NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE"

Transkript

1 NATIONAL TEST DANSK, LÆSNING 2., 4., 6. OG 8. KLASSE abcdef ijklmno rstuvxy æøå

2 Inspiration og vejledning

3 Testen i dansk, læsning De nationale test i dansk, læsning er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever i 2., 4., 6. og 8. klasse kan og ved inden for centrale områder i faget. Testen tester kun områder, som er velegnede til en it-baseret testform. Testen er inddelt i tre faglige områder de såkaldte profilområder. Obligatoriske test De nationale test er obligatoriske for alle elever i folkeskolen. Skolerne skal gennemføre de nationale test hvert år fra februar til april. I løbet af et skoleforløb skal en elev tage ti obligatoriske test. Eleverne skal gennemføre de obligatoriske test i de fag/klassetrin, som er angivet i skemaet herunder. Et fleksibelt værktøj De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Der er vide muligheder for at planlægge, hvordan testen skal forløbe, og hvordan resultaterne kan bruges i undervisningen. Denne pjece giver inspiration og vejledning til, hvordan man som lærer kan forberede sine elever på testen, støtte dem undervejs og arbejde fremadrettet med deres testresultater. Tabel 1. Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi x x x x På skal læreren booke tid til testen, gennemføre testen og hente resultaterne. Her findes også en brugervejledning til test systemet. side 3

4 Testens indhold De tre profilområder i testen i dansk, læsning Sprogforståelse En helt central komponent i sprogforståelse er ordkendskab. Testen omfatter opgaver, der afdækker elevens ordkendskab på flere niveauer. Det kan for eksempel ske ved, at eleven skal finde og matche et billede med et ord. I andre opgaver fokuseres der på elevernes opmærksomhed på sprogets form, for eksempel kendskab til homonymer eller sprogbrug, for eksempel kendskab til faste vendinger. Eleven kan godt have en god sprogforståelse uden at kunne læse skrevne ord. Afkodning Opgaverne tester elevens færdighed i at identificere skrevne ord og bogstaver, for eksempel ved at eleven skal identificere og adskille ord i en kæde af sammenskrevne ord, eller ved at eleven læser et ord og skal udpege et tilsvarende billede blandt fire til fem mulige. Eleven kan godt være dygtig til at afkode uden at kunne forstå tekstens indhold og mening. Tekstforståelse Opgaverne tester elevens færdigheder i forståelse af skrevne tekster. Nogle af opgaverne tester, om eleven kan indhente konkrete informationer i en given tekst, andre tester, om eleven for eksempel kan drage følgeslutninger eller danne indre forestillingsbilleder. I opgaverne skal eleven enten svare på spørgsmål, der knytter sig til et tekststykke, eller vælge det ord blandt fire mulige, som passer bedst ind i tekstsammenhængen. Testene i dansk, læsning fokuserer specifikt på profilområderne Sprogforståelse, Afkodning og Tekstforståelse. Testopgaverne kan både være inden for kendte områder og områder, som eleverne endnu ikke er blevet undervist i. Ét evalueringsværktøj blandt mange Forskellige færdigheder kræver forskellige evalueringer, og derfor er den nationale test i dansk, læsning blot ét værktøj blandt mange andre evalueringsværktøjer. På kan lærere hente inspiration til og viden om 26 andre evalueringsværktøjer til alle folkeskolens fag, ligesom man kan se korte film, hvor lærere fortæller om deres erfaringer med de forskellige værktøjer. Testopgaver og testresultaterne er fortrolige Testopgaverne er fortrolige, da de skal kunne genbruges af eleverne fra år til år. Læreren har mulighed for at se opgaverne via elevernes testresultater. Resultaterne er kun til eleven selv, forældrene, læreren i dansk og skolelederen. Skolelederen må orientere skolebestyrelsen om skolens samlede resultat, og kommunen får adgang til gennemsnitsresultater for kommunens skoler. På den måde kan skolelederen og kommunen bruge testene som en indikator (blandt mange andre) for det faglige niveau på skolerne. Resultater for den enkelte elev og skole må ikke offentliggøres, og det er derfor heller ikke muligt at offentliggøre sammenligninger mellem forskellige skolers resultater. Kun det samlede landsresultat bliver offentliggjort. Den enkelte kommune, skole og lærer kan således vurdere egne skolers/elevers resultat i forhold til landsresultatet. Skolelederen kan tillade, at en lærer får adgang til elevernes testresultater i andre fag. For eksempel må lærere, som samarbejder om eleverne i et team, gerne se og drøfte elevernes testresultater i hinandens fag, hvis det har et pædagogisk formål. To dansklærere, der arbejder med holddannelse på tværs af to klasser, eller en dansklærer og en matematiklærer, der har et samarbejde om eleverne, kan (afhængigt af samarbejdets karakter) være berettigede til at se testresultater fra eleverne i begge fag eller begge klasser. En læsevejleder kan have brug for testresultaterne, hvis denne sammen med læreren skal tilrettelægge undervisningen for den enkelte elev. Skolelederen kan ved brug af testsystemet tildele rettigheder til andre lærere eller til læsekonsulenten, hvis denne er oprettet som lærer på skolen. side 4

