Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031"

Transkript

1 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af antal kræfttilfælde (incidens) for en 20-års periode i fire 5-års kalendertidsintervaller. Fremskrivningen tager højde for befolkningsudviklingen og kan tage højde for udviklingen i risiko for at udvikle kræft over tid. Materiale og metode Befolkningsfremskrivningen er hentet fra Danmarks Statistiks databank. NORDPRED Fremskrivningsmodulet i NORDCAN er baseret på NORDPRED-programmet 2 udviklet af Harald Fekjær og Bjørn Møller fra det norske Kreftregister. NORDPRED baserer sig på udviklingen i risiko med køn, alder, kalendertid og fødselsår (en alder-tid-kohorte model). Konstante rater Der er også mulighed for at bruge raterne fra den sidste 5-års periode (konstante rater) for alene at se effekten af ændring i befolkningsstørrelse og sammensætning. Metoden med konstante rater bruger aldersspecifikke rater for den seneste 5-års periode og befolkningsfremskrivningen. Alder-tid-kohorte model Alder-tid-kohorte modellen fremskriver de aldersspecifikke rater og kræver data fra mindst 15 fortløbende år (for at kunne danne mindst tre 5-års perioder) og med mindst 100 kræfttilfælde (samlet for alle aldre) per 5-års periode. Modellen kan fremskrive op til fire 5-års perioder. Resultaterne præsenteres for den enkelte kræftform og for hvert køn fordelt på aldersgrupper og samlet for alle aldre. For hver fremskrivningsperiode bliver ændringen i det årlige antal kræfttilfælde i forhold til den sidste observationsperiode opdelt i en del, der kan tilskrives ændringer i befolkningsstørrelse og alderssammensætning, og en anden del, der kan tilskrives ændringer i risiko for at udvikle kræft. Effekten af ændret aldersfordeling beregnes fra modellen med konstante rater. Beregninger bag fremskrivning af antal kræfttilfælde Fremskrivningen af antal kræfttilfælde i 2016, 2021, 2026 og 2031 for hvert køn (tabel 1 og 2) er beregnet for hver enkelt kræftform som summen af fremskrivninger. For de fleste kræftformer er alder-tid-kohorte modellen brugt med udgangspunkt i perioden Hvis antal kræfttilfælde for den enkelte kræftform er for lavt til fremskrivning, er modellen med konstante rater brugt. For kræftformer, hvor der er er ændringer i, hvor tidligt diagnosen stilles, f.eks. ved start af screeningsprogrammer og oplysningskampagner, er det overvejet, hvordan fremskrivningen så skal foretages. Brystkræft er fremskrevet som de øvrige kræftformer, mens fremskrivning er valgt anderledes for prostata- og modermærkekræft. For tarmkræft er fremskrivningen mere usikker. Fremskrivning for brystkræft For brystkræft er incidensrater for aldersklassen år forhøjet for perioden 2007 til 2009 i forbindelse med første runde af mammografiscreening for hele landet (en prævalenspukkel, dvs. der er blevet registreret flere brystkræfttilfælde på grund af, at flere får en diagnose på et tidligere tidspunkt i 1

2 kræftforløbet), men er fra 2010 tilbage på den tidligere trend over tid, dog med en lidt anderledes aldersprofil. I en tidligere fremskrivning blev perioden før screeningsstart brugt som udgangspunkt for en alder-tid-kohorte fremskrivning, men her er brugt som udgangspunkt som for de andre kræftformer. Hvis en fremskrivning baseret på havde været anvendt, ville det årlige antal i fremskrivningen have været lavere. Fremskrivning for prostatakræft For prostatakræft er brugt konstante rater for ikke at fortsætte den voldsomme stigning i prostatakræftincidens, som hænger sammen med anvendelsen af PSA-tests på mænd uden symptomer. I NORDCAN kan ses en tendens til, at incidens i de andre nordiske lande fra midten af 2000 erne er konstant eller faldende, dog har de tidligere ligget på et højere niveau end i Danmark. For Danmark er der et fald fra En stor europæisk og en tilsvarende amerikansk undersøgelse kort efter 2000 viste, at tilbud om PSAtests til mænd uden symptomer kun fik antallet af personer, der døde af prostatakræft, til at falde marginalt. Undersøgelserne har haft indvirkning på anbefalingerne om brug af PSA-tests i de enkelte lande. Modellen med alder-tid-kohorte ville give flere tilfælde per år for den sidste periode Fremskrivning for modermærkekræft For modermærkekræft har der været en speciel høj stigning i incidens efter 2004, men de seneste 4 år har antallet næsten været uændret. Det er muligvis på grund af en større opmærksomhed på symptomer, som er opstået i forlængelse af den danske solkampagne med start fra udført og finansieret af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Kampagnen kan have fået flere til at få tjekket modermærker og dermed fået diagnosen modermærkekræft tidligere i forløbet. I Australien, i New Zealand og på Island har tallene for incidens været næsten uændrede de senere år, efter der tidligere har været meget stejle stigninger i forbindelse med solkampagner 1,3,4. Derfor er modermærkekræft fremskrevet med konstante rater. Det er dog nok et konservativt estimat. Modellen med alder-tid kohorte ville give ekstra tilfælde per år blandt mænd og ekstra blandt kvinder i den sidste periode på grund af den øgede risiko. Fremskrivning for tyk- og endetarmskræft er mere usikker Antallet af tilfælde af tyk- og endetarmskræft vil nok stige de kommende år på grund af, at der i 2014 startede tilbud om screening for alle i aldersgruppen år, indfaset over en 4-årig periode så vi vil se en prævalenspukkel. Forhåbentlig vil vi også se et fald i risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft på længere sigt, men det har vi ikke kunnet tage højde for med denne fremskrivning. Resultater For mænd En fremskrivning for alle kræftformer samlet bortset fra anden hud blandt mænd, beregnet som en sum af fremskrivningerne af de enkelte kræftformer, viser, at der forventes en stigning på årlige tilfælde (38.5 pct.) fra til årlige tilfælde fra til En fremskrivning med konstante rater ville give næsten samme resultat, men med en anden sammensætning på kræftformer. Med NORDPRED forventes et fald i risikoen for at udvikle tobaksrelaterede kræftformer såsom lunge- og blærekræft samt for gruppen af ukendte og dårligt definerede kræftformer. Samtidig forventes en stigning for spiserørs-, tyndtarms- og nyrekræft samt hjerne-cns. 2

3 For kvinder Den samme fremskrivning for kvinder viser, at der forventes en stigning på knap årlige tilfælde (23 pct.) fra til årlige tilfælde, hvoraf 67 pct. kan tilskrives, at befolkningen bliver ældre og antallet flere. Her dækker det også over et fald i risikoen for at udvikle de tobaksrelaterede kræftformer såsom lunge- og blærekræft, samt de dårligt definerede kræftformer, kræft i endetarm og anus samt æggestokkræft. Der forventes en stigning i risikoen for at udvikle hjerne-cns og specielt skjoldbruskkirtelkræft, hvor risikoen ser ud til at blive fordoblet. Udviklingen for de sidste to kræftformer ses også i andre lande. De væsentligste resultater i tabeller I tabel 1 og 2 ses resultaterne af fremskrivningen for de enkelte kræftformer og samlet som summen af dem. Tabellerne viser også konsekvensen af befolkningsændringen alene for hhv. mænd og kvinder. Konklusion Det årlige antal kræfttilfælde i Danmark forventes at stige fra i til i , hvilket er en stigning på 34 pct. Størsteparten af stigningen, 90 pct., skyldes, at befolkningen i gennemsnit bliver ældre og antallet flere. Referencer 1 Engholm G, Ferlay J, Christensen N, Kejs AMT, Johannesen TB, Khan S, Leinonen MK, Milter MC, Ólafsdóttir E, Petersen T, Trykker H, Storm HH. NORDCAN: Cancer Incidence, Mortality, Prevalence and Survival in the Nordic Countries, Version 7.2 ( ). Association of the Nordic Cancer Registries. Danish Cancer Society. Available from accessed on 11/02/ NORDPRED: 3 Ferlay J, Bray F, Steliarova-Foucher E and Forman D. (2014) Cancer Incidence in Five Continents, CI5plus. IARC CancerBase No. 9 Lyon: International Agency for Research on Cancer; Available from: accessed on 25-Nov Forman D, Bray F, Brewster DH, Gombe Mbalawa C, Kohler B, Piñeros M, Steliarova-Foucher E, Swaminathan R and Ferlay J eds. (2013). Cancer Incidence in Five Continents, Vol. X (electronic version) Lyon, IARC. Available from accessed on 25-Nov november 2016 Gerda Engholm Dokumentation & Kvalitet, Kræftens Bekæmpelse 3

4 Tabel 1 Fremskrivning af antal kræfttilfælde blandt mænd i Danmark frem til med udgangspunkt i data Mænd Forventet antal nye kræfttilfælde per år (incidens) Fremskrivning Konsekvens af befolkningsændring Kræftform (ICD 10) Læbe mundhule svælg (C00 14) 65o Spiserør (C15) Mave (C16) Tyndtarm (C17) Tyktarm (C18) Endetarm anus (C19 C21) Lever (C22) Galdeblære mm. (C22 23) Bugspytkirtel (C25) Ukendte og dårligt definerede (C26 D47) Næse bihuler (C30 31) Strube (C32) Lunge (C33 34) Andre specificerede (C37 D46) Lungehinde (C ) Knogle (C40 41) Modermærke, hud (C43) Bindevæv (C49+C46.1) Penis mm. (C60+63) Prostata (C61) Testikel (C62) Nyre (C64) Blære mm (C65 68+D D D41.1 9) Øje (C69) Hjerne og centralnervesystem (C70 72+C D32 33+D ,D42 43,D44.3 5) Skjoldbruskkirtel (C73) Hodgkin lymfom (C81) Non Hodgkin (C82 85,C96) Myelomatose (C90) Leukæmi (C91 95) Al kræft bortset fra anden hud

5 Tabel 2 Fremskrivning af antal kræfttilfælde blandt kvinder i Danmark frem til med udgangspunkt i data Kvinder Forventet antal nye kræfttilfælde per år Fremskrivning Konsekvens af befolkningsændring Kræftform (ICD 10) Læbe mundhule svælg (C00 14) Spiserør (C15) Mave (C16) Tyndtarm (C17) Tyktarm (C18) Endetarm anus (C19 C21) Lever (C22) Galdeblære mm (C22 23) Bugspytkirtel (C25) Ukendte og dårligt definerede (C26 D47) Næse bihuler (C30 31) Strube (C32) Lunge (C33 34) Andre specificerede (C37 D46) Lungehinde (C ) Knogle (C40 41) Modermærke, hud (C43) Bindevæv (C49+C46.1) Bryst (C50) Øvrige kvindelige kønsorganer (C51 2,57.7 9) Livmoderhals (C53) Livmoder (C54) Livmoder uspec. (C55+C58) Æggestok (C56,C57.0 4) Nyre (C64) Blære mm (C65 68+D D D41.1 9) Øje (C69) Hjerne og centralnervesystem (C70 72+C D32 33+D ,D42 43,D44.3 5) Skjoldbruskkirtel (C73) Hodgkin lymfom (C81) Non Hodgkin (C82 85,C96) Myelomatose (C90) Leukæmi (C91 95) Al kræft bortset fra anden hud

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4 PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft CENTER FOR SUNHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft SAMMENFATNING MARIE KRUSE, GISELA HOSTENKAMP OKTOBER 2016 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kræft

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid

Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid DMCG.dk og Kræftens Bekæmpelse, 5. marts 2015, Landstingssalen, Christiansborg Det fremtidige kapacitetsbehov på kræftområdet Ingen blå blink hvis vi planlægger i god tid Danske Regioner Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Overlevelse for danske kræftpatienter

Overlevelse for danske kræftpatienter Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter 1995-26 Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Marie Kruse og Gisela Hostenkamp De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Forskningsrapport, september 2016 Kolofon De samfundsøkonomiske omkostninger

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Kruse, M., & Hostenkamp, G. (2016). De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. COHERE.

Citation for pulished version (APA): Kruse, M., & Hostenkamp, G. (2016). De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. COHERE. Syddansk Universitet De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kruse, Marie; Hostenkamp, Gisela Publication date: 2016 Document version Forlagets udgivne version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal ) CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013 Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Marie Kruse og Gisela Hostenkamp De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Forskningsrapport, september 2016 Kolofon De samfundsøkonomiske omkostninger

Læs mere

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet.

Forord. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, takkes for værdifulde kommentarer til en tidligere version af notatet. Kræftdødeligheden i Danmark Dagens Medicin KRÆFTSYMPOSIUM 09 Knud Juel November 2009 1 2 Forord Det overordnede formål med dette notat er at belyse, hvordan dødeligheden af forskellige kræftformer har

Læs mere

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation

KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark

Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark CANCER 653 Social ulighed i forekomsten og overlevelsen efter kræft i Danmark Susanne Oksbjerg Dalton, J. Schüz, C. Johansen, G. Engholm, S.K. Kjær, M. Steding-Jessen, H.H. Storm & J.H. Olsen Hovedresultater

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2015 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdatastyrelsen.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2014 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdata.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark fra Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG

KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG Inge Haunstrup Clemmensen Katrine Hedengran Nedergaard Hans Henrik Storm KRÆFTENS BEKÆMPELSE FADL S FORLAG KRÆFT I DANMARK EN OPSLAGSBOG Forfattere: Overlæge Inge Haunstrup

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? 3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Danskernes solarievaner 2014

Danskernes solarievaner 2014 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2014 en kortlægning Danskernes solarievaner 2014 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed Center

Læs mere

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

CANCERREGISTERET 2002 og 2003 CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Danskernes solarievaner 2013

Danskernes solarievaner 2013 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes solarievaner 2013 en kortlægning Danskernes solarievaner 2013 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed Center

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4 Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Sundhedsudvalget 23. september 2014

Sundhedsudvalget 23. september 2014 23. september 214 Sundhedsplanmål 4: Første kontakt inden 14 dage, tærskelværdi 8 Første kontakt inden 14 dage for 8 % af ikke-akutte patienter. 1 8 6 4 2 3. kvt. 12 2. kvt. 14 2 4 6 8 1 47% 4 33% Seneste

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

CANCERREGISTERET. Tal og analyser CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser

Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Johnni Hansen Arbejde og Kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Registerkoblinger ATP-registret Ansættelseshistorie

Læs mere

Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Hvad er kræft? Disposition Hvornår er noget kræftfremkaldende? International Agency for Research

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for

Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Disposition Hvad er

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 2. september 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark

Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark 12. september 2006 Fortroligt (1. udkast) Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark Johnni Hansen Michaela

Læs mere

Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen

Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen Konference Kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen 18. Marts 2013 Campus Roskilde Sundhedstrends og sygeplejeskerollerne Sundhedsøkonomen Jes Søgaard Managing Partner De store trends 2010-2030 i sundhed, samfund

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling?

Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling? Hvad ved vi om kvaliteten af dansk kronikerbehandling? Sociale forskelle og social ulighed som kvalitetstema Jes Søgaard Afdelingschef, adjungeret professor Dansk kronikerbehandling skal være internationalt

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter

Læs mere

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse

Dødårsagsregisteret. Tal og analyse Dødårsagsregisteret Tal og analyse 2014 Signaturforklaring >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives

Læs mere

Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark

Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Rapport nr. 78 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund Materiale

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 28. februar 2014 Datagrundlag: Data

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Genoptræning af kræftpatienter ved udskrivning fra sygehus

Genoptræning af kræftpatienter ved udskrivning fra sygehus PLI og FRI Kræftens Bekæmpelse Genoptræning af kræftpatienter ved udskrivning fra sygehus - Undersøgelse af genoptræningsplaner for kræftpatienter med diagnose 2007-2014 samt prognose Maj 2016 Genoptræning

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Voksne danskeres solarievaner 2012

Voksne danskeres solarievaner 2012 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Voksne danskeres solarievaner 2012 en kortlægning Voksne danskeres solarievaner 2012 en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere