Økonomisk Politik, d. 4/ Jakob Roland Munch. Dagens program. Om eksamen Tre opgavetyper:

Transkript

1 Økonomisk Politik, d. 4/ Jakob Roland Munch Om eksamen Tre opgavetyper: Dagens program Opgave med sandt/falsk udsagn Modelbaseret opgave med teknik/intuition "Overbliks"-opgave Spørgsmål/emner Arrows umulighedssætning Hvad skal man vide? Hvad forstås ved "slack-maksimering"? Arbejdsløshedsforsikring Hovedresultater fra Parsons m. Den strukturelle ledighed Hovedresultater fra Layard m. 1

2 Om eksamen Tre opgavetyper: 1. Opgave med sandt/falsk udsagn 2. Modelbaseret opgave med teknik/intuition 3. "Overbliks"-opgave Eksamensopgavesættet består af tre opgaver en af hver type Generelt ved eksamen: Læs hele opgaven grundigt Skitsér svar på lette spørgsmål Brug resten af tiden på svære spørgsmål Svar kun på det der spørges om 2

3 1. Opgave med sandt/falsk udsagn. Fire eksempler: 1. I Lindahl-ligevægten tilvejebringes en e cient mængde af det o entlige gode. 2. I Haig-Simons indkomstbegrebet indgår lejeværdien af egen bolig. 3. Beskatning i form af en styk skat på en monopolists vare medfører, at hele skattebyrden overvæltes på forbrugeren. 4. Pengepolitik der skaber prisstabilitet i en økonomi, hvor agenterne har rationelle forventninger, medfører altid in ationsbias. Besvarelser af udsagnene ndes i eksamensvejledningen på hjemmesiden. Bemærk at: Udsagnet er enten sandt eller falsk (dvs ikke "usikkert"). Svaret skal begrundes kortfattet. 3

4 2. Modelbaseret opgave med teknik/intuition Her lægges der vægt på, at eksaminanten både mestrer modelteknik, og at der demonstreres økonomisk forståelse for emnet. Bemærk at: Opgavetypen ndes også i gamle eksamenssæt Eksamen uden hjælpemidler betyder ikke at man skal kunne alle formler udenad idet Opgaveteksten præsenterer modellen Uden hjælpemidler betyder i stedet at opgaven ikke går ud over pensum 4

5 3. "Overbliks"-opgave Her lægges der vægt på at der demonstreres økonomisk forståelse/intuition og overblik over emnet. Bemærk at: Opgavetypen ndes også i gamle eksamenssæt Et eksempel fra Sommereksamen 2004 (opgave 3): "Redegør for forskelle og ligheder mellem et offentligt gode og et klub-gode. Hvordan bestemmes den optimale mængde af de to typer af goder? Fortolk." 5

6 Spørgsmål/emner 1. Arrows umulighedssætning AIT: Der ndes ikke en aggregeret velfærdsrelation, der opfylder aksiomerne: 1. Pareto princippet 2. Ingen diktator 3. Transitivitet 4. Ubegrænset domæne (alle individuelle præferencer tillades) 5. Uafhængighed af irrelevante alternativer (ingen interpersonel sammenligning af nytte) Fortolkning: 1. og 3. = "rationalitet", 2. og 4. = "demokrati", 5. = "etik". 6

7 Derfor i realiteten kompromis med f.eks. Aksiom 3. under ertalsdemokrati hvis præferencer er ertoppede Aksiom 4. hvis enkelt-toppede præferencer antages Aksiom 5. hvis stemmehandel tillades eller en social velfærdsfunktion anvendes Vi har ikke bevist sætningen og derfor bliver I ikke stillet til regnskab for Muellers "bevis-skitse" til eksamen. 7

8 2. Hvad forstås ved "slack-maksimering"? Udgangspunkt: I den o entlige sektor er der svage økonomiske incitamenter idet output er vanskelig at måle så resultatløn vanskeliggøres. Konsekvens: Der forfølges andre mål end maksimering af pro t, f.eks. maksimering af budget eller "slack". Slack: Opstår når der er højere enhedsomkostninger end nødvendigt. F.eks. mere personale end nødvendigt, lavere arbejdstempo end nødvendigt. Slack-maksimering svarer derfor til at maksimere omkostningstabet 8

9 I modellen i afsnit i Mueller antages g.: Politikernes budget: B = Q + Y; hvor Q er institutionens output og Y er andet output Politikernes nyttefkt. U = U(Q; Y ) Mindst acceptable nytteniveau: U min Resultater: Hvis institutionen maksimerer slack vælges outputtet Q S hvor hældningen på U min er lig hældningen på budgetlinien (= 1). Institutionens budget bliver B S 0 = Q S Q S kunne have været produceret med budgettet B E 0 Dvs. slack = E 0 S 0 9

10 3. Arbejdsløshedsforsikring Hovedpointer vedr. social forsikring: Adverse selection opstår hvis sandsynligheden for at være medlem af en a kasse stiger med den individuelle ledighedsrisiko Adverse selection medfører at private forsikringsselskaber går bankerot (ved vi fra Mueller kap. 3) Tvungen forsikring kan derfor være e cient idet lav-risikogruppen forhindres i at vælge fra Men lav-risikogrupppen taber, så trade o mellem fordeling og e ciens! 10

11 Hovedresultater fra Parsons m.: Den individuelle ledighedsrisiko estimeres for stikprøven og denne estimerede sandsynlighed, ^; indgår som forklarende variabel i modellen for medlemsskab af a kasse. Resultat: højere individuel ledighedsrisiko medfører større sandsynlighed for at være medlem. Dvs. der er adverse selection! Så bør medlemsskab være tvungen? (e ciensargument) Hvis medlemsskab gøres obligatorisk opnås et merprovenu fra øget medlemskontingent og sparet kontanthjælp, men langt hovedparten heraf kommer fra personer med forholdsvis lav indkomst. Dvs. argument mod tvungen medlemsskab (fordelingsargument) 11

12 4. Den strukturelle ledighed Hovedpointer fra Layard m. og Frederiksen (2002c): Eksistensen af strukturel ledighed illustreres vha. lønkurvediagram Lønkurven kan udledes ud fra fagforeningsmodellen og e cienslønsmodellen Fagforeningsmodellen: Løn forhandles ml. virksomhed og fagforening Der forhandles om virksomhedens "rent", der opstår pga. ufuldkommen konkurrence på varemarkedet Beskæftigelse fastlægges af virksomhed ("right to manage") 12

13 E cienslønsmodellen: Asymmetrisk informationsproblem sfa. overvågning af ansatte er kostbart Løn bruges af arbejdsgiver til at disciplinere Ansattes "e ort" afhænger positivt af løn Fælles for begge modeller: Løn bliver "mark up" på "outside option" Positivt hældende lønkurve Modsat fuldkommen konkurrence på arb.markedet: lodret udbudskurve Dermed opstår strukturel ledighed Økonomisk politik der påvirker outside option påvirker ledighed (f.eks. workfare/aktivering) 13

14 Forskelle mellem modellerne: I FF-modellen er der ufuldkommen konkurrence på både vare- og arbejdsmarkedet, og imperfektionerne forstærker hinanden i modsætning til mange andre situationer I e cienslønsmodellen antages kun imperfektion på arbejdsmarkedet sfa. asymmetrisk information Held og lykke på fredag! 14