5 Forbered eleverne før testen På flere områder er de nationale test anderledes end de test og prøver, som lærere og elever er vant til. Det betyder også, at det er vigtigt for læreren at forberede både sig selv og eleverne grundigt på testen, så de får den bedst mulige oplevelse. Hvorfor skal eleverne testes? Testen giver viden om, inden for hvilke områder læreren kan planlægge sin undervisning, så den udfordrer og støtter alle elever både de rigtig dygtige og de mindre dygtige. Resultaterne skal aldrig stå alene, men skal holdes op mod den viden, som læreren ellers har om eleverne fra den daglige undervisning. Testen er adaptiv Det særlige ved de nationale test er, at de er adaptive. Det vil sige, at opgaverne indretter sig efter eleven og bliver sværere, hvis eleven svarer rigtigt, og lettere, hvis eleven svarer forkert. Særligt de første opgaver vil ofte virke svære, fordi niveauet endnu ikke er tilpasset eleven. Lærere for de mindre klasser skal have særligt fokus på at forberede eleverne på dette. Alle elever vil få opgaver, de kan svare på, og opgaver, de ikke kan svare på. Det er meningen, fordi testen undervejs finder elevernes faglige niveau. Se også gode råd til forberedelse af eleverne på bagsiden af denne pjece. Hvordan kan eleverne forberede sig inden testen? På ligger der demotest, som lærere og elever kan eksperimentere med, inden de skal teste for alvor. Demotestene er ikke adaptive, men de kan anvendes til at gøre sig erfaringer med de forskellige opgavetyper. Folkeskoleeleverne kan også forberede sig ved at gennemføre hver af de nationale test to gange på frivillig basis ud over den obligatoriske testgang. Elever på privatskoler og i frie grundskoler kan gennemføre testene tre gange. Det kan ske i de perioder af året, hvor der ikke er planlagt obligatoriske test. Testene kan bruges på det klassetrin, hvor de er obligatoriske, og på klassetrinnet lige over og under. Testene er ens, uanset om de bruges i en obligatorisk eller frivillig periode, og resultaterne er derfor direkte sammenlignelige. Læreren kan altså måle elevernes fremgang ved at sammenligne to testresultater for samme elev. Testresultatet fra de frivillige test i efteråret 2009 er dog ikke sammenlignelige med resultaterne fra fremtidige testrunder. Fordelen ved at teste på denne måde er, at der er udfordringer til alle. Det er meningen, at både dygtige og mindre dygtige elever får opgaver, som de ikke kan svare på. Derfor kan testen virke svær sammenlignet med nogle af de test, som eleverne er vant til. side 5

6 De nationale test i praksis Dansklærer fortæller om sine erfaringer med den frivillige test i dansk, læsning i 2. klasse Testen tilpasser sig eleven Med denne type test skal jeg som lærer være godt forberedt og gøre meget ud af at informere eleverne. De skal vide, at opgaverne indretter sig efter den enkelte elev, og at de ikke skal blive forskrækkede over de svære spørgsmål. Jeg siger til dem, at det handler om at se, hvor dygtige de egentligt er, for der er jo nogle elever i 2. klasse, der kan læse klasse-tekster. Bak eleverne op undervejs Under testen var der en spændt stemning, men på en positiv måde. Alt, der har med computere at gøre, synes eleverne jo er spændende. Men der var også lidt panik og puha, hvad nu?, for testen var sværere end det, jeg normalt laver. Dér skal jeg bakke dem op, så de ikke mister modet, for det er jo små børn, vi har med at gøre. Forberedelsen kan påvirke resultatet Resultaterne var rimeligt o.k., men selvfølgelig er der noget, de skal arbejde med. De, der lå i bunden, overraskede mig ikke, men der var nogle, der havde klaret sig dårligere end forventet og dårligere, end de normalt præsterer. Det kan skyldes mange ting. Næste gang er eleverne for eksempel fire måneder ældre og har prøvet testen før. Men det viser mig også, hvor meget det betyder, at jeg som lærer er godt forberedt, så jeg kan informere dem grundigt på forhånd. Opgaver til elevernes niveau Vi holder elevsamtaler tre gange om året, hvor vi målsætter for den enkelte elev. Der vil jeg kunne bruge testen til at snakke med eleverne om, hvad de kan, og hvad de skal arbejde med. De steder, hvor jeg kan se på resultaterne, at eleverne ikke er helt med, vil jeg også sætte ind i undervisningen og styrke dem. Det kan for eksempel være ved at vælge materialer og tekster, der passer til deres niveau, altså differentiere og målrette, som vi også allerede gør. evaluering.uvm.dk side 6

7 Testens varighed En test kan som regel gennemføres inden for en lektion på 45 minutter. Det er den tid, det normalt kræver at svare på så mange spørgsmål, at eleven opnår et statistisk sikkert resultat. Der er ikke et bestemt antal opgaver, eleven skal besvare for at gennemføre testen. I mange tilfælde vil eleven skulle svare på opgaver. I nogle tilfælde vil eleven skulle svare på op til 90 opgaver. Hvis et elevresultat er statistisk sikkert, inden de 45 minutter er gået, kan læreren enten afbryde testen fra monitoreringssiden eller lade eleven fortsætte testen. Testresultatet bliver mere sikkert, jo flere opgaver eleven besvarer, men det er kun en god idé at fortsætte, hvis eleven kan bevare koncentrationen og sit almindelige svarmønster. I testsystemet er der en monitoreringsside, hvor læreren under testen kan følge elevernes testforløb. På monitoreringssiden kan læreren også følge med i, hvor sikkert resultatet er og eventuelt give en elev mere tid, hvis grundlaget for at vurdere resultatet ikke er godt nok efter de 45 minutter. Forklaring på farvekoderne på monitoreringssiden i testsystemet Grønne, gule og røde elever På monitoreringssiden i testsystemet optræder der tre farvekoder: grøn, gul og rød. Farverne viser, hvor statistisk sikkert elevernes testresultat er. Grøn og gul status betyder også, at den obligatoriske test er gennemført. Grøn: Resultatet er statistisk sikkert. Gul: Resultatet kan beregnes, men skal læses med forbehold. Rød: Der kan ikke beregnes et resultat endnu. Jeg gik rundt og prøvede at være der for eleverne, som jeg også er der for dem i undervisningen. Nogle blev forskrækkede over, at testen var svær, og her var det vigtigt at bakke dem op og sige prøv nu lige her eller det kan du godt, det her selvfølgelig uden at give dem svaret. Citat fra en lærer i dansk i 2. klasse side 7

8 Hjælp og pause Må eleverne få hjælp undervejs? Eleverne må gerne spørge læreren til råds, hvis de for eksempel har problemer med at forstå en opgave. Undgå dog at hjælpe med at svare rigtigt næste opgave vil blot blive sværere og måske ligge over elevens faglige niveau. For at få et retvisende testresultat skal eleverne gøre deres allerbedste for at svare rigtigt også selv om de ikke er helt sikre. Virker en opgave for svær, kan læreren hjælpe eleven til at afgive et svar ( hvad tror du... så svar det ), men læreren skal ikke bede eleven om at gætte tilfældigt. Hvis eleven slet ikke kan svare, kan læreren også foreslå eleverne at svare blankt, da de så får en nemmere opgave næste gang. Et blankt svar tæller som et forkert svar. Kan man holde pause eller udskyde testen? Læreren kan støtte eleven ved at give mere tid end de 45 minutter, som testen sædvanligvis varer. Testen kan også stilles på pause, hvis en elev for eksempel skal på toilettet, eller læreren kan afbryde testen, så eleven kan gøre testen færdig en anden dag. Det gøres alt sammen fra monitoreringssiden i testsystemet. Hvilke hjælpemidler må eleverne bruge? Kladdepapir og blyant bør altid være til rådighed, men ellers bestemmer læreren selv, hvilke hjælpemidler eleverne må bruge under testen. Ofte vil det være en god idé at give eleverne adgang til de samme hjælpemidler, som de er vant til at anvende i danskundervisningen. Dog gælder der specifikke regler for elever med særlige behov (se side 13). side 8

9 Brug resultaterne efter testen Elever bliver aldrig dygtigere af at blive testet. Men de kan blive dygtigere, hvis læreren kan afkode testresultaterne og bruge dem som bidrag til at planlægge og målrette undervisningen til den enkelte elevs behov. Hvornår får man testresultaterne? I foråret 2010 vil lærerne først få adgang til testresultaterne efter påske. Forsinkelsen er nødvendig for at kunne fastlægge den skala, som elevernes resultater bliver beregnet efter. Skolerne får direkte besked fra Skolestyrelsen, når testresultaterne er klar. Hvad viser resultaterne? Resultaterne viser, hvad eleverne kan, uanset hvor og hvordan de har lært det. Det er således hverken Fælles Mål, læreren eller skolen, der testes. Testene i dansk, læsning siger noget om elevernes kompetencer i profilområderne Sprogforståelse, Afkodning og Tekstforståelse men ikke om alt inden for dansk, læsning. Hvis eleverne tager testen flere gange, kan læreren desuden følge med i deres fremskridt i de forskellige profilområder. Figuren herunder viser klassens resultat fordelt på fem niveauer i forhold til fordelingen på landsplan. Forsinkelsen gælder kun det første år med obligatoriske test. De efterfølgende år kan lærerne hente testresultaterne dagen efter en test. Figur 1. Klassens resultat fordelt på fem niveauer i forhold til fordelingen på landsplan Elever 10 Sprogforståelse Elever 10 Afkodning Elevgruppens resultat Landsgennemsnit Elevgruppens resultat Landsgennemsnit Elever 10 Tekstforståelse Elever 10 Samlet vurdering Elevgruppens resultat Landsgennemsnit Elevgruppens resultat Landsgennemsnit side 9

10 Hvordan formidles resultaterne? Testresultaterne bliver beregnet automatisk og vist på forskellige måder. Elever Læreren skal formidle testresultatet mundtligt til eleven. I samtalen kan læreren fremhæve elevens stærke og svage sider, og lærer og elev kan opstille læringsmål for eleven og på den måde bruge testresultatet fremadrettet. Ideer til den gode dialog med eleven ¼ Sæt fokus på den positive feedback, men fremhæv også udfordringerne. Ellers vil eleven nemt føle sig snydt, når han eller hun ser resultaterne på skrift. ¼ Spørg ind til elevens oplevelse af testen var der tid nok til at besvare opgaverne? Var eleven nervøs? Var opgaverne lette eller svære? ¼ Fortæl, hvad testresultaterne betyder for eleven. Skal undervisningsplanen justeres? Skal der sættes nye læringsmål for eleven? Eller bekræfter resultatet, at kursen er rigtig? Lærere og skoleledelse For at læreren kan analysere og bruge resultaterne, bliver de vist på en skala fra 1 til 100, der viser selv de små forskelle i, hvordan eleverne klarer sig. Disse resultater på skalaen ligger til grund for 1-5-skalaen. Læreren kan desuden se besvarelser af de enkelte opgaver for at kunne finde forklaringer på overraskende resultater. Tabel 2. Sammenhæng mellem elevens resultat i testen på to skalaer Elevresultat 1-5 Resultat Klart under middel Under middel Middel Over middel Klart over middel Forældre Resultatet til forældrene bliver vist som en tekst på en enkel skala fra 1 til 5, jævnfør tabel 2. Ud over testresultatet er der en beskrivelse af, hvilke områder af faget, der er blevet testet. Resultatet skal skrives ud og udleveres til forældrene. Læreren kan for eksempel bruge testresultaterne i forbindelse med en skole-hjem-samtale og lægge rapporten til forældrene som et indstik i elevplanen, så resultaterne indgår i samtalen med fokus på fremtiden. evaluering.uvm.dk side 10

11 Hvordan kan resultaterne læses? 1 Der er mange oplysninger i testresultaterne. Det er ikke meningen, at læreren skal se på samtlige oplysninger for alle elever. For nogle lærere vil det være en god idé at begynde med at sætte en tidsmæssig ramme for gennemgangen. 2 Undersøg derefter klassens samlede resultater ved at kigge på søjlediagrammerne (se figur 1, side 9) hvordan ligger klassen sammenlignet med fordelingen på landsplan? 3 Se på elevernes individuelle resultater (se tabel 3 herunder), og notér eventuelle bemærkninger til den enkelte elev. 4 Kig på overraskelserne og eventuelt på besvarelser af enkeltopgaver (se tabel 4, side 13). Viser resultaterne noget nyt, eller afspejler de ikke det forventede niveau for eleven, for eksempel på grund af manglende faglige færdigheder, nervøsitet, manglende koncentration, tekniske problemer eller måske for lidt forberedelse? Testen er taget hvad så bagefter? Testresultaterne kan for eksempel bruges til at planlægge undervisningen på nye måder, så den enten udfordrer eller støtter eleven. Testresultaterne kan også være udgangspunkt for at danne nye hold og grupper eller indgå i overvejelserne om de fremtidige læringsmål for den enkelte elev og klassen som helhed. Læs om andres erfaringer og bliv inspireret af eksemplerne på side 6 og side 14. Tabel 3. Testresultater på elevniveau fordelt på profilområder Navn Sprogforståelse Resultat Afkodning Resultat Tekstforståelse Resultat Samlet vurdering Resultat Anna 77 = Over middel 82 = Over middel 74 = Over middel 78 = Over middel Gennemført Anne 40 = Middel 8 = Klart under middel 6 = Klart under middel 18 = Under middel Gennemført Hanne 3 = Klart under middel 4 = Klart under middel 3 = Klart under middel 3 = Klart under middel Gennemført Hans 70 = Over middel 78 = Over middel 78 = Over middel 75 = Over middel Gennemført Helle 91 = Klart over middel 86 = Over middel 87 = Over middel 88 = Over middel Gennemført Henrik 11 = Under middel 39 = Middel 10 = Klart under middel 20 = Under middel Gennemført Jan 1 = Klart under middel 1 = Klart under middel 1 = Klart under middel 1 = Klart under middel Gennemført gul Jens 47 = Middel 97 = Klart over middel 37 = Middel 60 = Middel Gennemført gul Jørgen 98 = Klart over middel 100 = Klart over middel 94 = Klart over middel 97 = Klart over middel Gennemført gul Karen 100 = Klart over middel 100 = Klart over middel 100 = Klart over middel 100 = Klart over middel Gennemført gul Kirsten 66 = Over middel 36 = Middel 6 = Klart under middel 36 = Middel Gennemført Klassegennemsnit 55 = Middel 57 = Middel 45 = Middel 52 = Middel Status side 11

12 Støt elever med særlige behov De nationale test er også velegnede for elever med særlige behov. Det skyldes, at testene tilpasser sig elevernes niveau undervejs, og på den måde får elever med særlige behov samme vilkår og muligheder som deres jævnaldrende kammerater. De nationale test lever op til de internationale standarder inden for tilgængelighed for elever med funktionsnedsættelser. Når testen bookes, er det for eksempel muligt at markere elever, der ikke bruger mus, så de kun får opgaver, der kan løses ved hjælp af tastatur eller særligt it-udstyr. Det er også muligt at tage særligt hensyn til en elev ved at give pauser og ekstra tid til testen. Testene vil dog ikke kunne anvendes af blinde og stærkt svagsynede elever, da grafik er et bærende element i mange testopgaver. Skolestyrelsen vil finde en løsning for disse elever. Fritagelse Da testene er adaptive, og eleven kan anvende alle de hjælpemidler, som anvendes i dagligdagen, vil det kun undtagelsesvist være nødvendigt at skulle fritage en elev fra deltagelse i testene. Fritagelse sker ud fra følgende fire begrundelser: 1. Fysisk/psykisk funktionsnedsættelse 2. Utilstrækkelige danskkundskaber 3. Fritaget for undervisning i faget 4. Undervises ikke i faget. Det er skolens leder, som efter samråd med eleven og dennes forældre kan fritage eleven for deltagelse i testen. Pædagogisk-psykologisk rådgivning kan inddrages i vurderingen. Skolens leder skal sikre, at elevens udbytte af undervisningen bliver evalueret på en anden måde end med de nationale test. Testen er nem at gå til for skolens elevgruppe. Min elev havde meget modstand mod at tage testen inden, men da han så var i gang, bed han hurtigt på og hyggede sig undervejs. Testen er brugervenlig og kunne være et godt værktøj også til daglig brug. Dansklærer på specialskole side 12

13 Hjælpemidler fra hverdagen Der gælder særlige regler for hjælpemidler til elever med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre specifikke vanskeligheder og tosprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber. Disse elever skal tilbydes de hjælpemidler, som de bruger i den daglige undervisning. Det kan for eksempel være elektroniske hjælpemidler som oplæsningsprogrammer, elektroniske ordbøger eller personlig støtte fra en hjælpelærer. Det er en god idé at lade eleven prøve demotesten forud for den rigtige test, så han eller hun får lov at prøve opgavetyperne med sine hjælpemidler. Orientering om testresultaterne for elever med særlige behov Informér forældre og elever grundigt både før og efter testen. Sæt fokus på det positive og fremadrettede i orienteringen til forældrene: Hvilke opgavetyper har eleven besvaret bedst? Hvor er udviklingsmulighederne? Og hvilke tiltag bliver der nu sat i værk? Nogle elever bliver undervist på et lavere klassetrin, end det de er indskrevet med på skolen, og de får resultater, der er beregnet i forhold til elever på deres egen alder i stedet for i forhold til det klassetrin, de undervises på. Det betyder, at de beregnede resultater for disse elever ofte vil være under middel. Men der er mange andre informationer i testene, der også er vigtige hvilke opgavetyper har eleven besvaret bedst, og hvor er udviklingsmulighederne. Det skal forældrene også orienteres om, og det er vigtigt, at læreren beskriver, hvilke tiltag der er sat i værk på baggrund af testresultaterne. Læs mere om, hvordan læreren bedst kan forberede og støtte elever med særlige behov i vejledningsmaterialet til lærere for elever med særlige behov på Tabel 4. Detaljer om elevens testforløb (R = rigtigt, F = forkert, B = blankt) Spørgsmål Profilområde Opgaveemne Score Sværhed Normeret tid Anvendt tid Test - opgaver 1 Sprogforståelse Faste vendinger R *** 23 sek. 29 sek. Se opgave 2 Afkodning Bøjede/afledte lydrette ord R ** 11 sek. 11 sek. Se opgave 3 Tekstforståelse Kunne finde en konkret information i en sagprosatekst R *** 47 sek. 25 sek. Se opgave 4 Sprogforståelse Ord der lyder ens (homonymer) R ***** 27 sek. 17 sek. Se opgave 5 Afkodning Ord med betingede udtaler R ** 15 sek. 6 sek. Se opgave Kunne finde og sammenfatte 6 Tekstforståelse flere konkrete informationer i en sagprosatekst R **** 41 sek. 13 sek. Se opgave 7 Sprogforståelse Navneord R ***** 13 sek. 11 sek. Se opgave 8 Afkodning Hyppigste ord R *** 18 sek. 7 sek. Se opgave 9 Tekstforståelse Identificere tekstens emne/idé i en sagprosatekst R **** 33 sek. 17 sek. Se opgave 10 Sprogforståelse Ord der lyder ens (Homonymer) R ***** 25 sek. 23 sek. Se opgave 11 Afkodning Lydrette ord R **** 22 sek. 8 sek. Se opgave Kunne finde og sammenfatte 12 Tekstforståelse flere konkrete informationer i en sagprosatekst R ***** 32 sek. 41 sek. Se opgave 13 Sprogforståelse Ord der lyder ens (Homonymer) B ***** 28 sek. 28 sek. Se opgave 14 Afkodning Låneord F **** 62 sek. 26 sek. Se opgave 15 Tekstforståelse Identificere tekstens emne/idé i en sagprosatekst R ***** 53 sek. 29 sek. Se opgave 16 Sprogforståelse Ord der lyder ens (homonymer) R,R ***** 29 sek. 13 sek. Se opgave 17 Afkodning Ord med betingede udtaler R **** 40 sek. 14 sek. Se opgave 18 Tekstforståelse Identificere tekstens emne/idé i en sagprosatekst F ***** 27 sek. 24 sek. Se opgave side 13

14 De nationale test i praksis Dansklærer for tæller om sine erfaringer med pilottesten i dansk, læsning i 8. klasse Lighed på tværs af klasser Vi testede i tre forskellige klasser, og resultaterne viste, at eleverne læste bedre end forventet, men at deres tekstforståelse og evnen til at læse mellem linjerne generelt lå under middel. Det overraskede os nu ikke som sådan, for vi starter i de små klasser med at give dem teknikkerne og er nødt til at vente til sidst med at lære dem, hvad de skal bruge det hele til. Anerkendelse af eleverne Der, hvor resultaterne viste, at eleverne var bragende dygtige, har jeg kunnet bruge testen som et bevis for, at de jo godt kan, og at jeg ikke behøver at gå og holde hånden over dem. Det er rart at kunne anerkende dem. Og for de svagere elevers vedkommende så ved de det jo godt selv i forvejen, og det må vi så prøve at gøre noget ved. Et fælles forløb om tekstforståelse Da resultatet for klasserne var så ens, valgte vi at iværksætte et fælles planlagt forløb, hvor vi specifikt har trænet tekstforståelsen. Førhen skulle de for eksempel læse en novelle derhjemme og svare på nogle spørgsmål, men nu læser vi teksten sammen i klassen og stopper op, når der er noget. På den måde prøver vi at skabe en fælles forståelse af teksten og rykke ved deres empati som elever i 8. klasse ofte ikke har udviklet endnu. Det spændende bliver at tage testen igen, og her kunne det være rart for eleverne at få spyttet et resultat ud, der er godt. Men det vigtigste, både for de stærke og de svage elever, er, at de har rykket sig. Den optimale tilgang At planlægge forløbene sammen med andre lærere har været super godt og er det optimale, for det er sådan, undervisningen bliver allerbedst. Vi gør jo alle sammen tingene forskelligt, og sammen kan man få ideer og reflektere over, hvad man kan ændre. Læs mere om de nationale test på Her findes blandt andet love og regler, en brugervejledning til testsystemet samt artikler om, hvordan læreren kan følge op på resultatet af den nationale test. Spørgsmål om de nationale test kan sendes til Skolestyrelsen på side 14

15 NORDISK MILJØMÆRKNING national test dansk, læsning 2., 4., 6. og 8. klasse Redaktion: Pædagogisk konsulent Margit Holm Nielsen, Skolestyrelsen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard, Undervisningsministeriet, Kommunikationssekretariatet Grafisk tilrettelæggelse og omslag: Scanprint A/S Fotos: Colourbox.com 1. udgave, 1. oplag, januar 2010: stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: Udgivet af Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen (Skolestyrelsen) Tryksag Trykt af Scanprint A/S på miljøcertificeret papir med vegetabilske farver Printed in Denmark 2010 Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Skolestyrelsen, Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer side 15

16 FORSLAG TIL, HVAD LÆREREN KAN FORTÆLLE ELEVERNE INDEN EN TEST Læreren skal bruge testene til at få viden om, hvor der kan sættes ind i undervisningen for at hjælpe alle elever både de dygtige og de mindre dygtige. Det er vigtigt, at eleverne på forhånd ved, hvad testen går ud på. Lærerens instruktion kan for eksempel lyde: ¼ Testen vil tage hele lektionen. Svar grundigt, men ikke for langsomt. ¼ I vil få opgaver, I kan svare på og opgaver, som I ikke kan svare på. Testen prøver nemlig hele tiden at finde ud af, præcis hvad I kan. Det betyder også, at I får forskellige opgaver, og måske får jeres sidemand helt andre opgaver, end I selv gør. ¼ I skal besvare opgaverne så godt, som I kan også de meget svære opgaver. Hvis I er i tvivl om et svar, skal I svare det, som I tror, er det rigtige. Hvis I ikke har nogen idé om, hvad der er rigtigt eller forkert, så spring opgaven over men det tæller for et forkert svar, hvis I svarer blankt. ¼ Hvis I har forståelsesmæssige problemer undervejs i testforløbet, må I gerne spørge mig til råds men jeg hjælper jer ikke med det rigtige svar. ¼ Hvis I får brug for en pause under testen, så ræk hånden op. ¼ Hvis nogle af jer bliver færdige før tid, så tag jeres frilæsningsbog eller lektier frem og bliv siddende stille på jeres pladser. I får besked af mig, når I er færdige. gh pq ¼ Det er forskelligt, hvor mange opgaver I hver især kommer til at svare på. Det gælder om at svare rigtigt på opgaverne. Det gælder ikke om at være hurtigst eller svare på flest opgaver. z

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE

NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE NATIONAL TEST ENGELSK 7. KLASSE am ou are e, she, it is Inspiration og vejledning Testen i engelsk Den nationale test i engelsk er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 7. klasse

Læs mere

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE

NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE NATIONAL TEST MATEMATIK 3. OG 6. KLASSE 10 10 331,25 22,75 1 1 08,50 Inspiration og vejledning Testen i matematik De nationale test i matematik er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad elever

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testafvikling Version 1-1-1-2-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

BRUG TESTRESULTATERNE

BRUG TESTRESULTATERNE BRUG TESTRESULTATERNE INSPIRATION TIL PÆDAGOGISK BRUG AF RESULTATER FRA DE NATIONALE TEST INDHOLD 3 Opfølgningen gør forskellen 4 Testens indhold 6 Hvordan kan resultaterne læses 10 Fra testresultat til

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer

Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Forberedelse Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 14 og bilag 5 i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Beregneren - progression i de nationale læsetest Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet giver baggrunden for projektet Øget pædagogisk anvendelighed

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder kan aflægge folkeskolens afsluttende

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning 11-11-2010 Danmarks Privatskoleforening SD Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 Engstrandskolen Hvidovrevej 440 2650 Hvidovre Tlf: 3649 6511 Samlede bestemmelser for Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 1 10. klasse, Selvvalgt opgave Indholdsfortegnelse Tilmelding:...3

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2012/2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Forord... 5 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Første del: 4-6 forelæsninger, hver på 3-5 minutter. Der er 6 spørgsmål til hver forelæsning.

Første del: 4-6 forelæsninger, hver på 3-5 minutter. Der er 6 spørgsmål til hver forelæsning. Om TOEFL testen TOEFL testen er opdelt i fire dele. 1. TOEFL - Læsedelen Læsedelen består af 3-4 tekstpassager med 12-14 spørgsmål pr. passage. Du får 60-100 minutter til at læse og besvare alle spørgsmålene

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING

Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING Oktober 2008 NYHEDER FRA SKOLESTYRELSEN. INSPIRATION OG VIDEN OM EVALUERING Dette er det første af en række nyhedsbreve, Skolestyrelsen vil sende til skoler og andre interesserede for at fortælle om de

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Basens Uddannelsescenter på Strandboulevarden d.16.1.2015

Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Basens Uddannelsescenter på Strandboulevarden d.16.1.2015 Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Basens Uddannelsescenter på Strandboulevarden d.16.1.2015 Lovgrundlag for tilsyn Tilsynet er foretaget i overensstemmelse med Undervisningsoverenskomst

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010

SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 SMTTE-MODELLEN en refleksionsmodel til pædagogisk udvikling og organisationsudvikling af Lena Uldall, Uldall Consult Aps, 2010 Bogstaverne i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering SMTTE-modellen

Læs mere

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Lektiehjælp for forældre Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Indhold Forældrelektiehjælp 3 Forældrematematik 4 Forældredansk 5 Ordblindeundervisning 6 Tilmeldingsblanket 7 Forældrelektiehjælp

Læs mere

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Nedenfor følger skoleledernes eksplicitte vurdering af lektiecaféen. Lektiecafé

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere