Effektiv læring i netværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektiv læring i netværk"

Transkript

1 Effektiv læring i netværk E-læring i praksis Industriens Hus 20. maj

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Forventning om øget anvendelse af De offentlige virksomheder er længst i udnyttelsen af E-læring anvendes bredt i virksomhedernes netværk Fra Corporate Identity til kompetenceopbygning Strategisk opbakning fra ledelsen er afgørende Der efterspørges tilpassede løsninger Positiv vurdering af udbyttet af Indledning Metode Baggrund Formål Definition på Rapportens struktur Anvendes? Indledning Virksomhedens strategiske målsætninger Organisation og strategi HRM-praksisser Videnflow og informationsbehov Barrierer og anvendelsesovervejelser De der anvender Udbyttet af at anvende Udfordringer i mindre og store virksomheder Strukturelle forskelle betinget af virksomhedens størrelse Sektorelle forskelle Indledning Performance og organisatoriske udfordringer HRM- og kompetenceudviklingen i virksomhederne Informations- og kommunikationsbehov Anvendelse af i de tre grupper Konklusioner på den kvantitative analyse Udbredelsen af

3 7.2. E-læring er ikke blot anvendt i HRM E-læring anvendes i alle dele af økonomien Det er et spørgsmål om ledelsens strategi og organisatoriske valg E-læring virker og er kommet for at blive Markedet for i den nære fremtid Faktisk anvendelse og cases E-læring, hvad anvendes det til? Eksempler på internt rettede/eksternt rettede anvendelser Hvordan understøttes? Barrierer Virksomhedernes direkte understøttelse af Bredere organisatorisk og ledelsesmæssig forankring Teknologi Opdatering af sforløb En beskrivelse af rammebetingelserne i år Fra 2003 til Hverdagen i år Paradigmer og teknologier for læring Virksomhedernes vilkår og brug af digitale læringsmiljøer

4 1. Resumé Undersøgelsen afdækker 285 offentlige og private virksomheders erfaringer med og forventninger til anvendelsen af. Det overordnede billede er positivt. E-læring vil indenfor de kommende år blive en del af dagligdagen i langt flere virksomheder som et kommunikationsværktøj med meget brede anvendelsesmuligheder Forventning om øget anvendelse af Set på tværs af virksomhedsstørrelse og branche vil anvendelsen af stige væsentligt i de kommende år. Knap 20 af virksomhederne har allerede implementeret i dag og forventer en relativ markant udvidelse af denne anvendelse indenfor de næste 2 år. Herudover er der ca. 35 af virksomhederne, der overvejer at indføre i de kommende år. Både blandt de store og de mindre virksomheder er der samtidig en erkendelse af, at den nuværende indsats for kompetenceudvikling ikke er tilstrækkelig i forhold til fremtidens behov De offentlige virksomheder er længst i udnyttelsen af Især de offentlige virksomheder har taget til sig som et af de redskaber, der skal bidrage til at løse de organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer, som det offentlige står overfor i fremtiden. Hele 43 af de offentlige virksomheder anvender i dag E-læring anvendes bredt i virksomhedernes netværk E-læring er ikke kun relateret til kompetenceudvikling og HRM-funktioner, men anvendes i stigende grad i forhold til kunder, leverandører, forhandlere og andre eksterne partnere. Særligt de private og mindre virksomheder benytter meget bredt. 43 af de virksomheder, der anvender i dag, bruger metoden i relation til deres kunder i markedsførings- og serviceøjemed. Det samme billede tegner sig for de virksomheder, der overvejer at gå i gang med, hvor hele 46 forventer at rette det mod kunder. Ser man på over for leverandører og øvrige eksterne partnere, er tallene dog en del lavere Fra Corporate Identity til kompetenceopbygning De store virksomheder er generelt længst med og benytter det også meget bredt internt. Udover kompetenceudvikling anvendes til at skabe integration mellem funktionerne, udbrede fælles mål og visioner samt ændre holdninger og sikre fælles fokus blandt medarbejderne. De mindre virksomheder er her mere optaget af direkte kompetenceopbygning i deres anvendelse af Strategisk opbakning fra ledelsen er afgørende Det der synes afgørende for, om virksomhederne anvender og navnlig får noget ud af deres anstrengelser, er hvilke strategiske og organisatoriske valg investeringen hviler på. Det er ganske tydeligt de virksomheder, der fokuserer på innovation, forandring og stort medarbejderansvar, som oftest anvender og vurderer at få mest ud af. En synlig opbakning fra ledelsen og en intern markedsføring af de nye stiltag er ligeledes blandt de vigtigste drivere for projekternes succes. 5

5 1.6. Der efterspørges tilpassede løsninger Standard sprodukter udgør i dag kun en marginal del af virksomheders efterspørgsel. 51 af de virksomheder, der i dag anvender, har selv udviklet løsningen internt, mens ca. 40 har udviklet deres sforløb i samarbejde med en ekstern leverandør. Det tyder med andre ord på, at samarbejde mellem leverandørerne og brugerne udgør en væsentlig udfordring for fremtidens smarked Positiv vurdering af udbyttet af Virksomhederne er gennemgående tilfredse med udbyttet af deres sinvesteringer. Omkostningsminimering og øget læringshastighed fremhæves som de væsentligste fordele ved e- læring. Herudover nævnes også bedre kvalitet og fleksibilitet i læringsforløbene. 6

6 2. Indledning Som led i det fælles sprojekt har Teknologisk Institut og ITEK i november og december 2002 gennemført en indsamling af spørgeskemaer blandt virksomheder og offentlige organisationer. Indsamlingen skete via internettet og er besvaret af 285 virksomheder og offentlige organisationer, der alle har afgivet fulde og dermed gyldige besvarelser. Udformningen af spørgeskemaet rettede sig imod at afdække virksomhedernes anvendelse eller overvejelser omkring anvendelse af og at sætte disse overvejelser ind i et bredere ledelsesmæssigt og organisatorisk perspektiv. Formålet med at anskue i dette bredere perspektiv er, at vi på baggrund af analysen ønsker at kunne videregive fremadrettede og anvendelige oplysninger om mulighederne og de ledelsesmæssige udfordringer ved brugen af e- læring. Analysen er således ikke tænkt som en generel bagudskuende opgørelse af, hvor mange og hvem, der bruger. Som det vil fremgå, er både store og mindre virksomheder i såvel den offentlige som den private sektor repræsenteret i de 285 besvarelser, hvilket giver gode muligheder for at se og diskutere strukturelt betingede forskelle. Derfor har vi med analysen mulighed for at afdække de forskellige udfordringer, som virksomhederne står overfor i forhold til og kompetenceudvikling mere generelt Metode Den egentlige dataindsamling er sket via en websurvey, hvor spørgeskemaet blev lagt på og besvaret via internettet. De potentielle respondenter blev identificeret blandt de virksomheder, der i Købmandstandens Oplysnings-database havde en adresse. For at sikre at besvarelserne er valide, og for at undgå at stille en række generelle spørgsmål om virksomheden, blev respondenterne først bedt om at angive virksomhedens CVR-nummer. Målet var at indsamle mere end 200 gyldige besvarelser, der fordelte sig ud over brancher og størrelser. De opnåede 285 fuldgyldige besvarelser, fordelt som vist i tabellerne nedenfor, anses i forhold til analysens sigte at være fuldt tilfredsstillende. Tabel 2.1 Populationen i forhold til virksomhedsstørrelse Populationen i forhold til virksomhedsstørrelse Antal observationer 0-4 ansatte 11 3,2 5-9 ansatte 62 21, ansatte 87 30, ansatte 59 20, ansatte 23 8,1 Over 100 ansatte 43 15,8 Total I datasættet indgår virksomheder i alle størrelser. I tabellen nedenfor vises fordelingen af virksomheder i forhold til brancher. 7

