KOMPENDIUM Varmeanlæg - Kedler

Transkript

1 Redaktion: NRGi Rådgivning/ Per Pedersen, Energiingeniør og Mogens Thomsen, VVS-ingeniør. Opsætning: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum. Dato: December 2011 KOMPENDIUM Varmeanlæg - Kedler

2 Indhold Side 3 Læsevejledning 4 Baggrund 8 Kedler 8 Generelt 8 Forskellige typer kedler 9 Kondenserende kedler 10 Kedler til fast brændsel 10 Opsummering 11 Typiske konstruktioner på ældre anlæg 14 Varmtvandsbeholdere 14 Klimastater 15 Energimærkning i praksis 15 Først danner man sig et overblik 16 Nødvendige registreringer 16 Typiske besparelsesforslag 18 Standardværdier 19 Billeder af anlæg 2 Kompendium. Varmeanlæg - Kedler

3 Læsevejledning Kompendiet skal fungere som et værktøj til støtte for energikonsulenten. Kompendiet er således ikke en erstatning for håndbøgerne eller lovgivningen, som forudsættes at være kendt af konsulenten. Det er heller ikke muligt at komme ind på samtlige aspekter, fx aftrækssikring på gasfyrede kedler. Under udarbejdelsen af nærværende kompendium var det oprindeligt forudsat, at der skulle være adgang til at afprøve den nye udgave af energimærkningsprogrammet baseret på BE10. Grundet forsinkelse af energimærkningsprogrammet er kompendiet begrænset til, hvordan BE10 er ændret i forhold til BE06. Kompendiet omfatter en oversigt over de almindeligst forekommende kedeltyper til opvarmning af større ejendomme, nye såvel som ældre. De enkelte typer er illustreret ved en række billeder. Der lægges vægt på at: Give energikonsulenten en praktisk vinkel til at afgøre hvilken type anlæg, der er tale om Udvælge relevante inddata til energimærkningen Stille relevante forslag til energibesparelser Kompendium. Varmeanlæg - Kedler 3

4 Baggrund Vi skal ikke her give en uddybende teoretisk baggrund. Blot skal fremhæves de vigtigste forhold, som har betydning for energikonsulenten. I enhver praktisk forbrændingsproces skal der være et vist luftoverskud, som giver sig udtryk i, at de luftformige forbrændingsprodukter, som i det følgende betegnes røggassen, indeholder en restmængde ilt. For naturgasfyring er sammenhængen vis på figur 1. Luftoverskuddet må hverken være for højt eller for lavt. For lidt luft medfører en ufuldstændig forbrænding. Det kan være farligt, hvis der kan trænge forbrændingsprodukter ud i lokalet. For meget luft giver dårlig fyringsøkonomi. Forholdet mellem den tilførte mængde luft i forhold til den teoretisk nødvendige mængde luft til forbrændingen betegnes i det følgende som lufttallet. På røggasanalysatorer ses dette ofte betegnet lambda. I litteraturen omtales både våd og tør røggas. Det skal bemærkes, at måleinstrumenter som røggasanalysatorer og Fyrite kolber giver måleresultater, som tilnærmelsesvist gælder for tør røggas. Ved forbrændingen af de i praksis forekommende brændselstyper dannes vanddamp. Mængderne er afhængige af brændslets indhold af brint. Vanddampindholdet i røggassen stammer overvejende herfra. Et eksempel er forbrænding af metan: CH4 + 2 O2 -> CO2 + 2 H2O Andre bidrag kan komme fra brændslets vandindhold (biobrændsel) og endelig fra luftens vanddampindhold. Vanddampindholdet i røggassen er af interesse, da det giver mulighed for udnyttelse af kondensationsvarmen. Et mål for røggassens vanddampindhold er dugpunktet, der angiver ved hvilken temperatur vanddampindholdet begynder at kondensere. På en kedel, som er beregnet til kondenserende drift, kræves en lav returtemperatur af kedelvandet for at opnå en lav røggastemperatur. En høj dugpunktstemperatur er derfor ønskelig, fordi dette stiller mindre krav til varmeanlæggets vol % 14 Dugpunktstemperatur C CO O ,1 1,2 1,3 1,4 1,5 Lufttal 0 Dugpunkt Figur 1. O2, CO2 målt i tør røggas og røggassens dugpunkt ved forbrænding af naturgas 4 Kompendium. Varmeanlæg - Kedler

5 Røggastab % ,05 1,1 1,15 1,2 1,25 1,3 1,35 1,4 1,45 1,5 1, C 220 C 180 c 120 C 90 C 60 C Lufttal Figur 2. Sammenhæng mellem luftoverskud, røggastemperatur og røggastab ved naturgasfyring og ikke-kondenserende drift evne til at give en lav returtemperatur på kedelvand retur til kedlen. Den restvarme i røggassen, som forsvinder med røggassen ud i aftrækket, betegnes røggastabet. Andre tab kommer fra varme overflader og under stilstand er der gennemtrækstab. Man regner traditionelt brændslets varmeindhold som nedre brændværdi. Derved forstås varmeindhold uden kondensationsvarmen fra vanddampe dannet ved forbrændingen. Derfor vil man kunne opnå negative værdier fra røggastabet ved kondenserende kedler. For ikke-kondenserende kedler kan man enkelt beregne røggastab ud fra brændsel og måling af røggassens temperatur samt indhold af enten O2 eller CO2. Røggasanalysatorer udregner røggastab på baggrund af oplyst brændsel samt målte O2-værdier og røggastemperatur. Fyrite kolber måler CO2-indhold. Lav røggastemperatur og lavt luftoverskud ses af figur 2 at give lavt røggastab. Lufttallet 1 kan dog ikke opnås i praksis. Der skal være en vis margin, fordi atmosfæriske forhold som tryk, temperatur, luftfugtighed og vindhastighed påvirker brænderen. Iltstyring af brænderen kan sikre et konstant lavt lufttal. Kompendium. Varmeanlæg - Kedler 5

6 Endnu lavere røggastab, og dermed bedre virkningsgrad, opnås ved kondenserende kedler vel at mærke under betingelser, som giver kondenserende drift. Altså skal vi køle røggassen ned under dugpunktet. Dertil kræves et varmefordelende anlæg, som giver en lav returtemperatur til kedlen. For kondenserende kedler må man vurdere røggastabet ud fra lufttallet og røggastemperaturen. På figur 4 illustreres, hvordan røggastabet varierer som funktion af røggastemperaturen ved fyring med naturgas. Diagrammer lignende figur 4 findes i Gasståbi. Data for andre brændsler kan man finde i Varmeståbi. Der henvises til begge for detaljeret beskrivelse. For oliefyring ligger dugpunktet 4-5 C lavere. Dermed er det sværere at opnå kondenserende drift med oliefyrede kedler. Kravene i bygningsreglementet til oliefyrede kedlers virkningsgrad er lidt lempeligere. Figur 3. Røggasanalyse foretaget på et oliefyr, der er ca. 16 år gammelt. Røggastemperaturen er 197 C, O2 er målt til 7,8% og røggastabet angives til 10,1% Røggastab % Røggastab ved lufttal fra 1 (nederst) til 1,5 i trin af 0,05 Kondensatmængde ved lufttal fra 1 (højest) til 1,5 i trin af 0, Røggas temperatur C Kondensatmængde gram/m³n gas Figur 4. Ved kondenserende drift (her vist for naturgas) falder røggastabet ikke-lineært, når røggassen køles ned under dugpunktet. Det ses på højre ordinatakse, hvor meget vand, der kondenseres. De grønne linjer illustrerer brugen: Ved en røggastemperatur på ca. 54 C og et lufttal på 1,1 (2% O2 og 11% CO2) ses til højre, at der kondenseres 300g vand for hver m³ naturgas, der brændes af. Røggastabet ses at være ca. -0,5% 6 Kompendium. Varmeanlæg - Kedler

7 Figur 4 illustrerer nogle vigtige forhold. For at få gavn af en kondenserende kedel, skal denne kunne køle røggassen et godt stykke ned under dugpunktstemperaturen. Det stiller krav til hele varmeanlægget om lav returtemperatur. Lavt luftoverskud hæver dugpunktstemperaturen. Dermed er det lettere at opnå kondenserende drift. Bygningsreglementet stiller krav til nye gas- og oliefyrede kedlers virkningsgrad målt efter CE-prøvning. Disse krav kan alene imødekommes, hvis der ved udskiftning eller nybyggeri installeres kondenserende kedler. Bygningsreglementet taler om nyttevirkning og virkningsgrad og henviser til CE-prøvninger. Der er tale om det samme begreb. Fra skal her i oversættelse bringes definitionen på virkningsgrad ved CE prøvning, som forholdet mellem den mængde energi, der tilføres via brændslet og den mængde energi, der nyttiggøres i kedlen. Igen regnes brændværdi som nedre brændværdi, hvilket forklarer, at der kan forekomme virkningsgrader på over 100%. Virkningsgrad efter CE-prøvning måles på akkrediterede laboratorier i kedelprøvestande. Det er virkningsgrad efter CE-prøvning, som skal indtastes i BE10 og energimærkeprogrammet Sådanne prøvninger foretages for alle nye kedler og kan rekvireres hos fabrikanter/forhandlere, eksempler ses i afsnittet Standardværdier. En stor samling data for mindre gaskedler kan findes hos Dansk Gasteknisk Center htm. En fælleseuropæisk database over CE-kedel afprøvninger er under opbygning på Desværre er der ikke fri adgang i skrivende stund. Hvad gør man, hvis man står med en ældre kedel? Som tidligere nævnt er der andre tab end røggastabet, dels fra overflader, dels fra gennemtræk under stilstand. Hvor store disse andre tab er, må bero på en vurdering, som vi vil komme nærmere ind på i de næste afsnit. Man kan tage udgangspunkt i figur 9 til at udvælge de mest rigtige blandt Håndbogens standardværdier. Disse kan redigeres. Er der eksempelvist målt 10% røggastab på fuldlast, kan man indtaste 0,9, der hvor programmet spørger om virkningsgrad på fuldlast. Kompendium. Varmeanlæg - Kedler 7

8 Kedler Generelt Relevant for energikonsulenten er alene kedler til vand. Man kan støde på andre kedler til hedtvand, damp eller hedtolie. Disse vil være til industrielle formål og dermed ikke underlagt energimærkningsordningen. Tab fra kedler er Røggastabet Tomgangstab dels til opstillingsrummet dels gennemtræk, som tabes i aftrækket. Forskellige typer kedler Der skelnes mellem en række principper for opbygningen. Åbent forbrændingskammer: Forbrændingskammeret kan på ældre gaskedler være åbent og brænderen vil være uden blæser. Det er alene gastryk og termisk opdrift, som giver de fornødne kræfter til styring af forbrændingen. Varmen overføres til kedelvandet gennem en varmeveksler, typisk bestående af ribberør. I energimærkningsprogrammerne skal indlæses en lang række talværdier, foruden brændsel er disse: Nominel effekt (fra CE-afprøvning, hvis sådan foreligger) Andel til varmt brugsvand (1 ved nye kedler med varmtvandsprioritering) Belastning ved fuldlast, virkningsgrad, kedeltemperatur og korrektionsfaktor Belastning ved dellast, virkningsgrad, kedeltemperatur og korrektionsfaktor hvor virkningsgrad er virkningsgrad (CE-afprøvning) og temperaturfaktor er virkningsgradens afhængighed af kedelvandstemperturen. Tallet kan kun bestemmes i en kedelprøvestand. Kendes denne ikke, brug da standardværdien 0,001. Tabsfaktor angiver kedlens tab, når brænderen står stille. Tallet er den del af den indfyrede effekt, som går tabt dels som - Gennemtræk af luft fra opstillingsrummet gennem kedlen og ud i aftrækket. - Varmetab fra kedlens overflader. Andel til rum bestemmer hvor stor en del, der tabes fra overflader og kommer rummet til gode. Gastrykket medriver i en dyse forbrændingsluft efter samme princip som et kogeblus eller en bunsenbrænder. Luften tages fra opstillingsrummet. Ofte kaldes dette en atmosfærisk brænder. Gasreglementet stiller krav til friskluftåbninger og til ventilation af opstillingsrummet. Temperaturen af forbrændingsprodukterne giver opdriften fra brænderen op gennem kedlens hedeflade og videre ud i aftrækket. Aftrækket er forsynet med en stor tragt, kaldet en trækafbryder. Denne har til formål at sikre et ensartet træk i forbrændingskammeret, så flammen ikke risikerer at blæses ud under stormvejr. Trækafbryderen kan siges at fungere som en emhætte, dog med naturligt aftræk. Der er som oftest ikke røggasspjæld i aftrækket. Derfor vil trækafbryderen til stadighed skabe gennemtrækstab fra kedlen og opstillingsrummet. Under tomgangstab bør man derfor indtaste 0 i feltet "Andel til rum". Tænding af flammen kan ske enten med vågeblus eller en elektrisk gnist. Kedler med åbent forbrændingskammer er i praksis umulige at udforme som kondenserende. Det er også vanskeligt at styre luftoverskuddet med en atmosfærisk brænder. Dertil kommer et stort gennemtrækstab på grund af det åbne aftræk. Kedler med åbent forbrændingskammer er oplagte emner for energikonsulentens besparelsesforslag Figur 5. Kedel med åbent forbrændingskammer, som de ofte tager sig ud. Forbrændingsluft trækkes fra opstillingsrummet gennem en åbning (pilen nederst). Ofte kan man herigennem direkte se flammerne. Luft fra opstillingsrummet opblandes med forbrændingsprodukterne i trækafbryderen (øverste pil). Der er ikke vist en kedelshunt. Sådanne kedler kan være forsynet med en shunt ude i systemet 8 Kompendium. Varmeanlæg - Kedler

9 I litteraturen kan findes eksempler på kedler, der angives at være med åbent forbrændings-kammer og kondenserende. Det viser sig imidlertid, at der er indbygget en blæser eller røggassuger. Hermed er vi ovre i de næste afsnit, som beskriver kedler med blæserstyret forbrænding og lukket forbrændingskammer. I de efterfølgende afsnit omtales termisk lette og termisk tunge kedler. Kedler med åbent forbrændingskammer er overvejende termisk lette. Der findes dog enkelte i termisk tung udgave. Det er dog uden betydning for energikonsulenten, da alle kedler med åbent forbrændingskammer må betegnes som dårlige. Lukket forbrændingskammer: Dette betegner kedler med blæserstyret forbrænding, typisk en blæseluftbrænder til gas eller olie. Blæseluftbrænder kan som antydet på figur 10 være monteret udvendigt på en termisk tung kedel eller sammenbygget i en termisk let kedel. Termisk lette kedler har ringe vandindhold. Der er faktisk ikke tale om en kedel, men en hedeflade bestående af en varmeveksler, der overfører forbrændingsvarmen til kedelvandet. I de mindre udgaver vil der være tale om væghængte kedler, større udgaver opstilles på gulv. Findes i udgaver til naturgas og fyringsolie. Flere termisk lette kedler kan være kombineret i et kaskadestyret system, som indkobler kedlerne efter behov og fordeler belastningen ligeligt på kedlerne. Ved større systemer vil én eller flere af kedlerne alene dække produktion af varmt brugsvand. Kedlerne forsynes typisk med forbrændingsluft fra det fri. Figur 6. Princip for termisk let kedel. Til venstre med aktiv brænder symboliseret med den gule pil. Trevejsventilen leder anlæggets vand gennem varmeveksleren. Til højre i stoppet tilstand. Her er der ingen cirkulation gennem varmeveksleren Kondenserende kedler De mest udbredte kondenserende kedler benytter naturgas som brændsel. De har været på markedet længe. Kondenserende oliefyrede kedler har været kendt lige så længe, men har ikke været almindelige før nu, hvor der er fremkommet fyringsolie med lavt svovlindhold. Figur 6 viser forbrændingsprodukter, som passerer nedad gennem varmeveksleren. Det er typisk for kondenserende kedler. Herved trækker tyngdekraften og strømningen i samme retning på de dråber kondensat, der dannes. Dette sikrer, at kondensatet ikke genfordamper. Denne type kedler indeholder kun lidt vand og er afbrudt fra anlægget ved stilstand. Derfor vil der være meget lave tab fra overflader og gennemtræk under stilstand. Af denne grund ses ingen eller kun lidt isolering på disse kedler. Termisk tunge kedler har stort vandindhold. Forbrændingskammeret kan på ældre typer være udmuret. Herfra løber røgrør gennem kedelvandet til aftrækket. For termisk tunge kedler kan der være tale om betydelige stilstandstab i form af varmetab fra overflader til opstillingsrummet og gennemtrækstab af luft gennem kedlen til aftrækket. Ældre typer termisk tunge kedler er afhængige af en gennemstrømning af kedelvand, ellers kan der opstå termiske spændinger. Derfor er der monteret en kedelshunt og pumpe. Type XXX CONDENS Figur 7. Kondenserende kedler har mange udformninger. Oftest blot en kasse. Aftræk i plast og et kondensatafløb kan give en indikation af, at der er tale om en kondenserende kedel Kompendium. Varmeanlæg - Kedler 9

10 Figur 8. Tre termisk lette kondenserende kedler. Foroven ses aftræk og frisklufttilførsel. Kedlerne styres af en kaskaderegulering Mindre kondenserende kedler vil typisk være udformet som termisk lette, mens store kedler vil være opbygget som termisk tunge. Disse termisk tunge kedler har en opbygning, som sikrer en intern cirkulation af kedelvandet (derfor ingen kedelshunt). Disse kedler er meget tætte og godt isolerede, hvorfor tomgangstabet vil være lavt. Hvis man ikke med det samme genkender fabrikat og type, er der to indikationer på, at man står overfor en kondenserende kedel: - Aftrækket vil på de nyeste installationer være udført i plast - Tilstedeværelse af et kondensatafløb Kedler til fast brændsel Der er her tale om termisk tunge kedler med mekanisk indførsel af brændsel og en blæser til forbrændingsluft. Sådanne kedler har i teorien mulighed for besparelse ved iltstyring. Praksis viser imidlertid, at en sådan har begrænset levetid grundet afsætning af aske og sod. Brug Håndbogens værdier, hvis der ikke foreligger CE-prøvningsdata. Opsummering Relevant for energikonsulenten er at registrere, om der er tale om en ny kedel, hvortil der foreligger CE-prøvnings data. Hvis ikke, må det vurderes, om der er tale om en ældre kedel, termisk tung eller let, med åbent eller lukket forbrændingskammer. Figur 9 viser de almindeligt forekommende kombinationer, og hvilke inddata der kan bruges. 10 Kompendium. Varmeanlæg - Kedler

11 Kedel Åbent forbrændingskammer Lukket forbrændingskammer Termisk tung Termisk let Ikke kondenserende Kondenserende Ikke kondenserende Vælg håndbogens værdier for "Ældre dårlig..." sæt andel til rum til 0 Vælg normalt mellem "ældre god" og "nyere god" Kan dog findes meget gamle kedler - se bagest CE-prøvningsdata "Nyere god" Figur 9. Oversigt over forskellige kedeltyper og en karakteristik der kan bruges til at vurdere, hvilke af håndbogens eksempler der er mest relevante Typiske konstruktioner på ældre anlæg På ældre anlæg ses en række komponenter, som er nødvendige for at sikre driften Shunte til sikring mod overkogning, tæringer og termiske spændinger Blandesløjfer Dobbeltshunte Shunte til sikring mod termiske spændinger i kedlen, også kaldet kedelshunte, ses på ældre støbejernskedler. De har til formål at sikre tilstrækkelig cirkulation af kedelvandet så de nævnte ulemper undgås ved lav belastning. Som vist på figur 10 består kedelshunten af en pumpe mellem kedelvand frem og retur. Kedelshunte skal fjernes ved en udskiftning til ny kondenserende kedel. På nye kedelanlæg kan der forekomme noget, der ligne en shunt, men som tjener et ganske andet formål. Det er blandepotter, som har til formål at danne en hydraulisk adskillelse mellem kedlen og anlægget. Figur 10. Kedelshunt vist på en ikke-kondenserende kedel. Se også figur 22. Kompendium. Varmeanlæg - Kedler 11

12 Blandesløjfer har til formål at levere vejrkompensering. En opdeling med flere blandesløjfer kan være formålstjenlig, hvis der er tale om forsyning til bygningsafsnit med forskellig anvendelse. Blandesløjfer i den udformning, der er vist på figur 11, kan i princippet beholdes, da de giver lav temperatur på kedelvand retur. Imidlertid vil de fleste nye kedler kunne køre med glidende kedelvandstemperatur og varmtvandsprioritering. Derved bortfalder behovet for en blandesløjfe i mange tilfælde. Figur 11. Blandesløjfer. Der findes andre udformninger, hvor trevejsventilen er erstattet med en tovejsventil anbragt i H ets nederste højre ben. I så fald skal der være en kontraventil i shuntrøret, som forhindrer kortslutning mellem kedelvand frem og retur Blandesløjfer i den udformning, der er vist på figur 11, kan i princippet beholdes, da de giver lav temperatur på kedelvandet retur. Figur 12. Arrangement med 4 blandesløjfer. De er udført med trevejsventil, som vist på skitsen ovenfor 12 Kompendium. Varmeanlæg - Kedler

13 Dobbeltshunte ses typisk ved luftvarmeflader anbragt langt væk fra varmecentralen. Deres formål er at sikre, at der altid er varmt vand fremme ved varmefladen, derved undgås kold luft, når motorventilen åbner. Dette problem bør imødegås på anden vis, nemlig ved en effektiv rørisolering og en omhyggelig dimensionering af reguleringsventilen. Dobbeltshunte kan være svære at finde. Deres tilstedeværelse røbes ved, at frem- og returtemperatur på det rørpar, der forsyner shunten, er næsten lige store. Figur 13. Dobbeltshunt Dobbeltshunte skal ombygges til blandesløjfer ved en udskiftning til kondenserende kedel, varmepumpe eller fjernvarme. Figur 14. Dobbeltshunte kan være svære at finde og at identificere. Billedet viser en shunt forsynet med isoleringskappe. Afmontering af kappen kan afgøre sagen. I dette tilfælde fandtes et datablad. Diagrammet nederst til højre afgør sagen Kompendium. Varmeanlæg - Kedler 13

14 Varmtvandsbeholdere Varmtvandsbeholdere er en vigtig, men desværre hyppigt overset del af varmeanlægget, som påvirker driften af en kedel. Nye kedler kan skifte mellem rumopvarmning, hvor kedelvandstemperaturen tilpasses efter udetemperaturen og varmtvandsprioritering, hvor rumopvarmning kortvarigt udkobles og brændereffekten reguleres op til maksimum for hurtigt at kunne hæve temperaturen på brugsvandet. Ældre varmtvandsbeholdere er i almindelighed ikke egnede til den lavtemperaturdrift og hurtige opvarmning, som er påkrævet for god drift af en ny kondenserende kedel. Se figur 28 side 23. En udskiftning til kondenserende kedler bør ledsages af en udskiftning til nye varmtvandsbeholdere I energimærkningsordningen lægges megen vægt på, om varmtvandsbeholderne er isolerede - især dækslerne. Vi anbefaler, at man ser tingene i et bredere perspektiv. Det er bedre at udskifte beholderen i forbindelse med en udskiftning til en kondenserende kedel, selv om investeringen ikke forekommer rentabel som enkeltstående tiltag i energimærkningsrapporten. Vær opmærksom på at varmtvandsforbruget måske ikke længere svarer til beholderens størrelse. Foreligger driftsjournaler, kan man se om døgnforbruget svarer til beholderens volumen. Klimastater Nye kedler har indbygget automatik til udetemperaturstyring og styring af varmtvandsbeholderen. I en del anlæg vil der derfor ikke være behov for anden automatik. Ældre kedler er uden anden automatik end kedeltermostater. Derfor ses klimastater og blandesløjfer til regulering på de ældre anlæg. Det er stadig muligt at finde anlæg uden automatik, men med manuelt indstillede termostatiske ventiler til fast fremløbstemperatur. Fælles for de mange indstillinger i klimastater og automatik i nye kedler er: Visning af temperaturer, ude, fremløb og varmt brugsvand Varmekurve Forskydning af varmekurven Sommerudkobling Tids- og ugeprogram for skift mellem komforttemperatur og reduceret temperatur Setpunkt for temperatur for varmt brugsvand Relevant for energikonsulenten er at iagttage om en styring efter udetemperatur foreligger. Man kan kontrollere om indstillingen fungerer ved at betragte fremløbstemperaturen sammenholdt med udetemperaturen. Desuden bør man følge elkabler fra pumper for at se, om der er en styring fra automatikken, som kan stoppe pumperne om sommeren. Oftest en kontaktor, som styres af udgangssignal fra klimastaten. Figur 15. Klimastat. Umiddelbart kan ses, at klimastaten er indstillet til konstant dagsprogram. Det ses af solsymbolet på displayet. I låget skimtes en instruktion i brugen 14 Kompendium. Varmeanlæg - Kedler

15 Energimærkning i praksis Først danner man sig et overblik Det bedste man kan gøre er at starte med at danne sig et overblik og gøre sig klart, hvilken opgave de forskellige komponenter har i en varmecentral. En god idé er at følge rør med varme frem og retur samt tegne en skitse, der viser komponenter som temperaturfølere, reguleringsventiler og rørføringen. Dette har betydning dels for indtastninger til energimærket, dels når man skal tage stilling til fx isoleringstykkelse og stille forslag til rørisolering. Man kan ligeledes lettere identificere gamle komponenter, som ikke længere er i drift. Det er en god ide at supplere med billeder af komponenter, mærkeplader, betjeningspaneler, termometre, manometre og målere. T Udetemperatur T T T P Figur 16. Varmecentral med ikke-kondenserende kedel, to blandesløjfer og en varmtvandsbeholder Kompendium. Varmeanlæg - Kedler 15

16 Nødvendige registreringer Når vi er nået hertil, giver det mening at foretage de registreringer, der skal til som baggrund for indtastninger i energimærkningsprogrammet. Man kan ud fra sin skitse afgøre, hvilke dele af rørsystemet, der er konstant varme, hvilke der er reguleret efter udetemperaturen eller tidsstyret og hvilke pumper, der er tilknyttet. Fabrikat og type af de indgående komponenter noteres. Husk også at se i servicerapporterne. Heraf kan man se røggasanalyse og et estimat af røggastabet. Man kan også se, om der er sket hyppige reparationer, hvilket kan motivere en kedeludskiftning. Notér temperaturer og længder af rørstrækninger. På figur 16 vil således rørsystemet frem til blandesløjferne og varmtvandsbeholderen være konstant varme. Hvis der er blandesløjfer vil/bør der være en automatik, som sørger for udetemperatur kompensering og som kan være forbundet, så pumper kan udkobles om sommeren. Pumper registreres med hensyn til fabrikat, type og driftsform. Eksempelvis er pumper i kedelshunte typisk i konstant drift. Pumper i blandesløjfer vil være i konstant drift i opvarmningsperioden, hvis de er styret fra klimastaten eller, hvis varmemesteren slukker pumperne om sommeren. Pumper til opvarmning af varmt brugsvand indlægges som ladekredspumpe med flueben i "styret". Typiske besparelsesforslag Hvis man konstaterer ikke-kondenserende kedler, skal man overveje udskiftning til kondenserende kedel. besparelsen, idet kedlen vil kører en mindre del af tiden i kondenserende drift. Stiller man et besparelsesforslag om udskiftning af kedel og lover en stor besparelse, bør alle udgifterne være med. Sparer man eksempelvis på udskiftning af varmtvandsbeholdere, kan man risikere at en høj returtemperatur ødelægger kedlens drift, og at den lovede besparelse udebliver. Det varmefordelende system bør også vurderes. Er der tale om: små radiatorer enstrenget fordelingssystem ingen indregulering af varmefordelingssystemet, bør en ombygning overvejes og udgifter medregnes. Enstrengede systemer er kostbare at ombygge. En forbedret afkøling kan tilvejebringes ved at indregulere med dynamiske ventiler til opretholdelse af konstant gennemstrømning i afgreningerne. På automatikken stilles varmekurven så lav som mulig. Ved enstrengede systemer bør radiatorernes størrelse gradvist stige, eftersom de foregående radiatorer køler vandet. Det skal også bemærkes, at en isolering af klimaskærmen vil have en positiv effekt, idet varmekurven kan stilles lavere. Andre typiske besparelsesforslag er isolering af rør og komponenter. Selv i nye varmecentraler vil man kunne finde muligheder for isolering. Eksempelvist på pumpehuse og ventiler. Med hensyn til pumper skal man være opmærksom på, at kedler er godkendte som en helhed. Hvis der er pumper inde i kedlens kabinet, må disse ikke uden videre ændres til anden type. Det er imidlertid langtfra nok at erstatte kedlen med en ny. Tages anlægget fra figur 16 kan vi opsummere fra hele afsnit 2 en række besparelsesforslag, som er opsummeret på figur 17. Kedelshunten er væk, den gamle varmtvandsbeholder er erstattet med nye. Blandesløjferne er erstattet med indreguleringsventiler. Kedlens automatik styrer rumopvarmning og varmtvandsproduktionen. Man kan vælge at lade en kondenserende kedel køre med konstant temperatur, fjerne kedelshunten men beholde øvrige komponenter fra figur 16. Herved begrænses 16 Kompendium. Varmeanlæg - Kedler

17 T Udetemperatur T P Type XXX Figur 17. Varmecentralen fra figur 16 med relevante spareforslag: kondenserende kedel og forenklet rørføring. Ved rumopvarmning sørger kedlen for udetemperatur kompensering. Ved varmtvandsprioritering kobler trevejsventilen fra rumopvarmning til varmtvandsproduktion og sætter hele ydelsen ind på at opvarme brugsvandet hurtigt Kompendium. Varmeanlæg - Kedler 17

18 Weishaupt inputdata til SBI program 213 "Bygningers energibehov" WTC OB 35A Type: Kombipumpe * Ved ikke balanceret aftræk, falder denne værdi til 0,8 Yderligere data og brochurer kan rekvieres frit ved henvendelse til Forbehold for fejl Standardværdier At udvælge de rigtige inddata til en given kedel i energimærkningsprogrammet er, som det fremgår, ikke nogen triviel opgave. Man kan anvende standardværdier fra Håndbogen, idet man benytter nederste række på figur 9 til at udvælge det mest passende sæt. Har man endvidere data fra en servicerapport kan man redigere virkningsgrader. Man skal være meget varsom med værdien for tabsfaktor. Benyt kun værdi fra CE-prøvning eller Håndbogens værdier. Vær meget tilbageholdende med at vælge værdier fra "Ældre dårlig". Det kan give en urealistisk stor besparelse i forslag om udskiftning. For nye kedler foreligger der CE-prøvningsdata. Vi gengiver eksempler herpå nedenstående. Kedler: Weishaupt WTC serie Beskrivelse Belastning Virkningsgrad Fuldlast Dellast Kedeltemp., C Korrektion, -/ C Nominelle virkningsgrader Pumper Belastning Virkningsgrad Kedeltemp., C Korrektion, -/ C Gaskedler WTC 15-PEA > WTC 25-PEA WTC 32-PEA WTC 45-PEA WTC 60-PEA WTC 90-GB WTC 120-GB WTC 170-GB WTC 210-GB WTC 250-GB Tabsfaktor Tomgangstab Andel til rum* (balanc. aftræk) Temp.dif, C Kedeltemp., min, C Blæser mv, W Driftsforhold El til automatik, W Pnom, W Fp WTC 300-GB WTC OW 15A > WTC OB 20A WTC OB 25A WTC OB 30A Oliekedler Weishaupt varmtvandsbeholdere Model WAV 70-K Nej Nej 0.93 Yderligere data og brochurer fås hos WAV 100-K Nej Nej 0.93 Max Weishaupt A/S WAT Nej Nej 1.39 Erhvervsvej 10 Beholdervolumen, liter Fremløbstemp fra centralvarme, C *** El-opvarmning Solvarme-spriral Varmetab W/K WAS Nej Nej Glostrup WAS 200-K Nej Nej 1.57 WAS 280-K Nej Nej 1.76 Tlf WAS 400-K Nej Nej 2.04 WAS 500-K Nej Nej ***kan sættes til C over ønsket varmtvandstemperatur Forbehold for fejl og ændringer Weishaupt inputdata til SBI program 213 "Bygningers energibehov" Weishaupt solpaneler Model Areal m2 Varmetab W/m2K Effektitvitet start WTS-F1 udf.k1/k WTS-F2 udf.k3/k Effektivitet Solfangerkreds Model Styring Pumpe, W Trin 3 / 2 / 1 Automatik, W Model Weishaupt sol varmtvandsbeholdere Beholdervolumen, liter Fremløbstemp fra central-varme, C *** El-opvarmning Solvarme-spriral WHPSol /61/43 6 WASOL Nej Ja 1.85 WHPSol /80/- 6 WASOL Nej Ja 2.22 WHPSol /107/72 7 WASOL Nej Ja 2.59 Varmetab W/K 18 Kompendium. Varmeanlæg - Kedler

19 Billeder af anlæg Figur 19. Her er et eksempel på en oliefyret termisk tung kedel, som af flere grunde er tjenlig til udskiftning. Bemærk tegn på gennembrænding, som følge af defekt udmuring i fyrboksen. Kedlen har oprindeligt været det, som håndbogen betegner "Nyere god". Bedømmelsen aktuelt må bero på, hvad servicerapporten omtaler Figur 18. Dette er et eksempel på håndbogens benævnte "Ældre dårlig" kedel. Det er en termisk tung kedel omstillet fra fastbrændselfyring til oliefyr. Sodsværtninger ved alle låger viser at kedlen er utæt Figur 20. Efterisoleret kedel. Det er tale om samme type kedel, som vist på figur 18. Det er igen en fastbrændselskedel ombygget til oliefyring. Vælg, lidt optimistisk, fra håndbogen "Ældre middel" kedel Figur 21. Termisk tung gasfyret kedel årgang Vælg fra håndbogen "Nyere god" kedel Kompendium. Varmeanlæg - Kedler 19

20 Figur 22. Kedelshunt og pumpe 20 Kompendium. Varmeanlæg - Kedler

21 Figur 23. Kedel med åbent forbrændingskammer. Vælg fra håndbogen "Ældre dårlig" kedel. Hvis der ikke er røggasspjæld, der lukker under stilstand, så ret "Andel til rum" til 0 Figur 25. Kondenserende termisk tung gasfyret kedel Figur 24. Kedler med åbent forbrændingskammer. Der er i alt 6 dobbeltkedler styret af en kaskadestyring. Vælg fra håndbogen "Ældre dårlig" kedel. Røggasspjældene er afmonterede. Ret "Andel til rum" til 0 Kompendium. Varmeanlæg - Kedler 21

22 Figur 26. Det indre af en termisk let kondenserende kedel på i alt 100 KW. Der er to blokke med brænder og varmeveksler. Gas kommer ind fra venstre. Luft fra højre. Der peges på blæseren. Nedenunder er varmeveksler. Bagest ses aftræk Figur 27. Fra venstre kondenserende kedel (dog uden kendetegn), blandepotte og varmtvandsbeholder 22 Kompendium. Varmeanlæg - Kedler

23 Figur 28. Ældre varmtvandsbeholder og til højre tilhørende varmelegeme. Uegnet til alle nye varmeanlæg på grund af den alt for lille hedeflade Lukket ventil Figur 29. Dobbeltshunte er ødelæggende for kondenserende drift af kedler og fjernvarme Kompendium. Varmeanlæg - Kedler 23

24 Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, BfBE, er et branchefællesskab for bygningskonsulenter. BfBEs medlemmer udfører 90 pct. af alle tilstandsrapporter og energimærker. Besøgsadresse: BfBE, Nørre Voldgade 106, 1358 København K, telefon , telefax , Postadresse: BfBE, Postboks 2125, 1015 København K