Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Basisfremskrivning og scenarieanalyser"

Transkript

1 Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser 3 Version Oktober 2010 Dokumentnr P A-1 Version 003 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JAKK, JETH JAH, JAKK JAH

3 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Metode og forudsætninger for basisfremskrivningen 4 21 El 4 22 Vedvarende energiproduktion (VE) 5 23 Naturgas 5 24 Olie til opvarmning 5 25 Fjernvarme 5 26 Transport 5 27 Øvrige 6 3 Resultater af basisfremskrivningen 7 4 Scenarieanalyser 8 41 Fjernvarmeplan 8 42 Vindmølleplan 9 43 Øget udbredelse af varmepumper Transport Ændret landbrugspraksis Øget biogasproduktion 13 5 Samlet vurdering af basisfremskrivning og scenarier Resultater ved varierende CO 2 faktor for elproduktion Resultater ved konstant CO 2 faktor for elproduktion 17 6 Andele af vedvarende energi (VE) i energiforsyningen i Vordingborg Kommune 18

4 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 3 1 Indledning Basisfremskrivningen og scenarieanalysen af CO 2 udledningen i Vordingborg Kommune er udarbejdet som forberedelse til kommunens klimaplan Som grundlag for basisfremskrivning og scenarieanalyse foreligger rapporten over CO 2 kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område, 2008 Forudsætningerne for analyserne fremgår af afsnit om metodebeskrivelse Der foreligger et Excel regneark, hvori alle beregninger og resultater er samlet I rapportens sidste afsnit bringes resultaterne af beregninger og analyser Beregninger og analyser er foretaget på de aftalte og mest oplagte løsninger Der er foretaget scenarieanalyser af løsninger som repræsenterer alle de største udledningskilder i kommunen Scenarierne er: Fjernvarmeplan (udbygning af fjernvarmen omkring Vordingborg by) Vindmølleplan (elforsyning) Øget udbredelse af varmepumper (private husholdninger) Transportsektoren Vinter- og efterafgrøder (landbrugssektoren) Øget biogas produktion (landbrugssektoren)

5 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 4 2 Metode og forudsætninger for basisfremskrivningen Der tages for alle emissionskilder udgangspunkt i 2008 kortlægningen, hvorfra der fremskrives Generelt gøres der mest ud af de væsentlige sektorer, såsom el, varme, landbrug og transport Til fremskrivning heraf benyttes offentlige tilgængelige prognoser i videst muligt omfang Landbrug er en stor emissionskilde i Vordingborg Kommune, men eftersom der ikke foreligger nogen valid prognose på området, holdes emissionerne herfra konstante i basisfremskrivningen Desuden er der taget udgangspunkt i den seneste befolkningsprognose fra KMD, og som er udarbejdet i 2010 I denne prognose forventes befolkningstallet at falde til ca borgere i 2020 og til borgere i 2025 Det svarer til et gennemsnitligt fald i befolkningen på ca 0,43 % pa Dette fald i befolkningstilvæksten får selvfølgelig betydning for alle aktiviteter i kommunen, hvorfor el-, varme- og transportbehov reduceres tilsvarende 21 El Elforbruget deles op på forskellige forbrugere, hvis forbrug hver især fremskrives forskelligt Boliger - fremskrives med befolkningsvæksten Kommunens som virksomhed - fremskrives med befolkningsvæksten Forsyning - fremskrives med befolkningsvæksten Erhverv, øvrige institutioner, landbrug og gartnerier - forbrug holdes konstant Emissionsfaktoren for elforbrug fremskrives efter energistyrelsens anvisninger, og antages at falde pga indførelse af mere og mere vedvarende energi 1 Den faldende emissionsfaktor gør, at CO 2 emissionerne fra elforbruget falder i analyseperioden - også selvom der ikke iværksættes tiltag i Vordingborg Kommune Dog er faktoren reelt højere i 2009 end i 2008, hvorfor drivhusgasudledningen fra elforbrug stiger mellem disse to år 1 Energistyrelsen, 2008: Fremskrivning af Danmarks energiforbrug og udledning af drivhusgasser frem til 2025 Juli 2008

6 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 5 22 Vedvarende energiproduktion (VE) VE produktionen fra vindmøller og biomasse holdes konstant i basisfremskrivningen, da det kræver tiltag at øge den De sparede emissioner, som VE produktionen giver anledning til reduceres år for år, da den eksterne emissionsfaktor for elektricitetsproduktion er faldende 23 Naturgas Naturgasforbruget falder i basisscenariet, da det fremskrives med den negative befolkningsvækst og den ligeledes negative vækst i varmeforbruget pr indbygger, som offentlig gjort af energistyrelsen Emissionsfaktoren for naturgas er konstant Naturgas-varmeforbruget er fordelt på forskellige typer forbrugere: Boliger - fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugsvækst pr indbygger Kommunens som virksomhed - fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugsvækst pr indbygger Forsyning - fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugsvækst pr indbygger Erhverv, øvrige institutioner, landbrug og gartnerier - fremskrives med varmeforbrugsvækst pr indbygger 24 Olie til opvarmning Emissionerne fra olieforbruget fremskrives på samme måde som naturgasforbruget Emissionsfaktorerne er forskellige, men begge er konstante 25 Fjernvarme Fjernvarmeforbruget fremskrives i basisscenariet på samme måde som naturgas og olie I basisscenariet er emissionsfaktoren ligeledes konstant, men langt lavere end for naturgas og olie 26 Transport Transporten fremskrives for alle typer vejtransport med den generelle transportvækst på ca 2,35 % pa i Danmark offentliggjort af DTU 2 samt med befolkningsudviklingen i Vordingborg Kommune Emissionsfaktoren for CO 2 - udledningen per kørt km estimeres til at falde med 2 % om året, svarende til ca 30 % reduktion fra 2008 til 2025 (COWI estimat) 2 Langsigtet fremskrivning af vejtrafik Indikation af fremtidige problemområder - Hovedrapport, DTU 2007

7 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 6 27 Øvrige Emissioner fra landbrug, industriprocesser og spildevand holdes konstante, mens udledningen af metan fra lossepladser langsomt vil falde, da der ikke deponeres organisk affald længere Ligeledes holdes absorberingen af CO 2 i kommunens grønne områder og skove konstante

8 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 7 3 Resultater af basisfremskrivningen Resultaterne af beregningerne af basisfremskrivningen for CO 2 emissionen er vist i figur 1 Figuren viser at der vil ske en reduktion på ca 6,5 % svarende til ca ton CO 2 fra 2008 frem til , ,000-6,5 % -9,1 % 400, , , ,000 Øvrige Landbrug Transport Arealanvendelse Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Sum uden virkemidler , Figur 1 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner i basisscenariet, tons Den fuldt optrukne linje viser summen af positive og negative bidrag, og at der i basisscenariet vil ske en reduktion i udledningen af drivhusgasser på ca 6,5 % i 2020 og ca 9 % i 2025 i forhold til 2008-niveauet Faldet i CO 2 udledningen skyldes hovedsageligt en forventning om, at elproduktionen fremover baseres mere på Vedvarende Energi (VE) end i dag

9 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 8 4 Scenarieanalyser 41 Fjernvarmeplan En fjernvarmeplan kunne have to mål, dels at nedbringe CO 2 emissionerne fra fjernvarmeproduktionen, dels at udvide fjernvarmedækningen og herved reducere forbruget af olie og naturgas til opvarmningsformål Aktuelt kunne fjernvarmedækningen udbredes til områderne i Vordingborg by, hvor der ikke allerede er fjernvarme, Iselingen, Ørslev, Nyråd, Kastrup og Neder Vindinge Hvis man udbreder fjernvarme her, og beboerne vælger at koble sig på, vil det betyde mindre opvarmning med elvarme, naturgas og olie Herved reduceres CO 2 udledning væsentlig, da dette scenarie antager, at fjernvarmen bliver baseret på biomasse og hermed er fjernvarmeforsyningen CO 2 neutral Det er antaget, at ca MWh overgår fra naturgas til biomasse samtidig med at produktionen øges med ca MWh, som også udelukkende er baseret på biomasse Samtidig kan det forventes, at der den øgede mængde fjernvarme produceres på et kraftvarmeværk, som samtidig producerer elektricitet, som også vil være CO 2 -neutralt og herved kan fratrækkes fra elforbruget Det er vurderet, at merproduktionen af el baseret på biomasse bliver i størrelsesordenen MWh Det vil give et resultat som vist i figur 2

10 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 9 600, ,000-15,1 % -16,9 % 400, , , ,000 Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Uden virkemidler Sum varmeplan , Figur 2 illustration af udviklingen i CO 2 emissioner i fjernvarmeplanscenariet, tons Den fuldt optrukne lilla linje viser netto CO 2 emissionen i basisscenariet uden virkemidler, mens den lyseblå linje viser summen ved gennemførelse af varmeplan Det ses, at fjernvarmeplanen har en effekt på yderligere ca 8 % i 2020 i forhold til basisscenariet Reduktionen skyldes hovedsageligt, at der udfases el, olie og naturgas til fordel for CO 2 neutral fjernvarme og at der produceres mere elektricitet, som følge af en øget kraftvarmeproduktion 42 Vindmølleplan En vindmølleplan vil øge produktionen af vedvarende energi i kommunen indregnet "Forslag til tillæg nr 5 Vindmølleplan" i fremskrivningen, hvor den forventede produktion er baseret på gennemsnit af de forventede installerede effekt En gennemførelse af vindmølleplanen vil kunne medføre, at Vordingborg Kommune ikke bruger mere elektricitet, end der produceres på baggrund af vind og biomasse

11 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 10 Tabel 1 Forventet installeret effekt og merproduktion ved vindmølleplan 3 Installeret effekt MW Kapacitet nedtages MW Medregnet kapacitet MW Forventet produktion MWh Område Køng Mose 11,5-21,6 4,0 12, Gl Lundby 3,6-4,6-4, Petersgård Markvej 2,3-7,2-4, Kostervig 13,8-25,2-19, Total 31,2-58,6 4,0 40, Det antages i scenarieberegningen, at Vindmølleplanen realiseres mellem 2011 og 2015 og resultatet ses i Figur 3 600, ,000-16,3 % -17,5 % 400, , , ,000 - Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Uden virkemidler Sum Vindmølleplan -100, , Figur 3 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med vindmølleplan, tons Figuren viser, at vindmølleplanen kan reducere CO 2 -udledningen med ca 8-10 % udover basisscenariet Det er derfor et væsentligt virkemiddel til at reducere udledningen fra kommunen 43 Øget udbredelse af varmepumper Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeområder vil typisk erstatte olie som opvarmningsform Varmepumper har en gennemsnitlig effektvirkningsvirkningsgrad på mellem 2 og 4 Det betyder, at på trods af at 3 Baseret på Forslag til tillæg nr 5 - Vindmølleplan Kommuneplan for Vordingborg Kommune , offentliggjort 2010

12 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 11 elforbruget stiger, vil den samlede udledning af CO 2 falde, da der fortrænges olie, som udleder relativt meget CO 2 ud per leveret varmeenhed Også kollektive varmepumpeanlæg vil have e stor fordel, og især hvis de installeres i områder uden eksisterende kollektiv forsyning Det er antaget, at ca 20 % af varmebehovet, som i dag er dækket af olie, inden 2020 vil blive erstattet med varmepumper Det medfører en samlet reduktion på ca 7000 ton CO 2 per år 600, ,000-8,2 % -10,9 % 400, , , ,000 Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Uden virkemidler Sum varmepumper , Figur 4 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner udbygning af varmepumper, tons Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til en yderligere reduktion på knap 2 % udover basisscenariet 44 Transport Der er udarbejdet et forslag til en ny byudvikling i Region Sjælland ("Forslag til Strukturbillede 2030"), som blandt andet omfatter forslag om udvidelsen af bynære boliger og erhverv tæt på togstationer Den samlede CO 2 gevinst ved gennemførelsen af byudviklingsplanen er opgivet til ca CO 2 for hele regionen Dette svarer til en reduktion på ca 3000 ton CO 2 i Vordingborg Kommune, såfremt CO 2 reduktionerne bliver ligeligt fordelt på de 17 kommuner i regionen

13 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 12 Bystruktur: 1 Byvækst i transporteffektive byer: ton CO 2 Byudviklingsprincipper: 2 Stationær lokalisering af arbejdspladser/boliger: ton CO 2 3 Større tæthed i boligbyggeriet 1500 ton CO 2 I alt for alle 17 kommuner ca ton CO 2 (Kilde: Miljøvurdering Forslag til Strukturbillede Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland, Udkast 23 marts 2010) 600, ,000-7,3 % -9,8% 400, , , ,000 Øvrige Arealanvendelse Landbrug Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Sum Uden virkemidler , Figur 5 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med gennemførelsen af Strukturbillede 2030, tons CO 2 Figuren ovenfor viser reduktionen ved gennemførelse af byudviklingsplanerne, og CO 2 reduktionerne svarer til ca 0,7 % udover baseline 45 Ændret landbrugspraksis Etablering af efterafgrøder i perioden mellem høst og næste forår vil reducere kvælstofudvaskningen og lattergasemissionen, da efterafgrøden vil optage kvælstof, som ellers kunne være blevet udvasket til åer og vandløb i løbet af efteråret og vinteren Derudover kan efterafgrøderne være med til at tilføje mere kulstof til jorden I 2008 var der efterafgrøder på ca 2745 ha, og der er derfor potentiale for at øge arealet til efterafgrøder

14 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 13 Landbrugsarealet i Vordingborg Kommune er på ca ha Det antages, at op mod halvdelen af arealet på sigt kan anvendes til efterafgrøder, dvs ca ha Ifølge den kommunale CO 2 beregner vil det medføre en CO 2 reduktion på ca ton CO 2 /år, hvor den reducerede lattergas emission står for ca en tredjedel at drivhusgasreduktionen, mens den tilføjede kulstofpulje står for den resterende 2/3-dele af reduktionen 600, ,000-10,8 % -13,4 % 400, , , ,000 Øvrige Arealanvendelse Landbrug Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Sum Uden virkemidler , Figur 6 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med øget anvendelse af efterafgrøder, tons CO 2 pr år Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til ca 4,3 % udover basisscenariet 46 Øget biogasproduktion Ved behandling af gylle i biogasanlæg produceres metan, der kan anvendes til kraftvarmeproduktion, og herved erstatter fossile brændsler til el- og opvarmning Derudover reduceres gødningens indhold af omsætteligt kulstof ved den anaerobe omsætning i biogasreaktoren, hvorved metanudledningen fra lagring reduceres Også lattergasemissionen fra marken reduceres på grund af omsætningen Modsat er kulstoflagringen i jorden reduceret, da en væsentlig del af kulstoffet bliver omsat i biogasreaktoren Det er vurderet på baggrund at antallet af dyreenheder i kommunen, at der årligt produceres ca til m3 gylle per år 4 Heraf bliver op mod ton i dag bioforgasset Ved en meget ambitiøs biogasplan vil det muligt, at opnå at ca 40 % af husdyrgødningen bliver bioforgasset (Grøn Vækst) Det 4 ca DE

15 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 14 medfører at op mod ton mere husdyrgødning bliver bioforgasset end i dag Reduktionen i drivhusgasudledningen ved en øget bioforgasning af ton husdyrgødning vil være på ca 5000 ton CO 2 -ækvivalenter hvoraf ca halvdelen skyldes substitution af fossil energi (individuel opvarmning og el), mens den resterende del af reduktionen skyldes et mindre udslip af metan og lattergas 5 600, ,000-7,7 % -10,3 % 400, , , ,000 Øvrige Arealanvendelse Landbrug Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Sum Uden virkemidler , Figur 7 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med øget biogasproduktion, tons CO 2 per år Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til ca 1,2 % udover basisscenariet 5 beregning i den kommunale CO 2 beregner

16 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 15 5 Samlet vurdering af basisfremskrivning og scenarier 51 Resultater ved varierende CO 2 faktor for elproduktion Tabel 2 viser CO 2 -reduktionerne for scenarierne, hvis de gennemføres hver for sig og hvis alle bliver gennemført Den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser kan med ovenstående scenarier blive op til ca 33 % svarende til ca ton CO 2 i forhold til udledningen i 2008 Tabel 2 CO 2 reduktioner ved basisscenariet samt scenarier i forhold til udledningen i 2008 Reduktioner ift 2008-niveau CO 2 reduktioner Procentvis reduktion ift 2008 inkl baseline Ton CO Baseline ,5 % 9,1 % Varmeplan ,1 % 16,9 % Vindmølleplan ,3 % 17,5 % Varmepumper ,2 % 10,9 % Transportscenarie ,3 % 9,8 % Landbrugsscenarie ,8 % 13,4 % Biogasscenarie ,7 % 10,3 % Alle scenarier Ca ,8 % 33,5 %

17 Basisfremskrivning og scenarieanalyser , ,000-32,8 % -33,5 % 400, , , ,000 - Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Sum Uden virkemidler -100, , Figur 8 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med alle virkemidler, tons CO 2 per år Tabel 3 nedenfor viser CO 2 -reduktionerne for de to scenarier i forhold til basisscenariet Det ses blandt andet, at en vindmølleplan kan reducere udledningen af drivhusgasser med næsten 10 %, mens en fjernvarmeplan kan reducere udledningen med 8-9 % i forhold til, hvis kommunen ikke gør noget, som er det basisscenariet repræsenter Tabel 3 CO 2 reduktioner ved scenarier i forhold til basisscenariet Reduktioner itf basisscenariet Varmeplan 8,5 % 7,8 % Vindmølleplan 9,8 % 8,4 % Varmepumper 1,7 % 1,8 % Landbrugsscenarie 4,8 % 4,8 % Biogasscenarie 1,2 % 1,2 % Alle scenarier 26,0 % 24,1 %

18 Basisfremskrivning og scenarieanalyser Resultater ved konstant CO 2 faktor for elproduktion I den nedenstående tabel ses reduktionerne i drivhusgasudledningen såfremt det besluttes, at CO 2 -emissionsfaktoren for elproduktion holdes konstant på niveau Det ses, at reduktionen i udledningen er en anelse større end i tabel 2, hvilket især skyldes en øget VE produktion af el fra vindmøller og biomassekraftvarme Basisscenariet har dog en mindre reduktion end i tabel 2 Tabel 4 CO 2 reduktioner ved basisscenariet samt fjernvarme og vindmøllescenarier i forhold til udledningen i 2008 Reduktioner ift 2008-niveau inkl baseline Baseline 3,9 % 5,3 % Varmeplan 13,8 % 15,1 % Vindmølleplan 16,4 % 17,8 % Varmepumper 5,2 % 6,6 % Transportscenarie 4,6 % 6,0 % Landbrugsscenarie 8,2 % 9,6 % Biogasscenarie 5,1 % 6,5 % Alle scenarier 34,0 % 35,3 % 500, ,000-34,0 % -35,3 % 300, , ,000 - Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduktion Elforbrug Sum Uden virkemidler -100, , Figur 9 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med alle virkemidler med konstant CO 2 -emissionsfaktor for el, tons CO 2 per år

19 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 18 6 Andele af vedvarende energi (VE) i energiforsyningen i Vordingborg Kommune Andelen af vedvarende energi (VE-andel) i Vordingborg Kommune er i dag på i alt ca 32 % VE-andelene er beregnet på baggrund af el- og fjernvarmeproduktionen fra vind og biomasse produceret i Vordingborg Kommune ift de totale elforbrug og varmeforbrug (olie, naturgas og fjernvarme) i kommunen Det betyder, at individuelle biomassefyr og opvarmning ved brændeovne og pejse ikke er medtaget Transporten er desuden heller ikke med i opgørelsen Det ses, at VE andelen for el i dag er på 48 % hvilket skyldes vindmøller og elektricitetsproduktion på de biomassebaserede kraftvarmeværker Ved gennemførelsen af varme- og vindmølleplan er det muligt at opnå en VEandel på op mod 71 % Vindmølleplanen alene medfører, at Vordingborg Kommune kan blive selvforsynende med el fra vedvarende kilder Tabel 5 Andele for vedvarende energi i 2008, ved baseline og ved gennemførelse af scenarier VE andele: I alt El Varme % 48 % 25 % Baseline % 49 % 25 % Varmeplan % 74 % 45 % Vindmølleplan % 103 % 25 % Vind + varmeplaner % 131 % 45 %

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Baggrund for klimaarbejdet 4 2. Vordingborg Kommune og klimaet 5 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 6 4. Vision og ambitioner

Læs mere

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Indhold Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010 1 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008 CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6

Læs mere

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk

Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4

Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata Greve Kommune CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug Valideringsnotat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Effekt af biogasproduktion på drivhusgasemissioner

Effekt af biogasproduktion på drivhusgasemissioner N O T AT 4. oktober 2016 Forsyning J.nr. 2016-9244 Ref. mni/bha Effekt af biogasproduktion på drivhusgasemissioner I dette notat opgøres den nuværende og forventede fremtidige effekt på udledningen af

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces.

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Workshop om strategisk energiplanlægning i FBBB den 1. marts 2012. Klimachef Bodil Ankjær Nielsen Baggrund 1: Klimaplan 2010 20 for EK som geografisk

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Strategisk Energiplan 2015

Strategisk Energiplan 2015 Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. 2. dec. til d. 27. januar 2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Målsætninger...

Læs mere

ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden

ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden Notat ProjectZero PROJECTZERO KLIMA- OG ENERGIRÅDGIVNING Generel revision af monitoreringsmetoder iht. GPC metoden 27. juni 2016 Projekt nr. 207364 Dokument nr. 1220188945 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere