ØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den 21.03.2013, kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø"

Transkript

1 ØSTERBRO LOKALUDVALG DAGSORDEN for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø 1. Borgernes 20 minutter ( ) 1 2. Godkendelse af dagsorden ( ) 2 3. Meddelelser ( ) 3 4. Decentral forvaltningsorganisering i Københavns kommune ( ) Nedlæggelse af dækningsgrave ( ) Høring: Cykelpakke 5, cykling på brosten, Lipkesgade ( ) Kulturkort Østerbro ( ) Medlemsforslag om valg af ny formand for fagudvalget for kultur og fritid ( ) Borgermøde om Strandboulevarden ( ) Eventuelt ( ) 62

2 ØSTERBRO LOKALUDVALG 1. Borgernes 20 minutter ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget beslutter at afholde borgernes 20 minutter, hvor borgere kan stille spørgsmål og komme med forslag til lokaludvalget. Side 1

3 ØSTERBRO LOKALUDVALG 2. Godkendelse af dagsorden ( ) INDSTILLING OG BESLUTNING Formanden indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget godkender dagsordenen for mødet. Side 2

4 ØSTERBRO LOKALUDVALG 3. Meddelelser ( ) Ad hoc udvalg om kampagne for opstillingsmøder Det er fortsat muligt at melde sig til ad hoc udvalg om kampagne for opstillingsmøder til lokaludvalget. Udvalget planlægger at mødes i midten af april og forberede et oplæg til næste lokaludvalgsmøde. Medlemmer eller suppleanter der ønsker at deltage i ad hoc udvalget kan henvende sig til sekretariatet pr. mail eller telefon. Statusopfølgning fra projektgrupperne Alle bydelsplan projektgrupperne bedes huske at få udarbejdet projektskema for bydelsplanprojektet og indsende det til sekretariatet, Status fra Miljøpunkt Østerbro Miljøpunkt Østerbro har udarbejdet status for marts 2013 der er vedhæftet som bilag. Byens Hegn, orientering om ændring i puljeansøgningsprojekt Østerbro Lokaludvalg har bevilget puljemidler til projekt "Planter og Plankeværk". Ansøger har orienteret sekretariatet om, at projektet flyttes fra Vibenhus metrobyggeplads til Trianglen og at værket gøres lavere og bredere. Lokale markeder Østerbro Lokaludvalg har tidligere været inviteret til møde om mulige fremtidige markedspladser i byen. Teknik og Miljøforvaltningen melder tilbage at ud fra de forslag bl.a. de deltagende lokaludvalgsmedlemmer er kommet med, vil de gå videre med Tingbjerg, Fuglekvarteret i NV og Sundholmskvarteret. Der har ikke været meldt forlsag ind på Østerbro. Invitationer Københavns kommune inviterer i samarbejde med DGI-Byen og lokale idræts og ældreforeninger til Spring for livet motion og samvær for seniorer, en idræts- og motionsdag for alle ældre i København på 60+ år. Det finder sted i DGI-byen ved Hovedbanegården mandag den 15. april kl Dagen giver ældre mulighed for at mødes på tværs af byen og være sammen om fysisk aktivitet. Desuden kan dagen være en inspiration til ældre, der ikke er fysisk aktive i hverdagen og øge deres kendskab til motionsaktiviteter, som de kan benytte sig af i deres lokalområder. Københavns Universitet og Nørrebro Idrætsråd inviterer i samarbejde med hotspot og Nørrebro Lokaludvalg til konference om "Idræt i Københavns udsatte byområder" onsdag den 3. april 2013 kl på H.C. Ørsteds Instituttet, auditorium 6, Universitetsparken 5, 2100 Kbh. Ø. Kultur Østero, Østerbro Avis og Danske Bank inviterer til overrækkelse af Kultur Østerbros Hjemmebaneprisen Det finder sted torsdag den 4. april 2013 kl i Krudttønden, og prisen overrækkes af Kultur og Fritidsborgmester Pia Allerslev til en af de 5 nominerede foreninger. Tilmelding skal ske til Line Hunsbal på Status informationsbevilling Lokaludvalget afsatte den 22. november kr. til en informationsbevilling.der er pr. 15. marts 2013 brugt kr. Side 3

5 Forbruget fordeler sig på kr. på 3 x ½ sides annonce i Østerbro Avis for puljefristen i januar samt 85 kr. til et stykke tilbehør til de 2012 indkøbte pavillioner der skal bruges til lokaludvalgets egne projekter. BILAG Status fra Miljøpunkt Østerbro marts 2013 Invitation til Spring for Livet Invitation til Konference om idræt i udsatte byområder Side 4

6 3 STATUS FRA MILJØPUNKT ØSTERBRO MARTS 2013

7 Marts 2013 Siden sidst i Miljøpunkt Østerbro Her kan du læse om, hvad der sker i Miljøpunkt Østerbro, og hvilke projekter vi arbejder med for tiden. Du kan læse mere om Miljøpunkt Østerbros arbejde på Fokus på affald Miljøpunkt Østerbro har i foråret fokus på affald. Der er skrevet om affaldssortering i månedens klumme i Østerbro Avis, der blev bragt i begyndelsen af marts og søndag d. 21. april inviteres Østerbros borgere til at deltage i forårsrengøring på Østerbro. Fokus vil både være på affaldssortering og på det henkastede affald, der ligger på gaderne og i parkerne. Vi starter på Tåsinge Plads, hvor kommunens store fejebil bliver åbnet op for nysgerrige, og hvor der vil være konkurrencer om at sortere affald. Der vil blive sendt rengøringshold ud på Østerbro og Miljøpunkt Østerbro har sørget for snappere, handsker, og affaldsposer til dem, der vil give en hånd med at gøre forårsrent på Østerbro. Dagen støtter op om Danmark Naturfredningsforenings landdækkende affaldskampagne og er et samarbejde med Københavns Kommune, Center for Renhold, Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, spejderne m.fl. Inspirationskatalog og Østerbro avis Miljøpunkt Østerbro har udgivet et inspirationskatalog med 10 projekter som borgere på Østerbro selv har igangsat. Det er projekter, der medvirker til at gøre Østerbro grønnere og mere bæredygtig. Østerbro Avis vil i den kommende tid bringe eksemplerne fra inspirationskataloget i avisen. Det første projekt blev omtalt i avisen i uge 11. Inspirationskataloget kan hentes hos Miljøpunkt Østerbro, hos Østerbro Lokaludvalg og findes i en pdf version på Miljøpunkts hjemmeside. Stor interesse for klimatilpasning fra borger til borger 30 interesserede borgere var mødt op, da projektet Klimatilpasning fra borger til borger afholdt det første informationsmøde d. 28. februar. Projektet handler om at engagere borgere til selv at igangsætte forskellige klimatilpasningsprojekter. Formålet med mødet var at informere om mulighederne for at igangsætte egne mindre klimatilpasningsprojekter. Miljøpunkt Østerbro står for den daglige projektledelse og kommunikation af projektet. Projektet foregår i samarbejde med Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter og er finansieret af midler fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Kold tur i kompostens verden Miljøpunkt Østerbro havde d. 10. marts inviteret Østerbros borgere på tur til boligforeningen Østerfælled, der har stor succes med kompostering af husholdningsaffald i et solcelledrevet kompostanlæg. Dernæst gik turen i hård kuling gennem Fælledparken til AB Søpassagen, som viste deres kompostbeholdere frem. Trods en meget kold dag, var der interesse for at se AB Søpassagens tagterrasse, og de fremmødte 10 borgere blev meget klogere på, hvordan lokale kompostanlæg fungerer, hvad komposten bruges til, og hvordan projekterne bliver igangsat. Årsregnskab og Årsberetning 2012 Miljøpunkt Østerbro lægger i øjeblikket sidste hånd på regnskab og årsberetning for Den 20. marts er der ekstraordinær generalforsamling i Miljøpunkt Østerbro, hvor revisor fremlægger regnskabet, til underskrift af bestyrelsen. Derefter sendes det til Østerbro lokaludvalg til orientering. Side 5

8 3 INVITATION TIL SPRING FOR LIVET

9 PRAKTISKE INFORMATIONER Omklædning: Der er gode omklædnings- og badefaciliteter. Husk: Praktisk tøj til bevægelse aktiviteterne finder sted i og udenfor DGI-Byen. Vandkulturhus: DGI-Byens flotte vandkulturhus er åbent. Her kan du deltage i vandgymnastik eller tag en svømmetur for dig selv. Husk badetøj! Garderobe: Du kan opbevare dit tøj og taske sikkert i garderoben. Vandkulturhuset HOVEDBANE- GÅRDEN HOVED- INDGANG Ingerslevsgade Forsamlingshus Hvem står bag idrætsdagen for seniorer Spring for livet? Københavns Kommune i samarbejde med DGI Storkøbenhavn og Dansk Arbejder Idræt og idrætsforeninger og klubber i København. Idrætshuset Tietgensgade Spisehuset Vestauranten Øksnehallen PROGRAM og information om dagen I DGI-BYEN GRATIS SPRING mandag 15. april FOR 60+ motion og samvær for seniorer LIVET På finder du flere oplysninger. Springforlivet_Program.indd /02/ Side 6

10 Spring for Livet motion og samvær for seniorer 60+ PROGRAM Kaffe og morgenbrød til de morgenfriske velkomst ved Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen fælles opvarmning Aktiviteterne går i gang og slutter kl Vi serverer lækre gratis sandwich foredrag med Chris Macdonald FÅ EN SMAGSPRØVE PÅ DE MANGE AKTIVITETER Fra kl. 10 til kan du få en smagsprøve på motion og idræt, som du måske aldrig har prøvet før. Dagen igennem underviser kompetente instruktører fra forskellige idrætsforeninger og hjælper dig i gang: Aqua aktiviteter Line Dance Zumba Gold Stolemotion Rollator-Ræs Naturmotion Bowling Nærgymnastik Styrketræning Pilates Cykeltest Bedste- Volleyball Roning (romaskine) Walk & Talk Wii Frisvømning Løbeworkshop Klatring Karate Tai Chi Fodbold Krolf Hulahop tak for i dag ved sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen Springforlivet_Program.indd /02/ Side 7

11 3 INVITATION TIL KONFERENCE OM IDRÆT I UDSATTE BYOMRÅDER

12 INSTITUT FOR IDRÆT OG ERNÆRING KØBENHAVNS UNIVERSITET Nørrebro Idrætsråd Invitation til konference: Idræt i Københavns udsatte byområder Idræt i udsatte byområder er generelt præget af en lavere tilslutning til det etablerede foreningsliv end i andre bydele. Med denne konference vil vi derfor forsøge at belyse, hvilke barrierer der er med til at hindre udviklingen af et velfungerende foreningsliv, og samtidig vil vi diskutere, hvad der kan gøres frem adrettet. Hvornår Onsdag den 3. april kl Hvor H.C. Ørsteds Instituttet Auditorium 6 Universitetsparken København Ø. Arrangør Nørrebro Idrætsråd og Institut for Idræt, KU Pris Deltagelse i konferencen er gratis, men ved udeblivelse uden afbud er der et gebyr på 250,- kr Tilmelding Senest onsdag den 27. marts til KUs hjemmeside med arrangementer - klik her. Baggrund Nørrebro Idrætsråd oplever at foreningsidrætten på Nørrebro ikke lever op til sit potentiale. Og tal på området viser da også, at der er langt færre børn og unge på Nørrebro, der er organiserede i idrætsforeninger eller i øvrigt dyrker idræt i forhold til Københavns øvrige bydele. Det politiske fokus på at styrke idrætsliv i udsatte byområder har ikke manglet, selvom resultaterne er udeblevet. På konferencen vil vi derfor kigge ud over kommunegrænserne, hvor man eksempelvis i Århus har valgt en hel ny tilgang til arbejdet med idræt i udsatte byområder, der kan være med til at inspirere vores arbejde i København. Målgruppe Konferencen henvender sig til politikere i Københavns kommune og lokaludvalgene. Aktive i foreningslivet og idrættens specialforbund og landsforbund. Embedsmænd i de relevante forvaltninger og øvrige, der arbejder professionelt med idræt. Konferencen sker i samarbejde med Hotspot og Nørrebro Lokaludvalg Side 8

13 23 18 INSTITUT FOR IDRÆT OG ERNÆRING KØBENHAVNS UNIVERSITET Nørrebro Idrætsråd Program til konference: Idræt i Københavns udsatte byområder 9.00 Ankomst og kaffe Find vej til Universitetsparken 9.15 Velkomst Charlotte Østergaard, Københavns Universitet: Hvad kræver det af idrætsforeningerne i udsatte områder, hvis de skal rumme en større og bredere gruppe af børn og unge? Resultater fra to studier af kulturelle og strukturelle vilkår for idrætsdeltagelsen hos børn og unge i socialt udsatte boligområder i København Pause Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet: Hvordan kan man øge idrætsdeltagelsen i socialt udsatte boligområder? Resultaterne af en stor undersøgelse i seks socialt udsatte boligområder, der i blandt Aldersrogade-kvarteret på Nørrebro. Claus Thomasbjerg, SF Århus: Om baggrunden for Århus Kommunes beslutning om at flytte ressourcer fra projektbaseret idræt til drift af idrætsklubber og -foreninger i udsatte boligområder Frokost Hent kort over Campus som pdf Jagtvej Biocenteret Zoologisk Museum Zoologisk Institut August Krogh Bygningen P P Universitetsparken Datalogisk Institut H.C. Ørsted Institut Frederik IX Hal AB-bygningen P 55 P Klatrevæg Idrætshal OM-hal St. Aud. / Kantine / Karnapsal Hovedbygning Københavns Universitetsbibliotek (KUB Nord) Nørre Allé Oplæg ved Nørrebro Idrætsråd om idrætsforeningernes arbejde på Nørrebro Paneldebat: Fokus for Københavns idrætspolitik for Nørre Allé Tagensvej 33.3 udsatte byområder Tak for alt 8 4 Mulighed for kaffe og uformel snak 5 6 Blegdamsvej 9 1 Konferencen sker i samarbejde med Hotspot og Nørrebro Lokaludvalg Side 9

14 ØSTERBRO LOKALUDVALG 4. Decentral forvaltningsorganisering i Københavns kommune ( ) TIDLIGERE BESLUTNINGER Østerbro Lokaludvalg fik forelagt kommunens oplæg i møde af 28. februar Lokaludvalget tog oplæg fra struktursekretariatet til efterretning, drøftede konkrete forslag og perspektiver for en styrket decentral forvaltningsorganisation og besluttede at Formandskabet udarbejder udkast til høringssvar om styrket decentral forvaltningsorganisering, der behandles på lokaludvalgets møde den 21. marts INDSTILLING OG BESLUTNING Formandskabet indstiler til Østerbro Lokaludvalg, 1. at Lokaludvalget godkender udkast til input til øget decentral forvaltningsorganisering PROBLEMSTILLING Østerbro Lokaludvalg har modtaget høring om styrket decentral forvaltningsorganisering, med frist for at sende sine inputs til Struktursekretariatet senest 25. marts Københavns Borgerrepræsentation nedsatte et strukturudvalg for perioden juni-december 2012, som aflagde rapport til BR den 13. december På baggrund af denne beslutttede Borgerrepræsentattionen, at der skal arbejdes videre med fire spor indenfor kommunens nuværende overordnede organisering: styrket decentral forvaltningsorganisering med administrative forenklinger forslag til placering af kommunens tværgående enheder håndtering af snitfladeudfordringer på særligt velfærdsområderne årshjul for indholdet i BR-møder, temadebatter i BR samt forbedring af BR-medlemmernes arbejdsbetingelser Økonomiforvaltningen skal udarbejde forslag til de to første spor i samarbejde med forvaltningerne og øvrige relevante aktører. Til brug for det videre arbejde primært med det første spor, en styrket decentral forvaltningsorganisering, ønskes lokaludvalgenes input tidligt i processen. Der er brug for lokaludvalgenes erfaringer og konkrete løsningsforslag, samt input fra andre aktører i bydelene, til hvordan kommunens decentrale organisering kan blive bedre. Der skal findes løsninger, der bidrager til en mere sammenhængende og gennemskuelig service til borgerne, en mere effektiv anvendelse af kommunens lokaler og ejendomme på tværs af forvaltningsområder, og et tættere samarbejde mellem kommunen, civilsamfundet og erhvervslivet. Der er tilrettelagt en proces hvor lokaludvalgene inddrages tidligt i forløbet og kommer med input til selve analysefasen. Mere konkret ønskes lokaludvalgenes input, erfaringer og forslag til muilge løsninger indenfor tre temaer knyttet til den decentrale forvaltningsorganisering jf. Kommisorium for styrket decenral forvaltningsorganisering: 1. Borgerinddragelse og lokal forankring Side 10

15 2. Gennemskuelig borgeradgang og større ensartethed 3. Større grad af samlokalisering på tværs af forvaltnings- og fagområder Temaerne er nærmere beskrevet i bilaget 'Debatoplæg'. Samtlige bilag blev fremsendt med dagsorden for sidste ordinære møde den 28. februar 2013, og vil ikke blive genoptrykt i den udsendte dagsorden, men forefindes på internet dagsordenen. LØSNING Formandskabet har udarbejdet et udkast til Input vedrørende øget decentral forvaltningsorganisering, med udgangspunkt i det tilsendte Debatoplæg til lokaludvalgene om styrket decentral forvaltningsstruktur og de 3 overordnede temaer, hvor lokaludvalgenes erfaringer findes særlig relevant. Lokaludvalget er belvet bedt om at komme med så konkrete inputs, erfaringer, oplevede udfordringer og løsningsforslag som muligt. BILAG Udkast til input om decentral forvaltningsorganisering Følgebrev vedr. input til decentral forvaltningsorganisering Debatoplæg styrket decentral forvaltningsorganisering Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Kap 51 fra strukturudvalgets rapport vedr. kommunens decentrale organisering Side 11

16 4 UDKAST TIL INPUT OM DECENTRAL FORVALTNINGSORGANISERING

17 Struktursekretariatet Att. Lars Ethelberg Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Telefon Direkte telefon EAN nummer Udkast til input om decentral forvaltningsorganisering Østerbro Lokaludvalg har modtaget henvendelse fra struktursekretariatet vedrørende inputs det videre arbejde i Københavns Kommune, specifikt hvad angår sporet om decentral forvaltningsorganisering. Lokaludvalget finder, at der er tale om et grundigt, men også meget omfattende debatoplæg, der indeholder mange forskelligartede problemstillinger. Vi har valgt ikke at gå meget detaljeret ind i alle problemstillinger, men at nøjes med nogle lidt mere overordnede kommentarer, som vi til gengæld forsøger at relatere til forholdene i vores egen bydel. Tema 1: øget borgerinddragelse og lokal forankring Lokaludvalget ser sig som en fortsat vigtig spiller i kommunens strategi for borgerdialog og lokal forankring. Såfremt lokaludvalget skal kunne udnytte sit fulde potentiale i den retning, kan det dog ønskes at der sikres en mere løbende og struktureret dialog mellem Borgerrepræsentation, de stående udvalg og lokaludvalg. Lokaludvalgene kan være med til at sikre forbindelse til de frivillige foreninger i civilsamfundet og bydelens erhvervsliv, i forhold til problemstillinger der går på tværs af fag/forvaltningsområder. Samtidig kan lokaludvalgene også have øje for lokale aspekter/konsekvenser af de politiske beslutninger og inddragelse af de uorganiserede kræfter i bydelene, almindelige borgere og aktive ildsjæle. Tema 2: gennemskuelig og sammenhængende borgeradgang Det er generelt et stort problem at forvaltningerne er opdelt forskelligt, og ikke har en ensartet geografisk områdeinddeling. BUF og skoledistrikterne arbejder med en områdeinddeling, Teknik og Miljøforvaltningen med en anden og Socialforvaltningen samt Sundhed og Omsorgsforvaltningen med en tredje. Det gør det vanskeligt at få et lokalt samarbejde til at fungere på tværs, og betyder at nogle borgere eller geografiske områder falder mellem to stole. Dette kunne evt. løses ved Sagsnr Dokumentnr Østerbro Lokaludvalg er en uafhængig lokal forsamling, der er oprettet af Københavns Kommune. Lokaludvalget fungerer som bindeled mellem københavnerne i bydelen og politikerne på Københavns Rådhus. Side 12

18 øget lokal samlokalisering af forvaltningsenheder og flere tværgående projekter på tværs af forvaltningerne lokalt. Samtidig er der mange steder på Østerbro, hvor der er dårlig offentlig transport adgang til borgerservicecentrene på Bispebjerg og i Indre By, og der er derfor et stort behov for en bedre generel borgerindgang i bydelen. Tema 3: samlokalisering på tværs af fag- og forvaltningsområder Østerbro Lokaludvalg synes det er spændende med samlokalisering, så kommunens faciliteter kan udnyttes bedst muligt. Lokaludvalget håber, at forslaget om Kulturcenter ved Kildevældsskolen, som også indgår som projekt i vores bydelsplan, kan blive et godt eksempel på samspil mellem forskellige institutioner i forskellige forvaltninger. I dette tilfælde at skole og kulturcenter kan spille sammen, og man kan få gensidig glæde af de samme lokaliteter. Man kunne også tænke sig en bedre udnyttelse af sportsfaciliteterne omkring Østerbro Svømmehal og Østerbro stadion, måske i sammenhæng med noget ældremotion og genoptræning, skoleaktiviteter eller andet. Mange steder på Østerbro er det begrænset med muligheder på grund af pladsmangel/bygningernes størrelse eller karakter, men generelt er det et problem at de mindre frivillige foreninger ikke har nem adgang til billige møde og/eller træningsfaciliteter. Lokaludvalget synes det er positivt hvis mange forskellige mennesker får mulighed for at færdes og bruge byen på tværs, og foreslår derfor at der i forbindelse med udbygningen af bykvarterer i Nordhavn eksperimenteres med samlokalisering af forskellige faciliteter der kan bruges på tværs af forskellige borger og brugergrupper. f.eks. yngre og ældre, enlige og børnefamilier mv. Det kunne være spændende at tænke institutionslegepladser, skolegårde mv. sammen med resten af byrummet, by og nyttehaver der passes i fællesskab af ældre og yngre mv. Med venlig hilsen Torkil Groving Ff. Østerbro Lokaludvalg Side 2 af 2 Side 13

19 4 FØLGEBREV VEDR. INPUT TIL DECENTRAL FORVALTNINGSORGANISERING

20 Side 14

21 Side 15

22 4 DEBATOPLÆG STYRKET DECENTRAL FORVALTNINGSORGANISERING

23 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Lokaludvalgene Debatoplæg: En styrket decentral forvaltningsorganisering Sagsnr Dokumentnr INDLEDNING OG BAGGRUND Til brug for lokaludvalgets drøftelser og input til, hvordan kommunens decentrale forvaltningsorganisering kan styrkes inden for den nuværende overordnede organisering af udvalg og forvaltninger, præsenteres hermed et debatoplæg. Det er målet, at lokaludvalget tager en drøftelse af og kommer med input og forslag til: Tema 1: Hvordan der kan ske en øget borgerinddragelse og lokal forankring bl.a. ved at styrke kommunens samarbejde med civilsamfundet og virksomheder? Tema 2: Hvordan den lokale borgeradgang til kommunen kan gøres mere gennemskuelig og sammenhængende for borgerne? Tema 3: Hvordan der kan ske en større grad af samlokalisering på tværs af fagområder og forvaltningsområder? Debatoplægget beskriver fokus og retning for de tre temaer. Oplægget er tænkt som et inspirationskatalog til lokaludvalgets drøftelser med en række spørgsmål knyttet til hvert tema. Det er ikke nødvendigt, at I svarer konkret på hvert af de mange spørgsmål. Udover forslag til konkrete løsninger ønskes lokaludvalgenes input i form af erfaringer, oplevede udfordringer og barrierer m.v. i forhold til de tre temaer. Jo mere konkrete jeres forslag og input er desto bedre. Vi foreslår, at jeres drøftelser i udvalget tager udgangspunkt i dels debatoplægget, dels kapitel 5.1 fra Strukturudvalgets rapport (decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse) samt kommissorium for det videre arbejde. Inden præsentationen af de tre temaer beskrives nedenfor de centrale udfordringer og målsætninger for det igangsatte arbejde omkring en styrket decentral forvaltningsorganisering, som beskrevet i Strukturudvalgets rapport. Afslutningsvis i bilag 1 er præsenteret tre figurer, som har indgået i Strukturudvalgets drøftelser, som inspiration til lokaludvalgets drøftelser. Side 16

24 UDFORDRINGER OG MÅL FOR ARBEJDET Et centralt aspekt af betjeningen af borgere herunder målsætningen om at skabe sammenhæng, nærhed og effektivitet i indsatsen er organiseringen af kommunens decentrale opgaveløsning. Som det fremgår af Strukturudvalgets rapport, afspejler kommunens nuværende decentrale organisering ikke altid et helhedsperspektiv på borgernes udfordringer og behov. Det gælder særligt i tilfælde, hvor borgerne efterspørger ydelser eller tilbud, som går på tværs af forvaltningsområder. Det kommer bl.a. til udtryk ved (jf. rapporten): At kommunen fortsat har mange forskellige borgerindgange. At organiseringen er baseret på faglige hensyn i højere grad end borgernes samlede behov. At nogle borgergrupper oplever store fysiske afstande til tilbud, og der kan være behov for at styrke opgaveløsningen med mere viden om det lokale hverdagsliv. At lokaler og faciliteter ikke altid anvendes effektivt på tværs af fagområder. Med udgangspunkt i de nævnte udfordringer og inden for kommunens nuværende udvalgs- og forvaltningsopbygning er det målsætningen, at forslag til en styrket decentral forvaltningsorganisering skal føre til: 1. Borgerinddragelse og lokal forankring herunder udvikling af kommunens opgaveløsning ved at flere borgere og virksomheder engagerer sig i byens lokalområder samt oplever større nærhed til kommunen. 2. Mere gennemskuelig borgeradgang til kommunen, herunder større ensartethed på tværs af geografiske og faglige områder. 3. En større grad af samlokalisering mellem de enkelte forvaltninger med mulighed for tværgående samarbejde på tværs. Det skal bl.a. bidrage til en mere sammenhængende service til borgerne og en mere effektiv anvendelse af kommunens lokaler. TEMAER TIL DRØFTELSE Tema 1: Borgerinddragelse og lokal forankring Lokaludvalget kan drøfte følgende spørgsmål inden for tema 1: 1. Hvordan kan samarbejdet mellem kommunen, civilsamfundet (frivillige og foreninger) og private virksomheder bedst styrkes i jeres bydel? Hvordan understøtter kommunen bedst at civilsamfundet og/eller erhvervslivet inddrages og engageres lokalt i at løse udfordringer i byens områder? Hvilken rolle og muligheder har lokaludvalget for at understøtte et tættere samarbejde? 2. Hvilke barrierer og konkrete udfordringer ser lokaludvalget i kommunens nuværende decentrale organisering og opgaveløsning i forhold til at styrke samarbejdet lokalt med civilsamfundet og virksomheder? Side 2 af 8 Side 17

25 3. Har I konkrete eksempler og erfaringer fra jeres bydel, hvor der er sket en succesfuld inddragelse af frivillige, foreninger eller private virksomheder, som har bidraget til at skabe en mere sammenhængende betjening og bedre kvalitet for borgerne? 4. Hvordan kan kommunen, frivillige, foreninger og virksomheder blive bedre til at anvende hinandens ressourcer og faciliteter på tværs, fx ved at frivillige får mulighed for at anvende ledige lokaler i kommunale kerneinstitutioner? 5. Hvordan og hvor inddrages borgerne og virksomheder bedst, herunder får nemmest adgang til viden om beslutninger og udviklingen i området? Det fx ske ved i højere grad at bruge de medier og indgange de normalt bruger i hverdagen (fx sociale medier, digitale brugerindgange eller fysiske faciliteter på biblioteket, skolen m.v.) Beskrivelse af temaet Strukturudvalgets rapport peger på at et væsentligt element i den decentrale organisering er borgernes mulighed for borgerinddragelse, herunder muligheden for at engagere sig i udviklingen af byens lokalområder. Fokus inden for dette tema er derfor på, hvordan kommunen kan blive bedre til at samarbejde med civilsamfundet, herunder frivillige og foreninger, samt med erhvervslivet og lokale virksomheder, omkring de udfordringer og muligheder som præger et område eller hele byen. Det gælder særligt i forhold til at finde løsninger på de udfordringer, som typisk går på tværs af kommunens egne fagligheder og forvaltningsskel, som fx udfordringer med tryghed, kriminalitet, udsatte børn og unge, sundhed m.v. Målet er at skabe løsninger til gavn for borgernes betjening, kvaliteten i den decentrale opgaveløsning, samt styrke borgernes/virksomhedernes engagement og oplevelse af nærhed til kommunen. En måde at styrke samarbejdet kan være at kommunen, civilsamfundet og erhvervslivet blive bedre til at bruge hinandens ressourcer, fx i forhold til anvendelse af konkrete tilbud og faciliteter. I den forbindelse kan der ses på hvordan kommunen, fx gennem samlokalisering m.v., kan understøtte frivillige, foreninger og virksomheders engagement i et område. I forbindelse med det opfølgende strukturarbejde skal der udarbejdes et katalog over best practice løsninger og modeller for borgerinddragelse og lokal forankring med fokus på inddragelse og styrket samarbejde med frivillige, foreninger og virksomheder. I den forbindelse ønskes lokaludvalgenes input til et sådant katalog i form af gode løsninger og erfaringer fra bydelen, samt forslag til hvordan gode samarbejdsformer kan udbredes og styrkes. Side 3 af 8 Side 18

26 Tema 2: Gennemskuelig borgeradgang og større ensartethed Lokaludvalget kan drøfte følgende spørgsmål inden for tema 2: 1. Hvilke barrierer og konkrete udfordringer oplever lokaludvalget i den nuværende lokale organisering og opgaveløsning, særligt i forhold til at tilbyde en helhedsorienteret, sammenhængende og gennemskuelig betjening på tværs af forvaltningsområder til borgere og virksomheder i jeres bydel? 2. Kommunen har i dag et stort antal borgerindgange, som er organiseret forskelligt ift. målgrupper, opgaveløsning, om de er bydækkende eller dækker særlige geografiske områder m.v. Hvilke ønsker og konkrete forslag har lokaludvalget i forhold til at gøre borgernes adgang til kommunen mere gennemskuelig og ensartet i jeres bydel? Det kan fx være forslag til at forenkle organiseringen af borgerindgange eller forslag til hvordan kommunen i højere grad møderne borgerne hvor de allerede er i byen. Hvor mange borgerindgange er det nødvendigt at kommunen har i de enkelte bydele, og hvilke målgrupper af borgere skal de forskellige indgange betjene? 3. Hvilke målgrupper af borgere og virksomheder er særlig vigtig at have fokus på i forhold til at gøre borgeradgangen mere gennemskuelig og sammenhængende? Og hvilke hensyn skal der tages i den lokale organisering i forhold til disse målgrupper af borgere (fx i forhold til alder, behov)? 4. Kommunen har mange forskellige tværgående planer og strategier fx kommuneplan, bydelsplan, sundhedspolitik, politik for udsatte byområder m.fl. Hvilke tværgående planer og strategier ser lokaludvalget som vigtigst for bydelen og borgerne? Hvilke muligheder og forslag har lokaludvalget til skabe en tættere sammenhæng mellem mål og aktiviteter i de forskellige strategier/planer og opgaveløsningen i kommunens kernedrift? Beskrivelse af temaet Dette tema skal sætte særlig fokus på løsninger til, hvordan der kan skabes større gennemskuelighed i borgeradgangen til kommunens forskellige servicetilbud og faciliteter, herunder muligheder for større ensartethed på tværs af geografiske og faglige områder. Målet er at styrke den decentrale organisering, så den i højere grad tager udgangspunkt i borgernes samlede behov og det er tydeligt af hvem og hvor borgerens sag håndteres, og hvor konkrete tilbud udbydes. Nedenfor er nævnt eksempler på løsningsretninger til inspiration: Løsninger der gør det mere gennemskueligt for borgerne, hvor de skal henvende sig i bestemte situationer (fx ved almene behov eller ved særlige behov eller situationer). Fx har kommunen med etableringen af Københavns Erhvervsservice taget skridt til at skabe en samlet indgang for erhvervslivet. Side 4 af 8 Side 19

27 Sammentænke hvordan kommunens forskellige henvendelseskanaler (digital, telefonisk, personligt) anvendes på tværs af fag- og forvaltningsområder. Fx er der med Kontaktcentret etableret én telefonisk indgang til kommunen. Løsninger som bidrager til at kommunen i højere grad møder generelle borgergrupper eller særlige målgrupper/brugerne, hvor de allerede er i deres hverdag, fx i kernedriftens tilbud og faciliteter (fx skolen, biblioteket, idrætshallen, sundhedshus m.v.). Fx findes der i dag borgerservice KVIK indgange på biblioteker. Tema 3: Samlokalisering på tværs Lokaludvalget kan drøfte følgende spørgsmål inden for tema 3: 1. Hvilke barrierer og konkrete udfordringer i kommunens organisering og opgaveløsning lokalt oplever lokaludvalget i forhold til i større grad at samlokalisere indgange og tilbud på tværs af fagområder og forvaltningsområder? 2. Hvilke målgrupper af borgere og virksomheder, samt tilbud og faciliteter, ønsker lokaludvalget, at der særligt sættes fokus på i forbindelse med løsninger til samlokalisering? 3. Hvilke erfaringer, læringspunkter og gode eksempler fra bydelen har lokaludvalget, som kan bidrage til at der i højere grad kan etableres løsninger med samlokalisering på tværs? 4. Hvilke ønsker og konkrete løsningsforslag har lokaludvalget til fremadrettede samlokaliseringer på tværs i jeres bydel, herunder til at kommunens lokaler anvendes bedre på tværs til gavn for flere forskellige borgergrupper? Hvilken rolle kan lokaludvalgene spille i forhold til samlokalisering af tilbud og faciliteter, samt sammentænkning af opgaveløsning på tværs? Hvilke fordele/ulemper vil der være for lokaludvalgets arbejde for borgerne i bydelen, hvis udvalgets lokaler samlokaliseres med andre borgerindgange? Beskrivelse af temaet I strukturudvalgets rapport og det besluttede videre spor lægges der vægt på, at kommunen i større grad finder løsninger til at samlokalisere eksisterende lokale indgange, faciliteter eller sagsbehandlingskontorer på tværs af fag og forvaltningsområder. Formålet er bl.a. at skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret service til borgerne, og som møder borgerne hvor de allerede er i hverdagen (fx på skolen, biblioteket, i idrætshallen, i borgerservice eller på jobcentret). Samtidig er det målet at styrke det faglige samarbejde og netværk på tværs i kommunens sagsbehandling til gavn for borgernes servicerejse. Side 5 af 8 Side 20

28 Løsninger for samlokalisering på tværs er således rettet mod følgende områder af kommunens opgaveløsning: Borgerrettede servicetilbud og faciliteter: fx skolen, biblioteket, borgerservice, idrætshallen, sundhedshus, borgerservice, jobcenter, lokale områdebaserede sekretariater (fx områdeløft, lokaludvalg) m.fl. Decentrale myndigheds- og sagsbehandlingsenheder: fx børnefamilieenheder, lokalområdekontorer, voksenenheder, jobcentre, borgerservicecentre. Hvor det første område retter sig særligt mod at sikre mere sammenhængende tilbud og service til brugerne, som benytter kommunens eksisterende kerneydelser og faciliteter, er det andet område målrettet en styrkelse af den faglige koordinering og netværk på tværs af forvaltningerne med fokus på en helhedsorienteret sags- og myndighedsbehandling til borgerne. Der ønskes derfor lokaludvalgenes erfaringer og viden om bydelen herunder borgernes møde med kommunen i dag, som input til at kunne pege på konkrete samlokaliseringsløsninger. Nedenfor er nævnt eksempler på forskellige løsningsretninger til inspiration: Skolen kan i højere grad udvikles som lokalt kultur- og læringscenter. Det er her mange borgere og brugere af fritids- og kulturtilbud har deres daglige møde med kommunen. Samlokalisere sundheds- og idrætsfaciliteter, således at kommunen møder borgerne med sundhedstilbud hvor de er fx i forbindelse med idrætsaktiviteter. Samorganisere biblioteker og skolebiblioteker. Sammentænke opgaveløsningen i jobcentre, borgerservice og biblioteker m.fl. Samlokalisere forskellige områdebaserede indsatser, som fx områdesekretariater, helhedsplaner, lokaludvalgssekretariater. I forbindelse med det videre analysearbejde og vurderingen af de konkrete forslag til samlokalisering vil Økonomiforvaltningen i samarbejde med forvaltningerne bl.a. se på: Medfører løsningen en mere sammenhængende og bedre service (fx kortere sagsbehandling, større tilgængelighed og overskuelighed i tilbud, faciliteter og indgange for borgerne)? Medfører løsningen en mere effektiv anvendelse af kommunens m 2. Bidrager løsningen til et fagligt løft og synergier hos medarbejderne og derigennem opgaveløsningen? Har området en tilstrækkelig stor volumen (fx antal sager/målgruppe) og er implementeringen af løsningen realistisk ift. lokalemuligheder m.v.? Forbedrer løsningen sammenhængen mellem den decentrale opgaveløsning og centrale styringsniveau? Giver løsningen mulighed for en større lokalinddragelse af frivillige, foreninger og private virksomheder? Side 6 af 8 Side 21

29 BILAG. CENTRALE BEGREBER FRA STRUKTURUDVALGETS DRØFTELSER OG RAPPORT For at kunne skabe bedre service for kommunens borgere og virksomheder tog Strukturudvalget i sine drøftelser udgangspunkt i hvilke opgaver kommunen løser set fra borgernes og erhvervslivets perspektiv. Dette er illustreret nedenfor i figur 1. Figuren tager udgangspunkt i tre overordnede berøringsflader mellem kommunen på den ene side og borgere, erhvervsliv og foreninger på den anden side: hverdagslivet, almene situationer og særlige situationer. Figur 1: Kommunens opgaveløsning set fra borgere, erhvervslivets og foreninger/frivilliges perspektiv Hverdagslivet: Kommunen er en del af københavnernes dagligdag. Det gælder både når de gør brug af byens mange forskellige institutioner, tilbud og anlæg, samt når kommunen ønsker at påvirke københavnernes adfærd. Eksempler herpå er at gå i skole, bo på plejehjem, tage i den lokale park, gå på biblioteket, bo i beskyttet bolig, benytte tilbud i lokalområdet, blive påvirket af kommunens kampagner etc. Et kendetegn er her, at borgeren ikke nødvendigvis tænker over, at de er i kontakt med kommunens forvaltninger. Almene situationer: Kommunen hjælper her borgere, erhvervsliv og foreninger/frivillige i situationer, hvor de typisk har afgrænsede behov, og med særlig fokus på at tilbyde en nem og hurtig service, som enten hjælper målgruppen videre eller afklarer deres behov. Kommunen træffer i nogle situationer myndighedsafgørelser. Eksempler på almene situationer er at flytte, få nyt kørekort, opskrivning til daginstitution, bygge nyt, tilladelse til udeservering, søge tilskud, at søge kontanthjælp. Side 7 af 8 Side 22

30 Særlige situationer: Kommunen hjælper her borgere med særlige komplicerede behov og udfordringer, som er knyttet til deres liv. Der er typisk tale om en længerevarende indsats, som berører mange aspekter af borgerens liv. Det er målet (på kort eller langt sigt), at borgerens livssituation forbedres. Kommunen træffer her i vidt omfang myndighedsafgørelser. Eksempler på særlige livssituationer er misbrug, behov for genoptræning, psykisk sygdom, social udsathed, ledighed (udsatte borgere). Kommunens opgaveløsning er desuden understøttet af hhv. faglige/strategiske samt adm. støttefunktioner, som ikke er direkte borger eller virksomhedsrettet, men udføres i tilknytning hertil. Eksempler på faglige/strategiske støttefunktioner: fastlæggelse af serviceniveau overordnet planlægning af opgaveudførsel, opfølgning, strategiudvikling, kvalitetskontrol og tilsyn. Eksempler på adm. støttefunktioner: regnskab/bogføring, it, løn- og personaleadm., indkøb, kommunikation, ejendomsområdet etc. I tilknytning til den decentrale organisering kan man identificere tre typer af lokale indgange, hhv. indgange for service og tilbud, sagsbehandling og afgørelser samt indgange for nærdemokratisk indflydelse, jf. figur 2. Figur 2: Tre typer af lokale indgange Endeligt viser figur 3 nedenfor eksempel på de forskellige niveauer af opgaveløsning, som indgår i kommunens organisering, set ud fra et decentralt, områdebaseret perspektiv. Alle tre figurer kan fungere som inspiration til lokaludvalgenes drøftelser af hvordan kommunens decentrale organisering bedst kan styrkes med udgangspunkt i at skabe en sammenhængende borgerbetjening. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor borgernes behov går på tværs af forvaltningsområder. Side 8 af 8 Side 23

31 Side 24 Figur 3. Eksempel på niveauer af opgaveløsning i et område (fra Strukturudvalgets rapport, forslag inden for kommunens nuværende organisering og styreform)

32 4 KOMMISSORIUM FOR STYRKET DECENTRAL FORVALTNINGSORGANISERING

33 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede Borgerrepræsentationen den 13. december 2012 at: Økonomiforvaltningen i samarbejde med fagforvaltningerne inden sommeren 2013 med inddragelse af relevante samarbejdspartnere med udgangspunkt i Strukturudvalgets rapport fremlægger en fælles indstilling overfor ØU med overvejelser og forslag til en styrket decentral forvaltningsorganisering med administrative forenklinger, herunder: Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Lars Ethelberg Nielsen 1. større grad af samlokalisering mellem de enkelte forvaltninger med mulighed for tværgående samarbejde, 2. mere gennemskuelig borgeradgang til kommunen, herunder større ensartethed på tværs af kommunen 3. større mulighed for borgerinddragelse og lokal forankring Nærværende kommissorium beskriver hhv. baggrund og målsætninger samt opgaver og leverancer for et spor omkring en styrket decentral forvaltningsorganisering bl.a. med udgangspunkt i Strukturudvalgets rapport, særligt afsnit 5.1. Baggrund og mål for arbejdet Et centralt aspekt af betjeningen af borgere, herunder målsætningen om at skabe sammenhæng, nærhed og effektivitet i indsatsen, er organiseringen af kommunens decentrale opgaveløsning. Kommunens nuværende decentrale organisering afspejler i dag ikke altid et helhedsperspektiv på borgernes udfordringer og behov. Det gælder særligt i tilfælde, hvor borgerne efterspørger ydelser eller tilbud, som går på tværs af kommunens forvaltningsområder. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at kommunen fortsat har mange forskellige borgerindgange (borgerrettede tilbud såvel som lokale forvaltningskontorer), at organiseringen er baseret på faglige hensyn i højere grad end borgernes samlede behov og at kommunens områdestruktur er forskellig afhængig af hvilken forvaltning de enkelte tilbud og ydelser tilhører. Samtidig oplever nogle borgergrupper store fysiske afstande til tilbud, og der kan være behov for at styrke opgaveløsningen med mere viden om det lokale hverdagsliv. Endeligt anvendes lokaler og faciliteter ikke altid effektivt på tværs af fagområder. Med udgangspunkt i de nævnte udfordringer er det målsætningen, at forslaget til en styrket decentral forvaltningsorganisering skal føre til: Center for Økonomi, afsnit 6 Københavns Rådhus, Rådhuspladsen København V Telefon Mobil EAN nummer Side 25

