Vejledning til de mundtlige prøver i 3. fremmedsprog. Inerisaavik/KIIIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til de mundtlige prøver i 3. fremmedsprog. Inerisaavik/KIIIN"

Transkript

1 Vejledning til de mundtlige prøver i 3. fremmedsprog Inerisaavik/KIIIN 2009

2 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN 2009 Udarbejdet af pædagogisk medarbejder Sidsel Morving Redigeret af fagkonsulenterne Birthe Nielsen, Brita Toft Hyldgaard og souschef Louise Richter 2. elektroniske udgave 2

3 Indhold Overordnet forord 5 Fagligt forord 6 Indledning 6 Generelt om den mundtlige prøve 6 Forberedelse og afvikling af prøven Censur af mundtlige prøver Fagets placering Faglige områder 8 Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? 9 Tekstopgivelser 10 Afvikling af prøven 10 Prøven 11 Prøveoplæg generelt 11 Hvad lægges der vægt på ved vurderingen af eleverne 13 Vurderingen Undervisning i faget 13 Den daglige undervisning 17 Den løbende evaluering 18 Årskarakterer 18 Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering 19 Anvendelse af computer til prøverne 27 Bilag 28 Vurderingsark til 3. fremmedsprog, mundtlig prøve Vejledende karakterbeskrivelse Fagformål Læringsmål i faget Klip fra bekendtgørelsen om den afsluttende evaluering 3

4 4

5 Overordnet forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles til den afsluttende evaluering i folkeskolen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Det er også formålet at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvekrav og folkeskolens formål og grundlag, trinformål, fagformål og læringsmål samt lærerplanen i faget. Formålet for folkeskolen er bindende for undervisningen, se Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Trinformål, fagformål og læringsmål er også bindende for undervisningen, se Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. Læreplanen for ældstetrin i folkeskolen indeholder dels en bindende del med trinformål, fagformål og læringsmål i de enkelte fag og dels en vejledende del med forslag til undervisningsaktiviteter, forslag til den løbende evaluering og forslag til undervisningsmaterialer. Det styrende for al undervisning er således folkeskolens formål og grundlag, trinets formål og fagenes formål samt læringsmålene i de enkelte fag, som undervisningen skal tilrettelægges og evalueres efter. Dette gælder både for den interne, løbende evaluering og den afsluttende evaluering, herunder kravene til de afsluttende prøver. Undervisningens indhold fastlægges, så kravene ved de afsluttende prøver i de enkelte fag kan opfyldes. I følge folkeskoleforordningen 18, stk. 4, afsluttes ældstetrinet med en samlet vurdering af elevens udbytte af undervisningen. I den samlede vurdering indgår: vidnesbyrd og standpunktskarakterer elevens egen vurdering prøver og en projektopgave Eleven skal inden den afsluttende evaluering orienteres om de enkelte dele i evalueringen samt prøvekravene, vurderingskriterierne, og om hvordan de enkelte prøver foregår. Denne vejledning er en del af en samlet udgivelse på i alt 10 vejledninger. Udgivelsen omfatter hæfter i fagene og fagområderne: Grønlandsk Naturfag Dansk Samfundsfag Engelsk Religion og filosofi 3. fremmedsprog Projektopgaven og Elevens egen vurdering Matematik Lokale valg Lise Lennert Olsen Direktør i Departemantet for Uddannelse Jens Jakobsen Leder af Inerisaavik 5

6 Fagligt forord Når eleverne skal i gang med at lære deres 3. fremmedsprog, har de allerede mange erfaringer med at lære sprog, men nogle har stadig brug for støtte til overhovedet at turde bruge sproget både receptivt og produktivt. Det er vigtigt at understrege, at formålet med undervisningen i 3. fremmedsprog først og fremmest er at kunne forstå andre og selv komme igennem med sit budskab og at man i øvrigt lærer sprog ved at bruge det! Sprog bør læres i kommunikative sammenhænge, fordi den sproglige form hænger sammen med de partnere, der indgår i kommunikationen og den sammenhæng, kommunikationen foregår i. Karakteristisk for tilegnelsen af et 3. fremmedsprog er, at eleverne i forhold til engelsk i langt mindre grad møder eksempelvis tysk eller fransk i deres hverdag. De mangler den daglige og generelle påvirkning, som børn fra de er helt små udsættes for i alle mulige afskygninger med hensyn til engelsk gennem film, reklamer, spil og musik, og som gør det væsentlig lettere at tilegne sig dette fremmedsprog. I den daglige undervisning skal denne vinkel medtænkes. Det kunne fx være gennem stor og nuanceret brug af cd er, videoer og musik. Dette vil øge kendskabet til sprogområdet og skærpe den sproglige opmærksomhed. Det er vigtigt, at eleverne bruger deres kendskab til deres andre sprog til at lege og eksperimentere med det 3. fremmedsprog og bruge de forskelle og ligheder, der er i forhold til de forskellige sprog. Der er mange faktorer, såvel ydre som indre, der spiller ind, når vi taler om sprogtilegnelse. Der kan nævnes den sociale sammenhæng, samspillet med andre, de input eleven får, intersprog, hvordan læreprocessen tilrettelægges, viden om sprog, motivation, viden om strategier og læringsstile. Eleven udvikler i løbet af sprogundervisningen det såkaldte intersprog. Det er et sprog, der viser, at eleven er på vej hen imod det nye fremmedsprog. Det er et reduceret sprog, der hele tiden udvikler sig, og som lærer skal man analysere selve den frie sprogproduktion i vores vejledning og bedømmelse af den enkelte elev. Grundindstillingen til eksempelvis fejl bør være, at de ikke kan undgås i en produktiv fremmedsprogssammenhæng, og at fejl er noget, man lærer af. Elevsprog er sprog på vej. Indledning Bindende for undervisningen er det overordnede formål for folkeskolen, bekendtgørelsen om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder samt om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Ifølge folkeskolelovens 17, stk. 3, samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelsen af arbejdsformer, metoder, og stofvalg skal foregå i et samarbejde mellem lærerne og eleverne. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsparagraf, trinformål, fagformål og læringsmål. Kravene i 3. fremmedsprog, som de er beskrevet i Læreplan for ældstetrinnet, Læreplan for 3. fremmedsprog, og prøvekravene, som de er beskrevet i bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009, kapitel 9 71 og 72, er grundlaget for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af prøve i 3. fremmedsprog. Generelt om den mundtlige prøve Indledning Ved afslutningen af 10. klasse, kan der afholdes mundtlig og individuel prøve i 3. fremmedsprog. Elever i 10. klasse kan tilmeldes mundtlig prøve i 3. fremmedsprog. 6

7 Forberedelse og afvikling af prøverne Oplæggene til prøverne udarbejdes af læreren i faget, således at flere af kategorierne fra fagets læringsmål kan inddrages og således, at der tages hensyn til varigheden af forberedelsestiden. Oplæggene til de mundtlige prøver skal alsidigt dække det opgivne stof uden hensyn til antallet af elever. Materiale i forbindelse med prøveoplægget skal forblive i prøvelokalet, indtil prøven er afviklet for hele klassen eller holdet. Skolen sender oplæggene med bilag i faget, så de er censor i hænde senest 1. maj, således at censor er fuldt informeret om prøvens indhold. I god tid inden prøvedagen tager censor kontakt til læreren om oplæggene og afviklingen af prøven, således at eventuelle tvivlsspørgsmål er afklaret inden prøven. Hvis det er nødvendigt, inddrages skolernes ledere. Oplæggene til den mundtlige prøve fordeles ved lodtrækning med uigennemsigtige sedler. Eleverne skal kunne vælge mellem mindst fire oplæg. Hvert oplæg må kun bruges to gange under en prøve. Ved lodtrækningen skal både lærer og censor være til stede. Oplægget udleveres skriftligt til eleven. Prøven ledes af læreren. Læreren aftaler med censor, i hvilket omfang denne kan deltage i prøveafviklingen. Opstår der uoverensstemmelser mellem lærer og censor, skal disse løses mellem to prøveforløb, eventuelt med deltagelse af skolens leder. Finder censor herefter prøveafviklingen utilfredsstillende, skal der umiddelbart efter prøven gennem lederen af censors skole sendes indberetning om sagen til Departementet for Uddannelse. Kopi af indberetningen sendes til læreren og lederen af lærerens skole. I forberedelsestiden skal der være tilsyn, hvis mere end en elev forbereder sig i samme lokale. I forberedelsestiden må eleven tage notater på det papir, som skolen har stillet til rådighed. Notaterne må benyttes under prøven. Censur af mundtlige prøver Departementet for Uddannelse kan beskikke censorer til prøverne. Beskikker Departementet ikke en censor, finder den prøveafholdende skole selv en egnet censor. Censor bør så vidt muligt vælges fra en anden skole. Skolens leder er ansvarlig for, at en lærer har de tilstrækkelige faglige kvalifikationer til at være censor ved den pågældende prøve. Censor skal påse, at indholdet i prøven, herunder tekstopgivelser og oplæg er i overensstemmelse med læringsmålene og kravene til den pågældende prøve. Censor skal medvirke til og påse, at prøven gennemføres efter gældende bestemmelser, og at eleverne får en ensartet og rimelig behandling og en pålidelig bedømmelse. Fagets placering Undervisning i 3. fremmedsprog skal tilbydes på alle årgange på ældstetrinnet. Faget er valgfrit for eleverne. 3. fremmedsprog kan være tysk eller fransk, men kan også omfatte andre sprog, i den udstrækning de nødvendige lærerkræfter og materialer kan tilvejebringes. 7

8 Undervisningen skal ud fra fagformål for 3. fremmedsprog udvikle elevernes færdigheder i at: opfatte og bearbejde talt og skrevet sprog og i at udtrykke sig gennem både talt og skrevet sprog. Samtidig skal elevernes færdighed i at tilegne sig fremmedsprog videreføres: arbejde med indlæring af ord strukturering af udsagn alsidig, målrettet brug af både det talte og skrevne sprog i forbindelse med arbejdet i skolen og i forskellige sociale sammenhænge. Sproget anvendes i relevante sammenhæng til informationssøgning i andre fag og fagområder. Eleverne skal vænne sig til at udnytte de muligheder, som omgivelserne giver, for at bruge sproget, også uden for den egentlige undervisning, som meddelelsesmiddel og kilde til oplevelse og viden om omverden. Generelt skal undervisningen i alle fag - og ikke kun i sprogfagene - udvikle elevernes bevidsthed om at tilegne sig sprog og udtryksformer af forskellig slags, fremmedsprog, faglige termer, visuelle udtryk osv. Dette gøres bedst ved at arbejde på tværs af fagene og udnytte de muligheder de forskellige fagtraditioner, medier og materialer giver for en alsidig og varieret undervisning. Faglige områder Læringsmålene skal danne udgangspunkt for udvælgelsen af indholdet i undervisningen og dermed også for evalueringen af elevernes udbytte heraf. Læringsmålene er alle angivet som endemål for trinnet og er formuleret som afslutninger af den indledende sætning: Ved afslutningen af ældstetrinnet forventes det, at eleverne. Læringsmålene for 3. fremmedsprog er inddelt i fire kategorier, som er: - Kommunikation - Indhentning af information - Kultur og levevilkår - Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse. Den mundtlige prøve i 3. fremmedsprog er dog først og fremmest prøve i kommunikative færdigheder. Eleven skal ikke prøves i viden om sprog og sprogbrug eller i bevidstheden om sprogtilegnelse i den form, læreplanen beskriver. Områderne er elevens forudsætning for at klare prøven i kommunikative færdigheder og for i praksis at vise, at han eller hun har tilegnet sig viden og bevidsthed om områderne. Kommunikation Det grundliggende mål for al sprogindlæring er ønsket om at kommunikere med andre. Kommunikation bruges, når mennesker skal opbygge og videreudvikle venskaber, når man skal udveksle ideer og meninger og udføre handlinger. Kategorien omfatter læringsmål for forskellige færdigheder: lytte, læse, tale, skrive, se og selvstændig fremstilling, både mundtlig og skriftlig. Der er lagt vægt på indlæring af autentisk sprog og på anvendelsen af forskellige indlæringsstrategier. 8

9 Indhentning af information Den hastigt voksende mængde af informationer fra hele verden gør det nødvendigt og vigtigt, at eleverne udvikler færdighed i og forståelse af at hente informationer fra originale kilder (fx internet, fjernsyns- og radioudsendelser, aviser og ugeblade, reklamer og annoncer, fortegnelser og lister) for at bruge dem til meningsfuldt sprogarbejde, som er relevant og interessant for dem. Kultur og levevilkår Eleverne skal have mulighed for at undersøge forskelle og ligheder mellem egen kultur og andre kulturer for at udvikle deres forståelse for andre, og den rolle deres egen kultur spiller. Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse Eleverne skal tilegne sig redskaber, så de bevidst kan arbejde med den sproglige kode, både mundtligt og skriftligt, som en støtte for udviklingen af deres kommunikative færdigheder. Hvad prøves der i, og hvordan prøves der? Grundlaget for den mundtlige prøve i 3. fremmedsprog ved afslutningen af ældstetrinnet er læringsmålene. Det forventes, at eleverne ved afslutningen af ældstetinnet inden for: Kommunikation kan fungere i en undervisningssituation, hvor sproget bruges kan stille og svare på spørgsmål om dagligdags ting og bruge almindeligt forekommende vendinger til socialt samvær kan udtrykke og begrunde personlige synspunkter kan beskrive og fortælle om begivenheder og oplevelser kan se, lytte til og læse forskellige teksttyper og bruge dem som udgangspunkt for selvstændige fremstillinger: mundtlige, skriftlige, dramatiske, billedlige Indhentning af information kan opsøge, udvælge og anvende relevante oplysninger om et bestemt emne i forskellige kilder, bl.a. bøger aviser og internettet, til selvstændigt brug, herunder til arbejdet i andre fag Kultur og levevilkår har arbejdet med jævnaldrendes levevilkår og interesser i det pågældende sprogområde Systematisk sprogarbejde og sprogtilegnelse arbejder bevidst og systematisk med at udbygge deres aktive ordforråd bruger alderssvarende ordbøger og andre referencematerialer kender og bruger overordnede regler for sætningers opbygning og de vigtigste ordklassers anvendelse og bøjning kender og bruger overordnede regler for tegnsætning og stavning kan begrunde egne sproglige valg og stille forslag til andre f.eks. i arbejdet med processkrivning kan bruge indlærings- og kommunikationsstrategier og strategier for anvendelse af passende sproglige konventioner i forskellige sociale sammenhænge. 9

10 Tekstopgivelser Tekstopgivelserne skal alsidigt repræsentere årets samlede arbejde i faget. Der opgives normalsider, der skal være af passende sværhedsgrad. Teksterne skal omfatte skønlitteratur og sagprosa. Desuden opgives der andre udtryksformer, fx billede, lyd og video. For hver enkelt tekst skal angives de opgivne teksters forfattere og titler med kildeangivelse og normalsideantal. Opgivelserne udvælges i samråd med eleverne. Kopi af opgivelserne udleveres til eleverne. Tekstopgivelser er vigtige, fordi de danner baggrund for prøven og således er forbindelsen mellem den daglige undervisning og den afsluttende prøve. Det er derfor væsentligt, at eleverne er med til at udvælge netop de tekster, der interesserer dem mest. Der stilles krav om alsidighed i tekstudvalget, hvilket vil sige, at tekstudbuddet skal være bredt og dække de stofområder, som eleverne har arbejdet med i årets løb. Ved mundtlig prøve i 3. fremmedsprog kan man benytte tekster om for eksempel uddannelse og erhverv, sociale og samfundsmæssige problemstillinger, fritidsaktiviteter, minoriteter, menneskerettigheder og familien. Af passende sværhedsgrad vil sige, at teksterne skal ligge inden for rammerne af læringsmålene for 3. fremmedsprog. Tekstopgivelserne skal endvidere dække genremæssigt bredt. Dette medfører krav om, at opgivelserne skal indeholde blandt andet teksttyperne skønlitteratur, sagprosa og billedtekster. Teksterne kan hentes fra et alsidigt materialeudvalg, for eksempel romaner (uddrag), noveller, avisartikler, ungdomsblade, reklamer, tv og film/musik (video). Vigtige kriterier i valget af tekster er ikke mindst, om de motiverer og engagerer eleverne og om teksterne i øvrigt er gode at samtale og argumentere ud fra. Tekstopgivelserne skal i forskelligt omfang afspejle kultur- og samfundsforhold i det/de land/e, hvor det pågældende 3. fremmedsprog tales. Det brede og alsidigt sammensatte tekstudvalg er et særdeles vigtigt kriterium ved sammensætningen af tekstopgivelserne. Opgivelserne skal være censor i hænde senest 1. maj. Skolens leder skal indsende oplysninger til Departementet for Uddannelse om samtlige opgivelser til de mundtlige prøver. Der anvendes blanketter, der er godkendt af Departementet. Opgivelserne anføres i normalsider, der er 1300 bogstaver for prosa og 30 verslinier for poesi. Andre udtryksformer, herunder billede, lyd og video, opregnes ikke i normalsider. For disse angives for eksempel titel/beskrivelse, forfatter/producer, forlag samt eventuelt årstal. Afvikling af prøven Prøven er mundtlig og individuel. Prøven består af en forberedelse og en fremlæggelse. Der gives minutter til forberedelse og 20 minutter til fremlæggelse og karaktergivning. Oplæggene skal tage udgangspunkt i læringsmålene og skal alsidigt repræsentere disse. Det enkelte prøveoplæg består af skrevet og talt materiale på det pågældende sprog, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal være på ½ normalside, og det talte oplæg skal vare 3-4 mi- 10

11 nutter. Oplægget skal have sammenhæng med opgivelserne og ikke være anvendt i undervisningen. Sproglige udtryk i prøveoplæggene skal være på det pågældende sprog. Eleven må under forberedelsen tage notater og benytte egne noter og ordbøger. Notaterne må medbringes til fremlæggelsen. Under fremlæggelsen redegør eleven for oplægget, og der føres en samtale herom. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig i almindelige vendinger på et dagligdags sprog. Prøven Prøven foregår på det pågældende 3. fremmedsprog. Den består i elevens redegørelse for det ukendte oplæg samt en samtale om indholdet, hvori også relevante dele af det opgivne stof inddrages. Elevens redegørelse tolkes således som elevens mulighed for og ret til at spille ud med, hvad han eller hun har brugt forberedelsestiden på. Lærer og censor skal give eleven taletid uden at afbryde med spørgsmål og kommentarer. Herefter vil prøven forme sig som en samtale, primært mellem elev og lærer, fortsat ført på elevens præmisser med læreren som den, der leder samtalen. Indholdet i samtalen gives i det ukendte oplæg, som samtidig har sammenhæng med det opgivne stof. Det vil være naturligt, at eleven inddrager et eller flere sagsforhold fra de opgivne tekster, som vil kunne uddybe oplæggets indholdsmæssige side. Samtalen ved prøven vil dreje sig om det eller de emner, som oplægget berører, relevante dele af tekstopgivelserne samt kendskab til kultur- og samfundsforhold i det/de lande, hvor det pågældende 3. fremmedsprog tales. Kultur- og samfundsforhold indgår i vurderingen ved denne prøve, og disse forhold vil i høj grad være en del af samtalen, ligesom samtalen vil komme ind på de perspektiver, der kan trækkes i forbindelse med oplæg og kendt stof. Vigtigt er det at understrege, at der altså ikke skal eller kan tales om hvad som helst. Samtalen fortsætter ved prøven inden for den ramme, som prøveoplægget omhandler eller associerede emner, som eleven eller læreren bringer ind i samtalen. Inddragelse af relevante dele af det opgivne stof betyder, at der i løbet af samtalen for eksempel relateres til en tilsvarende tekst om emnet eller en tilsvarende problematisering af emnet eller delemnet. Der er ikke tale om at overhøre eleven i dele af det opgivne stof, hvilket vil sige ikke detaljeret eksaminere eleven i en eller flere af de tekster, der har været arbejdet med i årets løb. Ved den mundtlige prøve i 3. fremmedsprog skal eleverne have mulighed for ud over at kunne perspektivere til årets arbejde i det pågældende 3. fremmedsprog også at inddrage egen viden og personlige erfaringer, eventuelt fra tværfaglige arbejder, projektopgave etc. Eleverne skal under de mundtlige prøver på intet tidspunkt levere længere referater eller genfortællinger. Prøveoplæg generelt Prøveoplæggene består af skrevet og talt sprog på det pågældende 3. fremmedsprog, eventuelt kombineret med billedmateriale. Det skrevne oplæg skal have en længde af cirka ½ normalside, og det talte oplæg skal have en varighed af 3-4 minutter. Oplægget skal have indholdsmæssig sammenhæng 11

12 med det opgivne stof og må ikke være anvendt i undervisningen. Dog gælder naturligvis også, at oplægget udarbejdes under hensyntagen til forberedelsestiden på minutter. Talt sprog på det pågældende 3. fremmedsprog kan være i form af cd, bånd eller video. En lyttetekst kan eksempelvis være en dialog, en debat eller en beretning. Tidsrammen giver mulighed for at anvende lydtekster med større eller mindre informationstæthed. Oplægget må principielt ikke indeholde glosering. Det betyder, at et oplæg med en helt central glose, der ikke kan findes i en ordbog, og som ikke med rimelighed kan gættes ud fra sammenhængen, skal opgives. Oplægget kan kombineres med et billede eller en mindre collage. Også her er det vigtigt at vurdere omfanget af billedmateriale i forhold til forberedelsestiden på minutter. Skrevet tekst på det pågældende 3. fremmedsprog omfatter skønlitteratur og sagprosa. Der kan for eksempel være tale om et uddrag af en novelle, en artikel eller en del af en sådan, et læserbrev, en reklame, en musiktekst eller et digt. Det talte prøveoplæg kan præsenteres for eleven i form af cd, bånd eller video. Tidsrammen på 3 4 minutter giver mulighed for at anvende lydtekster med større eller mindre informationstæthed, hurtig eller langsom tale. En oplæst tekst vil eksempelvis ofte have en langt større informationstæthed end en dialog. En lydoptagelse, der er optaget uden manus, vil naturligvis indeholde langt flere elementer, der er karakteristiske for talesproget pauser, gentagelser, fyldord end for eksempel et lille hørespil, hvor der læses ud fra et rollemanuskript. Prøveoplægget skal tage udgangspunkt i læringsmålene for 3. fremmedsprog og alsidigt repræsentere disse. Desuden skal prøveoplægget have sammenhæng med tekstopgivelserne. Prøveoplægget kan have sammenhæng med et eller flere emner eller delemner fra tekstopgivelserne. Men det er helt centralt, at der er tale om helhed og sammenhæng mellem oplæggets ukendte læse- og lyttetekster og relationen til de tilsvarende, relevante dele af det opgivne stof. Der skal være overensstemmelse mellem sværhedsgraden af tekstopgivelserne og prøveoplæggene. Det betyder, at begge delelementer skal være på et indholdsmæssigt og sprogligt niveau, der svarer til læreplan for 3. fremmedsprog. 1/2 normalside bør være udgangspunktet, men igen vægtes tekstens indholdsside højt, da eleven skal have mulighed for mange indgangsvinkler til samtalen. Prøveoplæggene skal på den ene side være relativt nemme at gå til også for den svage elev, men på den anden side skal de også indeholde noget for den dygtige elev at arbejde med og demonstrere sine færdigheder på. Samtlige materialer i forbindelse med prøvens prøveoplæg, for eksempel skrevne tekster og elevens notater, skal forblive i prøvelokalet, indtil alle elever har aflagt prøven. I prøven sættes der fokus på elevens evne til at reagere spontant i en samtale med et aktivt ordforråd på baggrund af prøveoplægget og de relaterede tekstopgivelser. Samtalen folder sig ud inden for emnet, for eksempel perspektivering af en set film, hørt sang eller læst tekst. Samtalen skal forløbe inden for den ramme, som prøveoplægget omhandler, og eventuelt associerede emner, som eleven eller læreren bringer ind i samtalen. Eleverne skal samtidig have mulighed for at inddrage egen viden og personlige erfaringer. Eleverne skal under samtalen på intet tidspunkt levere længere referater eller genfortællinger. 12

13 Hvad lægges der vægt på ved vurderingen af eleverne Der prøves i kommunikative færdigheder i form af mundtlig sprogfærdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog og kan udtale det pågældende 3. fremmedsprog forståeligt, herunder med en udtale og intonation, der ligner det pågældende 3. fremmedsprogs sprogtone. I vurderingen indgår elevens kendskab til kultur- og samfundsforhold i det pågældende 3. fremmedsprogs land. Der er først og fremmest fokus på at vurdere elevens kommunikative færdigheder. I folkeskolen er det som tidligere nævnt vigtigt at huske på, at elevens sprog er et sprog, der er på vej både med hensyn til sproglig korrekthed, ordforråd, intonation og udtale. Det vægtes positivt, hvis eleven er i stand til at omskrive eller omformulere sig, når han eller hun mangler ord. Dog er det forstyrrende, hvis eleven anvender ord fra sit modersmål eller et andet sprog, når ordforrådet ikke slår til. Eller hvis udtalen af enkelte ord/sætninger er så afvigende, at det ikke forstås eller misforstås. Vægtningen af prøvens enkelte delelementer skal bero på en omhyggelig afvejning af elevpræstationens kvaliteter og mangler. Det er således i høj grad præstationens kvaliteter, der skal lægges mærke til ikke kun manglerne. Når prøvetiden er slut, går eleven ud af lokalet, og lærer og censor drøfter præstationen og giver én karakter. Lærer og censor skal tage notater om elevens præstation, og censor skal komme med sit forslag til karakter først. Når lærer og censor er enige om en karakter, kaldes eleven ind i prøvelokalet, hvor han eller hun modtager sin karakter sammen med en kort begrundelse. Der gives én karakter efter den gældende karakterskala. Der gives én karakter, hvori både elevens færdigheder og viden vurderes. Censor og lærer er alene under karakterfastsættelsen. Der gives karakter efter hver enkelt elevpræstation. Eleven meddeles den fastsatte karakter i overværelse af censor efterfulgt af en kort, præcis begrundelse for karakteren. Vurderingen Karakteren for en præstation ved prøven gives på grundlag af elevens færdighed i tekst- og lyttearbejde og mundtlig fremstilling. De krav, der må stilles til en præstation ved prøven er, at eleven: kommenterer og udtrykker holdninger til prøveoplægget samt relaterer det til relevante dele af tekstopgivelserne udtrykker sig forholdsvist klart i et enkelt sprog gør brug af et ordforråd, der er inden for det emne, der indgår i samtalen anvender relevante kommunikationsstrategier udtrykker sig med en forståelig udtale. Undervisning i faget Overvejelser i forbindelse med planlægning af undervisningen En sprogundervisning, der bygger på elevernes aktive brug af sprog i klassen, skal tilrettelægges sådan, at alle elever i klassen arbejder inden for samme område og hen mod de samme læringsmål, men ikke på samme måde. Differentiering er således et spørgsmål om, at hver enkelt elev arbejder på en sådan måde, at det svarer til elevens forudsætninger og behov. Hvis klassen arbejder med et bestemt emne, kan nogle elever læse faglige tekster og udarbejde længere skriftlige fremstillinger, mens andre kan skrive kortere tekster til en planche. 13

14 Ved planlægningen af et undervisningsforløb, der sigter mod, at eleverne tilegner sig de færdigheder, der er beskrevet i de udvalgte læringsmål, skal der tages hensyn til, hvilke elevaktiviteter, hvilket sprogarbejde og hvilke emneområder, tekster og andre materialer, der skal indgå i undervisningen. Det skal overvejes, hvilke færdigheder elevaktiviteterne øver, fx om eleverne skal forstå noget eller selv udtrykke sig, og om det skal være mundtligt eller skriftligt. Der skal tænkes på, om det er en færdighed, som eleverne allerede behersker, men som skal bruges på et nyt indhold for at arbejde hen imod et nyt læringsmål. Aktiviteterne skal hænge naturligt sammen med de valgte emneområder og tekster, og der skal være muligheder for differentiering. Dette gøres ved, at eleverne arbejder med at opnå færdighederne i læringsmålene gennem varierede aktivitetstyper, der passer til elevernes forskellige forudsætninger og behov. Ved planlægningen af det sproglige arbejde, skal det overvejes, hvilke sproglige forhold der skal skabes bevidsthed om og øves - om der fx skal arbejdes med ordforråd, eller regler for sætningers eller teksters opbygning. Der skal tilrettelægges øvelser med det valgte sproglige indhold, så det indgår i en naturlig sproglig sammenhæng. Ligeledes skal der være mulighed for, at enkelte elever eller grupper af elever kan arbejde med opgaver inden for de områder, der volder dem vanskeligheder. Der skal vælges emneområder og tekster, der giver eleverne muligheder for at opnå færdighederne i de udvalgte læringsmål. Det kan være skrevne tekster, lærerens tale, bånd og video eller billeder og konkrete materialer. Emneområder eller tekster vælges ud fra, hvad eleverne skal lære at forstå eller udtrykke sig omkring, og der skal tænkes på, om emnet eller situationen er kendt for eleverne, og om teksten indeholder mange eller få nye sproglige elementer. Der skal også være muligheder for differentiering ved forskellige teksttyper af varierende sværhedsgrad til forskellige elever. Der må lægges vægt på, at de valgte emner giver eleverne mulighed for og lyst til at udtrykke sig. Af den grund er det naturligt, at der tages afsæt i elevernes sproglige, kulturelle og faglige behov og i deres interesser, erfaringer og oplevelser. Der er forskellige typer af materialer, som bruges i undervisningen. Der er indholdsmaterialer, som - enten i prosa eller i saglig tekst - i bred forstand indeholder beskrivelser af verden og derigennem bruger sproget, som det bruges naturligt. Der er procesmaterialer, som er beregnet til undervisning, og som aktiverer elevernes viden og evner, sporer dem ind på arbejdet og beskriver den ønskede proces. Derudover er der referencematerialer, som kan være ordbøger, væggrammatikker, vægordbøger eller plancher, altså oplysninger om sproget til hjælp for elevens arbejde. Når der hentes materiale på internettet, kan læreren styre søgningen. Læreren kan i forvejen have fundet de relevante websider og have printet dem ud og kopieret dem til eleverne som arbejdsmateriale. Eleverne bør gennem kurser, forløb og den daglige undervisning blive i stand til selv at søge og finde relevante oplysninger på internettet, så de ikke sidder og bruger unødvendig tid på at søge og surfe. Det er hensigtsmæssigt, at eleverne har en solid arbejdsmappe, hvor de kan sætte deres tegninger, skriftlige arbejder, collager, plastiklommer med ordkort og andet arbejde ind i. Denne arbejdsmappe er også et godt udgangspunkt for skolens samarbejde med elevernes hjem, og for elevernes almindelige samtale med forældrene om arbejdet i skolen. 14

15 Generelle bemærkninger til læringssyn og arbejdsmetoder Læreplanen bygger på den grundtanke, at den bedste indlæring sker, når undervisningen er elevcentreret med løsning af og arbejde med konkrete opgaver, som motiverer eleverne og skaber aktiv kommunikation i klassen. Alle sprogområder, grammatik, udtale og ordforråd skal integreres, og undervisningen skal også indeholde anvisninger på læringsstrategier. Sprog læres ved, at man bruger det og ikke bare ved gentagelse og udenadslæren af grammatiske regler. Læringsmålene og hensigten med opgaverne skal være tydelige for eleverne, så de forstår, hvorfor de arbejder på en bestemt måde, og hvad det er de skal lære. Det er vigtigt, at der undervises i og på naturligt sprog. Elever er forskellige og lærer derfor på forskellige måder, så det er vigtigt at arbejde med sproget på mange forskellige måder og skifte mellem individuelt arbejde, par- og gruppearbejde og klasseundervisning. Sprogundervisningens traditionelle hovedområder: Lytte Eleverne skal arbejde med at lytte til sprog - ægte lytning, hvor de ikke kan støtte sig til en skrevet tekst. De skal lære, at man lytter på forskellige måder, og at man ikke behøver at forstå hvert eneste ord. Eleverne skal arbejde med kvalificerede gæt og andre former for forforståelse, inden der lyttes, så de ved, hvad de skal lytte efter. Dette styrker koncentrationen og forbedrer helhedsforståelsen. Efterbearbejdningen kan foregå på mange forskellige måder. Der kan arbejdes med aktiviteter, der stiller forskellige sproglige krav til eleverne. Det kan fx være samtale, genfortælling eller skriftlige besvarelser af spørgsmål. Der kan anvendes bånd, cd'er og videoer, men eleverne skal forstå, at lyttefærdighed også udvikles, når man lytter til læreren eller til hinanden i klassen og ved par- eller gruppearbejde. At lytte og gentage er vigtigt for udtalen og støtter opmærksomheden på grammatiske regler. Tale For at eleverne kan opnå en bred sproglig kompetence, må de have rig mulighed for at anvende sproget aktivt i varierede kommunikative situationer. Hvis der er mange elever i undervisningen, vil sproglig aktivitet normalt kræve hyppig brug af gruppearbejde og pararbejde. Man kan arbejde med talesproget på flere måder: ved gentagelser, gennem spørgeundersøgelser og interviews, med rollespil og i samtaler og diskussioner. Der skal findes en balance mellem kravet om sproglig korrekthed og elevernes mulighed for at udtrykke sig personligt, men elevernes hovedformål skal være at udtrykke et indhold. Læreren kan i forløbet notere sig, hvad der skal rettes, og så tage det op i undervisningen senere. Udtale er en vigtig del af den kommunikative kompetence og skal - som andre sprogfærdigheder - trænes i en kontekst. Det er vigtigt at øve forståelig udtale og gøre eleverne opmærksomme på de særlige lyde i sproget. Det kan gøres ved, at elever gentager hørte sætninger eller dialoger. Hvis eleverne udelukkende træner deres udtale ved højtlæsning, kan der være risiko for, at de får en forkert intonation (tonehøjde og rytme) i deres udtale. 15

16 Læse Eleverne skal lære forskellige læsestrategier, så de forstår, at der er forskellige måder at læse på, alt efter hvilket formål og hensigt læsningen har. Elever tror desværre tit, at de kun er gode læsere, hvis de forstår hvert eneste ord i en tekst, eller læser fejlfrit op. Det er derfor vigtigt at præsentere eleverne for mange forskellige teksttyper og vise, at forskellige teksttyper kræver forskellige former for læsning. Man kan hjælpe eleverne med deres forståelse af tekster og give dem læsestrategier ved før læsningen at forklare dem, hvordan de skal læse - om de skal læse for at få nogle særlige oplysninger, om de skal forstå alle detaljer, eller om de skal forstå meningen i teksten. Skrive Elever føler tit, at skriftligt arbejde er svært, fordi de tror, at de skal skrive korrekt med det samme. Men skriftligt arbejde er en nødvendig, vigtig og fornøjelig del af sprogindlæringen. Eleverne skal lære fra begyndelsen, at det er meningsfuldt at skrive, og at det er en mulighed for at udtrykke sig personligt. Efterhånden som de tilegner sig mere sprog, vil skriftlige aktiviteter udvikle deres bevidste brug af sproget. I talesproget bruges der ofte et lille ordforråd og ufuldstændige strukturer, og meningen fremgår af situationen, mimik og kropssprog. I skriftsprog skal alle ord med, og der er tid til at kigge tilbage og tænke over, hvad der er blevet skrevet. Det er nemmere, hvis eleverne kan arbejde sammen i par eller grupper, og der skal altid være tid nok til, at de kan arbejde med hele skriveprocessen. Det hjælper eleverne, hvis man præsenterer "en model" for det skriftlige arbejde og gør det klart, hvilken slags skrivelse og hvilket sprogbrug, det drejer sig om. Ordforråd Udbygning af ordforrådet er en vigtig del af sprogundervisningen. Eleverne skal forstå, at al sprogindlæring omfatter mødet med nye ord, og at der er nogle strategier, der kan bruges ved ukendte ord og vendinger uden straks at slå dem op i en ordbog. Man kan bruge sit kendskab til sproget og regne ud, hvad ordet betyder bruge situationen og konteksten (sammenhængen) til at gætte kvalificeret på meningen bruge sine egne erfaringer til at regne betydningen og meningen af en tekst og et ord ud få hjælp fra sætningsopbygningen og sammenhængen til at forstå ukendte ord i en tekst se på eventuelle illustrationer og overskrifter se på, om ordet indeholder kendte dele eller ligner ord, man allerede kender bruge information fra den foregående tekst/samtale spørge de andre elever eller læreren. Grammatik Grammatik er en opstilling af principper for, hvordan man sætter ord sammen til meningsfulde ytringer. I forbindelse med grammatik benyttes to former i undervisningen. Uanset hvilken form der bruges, tager det meget lang tid, før eleverne kan anvende det indøvede. Grammatikreglen skal eleven have brug for ikke bare én, men mange gange, for at reglen kan automatiseres og blive en del af elevens eget sprog. Almindelig grammatik: Denne form for grammatik arbejdes der naturligt med ud fra emner og sprogligt tilpassede tekster. 16

17 Formel grammatik: Denne form for grammatik læres løbende ved hjælp af skemaer, udfyldningsøvelser og tekster til at indøve færdigheden. Lad gerne eleverne forklare hinanden grammatikken, evt. på modersmålet. De har indbyrdes et sprog, der ofte for dem er mere indlysende end lærerens. Stil spørgsmål om grammatik, så eleverne undrer sig. De må gerne diskutere indbyrdes. Eller sæt fokus på det grammatiske ved at spørge eleven, hvad det hedder på modersmålet. Studer elevernes frie produktioner for at se, hvor de befinder sig i den sproglige udvikling. Den daglige undervisning Organisation og arbejdsformer Lokalet skal indrettes, så eleverne kan se hinanden og arbejde sammen.afhængigt af aktiviteterne skal man være klar til at flytte rundt på møblerne i lokalet. Det kan fx være opstilling til gruppearbejde eller værksteder til forskellige aktiviteter. Eleverne skal have plads til at bevæge sig rundt på gulvet og tale med hinanden. Pararbejde Pararbejde giver eleverne mulighed til at udveksle ideer og viden, sammenligne tanker og følelser og lære af hinanden. Eleverne skal lære, at de ikke kun kan lære af læreren. Samarbejde med andre elever er en vigtig indlæringsstrategi. Gruppearbejde Gruppearbejde giver eleverne mulighed for at samtale - kommunikere - med hinanden. Arbejdet bliver mere fokuseret, hvis eleverne bliver bedt om at koncentrere sig om et bestemt spørgsmål eller emne. Hvis man starter en klassediskussion i små grupper, får flere elever mulighed for at tale, før hele klassen deltager. En god gruppeaktivitet er rollespil. I den aktivitet skal man forestille sig at være en anden og bruge et sprog, der passer til en bestemt situation. Rollespil giver mulighed for at øve sprog i mange forskellige sammenhænge. Når elever skal tale fremmedsprog, er det vigtigt at give dem passende tid til at forberede sig på, hvad de vil sige. Man skal især i begyndelsen - give eleverne mulighed for at øve sig i gruppen på strukturen og funktionen af sproget, før de skal "optræde". Det kan være godt først at lade eleverne høre eksempler på, hvad de skal sige. Gruppearbejde egner sig også godt til forskellige skriftlige arbejder. Det er udviklende både for indholdet, den sproglige korrekthed og den enkelte elev, at flere elever bidrager til arbejdet. Klasseundervisning I mange situationer kan det være en fordel at arbejde med hele klassen på samme tid. Det er ofte en god ide i disse situationer: Præsentation af elevarbejder. Demonstration af fx lærerens model. Diskussion af et fælles stof eller et nyt område. Erfaringsudveksling. Spørgsmål og svar. Oplæg til og gennemgang af resultaterne af problemløsninger/opgaver. Brainstorm er en aktivitet for hele klassen, hvor læreren sørger for, at alle bidrager med så mange tanker og ideer som muligt om et givet emne. 17

18 Klasseundervisning kan bruges til at give alle elever de samme informationer og instruktioner samtidigt. Klasseundervisning kan også bruges, når alle elever skal arbejde med aktiviteter, der skal introduceres før gruppe- eller pararbejde, eller når læreren vil kontrollere, hvad eleverne allerede har af færdigheder. Den løbende evaluering Som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af den enkelte elevs udbytte heraf. Angusakka danner baggrund for denne evaluering. Evalueringen skal tage udgangspunkt i elevens egen vurdering. Mindst to gange om året udarbejdes der nye handleplaner for den enkelte elev. Handleplanerne udarbejdes i fællesskab af eleven, forældrene og læreren. De danner baggrund for den løbende evaluering og danner dermed grundlaget for at opstille nye mål for den enkelte elev. Årskarakterer Vidnesbyrd og standpunktskarakterer: Vidnesbyrd og standpunktskarakterer gives i faget ved afslutningen af 10. klasse. De afgives inden afholdelse af prøverne på baggrund af den løbende evaluering og med udgangspunkt i læringsmålene. De skal dokumentere, i hvilket omfang læringsmålene for ældstetrinnet er nået. I vidnesbyrdet vurderes elevens faglige kompetencer i forhold til læringsmålene på trinnet. Vidnesbyrdet og standpunktskaraktererne udtrykker lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt i forhold til læringsmålene. 18

19 Vejledning til eleverne om den afsluttende evaluering Til eleverne og deres forældre er der udarbejdet en pjece i oversigtsform om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Dette afsnit er en uddybning af pjecen, og det kan kopieres til eleverne som yderligere information om den afsluttende evaluering. På denne måde kan materialet anvendes som oplæg til alle de spørgsmål, som eleverne og deres forældre måtte have, og forhåbentlig give de nødvendige og forståelige svar. Den afsluttende evaluering består af: Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Elevens egen vurdering Prøver Fremlæggelse af en projektopgave Det er altså en bred evaluering, som inddrager mange aspekter omkring den enkelte elev. I det følgende gives der en nærmere beskrivelse af de enkelte evalueringersformer. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer Gives i alle fag og fagområder ved afslutningen af 10. klasse Skal udtrykke lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt i forhold til læringsmålene på ældstetrin. Vidnesbyrd og standpunktskarakterer vil eleverne kende fra skole-hjem samtaler igennem skoleforløbet. Alle fag og fagområder er inddraget, og eleven bliver vurderet ud fra sin tilegnelse af læringsmålene i de enkelte fag. Elevens egen vurdering En kort, skriftlig beskrivelse af elevens udbytte af skolegangen Overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker Oplysninger, som elevens ønsker inddraget i sin vurdering, kan være: o Elevrådsarbejde o Skolebestyrelsesarbejde o Foreningsarbejde o Deltagelse i fritidsaktiviteter o Arbejde i fritiden og lignende Eleven kan inddrage hjemmet og skolen i udarbejdelsen af sin egen vurdering, der skal underskrives af forældre eller værge, og som vedlægges afgangsbeviset. Hver elev skal altså udarbejde en vurdering af sig selv omkring det udbytte, som eleven har haft i løbet af sin samlede skolegang. Elevens overvejelser om erhvervs- og uddannelsesønsker skal indgå i vurderingen. Det vil være tale om et omfang på højst 1 til 2 A-4 sider på skema. Eleverne skal have særlig vejledning under udarbejdelsen af deres egen vurdering. Prøver Hvad skal eleven til prøve i? I oversigten kan ses, hvilke 4 fag der skal aflægges skriftlig prøver i, og hvor længe prøven varer. Skriftlige prøver Fag Grønlandsk Dansk Engelsk Matematik Færdighedsprøve 1 time 1 time 1 time 1 time Skriftlig prøve 4 timer 4 timer 3 timer 4 timer 19

20 Udover de 4 fag kan Departementet for uddannelse bestemme, at eleverne skal aflægge prøve i enten Naturfag, Religion og filosofi eller Samfundsfag. Altså ét fag mere som skriftlig prøve. Disse fag kan hvert år blive udtrukket, og det vil ikke være det samme fag på alle skolerne det samme år. I næste oversigt kan ses, at der skal aflægges mundtlig prøve i 3 fag. Mundtlig prøve Mundtlige prøver Fag Fag Fag Grønlandsk eller Matematik eller Biologi eller Dansk eller Fysik/kemi Naturgeografi eller Engelsk Samfundsfag eller Religion og filosofi Hvert år bliver fagene udtrukket til den enkelte skole, og fagene vil ikke være de samme på alle skoler det samme år. Ud over de 3 fag, som er udtrukket til skolen, så kan hver elev vælge ét andet fag mere til en mundtlig prøve. Fx et fag, som eleverne er rigtigt gode til, og hvor de gerne vil vise, hvad de kan. Man skal være opmærksom på, at eleverne som 4. fag til en mundtlig prøve kan vælge mellem alle de fag, der ikke er udtrukket til skolen, eller et fag fra faggruppen Lokale valg, dvs. Håndværk og design, Kunst og arkitektur, Idræt og udeliv eller Musik, sang, bevægelse og drama. Fx kan fagene Grønlandsk, Matematik og Samfundsfag være udtrukket til de mundtlige prøver på skolen. Men en elev er rigtig god til Engelsk og vil gerne til prøve i det fag. Eleven vælger så Engelsk som yderligere fag og meddeler det til sin lærer. En anden elev i klassen kan være rigtig god til Fysik/kemi og vælger så det fag, mens en tredje elev, der er god til Religion og filosofi, vælger det som fag, mens en fjerde elev vælger Idræt og udeliv. 3. fremmedsprog Hvis eleverne har valgt et 3. fremmedsprog, fx tysk, fransk, spansk eller et andet sprogfag, så kan de vælge at aflægge en mundtlig prøve i faget. Hvis de vil til prøve i deres 3. fremmedsprog, så kommer dette fag til som yderligere fag udover de øvrige mundtlige prøver. Hvornår gives besked? 1. november får skolen besked om skriftlige og mundtlige prøvefag på skolen det år, og eleverne skal have besked umiddelbart herefter. Inden 1. december skal eleverne give besked til skolen eller sin lærer og tilmelde sig de fag, som de har mulighed for yderligere at vælge som mundtlige prøvefag. Hvornår skal eleverne så til prøve? De skriftlige prøver afholdes i april maj og de mundtlige prøver i maj juni. Eleverne skal senest i april have besked fra skolen om datoerne for de enkelte prøver. Generelt Hvordan forløber de skriftlige prøver? Prøvelokalet åbnes 10 minutter, før prøven begynder. Eleverne skal være der i god tid. Prøven begynder, når opgavesættet er delt ud. Det betyder bl.a., at eleverne ikke må snakke med og henvende sig til sine kammerater. Undtaget herfra er samtalerunden i sprogfagene, se nedenfor, hvor eleverne 20

21 må samtale om opgavesættet. Ellers må eleverne kun henvende sig til de tilsynsførende, fx hvis de skal på toilettet. Færdighedsprøver Hver færdighedsprøve varer 1 time. Eleverne får udleveret et opgaveark og kladdepapir. Elevens besvarelse skrives på opgavearket. Når prøven er færdig afleveres opgaveark og kladdepapir. Det, der står på opgavearket, bliver bedømt med en karakter. - Ved færdighedsprøverne kan eleverne skrive med blyant på opgavearket. Hjælpemidler i Grønlandsk, Dansk og Engelsk er ordbøger og i Matematik fx passer, vinkelmåler og forskellige andre praktiske hjælpemidler, men ikke lommeregner og computer. Skriftlige prøver Grønlandsk, Dansk og Engelsk De skriftlige prøver i Grønlandsk og Dansk varer hver 4 timer. Den skriftlige prøve i Engelsk varer 3 timer. I Grønlandsk, Dansk og Engelsk får eleverne udleveret et opgavesæt med plads til notater. Eleverne har herefter en samtalerunde i grupper, der er valgt på forhånd. Samtalerunden i Grønlandsk og Dansk er 1 time og i Engelsk ½ time. Under samtalerunden bestemmer eleverne selv hvilket sprog, de vil samtale på. Fx betyder det, at eleverne kan tale sammen på grønlandsk om opgavesættet i dansk eller engelsk. Under samtalerunden må eleverne gøre notater og anvende relevante hjælpemidler. Når samtalerunden er slut, samles den enkelte elevs notater af de tilsynsførende. Der er afsat 15 minutter til at komme fra samtalelokalet til skrivelokalet. I skrivelokalet, hvor den individuelle skriftlige prøve finder sted, udleveres elevernes notater med opgavesæt sammen med papir til kladde og indskrivning. Til den individuelle skriftlige prøve må eleverne anvende hjælpemidler, som fx ordbøger og computer, dog uden adgang til Internettet. Matematik Den skriftlige prøve i Matematik varer 4 timer. Eleverne får udleveret et opgavesæt i problemregning samt papir til kladde og indskrivning. Hjælpemidlerne er en godkendt formel- og tabelsamling, egne noter, passer, vinkelmåler mm. samt opslagsværker, lommeregner og computer uden adgang til intnettet. Naturfag, Samfundsfag samt Religion og filosofi De skriftlig prøver i Naturfag, Samfundsfag samt Religion og filosofi varer hver 2 timer. Eleverne får udleveret et opgavesæt samt papir til kladde og indskrivning. Hjælpemidlerne i Naturfag er egne noter samt andre nødvendige praktiske hjælpemidler, herunder det periodiske system og lommeregner. I Samfundsfag samt i Religion og filosofi falder den skriftlige prøve i to dele: en faktaorienteret del og enmeorienteret del. Til den faktaorienterede del må der ikke anvendes hjælpemidler. Til den emneorienterede del må eleven anvende relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. Sprog I Grønlandsk og Dansk kan de enkelte overskrifter og spørgsmål i færdighedsprøven og en eventuel indledning til og emnerne i den skriftlige prøve være trykt på begge sprog, henholdsvis grønlandsk og 21

22 dansk samt det modsatte dansk og grønlandsk. I Engelsk anvendes også begge sprog, men selvfølgelig står de samme ting her først på engelsk. I sprogfagene skal elevernes besvarelse udformes på det sprog, som de er til prøve i; dvs. i Grønlandsk svarer eleven på grønlandsk, i Dansk på dansk og i Engelsk på engelsk. I Matematik, Naturfag, Samfundsfag samt Religion og filosofi vælger eleven selv, hvilket sprog opgavesættet skal udleveres på. Der kan vælges mellem grønlandsk eller dansk tekst i opgavesættet. Eleven skal i samarbejde med sin lærer have bestemt dette inden prøven. Under prøven kan eleven få udleveret opgavesættet på det andet sprog og bruge det som sproglig støtte for sin besvarelse. I disse fag vælger eleven selv hvilket sprog, de vil bruge i deres opgavebesvarelse. Vurdering og karaktergivning Det er elevens indskrevne besvarelse, der bliver vurderet, og ikke elevens kladde. Ved alle skriftlige prøver vurderes elevbesvarelserne af en beskikket censor og af elevens egen lærer. En beskikket censor er en udvalgt person med særlige faglige kvalifikationer i faget. Der er altså 2 personer til at vurdere elevbesvarelserne og give karakter. Karaktererne for de skriftlige prøver vil fremgå af elevens afgangsbevis. Mundtlige og mundtlig-praktiske prøver Hvad er en tekstopgivelse? En tekstopgivelse er en oversigt over, hvilket stof der ud fra den daglige undervisning i faget er udvalgt til prøven. En tekstopgivelse knytter altså forbindelsen mellem den daglige undervisning, som eleverne har deltaget i, og prøven i faget. Den er der, fordi eleverne skal have en fælles ramme for prøven, og fordi eleverne ved prøven skal kunne bruge det, som de har lært i den daglige undervisning. Tekstopgivelsen er der også som en kontrol af, at den undervisning, der har fundet sted, er relevant i forhold til formål og læringsmål for det enkelte fag. Din lærer skal i alle de fag, hvor der er mundtlige eller mundtlige-praktiske prøver, udarbejde en tekstopgivelse. Når opgivelserne bliver udvalgt ud fra det stof, der har været arbejdet med i den daglige undervisning, skal læreren og eleverne i klassen arbejde sammen om udvælgelsen. Eleverne skal have en kopi af tekstopgivelserne senest 1. maj. Som elev kan du bruge tekstopgivelsen til at få et overblik over, hvad der opgives i de enkelte fag, og du kan bruge den ved din generelle forberedelse til prøverne med en eventuel repetition i de enkelte fag. Hvad er egne noter? Under de skriftlige prøver har der flere gange under hjælpemidler været nævnt begrebet egne noter. Egne noter er udarbejdet af eleven selv, og det er optegnelser, som er udarbejdet i undervisningen i de enkelte fag. Tanker om Hvad er det vigtigste her?, Hvordan husker jeg nu det her?, Hvordan var det nu jeg gjorde?, Hvad er det, at det ord eller den formel betyder?. Alle tanker, som eleven gør sig under sin læreproces, er det relevant, at eleven skriver ned som egne noter. 22

Læreplan for 3. fremmedsprog

Læreplan for 3. fremmedsprog Læreplan for 3. fremmedsprog *********** A: Formål og Introduktion A2 3. fremmedsprog - december 2004 Formålet for undervisningen i 3. fremmedsprog (Jf. 16 i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål

Læs mere

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96. Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Engelsk. 3. fremmedsprog. Evaluering, orientering og vejledning

Engelsk. 3. fremmedsprog. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Engelsk og 3. fremmedsprog 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Mundtlig prøve

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin

Tysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Årsplan for engelsk 8.x SJ

Årsplan for engelsk 8.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Kommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Engelsk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning

Dansk. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Dansk 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den mundtlige prøve På 19 skoler blev

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx xxxxxx 2018 om den afsluttende evaluering af enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøve i Majoriaq

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx xxxxxx 2018 om den afsluttende evaluering af enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøve i Majoriaq Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx xxxxxx 2018 om den afsluttende evaluering af enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøve i Majoriaq I henhold til Inatsisartutlov nr. 28 af 9. december

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Kompetencemål for engelskfaget

Kompetencemål for engelskfaget Kompetencemål for engelskfaget Kompetencemål efter 9. klasse: (se kompetencemål for overskolen under pædagogik) Undervisningen giver eleverne mulighed for at: tale et engelsk, der nærmer sig det flydende

Læs mere

Vejledning til de mundtlige prøver i Naturfag

Vejledning til de mundtlige prøver i Naturfag Vejledning til de mundtlige prøver i Naturfag Inerisaavik/KIIIN 2009 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN - 2009 Udarbejdet af Inerisaavik Redigeret af souschef Louise Richter og fagkonsulenterne Erik

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Fagformål for faget tysk

Fagformål for faget tysk Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Informationsmøde om prøverne i fremmedsprogene

Informationsmøde om prøverne i fremmedsprogene Informationsmøde om prøverne i fremmedsprogene Torsdag d. 14. september 2017 kl. 12 14 Program Krav til tekstopgivelser Krav til outline eller disposition Prøvens indhold, regler og forløb Prøvebekendtgørelser/vejledninger

Læs mere

Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering

Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering Inerisaavik/KIIIN 2009 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN - 2009 Udarbejdet af afdelingsleder Kaali Olsen Redigeret af souschef Louise Richter

Læs mere

Læreplan for Dansk *********** A: Formål og Introduktion

Læreplan for Dansk *********** A: Formål og Introduktion Læreplan for Dansk *********** A: Formål og Introduktion A2 Dansk - december 2004 Formålet for undervisningen i dansk (Jf. 9 i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål samt fagformål og læringsmål for

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav. Engelsk Folketinget har d. 18. maj 2005 vedtaget en lov (nr. 336 af 18. maj 2005), der vedrører friskoler. I loven står der, at friskolerne skal opstille delmål og slutmål for undervisningen, og at opstillingen

Læs mere

Fagplan. Engelsk E-niveau

Fagplan. Engelsk E-niveau Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for engelsk. Formål med engelsk. Formålet med undervisningen

Læs mere

pong,m.m. tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter

pong,m.m. tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål for tysk Tysk Formålet med undervisningen i tysk Link til undervisningsministeriet - CL-strukturer quiz Undervisningen skal lede På Grønbjerg er, at eleverne

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk. Inerisaavik/KIIIN 2009

Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk. Inerisaavik/KIIIN 2009 Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i engelsk Inerisaavik/KIIIN 2009 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN - 2009 Udarbejdet af overlærer Bodil Brandt Redigeret af fagkonsulenterne Birthe

Læs mere

Naturfag Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøve Naturfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indhold: Indledning Konklussion Prøvens form og prøvekrav Mundlig prøve Prøvens form Hjælpemidler

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Odense Friskole. Fagplan for Tysk

Odense Friskole. Fagplan for Tysk Odense Friskole Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt

Læs mere

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor-

[1] Periode Tema/Aktivitet Materiale Arbejdsform Trinmål Evaluering Følge med i og del- Hver måned afleveres lærer- elever grupper og stor- Årsplan for 9. klasse, 2010-2011, Sværdborg Friskole [1] - Der kan forekomme ændringer i årsplanen. - Årsplanen skal føre frem til slutmålene for faget engelsk, som de står beskrevet under http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/engelsk/slutmaal.html

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk

Folkeskolens afgangsprøver. Afsnit I. Bundne prøvefag. 1. Dansk Bilag 1 Folkeskolens afgangsprøver Afsnit I Bundne prøvefag 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 1.2-1.17, og mundtlig, jf. pkt. 1.18-1.33. 1.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk

Undervisningsplan for faget engelsk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Colofon. Indhold Indledning 2 Færdighedsprøven 2 Skriftlig fremstilling 3 Forslag til undervisning 4 Mundtlige prøver 5 Afslutning 6

Colofon. Indhold Indledning 2 Færdighedsprøven 2 Skriftlig fremstilling 3 Forslag til undervisning 4 Mundtlige prøver 5 Afslutning 6 Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Sørine Lange Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Indledning 2 Færdighedsprøven 2 Skriftlig fremstilling

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D C Gælder for elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016 bilag 8 Beskrivelse af prøven Der afholdes en mundtlig

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Samlet oversigt over Folkeskolens afgangsprøver

Samlet oversigt over Folkeskolens afgangsprøver Bundne prøver: Samlet oversigt over Folkeskolens afgangsprøver Dansk: skriftlig og mundtlig Matematik: Skriftlig Engelsk: Mundtlig Fysik/kemi: Praktisk/mundtlig Prøvefag til udtræk: Engelsk: Skriftlig

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Foreningen af Kristne Friskoler

Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget tysk på kristne skoler Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! Siden sommeren 2008 har skolerne været forpligtet til at offentliggøre en læreplan på sin hjemmeside. Nærværende

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Dato: 30.03.2016 Redigeret d. 13.03.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk C-niveau Pædagogisk assistentuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet

Læs mere