oplæringsstrategi blandt: Benytter Overvejer Ikke planer om Kunder 39,6 0 0 Distributører 11,3 0 0 Leverandører 15,1 0 0 Andre samarbejdspartnere 17,0 0 0 I tabel 3.22 nedenfor præsenteres resultaterne af barriereanalysen for henholdsvis de virksomheder, som overvejer at anvende, og de virksomheder, som har planer om at anvende. 21

21 Tabel 3.22 Hæmmende faktorer I hvor høj grad er nedenstående årsagen til, at e- læring ikke anvendes som en del af virksomhedens uddannelseskategorier: Benytter Overvejer Manglende viden i ledelsen 0 5,1 15 Manglende viden hos kunder og leverandører Manglende viden og kompetence hos kunder og 0 5,1 8,3 underleverandører Det synes for omkostningstungt i forhold til udbyttet 0 18,2 23,3 Kvaliteten synes ikke at være så god som ved andre 0 16,2 13,5 uddannelsesformer Målgruppen for uddannelsesaktiviteterne mangler ITkompetencer 0 10,1 15 Der mangler IT-infrastruktur i virksomheden til at 0 11,1 15,8 understøtte et sforløb Vi har ikke kunnet finde udbydere af sforløb, 0 21,2 22,6 der matcher vores behov De enkelte funktioner i virksomheden er for 0 17,2 29,3 specialiserede til, at kan anvendes (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). Ikke planer om Det generelle billede er, at barriererne opleves som noget større i de virksomheder, der ikke har planer om at anvende, end i de virksomheder, der overvejer at anvende. Ser vi først på gruppen af virksomheder, som ikke har planer om at anvende, angiver de, at de største barrierer er, at de enkelte funktioner i virksomheden er for specialiserede til, at kan anvendes, at synes at være for omkostningstungt i forhold til udbyttet og endelig, at det ikke har været muligt at finde udbydere af forløb, der har kunnet matche virksomhedernes behov. I gruppen af virksomheder, der overvejer at anvende, er det de samme barrierer, der scorer højst, dog i en anden rækkefølge, idet manglende udbud i forhold til behov er den største barriere, at det er for omkostningstungt den næststørste barriere, og endelig, at virksomheden er for specialiseret den tredjestørste barriere. I begge grupper af virksomheder tilægges manglende IKT- infrastruktur, manglende IKTkompetence og manglende kompetencer blandt kunder og leverandører at være mindre væsentlige barrierer. Sættes de to grupper af virksomheders barrierer imod de oplevede barrierer hos de, som anvender e- læring (som det fremgår af tabel 3.23), er der noget, der tyder på, at der er en vis sammenhæng mellem det formodede og det faktiske. De manglende kompetencer eller den manglende viden hos målgruppen har ikke udgjort nogen synderlig barriere blandt de, der anvender. De barrierer, som denne gruppe lægger mest vægt på, er et manglende matchende udbud, en manglende gennemskuelighed af merværdien ved anvendelse af samt høje investeringer til etablering af infrastruktur. 22

22 Tabel 3.23 Hæmmende for anvendelsen af I hvor vid udstrækning har nedenstående været hæmmende for virksomhedens anvendelse af : Manglende IT-kompetence hos målgruppen Teknologiske hindringer Benytter Overvejer Ikke planer om 3,8 0 0 Manglende pædagogisk indhold i uddannelserne Manglende viden i ledelsen Manglende kundskaber af teknisk karakter hos 1,9 0 0 leverandører Manglende udbud af, der matcher 18,9 0 0 virksomhedens behov Høje investeringer til etableringen af en infrastruktur 11,3 0 0 Høje omkostninger til tilpasning af IT-infrastruktur 7,5 0 0 Manglende gennemskuelighed af merværdien ved 11,3 0 0 Tvivl omkring IT- og datasikkerhed ved anvendelse af 1,9 0 0 Andet 1,9 0 0 (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). Der synes derfor at være nogen sammenhæng mellem de faktiske barrierer eller udfordringer, som de virksomheder, der anvender har haft, og de barrierer, der afholder andre virksomheder fra at kaste sig ud i at anvende. 23

23 4. De der anvender I dette kapitel beskæftiger vi os udelukkende med de 53 virksomheder i surveyen, der anvender e- læring. Formålet med at stille skarpt på disse virksomheder er primært at se på, hvad de konkret anvender til i virksomheden samt, hvilke tiltag de har gjort for at integrere som en del af den organisatoriske læring i virksomheden. Som nævnt bygger denne videre analyse på besvarelserne fra de 53 virksomheder, som i dag anvender e- læring. I tabel 4.1 nedenfor fremgår det, i hvor lang tid virksomhederne har anvendt e- læring. Tabel 4.1 Hvor længe har virksomheden anvendt I hvor lang tid har virksomheden gjort brug af (antal år): Benytter 1 28,3 2 30, , , ,7 Som det fremgår af tabellen, er det knap 60, der har taget til sig inden for de seneste 2 år, dvs. i 2001 og Nogle virksomheder angiver, at de har anvendt mellem år, hvorfor der er tale om computerbaseret træning distribueret via interne netværk eller andre medier, som disketter eller cd-rom'er. At dømme ud fra udviklingen i tallene har der indenfor de seneste 5 år været en eksponentiel vækst frem til 2001, der så er fladet ud, således at væksten i antallet af virksomheder, der anvender, er stabil de seneste par år. Tabel 4.2 Hvem initierer anvendelsen af i virksomheden Hvilke funktioner i organisationen initierer saktiviteterne: Benytter HRM 28,3 Direktion 39,6 Produktion 20,8 Salg/Marketing 35,8 IT 52,8 Andet 17,0 (Virksomhederne kunne afgive mere end en markering). I tabellen ovenfor præsenteres virksomhedernes angivelse af, hvilke organisationer i virksomheden, der initierer saktiviteterne. Tallene i tabellen er i, hvoraf det kan afledes, at typisk initieres i mere end en afdeling. Det mest udbredte er IT-afdelingen efterfulgt af direktionen. At det er således, at IT-afdelingen er den afdeling, der typisk initierer en, hænger nok sammen med, at specielt intern uddannelse i forhold til IT er det mest udbredte. Men, som resultaterne viser initieres ganske bredt i organisationen, og interessant er det, at det er i 20,8 af virksomhederne, at er initieret i selve produktionen. 24

24 Tabel 4.3 Formulering af sanvendelsen Har virksomheden indarbejdet som: En del af sin overordnede strategi 45,3 En del af HRM-strategien 18,9 En del af salgs- og marketingstrategien 41,5 Aktiviteter i handlingsplanen 32,1 For de fleste virksomheder er en relativ ny læringsform, og skal ses som én læringsform af mange, hvorfor det er interessant at se, hvor indarbejdet er i virksomhedens strategier eller handlingsplaner, da dette kan give en meget håndfast indikation på, om virksomhedernes erfaringer hidtil gør, at de vælger at arbejde mere målrettet og struktureret med e- læring som en kompetenceudviklingsform. Af tabel 4.3 fremgår at virksomhederne ud fra denne indikator har taget til sig og indarbejdet i deres strategier og handlingsplaner. Det er 45, der har som en del af den overordnede strategi, og hvad der måske er overraskende er, at det er hele 41,5, der har saktiviteter som en del af salgs- og markedsføringsstrategien. Som det fremgår, er det 18,9 af virksomhederne, som har indarbejdet e- læring i HRM-strategien, og sættes disse tal i relation til, at det er 35,2, der har en HRM-afdeling, er det ca. halvdelen af virksomhederne med en selvstændig HRM-afdeling, der har indarbejdet e- læring i deres strategi. Som det dog fremgik af kapitel 3, er der mange virksomheder i denne gruppe, der arbejder relativt systematisk med HRM uden at have en egentlig HRM-afdeling. Eksempelvis er der 92,5, der anvender systematiske medarbejderudviklingssamtaler, og det var 66 af virksomhederne, der målte de individuelle udviklingsaktiviteter imod virksomhedens samlede mål. Den relative indarbejdelse af i virksomhedernes HRM-strategier, hvilket virksomheder uden HRM-afdelinger også har, er derfor måske overraskende lille. En anden indikation på virksomhedernes fokus på vedvarende at arbejde med som en del af deres processer kan ses ved, om virksomhederne har fået opdateret eller udviklet de e- læringsforløb, de anvender. Som det fremgår af tabel 4.4 nedenfor, er det 56,6 af virksomhederne, der har fået opdateret et eller flere af deres forløb, og i betragtning af, at det er mere end 60 af virksomhederne, der kun har anvendt i 2 år, er tallet ganske højt. Tabel 4.4 Opdatering af forløbene Er et eller flere af de sforløb, virksomheden anvender, blevet opdateret 56,6 På baggrund af disse to indikatorer - indarbejdelse i strategi og handlingsplan samt opdateringer af eksisterende programmer - må det konkluderes, at virksomhederne generelt har opfattet anvendelsen af som positivt og derfor synes at udvide anvendelsen og gøre til en fast del af virksomhedens processer. Erfaringerne med har givet virksomhederne lyst til at arbejde mere med, og, som vi skal se senere, at anvende i forskellige dele af organisationen. Et interessant spørgsmål er så, hvor stor en del af virksomhedens formelle uddannelse af medarbejderne, der rent faktisk foregår via. 25

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder 15. oktober 2011 Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder Forretningsplanen. Hver anden virksomhed i regionen har en nedskrevet forretningsplan, som beskriver alle aspekter af virksomheden.

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Tilfredshedsundersøgelse Februar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 1.- 9. februar 2010 Målgruppe: Virksomheder i

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING 18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann

Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann Medarbejderudvikling på bundlinjen hvordan måler vi effekten af udvikling? Ved Nikolaj Stakemann Deloitte Business Consulting A/S Introduktion: Nikolaj Stakemann Manager, Deloitte Business Consulting Fokusområder

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Business Transformation

Business Transformation SAS CIO NETWORKING Business Transformation IT i praksis 2006 31. oktober 2006 Underdirektør Ejvind Jørgensen IT i praksis -pilotpanelet - eksempler Agenda Resultater og best practices Forretningsudvikling

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Del viden og få mere innovation

Del viden og få mere innovation DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland DDN-Mapping Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland 2 Præsentationen kommer ind på. 1 Hvorfor DDN 2 3 Foreløbige resultater af kortlægningen Perspektiver for videreudvikling og samarbejde

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Undervisning Webdesign Rådgivning

Undervisning Webdesign Rådgivning Og vi kan skræddersy løsninger efter dine behov Dine ønsker og forventninger er det centrale i vores produktudvikling Hos WedoIT har vi ekspertise indenfor områderne: Undervisning Webdesign Rådgivning

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Kompetenceundersøgelsen 2004

Kompetenceundersøgelsen 2004 Kompetenceundersøgelsen 2004 Indhold 1 Indledning & resumé 2 2 Status over kompetenceudvikling i staten 6 2.1 Generel kompetenceudvikling 6 2.2 Kompetenceudviklingsaktiviteter 9 2.3 Barrierer for kompetenceudvikling

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink IT i praksis -pilotpanelet Private virksomheder Agenda Resultater og best practices It i forretningsudvikling

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende 23. juni 2011 Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende Iværksætteri. Gå på mod er et afgørende karaktertræk for iværksættere. Det mener hver fjerde virksomhedsleder i Region Midtjylland, hvis de da ikke

Læs mere