34 1. En større grad af samlokalisering mellem de enkelte forvaltninger med mulighed for tværgående samarbejde på tværs af borgertilbud og sagsbehandlingsenheder. Det skal skabe en mere sammenhængende service til borgerne og en mere effektiv anvendelse af kommunens lokaler. 2. Mere gennemskuelig borgeradgang til kommunen, herunder større ensartethed på tværs af kommunens forskellige geografiske og faglige områder. 3. Udvidet borgerinddragelse og lokal forankring herunder udvikling af kvaliteten i kommunens opgaveløsning ved at flere borgere engagerer sig i byens lokalområder samt oplever større nærhed til kommunen. Der er en tæt sammenhæng mellem nærværende spor og det tredje opfølgende spor omkring løsning af snitfladeudfordringer på velfærdsområdet. Således kan konkrete løsninger til at skabe en mere sammenhængende service inden for velfærdsområdet, fx inden for udvalgte målgruppeområder, afføde behov for konkrete løsninger til samlokalisering af enheder og/eller faciliteter på tværs, eller løsninger til at gøre borgeradgangen mere gennemskuelig. Det er derfor vigtigt med en tæt koordinering af arbejdet i de to spor. Opgave/leverance 1. Større grad af samlokalisering Under dette opgavespor skal der afdækkes konkrete muligheder og gevinster ved fysisk samlokalisering og samling på tværs af kommunens indgange og tilbud. Det gælder i forhold til borgerrettede tilbud og faciliteter, lokale forvaltningskontorer og indgange, samt tilhørende administrative back-office opgaver, som understøtter de borgerrettede kerneopgaver. Samlokaliseringen skal føre til, at brugerne oplever en mere sammenhængende service når de anvender konkrete tilbud og faciliteter i kernedriften (fx skoler, biblioteker, idrætshaller), samt at borgerne oplever større sammenhæng og styrket faglig kvalitet i sagsog myndighedsbehandlingen i de lokale forvaltningskontorer. Samlokalisering forventes således at styrke den faglige koordinering og synergier med fokus på helhedsorienterede tilbud og løsninger til borgerne. Det foreslås, at følgende kriterier anvendes som udgangspunkt for vurdering og udvælgelse af konkrete forslag til samlokalisering: Medfører løsningen en mere sammenhængende og bedre service herunder kortere sagsbehandling, større tilgængelighed og overskuelighed i tilbud, faciliteter og indgange for borgerne? (kvalitativt potentiale for borgerne). Side 2 af 6 Side 26

35 Medfører løsningen øget effektivitet herunder en mere effektiv anvendelse af kommunens m 2 (økonomisk potentiale). Bidrager løsningen til et fagligt løft og synergier hos medarbejderne og derigennem opgaveløsningen (kvalitativt potentiale for medarbejderne)? Har området en tilstrækkelig stor volumen (fx antal sager/målgruppe)? Er implementeringen af løsningen realistisk ift. lokaler m.v.? Forbedrer løsningen sammenhængen mellem den decentrale opgaveløsning og centrale styringsniveau? (styringspotentiale). Giver løsningen mulighed for en større lokalinddragelse af frivillige, foreninger og virksomheder m.fl.? (lokaldemokratisk potentiale). Med udgangspunkt i ovennævnte kriterier foreslås, at der udarbejdes følgende leverancer vedrørende delsporet samlokalisering: 1) Analyse af barrierer og udfordringer ved at gennemføre samlokalisering af enheder og faciliteter på tværs af fagområder, herunder erfaringer fra gennemførte og ikkegennemførte samlokaliseringer. Analysen skal bl.a. se på hvilke særlige krav og hensyn til fx særlige målgrupper, som er nødvendige at tage højde for ifb. samlokalisering. 2) Analyse af relevante målgrupper af fællesborgere og områder for samlokalisering, der går på tværs af fagområder (herunder kortlægning af antal borgere, antal sager m.v.). 3) Forslag (business cases eller pilotprojekter) til konkrete samlokaliseringer inden for 2-3 udvalgte geografiske områder. De konkrete områder udvælges ud fra områdernes sociale og økonomiske karakteristika, deres repræsentativitet, nuværende organisatoriske enheder i områderne m.v. og efter input fra forvaltningerne. Forslagene skal desuden beskrive de forventede gevinster ved øget samarbejde på tværs af fagområder og forvaltningsgrænser til gavn for borgerne, med afsæt i de besluttede politiske målsætninger, jf. ovenfor. 4) Forslag til en samlet plan eller strategi for fremadrettet løbende at udarbejde business cases for samlokalisering dækkende alle geografiske områder. Det inkluderer desuden en plan for hvornår der kan foreligge en samlet kortlægning af kommunens faciliteter, tilbud og forvaltningsindgange, og opdatering af kommunens data om ejendomme og ledige lokaler, samt et foreløbigt bud på et overordnet samlet potentiale for samlokalisering for hele kommunen. Delleverancerne udarbejdes så vidt muligt ud fra eksisterende viden og erfaringer, og på baggrund af oplysninger fra forvaltningerne Det Side 3 af 6 Side 27

36 drejer sig fx om oplysninger om konkrete indgange og faciliteter, herunder oplysninger om lokaler og ejendomme, faglig opgaveløsning, volumen, målgruppe, styringsforhold, eksisterende samarbejder på tværs m.v. Analysen vil desuden trække på erfaringer fra allerede gennemførte samlokaliseringer på tværs i kommunen, samt relevante oplysninger fra andre kommuner, fx nøgletal for anvendelse af m 2 m.v. Københavns Ejendomme (KEjd), herunder det igangværende arbejde med kommunens porteføljestrategi (intelligente m 2 ), forventes desuden at bidrage med oplysninger og materiale om kommunens lokaler og ejendomme, herunder analyser af konkrete muligheder for samlokalisering. De konkrete business cases kan indgå i forhandlingerne om Budget Et eventuelt overordnet samlokaliseringspotentiale for hele den decentrale forvaltningsorganisering kan indgå som rammemålsætning fremadrettet og input til en løbende udarbejdelse af business cases. 2. Gennemskuelig borgeradgang og ensartethed på tværs Under dette opgavespor udarbejdes forslag til hvordan den decentrale borgeradgang og forvaltningsorganisering kan blive mere gennemskuelig for borgerne. Målet er at styrke den decentrale organisering, så den i højere grad tager udgangspunkt i borgernes samlede behov og det er tydeligt af hvem og hvor borgerens sag håndteres, og hvor konkrete tilbud udbydes. Der udarbejdes følgende leverancer: Kortlægning af de nuværende indgange for borgerne til kommunen, fx i forhold til forskellige typer af henvendelser, indgange, målgruppebehov m.v. Analyse med konkrete forslag til hvordan der kan skabes større gennemskuelighed i organiseringen af de decentrale borgerindgange og sagsbehandlingsenheder. Det kan fx være forslag til: 1) at gøre det mere gennemskueligt for borgerne hvor de skal henvende sig i bestemte situationer (almene situationer, særlige situationer); 2) hvordan kommunen i højere grad kan møde borgerne/brugerne, hvor de allerede er i kernedriftens tilbud og faciliteter (fx skolen, biblioteket m.v.); 3) hvordan anvendelsen af forskellige kanaler decentralt (digital, telefonisk, personligt) kan ensartes og styrkes på tværs af fagområder m.v. Dette kan evt. kombineres med forslag til fælles retningslinjer eller principper for etablering af nye borgerindgange. Forslag til hvor det giver mening, herunder skaber øget gennemskuelighed og kvalitet for borgerne, at ensarte den geografiske områdeinddeling på tværs af forvaltningsområder. Side 4 af 6 Side 28

37 Københavns Borgerservice forventes at bidrage med erfaringer og input fra tidligere og igangværende arbejder med at skabe større gennemskuelighed i borgerbetjeningen, særligt i forhold til almene borgerhenvendelser. De forskellige forslag til at skabe større gennemskuelighed og ensartethed skal tage højde for sammenhængen mellem den decentrale opgaveløsning/indgange og mulighederne for decentralt at implementere kommunens mange forskellige tværgående strategier og politikker. Kommunen har i dag mere end 140 forskellige planer og strategier, som har til formål at styre og koordinere arbejdet og udviklingen på en række fagområder. En række af disse strategier og planer har vanskeligt ved at få rodfæste i kommunens kernedrift. Dette giver udfordringer i forhold til gennemsigtigheden og dermed muligheden for at navigere i kommunen for borgere og medarbejdere og for at politikerne kan styre kommunen effektivt. For eksempel kan det være vanskeligt for institutionsledere, lokale forvaltningsansvarlige og medarbejdere, at skulle implementere de mange (til tider modsatrettede) strategier og planer, der kan indeholde mange forskellige mål med konsekvenser for kernedriften. Målet er derfor, at gøre det nemmere for ledere og medarbejdere at overskue konsekvenserne af strategierne for kerneopgaven. Yderligere delleverancer er således: Kortlægning af kommunens tværgående strategier og politikker, herunder hvordan de er koblet til den decentrale opgaveløsning og organisering. Analyse af nuværende styringsrelation mellem kommunens centrale og decentrale niveau samt mulighederne for at styrke sammenhængen og tillidsrummet mellem de to niveauer. Forslag til større gennemskuelighed og sammenhæng i kommunens tværgående strategier/politiker til gavn for borgere, medarbejdere og ledere lokalt. Ydermere forslag til at styrke den decentrale organisations robusthed til at implementere tværgående politikker og strategier, samt sikre opfølgning på resultater og effekter (politisk og administrativt). 3. Borgerinddragelse og lokal forankring Endeligt skal der i forlængelse af de konkrete forslag om samlokalisering udarbejdes forslag til at styrke borgerinddragelsen og den lokale forankring af tilbud og faciliteter, samt decentrale opgaveløsning. Det kan være i form af større tilknytning og inddragelse af frivillige, foreninger og virksomheder, fx ved at placere enheder og tilbud i nærhed af frivillige foreninger eller åbne de samlokaliserede enheder og tilbud for brugergrupper ude fra. Der udarbejdes følgende leverancer: Side 5 af 6 Side 29

38 Kortlægning af eksisterende best practice løsninger og modeller for borgerinddragelse og lokal forankring af frivillige, foreninger og virksomheder m.fl. i opgaveløsningen. Forslag til hvordan konkrete løsninger fra best practice kataloget kan udbredes til andre bydele eller fagområder i sammenhæng med de foreslåede løsninger for samlokalisering (jf. opgave 1 ovenfor). Erfaringer fra relevante lokale aktører, fx frivillige, foreninger og virksomheder vil blive inddraget med henblik på at kvalificere kortlægningen og de konkrete forslag. Lokaludvalgene Københavns Kommunens Lokaludvalg inddrages desuden tidligt og løbende i processen. Lokaludvalgene får mulighed for at drøfte de forskellige emner knyttet til den decentrale forvaltningsorganisering (fx idéer til konkrete løsninger for samlokalisering og til at gøre den lokale organisering mere gennemskuelig og sammenhængende for borgerne) og komme med ideer til konkrete forslag. Den endelige analyse og forslag til en styrket decentral forvaltningsorganisering sendes ikke i formel høring hos lokaludvalgene. Side 6 af 6 Side 30

39 4 KAP 51 FRA STRUKTURUDVALGETS RAPPORT VEDR. KOMMUNENS DECENTRALE ORGANISERING

40 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt af betjeningen af borgere, herunder målsætningen om at skabe sammenhæng, nærhed og effektivitet i indsatsen, er organiseringen af kommunens decentrale opgaveløsning. Kommunens nuværende decentrale organisering er i dag præget af et manglende helhedsperspektiv på borgernes udfordringer og behov, særligt i tilfælde hvor borgerne efterspørger ydelser eller tilbud, som går på tværs af kommunens forvaltningsområder. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at kommunen fortsat har mange forskellige borgerindgange (borgerrettede tilbud såvel som lokale forvaltningskontorer), at organiseringen primært er baseret på faglige hensyn i stedet for borgernes samlede behov og at byens områdestruktur er forskellig afhængig af hvilken forvaltning de enkelte tilbud og ydelser tilhører. Derudover er den nuværende decentrale organisering udfordret af manglende nærhed til borgerne i opgaveløsningen. Nogle borgergrupper oplever store fysiske afstande til tilbud. Samtidig kan der være behov for at styrke opgaveløsningen med viden om det lokale hverdagsliv. Endeligt anvendes lokaler og faciliteter ikke altid effektivt på tværs af fagområder, jf. afsnit I dette afsnit beskrives to overordnede løsningsretninger, som skal føre til større sammenhæng, nærhed og effektivitet decentralt. Forslagene har særlig fokus på samlokalisering af borgerrettede tilbud og faciliteter samt lokale forvaltningskontorer. De udelukker ikke hinanden og kan gennemføres sideløbende inden for kommunens nuværende struktur. Afslutningsvis beskrives forskellige løsningsretninger til at styrke borgerinddragelse og nærdemokrati. Forslagene understøtter en række hensyn og målsætninger for kommunens decentrale organisering, jf. tabel 6. Side 31

41 Tabel 6. Hensyn og målsætninger for decentral organisering Områder Hensyn Ledelse og styring Styrke sammenhængen mellem institutioner, lokale forvaltningsenheder, centralforvaltning og politisk niveau (tillidsdagsorden). Sammenhængende viden om borgernes lokale liv. Sammenhæng og gennemsigtighed Tydelighed og gennemsigtighed for borgerne (overskuelige indgange). Helhedsperspektiv på borgernes udfordringer og hverdagsliv på tværs af fagområder i den lokale opgaveløsning. Skabe en sammenhængende servicerejse for borgerne med færrest mulige snitflader. Skabe nærhed for borgerne ved at kommunen møder borgeren hvor de er i byen, hvor det giver mening og størst effekt. Sikre faglig bæredygtighed og ensartethed i ydelser på tværs af bydele. Sikre at borgerne får den rette hjælp på de rette indgange (fysiske, telefoniske og digitale). Nærdemokrati og civilsamfund Styrke koblingen mellem civilsamfundet og kommunens politiske niveau og decentrale opgaveløsning. Effektivitet Effektiv anvendelse af kommunens kvadratmeter og færre udgifter til fx ejendomsdrift, øvrige overheadudgifter, koordinering m.v. Kanalstrategisk prioritering af borgernes henvendelser på de rette indgange (fysiske, telefoniske og digitale) Forslag 1: Samlokalisering af borgerrettede tilbud og faciliteter Det første forslag går ud på at samlokalisere og sammentænke brugen af eksisterende borgerrettede kommunale tilbud og faciliteter, som fx biblioteker, Sundhedshuse, skoler og institutioner, trænings- og idrætstilbud, borgerservice på biblioteker, kulturtilbud. Dette kan give en række gevinster i form af: Øget fokus på borgernes behov gennem en bedre udnyttelse af synergier mellem de enkelte tilbud. En mere sammenhængende viden om borgernes lokale liv, hvilket giver mulighed for, at de kommunale tilbud og aktører kan arbejde helhedsorienteret omkring borgernes udfordringer og behov. Øget synlighed omkring den samlede vifte af kommunale borgerrettede tilbud. Kommunen møder borgerne hvor de er i hverdagen. Mere effektiv udnyttelse af kommunale kvadratmeter, deling af udstyr og faciliteter m.v. I boksen neden for er nævnt en række eksempler på, hvordan man kan samlokalisere og sammentænke brugen af borgerrettede tilbud og faciliteter inden for udvalgte områder. Målgruppen vil typisk være borgere, som benytter de forskellige tilbud og faciliteter. Side 2 af 8 Side 32

42 Skolen kan i højere grad udvikles som lokalt kultur- og læringscenter. Det er her mange borgere og brugere af fritids- og kulturtilbud har deres daglige møde med kommunen. Fx bliver den kommende nye skolegård på Amager Fælled Skole ikke kun skolens ejendom, men også et offentligt byrum, som inviterer til at folk i nærmiljøet kan bruge det. Samlokalisere sundheds- og idrætsfaciliteter, således at kommunen møder borgerne med sundhedstilbud hvor de er fx i forbindelse med idrætsfaciliteter. Samorganisere biblioteker og skolebiblioteker (se afsnit 5.2.7). Konkrete løsninger for samlokalisering bør baseres på lokale forhold samt behovene hos de relevante enheder. Samlokalisering kan være med til at understøtte at brugere, foreninger og frivillige i højere grad får mulighed for at anvende de kommunale tilbud og faciliteter, som fx skolen eller idrætshallen. Dette kan være med til at knytte civilsamfundet tættere til kommunens opgaveløsning nedefra og med udgangspunkt i konkrete behov og ønsker fra foreninger, frivillige m.fl. Løsningerne kan derfor variere fra område til område, og behøver ikke tage udgangspunkt i én samlet model for alle. Ydermere kan der med fordel arbejdes med at styrke incitamenterne for, at de lokale tilbud samlokaliserer og sammentænker tilbud på tværs. Kommunens nuværende organisering skaber incitament for forvaltningerne til at anvende de tilgængelige kvadratmeter effektivt inden for eget forvaltningsområde. Organiseringen understøtter dog ikke til fulde en mere intelligent udnyttelse af kvadratmeter eller samlokalisering med andre forvaltninger. Det kan medføre, at potentialet for samlokalisering af tilbud og faciliteter på tværs ofte ikke undersøges nærmere, samt at der oftest ikke planlægges større investeringer til ombygninger af kommunale lejemål, som kan rumme tilbud og faciliteter fra flere forvaltningsområder. I nogle tilfælde vælges der i stedet dyrere private lejemål i stedet for udnytte kommunale faciliteter. Der bør således arbejdes med at tydeliggøre, at samlokalisering på tværs kan indebære færre udgifter til husleje, ejendomsdrift, tomgangsleje m.v. Se også forslag Samtidig kan der ses på mulighederne for at forvaltningerne inden for egne midler i højere grad kan foretage fælles investeringer ved etablering af nye samlokaliserede enheder. Endeligt kan der ses på, hvordan fælles incitamenter kan styrke de faglige synergier på tværs af de samlokaliserede fagområder, fx ved at etablere fælles prioriterings- og indsatsområder. Det skal dog bemærkes, at en samlokalisering og et eventuelt styrket fagligt samarbejde ikke ændrer på, at de involverede udvalg og forvaltninger fortsat har myndighedsansvaret inden for eget fagområde Forslag 2: Samlokalisering af sags- og myndighedsbehandlingen Det andet forslag går ud på at samlokalisere de forskellige sagsbehandlings- og myndighedsopgaver, som i dag er placeret i forvaltningernes forskellige lokale forvaltningskontorer. Det drejer sig fx om børnefamilieenheder, voksenenheder, lokalområdekontorer, jobcentre, borgerservicecentre m.v. Disse enheder har særlig faglig ekspertise og varetager typisk Side 3 af 8 Side 33

43 konkrete myndighedsopgaver og rådgivning, samt i nogle tilfælde opgaver i forhold til styring af institutioner og tilbud i et område. En øget samlokalisering kan give en række gevinster: Mulighed for en mere sammenhængende, gennemsigtig og koordineret servicerejse for borgerne gennem det kommunale system. Borgeren skal ikke være koordinerende tovholder for sin egen sag. Øge kvaliteten i kommunens afgørelser, idet samarbejdet på tværs af fagligheder styrkes. Mere effektiv drift ved bedre udnyttelse af fællesfunktioner, større fleksibilitet ved ændrede lokalebehov m.v. Forslaget kan opdeles i to: 1) For det første kan de forskellige lokale forvaltningskontorer samlokaliseres fysisk inden for afgrænsede områder bl.a. med henblik på at opnå en bedre anvendelse af eksisterende lokaler. 2) For det andet kan de forskellige lokale kontorer i de nye samlokaliserede enheder udbygge og styrke det faglige samarbejde, bl.a. med udgangspunkt i at reducere snitflader og gøre borgernes servicerejse mere sammenhængende. I tilknytning til samlokalisering og øget fagligt samarbejde kan der arbejdes med forskellige ordninger, hvor kommunen i højere grad møder borgerne, hvor de er i hverdagen. Det kan fx bestå i særlige kontaktpersonordninger, socialrådgivere på skoler og daginstitutioner eller andre former for udgående myndighedsarbejde der går på tværs af fagligheder og forvaltningsskel. De konkrete løsninger kan baseres på lokale forhold og behov, og kan variere fra område til område. Der kan således arbejdes med at sammentænke strukturen for udvalgte opgaveområder, som fx indsatsen for børn og unge med særlige behov og deres familier (se afsnit 5.2.3). Der er også mulighed for at beslutte én fælles geografisk lokalområdeinddeling af byen på tværs af alle forvaltningsområder. De nye lokalområder bør dog have en størrelse således, at de fortsat kan understøtte et højt fagligt niveau, særligt ift. specialområdet. Derudover kan der fortsat være behov for at placere nogle funktioner og opgaver i bydækkende enheder. Som beskrevet under forslag 1 om borgerrettede faciliteter kan der under forslag 2 ligeledes arbejdes med at styrke incitamenterne for samlokalisering og sammentænkning af faciliteter og tilbud på tværs af fagområder. Figur 8 nedenfor viser hvordan sags- og myndighedsbehandlingen kan organiseres decentralt under kommunens nuværende styreform (delt administrativ ledelse) og udvalgs- og forvaltningsstruktur. Samlokalisering og styrket fagligt samarbejde på tværs af forvaltninger vil ikke ændre på, at de involverede udvalg og forvaltninger fortsat har myndighedsansvaret inden for eget fagområde. Der vil således ikke være én samlet ledelse af områdets tilbud og faciliteter. Figur 9 viser eksempel på den decentrale organisering i en styreform med enhedsforvaltning, jf. model 2B (afsnit 4). Side 4 af 8 Side 34

44 Figur 8. Decentral organisering under delt administrativ ledelse: Eksempel på styring i ét område Side 5 af 8 Side 35

45 Figur 9. Decentral organisering under enhedsforvaltning: Eksempel på styring i ét område Side 6 af 8 Side 36

46 5.1.3 Borgerinddragelse og nærdemokrati Udover at styrke kvaliteten og effekten af opgaveløsningen kan målet med en ny decentral organisering være at styrke borgernes nærdemokratiske stemme og mulighed for borgerinddragelse. For derigennem også at bidrage til: 1. At flere forskellige borgergrupper engagerer sig i udviklingen af byens lokalområder (herunder styrke valgdeltagelsen lokalt såvel som centralt på KK niveau). 2. At borgerne oplever større nærhed til kommunen. 3. At udvikle kvaliteten i kommunens opgaveløsning. De beskrevne løsningsforslag for den decentrale organisering indebærer ikke, at der tilknyttes en ny lokalpolitisk overbygning til kommunens decentrale opgaveløsning, fx som de tidligere bydelsråd eller med udgangspunkt i de nuværende lokaludvalg. I stedet kan der arbejdes med at styrke sammenhængen mellem civilsamfundet (herunder frivillige og foreninger), private virksomheder og kommunens opgaveløsning og politiske niveau. Nedenfor er beskrevet forskellige løsningsretninger: Frivillige, foreninger og virksomheder eventuelt med særligt fokus på at engagere unge inddrages mere systematisk i at udvikle løsninger til udvikling af byen i samarbejde med kommunens politikere (lokalt såvel som centralt) og den lokale forvaltning. Det kan fx være løsninger på udfordringer, som går på tværs af kommunens egne fagligheder, fx. udfordringer med tryghed i et område, kriminalitetstruede børn og unge, lav middelleveralder i udsatte byområder. Mobiliseringen og engagementet kan ske gennem samarbejdsdrevet innovationsprocesser, frivilligt socialt arbejde i samarbejde med det offentlige (fx mentorordninger) og andre former for samproduktion. Der kan samtidig lægges vægt på, at borgerne inddrages og engageres, samt får adgang til beslutninger, via de indgange og medier de normalt bruger i hverdagen (fx sociale medier, digitale brugerflader). Borgerinddragelsen behøver således ikke kun være fokuseret omkring emner for et bestemt geografisk lokalområde, men kan ligeledes tage udgangspunkt i konkrete emner og udfordringer, som interesserer og engagerer borgerne, og som går på tværs af geografi og fagligheder. Udvide brugen af lokale partnerskaber (fx med boligselskaber, politiet m.v.) til at løse tværgående problemstillinger, og til at engagere beboere i et område. Lokale forvaltningsenheder kan facilitere samarbejder på tværs mellem lokale aktører, fx lokale brugerråd og brugerbestyrelser fra institutioner i et område. Samtidig kan koblingen mellem borgernes inddragelse i lokale projekter, som fx områdeløft og områdefornyelser, og det centrale politiske niveau i BR og fagudvalgene styrkes. Styrke frivillige, foreninger og andre demokratiske aktørers mulighed for i højere grad at anvende kommunens faciliteter og lokale borgerrettede indgange (biblioteket, skolen, idrætshallen, m.fl.). Anvende borgerstyret budgetlægning (engelsk participatory budgetting), hvor borgerne er med til at udarbejde forslag til prioritering af midler til afgrænsede formål, fx med udgangspunkt i en problemstil- Side 7 af 8 Side 37

47 ling i ét udvalgt område, en særlig problemstilling for byen, eller som input til kommunens overordnede budget De konkrete løsningsretninger og værktøjer udelukker ikke hinanden og kan variere fra område til område. Engagementet fra frivillige, foreninger og virksomheder m.fl. fødes oftest bedst nedefra. Det vil således ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at udvikle én samlet model for borgerinddragelse og lokalt samarbejde, som passer på alle områder. Samtidig bør en styrkelse af den lokale borgerinddragelse hænge sammen med kommunens mulighed for fortsat at tage samlede strategiske beslutninger vedrørende udviklingen i byen. Kommunen har i dag 12 lokaludvalg fordelt på kommunens 10 bydele. Der er i forbindelse med ovennævnte løsningsretninger for den decentrale organisering herunder nærdemokratiet ikke taget stilling til hvilken rolle lokaludvalgene kan spille i en ny organisering. Side 8 af 8 Side 38

48 ØSTERBRO LOKALUDVALG 5. Nedlæggelse af dækningsgrave ( ) TIDLIGERE BESLUTNINGER Lokaludvalget behandlede på ordinært møde den 28. februar 2013 høringen og besluttede, at fagudvalget for teknik og miljø skulle arbejde videre med forslaget og sammen med de berørte interessenter. INDSTILLING OG BESLUTNING Fagudvalget for teknik og miljø indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1.. at lokaludvalget indsender de indkomne høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen og meddeler, at lokaludvalget gerne vil indgå i en dialog med forvaltningen om muligheden for at etablere en lommepark på området ud for roklubberne i Svanemøllehavnen, og at lokaludvalget gerne ser dækningsgraven bevaret og åbnet som øvelokaler o.l. PROBLEMSTILLING Østerbro Lokaludvalg har fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur modtaget forslag til nedlæggelse af dækningsgraven ved Strandvænget, ud for roklubberne i Svanemøllehavnen. Såfremt dækningsgraven nedlægges lægger forvaltningen op til, at der laves et (fladt) plantebælte med buske og beplantning til gavn for byens fauna. Der er i forvejen siddepladser på området. I 2012 havde Teknik- og Miljøforvaltningen godkendt en række forslag om nedlæggelser, men under høringen hos lokaludvalgene blev de fleste forslag afvist. Det blev derfor besluttet, at der skulle laves nogle nye forslag og at lokaludvalgene skulle høres før Teknik- og Miljøudvalget behandler de forslag lokaludvalgene har godkendt. Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Park og Natur vil gerne nedlægge de viste dækningsgrave af flere årsager. Det vigtigste er ønsket om, at skabe nye muligheder for frodighed og små grønne oaser i byen, der kan give mulighed for ophold eller andre endnu ukendte anvendelser. Det er set, at små grønne hjørner i byen anvendes til små lokale arrangementer, torvedage, udstillinger eller blot spontane mødesteder i grønne omgivelser. Mange af disse aktiviteter kan vanskeligt foregå på et areal med en bakke og ofte med langt græs. Forslaget har været videresendt til relevante interessenter i området og har ligget med kommentarfunktion på lokaludvalgets hjemmeside. Lokaludvalget har modtaget kommentarer fra Ryvang Lokalråd, Roforeningen KVIK og Ejerlauget vedrørende rækkehusene ved Solvænget. Kommentarerne vedlægges lokaludvalgets svar til forvaltningen. LØSNING Ryvang Lokalråd og Roklubben Kvik har deltaget i et møde med Fagudvalget for teknik og miljø om forslaget om nedlæggelse af dækningsgraven og man kom på mødet frem til nedenstående løsning. Lokaludvalget henvender sig på baggrund af mødet med interessenterne til forvaltningen og drøfter muligheden for at forme en lommepark med støjafbødning. Dækningsgraven bør blive og åbnes til Side 39

49 brug som musikøvelokaler eller lignende. Det bemærkes, at dækningsgavens forbliven i dette tilfælde ikke reducerer de rekreative muligheder En tanke om at placere Cafe Jorden Rundt på området er beskrevet i et af de indkomne forslag, men bør afvises. Der vil ikke være tilstrækkeligt med parkeringspladser, som en sådan placering må ventes at skabe. Halvdelen af den nuværende parkering anvendes i øvrigt af ansatte i nærliggende advokatfirmaer og lign., da parkeringen her er gratis, men disse parkeringspladserne bør forbeholdes roklubberne og aktiviteter i Svanemøllehavnen. Fagudvalget foreslår, at lokaludvalget indsender de indkomne høringssvar til forvaltningen og meddeler, at lokaludvalget gerne vil i dialog med forvaltningen om at etablere en lommepark på området ud for roklubberne i Svanemøllehavnen, og at lokaludvalget gerne ser dækningsgraven bevaret og åbnet som øvelokaler o.l. VIDERE PROCES Såfremt indstillingen imødekommes vil fagudvalget for teknik og miljø tage kontakt til Teknik- og Miljøforvaltningen med henblik på at drøfte muligheden for en lommepark med støjafbødning på området. Side 40

50 ØSTERBRO LOKALUDVALG 6. Høring: Cykelpakke 5, cykling på brosten, Lipkesgade ( ) Lokaludvalget skal tage stilling til forslag om Cykelpakke 5 Lipkesgade samt tage stilling til fagudvalget for teknik og miljøs udkast til høringssvar. INDSTILLING OG BESLUTNING Fagudvalget for teknik og miljø indstiller til Østerbro Lokaludvalg, 1. at lokaludvalget godkender fagudvalgets udkast til høringssvar om Cyeklpakke 5, Lipkesgade. PROBLEMSTILLING Østerbro Lokaludvalg har modtaget høring under Cykelpakke 5, projekt cykling på brosten, Lipkesgade. Der er frist for indsendelse af kommentarer til høringen den 1. april Projektet, cykling på brosten, er en opfølgning på en SMS-afstemning som Teknik og Miljøforvaltningen egnnemførte i 2012, hvor cyklister blev opfordret til at gøre opmærksom på steder, hvor der er farligt/utrygt at cykle på grund af brostensbelægninger. SMS-afstemningen medførte, at der blev peget på 4 forskellige steder i København, hverunder Lipkesgade, hvor der var problemer med cykling på grund af belægningen. Forvaltningen foreslår, at man lægger et ca. 1 meter bredt spor i begge side af vejen med glatte sten mellem de almindelige kløvede brosten. De nye sten vil matche de eksisterende sten farvemæssigt. Løsningen vil desuden blive udført på Willemoesgade på strækningen mellem Lipkesgade og Holsteinsgade LØSNING Fagudvalget for teknik og miljø har behandlet høringsmaterialet og anbefaler, at lokaludvalget indsender følgende høringssvar: "Østerbro Lokaludvalg har modtaget materiale til høring om Cykelpakke 5, cykling på brosten, Lipkesgade og har følgende kommentarer til forslaget: Lokaludvalget tilslutter sig, at der udlægges en stribe glatte sten, så man som cyklist kan undgå at cykle på de kløvede brosten. For ikke at forfladige indtrykket af brostensgaden mener lokaludvalget dog, at de udlagte striber ikke bør være mere end cm i hver side. Det er endvidere lokaludvalgets holdning, at cyklister skal kunne cykle begge veje i Østerbros gade, også på ensrettede strækninger. Derfor er lokaludvalget principielt imod forvaltningens tegningsforslag om det angivne cykelforløb." ØKONOMI Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget. VIDERE PROCES Såfremt lokaludvalget godkender fagudvalgets udkast til høringssvar om Cykelpakke 5, cykling på brosten, Lipkesgade, varetager sekretariatet den videre sagsbehandling med afsendelse af høringssvar. BILAG Side 41

51 Udkast - Høringssvar cykelpakke 5, cykling på brosten, Lipkesgade Side 42

52 6 UDKAST - HØRINGSSVAR CYKELPAKKE 5, CYKLING PÅ BROSTEN, LIPKESGADE

53 Teknik og Miljøforvaltningen Center for Anlæg att: Lens Løwe Randersgade 35, parterre 2100 København Ø Telefon EAN nummer Udkast - Høringssvar cykelpakke 5, cykling på brosten, Lipkesgade Østerbro Lokaludvalg har modtaget materiale til høring om Cykelpakke 5, cykling på brosten, Lipkesgade og har følgende kommentarer til forslaget: Lokaludvalget tilslutter sig, at der udlægges en stribe glatte sten, så man som cyklist kan undgå at cykle på de kløvede brosten. For ikke at forfladige indtrykket af brostensgaden mener lokaludvalget dog, at de udlagte striber ikke bør være mere end cm i hver side. Det er endvidere lokaludvalgets holdning, at cyklister skal kunne cykle begge veje i Østerbros gade, også på ensrettede strækninger. Derfor er lokaludvalget principielt imod forvaltningens tegningsforslag om det angivne cykelforløb. Med venlig hilsen Torkil Groving Ff. Østerbro Lokaludvalg Axel Thrige Laursen Ff. Fagudvalget for teknik og miljø Sagsnr Dokumentnr Østerbro Lokaludvalg er en uafhængig lokal forsamling, der er oprettet af Københavns Kommune. Lokaludvalget fungerer som bindeled mellem københavnerne i bydelen og politikerne på Københavns Rådhus. Side 43

Bilag X. Den decentrale organisering

Bilag X. Den decentrale organisering KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget 02-11-2012 Sagsnr. 2012-162993 Bilag X. Den decentrale organisering Indholdet i nærværende notat svarer til indholdet

Læs mere

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1

Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet RAPPORT Uddrag fra Strukturudvalgets rapport, kapitel 5.1 5.1 Decentral organisering: sammenhæng, nærhed og indflydelse Et centralt aspekt

Læs mere

Københavns Kommunes decentrale organisering. Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger

Københavns Kommunes decentrale organisering. Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger Københavns Kommunes decentrale organisering Drøftelse af udfordringer, målsætninger og løsningsretninger Indhold 1. Decentral organisering i dag 2. Hvad er udfordringen? 3. Hvad er målet? 4. Løsningsretninger

Læs mere

ØSTERBRO LOKALUDVALG

ØSTERBRO LOKALUDVALG DAGSORDEN for mødet den 26.03.2015, kl. 19:00 i Kildevælds Sogns Plejehjem, Helsingborggade 16, 2100 Kbh. Ø 1. Borgernes 20 minutter (2015-0071908) 1 2. Godkendelse af dagsorden (2015-0071908) 2 3. Kultur

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Nedenfor gives en kort beskrivelse af forskellige løsningsretninger for følgende problemstillinger og emner:

Nedenfor gives en kort beskrivelse af forskellige løsningsretninger for følgende problemstillinger og emner: KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til Strukturudvalget Bilag 2. Tværgående emner og problemstillinger Indledning Udover de overordnede principper, som ligger til grund for

Læs mere

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

27-11-2006. Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice

27-11-2006. Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice NOTAT MED INDSTILLING Bilag 2 - Koncept for Fælles Borgerservice I forbindelse med budgetforliget for 2007 blev det besluttet, at samle borgerbetjeningen i lokalområdet på en adresse. Visionen er at skabe

Læs mere

OKF Sikker By. Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen

OKF Sikker By. Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen OKF Sikker By Brønshøj-Husum Lokaludvalg Kobbelvænget 65 2700 Brønshøj Telefon 3881 1049 Direkte telefon 26771049 E-mail kch@okf.kk.dk EAN nummer 5798009800176 Sammen om Byen besvarelse til Økonomiforvaltningen

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Fire modeller inden for kommunens nuværende styreform 1. Kommunens organisering i dag (med ny placering af Københavns Ejendomme) 2. Udgangspunkt i borgere

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

styrket decentral forvaltningsorganisering

styrket decentral forvaltningsorganisering københavns kommune styrket decentral forvaltningsorganisering Opfølgning på Strukturudvalgets rapport Juni 2013 Rapporten er blevet forelagt Økonomiudvalget den 18. juni 2013 Forkortelser Borgerrepræsentationen

Læs mere

for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø PROTOKOL, kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø 1. Borgernes 20 minutter (2011-30622) 2. Godkendelse af dagsorden (2011-30558) 3. Formandens meddelelser (2011-30625) 4. Redegørelse og forslag

Læs mere

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen?

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen? KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for nye anlægsprojekter NOTAT Referat af møde i den lokale styregruppe den 22.9.14 Præsentation af ny projektleder fra KEJD Charlotte Møller præsenterede

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Københavns Kommunes opgaveløsning Tre overordnede principper for organisering Aldersopdeling 0-16 år 17-25 år 25-65 år 65+ år Alle borgere Strategisk Tværgående

Læs mere

Bilag 3: Vedtægter for styregruppe Områdefornyelsen Indre Nørrebro

Bilag 3: Vedtægter for styregruppe Områdefornyelsen Indre Nørrebro KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 3: Vedtægter for styregruppe Områdefornyelsen Indre Nørrebro 1 Baggrund Med overførselssagen 2013 Fremgang i Fællesskab, som blev

Læs mere

Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum

Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT 05-11-2009 Bilag 1 - Vedtægter for områdefornyelsen i Husum Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum 1 Navn Styregruppen for Områdefornyelse i Husum Sagsnr.

Læs mere

ØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø

ØSTERBRO LOKALUDVALG. for mødet den , kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø ØSTERBRO LOKALUDVALG DAGSORDEN for mødet den 28.02.2013, kl. 19:00 i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø 1. Borgernes 20 minutter (2013-39683) 1 2. Godkendelse af dagsorden (2013-39680) 2 3. Meddelelser

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Kommunikationsplan. Aarhus som breddeidrætskommune. Notat. Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers. 23. januar 2014.

Kommunikationsplan. Aarhus som breddeidrætskommune. Notat. Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers. 23. januar 2014. Notat 23. januar 2014 Kommunikationsplan Aarhus som breddeidrætskommune Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Notat til Nordea-fonden v. Tine Wickers Indledning Kulturstyrelsen har i forbindelse med sit

Læs mere

Kære Hassan Nur Wardere

Kære Hassan Nur Wardere KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Hassan Nur Wardere, MB E-mail: Hassan_Nur_Wardere@br.kk.dk Kære Hassan Nur Wardere 20. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0124645

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde i Bornholms Idrætsråd

Referat for bestyrelsesmøde i Bornholms Idrætsråd Referat for bestyrelsesmøde i Bornholms Idrætsråd Onsdag den 5. december 2012 kl. 16:00 18:00 Deltagere Bjarne Kruse, Cæsar Funch Jensen, Bjarne Westerdahl, Erik Eriksen, Marian Lundh, Gitte Goldschmidt

Læs mere

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Det Frivillige Samråd

Det Frivillige Samråd Det Frivillige Samråd Referat Dato 24. februar 2015 Mødetidspunkt 17:30-19:30 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 4, Præstø (Glasburet) Østerbro 2, Præstø Pia Westergaard (formand), Kim Errebo (næstformand),

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Foreningsarrangementer i foråret 2017

Foreningsarrangementer i foråret 2017 Foreningsarrangementer i foråret 2017 DGI Storkøbenhavn (DGI), (IFK) under Danmarks Idrætsforbund og Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) i s Kommune har indgået et strategisk samarbejde for at arbejde

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Indstilling. Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger. 1. Resume. Til Magistraten. Den 6. november 2012.

Indstilling. Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger. 1. Resume. Til Magistraten. Den 6. november 2012. Indstilling Til Magistraten Den 6. november 2012 Håndtering af Styreforms- og Strukturudvalgets anbefalinger Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Denne indstilling indeholder forslag til tids- og procesplan

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Statusrapport 2012 for Sundhedspolitikken 2011-2014 Længe Leve København Drøftelse af statusrapport 2012 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Længe Leve København

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120) Sundheds- og Omsorgsudvalget, tog den foreliggende evaluering af Sundhedsdagene

Læs mere

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro

Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Dagsorden Dato: Tirsdag den 15. december 2015 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 068 mødelokale på Rådhuset Sonja Fladstrand, Anette Eriksen, Karin Gudbergsen,

Læs mere

1. Vision og Udviklingsstrategi for X bydel

1. Vision og Udviklingsstrategi for X bydel <Beskrivelse af vision for bydelen, status, tendenser og udviklingsprincipper for bydelen> KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 08-11-2011 Bilag 4 Udfyldelse af skabelon for bydelsplan med arbejdsdeling Proces: LU udfylder og afleverer til Center for Byudvikling

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Notat om frivillighedsmesse

NOTAT. Allerød Kommune. Notat om frivillighedsmesse NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om frivillighedsmesse Som opfølgning på Sundheds- og Velfærdsudvalgets

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. oktober 2013 Magistratsafdelingen for Børn og Unge sender hermed Børn og Ungebyrådets indstilling om fælles ungeplatform, og Børn og Unges

Læs mere

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser

WORKSHOP 3. Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser WORKSHOP 3 Udfordringer og perspektiver i forankringen af områdebaserede indsatser INDHOLD Fokus på positiv erfaringsudveksling Fokus på fremadrettet aktiviteter Fokus på hvad vi kan gøre (ikke på begrænsninger)

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden 2011-2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1.

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER

BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER BEDRE VELFÆRD FOR FÆRRE RESSOURCER FRA PROCES TIL EFFEKT FRA STRUKTUR TIL OPGAVE Kommunaldirektør Gentofte Kommune Frank E. Andersen StyringsAgenda 2015, 8. september Præsentation af Gentofte Kommune 26

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

UDSATTEPOLITIK

UDSATTEPOLITIK UDSATTEPOLITIK 2015-2018 Titel: Udsattepolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk Tryk:

Læs mere

Udskrift af protokol Lukket Direktørkredsen Tirsdag den kl. 12:30

Udskrift af protokol Lukket Direktørkredsen Tirsdag den kl. 12:30 Udskrift af protokol Lukket Direktørkredsen Tirsdag den 13.09.2016 kl. 12:30 Punkt nr: 1 Fremtidig borgerservicebetjening i Gladsaxe Kommune Beslutning Morten Just og Mark Korshøj Jensen orienterede om

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Referat LUFT 1. december 2014

Referat LUFT 1. december 2014 Referat LUFT 1. december 2014 Fremmødt: Østerbro/ Axel Thrige Laursen Vanløse/ Bent Christensen Indre By/Bent Lohmann Brønshøj-Husum/Erik Fisker Valby/Michael Fjeldsøe Amager Øst/Ole Pedersen Christianshavn/Poul

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Johnny Damkjær Grenzlikovski, Direktionskonsulent

Johnny Damkjær Grenzlikovski, Direktionskonsulent Direktionssekretariatet Notat Til: Styregruppen Sagsnr.: 2011/06925 Dato: 27-10-2011 Sag: Sagsbehandler: Kommissorium - Servicepolitik Johnny Damkjær Grenzlikovski, Direktionskonsulent 1. Baggrund Byrådet

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse

Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse Opsamling på dialogmøder om borgerinddragelse Følgende opsamling er dannet på baggrund af kommentarer fra de fem dialogmøder der har været om borgerinddragelse i april/maj 2017. Opsamlingen skal læses

Læs mere

Bilag 1 beskriver de enkelte styreformer. Plancherne blev præsenteret for udvalget på mødet den 17. august 2012.

Bilag 1 beskriver de enkelte styreformer. Plancherne blev præsenteret for udvalget på mødet den 17. august 2012. Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Notat vedr. modeller for ny styrelse (styreform) Baggrund I kommissoriet for Strukturudvalget fremgår det, at udvalgets arbejde tager udgangspunkt i den

Læs mere

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Etniske Piger Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 27 Indhold 1. Introduktion...... 28 2. Projektets aktiviteter......... 29 3. Projektets resultater.... 29 4. Projektets virkning........ 31 5. Læring

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Børn-kvalitetstruktur

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Børn-kvalitetstruktur GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Opgaveudvalg for Børn-kvalitetstruktur Mødetidspunkt 14-04-2016 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse A + B Indholdsfortegnelse Opgaveudvalg for Børn-kvalitet-struktur

Læs mere

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Velkommen til temadagen Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis er etableret i KL for en 3- årig periode med en bevilling fra Ministeriet

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019

Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk. Strategi 2019 Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Strategi 2019 Frivillige Rammer Indledning fra FIL s formand Anni Frisk Carlsen Med FIL s strategi 2019 er kursen sat for, hvordan FIL kan styrke

Læs mere

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne Teknik- og Miljøforvaltningens direktion Rådhuset, 1. sal, vær. 34 Postboks 444 1505 København V 04-11-2009 Sagsnr. 2009-60034 Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. Vedrørende egen driftundersøgelse om BR

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse

Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Konsulentvirksomhed Økonomi og Ledelse Niels Pedersen er skolebestyrelsesmedlem og mødes med kommunalpolitikerne for at diskutere trafiksikkerhed. Kirsten Poulsen er lokalrådsformand og søger penge fra

Læs mere