1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!"

Transkript

1 1.Indledning Problemformulering Afgrænsning Dimensionsforankring Metodologiogempiri Teoretikerne Reklamerne Semiotiskanalyse Reklamenversusvidenskaben Konklusion Videnskabsteoretiskafsæt Socialkonstruktivismen Refleksioneroversocialkonstruktivismen Appetizer Teoretiskafsætogbegrebsafklaring Semiotik:Peirce tegnbegreb PierreBourdieu Habitus Felt Doxa Denpraktiskesansogdenpraktisketro Densymbolskekapital Bourdieuskonstruktivisme KritikafBourdieu HenrikDahl Handlingerogholdninger KritikafDahl Dahlskonstruktivisme AnthonyGiddens Individetsrefleksiveprojekt Livstile Giddenskonstruktivisme KritikafGiddens ZygmuntBauman Forbrugersamfundetogindividet KritikafBauman Analyse Semiotiskanalyse PræsentationafPeugeot508Xreklamen:Tag$styringen AnalyseafPeugeot508SWXreklamen Delkonklusion PræsentationafdenNyeMazda6Xreklame AnalyseafMazda6Xreklamen Delkonklusion Indledningentildiskuterendeanalyse Analyse Forbrugerisme Segmenteringogskildring Segmenteringogreproduktion Refleksivitet Dialektik Konklusion Indledning It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products XSteinarKvale SådanforklarerSteinarKvale,pædagogiskpsykologvedAarhusUniversitet,den tendens han ser vokse frem i samfundet i dag. Det gælder ikke bare om at udarbejdeprodukternetilvoresbrug,nejdetgælderogsåomatudvikleossom forbrugere. Dette gør det nemmere for producenterne at tilrettelægge salgsstrategier, og få os til at købe de produkter, de mener, vi skal mene, vi mangler. En af de primære fremgangsmåder, hvorpå man forsøger at skabe forbrugere,ergennemreklamerne,hvisformåludelukkendeeratskabeforbrug. Dette opnås ved at internalisere og dogmatisere, det liv vi ifølge reklamebranchenbørstræbeefter. Reklamerne vises døgnet rundt, gennem medier og reklamesøjler, levende og døde.depopperkonstantfremgennemtidogrum,ogetegentligtreklamexfrit vakuumfindessnartikkemereidetsenmodernesamfund.hvorreklamerføri tiden udelukkende forsøgte sig med manipulation ved at sløre den egentlige hensigtxatsælge,serviendagentendenstil,atflereogflerereklamerbevæger sigvækfraenskjultdagsorden,ogistedetskriger: forbrugforbrugforbrug. De frister forbrugernes købelyst og fortæller derefter, at den eneste måde du kanslippeafmedenfristelsepå,eratgiveefterforden Men reklamerne nøjes ikke blot med at opfordre til mere forbrug. De formår også,ihåbetommersalg,atskildresocialegrupperisamfundet.herertdcog Leasygodeeksempler,medderesekstremtkarikeredehovedpersoneri Britta$ &$ Claus samt Luffe$ &$ Jeanne. Denne tendens findes eksplicit og implicit i de flestereklamer,hvordedecideretbliverlavetmålrettettilensamfundsgruppe 2

2 eller socialklasse. Det ses både i køkkenreklamer, supermarkedsreklamer, bilreklamer,etc.hvorreklamebranchengørbrugafflereforskelligevirkemidler, ogfremgangsmåderforatfangederesseer. ReklamemandenKnudRomermener,attv etinyeretidfungerersomsurrogat for barnepigen, og derfor har vi med tiden etableret et nært forhold til tv et. Derudover forklarer han, at der helt naturligt er skabt den tendens, at forbrugeren har det med at spejle sig i det denne ser i tv et. Vi befinder os således i en mærkelig situation, hvor der på den ene side er tillid til barnepigens imperativomforbrug,ogpådenandensideervidybtkritiskeog refleksiveoverfor,hvadvidagligtkonfronteresmed. Reklamelandforsøgerderforaltidatforføreforbrugeren,ogskildredetsunivers sometutroligrartsted.dereraltidsmukkelandskaberogperfektemennesker, medperfekteting.hjemlighyggestrømmerudafskærmen,ogskulletøjetfrade eventyrlystnebørnblivebeskidt er$det$godt$at$vi$har$biotex.$ireklamelandkan altingladesiggøre,dacocacolazerofxgør the$impossible$b$possible.$$ Med udgangspunkt i reklamernes mål, virkemidler, fremgangsmåde og fortællingerhenledervinutilvoresproblemformulering. 2.Problemformulering Hvordan$udtrykker$reklamen$tendenser$i$vores$senmoderne$samfund,$og$hvilke$ forklaringer$kan$der$være$på$dette?$ Foratfåsvarpåovenståendespørgsmålvilvisenærmerepådissefaktorer: B$Øget$forbrugerisme B$Livsstile B$Refleksivitet$ 3 3.Afgrænsning Vivælgeridetteprojektatafgrænseosfraalleslagsreklamer,oghervedkun fokuserepåtvxreklamer.m.a.o,harviikkevalgtreklamerindenforandre medier,såsomaviser,billboardsm.v.ihenholdtilhvadderreklameresfor, begrænserviostillangtidssigtedeluksusvarerxidettetilfældebilen.detteer valgtudfradenoverbevisning,atreklamenmågøremereforatopnåetsalg,da enbilikkejusterendagligdagsvare.gruppenafgrænsersigendviderefra reklamer,somhenvendersigtilsmallemålgrupper,menderimodtagesder udgangspunktito,somtalertildetbredefællesskab.faktummetatvikiggerpå reklamer,gørimidlertidikke,atvibeskæftigerosmedprocessenbagreklamens vejfraafsenderenogudtilforbrugeren.m.a.o.dykkerviikkenærmerenedi selvereklamebranchen,oghvordandennemarkedsfører,producererog distribuererdissereklamer. Daenafvoresvalgtereklamerrummeretkønsrelaterettema,kunnedetvære oplagt,attageendybdegåendeanalyseogdiskussionvedrørendekønsroller, kønsdebatogkønspolitik,mendetteafgrænserviosogsåfra.dognævnes,samt bruges,køntilatbelysepointer,hvordettekunneværerelevantforvores problemformulering,mendetvilikkefåenbemærkelsesværdigpladsi projektet.dentidsmæssigehorisontvilkunindbefattevoressamtid,ogikke reklameriethistoriskperspektiv,dabeggeudvalgtereklamererfra2012x13. ProjektetssamfundsmæssigevinkelliggerderforkunpåDanmarkanno2013, menudennærmereindblandingafpolitik. Derimodrettesfokuspåforbrugersamfundetsrelationtilindividet,ogde grupperdennebevægersigindenfor.meddetteprimæreomdrejningspunktvil detteprojekthovedsageligtdiskuteregenerelletendenserisamfundet,ogderfor ogsådegenerellegrupperingerderfindesidette.subkultureroggråzoner indenfordisseoverordnetgrupperellersegmentersesderidenne sammenhængbortfra.daindividet/forbrugereneressentielforprojekteti 4

3 5 problematikkenomindividetversussamfundet,erdetvigtigtatpointere,aten psykologiskoptikikketagesibetragtning,menderimodensociologiskvinkel. Iforholdtilvoresteoretikereharviindenfordensemiotiskeanalysebegrænset ostilprimærtatbeskæftigeosmedpeirce,dogvilandresemiotikerekunne supplere,hvordetbliverrelevant.dettefravalgkommersigaf,atviblotskal brugepeircesteoriomtegnenesbetydning,såvikanfindedemerxbetydninger, somerrelevantforbesvarelsenafvoresproblemformulering.ianalysenaf reklamerne,vilviyderligekunbeskæftigeosmeddevirkemidler,såsom klipning,farveosv.,somerrelevanteiforholdtildenførnævnte problemformulering. IforholdtilBourdieuvilvi,nårdenpraktiskesansbenyttes,ikkeitalesætte forskerensrolleomkringdennesans. 4.Dimensionsforankring Iudarbejdelsenafdetteprojekt,vilvibevægeosindefordimensionerneTekst$ og$tegnsamtsubjektivitet$og$læring.projektetforankresidennedimensionved atbenytteensemiotiskeanalysexogfortolkningsmodeller,leveretprimærtaf CharlesSaundersPeirce,sombrugestilatbelyseTVXreklamerneforhenholdsvis den$nye$mazda$6$ogpeugeot$508. DimensionenSubjektivitet$og$læringudfoldesidetteprojekt,vedatvibrugerde sociologisketeoretikerezygmundbauman,pierrebourdieu,anthonygiddens oghenrikdahl.disseteoretikerebrugestilatbelysetendenserneisamfundet, hvilkevivilsætteiforbindelsemedreklamerne. 5.Metodologiogempiri 6 5.1Teoretikerne Viharsomudgangspunktforvoresproblemformulering,valgtattagefatien rækkesociologisketænkere,pierrebourdieu,anthonygiddens,zygmunt BaumanogHenrikDahl.Disseteoretikerevilfåforskelligerolleriprojektet, menvilallesammenværenødvendigeforatgivedetbedstmuligeogmest omfattendeperspektiv,pårelationernemellemindividetogdetsenmoderne samfund.begrebet'livsstil'bliveretvigtigtelement,ogerudgangspunktetfor bådeteoretikerneogvoresprojektet.redegørelsensamtforståelsenaf livsstil vilhjælpeosforankretendenserileddenemellemindivid,reklameogsamfund. BourdieuogDahlarbejderbeggehovedsageligtmedlivsstil,baseretpå socialisering,internaliseringogerfaring.bourdieuskillersigud,idethanerden enesteafdeovenståendeteoretikere,hvisteoriererbaseretpåempirifra midtenafdet19.århundrede.detteergrundentil,atviinkludererdanske HenrikDahl,idethanhiverBourdieustankegangoppåetmeresenmoderne,og velogmærkevestligtniveau,forderudoveratkonkretisereogafklarenogleaf Bourdieusabstrakteteorier.Denandenteoretikervigørbrugaf,erAnthony Giddens,hvisteoriomrefleksivitet,fremmervoresforståelseafindividets tænkemådeoghandlingkontralivsstilen.densidste,bauman,findervirelevant, idethanforklareromdetsenmodernesamfundspåvirkningafindividetogdets livsstil.altialt,fårvietomfattendeindblikidetsenmoderneindivid,sociale relationerogresultatetafsamfundetspåvirkning. 5.2Reklamerne Udoversociologerne,harvivalgtatinkluderetonutidigereklamer,derpåsin vishenvendersigtilforskelligesegmenter.detoreklamerer,medderes forskellighedibaghovedet,ellerstilfældigtvalgt.daviikkeerprimært interesseretiradikalesocialklassexdistinktioner(rigvs.fattig),harvivalgt reklamer,deroverordnethenvendersigtilmiddelklassen,altsåindenfor sammeprisleje.dettegørvi,fordervedatkunnefokuserepådegenerelt eksisterendelivsstile,indenforenstørredelafbefolkningen.detvilsige,at

4 7 voresprimærefokuserpåreklamernesagenda,dervedatsælge samme biltil forskelligesegmenter,konstruererogskildrertendensermellemindividog samfund.vierbevidsteom,atdegørbrugaftoforskelligefremgangsmåder,og atdehartoforskelligemål,idetdesigterefterforskelligesegmenter.denførste, PeugeotXreklamen,prøverat'brande'mærket'Peugeot',fortilsidstatklemme enmiddelklassexbilindislutsekunderne.denanden,mazdaxreklamen,prøveri højeregrad,atreklamereforogsælgeetspecifiktognytprodukt.hvorpeugeot gørbrugaffællesnævnerenhumor,henvendermazdasigtildetmereseriøseog æstetiske.fremgangsmådenerdet,vihovedsageligtvillæggevægtpå. 5.3Semiotiskanalyse Ianalyserneharvifortolketdetoreklamerpåbaggrundafvoresegen subjektive,menogsåfællesforståelse.viharfundetdetnødvendigtathaveet 'tomt'hovedidennedelafprocessen,menforatunderbyggenogleafde vigtigereforståelser,aftegnogkoder,harvigjortbrugaffilosoffencharles SandersPeirce'moderneteorieromsemiotik,fordervedatunderbyggevores forståelseoghivedenoppåetakademiskniveau.detteresultereri,atvihar gjortbrugafenskematiskfremgangsmåde,hvoralenedetmestrelevanteer analyseretogklassificeretpåbaggrundaffortolkning.viharset,atreklamerne kontinuerligtgennemprojektet,fordervedatopnådenbedsteforståelseog fortolkningafdetegnogkoder,reklamernegørbrugaf.her,ervidogklarover, ateneventueloverfortolkningkanopstå,hvilketviprøveratafholdeosfra,ved atfokuserepåoverordnedegrovetrækireklamerne,somvardettvxseeren,der såreklamendenenkeltegang. Ivoreshovedanalyseassimileresdetsemiotiskeafsnitsåmeddetsociologiske afsnit.hervilvibrugereklamerne,deoverordnedesemiotiskefortolkninger,de vigtigstepointerfravoresteoretikere,fordervedatundersøgede samfundstendenserderkanskildresgennemreklamerne Reklamenversusvidenskaben Idennedelafanalysendykkervi,medudgangspunktivoresrespektive teoretikeresteorier,nediresultaternefradensemiotiskeanalyse.først benyttervizygmuntbaumanoghansteoriomforbrugerismesomkatalysator,i jagtenpåatklarlæggeengenerelsamfundstendens.dernæstbringeshenrik DahlssegmenteringsXteoriXogdebegreber,somDahlovertagerfraBourdieu,i spil.dissebenyttesforatbelyse,hvilkeklasserogsegmenter,somreklamerne tilsyneladendeertiltænktathenvendesigtil.hermedfårvietgrundlæggende svarpåførstespørgsmålafproblemformuleringen,somsøgeratbelyse,hvilke tendenserreklamenidetsenmodernesamfundudtrykker.vedderefterat bringeanthonygiddens teoriomlivsstil,oglegitimitetispil,kombineretmed Bourdieusfeltbegrebogmagtkampbegreb,fårviyderligereendybereforståelse fordisseudtryk.afslutningsvissøgesatbesvarehvilkeforklaringer,derkan værepådissetendenserudfravoresselektivtrelevanteteoretikere. 5.5Konklusion Hersamlesoppåheleanalysenogdevigtigstepointersombidragertilsvaraf problemformuleringen,penslesud. 6.Videnskabsteoretiskafsæt 6.1Socialkonstruktivismen Gennemprojektanlæggerviosensocialkonstruktivistiskoptik,ogvilidet følgendekortredegøreforsocialkonstruktivismenstræk,samthvilken betydningvalgetafdennevidenskabsteorifåriopgaven. Socialkonstruktivismenstårikontrasttilrealismen.Hvorrealismenhævder,at voresvirkelighedeksistereruafhængigtafvoreserkendelseafden,(rasborg, 2009:349)erhovedidéenindenforsocialkonstruktivismen,at virkeligheden er

5 9 etsocialtkonstrueretfænomen,somaltidskalsesilysetafdenvirkelighed,den erindenfor.(esmark,laustsen&andersen,2005:16). Ifølgedennetilgangertingogfænomener,vinormaltsersomuafhængigeeller naturlige ivirkeligheden,blevetskabtafsamfundsmæssigepraksisser. Fænomenernevilikke,ifølgesocialkonstruktivismen,kunneeksistereudende socialeaktiviteter,somdeerindlejreti(collin,2010:230). Socialkonstruktivismenindeholderetforandringsperspektiv,dade samfundsmæssigefænomener,erblevettilviahistoriskeogsocialeprocesser, ogderforikkeerevigeoguforanderlige(rasborg,2009:349).dettebetyder imidlertid,atsamfundsmæssigefænomenerkanændresafdeselvsamme menneskeligehandlinger,deblevkonstrueretaftilatstartemed. Ifølgesocialkonstruktivismensepistemologi,ervoreserkendelseafverden bådealmenexogvidenskabeligeerkendelse socialtkonstrueret.detbetyder derfor,aterkendelsenikkeerformetafgenstandendererkendes,menafde socialekonteksterforerkendelsesprocessen.dettebetyder,atnårvisom menneskererkenderelleropfatterengenstandellersituation,såervoreside omdisse,etproduktafvorestidligereognuværendesociale position.socialkonstruktivismensontologibyggerpåenopfattelseom,atselve virkelighedenerkonstrueret,detvilsigeatverdenførsteksistererikraftaf voreserkendelseafden.(collin,2010:231).mananserdensocialevirkelighed, somnaturligtgivet,menatvoresvidenomdenfysiskevirkelighed,somnoget konstrueret,ogderforopstårkendsgerningerførst,nårmenneskerbliverenige omdisse,ogindførerordellerbegreber,derkanudtrykkedissekendsgerninger (ColliniRasborg,2009:353) 6.2Refleksioneroversocialkonstruktivismen Vikanseidenovenståenderedegørelsefordensocialkonstruktivistisketeori,at dertagesafstandfraenobjektiveksisterendevirkelighedudenforindividets perspektiv.virkelighedenfårmeninggennemdebegreberogfortolkninger,som 10 mennesketkonstruerersubjektivtellerifællesskab.(andersenm.fl.,2005:234). Dereksistererdogfænomenersomarbejdsløshed,hungersnødogkrig uafhængigtaferkendelsersomdisse,ogderforerdetkunitalesættelsenafde omtaltefænomener,somkansigesatværesocialtkonstrueret.(thurén,1996: 234) Endviderekanmankritiseresocialkonstruktivismenfor,atdenanseraltsom foranderligtogkontekstxafhængigt.dettemåderforbetyde,atselve socialkonstruktivismenmåværeenafspejlingafdesocialeomstændigheder, somdensstandpunkterblevetformuleretunder,ogderforikkeenafspejlingaf virkeligheden.densocialkonstruktivistisketilgangersåledesselvkonstrueret, ogderforkanderargumenteresfor,atdetteundergraver socialkonstruktivismenssandhedsværdi(collin,2010:258ff).detforanderlige ogkontekstuelleperspektivkanogsåsigesatfåenbetydningforvoresprojekt, pådenmådeatvoresbetragtningerogkonklusionermåbetragtessomsocialt konstruerede,ogderforerdeetproduktafdegivnesocialeomstændigheder, somprojekteterformuleretunder.dettemåbetyde,atvoresatslutningsarbejde ikkekanbetragtessomuniverselt,dadeterlåsttildenkontekst,detblev erkendtindenfor. 7.Appetizer Køkkenet$er$det$vigtigste$rum$i$dit$liv HTHlanceredei2012enejendommeligreklamefordereskøkkenfunktioner, underdetpolemiskeslogan: Det$vigtigste$rum$i$dit$liv.Meddenefterhånden velxoganerkendtethomasrode,somgarantforkvalitet,irollensomformidler, læggesstilenan.påbaggrundafrodesfagligekundskaberikokkefaget,erhan enstærkogtroværdigenkarakter,somforbrugerneafsammeårsaglyttertil. RodetagerospårundturiHTHXkøkkenet,hvorhanlæggerudmedatfortælle,at

6 11 nokskaletkøkkenværelækkert,mendetskalogsåværepraktiskindrettet,og derfor:$ sørg$altid$for$at$placere$de$vigtigste$ting$rigtigt.rodesordogdermed ekspertens synspunktgennemsyrerreklamen,ogergennemgåendeet argumentforhvorfor,aththskøkkenfunktionernaturligviserdetrigtigevalg. Menhvorforerdetnødvendigvis detrigtigevalg,barefordipalæoxogcrossfitx nørden,sigerdet?hvadhvisnuseerenforagterdenpolitiskkorrekte puritanisme,somrodestårfor?xerrodesvalg,nødvendigvisogsåseerensvalg? Rodesmaskulinitetogselvsikkerhedrepræsentererikkenødvendigvisdet forhold,seerenhartilsitkøkkenogmadlavninggenerelt.detkanjovære,at seerenfxerenkarriereorienteretogtravlxixhverdagenerhvervsmand,somikke tilnærmelsesvisnærersammepassionformadlavning,somdenveltrænede, stenalderxinspireredemodexkok.iøvrigtforvirrerdenvelplejedekoksudtryken heldel,idetathansvandkæmmedepomadehairxdo,mestafaltfåréntilat tænkepåenfisefornemerhvervsmandomvendtkanmansige,atligenetop fordi,rodeikkeerstereotypenpådenkonventionellekokxderidefleste tilfældeligneromvandrendemiljøskadeiformafdensædvanligaltxforxstorex dunk,somunderstregerhanstilhørsforholdtilkødgrydernexappellererrode ogsåtildendelafbefolkningen,somikkenødvendigvisansersigselvforatvære denskarpesteknivikøkkenskuffen.pointenervel,aththkunnehave solgt/henvendtdettekøkkentilflertalletafdendanskebefolkning,menikraftaf ThomasRodeXogdethanstårforXhenvenderreklamensigumiddelbartmere tilnogle,endtilandre.kunnedettænkes,atdetteerstrategienogden overordnedetankegang,somliggerbagdagenstvxreklamer,nårdiverse reklamebureauerplanlægger,hvordandevilhenvendesigtildentilsigtede målgruppe?kandenneåbnediskussionogdedertilstilledespørgsmål,mon værenogleafdeproblemstillinger,somerpåtapetethosfolkeneieksempelvis Peoplegroup,nårdesidderogspytteridereskaffekrus,underet redaktionsmødeomkringderesveldrejede,designerxmødebord? 12 Detteprojektvil,vha.afenrækkeanerkendteteoretikereogdissessociologiske arbejder,søgeatbelysedissespørgsmål,ogderefterundersøgesvareneogde bagvedliggendeforklaringer. 8.Teoretiskafsætogbegrebsafklaring 8.1Semiotik:Peirce tegnbegreb Semiotikerdetgrundlæggendeoggenerellestudieafbetydningsdannelseog kommunikationgennemtegn.semiotikeraltsåtegnlære;lærenomtegn. Ophavsmandentilbegrebetsemiotik,somidagerdetmestanvendteordfor tegnlære,ercharlessanderspeirce(1839x1914),somvaramerikanskfilosof, fysikerogmatematiker(gripsrud,2010:131).peircesteorierrelevantforvores projekt,idetdenkanbrugestilatanalyseretegnireklamerneogendvideregive enforståelsefor,hvordantegnerendelafenkontekstuelfortolkningsproces. Peircearbejderbl.a.medbegrebettegn,hvilkethandefineredesom: alt$hvad$ der$på$en$eller$anden$måde$står$for$noget$andet$for$nogen$i$en$eller$anden$ forstand. (Gripsrud,2010:131)Dettebetyderderforatalt$er$tegn idet omfangdetbetydernogetforos. SomenkonsekvensafPeirce semiotikvilvi,nårviserenvirkelighest,setegnet hest.viserdenvirkeligehest,densformerogfarver,hørereventueltlydeog opsnuserlugte,somgiverbetydningen hest (Gripsrud,2010:131).Peirce anlæggerenpragmatisktilgang,idethangørtegnenesbetydning situationsafhængigheltnedpåenkeltpersonersniveau:detderertegnformig, behøverikkeværetegnfordig(gripsrud,2010:131). IfølgePeirceertegnetenrelation,sombeståraftreelementersomallebæreren sideaftegnetskarakter,hvilketsesipeirce modelovertegnprocessen(brier, 2006:268):

7 $ 2. Interpretant Modtagerens mentale model af objektet idéen om f.eks. En ko. 1. Repræsentamen/Tegn En fysisk enhed, der kan erkendes gennem sanserne og refererer til et objekt udenfor sig selv. DenførstesideaftegnetskarakterkalderPeirceforRepræsentamen$(1.),elleret tegn.denneer: noget$der,$der$for$nogen$står$for$noget$i$en$eller$anden$henseende$ eller$i$et$eller$andet$omfang$i$en$situation $(Brier,$2006:$268),$fxatenperson 3. Objekt Objektet i verden koen rødmer,såkandetafenpersonsessomvrede,menafenandensomgenerthed. Deterdetprimæretegn,altsådetviforstårvedettegnnormalt. Detdererselvedenskabteinformationindeifortolkningssystemet,kaldesfor interpretanten$(2.),ogerdenandensideaftegnetskarakter.$interpretantener ifølgepeirceikkeenperson,menenforestillingsomaffødeshosenperson,idet personenmødertegnet.denskalforståssomenkode: der$etablerer$ repræsentantens$reference$til$objektet $fxrødmenskyldesgenerthed.ifølge Piercehængerinterpretantogbetydningsammen,ideteninterpretantafføder ennyinterpretant,nårmanspørgerindtildensbetydning.dennebetydning afhængerendvidereafsprogbrugerenshensigtsamttegnetskontekst(brier, 2006:268).DensidstesideaftegnetskarakterbetegnerPeircesomobjektet (3.),somerdetsomrepræsentantenstårfor,eksemplificeretafrødmengrundet enpsykisktilstand(brier,2006:268). Ifølgedennepeirciansketeori,kantegnetshelhedkunsammenfattesaf relationenmellemdetreelementer.dennesammenfatningbetegnerpeircesom semiosis(brier,2006:270).idettegnene: eksisterer$i$et$gensidigt$væv$af$ betydninger,$som$igen$er$knyttet$til$den$samfundsmæssige,$kulturelle,$ kommunikative$praksis$og$historie$i$et$uafslutteligt$forløb,bliver fortolkningsprocessenogsåbliverenuafslutteligproces,ogdermedbliver semiosisubegrænset(brier,2006:270).mankanimidlertidkritisereteorien,for atsefortolkningsprocessensomuafsluttelig,derforkandenværesværat anvende,damanaldrigbliverfærdigmedatfortolke. UdoveratPeirceopstillerenmodelfor,hvordanfortolkningsprocessenfinder sted,arbejderhanudfratankenom,attegnkaninddelesitretyper,altefter:$ hvilken$type$logisk$forbindelse$der$mellem$tegnet$og$det$det$står$for $(Gripsrud, 2010:132X133).Tegnsomharenarbitrær,altsåtilfældigogheltforbindelse, kalderhansymboler.herunderhørerverbalsproget,trafiklysenesfarverog andrefænomener,sommanskalhavelærtenbestemtkodeforatforstå betydningenaf.enandentypetegnerikoner.ikonisketegnlignerdetdestårfor. Herunderhørerbillederafmereellermindrefotografiskeller realistisk karakter.dentredjetypeerdeindeksikalsketegn,derpegerpådet,destårfor. Detgørdevha.enkausal$relation,etårsagXvirkningsforholdmellemtegnetog detdetstårfor.(gripsrud,2010:133)gripsrudgivereksemplersom:skispori sneen,hvilketeretindeksikalsktegnpå,atnogenharståetpåskidér,ogsåen røgskysomeretindeksikalsktegnpåatnogetbrænder. 8.2PierreBourdieu Idetteprojektharvibl.a.valgtattageudgangspunktidenfransketeoretiker PierreBourdieu(1930X2002),derbegyndteatbeskæftigesigmedsociologisk forskning,efterathavegjortinteressanteobservationerisinmilitærtjenestei 13 14

8 15 Algerietgennem1950'erne.Detergennemåreneblevettiletomfattende forfatterskab,medbøgersomla$distinction$(1979),homo$academicus$ (1984)ogLe$sens$pratique$(1980),hvorviharvalgtatfremhævehansteorier, derprimærtredegøresforidendanskeoversættelseafden$praktiske$sans$ (2007).$ OverordnetbeskæftigerPierreBourdieusigmedstørrelsernehabitus,doxa, kapital,$praktisk$sans$og$praktisk$tro(bourdieu,2007).præcisdisseelementer harenafgørenderolleivoresprojekt,idetviønskeratundersøge,hvordan reklamerillustrererforskelligelivsstileivoressenmodernesamfund.følgende afsnittagersitudgangspunktiovenståendeteorierogbegreber.menensand kronologiskerækkefølgeafbegreberneersværatudarbejdeuden krydshenvisninger,idetmangeafdissebegrebererbetingetafhinanden. ForatsimplificereBourdieusabstrakteteorier,bliversociologenHenrikDahl afslutningsvispræsenteretiafsnittet.hanbliverrelevantforanalysen,dahan kanbidragemedenmereopdateretognutidigfortolkningafbourdieusteorier Habitus Bourdieu'sgalionsfigurerbegrebethabitus.$Habituseretomfattendebegreb, dermegetsimplificeretrefererertilproduktetafindividetssocialisering.altså enakkumulationafinternaliseredesocialerelationerogforhold(bourdieu, 2007:91ff).Detteersomsagtmegetoverfladisk,ogforklarerderforhellerikke, dendybereindflydelsehabitus'en$harpåindividetogdetsagerenisamfundet. Forklaringfølger: Habitus'en$er$et$produkt$af$historien$og$producerer$som$sådan$ individuelle$og$kollektive$praksiser,$det$vil$sige$historie$i$ overensstemmelse$med$de$skemaer,$historien$har$frembragt.$den$sikrer$ den$aktive$tilstedeværelse$af$fortidige$erfaringer,$der,$for$så$vidt$som$de$ 16 er$indfældet$i$enhver$organisme$i$form$af$oplevelsesb,$tænkningsb$og$ handlingsskemaer.(bourdieu,2007:94) Dettevilsigeatgennemindividetsegne(historiske)oplevelser,baseretpå individuelleogkollektivesocialerelationer,harindividetgjortsigerfaringer,det kumulativtmedbringertilfremtidigesituationer,hvilketkommertiludtryk gennemproblemløsendeholdningeroghandlinger.habitus'enhar,iforlængelse afovenstående,denfunktionatdenfritproducererformerfortænkningog handlinger,derkanpositioneresindenforvisserammerellerfelter$(bourdieu, 2007:94).$Menidethabitusens$produktionerbundetafvisserammerogfelter, vildenalenekunneproducereindenforderesproduktionsbetingelser(ibid.). Detbetyderatgennemsinhabitus,vedindividet,hvordandetskalreagerei specifikkesituationer.fxveddrengenderbefindersigidet7.klassetrin, hvordanhanskalreagere,nårhanbefindersigiklasseværelsetpåskolen.denne drenghargennemsitliv,samleterfaringerviasineindividuelletankerogsociale relationermedfxtidligerelærere,forældreosv.disseerfaringerertagetmedtil klasselokalet,ogermedtilatskabedehandlingerogholdninger,hanudtrykker iklasselokalet.etbrudvilleforekomme,hvisselvsammedrengblevsmidtindtil matematiki10.klassen,hanvilleikkehavedenfornødneerfaringogviden,til atkunnegebærtesigien10klasse.hanvilleikkehaveoplevetdengradvise tilvænningtildetsocialeniveau,hanvillehaveerfaretvedathave8.til9. klassesmed.hansalderogmanglendeerfaringerfratidligereklassetrin,ville gøredetsværtforhamatetablereogbibeholdeforholdettildeøvrigeeleveri klassen.hanshabitus,villem.a.o,ikkepasseindhosdeældre10.klassesbørn. Detskaldogunderstreges,athabitusikkeskalsessomenfirkantetmekanisme, derkunrespondererpåbestemtesignaler,menenintelligentorganisme,derhar evnentilatsammenligneogdanneflereforskelligepraksisser(bourdieu,2007: 96).Tilbagemedeksempletmed7.klasseXdrengen,derplaceresien10.klasse, kanhanhaveoplagreterfaringgennemlignendesituationermedældredrenge.

9 17 Altsåtræderhanshabitusikraft,selvomhanikkegåriklassen,oghanvil alligevelhaveenideom,hvordanhanskaltænkeoghandleforatopnåpositiv sanktionering. Som$produkt$af$en$bestemt$klasse$af$objektive$regelmæssigheder$har$ habitus'en$kort$sagt$en$tendens$til$at$frembringe$alle$de$former$for$ fornuft $og$ commonsensebagtig $adfærd,$(...)$som$har$størst$chancer$ for$at$blive$positivt$sanktioneret,$fordi$de$objektivt$tilpassede$den$logik,$ som$kendetegner$et$bestemt$felt$( )$(Bourdieu,2007:96).$$ Deerfaringerindividetgørsiggennemfelter,bliverprimærtbaseretpåden feedxback,individetfårgennemfeltetssocialerelationer.dettesesicitatet,hvor Bourdieuforklarer,athvisindividetopførersigmedfornuft,dererbaseretpå feltetsregelmæssigheder,hardetstørstchanceforatblivepositivtsanktioneret ifeltet,hvilketmåforståssomaccept,anerkendelseelleragtelse.modsathar habitus'en$ogsådenfunktionatudelukkeogafvigeadfærdsformer.dettesker perinstinktogudenbegrundelse,forikølvandetatundgånegativsanktionering (miskendelseogforagt)affeltets$øvrigeindivider(bourdieu,2007:96). Bourdieuforklarer,athvismanfokusererpåindividetigruppen,vilmanfinde, atdenindividuellehabitus$eksistereriforbindelsemedgruppexeller klassehabitus'en,depåvirkerfaktiskdenindividuellehabitusienekstremgrad,$ hvilketselvfølgeligskyldestilstedeværelsenafensartedeeksistensbetingelser (Bourdieu,2007:100).Detvilsige,atnårengruppesindividerleverunder forholdsvissammevilkår,bliverinflueretpåsammevisoggørerfaringerligeså, hardebetingelserneforatskabeogbesiddeenhabitus,$derikkekunbefinder sigidenenkelte,menigruppenshelhed(bourdieu,2007:101).detskaldog pointeres,atderikkeertaleomengennemsyretuniformitet.mankan definere$ klassehabitus'en$( ),$sådan$som$den$udtrykker$eller$afspejler$klassen$(eller$ gruppen),$som$et$subjektivt,$men$ikke$individuelt,$system$af$inderliggjorte$ 18 strukturer$( )$der$udgør$betingelsen$for$enhver$objektivering$og$forståelse (Bourdieu,2007:102).Bourdieuforklarer,atderikkeeksistererenfuldstændig konformitetigrupperne,detteerfordi,atgruppensmedlemmerikkeerfarer oplevelserkompletsimultant,hvilketderforvilkreereafvigelserblandt grupperneogdetsmedlemmer(bourdieu,2007:102). Hvisetindividbliverudsatfornyeinformationerellernyeadfærdsnormer,der ikkestemmeroverensmedindividetsegenalleredeeksisterende,harhabitus'en en (...)tendens$til$at$sikre$sin$egen$konstans,$og$sit$eget$forsvar$mod$forandring,$ ved$at$gøre$de$nye$informationer$til$genstand$for$selektion$og$således$forkaste$de$ nye$informationer,$der$kunne$sætte$spørgsmålstegn$ved$den$akkumulerede$ information$( ). (Bourdieu,2007:103).Dettekaneksemplificeresvedden venstreorienteretavisxlæser,derforkasterenborgerliglederiinformation. DenneavisXlæservilleallerede,viasinhabitus,haveetableredeogstrukturerede holdninger,sånårhanserartiklen,strukturererhandeniforholdtilsinhabitus, ogforkasterhanden.heltkonkreterhabitusetelement,dererimmanentios, ogsomførstkommertiludtryk,nårvisammenlignerellerstårmedetvalg. Habitus'en$erudoverenhistorieXogerfaringsbaseretnorm,ogsåenafgørende faktorideforskelligeinstitutionereller,somtidligerenævnt,felter.forattage udgangspunktiovenståendeeksempelmedelevenpåskolenerdetalenefordi, atlæreren,forældreneogeleverneerenigeomeksistensbetingelserneat institutionenløsrives fradetdødesprogspapirtilstand (Bourdieu,2007:98). Detvilsige,atforatfeltetellerinstitutionen,somerskolenidetteeksempel, skalværefuldstændiglevedygtig,mådetinternaliseresiindividerneshabitusog ligesåpraktiskudføres(bourdieu,2007:99). Hervedkanhabitusdefineres,sometsamlendeprincipindlejretiindividet,altså et: social$konstitueret$system$af$strukturerende$og$strukturerede$holdninger$der$ er$tilegnet$i$praksis... $(Rasborg,$2009:$372).Habituskanderforsigesatgøreop meddualismenmellemaktørogsamfund,idetbourdieupointererindividuelle ogsamfundsmæssigestrukturersomdialektiskeforhold.detteeksemplificeres,

10 19 somnævnttidligere,gennemhabitus,somværendestrukturerendeog struktureret.derforskalmanikkeseaktørogstruktureruafhængigtaf hinanden,menopfattedemsomnogenderpåvirkerhinandenbeggeveje Felt Vibevægerosnuovertilbegrebetfelt,$derskalforstås,sometnetværkhvori socialerelationermellemforskelligepositioneropstår.bourdieuforklarerdet sometspillebræt,enkunstigsocialkonstruktionderfremstårialt,derdefinerer detsautonomi,detsregler(doxa)ogdetsstrengtafgrænsedeudstrækning gennemtidogrum(bourdieu,2007:111).detkanværeiformafforskellige institutioner(bourdieu2007:98),sommåforståssomskoler,arbejde,politisk felter,kulturellefeltellerheltoverordnetsamfundet. Indlemmelsenietfeltskerreciprokt,vedmanselv'vælger'feltet,menogsåat feltet'vælger'deindivider,meddenhabitus,$derernødvendigforfeltets funktionsdygtighedoglevedygtighed(bourdieu,2007:112).derer ubegrænsedefelter,mennogleskillersigudvedatværeprodukterafenlang emancipationsproces,baseretpåautonomi(bourdieu,2007:111).her indtræderindividerneentenvedfødsel,altsådebliverfødtindifeltet,ellerder stårenlængereprocesbagindividetsindlemmelse,hvorsymbolsk$kapital$og doxa$harindflydelse(bourdieu,2007:113).kapitalformerneharenforholdsvis altafgørendeindflydelseifelterne,oggennemfælleskonsensusifeltetog kapitalrepræsentanterifeltetkreeresderspecifikkeregelsæt,værdierog interesser,dertilknyttes(doxa)(järvinen,2007:358).eteksempelpåetmindre tilgængeligtfeltsesireligiøsegrupper,hvoretudefrakommendeindivid,vil havedetvanskeligtmedatbliveaccepteretift.kravetogforståelsenomkring gruppenskernex'ideologi'ikkebesiddes,ellerindividetsagerenifeltetikke forekommeroprigtigt(bourdieu,2007:113).ifelternekandertilmedopstå kampemedlemmerneindimellem,hvorindividetkæmpermedderesterendei 20 feltetompositivsanktioneringogmagt(gripsrud,2010:83).dissekampe forekommerogsåfelterneimellem,hvorstørrelserneersmag,livsstilogmagt Doxa Sidstnævntebegreb,doxa,erdet$ umiddelbare$tilslutningsforhold,$der$i$ praksissen$etableres$mellem$habitus$og$et$felt (Bourdieu,2007:114).Hvilket dækkeroverdenkonsensusogforestilling,dertilhørerogeksistererifeltet,om atderfindesetsæt'spilleregler',ogsåbetegnet commonxsense (Dahl,2007: 99).Dvs.hvadderietgiventfeltopfattessomretoguret,normaltogunormalt. Doxafungerersomenselvfølgelighed,dererførXrefleksivogikkeXbevidstgjort, ogerpådenmådealtafgørende,idetdenikkekandiskuteres,menderimod fungerersomadfærdsnormenindenforfeltet(järvinen2007:359).hvis individetikkeleveroptilfeltetsdoxa,elleroverholderdet,kandetikkeopnå positivsanktionering,ellerindlemmelse(bourdieu,2007:96).dettekan eksemplificeresmedteenagexdrengenpågymnasiet,derudelukkesfra dominerendeogprimærtvenstreorienteretdrengegruppe,fordihan sympatiserermedetborgerligtparti.acceptenellerudelukkelsesskeridette tilfælde,hvisteenagexdrengen,henholdsvisfølgerellergårimoddoxa en,som eksistereridenrespektivefelt.problemerpåsådanet'spillebræt'(i drengegruppen)vilkunneafproblematiseresmeden'sansforspillet' Denpraktiskesansogdenpraktisketro 'Sansenforspillet'erdet,BourdieukalderDen$praktiske$sans(Bourdieu,2007: 110).Detbyggerpådenerfaring,individetalleredebesidder,ogeraltså akkumuleretihabitus.denpraktiskesansarbejderiforlængelseafhabitusiden forstand,atdentagerudgangspunktihabitus,menindividetsmødemedfeltet erikkegivet,ogdetharderforkunenanelse,ogdeterpræcisgennemdenne anelse,denpraktiskesansarbejder.anelsen,somforbinderhabitusmedfeltet,

11 21 erforklaretved mødet$mellem$den$inkorporerede$historie$og$den$objektiverede$ historie,$som$muliggør$den$næsten$perfekte$foregribelse$af$den$fremtid,$der$er$ indskrevet$i$ethvert$af$et$spillerums$konkrete$konfigurationer. (Bourdieu,2007: 110).Detvilsige,athvisindividetspraktiskesansstemmeroverensmedfeltets krav,vildetsindlemmelseskeubesværet.forklaretnærmereerdenpraktiske sans,ifølgebourdieu,etubevidstsystemafhandlingsmønstre,præferencerog principperfor,hvordanmananskuerogopdelerdenpraktiskevirkelighed.den ermodsatlogiskkontrologrefleksion,ogdenbevirkertil,atindividetreagerer spontantuden,atdebehøveratanalyseresituationenellerbevidstatvælge mellemhandlingsalternativer(järvinen,2007:347).foratindividet,efter indlemmelsen,kanindgåogfungereifeltet(ogspillet),kræverdetden$praktiske$ tro$(bourdieu,2007:112).denpraktisketroerentilstand,somindividetskal værei,foratikkeatblivestraffetellerudelukketfrafeltet,ogdervednegativt sanktioneret.deterenbetingelsederskalinternaliseres,sådeltagerne$ tilslutter$sig$feltets$grundlæggende$forudsætninger$på$den$udiskuterende,$ førrefleksive,$naive,$indfødte$måde,$der$definerer$doxa'en$som$oprindelig$tro. $ (Bourdieu,2007:112).Bourdieuforklarer,atdetikkeskalfungeresomen sindstilstand,mennærmereenkropstilstand(bourdieu,2007:113)hvilketmå forstås,ligesomdenpraktiskesans,somenerfaringsbaseret,instinktivog spontantilstand.foratvendetilbagetilteenagexdrengenpågymnasietskalhan, foratkunnebliveindlemmetogaccepteretidrengegruppensfelt,tilpassesigen politiskdiskussionudenatrøbesinegenholdning.derudoverskalhanforat bliveendelaffeltetbesiddedenadgangsgivendetro,atdetborgerligeer forkasteligt Densymbolskekapital DetsidsteafBourdieusbegrebervivilbeskæftigeosmed,er$Den$symbolske$ kapital.denfremstillerogudtrykkeroplagringafværdi.dener,somoftest, baseretpåen'kollektivdom',derknytterværdier,oganerkenderindividets 22 givnekvaliteter(bourdieu,2007:189ff).symbolskkapitalerikkeenkategorii sigselv,menetoverordnetbegrebforforskelligekapitaler.derermange forskelligeslags,mendemestdominerendeidetsenmodernevestligesamfund erdenøkonomiske,densocialeogdenkulturellekapital.eteksempelpå hvordandensymbolskeværdikanfungere,vilvære,atdenkunne karakteriseressometvåbenellerengarantiienhandel(bourdieu,2007:183) Forståetpådenmåde,attillidtilsælgerenkangøreselvesalgetnemmere,eller køberensdårligerykantilligehæmmesalget.densymbolskekapitalkanaltså betragtessomprestige,deropnåsgennembestemteegenskaberogfærdigheder, hvadentendisseersocialt,kultureltellerøkonomiskbetinget,erifølge Bourdieuunderordnet(Järvinen,2007:352).Foratdensymbolskekapitalkan gøresiggældende,erdetenforudsætning,atindividettræderindietfelt,hvor detreandrekapitalformeropfattessomlegitime.udfrateorien,erdetvigtigtat gøresigklart,athvadderopfattesprestigefyldtsamtlegitimtidetenefelt,ikke nødvendigvisopfattesligesåietandetfelt.ifølgebourdieu,besidderalle individerdelsenøkonomiskkapitalxbeståendeafpengeogmaterieltgods,dels enkulturelkapitalxprimærtbeståendeafuddannelse,ogevnentilattolke kulturellereferencesystemer,ogdelsensocialkapitalxbeståendeafde ressourcermanharikraftafensmedlemskabienspecifikgruppe(järvinen, 2007:365). Hanforklareratden/de (...)$kan$anvendes$af$en$gruppe$til$at$skaffe$sig$forspring$i$ en$relation$til$en$anden$gruppe$(...) $elleretfelt$(järvinen,2007:346).somnævnt tidligereerdensymbolskekapitalafhængigafdenkollektivedom,deterderfor enforudsætning,atindividettræderindietfelt,foratkunnebliveogfølesig legitimeret.udfrateorienerdetvigtigtatunderstrege,idetderfindes forskelligefelter,eropfattelsenoganerkendelsenafsymbolskkapitalikke nødvendigvisdensammeifelterne. Afgørendeforfelternesudviklingerdem,somdefinererfeltetsnormer.Disse medlemmerkankunudviklefeltet,vedatudfordrefeltetsdoxa(gripsrud,

12 2010:83).Påtrodsafatdissehetrodoksaktører(firstmovers)distingverersig, søgerdesamtidiganerkendelseifeltet,ogdedistingverersigderforhellerikkei ensådangrad,atdeernødsagettilatskiftefelt(gripsrud,2010:85).grundentil detlykkedesfordematudviklefelteter,atdeharsymbolskkapitalnok,ogat dennesymbolskekapitalerlegitimeretoganerkendtafrestenafgruppen (Gripsrud,2010:85).Dvs.atnårdenpopulæredrengfrateenageXgruppenpåen skolehar,viasinpopularitet,nokanerkendelseafsinesocialeogkulturelle kapitaler,tilatrestenafgruppenhartillidtil,athankenderderesdoxaog hvordandenkanudvikles. DeforskelligebegreberBourdieuarbejdermed,kanviidetteprojektbrugetilat afklareogidentificeredesegmenter,klasserogfelter,somreklamerne henvendersigtil.habitus,densymbolskekapital,feltogdoxakanhjælpeosmed atforankre,hvorforeksempelvisnoglekoder,talemåder,signaleretc.der opfatteslegitimeietsegment,ikkenødvendigvisopfatteslegitimeietandet segment.dettekanbetyde,atreklamernederforikkenødvendigvisfremstår legitimeandresteder,endidesegmenterdehenvendersigtil.derudoverkande ogsåbrugestilatforklare,hvorforderopstårforskelligesegmenterien befolkning Bourdieuskonstruktivisme SomtidligerenævntserBourdieusocialefeltersomnoglesocialestrukturer,der erobjektivtstruktureret,idethanpåpegeratder: (...)$eksisterer$objektive$ strukturer$som$er$uafhængige$af$agenternes$bevidsthed$og$ønsker.$endvidere påpegerhan,atdissesocialefeltersamtidigersocialtkonstrueret,idetder finderensocialgenesested(rasborg,2009:373).dennetilblivelsekanman bl.a.argumenterefor,ogsåfinderstedibegrebetfelt.dettefordifeltetogdet socialerumerkonstrueretafdeindivider,derindgåridette.endvideresesen socialgeneseogsåibegrebethabitus,idethabitusskabesafdeerfaringer, individethargennemlevet(järvinen,2007:353).habituskanderforsessom værendeetetresultatafenhistoriskkontekstuelproces,somnetoperet karakteristisktrækveddensocialkonstruktivistisketankegang(rasborg,2009: 349).Bådefeltoghabitusbyggerderforpåtankenomsocialkonstruktion, hvilketerioverensstemmelsemeddensocialkonstruktivistisketilgang,vihar valgtatanlæggeidetteprojekt KritikafBourdieu Ifølge Bourdieu er habitus dybdegående og varige strukturer, som samtidigt også er foranderlige. Man kan imidlertid kritisere habitus for blot at blive en afspejlingafdensocialeposition,agentenerfødtindi,dastrukturernenetoper dybdegående og varige. Bourdieu betoner dog i sin teori, at habitus også er foranderlig,dereraltsåmulighedforathabituskanændres.bourdieuveddog samtidig godt, at habitus en sandsynligvis sjældent vil forandres i kraft af, strukturen netop er så varig og dybdegående. Endvidere kan man kritisere Bourdieu for at afholde sig fra klassereduktionisme, hvilket resulterer i at teorienersværtanvendeligpåkonkreteeksemplerxdenbliversåabstrakt,at denkananvendespåaltogingen. 8.3HenrikDahl SociologenHenrikDahlerenigidennebetragtningafBourdieu.Hansmeget abstrakteklassificeringerafindividernebetyderathanisinebøger,ikkeønsker atudarbejdeenspecificeringellerkommemedkonkreteantallivsstile(dahl, 2005:86),ogderforforsøgerDahlihansbogHvis$din$nabo$var$en$bil$(2005), netopatkonkretiserebourdieusteori. IbogentagerDahlfaklenopomkringhabitus en,ogforbinderdeneksplicitsom denlivsstilsskabendefaktoriensenmodernekontekst(dahl,2005).dettevil forankresgennemhansteoriomholdningoghandling,somkanhjælpeosmed atkonkretiserebourdieusteoriiforholdtildensamtidsxsegmenteringdahl 23 24

13 25 foreskriverisinbog.hanlaveretkirurgiskindgrebpåhabitus,ogforklarer,at detdersammenfattesiudtrykketlivsstil,erforholdetmellemforbrugogtalen omforbrug(dahl,2005:44). Foratkonkretisereogkommenærmerepåenafklaringomteorienomindivid oglivsstil,hardahlderforgjortbrugafminervaxmodellenogantropologenmary Douglas'(1921X2007)teoriom thefourculturestreams.hanforklarerdog,at ensådanklassereduktionistisktilgangkanværeproblematisk,ieksistensenaf 'gråzoner,hvorsynspunkterogholdningerinternaliseresellerkrydsergennem livsstile(dahl,2005:87).dahlskriver vi$kan$ikke$typificere$mennesker$(...)$men$ vi$kan$godt$beskrive$mønstre$der$har$tilbøjelighed$til$at$gentage$sig$blandt$ bestemte$mennesker. (Dahl,2005:47)Hvilketogsåudtrykkervoresmål,atdet ikkeforoshandleromattypificere,menatbeskrivemønstrerfordervedat konkretisereogforankredenfremgangsmåde,derkanhjælpevores segmenteringsanalyseafreklamerne.dahlsbrugafdouglaslivsstilsxtypologivil kunnehjælpeosivoresanalyseidet,bourdieusmegetabstrakteogukonkrete klassificeringbliverskematiseretgennemfirelivsstilsxklasser:individualisten, enklavisten,isolationistenoghierarkisten.derfølgerherenkortredegørelseaf defirelivsstile. Individualisten(blå)erveluddannet,svagtintegreretigruppenogfølersig ikkebegrænsetafsamfundetsregler.derudovertrivesindividualisteniden modernetidpåarbejdsmarkedet.hanforståratgøresiguundværligpå arbejdspladsenogervilligtilatbetaledenpersonligeprisforsucces(arbejde versusfamilie)(dahl,2005:81).medlemmerneafdettesegmenterogsåyderst resultatorienteret,dettekommertiludtrykviadereshangtildetpragmatiske, demeneratatenhvereransvarligforsinegensuccessellermangelpåsamme. (Internetkilde1)Dennegrupperinggårogsåmegetopidominans,overfor andre,hvilketsammenmeddeandrekvaliteter,debesidder,gør,atdeeret stærktøkonomisksegment.degårogsåopiforbrug,dettegørdeforatkunne 26 købedetsenestenye,hvorbl.a.varernesmoderneogteknologiskefremskridt ogsåbetydermeget.(bilag1) Enklavisten(grøn)serindividernesomstærktintegreretigruppen.Haner ligesomindividualistenveluddannet,menhardogikkesammeprioriteringsom ovenstående.hanfokusererhellerepåfællesskabet,entensamfundsxeller familierelateret.enklavistenvilivalgetmellemopportunismeogforestillingen ommoral,foretrækkesidstnævnte(dahl,2005:82).medlemmerneidette segmentsøgerihøjeregradatrealiseresigselv,endandresegmenter,ogde søgerogsåatudvikleogdannederespersonligheder.deanseralleisamfundet somligeværdige,ogvilhelstundgåatnoglefolkharhøjerestatusendandre. (Internetkilde1)DettemanifesteresigienAntiXelitærholdning,idetateliten,i følgedettesegment,perdefinitionerhøjereplaceretsocialtendandre.denne bekymringomandreisamfundetkommersigafatdengrønnegruppe,ermere sensitiveoverforandresbehov,dettekommertiludtryki,atdeharentendens tilatgåopimoralskesager,såsomligestillingmellemmændogkvinderog miljøet.(bilag1) Denhierarkiskelivsstil(rød)erbaseretpåtankenometstærktkollektivog naturligorden.altharsinplads,ogalleskalopretholdederesrolleogfunktion. Hierarkistenhardetsværtmedmoderniteten,ogserderforetsamfundbaseret påudviklingsombesværligt.iforholdtilindividualistenserhierarkisten samfundetsreglersombegrænsende,ogmedhenblikpåmagtogpolitiker dennegruppedenmindstindflydelsesrige(dahl,2005:82).dettesegment holderogsåpåtraditionerne,ogblandetmedenidealistisk,modstykkettilden pragmatiske,tilgangtillivet,sågårdeopigammeldagsværdiermedfamilieni fokus,demenerderved,atidealetfamilieerhveratholdepå.detteoverføres ogsåatdettesegmentengagerersigmed,ogforetrækkerathaveetgodtforhold tilomverdenen,ogdemenneskerdeomgåsmed.(internetkilde3)desøger ogsåatsmelteietmedderesomgivelser,ogkonformatiseretildengængselov ogorden,derfindesidetomkringliggendesamfund.deviserdoggodviljeog

14 27 hensyntilandremennesker,menharosgåenindgroetfrygtforvold,somgiver envispåpasselighed.(bilag1) Denfjerdeogsidstelivsstilerdenisolationistiske.Isolationisten(lilla)ersvagt integreretigruppen,ogsersomhierarkistensamfundetsreglersom begrænsende. Isolationisten$er$som$skabt$til$operere$på$markedet,$hvor$ køber/sælgerbrelationen$og$penge$relationen$har$den$samme$kontante$og$ kortvarige$karakter$som$de$personlige$relationer,$isolationisten$kender$fra$sin$ daglige$praksis. $(Dahl,2005:83).Hanerendelafenstærkøkonomiskgruppe, mengruppensomhelhedharingenrigtigindflydelsegrundetdiffusion. Medlemmerneafdettesegmententendenstilatvilleskabederesegenlykke,og ikkeværeafhængigafandre.deharogsåønsketommaterialistiskeog håndgribelige.(internetkilde3)desøgerdogdennematerialismeikkeforat havedetmoderneognye,somdetblåsegment,menønskerdissetingforat forøgederesstatus.(internetkilde1)kvaliteterneidissematerialistiskevarer, dennegruppetørsterefter,skalhelstværeæstetiskeflotteogappelleretilderes sanser.dennegruppesøgerogsåspænding,menønskerdogatværealene omkringdet,dadeersolisterafnatur.(bilag1) DetsidstesegmentMinervaXmodellenbeskæftigersigmed,erdetGråsegment. Dennegruppeer,somnavnetindikerer,engråzone,idenforstandatden indeholderligtafdefireandre.individersomerligtusikrepåsigselv,findersig titsommedlemmeratdennegruppering.deterideflestetilfældedenyngredel afbefolkningen,somermedlemmerafdettesegment,ogdegårihøjeregradop ideresudseende.dennegrupperingersværatplacereiforholdtilreklamerne, ogdahenrikdahlhellerikkebeskæftigersigmeddettesegment,vilviogså undlade,atbehandledetyderligere.(internetkilde3)dettesegmentudpensler HenrikDahlikkeisitværk Handlingerogholdninger Holdningeropfattes,ifølgeDahl,somårsagtilhandlinger.Handling,somdelaf adfærden,skaldogafgrænses,idetadfærdgenereltsetikkeerforbundetmed mening,hvorimodhandlingerer(dahl,2005:51).enformforhandling,derer relevant,erden'socialehandling',derkarakteriseressomdehandlinger,du foretagerioverensstemmelsemedengruppe,ellerhandlingerduforetageri videnomandreshandlinger(dahl,2005:51).iforbindelsemedhandlingerog holdningererdetvigtigt,atunderstregedennefuldkomnegennemsyrethed,der bunderideværdier,denhabitus,derliggerbagindividetsvalg.værdiernevil normaltafspejledenormer,dereksplicitgørsiggældendeideresrespektive livsstilsxgrupper(jf.klassehabitus)(dahl,2007:51). HvorBourdieuikkemener,atvierrefleksive,menatvireagererpåen spontanitet(bourdieu,2007:97),legerdahlmedtankenomdetmodsatte.han menerfx,atalleholdningerfremsatomkringpolitiskeelleræstetiskeforholder refleksive(dahl,2005:159).dettebegrunderhanmed,atmensderefleksive holdningerermedtilatdannelivsstilen,bidragerdeeksplicittil,atindividetkan tilkoblesigensocialgruppe(detpersonligeintegrative),ogatgruppenkan accepterehamsommedlem(detsocialintegrative)(dahl,2005:160).denne aktivestillingtagenkanværevigtig,foratindividetbliveraccepteretigruppen. DettekansesiforlængelseafBourdieuspositiveognegativesanktionering,hvor etindividifeltetkanbliveudsatforentenanerkendelseellermiskendelsepå baggrundafdetsevnetilattilpassesig,ogoverholdedoxa en.dahltagerdet skridtetvidereogforholdersigtilindividetsegentilgangtildeneventuelle anerkendelseellermiskendelse,detsstillingtagenfårafbetydning,ogomdet skaltilpassesig(dahl,2005:188). DahlreferererogsåtilBourdieu,nårhanforklarer,atfællesskabeksisterer,når individettilpassersigengruppe,mensamtidigdistancererdensigfraenanden, ogetfællesskab(felt)skabes(dahl,2005:162)ellergenskabesidetfeltets rammerbliveropridset.

15 Holdningernes$immunitet$over$for$kendsgerninger$peger$på,$hvilken$funktion$ de$egentlig$har.$det$er$slet$ikke$meningen,$at$holdninger$skal$ændres.$ Derimod$er$det$meningen,$at$nogle$mennesker$skal$dæmoniseres$og$andre$ latterliggøres,$for$at$man$dermed$kan$forenkle$arbejdet$med$at$konstruere$sin$ egen$identitet.(dahl,2005:162). Dahlmeneraltså,atnårindividetgiversinholdningtilkende,ellerimodsat retninglatterliggør,ellerdæmonisererandresholdninger,formårogopnår individetenindresocialro.manopnårenmidlertidigtryghed,idetmanfår bekræftet,detmaner(ogdetmanikkeer)overforengruppe,fordervedogså atopnåacceptoganerkendelse(dahl,2005:162).detvilsigeat detmanikke er udtrykkerpåsinvisindividetslivsstilogmentalitetpåennegativmåde.det betyderatafstandstagentilenmodparthjælperindividetiatstabiliseresigselv, ogiforholdtilgruppen(dahl,2007:84). Denproblematik,derdannes,vedholdningstilkendegivelserer,atindividet befindersigcentreretietdilemma,mellemdetssubjektiveholdningog gruppensdoxa.somnævntovenfor,opnårindividetvedattilkendegivesin holdning,atkunnetilsluttesigengruppe,ellertilstabiliseringigruppen (Dahl,2007:159).Herkansituationenopstå,hvorindividethæmmersin refleksivetankemådeproaktivt,foratopretholdesinidentitetogeventuelle pladsigruppen(dahl,2005:188).meddetteibaghovedetræsonnererdahlsig fremtil,atdeflestemenneskeristedetoftestbefindersigienpraktisktilstand (Dahl,2005:188).Hervilindividethelleresebortfrarationelleargumenter, pointeretafmodparten,endatskulleforklaresigoverforgruppensøvrige medlemmer,fordervedatopretholdedenpersonligeidentitetoggruppe identiteten(dahl,2005:188) KritikafDahl EtkritikpunktafHenrikDahler,somhanselvpåpeger,athanstypificeringeraf samfundetsmedlemmer,påbaggrundaflivsstile,ikkekompletkanredegøres for.deterkunmuligtattilegnesigmønstre,idetatderfindes gråxzoner hvor detersværtkommemedkonkretelivsstilsxbeskrivelser Dahlskonstruktivisme Dahlhar,somnævnttidligere,sitafsætiBourdieuoghansbegrebomkring habitus.dennehabituseropbevaringsstedetfortidligeresocialeogpersonlige erfaringer,ogdadahlogsåmener,vihenterogdannervoresadfærdoglivsstil udfradetteopbevaringssted,såervoreserfaringer,somerdelvistsocialeaf natur,konstrueretvoresadfærdsmønster.dettekaldes densocialehandling, ogerdehandlinger,derforetagesudfravidensomandrehandlinger.igen bevidnerdetteomdetkonstrueretidahlsteori.dettesmitter,ifølgedahl,også afpå,hvordanfolkplacererdemselvidesegmenterdahludpensler. Samfundsborgerensøgerattilpassesiggrupperne,udfraatfåanerkendelseog undgåmiskendelse.kortsagtmenerviathenrikdahlfølgedensocial konstutivistiskeretning,dahanmeneratfolkselv,viadereserfaringer,ønsker, holdningeroghandlinger,konstruererderespladsisamfundet,dereslivsstilog placeringenisegmenterne.mendennekonstruktionermegetindividuel,netop fordi,hvadderkonstrueresprimærtkommerindefraselveindividet. 8.4AnthonyGiddens I dette projekt har vi endvidere valgt at tage udgangspunkt i den britiske sociologanthonygiddens,dergennemårenebådeharundervistpåogforsket vedførendeuniversiteteriverden,ogikkemindstharfungeretsomideologisk inspirator for det britiske parti New Labour. Giddens beskæftigelse med sociologien,harligesomhosbourdieu,resulteretietomfattendeforfatterskab, sombl.a.harresulteretiværket Modernitet$og$selvidentitet (1996),$somvihar valgtattageudgangspunkti. 30

Bachelor jan. 2012 Det Tværkulturelle Forældresamarbejde Lærke Schou I08

Bachelor jan. 2012 Det Tværkulturelle Forældresamarbejde Lærke Schou I08 Bachelorjan.2012 DetTværkulturelleForældresamarbejde LærkeSchouI08 1Indledning Alforståelseberorpåforforståelse.Deterenfordomattro,atmaningenfordommehar 1 Integrationeretbegrebsomdeflestedanskereerbekendtmedidag.Ordetoptræder

Læs mere

Sel(v)skab i brugergenerede reklamer

Sel(v)skab i brugergenerede reklamer Sel(v)skab i brugergenerede reklamer Af Stine Josefine Hedemann Hansen og Louise Nørgaard Glud En tendens i forhold til den moderne (for)bruger er, at denne i højere grad er begyndt at forholde sig kritisk

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. maj 2008 (04.06) (OR. en) 9437/08 MI 148 ECO 59 SAN 82

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 30. maj 2008 (04.06) (OR. en) 9437/08 MI 148 ECO 59 SAN 82 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. maj 2008 (04.06) (OR. en) 9437/08 MI 148 ECO 59 SAN 82 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 5242/08 MI 12 ECO

Læs mere

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam

Læs mere

Fordeling af sendetiden på programkategorier i % på DR1, DR og TV 2 i 2013

Fordeling af sendetiden på programkategorier i % på DR1, DR og TV 2 i 2013 10 Fordeling af sendetiden på programkategorier i % på DR1, DR og TV 2 i 2013 9 8 7 6 5 4 Oplysning og kultur 1 DR1 DR TV 2 10 DR1: Fordeling af sendetiden (%) på programkategorier 1993-2013 Ikke-kategoriseret

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

KUNNE DU TÆNKE DIG AT LAVE EN KO? KUNSTNERINVITATION

KUNNE DU TÆNKE DIG AT LAVE EN KO? KUNSTNERINVITATION KUNNE DU TÆNKE DIG AT LAVE EN KO? KUNSTNERINVITATION MOOVE OVER HERE COMES COWPARADE CowParade er verdens største rejsende kulturbegivenhed, hvor det overordnede formål er velgørenhed. I København skal

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA

Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Undervisningsbeskrivelse for: 1s SA Fag: Samfundsfag A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

12-05-2015 Anti Fart. kampagne. Kom it. Jim Gislinge CELF

12-05-2015 Anti Fart. kampagne. Kom it. Jim Gislinge CELF 12-05-2015 Anti Fart kampagne Kom it Jim Gislinge CELF Indhold Problem-analyse... 2 Problem-analyse Emne: Folk overholder ikke farten Formål: Lave en kampagne der får folk til at overholde fart grænserne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 05/06 Selandia-CEU,

Læs mere

Praksisforskningsprojekt ved Center For Akut Og Opsøgende Indsatser Det opsøgende team.

Praksisforskningsprojekt ved Center For Akut Og Opsøgende Indsatser Det opsøgende team. Praksisforskningsprojekt ved Center For Akut Og Opsøgende Indsatser Det opsøgende team. Indledning: Efter en henvendelse fra Center for akut opsøgende Indsats blev der i 2012 indledt et samarbejde mellem,

Læs mere

!!"#$%! & ' ( ) *+%, %--./(0 1 ' 2 #3, '* # $ 4 5 #3 * +

!!#$%! & ' ( ) *+%, %--./(0 1 ' 2 #3, '* # $ 4 5 #3 * + !!"#$%! &()*+%, %--./(012#3,*# $4 5#3 *+ +6) 1. INDLEDNING 6 1.1. PROBLEMFELT 7 1.2. PROBLEMSTILLING 8 1.3. PROBLEMFORMULERING 8 1.4. OPERATIONALISERING AF PROBLEMFORMULERING 8 2. METODE 10 2.1. BEGREBSAFKLARING

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Second screen og forbrugeraktivering

Second screen og forbrugeraktivering Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse MVU-pakken (Mellemlange Videregående Uddannelser) Fag

Læs mere

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper

VELKOMMEN. Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper VELKOMMEN Gruppe 3 - medieforskning & målgrupper DAGENS PROGRAM: Præsentation af Bourdieu og hans teori om praksis PAUSE Bourdieu i en tv-faglig kontekst Segmentering-surprise Minerva og Gallup - hvad

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indhold. Side 1 af 55

Indhold. Side 1 af 55 Indhold Motivation og problemfelt... 3 Motivation... 3 Problemfelt... 4 Problemformulering... 5 Begrebsafklaring... 5 Metode... 6 Valg af metode... 6 Valg af videnskabsteoretisk vinkel... 6 Videnskabsteoretisk

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Titelblad Humanistisk Informatik Forår 2014

Titelblad Humanistisk Informatik Forår 2014 Titelblad Humanistisk Informatik Forår 2014 Vejleder: Simon Stefansen Gruppenummer: Gruppe 1 Semester: 4. semester Retning: Humanistisk Informatik, Aalborg Universitet København Fuldt for- og efternavn

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Abstract Indholdsfortegnelse( Resumé(

Abstract Indholdsfortegnelse( Resumé( Abstract DetteprojektomhandlertoafJamieOliversmadprogrammermedhenblikpåat analysereogfortolkehansmaskulinitetidisse.voresanalysestrategiharvi konstrueretaffilmanalytiskebegreberogifortolkningenanvenderviraewynw.

Læs mere

INFORMATION NR. 8/1993 19.12.93

INFORMATION NR. 8/1993 19.12.93 INFORMATION NR. 8/1993 19.12.93 ANTENNENYT (?) Arbejdet munder desværre ud i "Viel Geschrei und wenig Wolle", som tysken siger, for konklusionen af vores arbejder bliver: DESVÆRRE..... Vi springer lige

Læs mere

Kapitel 1. statusseminar HERE GOES TEXT

Kapitel 1. statusseminar HERE GOES TEXT Kapitel 1 statusseminar HERE GOES TEXT 1 Kapitel Problemanalyse.1 Indledning I mange år har evolutionsteorien været centrum for en stærk debat. De som er enige om en evolution, er dog ikke altid enige

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver

Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Bilag 3 - Erkendelsesopgaver Vi har valgt at opstille en række erkendelsesopgaver som vi vil belyse for at kunne besvare vores underspørgsmål, som skal bruges til at besvare vores valgte problemformulering.

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

reklame kommer fra det latinske re-clamare at råbe op. Nogen har et budskab og råber op.

reklame kommer fra det latinske re-clamare at råbe op. Nogen har et budskab og råber op. Reklamer (inspiration fra blandt andet Reklame i virkeligheden ) Hvad er en god og dårlig reklame? reklame kommer fra det latinske re-clamare at råbe op. Nogen har et budskab og råber op. Vi ser dagligt

Læs mere

Kom/It - Reklamespil

Kom/It - Reklamespil Kom/It - Reklamespil Afleveret d. 19/2-2012 Lavet af Magnus, Frederik Hass, Emil og Niclas Målgruppe og Spillertyper (Lavet af Magnus) Før en nyudvikling af et koncept, må man finde ud af hvilken typer

Læs mere

FAKTA: Foreningslivet skaber sociale kompetencer og værdier

FAKTA: Foreningslivet skaber sociale kompetencer og værdier Hele befolkningen Hele befolkningen Hele befolkningen FAKTA: Foreningslivet skaber sociale kompetencer og værdier FAKTA: Prioritering af værdier Personer med baggrund i ungdomsorganisationer vægter selvstændighed,

Læs mere

Internettet som salgskanal ikke kannibal

Internettet som salgskanal ikke kannibal Internettet som salgskanal ikke kannibal Læs tt-artiklen i e-page her Nervøsiteten for at kannibalisere detailleddet har begrænset nethandlen. Men der er ved at ske et skifte. Flere og flere aktører begynder

Læs mere

1: INDLEDNING: (FÆLLES). 2 2: PROBLEMFORMULERING: FÆLLES). 3 3: TEORIOVERVEJELSER (FÆLLES). 4 4: METODEOVERVEJELSER (FÆLLES). 5 5: SERVICELOVEN (MIE)

1: INDLEDNING: (FÆLLES). 2 2: PROBLEMFORMULERING: FÆLLES). 3 3: TEORIOVERVEJELSER (FÆLLES). 4 4: METODEOVERVEJELSER (FÆLLES). 5 5: SERVICELOVEN (MIE) INDHOLDSFORTEGNELSE 1: INDLEDNING: (FÆLLES)... 2 2: PROBLEMFORMULERING: FÆLLES)... 3 3: TEORIOVERVEJELSER (FÆLLES)... 4 4: METODEOVERVEJELSER (FÆLLES)... 5 5: SERVICELOVEN (MIE)... 8 6: BØRN OG UNGE MED

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

-mærket og forbrugerne

-mærket og forbrugerne -mærket og forbrugerne Gruppe 3 Morten Smith Charlotte Kjellerup Andersen Mads Parby Tanja Lindquist Olsen Morten Velsing Nielsen Vejleder: Kirsten Bransholm Pedersen Sam.bas. 3. semester 2007 Hus 14.1

Læs mere

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen

Vaner. Af Hanne Voldby Jensen Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac16v 0816 sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac16v 0816 sa Undervisningsbeskrivelse for: 1sac16v 0816 sa Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C enkeltfag ½ års efterår Termin: December 2016 Uddannelse:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Thy-Mors HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Samfundsfag B Kristian

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag

GODE PENGE. Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG. Informations Forlag GODE PENGE Et kontant svar på gældskrisen OLE BJERG Informations Forlag Indhold Indledning 9 Så sikkert som penge i banken 11 Penge og den økonomiske videnskab 19 Gæld, Geld, Guilt 25 Fra guldstandard

Læs mere

Afsluttende opgave Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman

Afsluttende opgave Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman Afsluttende opgave Kommunikation/it 16-05-2008 Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman Indledning I denne afsluttende opgave har fået vi et emne for og nogle under emner vi kan vælge imellem fx markedsføring,

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Bachelorprojekt. Institutionslogikker og eksklusion i børnehaven

Bachelorprojekt. Institutionslogikker og eksklusion i børnehaven Bachelorprojekt Institutionslogikker og eksklusion i børnehaven Vejleder: Marie Louise Risgaard Grimmel Studerende: Jacob Nedergaard Jørgensen Studienummer: Antal anslag: 54.354 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Feedback til gruppe 3 Monte Carlo DR3

Feedback til gruppe 3 Monte Carlo DR3 Feedback til gruppe 3 Monte Carlo DR3 1) Er det valgte TV program et oplagt udgangspunkt for at skabe brugerinvolvering? Monte Carlo på DR er et meget oplagt valg i forhold til at skabe brugerinvolvering.

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN

SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN Specialkonsulent Anette Schulz Videncenter for Sundhedsfremme SOCIAL INKLUSION I NATURFAGSUNDERVISNINGEN 30. oktober 2012 NTS-Centeret Formålet med oplægget 2 At skærpe koordinatorernes indsigt i hvilke

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Afsluttende opgave Ældre og handicappede Frederik & Peter

Roskilde Tekniske Gymnasium. Afsluttende opgave Ældre og handicappede Frederik & Peter Roskilde Tekniske Gymnasium Afsluttende opgave Ældre og handicappede Frederik & Peter Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Ressource planlægning... 2 Kommunikationsplanlægning... 3 Case... 3

Læs mere

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner

Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Kommunikationsanalyse af Minikøbenhavner Indledning Vi vil i følgende opgave foretage en analyse af materiale fra kampagnen Minikøbenhavner. Vores primære fokus er kampagnens forretningsstrategi med henblik

Læs mere

Dansk Løfter 22. marts 2010

Dansk Løfter 22. marts 2010 Dansk Løfter 22. marts 2010 Dannelse og kommunikationskritisk kompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Manchet Danskfagets dannelsesopgave er på mange måder mere

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen. Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet It- og mediekompetencer i folkeskolen Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet It- og mediekompetencer i folkeskolen Jakob Fuglsang Politiken d. 21 april

Læs mere

Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis. Formidling og metode 18. Marts 2013

Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis. Formidling og metode 18. Marts 2013 Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis Formidling og metode 18. Marts 2013 1 I dag Sociale konstrukdoner af teknologi Teknologiske rammer Forbindelser og netværk. Aktantmodel. InskripDonsapparater

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Tiltrækning og fastholdelse af high performere i en foranderlig verden

Tiltrækning og fastholdelse af high performere i en foranderlig verden Tiltrækning og fastholdelse af high performere i en foranderlig verden - en undersøgelse af high performeres præferencer og forventninger til job og karriere Baggrund Rapporten bygger på en undersøgelse

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

Identitetsdannelse og anerkendelse i folkeskolen Line Stentoft Andersen, Nanna Kornerup Nielsen, Nauja Ri Kofod. RUC 4.semester. Indholdsfortegnelse

Identitetsdannelse og anerkendelse i folkeskolen Line Stentoft Andersen, Nanna Kornerup Nielsen, Nauja Ri Kofod. RUC 4.semester. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Identitetsdannelse og anerkendelse i folkeskolen INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 KAPITEL 1... 3 INDLEDNING OG MOTIVATION... 3 PROBLEMFELT... 4 PROBLEMFORMULERING... 6 ARBEJDSSPØRGSMÅL... 6

Læs mere

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1.

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1. NOTAT Kommenteret høringsnotat vedr. lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV 2/DANMARK A/S (Ændrede must-carry -regler, DR s adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Bachelorprojekt 12. mai 2014

Bachelorprojekt 12. mai 2014 UCSyddanmark 12.05.14 Mødet mellem socialrådgiveren og socialt udsatte borgere samt tilbud, som bør ydes de udsatte i form af boliger og værksteder. The meeting between the social worker and socially vulnerable

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 12/13 HTX

Læs mere

1.0 INDLEDNING... 4 2.0 METODE... 9

1.0 INDLEDNING... 4 2.0 METODE... 9 1.0 INDLEDNING... 4 1.2 PROBLEMFORMULERING... 7 1.3 AFGRÆNSNING... 7 2.0 METODE... 9 2.1 VIDENSKABSTEORETISK STANDPUNKT... 12 2.2 INTERVIEWMETODE... 14 2.3 METODISKE OVERVEJELSER... 18 2.4 PRÆSENTATION

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

(V) Ja hej Claus det er Vladik og Leander fra studiegruppen fra Roskilde Universitet.

(V) Ja hej Claus det er Vladik og Leander fra studiegruppen fra Roskilde Universitet. Denne transskribering anvender vi med formålet om at få vores telefoniske interviews på skrift. Vi lægger ikke særlige overvejelser i toneleje, ej heller i pauser mellem spørgsmål og svar. Interviewet

Læs mere

Emne: Kommunikation Muligheder og begrænsninger

Emne: Kommunikation Muligheder og begrænsninger Eksempelkatalog Problemformuleringer og underspørgsmål: Emne: Kommunikation Muligheder og begrænsninger Emne: Kommunikation Muligheder og begrænsninger (Samfundsfag B - Dansk A) Det er et problem, at Facebook-

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

Magtrelationen mellem medier og politikere

Magtrelationen mellem medier og politikere Magtrelationen mellem medier og politikere 4. semester Samfundsvidenskabelig Basis RUC Foråret 2005 Vejleder: Peter Bogason Studerende: Sune Nebsager Marie Kock Nielsen Sara Ringgaard Kasper Egesborg Ryt-Hansen

Læs mere

Invitation til temadag d. 14. maj 2014, Godsbanen, 8000 Århus C

Invitation til temadag d. 14. maj 2014, Godsbanen, 8000 Århus C Kom til årets temadag om FSC med fokus på de grønne forbrugere. Gider de FSC i de store indkøb - eksempelvis i et husbyggeri? Hvad er grænsen? Og hvordan sælges FSC til dem? Hør resultaterne af den globale

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

HF: Større Skriftlige Opgave

HF: Større Skriftlige Opgave HF: Større Skriftlige Opgave 1 Indholdsfortegnelse Hvad er Den større skriftlige opgave? Hvilke fag kan der skrives opgave i? Forløb Valg af område Tilmelding Opgavetitel Opgaveugen Aflevering Opgavens

Læs mere