7 Tabel 2.2 Branchefordeling i populationen Branchefordeling i populationen Antal observationer Primær produktion 3 1,1 Fremstilling 59 20,7 El, gas, forsyning 86 30,2 Transport 10 3,5 Service 70 24,6 Offentlig service Total Af fordelingen fremgår det, at alle brancher på nær primær produktion (dvs. landbrug, fiskeri, råstofudvinding) er rimeligt repræsenteret. For at kunne tale om repræsentativitet skal datasættet på brancheniveau i forhold til virksomhedsstørrelse stå i forhold til den generelle erhvervsstruktur, og ligeledes skal der i hver celle være et minimumsantal af observationer. Disse betingelser er ikke opfyldt, og en anden væsentlig bias er indsamlingsmetoden, da der kun er indsamlet blandt virksomheder, hvis adresse var opført i Købmandstanden. Dermed er datasættet ikke repræsentativt, men som anført i indledningen har det ikke været formålet at skabe et egentligt repræsentativt datasæt Baggrund Gennem de senere år har pådraget sig stigende opmærksomhed, da i forhold til uddannelse og kompetenceudvikling potentielt tilbyder en række fordele. Flere har ventet på e- læringsboomet, og mange virksomheder inden for IT- og kompetenceudvikling udbyder e- læringsydelser. Imidlertid har væksten i anvendelsen af i såvel virksomheder som offentlige organisationer langt fra stået mål med forventningerne. Den manglende efterspørgsel har konkret betydet en omorganisering af sbranchen. Dette vækker også undren, da som værktøj i virksomheder og organisationer menes at have en "effektivitetsfremmende" værdi. Historien er således relativt parallel med udviklingen i virksomhedernes anvendelse af e-handel, der skete noget langsommere end ventet, og som sker på en anden måde end mange forventede, da "ehypet" var på sit højeste. Problemet dengang var i høj grad, at leverandører og efterspørgere talte forbi hinanden, dvs., at det virksomhederne reelt var optaget af ikke var det, som udbyderne kom med. Mange frontløbere blandt såvel udbydere, investorer og især brugervirksomheder har brændt sig på e-handel, og virksomhederne er blevet bestyrket i, at "e-" foran dit og dat ikke er lig med en bedre bundlinie hverken i dag eller i morgen. Men ser vi på e-handel i dag, er rigtigt mange med især i B2B-segmentet, hvor potentialerne i stadigt stigende grad udnyttes til at effektivisere drift og også udvide forretningsområderne i de danske virksomheder. Det vi derfor konkret vil med denne undersøgelse er at indsamle meget konkret og jordnær viden om virksomhedernes behov og erfaringer med på godt og ondt. Denne viden kan dels virke som inspiration for andre brugervirksomheder, dels for udbyderne i forhold til, hvordan markedet reelt ser ud, og hvilke typer af ydelser markedet reelt efterspørger i dag og vil efterspørge i de kommende par år. 8

8 Årsagen til at vi med undersøgelsen eksplicit sætter ind i en bredere organisatorisk og ledelsesmæssig ramme har ligeledes baggrund i de erfaringer, vi har fra e-handelsudviklingen. For at såvel e-handel som skal være værdiskabende, er det afgørende, at spiller sammen med organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, og især saktiviteterne rettes imod behov, hvor i den pågældende virksomhed er omkostningseffektiv. Anvendelse af såvel e-handel som kræver, som alle andre ændringer i processer, at rammerne omkring de nye processer tilrettes således, at det fulde udbytte kan opnås. Disse bredere rammer er ledelse, organisering og kompetence hos medarbejderne. Konkret i forhold til er det afgørende, at de, der skal lære, er trygge ved at afgive viden og ved at anvende IT m.v Formål Formålet med denne analyse er derfor at frembringe information om danske virksomheders anvendelse af og værdien af set i et bredere perspektiv. Hermed håber vi at kunne bidrage til at øge effektiviteten i flere virksomheder ved at benytte som et redskab. Centralt i analysen er derfor at fokusere på, hvorledes såvel teknisk som organisatorisk kan gribes an for at sikre det bedst mulige udbytte. E-læring bliver ofte forbundet med uddannelse og kompetenceudvikling internt i virksomheden, men virkeligheden har vist, at i lige så høj grad anvendes som et redskab til opkvalificering af kunder og leverandører. Derfor ser vi på e- læring ikke blot i forhold til intern HRM, men som et redskab, der anvendes bredere i virksomhedens forretningsprocesser Definition på E-læring er et vidt begreb, men skal her opfattes som elektronisk understøttet læring, dvs. at et individ eller en gruppe ved hjælp af IT lærer og derigennem skaber eller absorberer viden. Information, der er elektronisk båret eller elektronisk tilgængelig, men som ikke er sat i en eksplicit lærings- eller udviklingskontekst, forstår vi ikke som. E-læring dækker altså over en bred kreds af applikationer og processer, som webbaseret læring, computerbaseret læring, brugen af virtuelle klasseværelser og andre digitale samarbejdsværktøjer til læring og undervisning. Det inkluderer leveringen af uddannelsesindhold via internet, intranet og ekstranet (LAN/WAN), audio- og videobånd, satellittransmissioner, interaktivt tv og cd-rom. E-læring eller digital understøttet læring er ikke nyt. Et kort rids over den historiske udvikling ses nedenfor. Underviserstyret træning og undervisning (-1983) Før personlige computere var bredt tilgængelige, var traditionel lærerundervisning den mest anvendte træningsmetode. Denne metode tilbød elever muligheden for at komme væk fra deres arbejdsplads for at koncentrere sig om deres uddannelse/træning i dialog med læreren og de andre medstuderende. Denne metode medførte også høje omkostninger og tid væk fra arbejdet som gjorde, at mange begyndte at lede efter andre metoder. Multimedieæra ( ) Windows 3.1, MacIntosh, cd-rom'er, Powerpoint var de teknologiske fremskridt i multimedieæraen, som gjorde det muligt at transportere træningen - gøre den mobil samt visuelt mere attraktiv at se på. Computerbaseret træning (CBT) blev leveret på cd-rom. Med cd-rom kom muligheden for at uddanne og træne, hvor og hvornår som helst det passede den enkelte. Dermed gav det også muligheder for at spare omkostninger, som den traditionelle undervisningsform ikke magtede. På 9

9 trods af disse fordele viste det sig hurtigt, at cd-rom metoden ikke kunne tilbyde tilstrækkelig interaktion med læreren og dynamik i præsentation, hvilket kunne bevirke, at læringsprocessen føltes langsom og uinteressant for eleverne. Første bølge af ( ) Efterhånden som internettet udviklede sig, begyndte kursusleverandører og webudviklere at undersøge, hvordan denne teknologi kunne bruges til at forbedre uddannelse og træning. Tilblivelsen af , webbrowsere, HTML, mediaafspillere, streaming af audio og video og simpel java-programmering begyndte at forandre mutimediebaseret uddannelse. Mentorstøtte via e- mail, CBT over intranet med tekst og grafiske illustrationer samt webbaseret træning med korte videobaserede transmissioner af lav kvalitet opstod. Anden bølge af ( ) Teknologiske fremskridt som netværk, Java/IP applikationer, streaming medier, bredbåndsadgang og avanceret webdesign giver nye muligheder for at udvikle teknologibaseret uddannelse. Nu kan "live"-undervisning over internettet tilbydes koblet sammen med løbende mentorsupport. Design af læring og services kan tilpasses den enkelte i multidimensionelle læringsmiljøer. Den røde tråd i udviklingen er, at teknologien til stadighed udvikles således, at mere og mere bliver muligt. Det der adskiller en som begreb fra andre læringsformer er muligheden for den samtidige interaktivitet via internettet Rapportens struktur I det følgende er rapporten opbygget således, at kapitel 3 nedenfor indledningsvist afdækker, hvilke karakteristika, der er blandt virksomheder, der anvender i forhold til virksomheder, der ikke gør. I kapitel 4 stilles der skarpt på de virksomheder, som anvender for at se, hvordan, hvorfor og med hvilke resultater de anvender i virksomhederne. Herefter behandles forskellene mellem store og mindre virksomheders udfordringer og sanvendelse i kapitel 5. Kapitel 6 behandler herefter de sektorelle forskelle i udfordringerne ved at opdele virksomhederne i tre sektorer: Offentlige virksomheder, fremstillingsvirksomheder og servicevirksomheder. Gennem de deskriptive kapitler er det bevidst undgået at tolke eller at konkludere på data, hvilket sker i kapitel 7, hvor resultaterne sammentrækkes til en konklusion af analysens resultater samt udledning af implikationer på baggrund af resultaterne. Som en del af undersøgelsen er der stillet en række kvalitative spørgsmål i forhold til virksomhedernes konkrete anvendelse af. Disse mere uddybende besvarelser anvender vi i kapitel 8 til at præsentere en casebaseret fremstilling af de konkrete sforløb, virksomhederne anvender internt og eksternt som et led i deres opkvalificerings- og forretningsstrategi. Endelig afrunder vi rapporten med, i kapitel 9, at præsentere nogle af hovedkonklusionerne af en scenarieproces gennemført i regi af ITEK/Teknologisk Institut med henblik på at se på fremtidens. 10

10 3. Anvendes? 3.1. Indledning I dette kapitel stiller vi skarpt på forskellene mellem virksomheder, der anvender, og virksomheder, der ikke anvender. Som det vil fremgå af kapitlerne om struktur, er det i ringe grad strukturelt betinget om anvendes eller ej, for såvel store som mindre virksomheder anvender faktisk. Dette betyder, at der må søges efter andre forklaringer på, hvorfor nogle anvender og andre ikke gør. For at stille skarpt på disse forskelle vil vi i dette kapitel gennemføre en nærmere analyse af tre grupper af virksomheder: De der anvender De der overvejer at anvende De der ikke for nuværende vil anvende. Formålet med denne tredeling er at frembringe et klart og nuanceret billede af, hvad der karakteriserer de tre grupper strategisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt. Som det fremgår af tabel 3.1 nedenfor er der i alt 285 offentlige og private virksomheder i stikprøven, og blandt disse er der 53 eller 18,6, der anvender, 99 eller 34,7, der angiver at de overvejer at benytte e- læring og endelig 133 eller 46,7, der angiver at de ikke anvender eller overvejer at anvende e- læring. Tabel 3.1 Anvendes Benytter Overvejer Ikke planer om Antal deltagende virksomheder ,6 34,7 46,7 100 Der er således en relativ stor gruppe af virksomheder, der har konkrete overvejelser i forhold til at anvende Virksomhedens strategiske målsætninger Indledningsvis vil vi se på de tre grupper af virksomheder i forhold til deres performance og strategiske mål. Tabel 3.2 Virksomhedens relative performance I sammenligning med andre organisationer med samme størrelse og indenfor samme branche, hvorledes vil du så vurdere jeres performance i forhold til: Benytter Overvejer Total Ikke planer om Tiltrække nye medarbejdere 43,4 39,4 33,8 Fastholde medarbejdere 75,5 69,7 69,2 Kvaliteten i jeres ydelser 88,7 75,8 72,2 Samarbejde med underleverandører 26,4 38,4 40,6 Kundetilfredshed 66,0 63,6 59,4 Omsætning 24,5 32,3 24,8 Indtjening 20,8 35,4 27,1 (De angivne tal er for vurderingen 'bedre end gennemsnittet' i ). 11

11 Der ikke de helt store forskelle mellem virksomhederne i de tre grupper, hvad angår vurderingen af deres relative stade i forhold til konkurrenterne. Generelt er dog at virksomhederne, der anvender e- læring, tenderer til at vurdere at deres performance i forhold til konkurrenterne på de udvalgte faktorer bedre end de to andre grupper, undtagen i forhold til omsætning og indtjening. Tabel 3.3 Andel af virksomhederne, der er produktinnovative Har virksomheden indenfor de seneste to år lanceret en eller flere produktinnovationer Benytter Overvejer Ikke planer om Ja 71,7 66,7 57,1 I tabel 3.3 præsenteres de tre gruppers andele af produktinnovative virksomheder. Som det fremgår, er der en relativ stor forskel de tre grupper imellem, og det er især de virksomheder, der anvender e- læring, der er innovative. Gruppen af virksomheder, der overvejer at anvende, er også ganske godt med. Virksomhederne, der var innovative, blev endvidere spurgt om, hvorvidt deres innovation var ny på det danske eller det globale marked, og resultaterne heraf præsenteres nedenfor i tabel 3.4. Tabel 3.4 Innovationernes radikalitet Hvis ja, har innovationen eller innovationerne da været nye på: Benytter Overvejer Ikke planer om Det danske marked 97,4 93,9 92,1 Det globale marked 34,2 33,3 43,4 Langt de fleste innovationer var nye på det danske marked,. Det fremgår også, at det er det blandt gruppen af virksomheder, der ikke overvejer at anvende, at vi finder den højeste frekvens for nye innovationer på det globale marked Organisation og strategi I det følgende afsnit ser vi nærmere på de tre grupper af virksomheders organisation og strategiske mål. I tabel 3.5 nedenfor præsenteres virksomhedernes syn på, hvad der er væsentligt for at gennemføre virksomhedens strategi. 12

12 Tabel 3.5 Væsentlige formål i forhold til virksomhedens strategi Hvor væsentlige er følgende formål i forhold til at gennemføre virksomhedens strategi: Benytter Overvejer Ikke planer om Øge effektiviteten i det daglige arbejde 60,4 56,6 61,7 Øge samarbejde og koordinering på tværs af 60,4 50,5 39,1 organisationen Øge samarbejde og koordinering med eksterne 41,5 50,5 34,6 samarbejdspartnere Øge evnen til at tilpasse sig mere omskiftelige 66 67,7 57,9 omgivelser Øge evnen til løbende at kunne udvikle nye 43,4 45,5 34,6 produkter/ydelser Øge hastigheden fra idé til markedsintroduktion 39,6 28,3 19,5 Øge den løbende evne til at forny virksomhedens 56,6 49,5 36,8 videnbase og knowhow (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "meget væsentligt") Ser vi først på de virksomheder, som ikke vil anvende, er det karakteristisk, at de anser forøget effektivitet som helt afgørende og ligeledes tillægger tilpasning til omskiftelige omgivelser stor værdi. Derimod anser de koordinering internt og eksternt som knap så væsentligt, ligesom øget hastighed, time-to-market og løbende produktforbedring heller ikke anses som så væsentligt. Ser vi derimod på de virksomheder, der anvender, har de meget fokus på såvel koordinering som time-to-market og anser generelt alle områder for væsentligere end de virksomheder, der ikke anvender. Gruppen af virksomheder, der overvejer at anvende, er i deres besvarelsesmønster relativt lig de virksomheder, som anvender. På spørgsmålene om øget samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, bedre håndtering af omskiftelige omgivelser og evnen til løbende at kunne udvikle ydelser og produkter er gruppen af virksomheder, der overvejer, de der hyppigst anser dette for at være afgørende. Mål om øget innovationsevne, øget videndeling og stærkere fokus på udvikling og anvendelse af virksomhedens humane kompetence understøttes typisk i virksomhederne af en flad og integreret organisationsform. I tabel 3.6 nedenfor præsenteres andelen af virksomheder i de tre grupper, der benytter nogle af disse organisatoriske og ledelsesmæssige modeller. Tabel 3.6 Arbejdsorganisering Benytter virksomheden sig af de følgende måder at tilrettelægge arbejdet på: Benytter Overvejer Anvender ikke Selvstændige arbejdsgrupper 82,7 76,5 64,4 Tværfaglige arbejdsgrupper 75, ,3 Kvalitetscirkler/grupper 29,4 17,5 11,5 Planlagt jobrotation 7,7 12,4 5,4 Integration af funktioner 36, ,1 Kvalitet og resultatløn 41, ,3 Som det fremgår af tabellen, er der relativt stor forskel mellem de tre grupper. Gruppen af virksomheder, som anvender, er den gruppe, der hyppigst anvender de flade, integrative og formelt videndelende organisationsformer. Selvstændige arbejdsgrupper og tværfaglige 13

13 arbejdsgrupper er meget udbredt. Gruppen af virksomheder, som overvejer at anvende, udgør midtpunktet i de tre grupper, og endelig ser vi, at virksomhederne, der ikke anvender e- læring, er de der i mindst omfang anvender de ovennævnte ledelses- og organisationsformer. Anvendelsen af flade organisationsformer ledsages typisk af uddelegering af ansvar til medarbejderne i virksomheden samt et øget fokus på de humane ressourcer i virksomheden. I tabel 3.7 nedenfor er virksomhederne spurgt om, hvem i organisationen, der har ansvar for planlægning og opfølgning af arbejdet. Tabel 3.7 Hvem i organisationen planlægger følgende opgaver i organisationen: Uddelegering af ansvar Benytter Overvejer Ikke planer om Den øverste ledelse Den øverste ledelse Medarbejderen Mellemlederen Medarbejderen Mellemlederen Medarbejderen Mellemlederen Den øverste ledelse Den daglige 81,1 17 1,9 77,8 19,2 3 62,4 29,3 8,3 planlægning af arbejdet Den ugentlige 47,2 43,4 9,4 39,4 46,5 14,1 19,5 51,9 28,6 planlægning af arbejdet Opfølgning af 15,1 69,8 15,1 19,2 66,7 14,1 26,3 51,1 22,6 arbejdsopgaver Nye arbejdsområder 1,9 28,3 69,8 5,1 19,2 75,8 0 13,5 86,5 Gruppen af virksomheder, der anvender, og gruppen af virksomheder, der overvejer at anvende, meget lig hinanden i forhold til uddelegering af ansvar til medarbejderne. I forhold til de virksomheder, som ikke har planer om at anvende, er de to førnævnte grupper langt mere tilbøjelige til at presse planlægnings- og beslutningsprocesser ud i virksomheden, således at denne opgave varetages så tæt på produktionen eller varetagelsen af opgaven, som muligt. Tabel 3.8 Afgørende medarbejderkompetencer I hvor høj grad anses udviklingen af medarbejdernes kompetencer at være afgørende for virksomhedens konkurrenceevne: Benytter Overvejer Ikke planer om e- læring Faglige egenskaber 79,2 69,7 66,9 Evnen til at samarbejde og lede 60,4 63,6 47,4 Evnen til at lære og tilpasse sig forandringer i omgivelserne 75,5 72,7 63,2 (Procenterne i tabellen repræsentere de virksomheder, der har svaret " i høj grad"). Sat i relation til resultaterne i tabel 3.7 om uddelegering af ansvar, er resultaterne i ovenstående tabel 3.8 ikke overraskende. Virksomhederne er spurgt om, hvor væsentlig udvikling af medarbejdernes kompetencer er. Igen er det tydeligt, at de, der anvender, tillægger medarbejdernes kompetencer, dvs. faglige, samarbejds- og ledelsesmæssige samt adaptive og lærende kompetencer, mest betydning, mens de virksomheder, som ikke anvender, finder udviklingen af medarbejdernes kompetencer relativt mindre betydende. 14

14 Tabel 3.9 Hvor stor en del af følgende medarbejdergrupper har været på kursus eller anden formel træning indenfor det seneste år I procent af den samlede gruppe Omfanget af uddannelsesaktiviteterne Benytter Overvejer Ikke planer om Ingen i gruppen Ved ikke Ingen i gruppen Ved ikke Ingen i gruppen Ved ikke 18,9 1,9 20,8 15,1 22,6 15,1 5,7 12,1 15,2 15,2 6,1 18,2 30,3 3,0 23,3 5,3 7,5 3,8 16,5 37,6 6,0 Medarbejdere med lang videregående udd. Medarbejdere med 15,1 3,8 24,5 15,1 22,6 11,3 7,5 12,1 19,2 17,2 6,1 19,2 20,2 6,1 29,3 9,0 9,0 8,3 15,0 26,3 3,0 mellemlang videregående udd. Medarbejdere med 13,2 18,9 18,9 20,8 15,1 7,5 5,7 13,1 29,3 16,2 5,1 18,2 13,1 5,1 21,1 19,5 10,5 12,8 18,8 12,0 5,3 erhvervsfaglig eller kort videregående udd. Medarbejdere uden 20,8 15,1 11,3 1,9 11,3 26,4 13,2 19,2 17,2 7,1 4,0 7,1 34,3 11,1 27,1 9,8 3,8 4,5 12,0 33,8 9,0 formel uddannelse Andet 3,8 0,0 0,0 0,0 1,9 37,7 56,6 7,1 1,0 0,0 0,0 3,0 48,5 40,4 8,3 0,0 0,0 0,8 1,5 48,9 40,6 15

15 I ovenstående tabel 3.9 er vist uddannelses- og træningsaktiviteter i de tre grupper af virksomheder for fire medarbejdertyper med henholdsvis: Lang videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse, erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse og endelig uden formel uddannelse. Ses resultaterne på tværs af de tre virksomhedsgrupper er det tydeligt, at det er de, der anvender, der har det højeste aktivitetsniveau efterfulgt af de virksomheder, der overvejer at anvende, og endelig er det gruppen af virksomheder, der ikke anvender, der har det laveste niveau af uddannelse og træning. Dette resultat gør sig gældende for samtlige medarbejdertyper, der er spurgt om. I forhold til de fire medarbejdergrupper er billedet, at de højt uddannede også generelt er dem, der videreuddannes mest. Dog er det interessant at se, at højtuddannede i virksomheder, der ikke anvender, faktisk synes at være den medarbejdergruppe, der i disse virksomheder uddannes mindst. I tabel 3.9 ovenfor blev der spurgt om den formelle træningsaktivitet i virksomheden, og i tabel 3.10 nedenfor præsenteres resultaterne for virksomhedernes vægtning af forskellige læringskilder. Som det fremgår, er udviklingen af medarbejdernes kompetence noget der i rigt omfang også sker uden om den formelle uddannelse og træning. Tabel 3.10 Læringskilder I hvor høj grad vurderer du, at følgende kilder er væsentlige for den enkelte medarbejders kompetenceudvikling: Benytter Overvejer Ikke planer om Varetagelse af de daglige arbejdsopgaver 64,2 59,6 70,7 Deltagelse i arbejdsgrupper 43,4 48,5 24,8 Sidemandsoplæring 41,5 38,4 42,9 Faglige tidsskrifter 11,3 5,1 6,0 Jobrotation eller afveksling i arbejdsopgaver 9,4 21,2 10,5 Specifikation og andet materiale fra leverandører og 9,4 11,1 17,3 samarbejdspartnere Ikke virksomhedstilrettede kurser eller uddannelse 3,8 11,1 3,8 Virksomhedstilrettede kurser eller uddannelse 39,6 30,3 28,6 Deltagelse i ERFA-kredse 18,9 25,3 9,0 Længerevarende uddannelsesforløb 18,9 14,1 9,0 (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). Det hævdes ofte, at det er den arbejdssituationsnære læring, der er den mest udbredte og afgørende læringskilde. Dette understøttes også generelt af resultaterne ovenfor, hvor det er varetagelse af de daglige opgaver, deltagelse i arbejdsgrupper og sidemandsoplæring, der er topscorerne. Ser vi på tværs af grupperne, er det tydeligt, at gruppen af virksomheder, som ikke anvender, tillægger den uformelle træning en relativt større værdi og samtidig de mere formelle trænings- og udviklingsformer en relativt mindre værdi end de to andre virksomhedsgrupper. I gruppen af virksomheder, der anvender e- læring, og gruppen af virksomheder, som overvejer at anvende e- læring, er det stadig de uformelle og jobnære praksisser, der anses for de væsentligste, men de mere formelle, som virksomhedstilpasset uddannelse, erfa-kredsdeltagelse og længerevarende uddannelsesforløb anses også i rimeligt omfang for væsentlige. 16

16 Tabel 3.11 Den nuværende indsats sat i forhold til fremtidens krav I hvor høj grad vurderer du, at den nuværende indsats for at udvikle kompetencer i virksomheden modsvarer de krav, konkurrencesituationen stiller virksomheden overfor: Benytter Overvejer Ikke planer om På kort sigt 30,2 23,2 24,1 På langt sigt 30,2 20,2 25,6 (De angivne tal er for vurderingen "i høj grad" i ). Endelig er virksomhederne spurgt om deres vurdering af deres indsats i forhold til kompetenceudvikling i forhold til de krav, som virksomheden står over for. Af tabel 3.11 ses det, at det er gruppen af virksomheder, der anvender, der sætter størst lid til, at deres indsats er tilstrækkelig, mens det er virksomheder, der overvejer at anvende, der er mindst tilbøjelige til at mene, at deres indsats ikke er stor nok, hverken på kort eller langt sigt HRM-praksisser I det følgende afsnit ser vi på virksomhedernes HRM-praksisser. Der kan være grund til at antage, at det er virksomheder, der er relativt langt med HRM og formalisering af HRM, der anvender e- læring. Endvidere viste de foregående afsnit klart, at der er store organisatoriske og ledelsesmæssige forskelle mellem de tre grupper af virksomheder, hvilket også indikerer, at der kan være forskelle i forhold til HRM-praksisserne. Indledningsvis vises i tabel 3.12 nedenfor, hvor mange virksomheder i de tre grupper, der har en selvstændig HRM-afdeling. Det er som forventet gruppen af virksomheder, der anvender, der hyppigst har en HRM-funktion eller afdeling i virksomheden. I gruppen af virksomheder, der ikke har planer om at anvende e- læring, er det under 10 af virksomhederne, der har en HRMfunktion. Tabel 3.12 Har virksomheden en selvstændig HRM-funktion Har virksomheden en selvstændig HRMfunktion med budgetansvar Benytter Overvejer Ikke planer om 35,8 22,2 9,8 Vi har endvidere spurgt om, hvor HRM-ansvaret er placeret, og typisk er dette placeret enten under de enkelte funktioner i virksomheden eller under den centrale administration. Det er relativt få af virksomhederne, der har HRM placeret under økonomifunktionen, hvilket var ganske udbredt før i tiden. Uagtet at der er en central HRM-funktion eller ej, kan HRM således godt udføres og være en formaliseret del af virksomheden. I tabel 3.13 nedenfor vises andelen af virksomhederne i de tre grupper, som anvender strukturerede medarbejderudviklingssamtaler. Billedet går, som tallene viser, igen, da det er de virksomheder, der benytter, som næsten alle gennemfører disse samtaler, mens det kun er ca. 60 af virksomhederne, der ikke har planer om e- læring, der anvender disse medarbejdersamtaler, hvor den individuelle kompetenceudvikling fastlægges. 17

17 Tabel 3.13 Anvendes medarbejderudviklingssamtaler Benytter Benytter virksomheden jævnligt medarbejdersamtaler, hvor den enkelte medarbejders kompetenceudvikling fastlægges Overvejer 92,5 74,7 61,7 Ikke planer om Gennemførelsen af medarbejdersamtaler og individuel kompetenceplanlægning er væsentlig for virksomhedernes samlede planlægning, og udviklingen af kompetencer er central for de fleste virksomheder. Derfor er det interessant at se på, hvor struktureret virksomhederne arbejder med effektmåling af den træningsindsats, de investerer i. I tabel 3.14 nedenfor er spurgt om, hvor struktureret aktiviteterne på individniveau måles og sættes i relation til virksomhedens overordnede udvikling. Tabel 3.14 Opfølgning på kompetenceudviklingsindsatsen Gennemføres der systematisk opfølgning på uddannelsesaktiviteterne og kompetenceudviklingen hos den enkelte i forhold til: Benytter Overvejer Ikke planer om Medarbejderens faktiske anvendelse af det tillærte 54,7 36,4 47,4 Effekten af det tillærte 52,8 37,4 44,4 Virksomhedens målsætninger 66 51,5 38,3 Andet 17 12,1 3 Igen er det de virksomheder, der anvender e- læring, som hyppigst har en selvstændig HRMfunktion og generelt fokus på medarbejderudvikling, som forsøger at lave en systematisk opfølgning af aktiviteterne i forhold til: Anvendelse af det tillærte, effekten af det tillærte, virksomhedens målsætninger. I modsætning til tidligere er det ikke virksomhederne, der ikke har planer om, der scorer lavest her, men derimod typisk gruppen af virksomheder, som overvejer at anvende. Det er kun i forhold til at sætte de individuelle aktiviteter op imod virksomhedernes samlede målsætninger, at de, som overvejer at anvende, er mere systematiske. I forhold til udførelsen af HRM-opgaverne i de tre virksomhedsgrupper er det således tydeligt, at det er gruppen af virksomheder, som anvender, der arbejder mest formaliseret og konsistent med HRM, mens gruppen af virksomheder, som overvejer, er næstmest på i forhold til HRM. Men det er interessant, at vi i denne gruppe finder, at hvor de har formaliseret HRM-funktionen og de basale HRM-opgaver, synes deres måling af effekt at være noget mere flydende, end hvad der kunne forventes Videnflow og informationsbehov Den faktiske anvendelse af og informationsteknologi generelt i virksomhederne vil typisk være styret af de behov, der er for understøttelse af processer og kommunikation i virksomhederne. I det følgende præsenteres resultaterne for de tre virksomhedsgrupper i forhold til deres behov for information og kommunikation internt og eksternt. Indledningsvis har vi spurgt om, hvorvidt der i virksomhederne er behov for effektiv kommunikation i forhold til kritisk information til medarbejderne. Som det fremgår af tabel 3.15 er det generelt hovedparten af virksomhederne på tværs af grupperne, der har dette behov, men det er 18

18 mest udtalt blandt de virksomheder, der overvejer at anvende, og de, der anvender e- læring. Tabel 3.15 Internt behov for information Er der i virksomheden medarbejdergrupper, der har behov for løbende at modtage kritisk information i form af, love, produktspecifikationer, eller lignende Benytter (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). Overvejer Ikke planer om 79,2 80,8 67,7 Tabel 3.16 Anvendelsen af procedurer, udstyr og systemer Benytter Overvejer Ikke planer om Anvender virksomheden kvalitetssystemer, såsom TQM, ISO eller lignende, som nødvendiggør, at information er tilgængelig eller spredes til en stor del af medarbejderne i virksomheden 32,1 31,3 28,6 Anvender virksomheden maskiner eller andet 45,3 39,4 50,4 procesanlæg, hvortil medarbejderne skal have kyndig instruktion Anvender virksomheden tilpassede IT-systemer, 66,0 49,5 41,4 såsom ERP- eller CRM-systemer, som kræver kyndig instruktion af medarbejderne i virksomheden (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). I langt de fleste virksomheder anvendes IKT, andet produktionsudstyr og kvalitets- eller styringssystemer, der er nøje tilpasset virksomhedens forretningsprocesser, og som det er afgørende, at medarbejderne kender. I tabel 3.16 ovenfor vises resultaterne af, hvor mange virksomheder, der har sådanne og som finder det kritisk at kunne informere medarbejderne hurtigt og effektivt. Som det fremgår, er det ca. 30 af virksomhederne, der anvender diverse kvalitetssystemer, som nødvendiggør stor spredning af information til medarbejderne. I forhold til maskiner og udstyr er det især i gruppen af virksomheder, der ikke har planer om, at der er det største behov. Endelig fremgår det, at det især er i virksomhederne, der anvender, og også blandt de virksomheder, som overvejer at anvende, at vi finder det største behov for information omkring anvendelsen af IKT-systemer. Endelig er der spurgt om omfanget af medarbejdere, der har brug for informations- og kommunikationsstrukturer i forbindelse med projekt- og styringsrelaterede aktiviteter. Af tabel 3.17 fremgår det, at svarene fra er de to grupper, de, der anvender, og de, som overvejer at anvende, meget identiske. Begge grupper anser deres behov for at være noget større end behovet anses at være i de virksomheder, der ikke har planer om at anvende. 19

19 Tabel 3.17 Behov relateret til projekt- og styringsaktiviteter Hvor stor en del af medarbejderne har brug for information og kommunikation i forbindelse med projekt- og styringsrelaterede aktiviteter angivet i Benytter Overvejer Ikke planer om ,2 30,3 50, ,8 21,2 18, ,1 48,5 31,6 Hvor virksomhederne kan have behov for struktureret information og kommunikation internt, er der ligeledes typisk et stort behov for information og kommunikation til eksterne partnere. Tabel 3.18 Behov for ekstern dialog Benytter Overvejer Ikke planer om Har virksomheden behov for at have en tæt dialog ,5 med kunder om produkter og ydelser Har virksomheden behov for at have en tæt dialog 79,2 76,8 75,9 med leverandører og samarbejdspartnere og deres kunder om produkter og ydelser (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). Dette underbygges af resultaterne i tabel 3.18 ovenfor, hvor vi ser, at alle tre grupper angiver et meget tydeligt behov for en tæt dialog med både kunder og leverandører om virksomhedens produkter og ydelser. I tabel 3.19 nedenfor er resultaterne af spørgsmålet, om der er grupper udenfor virksomheden, der har brug for uddannelse eller opdatering af viden i forhold til virksomhedens produkter og ydelser, altså information, som knytter sig tæt til produkternes anvendelse. Tabel 3.19 Behov for opdatering og uddannelse hos eksterne partnere Er der grupper uden for virksomheden, der har behov for løbende uddannelse eller opdatering i forhold til jeres produkter eller serviceydelser: Benytter Overvejer Ikke planer om Distributører 20,8 18,2 18,8 Kunder 60,4 66,7 49,6 Leverandører 34,0 30,3 26,3 Andet 9,4 6,1 1,5 (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). Det er især kunderne, der af virksomhedernes anskues at have et stort behov for en løbende opdatering eller uddannelse i forhold til virksomhedens produkter og ydelser. Ser vi på tværs af de tre virksomhedsgrupper, er der dog relativt store forskelle på, hvor væsentligt behovene anskues at være. Typisk er det igen, at virksomheder, der ikke har planer om, anser de eksterne partneres behov for mindst, mens de to andre grupper er meget ens i deres opfattelse af eksterne behov Barrierer og anvendelsesovervejelser Inden vi afslutter dette kapitel med analysen af de tre grupper, ser vi først nærmere på de overvejelser virksomhederne, som ikke anvender, har. For at sætte dette i perspektiv sættes 20

20 disse besvarelser, i det omfang det er muligt, i relation til lignende spørgsmål til anvendelse og barrierer, der også er stillet de virksomheder, der anvender. I tabel 3.20 nedenfor ses svarene vedrørende anvendelsesområder for de virksomheder, der overvejer at anvende. Tabel 3.20 Mulige målgrupper Hvis nej til at anvende, har virksomheden da overvejet at introducere for en eller flere Benytter Overvejer Ikke planer om af følgende målgrupper: Medarbejdere 0 75,8 0 Kunder 0 45,5 0 Distributører 0 7,1 0 Leverandører 0 10,1 0 Øvrige samarbejdspartnere 0 4,0 0 Det er primært i forhold til de interne lærings- og kompetenceudviklingsopgaver, at virksomhederne har overvejet, men det er stadig knapt halvdelen, som anser som en mulighed i forhold til virksomhedens kunder. Sætter vi dette i relation til, hvorledes virksomhederne, der anvender, faktisk anvender e- læring i forhold til eksterne aktører (præsenteret i tabel 3.21) ser vi, at de også i vid udstrækning anvender i forhold til kunderne. Men hvad der også fremgår er, at virksomhederne, der anvender, i større målestok også anvender i forhold til distributører og leverandører. Men stadig må der siges at være en rimelig sammenhæng mellem overvejelserne i gruppen, der overvejer at anvende, og den faktiske anvendelse i gruppen, der anvender e- læring. Tabel 3.21 I forhold til hvilke målgrupper anvendes Anvendes som en del af virksomhedens informations- eller oplæringsstrategi blandt: Benytter Overvejer Ikke planer om Kunder 39,6 0 0 Distributører 11,3 0 0 Leverandører 15,1 0 0 Andre samarbejdspartnere 17,0 0 0 I tabel 3.22 nedenfor præsenteres resultaterne af barriereanalysen for henholdsvis de virksomheder, som overvejer at anvende, og de virksomheder, som har planer om at anvende. 21

21 Tabel 3.22 Hæmmende faktorer I hvor høj grad er nedenstående årsagen til, at e- læring ikke anvendes som en del af virksomhedens uddannelseskategorier: Benytter Overvejer Manglende viden i ledelsen 0 5,1 15 Manglende viden hos kunder og leverandører Manglende viden og kompetence hos kunder og 0 5,1 8,3 underleverandører Det synes for omkostningstungt i forhold til udbyttet 0 18,2 23,3 Kvaliteten synes ikke at være så god som ved andre 0 16,2 13,5 uddannelsesformer Målgruppen for uddannelsesaktiviteterne mangler ITkompetencer 0 10,1 15 Der mangler IT-infrastruktur i virksomheden til at 0 11,1 15,8 understøtte et sforløb Vi har ikke kunnet finde udbydere af sforløb, 0 21,2 22,6 der matcher vores behov De enkelte funktioner i virksomheden er for 0 17,2 29,3 specialiserede til, at kan anvendes (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). Ikke planer om Det generelle billede er, at barriererne opleves som noget større i de virksomheder, der ikke har planer om at anvende, end i de virksomheder, der overvejer at anvende. Ser vi først på gruppen af virksomheder, som ikke har planer om at anvende, angiver de, at de største barrierer er, at de enkelte funktioner i virksomheden er for specialiserede til, at kan anvendes, at synes at være for omkostningstungt i forhold til udbyttet og endelig, at det ikke har været muligt at finde udbydere af forløb, der har kunnet matche virksomhedernes behov. I gruppen af virksomheder, der overvejer at anvende, er det de samme barrierer, der scorer højst, dog i en anden rækkefølge, idet manglende udbud i forhold til behov er den største barriere, at det er for omkostningstungt den næststørste barriere, og endelig, at virksomheden er for specialiseret den tredjestørste barriere. I begge grupper af virksomheder tilægges manglende IKT- infrastruktur, manglende IKTkompetence og manglende kompetencer blandt kunder og leverandører at være mindre væsentlige barrierer. Sættes de to grupper af virksomheders barrierer imod de oplevede barrierer hos de, som anvender e- læring (som det fremgår af tabel 3.23), er der noget, der tyder på, at der er en vis sammenhæng mellem det formodede og det faktiske. De manglende kompetencer eller den manglende viden hos målgruppen har ikke udgjort nogen synderlig barriere blandt de, der anvender. De barrierer, som denne gruppe lægger mest vægt på, er et manglende matchende udbud, en manglende gennemskuelighed af merværdien ved anvendelse af samt høje investeringer til etablering af infrastruktur. 22

22 Tabel 3.23 Hæmmende for anvendelsen af I hvor vid udstrækning har nedenstående været hæmmende for virksomhedens anvendelse af : Manglende IT-kompetence hos målgruppen Teknologiske hindringer Benytter Overvejer Ikke planer om 3,8 0 0 Manglende pædagogisk indhold i uddannelserne Manglende viden i ledelsen Manglende kundskaber af teknisk karakter hos 1,9 0 0 leverandører Manglende udbud af, der matcher 18,9 0 0 virksomhedens behov Høje investeringer til etableringen af en infrastruktur 11,3 0 0 Høje omkostninger til tilpasning af IT-infrastruktur 7,5 0 0 Manglende gennemskuelighed af merværdien ved 11,3 0 0 Tvivl omkring IT- og datasikkerhed ved anvendelse af 1,9 0 0 Andet 1,9 0 0 (Procenterne i tabellen repræsenterer de virksomheder, der har svaret "i høj grad"). Der synes derfor at være nogen sammenhæng mellem de faktiske barrierer eller udfordringer, som de virksomheder, der anvender har haft, og de barrierer, der afholder andre virksomheder fra at kaste sig ud i at anvende. 23

23 4. De der anvender I dette kapitel beskæftiger vi os udelukkende med de 53 virksomheder i surveyen, der anvender e- læring. Formålet med at stille skarpt på disse virksomheder er primært at se på, hvad de konkret anvender til i virksomheden samt, hvilke tiltag de har gjort for at integrere som en del af den organisatoriske læring i virksomheden. Som nævnt bygger denne videre analyse på besvarelserne fra de 53 virksomheder, som i dag anvender e- læring. I tabel 4.1 nedenfor fremgår det, i hvor lang tid virksomhederne har anvendt e- læring. Tabel 4.1 Hvor længe har virksomheden anvendt I hvor lang tid har virksomheden gjort brug af (antal år): Benytter 1 28,3 2 30, , , ,7 Som det fremgår af tabellen, er det knap 60, der har taget til sig inden for de seneste 2 år, dvs. i 2001 og Nogle virksomheder angiver, at de har anvendt mellem år, hvorfor der er tale om computerbaseret træning distribueret via interne netværk eller andre medier, som disketter eller cd-rom'er. At dømme ud fra udviklingen i tallene har der indenfor de seneste 5 år været en eksponentiel vækst frem til 2001, der så er fladet ud, således at væksten i antallet af virksomheder, der anvender, er stabil de seneste par år. Tabel 4.2 Hvem initierer anvendelsen af i virksomheden Hvilke funktioner i organisationen initierer saktiviteterne: Benytter HRM 28,3 Direktion 39,6 Produktion 20,8 Salg/Marketing 35,8 IT 52,8 Andet 17,0 (Virksomhederne kunne afgive mere end en markering). I tabellen ovenfor præsenteres virksomhedernes angivelse af, hvilke organisationer i virksomheden, der initierer saktiviteterne. Tallene i tabellen er i, hvoraf det kan afledes, at typisk initieres i mere end en afdeling. Det mest udbredte er IT-afdelingen efterfulgt af direktionen. At det er således, at IT-afdelingen er den afdeling, der typisk initierer en, hænger nok sammen med, at specielt intern uddannelse i forhold til IT er det mest udbredte. Men, som resultaterne viser initieres ganske bredt i organisationen, og interessant er det, at det er i 20,8 af virksomhederne, at er initieret i selve produktionen. 24

24 Tabel 4.3 Formulering af sanvendelsen Har virksomheden indarbejdet som: En del af sin overordnede strategi 45,3 En del af HRM-strategien 18,9 En del af salgs- og marketingstrategien 41,5 Aktiviteter i handlingsplanen 32,1 For de fleste virksomheder er en relativ ny læringsform, og skal ses som én læringsform af mange, hvorfor det er interessant at se, hvor indarbejdet er i virksomhedens strategier eller handlingsplaner, da dette kan give en meget håndfast indikation på, om virksomhedernes erfaringer hidtil gør, at de vælger at arbejde mere målrettet og struktureret med e- læring som en kompetenceudviklingsform. Af tabel 4.3 fremgår at virksomhederne ud fra denne indikator har taget til sig og indarbejdet i deres strategier og handlingsplaner. Det er 45, der har som en del af den overordnede strategi, og hvad der måske er overraskende er, at det er hele 41,5, der har saktiviteter som en del af salgs- og markedsføringsstrategien. Som det fremgår, er det 18,9 af virksomhederne, som har indarbejdet e- læring i HRM-strategien, og sættes disse tal i relation til, at det er 35,2, der har en HRM-afdeling, er det ca. halvdelen af virksomhederne med en selvstændig HRM-afdeling, der har indarbejdet e- læring i deres strategi. Som det dog fremgik af kapitel 3, er der mange virksomheder i denne gruppe, der arbejder relativt systematisk med HRM uden at have en egentlig HRM-afdeling. Eksempelvis er der 92,5, der anvender systematiske medarbejderudviklingssamtaler, og det var 66 af virksomhederne, der målte de individuelle udviklingsaktiviteter imod virksomhedens samlede mål. Den relative indarbejdelse af i virksomhedernes HRM-strategier, hvilket virksomheder uden HRM-afdelinger også har, er derfor måske overraskende lille. En anden indikation på virksomhedernes fokus på vedvarende at arbejde med som en del af deres processer kan ses ved, om virksomhederne har fået opdateret eller udviklet de e- læringsforløb, de anvender. Som det fremgår af tabel 4.4 nedenfor, er det 56,6 af virksomhederne, der har fået opdateret et eller flere af deres forløb, og i betragtning af, at det er mere end 60 af virksomhederne, der kun har anvendt i 2 år, er tallet ganske højt. Tabel 4.4 Opdatering af forløbene Er et eller flere af de sforløb, virksomheden anvender, blevet opdateret 56,6 På baggrund af disse to indikatorer - indarbejdelse i strategi og handlingsplan samt opdateringer af eksisterende programmer - må det konkluderes, at virksomhederne generelt har opfattet anvendelsen af som positivt og derfor synes at udvide anvendelsen og gøre til en fast del af virksomhedens processer. Erfaringerne med har givet virksomhederne lyst til at arbejde mere med, og, som vi skal se senere, at anvende i forskellige dele af organisationen. Et interessant spørgsmål er så, hvor stor en del af virksomhedens formelle uddannelse af medarbejderne, der rent faktisk foregår via. 25

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland. Opsummering af analyse Oktober 2003. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland. Opsummering af analyse Oktober 2003. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland Opsummering af analyse Oktober 2003 Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Indledning Denne rapport præsenterer en analyse af virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Virksomheder i klynger

Virksomheder i klynger Virksomheder i klynger Deltagelse, organisering, udbytte og innovation Rapport 2010 Thomas Schøtt, Ph.d., Lektor Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000 Kolding Virksomheder

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

og forretningsservice

og forretningsservice sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Handel og forretningsservice I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen

Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Kompetencestrategi af Poul Mouritsen Indledning Kompetencestrategi er en proces, der hjælper en organisation til at træffe gode langsigtede beslutninger omkring kompetenceudvikling. Umiddelbart er der

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

ProConsulting. ProConsulting A/S. - en præsentation

ProConsulting. ProConsulting A/S. - en præsentation ProConsulting A/S - en præsentation Indhold ProConsultings ydelser Et udsnit af ProConsultings kundereferencer Gode grunde til at samarbejde med ProConsulting Et udsnit af opgaver vi har løst for vores

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Adecco A/S 7.-14. marts 2006

Adecco A/S 7.-14. marts 2006 Adecco A/S Rekruttering - Danmark Jobnr. DK2005-1104 7.-14. marts 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Management Summary Grafer Tabeller Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Erhvervslivets behov for kvinder som lederkandidater 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Undervisning Webdesign Rådgivning

Undervisning Webdesign Rådgivning Og vi kan skræddersy løsninger efter dine behov Dine ønsker og forventninger er det centrale i vores produktudvikling Hos WedoIT har vi ekspertise indenfor områderne: Undervisning Webdesign Rådgivning

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Notat. Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet. Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne

Notat. Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet. Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne Notat Danske Fysioterapeuter Ledelsessekretariatet Til: Cc: Lederpejling en temperaturmåling på lederne FTF har stået for selve undersøgelsesdesignet bag denne undersøgelse af Danske Fysioterapeuters leder-medlemmer.

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere